EJERFORENINGEN VEJLBYPARKEN BLOK A-ØST Skejbygårdsvej 2-16, 8240 Risskov Referat fra bestyrelsesmøde 02.01.2012 Deltagere: Ulrich, Holger, Rie, Charlotte Dagsorden: Godkendelse af referat fra 05.12.2011. Siden sidst: 1. Opfølgning fibernet NRGI/Waoo - oplysning om 3 fællesrum. 2. Opfølgning justering af dørpumper i kælder – evt. nye dørpumper? 3. Opfølgning lugtgener affald. 4. Udskrivning af skabeloner til selskabslokale og gæsteværelse. 5. Rygmærker på mapper. 6. Opfølgning brev EJL vedr. pantebrevssum. Nye sager: 1. Ny arbejdsskadeforsikring for vicevært. 2. Debat om selskabslokalet. 3. Ny ansvarsforsikring vicevært. Salg af vaskekort: Status vaskemaskiner: Næste møde: Eventuelt: 1. Maling af tekst på bommen ved brandvejen. 2. Vandladning uden for gartnerrummet. 3. Nyt digitalt signal MPEG4 fra Stofa/Antenneforeningen i januar. 4. Sager til Grundejerforeningens generalforsamling. Godkendelse af referat fra 05.12.2011: 1. Referat er Godkendt. Siden sidst: Opfølgning fibernet NRGI/Waoo: 1. Endnu er der fra Waoo ikke udsendt brev til de enkelte beboere, men vi forventer ny information herom i løbet af januar/februar – se endvidere information på Grundejerforeningens hjemmeside http://vejlbyparken.dk/page_13.php Opfølgning justering af dørpumper i kælder: 2. Dørpumperne tjekkes jævnligt af viceværten, da det er vigtigt at dørene lukker automatisk og pt. skønnes det ikke nødvendigt at indkøbe nye dørpumper. Såfremt nogle døre ikke lukker ordentligt, er det vigtigt at give viceværten besked herom, da branddøre i kælderen skal være lukkede. Ligeledes er det vigtigt at holde øje med, at både dørene i kælderen med udgang til parkeringspladsen og kælderdøre i opgangene er låst. Opfølgning lugtgener affald: 3. Viceværten har i opgangene informeret ved opslag om diverse lugtgener i kælderen pga. manglende overholdelse af reglerne for brug af skakterne. Vær derfor opmærksom på håndtering af husholdningsaffald – se i øvrigt mere på ejerforeningens hjemmeside om de generelle regler: http://www.vejlbyparkena.dk/side/information/renovation.html Udskrivning af skabeloner til selskabslokale og gæsteværelse: 4. Punktet følges op på næste møde. Rygmærker på mapper: 5. Punktet følges op på næste møde. Opfølgning brev EJL vedr. pantebrevssum: 6. Vi har nu modtaget svar fra EJL i forbindelse med et generelt spørgsmål om summen på Ejerforeningens pantebrev kr. 5.000, som har 1. prioritet. Bestyrelsen ønsker at undersøge, om det er muligt at sætte summen op til et mere tidssvarende niveau. Svaret fra EJL handler om, at der enten kan udstedes et nyt pantebrev eller vore vedtægter kan lyses pantstiftende. I sidstnævnte tilfælde skal en evt. vedtægtsændring om pant i den enkelte lejlighed, såfremt der er gæld til Ejerforeningen, først godkendes på en generalforsamling. Ved ændringer af pantebrevet er der en yderligere problematik om prioritet i forhold til andre gældsposter. Sagen vil blive mere indgående behandlet i samråd med vores administrator. Nye sager: Ny arbejdsskadeforsikring for vicevært: 1. Vi har modtaget en ny police fra vores forsikringsselskab vedr. arbejdsskadeforsikring for viceværten. Den forrige arbejdsskadeforsikring ved andet selskab blev opsagt forrige år ved indgåelse af vores nye bygningsforsikringsaftale, men grundet opsigelsesvarsel træder den nye arbejdsskadesforsikring først i kraft i år. Aftalen er en lovpligtig standardaftale. Debat om selskabslokalet: 2. I forbindelse med udlejning af selskabslokalet er det vigtigt at faciliteterne er i ordentlig stand – herunder rengøring af lokalerne. Her skal vi især være opmærksomme på rengøring af ovn og service. Såfremt der under udlejning skulle opstå et problem - f.eks. med manglende sikringer, skal der være en ”bagvagt”/ kontaktperson. Det blev vedtaget at købe følgende for en købspris af få hundrede kroner: - En lille støvsuger til rengøring i lokalerne (tilbud fra Rie). - Et fødselsdagsstel til 40 personer bestående af kopper og underkopper (tilbud fra Rie). Desuden skal vi være opmærksomme på at få suppleret op på service jævnfør gennemgangen ved forrige fælles arbejdsdag. Endvidere gennemgåes følgende punkter: - Vandhane på toilettet løber (Holger tjekker). - Problem med utæt vandhane i køkken som bevirker vådt køkkenbord (Holger tjekker). - Opfyldning af salt og afspændingsmiddel på opvaskemaskine (Charlotte køber ind). - Kaffemaskiner trænger til afkalkning (Rie). Bestyrelsen diskuterede tillige brugen af selskabslokalet og omgivende områder både i kælder og udenfor – herunder forslag om at kunne holde yderdør åben for rygere uden at den står helt åben. Det er naturligvis svært helt at undgå støj, men der opfordres til som lejer at være meget opmærksom på ikke at genere beboerne. Der opfordres til yderligere debat om brugen af selskabslokalet på generalforsamlingen. Salg af vaskekort: 16.01.2012. 06.02.2012. Status vaskemaskiner: Forbrug af begge maskiner ses at være på samme niveau som ved forrige status. Næste møde: 06.02.2012 kl. 19.00 Eventuelt: 1. Til næste møde medtages et punkt om maling af tekst på bommen ved brandvejen. 2. Der er observeret en uacceptabel vandladning uden for gartnerrummet af personale ansat af gartneren. Holger kontakter i første omgang gartneren om løsning af problemet. 3. Antenneforeningen har i begyndelsen af januar ændret digitalt signal, således at det nu kun er MPEG4, der sendes. Dette har kun betydning for modtagelse af HD-kanaler. Såfremt der forekommer afbrydelse af signaler, er det tilrådeligt at tænde og slukke eventuelle digitale bokse og atter søge kanalerne, da der indgår nye kanaler i den store pakke. 4. Generalforsamling Grundejerforeningen: Frist for skriftlige forslag er den 31. januar. Bestyrelsen overvejer et forslag om, at beboere i stuelejligheder kan få lov at beskære bredden af hækkene, da de er meget brede og optager en stor del af havernes areal. Med venlig hilsen Bestyrelsen Vejlbyparken Blok A - Øst www.vejlbyparken-a.dk
© Copyright 2024