HP Deskjet 3510 e-All-in
Folkeuniversitetet FOLKEUNIVERSITETET København Ii KØBENHAVN PROGRAM EftERåR 2012 Kom tæt på teknologien og dens fascinerende historie Læs mere på side 81 om vores teknologiforelæsninger TEKNOLOGI – Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere TEKNOLOGI – Nanoteknologi i hverdagen Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16 (4/9-2/10) Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla Vogel, DTU Ved museumsinspektør, cand.phil. Boum Pyndiah, Nationalmuseet; museumsinspektør, cand.mag. Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet; museumsinspektør Johan P. V. Laustsen, Teknisk Museum; cand.scient. Laila Zwisler, DTU Med industrialiseringen gik Danmark fra landbrugssamfund til et industrielt velfærdssamfund og blev ”moderne”. Videnskab, teknologi og opfindelser blev centrale begreber i fortællingen om industrialisering og den moderne verden. Forelæsningerne er omvisninger på forskellige lokaliteter med nedslag på de aspekter af teknologihistorien, der arbejdes med på stedet. Vi besøger Frilandsmuseet, Brede Værk, Danmarks Tekniske Museum, Sehested og Sælen samt Danmarks Tekniske Universitet. Mødested første gang: Frilandsmuseet, hovedindgangen. 585 kr. Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45 (20/9-1/11) Nanoteknologi fremstår ofte som noget futuristisk, fjernt og fantastisk, men teknologien er meget tættere på hverdagen, end de fleste tror. Vore forfædre har farvet keramik og glas med nanopartikler, og udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at lave smøremidler uden at ane noget om nanovidenskab. Det store gennembrud skete, da man udviklede mikroskoper der gjorde det muligt at tage billeder af enkelte molekyler og atomer – nu kunne forskerne pludselig se, hvad de foretog sig. Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Ny viden overalt i Hovedstadsområdet Er du tosset med teknologi eller kulret med kunsthistorie? Leder du efter et kursus i dagtimerne, eller vil du hellere gå til forelæsning om aftenen? Synes du, at Amager er meget langt væk, eller er det vigtigere for dig, at undervisningen foregår nær en metrostation? I programmet, som du sidder med i hånden, er der 370 forskellige kurser og forelæsningsrækker indenfor alle videnskabelige discipliner, om dagen, aftenen eller i weekenden og overalt i Storkøbenhavn. Vi er stolte af som noget nyt at kunne præsentere et bredt program indenfor det teknologiske område, som du kan se på modsatte side. Her kan du opleve forskere fra Danmarks Tekniske Universitet dykke ned i problemerne omkring bæredygtig energi og fremtidens klima, overvære et nanoscience-show eller komme med på en teknologisk tidsrejse tilbage til industrialiseringens barndom. Igen i år afholder vi de populære introduktionsforelæsninger, hvor 10 af landets dygtigste forskere og eksperter fortæller om det emne, som de brænder allermest for. Her kan du bl.a. møde Peter Lund Madsen, Vincent Hendricks og Jesper Hoffmeyer. Langt de fleste af vores kurser foregår i Københavns Universitets lokaler overalt i byen, men vi har også spændende undervisningstilbud i Sorø, Køge, Roskilde og Helsingør, hvor vi samarbejder med de lokaler kulturinstitutioner og folkeuniversitetskomitéer. Velkommen til efterårssemestret – vi starter d. 3. september. FORORD 1 Bente Hagelund Rektor Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Introduktion til videnskaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 I nt ro du k t i o n Hold 1206 Hold 1207 Hold 1208 Hold 1209 Hold 1210 Hold 1211 Hold 1212 Hold 1213 Hold 1214 Hold 1215 2 t i l v i d e ns k a b e n BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 L i nj e st u d i e r INDHOLDSFORTEGNELSE Teologi og religion Hold 4149 Hold 5530 Hold 5531 Hold 5532 Hold 5533 Hold 5534 Teologi Bibelfagene (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Gud på Borgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kierkegaard og eksistensfilosofien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Menneskets vilkår efter ”Guds død” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Rock og ritualer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hold 4144, 4145 Hold 5521 Hold 5522 Hold 5523 Hold 5524 Hold 5549 Religionsvidenskab Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) . . . . . . . . . . 17 Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Islam i Europa: Kulturmøder og konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Naturvidenskab Hold 4086 Hold 4087 Hold 5354 Hold 5355 Hold 5356 Hold 5357 Astronomi Fra sigtelinjer til satellitter og teleskoper (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Det astronomiske verdensbillede (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Er der liv derude? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kulturastronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Galakser og storskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Big Bang-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5551 Botanik How Plants Changed World History . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5553 Geografi Geofysik: Klimaforskning og glaciologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hold 4096 Hold 5380 Hold 5381 Hold 5382 Geologi Processer og materialer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Tysklands og Alpernes geologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Grundfjeldet i Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Alperne og Himalaya: En sammenhængende bjergkæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Samfundsvidenskab Hele vejen rundt om KØBENHAVN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 4083 Hold 5342 Hold 5344 Hold 5345 Antropologi og etnografi Nyere antropologisk teori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Se min kjole: Om tøj og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Moderne myter om Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Så længe præriegræsset gror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 4114 Hold 5413 Hold 5417 Jura Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Den amerikanske borgerkrig: Retligt set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 4140 Hold 4141, 4142 Hold 4143 Hold 5512 Hold 5513 Hold 5514 Hold 5515 Hold 5517 Hold 5518 Hold 5519 Hold 5520 Psykologi Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Socialpsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kognitiv adfærdsterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kroppen i psyken: Nye veje i kognitionspsykologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Sundhedspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Terapeutiske retninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Personlighedsforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5508 Hold 4148 Hold 5529 Sociologi Sociologiens klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 De velkendte fremmede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hold 4139 Hold 5509 Hold 5510 Statskundskab Det politiske system i Danmark: Dansk politik i lokalt og globalt perspektiv (grundmodul) . . . . . . . . 27 Moderne politisk filosofi og politiske ideologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Videoens rolle i international politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 5535 Uddannelsesvidenskab Synlig og usynlig pædagogik i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 4150 Hold 5536 Hold 5537 Økonomi Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og deres relationer til Danmark, EU og USA . . . . . 29 Idéhistorie og filosofi Hold 4098, 4099, 4100 Hold 4101, 4102, 4103 Hold 4104, 4105 Hold 4106, 4107 Hold 4108, 4109 Hold 4110 4 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4111, 4112 Hold 5398 Hold 5399 Hold 5400 Hold 5401 Hold 5402 Hold 5403 Hold 5404 Hold 5405 Hold 5406 Hold 5407 Hold 5408 Hold 5409 Hold 5410 Hold 5411 Hold 5412 Idéhistorie Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . 29 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . 30 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945 (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Lykke-Per: Henrik Pontoppidan som kritiker af det moderne liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Jagten på autenticitet: Fra Rousseau til ”Bonderøven” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Familien Mann: Mellem kultur og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hvad er dannelse? Dannelsens historie og aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Barokkens modsætningsfulde tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Civilisation eller barbari? Bylivets idéhistorie fra den græske bystat til vor tids metropoler . . . . . . . . 33 Krise eller befrielse? Nihilismeproblemet fra Dostojevskij og Nietzshe til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Charles Dickens Store forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Historiens værdi for livet: Nietzches Historiens nytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kant om mennesket, historien og samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kerstin Ekmans triologi Ulveskindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hold 4093 Hold 4094 Hold 5372 Hold 5373 Hold 5374 Hold 5376 Hold 5377 Filosofi Metafysik: Læren om de første principper (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Fra Platon til renæssancen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Om livets mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Religionsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Kierkegaards aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Frihedsbegrebet fra antikken til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Kunsthistorie Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Krise og triumf: Amerikansk kunst og arkitektur 1930-1960 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Pluralisme, kommercialisering og globalisering: Dansk malerkunst og arkitektur 1990-2012 . . . . . . 39 Fra Valdemarer til oldenborgere: Kunst og arkitektur i senmiddelalder og tidlig renæssance . . . . . . 39 Fra Bellini til Tintoretto: Veneziansk renæssancemaleri 1450-1600 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Dansk kunst 1890-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Fra abstrakt ekspressionisme og Cobra til Fluxus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 International og dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kroppen og kødet: Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til Lucian Freud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Død og sanselighed i skulpturen fra Thorvaldsen til Christian Lemmerz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 ME ME ME! Selvportræt og krop i samtidskunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kunstneren, kongen og kirken: Kunst og kultur under Karl den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Medici-familien: Bankvæsen og mæcenvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Mesterværker på Statens Museum for Kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Rembrandt! Hvem var han egentlig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Danske kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Futurisme og Pittura Metafisica: Italiensk billedkunst i 1900-tallets første halvdel . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fem besøg i Nationalmuseets middelaldersamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fem besøg i Nationalmuseets samling Danmarks oldtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Byzantinsk kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Keramik fra oldtiden til ca. 1700 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fra Art déco til streamline: Kunsthåndværk, arkitektur 1910-1940 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Impressionismen og det moderne liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kunstnere ved middelhavet: Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Le ”ré-enchantement” de l’art? Spiritualité et religion dans l’art contemporain . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Den unge Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Borgerlige billeder: Guldalderens portrætkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Tendenser i dansk landskabsmaleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Jens Juel: En oplyst maler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4115, 4116, 4117 Hold 4118, 4119, 4120 Hold 4121, 4122, 4123 Hold 4124, 4125 Hold 4126 Hold 5418 Hold 5419 Hold 5420 Hold 5421 Hold 5422 Hold 5423, 5557 Hold 5424 Hold 5425 Hold 5426 Hold 5427 Hold 5428 Hold 5429 Hold 5430 Hold 5432 Hold 5433 Hold 5434 Hold 5435 Hold 5436, 5437 Hold 5438 Hold 5439 Hold 5440 Hold 5441 Hold 5442 Hold 5443 Hold 5444 Hold 5445 Hold 5446 Hold 5447 Hold 5448 Hold 5449, 5450 Hold 5451 Hold 5452 Hold 5453 Hold 5454, 5455 Hold 5456, 5457 Hold 5458, 5550 Hold 5459 Hold 5460 Hold 5461 Hold 5462 Hold 5463 Hold 5464 Hold 5465 Hold 5466 Hold 5467 Hold 5468 Hold 5469 Hold 5470 Hold 5471 Hold 5472 Hold 5473 Hold 5474 Hold 5475 Hold 5476 Hold 5477 Hold 5478 Hold 5479 Hold 5480 Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kunst til tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Ikon: Billeder af det usynlige og guddommelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Fotografiets historie: Fra Niépce til Gursky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Er det nu også kunst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kunst, æstetik og hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kunst, religion og krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Billedet som billede: Om billedbegrebets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Barokkens sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, kulturel og filosofisk tankeform . . . . . . . . . . . . . . . 49 Det tomme nærvær: Lyset i Pieter Saenredams kirkeinteriøer og Vilhelm Hammershøis stuer . . . . 49 Iagttagelsens kunst: Danske kunstneres studier i naturen fra J.Th. Lundbye til John Olsen . . . . . . . . 50 Grafik gennem tiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Danske kunstnere i den arabiske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 International og dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Mødested Paris i billedkunsten 1830-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Europæisk symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele . . . . . 51 Det nye verdensbillede: Ungrenæssancen i Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Edvard Munch: Maleriet og det moderne menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Musik, film og teater 6 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4131 Hold 4132 Hold 4133 Hold 4134 Hold 4135 Hold 4136 Hold 5493 Hold 5494 Hold 5495 Hold 5496 Hold 5497 Hold 5498 Hold 5499 Hold 5500 Hold 5501 Hold 5502 Hold 5503 Hold 5556 Hold 5504 Musikvidenskab Musik i middelalderen (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Elementær musikteori (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Former i den klassiske musik (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Operaens historie 1. del (1600-1850) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Jazzens udtryksformer (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Folkemusik: Den europæiske mangfoldighed (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 10 klassikere, du bør kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Vild med tango? Tangomusikkens rødder, historie og udbredelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Opera: Lidenskab mellem liv og død hos Mozart og Verdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Bliv dus med barokken (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Bach: Barokkens universalgeni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Endnu mere kammermusik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Masker og mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Milano: Operaens slagmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Fyraftensopera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Den muntre Wagner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Portræt af to modpoler i dansk musik: Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen . . . . . . . . . . . 56 Donizetti Festival . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hold 4090 Hold 4091 Hold 4092 Hold 5359 Hold 5360 Hold 5361: Hold 5362 Hold 5363 Hold 5364 Hold 5365 Hold 5366 Hold 5367 Hold 5368 Hold 5369 Hold 5371 Filmvidenskab Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 De drog mod vest: Europæiske instruktører i Hollywood . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 John Cassavetes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Film fra Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 John Frankenheimer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Engelsk køkkenvask-realisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Deborah Kerr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Gangsterfilm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Mad Men: En længsel efter galskab? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Film om film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Martin Scorsese: En mesterinstruktørs hovedværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Indisk film: Kitsch, kunst og social bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Scener fra et ægteskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5491 Hold 5492 Teatervidenskab Magt og kærlighed hos Shakespeare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Historie Antikken Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Sundhed og sygdom i antikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og sex, skabelse og begær . . . . . . . . . . 61 Romerske kejsere i en kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Et levet liv: Den antikke biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Pompeii . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Vest i øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Græske guder og myter: I antikken og i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 Hold 4095 Hold 5378 Hold 5379 Forhistorisk arkæologi Fantastiske fortidsfund (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Fra stamme til stat i Danmark: Jernalder og vikingetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Arkæologiens idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Historie Hold 4097 Hold 5383 Hold 5384 Hold 5385 Hold 5386 Hold 5387 Hold 5388 Hold 5389 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Det moderne Egyptens historie: Fra Muhammed Ali til Det arabiske forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Cato d. yngre, Pompeius, Cicero og forretningsmanden Atticus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Mennesket i middelalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Magtens kvinder i dansk middelalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Det moderne Israels historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Napoleon Bonaparte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 10 afgørende beslutninger i 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4080, 4081 Hold 4082 Hold 5335 Hold 5336 Hold 5337 Hold 5338 Hold 5339 Hold 5340 Hold 5341 Hold 5390 Hold 5391 Hold 5392 Hold 5393 Hold 5394 Hold 5395 Hold 5538 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Danmark fra 1920 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 En nation fødes: Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 1620-1800 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Folkedrab: Menneskehedens største forbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Karl Gustav krigene 1657-60: Dengang svenskerne krydsede Øresund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Inkarigets storhedstid og fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hold 5396, 5397 Hold 5539 Hold 5540 Hold 5552 Hold 5541 Kulturhistorie Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Polens omskiftelige historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Wien og Berlin: Elegance og brutalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Barcelona og det nordøstlige Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Vestspanien ad Sølvruten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Hold 4137 Hold 4138 Hold 5505 Hold 5506 Hold 5507 Nærorienten Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Muslimsk kultur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Memphis, Abydos, Philæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det gamle Ægyptens templer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Irans oldtid: Perserriget og dets forhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litteratur, sprog, retorik og kommunikation 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4127 Hold 4128 Hold 4129 Hold 4130 Hold 5481 Hold 5482 Hold 5483 Hold 5484 Hold 5485 Hold 5486 Hold 5487 Hold 5488 Hold 5490 Hold 5542 Hold 5543 Hold 5544 Hold 5545 Hold 5546 Hold 5547 Hold 5548 68 68 69 69 69 Litteraturvidenskab Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Litterær periode 3: 1870-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Litterær analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fra Enquist til Knausgård: Det religiøse som tema i en række senmoderne romaner . . . . . . . . . . . . . . 70 Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, Ulitskaja . . . . . . . 71 Den blicherske novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Læsninger i Svend Åge Madsens sene forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Lyrikanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Den historiske roman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Goethe: Et tværsnit gennem forfatterskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Frihed og normbrud i moderne litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Den besættende skrift: Fra pen til tastatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Jorge Luis Borges og Gauchofortællingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 New Yorkerromanens grundtone og spændvidde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Tysk tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt von gestern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Engelsk tekstlæsning: Four Comtemporary Writers’ life stories . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Engelsk tekstlæsning: Salman Rushdie and his influence on the literary scene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fransk tekstlæsning: L’oeuvre houellebecquienne, miroir ou déformation de la société contemporaine. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fransk tekstlæsning: Clair de femme. Romain Gary, 1977 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 4089 Hold 5358 Hold 5399 Dansk sprog Sprogets elementer og struktur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fra wonderbra til havenisse: På kanalrundfart i sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 4146 Hold 4147 Hold 5526 Hold 5527 Hold 5528 Retorik og kommunikation Mundtlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Retorisk argumentationslære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Radioreporteren: På vej mod en mere subjektiv stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Mit liv på facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Arkitektur og design Hold 4084 Hold 4085 Hold 5346 Hold 5347 Hold 5348 Hold 5349 Hold 5350 Hold 5351 Hold 5352 Hold 5353 Europæisk arkitekturhistorie: Fra antikken-1400 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Romersk arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Dansk kirkearkitektur: Fra middelalder til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Arkitektioner indenfor den danske arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans Steenwinkel til Henning Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Design og arkitektursproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Paris’ bygningshistorie: Udvikling og vækst fra 1600-tallet til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Nazistisk arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 10 storbyer: Arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Ørestadens steder og rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r Teologi og religion Hold 1199 Religionsvidenskab De store myter i kognitionsneurologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Sundhedsvidenskab Hold 1196 Hold 1197 Hvad vi ved og ikke ved om fedme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Sygdomme i de endokrine kirtler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Naturvidenskab Hold 1122 Astronomi Universets første galakser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1198 Hold 1201 Teologi Straffens logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Søren Kierkegaards forfatterskab del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Hold 1123 Biologi Livets sprog: Fra det statiske til det dynamiske verdensbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1132 Fysik Nyt fra Niels Bohr International Academy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1133 Geologi Jordskælv i geologisk sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1202 Hold 1203 Hold 1204 Teknologi Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Bæredygtig energi skal redde fremtidens klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Nanoteknologi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Samfundsvidenskab 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1187 Hold 1188 Hold 1189 Mellemøstens udfordringer efter Det arabiske forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 Globale udfordringer – globale trends . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 EU i krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hold 1118 Antropologi Ind i fortællingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hold 1170 Jura Dansk politi under tysk besættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Hold 1184 Psykologi Om at lære at ængstes: Kierkegaardske perspektiver på terapeutisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Hold 1205 Økonomi Samfundsøkonomi på en skrøbelig planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Idéhistorie og filosofi Hold 1169 Hold 1220 Idéhistorie Preussen: Myte og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Heideggers værenshistorie og historien om vestens ”værensglemsel” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hold 1130 Hold 1131 Hold 1216 Filosofi Kulturkampe i danmarkshistorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kierkegaard og Nietzsche i porten til vores tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Klimaforandringer og etik: Hvad bør vi gøre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kunsthistorie Hold 1171 Hold 1173 Hold 1174 Hold 1175, 1176 Hold 1177 Modens kultur og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Indisk samtidskultur på ARKEN: Religion, kunst, mode, film og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Ny kunst i kirkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Se Sorø – se kunsten: Fra guldalderen til nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Dansk gravkunst og dens betydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Musik, film og teater Hold 1182 Hold 1183 Hold 1125 Hold 1129 Hold 1124 Hold 1126 Hold 1127 Hold 1128 Musikvidenskab Rundt om Verdis Requiem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Mød musikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Film- og teatervidenskab Historien og filmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Fra postfeministisk romance til tøsefilm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Billedet af Tyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Tre premierer på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Rituel iscenesættelse fra middelalder til romantik: Djævle, hekse og dæmoner – mellem skræk og fascination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Dansk teaterkultur: Aktuelle brændpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Historie Antikken Stor er efesiernes Artemis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Nyt lys på de oldgræske historikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Græsk drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1134 Hold 1135, 1136, 1137, 1138 Hold 1140 Hold 1141 Hold 1142 Hold 1143 Hold 1145 Hold 1146 Hold 1147 Hold 1148 Hold 1149 Hold 1218, 1219 Historie Vestens vej til stormagt 1450-1750 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Katastrofer som fænomen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Terrorgrupper i Danmark under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Drabssager i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 USA og verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 København under belejring: Fæstning og garnisonsby 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Skatkammer og smykkeskrin: Danske kronregalier og kongelige smykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Aspekter af dansk søfartshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hold 1151 Hold 1152 Hold 1153 Hold 1154 Hold 1155 Hold 1156 Hold 1157 Hold 1158 Hold 1159, 1160, 1161 Hold 1162, 1163 Hold 1165 Hold 1168 Kulturhistorie Erindringssteder i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Verdens syv nye vidundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Indien: Verdens stormagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Nepal, Tibet og Bhutan: Buddhisme, kultur og historie i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Silkevejen i globalt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Konservatisme, kulturkamp og religiøse bevægelser omkring 1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Marco Polo på Silkevejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Istanbul: Én by, to kontinenter, mange kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 København: Folk, forlystelser og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Derfor elsker jeg Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Mit Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1115 Hold 1116 Hold 1117 Litteratur, retorik og kommunikation Hold 1178 Hold 1179 Hold 1180 Hold 1191 Hold 1190 Hold 1192 Hold 1193 Hold 1194 Hold 1195 Hold 1217 Litteraturvidenskab Kunst og kærlighed i Karen Blixens fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 De sjove og de triste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Rundt om Thomas Mann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Tove Ditlevsens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Livsfortællingen i Kerstin Ekmans forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Modernismer i dansk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Darwin i hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, Munch og Strindberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Det kristne billedsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Rundt om Holbergs Niels Klims underjordiske rejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Hold 1185 Hold 1186 Retorik og kommunikation Det amerikanske præsidentvalg 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Retorik i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Arkitektur og design Hold 1119 Hold 1120 Hold 1121 Byernes by: Paris arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Forstadens historie og fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 F o l k eu n i v e r s it e ts ko m it é e r 12 INDHOLDSFORTEGNELSE på Sj æ l l a n d Folkeuniversitetet i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Folkeuniversitetet i Frederikssund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Folkeuniversitetet i Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Folkeuniversitetet i Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Vestegnens Folkeuniversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 S t u d i e r ejs e r Hold 9017 Hold 9030, 9021, 9031 Hold 9019, 9020, 9029 Hold 9018 Hold 9022 Hold 9023 Hold 9024 Hold 9027 Hold 9028 Normandiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Kulturrejse til Moskva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 I Jesu fodspor i Israel og Palæstina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Livet langs Ganges: Indien før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Peru . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Jordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Nepal – Tibet – Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Silkevejens kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier. Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5. BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk Hold 1206: 1 torsdag 18.15-20 (6/9) Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs via tegn der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken – videnskaben om tegn – bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens. Det, vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op på den omgivende verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie, og den må studeres med biosemiotikkens hjælpemidler. 50 kr. PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden Hold 1207: 1 torsdag 18.15-20 (13/9) 50 kr. FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk Hold 1208: 1 torsdag 18.15-20 (20/9) Ved professor, dr.phil og ph.d. Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet Ligesom man troede, det var evig optur, så blev det langvarig nedtur. Det er finanskrisen. At det kunne gå så galt, er ikke kun det finansielle systems skyld. Det er også vores som mennesker og den måde vi overvejer, beslutter og handler både individuelt og i samspillet med andre. Forelæsningen henvender sig til dem, der både vil have indblik i centrale forhold, der førte til finanskrisen, og gerne vil have en mere grundlæggende forståelse for de filosofiske og informationsteoretiske mekanismer, der udgør væsentlige elementer i forklaringen på, hvordan det kunne ende så galt. Forelæsningen er baseret på Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk, Vincent F. Hendricks & Jan Lundorff Rasmusssen. Gyldendal, 2012. 50 kr. 13 introduktion til videnskaben Ved overlæge, ph.d. Henrik Day Poulsen Psykiatri er et af de største specialer inden for lægevidenskaben, og stort set alle mennesker kender en med en psykisk sygdom eller har måske selv haft en. Eksempelvis får op mod 15 % af alle på et tidspunkt i livet en depression, og angsttilstande og personlighedsforstyrrelser er ligeledes hyppige tilstande. Forelæsningen giver et kort historisk overblik og beskriver psykiatriske sygdomme og hvordan de behandles. Hvornår er man sindssyg, hvad er en psykopat, hvad bruges ”lykkepiller” til, hvor går grænsen mellem den normale personlighed og den syge, og hvorfor anvender man nogle gang tvang over for psykisk syge? JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik Hold 1209: 1 torsdag 18.15-20 (4/10) Ved professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen Forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen er væsentligt for os alle. I et gennemreguleret samfund som det danske griber de offentligretlige regler ind i næsten alle livsområder, ofte af stor betydning for den pågældendes tilværelse. Derfor bliver den måde vi møder reglerne og deres forvaltning på, så væsentlig. Hvad er de grundlæggende principper for forvaltningens behandling af sagerne og borgerne? Hvorledes er disse principper udmøntet i retsregler? Hvad er ”god forvaltningsskik”? Om disse og andre, beslægtede spørgsmål taler Hans Gammeltoft-Hansen på baggrund af sit virke som Folketingets ombudsmand gennem 25 år. 50 kr. LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur Hold 1210: 1 torsdag 18.15-20 (11/10) Ved lektor Erik Skyum-Nielsen, Københavns Universitet Nordisk Råds Litteraturpris gik i 2011 til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson, der modtog de 350.000 kr. for novellesamlingen Mellem træerne. Erik Skyum-Nielsen, der har oversat bogen til dansk, introducerer til værket og give en teoribaseret indføring i novelleanalyse. Herefter præsenteres Gyrðir Elíassons nyeste udgivelse på dansk, den korte roman Ved Sandåen, om en fraskilt maler, der isolerer sig i den islandske natur. Bogen, der lader sig læse som en islandsk pendant til H.D. Thoreaus berømte Livet i skovene (Walden), har fået en begejstret modtagelse i Tyskland. 50 kr. KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten Hold 1211: 1 torsdag 18.15-20 (25/10) 14 introduktion til videnskaben Ved cand.mag. Lisbeth Bonde Den danske samtidskunst får i disse år stadig mere international opmærksomhed. Man kan tale om ‘Eliasson’-effekten med reference til et af verdens absolutte topnavne, den dansk-islandske installationskunstner, Olafur Eliasson, men også kunstnere som Tal R, John Kørner, Jeppe Hein, Jesper Just, Kirstine Roepstorff, Peter Callesen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Morten Schelde m.fl. bliver internationalt anerkendt i disse år. Succesen skyldes naturligvis først og fremmest kvaliteten af deres værker, men en række andre faktorer har hjulpet dem på vej. Forelæsningen introducerer til nye tendenser i samtidskunsten og præsenterer og analyserer en række værker, skabt af denne kunstens fortrop. 50 kr. FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima Hold 1212: 1 torsdag 18.15-20 (1/11) Ved professor Dorthe Dahl-Jensen, Københavns Universitet I løbet af 2008-2011 har et internationalt forskerhold boret en 2.538 m dyb iskerne gennem indlandsisen ved borestedet NEEM i Nordgrønland. Målinger på iskernen har lært os meget om fortidens klima. Vi ser, hvorledes de naturlige klimavariationer har været, både gennem vores nuværende mellemistid, der har varet i 11.700 år, og gennem den sidste istid, der begyndte for 115.000 år siden. Særlig spændende er de helt nye oplysninger, vi får fra iskernens dybeste is: fra den forrige mellemistid, som vi kalder Eem-tiden. Under denne periode var der fem grader varmere i Grønland, så klimaoplysninger fra denne periode kan fortælles os om forhold under en varmere periode, som vi forventer i fremtiden, når den globale opvarmning slår igennem. 50 kr. TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse Hold 1213: 1 torsdag 18.15-20 (15/11) Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet Begrebet ‘dannelse’ har inden for de seneste år bevæget sig fra støvet kustodeord til selvbevidst modeord. Noget tilsvarende er hændt for begrebet ‘identitetsdannelse’, der med stigende styrke gør sig gældende i dagens filosofiske og pædagogiske debat. Men hvordan er forholdet egentlig mellem ‘dannelse’ og ‘identitetsdannelse’ og fører det ene automatisk det andet med sig? At dannelse er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at blive sig selv, hævdede blandt andre Kierkegaard, hvis forfatterskab kan læses som en intens og forunderlig dannelsesrejse mod sand subjektivitet. Forelæsning vil udpege nogle af de vigtigste positioner på denne rejse, der inkluderer J.L. Heiberg og H.C. Andersen, men også fører ud over Kierkegaard til blandt andre Emma Gad og ender ved nutidige fænomener som kompetenceudvikling og coaching. 50 kr. SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution Hold 1214: 1 torsdag 18.15-20 (22/11) Ved dr.med. Peter Lund Madsen Der har været tre revolutioner i livets historie: 1) Livets opståen. 2) Fotosyntesen. 3) Menneskehjernen. Med menneskehjernen bliver evolutionen kulturel, og udviklingshistorien går op i et helt nyt gear. Nu kan hjernen gøre opfindelser som frisætter dens eget potentiale. Intet er som før og vi står midt i det. Forelæsningen handler om alt det som gør os til mennesker, alt det, vi har at være stolte af og frem for alt om, hvorfor vi skal være så glade for ikke at være født som grise. Hvor kommer hjernen fra? Hvad er det, den kan? Hvor er det hele på vej hen? 50 kr. HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede Hold 1215: 1 torsdag 18.15-20 (29/11) 15 introduktion til videnskaben Ved tidl. lektor og forfatter Søren Mørch Historikeren og forfatteren Søren Mørch fortæller om dansk politik i nullerne med udgangspunkt i hans nye bog af samme titel. Som i sine tidligere bøger om dansk historie, anskuer Søren Mørch altid historien set fra nutiden. Ved forelæsningen vil Søren Mørch belyse dansk politik fra de senere år – set fra i dag – og diskutere, hvorfor han anvender dette greb i sin historieformidling, hvad denne tilgang til historien betyder for vores forståelse af fortiden, og hvordan metoden anvendes i praksis. 50 kr. LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet TEOLOGI – Bibelfagene (grundmodul) Hold 4149: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) 16 Linjestudier Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine de Hemmer Gudme, Københavns Universitet og lektor, cand.theol. Ane Kirstine Brandt, Københavns Universitet Det Gamle Testamente. Der gives en generel indføring i den gammeltestamentlige videnskabs problemer, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens problem og dødehavsmenigheden. Det Nye Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolkningsog metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet med de nytestamentlige tekster. Herefter gennemgås udvalgte tekster til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne, PRÆSENSBEVIS Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger. som historiske og litterære vidnesbyrd samt de paulinske breves teologiske diskussion. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – Gud på Borgen Hold 5530: 10 onsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved lektor, cand.theol. Ane Kirstine Brandt, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt, Københavns Universitet Med udgangspunkt i bogen Gud på Borgen tages aktuelle spørgsmål og debatter, om forholdet imellem stat og kirke, op og belyses i et historisk og idéhistorisk lys. Vi gennemgår en række aktuelle politikeres opfattelse af religionens plads i det offentlige rum og deres argumentationer for forskellige positioner i diskussionen om adskillelse af stat og kirke. Vi ser på forskellige forståelser af evangelisk-luthersk kristendoms betydning for velfærdsstaten og på spørgsmålet om religionens betydning for sammenhængskraften. Litteratur: Gud på Borgen, af Ane Kirstine Brandt og Pia Rose Böwadt, Forlaget UCC, 2011. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske Hold 5531: 10 onsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved cand.theol. Ingrid Ank og post.doc. Stefan Nordgaard, Københavns Universitet Bibelen er ikke et opslagsværk, man kan leve sit liv efter eller indrette et samfund på. Bibelen er et kludetæppe vævet sammen af meget blandede tekster, hvis historiske forankring fortoner sig i det dunkle. Alligevel hævder en række moderne filosoffer, at de bibelske for tællinger kan være både meningsska- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – Kierkegaard og eksistensfilosofien Hold 5532: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen Søren Kierkegaard regnes ofte som eksistensfilosofiens og eksistensteologiens ophavsmand. Begrebet ‘eksistensfilosofi’ er også titlen på bogen, skrevet af den tyske filosof og psykiater Karl Jaspers i 1938, som søger at forene filosofiens historie med sit eget filosofiske anliggende. Vi skal følge Jaspers’ læsning af Kierkegaard, for på den baggrund at studere en række af Kierkegaards mest fremtrædende skrifter og tematikker, der vedrører eksistensen. Fra vores læsning af først Jaspers’ Tilbage til Kierkegaard vil vi efterfølgende læse forfattere, der alle i en vis forstand har haft Søren Kierkegaard som litterært forlæg. Det drejer sig om Gabriel Marcel, Martin Buber, Martin Heidegger, Rudolf Bultmann og Jean-Paul Sartre, som skal danne basis for vores lekture udi eksistensfilosofiens facetter. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – Menneskets vilkår efter ”Guds død” Hold 5533: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen Vi skal undersøge de vilkår, som mennesket synes at være efterladt i som følge af erklæringen om ”Guds død”. Hvad betyder ”Gud er død”? Hvilken situation befinder mennesket sig så at sige i, efter Guds død? Og i forhold til hvilke forankringspunkter, om nogen, kan mennesket nu med det guddommeliges deroute forestille sig selv? Kurset tager udgangspunkt i Gudens (og gudernes) flugt. Hvad kan vi stille op med en Gud, som vi måske har slået ihjel? Som måske har slået sig selv ihjel? Som måske har vendt sig bort fra os? Og som vi måske tillige har vendt os bort fra? Vi skal gennemgå Friedrich Nietzsche, som i Den muntre videnskab lader det skøre menneske genlyde ordene om ”Guds død”, og Martin Heideggers kryptiske Bidrag til filosofien, hvori forestillingen om ”den sidste Gud” varsles. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – Rock og ritualer Hold 5534: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.theol. Susan Godsk Weile Bibelske temaer er på ingen måde reserveret universitetsteologien eller kirkens højmesse, de synes tværtimod at have et liv uden for murene i populærkulturens mange kunstneriske frem- bringelser. Kurset vil med udgangspunkt i ældre og nyere rock og pop se på, hvordan de bibelske tekster og temaer bruges og omtolkes i forskellige musikeres værker. Vi skal høre, og ikke mindst se, eksempler fra populærmusikkens mange genrer og sammen analysere teksterne, for ad den vej at blive klogere på, hvordan den religiøse sprogbrug anvendes og med hvilket formål. Med udgangspunkt i litterær teori, antropologi, religionssociologi og ritualteori, vil vi desuden undersøge hvilken teologi og religionsopfattelse, der kommer til udtryk i de forskellige tekstuniverser samt se på, om rockkoncerter kan forstås som moderne ritualer. På kurset vil vi blandt andre beskæftige os med kunstnere som Bob Dylan, Nick Cave og Leonard Cohen, men også popmusik og rockens mere obskure skikkelser vil blive inddraget. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Religionsvidenskab Studieleder: Ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet RELIGIONSVIDENSKAB – Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) Hold 4144: 10 mandage 14.15-16 (10/9-19/11) Hold 4145: 10 mandage 17.15-19 (10/9-19/11) Ved lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt og ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Kurset tager afsæt i zarathustrismen, som var statsreligion i det persiske rige fra omkring 500 f.v.t.. Med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk dualisme og apokalyptik har den øvet indflydelse på jødedom, kristendom og islam. Jødedommens store skikkelse er Moses. I tiden omkring Jerusalems fald 17 Linjestudier bende og provokerende, også i moderne tid. Men hvordan læser og finder man mening i Bibelen, når den nu ikke kan bruges, som man bruger en kogebog? På kurset vil der blive skudt med skarpt mod en række af de mest kendte fortællinger fra Det Nye Testamente, og samtidig vil teksterne blive anledning til en diskussion af spørgsmålet om mening for det moderne menneske. Navnlig filosofferne René Girard, Gianni Vattimo og Paul Ricoeur vil blive inddraget i diskussionen. i år 70 e.v.t. samles kanon, og en autoritativ tradition føjes til, hvis principper fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. Kristendommen blev til som en jødisk sekt. Om den historiske Jesus ved vi ikke meget, men Ny Testamente tegner prægnante billeder, ligesom Paulus’ forkyndelse af Kristus, som død og opstanden, er afgørende for kristen lære. De store kirkeafdelinger demonstrerer med deres forskellige læreudvikling kristendommens evne til at indoptage nye erfaringer. Islam er nært beslægtet med jødedom og kristendom, som den har overtaget meget stof fra. Koranen betragtes af muslimer som Guds direkte ord åbenbaret til Muhammad, og er nu som før islams vigtigste grundlag. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) teorier om, hvad religion er. Vi vil følge religionsvidenskaben fra dens spæde begyndelse som videnskab op til nyeste tid. Vi skal se på klassiske religionsteoretikere som Frazer, Durkheim, Weber og Eliade og deres forskellige religionsteorier fra evolutionistisk religionsvidenskab til religionsfænomenologi og dybdepsykologi. Vi vil også inddrage kognitionsforskningens seneste bidrag til religionsvidenskaben for at belyse de religionsvidenskabelige svar på spørgsmålet: Hvad er religion? Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? Hold 5522: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls, Københavns Universitet 18 Linjestudier RELIGIONSVIDENSKAB – Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu Hold 5521: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved lektor, mag.art. Tove Tybjerg, Københavns Universitet og cand.mag. Torben Smith Larsen Med opdagelsesrejsendes møde med nye verdener blev der sat gang i tankerne hos europæerne. Beskrivelser af de fremmede folk og deres religioner rejste spørgsmål om, hvordan man skulle forstå disse andre, deres religioner og sære skikke, men også spørgsmål om, hvordan man på den baggrund skulle forstå sig selv. Sammen med oplysningstidens kritiske blik på religion gav det anledning til religionsvidenskabelige overvejelser over, hvordan religion skulle forstås og forklares og dermed Nye religioner har altid været en kontroversiel størrelse eftersom de udfordrer den etablerede kultur. Det gjaldt for kristendommen, da den langsomt blev udbredt i middelhavsområdet for snart 2.000 år siden og igen da den kom til Danmark 1.000 år senere. Og det gælder i dag for de opblomstrende nye religiøse bevægelser. Dette kursus vil give et indblik i hvad nye religioner er, og hvordan de forholder sig til de mere etablerede religioner. Vi vil gennemgå et udvalg af nye religioner, som direkte udspringer af kristendommen og andre, som er opstået fra forskellige ikke-kristne religiøse systemer samt den overflod af fænomener, der ofte samles under betegnelsen New Age. En rød tråd i kurset vil være fokus på spændingsforholdet mellem religion og videnskab samt religion overfor begreber som ‘spiritualitet’, ‘åndelighed’, ‘tro’, m.m. og hvordan disse problematikker kommer til udtryk i de enkelte religiøse grupper. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon Hold 5523: 10 onsdage 14.15-16 (19/9-28/11) Ved cand.mag., Master of Arts Christina Brøndsholm Andersen og sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt I de to sidste århundreder er hidtil glemte og forsvundne kristne tekster dukket op i huler, klostre og grave. Fundene tegner et langt mere broget billede af urkristendommen, end Det Nye Testamente lader ane. Allerede kristendommens udspring i den antikke jødedom gav forskellige spor at følge. I rabbinsk jødedom forblev Mosebøgernes lovtradition en levende tradition, som kaldte på fortsat fortolkning. Samtidig opstod en omfattende apokalyptisk litteratur, hvis forestillinger om dommedag, Messias og gudsrige satte sit præg på kristendommen. Mens den jødiske kanon blev fastlagt i slutningen af 1. årh., fandt den kristne kanon først sin endelige form omkring år 400. På kurset følges de forskellige spor og skrifter, idet der spørges: Hvad var det, som udelukkedes og forkætredes og hvorfor? City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund Hold 5524: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Carin Laudrup, Københavns Universitet og adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, Københavns Universitet Religiøse fortællinger og religiøst sprog har fra begyndelsen været tæt knyttet City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) islam som et nutidigt fænomen. Der gives eksempler på nogle af nutidens kulturmøder og konflikter, i forbindelse med islams og muslimers tilstedeværelse i Europa, samt et indblik i den muslimske debat om forholdet mellem religion, identitet, samfund og politik. Der gives en introduktion til moderne koranfortolkning som disciplin og dennes betydning for aktive muslimer i Europa. Endeligt gives der eksempler på, hvordan nutidens muslimer, på mangfoldig vis, søger at skabe klarhed over paradokser og dilemmaer som opstår mellem Koranen, som åbenbaret, og en verden i konstant forandring. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Naturvidenskab ASTRONOMI Studieleder: Lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet ASTRONOMI – Fra sigtelinjer til satellitter og teleskoper (grundmodul) Hold 4086: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-28/11, ikke 19/9, 26/9) RELIGIONSVIDENSKAB – Islam i Europa: Kulturmøder og konflikter Hold 5549: 10 mandage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Sherin Khankan Kurset giver en indføring i islam og de europæiske samfund, med fokus på Ved cand.scient. Claus Clausen og astronom Bjørn Franck Jørgensen På kurset vil der indledningsvis blive gennemgået træk af astronomiens historie, lige fra forhistorisk tid til nutiden. Kurset vil herudover være en gennemgang af universets opbygning og samtlige af de objekter, vi har viden om i dagens univers og i den rækkefølge, vi har fået kendskab til dem. Vi vil gennemgå planeterne i vores eget solsystem, Solen som stjerne, andre stjerner, planetariske tåger, supernovaer, vores egen galakse Mælkevejen, andre galakser, sorte huller, neutron-stjerner, mørkt stof, mørk energi og meget mere. Gennemgangen vil give en indsigt i astronomers arbejdsmetoder samt et overblik over, hvad vi ved om universet og hvad det indeholder i dag. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ASTRONOMI – Det astronomiske verdensbillede (grundmodul) Hold 4087: 10 mandage 17.15-19 (10/9-19/11) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen Kurset sætter vores astronomiske verdensbillede i perspektiv, både i tid og rum. Astronomi har gennem de sidste 8.000 år skabt grundlag for geografisk orientering og udvikling af kalendere. Når vi som ”passagerer” på en roterende klode i kredsløb om Solen forsøger at få et indtryk af fx Solsystemets indretning, udfordres vores intellekt. Men videnskaben har gennem de seneste 2.000 år givet os en idé om, hvorledes vores nære rum er indrettet, dets opståen og udvikling. Ud over planeters, asteroiders og kometers bevægelser i rummet, ser vi også på de astronomiske objekters opståen, udvikling og hvordan vi observerer dem. Hvordan og hvornår opstår formørkelser, og kan vi risikofrit observere disse spændende fænomener? Hvilke instrumenter bør vi anvende til observation af de mange forskellige fænomener og objekter? Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ASTRONOMI – Er der liv derude? Hold 5354: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.scient. Malene Steen Nielsen Flagga, Københavns Universitet Baseret på bogen Astronomi C – Er der liv derude? tages kursusdeltagerne på en fantastisk rejse ud i rummet i søgen efter de intelligente, kommunikerende civilisationer, som Drake’s Ligning lader os udregne, og som Kepler-missionens resultater gør stadigt mere spændende. Kurset giver deltagerne indsigt i Drake’s Ligning, og hvordan man udregner hvert led i ligningen baseret på videnskab, fakta og til tider rene gæt. Rejsen gennem ligningen giver samtidig deltagerne indsigt i videnskaber som biologi, planetologi, astronomi, kosmologi, kemi m.m. Og så skal vi naturligvis også forbi Fermi-Paradokset (”hvor er de alle sammen?”), 19 Linjestudier til visioner for ‘Guds eget land’ og bliver det fortsat. Eksempelvis i dette års præsidentvalgkamp, hvor referencer til USA som en ‘kristen nation’ igen og igen dukker op, og kandidaterne bliver stillet til regnskab for deres religiøse holdninger til etiske spørgsmål om fx abort. Kurset ser på de oprindeligt jødiskkristne forudsætninger for amerikansk selvforståelse og for identitetsdannelsen både historisk og aktuelt. Det religiøse sprog formidler en erindringskultur, der i takt med mediernes betydning bidrager til den fortsatte forhandling af USA som nation. Vi vil kigge nærmere på det tilsyneladende paradoks: Hvordan er det muligt, at USA, der i sin forfatning adskiller stat og kirke, alligevel kan betragtes som en religiøs nation? Hvordan vil øget immigration fra ikke-kristne lande påvirke amerikanernes opfattelse af sig selv som en nation af indvandrere, der tager lige godt imod alle? SETI-projektet og rejser i rummet. Litteratur: Astronomi C – er der liv derude?, Nyt Teknisk Forlag, 2009. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ASTRONOMI – Kulturastronomi Hold 5355: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/10-28/10) 20 Linjestudier Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen Homo Sapiens begyndte udvandring fra Afrika for 60.000 år siden og startede en afgørende udvikling. Selvom dyr er gode til at aflæse naturens signaler, har mennesket lært sig at planlægge og erkende tid og sted. Allerede i forhistorisk tid er der mange eksempler på etablering af astronomiske indretninger for at opfylde disse behov. 16.000 år gamle hulemalerier synes at illustrere Månens cyklus. Et 11.000 år gammelt tempel i Tyrkiet viser, at vi tidligt organiserede større byggerier, og for 6-7.000 år siden etablerede kvægnomader astronomiske megalitlinjer i Sahara, rettet mod opgangssteder for klare stjerner, en strategi der fortsatte i Nilkulturens tempelbyggerier. De sidste 2.000 års udvikling ændrede vores verdensbillede. Vi ved mere, men er vi blevet klogere? Risikerer vi, at moderne indretninger afskærer og skærmer os for den virkelighed, vi lærte at kende? Kulturastronomi er forsøg på at perspektivere vores syn på kloden, en verden vi har svært ved at overskue. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) ASTRONOMI – Galakser og storskala Hold 5356: 10 tirsdage 17.15-19 (18/9-27/11) Ved BA.scient. Arne Damm Vi lever dybt inde i en galakse kaldet Mælkevejen. Alligevel er vi også i stand til at studere mange andre galakser. Vi kan danne os et overblik over disse store strukturer, med ofte flere hundrede milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan man bestemmer afstande og størrelser for galakser, lige fra Mælkevejen og dens nærmeste naboer til de fjerneste galakser, vi kender. Specielt vil vi forsøge at studere de nyeste observationer af fjerne galakser og aktive galaksekerner. Vi ser på dynamikken både i galakser og samlinger af galakser (galaksehobe). Vi skal også forsøge at komme nærmere ind på, hvad den mystiske ‘mørke masse’ kan være. Endelig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og dynamik. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ASTRONOMI – Big Bang-modellen Hold 5357: 10 mandage 19.15-21 (17/9-26/11) Ved BA.scient. Arne Damm I løbet af de sidste hundrede år har kosmologien udviklet sig meget, både på det teoretiske og observationelle plan. Første halvdel af det tyvende århundrede var præget af diskussioner om, hvorvidt universet overhovedet er i forandring, og om det har en bestemt alder. Efterhånden kom der flere observationer, der pegede på et univers i forandring, den såkaldte Big Bang-model. I løbet af kurset gennemgår vi både selve Big Bang-teorien og de observationer, der støtter den. Bl.a. diskuteres den kosmiske baggrundsstråling, som ifølge Big Bang-modellen blev frigivet, mens universet var meget varmt og tæt. Temperaturforskelle i baggrundsstrålingen er således et billede af universet for ca. 13 milliarder år siden. Vi vil også diskutere observationer, der har gjort det nødvendigt at ændre på det klassiske Big Bang-billede, observationer der tyder på, at der findes såkaldt mørkt stof og mørk energi, og at der var en periode med hurtig udvidelse (kosmisk inflation) i det meget tidlige Univers. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) BOTANIK BOTANIK – How Plants Changed World History Hold 5551: 5 torsdage 17.15-19 (6/9-4/10) Ved ph.d. Toby Musgrave Plants have changed the world. They enabled the rise of Empires and the birth of the United States. They initiated the slave trade and the Industrial Revolution, and much more. The same plants continue to play a major role at the heart of many post-colonial economies and exploited by developed economies. Yet we simply take these instrumental plants for granted: We drink coffee with sugar, wear a cotton shirt and ride a bike with rubber tyres, eat chocolate, maybe smoke cigarettes. This thought-provoking course identifies the plants that have changed world history and reveals how and why they shaped society and culture, economics and politics, nations and empires, technology and science etc., and how they continue to do so: 1. The Neolithic Revolution – Where and How it all Began. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. GEOGRAFI GEOGRAFI – Geofysik: Klimaforskning og glaciologi Hold 5553: 5 onsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved ph.d-stud., cand.scient. Helle Astrid Kjær og cand.scient. Anne-Katrine Faber, Københavns Universitet Kurset omhandler klima og klimaforandringer med særligt fokus på de arktiske egne. Vi vil forsøge at afdække, hvad forskerne forstår ved klima, og hvad vi ved om det. I de seneste år har der været særligt fokus på netop global opvarmning, og kurset vil derfor fokusere på drivhusgasser og klimaets uvikling gennem tiderne, men også på de fremtidsscenarier der forventes. En essentiel brik i klimapuslespillet er verdens mange gletsjere og havis. Disse afsides steder er langt mere følsomme overfor klimaforandringer end vores sydligere breddegrader. Helt konkret har der de sidste år været stor interesse for afsmeltning fra iskapperne. Samtidig repræsenterer de store iskapper et langt klimaarkiv med informationer om indholdet af drivhusgas, temperatur, støv osv. der rækker flere mellemistider tilbage. Hvis der er ønske om det, vil der blive arrangeret rundvisning i iskernefryseren på Center for Is og Klima, hvor der opbevares is fra Grønland, der dækker de sidste 130.000 år. Nørre Campus 440 kr. GEOLOGI GEOLOGI – Processer og materialer (grundmodul) Hold 4096: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) ten og i de nordlige Apenninerbjerge med de klassiske forekomster af Sent Tertiær (Neogen) og Pleistocæn. Nørre Campus 616 kr. Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset henvender sig til enhver med interesse for de geologiske processer med bjergartsdannende mineraler og bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at bestemme de almindelige mineraler og bjergarter ud fra håndstykker. De tre hovedtyper: sedimentære, magmatiske og metamorfe vil blive gennemgået med udgangspunkt i deres oprindelse og dannelsesproces, i relation til den pladetektoniske model. De sedimentære bjergarter vil blive brugt som indikator for jordens skiftende klima gennem de geologiske tider. Ledeblokke i forbindelse med isens bevægelse i Danmark vil blive gennemgået. Der vil blive rig mulighed for at diskutere de geologiske processer tilbage i tiden og de aktuelle begivenheder, vi observerer i vores nutid. Nørre Campus 880 kr GEOLOGI – Tysklands og alpernes geologi Hold 5380: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/9-30/9) Ved museumsinspektør, seniorforsker Palle Gravesen Kurset fører deltagerne på en spændende geologisk rejse fra Flensborg Fjord og ned langs den gamle saltvej i Nordtyskland. Rejsen fører os fra Lübeck til Lüneburg og videre til Harzen med dens, fra gammel tid, veludforskede geologi og de mange historiske bjergværker. Rejsen fortsætter gennem det mellemste Tyskland med lag fra Perm og Trias og videre til de rigt fossilførende lagserier fra Juratiden i Schwarzwald, Schwäbische Alb og Frankenalb. Turen fortsætter til det lige så fossilrige Alpenvorland til Salzburgerland og De nordlige Kalkalper, Centralalperne og Dolomiterne, før den slutter på Poslet- GEOLOGI – Grundfjeldet i Skandinavien Hold 5381: 10 mandage 19.15-21 (3/9-12/11) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår den geologiske udvikling i det prækambriske grundfjeldsskjold i Skandinavien, der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjergarter i Norge, Sverige og Finland og på Bornholm. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Den allerældste klode, den tidligste grundfjeldsdannelse, dannelse og udvikling af det skandinaviske grundfjeld, herunder dannelse af granitter og gnejser der udgør hovedparten af grundfjeldet i Skandinavien. Der indledes med en kort introduktion til grundfjeldsgeologi. Vi arbejder med identifikation og beskrivelse af geolo- 21 Linjestudier 2. Brave New World – Slaves, Sugar & Tobacco. 3. Those Dark Satanic Mills – Cotton. 4. Gunboat Diplomacy – Tea & Opium. 5. Colonial Biopiracy – Quinine & Rubber. giske materialer samt et afsluttende samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en ekskursion til sydsvenske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus 880 kr. GEOLOGI – Alperne og Himalaya: En sammenhængende bjergkæde Hold 5382: 10 torsdage 19.15-21 (6/9-15/11) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen 22 Linjestudier Kurset gennemgår de overordnede pladetektoniske og geologiske processer og materialer, der har ført til dannelsen af de sammenhængende alpine bjergkæder, vi kender som Alperne og Himalaya, og som strækker sig fra Spanien i vest over Mellemøsten og Indien til Fjernøsten. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Pladetektonik, strukturel geologi, dannelse af sedimentbasiner, relativ og absolut datering, om- og nydannelse af mineraler og bjergarter i forbindelse med bjergkædedannelse, samt folder, forkastninger og andre spektakulære geologiske fænomener. Indledningsvis gennemgår vi grunddisciplinerne og arbejder videre med identifikation og beskrivelse af materialer samt et samlet overblik over bjergkædens udvikling. Nørre Campus 880 kr. Samfundsvidenskab SAMFUNDSVIDENSKAB – Hele vejen rundt om KØBENHAVN Hold 5508: 9 onsdage 17.15-19 (5/9-7/11) Ved ph.d.-stud., cand.jur. Kasper Ullerup Bach, Københavns Universitet; lektor, mag.art, ph.d. Nan Dahlkild, Det Informationsvidenskabelige Akademi; professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet; lektor, ph.d., cand.mag. Lars Holmberg, Københavns Universitet; statistiker Martha Mosegaard Kristiansen; cand.scient.soc. Vibeke Lybecker Jensen; institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU. Tilrettelægger: lektor, ph.d., cand.jur. Annette Kronborg, Københavns Universitet Kurset indledes med en byvandring i indre by, hvor der gives en retshistorisk indføring i byens styre. Herefter præsenteres reglerne om det eksisterende kommunale selvstyre, og gennem konkrete projekter, så som flere billige boliger og opførelse af moské, undersøges muligheden for lokal medindflydelse. Hvilke overvejelser, der ligger bag planlægningen af en nyere bydel undersøges, og som case er der arrangeret byvandring i Ørestaden. Københavns demografi og byens politikker og strategier over for de udsatte befolkningsgrupper i byen præsenteres. Ved et kriminologisk perspektiv er der fokus på hvor og hvilken kriminalitet, som begås i byen. Endelig sættes Københavns trafik i et økonomisk perspektiv. City Campus 792 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Nyere antropologisk teori (grundmodul) Hold 4083: 10 onsdage 17.15-19 (19/9-28/11) Ved cand.scient.anth. Alexandra Brandt Ryborg Jønsson Dette grundkursus tager udgangspunkt i den klassiske antropologiske litteratur. Vi ser nærmere på, hvordan antropologisk metode og teori har udviklet sig fra de klassiske teorier til den nyere antropologiske teori, der diskuteres i disse år. Hver kursusgang tager fat på et emne; magi, risiko, tid, materialitet og slægtskab, hvor vi ved hjælp af tekster og eksempler ser på, hvordan disse temaer anvendes i ny antropologisk forskning såvel som anvendt i kon- krete projekter i Danmark. Der lægges op til metodiske diskussioner og deltagerne opfordres til at tænke ‘ud af boksen’. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Se min kjole: Om tøj og identitet Hold 5342: 5 onsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved BA Alma Bekturganova Andersen Hvorfor er de danske kvinders tøjstil det, som stresser kvinder fra ikke-vestlige lande allermest, når de kommer til Danmark? Hvilke signaler udsender tøjet? Hvad og hvem definerer vores stil? Modeblade, tøjbutikkerne eller de sociale og etniske grupper? Kan indvand rerkvinder kombinere deres egen kulturs tøjstil og mode med den danske? Klæder man sig for at blive set, eller klæder man sig for at blive sig selv? Er man mest sig selv, når man kan udtrykke sig gennem sit valg af tøj? Tøjet er en væsentlig del af vores kulturelle identitet. Få viden om og forståelse for tøjstil og mode både personligt og samfundsmæssigt i forskellige politiske systemer: Dansk tøjstil set med indvandrerøjne; nationale tøj og dresscodes; en norm for social kontrol; mode og demokrati; fordomme, forståelse og ytringsfrihed. Derudover kigger vi på design og mode som et redskab til integration i lokalsamfundet og det danske samfund, kvindetøj i Europa gennem tiderne, uniformer og til sidst: Hvorfor opgav mændene de høje hæle? Frederiksberg Campus 440 kr. Ved sinolog Charlotte Kehlet Fra at være et fjerntliggende, tilbagestående land har Kina gennem de seneste 30 år udviklet sig til at være let tilgængeligt og i alles bevidsthed, men det har ikke nødvendigvis medført et mere nøgternt billede af Kina. Lige så hurtigt gamle myter om østens mystik er forsvundet, er nye kina-myter dukket op, godt hjulpet på vej af den kinesiske stats officielle fremstilling af Kina samt af misforståelser, der bunder i sproglige og kulturelle forskelle. Kina er således i manges bevidsthed ikke længere et udviklingsland, men en succesrig økonomi styret af en stærk stat, der effektivt opretholder lov og orden samt detailplanlægger den sociale struktur og udvikling. Men er dette billede i overensstemmelse med de faktiske forhold? Med udgangspunkt i den forståelse vi har af Kina, giver kurset en indføring i de komplekse politiske og sociale forhold, der former Kina i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Så længe præriegræsset gror Hold 5345: 10 torsdage 19.15-21 (6/9-15/11) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet De nordamerikanske indianere udgør kun 1 % af USA’s og Canadas samlede befolkning. Alligevel har indianerne formået at markere sig med en stærk identitet og en livskraftig kultur, der har fascineret den ikke-indianske verden fra den første kontakttids beretninger om ”de røde mennesker i den nye verden” til i dag, hvor deres synliggørelse som First Nations er tydelig. I lang tid var etnografiske beskrivelser af Nordamerikas indianere ensbetydende med beskrivelser af den traditionelle kultur. Dokumentationsarbejdet blev betragtet som en redningsaktion, der for eftertiden skulle bevare mindet om en storslået kultur, som man anså for dødsdømt. At indianerne formåede at overleve og tilpasse sig nye livsbetingelser var ikke forudset. Kurset gennemgår væsentlige sider af indianerantropologien og indianerhistorien fra 1850’erne til i dag og præsenterer underviserens feltarbejde i amerikanske indianerreservater. Kurset omfatter en rundvisning på Nationalmuseets nyåbnede indianerudstilling. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) JURA Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet JURA – Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4114: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker også noget af dens indhold (familie- og arveret, aftaler mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retssystemer og skal kunne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskerettighederne og grundloven. Så hvad må regering, folketing, kommuner og borgere? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) JURA – Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed Hold 5413: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København Ifølge Grundloven har alle borgere ytringsfrihed, og det gælder også for de mere end 800.000 offentligt ansatte. De er hver for sig eksperter på deres respektive fagområder, og det er vigtigt, at de udnytter deres ytringsfrihed, hvis der er kritisable forhold i forvaltningen eller andre sager af interesse for en bredere kreds. Men det sker alt for sjældent, og årsagen til denne tilbageholdenhed kan være en velbegrundet frygt for repressalier. En anden grund til tøven kan være, at de offentligt ansatte er i tvivl om, hvor grænserne for deres tavshedspligt egentlig går. På dette kursus gennemgår vi grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og reglerne om tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven. Vi ser på, hvordan reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven understøtter intentionen om en åben forvaltning, og vi gennemgår aktuelle og konkrete sager, hvor offentligt ansatte er gået for vidt med deres ytringer, og hvor offentlige arbejdsgivere er gået for vidt i deres sanktioner overfor kritiske røster blandt medarbejderne. 1. Grundlovens § 77. Det retlige hierarki 2. Tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven 3. En åben forvaltning. Offentlighedslovens regler om aktindsigt 4. Ytringspligt og pligt til at sige fra. Fagligt etiske regler for offentligt ansatte og whistleblowersystemer 5. Loyalitetspligt og kravet om, at offentligt ansatte skal optræde værdigt Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. 23 Linjestudier ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Moderne myter om Kina Hold 5344: 5 fredage 14.15-16 (7/9-5/10) JURA – Den amerikanske borgerkrig: Retligt set Hold 5417: 5 mandage 17.15-19 (10/9-8/10) Ved ekstern lektor, ph.d., Russell Dees, Københavns Universitet 24 Vi fejrer nu den amerikanske borgerkrigs 150-års jubilæum. Krigen var den største krise i amerikansk historie. Flere hundrede tusinde soldater blev dræbt. Hele samfundet blev rystet. Mange betragter krigen som en generalprøve på den første verdenskrig, og selv i dag er krigen kontroversiel i USA. Borgerkrigen skabte også en krise for retsstaten og retssikkerheden med hensyn til den amerikanske forfatning og nationens forhold til folkeretten. Havde Sydstaterne ret til at løsrive sig fra De forenede Stater? Skulle fjendens menneskerettigheder respekteres? Kunne borgerrettigheder tåles i krigstiden? Den amerikanske regerings handlemåde og syn på de juridiske problemer, som borgerkrigen skabte, har påvirket og påvirker stadigvæk den måde, vi ser på lignende problemer i dag over hele verden. Kurset behandler nogle af de mest kontroversielle juridiske problemer og undersøger, hvordan nutidens juridiske tænkning blev påvirket af de løsninger, der blev fundet dengang. Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. PSYKOLOGI PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4140: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centre- ret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen, Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del kapitler herfra anvendes. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4141: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Hold 4142: 10 mandage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved cand.psych. Bitten Larsen (4141), cand.psych., ph.d.-stud. Lasse Meinert Jensen (4142) Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Per- sonlighedsfaktorer kan også have betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. (4141) City Campus (4142) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Socialpsykologi (grundmodul) Hold 4143: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-20/11, ikke 6/11) Ved cand.psych. Mattias Stølen Due Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på individet i dets samspil med den sociale omverden. Det gælder både individet i den nære gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og samfund. Socialpsykologien omfatter mange emner som fx barnets socialisering i familie og skole, sociale forandringsprocesser, holdninger og normer, fordomme, diskrimination og kommunikation. Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens opståen, barnets sociale udvikling og en række af ovenstående emner. Deltagerne bedes købe eller låne: Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi – en introduktion, Frydenlund, 2006. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man med fordel i stedet anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til Psykologi, Frydenlund , 2005, da en del kurser anvender forskellige kapitler herfra. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.psych. Jens Boris Larsen Positiv psykologi kan kort beskrives som det videnskabelige studium af det, der skal til for at skabe trivsel og blomstring i menneskers liv. Med andre ord kan man sige, at fokus er på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske sygdomme), og underprioriteret positive fænomener. Sigtet er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Kurset giver en introduktion til positiv psykologi og berører emner som styrker, positive følelser, positive relationer, positive præstationer og mening. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) PSYKOLOGI – Neuropsykologi Hold 5513: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.psych. Eva Meldal Foged 1990’erne, der er blevet udnævnt til ”hjernens årti”, indvarslede en nærmest eksplosiv udvikling i vores forståelse af hjernen som en dynamisk, foranderlig størrelse. Den videnskabelige udforskning af hjernen og dens funktioner benytter sig bl.a. af de nye skanningsteknikker, af neuropsykologiske undersøgelser af normale og hjerneskadede patienter samt af dyremodeller. Kurset giver en generel introduktion til neuropsykologien gennem inddragelse af studier af både normale mennesker og patienter med særlige hjerneskader, der kan øge vores viden om hjernen og dens funktioner. Hvordan kan vi fx forstå manden, der troede, hans kone var en hat; kvinden, der ikke kunne se bevægelse, eller krigsveteranen, der tydeligt kunne mærke sin amputerede hånd? Med udgangspunkt i neuropsykologiske undersøgelser, patientstudier og forskningsresultater vil det blive diskuteret, hvordan forskellige dysfunktioner i hjernen kan hjælpe os med at forstå adfærd og tænkning ved både hjerneskader og psykiatriske sygdomme. Vi ser på hjernens plasticitet og de muligheder, dette giver for genoptræning efter hjerneskader. Litteratur: Hjerneprocesser, Anders Gade, Frydenlund, 1997. Emnet dækkes også af et kapitel i Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til psykologi, Frydenlund, 2005. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Kognitiv adfærdsterapi Hold 5514: 1 lør-søndag 10.15-16 (13/10-14/10) Ved cand.psych. Sara Kerstine Nielsen, Københavns Universiet Kognitiv adfærdsterapi er den anbefalede behandlingsform til langt de fleste psykiske lidelser i dag. Tankegangen bag anvendes også i stigende grad inden for bl.a. lederudvikling og coaching. Den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt i, hvordan tanker, følelser og adfærd er afgørende for psykisk sundhed, og hvordan disse kan ændres. Kurset giver en introduktion til det teoretiske grundlag for denne terapeutiske metode, startende med adfærdspsykologien i 1930’erne og frem til de nyeste metoder inden for området, som fx metakognitiv terapi og mindfulness-baseret kognitiv terapi. Endelig præsenteres der modeller for, hvordan kognitiv adfærdsterapi anvendes ved psykiske lidelser såsom depression og evidensen bag modellerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) PSYKOLOGI – Kroppen i psyken: Nye veje i kognitionspsykologien Hold 5515: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/11-25/11) Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen Kognitionspsykologien betragter traditionelt hjernen som det isolerede grundlag for menneskets tænkning og følelsesliv. Nyere forskning sætter dog spørgsmålstegn ved dette synspunkt. I stedet ses vores tænkning og følelsesliv som værende tæt knyttet til vores sansning og motorik. Som følge heraf skal menneskers kognitive processer betragtes som et samspil mellem hjernen, kroppen og det omgivende miljø. Man kan sige, at vores kognition er blevet legemliggjort. I de senere år har lignende tanker haft indflydelse på så forskellige videnskaber som filosofi og robotvidenskab. Kurset vil med vægt på kognitionspsykologien præsentere den nyeste viden om kroppens indflydelse på vore følelser, sprog, indlæring og problemløsning. Litteratur: Anders Gade, Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997 Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 25 PSYKOLOGI – Sundhedspsykologi Hold 5517: 10 tirsdage 19.15-21 (18/9-27/11) Ved cand.psych. Line Neustrup Hvordan kan vi med udgangspunkt i psykologien forstå sundhed og sygdom? Kurset indeholder en gennemgang og diskussion af sundhedspsykologiske teorier. Vi diskuterer bl.a. forholdet mellem krop og psyke, hvordan mennesker mestrer sygdomssituationer forskelligt, kriser samt hvilken Linjestudier PSYKOLOGI – Positiv psykologi Hold 5512: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/11-4/11) betydning håb, meningsskabelse og eksistentielle spørgsmål kan få i en sygdomssituation. Desuden gennemgås og diskuteres den sundhedspsykologiske praksis, ved bl.a. at inddrage caseeksempler, der belyses ud fra forskellige psykologiske retninger. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. City Campus styrrelser, og der arbejdes både med teori og c asemateriale fra egen klinisk praksis. Grundbog er: Ingrid J. Kristensen Personlighedsforstyrrelser, Frydenlund, 2005. City Campus PSYKOLOGI – Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning Hold 5520: 1 lør-søndag 10.15-16 (1/12-2/12) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Terapeutiske retninger Hold 5518: 10 torsdage 18.15-20 (6/9-15/11) Ved cand.psych. Lena Fredensborg Meyer 26 Linjestudier I den daglige kliniske praksis anvendes en variation over terapeutiske metoder. Nogle terapeuter arbejder metodestringent, andre mere eklektisk. Fælles for begge tilgange er forudsætningen om, at man har en grundig viden indenfor de forskellige metoder forud for en fokusering på en metode. Kurset er en indføring i de forskellige metoder, som præger den kliniske praksis. Der spændes over hovedtraditionerne inden for psykoterapi, såsom psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret, gestalt og integrativ psykoterapi, over de nyere teorier, såsom positiv psykologi samt mindfulnessbaseret og narrativ terapi. Under forløbet præsenteres fiktive cases, hvorpå teorierne anvendes. Grundbøger er: Hougaard, Diderichsen og Nielsen (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner, Dansk Psykologisk Forlag, 2003; Brudal: Positiv psykologi, Dansk Psykologisk Forlag, 2008; White: Kort over Narrative Landskaber, Hans Reitzels Forlag, 2007; Gilbert: Medfølelse og Mindfulness, Klim, 2010; Hostrup: Gestalt Terapi, Hans Reitzels Forlag, 1999. Kun dele af bøgerne anvendes. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet PSYKOLOGI – Personlighedsforstyrrelser Hold 5519: 10 mandage 18.15-20 (3/9-12/11) Ved cand.psych. Lena Fredensborg Meyer Begrebet personlighedsforstyrrelse dæk ker et bredt spektrum af lidelser, fra det neuroselignende til de psykosenære. Nogle personlighedsforstyrrelser har man kendt til i mange år, og man har måske blot givet dem nye navne, andre har i løbet af tiden ændret karakter og udtryk, mens andre igen er helt nye og måske knyttet til vores (sen)moderne samfund. En personlighedsforstyrrelse viser sig ved den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på. Hvis ens personlighed afviger meget fra gennemsnittet i den kultur man lever i, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse. Man kan f.eks. være mere eller mindre mistroisk og have større eller mindre ansvarsfølelse. Og man kan være mere eller mindre indadvendt. Men det er ikke i sig selv nok til at man kan tale om en personlighedsforstyrrelse. Kurset er en indføring i, hvorledes klienter diagnosticeres med personlighedsforstyrrelser, primært med udgangspunkt i ICD-10, og hvorledes disse personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk. Der reflekteres desuden over, hvilken forklaring der kan være på, at nogle udvikler psykiske lidelser, imens andre ikke gør. Vi ser på de mest almindelige personlighedsfor- Hvorfor bliver nogle mennesker overvægtige, og hvad kan man gøre for at tabe sig? Ny viden om samspillet mellem hjerneprocesser og psykologiske mekanismer i forbindelse med afhængighedstilstande kan forklare, hvorfor nogle mennesker spiser for meget og bliver overvægtige, og hvad man kan gøre for at tabe sig. Overvægt er et stigende problem i Danmark, hvor næsten halvdelen af voksenbefolkningen er overvægtige og antallet af svært overvægtige er tredoblet indenfor de seneste 25 år. Kurset introducerer helbredsmæssige og samfundsmæssige problemer ved overvægt, og præsenterer psykologiske og fysiologiske mekanismer ved sult, trang, appetit, nydelse og mæthed. Disse mekanismer kan forstås ud fra afhængighedsmodeller og er centrale både ved almindelig spisning, ved overvægt og ved spiseforstyrrelser såsom tvangsoverspisning (binge eating). Endelig præsenterer kurset modeller for, hvordan man kan tabe sig, både inden for normalvægtsområdet og inden for overvægt og svær overvægt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen, Københavns Universitet SOCIOLOGI – Sociologiens klassikere (grundmodul) Hold 4148: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen, Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben Holm Nielsen, Københavns Universitet Sociologien retter sin opmærksomhed mod det sociale liv, samfundet og dets udvikling, med det formål at vise og forklare mønstre og sammenhænge. Det drejer sig om studier af menneskelige relationer, organisationer og globale strukturer, der spænder bredt fra førmoderne til postmoderne samfund på mikro- og makroniveau. Kurset giver en indføring i fagets temaer gennem de klassiske teorier som f.eks. kapitalismens og industrialismens fremvækst, kapitalens underordning af det sociale (Marx); rationalitet, magt og modernitet (Weber); individualisering, solidaritet og arbejdsdelingen i det moderne samfund (Durkheim); den moderne kulturs tragedie og fællesskabets opløsning (Simmel og Tönnies); social samhandling og roller (Mead og Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn og familien (Malinowski, Parsons, Merton m.fl.). Sociologien efter 2. verdenskrig behandles til forårssemestret. Litteratur: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. rev. udgave, Hans Reitzel, 2007. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) SOCIOLOGI – De velkendte fremmede Hold 5529: 5 tirsdage 17.15.19 (4/9-2/10) Ved cand.scient.soc., ph.d.-stud. Aya Mortag Freund, Aalborg Universitet Velfungerende grønlændere i Danmark rammes af et generaliseret stigma, eftersom opfattelsen af den grønlandske person har skiftet fra det roman- tiske billede af den ægte vilde, til den fordrukne og fortabte. Den socialt udsatte kommer til at fremstå som afviger fra det normale, og synes derfor at have dannet grundlaget for en stigmatiserende relation mellem dansker og grønlændere, der sætter sit præg på deres indbyrdes interaktioner. Men hvordan opstår den stigmatiserede relation mellem danskere og herboende grønlændere? Hvordan oplever man som herboende og velfungerende grønlænder dette, og vigtigst af alt, hvordan håndteres interaktioner, når man som grønlænder ikke passer til det stigmatiserede og generelle billede? Kurset omhandler resultaterne fra underviserens egen undersøgelse omkring den grønlandske identitet, stigmatiseringen og håndteringen heraf, samt fokus på relevante teorier omkring emnet; orientalismen og stigmatiseringsteorier og om det at konstruere den fremmede. City Campus 440 kr. STATSKUNDSKAB Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen, Københavns Universitet STATSKUNDSKAB – Det politiske system i Danmark: Dansk politik i lokalt og globalt perspektiv (grundmodul) Hold 4139: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen, Københavns Universitet En central del af politologien, det videnskabelige studium af politik, omhand- ler ‘det politiske system’. Faget omfatter såvel en generel måde at studere politik på med aktører, processer, institutioner og kontekst som centrale elementer samt en specifik måde at strukturere studiet af danske politiske forhold til sammenligning med andre lande. Undervisningen vil veksle mellem teoretiske elementer, fx teorier om magt, politik, stat, demokrati mv., og konkrete gennemgange af det danske systems vigtigste institutioner (vælgere, politiske partier, Folketinget, regering, forvaltning mv.). Deltagere bedes købe eller låne: Asbjørn Sonne Nørgaard og Peter Munk Christiansens, Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, 2006. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) STATSKUNDSKAB – Moderne politisk filosofi og politiske ideologier Hold 5509: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen, Københavns Universitet Moderne politologi er ligesom klassiske idéhistoriske forestillinger præget af forskellige forståelser af, hvordan verden bedst beskrives og indrettes. Herunder eksempelvis: Hvilken rolle kan almindelige mennesker have i styret af samfundet, og bør de overlade magten til ”kloge” for at der ikke skal komme for meget ”mudder” ind i den politiske beslutningstagen (Schumpeter)? Er det muligt at fremsætte en rimelig teori om retfærdighed i den moderne sammenhæng (Rawls)? Er der særlige måder, vi bør kommunikere og formulere regler på (Habermas)? Er der særlige magtrelationer og politiske rationaliteter, som sætter muligheder og betingelser for politik (Foucault)? Uanset hvilken holdning man har, er det imidlertid kendetegnende, at man finder en række omdrejningspunkter som bl.a. omhandler: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktører således 27 Linjestudier SOCIOLOGI skal finde ud af, hvem der skal gøre hvad, hvor, hvorfor og hvordan er det antageligt nødvendigt at foretage en række af disse overvejelser. Deltagerne bedes købe eller låne: Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels Forlag, 2009. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) STATSKUNDSKAB – Videoens rolle i international politik Hold 5510: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved ph.d.-stud. Rune Saugmann Andersen, Københavns Universitet 28 Linjestudier Kurset gennemgår med brug af eksempler videomediets udvikling fra et hovedsageligt privat medie brugt til dokumentation af familiebegivenheder etc, til et medie med gennemgribende betydning for den internationale politik. Der er fokus på at etablere en serie distinktioner, der har betydning for, hvordan man kan forstå videomediets udvikling i relation til international politik: 1) hvad adskiller video fra film eller tv (professionalisme og introduktion til forskellige former for autoritet) 2) video som artefakt: dokumentation, argumentation eller hvad? 3) video som en ‘ting’ vs. video som ‘tilstand’ eller vilkår 4) video i våben vs. video som våben. Der arbejdes på et besøg hos forsvaret eller politiet, for at tale om brugen af video i deres arbejde. City Campus Uroen kan have mange årsager, og bl.a. spiller sociale forhold i elevernes baggrund en rolle. Meget tyder dog på, at skolens pædagogik og måde at organisere sig på, ofte i sig selv kan udløse eller forstærke urolig adfærd. Et problem for moderne, demokratisk skolepædagogik er således, at dens rammer kan forekomme ”usynlige”, og derfor uhåndterbare, for mange børn og unge. Som en forudsætning for arbejdet med tidstypiske begreber om øget rummelighed og inklusion, bør skolen derfor fokusere på at synliggøre sin rammesætning. Men hvad vil det sige, at iagttage skolen i et synlighedsperspektiv? Og hvordan kan lærere konkret arbejde med synlighed i en demokratisk skolehverdag? Med udgangspunkt i bl.a. Basil Bernstein vil vi på kurset besvare disse spørgsmål og se nærmere på forholdet mellem den synlige og den usynlige pædagogik. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. City Campus 704 kr. (rabatpris: 654 kr.) Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ØKONOMI – Aktuel økonomi Hold 5536: 10 tirsdage 17.15-19 (11/9-20/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School; cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit. Frank Dahlgaard 440 kr. ØKONOMI UDDANNELSESVIDENSKAB Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School UDDANNELSESVIDENSKAB – Synlig og usynlig pædagogik i skolen Hold 5535: 8 torsdage 17.15-19 (6/9-1/11) ØKONOMI – Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) Hold 4150: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.pæd.soc. Martin Butler Mange danske skoler er plaget af uro i undervisningen, til skade for både læreres og elevers arbejdsmiljø, udbyttet af undervisningen og skolens autoritet. de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet, og om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i debatten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik og Jesper Jespersens: Introduktion til markedsøkonomi. Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School; cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit. Frank Dahlgaard Lær om indholdet og betydningen af På kurset følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på gældskrisen og indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet og beskæftigelsen. I den forbindelse ses også på udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal være opdaterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud fra tidligere erhvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddragelse af teo- Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ØKONOMI – BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og deres relationer til Danmark, EU og USA Hold 5537: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School; cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit Frank Dahlgaard BRIK-landene er, hvad der kaldes ’emergent economies’, dvs. kommende økonomier med økonomisk vækst. De omfatter halvdelen af verdens befolkning. På kurset gennemgås og diskuteres den økonomiske udvikling i disse lande og deres relationer og betydning for Danmark, EU og USA. Der ses på indkomstdannelse, udenrigshandel, produktion, investeringer og globalisering. Diskussion på basis af hand outs og med inddragelse af økonomisk teori og modeller. Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Idéhistorie og filosofi lificere nutidens kultur- og samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE (4099) Nørre Campus Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter syv moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. (4100) City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) Hold 4098: 10 mandage 12.15-14 (10/9-19/11) Hold 4099: 10 tirsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Hold 4100: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved BA Claus Christoffersen (4098), cand.mag. Ulrik Crone (4099, 4100) Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge, hvad udviklingen af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de store filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kva- (4098) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) IDÉHISTORIE – Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) Hold 4101: 10 mandage 10.15-12 (10/9-19/11) Hold 4102: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Hold 4103: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved BA Claus Christoffersen (4101, 4102), cand.mag. Ulrik Crone (4103) Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan Romerriget forvalter arven fra Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer idéer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin. Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem 29 Linjestudier retiske dele af bogen af Thomas Alslev Christensen og Tore D. Stramer m.fl.: Nationaløkonomi på dansk og seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt. Til undervisningen udleveres desuden tekster om de aktuelle økonomiske problematikker, der tages op. Emnerne kan være danske, fra andre lande eller mere globale. til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft, som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet. (4101, 4102) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4103) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) Hold 4104: 10 tirsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Hold 4105: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) (4106) City Campus (4107) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved BA Claus Christoffersen (4104), cand.mag. Ulrik Crone (4105) 30 Linjestudier I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet. (4104) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4105) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) Hold 4106: 10 mandage 17.15-19 (10/9-19/11) Hold 4107: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved BA Claus Christoffersen (4107), cand.mag. Ulrik Crone (4106) Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, oplysningens og individualismens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Des cartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’ IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) Hold 4108: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Hold 4109: 10 mandage 12.15-14 (10/9-19/11) Ved BA Claus Christoffersen (4108), cand.mag. Ulrik Crone (4109) Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virkeligheden, videnskaben ikke kan nå. Hegel afviste en sådan opdeling af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunismens grundlag, kritiserede Kierke gaard Hegels systemtænkning for at savne blik for det enkelte menneske, det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuf- ten, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resulterede ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE – Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket Hold 5398: 10 mandage 17.15-19 (10/9-19/11) (4108) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Ved BA Claus Christoffersen IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945 (grundmodul 6) Hold 4110: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Indgangen til det 20. årh. præges af en generel opbruds- og krisetilstand, der medfører en stemning af nihilisme og værdiforfald, men også et håb om en ny gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse i en moderne, videnskabelig og rationaliseret verden bliver et fælles tema i både Nietzsche og Freuds kulturkritik og for sociologiens grundlægger Max Weber. Samtidig kritiserer den berømte franske filosof Bergson den herskende naturalisme og positivisme. En kritik der også ses i litteraturens tematisering af splittelse, fremmedgørelse og det absurde (Broch, Kafke, Joyce, Beckett). Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, søges der samtidig en ny begrundelse af filosofien som enten fænomenologi (Husserl), videnskabsteori (Wienerkredsen), sprogfilosofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi (Heidegger) eller kulturfilosofi (Cassirer). Men til trods for interessen for det enkelte menneskes eksistens og en fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed i nazismens og fascismens populisme og ender i den totale krig. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7) Hold 4111: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Hold 4112: 10 onsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totalitarismens oprindelse, og en gennemgribende (selv)kritik af den vestlige civilisations grundideer blev det nye udgangspunkt for filosofien. Sartre betoner i sin eksistentialisme den enkeltes frihed og ansvar, mens Hannah Arendt analyserer totalitarismens og ondskabens væsen. Adorno og Frankfurterskolen peger på en indre modsigelse i selve oplysningens projekt, mens Heidegger kritiserer den allestedsnærværende tekniske rationalitet. Forsøget på en gennemgribende kritisk analyse af modernitetens fundament ses både hos Derrida, hos Foucault og i hermeneutikken (Gadamer). Som fælles grundpræmis ligger en vending mod sproget som det sted, hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi (Ryle, Austin, Strawson) rettes opmærksomheden specielt mod sprogets væsen som grundlag for menneskets erkendelse og bevidsthed. Og endelig danner sprogfilosofien grundlaget for Habermas’ diskursetik og kritiske analyser af det senmoderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Hannah Arendt (1906-1975) var en af det 20. århundredes mest interessante tænkere. Hun fokuserede på mennesket som et handlende og politisk væsen og reflekterede i sin tænkning over, hvad der skal til, for at mennesket kan udfolde sin frihed, individualitet og originalitet. Den tysk-jødiske Arendt studerede som ung hos Jaspers og Heidegger. Begge prægede hende dybt, og for Heideggers vedkommende udviklede det sig også til et kærlighedsforhold. Men Arendts filosofi udviklede sig i en helt anden retning end Heideggers: Hvor han fremhævede døden, fremhævede hun mennesket som fødende og skabende; hvor han foragtede offentligheden, forstod hun den som forudsætningen for, at mennesket kan blive et særegent individ, og da Heidegger meldte sig ind i nazistpartiet, måtte hun som jøde flygte ud af Tyskland. På kurset vil vi især koncentrere os om hovedværket Menneskets vilkår, der er en dybtgående refleksion over det menneskelige liv og en tankevækkende undersøgelse af den vestlige kulturs udvikling, idet Arendt på original vis inddrager hele kultur- og idéhistorien i sin tænkning. Litteratur: Hannah Arendt: Menneskets vilkår, Gyldendal, 2005. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida Hold 5399: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved mag.art. Casper Løwenstein Sproget er med i alt, hvad vi gør. Vi bruger det hele tiden. Vi taler og skriver, vi kommunikerer med hinanden. Alligevel er det ikke let at sige, hvad sprog er. Sproget foregår jo heller ikke kun udadtil og formfuldendt. Når vi vil gennemtænke noget, har nedskrivning eller 31 Linjestudier (4109) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) samtale en helt særlig virkning. Hvilken sammenhæng er der mellem sprog og tænkning? Hvad er det, der sker, når vi formulerer vores tanker, eller når vi forstår? Hvordan kan sprog være handling? Hvordan kan sprog være erfaring? Kurset præsenterer og undersøger i kronologisk orden en række væsentlige bud på, hvad sproget er og gør. Vi begynder med Platons dialog Kratylos, og undervejs skal vi beskæftige os med bl.a. kirkefaderen Augustin, dannelsestænkeren Humboldt, sprogvidenskabsmanden Saussure og sprogfilosoffen Wittgenstein. Vi slutter af med en oversigt over sprogopfattelsen i den moderne hermeneutik (Gadamer) og i den såkaldte ‘dekonstruktion’ (Derrida). En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Pontoppidan kritisk forholder sig til i en indgående skildring af et menneskes bestræbelse på at finde sig til rette i det moderne liv. I den jyske præstesøn Per Sidenius’ udvikling fra et strengt, pietistisk hjem mod en identitet som moderne menneske, er drivkraften ønsket om at finde den højeste lykke, nemlig friheden til at vælge et liv uafhængigt af religiøse dogmer. Men spørgsmålet er, om friheden også gør Per mere uafhængig? Og om den kan findes? I mødet med det københavnske åndsaristokrati, frisindede kvinder og et tilbagetrukkent familieliv oplever Per andre bindinger. Han må sande, at friheden er en lige så sammensat størrelse som det at være menneske. Romanen udmærker sig ved et meget skarpt blik for de problematiske sider ved det moderne liv, men dens fortsatte aktualitet beror lige så meget på Pontoppidans ganske illusionsløse solidaritet med dette moderne liv, som man ikke desto mindre må lære at leve, da der næppe er noget ægte alternativ. Litteratur: Lykke-Per, Gyldendal, 2000. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Jagten på autenticitet: Fra Rousseau til ”Bonderøven” Hold 5401: 10 tirsdage 17.15-19 (11/9-20/11) 32 Linjestudier Ved cand.mag. Mads Vestergaard IDÉHISTORIE – Lykke-Per: Henrik Pontoppidan som kritiker af det moderne liv Hold 5400: 10 tirsdage 12.15-14 (28/8-13/11, ikke 25/9) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Da Pontoppidan skrev sit hovedværk Lykke-Per (1898-1904), var det moderne gennembrud indenfor alle livsformer blevet en realitet. Det er denne realitet, Byhaver, ”Bonderøven”, økologi, selvudviklingskurser, der lover ”indre harmoni”, og rejser, der lover ”uspoleret natur” eller ”oprindelig kultur”: Vi søger det ”naturlige”, det ”ægte”, det ”egentlige” og det ”oprindelige”. Overalt jagter vi autenticitet, vor tids højeste ideal. Men hvad er autenticitet egentlig? Hvor stammer behovet for det fra? Og kan det tilfredsstilles? Længslen efter det autentiske stammer fra en følelse af fremmedgørelse, der opstår med moderniteten. Det handler om at leve i harmonisk enhed med naturen, fællesskabet og én selv og dermed nedbryde splittelsen mellem det, vi føler og tænker – det ”indre” – og den måde, vi opfører os på – det ”ydre”. På kurset tager vi udgangspunkt i Rousseaus parole ”tilbage til naturen” fra 1700-tallet og sporer idéhistorisk autenticitetsjagten, og ikke mindst også kritikken af den, op gennem romantikken, den moderne eksistentialisme og frem til nutidens udnyttelse af behovet i populærkultur og markedsføring. Vi skal bl.a. beskæftige os med Heidegger, Adorno, Baudrillard, Taylor og Zizek. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Familien Mann: Mellem kultur og politik Hold 5402: 10 onsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved mag.art. Per Clausen Ingen familie har præget den tysksprogede litteratur i det 20. århundrede som familien Mann. Thomas Mann og hans bror Heinrich Mann, hver for sig, sammen, og mod hinanden. Omkring 1. verdenskrig: Civilisationslitteraten og kommunist-sympatisøren Heinrich Mann på den ene side af den ideologisk-kunstneriske skillelinje, Thomas Mann som forsvarer af den borgerlige kultur på den anden. En modsætning, der svækkes i kampen mod den fascistiske fare. Med Hitlers magtovertagelse fratages først Heinrich og senere Thomas Mann deres tyske statsborgerskab. I eksilet i Europa og USA skriver og taler brødrene mod nazismen, og det samme gælder børnene Klaus (forfatteren af Mephisto), Erika og Golo. I efterkrigstiden afspejler familien Manns skæbne eksemplarisk tidens ideologiske modsætninger mellem øst og vest: Fra den kolde krig til Willy Brandts nye østpolitik. På kurset vil vi undersøge, hvordan det 20. århundredes kulturelle og ideologiske spændinger og problemstillinger kommer til udtryk i en enkelt families historie. Deltagerne anbefales at læse: Hermann Kurzke: Thomas Mann – Livet som kunstværk, Rosenkilde & Bahnhof, 2010, og/eller se dvd’en Familien Mann. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) dannelsessystemet og i kulturpolitikken. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved BA Claus Christoffersen IDÉHISTORIE – Hvad er dannelse? Dannelsens historie og aktualitet Hold 5403: 10 onsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Lars Theil Münster Dannelsesbegrebet har en lang og vigtig historie i den europæiske kultur, men er i dag så aktuelt og omstridt som nogensinde. Spørgsmålet om, hvad vi skal forstå ved dannelse, og hvad det vil sige at være et dannet menneske, handler nemlig dybest set om, hvad det overhovedet vil sige at være menneske, og efter hvilke idealer vi skal forme vores egen og andres personlighed. På kurset følger vi dannelsens idéhistorie fra antikken og frem til i dag. Vi vil bl.a. se nærmere på overvejelserne over dannelsesspørgsmålet hos oplysningsfilosoffer som Rousseau og Kant og hos de klassiske dannelsestænkere Hegel, Humboldt og Herder. Men vi skal også se på kritikken af den klassiske dannelsestænkning, som den bl.a. kommer til udtryk hos Frankfurterskolen i efterkrigstiden. Endelig vil vi undersøge de filosofiske forudsætninger for nutidige idealer om selvdannelse og selvrealisering. På den baggrund vil vi desuden se på, hvordan dannelsesbegrebet er blevet brugt og bruges politisk, navnlig i ud- Barokken er en af de mest fascinerende perioder i den europæiske idéhistorie, fordi den er så fuld af modsætninger: Barokken er ”stram” men samtidig ”svulstig”, og perioden er på én gang kendetegnet ved en enorm disciplin og en enorm lidenskabelighed, men også en lidenskabelig bekæmpelse af lidenskaberne. Menneske og samfund spændes op mellem dynamik og bevægelighed på den ene side og et stærkt fokus på orden på den anden. Barokkens tidsalder er enevældens periode, og enevælden er den store motor i moderniseringen, idet den skaber nogle helt afgørende forudsætninger for det moderne samfund: en stærk stat og en rationel forvaltning. Samtidig med dette eksploderer udviklingen af videnskaberne – og af religionen! Det 17. og 18. århundrede er den naturvidenskabelige revolutions periode, men også en periode med stor kreativitet og intensitet i de religiøse bevægelser og retninger. Vi vil på kurset dykke ned i denne modsætningsfulde verden inden for filosofi, religion, politisk tænkning, videnskab, økonomisk teori og den konkrete historie. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Civilisation eller barbari? Bylivets idéhistorie fra den græske bystat til vor tids metropoler Hold 5405: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas Rønberg Hvorfor dyrker vi i dag livet i byerne, mens vi omvendt taler nedsættende om provinsen som udkantsdanmark? Sådan har det ikke altid været. I det meste af 1900-tallet sværmede bymenneskene for et idylliseret landliv. Og der er langt fra antikkens græske bystat, der ifølge Aristoteles markerede højdepunktet af menneskelig civilisation, til livet i industrialismens europæiske storbyer i 1800- og 1900-tallet, der, ikke kun af romantikere, blev stemplet som fremmedgørende og barbariske. På kurset følger vi den bymæssige tilværelses idéhistorie fra antikken til nutiden og ser nærmere på nogle af de værdier og betydninger, som tilværelsen i byen historisk er blevet præget af, og som har sat deres synlige spor i byen, som vi kender den i dag. Vi inddrager til det formål både arkitektur, byplaner, kunst og litteratur samt byvandringer, hvor kursets temaer forvandles til konkrete iagttagelser. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Krise eller befrielse? Nihilismeproblemet fra Dostojevski og Nietzsche til i dag Hold 5406: 10 torsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Hvordan skal det moderne menneske orientere sig moralsk, hvis det ikke længere har religionen som fundament for sine værdier? Modernitetens frigørelse af individet fra traditionelle religiøse værdinormer har en skyggeside, der af digtere og filosoffer siden 1800-tallet er blevet omtalt som nihilismen, og som udfordrer vores moral: Hvis Gud ikke eksisterer, er alt så tilladt?, spørges der hos Dostojevskij. Uden religionen som fundament, er alle værdier så lige gyldige? Kan vi finde et nyt værdigrundlag i fornuften, 33 Linjestudier IDÉHISTORIE – Barokkens modsætningsfulde tidsalder Hold 5404: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) historiens fremskridt eller fællesskabet? Bør vi? Nietzsche svarede nej. For ham var opgaven efter ”Guds død” ikke at finde en ny fast grund for moralen, men selv aktivt at skabe nye livsbekræftende værdier. Kurset behandler nihilismeproblemets idéhistorie fra Nietzsche og 1800-tallets russiske litteratur (Turgenjev, Dostojevskij) over bl.a. Heidegger og Camus frem til nutidens ”postmodernisme”, der tager arven fra Nietzsche op og erklærer ‘de store fortællinger’ for døde. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Charles Dickens Store forventninger Hold 5407: 1 lør-søndag 10.15-16 (6/10-7/10) Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler 34 Linjestudier I dannelsesromanen Store forventninger (1860-61) lykkes det Dickens på mesterlig vis at tematisere en række vigtige temaer gennem dens rige persongalleri: kærlighedens væsen og uvæsen, forholdet mellem ydre omstændigheder og moral, oprigtighed over for forstillelse fx. I bogens handling får den forældreløse, fattige Pip uventet en indkomst, der sætter ham i stand til at leve som ”gentleman” i London. Livet som gentleman er imidlertid ikke let. Han pådrager sig gæld og lokker andre i uføre med sin flotte levevis. På kurset vil romanens syn på mennesket i lyset heraf blive undersøgt og diskuteret. Litteratur: Great Expectations på engelsk eller i oversættelse ved N. Brunse: Store forventninger, Gyldendal, 1999. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) IDÉHISTORIE – Historiens værdi for livet: Nietzches Historiens nytte Hold 5408: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/10-28/10) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin I Historiens nytte (1874) kritiserer Nietzsche den såkaldt ‘objektive’ historieskrivning, der beretter om, hvordan det virkelig var. I stedet spørger han: I hvilken grad er historien værdifuld for vores liv? Og hvilket forhold skal vi have til historien? Nietzsche skelner mellem tre måder at forholde sig til historien: 1) den monumentale, der bruger historien som forbillede og giver anledning til at stræbe efter ”storhed” og ”berømmelse”; 2) den antikvariske, der ”bevarer og ærer” og giver mennesket ”rødder” og ”hjemsted”; 3) den kritiske, der dømmer fortiden og giver mennesket mulighed for at befri sig fra fortiden og traditionens last. Nietzsche peger på, at en fokusering på den ‘objektive’ historie hæmmer menneskets ”kreative instinkter”, og at en forståelse af historien først og fremmest må ”tjene livet”. Det centrale spørgsmål til det moderne menneske er, om forholdet til historien er befordrende for livet, eller om mennesket går til grunde under lasten af det forgangne? Vi diskuterer værket i sammenhæng med Nietzsches filosofi og på en idéhistorisk baggrund. Litteratur: F. Nietzsche: Historiens nytte, Gyldendal. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) IDÉHISTORIE – Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet Hold 5409: 1 lørdag 10.15-16 (15/9) Ved BA Claus Christoffersen Wien er modsætningernes by, ikke mindst omkring år 1900. Wien er først og fremmest mødestedet mellem øst og vest: Byen er tysk, men samtidig porten til Østeuropa og Balkan. Omkring år 1900 er Wien også stedet, hvor det traditionelle og konservative mødes med moderniteten. Byen er centrum for kejserens habsburgske hofkultur, men samtidig centrum for moderniteten inden for kunst, videnskab, musik og filosofi med Klimt, Freud, Schönberg og Wittgenstein. I Wien grundlægges den nye verdens ‘skoler’. Det moderne og det traditionelle lever altså side om side, tilsyneladende som modsætninger, men måske lever de også af hinanden. Få indblik i en på alle måder central by i Europa – både historisk og i dag – og det komplekse forhold mellem tradition og modernitet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 308 kr. Vinterkurser IDÉHISTORIE – Kant om mennesket, historien og samfundet Hold 5410: man-fre 10.15-14.45 (7/1-11/1, 2013) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Følger den historiske udvikling en overordnet plan, eller er den tilfældig? Dette spørgsmål stiller Kant i en række skrifter. Her betragter han historien som udtryk for fornuftens udvikling og realisering. Dens mål er oprettelsen af en borgerlig forfatning baseret på fornuften. Menneskets rolle og indretning af samfundet er derfor et afgørende element i Kants syn på historien. Det enkelte menneskes opgave er oplysning: At træde ud af umyndigheden og have mod til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse. Den politiske opgave er at skabe betingelserne herfor. For ikke blot personlig fejhed og dovenskab, men også mange slags magtmisbrug kan hindre den enkeltes udvikling af sin fornuft og selvstændige tænkning. Kant fordømmer derfor alle sociale og politiske indretninger, der hæmmer menneskets frie udfoldelse og anlæg for selvstændig tænkning, og udvikler en idé om en forfatning bygget på fornuftens principper. På kurset vil en række af Kants historie- og oplysningsfilosofiske skrifter blive gennemgået i sammenhæng med Kants filosofi som helhed og på en bred idéhistorisk baggrund. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) IDÉHISTORIE – De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid Hold 5412: man-fre 10.15-14.45 (21/1-25-1, 2013) Ulveskindet udspiller sig i et lille norr landsk samfund. Den unge, idealistiske jordemoder Hillevi ankommer til Svartvattnet i 1916. Hun har et stærkt ønske om at forbedre befolkningens sundhed og dermed gøre Svartvattnet til et bedre sted at leve. Men hun må på dramatisk vis sande, at det ikke er alle, der ønsker forandring. Trilogiens hovedtema slås an i Rørte vande, hvor der spørges: Hvad er et rigtigt menneske? Romanens jeg-person svarer prompte: Det er et søgende menneske, som ikke er bundet af en bestemt ideologi. Spørgsmålet om ‘det rigtige liv’ er kernen i de etiske og moralske overvejelser, som personerne i Ulveskindet gør sig, og det vil være udgangspunktet for vores læsning af trilogien. Med reference til det 20. århundredes filosofiske og kunstneriske strømninger vil vi belyse hver persons bidrag til at karakterisere det moderne liv. Litteratur: Guds barmhjertighed, Gyldendal, 2000; Rørte vande, Gyldendal, 2002; og Skrabelodder, Gyldendal, 2004. ”Oplysningen, som har opdaget frihederne, har også opfundet disciplinen.” Med denne konstatering viser Foucault hen til, hvor sammensat den europæiske oplysningstid er. Oplysningsprojektet er ikke ét projekt, der er ikke én oplysning, men mange oplysninger. Oplysning er frihed og disciplin, det er religionskritik og religiøs tolerance, det er rationalisme og pietisme på én gang. På kurset skal vi se, hvor forskelligt oplysningen udfolder sig i de engelske, franske og tyske variationer af oplysningsprojektet, den liberale engelske, den politiske franske og den tyske, der er forbundet med enevælde, pietisme og jødisk tænkning. Vi skal samtidig se, hvordan oplysningen både udfolder sig i en radikal og en mere moderat variant, hvor den sidste ikke stiller sig fjendtligt over for religion, tradition og stat. Vi skal med andre ord se nærmere på, hvorfor det ikke er særlig oplyst at fremstille oplysningen som et entydigt fænomen. En tekstsamling sælges på holdet. Ved cand.mag. Birgitte Nygaard City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Ved BA Claus Christoffersen City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) FILOSOFI Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet FILOSOFI – Metafysik: Læren om de første principper (grundmodul) Hold 4093: 10 tirsdag 17.15-19 (4/9-13/11) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Filosofferne har lige siden filosofiens begyndelse diskuteret, hvad der er virkelighedens grundlag. Man har spurgt efter ”de første principper”, der ligger til grund for ”naturen”, som vi kender den. Kurset vil gennemgå nogle af de vigtigste positioner fra oldtiden til i dag, idet der vil blive lagt vægt på, at forskellige opfattelser af ”de første principper” fører til forskellige syn på ”naturen” og omvendt. Der er således stor forskel på, om naturen betragtes som lige så evig som de principper der betinger den, eller om naturen formodes at være skabt af en alvis, almægtig og algod skabergud. Der er også forskel på, om naturen tillægges en række formål, eller om naturen er uden formål. Kurset afsluttes med en gennemgang af, hvad det har betydet for filosofien og natursynet, at troen på Gud, det første princip, har været under angreb i de sidste 200 år. Deltagerne bedes anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul Lübcke, Politikens filosofihåndbog, Politikens Forlag, 2012. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Fra Platon til renæssancen (grundmodul) Hold 4094: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved lektor, mag.art. Lisbeth B. Jørgensen For filosoffer i antikken hænger kosmologi og etik sammen. De stræber efter at erkende verden som en helhed, for at forstå deres egen rolle i den. Filosofi udvikles i en samtale, filosofihistorien fører gennem tid. Det vrimler med klassiske problemer, når Sokrates taler om godhed, Platon om begrebers essens og Aristoteles om naturen. Ny filosofi kommer fra gammel. Aristoteles kritiserer Platon, Platon perfektionerer sine forgængere. I middelalderen lever Augustin i den helt store omvæltningsperiode i europæisk tænkning, hvor man forsøger at forene kristendom med antik tænkning. Argumenter hentes ind fra filosofien og bruges til teologiske formål. Det fører videre til 1200-tallets genopdagelse af Aristoteles med Thomas Aquinas’ forsøg på at skabe en syntese af filosofi og kristendom. Den samme udfordring finder vi i renæssancen, men med en langt større udfordring, fordi den antikke filosofi spillede en langt større rolle, og studierne af naturen baner vejen for det nye verdensbillede. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 35 Linjestudier IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans triologi Ulveskindet Hold 5411: man-fre 10.15-14.45 (14/1-18/1, 2013) FILOSOFI – Om livets mening Hold 5372: 10 onsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv, et liv uden lykke. Hvad der gør os lykkelige og hvad vi ønsker, er vi dog oftest uenige om, usikre og måske endda uden indflydelse på. Uanset hvilket synspunkt vi tilslutter os, er denne tilslutning under alle omstændigheder udtryk for nogle tanker om lykke. Er lykke dermed et grundliggende udtryk for noget, vi gør os begreber om? Vi gør os alle nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til oplevelse af lykke, hvad der kan hindre oplevelsen af lykke og hvad den enkelte, på denne baggrund, eventuelt kan bidrage med selv for at befordre sin og andres mulige lykke. City Campus 36 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Linjestudier FILOSOFI – Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault Hold 5373: 10 tirsdage 19.15-21 (4/9-13/11) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Kurset giver en oversigt over centrale filosoffer og retninger i det 20. århundredes filosofi. To hovedretninger er den analytiske filosofi og fænomenologien, og kurset starter med det fælles udspring for disse retninger: Freges og Husserls spørgsmål om matematikkens objektivitet. Herfra udvikler retningerne sig vidt forskelligt, gennem tænkere som Russell, Wittgenstein og Carnap på den ene side, og Heidegger, Sartre og Merleau-Ponty på den anden. Den tidlige analytiske filosofi betragter det logiske sprogs struktur som en nøgle til at forstå virkelighedens struktur, mens fænomenologerne ønsker at beskrive menneskets måder at være i verden på gennem analyser af bevidsthed og kropslighed. Ud over de nævnte filosoffer, vil kurset også belyse tanker hos Adorno, den sene Wittgenstein, Kuhn og Foucault. Nyere tænkere, der problematiserer forestillinger om, at sprog og videnskab er historieløse, uforanderlige eller frigørende redskaber til at begribe og beherske virkeligheden med. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Religionsfilosofi Hold 5374: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art. Casper Løwenstein Religion er et emne, mange har en mening om. Tidens krav er, at man skal tage stilling til religion. Dette kursus tilbyder et alternativ til de journalistiske og politiske tilgange ved at anlægge et filosofisk perspektiv. Ordet ”religion” kan oversættes til ”at binde tilbage”, ”at genlæse”, ”at genforbinde”. Der ligger heri en besindelse på ophav og vilkår, man også kan finde i filosofien. Andre fælles temaer er: natur, eksistens, moral, magt. Vi skal spørge: Hvad gør religion? Hvori består forholdet mellem tro og viden? Hvilken tænkning rummes der i religionen? Hvilken erfaring? Disse spørgsmål vil gå igen i kursets præsentation af en række religionsfilosofiske hovedskikkelser: Pascal, Schleiermacher, Kierkegaard, Nietzsche, Tillich, Løgstrup, Vattimo. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Kierkegaards aktualitet Hold 5376: 10 onsdage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Selvrealisering er et modeord, og vi er omgivet af realityshows med mennesker, der spiller sig selv, men hvor det samtidig handler om at være sig selv: Søren Kierkegaards tænkning er højaktuel. Hvordan kan man være sig selv, når forstillelse og maskerader er normen? I Enten – Eller behandler Kierkegaard en æstetisk og en etisk livsform. Han stiller i subtil litterær form et spørgsmål til læseren: Hvis livet alligevel ikke har nogen mening, hvorfor så tage ansvar for sig selv og sine handlinger frem for at jage sanselig nydelse og morskab? Spørgsmålet stilles af de såkaldte ’æstetikere’ i første halvdel af Enten-Eller, og den såkaldte ’etiker’ forsøger i anden halvdel at give et svar. Hvori består svaret, og er det holdbart givet den udfordring, som æstetikeren er konfronteret med? Kurset behandler temaer som forførelse og kærlighed, valg og ansvar, angst og fortvivlelse, tro og lidenskab og naturligvis den eksistentielle opgave, Kierkegaard stiller: at blive den, man er. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Frihedsbegrebet fra antikken til i dag Hold 5377: 10 mandage 19.15-21 (3/9-12/11) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Frihed opfatter alle som positivt, men til gengæld forstås det meget forskelligt. Fra antikken blev frihed forbundet med fornuft, så kun fornuftige mennesker kunne være frie, og som var i stand til at styre deres begær, lidenskaber og følelser. Frihed bliver til indsigt og dermed forenelig med få ydre handlemuligheder. Politisk kunne frihed i antikken kun virkeliggøres i bystaten, ‘polis’. I nyere tid, fra 1700-tallet, bliver frihed mere forstået som handlefrihed og fravær af ydre hindringer og tvang. Dermed løsrives frihed fra fornuften og bli- City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kunsthistorie Studieleder: Mag.art. Mette Wivel KUNSTHISTORIE – Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) Hold 4115: 10 tirsdage 12.15-14 (11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) Hold 4116: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Hold 4117: 10 fredage 14.15-16 (7/9-16/11) Ved mag.art. Mette Wivel (4115), mag. art. Anne-Sophie Fischer-Hansen (4116), cand.mag. Merete Mørup (4117) Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus, blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være fresko- malere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4115, 4117) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4116) City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2) Hold 4118: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Hold 4119: 10 mandage 12.15-14 (3/9-12/11) Hold 4120: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) vaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem religion og den voksende sekularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin. 1700-tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen med baggrund i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de ændringer i tidsånden der fører til den franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4119) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4118, 4120) City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved mag.art. Lisbeth Agnete Lund (4118), mag.art. Kirsten Nørregaard (4119), mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4120) I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian. I den sammenhæng vil tysk kunst omkring reformationen, hvor maleren og grafikeren Albrecht Dürer bringer linearperspektivet og renæssancen til Nordeuropa, også blive inddraget. Efter renæssancen følger den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bla. Cara- KUNSTHISTORIE – Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) Hold 4121: 10 mandage 12.15-14 (3/9-12/11) Hold 4122: 10 tirsdage 10.15-12 (4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11) Hold 4123: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4121), mag.art., ph.d. Niels Marup (4122), cand.mag. Merete Mørup og cand.mag. Jesper Langkjær (4123) Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan nævnes Goya, Friedrich og Turner, og begrebet 37 Linjestudier ver moderne, grænseoverskridende og individualistisk. Især i det 20. århundrede har der udspillet sig voldsomme konfrontationer mellem ideologier, med hver deres forskellige opfattelser af frihed. På kurset vil vi dels se på forståelsen af frihed gennem tiderne fra antikken til i dag, dels se på vanskelighederne ved at formulere et konsistent begreb om frihed. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. 38 orientalisme vil i den forbindelse ligeledes blive omtalt. Henover midten af århundredet afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsentligste skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, opfindelsen af fotografiet og Darwins evolutionslære. Men tiderne ændrer sig, og i 1880’erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Kurset afsluttes med en gennemgang af det moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Linjestudier (4121) City Campus (4122) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60 Værløse (4123) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) Hold 4124: 10 mandage 10.15-12 (3/9-12/11) Hold 4125: 10 mandage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4124), cand.phil. Pia Høy (4125) Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ”ready-ma- des” udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion. Efter 2. verdenskrig undergår kunsten store forandringer. 1950’erne og 60’erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, hvis væsentligste skikkelser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og konceptkunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980’erne med det nyekspressionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog installationskunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie, 2007, og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie, 2004. (4124) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup (4125) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 4126: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte spørgsmål gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, historisksociologisk metode samt semiotik. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Krise og triumf: Amerikansk kunst og arkitektur 19301960 Hold 5418: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 1930’ernes massive depression skabte de konservative, nostalgiske ”regionalister”, bl.a. Thomas Hart Benton og Grant Wood, der sammen med Edward Hoppers eksistentialistiske værker signalerede periodens dybe krise. Efter 1945 fremstod USA politisk og økonomisk stærkt med et intakt industriapparat, og nationen blev en ledende supermagt. I 1950’ernes opgangstid byggedes knejsende skyskrabere af Walter Gropius og Mies van der Rohe, der som mange andre talenter var flygtet fra det krigsramte Europa. Samtidigt udvikledes en unik, original amerikansk billedkunst af de indadvendte, tyste ”color field”-malere som Morris Louis Bernstein og Mark Rothko, og af de udadvendte, abstrakt-ekspressionistiske kunstnere med Willem de Kooning og Jackson Pollock i spidsen. Omkring 1950’erne opstod i den eksperimenterende skole, Black Mountain College, kimen til popkunsten, som skulle gøre Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Pluralisme, kommercialisering og globalisering: Dansk malerkunst og arkitektur 19902012 Hold 5419: 10 mandage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Den danske kunstscene efter 1990 kendetegnes af hurtige skift, nye trends, mediespin og hovedpersoner med en attitude. Unge kunstnere lagde afstand til 1980’ernes nyvilde maleri og introducerede i stedet en mangfoldighed af stilarter, medier og ideologier, eller mangel på samme. Nogle kunstnere brugte kunsten globalt, som socialt og politisk statement, mens andre skabte næsten akademiske motiver af den nære verden. Unge kvindelige malere kommenterede kønspolitik, og andre skabte skandaleombrust, medierapporteret installationskunst. Startskuddet for periodens arkitektur kom med valget af København som kulturby 1996. 1990’ernes nykonservative højkonjunktur affødte en eksplosiv udbygning med Ørestaden i syd og havnefronten i centrum. Både dekonstruktivisme med sprængte bygningslegemer og en klassisk baseret nyrationalisme med krystallinsk, vægtløse bygninger skød op. Samtidigt blev hjemmebyggede skure på Christiania eller husbåde betragtet som inspiration for fremtidens boligformer. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra valdemarer til oldenborgere: Kunst og arkitektur i senmiddelalder og tidlig renæssance Hold 5420: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Senmiddelalderens Danmark konsoli- deres under Margrete I, hvor også stormændene opfører borge og herregårde rundt om i landet. Også kongelige gravmæler markerer kongemagtens bestandighed. Samtidig bestyrkes kristendommen med prægtige alterskabe og storslåede altertavler. Brugen af kalkmalerier når sin sidste kulmination med senmiddelalderlige udsmykninger, der først går af mode med reformationen. Christian I’s rejse til Italien bliver det første møde med italiensk renæssance, og med reformationen kommer landet under Christian III i berøring med europæiske strømninger. Frederik II lader flamsk-nederlandske kunstnere og arkitekter skabe renæssanceinspirerede kapelinteriører, kongelige sarkofager og gobeliner. Renæssancetendenser ses også i reformationens altertavler. Den nederlandske renæssance præger navnlig herreborge som Hesselagergård og Egeskov. Med Christian IV står Danmark på tærsklen til en manieristisk højrenæssance, der ses på Kronborg, Københavns slotte, kirker og brugsbygninger. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra Bellini til Tintoretto: Veneziansk renæssancemaleri 1450-1600 Hold 5421: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/11-18/11) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt At være malerisk er andet end at male. Det er det venezianske renæssancemaleri et skoleeksempel på. Byens beliggenhed på vandet og dens nære kontakt med Byzans var afgørende for den særligt venezianske fortolkning af renæssancens nye realisme. Vandets skiftende spejlinger og den flimrende glød fra de byzantinske mosaikker i byens kirker gav de venezianske renæssancemalere en særlig følsomhed overfor lys, farver og atmosfære. Andre afgørende faktorer var drømmen om livet på landet, glæden ved pragt og fest og den kristne tro som følelse, ritual og forherligelse af VENEZIA. På dette kursus præsenteres det venezianske renæssancemaleri gennem dets centrale mestre: Giovanni Bellini og hans stemningsmaleri, Giorgione og hans Arkadien, Tizian og hans store stil i maleriske form, Veronese og hans fester samt Tintoretto og hans ekspressionisme. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 1890-1950 Hold 5422: 10 mandage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk kunst i den modernistiske periode. Som i udlandet eksperimenterer kunstnerne med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og surrealisme, men danskerne kopierer dog ikke forbillederne ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi os med store navne som Hammershøi og Willumsen. Derfra til Fynboerne og bondemalerstriden, sidstnævnte raser i Politikens spalter i 1907. Også kunstnere som Hansen Jacobsen og Tegner vil blive gennemgået i forbindelse med symbolismen. Så når vi frem til modernister som Giersing, Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru- 39 Linjestudier amerikansk kunst og kultur verdensberømt i 1960’erne. ger vi tid på Storm Petersen, der er blevet kaldt ”Danmarks eneste dadaist”, mens fx Freddie repræsenterer surrealismen. Efterfølgende vil vi beskæftige os med kunstnere som Richard Mortensen og Bjerke Petersen, der tilhører udstillingsfællesskabet Linien i 1930’erne. Det fører os til bl.a. Ib Geertsen og Albert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset rundes af med et blik på dansk Cobra. Filmklip indgår. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.) KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010 Hold 5423: 10 torsdage 16.15-18 (6/9-15/11) Hold 5557: 10 fredage 14.15-16 (28/9-7/12) Ved cand.phil. Pia Høy 40 Linjestudier Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres fra 1960’erne af minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer på banen. I 1980’erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990’erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på aktuelle danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår. (5423) Sorø Kunstmuseum 1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.) (5557) Espergærde Bibliotek Kløvermarken 12, 3060 Espergærde Kurset afholdes i samarbejde med Helsingør Folkeuniversitet. 880 kr. KUNSTHISTORIE – Dansk samtidskunst Hold 5424: 10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved cand.phil. Pia Høy. Gæster: Morten Goll og Elisabeth Toubro Den danske kunstscene er i dag præget af stor mangfoldighed. Der er kunstnere, der beskæftiger sig med maleri som Lise Blomberg Andersen og John Kørner, andre der relateres til installationskunst som Olafur Eliasson og Frans Jacobi, og nogle der arbejder med video som Peter Land og Gitte Villesen. Men mange kunstnere arbejder også med andre medier end deres foretrukne, hvis det passer dem, for det er ofte det tematiske, der binder den enkelte kunstners værker sammen. På kurset vil vi beskæftige os med en lang række kunstnere, der repræsenterer traditionelle og nyere medier, fra maleri og skulptur til konceptkunst og massemedieret kunst. Kurset inkluderer desuden besøg hos to spændende danske kunstnere: Elisabeth Toubro, der har skabt ”By-Fraktal” ved den Sorte Diamant i København, og Morten Goll fra Trampolinhuset på Nørrebro, der arbejder med kunst i det sociales tjeneste. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) KUNSTHISTORIE – Perspektiv, farvelære og det gyldne snit Hold 5425: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved cand.phil. Pia Høy I kursets første del vil vi beskæftige os med (linear) perspektivet, som blev opfundet i Italien 1420. Vi vil undersøge, hvordan perspektivet fungerer i maleriet, og hvordan det konstrueres og aflæses. I relation hertil vil vi studere de historiske rumkonstruktionsprincipper og undersøge perspektivets ”skæbne” i den moderne kunst. Endelig vil forskellige proportionssystemer og det gyldne snit blive gennemgået. I anden del af kurset vil vi studere farverne og forskellige farveordningssystemer. Fx vil der blive redegjort for Goethes og Johannes Ittens farvelære samt for Poul Gernes’ farvekunst. Deltagere med interesse for billedudøvelse kan hente vigtig viden, som de senere kan omsætte i praksis. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra abstrakt ekspressionisme og Cobra til Fluxus Hold 5426: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved cand.phil. Pia Høy Efter 2. verdenskrig er kunstens centrum flyttet til New York, og i USA fører kunstnere som Willem de Kooning, Barnett Newman, Jackson Pollock, Ad Reinhardt og Mark Rothko maleriet videre frem mod nye abstrakte stiludtryk. I Danmark og i Europa udvikler Cobragruppens medlemmer samtidigt et maleri, der har stiltræk til fælles med den amerikanske abstrakte ekspressionisme. Asger Jorn er drivkraft i Cobra, han er en central skikkelse, hvorfor vi i særlig grad vil studere netop hans værker og dele af hans forfatterskab. Fra 1960 udfordres den abstrakte ekspressionisme af kunstnere som Joseph Beuys, Yoko Ono og Robert Rauschenberg, hvoraf de førstnævnte er knyttet til Fluxus. Fluxus henviser til de fly- Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 920 kr. (rabatpris: 820 kr.) KUNSTHISTORIE – International og dansk samtidskunst Hold 5427: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved cand.phil. Pia Høy I dag lever kunstnerne i en globaliseret verden, som udfordrer dem på nye måder. Mange kunstnere arbejder med sociale, politiske eller markedsrelaterede problemstillinger, og de forbinder deres projekter til virkeligheden som de ”intervenerer” i. For disse kunstnere er kunstnerrollen forbundet med et stort ansvar, det er totalforpligtende at være kunstner. Samtidig er maleriet vendt tilbage på kunstscenen. Den maleriske tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye temaer, der kan rette sig imod individ, samfund eller det rent kunstneriske. Men også skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i dag. Sidstnævnte kan rette sig mod massemedierne, hvis betydning for meningsdannelsen tes tes. På kurset vil vi beskæftige os med en lang række internationale og danske navne som Yael Bartana, Sophie Calle, Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset, Ann Hamilton, Mona Hatoum, Anish Kapoor, Ernesto Neto, Pipilotti Rist og Tal R. Filmklip indgår. Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 920 kr. (rabatpris: 820 kr.) KUNSTHISTORIE – Kroppen og kødet: Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til Lucian Freud Hold 5428: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved mag.art. Tea Baark Mairey I det nittende århundrede blev den nøgne kvindekrop dyrket i kunsten med udgangspunkt i bibelske og an- tikke myter, men skildringerne spændte bredt, og de mytologiske hentydninger veg snart pladsen for det verdslige. Fra Ingres’ haremskvinders smægtende kroppe, med deres lysende og knitrende rene nøgne hud, over Courbets sælsomme kvindekød og Manets ikoniske Olympia til Degas’ badescener, der med tydelige spor af kunstnerens arbejdsproces og pastellens taktile medie, understreger hudens bløde og næsten levende sanselighed. I det tyvende århundrede optager den nøgne krop Bonnard, der på subtil vis skildrer den i helt tæt relation til det malede rum. Den nøgne krop er ligeledes omdrejningspunktet for Matisses formeksperimenter, og Lucian Freud har, som ingen anden kunstner, malet den nøgne hud og kroppens kød så nærværende, at det både er intimt og påtrængende på samme tid. Et besøg på Statens Museum for Kunst indgår, og entréudgifter afholdes af deltagerne. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 1.030 kr. KUNSTHISTORIE – Død og sanselighed i skulpturen fra Thorvaldsen til Christian Lemmerz Hold 5429: 10 fredage 10.15-12 (7/9-16/11) Ved mag.art. Tea Baark Mairey I Thorvaldsens skulpturer er kroppene så perfektionerede og harmoniske i deres strenge konturer, at de synes at slette ethvert tegn på levet liv. Deres klassiske proportioner og indadvendte ansigter vidner om et evighedsideal, som besynger en skønhed, der ikke er af denne verden. For en nutidig beskuer kan de være vanskelige at gå til, men piller man lidt i overfladen, synes der at skabes en åbning til et særligt rum – for skulpturerne har også en kropslighed og sanselighed, der henvender sig til beskuerens krop. I den franske Salonskulptur og i Rodins ekspressive udtryk får sanseligheden frit løb. Mytologiske temaer bruges flittigt som påskud for at kredse om død og erotik. Christian Lemmerz’ marmorskulpturers udtryk er påtrængende, ofte voldsomt og grænseoverskridende. Beskueren kan ikke undgå at blive berørt af hans kunst, der ofte vækker modsatrettede følelser som fascination og afsky. Besøg på Glyptoteket og Thorvaldsens Museum indgår. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. KUNSTHISTORIE – ME ME ME! Selvportræt og krop i samtidskunsten Hold 5430: 9 mandage 10.15-12 (17/9-19/11) + 1 fredag 14.15-16 (26/10) Ved cand.mag. Trine Holm Selvportrættet og kroppen er oplagte steder at udforske, hvis du vil ind under huden på samtidskunsten. For alle har et ansigt og en krop. På kurset undersøger vi om portræt og krop i maleri, foto og performance i dag er præget af en narcissistisk MIG-tilgang, eller om selvundersøgelser også ansporer til dybere, mere komplekse problemstillinger. For kan kroppen være et våben? Og hvad betyder det, når en fotograf lader ansigtet blive på overfladen? Eller kan ansigtet af en anden være et spejl, der gør, at vi forholder os til os selv? Og til andre? Vi undersøger samtidskunstnere, der i væsentlig grad bruger sig selv eller andres krop, til at behandle stof som kønsroller, identitet, fremmedgørelse, selviscenesættelse og voyeurisme. Det 41 Linjestudier dende grænser mellem kunstarter som musik, billedkunst, litteratur og teater. Kurset afsluttes med et blik på Allan Kaprow, der opfandt happening-begrebet. Filmklip indgår. drejer sig bl.a. om Cindy Sherman, Jeff Koons, Sophie Calle, Lucian Freud, Sarah Lucas og Elke Krystufek. Et besøg til Louisiana indgår for at se udstillingen ”Selvportrætter i det 20. og 21. århundrede”. Deltagere sørger selv for transport og entré i forbindelse med besøg på Louisiana. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. KUNSTHISTORIE – Kunstneren, kongen og kirken: Kunst og kultur under Karl den Store Hold 5432: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/11-11/11) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi 42 Linjestudier Karl den Store, karolingernes hersker, er en kultskikkelse i dag. Med visioner, dygtighed og held skabte han omkring år 800 grobund for udviklingen af et nyt Europa, præget af gennemgribende samfundsændringer og nye landegrænser. En indsats som vi på mange måder stadig står i gæld til. Det meste af Europa blev nu for første gang, siden romerrigets fald, samlet under én hersker. Med det gamle romerrige som forbillede og inspireret af de gammeltestamentlige konger, David og Salomon, grundlagde han et samfund, hvis åndsog kulturliv er sammenfattet under begrebet den karolingiske renæssance. Vi vil se nærmere på de smukke bogmalerier med ædelstensfarver, kongens boliger, kirkens udvikling, forholdet til Jerusalem og kaliffen i Bagdad, kendt fra 1001 nats eventyr, jagten på relikvier, og striden mellem øst og vest om de religiøse billeder. Vi vil også se på kunstens spejling af spørgsmålet om herskermagt i tiden og Karls nære samarbejde med paven i Rom. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KUNSTHISTORIE – Medici-familien: Bankvæsen og mæcenvirksomhed Hold 5433: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/11-4/11) Ved cand.mag. René Juul Renæssancens blomstring indenfor kunst og kultur kom ikke ud af ingen- ting. Bl.a. var den store kunstproduktion et produkt af øget velstand i samfundet, en række teknologiske landevindinger, finansiel innovation og en større koncentration i en stadigt mere velstående banksektor. Med dygtighed og flid arbejdede den florentinske bankierfamilie Medici sig op gennem samfundets sociale lag, for omkring år 1500 at være blandt de mest magtfulde familier i Europa. Mediciernes banebrydende nyskabelser indenfor bankvæsen og selskabsjura ,var med til at lægge grundstenene til den måde store banker og selskaber drives på i dag, og med velstanden fulgte samtidigt en næsten uset filantropi. Uden Mediciernes økonomiske støtte havde verden måske ikke kunne beundre frembringelser fra herrer som Donatello, Uccello, Michelangelo m.fl. På kurset analyseres desuden en række værker indenfor skulptur, arkitektur og malerkunst, som Medici-familien bekostede. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko Hold 5434: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepaverne bygger Peterskirken og Vatikanet, som udsmykkes af store figurmalere som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, del Piombo og Romano. Betydende dynastier som della Rovere, Farnese, d´Este, Chigi, Medici og Borghese bygger enestående palazzi og villaer med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio, Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios epokegørende, grænseoverskridende barokrealisme og Caraccis dannede barokklassicisme, der får europæisk udbredelse. Desuden udsmykker Berninis dynamiske skulpturer og fontæner Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winckelmann, Piranesi o.a. nyklassicismen, og længe tiltrækker Rom udenlandske kunstnere og mæcener som El Greco, Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord Burlington og Frederik 4. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Mesterværker på Statens Museum for Kunst Hold 5435: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Efter en gennemgang af museets historie og arkitektur arbejder vi med de italienske renæssancemalere Mantegna og Fillippino Lippi, den hollandske manierist Cornelitz og barokmalerne Honthorst og Rubens. Danske kunstnere kommer på den internationale bane i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og Richard Mortensen. Alt efter hvilken rolle samtiden, kunstnermiljøet, personligheden eller rejseaktiviteten spiller får stoffet forskelligt fokus. Vi oplever bl.a. Mantegna og Lippi i deres italienske miljøer, Honthorst stærkt inspirereret af Caravaggio, Rubens som fyrstemaler ved det spanske hof i Bruxelles, Jens Juel i romantisk fransk-engelsk-schweizisk inspiration, Hammershøi som egenartet symbolist, Weie selvstændig overfor Matisse og Picasso og endelig Richard Mortensen sammenlignet med Cobra og surrealismen. Kurset afsluttes med en omvisning på Statens Museum for Kunst. City Campus 880 kr. Ved mag.art. Mette Wivel Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669) er en af den europæiske civilisations største kunstnere. Og hvorfor er han det? Hensigten med kurset er at søge at besvare dette spørgsmål. Dels ved gennemgang af hans billedkunstneriske forudsætninger, dels ved en gennemgang af hans eget værk, og slutteligt ved at påvise den betydning, Rembrandt har haft for billedkunst og film op til i dag, med særligt henblik på Goya og Chaplin. Rembrandts samtid og miljø vil i øvrigt blive inddraget i tre væsentlige motivkredse, som uddyber forståelsen af hans egenart. Han var et meget moderne menneske, og naturvidenskaben spillede en rolle i hans kunst. Calvinismen, som blev Hollands statsreligion, forbød religiøse billeder, men alligevel er Rembrandts produktion af billeder med religiøst indhold omfattende. Temaet ”far og søn” spiller en væsentlig rolle i Rembrandts værk. I hvor høj grad har han brugt sit eget liv som grundlag og inspiration for behandlingen af disse tre motivkredse? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Danske kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder Hold 5438: 9 tirsdage 12.15-14 (18/9-20/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe For perioden o.1375 – 1536 skal vi undersøge udformning og funktion samt de mest betydningsbærende elementer i det enkelte billede set i forhold til det samlede program. Vi skal især fordybe os i motivtolkning og eventuel værkstedssammenhæng, teknik og restaurering, samfundsrelationer og litterære kilder som fx Legenda Aurea (Den gyldne Legende) og Physiologus (antik naturhistorie bearbejdet til kristen brug). For en nutidig beskuer fremstår senmiddelalderens billeder som et blandet udtryk for naivitet og velberegnet kalkulation. Et særkende er den livlige fortællestil, hvis motiver i væsentlig grad har tjent som moralske belæringer og apokalyptiske forestillinger. I perioden op til reformationen optages i stigende grad verdslige motiver hentet i litteraturen, eller oplevet ved selvsyn gennem tidens teater og fastelavnsfester. Heldagsekskursion til kirker på Møn tirsdag d. 9/10, kl. 8-17. Transportudgifter afholdes af deltagerne. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Futurisme og Pittura Metafisica: Italiensk billedkunst i 1900-tallets første halvdel Hold 5439: 10 fredage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Poeten F.T. Marinetti grundlagde futurismen i 1909 gennem et manifest i avisen Le Figaro. I patetiske vendinger med anarkistiske visioner proklameredes en ny tid, der såvel kulturelt som politisk forkastede de traditionelle værdier og normer. Man forherligede krig og besang store folkemængder, og ville skabe en fusion af kunst og liv. For billedkunsten blev farten og bevægelsen den nye skønhed. En brølende automobil var skønnere end Nike fra Samotrake. Blandt de kunstnere der tilsluttede sig var bl.a. Boccioni, Carrà, Russolo, Balla, Severini. I dynamisk bevægede kompositioner blev energier analyseret i farverige billeder, hvor en figurs bevæg else gengives i flere stadier. Bevægelsen gav genklang i det øvrige Europas billedkunst. Til kurset er tilføjet to meget originale solister: Giorgio de Chirico, der især er kendt for sine gengivelser af metafysiske rum med sære stemninger samt Morandi med sine karakteristiske, tidløse og meget udtryksfulde opstillinger. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets middelaldersamling Hold 5440: 5 onsdage 14.15-16 (5/9-3/10) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente Middelaldersamling. Her skal vi se, hvordan den kristne kunsts udvikling i Danmark forløb. Samlingen er så omfattende, at den fint viser udviklingen i stil fra tidlig romansk til sen gotisk kunst. Dette kan bl.a. ses i altertavlernes ændrede udseende fra 1100-tallet til 1500-tallet. Foruden de store prægtige altertavler har museet en imponerende samling af kostbare genstande, som blev brugt i middelalderens kirker. Her er arbejder i træ, elfenben, ædle metaller og værdifulde stene. Undervejs i kurset vil vi diskutere forskellene mellem kunsthåndværk og kunst. Desuden vil der blive gjort en del ud af de forskellige motivers symbolske betydning. Selv om størstedelen af de udstillede genstande har direkte relation til middelalderens religiøse liv, kan de også give os indtryk af tidens dagligliv. Der kan lånes små transportable stole på museet. Mødested: Forhallen Nationalmuseet, Prinsens Palæ, Ny Vestergade 10 440 kr. KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets samling Danmarks oldtid Hold 5441: 5 onsdage 12.15-14 (5/9-3/10) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente udstilling Danmarks Oldtid. Her vil vi koncentrere os om de genstande, som kan defineres som kunst og kunsthåndværk, fra stenalder til og med vikingetid. Fra stenalderen findes små dyrefigurer og store smykker i rav, samt udsmykkede lerkrukker og smukt formede, dekorerede våben. Allerede i slutningen af stenalderen kom genstande af guld og bronze til Danmark. I bronzealderen fremstillede man her i landet prægtige smykker, våben og genstande til kultisk brug, blandt andet de imponerende blæseinstrumen- 43 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Rembrandt! Hvem var han egentlig? Hold 5436: 10 tirsdage 10.15-12 (11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) Hold 5437: 10 tirsdage 16.15-18 (11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) ter lurerne og den berømte Solvogn. Vi vil også gennemgå jernalderens indførte pragtgenstande, herunder Gundestrupkedelen, Dejbjergvognen, Hobybægrene og Guldhornene, samt vikingetidens skattefund. Undervejs vil vi diskutere de kultiske sammenhænge, mange af værkerne har indgået i. Der kan lånes små transportable stole på museet. Mødested: Forhallen. Nationalmuseet, Prinsens Palæ, Ny Vestergade 10 440 kr. fast efter ikonoklasmens ophør i 842, og aldrig siden har man indenfor ortodoksien oplevet billedforbud. Kurset giver en billedrig introduktion til ikonets historiske udvikling og besvarer væsentlige spørgsmål vedrørende dets eksistensberettigelse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. KUNSTHISTORIE – Keramik fra oldtiden til ca. 1700 Hold 5443: 5 fredage 12.15-14 (7/9-5/10) Ved cand.phil. Jette Aarsø 44 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Byzantinsk kunst Hold 5442: 5 mandage 17.15-19 (22/10-19/11) Ved mag.art. Helene Lykke Evers Har du rejst i Grækenland eller Tyrkiet, så har du uden tvivl oplevet den byzantinske kunst på egen krop. Fra Hagia Sofia i Konstantinopel til de små korskuppelkirker i Thessaloniki, hvor ikonerne søger din opmærksomhed fra kirkernes hvælvinger, ikonostaser eller billedvægge og pulte med enkeltstående ikoner. Det hellige ikon er en del af et større hele, hvor billede, arkitektur og den liturgi, som udspiller sig i kirkerummet, går op i en højere enhed. Ikonet er ikke bare et billede, der udsmykker et tomrum. Ikonet er et vidnesbyrd om Kristi inkarnation og som sådan en nødvendig del af ortodoksien. Dette blev slået Mange kender majolika, Italiens farveglade fajance. Teknikken stammer fra maurerne, som i 711 erobrede Spanien. Via Mallorca nåede kendskabet til teknikken Italien, hvorfra den i 1500-tallet kom til Frankrig og i 1600-tallet til Nederlandene med Delft som keramisk centrum for en blådekoreret hvid fajance. Samtidig var Iznik centrum for udvikling af en islamisk keramik, som var højt værdsat i Europa. Betegnelsen keramik dækker over materialerne ler, stentøj, fajance og porcelæn. Fremstilling af keramik har været kendt over hele verden i flere tusind år. For ca. 5.000 år siden fremstillede ægypterne og babylonierne glaseret keramik. I Danmark fremstilledes samtidig smukt ornamenterede lerkar. Kurset giver en introduktion til keramikkens historie og teknikker med hovedvægt på perioden ca. 1000 til 1700. På det tidspunkt lykkedes det i Europa at fremstille det attraktive porcelæn, hvis hemmelighed kun kineserne havde kendt. Udgifter i forbindelse med museumsbesøg afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. KUNSTHISTORIE – Fra Art déco til streamline: Kunsthåndværk, arkitektur 1910-1940 Hold 5444: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø Art déco er en fællesbetegnelse for en række stilretninger mellem ca. 1910- 1940. Stilen er karakteriseret ved at være elegant, raffineret, men samtidig også funktionalistisk og jugendstilpræget. Stilen hentede sin inspiration fra Rom, Ægypten og Afrika, blandet med kubisme, futurisme og konstruktivisme. Art déco-stilen dækker først og fremmest kunsthåndværk, men også arkitektur (bl.a. Chryslerbygningen i New York og Stærekassen i København), skulptur, plakatkunst etc. Inden for sidstnævnte var Cassandre i Frankrig mesteren, men også i Danmark ses fine plakater fra perioden af fx Sven Brasch og Thor Bøgelund. Et højdepunkt inden for stilen var krydstogtskibet Normandie med udsmykning af bl.a. René Lalique. Undervisningen tager afsæt i Verdensudstillingen i Paris 1925, og i forløbet sammenholdes med den sideløbende funktionalistiske bevægelse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Impressionismen og det moderne liv Hold 5445: 10 tirsdage 14.15-16 (11/9-20/11) Ved mag.art. Annette Stabell Industrialismen og en ændret samfundsstruktur forvandlede fra 1850’erne Paris til en moderne metropol. Baudelaire opfordrede kunstnerne til at skildre det moderne liv, som nu udfoldede sig på byens nye boulevarder og forlystelsesetablissementer. Med afsæt i friluftsmaleriet og realismen skildrede impressionisterne fra 1870’erne natur, by- og landliv i skitseagtige, sanselige øjeblikke. Samtidig bidrog japansk kunst og fotografiets nye virkelighedsskildring til udformning af det impressionistiske maleri. Eduard Manets realistiske gengivelser af det moderne storbymenneske revolutionerede kunsten. Med sin betagelse af natur og vejrlig udviklede Claude Monet den skitseteknik, der blev indbegrebet af impressionisme. Parisernes by- og fritidsliv blev skildret i Renoirs lysfyldte og farvemættede billeder. Degas fokuserede på bevægelse, lys og farve i motiver fra balletten og væddeløbsbanen, mens Berthe Morisot koncentrerede sig om lysets spil i intime portrætter. Mu- Nørre Campus 880 kr. KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved middelhavet: Matisse og Picasso Hold 5446: 10 torsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved mag.art. Annette Stabell Middelhavets stærke sollys og farveintensitet tiltrak fra slutningen af 1800-tallet en række kunstnere med provencaleren Cézanne som pioner. Her udviklede han sit karakteristiske formsprog med vægt på substans og klarhed, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved Middelhavet og under påvirkning af lyset og med inspiration fra den heftige kolorit hos Gauguin og van Gogh, skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interesse for nordafrikansk dekorativ kunst kombineret med en klassisk tyngde fik ligeledes betydning for udformning af Matisses kunst. Efter det skelsættende maleri Kvinderne fra Avignon udviklede Picasso og Georges Braque kubismen. Picassos kunst er gennemsyret af middelhavskultur, provokerende med sin usædvanlige vitalitet og sin rastløse trang til både at forkaste og opfinde formsprog. Mellem Picasso og Matisse udviklede der sig en livslang dialog og rivalisering i søgen efter enkelhed i form og udtryk. To museumsbesøg indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. KUNSTHISTORIE – Le ”ré-enchante ment” de l’art? Spiritualité et religion dans l’art contemporain Hold 5447: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, Université de Paris VIII Les sociologues observent depuis deux décennies le “retour” de la religion dans le monde, ainsi que les signes avantcoureurs d’une future “révolution spirituelle” dans des sociétés pourtant dites sécularisées. La science, le cinéma et la philosophie sont des domaines parmi d’autres, dans lesquels certains perçoivent également une visibilité accrue des questions religieuses. Peut-on faire le constat du “retour” de la religion et/ ou d’un “tournant” spirituel au sein de la création artistique contemporaine ? Comment les artistes réagissent-ils, ou participent-ils à la résurgence du religieux et du spirituel dans le monde? Après une introduction historique et théorique aux rapports entre l’art et la religion/spiritualité, nous explorerons les multiples facettes du phénomène: art d’église, critique politique, recherche existentielle, occultisme… Finalement, nous tâcherons de comprendre pourquoi les artistes occidentaux s’intéressent aujourd’hui à la religion et à la spiritualité. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Den unge Picasso Hold 5448: 10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved mag.art. Rolf Læssøe Hvad var det med Picasso? Spørgsmålet (og aspekter af det) har beskæftiget kunsthistorikere og andre i henved 100 år, hvilket i sig selv taler om kompleksiteten ved hans værker. Hans billeder og skulpturer er både indbyrdes modsætningsfulde og yder modstand mod fortolkning og kategorisering. De er på én gang vanskeligt tilgængelige og alligevel uhyre populære. Kurset vil søge at afdække nogle af disse modsætninger ved at se på og diskutere hans værker og “perioder”, primært frem mod ca. 1925, men med lejlighedsvise perspektiveringer også i forhold til det senere værk. Naturligvis skal hans udvikling også ses i forhold til samtidige kunstnere og tendenser i billedkunsten og til kunstnere og kunstretninger fra ældre tider, der på forskellige måder og af forskellige grunde blev reaktualiserede i de tidlige årtier af det 20. århundrede. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg Hold 5449: 5 torsdage 12.15-14 (6/9-4/10) Hold 5450: 5 torsdage 12.15-14 (11/10-15/11) Ved cand.mag. Merete Mørup Skulpturen fortæller kunsthistorie og europæisk historie gennem tiderne. Kurset foregår på museer i København foran de værker, vi skal se på. Vi starter i antikken på Glyptoteket med de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske. Anden gang går turen til romerne på Glyptoteket. De romerske skulpturer fortæller om selviscenesættelse, kejserfamilier og portrætter, dem vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme skal ses live på Thorvaldsens Museum med de fineste relieffer og mest veldrejede skulpturer. De kan fortælle om frihedsidealer og kampe, kamufleret med det mest fantastiske håndværk. Tilbage til Glyptoteket for at se på skulpturer af Degas og Rodin og deres fortolkninger af det klassiske og af ”La vie moderne”. Vi slutter med samtidskunstens skulpturer på Statens Museum for Kunst. Mødested første gang: I underetagen på Glyptoteket. Kursisterne skal betale entré på Thorvaldsens Museum. 440 kr. 45 Linjestudier seumsbesøg indgår og entré betales af deltagerne. KUNSTHISTORIE – Borgerlige billeder: Guldalderens portrætkunst Hold 5451: 10 mandage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved mag.art. Birgitte Zacho Den franske revolution markerer startskuddet på den periode, som i mange andre dele af Europa medfører gentagne revolutioner, men som herhjemme sætter en proces i gang, der i 1848/49 resulterer i enevældens ophævelse og grundlovens indførelse. I hele perioden pågår en refleksion over en række borgerlige værdier og normer, ikke mindst behandlet i visuelle udtryk. Kurset vil gennem en række tilbundsgående analyser af kendte og mindre kendte portrætter fra perioden, undersøge hvorledes portrætgenren indgår i denne borgerliggørelse af samfundet, og hvorledes netop denne genre kommer til at spille en så afgørende rolle i visualiseringen af en række konstruktioner, der fortsat gør sig gældende: kunstnergeniet, kernefamiliens lyksaligheder etc. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 46 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Tendenser i 100 års dansk landskabsmaleri Hold 5452: 10 tirsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Ved mag.art. Birgitte Zacho Med afsæt i Nivaagaards samling af danske landskaber undersøger kurset landskabsgenren, som den udfolder sig herhjemme i 1800-tallet. Landskabsgenren i Danmark manifesterer sig for alvor i slutningen af 1700-tallet, hvor landboreformernes nye landskab skildres af blandt andre Jens Juel. Op gennem guldalderen ses forskellige tendenser indenfor genren. Nogle kunstnere drager som Eckersberg til Italien og stifter bekendtskab med friluftsmaleriet, andre lader sig inspirere af den tyske romantik, som hos I.C. Dahl. Senere i århundredet kommer udforskningen af det danske landskab i fokus med ‘opdagelsen’ af Jylland. Gennem hele århundredet spiller landskabsmaleriet en rolle i iscenesættelsen af værdier og idealer. Kurset vil undersøge dis- se forhold og sætte de danske værker ind i en international kontekst og se på inspirationer og påvirkninger på tværs af tid og geografi. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.) KUNSTHISTORIE – Jens Juel: En oplyst maler Hold 5453: 5 onsdage 19.15-21 (24/10-21/11) Ved mag.art. Birgitte Zacho Den danske portrætmaler Jens Juel (1745-1802) havde stor succes og malede alle af betydning i København i de sidste årtier af 1700-tallet. Hans uddannelse havde været ganske traditionel, først mesterlære i Hamborg, studieår på Kunstakademiet i København og endelig en længere studierejse med Rom som hovedmål, men på hjemrejsen blev han overtalt til at lægge vejen forbi Geneve. Det blev til et længere ophold på tre år, hvor han stiftede bekendtskab med oplysningstidens idealer. Dette forplantede sig i hele hans værk fra børneportrætter, hvor børn fik lov at være børn, over udendørsportrætter, hvor samhørigheden med naturen blev afgørende, til de mange landskaber, hvor han viste forandringerne i landbosamfundet. Kurset undersøger de mange betydningslag, der ligger i denne kunstners œuvre. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. KUNSTHISTORIE – Billedanalyse Hold 5454:10 mandage 14.15-16 (3/9-12/11) Hold 5455:10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg indgår i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5456:10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Hold 5457:10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af kursisterne. City Campus 880 kr. Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Danmark havde haft demokrati i 50 år, men først i det 20. århundredes begyndelse opnår kvinderne valgret og revselsesretten ophæves. Med industrialisering og Københavns ekspansion får Danmark en metropol. Det begyndende sociale skred er synligt i Fynbomalernes billeder. I billedkunsten fletter det sociale og det moderne formsprog sig ind i hinanden. På den ene side en vittig og besk Storm P., på den anden side Lundstrøm og Franciska Clausen, der åbner for den europæiske kunsts eksperimenter. Engagement i både kunst og politik findes hos markante unge kunstnere som Asger Jorn og Vilhelm Freddie, der udfordrer smagens grænser. Spændingen mellem kongemagt og demokrati står sin prøve med Påskekrisen. Det er en markant visuel begivenhed, at kongen overskrider grænsen til Sønderjylland på den hvide hest. Rytterkongen, som Helen Schou fremstiller en statue af. Hensigten er at se på en periode i danmarkshistorien gennem analyse af visuelle fænomener. En billedfortælling om kunst og kultur. (5458) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup (5550) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunst til tiden Hold 5459: 10 onsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Kunstinstitutionens udvikling efter 2. verdenskrig er en succeshistorie, hvor det er lykkedes at tiltrække et stort publikum. Det er en globaliseringsperiode for kunsten, og de store spektakulære udstillinger for samtidskunsten, som Biennalen i Venedig og Documenta i Kassel, bliver centrale for udbredel- sen af de mange forskydninger og muligheder indenfor kunsten. Kurset afdækker den betydning, som samtidskunsten får i denne periode, og det centrale er nutidskunsten og de essentielle temaer om vores kultur, som den tematiserer. Udgangspunktet er blandt andet de kunstværker som Aros, Arken og Louisiana har anskaffet for at analysere nogle af samtidskunstens interessante kunstnere, som Ron Muecks og hans kolos ‘Boy’ på Aros og Damien Hirst på Arken. Kurset er en læreproces i at møde og analysere den globale samtidskunst, og hvilke erfaringer der kan hentes ved en dialog med det nye. Samtidskunsten muliggør mangfoldige overvejelser om at leve i begyndelsen af det 21. århundrede. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson Hold 5460: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I perioden efter 2. verdenskrig blev dansk kunst præget af de internationale strømninger. Oprettelsen af Louisiana kunstmuseum skabte mulighed for, at både den moderne tradition og samtidskunsten blev tilgængelig for alle, der havde lyst, og museet blev en overrumplende publikumsmagnet. På den anden side af kulturkløften stod rindalisterne, der stillede krav om, at man skulle kunne se, hvad kunsten forestillede. Kurset har dansk kunst fra de sidste 50 år som tema og ser på, hvorledes markante kunstnere har visualiseret og problematiseret samfundsmæssige forhold samt hvordan publikum har reageret på kunstværkerne. Ud fra nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi kan lære om os selv og det danske samfund ved at se på samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner periodens kunst, men hvad er billedkunstens særlige bidrag til samfundet i denne periode? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl Hold 5461: 10 onsdage 15.15-17 (5/9-14/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I Danmark er 1800-tallet brydningernes århundrede, der deler sig mellem hensygnende enevælde og gryende demokrati. Det er et århundrede med talrige katastrofer, hvor Danmark skrumper, og det er en stor udfordring for danskerne at opfinde sig selv som aktive demokrater og skabe nye forbilleder. Det er i denne periode, at det danske maleri opstår, og mange af de billeder og skulpturer, der skabes, bliver markante symboler i den danske kulturarv. Gennem maleriet konstrueres idéen om det nationale landskab, og Thorvaldsens skulpturer forbinder Danmark med den græske tradition og dens forandrende potentialer i samtiden. Med udgangspunkt i nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi gennem kunsten kan lære om os selv og det danske samfund. Hvem er vi? Hvordan portrætteres vi? Hvordan ser landskabet ud? Hvordan fremstiller vi danmarkshistorien? En mangfoldighed af billeder, genstande og skulpturer analyseres med henblik på vores dannelse af vores nationale identitet. Thorvaldsens Museum 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 47 Linjestudier KUNSTHISTORIE – 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 Hold 5458:10 mandage 12.30-14.15 (3/9-12/11) Hold 5550:10 tirsdage 12.30-14.15 (4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11) KUNSTHISTORIE – Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali Hold 5462: 10 fredage 10.15-12 (7/9-16/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup 48 Barcelona bliver fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede centrum for Cataloniens industrialisering og et dynamisk center for fantasifuld moderne kunst og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede arkitekt Antonio Gaudi skabte en række fantastiske værker: La Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme og den visionære Park Güel. Til disse bygninger udformede han originale møbler og indretninger. Også modernismen kom, med Mies van der Rohes banebrydende Barcelona-pavillon og -stol, tegnet til Verdensudstillingen i 1929, til at markere byens moderne puls. De tre originale billedkunstnere Picasso, Miró og Dali er knyttet til byen. Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk Guernica er skabt i tilknytning til Spanien. Dali og Miró er begge forbundet med surrealismen, og deres billeder giver nye fortolkninger på det moderne menneskes liv. Deres fantasifulde kunst er forbundet med den catalonske tradition. Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Ikon: Billeder af det usynlige og guddommelige Hold 5463: 1 lørdag 10.15-16 (27/10) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Gennem begrebet ikon afsløres billedets fundamentale funktion. Billedet er stedfortræder for det virkelige. I den visuelle fremstilling repræsenteres det fraværende, der kan gengives idealiserende eller med nøgtern realisme. I den ortodokse kirke fremviser ikonet det hellige og giver på denne måde gudeverdenen konkret eksistens. Beskueren får således mulighed for dialog med det hellige i hverdagen. Ikonoklasme-striden diskuterer forbuddet mod at fremstille guden, forbuddet som er en del af både kristendommen og mange andre religioner, men det pædagogiske i fremstillingen gør oftest billedet til en vigtig del af religionen, ikke mindst i den russiske kirke. Ikonet udvikler gennem sin historie særlige skemaer for fremstillingen af Gud, Jesus, Madonna og helgener, samt en særlig form og et helt unikt farvesprog. Den ortodokse kirke kombinerer billederne til en ikonostase. Kurset gennemgår ikonets historie, analyserer berømte ikoner og eksemplificerer med konkrete typer og funktioner. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 308 kr. KUNSTHISTORIE – Fotografiets historie: Fra Niépce til Gursky Hold 5464: 10 mandage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved mag.art. Kristine Kern Fotografiet er det kunstneriske medie, der har undergået størst forandring. Fra fotografiets opfindelse i 1839 og til vores dages digitale billeder er der en lang proces og en fantastisk teknologisk så vel som billedmæssig udvikling. I fotografiets historie vil vi følge i fotografiets fodspor fra Daguerre, Nièpce og Talbots tidlige eksperimenter i 1820’erne og 30’erne helt frem til nutidens digitale billedmanipulationer og iscenesættelser som eksempelvis Gregory Crewdsons filmiske billeder over 150 år senere. Fokus vil især ligge på kunst- og dokumentarfotografi. Vi skal diskutere hvad fotografi er, fotografiets forskellige genrer og dets placering på kunstscenen. I løbet af kurset vil vi bl.a. se billeder af Diane Arbus, Bernd og Hilla Becher, Henri Cartier-Bresson, Walker Evans, Robert Frank, Andreas Gursky, Lee Miller, Eadweard Muybridge, Ed Ruscha, Allan Sekula, Cindy Sherman, Alfred Stieglitz, Paul Strand og Jeff Wall. Deltagerne bedes købe eller låne: Steve Edwards: Photography: a very short introduction, New York, 2006. Fotografisk Center, Carlsberg, Pasteursvej 14, 1., 1799 København V 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Er det nu også kunst? Hold 5465: 10 tirsdage 19.15-21 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen I mødet med nyere kunst oplever mange af os undertiden at stå overfor et kunstværk og tænke: Er det nu også kunst? Værket forestiller ikke noget, det ligner noget alle og enhver kunne lave, det er uskønt eller ligefrem grimt. Vi kan ikke knække værkets kode og har måske på fornemmelsen, at der slet ikke er noget at forstå, at vi i virkeligheden er vidne til ”Kejserens nye klæder”. Med udgangspunkt i kunstværker, som har vakt kritik og debat – fra Marcel Duchamps signerede pissoirkumme (Fountain, 1917) til Marco Evaristtis blendere med levende guldfisk (Helena, 2000) – introducerer kurset til en række kunstneriske strategier i det 20. århundrede, der har rykket grænserne for, hvad vi i dag kalder ‘kunst’. Kurset sætter kunstneriske tendenser i perspektiv til den samfundsmæssige udvikling og diskuterer, hvad der inspirerer kunstnerne til at skabe det enkelte værk. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunst, æstetik og hjerne Hold 5466: 5 onsdage 19.15-21 (5/9-3/10) Ved cand.mag. Jon O. Lauring Kurset her er tænkt som tredeling mellem neuroæstetik, evolutionæræstetik og en del, der integrerer de to felter i et, evolutionær neuroæstetik. Hovedvægten vil ligge på neuroæstetik og den del af den neuroæstetiske forskning, som beror på hjerneskanningsforsøg. Under kurset behandles neuroæstetisk forskning i hovedsagelig billedkunst, men også andre former for kunstnerisk udfoldelse, såsom dans og musik. I den evolutionæræstetiske del stiftes bekendtskab med nogle af de vigtigste teorier om, hvorfor mennesket besidder evnen til at kunne fremstille og opleve æstetiske og kunstneriske genstande Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. fædre, for at de kunne beskytte sig mod de farligste dyr på savannen: andre menneskegrupper. Kunst og religion er med andre ord måske opstået på baggrund af krig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. KUNSTHISTORIE – Billedet som billede: Om billedbegrebets udvikling Hold 5468: 5 mandage 10.15-12 (3/9-1/10) Ved cand.mag. Jesper Langkjær KUNSTHISTORIE – Kunst, religion og krig Hold 5467: 5 onsdage 19.15-21 (10/10-14/11) Ved cand.mag. Jon O. Lauring En af de mest gennemslagskraftige evolutionære hypoteser om kunstens oprindelse tager udgangspunkt i, at kunstadfærd er opstået i samspil med ceremonielle ritualer og religion i tidlige menneskegrupper. Kunstens rolle i dette samspil er, til dels at strukturere deltagernes følelser og mentalitet (både gennem æstetiske greb og symbolsk betydning) dels at skabe opmærksomhed og således øge ritualernes og religionens betydning. Dette medfører angst/stressreduktion, øget fællesskabsfølelse og samarbejdsvillighed, hvilket har været gunstigt for gruppens overlevelse og reproduktion. Spørgsmålet er blot, hvorfor gruppesamlivsstrategien har været så succesfuld? Nyere forskning har vist, at jæger-samler-samfund, fortidige som nutidige, er overordentlig voldelige og krigeriske. Gruppesamliv har tilsyneladende været nødvendigt for vore for- Billeder er så naturlig en del af vores hverdag, og eksistensen af billeder et så selvfølgeligt faktum, at vi som regel ikke stiller os selv det spørgsmål, hvad det overhovedet betyder, at noget eksisterer som billede. De fleste billeder fungerer faktisk bedst når billedets egen realitet slet ikke bemærkes. Tænk blot på almindelige fotografier og tv-billeder. Familiealbummets billeder skal fx helst formidle de mennesker og begivenheder, de forestiller, så uhindret som muligt. Hvis fotografiet er for grovkornet, eller hvis der er sne på skærmen, forstyrrer det oplevelsen af det, der fremstilles. I sådanne sammenhænge er et billede paradoksalt nok mest vellykket, når billedets billedlighed ignoreres. For billedkunstneriske frembringelser forholder det sig derimod selvsagt anderledes. Det kunstneriske billede er nemlig ikke blot et middel til et mål. Det fungerer bedst, når man netop erfarer dets billedlighed, dvs. måden det er et billede på. ”Måden” et billede kommer til syne på er også det vi kalder stil. Det vil således være med udgangspunkt i en række undersøgelser af stilen, fra van Gogh til Gerhard Richter, at vi skal forsøge at indkredse, hvad det overhovedet betyder at noget eksisterer som billede. Nørre Campus 440 kr. KUNSTHISTORIE – Barokkens sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, kulturel og filosofisk tankeform Hold 5469: 5 mandage 10.15-12 (8/10-12/11) Ved cand.mag. Jesper Langkjær Den historiske barok er kendetegnet ved en generel destabilisering, og det 17. århundrede er i det hele taget et århundrede i krisens tegn: 30-årskrigen, voldsomme spændinger mellem monarki og borgerskab, religionspolitiske fejder mv. Tabet af den hierarkiske verdensopfattelse og det universelle fundament, som renæssancens kosmologi udgjorde, afføder et nyt verdensbillede, hvor især introduktionen af uendelighedskategorien og opdagelsen af tiden som afgørende vilkår for menneskelig erfaring, bliver centrale motiver for periodens billedskabende praksisser. Barokkens sensibilitet er tæt knyttet til et kaotisk og tidsligt verdensbillede og til erfaringen af en foranderlig verden, der ikke lader sig gribe i et enkelt perspektiv. Barokkens stilistiske kendetegn er bølgebevægelser, spiraler, det kontinuerte og flydende åbner mod en ny sensibilitet og billedliggør et nyt rum for erkendelsen, som vi i kursusforløbet skal forsøge at udfolde gennem et rigt eksempelmateriale. Nørre Campus 440 kr. KUNSTHISTORIE – Det tomme nærvær: Lyset i Pieter Saenredams kirkeinteriøer og Vilhelm Hammershøis stuer Hold 5470: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll Sammenstillingen af malerne Pieter Saenredam og Vilhelm Hammershøi virker umiddelbart som en tilsnigelse. Der er dog interessante fællestræk mellem deres kunstneriske livsprojekter, og de betragtes begge i dag som ‘enere’ i deres tid. Hammershøi var influeret af den nederlandske guldalder i 1600-tallet, hvor man i hans foretrukne motiv, interiøret, genfinder elementer fra den ældre kunsthistorie. 49 Linjestudier samt det evolutionære rationale bag disse evner. I sidste integrerende del inddrages såkaldte palæoneurologiske studier, som angår evolutionen af menneskets hjerne, med henblik på at se om, og i så fald hvordan, neuroæstetisk- og evolutionæræstetisk forskning stemmer overens med disse studier. Kurset vil forsøge at belyse Saenredam ift. hans tids calvinistiske samfund, hvor den arkitektoniske fastholdelse af kirkerum blev hans særkende. Også Hammershøis billeder af interiører vil forsøges indlæst ift. hans rolle på den internationale kunstscene omkring år 1900. Det vil blive diskuteret, i hvilken grad Hammershøis kunst rummer symbolmotiver eller snarere må ses som en følsom skildring af lyset og den fysiske virkelighed. Ganske som med Saenredams gådefulde kirkeinteriører, er Hammershøis æteriske hjemlighed en stadig kilde til forundring for nutidens betragter. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Iagttagelsens kunst: Danske kunstneres studier i naturen fra J.Th. Lundbye til John Olsen Hold 5471: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll 50 Linjestudier ‘Iagttagelsens kunst’ er tænkt som en lystvandring gennem den danske/nordiske natur, som den er blevet set af kunstnere fra guldalderen til samtidskunsten. Her vil fokus især være rettet mod studiet af dyr og planter, hvor man kan følge en evne og vilje til, på forskellig vis, at reflektere over naturens verden i det nære og konkrete. Lundbyes tegninger i det fri, er med deres store kvaliteter og antal, et vidnesbyrd om en ny interesse for ‘det derude’, for bag det romantiske blik dukker en nøgtern og følsom streg op. Højdepunktet ligger omkring fynbomaleren Johannes Larsen, der ofte har fået tilnavnet ‘fuglemaleren’. Især hans illustrationskunst bygger bro mellem naturvidenskabens og kunstens projekt, en higen efter at forstå dyrelivet med et kyndigt blik. Iagttagelsens kunst ender hos John Olsen, der i flere årtier har forfulgt et anderledes radikalt blik på naturen i sin kunst: Som det uafvendelige, men også smukke kredsløb af nedbrydning og vækst. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Grafik gennem tiderne Hold 5472: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved mag.art. Troels Zacho Grafik, det at trykke farve på en flade, kan siges at have eksisteret siden tidernes morgen, hvor de første mennesker lavede håndaftryk på hulevægge. I modsætning til maleriets og skulpturens historie og udvikling, som opfattes som centrale for vores kunstforståelse er grafikken og dens udvikling på sin vis blevet det ubeskrevne stedbarn eller den uartige onkel, måske fordi den ofte er af reproducerbar populærkulturel karakter. Det ønsker dette kursus at råde bod på ved en indføring i grafikkens historie, dens receptionshistorie, dens terminologi og mange forskellige teknikker. I kursusforløbet vil der indgå museums- og værkstedsbesøg. City Campus 880 kr. KUNSTHISTORIE – Danske kunstnere i den arabiske verden Hold 5473: 10 fredage 12.15-14 (7/9-16/11) Ved mag.art. Troels Zacho Siden Carsten Niebuhrs ekspedition i 1761 satte ud fra København for at udforske Arabien, har mange danske kunstnere udforsket og skildret denne region. Kurset vil se på skildringer og fortolkninger fra Georg Wilhelm Baurenfeinds illustrationer til Niebuhrs rejseskildring over guldalderkunstnere som H.C. Andersen og Martinus Rørbye til Maj Hasagers og Helen de Mains værker fra vor egen tid. Kurset vil problematisere og diskutere kunstnernes møde med den arabiske kultur og de værker, der skabes i denne kontekst, ud fra nyere teoridannelser om relationen mellem vestlig og ikkevestlig kultur. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen Hold 5474: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen På kurset vil vi studere et udvalg af malerier med klædedragten som omdrejningspunkt. Hvad fortæller klædedragten os om perioden eller den enkelte person? Hvordan var faraonerne og deres dronninger klædt? Klædte romerinderne sig i bikini? Hvordan opstod inspirationen til skildringer af Den hellige Jomfru i brokade og perlebroderede klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og hvordan spredtes modebegrebet? Jan van Eyck var i begyndelsen af 1400-tallet hofkunstner hos hertugen af Berry, hvor han hentede inspiration til skildringen af det himmelske hof med Jomfru Maria iklædt hertugelige klæder. Gennem hans malerier får vi indblik i hoffets ødsle brug af brokadestoffer broderet med guldtråd og foret med pels. I Firenze har Benozzo Gozzoli skildret Cosimo Medici som en af de hellige tre konger. Hvem var familien Medici? Hvori lå deres indflydelse, og hvad fortæller deres klædedragt om rang og stand? Dronning Elisabeth I af England er i talrige portrætter skildret i fantastiske kjoler og en overdådig smykkepragt, der symboliserede hende som the Vir- City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Vinterkurser KUNSTHISTORIE – International og dansk samtidskunst Hold 5475: man-fredag 10.15-14.45 (14/1-18/1, 2013) Ved cand.phil. Pia Høy I dag lever kunstnerne i en globaliseret verden, som udfordrer dem på nye måder. Mange kunstnere arbejder med sociale, politiske eller markedsrelaterede problemstillinger, og de forbinder deres projekter til virkeligheden som de ”intervenerer” i. For disse kunstnere er kunstnerrollen forbundet med et stort ansvar, det er totalforpligtende at være kunstner. Samtidig er maleriet vendt tilbage på kunstscenen. Den maleriske tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye temaer, der kan rette sig imod individ, samfund eller det rent kunstneriske. Men også skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i dag. Sidstnævnte kan rette sig mod massemedierne, hvis betydning for meningsdannelsen testes. På kurset vil vi beskæftige os med en lang række internationale og danske navne som: Yael Bartana; Sophie Calle; Olafur Eliasson; Elmgreen og Dragset; Ann Hamilton; Mona Hatoum; Anish Kapoor; Ernesto Neto; Pipilotti Rist og Tal R. Filmklip indgår. City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i billedkunsten 1830-1930 Hold 5476: man-fredag 10.15-14.45 (7/1-11/1, 2013) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Ingen by er mere central som kunstnerisk mødested end Paris. Efter en sammenligning mellem salonkunsten omkring Napoleon 3. og realismen af Millet og Courbet, går vi over til natura- lismen, der får sit stikord af forfatterne Zolá og Baudelaire. Hver især søger Manet, Degas, Renoir, Monet og ToulouseLautrec naturalismens sandheder og impressionismens sensualisme, til dels inspireret af japansk og spansk kunst, men i løbet af 1870’erne anfægtes deres skildring af ”la vie moderne” af andre kunstneres flugt ind i troen og selvets verden i værker af Seurat og Cezanne og af symbolisterne de Chavannes, Moreau, Redon, van Gogh og Gauguin. Omkring år 1900 finder filosoffen Bergson en ny dynamik i tiden, som får betydning for kubister som Picasso og Braque og futurister som Leger, Balla og Severini, mens surrealister som Dali, Masson, Magritte og de Chirico hellere skildrer en freudiansk drømmeverden. Kurset slutter med omvisninger på Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst. City Campus bolister som Rodin, Moreau, van Gogh, Gauguin, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og Munch. City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) 1.056 kr. KUNSTHISTORIE – Europæisk symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele Hold 5477: man-fredag 10.15-14.45 (21/1-25/1, 2013) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i centrum handler dette kursus om hele den europæiske symbolisme. Vi fokuserer på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoffmann, Dagobert Pesche og Koloman Moser ved Wiener Werkstätte. Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den øvrige europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches overmennesketeori, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, græsk antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger, impressionismen og James McNeill Whistlers dandyisme berører vi også franske, hollandske, belgiske, tyske, schweiziske, engelske og nordiske sym- KUNSTHISTORIE – Det nye verdensbillede: Ungrenæssancen i Firenze Hold 5478: man-fredag 10.15-14.45 (28/1-1/2, 2013) Ved mag.art. Mette Wivel Hensigten med kurset er at uddybe forståelsen af det nye verdensbillede, der blev skabt i 1400-tallet i renæssancens Italien, og som har præget den europæiske civilisation lige siden. Det, der skete dengang inden for såvel tænkning, eksakt videnskab og kunst havde en så skelsættende betydning, at det kun lader sig sidestille med rumforskningen og rejserne til Månen i 1960’erne Firenze var et kraftfelt i denne proces og er derfor det naturlige udgangspunkt for studierne. Vi skal fokusere på de personligheder, der havde betydning for skabelsen af de nye tanker. Ikke blot store kunstnere som bl.a. Brunelleschi, Donatello og Leonardo da Vinci, men også deres mæcener og sponsorer, foruden Medici-slægten i Firenze og fyrsteslægterne i Urbino og Mantua, lutter moderne mænd og kvinder, 51 Linjestudier gin Queen. Hun bar al pragten på sin rejse gennem landet og ved den årlige kroningsdag. som tog den udfordring op, der lå i den nye filosofi og i den nye videnskab. Via Travel arrangerer en studierejse til Firenze primo november 2013. Henvendelse Mette Wivel, tel 30 31 05 27 / mail [email protected] City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) KUNSTHISTORIE – Edvard Munch: Maleriet og det moderne menneske Hold 5479: man-fredag 10.15-14.45 (7/1-11/1, 2013) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup 52 Linjestudier Ved overgangen til det 20. århundrede er menneskets grundvilkår under hastig forandring. Moderniteten og storbykulturen kræver nye teoretiske forståelsesrammer som sociologien og psykoanalysen, og det er i dette spor, Munchs billeder bryder frem med visuelle blotlæggelser af menneskelivets konflikter. Munch er en usædvanlig maler, der gennem et livslangt projekt arbejder med at synliggøre det moderne menneskes psykiske og sociale forhold. Han er en fantastisk produktiv maler, hvis spændvidde først nu er tilgængelige, da alle hans billeder er publiceret. Kurset fokuserer på hans mangesidede værk og hans fornyelse af formen. I forbindelse med kurset bliver der om fredagen lejlighed til at se en række af Munchs hovedværker, som ikke tidligere har været vist i Danmark, da ARoS viser en omfattende udstilling med blandt andet: ”Aften på Karl Johan”, ”Kvinden i tre stadier”, ”Melankoli” og ”Jalousi”. Der bliver samtidig lejlighed til at lære ARoS store samling nærmere at kende. Transport og entré er ikke inkluderet i prisen. Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse 1.056 kr. KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København Hold 5480: man-fredag 10.15-14.45 (14/1-18/1, 2013) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskellige epoker. På kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger. Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles mellem auditoriet og museumsbesøg. Mandag, tirsdag: italiensk renæssance og nederlandsk barokmaleri (Statens Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: fransk impressionisme og symbolisme hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. City Campus 1.056 kr. Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen MUSIKVIDENSKAB – Musik i middelalderen (grundmodul 1) Hold 4131: 10 onsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen og cand.mag. Knud Ketting Dette er det første af en række kurser, der tilbyder deltagerne at fordybe sig i en musikalsk periode. Vi skal møde mystikere som Hildegard af Bingen. Vi skal med på pilgrimsrejse, og vi skal besøge tidens klostre og kirker. Vi skal høre højstemte kærlighedserklæringer rettet til uopnåelige skønne kvinder. Vi skal ud på markedspladserne og høre gøglermusik. Den europæiske middelalder blev også den periode, hvor det at synge (eller spille) flerstemmigt for første gang blev en realitet. Det betød samtidig, at musik ikke længere i samme omfang havde anonyme ophavsmænd, men nu fremstod som kompositioner af navngivne mennesker, som de, der kom i forbindelse med musikken, kunne forholde sig til. Vi skal se billeder og høre masser af musik fra perioden. I den afsluttende lektion belyser vi middelalderen ud fra en lokal dansk synsvinkel. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Elementær musikteori (grundmodul 2) Hold 4132: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere fokuseret, hvis man har et kendskab til elementær musikteori. Kort sagt, man får et bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik, hvis man kender musikkens sprog. Vi vil gennemgå nodesystemets opbygning, dur og molsystemet, kvintcirklen og treklange. Derudover vil der blive arbejdet med rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag. Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt i øvelser, dels i kendte sange og musikværker, således at teori og praksis hele tiden følges ad. Vi skal lytte til kendte klassikere og læse i orkesterpartiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette skulle gerne være med til at berige lytteoplevelsen og give større glæde, når man spiller sammen og/eller synger i kor. Der må påregnes lidt hjemmearbejde og deltagerne bedes købe Johannes Grønagers Nøgle til musikken, Systime. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mus. Kasper Rofelt Formlære er en af de vigtigste discipliner inden for klassisk musikteori. Dette kursus er en introduktion til de mest elementære og mest brugte former i den klassiske musik. Vi vil beskæftige os med musik fra mange forskellige epoker i musikhistorien for at belyse, hvad begrebet ”form” egentlig dækker over, og hvordan forskellige komponister har forholdt sig til dette absolut basale fænomen. Kurset vil indeholde eksempler på former i fx helt enkle sange, kortere klaverstykker, men også større værker. Vi vil desuden forsøge at besvare spørgsmål som: Hvad betyder form for vores oplevelse af musikken? Hvordan opstår form? Findes der formløs musik? Er form nødvendig? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Operaens historie 1. del (1600-1850) (grundmodul 4) Hold 4134: 10 torsdage 17.15-19 (20/9-29/11) Ved cand.mag. Lilo Sørensen, cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Mikael Garnæs Opera er i dag en populær genre. Det var den også, da det hele startede for omkring 400 år siden, hvor genren officielt fødes med Claudio Monteverdis Orfeo (1607). Siden har genren gennemgået flere udviklingstrin: Fra hofoperaens ‘opera seria’ til ‘opera buffa’/ komisk opera, fra Glucks reformoperaer til Richard Wagners musikdramaer. I 1900-tallets Italien løftede Puccini arven efter Verdi, og Richard Strauss fornyede og videreførte tysksprogede opera. Fransk og russisk opera havde deres egen specielle udvikling, og efter 1945 genoplivedes engelsk opera af Benjamin Britten. I Danmark har vi haft en mindre markant udvikling, men i nyere tid finder vi bl.a. komponister som Carl Nielsen, Per Nørgård og Poul Ruders. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Jazzens udtryksformer (grundmodul 5) Hold 4135: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved almen musiklærer DKDM Morten Kargaard Rytmisk musik i mange former, med vægt på den teori og praksis som anvendes i jazzen. Siden starten af 1900-tallet har jazzen banet sig vej ad mange snørklede stier og frem til i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt på højde med det bedste fra den klassiske verden. Få et indblik i det teoretiske og praktiske grundlag, som jazzen og den nyere rytmiske musik tager udgangspunkt i, og hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået. Oplev herigennem en sjovere og mere dybdegående forståelse af jazzens mange udtryksformer. Vi kommer bl.a til at gennemgå store mestre som skabte nye udtryksformer inden for jazzen, heriblandt: Miles Davis, John Coltrane, Bill Evans og flere andre. Vi kommer omkring de ”farvede” akkorders opbygning, de mest gængse harmoniforløb, så som blues, ”rhythm changes”, standards og forsøger at afdække den komplekse rytmiske struktur som jazzen anvender. Der vil blive lyttet på mange niveauer med afsæt i jazzens melodier. Forløbet afsluttes med en koncert på et af de kendte jazzspillesteder i København. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik: Den europæiske mangfoldighed (grundmodul 6) Hold 4136: 10 onsdage 19.15-21 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Torben E. Lund Den traditionelle europæiske folkemusik rummer på samme tid en høj grad af diversitet kombineret med et udstrakt fællesskab. Hovedvægten i kurset bliver lagt på den instrumentale dansemusik, men andre fænomener vil også blive præsenteret. Ved undervejs at lytte til en række typiske eksempler på forskellige stilarter m.m. tilknyttet kulturer, lande og områder, tager vi på rundrejse i denne spændende del af Europas kulturarv fra den fyrrige balkanmusik med orientalsk præg i syd, til den skandinaviske violintradition i nord. Blandt indfaldsvinklerne vil være studier af instrumenter, skalaer og rytmer, herunder ikke mindst de såkaldte skæve taktarter, der især kendes fra Balkanområdet, men også findes i dele af det øvrige Europa. Og så vil vi selvfølgelig undervejs også kigge og lytte på den danske musiks bidrag og placering. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – 10 klassikere, du bør kende Hold 5493: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.mus. Kasper Rofelt I dette forløb koncentrerer vi os primært om 10 værker, der hører til blandt de største mesterværker inden for klassisk musik og som desuden har nydt stor popularitet. Værkerne og deres baggrund bliver perspektiveret i forhold til eksempelvis deres æstetik og deres historiske samtid for at belyse, hvad der gør dem til noget særligt. Relevant biografisk information om komponisterne bag disse værker og andre 53 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Former i den klassiske musik (grundmodul 3) Hold 4133: 10 tirsdage 19.15-21 (4/9-13/11) musikværker vil ligeledes blive inddraget, samt aspekter, der i øvrigt er relevante for forståelsen af disse værker. Vi lytter til følgende værker: Puccini: T osca; Schubert: Erlkönig; Bach: Das Wohltemperierte Klavier, bind 1 og 2; Mozart: Symfoni nr. 40 i g-mol; Smetana: ”Moldau” fra Mit fædreland; Dvorak: Symfoni nr. 9, Fra den nye verden; Debussy: Prélude à l’après-midi d’un faune; Tchaikovsky: Symfoni nr. 6, Pathétique; Stravinsky: Petrusjka; Beethoven: Symfoni nr. 5. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) meget mere og vi skal på kurset opleve tangoen fra flere vinkler gennem både kroppen og intellektet. Vi hører argentineren Victor Hugo Diaz fortælle om de populære danse og sange, og han fortæller os sin helt personlige historie om Tango Argentino. Tango Nuevo repræsenteres med musik af komponisten og bandonéon virtuosen Astor Piazzolla (1921-1992) og kurset bliver rigt illustreret med billeder, musikeksempler og filmklip. Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup 880 kr. MUSIKVIDENSKAB – Opera: Lidenskab mellem liv og død hos Mozart og Verdi Hold 5495: 5 lørdage 10.15-14 (15/9, 29/9, 13/10, 27/10, 10/11) 54 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Vild med tango? Tangomusikken, dens rødder, historie og udbredelse Hold 5494: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset giver deltagerne en grundig indføring i den argentinske tangos rødder og historie, dens instrumenter og udbredelse. Tango er blevet et universelt fænomen og rummer poesi og følelser om romancen, passionen, livet og døden. Vi viser glimt af tangoens spændende historie med rødder i Argentina og Spanien, og genfinder den i en række hovedværker i kunsten inden for opera, ballet og film. Tango er en kultur, den er dans, musik, litteratur, billedkunst, tradition, film, mystik og Ved cand.mag. Christian Andersen Brendholdt Opera stiller som genre skarpt på de store lidenskaber i krydsfeltet mellem liv og død. Figurerne på scenen synger således deres følelser ud, der hvor ord og handling ikke længere slår til. Dette gælder ikke blot de rendyrket tragiske operaer, men i høj grad også de største værker fra den såkaldt komiske genre (opera buffa). For store komponister som W.A. Mozart og Giuseppe Verdi gælder, at nogle af de største musikalske øjeblikke opstår netop der, hvor komisk og tragisk mødes og brydes. Mozart udnytter dette mesterligt i sine sene buffa-operaer, og Verdi rører os med stærke følelsesmæssige kontraster i værker som Rigoletto, La traviata og Falstaff. Kurset vil præsentere gennemgående persontyper, konflikter og temaer i operaer af Mozart og Verdi. Vi skal høre, se, analysere og diskutere kærlighedsduetter, hæsblæsende ensemblefinaler, desperationsarier og dødsscener fra operaer som Don Giovanni, Così fan tutte m.fl. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Bliv dus med barokken (Concerto Copenhagen) Hold 5496: 5 lørdage 12.15-16 (8/9, 29/9, 27/10, 17/11,1/12) Ved cand.mag. Knud Ketting Hvor mange musikere skal der til at spille en triosonate? Hvad betyder betegnelsen ‘basso continuo’? Kan man høre forskel på fransk og italiensk barokmusik? Hvorfor genbrugte mange af datidens komponister deres værker i nye sammenhænge? Hvad er fordelene ved at spille på tidstro instrumenter? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, vi skal finde svarene på, når vi sammen trænger ind i barokmusikkens glitrende facade. Kurset tjener som forberedelse til og efterbehandling af orkestret Concerto Copenhagens optræden i Garnisons Kirke og på Det Kgl. Teater. Derfor henter det mange af sine musikeksempler fra ensemblets aktuelle repertoire i efteråret, men er bevidst tilrettelagt således, at også deltagere, der ikke overværer disse koncerter eller forestillinger, vil kunne have udbytte af undervisningen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Bach: Barokkens universalgeni Hold 5497: 10 torsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved organist, ph.d. Eva Maria Jensen, cand.mag. Knud Ketting og organist, cand.mag. Mikael Garnæs Bach blev engang kaldt ”den femte evangelist”, men han er meget mere end det. I ham kulminerer baroktiden med alle dens hemmeligheder. Hos ham finder vi indviklet talsymbolik, retoriske figurer og komplicerede musikformer, men først og sidst den umiddelbare glæde ved musikken, som stadig taler direkte til os. På kurset gennemgår vi alle aspekter af Bachs verdslige og kirkelige musik, og en af gangene drager vi af sted til Reformert Kirke, hvor vi skal med Bach på orgelbænken. Vi skal kort sagt opleve alt fra store, dybt religiøse mammutværker til små pludrende Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 968 kr. MUSIKVIDENSKAB – Endnu mere kammermusik Hold 5498: 10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og cand.mag. Mikael Garnæs Musikhistorien rummer store skatte af mesterværker inden for kammermusik, som bredt anlagt kan være alle former, lige fra sonater til værker for små og store ensembler. I forhold til tidligere vil vi præsentere andre værker, af både kendte og mindre kendte komponister. Vi vil præsentere kompositioner, overvejende ordnet kronologisk, fra barokkens solo- og triosonater (Telemann, Händel og Bach) via de store klassikere (Haydn, Mozart, Beethoven) og romantikere (Schubert, Liszt, Brahms, Dvorak) til komponister fra 1900-tallets musik (Debussy, Ravel, Bartok, Schönberg, Prokofiev, Sjostakovitj, Britten). Kurset redegør for musikalske former og genrer, hvor komponisternes egenart og det overordnede musikhistoriske perspektiv vil være i fokus. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Masker og mennesker Hold 5499: 1 lør-søndag 10.15-16 (13/10-14/10) Ved cand.mag. Lilo Sørensen og cand.mag. Thomas Milholt Når vi tager en maske på, er det for at være en anden, end den vi i virkeligheden er. Vi gør det for at underholde eller for at holde afstand til andre. Langt op i operaens historie har sangere både direkte og i overført betydning båret masker. Publikum har stillet krav til maskerne, og man har formet maskerne efter tidens smag. Kurset stiller spørgsmålet: Hvad er maske, og hvad er menneske i opera? Med 1500-tallets folkeli- ge maskekomedie Commedia dell’arte får vi rolletyper, der bruges helt op til i dag. I 1700-tallet er maskerne stadig stereotype, hos Mozart ser vi en blanding af masker og mennesker. Hos Rossini, Donizetti og Bellini ser vi masken med det følsomme menneske, og hos Verdi og Puccini falder maskerne mere eller mindre. Omkring 1900 nærmer vi os det levende, mangfoldige menneske. Kurset er en indgang til at se på operaens rollegalleri med nye øjne. Med udgangspunkt i Commedia dell’arte afdækkes operahistoriens rollegalleri og udviklingen fra barok til i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Milano: Operaens slagmark Hold 5500: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/9-16/9) Ved cand.mag. Lilo Sørensen Vi sætter fokus på Milanos historie, kunst og operaliv i og omkring byen, der gennem årtier bliver en kampplads for europæiske interesser og centrum for italiensk opera i årene 1850-1900. Det er en tid, hvor Italien er ved at blive samlet, og hvor italienerne trods det holder op med kun at interessere sig for deres egne komponister. Publikum ser nu ud i Europa og vender især øjne og ører i retning mod Frankrig og Tyskland. Kurset giver mulighed for at udvide kendskabet til italienske og udenlandske operaer, der dominerer operascenen på La Scala i anden halvdel af 1800-tallet, og som kommer til at præge scenerne i Europa op gennem det 20. århundrede. Her vil vi opleve store dramaer af komponister som Fromental Halévy, Giacomo Meyerbeer, Richard Wagner og selvfølgelig italienernes egne stjernekomponister Verdi, Puccini og mange flere. Milanos operaliv spejles i en socialhistorisk vinkel, hvor kunsten får stor betydning for tidens kulturelle og politiske liv. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera Hold 5501: 5 tirsdage 17.15-19 (11/9-9/10) Ved cand.mag. Lilo Sørensen, cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Susanne Keiding Fyraftensopera introducerer operaforestillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører. Det er operaintroduktion i den korte form, der giver et kvalificeret overblik over efterårets operaforestillinger: Puccinis Madame Butterfly; Rossinis Semiramis; Mozarts Figaros Bryllup; Janáceks Den fiffige lille ræv og Bizets Carmen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 440 kr. MUSIKVIDENSKAB – Den muntre Wagner Hold 5502: 2 lørdage 10.15-16 (29/9 og 6/10) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen I sine unge år var Wagner optændt af den mediterrane varme og livsglæde i Frankrig og Italien, som det kommer til udtryk i hans komiske opera Kærlighedsforbudet. Senere blev hans forhold til Frankrig mildest talt anspændt, som man bl.a. erfarer gennem den overvejende satiriske opera Mestersangerne i Nürnberg. Hvad forårsagede denne markante ændring? De to operaer er skabt med ca. 30 års mellemrum og ud fra hver sit regelsæt og idéindhold, og det er også et mål med kurset gennem de to værker at belyse Wagners store udvikling som menneske og kunstner bl.a. i relation til det omgivende samfund og spændingerne mellem Frankrig og Tyskland og deres respektive kunst og kultur ikke mindst på operaområdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 55 Linjestudier instrumentalstykker og indtagende kammerkantater. Den 27/9 undervises der i Reformert Kirke. MUSIKVIDENSKAB – Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5503: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) 56 Linjestudier Ved cand.mag. Susanne Keiding og musikhistoriker Preben Albrechtsen Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i DR Byen er fyldt med prægtig musik. Der kommer berømte dirigenter og solister for, sammen med DR Symfoniorkestret, at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponister, kendte og mere ukendte, ældre og nyere. På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges torsdagskoncert om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en koncert hjemme i stuen ved radioen. Vi vil fortælle om komponisterne og deres placering i musikhistorien, men værkerne, selve musikken, vil naturligvis være i fokus. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Portræt af to modpoler i dansk musik: Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen Hold 5556: 5 torsdage 14.15-16 (1/11-29/11) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten De to komponister begyndte begge i den danske tradition efter Carl Nielsen og mødte tidligt i deres studieår de internationale strømninger, der førte til udviklingen af hver deres personlige kompositionssystemer. Hvor Per Nørgårds musik udforsker det indre og ydre univers, er Pelle GudmundsenHolmgreen forankret i den konkrete virkelighed. Kurset tegner et dobbeltportræt af komponisterne og deres musik og giver en grundig gennemgang af den danske musikhistorie knyttet til perioden fra 1945 og frem til i dag. I dialog med komponisterne fortælles om udvalgte hovedværker, de nyeste kompositioner og forholdet til dansk og international musikkultur gennem et halvt århundrede. Temaerne illustreres af et righoldigt udvalg af musikeksempler, radio- og tv-udsendelser og filmklip, og årets koncerter i anledning af fejringen af komponisterne gennemgås. Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup 440 kr. Vinterkurser MUSIKVIDENSKAB – Donizetti Festival Hold 5504: man-fredag 10.15-14.45 (14/1-18/1, 2013) Ved cand.mag. Lilo Sørensen og cand.mag. Thomas Milholt Donizettis (1797-1848) operaer er et festfyrværkeri af følelser, komik, farce og romantisk tragedie. Gennembruddet kommer i 1830 med Anna Bolena og Donizetti bliver bindeled mellem gammelt og nyt. Med sin dramatiske indsigt former han facetterede, psykologiske portrætter Lucia de Lammermoor (1835), en milepæl i romantisk følsomhed, Maria Stuarda (1835) og Roberto Devereux (1837), der foregriber Verdis dramatiske operaer. Men Donizetti udvikler også komisk opera, der når sit klimaks med Elskovsdrikken (1832), Regimentets Datter (1840) og Don Pasquale (1843). Kurset belyser Donizettis betydning i italiensk opera, fra bel canto over romantisk opera til musikdrama med psykologiske dimensioner, der peger frem mod verismen/realismen. City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Filmvidenskab Studieleder: Cand.mag. Susanne Fabricius FILMVIDENSKAB – Filmhistorie (grundmodul) Hold 4090: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.mag. Jørgen Blom Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter og alle former for kommunikation, som er opstået siden. Kurset giver et fyldigt indblik i filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til nutidens computergenerede filmvisioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerne- og studiesystem, fransk nybølge, den moderne art film, vil blive gennemgået med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk og amerikansk film vil være i centrum, men også film fra andre dele af verden vil blive inddraget. Der vil blive vist klip af centrale værker af instruktører som Griffith, Eisenstein, Bunuel, Truffaut, Polanski, Kurosawa, Cassavetes, Tarantino, Coen-brødrene. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie, 2005. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul) Hold 4091: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad Filmen er den nyeste kunstart og har fået flere afledninger. Den er meget afhængig af teknik, baseret på et kollektivt arbejde af mange forskellige fagfolk og et væld af detaljer, som gerne skal smelte sammen til en gnidningsfri helhed eller bevidst bryde med den dominerende æstetik og bringe den videre. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmteori og -analyse (grundmodul) Hold 4092: 10 torsdage 14.15-16 (20/9-29/11) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Filmen sammensmelter en række kunstarter, billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur, samtidig med at den er en helt original kunstnerisk udtryksform med mange forgreninger. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst forskellige baggrunde, tumlede med modsætninger i selve filmens væsen, forholdet mellem tid og rum, mellem fantasi og realisme, temaer, som også giver genlyd i senere filmteori. Mange aktive filmfolk som Eisenstein, Godard, Truffaut og Tarkovskij har selv bidraget til filmteorierne. Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til filmstudiet: auteurteori, filmatiseringsteori, filmsociologi og -semiotik, feministisk og psykoanalytisk filmteori. En bred vifte af analysemodeller gennemgås, således at deltager- ne selv bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller flere film i fællesskab. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – De drog mod vest: Europæiske instruktører i Hollywood Hold 5359: 10 mandage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen Hollywood har gennem tiden tiltrukket en række af Europas vigtigste instruktører. Mange har måttet forlade drømmefabrikken med bøjet nakke, knækket af det enorme produktionsapparat, mens andre netop har lavet deres bedste film. Vi vil i dette kursus se på ti instruktører fra sidstnævnte kategori, som formåede at forene en europæisk kunstnerisk sensibilitet med amerikansk narrativ tæft og professionalisme. Følgende film vil indgå i kurset: Sunrise (F.W. Murnau, 1927); Ninotchka (Ernst Lubitsch, 1939); Letter from an Unknown Woman (Max Ophüls, 1948); Sunset Boulevard (Billy Wilder, 1950); Vertigo (Alfred Hitchcock, 1958); Once Upon a Time in the West (Sergio Leone, 1968); Chinatown (Roman Polanski, 1974); Gøgereden (Milos Forman, 1975); Paris, Texas (Wim Wenders, 1984); Drive (Nicolas Winding Refn, 2011). Hver enkelt film vil blive analyseret i dybden og sat i et filmhistorisk perspektiv samt diskuteret i forhold til instruktørens andre hovedværker. Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – John Cassavetes Hold 5360: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/11-11/11) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen Med John Cassavetes’ instruktørdebut Skygger (1959) blev der trukket en linje i sandet mellem fortiden og fremtiden i amerikansk film. Her var en film, der med sin jazzede improviserede stil blev en enorm inspiration for det nye Hollywood og instruktører som Martin Scorsese. Men selv blev Cassavetes aldrig rigtig en del af Hollywood. Hertil var han som kunstner for kompromisløs og hans film for hudløst udleverende. Med et frygtindgydende hold skuespillervenner, som talte bl.a. Ben Gazzara, Peter Falk og hustruen Gena Rowlands, skabte han film fyldt med utilsløret autenticitet og komplekse karakterstudier, der satte sig som en kile i det etablerede system. Vi vil i dette kursus diskutere Cassavetes’ liv og arbejdsmetoder gennem en analyse af hans filmiske hovedværker som f.eks. Ansigter (1968), En kvinde under indflydelse (1974) og Mordet på en kinesisk bookmaker (1976). Filmene vil desuden blive sat i et filmhistorisk perspektiv. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILMVIDENSKAB – Film fra Spanien Hold 5361: 8 onsdage 19.15-21 (5/9-7/11, ikke 26/9) Ved cand.mag. Anne Højgaard Christiansen Spanien er et spændende og anderledes filmland, som har formået at sende et stigende antal film i de danske biografer. Den oscar-belønnede instruktør Pedro Almodóvar er den helt store kanon i spansk film, som gjorde op med de tabuer, der prægede Francos diktatur indtil 1975. Derved banede han vejen for den alsidighed og kreativitet, der siden har præget landets film. Vi vil både se på spanske filmperler fra diktaturets tid samt på nogle af de nyere film, der har markeret sig internationalt: Hverdagsdramaet Mandage i solen, den poetiske, næsten surrealistiske film Det røde egern, Mit indre Hav med en oscarbelønnet Javier Bardem i hovedrollen og Camino, som handler om, når den katolske tro bliver til fanatisme. Det spanske diktatur er igen et centralt emne, som vi ser på i De blinde solsikker, mens Iciar Bollaín kaster lys over vold i parforhold i Ta’ mine øjne og så er der jo Almodóvar, som også taler om parforhold i Tal til hende, på sin helt egen måde. Alle film kan fås i Danmark. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 704 kr. (rabatpris: 604 kr.) 57 Linjestudier På kurset vil vi se på de filmiske udtryksmidler på tværs af filmhistorien. Væsentlige elementer som kameraets position og bevægelser, kontinuitetsklipning og montage, dybdefokus og belysning, dekorationer og farver, tale, lyd og musik, dramaturgi, genre og skuespil vil blive gennemgået ud fra en række eksempler af instruktører som Eisenstein, Ford, Welles, Rossellini, Go dard, Hitchcock, Kubrick, Fellini, Coppola, Scorsese, George Lucas og Peter Jackson. Deltagerne vil blive udrustet med en værktøjskasse og et ordforråd til at beskrive de oplevelser, de har i mørket. FILMVIDENSKAB – John Frankenheimer Hold 5362: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen 58 Mesterinstruktøren John Frankenheimer (1930-2002) bragte tv-mediets energi med som ballast, da han slog igennem med thrilleren Kandidaten fra Manchuriet (1962), der afspejler koldkrigstidens ideologiske spændinger. Frankenheimer giver ofte en psykologisk intim skildring af en utilpasset individualist kombineret med desillusionerende billeder af amerikansk mytologi, som i En moderne helt og den skræmmende Manden der skiftede ansigt (1966). Frankenheimers senere film er præget af åndeløst detaljerede actionscener, men stadig med en skarp sans for politisk aktualitet i behold. Sort søndag (1977) og Et år med terror (1991) skildrer den ekstreme terrorisme som en trussel mod de åbne, demokratiske samfund. Spionthrilleren Ronin (1998) genopliver polariseringen mellem øst og vest, nu primært iscenesat som effektiv tjubang-underholdning. På kurset skal vi analysere uddrag fra Frankenheimers hovedværker, udover de nævnte også Syv dage i maj; Toget (begge 1964) og Generalernes testamente (1985). Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Engelsk køkkenvask-realisme Hold 5363: 10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Køkkenvask-realismen var en kulturel strømning, der opstod i de sene 1950’ere indenfor engelsk teater, kunst, litteratur og film. De vrede unge mænd var i fokus i de socialrealistiske dramaer, som udspillede sig i provinsielle miljøer og viste en hverdag præget af trøstesløse fremtidsperspektiver. John Osbornes drama Ung vrede tematiserede alle frustrationerne ved at være fastlåst i et lavtlønnet fabriksarbejde og filmversionen fra 1958 med en kraftfuld Richard Burton regnes for den første i køkkenvask-traditionen. Nybølgen i britisk film blev an- ført af socialistisk orienterede instruktører som Tony Richardson, Lindsay Anderson og Ken Loach. Til periodens centrale køkkenvask-dramaer hører: Lørdag aften, søndag morgen (1960); Sejr eller nederlag (1962); Livets pris (1963); Georgy Girl (1966) og Stakkels ko (1967). En generation af intense engelske skuespillere fik deres filmiske gennembrud indenfor køkkenvask-realismen: Albert Finney, Lynn Redgrave, Richard Harris, Terence Stamp m.fl Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Deborah Kerr Hold 5364: 1 lør-søndag 10.15-16 (6/10-7/10) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Den engelske skuespillerinde Deborah Kerr (1921-2007) forenede ydre skønhed med en nobel og reserveret fremtoning, hvilket ofte gav hende roller som nonner og skolefrøkener i amerikansk film. Kerr begyndte karrieren i britiske film, bl.a. i hele tre roller (!) i Powells Duellen (1943) og i Den sorte lilje, inden hun kom til Hollywood. Her blev hun stjerne som den utro hustru i Herfra til evigheden, og spillede ofte siden i historiske dramaer som Qvo vadis? og Julius Caesar. Kerr vandt megen beundring for sin præstation som den stædige guvernante i musicalen Kongen og jeg (1956) og for sin rolle i Nonnen og marineren (1957). Hun blev adskillige gange nomineret til Oscars for bedste kvindelige hovedrolle. Kerr var yderst bevægende i tåreperseren Romantik ombord (1957) og skiftede overbevisende genre, da hun agerede i to psykologiske gyserfilm, De uskyldige (1961) og Det ondes magt (1965). Deborah Kerr modtog i 1994 en æres-Oscar for sine mange elegante og graciøse kvindeportrætter. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILMVIDENSKAB – Gangsterfilm Hold 5365: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen En af Hollywoods mest perspektivrige genrer er gangsterfilmen, der opstod i kølvandet på 1920’rnes forbudstid og den økonomiske depression. Gangstere som Al Capone og John Dillinger gav filmen et rigt stof til ydre dramatisk handling. Publikums fascination af disse farverige personer og deres vilde liv blev i filmen kombineret med en moralsk forsvarlig konklusion, gangsternes fald. Lydfilmen etablerede gangsterfilmen som genre med Chicagos underverden (1931) og Scarface (1932) som de banebrydende værker. De hårdkogte skuespillere Edward G. Robinson, James Cagney og Humphrey Bogart skabte deres karrierer i neurotiske gangsterroller i film som Den forstenede skov (1935), De der kom tilbage (1939) og High Sierra (1941). Efter krigen nød gangsterfilmen fortsat stor popularitet. Den biografiske b-film Dillinger (1945) skildrede FBI’s klapjagt på ‘samfundets fjende nr.1’, medens den psykopatiske og magtgale gangster i Hvidglødende (1949) blev fremstillet som et sølle offer for en patologisk moderbinding. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Mad Men: En længsel efter galskab? Hold 5366: 10 onsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen Den prisbelønnede tv-serie Mad Men (2007-) skabt af Matthew Weiner er Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Film om film Hold 5367: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad Siden sine tidligste dage har filmen reflekteret over sin egen rolle som kunstart, underholdningsmedium og teknologisk fænomen. Er det filmens rolle? Har man til alle tider overvejet, at gengive den ydre virkelighed så trofast mod denne som muligt, eller bør filmen transformere virkeligheden og uddrage dybere og mere eviggyldige sandheder? På dette kursus vil vi gennemgå en række film, som handler om selve filmen. Vi vil diskutere filmens rolle, natur, æstetik og iboende særpræg som kunstart samt dybdeanalysere en række europæiske og amerikanske værker, som specifikt omhandler filmen og dens syn på sig selv. Vi vil inddrage fx: Minnellis The Bad and the Beautiful; Preston Sturges Sullivan’s Travels; Stanley Donens Singing in the Rain; Fellinis 8½; Billy Wilders Sunset Boulevard; Truffauts Den amerikanske nat; Woody Allens Stardust Memories; Robert Alt- mans The Player; David Lynchs Mulholland Drive; Michel Hazanavicius’ The Artist og Scorseses Hugo. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Martin Scorsese: En mesterinstruktørs hovedværker Hold 5368: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad Der er blandt verdens filmkritikere bred enighed om, at Martin Scorsese er en af vor tids mest nyskabende instruktører. Igennem de sidste årtier har han konstant fornyet og omdefineret filmsproget, og hans film har vist en enestående evne til at fascinere og provokere. Scorsese har samtidig formået at appellere til et bredt publikum uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet. På dette kursus vil vi gennemgå nogle af hovedværkerne i Martin Scorseses produktion. Vi vil se på hans plads i filmhistorien, hans egen baggrund og opvækst, hans forhold til katolicismen, hans brug af skuespillere samt af de filmiske virkemidler. Vi foretager også en gennemgribende analyse af dybereliggende symboler og temaer i disse film og de arketypiske, mytologiske og dybdepsykologiske strukturer og elementer, de indeholder. Blandt de film, vi vil gennemgå kan nævnes: Mean Streets; Taxi Driver; Raging Bull; The Last Tempation of Christ; Goodfellas; Shutter Island og Hugo. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) turfremstød i København, som også omfatter en serie med regionale film, eksperimentalfilm og Bollywood-film i Cinemateket og en række dokumentarfilm under CPH:DOX i november. På kurset vil vi benytte os af denne enestående lejlighed til at diskutere de nyeste strømninger i indisk film, som de kan ses i Dev Benegals Road Movie og Vishal Bhardwaj 7 Sins Forgiven, men vi vil også gå tilbage i den indiske filmhistorie, hvor der siden 1950’erne under betegnelserne parallel cinema og middle cinema påbegyndtes en produktion af kunstneriske og socialt bevidste film af instruktører som Satyajit Ray, Shyam Benegal og Ketan Mehta. Mira Nair og Deepa Mehta er begge bosatte i vesten, men deres film har stadig rødder i Indien. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Indisk film: Kitsch, kunst og social bevidsthed Hold 5369: 10 tirsdage 17.15-19 (18/9-27/11) FILMVIDENSKAB – Scener fra et ægteskab Hold 5371: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/11-4/11) I Danmark har filmuger og -festivaler bidraget til kulten omkring de indiske Bollywood-film, som ikke længere kun er sprudlende og farverige song-anddance-film, men fordeler sig på mange genrer og kan have et socialt eller politisk indhold. August 2012 starter et indisk kul- En rejse gennem filmhistorien set gennem ægteskabskriser. Ægteskabet er ikke altid kønt at se på, men derfor kan det godt, selv i forslået tilstand, fremstå storslået. Under dette tema tager kurset sine deltagere ud på en filmhistorisk rejse og belyser det ud fra forskellige filmhistoriske perioder og stilarter. Ved cand.mag. Susanne Fabricius Ved cand.mag. Jørgen Blom 59 Linjestudier blevet kaldt en stor visuel roman om 1960’ernes New York, en epoke præget af modernitet, politisk ukorrekthed og radikal forandring. Intrigerne udspiller sig på reklamebureauet Sterling Cooper på Madison Avenue, heraf titlen. Serien har efterkrigstid, forbrugersamfund og faktiske kulturbegivenheder som bagtæppe, og fænomener som racekonflikter, undertrykkelse af homoseksuelle og kvindefrigørelse i front. Mad Men er rig på karakterer og mønsterbrydere. Med den dunkle og hemmelighedsfulde Don Draper og ambitiøse tekstforfatter Peggy Olsson i centrum. Sædvanligvis analyseres færdige filmiske værker. Mad Men er en undtagelse. Der tales om syv sæsoner i alt, men intet er afgjort. I skrivende stund er der allerede 52 afsnit at tage afsæt i og vise illustrative klip fra. En dansksproget antologi: Fjernsyn for viderekomne, Turbine, 2012, kan anbefales. FX via stumfilmen Sunrise (1927), hvor den tyske filmekspressionist Murnau bragte det stærkt stiliserede billedunivers til Hollywood. Eller via danske Bodil Ibsens Cafe Paradis (1950), en tidstypisk såkaldt ’problemfilm’, der i Ibsens kyndige instruktion blev poetisk realisme ligeså. De europæiske nybølger i 1960’erne brugte også ægteskabets udfordringer som en tematik (fx Antonioni og Rohmer). New Hollywood i Cassavetes Faces (1968). Woody Allen og Ingmar Bergman har skildret ægteskabet med eksistensfilosofisk tilgang og for nylig har Terrence Malick i The Tree of Life (2011) subtilt gennem sønnens og universets øje gjort det samme. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Teatervidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa TEATERVIDENSKAB – Magt og kærlighed hos Shakespeare Hold 5491: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/9-16/9) 60 Linjestudier Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Kurset behandler Shakespeares fremstillinger af magtens problemer, og hvordan kærligheden indgår som med- og modspiller i magtens verden. Skuespillene rejser spørgsmålene om, hvad der driver personerne til at tage magten, og de skildrer, hvad magt gør ved mennesker. Vi skal diskutere, hvordan Shakespeare anskuer forholdet mellem magt og natur. Handler kyniske magthavere i overensstemmelse med eller i modsætning til naturen? Gælder jungleloven også for mennesker? Vi ser på magtbegrebets bredere eksistentielle og filosofiske betydning. Fremstilles magtstrukturer som udtryk for foranderlige historiske forhold eller for evige vilkår? Spændende er det at diskutere, hvorvidt den lidenskabelige kærlighed er alvorligt ment, eller blot bruges symbolsk i skildringen af de politiske forviklinger. Lørdag behandler vi Richard III (1593) og Julius Cæsar (1599), søndag er det Othello (1604) og Macbeth (1606). Deltagerne bedes anskaffe værkerne i Johannes Sløks oversættelse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Historie ANTIKKEN Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet ANTIKKEN – Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4080: 10 onsdage 16.15-18 (12/9-21/11) Hold 4081: 10 torsdage 12.15-14 (13/9-22/11) TEATERVIDENSKAB – Moderne teater live Hold 5492: 10 tirsdage 14.15-16 (18/9-27/11) Ved cand.mag. Birgitte Dam Tag en tur med ud på store som små scener og oplev det moderne teaters evne til at suge sin tilskuer ind i fortællingen. Som tilskuer er udfordringen måske først og fremmest at turde slippe og åbne for sanserne. Men udbyttet stiger ikke desto mindre med fortroligheden med det moderne teaters form og virkemidler. Når vi mødes, får I en introduktion. Herefter er kurset bygget op omkring fire konkrete forestillinger, som hver især er tema for to undervisningsgange. Vi vil fokusere på analysen af typiske tendenser i samtidens teater med hensyn til tekst, scene og spil. Ligesom vi trækker perspektiver til nyere teaterhistorie og andre medier. Forestillingerne, som deltagerne selv ser, er: 1. Tribadernes nat. Betty Nansen Teatret 2. Traces. Republique 3. Cohen. Aveny-T 4. Lulu. Det Kongelige Teater. En materialesamling kan købes på holdet. Se også Birgitte Dam: TEATER – live, nye tendenser 1990-2011, Drama, 2012. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4080) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og mag.art. Ulla Rald (4081) Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Grækenland, sælges på holdet (70 kr.). City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og BA Bettina Amden Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i det 2. årh. f.Kr., og Roms rolle i Europas historie, som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.). City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Sundhed og sygdom i antikken Hold 5335: 10 tirsdage 15.15-17 (4/9-13/11) Ved mag.art. Ulla Rald; dr.pharm. Svend Norn; dr.pharm. Poul Kruse; ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet; cand.phil. Mette Gregersen. Tilrettelægger: Ulla Rald Mennesket har altid været optaget af kroppen og dens mysterier. Hvordan fungerer den? Hvorfor bliver vi syge? Hvordan helbreder man? Med bønner, lægeurter, åreladning eller kirurgi? Allerede ægypterne nedfældede medicin- ske forskrifter og tanker om åndedrættets, leverens og hjertets funktioner. Grækeren Hippokrates, der levede på Kos i 5. årh. f.Kr., regnes for ”lægekunstens fader”, ikke mindst fordi han udformede det lægeløfte, som læger næsten uforandret stadig aflægger. Grækerne viser stor interesse for kroppen og gengiver i skulptur og vasemaleri den nøgne mandskrop med stor nøjagtighed. I Rom fortsætter man den græske tradition, og lægebøger fra 1. og 2. årh. e.Kr. benyttes helt op til renæssancen, bl.a. Celsus’ Om medicin, Soranus’ Om kvindesygdomme og Galen, der beskriver lægeurterne. Araberne bidrager med yderligere viden. Den antikke medicin blev grundlaget for sygdomsbehandling gennem hele middelalderen. Emnet bliver behandlet filologisk, arkæologisk og farmakologisk. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) nem hele antikken forsøger menneskene at forholde sig til disse guder og deres kolossale magt. På kurset vil vi gennem centrale tekster, kultsteder og afbildninger af de to guder i både græsk og romersk sammenhæng belyse de mange forskellige måder, de fremtræder på og udøver deres magt. I Platons Symposion skelnes der fx mellem en verdslig, lav Eros og en himmelsk, en skelnen som lever videre efter antikken. For romerne er Venus moder til Aeneas og dermed til hele det romerske folk, der tilbeder gudinden som Venus Genetrix, gudinden der skaber liv og frugtbarhed, og som er stammoder til den juliske slægt, herunder Caesar og Augustus. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Romerske kejsere i en kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år Hold 5337: 5 tirsdage 15.15-17 (4/9-9/10, ikke 2/10) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald ANTIKKEN – Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og sex, skabelse og begær Hold 5336: 10 onsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro; ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet; mag.art. Ulla Rald Fra det øjeblik Eros kommer til verden ud af Kaos, og Afrodite bliver født af havskummet ved Cypern har menneskene fået to magtfulde guder som hjælpere, men så sandelig også to barske modstandere. De to græske guder optræder siden hen i den romerske gudeverden som Venus og Amor, moder og søn, og gen- Mange har den opfattelse, at Romerriget faldt efter kejser Marcus Aurelius. Tiden efter sønnen Commodus og i begyndelsen af det 3. århundrede var da også præget af uro, hvor Severerne både gav ro og uro, men navnlig de senere soldaterkejsere, der fulgte i en uendelighed af med- og modkejsere, gav anledning til megen tumult. Det sluttede med Diokletian og Tetrarkiet, de fire kejsere, der igen skabte orden og ro i Romerriget. Riget var ganske enkelt for solidt forankret i en effektiv statsstyring, til at der skete varige skader. Der skulle mere seriøse angreb til på hele den samlende kraft, før den for alvor forandrede sig. Den forandring fandt sted, da Konstantin den Store blev enekejser og flyttede rigets hovedstad væk fra Rom og til Byzans. Dermed blev Romerriget reelt delt i to halvdele. Først på det tidspunkt, efter 325 e.Kr., kom begyndelsen på enden for Romerriget. City Campus 440 kr. 61 Linjestudier ANTIKKEN – Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4082: 10 tirsdage 12.15-14 (11/9-20/11) ANTIKKEN – Et levet liv: Den antikke biografi Hold 5338: 3 lørdage 10.15-14 (22/9, 29/9 og 6/10) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet 62 Linjestudier Biografien er sammen med romanen en af de nye antikke genrer, der opstår i forbindelse med, at menneskesynet ændrer sig i 300-tallet f.Kr. Her bliver det interessant at afbilde det enkelte menneske i såvel litteratur og kunst. Der er ikke længere tale om glorificeringer af helte og fokus på deres bedrifter. Den nye genre forlanger, at forfatteren belyser den person, han skildrer, både gennem hans gode og mindre gode sider. På kurset vil vi blandt andet inddrage grækeren Plutark, der sammenstiller biografier parvis, fx en græsk politiker som Demosthenes sammen med romeren Cicero, og vurderer dem over for hinanden, en form Holberg senere benytter. Desuden vil vi inddrage nogle af Suetons kejserbiografier, der ikke som Plutarks biografier er beregnet på at inspirere til et moralsk bedre liv, men snarere på at tage afstand fra et umoralsk. I hellenistisk og romersk skulptur er tendensen den samme. Det enkelte menneske skildres med en større grad af realisme end tidligere. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 528 kr. ANTIKKEN – Pompei Hold 5339: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/10-28/10) Ved mag.art. Ulla Rald og ph.d. Torben Svendrup I 79 e.Kr. kom vulkanen Vesuv i et katastrofalt udbrud. Byer blev udslettet, en af disse var Pompei. Udgravningen af oldtidsbyen Pompei har givet os en enestående kilde til antikkens historie. Målet med undervisningen er to ting, dels at give indblik i hvad en antik by var og hvordan den fungerede, og dels bruge Pompei som udgangspunkt for en gennemgang af romersk kulturhistorie i første århundrede e.Kr.. Pompei giver os en sjælden mulighed for at le- vendegøre det antikke menneske. Med udgravningerne som udgangspunkt, suppleret af et skriftligt primært kildemateriale, vil vi følge mennesker fra vugge til grav. Vi vil besøge templer og forum, de uartige piger, drikke vin og gå på værtshus. Badeanstalter og gladiatorkampe var en del af forlystelserne, men vi vil også se på, hvordan dagligliv, kunst og politik i Pompei var påvirket af udviklingen i Romerriget. Ved at sammenstille historisk, arkæologisk og kunsthistorisk forskning får vi et billede af, hvad vi ved om Pompei i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) ANTIKKEN – Vest i øst Hold 5340: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/11-4/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og cand.mag. Hanni Hartmann Hansen Rom erobrede til sidst alle landene omkring Middelhavet, som dermed blev et indhav i Romerriget. Overalt hvor romerne kom frem, byggede de nye byer, fordi de var en bykultur. Romernes arkitektur afspejlede, at det var de samme behov, der skulle tilfredsstilles, uanset hvor det var i Romerriget. Først grækernes og senere romernes aktiviteter i den østlige del af Middelhavet er kendt for de fleste. Men hvad med de synlige spor? Med Alexander den Stores erobringer blev området en del af den hellenistiske fælleskultur, der blev forstærket med romerne. Romerne byggede i Mellemøsten og Nordafrika nogle af den antikke verdens største byer. Mange af disse byer er ofte forbavsende velbevarede, og ruinerne giver et selvstændigt og enestående billede af dagliglivet dengang. Alle kender Karthago, men der er mange andre romerske byer fx Leptis Magna i Libyen, Baalbek i Libanon og Palmyra i Syrien. Kurset er en ”oplevelsestur” til udvalgte romerske ruinområder i Syrien, Libanon, Jordan og Libyen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Vinterkurser ANTIKKEN – Græske guder og myter: I antikken og i dag Hold 5341: man-fredag 10.15-14.45 (21/1-25/1, 2013) Ved mag.art. Ulla Rald Hvad er en myte og hvordan opstår den? Hvorledes afspejler myten samfundet og historiens gang? Vi tager udgangspunkt i Kreta, hvortil mange myter knytter sig, fx Zeus, der bortførte den fønikiske prinsesse Europa, som fødte kong Minos, dyrkelsen af slange gudinderne og tyrekult omkring de store paladser. Kretas matriarkalske frugtbarhedskult har sin modsætning i Mykenes krigerverden og Homers helteskikkelser. Her regerede de olympiske guder. Hos den antikke forfatter Hesiod skal vi læse om gudernes og verdens tilblivelse, fra da Gaia opstod af Kaos, og Zeus bekæmpede sin egen far, til den skumfødte Afrodite. Overalt æredes guderne med store templer. Apollon og Dionysos var modsætninger, men i Delfis orakelhelligdom dyrkedes begge guder. Guderne styrede menneskenes skæbne, som vi kan læse om i Sofokles’ tragedie Ødipus. Vi skal på museer samt ud i byen og se på guder i antikken og i dag. City Campus 1.056 kr. Studieleder: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fantastiske fortidsfund (grundmodul) Hold 4095: 10 onsdage 15.15-17 (5/9-14/11) Ved museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen; stud.mag. Jacob Nyborg Andreassen; BA Mads Lou Bendtsen, Nationalmuseet; dr.phil. Flemming Kaul, Nationalmuseet; cand.mag. Laurine Albris. Tilrettelægger: Peter Vang Petersen I disse år myldrer arkæologiske fund frem som aldrig før, og selvom mange kun bringer ”gammelt nyt”, så gøres der ind imellem fantastiske fund, som fuldstændig ændrer vores syn på den fortidige udvikling. Som introduktion til arkæologien præsenteres en række epokegørende fund, fra øen Flores i Indonesien, hvor et hidtil ukendt skud på menneskets stamtræ, homo florensis, jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor udgravninger nu har påvist slagmarken, hvor den romerske imperialisme fik et knæk, da Varus mistede tre legioner i kamp mod germanernes hærstyrker. Vi hører også om nye undersøgelser af de kolossale bautasten, som de første stenalderbønder rejste i Bretagne og om de nye fund af helleristninger fra Bornholm. Kurset behandler udenlandske og danske arkæologiske fund af ekstraordinær art, og ud over disse glimt af fantastiske fortidsfund rundt om på kloden gives et generelt indblik i arkæologiens metoder og brug af naturvidenskabelige teknikker. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fra stamme til stat i Danmark: Jernalder og vikingetid Hold 5378: 8 mandage 16.15-18 (10/9-5/11) Ved museumsinspektør, mag.art. Nis Hardt, Danevirkemuseet; seniorforsker, ph.d. Anne Pedersen, Nationalmuseet; museumsinspektør, mag.art. Linda Boye, Kroppedal Museum; museumsinspektør, mag.art. Per O. Thomsen, Svendborg Museum; forskningsassistent, cand.mag. Josefine Franck Bican, Nationalmuseet; museumsinspektør, mag.art. Tom Christensen, Roskilde Museum; tidl. museumsinspektør, mag.art. Margrethe Watt, Bornholms Museum; museumsinspektør, mag.art. Per Ethelberg, Haderslev Museum. Tilrettelægger: cand.polit. Hans K. Nielsen, Tværpilen Vi vil på dette kursus følge den tidligste rigsdannelse i Danmark gennem en række meget markante fund og oldtidsminder. Udgravningerne i Jelling, stormandsgård ved Tissø, kongsgård i Lejre, regionale magt- og handelscentre på Fyn ved Gudme Lundeborg, på Bornholm ved Sorte Muld, på Østsjælland Himlingøje, Ishøj og selvfølgelig de meget betydelige forsvarsværker i Sønderjylland såsom Olgerdiget og Danevirke i de forskellige tidsfaser vil blive gennemgået, med de resultater som de seneste udgravninger i så rigt mål har givet. Konturerne af den tidligste rigsdannelse, hvor Danmark udvikler sig fra et stammesamfund til en stat opridses. Dels på Sjælland, hvor det er muligt at afdække hvor og hvornår den tidligste sjællandske kongemagt opstår og udvikler sig, dels på Fyn og endelig i Sønderjylland. I det afsluttende foredrag trækkes linjerne i denne afgørende udvikling op. Kurset tilrettelægges i samarbejde med Vestegnens Amatørarkæologiske Forening ”Tværpilen”. Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup 704 kr. (rabatpris: 604 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Arkæologiens idéhistorie Hold 5379: 10 torsdage 15.15-17 (6/9-15/11) Ved mag.art. Andreas Bonde Hansen Fortiden som videnskabeligt studie er i høj grad en dansk opfindelse, og de tidlige danske arkæologiske pionerer gjorde landvindinger af fundamental betydning. Men allerede fra oldtiden har man været bevidst om fortiden og den erfaringslære, den bringer med sig. På kurset vil vi se på fortiden som historisk konstruktion, på arkæologiens betydning for vores moderne civilisation og på en æra i dansk videnskab, som i den brede befolkning aldrig har fået sin betydning anerkendt. Kurset omhandler: Fortiden i oldtiden; Ole Worm og renæssancens fortid; oplysningstiden, med Hegel, Herder og arkæologien. Derudover kiger vi på Orienten, kimen til arkæologien; Christian Jürgensen-Thomsen og verdens første folkemuseum; arkæologien og naturvidenskaben vs. arkæologien og litteraturen; Worsaae & Müller, fra folklore til videnskab samt Becker og dansk arkæologi i det 20. årh. Afslutningsvist ser vi på post-moderne arkæologi (eller mangel på samme?) og arkæologi og politik efter 2. verdenskrig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet HISTORIE – Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4097: 10 fredage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre. Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel 63 Linjestudier FORHISTORISK ARKÆOLOGI argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Introduktion til historisk kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling sælges på holdet. 64 Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Linjestudier HISTORIE – Det moderne Egyptens historie: Fra Muhammed Ali til Det arabiske forår HOLD 5383: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Når man siger Egyptens historie, vil de fleste nok tænke på pyramiderne og faraonerne. Men Egyptens historie er andet og mere end Keopspyramiden og Tutankhamon. Egyptens historie er også historien om et land, der fra at have været under osmannisk og europæisk dominans, bliver et kongerige og senere en republik. Senest er landet kastet ud i en uvis fremtid efter det egyptiske folks spontane opstand mod Egyptens præsident Hosni Mubarak. På kursets første del analyseres perioden fra Egypten, som en osmannisk provins til uafhængigheden i 1922. I denne forbindelse vil emner som os- mannerne, den franske og senere britiske besættelse blive berørt samt grundlæggeren af det moderne Egypten, Muhammad Ali. Kursets anden del analyserer perioden fra Egypten som kongerige og frem til Det arabiske forår. Her vil emner som Gamal Abdel Naser og Suezkanalen, Anwar Sadat og forholdet til Israel samt Hosni Mubarak og Det arabiske forår blive belyst. Tekstmateriale udleveres på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Cato d. yngre, Pompeius, Cicero og forretningsmanden Atticus Hold 5384: 10 torsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved ph.d. Torben Svendrup Gennem de tre politikere, der i sen republikken dannede modstykke til Cæsar, vil vi se på de politiske kampe, der førte frem til republikkens endeligt og indførelsen af det totalitære kejsersystem. Cato var en ultrakonservativ politiker, der ikke gav megen plads til kompromis. Sammen med Roms største general, den rige Pompeius og filosoffen, taleren og politikeren Cicero, var de dem, der tegnede den romerske republik på godt og ondt. I dette politiske moras var også epikuren, den stenrige forretningsmand Atticus, der på den ene side gjorde alt for at holde sig uden for politik, men på samme tid var en del af det politiske system. Kurset giver et indblik i romersk politik under overfladen. Vi vil se på, hvad der var den politiske drivkraft for de enkelte politikere og stille spørgsmålet: Hvorfor forsvandt den romerske republik og blev afløst af det despotiske kejserstyre? Undervisningen vil bygge på kildestudier. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Mennesket i middelalderen Hold 5385: 10 tirsdage 10.15-12 (11/9-20/11) Ved ph.d. Torben Svendrup Kurset om dansk middelalderhistorie 1350-1523 tegner et billede af det mid- delalderlige menneskes tankegang og mål i tilværelsen. Tilgangen til stoffet vil være mentalitetshistorisk. Vi vil undersøge, hvordan det middelalderlige menneske opfattede troen, hvad der var væsentligt i livet og hvad et ”godt” liv var. Vi vil blive præsenteret for en række af middelalderens livsformer og livs muligheder. Ved at anvende en sociologisk metode, forsøges det at skabe et billede af, hvordan livet formede sig for det middelalderlige menneske. Vi vil beskæftige os med mad og drikke, dagligdagens arbejde for mand og kvinde, fødsel og død og ikke mindst livet for forskellige samfundsgrupper, den gejstlige og livet for rakkerkarle, borgere, fæstebønder, bryder og stormænd. Kurset giver et indtryk af, hvordan man levede livet på land og by i det danske middelalderlige samfund. Undervisningen er baseret på kildestudier. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Magtens kvinder i dansk middelalder Hold 5386: 5 lørdage 10.15-14 (8/9, 22/9, 6/10, 3/11, 17/11) Ved ph.d. Torben Svendrup Magtens kvinder i dansk middelalder omfattede meget andet end dronningerne. Kongens elskerinder, stormandsfruer og senmiddelalderens Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Det moderne Israels historie Hold 5387: 10 mandage 17.15-19 (3/9-26/11, ikke 12/11, 19/11) Ved cand.mag. David Jano Staten Israel har været en fast del af nyhedsdækningen siden landets oprettelse i 1948. Dette kursus giver dig baggrunden for Israels moderne historie. Kurset præsenterer en historisk gennemgang fra landets fødsel som idé i slutningen af 1800-tallet frem til vores tid med den vedvarende konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Kursets første del analyserer perioden fra Theodor Herzls idé om en moderne jødisk stat, frem til at Israels første premierminister, David Ben Gurion, udråbte staten Israel og den efterfølgende uafhængighedskrig i 1949. I denne forbindelse vil der blive lagt vægt på emner som zionisme, Balfour-deklarationen, Folkeforbundet og Den arabiske revolte. Kursets anden del analyserer perioden fra 1949 frem til idag. Her vil vægten blive lagt på Israels mange krige med dets naboer, den fortsatte konflikt med palæstinenserne, politiske partier i Israel og forholdet til de vestlige allierede. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Napoleon Bonaparte Hold 5388: 1 lør-søndag 10.15-16 (22/9-23/9) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Napoleon Bonaparte er en europæisk skikkelse som Karl den store, en snu politiker/soldat som Julius Cæsar, en genial fantast som Alexander, men også en ugenert condottiere á la Borgia i renæssancestil. Nabilione Buonaparte ligner en mafioso, når han deler europæiske stater ud, som en slags len, til medlemmerne af sin ret mærkelige klan. En spiller der, til sidst, ruinerer ikke kun sig selv men også hele sit land og de mange som stolede på ham. Kurset omhandler denne ejendommelige mand, med den store franske revolution og den indviklede europæiske politik mellem 1769 og 1821 som baggrund. Kurset belyser Napoleons biografi, men også hvordan revolutionens budskab blev spredt over hele det europæiske kontinent fra Madrid til Moskva og fra København til Kairo. Vi ser på hvordan den moderne tid begyndte, både via billeder og scener fra de mange film om epoken. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) HISTORIE – 10 afgørende beslutninger i 2. verdenskrig Hold 5389: 10 onsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl 2. verdenskrig er en stor historie, som kan skrives på mange måder: som europæernes sidste, selvødelæggende kamp alle mod alle; som europæisk borgerkrig i ideologiernes tegn; som en verdenskamp, der udmarver de europæiske imperier og indleder supermagternes epoke; som globaliseringens voldelige forudsætning. På dette kursus undersøger vi, in- spireret af Ian Kershaws værk Fateful choices: Ten decisions that changed the world, 1940-1941, de afgørende beslutninger med fokus på årene 1940-41. Det er interessant at se, hvor lang forhistorien til visse beslutninger har været, beslutninger, som kom som en stor overraskelse for de samtidige, og hvor følgerigtige nogle beslutninger, som virkede så spontane og irrationale dengang, viste sig at være. Vi undersøger fx Storbritanniens beslutning om at forsætte kampen efter Frankrigs nederlag, Italiens skæbnes vangre krigserklæring mod vestmagterne og Roosevelts raffinerede provokationer som skulle lokke Japan eller Tyskland til angreb. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 Hold 5390: 10 mandage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I årene efter enevældens fald oplever Danmark to krige og politisk, økonomisk og social modernisering. Vi indleder med Treårskrigen 1848-50, Frederik VII og Grevinde Danner og krigen i 1864. Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianismen, Indre Mission, afholdsbevægelsen samt andelsbevægelsen er væsentlige skridt i demokratiets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, Københavns eksplosive vækst og 1880’ernes udvandring, ligesom Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns befæst- 65 Linjestudier borgerfruer spillede en væsentlig rolle i middelalderens historie. Det middelalderlige samfund var et patriarkalsk samfund, men middelalderen var også en dynamisk tidsalder. I perioden fra 1100 til 1523 undergik Nordeuropa meget store ændringer. Det var også tilfældet indenfor magtens sfære. Vi vil se på nogle af disse ændringer i forhold til, hvordan magtens kvinder blev placeret. Vi stifter bekendtskab med Svend Estridsen og hans mange kvinder; Valdemar-tidens dronninger; Margrete Sambiria (Christoffer I’s dronning, også kaldet Margrete Sprænghest); dronning Margrete I.; dronning Dorothea (gift med Christian I). Yderligere vil vi se på Christian II’s tre kvinder: dronning Elisabeth, Dyveke og hendes mor Sigbrit. De kongelige kvinder ses på baggrund af den placering, overklassens kvinder havde og på de forandringer der skete i samfundet i takt med handelskapitalismens udbredelse. ning præger tiden efter 1864. Vi ser også på industriens frembrud og jernbanernes betydning. 1900-årene omfatter Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med gullaschbaronerne under 1. verdenskrig og salget af de Dansk-Vestindiske Øer. Vi afslutter med genforeningen med Sønderjylland i 1920. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag Hold 5391: 10 mandage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet 66 Linjestudier Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor landet var tæt på at blive republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført af Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand, mens andre hjalp Nazityskland? Hvad kendetegnede retsopgøret efter befrielsen? Hvilken betydning fik Mar shallhjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? Hvad ved vi om atomvåbnene på Grønland? 68-oprøret, kvinde sagen og ”Gør gode tider bedre” glider over i 1970’ernes skatteoprør, højredrejning og arbejdsløshed. Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes indvandring og flygtningedebat, EF/EU og fodnoter, tegner kurset omridset af dagens Danmark præget af spindoktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation møder den moderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 Hold 5392: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Storvildtjægerpræsidenten Theodore Roosevelt giver sparket til progressiv socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Hvem tegnede ellers tidens ‘progressive’ kræfter og hvad opnåede de? Hvorfor gik USA ind i 1. verdenskrig? Hvilken betydning fik Wilsons Fjorten Punkter? De brølende tyveres velstand ender brat med 1929 børskrakket og krisen. Frankin D. Roosevelt forsøger med New Deal at genoprette økonomien og gøre klar til kamp mod aksemagterne. Var angrebet på Pearl Harbor helt uventet? Stillehavskrigen vender ved Midway til spektakulære sejre under Nimitz og McArthur. Invasionerne i Nordafrika og Normandiet indleder kampene i Europa, anført af Eisenhower. Hvilke tanker lå bag krigsstrategien og Yalta-konferencen? Hvad lå bag beslutningen om at nedkaste atombomber over Japan? Vi afslutter med USA’s stilling på tærsklen til den kolde krig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation fødes: Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 16201800 Hold 5393: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne til Amerika, på det omskiftelige forhold til indianerne og på kulturmødets betydning for amerikansk selvforståelse. Hvordan var virkelighedens Jamestown, Captain John Smith og Pocahontas, pilgrimme, puritanere og heksejagten i Salem 1692, og hvordan formedes kolonitilværelsen i bl.a. Ny Amsterdam, sidenhen New York? Vi ser også på slaveriets begyndelse i Amerika, de identitetsskabende krige mellem engelske og franske kolonister under ‘The French and Indian War’, og optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør mod England. Boston ‘teselskabet’, frihedserklæringen ‘The Declaration of Independence’ og uafhængighedskrigen under George Washingtons ledelse. Vi ser desuden på tilblivelsen af den amerikanske forfatning ‘The Constitution’, herunder retten til at tale frit og bære skydevåben. Kurset afsluttes med skabelsen af det amerikanske politiske system og de første præsidenter. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Folkedrab: Menneskehedens største forbrydelse Hold 5394: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen Folkedrab betragtes som den værst tænkelige forbrydelse, der kan udføres, men begrebet er først defineret i Folkedrabskonventionen af 1948. Hvad betyder det for folkedrabene i Armenien, Namibia, stalinismens forbrydelser og Holocaust under 2. verdenskrig, der skete før konventionen? I hvilket lys skal man se på disse forbrydelser, og gør det nogen forskel? Desuden er konventionens definition blevet stærkt kritiseret, men ikke ændret og er det nødvendigt? Vi har set en række konflikter eksempelvis i Cambodia, Irak, Rwanda og Sudan hvor folkedrab er begået, hvor verdenssamfundet har ageret forskelligt, stort set hver gang. I en række aktuelle konflikter fra Palæstina-Israel til Tibet og senest også i Libyen bliver begrebet også brugt, og samtidigt er man begyndt at diskutere folkedrab i forbindelse med konflikter under koloniseringen og fx slavehandlen. Det synes derfor yderst relevant og aktuelt at prøve at forstå folkedrab, både i et historisk, juridisk og aktuelt perspektiv. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen Den blodige krig imellem broderlandene Danmark og Sverige midt i 1600-tallet har skrevet sig ind i historien som en del af den lange række af kampe om herredømmet i Skandinavien. Alligevel skiller den sig ud. Danmark blev besat og var uhyggeligt tæt på at ophøre med at eksistere som stat efter en katastrofal dansk start på krigen, på trods af, at Danmark var den angribende part. Krigen indeholdt dog et succesfuldt forsvar af København, og en nærmest spektakulær sejr over svenskerne i slaget ved Nyborg. Forsvaret af København, og specielt måden det skete på, fik efterfølgende afgørende betydning for indførelsen af enevælden i Danmark. Konflikten var dog ikke kun en ”broderkamp”, men en del af en stor europæisk krig, med kampe fra det sydlige Norge til Transsylvanien og fra de ukrainske sletter til Bremen. Der var endda tråde til kolonierne i Afrika og Amerika. Samtidigt var stort set alle stormagter i Europa indblandet, hvilket i høj grad formede både selve krigen og de efterfølgende fredsaftaler. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Inkarigets storhedstid og fald Hold 5538: 10 mandage 19.15-21 (3/9-12/11) Ved cand.scient.soc. Charlotte Bøgelund Frederiksen Inkariget og dets historie har fascineret arkæologer, historikere og opdagelsesrejsende igennem flere århundreder. I 1532 gik en lille gruppe spanske erobrere i land på den kyststrækning, som i dag tilhører Peru. Mod alle odds lykkedes det dem at erobre det kæmpemæssige rige, som på det tidspunkt strakte sig fra Quito i Ecuador i nord til ned i midten af Chile i syd. Det spa- nierne fandt, var et rige med storslåede bygningsværker på afsidesliggende bjergskråninger og et veludbygget vejsystem på mere end 30.000 km, som gjorde kommunikation og transport af varer mellem inkaernes byer mulig. I dette kursus dykker vi ned i de historiske kilder for at finde svar på, hvad inkaerne var for et folk, og hvordan de havde organiseret deres samfund, politisk, økonomisk, socialt og religiøst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE – Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie Hold 5396:1 lør-søndag 10.15-16 (27/10-28/10) Hold 5397: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/11-11/11) Ved cand.mag. Åse Lerche Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kulturmetropoler. En rolle, Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KULTURHISTORIE – Polens omskiftelige historie Hold 5539: 1 lørdag 10.15-16 (17/11) Ved cand.mag. René Juul Hvordan kan det være, at man kan se stilren italiensk renæssancearkitektur i Polen, stort set uden spor af lokale islæt, og hvordan kan det være, at der indenfor arkitekturen fremkom værker, der var 100 år forud for tiden i det øvrige Vesteuropa? Var det virkelig i Polen, at byggekunsten fandt sit udtryk med inspiration i de nye kopernikanske vovede videnskabelige teorier? Nåede renæssancen i Polen et højere niveau, end vi hidtil har forestillet os, og hvorfor hænger Leonardo da Vincis værker i øvrigt i kulturbyen Krakow? Det øvrige Europas prægning af Polen materialiserede sig bl.a. også i, at Polen pludselig stod med en fransk kongesøn som regent – en monark, der i øvrigt stak halen mellem benene og drog hjem til Frankrig for at blive konge dér, da lejligheden bød sig. Analysen af Polens plads i Europas historie med de mange omskiftelige vinde, der har blæst over landet, fører os slutteligt hen over Chopin-æraen, hvor Polen de facto var slettet af Europakortet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 308 kr. 67 Linjestudier HISTORIE – Karl Gustav krigene 165760: Dengang svenskerne krydsede Øresund Hold 5395: 10 fredage 12.15-14 (7/9-23/11, ikke 21/9) KULTURHISTORIE – Wien og Berlin: Elegance og brutalitet Hold 5540: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/10-28/10) Ved cand.mag. René Juul De to store tysksprogede hovedstæder står i dag som et par af Europas kulturelle kraftcentre, men historisk set har de fulgt et alt andet end parallelt forløb. Mens kejserstaden Wien med al sin pomp og magtmanifestation, både politisk og kulturelt, spillede en afgørende rolle i Europas udvikling, så var Berlin til højt op i tiden en ubetydelig by i fyrstendømmet Brandenburg. På kurset følger vi den politiske og kulturelle udvikling i de to byer og går tættere på det, der hver især blev deres kendemærker. Karl Friedrich Schinkel’s Berlin blev nærmest det nordlige Europas Athen, og på Unter den Linden ser vi i dag talrige af hans nyklassicistiske værker, mens Wiens Ringstrasse arkitektonisk tog en anden men ligeså spændende retning. Inden for musikkens felt gik det dem ligeså forskelligt. Mens wienermusikken i det store hele sigtede på æstetik, så måtte tonerne i den tyske hovedstad højere oppe i tiden netop ikke vække behag. 68 Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KULTURHISTORIE – Barcelona og det nordøstlige Spanien Hold 5552: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/11-25/11) Ved cand.mag. Kasper Christiansen Barcelona er en kulturel smeltedigel med et bredt tilbud inden for musik, kunst, teater, mode, arkitektur og gastronomi. I løbet af de sidste år har byen udviklet sig voldsomt. Siden De Olympiske Lege, der satte Barcelona på verdenskortet og betød en forbedring af byens infrastruktur og opførelsen af nye bygninger til kultur og kunst, har projekter som kulturfestivalen Forum 2004 og byplanlægningsprojektet 22@ barcelona ført udviklingen videre. Men på trods af den rivende udvikling skæres båndene til fortiden ikke over. Ca- talanerne er historisk bevidste og forsøger at integrere historien i nutidens arkitektur, byplanlægning og politik. Kurset giver et overblik over Barcelonas kulturhistorie og introducerer til nogle af de mange kulturelle tilbud, der møder den besøgende. Der vil bl.a. blive fokuseret på Antoni Gaudí, Joan Miró og Pablo Picasso, romanerne Vindens Skygge og Havets Katedral og på moderne arkitektur af Jean Nouvel og Norman Foster. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Vinterkurser KULTURHISTORIE – Vestspanien ad Sølvruten Hold 5541: man-fredag 10.15-14.45 (7/1-11/1, 2013) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Sølvruten, ‘Via de la Plata’, blev etableret af romerne, da de havde indtaget Den Iberiske Halvø og indledte organiseringen af et omfattende vejnet. Sølvvejen gik fra Gijon på nordkysten til Sevilla i Andalusien, og den skulle bl.a. lette adgangen til de rige guldforekomster i den nordvestlige del af Spanien. Som transport-, handels- og militærvej med tilhørende broer, byer og fæstninger fik Sølvvejen afgørende betydning for udviklingen i Vestspanien. I dag er ‘Vejen’ stadig den vigtigste nord-sydgående akse i området. Kurset følger ruten fra nord til syd og er en rejse i spansk historie, kultur og arkitektur. På den 800 km lange strækning ser vi, hvordan hver enkelt region har sit ganske distinkte særkende med hensyn til økonomi og erhverv, mentalitet og gastronomi. City Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) NÆRORIENTEN Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, Københavns Universitet. NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4137: 10 onsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, mag.art. Torben Holm Rasmussen og cand.phil. Mette Gregersen Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst og i det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig velbelyste eller interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående. Tekstmateriale udleveres på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) NÆRORIENTEN – Muslimsk kultur (grundmodul) Hold 4138: 10 onsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Kate Østergaard, Københavns Universitet Man hører ofte i medierne om muslimer i forbindelse med vold, krig og kvindeundertrykkelse. På kurset skal vi i stedet følge livets gang blandt muslimer i historie og nutid, til hverdag og City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) NÆRORIENTEN – Memphis, Abydos, Philæ Hold 5505: 10 tirsdage 17.15-19 (11/9-27/11, ikke 23/10) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og ph.d. Tine Bagh De tre undervisere går i dybden med hver deres lokalitet: Lise Manniche fortæller om øen Philæ ved det egentlige Ægyptens sydgrænse, hvor overgangen til kristendom havde et særligt dramatisk forløb. Øen var vigtig på grund af sin forbindelse med Osiris-myten, og det velbevarede Isis-tempel er et af de smukkeste og mest besøgte i Ægypten. Tine Bagh fortæller om Memfis, Ægyptens første hovedstad. Arkæologerne har gjort et enormt arbejde her, ikke mindst W.M.F. Petrie, som fik sendt mange kunstværker til Glyptoteket, og det er muligt at stykke et billede sammen af, hvordan byen har set ud gennem dens mere end 3.000 år lange historie. Mette Gregersen beretter om Osiris’ vigtigste kultsted, Abydos. Her foregik de såkaldte Osirismysterier, og Abydos kan også bryste sig af Seti I’s tempel, hvis relieffer er nogle af de mest udsøgte, der findes i Ægypten. De viser bl.a. det daglige tempelritual. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) NÆRORIENTEN – Det gamle Ægyptens templer Hold 5506: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/9-30/9) Ved cand.phil. Mette Gregersen og cand.mag. Louise Alkjær I det gamle Ægypten var templet et billede på kosmos, et billede på, hvordan verden så ud, da den blev skabt. Hver dag begyndte skabelsen på ny, når solen ramte pylonen, templets forreste portbygning. Templet var også gudens bolig, og det var nødvendigt at ofre til guderne flere gange dagligt. At udføre offerritualet var en af de væsentligste af kongens funktioner. Det er derfor ham, som på tempelvæggene over hele landet er afbildet som den, der udfører dette ritual. Ægyptens mange velbevarede templer er arkitektonisk og funktionsmæssigt forskellige, bl.a. på grund af de forskellige religiøse fester, de skulle danne ramme om. Endelig var templerne en væsentlig del af landets økonomi med store magasiner, hvor man oplagrede inddrevne skatter, som så blev udbetalt til de, som arbejdede for staten. På kurset vil de væsentligste templer og tempelpersonale blive gennemgået, ligeledes det daglige tempelritual, nogle af de mange religiøse fester og eksempler på tempeløkonomien. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) NÆRORIENTEN – Irans oldtid: Perserriget og dets forhistorie Hold 5507: 1 lør-søndag 10.15-16 (22/9-23/9) Ved ph.d. Gojko Barjamovic, Københavns Universitet På sit højdepunkt i det 5. årh. f.v.t. strak- te det persiske verdensrige sine grænser fra Kina i øst til Libyen i vest, og fra Bulgarien i nord til Yemen i syd. Fra sin trone i det centrale Iran regerede “kongernes konge” over et utal af stater, byer og stammer. Men Perserriget var blot en foreløbig kulmination på en lang historisk udvikling i Iran, hvis kulturhistorie i dette kursus formidles igennem ord, billeder og tidens egne tekster i oversættelse, fra de første landsbyer 9.000 f.v.t. til Perserrigets sammenbrud ved Alexander den Stores erobring i 330’erne f.v.t. Kurset fokuserer på en historisk gennemgang af begivenheder, personer og lokaliteter, men forholder sig også til skiftende tiders kunst, litteratur og religiøse forestilinger. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Litteratur, sprog, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) Hold 4127: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-22/11, ikke 13/9) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud med Adam Oehlenschlägers Digte, 1803, frigjorde kunsten fra klassicismens æstetik. Som med ét slag blev det legitimt for de nye digtere at skabe selvgyldige billeder i sproget af hidtil usete sammenhænge mellem mennesket, naturen og historien. Digterne nyttiggjorde således deres særlige status og nyerhvervede evne at 69 Linjestudier fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt hverdagsliv for såvel mænd som kvinder leves i Nærorienten, med fokus på det nordafrikanske område i nyere tid. Vi ser på, hvordan man benytter sit hus, de offentlige bade, moskeerne, helgengravene og paladserne, og på forholdet mellem kongen og den almindelige borger, de retslærde og sufierne. Vi følger også de store overgange i den enkeltes liv fra fødsel, over omskærelse og bryllup til begravelse og årets fester og højtider, bl.a. ramadan-fasten. Gennem observationer, religiøse tekster, skønlitteratur og billeder skal vi forsøge at karakterisere almindeligt hverdagsliv blandt muslimer i Nærorienten. ”ahne”, altså til at føle og forestille sig en eksisterende, men for andre skjult sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme. Resultatet blev en til tider stærkt provokerende litteratur, som offentligheden havde svært ved at acceptere, da kunstnerne legede med de klassiske genrer og virkemidler. Vi skal i dette kursus studere de mest betydningsfulde litterære og idéhistoriske strømninger i perioden og se nærmere på centrale gennembrudstekster af Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt og N.F.S. Grundtvig. Hertil kommer tekster af St. St. Blicher og H.C. Andersen, før han blev eventyrdigter. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten ligger på den danske novelle, men store udenlandske novelleforfattere er også repræsenteret. En tekstsamling kan købes på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) sionismen bl.a. i skildringen af ”stille eksistenser”. Omkring 1890 havde bølgen toppet. Symbolismen og et nyt, ”sjæleligt” gennembrud i opposition til Brandes markerede sig med navne som Stuckenberg, Sophus Claussen og Johannes Jørgensen. Kurset omfatter centrale tekster fra hele perioden. En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Litterær analyse (grundmodul) Hold 4129: 10 mandage 17.15-19 (10/9-19/11) 70 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 3: 1870-1900 (grundmodul) Hold 4128: 10 tirsdage 12.15-14 (11/9-20/11) Ved cand.mag. Johan Rosdahl Georg Brandes er ophavsmand til betegnelsen ”Det moderne gennembrud” om perioden fra 1870 og de nærmeste tiår frem. Han blev bannerfører for et opgør med romantik og metafysik og for en moderne, samfundsvendt litteratur, der ville ”sætte problemer under debat”. Æstetisk var der tale om et gennembrud for nye kunstneriske udtryksformer fra J.P. Jacobsens impressionisme over Ibsens naturalistiske samtidsdramatik til engagerede samtidsromaner af Henrik Pontoppidan og Amalie Skram. Uden for Brandes-kredsen arbejdede Herman Bang på samme tid med udviklingen af moderne journalistik og med en højtdreven udgave af impres- Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Målet med dette kursus er at give deltagerne mulighed for at fordybe sig i ”kunsten at læse” og give redskaber til en øget forståelse af litterære teksters form og indhold. Ved at koncentrere os om én genre, novellen, kan vi få et indtryk af genrens historiske spændvidde og spørge til, hvorfor og hvordan den har forandret sig. Gennem nærlæsning undersøger vi, hvordan form og indhold spiller sammen, og hvordan analysen af fortælleteknik kan åbne for en dybere og bedre forståelse af tekstens udsagn. Vi skal bl.a. beskæftige os med plot, stilistiske og sproglige karakteristika, synsvinkelbrug, fortælletyper, motiver og tematik, ligesom der gives en introduktion til novelleteori. I Danmark har vi haft en enestående række af store novelleforfattere fra St. St. Blicher over Herman Bang, Henrik Pontoppidan, H.C. Branner og Martin A. Hansen til LITTERATURVIDENSKAB – Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) Hold 4130: 10 tirsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Selv om tekster kan opleves løsrevet fra historisk viden og tidsånd, så føjes der ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur) historiske sammenhæng. På kurset fordyber vi os i samspillet mellem litteratur og historie gennem en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie. Fra romantikken og dens gennembrud i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille udvalg af H.C. Andersens eventyr, over Brandes og det moderne gennembrud i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk, virkelighedsbunden litteratur bryder igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold. Der vil blive inddraget tekster i alle genrer: romaner, noveller, digte og drama. Kurset giver et rids af de centrale perioder samtidig med, at de forskellige tekster vil blive perspektiveret fra forskellige litteraturhistoriske vinkler. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Fra Enquist til Knausgård: Det religiøse som tema i en række senmoderne romaner Hold 5481: 10 fredage 10.15-12 (7/9-23/11, ikke 12/10) Ved cand.phil., dramaturg Birgitte Hesselaa Det religiøse er dukket op som tema i en række senmoderne romaner i meget forskellige fortolkninger og set fra me- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) sovjetiske Østeuropa. Finsk-estiske Sofi Oksanens Renselse fører læseren fra en barsk estisk nutid dybt ind i en hel nations traumatiske historie. Andrej Kurkovs Døden og en pingvin benytter en naiv hovedperson – og en pingvin – i sin både morsomme, varme og gruopvækkende skildring af det moderne Ukraine, mens Aleksej Slapovskij i De er overalt giver en vidt forgrenet beretning om det moderne Rusland, mens Ljudmila Ulitskajas novellesamling Kvinders løgne, grumt og underfundigt skildrer russisk kvindeliv. Endelig giver kurset et overblik over nogle tendenser i moderne russisk dramatik. ”Alle er vi viklet ud af Gogols kappe” skal Dostojevskij have sagt. Vi følger den samfundskritiske tradition tilbage i russisk litteratur og læser Gogols novelle Kappen og hans skuespil Revisoren. Deltagerne bedes låne eller købe de nævnte værker af Oksanen, Kurkov og Slapovskij. Kurkovs Døden og en pingvin bedes læst til første gang. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den blicherske novelle Hold 5483: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet LITTERATURVIDENSKAB – Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, Ulitskaja Hold 5482: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-20/11, ikke 9/10) Ved cand.phil., dramaturg Birgitte Hesselaa Nye og ældre forfattere er i fuld gang med at beskrive tilværelsen i det post- St. St. Blicher er en af guldalderens mest interessante fortællere. Ikke bare fordi han introducerede Jylland i dansk litteratur, men nok så meget fordi han som marginaliseret forfatter i forhold til den borgerlige dannelseskultur fremstår som en overgangsfigur til det moderne gennembrud. I overgangen fra idealismens episke fortællestil til realismens dramatiske ditto spiller Blichers noveller således en central rolle. Især fordi Blicher med sin særegne fortællestil var ekspert i afsløringens kunst. Således evnede han til stadighed at trække tæppet væk under sine fortællere, så de i læserens øjne kommer til at fremstå utroværdige i forhold til det budskab de vil fremme. Vi skal i dette kursus læse nogle af Blichers mest interessante noveller som En Landsbydegns Dagbog og Sildig Opvaagnen med den hensigt at undersøge, hvordan forfatteren får sine fortællere til at tale med flere stemmer. Deltagerne bedes låne eller købe: St. St. Blicher: Noveller, DSL/Borgen 1991. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i Svend Åge Madsens sene forfatterskab Hold 5484: 10 torsdage 14.15-16 (6/9-22/11, ikke 13/9) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Svend Åge Madsen gjorde i 1969 op med periodens såkaldte attituderelativisme. Med sit forfatterskab i de efterfølgende år havde han således til hensigt at udfylde kulturkløften mellem fin- og triviallitteraturen. Opgøret fandt sted i artiklen ”Was ist ein Bild” fra tidsskriftet Mak, hvor han proklamerede, at han hellere ville arbejde med fortællingens grundlæggende elementer end med sprogets ditto. Således betragtede Madsen sig selv som en oplevelseskonstruktør, idet han ville forsøge at gøre det klart for læseren, at det litterære værk ikke bare er et realistisk billede af virkeligheden, men derimod et eksempel på en sprogligt formuleret virkelighed. Madsen nåede målet i 1976 med Tugt og utugt i mellemtiden. 71 Linjestudier get forskellige vinkler. Det er romaner, som ikke kan kaldes forkyndende, for nogles vedkommende nærmest tværtimod. Men de er fælles om at have det religiøse felt som kunstnerisk og eksistentiel spore. Vi vil holde nogle af disse værker op mod hinanden og diskutere, hvilken udformning og hvilken status det religiøse har i det enkelte værk. Vi begynder med P.O. Enquists Lewis rejse, en personligt farvet dokumentarroman om pinsebevægelsen i 1900-tallets Sverige. Med Anne-Lise Marstrand Jørgensens Hildegard er vi tilbage i tidlig europæisk middelalder, mens vi i Marilynne Robinsons Gilead befinder os i 1950’ernes religiøse USA. Vi slutter af med Karl Ove Knausgård, som i sin store roman Alting har en tid genskriver bibelhistorien på overraskende vis og lader sin 1600-tals hovedperson udforme en ambitiøs revision af hele den kristne kosmologi. Lewis rejse bedes læst til første gang. Vi skal i dette kursus om Madsens sene forfatterskab forfølge hans projekt, som det kommer til udtryk i Se dagens lys (1980); At fortælle menneskene (1989); Syv aldres galskab (1994); Genspejlet (1999); Nærvær og næsten (2000). Til første gang bedes deltagerne læse Se dagens lys. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Lyrikanalyse Hold 5485: 10 tirsdage 14.15-16 (11/9-20/11) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet 72 Linjestudier Formålet med kurset er at give deltagerne en indføring i lyrikanalyse og indsigt i digtets funktionsmåde. På kurset vil vi gå i dybden med den praktiske lyrikanalyse. Med afsæt i en række digte fra forskellige perioder skal vi diskutere, hvordan man trænger ind i et komplekst lyrisk univers og analyserer såvel de æstetiske strategier som temaer. Desuden vil vi diskutere spørgsmål som, hvad kendetegner et digt, hvordan man kan skelne mellem forskellige typer af digte, og hvordan digte træder i dialog med deres samtid og andre litterære værker. I tilknytning til arbejdet med lyrikanalysen præsenteres litteraturteori om fx verslære, billedsprog, udsigelsesposition, komposition og genre. Et kompendie med digte samt et særtryk om lyrik sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den historiske roman Hold 5486: 10 tirsdage 17.15-19 (11/9-20/11) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Den historiske roman har fået en renæssance i de seneste årtier. Formålet med kurset er dels at give en indgående introduktion til den historiske roman og dels at undersøge forskellige moderne former for historiske romaner. På kurset vil vi koncentrere os om nyere historiske romaner. Vi skal bl.a. fordybe os i Anders Bodelsens Den åbne dør, Per Olov Enquists Livlægens besøg og Dorrit Willumsens Bruden fra Gent. Som baggrund for studiet af de historiske romaner vil der blive anlagt både et litteraturhistorisk perspektiv og nutidigt perspektiv på genren. Sideløbende med studiet af de enkelte romaner vil vi diskutere spørgsmål om, hvad der kendetegner den historiske roman, og hvordan den historiske roman påvirkes af æstetiske fornyelser, som modernisme og postmodernisme. I tilknytning til behandlingen af de enkelte romaner vil der blive præsenteret litteraturteori, fx om genre, fiktion, plot og fortæller. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Goethe: Et tværsnit gennem forfatterskabet Hold 5487: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-21/11, ikke 19/9) Ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School Uanset under hvilken synsvinkel man beskæftiger sig med litteratur, kultur og historie, kan man ikke komme uden om Goethe. Som digter og ”kulturpersonlighed” står han centralt i det europæiske landskab; det var allerede tilfældet i hans samtid, og det er stadig tilfældet i dag. Goethes forfatterskab er så stort og mangfoldigt, at intet kursus kan dække alt. Vi skal dog ved en kombination af forelæsninger og fælles tekstlekture forsøge at komme vidt omkring, især i det digteriske værk og under skyldig hensyntagen til værker, som er forholdsvis let tilgængelige på dansk enten i boghandelen eller på biblioteker: Den unge Werthers Lidelser; Torquato Tasso & Iphigenie på Tauris; Valgslægtskaberne og Faust. Desuden vil der blive tilvejebragt et udvalg af digte (på tysk, evt. med enkelte danske oversættelser). Ved første møde vil det detaljerede program blive præsenteret. Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Frihed og normbrud i moderne litteratur Hold 5488: 10 tirsdage 10.15-12 (11/9-20/11) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og cand.mag. Rikke Dahl Jensen Jonathan Franzen sætter i sin roman Freedom fra 2010 fokus på idéen om frigørelse – en idé som er nært forbundet med hele det vestlige samfund. Franzens værk lægger sig dermed op ad den diskussion af 68-generationen, der gennem de seneste årtier har udmøntet sig i en voldsom debat. Var opbruddet fra kernefamilie, forstadsvillaer og traditionelle værdier blot udtryk for egoisme og ansvarsløs frihedstrang? Eller var det omvendt nødvendigt at gøre op med ensformige normer og konservative familiemønstre? På kurset vil vi se nærmere på disse problematikker i både amerikansk og dansk litteratur. Vi følger debatten fra starten af 60’erne, hvor det traditionelle forstadsliv fremstilles som en blankpoleret overflade, som blot dækker over undertrykt frustration og higen efter frihed, og læser bl.a. de to mest kendte: John Updikes Rabbit, Run og Richard Yates’ Revolutionary Road. Opgøret med 68’erne følger vi også og læser bl.a. Christina Hesselholt og Katrine Marie Guldager. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den besættende skrift: Fra pen til tastatur Hold 5490: 10 torsdage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Lars Tonnesen Det at kunne fastholde og udveksle tanker og oplevelser gennem skrift har været en bærende faktor i vores civilisation. Fra kileskrift, hieroglyffer, runer over den arabiske, karolingiske, gotiske skrift til moderne bogtryk og skærmskrivning har skriften været omgivet af magi. Skriften var redskabet for den enkelte til at komme til klarhed og til at kommunikere. Samtidig gav den form til en fælles bevidsthed. Gennem skriften overskrider vi tid, rum og individua- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Jorge Luis Borges og Gauchofortællingerne Hold 5542: 10 torsdage 17.15-19 (20/9-29/11) Ved cand.mag. Søren Blak Hjortshøj En gaucho var, da han eksisterede, det argentinske svar på en cowboy og var at finde på en hest på pampassen. Som svar på specielt den massive immigration i perioden 1880-1930 genfødtes gauchoen som samlende nationalt symbol i Argentina. Vi vil læse Jorge Luis Borges’ gauchofortællinger som et selvopgør med Borges’ egne ungdommelige, nationalistiske tendenser. Borges hyldede nemlig i sine første værker den revitaliserede gauchokultur. Vi vil læse udpluk fra disse digtværker og se, hvordan Borges med sine gauchofortællinger leder efter et tidssvarende forbillede for den moderne argentiner. Foruden digte, essays og fortællinger fra Borges vil kompendiet supplere med litterær helteteori, bl.a. fra Georg Lukács og Robert Mckee, som den teoretiske analyse vil tage udgangspunkt i. Gennem udpluk fra klassiske argentinske litterære værker, fx José Hernández’ Martín Fierro, skal vi dels se den kulturelle baggrund for gauchofortællingerne og dels klargøre Borges’ forhold til magisk realisme. Deltagerne bedes købe eller låne: Søren Blak Hjortshøj: Jorge Luis Borges og gauchofortællingerne, Spring, 2012. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – New Yorkerromanens grundtone og spændvidde Hold 5543: 10 onsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Connie Bork Paul Auster indleder sin roman Brooklyn dårskab således: “Jeg ledte efter et stilfærdigt sted at dø. En eller anden anbefalede Brooklyn.” Gennem mere end 25 år har Paul Auster givet sit autoritative bud på New Yorkerromanen, og som amerikansk forfatter er han meget læst i Danmark. Men der er andre forfattere, der byder ind på genren: Jonathan Safran Foer, Bret Easton Ellis, Michael Cunningham og Siri Hustvedt. I kurset vil vi beskæftige os med New Yorkerromanens melankolske grundtone, men også dens spændvidde. På den ene side vil vi fordybe os i markante enkeltstående værker, på den anden side vil vi se nærmere på et forfatterskab som Paul Austers. Det er amerikanske forfattere, der giver nogle af de mest debatterede bud på individets kamp for eksistens i en storby. Deltagerne bedes købe eller låne: Paul Auster New York Trilogien og Brooklyn dårskab, Jonathan Safran Foer Ekstremt højt & utrolig tæt på og Siri Hustvedt Det jeg elskede. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt von gestern Hold 5544: 10 tirsdage 10.15-12 (11/9-27/11, ikke 30/10) Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht Stefan Zweig nedskriver i 1941 i sit eksil i Brasilien ”som østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist” sine erindringer Die Welt von gestern. Som flygtning og uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig i sit smukke litterære sprog et bevægende tidsbillede fra sin fødsel i 1881 til sin død for egen hånd i 1942. Med Wien som udgangspunkt beskriver han sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og livet som hadet og forfulgt jøde, forfatter og pacifist efter Hitlers indlemmelse af Østrig i det 3. rige i 1938. Die Welt von gestern udkom posthumt i 1944. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til fremtrædende billedkunstnere og forfattere. Ikke uden grund er undertitlen på hans erindringer Erinnerungen eines Europäers. Hans tanker om den europæiske identitet har også interesse for nutidens borgere i EU. Til første kursusgang bedes læst: ”Vorwort”, side 9-14 i Die Welt von gestern, Fischer Taschenbuch Verlag, 2010. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk tekstlæsning: Four Contemporary Writers’ Life Stories Hold 5545: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen Readings and discussions of: Doris Lessing Walking in the Shade (1997), volume two of her autobiography covering the years 1949-1962, where she lived in postwar London and struggled to become a writer. Martin Amis’ Experience (2000), the story of growing up with a famous novelist, Kingsley Amis, as a father. The father-son relationship appears difficult but important and close as well. Jeanette Winterson Why Be Happy When You Could be Normal (2011), the story of her highly unusual upbringing by a formidable adoptive mother and a weak adoptive father, and of how she became a writer. Paul Auster Winter Journal (2012), the story of himself, his mother and his wife and son and daughter as well as other important members of his family and friends. All 73 Linjestudier litet. At skrive opleves som både besættelse og forbandelse, både arbejde og åbenbaring. Kurset vil gennem en tekstsamling følge skriftens og skrivningens udvikling frem til en række nutidige værker, som præges af skriftens besættende væsen. Det vil dreje sig om: Martin A. Hansens Løgneren; Henrik Stangerups Løgn over løgn; Inger Christensens Det; Josefine Klougarts Stigninger og fald; Karl Ove Knausgaards Min kamp, 6. the four stories are personal accounts of significant moments and events in the four writer’s lives told in retrospect, and they offer valuable insights into the four writers’ worlds. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk tekstlæsning: Salman Rushdie and his influence on the literary scene Hold 5546: 10 torsdage 18.15-20 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Therese Thiele 74 Linjestudier Salman Rushdie in one of the most internationally recognized and prizewinning authors alive today. Rushdie gained fame in 1981 with his magnum opus Midnight’s Children, but in 1988 he gained international notoriety with The Satanic Verses, which resulted in a fatwa being issued against him. Rushdie writes about everything in-between earth and heaven and even beyond. He writes short stories, children’s books, essays, and novels, but throughout all his work is the feeling of an author trying to engage with the complicated world surrounding him, especially the divides between east and west and India and Pakistan. Whether one enjoys his literary works or not, it is undeniable that Salman Rushdie has had an impact not only on the literary society, but on the world stage in general. Throughout this course, we will focus on the more controversial of Rushdie’s books, such as The Satanic Verses, and discuss how a book can have such an effect and whether or not it has had a lasting impact. A compendium is sold on the course. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: L’oeuvre houellebecquienne, miroir ou déformation de la société contemporaine. Hold 5547: 10 fredage 14.15-16 (7/9-16/11) Ved cand.mag. Mouna Daadouche Mon cours porte sur l’oeuvre romanesque de Michel Houllebecq et offre un examen approfondi ainsi qu’une étude comparative des quartres romans: Extension du domamaine de la lutte; Les particules élémentaires; Plateforme et La possibilité d’une île, avec pour objectif une interprétation des enjeux de la société contemporaine telle qu’elle est représentée dans l’oeuvre houellebecquienne. A ce titre, il est intéressant de se pencher sur l’écriture houellebecquienne qui est emblématique d’une société en décadence et où l’imagerie de l’obscène est omniprésente. Des notions clefs telles que narcissisme, consommation de masse, marché de la chair etc. seront éclairées davantage. Il s’agira à travers l’écriture, tant au niveau de la forme que du contenu de déchiffrer la représentation du monde de Houellebecq. Je procéderai par deux approches dans mon analyse littéraire:Tout d’abord une étude thématique des romans de Houlellebecq et une étude du style, miroir de la société contemporaine. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) cipaux vont se connaître pendant une nuit puis se séparer avant un nouveau rendez-vous probable. Ils cherchent la patrie du couple, où ”tout ce qui est féminin est homme, tout ce qui est masculin est femme”. L’histoire subtile et émouvante est racontée avec l’humour et l’ironie qui caractérisent les oeuvres de Romain Gary. L’écrivain est d’origine russe et débute sa carrière dans la diplomatie française. Il écrit de nombreux romans dont les Racines du ciel obtiennent le Prix Goncourt en 1956. Il est également l’auteur de quatre ouvrages publiés sous le pseudonyme d’Emile Ajar notamment La vie devant soi qui reçoit le Goncourt en 1975. Plusieurs de ses livres ont été adaptés au cinéma, tels que Clair de femme et La vie devant soi. Le cours est en français et les étudiants doivent participer en français selon leur capacité. Les étudiants doivent acheter Clair de femme. Folio. 1982. L’orage et autres nouvelles. Livre de poche. 2005. Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) DANSK SPROG Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb DANSK SPROG – Sprogets elementer og struktur (grundmodul) Hold 4089: 10 tirsdage 12.15-14 (4/9-13/11) LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Clair de femme. Romain Gary, 1977 Hold 5548: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-21/11, ikke 10/10) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet Dans ce roman subtile, Romain Gary nous parle de l’importance de la vie en couple. Les deux personnages prin- Ved cand.mag. Rikke Emilie Christensen Det danske sprog er noget, vi har lært i barndommen, og som vi benytter næsten uden at tænke over det. Vi kan høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, men hvis vi bliver spurgt hvorfor, kan det være svært at svare konkret på spørgsmålet. På kurset vil vi gennemgå byggeklodserne i det danske sprog. Vi vil se på orddannelse og bøjning, og vi vil arbejde med udtalen af det danske sprog både i det vi kalder rigsmål og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil også se på forskelle mellem strukturen i talesprog og skriftsprog, og vi vil se på udvalgte eksempler af danske forfatte- Retorik og kommunikation forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Studieleder: Ph.d.-stipendiat Mette Bengtsson, Københavns Universitet Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) DANSK SPROG – Fra wonderbra til havenisse: På kanalrundfart i sproget Hold 5358: 10 torsdage 12.15-14 (6/9-15/11) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig retorik (grundmodul) Hold 4146: 10 onsdage 17.15-19 (19/9-28/11) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk argumentationslære Hold 5526: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/11-18/11) Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen Kurset tager deltagerne på en guidet rundfart i det danske sprogs kringlede kanaler. Undervejs skal vi se på en lang række ord og de historier og emner, der knytter sig til dem, for eksempel: Hvilken historie kan ordet dille fortælle om sig selv? Og hvad med ordet knallert? Hvad har ordet klandre med Irma at gøre? Hvem er en hybenkradser opkaldt efter? Hvornår optrådte ordet wonderbra første gang i dansk? Og hvornår gjorde havenisse? Er en skønjomfru det samme som en svedig struds? Findes der nullerpiger, når nu der findes nullermænd? Og er det fup eller fakta, at man må skrive rostbøf? Spørgsmålene hører ind under emner som ordhistorie, sproglig påvirkning udefra, sprogets udvikling, sproglig kreativitet, synonymer og retskrivning. Og det er blot nogle af de emner, vi skal se på. Rundfarten vil blive guidet af den fantastiske ordbog og den uundværlige håndbog. Et kompendium sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Mundtlig retorik handler om mere end bare at holde et godt foredrag. Mundtlig retorik er en overbevisningslære, der tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset argumentation. På kurset kommer vi til at arbejde med den retoriske teori bag at vinde tilhørernes tillid og den hensigtsmæssige formidling, der indarbejder godt greb om de mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik, medierne og kulturlivet. Vi kommer til at studere nogle af vores tids fremmeste talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Tekster udleveres på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Skriftlig retorik (grundmodul) Hold 4147: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved BA Marianne Eilenberger Hvad er en god tekst og hvordan skaber man den? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken betragter skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi vil bruge retoriske begreber til at skabe den bedst mulige tekst. Vi vil se på, hvordan afsender, modtager, budskab og genre påvirker teksten, og hvordan vi bedst får vores budskab ud til vores modtagere. Vi vil beskæftige os med argumentation, tekstens mundtlighed og sproglige og stilistiske virkemidler. Hvordan producerer man en overbevisende tekst med et levende sprog? Vi undersøger også, hvordan man kan Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Hvad er god retorisk argumentation, og hvordan vinder man en debat? De spørgsmål vil vi arbejde med på kurset, der henvender sig til alle, der vil have bedre styr på sine argumenter i kommunikationen fx i politiske sammenhænge, et debatforum på nettet eller på arbejdspladsen. Forløbet er også til dem, der savner redskaber til systematisk at vurdere, om en argumentation eller debat fungerer i praksis. Følelser og troværdighed spiller en stor rolle i retorisk argumentation, og derfor vil vi have særligt fokus på appelformerne ethos og pathos og diskutere manipulation. Vi vil arbejde ud fra den retoriske overbevisningslære og anvende moderne argumentationsteori på kurset. Der kan forventes hjemmearbejde mellem lørdag og søndag. Deltagerne bedes købe eller låne: Praktisk argumentation, af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg, Teknisk Forlag, 2008. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Radioreporteren: På vej mod en mere subjektiv stil Hold 5527: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Katrine Nadia Jørgensen Siden årtusindskiftet er radioen svømmet over af fortællere, der bruger jegformen til at berette om stort og småt. De boltrer sig primært i radiomontagen, featuren og dokumentaren, og bruger mikrofonen til at sætte sig selv på spil. Vi skal se nærmere på en dansk udtryksform, hvis udøvere er forbilleder 75 Linjestudier res kreative bearbejdning af det danske sprog. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Og er det nemmere at fremstå på en særlig måde online end offline? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for kurset, der handler om de sociale netværks betydning for vores sociale liv. Kurset tager udgangspunkt i den hidtidige internetforskning, der interesserer sig for identitet, og for hvordan vi fortæller andre mennesker, hvem vi er. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Arkitektur og design 76 for radioredaktioner rundt omkring i hele verden. Vi skal lytte til radiofortællere fra før og nu: fra Viggo Clausen til Stephen Schwartz og Johanne Mygind. Og vi skal undersøge, hvordan udøverne viderefører den selviscenesættende gonzo-stil, som blev grundlagt af den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson for fyrre år siden. Retorikken og sociologien er udgangspunktet for undervisningen og vi skal tale om stil, metaforik og mediets betydning for genren. Et kompendium sælges på holdet. Linjestudier City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mit liv på facebook Hold 5528: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen Folk i alle aldre bruger de sociale netværk til at fortælle om sig selv, pleje forholdet til venner, familie og bekendte og skabe nye kontakter. På sociale netværk kommunikerer brugerne med hinanden privat og offentligt gennem fotografier, levende billeder, musik, layout, statusopdateringer mv. Hvorfor finder mange mennesker det appellerende at præsentere sig selv på sociale netværk? Er der forskel på, hvordan man kan præsentere sig selv på en profil og i den fysiske verden? Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk arkitekturhistorie: Fra antikken til 1400 (grundmodul) Hold 4084: 10 torsdage 15.15-17 (20/9-29/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og cand.mag. Christina Videbech Europæisk arkitekturs forudsætninger var den græske og romerske bygningskunst. Akropolis med Parthenon i Athen satte normen for den klassiske græske søjlearkitektur, mens Pantheon i Rom og romernes termer viser, hvordan der blev arbejdet med rummets arkitektur og det nye materiale beton. Med Konstantins østromerske rige som politisk idégrundlag spillede karolingerne en afgørende rolle for 700- og 800-tallets arkitektur. Den samlende kraft blev Karl den Store med opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor udsmykningen viser arven fra senantikken. Det gamle østromerske rige, Byzans, udviklede en antikinspireret arkitektur med kupler. Kurset behandler endvidere romansk arkitektur, hvis vigtigste træk var kvaderarkitektur med kilestensbue og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens bygningskultur diskuteres gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i St. Denis, der senere udviklede sig til den internationale gotik med store katedralbyggerier. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede (grundmodul) Hold 4085: 10 fredage 12.15-14 (7/9-16/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig identitet. Genstandene omkring os er blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den internationale stiludvikling. Møbler, lamper, service og grafisk design har fået form og betydning gennem deres spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for dansk design præget af art nouveau; men historismens lån af stilelementer præger længe udviklingen til trods for, at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920’erne. I midten af århundredet udvikler det danske design sine kerneværdier i et både enkelt og elegant formsprog samt en social forpligtelse. Kurset giver et overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den internationale udvikling. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Overalt i Romerriget kan vi se resultater af romernes virke, og de adskilte sig fra de øvrige oldtidskulturer ved de mange bevarede byggerier. De byggede deres rige omkring byer med en enestående infrastruktur med veje og en omfattende vandforsyning med akvædukter. De bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag den bedste kilde til forståelsen af de metoder, der blev brugt af de romerske ingeniører og arkitekter. De er alle ukendte med enkelte undtagelser som arkitekten Apollodorus fra Damaskus fra kejser Hadrians tid (117-138 e.Kr.); og ikke mindst ingeniøren Vitruv, der med sit værk om arkitekturen i 10 bind, der blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte sit præg på arkitekturen i 2.000 år. Endelig skrev Frontin en manual om Roms vandforsyning. Vi kan i dag se med undren på, hvordan det var muligt at opføre så kolossale bygninger som Colosseum og Pantheon i Rom, der står den dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler. De gjorde det med hvælvkonstruktioner og simpel støbeteknik. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk kirkearkitektur: Fra middelalder til nutid Hold 5347: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Den danske kirkearkitektur er både præget af samtidens holdning til religionen og af arkitekturstrømninger fra det øvrige Europa. Middelalderens kirkebyggeri er omfattende og kristendommen er endnu ung i Danmark. Senere kommer reformationen til at ændre kirkearkitekturen. Andre trossamfund kommer til landet i begyndelsen af 1800-tallet, og hvad betyder det for kirkearkitekturen i Danmark? Det sene 1800-tal byder igen på et byggeboom i kirkearkitekturen især i byerne, og hvad gør sig gældende i denne nye bølge i arkitekturen? Nutidens kirkearkitekter skal tilpasse sig helt andre kriterier end tidligere. Vi ser nærmere på, hvor de forskellige arkitekter i tidens løb har fundet inspiration til deres byggerier. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Arkitektioner indenfor den danske arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans Steenwinkel til Henning Larsen Hold 5348: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Vi ser på en række ikoner indenfor den danske arkitektur fra renæssancen til nutiden. Hvad er karakteristisk for den enkelte arkitekts arbejder og hvor søger de deres inspiration? Hvordan er deres bygninger i relation til samtidens? Arkitektuddannelsen og kravene til arkitekterne ændrer sig fra Chr. 4.s tid til nu, hvilket får betydning for de enkelte bygningsværker. Ligeledes ændres arkitektens rolle fra håndværker til kunstner. De arkitekter, hvis bygninger vil blive sat under lup, er bl.a Chr. 4.s bygmester, Hans Steenwinckel; Laurids de Thurah; Nicolai Eigtved; C.F. Hansen; C.F. Hetsch; Ferdinand Meldahl; J.D. Herholdt; P.V. Jensen-Klint og Henning Larsen. City Campus tursprog vi førhen beherskede for at afkode naturen for dens farer og føde. Et sprog på linje med tale/kropssproget og et visuelt sprog sammensat af former, der giver beskueren en fortælling om tings formål og status. Videre derfra løftes blikket til vores rumlige omgivelser. Fra det vi kalder hjem og dets rum hen imod det storslåede. Fra det almindelige hen mod det ualmindelige. Fra parcelhuset til kongeslottet, kirken og tidens nye katedraler: kunstmuseet, koncertsalen og idrætsanlægget. Der er indlagte ekskursioner til Designmuseum Danmark og arkitektur i hovedstadsområdet. Deltagerne bedes købe eller låne: Henrik Lund-Larsen, Designsproget – idé og udtryk, Leksis, 2011. Nørre Campus 880 kr. 77 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Design og arkitektursproget Hold 5349: 10 mandage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved arkitekt MAA Henrik Lund-Larsen Kurset beskriver, hvordan vi alle sammen let afkoder forskellige produkter for dets signaler. Og at vi mange gange uden at være det bevidst selv er designere. Vi behersker, uden at vide det, et designsprog. For designsproget er vort kultursprog, en erstatning af det na- Linjestudier ARKITEKTUR OG DESIGN – Romersk arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin Hold 5346: 10 mandage 16.15-18 (10/9-19/11) ARKITEKTUR OG DESIGN – Paris’ bygningshistorie: Udvikling og vækst fra 1600-tallet til i dag. Hold 5350: 8 onsdage 17.15-19 (5/9-31/10) Ved mag.art. Ulla Hjorth Det, der har gjort Paris til genstand for universel beundring, er formentlig dens bygherrers evne til, på trods af voldsom vækst, at udvikle byen homo- gent fra 1600-tallet til langt op i det 20. århundrede. Først efter 2. verdenskrig opstod mærkbare brud med traditionen. Kurset vil fremhæve tre epoker: 1. Enevælden: Det repræsentative Paris med akser, pladser, boulevarder og enkeltbygninger, som endnu udgør den grundsubstans, man siden har udvidet. 2. Industrialiseringen: Haussmanns sane ringer, der åbnede middelalderbyen og skaffede plads til nye boulevarder til den nødvendige og stadig nyttige lettelse af færdslen. Urbaniseringen af de ydre arrondissementer som Montmartre og Montparnasse, impressionisternes Paris, fulgte. 3. Det moderne Paris: Byens forvandling til postindustriel hovedstad. Herunder hører præsidenternes museumsbyggerier, konverteringerne af tidligere industriområder som Hallerne og La Villette samt det nye forretningskvarter, La Défense, uden for arrondissementerne. Frederiksberg Campus 78 704 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Nazistisk arkitektur Hold 5351: 10 onsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Linjestudier Ved cand.mag. Povl Gad Byggeprogrammet i Det tredje Rige hører til verdenshistoriens største, dyreste og mest særprægede. Arkitektur var Hitlers store personlige interesse, og han knyttede byggeri og ideologi tæt sammen i sine bøger og taler. Han kaldte arkitektur for ”ord i sten”: højlydte, robuste og uforgængelige. Der er således mange mulige læsninger af den nazistiske arkitektur: som propaganda, magtdemonstration, vækstpolitik, ideologisk manifestation, kulturkamp og som fælles identitetsskabelse. Kurset stiller skarpt på den nazistiske arkitektur i krydsfeltet mellem æstetik og ideologi. Vi tager en række markante bygningsværker fra Tyskland, Østrig og København under behandling og prøver derigennem at blive klogere på nazismen og på forholdet mellem kunst og politik. Undervejs kommer vi forbi det øvrige kunst- og kulturlandskab i Nazityskland. Vi vil også beskæftige os med, hvordan andre stater og ideologier gennem verdenshistorien har brugt arkitektur til politiske formål. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – 10 storbyer: Arkitektonisk set Hold 5352: 10 tirsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild, lektor, arkitekt MAA Flemming Skude og lektor, arkitekturfotograf Andreas Trier Mørch Storbyen har gennem hele arkitekturhistorien været scene for nye retninger, eksperimenter og bygningstyper. Kurset vil omfatte klassiske europæiske storbyer som Barcelona, Brüssel, Paris, London og Wien, hvor både de historiske bykerner og den nyeste arkitektur vil blive inddraget. Gennemgangen af Skt. Petersborg vil koncentrere sig om Art Nouveau og mellemkrigstidens modernisme, mens turen til Chicago vil fokusere på byplanens grid og højhusets udvikling. Blandt de nye ‘opkomlinge’ på verdenskortet kan nævnes Bilbao og Seattle med bl.a. Gehrys Guggenheim Museum og Rem Koolhaas’ arkitektonisk dekonstruerede bibliotek. Ved at fokusere på 10 storbyer vil kursusdeltagerne få en bred kulturhistorisk indføring i arkitekturens højdepunkter i tid, sted og koncept, og dermed være bedre rustet til at opleve eller genopleve disse byer med deres forskellige forcer. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Ørestadens steder og rum Hold 5353: 10 torsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas Rønberg Ørestaden har siden første spadestik i starten af 1990’erne været voldsomt debatteret. Mens nogle mener, at bydelen blot er et livløst spekulationsbyggeri i et dejligt naturområde, ser andre Ørestaden som fyrtårnet i Københavns arkitektoniske profil. Med udgangspunkt i den fænomenologiske sondring mellem stedet og rummet skal vi se på, hvordan bydelen med sine fire kvarterer og spektakulære arkitektur skaber konkrete oplevelser, der på godt og ondt overskrider vante forestillinger om, hvad byen skal være. I et bredere perspektiv berører kurset dermed også spørgsmålet om arkitekturens formål. Undervisningen kombinerer teoretisk gennemgang og diskussion med analyser af konkrete bygningsværker, bl.a. VM Bjerget, Tietgenkollegiet og 8-tallet, samt byvandringer, hvor deltagerne får lejlighed til at fortsætte kursets diskussioner med afsæt i egne indtryk af, hvordan det er at bevæge sig rundt i Ørestadens steder og rum. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. City Campus 880 kr. FOREL ÆSNINGSR ÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker. Teologi og religion TEOLOGI – Straffens logik Hold 1198: 5 torsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved lektor Pernille Carstens, Københavns Universitet; cand.theol. Ingrid Ank, Københavns Universitet; professor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet; lektor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet. Gæst: Tidligere indsat Nis Alexander Kjærgaard. Tilrettelægger: Ingrid Ank Forbrydelser skal straffes – sådan har det altid været, og sådan er det også i et moderne samfund. Men om det virker, hvordan det virker, og hvem det i grunden virker for, er løbende til diskussion. Og det er denne diskussion, forelæsningsrækken tilbyder et sagligt indspark i. Gennem fem forelæsninger belyses fænomenet straf ud fra fem forskellige perspektiver: 1. Rent og urent i Det Gamle Testamente (PC) 2. Straffens filosofi, straf som en myte (IA) 3. Straffens virkelighed (NAK) 4. Straf og ret (JV) 5. Straf og retsfølelse (MBP) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEOLOGI – Søren Kierkegaards forfatterskab, del 1 Hold 1201: 6 tirsdage 17.15-19 (23/10-27/11) Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet; centerleder, ph.d. Pia Søltoft, Københavns Universitet; ph.d.-stipendiat Stine Zink Kaasgaard, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joakim Garff Interessen for Søren Kierkegaard og hans værker har været i voldsom vækst de seneste årtier, også uden for landets grænser. Forklaringen skal bl.a. søges i hans dybtgående eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne, foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel det enkelte individ som til fællesskabet. Kierkegaards tekster spænder fra det muntert løsslupne over dæmonisk patos til inderlighedens tyste tale og åbner med største selvfølgelighed faggrænserne mellem teologi, filosofi, æstetik og psykologi. Den 5. maj 2013 er det 200 år siden Kierkegaard kom til verden. Og det skal naturligvis fejres. Over tre semestre vil forelæsere fra forskellige fagområder gennemgå Kierkegaards værker fra det allerførste til det allersidste og give deres bud på, hvordan man kan komme ind i forfatterskabet og nå beriget ud igen. Lige let er han ikke altid, denne magiske magister, men han er umagen værd, aktuel som han er – og det mere end nogensinde. 1. Den globale dansker: En biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tænkning (JG) 2. Af en endnu Levendes Papirer & Om Begrebet Ironi (JG) 3. Enten-Eller: Den æstetiske del (PS) 4. Enten-Eller: Den etiske del (PS) 5. Frygt og Bæven (PZK) 6. Gjentagelsen (JG) City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Religionsvidenskab RELIGIONSVIDENSKAB – De store myter i kognitionsneurologisk perspektiv Hold 1199: 5 torsdage 17.15-19 (13/9-11/10) Ved mag.art. Lisa von Schmalensee Magnússon Mennesket har i adskillige tusinde år gjort sig forestillinger om, hvor vi kommer fra, hvem vi kommer af, hvad vi er, og hvad der skal komme: Skabt myter, med andre ord. Disse myter har nogle fælles træk, men også yderst interessante forskelle. Forskellene ser ud til at have at gøre med graden af frygt i den kultur, de er opstået i og med, hvordan menneskets hjerne fungerer. Så selvom vor hjerne ifølge neurologerne rent organisk ikke har ændret sig, siden vi begyndte at male tegn i huler, er der helt åbenbart alligevel sket noget. Dette ‘noget’ har ifølge kognitionsneurologien, som har fokus på bevidstheden, at gøre med måden, vi bruger den på. Der opstår nogle specielle muligheder for empati og inspiration, når vi ikke føler os truede. Forelæsningerne forsøger at se en sammenhæng mellem den en- 79 forelæsningsrækker Teologi kelte myte og tilstanden i den bevidsthed, som myten er opstået i. Vi kommer også til at drøfte, om det ser ud til, at mennesket evner at forny sig selv i ånden. 1. Urmyter 2. Græsk og nordisk mytologi 3. Gammeltestamentlige forestillinger i lyset af Kierkegaards kinesisbegreb 4. Nytestamentlig og buddhistisk mytologisering 5. Nutidens myter og logik City Campus City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Hvad vi ved og ikke ved om fedme Hold 1196: 5 onsdage 17.15-19 (5/9, 19/9, 3/10, 31/10, 21/11) Ved professor, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen, Københavns Universitet forelæsningsrækker Fordomme om fedme er meget udbredte, få er i tvivl om, at det blot drejer sig om, at man har spist for meget og rørt sig for lidt, og nu må de blot tage sig sammen og spise noget mindre og røre sig noget mere. Hvor svært kan det være? Sandheden er desværre, at vi ved meget mindre om fedme, end vi bryder os om at indrømme. Dykker man ned i problemerne, viser der sig den ene gåde efter den anden, og de er forskningens store udfordringer. Det er ikke enkelt at svare på, hvad fedme skyldes. Fedmeepidemien har udviklet sig højst overraskende. Generne betyder noget, men de andre årsager skal nok søges andre steder end i spise- og motionsvaner. At fedme er ledsaget af øget risiko for mange sygdomme og for tidlig død er uomtvisteligt, men er det fedmen som sådan, der er synderen? De fede er ofte kede af deres udseende, men hvilken rolle spiller psyken og samspillet med omgivelserne? 1. Hvad er fedme og hvad skyldes den? 2. Hvorfor og hvordan er fedme farlig? 4. Type 2 diabetes (TK) 5. Knogleskørhed (OLS) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Naturvidenskab ASTRONOMI ASTRONOMI – Universets første galakser Hold 1122: 5 mandage 19.15-21 (3/9, 24/9, 22/10, 12/11, 3/12) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sundhedsvidenskab 80 3. Er fedme et psykisk og socialt problem? 4. Hvordan har fedmeepidemien udviklet sig, og hvad betyder det? 5. En samlet teori for fedmen, årsager og følger SUNDHEDSVIDENSKAB – Sygdomme i de endokrine kirtler Hold 1197: 5 tirsdage 17.15-19 (30/10-27/11) Ved ledende overlæge, lektor Hans Perrild, Bispebjerg Hospital; overlæge, dr.med. Thure Krarup, Bispebjerg Hospital; overlæge, ph.d. Ane-Mette Zander, Bispebjerg Hospital; overlæge, ph.d. Birte Nygård, Herlev Hospital; overlæge, klinisk lektor, dr.med. Ole Lander Svendsen, Bispebjerg Hospital. Tilrettelægger: Hans Perrild Sygdomme i de endokrine kirtler er hyppigt forekommende i Danmark og rammer alle aldersgrupper. Der er mange årsager til dem, men fælles for alle er, at sygdomme opstår på grund af for meget eller for lidt hormonproduktion, eller at hormonerne har sværere ved at udøve deres effekt på grund af forandringer i vævene. Nogle sygdomme skyldes udefra kommende faktorer, og andre skyldes ændringer i immunsystemet. Det er også kendetegnende for sygdomme udløst af ændringer i de endokrine organer, at de er kroniske og dermed udløser et behov for vedvarende kontakt med sundhedsvæsenet. 1. Forhøjet stofskifte (HP) 2. For lavt stofskifte og knuder i skjoldbruskkirtlen (BN) 3. Type 1 diabetes (MZ) Ved professor Johan Fynbo, Københavns Universitet; postdoc Peter Laursen, Oscar Klein Centret, Stockholms Universitet; lektor Marianne Vestergaard, Københavns Universitet; lektor Lise Christensen, Københavns Universitet; lektor Max Stritzinger, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Michael Quaade/ Astronomisk Selskab Undersøgelser af de tidligste og fjerneste objekter i universet er helt essentielle for at forstå, hvordan galakserne er dannet, og hvilke forandringer de har gennemgået i tidens løb. Forelæsningerne vil se nærmere på, hvordan man kan observere galakserne, som de så ud for mere end 11 milliarder år siden. I meget fjerne galakser foregår ofte helt anderledes fysiske mekanismer end i nærmere objekter. Disse observationer viser, hvordan galakserne er opbygget, og hvordan de efterhånden er blevet til de galakser, vi ser i dag. 1. Lyman alpha-lyset: Et unikt vindue til de fjerneste galakser (PL) 2. Gammaglimt og de tidligste galakser (JF) 3. Kæmpe sorte huller, kvasarer og baby-galakser (MV) 4. Galakser set gennem gravitationelle linser (LC) 5. Faint galaxies identified via supernovae discoveries (på engelsk) (MS) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FYSIK BIOLOGI – Livets sprog: Fra det statiske til det dynamiske verdensbillede Hold 1123: 5 torsdage 17.15-19 (6/9-4/10) FYSIK – Nyt fra Niels Bohr International Academy Hold 1132: 5 torsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved lektor, ph.d. Johan G. Olsen, Københavns Universitet; lektor Christian Holmberg, Københavns Universitet; professor Anders Gorm Pedersen, DTU; Morten Ruhwald, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital; ph.d. Jesper Eugen-Olsen, Hvidovre Hospital. Tilrettelægger: Johan G. Olsen Forskning i molekylære og cellulære processer har altid været præget af et mekanisk verdensbillede. Levende processer kørte som en maskine og bestod af en masse enkeltdele. Detaljeret viden om disse enkeltdele sås som et redskab til at forstå helheden. Vi befinder os nu i en brydningstid, hvor dette statiske verdensbillede bliver fortrængt til fordel for et dynamisk og meget mere komplekst billede, der i langt højere grad afspejler den virkelighed, vi observerer. Forelæserne kommer fra forskellige grene af biologisk/biokemisk forskning, men har alle oplevet dette skift i løbet af deres virke. Forelæserne dækker forskning inden for bioinformatik, strukturel biokemi, genetik, immunologi og infektionssygdomme. 1. Evolutionsteorien: Fra arternes oprindelse til evolution af evolvabilitet (AGP) 2. Fra kugler og pinde til energilandskaber: Midt i et proteinmolekylært dogmeskift (JGO) 3. De molekylære krystalkugler (JEO) 4. Gen-doping (CH) 5. Vores flydende hukommelse (MR) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Ved postdoc Anders Tranberg, Københavns Universitet; professor Jeff Greensite; postdoc Ricardo Monteiro, Københavns Universitet; postdoc Martin Pessah, Københavns Universitet; professor Charles Marcus, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anders Tranberg Niels Bohr International Academy blev oprettet i 2007 som en forskningsenhed under Niels Bohr Instituttet, med det formål at tiltrække talentfulde unge forskere fra hele verden til Danmark. Forelæsningerne byder ligesom sidste år på fem forskellige forskere om fem forskellige emner indenfor moderne teoretisk fysik. Formålet er at give et indblik, i hvilke spørgsmål der netop nu optager frontforskningen, og hvilke idéer og indgangsvinkler der forfølges for at besvare dem. Fire af forelæsningerne foregår på engelsk. 1. Det meget tidlige univers (AT) 2. The Confinement of Quarks (JG) 3. Black Holes (RM) 4. A Universe of Discs; from Planets to Stars to Black Holes (MP) 5. Nano-technology (CM) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) GEOLOGI GEOLOGI – Jordskælv i geologisk sammenhæng Hold 1133: 7 torsdage 17.15-19 (25/10-6/12) Ved adjungeret statsseismolog Søren Gregersen Jordskælv er naturkatastrofer, der viser vældige geologiske bevægelser i jorden. Der er geologiske sammenhænge med vulkaner og tsunamier. Danmark er ikke nær så udsat som Stillehavsområdet, der omtales som ”Ring of fire”, men små jordskælv sker i Danmark. Optegnelserne af jordskælvssignaler på det globale net af seismografer bruges til to vigtige studiefelter: Hvad er de geologiske bevægelser og hvordan er jordens indre opbygget? Til sidst vil vi gennemgå, hvad jordskælvsforskerne gør for at komme frem mod en samfundsvigtig forudsigelse af jordskælv, hvilket er af enorm interesse for især japanere, amerikanere, men også mange andre. 1. Jordskælv, hvad er det? 2. Jordskælv, vulkaner og tsunamier 3. Jordskælv på kloden og nær Danmark 4. Jordskælv og anden geofysik og pladetektonik 5. Jordskælv og geodynamik i og omkring Danmark 6. Jordskælvsrystelsers oplysninger om jordens indre 7. Jordskælvsforudsigelse Nørre Campus 700 kr. (rabatpris: 650 kr.) TEKNOLOGI TEKNOLOGI – Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16 (4/9-2/10) Ved museumsinspektør, cand. phil. Boum Pyndiah, Nationalmuseet; museumsinspektør, cand.mag. Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet; museumsinspektør Johan P. V. Laustsen, Teknisk Museum; cand.scient. Laila Zwisler, DTU. Tilrettelægger: Laila Zwisler I det danske landbosamfund lavede mange mennesker det meste selv, men møller blev en vigtig specialiseret teknologi. Med industrialiseringen gik Danmark fra landbrugssamfundet til et industrielt velfærdssamfund. Danmark blev ”moderne”. Videnskab, teknologi og opfindelser blev centrale begreber i fortællingen om industrialisering og den moderne verden. I skyggen af en kold krig befolkedes det lille land af forbrugere og specialister. Forelæsningerne er omvisninger på forskellige lokaliteter med nedslag på 81 forelæsningsrækker BIOLOGI de aspekter af teknologihistorien, der arbejdes med på stedet. Udfordrende terræn og kulde påregnes. 1. Danske møller. Mødested: Frilandsmuseet, hovedindgangen på Kongevejen 100 (BP) 2. Industrikultur. Mødested: Brede Værk, I.C. Modewegs Vej (SLL) 3. Opfindelser, patenter og historiens nytte. Mødested: Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25 (JPVL) 4. Sehested og Sælen. Mødested: Sælen, Bradbænken, Nyholmen (LZ) 5. Danmarks Tekniske Universitets historie. Mødested: DTU, Cafeen, Bygning 306, Lyngby (LZ) 585 kr. TEKNOLOGI – Bæredygtig energi skal redde fremtidens klima Hold 1203: 10 tirsdage 19-20.45 (18/9-27/11) 82 forelæsningsrækker Ved vicedekan, ph.d. Hans Larsen, DTU; chefkonsulent Jørgen Lemming, DTU; institutdirektør, professor Kim DamJohansen, DTU; programleder Peter Sommer-Larsen, DTU; professor Jens Juul Rasmussen, DTU; programleder Bent Lauritzen, DTU; adjungeret professor Kim Pilegaard, DTU; institutdirektør, professor Søren Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl, DTU; postdoc Peter Vesborg, DTU; lektor Jesper Schramm, DTU; programleder Anders Troi, DTU. Tilrettelægger: cand.scient. Leif Sønderberg Petersen, DTU En bæredygtig udvikling på energiområdet betyder, at vi skal opfylde vores nuværende behov for energi uden at forstærke klimaændringerne og uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov for energi i fare. Fossile brændsler spiller en afgørende rolle for klimaændringerne. Hvordan kan vi bedst planlægge fremtidens energiforsyning med mindst mulig skadevirkning på klimaet og overgang til et samfund baseret på bæredygtig energi? Hvilke energiteknologier råder vi over nu, og hvad vil der dukke op i fremtiden? Langt de fleste af vores transportmidler drives af fossile brændsler, som udleder CO2 til atmosfæren. Hvad kan der gøres ved det? Fremtidens intelligente energisystem skal være opbygget radikalt anderledes for at kunne rumme store mængder vedvarende energi. For energisystemet skal også virke, når solen ikke skinner og vinden har lagt sig. 1. Energiforbrug og klimaændringer: Energibesparelser og omstilling af verdens energisystemer (HL) 2. Vindenergiens rolle i fremtidens bæredygtige energisystem (JL) 3. Ren og effektiv udnyttelse af fossile brændsler herunder muligheder for CO2-reduktion (KDJ) 4. Solenergi kan levere både strøm og varme til energisystemet (PSL) 5. Hvilken rolle vil kernekraft og fu sionsenergi få i fremtidens energisystem? (JJR, BL) 6. Bioenergi skal skaffe mere energi til verdens befolkning (KP) 7. Brændselsceller: Fremtidens effektive og klimavenlige kraftværker (SL) 8. Et bæredygtigt energisystem kræver at vi kan lagre energien (JR, PV) 9. Transport med mindre CO2 (JS) 10. Bæredygtige energisystemer skal være intelligente (AT) Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.) TEKNOLOGI – Nanoteknologi i hverdagen Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45 (20/9-1/11) Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla Vogel, DTU. Tilrettelægger: Peter Bøggild I medierne kan nanoteknologi nemt fremstå som noget futuristisk, fjernt og fantastisk. Der er ganske rigtigt mange spændende ideer, men teknologien er meget tættere på hverdagen, end de fleste tror. Historisk set har vore forfædre farvet keramik og glas med nanopartikler, og udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at lave smøremidler uden at ane noget om nanovidenskab. Det store gennembrud skete i slutningen af sidste århundrede, da man for alvor udviklede mikroskoper der gjorde det muligt at tage billeder af enkelte molekyler og atomer, og dette har gjort en kæmpe forskel – nu kan forskerne pludselig se, hvad de foretager sig. Det er dog ikke så mærkeligt, hvis man som borger bliver forvirret over de modstridende signaler: Nanoteknologi er det ene øjeblik en trussel mod sundheden, og det næste øjeblik skal den forbedre vores livskvalitet. Et lidt dybere kik på nanopartikler – både af den farlige og den helbredende slags – kan give et mere nuanceret billede. 1. ”Nanoscience show”: Hands-on oplevelse af nanoteknologi og fænomener (KM) 2. Nanosensorer til bakterier og bomber (AB) 3. Elektroniske plastre har styr på pulsen (EVT) 4. Nano/biosensorer: Et laboratorium på en mikrochip (WS) 5. Fantastiske overflader: I naturen og i laboratoriet (PB) 6. Nanopartikler i kroppen – på godt og ondt (TA, UV) Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Samfundsvidenskab Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen, Københavns Universitet og ph.d. Carsten Jensen Efter opstandene i 2011 står lederne i Mellemøstens demokratiserende lande overfor store valg. I Egypten skal islamister og militær kæmpe med forventninger og demografi, og Libyen skal starte næsten forfra. Vil de tilpasse sig USA og Europa som Tyrkiet, eller vil de udfordre verdensordenen som Iran? Vi ser også på de tilbageværende autoritære lederes nye situation. Vil de vælge en trinvis tilpasning til demokratiske normer som Marokko, eller tage chancen med et angreb på disse som i Syrien? Iran har hidtil satset på sit atomprogram, men hvordan går det med denne satsning? 1. Efter Det arabiske forår: Tilpasning eller isolation? (BH, CJ) 2. Egypten og Libyen: Islamister, militær og demokratisering (CJ) 3. Iran og Syrien: Atomprogram, udfordring og magtopgør (BH) 4. De arabiske kongedømmer: Olie, økonomisk liberalisering og små tiltag (CJ) 5. USA, Europa og det nye Mellemøsten (BH, CJ) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) SAMFUNDSVIDENSKAB – Globale udfordringer, globale trends Hold 1188: 6 onsdage 17.15-19 (24/10-28/11) Ved ph.d. Lau Blaxekjær, Københavns Universitet; ph.d. Bertel Teilfeldt Hansen, Københavns Universitet; ph.d. Hans Boas Dabelsteen, Københavns Universitet; lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen, Københavns Universitet; professor Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Merete Watt Boolsen Medierne har i de senere år beskæftiget sig en del med globale udfordringer og globale trends, men hvad handler det om? Hvad betyder det, hvilke perspektiver skimtes, og hvilke magtkampe foregår bag kulisserne? Forelæsningerne giver introduktioner til emnerne og indeholder forelæsernes egne bidrag til forskningen på feltet. I forelæsningerne diskuterer vi, hvordan vi kan forstå emnerne i dag i lyset af spændingsfeltet mellem teori, empiri og politik. Dels omhandler forelæsningerne diskussionen på det overordnede niveau og dels diskuteres specifikt klimapolitik og international politik, specielt (borger)krige. Vi kommer også ind på forholdet mellem religion og politik og ser på fundamentet for vores viden, og hvordan den i høj grad beror på de samfundsvidenskabelige metoder, vi anvender. 1. Globaliseringens politiske, økonomiske og kulturelle udfordringer (LBK) 2. Klimapolitik (LB) 3. Forudsig den næste borgerkrig (BTH) 4. Forholdet mellem religion og politik (HBD) 5. Hvordan ved vi det, vi siger, vi ved – og er det sandt? (MWB) 6. Er globaliseringen en udfordring? (LBK) City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) SAMFUNDSVIDENSKAB – EU i krise Hold 1189: 5 tirsdage 17.15-19 (30/10-27/11) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol. Hans Branner Kriserne er over os, og ikke mindst EU’s krise har vi hørt meget om i de seneste år. De fem forelæsninger søger at gå bag om krisen og fokusere på dens videre perspektiver: EU’s og euroens fremtid, truslerne mod demokratiet, og Europas muligheder i en verden under stærk forandring. Der indledes med en oversigt over den udvikling mod et stadig tættere og mere omfattende samarbejde, der har karakteriseret for- holdet mellem de europæiske stater efter 2. verdenskrig. I forlængelse heraf belyses den nuværende krise med en gennemgang af dens økonomiske, sociale og politiske aspekter. Sammen med diskussionen af de demokratiske udfordringer og Europas reducerede magtstilling lægger forelæsningerne overordnet set op til at besvare spørgsmålet: Står vi i dag ved et afgørende vendepunkt i EU’s og dermed Europas historie? Meget tyder på at svaret er bekræftende. 1. Det politiske Europas forvandling efter 1945 2. EU i 2010’erne: Opløsning eller ny begyndelse? 3. Eurokrisen: Baggrund, løsninger og perspektiver 4. Hvor truet er det europæiske demokrati? 5. EU’s marginalisering i en ny verdensorden Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI – Ind i fortællingernes verden Hold 1118: 5 onsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk Folkemindesamling; mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk Folkemindesamling Fortællinger har til alle tider kunnet føre fortælleren og tilhørerne ad stier til fantasiens verden såvel som til eftertænksomhedens rum og genkendelsens og erkendelsens glæde eller forbløffelse. Forelæsningsrækken vil belyse fortællingernes varierede verdener, som de kommer til udtryk i store 83 forelæsningsrækker SAMFUNDSVIDENSKAB – Mellemøstens udfordringer efter Det arabiske forår Hold 1187: 5 tirsdage 19.15-21 (23/10-20/11) og små historier, sang, dans og billeder fra middelalderen og op til i dag. Den gennemgående tråd vil være fortællingernes betydning for den enkelte og for fællesskabet. Forelæsningsrækken ser på, hvorfor middelalderens og renæssancens fortællinger vendte op og ned på alting, og hvordan fortællinger kan give os et indblik i fortællernes livssyn i 1800-tallet. Lyd- og videooptagelser fra anden halvdel af 1900-tallet giver mulighed for et unikt indblik i ”det fortællende sangudtryk”, og hvad der sker, når man synger til dans. 1. Introduktion til fortællingernes verden og rundvisning i Dansk Folkemindesamling (LA) 2. Fortælling som frirum i nutiden (LA) 3. Evald Tang Kristensens fortællere (LHH) 4. Sang og dans som fortælling (LHH) 5. Den bagvendte vise og den omvendte verden (LHH) Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 K ordren om samarbejde med besættelsesmagten. Efter den 29. august 1943 ophørte regeringen med at fungere. Samarbejdspolitikken blev videreført af embedsmænd uden egentligt folkeligt mandat, indtil tyskerne opløste dansk politi den 19. september 1944. Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte genopstillingen af politiet med alle de vanskeligheder dét gav, ikke mindst et retsopgør. 1. Den 9. april 1940 og samarbejdspolitikken 2. Den 21. juni 1941 og kommunistinterneringen 3. Den 29. august 1943 og augustoprøret 4. Den 19. september 1944 og opløsningen af politiet 5. Den 5. maj 1945 og retsopgøret Politihistorisk Museum, Fælledvej 20, 2200 N 535 kr. ( rabatpris: 485 kr.) 500 kr. Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) JURA 84 forelæsningsrækker JURA – Dansk politi under tysk besættelse Hold 1170: 5 onsdage 14.15-16 (24/10-21/11) Ved tidl. kriminalassistent Frank Bøgh og professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af dets medvirken ved interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen. Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestidshistorie nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad besættelsen betød for den enkelte politiansatte og dennes håndtering af erkegaards eksistentielle tænkning. Særlig indenfor den humanistisk-eksistentielle psykologi, hvor hans indflydelse allerede tydeligt kan læses. Forelæsningernes formål er at vise Søren Kierkegaards forfatterskabs dybe anvendelighed indenfor den terapeutiske kliniske praksis. Med udgangspunkt i forelæserens egen terapeutiske praksis vil centrale temaer og problematikker fra det terapeutiske rum blive gjort til genstand for Søren Kierkegaards psykologiske indsigter og dialektiske metode, med inddragelse af og i diskussion med teoretiske og metodiske hovedanskuelser indenfor den psykoterapeutiske tradition. 1. Klient-terapeut forholdet: Forudsætninger for ”al sand hjælpekunst” 2. Samtalens dialektik: Mødet med ”den anden” i det terapeutiske rum 3. Om at blive sig selv i en familie: Tilknytningens og adskillelsens psykologi 4. Parforholdets dialektik: Om at se sig selv i den anden 5. Forandringens paradoks: Om at blive den man allerede er ØKONOMI ØKONOMI – Samfundsøkonomi på en skrøbelig planet Hold 1205: 5 onsdage 17.15-19 (12/9-10/10) PSYKOLOGI PSYKOLOGI – Om at lære at ængstes: Kierkegaardske perspektiver på terapeutisk praksis Hold 1184: 5 tirsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.mag. Martin Spanner Neubauer Der er stor inspiration at hente for anvendt klinisk psykologi i Søren Ki- Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet; professor, mag.scient.soc. Heine Andersen, Københavns Universitet; professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen, Roskilde Universitet; cand.scient., mpp Lars Josephsen. Gæst: adm. direktør Lars Pehrson, Merkur Andelskasse. Tilrettelæggelse: Jesper Jespersen og Lars Josephsen Forelæsningerne gennemgår centrale argumenter i debatten om, hvorvidt markedsøkonomisk organisering kan forenes med de globale økologiske rammer. Kan markedsøkonomien indrettes med henblik på en overordnet hensyntagen til, at vi bor på en skrø- Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE IDÉHISTORIE – Preussen: Myte og virkelighed Hold 1169: 5 onsdage 12.15-14 (5/9-3/10) Ved BA Claus Christoffersen Preussen var i århundreder Danmarks nabo mod syd. Og efter 1864 blev Preussen det modbillede, vi forstod os selv ud fra: Preussen var kadaverdisciplin, militarisme og reaktion – og vi var alt det modsatte. I 1947 opløste de allierede besættelsesmagter Preussen, og derefter var Preussen i mange år ikke blot glemt, men i Tyskland direkte tabu. De seneste årtier er interessen for denne vigtige stat i Europas historie imidlertid blomstret op igen. Og med den nye interesse har billedet af Preussen ændret sig: Preussen er måske nok disciplin, militarisme, streng arbejdsmoral og reaktion, men Preussen er også nordeuropæisk oplysning, tolerance, industrialisering og modernitet. Forelæsningsrækken vil fokusere på de tanker, der er dominerende i den preussiske stat fra 1701-1918. For Preussen er netop som stat sammensat og modsætningsfyldt – og derfor en nærmere undersøgelse værd. 1. Fra kurfyrstendømmet Brandenburg til kongeriget Preussen 2. Soldaterkongen: Disciplin, pietisme og religiøs tolerance 3. Frederik den Store: Erobringskrige og oplysning 4. Romantik, nationalisme og reaktion 5. Kejserriget: Bismarck, industrialisering og modernitet City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE – Heideggers værenshistorie og historien om vestens ”værensglemsel” Hold 1220: 5 onsdage 10.15-12 (5/9-3/10) Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte Eskildsen Martin Heidegger (1889-1976) hører til det 20. århundredes mest indflydelsesrige og kontroversielle filosoffer. Ifølge Heidegger kan den moderne tid karakteriseres som ”meningsløshedens tidsalder”, fordi mennesket ikke længere er integreret i verden. I antikkens Grækenland mente Heidegger at kunne iagttage en meget intens erfaring af det, han kalder ”væren”, som udgjorde en meningsfuld kontrast til det moderne menneskes opfattelse af sig selv, som behersker og forbruger af verden. Hvor antikkens menneske levede i bevidstheden om værens overmagt og fylde, er vejen til erfaringen af væren lukket for det menneske, der forsøger at gøre sig til herre over verden. Forelæsningerne vil give et overblik over, hvordan Heidegger så den såkaldte ”værensglemsel” komme til udtryk på forskellige måder op gennem historien, samt hvorledes han, med indimellem meget kontroversielle metoder, ville genskabe den meningsfulde erfaring af væren. 1. Heidegger og spørgsmålet om værens mening 2. Heidegger og tænkningens historie 3. Heidegger og kristendommens historie 4. Heidegger og nationalsocialismen 5. Heidegger og kunsten Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Filosofi FILOSOFI – Kulturkampe i danmarkshistorien Hold 1130: 5 mandage 17.15-19 (3/9-1/10) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Ånd er magt, og siden demokratiets indførelse har der været kamp om at definere og præge den offentlige mening og derigennem udviklingen i samfundet. Hver ny generation har typisk sine idéer, som den vil have anerkendt som konsensus. Nogle gange skal der provokationer til for at få slået hul på en etableret konsensus og få skabt en ny tidsånd. Den nye tidsånd skaber typisk en ny retorik, som ofte sker ved karikaturer af det etablerede og for at skabe forståelse for den nye tids idéer. Eksempelvis blev bønderne skældt ud af den nationalliberale Carl Ploug, redaktør af Fædrelandet, som kaldte dem nikkedukker, undermålere, kanaljer, dumrianer og vindbøjtler, en perfiditet der aldrig er overgået i dansk presse. Forelæsningerne vil med eksempler belyse, hvad en tidsånd er, og hvorfor 85 forelæsningsrækker belig planet med begrænsede ressourcer og en stigende befolkning? Markedets mekanismer er ofte velegnede til at samordne produktion og forbrug, men de kan ikke sikre en retfærdig indkomstfordeling på nationalt og internationalt plan. Desuden er markedet blindt over for naturgrundlagets begrænsninger. Forelæsningerne kommer ind på, at et ureguleret markedsøkonomisk system har en række iboende systemiske svagheder, der indebærer risiko for ustabilitet og tilbagevendende økonomiske og økologiske kriser. Gennem de seneste årtier har der været et stigende antal finansielle kriser, hvis afledte virkninger har begrænset det realøkonomiske råderum og dermed også svækket mulighederne for at tilgodese de økologiske hensyn. En række finansielle institutioner er gået fra at udøve samfundsunderstøttende aktiviteter til i varierende grad at udfordre demokratisk funderede politiske beslutningsprocesser. 1. Udbud og efterspørgsel. Langtidsholdbar anvendelse af knappe ressourcer (NK) 2. Bankernes samfundsmæssige rolle. Forskellige forretningsmodeller for banker, finansøkonomi og realøkonomi (LP) 3. Fordeling af goder i samfundet. Retfærdighed og etik mellem mennesker, nationer og generationer (HA) 4. Global økologisk økonomi. Grøn teknologi, grøn økonomi og bæredygtig udvikling (LJ) 5. Makroøkonomi i dag. Gældskriser, arbejdsløshed og vækst i et globalt perspektiv (JJ) ligheder i de to tænkeres værker. Trods markante forskelle har deres tænkning en række fællestræk. Vi begiver os ind i de to tænkeres verden med henblik på at opnå en større forståelse af deres filosofiske betydning og kompleksitet. Vi vil bl.a. behandle kierkegaardske temaer som gudsforhold, etik, paradokser, tænkningens umulighed, frihed og valg. Nietzschianske temaer som overmennesket, viljen til magt, at filosofere med hammeren, den evige genkomst. Hvilken aktualitet har deres tænkning i dag, og hvad kan de lære os om vores samtid og os selv? City Campus 86 forelæsningsrækker den kan udøve magt over sindene. En ny idé begynder ofte som kontroversiel og ekstrem, før den senere accepteres og bliver til en del af den offentlige mening. 1. Carl Plougs agitation for nationalliberalismen 2. Viggo Hørups opgør med nationalliberalismen 3. Poul Henningsen og kulturradikalismen 4. Ungdomsoprørere og skattenægtere i velfærdsstaten 5. Kulturkampen under Anders Fogh Rasmussen City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FILOSOFI – Med Kierkegaard og Nietzsche i porten til vores tid Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved ekstern lektor, cand.mag. Malene Trock Hempler, CBS Kierkegaard er kendt som troens tænker. Nietzsche er kendt for at erklære Gud død og bliver betragtet som repræsentant for indvarslingen af det moderne og sekulariserede samfund. Begge er kendt for de litterære grebs betydning for det filosofiske indhold. Forelæsningsrækken ser på forskelle og 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FILOSOFI – Klimaforandringer og etik: Hvad bør vi gøre? Hold 1216: 5 mandage 15.15-17 (3/9-1/10) Ved lektor, ph.d. Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet; professor, dr.phil. Jesper Ryberg, Roskilde Universitet; professor, dr.phil. Kasper Lippert-Rasmussen, Aarhus Universitet; lektor, ph.d. Sune Lægaard, Roskilde Universitet; ekstern lektor, ph.d. Frej Klem Thomasen, Roskilde Universitet. Tilrettelægger: Thomas Søbirk Petersen Klimaforandringerne i de kommende generationer kommer til at stille store udfordringer og ikke mindst nye krav til, hvordan vi som mennesker bør indrette os på kloden. Ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringerne, noget andet er, hvad vi, etisk set, bør gøre i lyset af disse kendsgerninger. Ifølge WHO mister 150.000 mennesker hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og skovbrande; mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme, som f.eks. malaria, til områder der ikke tidligere var ramt af malaria. Vores generations passivitet, i forhold til menneskeskabte såvel som ikke menneskeskabte klimaforandringer, kan føre til, at flere hundrede millioner mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard. Og selvom det ikke skulle gå så galt, er udsigterne skræmmende. Hvordan skal vi, etisk og moralsk, forholde os til disse udfordringer? Deltagerne bedes købe/låne: Klima og etik, af T.S. Petersen & J. Ryberg (red.), Roskilde Universitetsforlag, 2011. 1. Hvad kan og bør du gøre? Om individuelt og kollektivt ansvar for klimaforandringer (FKT) 2. I hvilken udstrækning har vi et moralsk ansvar overfor udviklingslandene og fremtidige generationer? (TSP) 3. Hvordan bør klimabyrden fordeles? (KLR) 4. Har klimaflygtninge ret til at få tildelt nye landområder? (SL) 5. Er det demokratiske system dueligt med hensyn til at forhindre negative effekter af klimaændringer? (JR) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kunsthistorie KUNSTHISTORIE – Modens kultur og æstetik Hold 1171: 5 onsdage 16.15-18 (5/9-3/10) Ved ph.d., cand.mag. Marie Riegels Melchior, Designmuseum Danmark; adjunkt, ph.d., cand.mag. Maria Mackinney-Valentin; museumsinspektør, cand.mag. Kirsten Toftegaard, Designmuseum Danmark; cand.mag. Nikolina OlsenRule, Designmuseum Danmark; lektor, ph.d., cand.scient. Lise Skov, CBS. Tilrettelægger: Marie Riegels Melchior Forelæsningsrækken sætter modens verden i perspektiv gennem ny dansk modeforskning. Forelæsningerne indfører i modens kultur og æstetik med et dansk fortegn i perioden det 20.-21. århundrede. Tematisk sættes fokus på, da ”dansk mode” blev moderne, og danske modedesignere blev ledende i at klæde danskerne moderigtigt på; den danske pelsindustri i udvikling fra råvare til eksklusivt, etisk bevidst mode; hvordan Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 K 754 kr. (rabatpris: 704 kr.) KUNSTHISTORIE – Indisk samtidskultur på ARKEN: Religion, kunst, mode, film og litteratur Hold 1173: 5 tirsdage 15.15-17 (11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 23/10) Ved cand.mag. Thomas Sehested; lektor, ph.d. Peter B. Andersen, Københavns Universitet; ph.d. Janne Meier, CBS; ph.d., overinspektør Stine Høholt, ARKEN. Gæst: programredaktør Niklas K. Engstrøm, CPH:DOX. Tilrettelægger: Thomas Sehested Hvad rører sig i Indien lige nu? Hvor er samfundet på vej hen? Hvad drømmer de om? På ARKEN kan man opleve to store udstillinger om det moderne Indien og præsenteres for de mest spændende og innovative indiske kunstnere og designere. Forelæsningerne tager udgangspunkt i ARKEN’s omfattende arbejde med udstillingerne og giver et nuanceret indblik i det indiske sam- fund og den hastige forandring, som det undergår set igennem det kreative indiske miljøs øjne. Vi diskuterer samfundet og religionen i det moderne Indien, kunsten foldes ud og diskuteres i forhold til globale kulturteorier, vi dykker ned i beklædningens betydning i Indien og ser på, hvordan unge designere forholder sig til traditionen, og vi lader os rive ind i den nyere indiske dokumentarfilms udfordrende verden. 1. Et uforanderligt land i hastig forvandling (TS) 2. Religion i det moderne Indien (PBA) 3. Indisk mode mellem tradition og nyskabelse (JM) 4. Udstillingen India: Art Now og globaliseringens kulturteorier (SH) 5. CPH:DOX / Indisk dokumentarfilm (NE) ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj 745 kr. (rabatpris: 695 kr.) KUNSTHISTORIE – Ny kunst i kirkerne Hold 1174: 5 tirsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved museumsinspektør, ph.d. Lene Bøgh Rønberg, KØS; mag.art. Christina Stenka Hellfach, KØS; mag.art. Anna Manly, KØS; lektor, cand.theol., cand.mag. Birgitte Bech, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Lene Bøgh Rønberg Forelæsningerne stiller skarpt på Danmarks skelsættende nye kirkeudsmykninger og udfolder de vigtige debatter om samtidskunst og kirke, der knytter sig til dem. Fra cobrakunstneren CarlHenning Pedersens ”flyvende smølfer” i Ribe Domkirke til helt nye værker som Øivind Nygårds gennembrudte altervæg, der ligner et flugtforsøg fra fængselskirken i Horsens, og internationale eksempler som tyske Gerhard Richters vindue i domkirken i Køln, der også har været anledning til ophedede diskus sioner. I forbindelse med udstillingen Giv os i dag. Når kunsten går i kirke på KØS og i udvalgte kirker landet over går vi bag om udsmykninger, som med deres publikumsinddragende, provoke- rende og til tider helt private udsagn har revitaliseret kirkekunsten og udfordret folks forventninger til en kunst, der traditionelt set har handlet om evangeliet. Forelæsningerne folder det store spektrum af ny kirkekunst ud og viser en mængde fantastiske og tankevækkende eksempler på kunstværker i samspil med landets enestående kirkerum. 1. Introduktion til Når kunsten går i kirke og de spørgsmål, udstillingen sætter fokus på (LBR) 2. Introduktion til udstillingens midlertidige kunstprojekter i udvalgte kirker i Køge, København, Odense, Ålborg, Ribe og Lemvig (CSH) 3. Den traditionstro og den personlige billedverden: Motivforvandlinger i den nye kirkekunst (BB) 4. De tidlige moderne udsmykninger i danske kirker og debatterne omkring dem (AM) 5. Nye publikumsinddragende og kritiske strategier i kirkekunsten (AM) KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum, 4600 Køge 710 kr. (rabatpris: 660 kr.) KUNSTHISTORIE – Se Sorø – se kunsten: Fra guldalderen til nutiden Hold 1175: 1 lørdag 11.00-16 (15/9) Hold 1176: 1 lørdag 11.00-16 (29/9) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Sorø, der har rødder helt tilbage til 1100-tallet, er en by, der altid har været centreret om viden og uddannelse. Først med et stort kloster, og efterfølgende med en række skoler og et akademi. Sorø Kunstmuseum, der har til huse i et klassicistisk borgerhus fra 1832, er netop blevet udvidet med en meget 87 forelæsningsrækker forskellige protestbevægelser inden for kunsthåndværket har påvirket modebilledet samtidig med at være feltets skarpe kritiker; hvordan trendmekanismer og stil i det 20. århundrede har ændret sig; og endelig avantgardismen inden for internationalt og dansk modedesign og dets betydning på performancekunstscenen på tærsklen til det 21. århundrede. Alle forelæsere har bidraget til en eller begge af bogudgivelserne: Snit. Industrialismens tøj i Danmark (Museum Tusculanums Forlag, 2011) og Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik (Forlaget Vandkunsten, 2011). 1. Da dansk mode blev moderne: Modens verden fra et dansk perspektiv (MRM) 2. Trendmekanismer og stil: Er den gode smag blevet hjemløs? (MMV) 3. Protest: Kunsthåndværkertøj og beklædningskunst når moden er for meget og noget andet nyt må til (KTO) 4. Samtidsmoden som performancekunst (NOR) 5. Mode og etik: Dansk pelsindustri med og mod hårene (LS) vellykket tilbygning, og museets samling giver et overblik over dansk kunsts historie fra Abildgaard over E ckersberg og Skovgaard til nutiden. Rundvisningen på Sorø Kunstmuseum afsluttes med en introduktion til museets store samling af russiske ikoner. På det lokalhistoriske museum, der har til huse i et bindingsværkshus fra 1625, kan man se eksempler på Lucie Ingemanns malerier, som repræsenterer det tidligste af danske kvinders malerier. Dagen afsluttes med et besøg på Sorø Akademi, som er bygget af Peder Malling, samme arkitekt som Københavns Universitetets hovedbygning. Den velbevarede bygning rummer pompejanske dekorationer af maleren Georg Hilker, tidens mest efterspurgte interiørmaler. Deltagerne sørger selv for transport og entré til Sorø Museum. Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø ster materialet et spændende lys over fortidige identiteter og sætter dermed en sekulariseret nutid i relief. Forelæsningsrækken afrundes med en ekskursion til udvalgte københavnske kirker. 1. Introduktion – hvad er et gravminde? 2. Renæssancens og barokkens gravminder 3. Kongelig, adelig og borgerlig iscenesættelse 4. Personlig og kollektiv erindring 5. Gravkunst og sekularisering Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde 500 kr. MUSIKVIDENSKAB – Mød musikken Hold 1183: 10 mandage 17.15-19 (se nedenstående datoer) 350 kr. Ved cand.mag. Knud Ketting; organist, ph.d. Eva Maria Jensen; lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns Universitet; organist, cand.mag. Michael Garnæs. Tilrettelægger: Eva Maria Jensen KUNSTHISTORIE – Dansk gravkunst og dens betydninger Hold 1177: 5 onsdage 17.15-19 (24/10-21/11) 88 forelæsningsrækker Ved museumsinspektør, cand.mag. Rikke Garfield Lagersted-Olsen, Bakkehusmuseet De danske kirker er fyldt med gravkunst: på vægge, i gulve og i gravkapeller. Gravminder er ikke blot interessante som kunsthistoriske genstande, men vidner gennem inskriptioner, billeder og form også om deres funktion i de kirkelige rum. De afspejler det enkelte individs selvforståelse, men fortæller også bredere om sociale, kulturelle og religiøse forhold. Interessant er tillige spørgsmålet, hvem de mange gravminder er rejst for – de døde eller de levende? I deres relation til de efterladte/den nutidige betragter kommer fænomener som iscenesættelse og erindring i fokus. I forelæsningerne lægges der især vægt på renæssancens og barokkens epitafier og gravmæler. Vi undersøger de forskellige udformninger og kvaliteter samt de religiøse, sociale og rumlige kontekster, de indgår i. Tilsammen ka- religiøs musik ikke nødvendigvis var led i en liturgisk sammenhæng, men også hørte hjemme i koncertsalene. Vi ser på de historiske forudsætninger for udformningen af dødsmessen i katolsk regi og kaster også et blik på udviklingen efter Verdi. Forelæsningsrækken knytter sig til en opførelse af Verdis Requiem i Roskilde Domkirke den 5. november, men kan også anbefales af interesserede, der ikke skal til selve koncerten. 1. Requiets historie (EMJ) 2. Død og evighed i musikken (EMJ) 3. Verdis Requiem: Tilblivelsen (KK) 4. Verdis Requiem: En gennemgang (KK) 5. Requier efter Verdi (EMJ, KK) Musik, film og teater MUSIKVIDENSKAB MUSIKVIDENSKAB – Rundt om Verdis Requiem Hold 1182: 5 torsdage 19.15-21 (4/10- 8/11) Ved organist, ph.d. Eva Marie Jensen og cand.mag. Knud Ketting Man har kaldt Verdis Requiem for en religiøs opera. Men i virkeligheden bygger Verdi her, ud fra sine personlige forudsætninger, videre på en lang tradition for dødsmesser. Værket indskriver sig i en tendens, der blev mere og mere åbenlys i løbet af 1800-tallet: At Forelæsningsrækken knytter sig til koncerter med Sjællands Symfoniorkester (Copenhagen Phil). Vi gennemgår værkerne om mandagen i samme uge, som koncerten finder sted. De enkelte værker bliver behandlet med hensyn til form, placering i den musikhistoriske sammenhæng og tekniske problemer, der kan knytte sig til værkets opførelsespraksis. 24/9 – Pernille Sejlund: Bubbles; Carl Nielsen, violinkoncert; Beethoven: 7. symfoni (KK) 1/10 – Benjamin Britten: War Requiem (EMJ) 22/10 – Béla Bartók: Braschkoncert; Sjostakovitj: 5. symfoni (MF) 29/10 – Strauss: Don Juan; Tjajkovskij: Francesca da Rimini, Frederik Österling: Akkordeon-koncert (EMJ) 5/11 – Beethoven: Klaverkoncert nr. 3, Béla Bartók: Koncert for orkester (MG) 12/11 – Beethoven: 3. symfoni, Eroica; Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.) FILMVIDENSKAB FILMVIDENSKAB – Historien og filmen Hold 1125: 5 mandage 14.15-16 (29/10-26/11) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet Film og tv er i dag de største historiefortællere. For de fleste moderne mennesker kommer kendskabet til historien fra disse medier, snarere end gennem skoleundervisningen. Direkte eller via video, DVD og internet formidler de levende billeder spændende begivenheder i fortiden. Samtidig formidler film og tv opfattelser af fortiden, som politiske ledere ofte har forsøgt at styre. De levende billeder er dermed ikke blot blevet en kilde til fængslende underholdning, men også en kampplads for politiske holdninger. Forelæsningsrækken vil fokusere på fem særlig betydningsfulde historiske film fra 1900-tallet, som alle på en eller anden måde behandler temaet ”en nations fødsel”, og alle forholder sig ret frit i forhold til flere historiske detaljer: 1. En nations fødsel (Griffith, USA, 1915) 2. Oktober (Eisenstein, Sovjetunionen, 1928) 3. Den store Konge (Harlan, Tyskland, 1942) 4. Henry V (Olivier, England, 1944) 5. Sissi, den unge kejserinde (Marischka, Tyskland/Østrig, 1956) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEATERVIDENSKAB TEATERVIDENSKAB – Billedet af Tyrken Hold 1124: 5 torsdage 17.15-19 (1/11-29/11) FILMVIDENSKAB – Fra postfeministisk romance til tøsefilm Hold 1129: 5 onsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved ph.d., mag.art. Vibeke Pedersen, Københavns Universitet Tøsefilm er en ny betegnelse for film henvendt til det kvindelige publikum. Tidligere talte man om damefilm og tårepersere. Filmene er ikke feministiske i betydningen 70’er-feministiske, men snarere post-feministiske. Retten til uddannelse og arbejde udenfor hjemmet er blevet en selvfølge fra 80’erne og frem, men der er stadig problemer med at ”få det hele”, dvs. både karriere, kærlighed og familie. Tøsefilmen har været kritiseret for at fokusere på romancen og det heteroseksuelle parforhold, og heltinderne for at være sygeligt optaget af shopping og udseende. Men mange tøsefilm underkaster romancen en distanceret og ironisk behandling og har et reflekteret forhold til forbrug. Det gælder allerede Pretty Woman (1990). Nogle tøsefilm har reaktionære tendenser, idet heltinden opgiver karrieren til fordel for kærligheden, som fx i View from the Top (2003). Men de bedste tøsefilm giver et tankevækkende indblik i yngre kvinders aktuelle livssituation. 1. Postfeministisk romance: Pretty Woman (1990), Bridget Jones’ Dagbog (2001) 2. Backlash: Fatal Attraction (1987), View from the Top (2003) og Sweet Home Alabama (2002) 3. Karrierekvinden: Djævelen går i Prada (2006) 4. Sex and the City-filmene (2008 + 2010) 5. Drengehumor: Bridesmaids (2011) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Ved mag.art. Steffen Heiberg; ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen; lektor, dr.phil. Bent Holm, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Jens Hesselager, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Bent Holm Tyrkiet spiller en tiltagende rolle på den aktuelle internationale scene. Konfrontationen af kulturer bliver stadigt mere nærværende. Den fjerne verden og fortid rykker hele tiden nærmere. Forelæsningerne fokuserer på billedet og iscenesættelsen af figuren Tyrken i perspektiv af en række historiske omstændigheder og kunstneriske udtryksformer. Sådanne kulturelle konfrontationer og relationer har i vidt omfang været undereksponeret i historieskrivningen, men rummer i sig selv en række farverige historier, som tilmed uddyber forståelsen af vore dages storpolitiske drama 1. Osmannerriget i konfrontation med Vesteuropa (SH) 2. Tyrken i billedkunsten (MBR) 3. Tyrken i ritualer og ceremonier (BH) 4. Tyrken i musik og opera (JH) 5. Tyrken på scenen (BH) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 89 forelæsningsrækker Franz Schmidt: Variationer over et tema af Beethoven (MG) 18/2-2013 – Kurt Weill: Die sieben Todsünden; Haydn, Symfoni nr. 95 (MF) 11/3 – C.F.E. Hornemann: Gurre suite; Benjamin de Murashkin: Koncert for Basun og Orkester; Jean Sibelius: 5. symfoni (KK) 18/3 – Jean Sibelius: Violinkoncert; Rachmaninov: 1. symfoni (KK) 15/4 – Gustav Mahler: 6. symfoni (EMJ) TEATERVIDENSKAB – Tre premierer på Det Kongelige Teater Hold 1126: 6 onsdage 12.15-14 (26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 28/11, 5/12) Ved cand.phil., dramaturg Birgitte Hesselaa. Gæster: Rune David Grue og Emmet Feigenberg 90 forelæsningsrækker Efterårets premierer i Skuespilhuset byder på Shakespeares Macbeth, et vældigt, klassisk drama opført på en lille scene, i Det Røde Rum af det vitale, unge ensemble af samme navn. Rune David Grue, en af Det Røde Rums faste instruktører, fortæller om tankerne bag forestillingen og arbejdet med opsætningen. Med Thomas Vinterbergs og Mogens Rukovs lystspil Kollektivet på Store Scene er vi tilbage i 70’ernes kollektivliv fuldt af små og store private og politiske trakasserier. Ur-premieren på Burgtheater i Wien, en triumf for Vinterberg/Rukov, blev kaldt en komedie af ædleste boulevard-aftapning. Emmet Feigenberg instruerer og fortæller om arbejdet med opsætningen. Med Flauberts berømte roman-klassiker, Madame Bovary, er vi tilbage i Det Røde Rum, hvor Elisa Kragerup, ensemblets anden faste instruktør, instruerer en tysk dramatisering af romanen og fortæller om arbejdet bag forestillingen. 1. Macbeth. Teksten (BH) 2. Macbeth. Forestillingen. (BH/RDG) 3. Kollektivet. Teksten (BH) 4. Kollektivet. Forestillingen (BH/EF) 5. Madame Bovary. Teksten (BH). 6. Madame Bovary. Forestillingen (BH/EK) Skifter mellem Det Røde Rum, Lille Scene og Foyer. Mødested første gang: Det Røde Rum 810 kr. (rabatpris: 710 kr.) TEATERVIDENSKAB – Rituel iscenesættelse fra middelalder til romantik: Djævle, hekse og dæmoner – mellem skræk og fascination Hold 1127: 5 torsdage 19.15-21 (13/9-11/10) Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet; dr.theol. Bent Flemming Nielsen, Københavns Universitet; lektor, dr.phil. Bent Holm, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen, Københavns Universitet; lektor Aksel Haaning, Roskilde Universitet. Tilrettelægger: Bent Holm Forelæsningsrækken er en videreførelse af forrige års undervisning om rituel iscenesættelse fra bronzealder til kristendom. Det sætter fokus på de spektakulære praksisser, der har præget de religiøse ritualer og billeddannelser i vor egen historie med henblik på at forstå dem i en større kulturel sammenhæng – i vekselvirkningen mellem de iscenesatte kropslige udfoldelser, der giver ritualet dets særlige virkekraft, og billedliggørelsen af kræfter, som forstås som farlige, fremmede, onde og truende. De rituelle og visuelle gestaltninger er i vekslende grad genstand for rædsel og fascination. 1. Middelalderen: Ritual og iscenesættelse, krop og dæmoni (SK) 2. Reformationen: Den splittede kirke, den splittede billeddannelse (BFN) 3. Tidligt moderne tid: Hekseprocesser og elimineringen af det onde (SOJ) 4. Renæssance og barok: Kronings ritualer og magtiscenesættelser (BH) 5. Romantikkens tid: Fascinationen af “det gotiske” Sankt Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K 625 kr. (rabatpris: 575 kr.) TEATERVIDENSKAB – Dansk teaterkultur: Aktuelle brændpunkter Hold 1128: 5 tirsdage 15.15-17.00 (25/9-30/10) Ved lektor Erik Exe Christensen, Aarhus Universitet; forskningsbibliotekar Alette Scavenius, Det Kongelige Bibliotek; tidl. leder Erling Larsen, CafeTeatret; BA, produktionsleder Laura Ramberg, CafeTeatret; seniorforsker Knud Arne Jürgensen; ekstern lektor, cand.mag. Anne Middelboe Christensen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: cand.mag. Peter Christensen Teilmann, Teatermuseet i Hofteatret Den institutionelle danske teaterkultur er ofte i mediernes og kritikernes søge- lys. Ofte handler det om skandaler på de indre linjer (fx ledelseskriser) såvel som de ydre linjer (fx CaféTeatrets dramatisering af Breivik-sagen fra Oslo). Forelæsningerne graver dybere ned i nutiden og længere tilbage i historien for at vise, hvor aktuel, vedkommende, mangeartet og spændende dansk teaterkunst og -kultur er i disse år, og hvordan og hvorfor – set fra såvel forskerens, praktikerens som kritikerens vinkel. Forelæserne har mange års erfaring med både den klassiske og den moderne teaterkultur – og med at fortælle om det. Til de fleste forelæsninger knyttes aktuelle bogudgivelser og små installationsudstillinger i Teatermuseet i Hofteatret, foruden tekster og andet materiale på www.teaterogkultur.dk. I forbindelse med forelæsningerne kan kursisterne frit besøge Teatermuseet i Hofteatrets udstillinger, hvoraf en del direkte relaterer til forelæsningerne. 1. OdinTeatret: Det globale i det lokale (EEC) 2. Danske teatre: Bygninger og barrierer (AS) 3. I dialog med samtiden: Om at være et lille storbyteater og et kulturelt brændpunkt (EL, LR) 4. Teatret anmeldt: Jens Kistrup (KAJ) 5. Ballet og dans: Sylfider og smartphones (AMC) Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18 790 kr. (rabatpris: 740 kr.) ANTIKKEN ANTIKKEN – Stor er efesiernes Artemis Hold 1115: 5 mandage 14.15-16 (29/10-26/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Stor var opstandelsen, da Paulus kom og udbredte kristendommen. Sølvsmedene startede et oprør, og deres slagord ”stor er...” genlød i teatret, fordi de ville miste deres indkomst, hvis de ikke kunne sælge statuer af Artemis. Det havde de gjort i århundreder i denne gamle helligdom, hvor Artemis havde sit mægtige tempel, så prægtigt at det senere blev regnet blandt den antikke verdens syv vidundere. Kong Krøsus, Alexander den Store og senere romerne bidrog alle til det nærmest enorme tempel. Kybele blev oprindelig dyrket i Efesos, og grækerne sammenlignede hende med Artemis og romerne med Diana. Talrige statuer af ”den mangebrystede Artemis” er fundet, og hun blev et symbol på frugtbarhed op gennem tiderne. I dag bliver Jomfru Maria æret. Havnen og byen voksede op omkring dette kult-, kunst- og kulturcentrum, og kendte naturfilosoffer som Heraklit stammer herfra. Det er i dag især teatret og de romerske bygninger, der imponerer, men der foregår stadig nye og spændende udgravninger. 1. Byen Efesos i den antikke verden (TCB) 2. Artemis-templet (UR) 3. Artemis-statuen og kulten (UR) 4. Amazonerne fra Efesos (TCB) 5. Filosoffer: fra Heraklit til Paulus (UR) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ANTIKKEN – Nyt lys på de oldgræske historikere Hold 1116: 5 tirsdage 17.15-19 (11/9-9/10) Ved lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Adam Schwartz, Københavns Universitet; cand.mag. Mathias Manly. Tilrettelægger: ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen, Københavns Universitet I disse år bliver flere af de kendte og mindre kendte græske historikere nyoversat til dansk, ligesom der foregår en intens forskning i den græske historieskrivnings udvikling og metoder fra det 5. århundredes Athen til den romerske kejsertid. Forelæsningsrækken vil præsentere fem af disse forskningsområder og med eksempler fra nyoversættelser vise, hvor vidt de græske historikere spænder. 1. Herodot (THN) 2. Thukydid (AS) 3. Xenophon: Hellenika og Anabasis (AS) 4. Arrian: Alexanders Anabasis (MM) 5. Lukian: Hvordan man bør skrive historie (AS) Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ANTIKKEN – Græsk drama Hold 1117: 5 onsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Marcel Lysgaard Lech, SDU; lektor Clara Elisabet Bryld De græske komedier og tragedier har været inspirationskilde til hele den vestlige teatertradition, men hvilken rolle spillede dramaet i det samfund, hvor det opstod? I de senere år er der sket en rivende udvikling i forskningen på det teatertekniske område i opfattelsen af dramaets funktion i det demokratiske Athen i 400-tallet f.Kr. Der udkommer jævnligt nye oversættelser til dansk, og et udvalg af dem vil blive præsenteret. 1. Teatrets rum (CGT) 2. Aristophanes (MLL) 3. Aristophanes (MLL) 4. Sophokles (CEB) 5. Euripides (CEB) Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE HISTORIE – Vestens vej til stormagt 1450-1750 Hold 1134: 5 mandage 17.15-19 (3/9-1/10) Ved museumsinspektør, ph.d. Søren Mentz, Frederiksborgmuseet Globalisering er ikke et moderne fænomen. Verdens folk har altid hængt sammen og udvekslet idéer, teknologier og sygdomsbakterier. I fem forløb følger vi historiens lange linjer fra ca. 1450 til ca. 1750 og sammenligner udviklingen i lande som Kina, Indien, Amerika og Europa. Hvad var det, som gjorde Europa i stand til at hæve sig over de store asiatiske imperier, inden imperialismen for alvor tog fart i 1800-tallet? Var det tilfældigheder eller en veltilrettelagt strategi, europæerne fulgte? Den internationale handels betydning vil være et gennemgående træk i 91 forelæsningsrækker Antikken, historie og kulturhistorie forløbet, og vi følger karavaneruter og søveje for at belyse forholdet mellem købmænd og statsmagter. Og så følger vi ædelmetallets vandring fra minerne i Sydamerika over Spanien og Vesteuropa til skatkamrene i Kina og Indien. 1. Mongoler og Mingdynastiet i Kina 2. De muslimske imperier: Osmannerne og mogulerne 3. Søveje til verdens ende. Spanien og Portugals storhedstid 4. Enevælde og parlament. Den politiske udvikling i Europa (og i de amerikanske kolonier) 5. Atlantiske kolonier, handelskompagnier og ”købmandskrigeren” Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE – Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1135: 1 torsdag 17.15-19 (27/9) Hold 1136: 1 fredag 16.15-18 (5/10) Hold 1137: 1 onsdag 17.15-19 (10/10) Hold 1138: 1 tirsdag 17.15-19 (11/9) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved 92 forelæsningsrækker I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark. Her ligger Universitetsfirkanten, der rummer en række af byens mest interessante bygninger, heriblandt Københavns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra 1861 m.v. Mødested: Hovedtrappen ved Kbh. Universitet, Vor Frue Plads 100 kr. HISTORIE – Katastrofer som fænomen Hold 1140: 5 tirsdage 17.15-19 (4/9-2/10) Ved ekstern lektor, cand.mag. Rasmus Dahlberg, Københavns Universitet Katastrofestudier er et relativt nyt og meget multidisciplinært fagligt forskningsområde, som samler forskere fra bl.a. sociologi, antropologi, ingeniørkunst, organisationsteori, epidemiologi, mikrobiologi, kulturstudier og historie. Fokus i faget er katastrofen som fænomen; de pludselige og ofte voldsomme sociale omdannelsesprocesser er det, vi betegner som ”katastrofer”, hvis etymologiske ophav egentlig er vendepunktet i den klassiske græske tragedie. I forelæsningsrækken belyses fænomenet katastrofe fra en række forskellige teoretiske vinkler, bl.a. kommunikationsstudier, sociologi og kompleksitetsteori. Disse tilgange krydres med mange konkrete eksempler fra både dansk og international historie, herunder Titanics forlis i 1912, flykollisionen på Tenerife i 1977 og eksplosionen på fyrværkerilageret i Seest i 2004. Litteratur: 100 år med katastrofer, af Rasmus Dahlberg, 2012. 1. Hvad er en katastrofe? 2. Den menneskelige faktor 3. Kompleksitet og kaos 4. Kunsten at overleve 5. Fremtidens katastrofer Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE – Terrorgrupper i Danmark under besættelsen Hold 1141: 5 tirsdage 14.15-16 (4/9-2/10) Ved museumsleder, ph.d. Frederik Strand, Politihistorisk Museum og tidl. kriminalassistent Frank Bøgh, Politihistorisk Museum Forelæsningsrækken vil beskrive baggrunden for den tyske besættelsesmagts oprettelse og iværksættelse af modterror til bekæmpelse af den voksende danske modstandsbevægelse. I udgangspunktet var terrorgrupper- ne planlagt som et helt igennem tysk projekt, men man fandt hurtigt ud af, at en effektiv terrororganisation i Danmark nødvendigvis krævede danske medlemmer med lokalt kendskab til områder og med lokale netværk. Sidenhen voksede forskellige grupper op, der oftest var under en meget begrænset tysk ledelse, eller i virkeligheden arbejdede helt autonomt uden nogen som helst overordnet idé. Formålet blev ene og alene tilfældig terrorvirksomhed. 1. Den tyske besættelsesmagts planer med terrorgrupper i Danmark 2. Unternehmung Peter eller Petergruppen 3. Lorentzen-gruppen 4. Lille Jørgen-gruppen 5. Schiøler-gruppen Politihistorisk Museum, Fælledvej 20, 2200 N 535 kr. (rabatpris: 485 kr.) HISTORIE – Drabssager i det 20. århundrede Hold 1142: 5 torsdage 14.15-16 (6/9-4/10) Ved museumsleder, ph.d. Frederik Strand, Politihistorisk Museum og tidl. kriminalassistent Frank Bøgh, Politihistorisk Museum Det 20. århundrede frembyder mange spektakulære og vigtige drabssager. Sagerne mod Dagmar Overbye (alias Englemagersken), politimorderen Palle Sørensen, seriemorderen Peter Lundin samt dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej og det såkaldte Hjortshøjdrab fremstår som særligt vigtige og betydningsfulde. Alle drabssagerne repræsenterer således i kraft af drabsmåde og ofre nogle af de væsentligste efterforskningsmæssige udfordringer for dansk politi i det 20. århundrede, og som følge heraf har de fungeret som katalysatorer for en række nye efterforskningsmæssige tiltag inden for politiet. Forelæsningerne vil belyse, hvorledes efterforskningen blev grebet an i de enkelte sager, og hvilken betydning det fik for efterforskningens udvikling. 1. Hjortshøjdrabet (1902) og den moderne efterforsknings tilblivelse 2. Dagmar Overbye (1916-20) – drab i fattigdommens skygge 3. Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej (1948) – mytedannelse i det moderne samfund 4. Palle Sørensen (1965) – angrebet på staten 5. Peter Lundin (2000) – psykopatens glorificering HISTORIE – København under belejring: Fæstning og garnisonsby 1660-1848 Hold 1146: 5 tirsdage 15.15-17 (11/9, 18/9, 2/10, 23/10, 6/11) Ved museumsinspektør, seniorforsker, ph.d., cand.mag. Karsten Skjold Petersen, Statens Forsvarshistoriske Museum HISTORIE – USA og verden Hold 1143: 5 tirsdage 19.15-21 (25/9-30/10) Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen Den seneste halve snes år har tilsyneladende bragt USA i en mindre fordelagtig stilling internationalt set. Fra præsident Bush’ bombastiske ‘Entener-I-med-os-eller-også-er-I-mod-os’-retorik til præsident Obamas langt mere ydmyge approach på verdensscenen. Forelæsningerne vil søge at afdække, hvorvidt USA virkelig er på vej mod en reduceret rolle i internationalt perspektiv, og hvilke konsekvenser det vil kunne få for verdenssamfundet. Har hypermagten USA hidtil spillet rollen som en sikringsskabende eller et forstyrrende/provokerende omdrejningspunkt på kloden? Hvilke magtkonstellationer eller nye stater kunne tænkes at tage over? EU? Kina, eller de øvrige BRIC-lande? I hvilken retning vil udviklingen i den islamiske verden gå, og hvilken rolle kommer internationale organisationer som fx FN til at spille? 1. Opbygningen af det amerikanske samfund. Verden i amerikansk perspektiv 2. Den amerikanske militære position i verden (herunder forsvarsbudgettet) 3. Big whopper eller chop suey? Det fremtidige forhold mellem USA og Kina 4. BRIC-landenes internationale fremtidsposition. Multipolaritet som USA’s afløser? 5. EU i en postamerikansk verden. Den islamiske verdens fremtidsudsigter og FN’s rolle Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE – D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet Hold 1145: 5 torsdage 19.15-21 (25/10-22/11) Ved cand.mag. Torsten Granov og cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen D-dag var afgørende for udfaldet af 2. verdenskrig i Vesteuropa. Forud var gået år med nederlag og skuffelser for de allierede, men endelig blev forberedelserne til D-dag sat i værk. Aldrig i verdenshistorien havde en større militær operation været forsøgt, millioner af tons af forsyninger blev samlet i England, og over en million mand ventede på signalet til angrebet på den franske kyst. Store anstrengelser var blevet gjort for at skjule tidspunktet for angrebet over for tyskerne. Angrebet blev en succes, men det var på ingen måde givet på forhånd. Efter invasionen fulgte hårde kampe i Normandiet, inden tyskernes nederlag i august 1944. De allierede troede, at vejen til Tyskland nu lå åben, og at krigen kunne afsluttes i 1944. Men nederlaget ved Arnhem fulgte i september 1944, og der skulle udkæmpes hårde kampe i Tyskland inden den endelige sejr over Nazityskland. Læs mere om Studierejser på side 106. 1. Det nazistiske Tyskland: Succes og krigsforberedelser 2. Fra krigsudbrud til planlægningen af invasionen 3. Kampene på D-dag 4. Kampene i Normandiet 5. Fra Normandiet til Berlin: Krigens afslutning og efterspillet Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Med indførelsen af en stående hær i 1660 forandredes livet i København. Svenskekrigene havde indesluttet byen bag høje volde og dybe grave, og i tillæg fik man nu en stor, fast garnison. Hæren i København bestod af hvervede soldater, hvoraf størstedelen kom fra Tyskland, hvor den danske hær hvervede rekrutter. Det var først i løbet af Englandskrigene 1801-14, at de blev erstattet af unge, udskrevne bønderkarle. Militæret var et meget dominerende element i byen, og man kan stadig se mange spor efter dem. Forelæsningerne beretter om et helt anderledes København, som gjaldede af piber, trommer og kommandoråb. Tre af mødegangene vil foregå som byvandringer og er ikke egnede for gangbesværede. 1. Hærens organisation mv. 2. Rekruttering 3. Indkvartering. Mødested: Kastellet ved Sjællandsporten 4. Magtens centrum. Mødested: Den Kgl. Bibliotekshave ved springvandet 5. Dagligliv i fæstningen. Mødested: Ravelinen, Torvegade 79 City Campus 500 kr. HISTORIE – Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag Hold 1147: 4 tirsdage 16.15-18 (4/9-25/9) Ved arkivar, cand.mag. Kristian Bruhn, Rigsarkivet; ph.d.-stip. Iben Bjørnsson, Københavns Universitet; ph.d.-stip. Dino Knudsen, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet. Tilrettelægger: Arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Socialdemokratisk efterretningsvirksom hed før og under den kolde krig har af gode grunde været et kontroversielt 93 forelæsningsrækker Politihistorisk Museum, Fælledvej 20, 2200 N 535 kr. (rabatpris: 485 kr.) 94 forelæsningsrækker emne. Det ligger i efterretningsarbejdets natur, at det har det bedst uden for rampelyset, men med åbning af relevante arkiver i ind- og udland kan der efterhånden stykkes en spændende historie sammen. Virksomhedens organisatoriske basis var Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1935-1941 og Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) 19441973, begge primært rettet mod bekæmpelse af danske kommunister. Arbejdsmetoderne var dels almindelig propaganda, dels indsamling af informationer fra åbne og lukkede kilder, herunder personregistrering og samarbejde med danske og udenlandske efterretningstjenester. Forelæsningsrækken, der er arrangeret i samarbejde med Arbejdermuseet & ABA, vil præsentere nogle af de vigtigste resultater af de seneste års forskning i emnet samt perspektivere disse i en bredere efterretningshistorisk kontekst. 1. Diktaturets trussel og oprettelsen af arbejderbevægelsens egen efterretningstjeneste (KB) 2. I nationens (og partiets) interesse: AIC og kampen mod kommunismen (IB) 3. Dansk og amerikansk fagbevægelse og CIA (DK) 4. Arbejderbevægelsen som politisk kampplads (TWF) Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 2200 N 732 kr. (rabatpris: 682 kr.) til Amalienborgmuseet og Rosenborg Slot på forelæsningsdagene i åbningstiden. 1. Kroner og regalier (JH) 2. Kronjuvelerne (PMH) 3. Kongelige fideikommis- og private smykker (BSJ) Gallasalen i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet 607 kr. (rabatpris: 557 kr.) HISTORIE – Skatkammer og smykkeskrin: Danske kronregalier og kongelige smykker Hold 1148: 3 onsdage 16.15-18 (19/9-3/10) Ved museumsinspektør, cand.mag. Jørgen Hein; cand.mag. Preben Mellbye-Hansen; lektor, cand.mag. Bjarne Steen Jensen. Tilrettelæggelse: Håndbibliotekar dr.teol. Christian Gottlieb og museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet Kronregalierne og kongelige smykker indgår i Danmarks historie og viser det ypperste i guld- og sølvsmedekunsten gennem århundreder. På Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet befinder sig kostbare klenodier knyttet til Danmarks Kongehus og landets historie, hvoraf en del stadig er i brug. Dette gælder bl.a. for kronjuvelerne, hvilket er enestående, da der er tale om ”levende” museumsstykker, som H.M. Dronningen stadig bærer ved officielle lejligheder, men som til daglig kan ses i skatkammeret på Rosenborg. Andre historiske pragtstykker er smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, hvor juvelerne nedarves fra monark til monark. Dertil er der pragtfulde smykker, som ejes privat af kongehusets medlemmer og ofte bæres ved gallabegivenheder; heriblandt det fornemme rubinsæt fra 1804, som i dag benyttes af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Også margueritbrochen, der gennem årtier har været det mest udbredte smykke i Danmark, har sin helt egen kongelige historie knyttet til Dronning Ingrid. Deltagerbevis medbringes til hver forelæsning og giver også adgang HISTORIE – Aspekter af dansk søfartshistorie Hold 1149: 5 tirsdage 17.15-19 (2/10-6/11) Ved museumsdirektør, seniorforsker Flemming Rieck, Køge Museum; museumsinspektør, ph.d. Christian Lemée; museumsinspektør, cand.phil. Jørgen Dencker; museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet; arkivar, seniorforsker Erik Gøbel. Tilrettelægger: Flemming Rieck Forelæsningerne tager udgangspunkt i aktuel arkæologisk og historisk forskning og indledes med arkæologiske udgravningsresultater. Emnerne berører skibsarkæologi ud fra såvel skibsteknologiske som historiske vinkler. Netop indenfor ”den store søfart” er der mulighed for at kombinere arkæologiske fund og historiske kilder på en ny og spændende måde. Forelæsningerne afsluttes af historikere, som benytter sig af de skriftlige kilder, som er bevaret i rigt mål her i landet. Her sammenlignes de bevarede museumsgenstande med de skriftlige overleveringer, som bl.a. findes i personlige dagbøger og inventarielister. Endelig udlægges Danmarks vigtigste søfartshistoriske kilde – Sundtoldsregnskaberne. Denne kilde udnyttes i forskningsprojekter såvel nationalt som internationalt. 1. Jernalderkrigernes skibe. Et signalement af tre rofartøjer fra Nydam Mose, Sønderjylland (FR) 2. Klamper, spigerpinde og skabeloner. 1500- & 1600-tallets skibsbyggeres fabrikshemmeligheder og byggeteknik belyst gennem arkæologiske skibsfund (CL) 3. Slaget i Køge Bugt 1710. Resultater af Køge Museum, Gule Hal, Strandpromenaden 1, 4600 Køge 613 kr. (rabatpris: 563 kr.) HISTORIE – Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby Hold 1218: 5 mandage 14.15-16 (3/9-1/10) Hold 1219: 5 tirsdage 16.15-18 (4/9-2/10) Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet København er en havneby med stærke bånd til flåden. Selvom Søværnets hovedbaser i dag ligger i Frederikshavn og Korsør, bærer hovedstaden stadig stærkt præg af at have været flådeby gennem århundreder. Søheltekongen Christian d. 4. lod opføre Holmens Kirke, Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder, som den dag i dag er bolig for meget af Søværnets personel. På Holmen er mange af de gamle værksteder i dag solgt og omdannet til andre formål, men bygningerne ligger der endnu som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren Jakob Seerup viser rundt i København og beretter om Slaget på Reden, fulde matroser i slåskamp, byggeriet af de store orlogsskibe, pompøse begravelser af søhelte og admiraler og meget, meget mere. 1. Forelæsning: Introduktion til flåden og København 2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion til Holmens Kirke. Mødested: Holmens Kirke 3. Den hemmelige havn og Tøjhuset. Ekskursion til Tøjhuskomplekset. Mødested: Bibliotekshaven 4. Konger og matroser. Ekskursion fra Amalienborg til Nyboder. Mødested: Amalienborg, v. rytterstatuen 5. Holmen. Ekskursion til Nyholm med batteriet Sixtus og opstigning i Mastekranen. Mødested: Nyholm, ved batteriet Sixtus City Campus 500 kr. KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE – Erindringssteder i Danmark Hold 1151: 5 onsdage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved lektor, ph.d. Sebastian OldenJørgensen, Københavns Universitet; museumsinspektør, ph.d. Inge Adriansen, Museum Sønderjylland; lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet; postdoc, ph.d. Rasmus Mariager, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Sebastian Olden-Jørgensen Et erindringssted er dér, hvor historien er levende, fordi den siger noget om et fællesskabs identitet og værdier. Det kan være mindesteder som Dybbøl eller Ground Zero i New York, men også begivenheder som 9. april 1940 eller stormen på København 1659. Lidt tilspidset kan man sige, at erindringssteder henviser til fortiden, men handler om nutiden og ofte også vældig meget om politik. Forelæsningerne sætter fokus på en serie danske erindringssteder og belyser dem fra forskellige synsvinkler. 1. Erindring vs. Historie. Globale, nationale og lokale erindringssteder (SOJ) 2. Stormen på København 1659 som nationalt og københavnsk erindringssted (SOJ) 3. Dynamit og Denkmal. Kampen om erindringsstederne i det dansktyske grænseland (IA) 4. Krigen 1864 og N.F.S. Grundtvig (JFM) 5. Den kolde krig: Et nyt og varmt erindringssted (RM) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Verdens syv nye vidundere Hold 1152: 7 onsdage 17.15-19 (19/9, 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11) Ved ph.d. Bent Nielsen, Københavns Universitet; fil.dr. Inge Schjellerup, Nationalmuseet; lektor, cand.mag. Finn Madsen; ph.d. Jesper Rosenløv; ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns Universitet; cand.mag. et art. Birger Lohse; cand.mag. Thomas Sehested. Tilrettelægger: lektor, cand.mag. Ulrik Grubb Ved en international telefonafstemning i 2007 fandt en gruppe frem til verdens syv nye vidundere: Den kinesiske mur; Inkaruinen Machu Picchu i Peru; Mayapyramiden Chichen Itza i Mexico; Colosseum i Rom; Petra stenbyen i Jordan; Kristusfiguren i Rio og Taj Mahal i Indien. Hver af de syv forelæsninger vil tage udgangspunkt i ét vidunder og beskrive den kultur, som vidunderet er en del af. På den måde vil forelæsningerne være en introduktion til de største kulturer i verden. Læs mere om en studierejse til Peru på side 107. 1. Den store Mur i Kina (BN) 2. Machu Picchu i Peru: Opdagelse og udforskning af Inka-kulturen (IS) 3. Maya-pyramiden Chichen Itza: Mesoamerikanske pyramider og kultur (FM) 4. Colosseum i Rom (JR) 5. Petra i Jordan: Et stenkompleks i ørknen (KD) 6. Kristus-figuren i Rio de Janeiro: Den brasilianske kultur (BL) 7. Taj Mahal i Indien: Tåren på evighedens kind (TS) Søndre Campus (metro: Islands Brygge) 700 kr. (rabatpris: 650 kr.) 95 forelæsningsrækker de seneste årtiers marinarkæologiske undersøgelser på vragpladsen (JD) 4. Hvad skibskisten gemte: Silketøfler, bønnebøger og andre sager efterladt af døde søfolk i 1700-tallet (JS) 5. Øresundstolden 1429-1857. En guldgrube for Danmarks konger og for verdens historikere (EG) KULTURHISTORIE – Indien: Verdens stormagt Hold 1153: 5 torsdage 17.15-19 (6/9-4/10) Ved cand.mag. Thomas Sehested Indien har i tusindvis af år været en af verdens helt store kulturnationer. De sidste 30 år er Indien forandret på en måde, der betyder at Indien kommer til at spille en endnu større rolle, end vi er vant til. Hvor vi tidligere har forbundet landet med spiritualitet, fattigdom, hellige køer og badeferie i Goa – bliver Indien fremover også synonymt med arbejdspladser, opfindelser, mode, vækst og investeringer. Læs mere om en studierejse til Indien på side 107 . 1. Et indisk overblik 2. Storriger, kolonimagter og Gandhi 3. Kultur og politik 4. Udvikling og stilstand 5. Sultende børn og rejsen til månen Søndre Campus (metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Nepal, Tibet og Bhutan: Buddhisme, kultur og historie i Himalaya Hold 1154: 5 tirsdage 17.15-19 (4/9-2/10) 96 forelæsningsrækker Ved cand. mag. Anne Burchardi, Københavns Universitet Forelæsningsrækken giver en bred kulturhistorisk introduktion til Himalayaregionen. Nepal har en særlig forbindelse med Tibet, fordi Kathmandudalen spillede en vigtig rolle som transitpunkt på handelsruten mellem Indien og Tibet. Ligesom buddhismen fulgte Silkevejen østpå, således fulgte den også handelsruten nordpå gennem Nepal til Tibet. Nepals distinkte befolkning, newarierne, blev efterspurgte kunsthåndværkere i Tibet, hvor de satte deres præg på udformningen og udsmykningen af de tidligste buddhistiske templer i Lhasa. I gammel tid var Tibet og Bhutan ét rige og deler stadig en unik fælleskultur bl.a. litteraturhistorisk. Bhutan udgør i dag den vigtigste arvtager for den autentiske tibetanske buddhisme, som har eksisteret uforstyrret dér i århundreder, og i dag fort- sat spiller en vigtig rolle blandt moderne urbane bhutanesere. Læs mere om en studierejse til Nepal, Tibet og Bhutan på side 107. 1. Introduktion til Himalayaregionen: Nepal, Tibet og Bhutan 2. Newari kultur og arkitektur i Nepal og Tibet 3. Yarlungdalen, hjemsted for Tibets første konger 4. Det historiske forhold mellem Tibet og Bhutan 5. Tradition og modernisme nord og syd for Himalaya City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Silkevejen i globalt perspektiv Hold 1155: 5 tirsdage 17.15-19 (4/9-2/10) Ved cand.mag. Birgitte Samsøe Crawfurd Den gamle Silkevej, opkaldt af F. von Richthofen, skabte en dynamisk samhandel mellem Øst og Vest. Silkevejen blev en årtusindlang tværkulturel formidler af religion og kunst, silke og andre eftertragtede luksusvarer samt videnskab og opfindelser. Silkevejen bestod ikke af én men af tre hovedhandelsruter, der via mange mellemmænd og tusinde år forgrenede sig gennem hele Eurasien mellem Kina og Romerriget. De tre hovedruter dannede tilsammen ét transkontinentalt netværk af silkeveje, der var forbundet med ældre nord-sydgående handelsforbindelser. Globalisering fandt således sted endnu før vor tidsregning. Senere opstod nye silkeveje. Shanghai-regionen er med sine vandveje og beliggenhed et godt eksempel herpå og har stor betydning inden for vandlige silkeveje, verdenshandel og økonomi. Se også under Studierejser på side 107. 1. Silkevejene i store træk 2. Silkevejen i Kina: Ørken-oase rute 3. Nomader, buddhisme og Genghis Khan: Steppe-rute 4. Mit og kejserens Peking 5. Østens paradis (Shanghai): Vandveje og nye silkeveje Søndre Campus (metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Konservatisme, kulturkamp og religiøse bevægelser omkring 1900 Hold 1156: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel Danmark oplevede i perioden fra 1850 til 1920 både store begivenheder og stærke kulturelle modsætninger, ikke mindst i forhold til kirke og kristendom. I de sidste tre årtier af 1800-tallet kan man tale om, at en konservativ kulturel retning stod over for en radikal. Der fandtes en særlig kirkelig konservatisme, knyttet til biskopperne Mynster og Martensen og arven efter dem. Grundtvigianismen var udbredt, men også splittet. Indre Mission blev grundlagt i 1861, bredte sig og vakte stor debat. Modsat var der i københavnske litterære kredse en stærk uvilje mod kristendommen som helhed, ikke alene Indre Mission. I tidens almindelige debat stod kristendom, idealisme og romantik overfor ateisme, naturalisme og realisme. Modsætningerne viste sig voldsomt i forbindelse med to frygtelige drukneulykker ved Harboøre i Vestjylland i 1890’erne. Efter systemskiftet i 1901 blev Folkekirkens vilkår anderledes, og menighedsrådene blev indført. Modsætningerne fortsatte imidlertid. 1. Biskopperne Mynster og Martensen og deres retning 2. Vækkelsesbevægelserne: Grundtvigianisme og Indre Mission 3. Kulturkamp: Ateisme og kristendom 4. Harboøre og Helvedfjender. Storm i 1890’erne 5. Kirkens stilling efter systemskiftet i 1901 Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Ved cand.mag. Mogens Fenger ”Ingen anden har set en sådan mangfoldighed af mærkværdigheder som messer Marco Polo”, skrev forfatteren ca. år 1300 til bogen om hans rejser, men i 1200-tallet var færdslen mellem Europa og Fjernøsten tættere end nogensinde før. Djengis Khans mongoler havde tvunget Asien sammen og sørgede for sikkerhed på vejene. De italienske søstæder beherskede Silkevejens vestlige udmunding fra deres kolonier i Levantens havne. Paverne og Europas fyrster udvekslede gesandter i håb om en alliance mod saracenerne i korstogenes sidste fase. Så Marco Polo fra Venezia var ikke den eneste rejsende, men han var måske den eneste, der kunne hævde at have haft betroet tjeneste for Kinas kejser i årevis. I hvert fald blev hans beretning en middelalderlig bestseller. 1. Bogen om Marco Polos rejser (Divisament dou monde) og andre samtidige rejsebeskrivelser 2. Verdens tilstand i 1200-tallet, Asien: Det mongolske imperium 3. Verdens tilstand i 1200-tallet, Europa og Mellemøsten: Korstogenes dødskamp 4. Marcos rejser (1271-95) og tjeneste hos Kubilai Khan 5. Forbindelserne mellem Europa og Asien derefter Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Istanbul: Én by, to kontinenter, mange kulturer Hold 1158: 5 onsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Europas største by har under tre navne – Byzans, Konstantinopel og Istanbul – spillet en stor rolle i historien. Fra år 330 var byen gennem næsten tusinde år kristendommens vigtigste by, og fra 1453 var den under nav- net Istanbul hovedstad i den dynamiske stormagt Osmannerriget. Efter 1. verdenskrig blev Tyrkiet republik med Ankara som hovedstad, men Istanbul oplever i nutiden på ny en voldsom fremgang på mange områder. Byens enestående beliggenhed på begge sider af Bosporusstrædet gør den ikke alene til en meget smuk by, men giver den også en stor strategisk betydning. Fra alle de historiske perioder stammer en kolossal mængde bygninger og andre monumenter, som gør historien nærværende overalt, og som fascinerer rejsende fra hele verden. De fem forelæsninger vil behandle de forskellige kulturer og religioner, der har præget Istanbul, byens mange kulturmonumenter samt give eksempler på de forfattere, der har inddraget Istanbul i deres værker, fra H. C. Andersen til Orhan Pamuk. 1. Storbyen, der ligger på to kontinenter 2. Den byzantinske by: Det nye Rom 3. Den osmanniske by: Hovedstaden i et verdensrige 4. Den europæiske by: Modernisering og republik 5. Den kosmopolitiske by: Istanbul i det 21. århundrede City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer Hold 1159: 5 mandage 14.15-16 (10/9-8/10) Hold 1160: 5 tirsdage 17.15-19 (11/9-9/10) Hold 1161: 5 onsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved cand.phil. Hanne Fabricius To gange i 1700-tallet brændte København. Ved genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede man det middelalderlige gadenet, hvorved mange gyder og stræder forsvandt, mens nye og større gader kom til. Men kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere et billede af det københavnske gadenet i middelalderen og frem til renæs- sancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer. Vi starter i middelalderbyen og hører om havnen, befæstningen, Kong Hans’ Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bremerholm, kronens tjenesteboliger og det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Og hvordan så her ud? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen til Vesterbro og til Christian den 4.s nye bydel Christianshavn. Allerede i middelalderen opstod en spredt bebyggelse udenfor voldene, for her lå borgernes kålhaver, og herud flyttede mange af møllerne, rebslagerne, slagterne og værtshusholderne. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Søfolk, handel og byens havn. 2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 3. Fra Skipperboderne til middelalderens Østervold. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 4. Fra Børsen til Christianshavns kanal. Mødested: Børsens indgang. 5. Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset. Mødested første gang: Kgs. Nytorv foran Magasins hovedindgang 500 kr. KULTURHISTORIE – København: Folk, forlystelser og erhverv Hold 1162: 5 onsdage 10.15-12 (24/10-21/11) Hold 1163: 5 torsdage 14.15-16 (25/10-22/11) Ved cand.phil. Hanne Fabricius 97 Glimt af dagliglivet i København fra middelalderen til 1900-tallet belyst ud fra historiske, arkæologiske og ”levende kilder”. Vi hører om klosteret, der endte som kanonstøberi og Mønt og dermed gav navn til Gammelmønt og Møntergade. Vi møder ”de fremmede”, som medbragte birkesfranskbrødet og jødekagen og gav navn til Tyskemannegade. Vi hører om de skumle gyder som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Mayonaisekvarteret og Brøndstrædekvarteret, hvor de lette damer, alfonserne og værtshuse florerede til helt op i nyere tid. forelæsningsrækker KULTURHISTORIE – Marco Polo på Silkevejen Hold 1157: 5 tirsdage 19.15-21 (30/10-27/11) 5. Forelæsning: Livet i Istedgade i 18-1900-tallet City Campus 500 kr. KULTURHISTORIE – Derfor elsker jeg Rusland Hold 1165: 5 tirsdage 19.15-21 (30/10-27/11) Ved ph.d. Jon Kyst; cand.mag. Rikke Helms; cand.mag. Thomas Køhler; cand.scient.pol. Jan Jakob Floryan; ph.d. Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst 98 forelæsningsrækker Vi følger i de ”døde dyrs” fodspor gennem middelaldergaderne Skoboderne, Skindergade, Læderstræde, Købmagergade og ud på Vesterbro, hvor vi hører om forlystelseslivet og værtshusholderne, som altid følger i kølvandet på slagterne. Vi slutter i Istedgade med historier fra Hanne Fabricius’ bog om Istedgade. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Byvandring: Liv, handel og håndværk omkring Tyskemannegade. Mødested: Højbro Plads ved Absalon-statuen 2. Forelæsning: Erhverv og integration i middelalderens og renæssancens København 3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og barske damer i København. 4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og værtshuse på Vesterbro ”Rusland er ikke bare et land – det er en trosretning”, har en russisk digter engang sagt. Fem forskellige danskere fortæller i denne forelæsningsrække om deres livslange faglige forhold til Rusland; om at være fanget mellem loyalitet og skepsis, mellem fascination, mellem viden og undren, mellem kærlighed til og frustration over verdens største land. Med udgangspunkt i de personlige beretninger indkredser foredragsholderne, hvad det er, der gør Rusland anderledes. På den måde skabes et overblik over russernes dramatiske historie, politik og økonomi i Putins moderne russiske stat, russisk litteratur, kunst og musik og kulturlivet i Rusland i dag. Se også under Studierejser på side 106. KULTURHISTORIE – Mit Mellemøsten Hold 1168: 5 mandage 19.15-21 (29/10-26/11) Ved adjungeret professor Herbert Pundik; cand.polit. Naser Khader; cand.phil. Ulla Prien, Københavns Universitet; ph.d. Markus Bogisch, Københavns Universitet; cand.theol. Poul Joachim Stender. Tilrettelægger: ph.d. Jon Kyst Mellemøsten er på mange forskellige måder centrum for vores del af verden. Historisk, religiøst og kulturelt har Mellemøsten spillet en stor rolle – også uden for det område, der geografisk definerer Mellemøsten. Til forelæsningsrækken samles en række danske Mellemøsten-eksperter og kulturhistorikere, der med udgangspunkt i deres forskning og deres eget liv og arbejde i og med Mellemøsten fortæller om forskellige aspekter af denne vigtige del af verden. Se også under Studierejser på side 106. 1. Det moderne Israel (HP) 2. Det bibelske Israel (PJS) 3. Mellemøstens og Centralasiens kultur (UP) 4. Islamisk kultur og samfund (NK) 5. Mellemøsten og Kaukasusregionen: kulturelle forbindelser (MB) City Campus Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Litteratur, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB LITTERATURVIDENSKAB – Kunst og kærlighed i Karen Blixens fortællinger Hold 1178: 5 mandage 14.15-16 (3/9-1/10) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Centralt hos Karen Blixen står budskabet om kunstens og kærlighedens fundamentale betydning. I et brev udpeger hun den samlende faktor i livet: ”Hvad gør en Enhed ud af alt dette? Her kan jeg svare Dem: det gør Kærligheden”, og det hedder i en fortælling, at menneskeheden ville gå åndeligt til grunde uden kunsten, som ”den vilde være gaaet tilgrunde uden Vand”. Samtidig var hun meget optaget af, hvordan disse fundamentale behov blev dækket i forskellige kulturer og tidsaldre. Det er typisk for personerne i Karen Blixens fortællinger, at de har mulighed for at realisere sig i kærlighed og som kunstnere. Det kræver bl.a. sans for den forvandlingskraft, som hører virkeligheden og kunsten til. Udfaldet er i høj grad op til personerne, men samtidig lægges ansvaret over på de ydre betingelser, som gives i forskellige miljøer. 1. Babettes Gæstebud (Skæbne-Anekdoter) 2. Ringen (Skæbne-Anekdoter) 3. Drømmerne (Syv fantastiske Fortællinger) 4. Ehrengard (selvstændig bog og i Karneval – og andre fortællinger) 5. Storme (Skæbne-Anekdoter) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Ved cand.mag. Peter Christensen Teilmann, Teatermuseet i Hofteatret ”Jeg skriver sjove digte, jeg skriver også triste”, skrev Halfdan Rasmussen, ”folk læser de første, selv læser jeg de sidste”. I tre forelæsninger tages deltagerne med på en rejse på tværs af det sjove og det triste og på tværs af dansk lyriks seneste generationer, fra Peter Seeberg, Benny Andersen, Ole Wivel og andre i Halfdan Rasmussens generation, over forfattere fra de yngre generationer som Peter Laugesen, Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Erling Jepsen, Pia Juul, Katrine Marie Guldager, Boris Boll-Johansen, Naja Marie Aidt, Thøger Jensen og Christina Hesselholdt. Forelæsningerne illustreres – via et handout og lydprøver – med citater af romaner, noveller, kortprosa, prosalyrik, digte, sange og rap-tekster. Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18 590 kr. Thomas Mann Selskab udbydes denne bredt anlagte forelæsningsrække, som introducerer og diskuterer en række forskellige aspekter af Thomas Manns skønlitterære og essayistiske forfatterskab. Det gælder dekadenceproblemet i de tidlige værker; det gælder hans fra først til sidst ambivalente forhold til såvel musik som politik; det gælder humanismen som problem og pejlemærke i totalitarismens tidsalder; og det gælder emigranten Thomas Manns kritisk-distancerede forhold til Tyskland og tyskerne efter 2. verdenskrig. 1. Fra dekadence til nyklassik: Thomas Manns tidlige forfatterskab (MDM) 2. Entusiastisk ambivalens: Thomas Mann og musikken (NBH) 3. Mellem kultur og civilisation: Thomas Mann og politikkens problem (AP) 4. Humanismens store roman: Thomas Manns Josef og hans brødre (HSL) 5. Tyskland og tyskerne: Thomas Mann i efterkrigstiden (MDM) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Tove Ditlevsens forfatterskab Hold 1191: 5 torsdage 17.15-19 (13/9-11/10) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om Thomas Mann Hold 1180: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet; cand.mag. Niels Bille Hansen; postdoc, ph.d. Adam Paulsen, Syddansk Universitet; ph.d. Henrik Stampe Lund, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Morten Dyssel Mortensen I anledning af stiftelsen af Det Danske Tove Ditlevsen var en af det 20. århundredes mest folkekære forfattere med en bred og fast læserskare. I hendes digte, noveller og romaner mødes det enkle og det sammensatte, det folkelige og det elitære i et særegent blandingsforhold. Stoffet er hverdagsmenneskets, især barnets og kvindens, virkelighedsoplevelse og store som små livskonflikter. Omdrejningspunktet for forelæsningerne er de centrale genrer i Tove Ditlevsens forfatterskab: digtene, novellerne og romanerne. Forelæsningerne sætter fokus på såvel de litterære og æstetiske strategier, herunder den lyriske form, fortælle strategier, som forfatterskabets centrale temaer, bl.a. erotik, kærlighed, ensomhed og tab. Indledningsvis gives et signalement af forfatterskabet. De ef- terfølgende forelæsninger behandler forfatterskabets hovedgenrer, der eksemplificeres med en indgående læsning af et enkelt værk. 1. Introduktion 2. Digte (teksteksempel udleveres) 3. Noveller (teksteksempel udleveres) 4. Romaner: Man gjorde et Barn Fortræd (1941) 5. Erindringsromaner: Ansigterne (1968) Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Livsfortællingen i Kerstin Ekmans forfatterskab Hold 1190: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet I Kerstin Ekmans forfatterskab spiller livsfortællingen en nøglerolle. Individet dannes og opnår sin identitet ved at sammensætte begivenheder i sit liv til en sammenhængende og meningsfuld fortælling. Forelæsningsrækken sætter fokus på to af de romaner, der tematiserer livsfortællingen: Røverne i Skuleskoven (1988) og Grand Final i Skojarbranschen (2011). Røverne i Skuleskoven kan i vid udtrækning opfattes som en nøgle til Kerstin Ekmans anvendelse af livsfortællingen som identitetsskabende aktivitet, mens Grand Final i Skojarbranschen er en metaroman, der udfordrer de senere års autofiktion og dyrkelse af forfatteren. Forelæsningsrækken indledes med en introduktion til livsfortællingens funktion i Kerstin Ekmans forfatterskab. Herefter følger værkorienterede forelæsninger om nævnte værker, der fokuserer på livsfortællingernes æstetiske udformning og deres kulturkritiske tematiseringer. 1. Introduktion 2. Røverne i Skuleskoven (1988) 3. Røverne i Skuleskoven (1988) 4. Grand Final i Skojarbranchen (2011) 5. Grand Final i Skojarbranchen (2011) Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 99 forelæsningsrækker LITTERATURVIDENSKAB – De sjove og de triste Hold 1179: 3 tirsdage 15.15-17 (27/11-11/12) LITTERATURVIDENSKAB – Modernismer i dansk litteratur Hold 1192: 5 torsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet 100 forelæsningsrækker Modernismen har i almindelighed det dårlige ry, at den er en form for litteratur, som er for eliten alene. Modernismen er nemlig meget forudsætningskrævende og derfor svært tilgængelig for langt de fleste almindelige læsere. Sagen er imidlertid, at den modernistiske litteratur beskæftiger sig med helt grundlæggende og almenmenneskelige problemstillinger, som bliver mere genkendelige, når man som læser får øje på og gennemskuer det særlige ved modernismen. Det kendetegnende ved modernismen er således, at den arbejder med sprogets mangfoldige muligheder for at skabe nye betydninger. Og det resulterer ofte i et opgør med den konventionelle måde, hvorpå vi til hverdag anvender det verbale sprog. Hensigten med forelæsningsrækken er dels at give deltagerne et overblik over modernismen som skrivetradition i dansk litteratur og dels at give deltagerne et indblik i nogle af de litteraturvidenskabelige problemstillinger, som knytter an til arbejdet med netop denne skrivetradition. 1. Om modernismebegrebet 2. Om modernismens historie 3. Om lyrisk modernisme 4. Om den modernistiske fortælling 5. Om at tænke med kunst City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa Hold 1193: 5 fredage 14.15-16 (7/9-12/10, ikke 5/10) Ved ph.d., postdoc Anders Juhl Rasmussen, Københavns Universitet Peter Seebergs forfatterskab har længe været højt værdsat hos forfatterne, og inden for de senere år har det både fået klassikerstatus i undervisningen og aktualitet i forskningen. Seeberg er den måske største fornyer af moderne dansk prosa, og han fremviser en række yderst selvstændige forholdsmåder til modernitetens vilkår i intertekstuel dialog med især Friedrich Nietzsche og Samuel Beckett. Forelæsningerne præsenterer fire hovedværker (to romaner og to novellesamlinger) i forfatterskabet og trækker en linje fra modernisme til realisme. De eksistentielle temaer, Seeberg behandler, er velkendte, og dog fremtræder de hver gang under nye, originale eksperimenter med form og genre: Hvordan bliver man sig selv? Hvorledes skaber man en mening med sin tilværelse? Hvilken betydning har døden for vores måde at leve på? 1. Mellem Nietzsche og Beckett: Bipersonerne (1956) 2. Eksistentiel modernisme: Eftersøgningen og andre noveller (1962) 3. Genrefornyende realisme: Dinosaurusens sene eftermiddag (1974) 4. Tidens og stedets betydning: Ved havet (1978) 5. Nye litteraturhistoriske perspektiver: Seebergs plads i historien Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Darwin i hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, Munch og Strindberg Hold 1194: 5 onsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved ph.d.-stipendiat Gry Hedin, Københavns Universitet Med Darwin-jubilæet i 2009 kom der stort internationalt fokus på Darwins betydning for kunsten og litteraturen i det sene 1800-tal, men hvordan forhol- der det sig i Norden? I hvilken form nåede Darwins tanker hertil, og hvordan fortolkedes han af de nordiske kunstnere og forfattere? I forelæsningsrækken vil det blive diskuteret, hvordan centrale nordiske kunstnere og forfattere i de sidste årtier af 1800-tallet prøvede kræfter med den omvæltning i forståelsen af mennesket, som Darwin præsenterede. 1. Darwins vej til Norden 2. J.P. Jacobsens afprøvning af Darwins teori i Niels Lyhne 3. Kampen for tilværelsen i Knut Hamsuns Sult 4. Munchs livsfrise som den store nye fortælling om mennesket 5. Strindberg som tvivlsom naturvidenskabsmand i Inferno City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Det kristne billedsprog Hold 1195: 5 tirsdage 17.15-19 (2/10-6/11) Ved professor eremitus Erik A. Nielsen, Københavns Universitet Som grundbog anvendes Erik A. Nielsens: Kristendommens retorik, den kristne digtnings billedformer (Gyldendal 2009). Forelæsningerne vil i store træk følge kapitlerne i bogen og forsøge at åbne en pædagogisk tilgang til dem. Der vil blive eksemplificeret ved digteriske tekster og billeder af forskellige karakter og afsluttes med spørgsmål og diskussion. 1. Hvad er retorik? ”Den firefoldige tekstforståelse” s. 204-233. Overblik over afhandlingens opbygning og skematiseret udredning af de fire forståelsesformer (”tilstande”), der er så grundlæggende for al kristen bibelfortolkning. 2. ”Billedets forvandlinger” s. 150-197. Om kristendommens mangfoldige billedforståelse. Bibelens årtusindlange fortolkningstradition. Det jødiske billedforbud og dets forvandling i den kristne forkyndelse. Billedsprogets og poesiens uundværlighed i kristen digtning og kunst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om Holbergs Niels Klims underjordiske rejse Hold 1217: 5 tirsdage 17.15-19 (30/10-27/11) Ved dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen, DSL; ph.d. Peter Zeeberg, DSL; cand.mag. Søren Peter Hansen; ph.d.stipendiat, cand.mag. Ulrik Kristoffer Schmidt, Københavns Universitet; ph.d.-stip., cand.mag. Birthe Cecilie Flugt, Københavns Universitet. Tilrettelægger: seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb, DSL Ludvig Holbergs roman om Niels Klim og hans rejse ind i Jordens indre er et mangfoldigt værk. Det er science fiction eller fantasy fra længe inden begreberne blev opfundet, det er skarp satire, og det er tænksomme samfundsovervejelser. Holberg skrev bogen i 1741, og den blev straks en international bestseller både på originalsproget latin og i en lang række oversættelser. Netop i år har vi fået en helt ny dansk oversættelse. I den anledning ser vi nærmere på romanen, dens kontekst og dens efterliv. Og samtidig skal vi høre om baggrunden for den nye oversættelse, nemlig det igangværende dansk-nor- ske samarbejde om at gøre hele Holbergs mægtige forfatterskab tilgængeligt i nye udgaver, både i bogform og på nettet 1. Introduktion til Ludvig Holberg og præsentation af romanen Niels Klims Underjordiske Rejse (KSP, PZ) 2. Niels Klim set i sammenhæng med dansk 1700-tals litteratur (SPH) 3. En parallel: Holbergs Heltehistorier (UKS) 4. Oversættelser af Niels Klim gennem tiderne (CF, PZ) 5. Niels Klims Underjordiske Rejse. Aktuel satire i antikke gevandter (PZ, KSP) 3. Præsident Barack Obamas unge taleskriver Jon Favreau og hans metoder (SMB) 4. Amerikanske og danske valgkampsstrategier (SWN) 5. Det retoriske præsidentembede: Udviklingen af magtbeføjelser for den amerikanske præsident (MH) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION RETORIK OG KOMMUNIKATION – Det amerikanske præsidentvalg 2012 Hold 1185: 5 tirsdage 17.15-19 (2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 13/11) Ved lektor Niels Bjerre-Poulsen, SDU; ph.d.-stipendiat Sigge Winther Nielsen, Københavns Universitet; cand.mag. Søren Mikkel Berg, Københavns Universitet; ph.d.stipendiat Mark A. Herron, Københavns Universitet. Gæst: journalist Torsten Jansen. Tilrettelægger: Mark Herron ”Præsidentvalget i 2012 bliver det vigtigste valg i jeres liv.” Sådan har flere republikanske præsidentkandidater udtalt sig under primærvalgene i USA, og kampen om vælgernes gunst er i fuld gang. Men hvad kendetegner det politiske landskab i USA i 2012? Hvordan har de politiske partier formet dette landskab? Hvordan føres der valgkamp? Hvad markerer talerne der holdes undervejs? Og hvilken politisk magt opnår præsidenten efter valget? Erfarne mediefolk og forskere i amerikansk politik og kultur kortlægger USA’s politiske system og valgkamp. 1. Amerikansk valgkamp og den politiske virkelighed: Mellem showbiz og historie (TJ) 2. De amerikanske partiers historie og udvikling (NB-P) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorik i teori og praksis Hold 1186: 5 torsdage 17.15-19 (6/9-4/10) Ved lektor Hanne Roer, Københavns Universitet; lektor Jette Barnholdt Hansen, Københavns Universitet; professor Christian Kock, Københavns Universitet; lektor Charlotte Jørgensen, Københavns Universitet; lektor Lisa Villadsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: ph.d.-stip. Mette Bengtsson, Københavns Universitet Med rødder tilbage til blandt andet Aristoteles, Cicero og Quintilian er retorik verdens ældste kommunikationsvidenskab. Retorik handler om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling – om hvordan man i det virkelige livs mangfoldige situationer bedst muligt får udtrykt det, der ligger 101 forelæsningsrækker 3. Den anden tilstand: ”Den typologiske”, s. 252-350. Typologien som en fortolkningsform, der bringer Det gamle og Det nye Testamente i berøring med hinanden. Det ny Testamente som en lang åndelig gennemlysning af Det gamle. 4. Den tredje tilstand: ”Den moralske” (tropologiske). s. 352-430. Bibelen som eksistentiel vejledning. Det vigtige spørgsmål: Hvad betyder den jødiskkristne Bibel i mange senere generationers livsforståelse og livsførelse helt op til vor egen tid. 5. Den fjerde tilstand: ”Den eskatologiske” (anagogiske) s. 432-476. Den billedmæssige åbning imod dommens dag og den efterfølgende forklarelse. Hvad indebærer det, at Bibelen er et åben, uforseglet bog, der i angst og forventning vender sine brugere imod en omvæltende verdensafslutning? en på sinde, så andre mennesker kan forstå en. Retorik er både et praktisk og teoretisk fag. Det beskæftiger sig med hele den kommunikative proces – fra idéer og argumentation til den færdige skriftlige eller mundtlige tekst. Det er kendetegnende, at tekster altid betragtes ud fra deres intention og deres situation. Ofte indeholder en retorisk analyse en vurdering af, hvor vellykket den faktiske tekst var, og hvordan den kunne være blevet bedre. 1. Skriftlig retorik: Proces og produkt (CK) 2. Mundtlig retorik: Stemme og intention (JBH) 3. Demokrati og talens magt: Retorikkens oprindelse i det antikke Grækenland (HR) 4. Politisk retorik og argumentation (CJ) 5. Apologi- og undskyldningsretorik (LV) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Arkitektur og design 102 forelæsningsrækker ARKITEKTUR OG DESIGN – Byernes by: Paris arkitektonisk set Hold 1119: 5 mandage 17.15-19 (22/10-19/11) Ved arkitekt MAA Karin Skousbøll ‘La Gloire’ og sansen for det spektakulære har altid været Frankrigs kendemærke, også inden for arkitektur og byplanlægning. Mange ‘ismer’ har et udspring i Paris. Det er en ganske særlig europæisk hovedstad, fordi den hylder nye strømninger, samtidig med at den til stadighed har forstået ‘at samle masker op’ fra sin stolte fortid og skabe en kontinuitet mellem nutid og fortid. Derfor siger man, at Paris altid er Paris, selv om 2/3 i realiteten er forandret siden 2. verdenskrig. Forelæsningsrækken vil give et overblik over denne sammenhæng som en god basis for at opleve byernes by og dens arkitektur i dag. 1. Det gamle Paris: Historisk vue 2. Det klassiske Paris 3. Paris’ udvikling i det 20.årh. 4. Paris: Kunstens og kulturens by 5. À jour med det nye Paris Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Forstadens historie og fremtid Hold 1120: 5 torsdage 17.15-19 (13/9-11/10) Ved museumsinspektør, ph.d. Mette Tapdrup Mortensen; museumsleder, cand.mag. Poul Sverrild, Forstadsmuseet; ph.d. Mette Mechlenborg; professor Claus Bech Danielsen; ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen. Tilrettelægger: cand.mag. Ulla Tofte, Golden Days Forelæsningerne sætter fokus på de idéer og visioner, der ligger til grund for forstæderne omkring København. Fra efterkrigstidens visionære Fingerplan over Arne Jacobsens Rødovre Rådhus til Steen Eiler Rasmussens stilfærdige Tingbjerg. Fordomme og myter om parcelhuset diskuteres og der gives bud på forstadens fremtid. 1. Fingerplanen: Visioner og virkelighed (MTM) 2. Klassearkitektur: Arne Jacobsen og Svenn Eske Kristensen i velfærdsforstaden (PS) 3. Endnu en trist dag i paradis: Fordomme og myter om parcelhuset i kulturen (MM) 4. Det almennyttige: Fortid og fremtid (CBD) 5. Fingerplan, forstæder og fremtid (JB) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur Hold 1121: 5 torsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved ph.d. Ivan Tafteberg Jakobsen og cand.scient. Carsten Cramon Arkitektur benytter sig naturligt af geometri – cirkler, kugler, pyramider etc. Forelæsningerne vil udforske, om der ligger mere dristig geometri gemt i arkitekturen, end det ses ved første øjekast. Overdækning af rum med hvælvinger har siden oldtiden stillet store krav til geometrisk indsigt, forestillingsevne og fantasi. Dette vil blive belyst ved hjælp af to berømte eksempler: Domkirkekuplen i Firenze og Gaudís Sagrada Família i Barcelona. Men også udsmykningselementer som mønstre i ornamenter på vægge og i gulve kræver geometrisk indsigt både af skaberen og af den tilskuer, der gerne vil se under overfladen. Vi vil bl.a. arbejde med mønstrene, som de findes i Alhambra og de cosmatiske gulvmosaikker i middelalderkirker. Endelig har geometriske begreber gennem tiderne spillet en væsentlig rolle som redskab i forsøget på at analysere arkitektur. Et eksempel er det berømte og forkætrede gyldne snit. Der vil ikke blive forudsat særlige matematiske forkundskaber. 1. Domkirkekuplen i Firenze: Renæssancens arkitektoniske kraftpræstation (ITJ) 2. Gud, naturen og geometrien: Antoni Gaudís arkitektur (ITJ) 3. Det gyldne snit i arkitekturen (CC) 4. Mønstre I: Afdækning af periodiske mønstres meditative natur (CC) 5. Mønstre II: Mønstereksempler fra stenalderen til vores tid (CC) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLL AND Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen foregår i Stenløse og Ølstykke Formand: Elsa Wandahl Skovkrogen 12, 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 05 17 Mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen foregår i Hillerød og Allerød Formand: Ulla Rald Nellikevej 12, 3450 Allerød Tlf.: 48 14 10 60 E-mail: [email protected] www.fuhill.dk Folkeuniversitetet i Frederikssund Undervisningen foregår i Frederikssund Formand: Knud Andersen, Kongensgade 21, 3550 Slangerup Tlf.: 47 31 04 33 Mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Sorø Undervisningen foregår i Sorø og Liselund Formand: Helge Torm Munkevænget 2, 2. th., 4180 Sorø Tlf.: 29 93 18 91 Mail: [email protected] Efterårets stjernehimmel ved cand.scient. Michael Quaade 5 onsdage, 22/8, 12/9, 10/10, 7/11 og 5/12 kl. 19.30, Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, Tisvildeleje Hold 8849 Dansk herregårdsarkitektur fra renæssance til empire 80 kr. ved forfatter Flemming Jerk 1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby 26/8 4/9 Hold 8879 255 kr. Mørkets hjerte af Joseph Conrad ved mag.art. Frantz Leander Hansen 3 tirsdage, 4/9, 18/9 og 25/9 kl. 16, Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre Parkvej 140, Rødovre 9/9 Hold 8850 80 kr. Herregårdsliv hos herskab og tjenestefolk ved museumsinspektør, ph.d. Mikkel Venborg Pedersen 1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby 11/9 + Hold 8880 Maleren Henri Matisse 15/9 ved mag.art. Dorthe Aagesen 275 kr. 1 tirsdag, 11/9 kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund og 1 lørdag, 15/9 kl. 10.30-11.30 på Statens Museum for Kunst 12/9 Hold 8851 87 kr. Verdensarv i Nordsjælland ved mag.art. Andreas Bonde Hansen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 13/9 Hold 8852 40 kr. 1950’ernes store danske romaner ved dr. phil. Mette Winge 1 torsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek, Mødesalen, Østervej 1A, Ølstykke 17/9 Hold 8853 440 kr. Mozarts mindre kendte operaer ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 5 mandage, 17/9, 8/10, 29/10, 19/11 og 3/12 kl. 12.30, Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11, Hillerød 20/9 Hold 8881 80 kr. 23/9 Hold 8882 80 kr. Hildegard af Bingen som litterær fantasi og som profet ved cand.mag. Kirsten Kjærulff 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund Christian Ludvig Scheel von Plessen. En embedsadelig verdensmand og hans tid ved museumsleder, cand.mag. Louise Sebro 1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby. 103 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND 22/8 Hold 8848 440 kr. Vestegnens Folkeuniversitet Undervisningen foregår i Vestegnens kommuner Formand: Lone Albrechtsen Egegårdsstien 8, 2., 2610 Rødovre Tlf.: 30 32 54 00 Mail: [email protected] 25/9 Hold 8854 85 kr. 25/9 Hold 8855 65 kr. 26/9 Hold 8856 85 kr. 104 Magtens ø – fortællinger fra Slotsholmen ved tidl. kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden 1 tirsdag kl. 16, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 7/10 Hold 8861 75 kr. Omvisning på Frederiksborg Slot ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg 1 søndag kl. 11, mødested: slottets forhal, billetsalget. OBS: Entre til museet ikke inkluderet. Grundtvigskirken – et hovedværk i dansk arkitektur ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse 7/10 Hold 8863 80 kr. Vejene til Santiago ved tidl. redaktør Jørgen Johansen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum Med arkæologen i slavehandlernes fodspor ved mag.art. Andreas Bonde Hansen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND 29/9 Hold 8857 65 kr. Ekskursion til Grundtvigskirken ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild 1 lørdag kl. 12, Mødested: Grundtvigskirken, København 2/10 Hold 8858 85 kr. Vandring på Slotsholmen ved tidl. kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden 1 tirsdag kl. 16-18, mødested: Børsen, København 2/10 Hold 8859 65 kr. Privatøkonomi – Din økonomi ved professor, lic.polit. Michael Møller 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse 3/10 Hold 8860 85 kr. Christian 4. og Frederiksborg ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 4/10 Hold 8883 80 kr. Om komponisten Giacomo Puccini og hans opera Madame Butterfly ved cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 6/10 Hold 8862 290 kr. Kalkmalerier i Nordsjælland. Jørlunde, Skibby, Over Dråby ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen 1 lørdag kl. 9.30-16, udflugt i egne/ fælles biler. Mødested: P-pladsen ved Hillerød Station, Carlsbergvej 8/10 Hold 8864 Tyskland i Europa ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard 90 kr. 1 mandag kl. 19, Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 10/10 Hold 8865 80 kr. Händel – kosmopolit, heftig og dyb ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 11/10 Den danske grundlov i kritisk belysning ved tidl. udenrigsminister, cand.jur. Niels Helveg Petersen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund Hold 8884 80 kr. 11/10 Hold 8885 85 kr. Indiansk spiritualitet: En introduktion ved cand.mag. Lone Albrechtsen 1 torsdag kl. 16, Gunnekær 70, Rødovre Hold 8866 Pilgrimsrejse blandt guder og dæmoner 80 kr. ved cand.mag. Jesper Østergaard 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 21/10 23/10 Hold 8888 80 kr. Om komponisten Ludvig van Beethoven og hans Sinfonia Eroica ved cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 24/10 Hold 8867 80 kr. Mozarts kampe ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 15/11 Hold 8874 80 kr. USA efter valget ved lektor, ph.d. Niels Bjerre-Poulsen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 25/10 Hold 8868 390 kr Rom, et rige i vækst: de første kejsere ved cand. mag. Jan Carlsen og mag.art. Ulla Rald 5 torsdage, 25/10, 1/11, 8/11, 22/11 og 29/11 kl. 19, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 18/11 Hold 8875 80 kr. Kirker omkring Esrum Kloster ved lektor, cand.mag. Bente Thomsen og cand.mag. Jens Anker Jørgensen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 21/11 Hold 8876 80 kr. Donizetti – fra operaens tinder ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 22/11 Hold 8887 80 kr. Den afmægtige. Christian VII ved lektor, ph.d. Ulrik Langen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 29/11 Vores hjerne er ikke bygget til økonomiske beslutninger ved ekstern lektor, ph.d. Jon Wegener 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 29/10 Hold 8869 Tysk ekspressionisme I ved cand.mag. Merete Mørup 80 kr. 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 4/11 Hold 8870 80 kr. Canterbury Fortællingerne ved cand.mag., ph.d. Ebbe Klitgård 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 5/11 Hold 8871 80 kr. Tysk ekspressionisme II ved cand.mag. Merete Mørup 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 7/11 Kina – sammenhænge og brudflader – vor fælles fremtid ved journalist Mette Holm 1 onsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse Hold 8872 65 kr. Hold 8877 80 kr. 6/12 Hold 8878 80 kr. Om Charles Dickens Et juleeventyr ved mag.art. Frantz Leander Hansen 1 torsdag kl. 19.30, Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, Frederikssund 7/11 Hold 8873 80 kr. Rossini – Europas trøst efter Napoleon ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød Hold 8886 Mystikeren Martinus: Alternative tanker 85 kr. ved mag.art. Peter Laurs Sørensen 1 onsdag kl. 17, Gunnekær 70, Rødovre 7/11 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND 105 STUDIEREJSER Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejsebureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særlige kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen – ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i rejsen, at man har gået på kurset. Normandiet Hold 9017: 29. april – 5. maj, 2013 106 STUDIEREJSER Rejseleder: cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen I Normandiet ligger minder fra invasionen side om side med gode og spændende museer. På vejen frem og tilbage skal vi se steder med tilknytning til invasionen og de kampe der fulgte. Hovedvægten er lagt på besøg på Utah-, Omaha-, Gold-, Juno- og Swordstrandene samt steder, hvor andre vigtige kampe fandt sted i området. Vi overnatter på turen frem og tilbage og bor tre dage i Bayeux. Rejsen foregår med bus, således at deltagerne køres direkte til de steder, der havde betydning for invasionen: Dunkerque, Dieppe, Caen, Bayeux, Cherbourg, alle invasionsstrandene, Falaise og Arnhem. Undervejs fortæller rejselederen om begivenhederne, om stederne og introducerer til de mange museer, der besøges. Vi får et godt indtryk af hvad, der skete direkte på stederne, hvor det hele foregik. Pris: 7.945 kr. Tillæg for enkeltværelse: 2.000 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Tilmelding til studierejser kan ske ved betaling af depositum. Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder dig. Du finder rejseoplysningerne ved at klikke på Studierejser i menuen på vores hjemmeside. Alle rejsebureauer er medlem af Rejsegarantifonden. Kulturrejse til Moskva Hold 9030: 15. – 20. december, 2012 Hold 9021: 27. marts – 1. april, 2013 Hold 9031: 9. – 14. maj, 2013 Rejseledere: cand.scient.pol. Jan Jakob Floryan og cand.mag. Thomas Køhler Europas største by er en rejse i tid og kultur. Maleren Andrej Rubljovs ikoner stråler i Kremls katedraler. Lenin ligger endnu i mausoleet på Den røde Plads. Bolsjoj-teatret er genåbnet efter lang tids restaurering. Glasskyskrabere står dør om dør med små, løgkuplede kirker. Oplev det nye Ruslands fantastiske udvikling over 90’ernes farverige kaos til Putin-årenes strømlinede stabilitet. Moskva er blomstret op i magt og penge og glæder sig til at blive vist frem. Pris: 11.995 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Kulturrejse til Skt. Petersborg Hold 9019: 12. – 17. december, 2012 Hold 9020: 27. marts – 1. april, 2013 Hold 9029: 9. – 14. maj, 2013 Rejseledere: ph.d. Jon Kyst (9019, 9029) og cand.mag. Rikke Helms (9020) Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad med Vinterpaladset, adelspalæer langs kanalerne og løgkuplede kirker med strålende ikoner. Om aftenen er der mulighed for at opleve ballet eller opera i verdensklasse. Men vi kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde sammen med lokale journalister og kulturpersonligheder – en oplevelse, der med garanti ikke indgår i almindelige turistrejser til Rusland. Endelig går vi på opdagelse i det russiske køkken og smager på blinis og borstj – naturligvis med et glas vodka til. Pris: 10.995 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.495 kr. (Depositum: 2.000 kr.) I Jesu fodspor i Israel og Palæstina Hold 9018: 15. – 22. januar, 2013 Rejseleder: cand.theol. Poul Joachim Stender Få en unik chance for at opleve og sanse Det hellige Land. Føl freden på Hyrdernes Mark og intensiteten på Golgata i Gravkirken. Mærk brisen over Genesaret sø og smag på landets frugter og fisk. Hør Bjergprædikenen på stedet, hvor den blev holdt. En rundrejse for alle, der gerne vil opleve det landskab, Jesus færdedes i, og få beretningen fortalt undervejs. Pris: 13.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) STUDIEREJSER Rejseleder: cand.mag. Thomas Sehested Ganges er indbegrebet af klassisk hindukultur, og langs floden ligger mytiske byer og millionbyer nærmest side om side. Floden er inkorporeret i indisk religion og historie, og mange af de klassiske beretninger tager udgangspunkt i begivenheder, som fandt sted i områderne nær Ganges. Hvis man skal forstå det klassiske og det moderne Indien giver Gangesfloden en enestående indsigt og en række fascinerende oplevelser. Pris: 22.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: Gratis (gælder kun de fem første, herefter 2.900 kr.) (Depositum: 3.000 kr.) Jordan Hold 9024: 14. – 21. marts, 2013 Rejseleder: ph.d., cand.mag. Kristoffer Damgaard Tag med på denne unikke rejse til kongedømmet Jordan i fodsporet på Lawrence of Arabia. Jordan er upåvirket af ”Det arabiske forår” og modtager sine tilrejsende med stor imødekommenhed og den traditionelle arabiske gæstfrihed. Jordan rummer utroligt smukke bjerg- og ørkenlandskaber, det laveste punkt på landjorden med Det Døde Hav og et utal af historiske mindesmærker fra den bibelske og romerske periode samt ikke mindst den helt utroligt smukke gamle nabatæerby Petra, som er klassificeret som et af verdens vidundere. Pris: 15.900 kr. Tillæg til enkeltværelse: Gratis (gælder kun de fem første, herefter 1.450 kr.) (Depositum: 3.000 kr.) Nepal – Tibet – Bhutan Hold 9027: 21. marts – 10. april, 2013 Peru Hold 9023: 4. – 21. marts, 2013 Rejseleder: antropolog Søren Wiehe På denne rejse skal vi omkring de største seværdigheder i Peru. Fra kysten, hvor spanierne udskibede de store mængder guld og sølv, til efterkommere af inkaerne i Andesbjergenes højland og det oprindelige folk i Perus Amazonjungle. Perus geografiske og etniske forskelle vil være centrale emner på rejsen. Pris: 25.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: Gratis (gælder kun de fem første, herefter 1.800 kr.) (Depositum: 3.000 kr.) Rejseleder: cand.mag. Anne Burchardi Rejsen lægger op til en bred kulturhistorisk introduktion til Himalaya-regionen og de fælles kulturelle træk, som i dag kommer til udtryk på vidt forskellig måde i de tre lande. Nepal har en særlig forbindelse med Tibet, fordi Kathman dudalen spillede en vigtig rolle som transitpunkt på handelsruten mellem Indien og Tibet. Ligesom buddhismen fulgte Silkevejen østpå, således fulgte den også handelsruten nordpå gennem Nepal til Tibet. I gammel tid var Tibet og Bhutan ét rige og deler stadig en unik fælleskultur. Bhutan udgør i dag den vigtigste arvtager for den autentiske tibetanske buddhisme. Pris: 42.800 kr. Tillæg for enkeltværelse: 3.500 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Silkevejens kulturer Hold 9028: 7.-20. maj, 2013 Rejseleder: cand.phil. Vibeke Sperling Tag med Vibeke Sperling på denne rejse gennem Centralasien fyldt med dramatisk historie og vibrerende dagligliv, der afspejler nutiden i det, som engang var udposter for tsarstyret og siden Sovjetstyret. Det er en rejse gennem de arkitektoniske levn fra Silkevejen, der forbandt Europa med Asien. Vi rejser gennem Turkmenistan, Usbekistan og Kirgisistan – tre af de fem lande i det tidligere sovjetiske Centralasien. Pris: 22.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: Gratis (gælder kun de fem første, herefter 1.900 kr.) (Depositum: 3.000 kr.) 107 STUDIEREJSER Livet langs Ganges: Indien før og nu Hold 9022: 3. – 16. april, 2013 TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER Tilmelding til efterårssemesteret åbner mandag den 2. juli kl. 10. Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart: 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 2. juli til 15. august 2012, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. 4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det eller de pågældende hold. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. 108 TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER Fortrydelse af tilmelding 1.Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3.Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes. 4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. Forbehold for ændringer Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud over én dobbelttime. Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme. Priser Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer. Bonus og rabat Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen efter foreningens almindelige regler herom. Alle kurser er omfattet af denne ordning. Studierejser, der betales til de rejsebureauer, som vi samarbejder med, er ikke omfattet af bonusordningen. På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter betalingen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet. Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke samtidig opnå aldersrabat. Program for foråret 2013 Vi starter tilmeldingen mandag d. 17. december 2012 kl. 10. Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par dage før. I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. KONTAKTOPLYSNINGER Åbningstider Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Folkeuniversitetets besøgsadresse: Københavns Universitet Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal DK-2300 København S Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.fukbh.dk 109 KONTAKTOPLYSNINGER Folkeuniversitetets postadresse: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80 DK-2300 København S Kort over Campus-placeringer 110 Kort over Campus-placeringer City Campus Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teologiske Fakultet Nørre Campus Det Farmaceutiske Fakultet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederiksberg Campus Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Copenhagen Business School Søndre Campus Det Humanistiske Fakultet © Folkeuniversitetet i København, 2012 Omslag: Peter Jensen Grafisk DTP: Pamperin & Bech · Ryesgade 1, 2200 København N Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2012 Fotos til omslag: Vincent F. Hendricks. Foto: Agnete Schiltkrull Enevældens kongekrone. Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot www.canstockphotos.com Fotos i kataloget: Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra: Amalienborgmuseet Side 94 – Enevældens kongekrone Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot Arbejdermuseet Side 94 – Fra venstre: H.C. Hansen, Hans Hedtoft og Jens Otto Krag (1953). Foto: Carl Rasmussen Bonnén, Suste Side 13 – Jesper Hoffmeyer Christensen, Thorkild Amdi Side 71 – Svend Åge Madsen Cultours.dk Side 106 –Landgangen ved D-dag i Normandiet 1944 Side 93 – Krigskirkegård i Normandiet Hagelund, Bente Side 23 – Byretten Side 78 – Tietgen-kollegiet Holtum, Morten Side 14 – Lisbeth Bonde Horisont Rejser Side 107 – Macchu Picchu, Peru Side 107 – Potala Paladset, Lhasa Side 96 – Silkevejen Lorck, Melchior Side 89 – Sultan Süleyman 1. (Kobberstik, 1562) Tyrk Kan Tæmmes – Osmannere på den danske scene 1596-1896, Bent Holm, Multivers Academic, 2010, side 25 Mørk, Gert Side 15 – Søren Mørch Nationalmuseet Side 84 – Danske politifolk NKMusic Side 15 – Peter Lund Madsen Poulsen, Louise Øhrstrøm Side 64 – Indgangsparti på Norwich Cathedral, England Schiltkrull, Agnete Side 13- Vincent F. Hendricks Folkeuniversitetet i Københavns billedarkiv Side 37 – Selvportræt med kunst og musik, Angelika Kauffman (1794) Side 51 – Der Weisse Tiertöter, Oskar Kokoschka (1908-09) Side 50 – Japansk grafik, Utagawa (Andõ) Hiroshige Side 39 – Lavinia Fontana, Constanza Isolani (1586) Side 65 – Stalin, Roosevelt og Churchill under Jalta-konferencen, Livadia-paladset, Ukraine (1945) Side 42 – R uhende Venus sich im Spiegel Betrachten, Diego Velasques Sjællands Symfoniorkester Side 56 – Sjællands Symfoniorkester Gad, Povl Heiberg Side 78 – O lympiastadion Berlin. Arkitekt: Werner March 1934-36 Vågstrøm, Thomas Side 71 – Karl Ove Knausgård Gads Forlag Side 90 – Forside af Dansen i spejlet, Erik Aschengreen, Anne Middelboe Christensen og Kirsten Sørensen, 2012. Foto: John R. Johnsen Videbech, Christina Side 44 – Kouros, Kerameikosmuseet Side 45 – Vognstyreren, Delphimuseet Side 62 – Kouros, Kerameikosmuseet Side 76 – Hadrians villa, Tivoli Side 91 – Templet til Faustina og Antoninus Pius, Forum Romanum Withfelt, Svend Side 14 – Erik Skyum Nielsen 111 Folkeuniversitetets styrelse Lektor, ph.d. Gerd Christensen Det Humanistiske Fakultet Prodekan, ph.d. Henrik Busch Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Det Teologiske Fakultet Lektor, dr.med.sci. Anders Mikael Sjødin Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Professor, dr.phil. Per Øhrgaard Copenhagen Business School, formand for programrådet Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand Det Juridiske Fakultet Lektor, ph.d. Benedikte Brincker Copenhagen Business School Folkeuniversitetets programråd Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand Copenhagen Business School International Center for Business and Politics Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Arkitektur og design Arkitekt MAA Flemming Skude Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet 112 Filosofi mag.art. Jan Riis Flor Fysik Professor Poul Henrik Damgaard Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Geologi Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geografi og Geologi Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard Statens Naturhistoriske Museum Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Jura Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Center for Retskulturelle Studier Kunsthistorie Lektor, mag.art. Søren Kaspersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Litteraturvidenskab Professor, mag.art. Martin Zerlang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Musikvidenskab Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Psykologi Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard Københavns Universitet Institut for Psykologi Historie, forhistorisk arkæologi Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Retorik og kommunikation Professor, mag.art. Christian Kock Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Historie, Fjernøsten Professor, ph.d. Jørgen Delman Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Sociologi Professor Lars Bo Kaspersen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Sprog; dansk / nordisk Professor, dr.phil. Jan Rosiek Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sprog; engelsk, germansk og romansk Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen Copenhagen Business School Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Sundhedsvidenskab Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Teatervidenskab Lektor, dr.phil. Bent Holm Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Teknologi Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Fysik Teologi og religion Lektor, lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Økonomi Professor, dr.polit. Niels Kærgård Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Fødevareøkonomisk Institut Folkeuniversitetets Studieledere Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich Gymnasielærer Antropologi og etnografi Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen Nationalmuseet Arkitektur og design Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild Det Informationsvidenskabelige Akademi Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Dansk sprog Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Filmvidenskab Cand.mag. Susanne Fabricius Filosofi Lektor, mag.art. Poul Lübcke Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Filosofi Forhistorisk arkæologi Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen Nationalmuseet Fysik Lektor, ph.d. Anders Peter Andersen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Fysik Historie Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Afdeling for Historie Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Jura Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Juridisk Forskningsområde Kunsthistorie Mag.art. Mette Wivel Litteraturvidenskab Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Matematik Lektor, ph.d. Thomas Bolander Danmarks Tekniske Universitet Institut for Informatik og Matematisk Modellering Musikvidenskab Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen Husumvold Kirke Nærorienten Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Tværkulturelle og Regionale Studier, Carsten Niebuhr Afdelingen Religionsvidenskab Ph.d. Søren Christian Lassen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Retorik og kommunikation Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Mette Bengtsson Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Sociologi Lektor, mag.art. Allan Madsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Statskundskab Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Teologi og religion Lektor, lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Økonomi Lektor, cand.polit. Lise Lyck Copenhagen Business School Center for Tourism and Culture Management Hvad er Folkeuniversitetet? Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at lære noget nyt. Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 800 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10 uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller måske blot en lørdag. Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet med at skrive en linjeopgave. Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge. Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende. Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle. Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn
© Copyright 2024