Senioruniversitetet i Horsens - AOF Horsens

identitet og fællesskab
PRÆSTØSKOLE OMBYGNING OG RENOVERING
tanker om skoleeksperimentarium og campusmiljøer
ETN ARKITEKTER JULI 2013
vi undersøger vi konkluderer
jeg kan bedst li´ fordybelsesrummet
vi eksperimenterer
jeg læser vi diskuterer
lokale 600 - det er jo udenfor!!!!
I taler i munden på hianden
min hænder er helt beskidte
vi griner I regner den ud
hov nu fløj den helt op i luften
indhold
tanker side 04
principper side 05
oversigtsplan / stue side 07
oversigtsplan / kælder side 08
delplan / store campus side 09
delplan / indskoling side 11
delplan / mellemskoling side 13
delplan / udskoling side 15
FUNGERER
skolen har mange gode rumligheder, muligheder og
kvalitet i materialevalget - som blot skal hjælpes lidt
på vej. - med bedre indretning og små vink til at pirre
sanserne............
+
TRÆNGER
sammenhæng og overskuelighed er nogle
af de tema som der skal arbejdes med og
som fordrer et inviterende og fristende indeog udemiljø.
Rammerne:
Rammerne:
Der er mange ting på Præstø Skole, der fungerer godt og som giver den besøgende et
rammerne
godt førstehåndsindtryk af skolen, bl.a. de robuste murede indervægge, de brede gange
Der er mange ting på Præstø Skole, der fungerer godt og som giver den besøgende et
og de mange nicher og kroge, der giver en fornemmelse af mangfoldighed og liv. De
godt førstehåndsindtryk af skolen, bl.a. de robuste murede indervægge, de brede gange
intime gårdrum omkring ”diamanten” giver gode muligheder for stille lege og aktiviteter
og de mange nicher og kroge, der giver en fornemmelse af mangfoldighed og liv. De
og bruges flittigt i frikvarterene.
intime gårdrum omkring ”diamanten” giver gode muligheder for stille lege og aktiviteter
og
bruges flittigt
”Diamanten
”deri frikvarterene.
fortrinsvis indeholder bibliotek fungerer ikke optimalt, og forhindre et
godt flow igennem skolen, hvilket igen bevirker at du mister orienteringen og mangler
”Diamanten ”der fortrinsvis indeholder bibliotek fungerer ikke optimalt, og forhindre et
pejlemærker. Der er mange uudnyttede arealer og der er ingen samspil mellem ude og
godt flow igennem skolen, hvilket igen bevirker at du mister orienteringen og mangler
inderum, ligesom uderummene ikke benyttes til læring.
pejlemærker. Der er mange uudnyttede arealer og der er ingen samspil mellem ude og
inderum,
Visionen: ligesom uderummene ikke benyttes til læring.
Visionen:
Visionen er at skabe en eksperimenterende
visionen
skole, der indenfor de nuværende rammer,
kan rumme læringsmiljøer der underbygger differentieret læringsstile, der tager
Visionen er at skabe en eksperimenterende skole, der indenfor de nuværende rammer,
udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. Læringen foregår i de tre afsnit:
kan rumme læringsmiljøer der underbygger differentieret læringsstile, der tager
Indskoling, mellemskoling og udskoling, der har hver deres egen identitet og nøgleord.
udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. Læringen foregår i de tre afsnit:
Indskoling,
mellemskoling og udskoling, der har hver deres egen identitet og nøgleord.
Indsatsområder:
Indsatsområder:
1. De tre afsnit grupperes, og gives hver deres egen identitet i forhold til alder og
indsatsområder
læring. Temaet for indretningen af afsnittene er de tre læringsmiljøer:
1. De tre afsnit grupperes, og gives hver deres egen identitet i forhold til alder og
formidlingsmiljøet, praksis – og projektmiljøet og fordybelses/træningsmiljøet.
læring. Temaet for indretningen af afsnittene er de tre læringsmiljøer:
formidlingsmiljøet,
– og projektmiljøet
og fordybelses/træningsmiljøet.
Formidlingsmiløjet praksis
er karakteriseret
ved at lærerne
og eleverne i fællesskab
arbejder med stoffet. Undervisningen foregår som elev- og læreroplæg, og her kan
Formidlingsmiløjet er karakteriseret ved at lærerne og eleverne i fællesskab
den traditionelle tavleundervisning benyttes eller de auditoriesiddemøbler i det
arbejder med stoffet. Undervisningen foregår som elev- og læreroplæg, og her kan
store campusområde,
den traditionelle tavleundervisning benyttes eller de auditoriesiddemøbler i det
store campusområde,
Projektog praksismiljøet er karakteriseret ved værksteds/projektarbejde eller
gruppearbejde. Dette læringsmiljø fordrer områder, hvor der kan arbejdes i større
Projekt- og praksismiljøet er karakteriseret ved værksteds/projektarbejde eller
rum eller udenfor i de indrettede læringslaboratorier, der giver mulighed for
gruppearbejde. Dette læringsmiljø fordrer områder, hvor der kan arbejdes i større
afskærmet fordybelse i et projekt.
rum eller udenfor i de indrettede læringslaboratorier, der giver mulighed for
afskærmet
fordybelse i et projekt.
Træning/fordybelsesmiljøet
er karakteriseret ved at eleverne arbejder individuelt og
den enkelte elevs læringsstil i højsædet. Her er der brug for fordybelse. Eleven
Træning/fordybelsesmiljøet er karakteriseret ved at eleverne arbejder individuelt og
sidder f.eks. på en stol eller ligge på gulvet afsondret fra de andre elever. Denne
den enkelte elevs læringsstil i højsædet. Her er der brug for fordybelse. Eleven
fordybelse kan foregå i nicher og siddemøbler på gange eller i klasseværelser.
sidder f.eks. på en stol eller ligge på gulvet afsondret fra de andre elever. Denne
fordybelse kan foregå i nicher og siddemøbler på gange eller i klasseværelser.
2. Flow igennem skolen
flow
igennem bygningen
2. Flow
igennemsom
skolen
”Diamanten”
vi kalder Store Campus åbnes op for bevægelse på tværs af
skolen og gøres til den store campus, hvor der kan etableres flere læringsmiljøer på
”Diamanten” som vi kalder Store Campus åbnes op for bevægelse på tværs af
samme tid. Campusområdet bliver i fremtiden det nye samlingssted, hvor der kan
skolen og gøres til den store campus, hvor der kan etableres flere læringsmiljøer på
være foredrag, holdes koncerter, laves lektiecafe, samtidig med at biblioteket
samme tid. Campusområdet bliver i fremtiden det nye samlingssted, hvor der kan
bibeholdes som et vigtigt element i den differentierede indlæring.
være foredrag, holdes koncerter, laves lektiecafe, samtidig med at biblioteket
bibeholdes som et vigtigt element i den differentierede indlæring.
Der etableres døre fra klasseværelser, som underbygger det projektbaseret læring, og
fordrer til inddragelse af udearealer.
Der etableres nye indgange, således at hvert afsnit i princippet har deres egen indgang.
Den eksisterende indgang benyttes som lærerindgang og der etableres en ny særlig
indgang til store campus fra gården.
Der lukkes adskillige døre i Store Campus område for at give mulighed for rolige hjørner.
Det syd/vestlige ganghjørne åbnes op og der etableres en udvendig trappe til fagmiljø
mod vest, således at der kommer lys ind i gangene samtidig med at adgangen til
faglokalerne og de tilknyttede uderum optimeres.
Den indvendige brede trappe til fysik/kemi bibeholdes og det store rum ved gymnastiksal
indrettes til Lille Campus. Herfra er der adgang til udendørs læringslaboratorier og vil også
indgå som en del af udskolingens læringsmiljø. Rummet kan samtidig benyttes af andre
brugere udenfor skolens normale åbningstid. Her etableres også elevator.
+
++
+
Administration, ledelse og det faglige lærermiljø samles et sted, for at opnå den bedste
sparring og information. Den tidligere hovedindgang bliver nu indgang for lærer,
pædagoger og andet personale og forældre, der skal i kontakt med skolens personale.
Lærerforberedelsespladser etableres decentralt i mindre rum i nær kontakt med de afsnit
de er tilknyttet.
EKS.FORHOLD
ORGANISERING
FREMTIDIGE FORHOLD
For at få plads til mellemtrinnet og skabe en overskuelig
struktur, er de tre adsnit samlet i
grupper som tilbyder aldersvarende aktivitet og rumligheder
til eleverne.
Personalet får et samlet personalecenter som giver tæt
kontakt lærer,ledelse og
pædagoger imellem. Samtidig
placeres lærerforberedlsen
ude i de enkelte afsnit tæt på
eleverne.
indskoling
mellemskoling
udskoling
fællesarealer
faglokaler
personalefaciliteter
EKS.FORHOLD
P
FLOW
De to parkeringspladser i syd
og nord tænkes bibeholdt,
mens der foreslåes nye
indgange et par steder som
tillader nem adgang til de
enkelte afsnit eller fra den vej
man ankommer til skolen på.
FREMTIDIGE FORHOLD
P
Fra at være en lukket kasse i
midten af skolen - som man
hele tiden skal udenom foreslåes det at åbne „diamanten „ op og dermed give skolen
et bedre og mere naturligt flow,
samtidig bliver „diamanten„ Store Campus , et mødested
for alle - og et sted man bruger
dagen igennem - til hverdag
og fest.
P
P
KOBLING
EKS.FORHOLD
Centralt for alsidige og udfordrende læringsmiljøer ligger
muligheden for ikke kun at
kunne undervise foran tavlen.
ude mellemskoling
FREMTIDIGE FORHOLD
ude mellemskoling
Der foreslåes muligheden for
at koble inde- og udelæringsmiljøer tæt sammen ved at
skabe flere udgange fra
klasseværelserne og ved at
målrette ude områderne på
alder og fag.
Det skal være nemt og ligetil
at komme ud og afprøve ting
og lige så nemt at smutte ind
igen og fortsætte.
ude indskoling
ude
udskoling
ude indskoling
ude
kobling til nyt multicenter
NYT MULTICENTER
HELHED / CAMPUS
Med det nye multicenter mod syd
som tilbyder mange forskellige
aktiviter og muligheder til alle
aldersgrupper - synes det meget
oplagt at koble Præstø skole på
denne Campus/helhedtanke.
Vi foreslår en ny stiforbindelse der
løber flyder helevejen rundt om
skolen - „ FLODEN„ og sammenbinder alle uderummene samtidig
hægtes „FLODEN„ på den tilsvarende nye sti der løber hele vejen
rundt om det nye multihus - dette
store stisystem til byder et væld af
aktiviter , læringsmiljøer og
varierede landskablige rum.
nse
elgræ
ik
r
t
a
m
„floden„
P
„floden„
PRÆSTØ SKOLE
„floden„
„floden„
P
OVERSIGTSPLANER
indskoling
mellemskoling
udskoling
fællesarealer
faglokaler
personalefaciliteter
Bygningsdelsbeskrivelse
Konstruktioner:
Der udføres generelt ingen ændringer i de primære
konstruktioner. De centrale vægge i Diamanten
nedrives og der indbygges nødvendige stålsøjler.
Skillevægge i sammenlægte klasselokaler nedbrydes. Brystningsmure ved de trekantede arealer mod
sydøst og sydvest nedbrydes.
Kloakarbejder
Der er medregnes kloakker fra de nye handicapomklædningsrum/toiletter ved omklædningsrummene
i kælderetagen. Kloakker ved fysiklokalets udvidelse
omlægges.
Facader
Der er ikke medregnet facadearbejder.
Vinduespartier og udvendige døre
6 eksisterende staldøre i Diamanten ændres til vinduespartier. De øvrige stalddøre ændres til glasrammedøre. Der etableres udvendige døre i indskolingsafsnit
i klasseværelser mod øst, og i sydvendte klasseværelser mod syd, som indeholder mellemskolingsafsnit.
STUEPLAN
Indvendige vægge, døre og glaspartiet Nye indvendige vægge udføres som gipspladevægge
med de nødvendige brand og lydspecifikationer.
Ved elevgrupperum og ved mødelokalerne i administrationsområdet etableres glasskillevægge fra gulv til loft.
Nye indvendige døre er massive malerbehandlede dørplader.
Lofter Der etableres nye lydregulerende mineraluldslofter i følgende arealer:
•
Sammenlagte klasselokaler
•
Diamanten, store campus
•
Grupperumsarealer i trekanterne
•
Administrationen
•
Lille campus i kælder
•
Omklædningsrum
•
Gangarealer i stueplan.
Der er medregnet materiale til lydregulering i musiklokale
og øvrige faglokaler.
Lofterne vælges således at de gældende krav til efterklangstid mv. overholdes.
KÆLDERPLAN
Gulve Der etableres nye linoleumsgulvbelægninger i følgende arealer:
•
Klasselokaler der sammenlægges
•
Diamanten, store campus
•
Administrationen
•
Areal ved udgang til den nye udvendige
Trappe
•
Dele af lille campus i kælder
•
Dele af fysiklokale
Alle klinkegulve i toiletgrupper og omklædningsområde ved gymnastiksalene grundrengøres og efterfuges.
Terrazzogulve overfladeslibes og poleres
Malerbehandlinger
Det er skolens ønske at de nuværende teglstensvægge skal fortsætte med at være ubehandlede.
Alle nuværende malede vægarealer og nye vægge
malerbehandles med MBK behandlinger. Fiberfilt
med dækkende malerbehandlinger.
Indvendigt træværk behandles fulddækkende.
Eksisterende indvendige dørplader malerbehandles.
Der udføres en samlet materiale- og farveoversigt til
brugernes godkendelse.
El-arbejde / El-installationer:
I ombygningsarealerne foretages der de fornødne
omlægninger/suppleringer af de eksisterende el-installationer. Lystændinger omlægges til tænding via
pir følere hvor dette er hensigtsmæssigt.
Omlægningen omfatter endvidere i vidt omfang ny
installation til belysninger.
I områder med ny funktion etableres der supplerende
stikkontakter.
Det eksisterende varslingsanlæg udvides således at
alle skolens områder er omfattet fuldt ud.
Der udføres el-installationer, samt telefonforbindelse
for den nye elevator.
Belysning:
Generelt:
I ombygningsområderne genanvendes kun armaturer
der i energimæssig og belysningsmæssig henseende
er i rimelig stand.
Herudover er der regnet med nye lavenergiarmaturer
evt. armaturer med LED-lyskilder.
I ombygningsområderne installeres der lysstyringsautomatik der dels dæmper belysningen fra armaturerne i forhold til dagslysniveauet og dels slukker al
belysning når der ikke er personer i det pågældende
lokale.
Endvidere vil der blive lagt vægt på at skabe et
belysningsanlæg med tilpassede kontraster, således
at lokaler ikke blot ”bades” i ensartet kunstlys. Bl.a. vil
der blive lagt vægt på belysning med høj farvegenkendelsesværdi på arbejdspladserne.
Over bordopstillinger i café, møderum, lærerværelse
mv. monteres supplerende pendelbelysning med
egen tænding. Diamanten - Store Campus
Belysningen og dennes betjening omlægges i forbindelse med den nye rumdisponering. Der suppleres
med nye armaturer efter behov.
Sammenlagte klasserum og klasserum med ny arealdisponering:
Da eksisterende armaturer ikke er beregnet til lysdæmpning, skal der regnes med montering af nye armaturer beregnet til lysdæmpning mv. i disse lokaler.
Eksisterende lystænding ændres til tænding via pirføler. Lysstyring jf. ovenstående installeres.
Nye elevgrupperum:
I disse lokaler etableres ny belysning med lysstyring og
med tænding via pir-føler.
Nye lærerforberedelsesrum:
Nye arealer for værksted/laboratorium og værksted/
café):
I disse 2 lokaler etableres ny belysning med lysdæmpning og dagslysstyring. Tænding via pir føler.
Nyt fællesareal i underetagen:
I disse 2 lokaler etableres ny belysning med lysdæmpning og dagslysstyring. Tænding via pir føler.
Udvidelse af fysiklokale:
Belysningen omlægges og suppleres til dækning af
det tillagte areal. Der installeres pir føler og dagslysstyring.
Administration, lærerværelse, kontor og møderum:
I disse lokaler etableres ny belysning med dagslysstyring og tænding via pir føler. I kontor, møderum
og lærerværelse suppleres almenbelysningen med
pendler over bordopstillinger mv. Nye handicapomklædningsrum/toiletter ved omklædningsrummene i kælderetagen:
I disse rum etableres ny belysning. Tænding via pir
føler.
VVS-arbejde
Varmeforsyningen til nye indskudte lokaler og lokaler
der sammenlægges/ændres mv. skal omlægges.
Varmeanlægget ombygges med ny rørføring, nye
radiatorer mv.
I nye handicaptoiletter installeres koldt og varmt
brugsvand, samt toiletter med handicapstøtter,
håndvaske med handicapvenligt armatur mv.
Ventilationsarbejde
Da alle undersøgelser af skolers indeklima viser at
luftkvaliteten, herunder luftens co2 indhold, er af
stor betydning for elevers og underviseres velvære
og præstationsniveau bør der lægges stor vægt på
ordentlige ventilationsforhold.
I nærværende sag foreslås derfor følgende ventilationsmæssige tiltag:
CTS-anlæg
Det eksisterende CTS-anlæg omprogrammeres og
udvides/omlægges således at den centrale rumstyring af varmeanlægget er bibeholdt efter ombygningen.
CTS-anlægget udvides endvidere til central styring
af skolens ventilationsanlæg.
Endvidere udvides CTS-anlægget med central overvågning af samtlige yderdøres låseforhold.
Diamanten - Store Campus:
Det centrale fortrængningsventilationsanlæg ombygges i nødvendigt omfang til ventilering i den nye
rumdisponering.
IT
Det eksisterende WIFI-anlæg kontrolleres for dækning i alle skolens arealer. Såfremt der mangler netværksdækning, suppleres med ekstra acces-points.
Sammenlagte klasserum og klasserum med ny arealdisponering:
Eksisterende decentrale ventilationsanlæg (airmasteranlæg) genanvendes i eksisterende placering
eller i ny placering hvor dette er nødvendigt.
Hvor der måtte mangle anlæg suppleres med nye
behovsstyrede decentrale anlæg.
Det kommunale administrative netværk omlægges
og udbygges således at der er opkoblingsmulighed
de ønskede steder.
Nye elevgrupperum:
Disse rum forsynes med decentrale behovsstyrede
miniventilationsanlæg.
Nye lærerforberedelsesrum:
Disse rum forsynes med decentrale behovsstyrede
miniventilationsanlæg.
Nye arealer for værksted/laboratorium og værksted/café):
Disse 2 arealer forsynes med decentrale ventilationsanlæg.
Nyt fællesareal i underetagen:
Dette store rum forsynes med decentralt ventilationsanlæg.
Alternativt hvis der er mulighed herfor ventileres
rummet med luftforsyning fra det centrale ventilationsanlæg der betjener gymnastiksalen og dennes
omklædningsrum mv.
Udvidelse af fysiklokale:
Det eksisterende ventilationsanlæg ændres således
at udvidelsen ventileres via dette anlæg.
Administration, lærerværelse, kontor og møderum:
Der installeres decentrale behovsstyrede ventilationsanlæg.
Alternativt installeres et mindre centralt anlæg placeret i kælder for ventilering af disse områder.
Nye handicapomklædningsrum/toiletter ved omklædningsrummene i kælderetagen:
Disse nye rum ventileres ved påstik på det centrale
anlæg for gymnastiksalen.
Fast inventar
I diamanten etableres rumadskillende opbygning
der dels skærmer for biblioteksfunktionerne og samtidig virker som auditorieopbygning.
Ved indgangen til diamanten samt i lille campus
etableres et stort siddemøbel i flere niveauer.
Bygningsscreening Med baggrund i miljøundersøgelser udført af aa
danmark udføres nødvendige asbest-saneringer.
Udvendig asbestsanering på facader er ikke indeholdt. Økonomi
Nærværende projekt kan efter vores beregninger
rummes inden for den oplyste økonomiske ramme.
Efter det oplyste skal 3 klasser midlertidig huses i SFO
bygningerne på Rugvænget.
Vi foreslår at 3 klasser fra indskolingen søges midlertidig indpasset i bygningen på Rugvænget 72.
Dette bør foregå i en tæt dialog med skolens
lærere og pædagoger, hvorfor vi har valgt ikke at
forhåndsdisponere lokalerne.
Der er budgetmæssigt afsat kr. 150.000,- excl. moms
til bygningstilpasninger
STORE CAMPUS - fælles områder
STORE CAMPUS
gruppe
siddemøbel
toilet
toilet
gruppe
Hjertet og pulsen på skolen er
campusområdet. Her bor det
nye biblioteket der indrettes
som et åbent sted, der fungerer
samtidig med at der undervises
på den anden side af den store
læringstrappe.
grupperum
grupperum
grupperum
gårdrum
gårdrum
Cafeen og køkken indrettes i
nærheden af den nye indgang,
således at du som gæst bliver
budt velkommen. De fire lukkede
rum indrettes til formidling og her
kan f.eks. studievejleder, bibliotekar, musikskole mm bo.
ophold
bibliotek
depot.
kontor
“fordybelseshule”
"højen"
læringsmøbel
gårdrum
STORE CAMPUS
studievejleder
musikskole.
FAGLIGT LÆRERMILJØ
cafe/auditorium
gårdrum
ophold
For at skabe et kreativt og
udfordrende fagligt miljø for de
ansatte etableres der et fælles
område mod nord med egen
indgang.
køkken
hovedindgang
depot
toilet
toilet
Her bor ledelsen, administrationen og lærerværelset med tilhørende mødelokaler. Det er her
personalet mødes om morgenen pedel
lærerforberedelse
depot
toilet
toilet
toilet
vindfang
toilet
lærerforb.
personaleindgang
psykolog
leldelse
møde
møde
lærerværelse
administration
Indgang
delplan campus-område
højen / fordybelsesrum
eksemple på møblerende rumstore elementer der kan brues til at
skabe anderlede læringsrum - både dem for fællesskabet og for
den enkeltes fordybelse
samtidig
FAGLOKALER
hjemkundskab
De eksisterende faglokaler der er
centreret omkring det sydvestlige udeområde forstærkes ved
placeringen af Lille Campus i
kælderetagen.
øvelokale
musik
teknik
depot
depot
Fysiklokalet udvides og der udføres døre 3 nye døre fra hjemkundskab.
depot
håndarbejde
depot
depot
Udearealet udføres med læringslaboratoriet der blandt
andet kunne indeholde et udekøkken der både kan anvendes
til madlavning og til naturvidenskabelige forsøg. billedkunst
biologi
Et andet læringslaboratorium
kan indrettes til de kreative fag.
depot
Lille Campus kan udover at fungerer som udskolingens fælleslokale også anvendes til læringsrum for naturvidenskabelige og
kreative fag.
fysik / kemi
gymnastiksal
soltrappe
depot
elevator
LILLE CAMPUS
siddemøbel
redskabs
depot
depot
depot
depot
omkl.
/ forskellighed
bad
h-bad
toilet
redskabs
omkl.
bad
med brug af forskellige materialeoverflader,
og en bevidst farveholdning - kan der skabes rum hvor der er
plads til forskellighed både i sind og aktiviteter
delplan faglokale-område
INDSKOLING
lærerforb.
vandhul
legeplads
klasse
læringsLAB
skovbane
klasse
værksted/laboratorium
klasse
læringsLAB
lærerforb.
vindfang
toiletter
toiletter
klasse
klasse
klasse
(gruppe)
(gruppe)
h-toilet
klasse
klasse
klasse
toilet
toilet
klasse
vindfang
værksted/cafe
toilet
toilet
De eksisterende vægge fjernes
omkring rummet,så der opstår større
fleksibiltet.
gruppe
gruppe
grupperum
læringsLAB
grupperum
lærerforb.
delplan indskoling-område
klasse
(gruppe)
musikskole.
kontor
gruppe
personaleindgang
læringsLAB
klasse
INDSKOLING
Indskolingen samles omkring det
østvendte udeareal.
Klasserummene udformes så de
understøtter de tre læringsmiljøer
og suppleres med de to store fællesområder der kan benyttes til de
praksis- og projektorienteret læringsmiljøer.
Ved at give direkte adgang til
udearealet mod øst dels fra klasseværelser og dels fra fællesområde
inddrages muligheden for læring i
naturen. Især indskolingseleverne har brug
for at være meget fysiske i deres
indlæring og kræver derfor meget
plads. Der etableres foldevægge
hvor to klasser slås af hensyn til fleksibiliteten.
leg leg leg lyt
bevægelse sanser og den legende tilgang til læring - vi skal ikke
kun siddestille og lytte - med bevægelsen i kroppen lagres erfaringerne og viden nemmere i kroppen. Rammerne skal kunne
tilbyde lærerne de muligheder de ønsker at undervise under
- både de stille dage og dem med fuld fart
MELLEMSKOLING
eksisterende parkeringsplads
lysning
skovboldbaner
“floden”
stiforbindelse
floden
læringsLAB
læringsLAB
Indgang
syd
klasse
klasse
klasse
klasse
klasse
(gruppe)
(gruppe)
klasse
klasse
klasse
klasse
lærerforb.
klasse
toilet
sundheds
plejerske
toiletter
toiletter
klasse
grupperum
h-toilet
gruppe toilet
delplan mellemskoling-område
depot
toilet
gruppe
grupperum
ophold
grupperum
grupperum
klasse
gruppe
klasse
siddemøbel
toilet toilet
ophold
bibliotek
kontor
lærerforberedelse
depot.
klasse
toilet
MELLEMSKOLING
Mellemskolingen samles omkring
den sydlige gang og det sydvendte uderum.
Her etableres der ovenlys i de dybeste klasserum, da de er meget
mørke. De eksisterende klasserum
udformes så de understøtter de
tre læringsmiljøer og med mulighed for at benytte Store Campus
til læring. Der etableres grupperum med
glasvægge i ganghjørnerne,
samtidig med at der er mulighed
for at trække sig til bage i gangnicherne. Adgangen til faglokaler og fagmiljøet mod vest kan ske via den
udvendige trappe, ligesom der
kan foregå læring i læringslaboratorier i det grønne område mod
syd.
udforsk - konkluder dyk ned
I mellemskolingen er fordybelse på vej ind - begreberne bliver
udvidet med erfaringerne og der gives mulighed for at blive selvstændigt individ med egne holdninger. Samtidig er fællesskabet
en af de vigtigeste drivkrafter.
UDSKOLING - og lille campus
UDSKOLING
depot
toilet
gruppe
grupperum
ophold
Udskolingen samles omkring gangene mod vest og nord.
Klasserummene udformes , så de
understøtter de tre læringsmiljøer
og suppleres med fællesområdet i
kælderplan også kaldet Lille Campus.
Her kan de naturvidenskabelig og
kreative læringsmiljøer dyrkes både
gennem udvendige læringslaboratorier i de mange faglokaler.
grupperum
værkstedsgård
klasse
ophold
lærerforberedelse
depot.
læringsLAB
klasse
Lille Campus er samtidig de ældste eleveres frirum hvor de har
mulighed for fordybelse og socialt
samvær.
“floden”
stiforbindelse
klasse
studievejleder
læringsLAB
ophold
læringsLAB
klasse
soltrappe
soltrappe
grupperum
h-toilet
pedel
elevator
reng.
klasse
klasse
LILLE CAMPUS
lærerforb.
siddemøbel
depot
lærerforberedelse
lærerværelse
klasse
klasse
sløjd
bad
møde
depot
administration
Indgang
nord
delplan udskoling -område
redskabs
depot
toilet
elevator
krydsfelt
depot
køkken
delplan udskoling / kælder-område
forfinelse - se ud - se ind
I udskolingen er forfinelsen og det at se ud på verden og
se indad og finde frem til de ting man gerne vil i fremtiden en del af skolelivet. Der skal være mulighed for høj
faglighed kombineret med ro til fordybelse og rum til at
slippe alle krafterne løs.