1. No category

Repitition
25. november 2013
Dagsorden
Jeg stiller spørgsmål – I svarer (forhåbentligt)
Vi diskuterer….
• Hvad skal vi bruge metodiske
overvejelser og regler til?
Metodiske overvejelser
• Overvejelser og valg man gør, når man designer
en undersøgelse.
• Hvad er det, jeg vil undersøge?
• Hvilke spørgsmål, skal undersøgelsen besvare?
• Hvad skal undersøgelsens resultater bruges til?
• Hvilke ressourcer har jeg til rådighed?
• Samlet: Hvordan udvikler jeg et
undersøgelsesdesign, der indenfor de givne
rammer, bedst muligt besvarer mine spørgsmål?
• Hvordan kan man udforme en
problemstilling?
Problemstillingen
• Kan formuleres bredt, som et tema eller et
emne.
• Som et spørgsmål, der skal besvares.
• Eller som en hypotese, der skal testes.
• Formen afhænger typisk af, hvor meget
man ved om problemstillingen på forhånd
• Hvordan opbygger man en
problemstilling?
Problemstillingen
• Består typisk af:
• Enheder: Undersøgelsesobjekter, som
man vil sige noget om
• Variable: Egenskaber for enhederne.
• Værdier: De værdier variablene kan
antage
Problemstillingen
• Begreberne i problemstillingen skal defineres.
Hvad menes der f.eks. med jobtilfredshed,
høj/lav løn osv.?
• Præcis, hvilke enheder kigger I på? Hvem skal vi
spørge?
• Hvordan vil I måle det, I vil undersøge? Hvordan
operationaliserer I de teoretiske begreber?
• Centrale overvejelser, der ligger her.
• Afgørende for undersøgelsens validitet og
reliabilitet.
Kvantitativ >< kvalitativ metode
• Hvad er forskellen på kvalitativ og
kvantitativ metode?
• Hvad kan de to tilgange?
• Og hvad kan de ikke?
• Hvornår skal man vælge den ene
eller den anden?
Kvalitativ metode
• Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser
og overvejelser, respondenterne gør sig.
• Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres
forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør.
• Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger,
samfundselementer, sociale relation ol. får mening
igennem vores fortolkning og forståelse af dem.
• Eks. Forklar ord som ”velfærdsstat”, ”stress”, ”ledelse”
osv.
• Kommer ud af en humanistisk/socialkonstruktivistisk
tradition
• Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og
længere interviews.
Kvalitativ metode
• Oftest mere begrænset data-materiale med
færre cases. Til gengæld mere i dybden med
den enkelte case.
• Begrænsede muligheder for at generalisere
• Ikke så formaliseret med regler, som kvantitativ
metode – ”Et håndværk”
• Hellevik: Et intensivt oplæg med få enheder,
men mange oplysninger om hver
• Usystematisk præsentation af stimuli og
registrering af data
Kvantitativ metode
• Handler ikke om at forstå, hvorfor folk mener
eller gør, som de gør. Vi er groft sagt ligeglade
med at forstå deres overvejelser.
• I stedet handler det om at observere og forklare
folks holdninger og adfærd.
• Antagelse: Det er muligt at måle og afdække
sammenhænge i folks adfærd og holdning
kvantitativt.
• Afsæt i en mere positivistisk/Naturvidenskabelig
tradition.
Kvantitativ metode
• Spørgeskemaundersøgelser med lukkede
svarmuligheder, registerdata ol.
• Oftest et større datamateriale end ved
kvalitative undersøgelser. F.eks. En
meningsmåling med 1.000 respondenter
• Hellevik: Et ekstensivt oplæg med mange
enheder, men få oplysninger om hver
• Systematisk præsentation af stimuli og
registrering af data
Kvantitativ metode
• Data vil ofte være i form af observationer
eller besvarelser af såkaldte lukkede
spørgsmål, hvor respondenterne har
kunnet vælge mellem flere prædefinerede
svarmuligheder.
• ”Hvad ville du stemme, hvis der var
Folketingsvalg i dag”?
• ”På en skala fra 0 til 10...”.
Kvantitativ metode
• I kvantitativ metode handler det om ved
statistiske analyser at finde
årsagssammenhænge og kausalitet og
generalisere dem til resten af
befolkningen.
• Det er styrken ved kvantitativ metode, at
man kan det!
Kvantitativ >< kvalitativ metode
• I skal overveje:
• Hvilken problemstilling har jeg? Hvad vil jeg gerne sige
noget om?
• Vil jeg gerne i dybden og forstå folks tanker og
holdninger?
• Vil jeg gerne sige noget mere generelt om en større
gruppe og finde sammenhænge i deres holdninger?
• Hvilke fordele og ulemper har de to tilgange i forhold til
min problemstilling
• Hvad kan lade sig gøre med midler, jeg har til rådighed?
• Kunne det være en idé at lade de to tilgange supplere
hinanden?
• Hvordan vil I vurdere kvaliteten af en
kvantitativ undersøgelse?
Kvalitet i kvantitative
undersøgelser
• Validitet
• Reliabilitet
Validitet og reliabilitet
• Centrale begreber, når vi taler om en kvantitativ
undersøgelses kvalitet.
• Kan være svære at adskille
• Det er begreber, der især bruges, når man
arbejder kvantitativt og i mindre grad kvalitativt.
• Abonnerer på et positivistisk verdenssyn
• Hvad er validitet?
• Hvad kan påvirke en undersøgelses
validitet?
Validitet og reliabilitet
• Validitet: Måler vi det vi gerne vil måle?
• Eller er der systematiske fejl eller
skævheder, der gør, at vi rammer skævt.
• F.eks. Problemer med
spørgsmålsformuleringer,
dataindsamlingen eller lignende.
• Hvad er reliabilitet?
• Hvad kan påvirke en undersøgelses
reliabilitet?
Validitet og reliabilitet
• Reliabilitet: Hvor præcise er vi til at måle
det, vi gerne vil måle?
• Tilfældige fejl, f.eks. menneskelig
påvirkning.
• Hvis vi skulle gentage undersøgelsen på
præcis samme måde, ville vi så få det
samme resultat?
• Hvis ikke: problemer med reliabiliteten.
Validitet og reliabilitet
• Hvad vil I lægge vægt på, når I skal
sikre validiteten i et
undersøgelsesdesign?
Validitetsovervejelser i praksis
• Er der noget i jeres undersøgelsesdesign, der vil
generere systematiske fejl?
• Hvordan indsamler I f.eks. data i
undersøgelsen?
• Gør I det på en måde, så I indsamler en
repræsentativ stikprøve?
• Hvordan er spørgsmålene i spørgeskemaet
formuleret? Spørger vi rigtigt?
• Hvad er repræsentativitet?
• Hvad kendetegner en repræsentativ
stikprøve?
Validitet og repræsentativitet
• Undersøgelsens stikprøven skal helst være en
mindre version af populationen med samme
karakteristika, fordelinger ol.
Validitet og repræsentativitet
• Hvordan indsamles data?
• Forskellige dataindsamlingsmetoder kan
have forskellige problemer i forhold til
forskellige målgrupper.
• Systematiske skævheder/problemer med
repræsentativiteten
• Skævheder er ødelæggende for
undersøgelsens brugbarhed. Vi kan ikke
generalisere undersøgelsen.
Validitet og repræsentativitet
• Allerhelst vil vi gerne have, at respondenter i
stikprøven er simpelt tilfældigt udvalgte eller, at
de indgår med en kendt sandsynlighed
• Meget vigtigt, at man er opmærksom på, om der
er foregået selektion i udvælgelsen af
svarpersonerne.
• Er der skævheder, der gør, at nogle grupper
systematisk er blevet forhindret i at deltage?
Sandsynlighedsudvælgelse
• Idealet er sandsynlighedsudvælgelse: Alle
enheder i populationen har en kendt
sandsynlighed for at blive udtrukket
• Fordel: Resultaterne kan generaliseres
med en kendt statistisk sikkerhed
• Dette sikres gennem tilfældighed i
udtrækningen af de enheder, der kommer
med i stikprøven
Sandsynlighedsudvælgelse
• Simpel tilfældig udvælgelse: Alle enheder
har lige stor sandsynlighed for at indgå i
stikprøven
• Stratificeret udvælgelse og
klyngeudvælgelse: enhederne kan have
forskellige, men kendte sandsynligheder
for at indgå i stikprøven.
Sandsynlighedsudvælgelse
• Foregår i praksis ved hjælp af en liste over
populationen, f.eks. Et CPR-udtræk fra en
kommune, en liste over medarbejdere fra
en virksomhed.
• Herfra udvælges enhederne, der skal
indgå i stikprøven: Det sker tilfældigt
• Evt. indenfor klynger eller strata.
Sandsynlighedsudvælgelse
• Kræver mange ressourcer
• Er ofte et uopnåeligt ideal mere end
praktisk virkelighed
• Meget andet kan gå galt
• Så bare fordi man har sendt
spørgeskemaer ud til et tilfældigt udtræk,
er man ikke sikker på kvaliteten
• Systematisk bortfald kan f.eks. fjerne
tilfældighedselementet
Ikke-sandsynlighedsudvælgelse
• Indsamling, hvor vi ikke kender den
enkelte enheds sandsynlighed for at indgå
i stikprøven
• Derfor kan vi ikke med kendt statistisk
sikkerhed generalisere resultaterne
• Det behøver dog ikke være ødelæggende
for generaliserbarheden af resultaterne (vi
ved det bare ikke)
• Tilfældigheden i udvælgelsen er
afgørende
Ikke-tilfældig udvælgelse
• Skønsmæssig udvælgelse:
– I udvælger de enheder, der skal indgå i
stikprøven
• Selvselektion:
– Enhederne vælger selv, om de vil indgå i
stikprøven
• Stor risiko for systematiske skævheder i
stikprøven
• Over- og underrepræsentation af grupper
Validitet og
spørgsmålsformuleringer
• Validiteten er også vigtig at overveje i
forhold til operationaliseringen og
spørgsmålsformuleringen
• Spørger vi på den rigtige måde?
• Hvis vi spørger forkert, måler vi det
forkerte.
• Hvad skal man være opmærksom på
i udformningen af spørgsmål i et
spørgeskema?
Kun én dimension i ét spørgsmål
• Spørgsmål bør kun have én dimension. I
det spørgsmål er der 3 dimensioner.
• Der må kun være ét udsagn i hvert
spørgsmål.
• Ellers ved man ikke, hvad folk svarer på.
• Spørgsmålet er ledende: Lægger ord i
munden på folk
Spørgsmål må ikke være ledende
• Det er meget vigtigt, at spørgsmålene er
formuleret så neutralt som muligt.
• Undgå ladede ord
• Tænk nøje over de ord, I bruger!
• Ellers påvirker vi respondenterne til at svare
noget bestemt
• ”Hvor enig er du i følgende udsagn…”
Klart sprog!
• Spørgsmålsformuleringer og
svarmuligheder må ikke kunne misforstås
• Ellers er respondenterne ikke sikre på,
hvad de svarer på…
• Og fortolkningen af svarene bliver svær.
Dækkende svarmuligheder
• Svarmulighederne skal være dækkende
• Alle skal kunne finde en svarmulighed,
som passer på dem.
• Ellers tvinger man folk til at svare noget,
der måske ikke reelt dækker deres
holdninger
Generelt om svarmuligheder
• De skal opleves som relevante og dækkende
• Betydningen skal være klar, og det skal være let
for respondenten at placere sig selv
• Spørgsmålet skal være let for respondenten at
overskue
• Skal være gensidigt udelukkende
• Husk også at overveje, om det kan være
relevant at lade respondenterne vælge flere
svarmuligheder
PAUSE!
• Hvad vil I lægge vægt på, når I skal
sikre reliabiliteten i et
undersøgelsesdesign?
Reliabilietsovervejelser
• Er der upræcisheder eller tilfældigheder i
undersøgelsesdesignet, der kan påvirke
resultatet?
• Hvis vi gentager undersøgelsen, vil vi så
få det samme resultat?
Reliabilietsovervejelser
• Hvor præcist er variable og værdier
defineret?
• Blev undersøgelsen f.eks. gennemført
under omstændigheder, der kan have
påvirket respondenternes besvarelser?
• Interagerede du med respondenterne?
Interagerede de med hinanden?
• Skete, der noget i respondenternes miljø,
der kan have påvirket deres besvarelser?
• Hvordan kan validitets- og
reliabilitetsovervejelser integreres i en
kvalitativ undersøgelse?
Validitet, reliabilitet og
kvalitative undersøgelser
• Den måde, som vi lige har brugt til at tale om
validitet og reliabilitet, skal vi lægge på hylden, når vi
arbejder kvalitativt
• Antager, at der er en objektiv målbar kerne af
sandhed – bullls eye
• I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks.
sige, at respondenterne har en holdning, som man
kan gå ind og afdække uden at påvirke (Kvales
metafor : minearbejderen eller den rejsende)
• Positivistisk tankegang
• Ikke begreber, man bruger, når man arbejder
kvalitativt
Validitet, reliabilitet og
kvalitative undersøgelser
• Kvale forsøger at tillempe validitets- og
reliabilitetsbegrebet til den kvalitative verden
• Han taler f.eks. om at ”validere” interviewpersonernes
udsagn
• Han kommer også med bud på, hvordan
realibilitetsovervejelser kan integreres i en kvalitativ
undersøgelse – være flere om fortolkning af data
• Og han argumenterer også for, hvordan resultater af
kvalitative undersøgelser kan generaliseres
• Kvales begreber afviger dog væsentligt fra den måde,
man normalt forstår validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed
Validitet, reliabilitet og
kvalitative undersøgelser
• Normalt vil man sige, at det ikke giver
mening at tale om validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed i forhold til kvalitative
undersøgelser.
• Det er vigtigt!
• Hvis I vil bruge Kvales begreber, skal I
henvise specifikt til ham.
• Hvad vil I forholde jer til, når I skal
vurdere kvaliteten af en stikprøve?
Er der besvarelser nok i stikprøven?
• Har I nået det samlede, ønskede antal
besvarelser?
• Har I nok besvarelser I hver af de
undergrupper, som I gerne vil sige noget
om?
• Husk: Jo større behov for at nedbryde
resultaterne – jo større stikprøve skal I
bruge
Hvis stikprøven er for lille
• Usikkerheden stiger – I bliver mindre sikre
på resultaterne
• I kan måske ikke udtale jer, om enkelte
undergrupper, som I ellers gerne ville sige
noget om
• Man kan generelt blive bekymret for, om
der er systematiske skævheder
Svarprocenten
• Hvor stor en andel af dem, man har
inviteret til at deltage i undersøgelsen, har
besvaret den?
• En lav svarprocent skaber bekymring om
systematisk frafald
• En generel kvalitetsindikator
• Bør være mindst 50%
Er stikprøven repræsentativ?
• Er stikprøven et ”mini-univers” af den
population, I gerne vil sige noget om?
• Hvad ved I om populationen?
• Har I evt. noget data på populationen, som
I kan holde stikprøven op imod?
• Er der skævheder i stikprøven?
Er stikprøven repræsentativ?
• Og hvis man ikke kender
populationsfordelingerne?
• Svarprocenten er en god generel
kvalitetsindikator
• Tænk undersøgelses-designet igennem:
har jeg virkeligt tænkt på alt?
• Evt. input fra eksperter, der kender
populationen.
• Ser stikprøven fornuftig ud?
Og hvis stikprøven ikke er
repræsentativ…
• Nogle grupper er overrepræsenterede og
andre underrepræsenterede
• Hvor slemt er det?
• Systematisk frafald
• Hvis svarprocenten er lav – rykkerrunde
• Ellers må der være noget galt med det
undersøgelsesdesign, man bruger
• Overvej at skifte taktik
• Ellers: tag forbehold i konklusionerne
• Hvilke tilgange kan I vælge, når I skal
analysere kvantitativt data?
Analyse
• Hvor bredt udtaler man sig:
– Deskriptiv >< induktiv analyse
Deskriptiv statistik
• Man siger kun noget om stikprøven
• Forenkle og sammenfatte det foreliggende
talmateriale
• Skabe orden i og overblik over den
datamatrise, man har kodet.
• Kvalitetssikre den indsamlede stikprøve,
inden man evt. går videre til næste niveau
i analysen
Induktiv statistik
• Generaliserende statisk
• På baggrund af de resultater, man har
fundet i sin stikprøve, siger man noget om
den population, man har taget stikprøven
fra.
• Stiller som tidligere nævnt en række krav
til kvaliteten af den stikprøve, man har
indsamlet
• Hvordan kan man ellers sondre
mellem forskellige typer af
kvantitative analyser?
Analyse
Hvor mange variable inddrager man i sin
analyse?:
– Univariat
– Bivariat
– Multivariat analyse
Univariat analyse
• Siger noget om enhedernes fordeling på
en enkelt variabel
• F.eks., hvor mange er hhv. enige og
uenige i et udsagn
• Kan belyses ved hjælp af
frekvensfordelinger, forskellige grafiske
fremstillinger og statistiske mål for
centraltendens og spredning
Univariat analyse
• Frekvensfordeling: Hvor mange gange
forekommer de forskellige værdier for en
variabel?
• Kan både opgøres i absolutte tal og i
andele.
• Hvor mange er hhv. enige og uenige?
• Hvor stor en andel er hhv. enig og uenig?
• Afbilledes typisk ved hjælp af
stolpediagrammer
Bivariat analyse
• Kigger på sammenhængene mellem to
variable
• F.eks. en bivariat frekvenstabel/krydstabel,
der viser om bestemte værdier på vore
variable optræder sammen.
• Giver mulighed for at undersøge om der er
sammenhæng mellem to variable
Bivariat analyse
• Sammenhænge: Vi undersøger, om
fordelingen af enheder på en variabel er
betinget af enhedernes værdier på en
anden variabel
• Den første variabel er den afhængige
• Den anden variabel er den uafhængige
• Vi bruger den uafhængige variabel til at
dele enhederne ind i grupper, og så
undersøger vi, om fordelingen på den
afhængige varierer på tværs af grupperne
Multivariat analyse
• Beskriver sammenhænge mellem tre
variable eller flere.
• Giver f.eks. Mulighed for at kontrollere for
påvirkning fra tredjevariabel
• Dekomponere en bivariat sammenhæng
og undersøge, om der er tale om en
direkte, medieret eller spuriøs
sammenhæng.
• Hvilke tilgange kan I vælge, når I skal
analysere kvalitativt data?
5 tilgange til interviewanalyse
•
•
•
•
•
Meningskondensering
Meningskategorisering
Narrativ meningsstrukturering
Meningsfortolkning
Ad hoc-analyse
Meningskondensering
• Ved meningskondensering sammenfattes
essensen af betydningerne i de
interviewedes udtalelser.
• Hvad er hovedpointerne?
• De mest betydningsfulde citater
transskriberes evt.
• Denne metode kan benyttes til at
analysere omfattende og ofte komplekse
interviewtekster ved at se efter
betydningsenheder og hovedtemaer
Meningskondensering
• Risiko:
• At I lader fortolkningen blive styret for meget af
spørgeguiden/jeres problemstilling
• At I finder det, I vil finde
• At I kun får de store linier med og skærer
betydningsfulde resultater væk
• Dette er en generel fare, når man arbejder
kvalitativt
• Husk at være opmærksomme på de resultater, der
modsiger jeres forventninger / falder udenfor
spørgeguiden
Meningskategorisering
• Interviewet kodes i kategorier
• Denne analyse reducerer og strukturer
omfattende tekster til nogle få tabeller og
figurer.
• Meningskategorisering er en form for
kvantificering af interviewteksten.
Meningskategorisering
• Risiko:
• At man går for langt i kvantificeringen og
mister det, der er særligt ved kvalitative
interviews
• Man kan let sætte sig mellem to stole
• Man må ikke glemme det fortolkende eller
forsøge at tvinge kvalitative svar nede i
kvantitative kasser
Narrativ meningsstrukturering
• Her fokuseres på de historier, der fortælles
under interviewet
• Kan også bruges, hvis en enkelt historie
skal forklare essensen
– Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at
afdække deres medie-vaner.
Narrativ meningsstrukturering
•
•
•
•
•
Risiko:
At analysen bliver for deskriptiv
”Og så sagde hun, og så gjorde han…”
Man må ikke glemme det analyserende
Husk at ”komme op i helikopteren” og
forhold jer analyserende til det, I finder
Meningsfortolkning
• Forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges og
fortolker interviewene ud fra dette perspektiv – et
teoretisk udgangspunkt el.
• Fortolkeren går ud over, hvad der siges direkte med
henblik på at udarbejde betydningsstrukturer og –
relationer, der ikke umiddelbart fremtræder i en given
tekst
Meningsfortolkning
• Risiko:
• Igen er risikoen, at man trækker en forforståelse ned
over interviewet
• Husk at gøre plads til de ting, der modsiger dine
forventninger, eller som falder udenfor dit umiddelbare
interessefelt
Ad hoc
• Anvendelse af forskellige metoder og
teknikker til skabelse af mening.
• Eksempelvis til kreative metoder m.m.
Spørgsmål?