1. No category

Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien
Et komparativt studie af Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet & Sverigedemokratarnas vælgere, 2002 - 2012
Speciale af Jacob Graulund
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Marts 2014
Vejleder: Yosef Bhatti
Antal ord: 27.258
Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Abstract In this study, we examine populist right-­‐wing voting behaviour in the three Scandinavian countries -­‐ Denmark, Norway & Sweden -­‐ between 2002-­‐2012. While several articles and books dealing with the three parties in question -­‐ The Danish People’s Party , The Progress Party & The Sweden Democrats -­‐ have been published, no study so far has undertaken the much needed task of providing a thorough comparative study of their voters. We argue that Scandinavia provides a unique case for studying right-­‐wing populism because of the 1) overall succes of the indiviudal parties and 2) the similarities the countries share in terms of overall trust and satisfaction with democracy. However, the similarities between the voters are not as great as one might expect. In this study, we are able to present a number of stricking differences between the voters as well as some interesting over-­‐time changes in what determines their behaviour. All share the common feature that their voting behaviour is determined by a negative view towards the cultural and economic impact of immigrants living in their respective countries. Yet, the issue of restricting the number of immigrants gaining access to the country seems to have a smaller effect -­‐ one that is even on the decline. We explain this, partly, by the fact that such an opinion is no longer exclusive to populist right-­‐wing voters in Scandinavia. In fact, in all three countries, a high percentage of the electorates hold similiar views today. In terms of EU-­‐scepticism we show that this only has an effect on the voters in Denmark, which contradicts previous research on the matter. The Danish and Norwegian voters are far more driven by being placed on the right wing, than the Swedish, for whom this has no effect. In Norway, the voters seem to be more determined by economic issues than the two other countries, yet they are also driven by a political distrust that is rare in Scandinavia. Side 1 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) This important study therefore serves to broaden the picture and our understanding of populist right-­‐wing voting behavior, not only Scandinavia but in Europe as a whole. Side 2 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 1 Indledning og problemformulering ............................................................. 6 1.1 Problemformulering ............................................................................................................... 7 1.2 Hvordan besvares problemformuleringen? ................................................................... 8 1.3 Problemformuleringens relevans ...................................................................................... 8 1.4 Bidrag til den eksisterende litteratur ............................................................................... 9 1.5 Specialets struktur ............................................................................................................... 10 Kapitel 2 De tre partier ..................................................................................................... 12 2.1 Dansk Folkeparti ................................................................................................................... 12 2.2 Fremskrittspartiet ................................................................................................................ 15 2.3 Sverigedemokraterna .......................................................................................................... 17 2.4 Kvantitativ sammenligning af partierne ....................................................................... 20 2.4.1 Manifesto project ............................................................................................................................. 20 2.5 Opsummering ......................................................................................................................... 24 Kapitel 3 Teori ...................................................................................................................... 26 3.1 Begrebsafklaring ................................................................................................................... 26 3.1.1 Højrepopulistisk – et kort begrebsafklaring ........................................................................ 26 3.2 Teori .......................................................................................................................................... 27 3.2.1 Kort om det teoretiske landskab .............................................................................................. 27 3.2.2 De anvendte teorier ........................................................................................................................ 28 3.2.2.1 Han Werts: Hvem, Hvorfor, Hvor? ................................................................................................... 29 3.2.2.2 Bengtsson et al.: The Nordic Voter .................................................................................................. 31 3.3 Hypotese H1: Demografi ..................................................................................................... 32 3.3.1 De lavt uddannede .......................................................................................................................... 32 3.4 Hypotese H2-­‐H3: Politisk observans .............................................................................. 33 3.4.1 Højre-­‐venstre skala ........................................................................................................................ 33 3.4.2 Proteststemmer ............................................................................................................................... 34 3.5 Hypotese H4: Indvandring ................................................................................................. 35 3.5.1 Hypotese H4a: Indvandring -­‐ en trussel ................................................................................ 36 3.5.2 Hypotese H4b: Indvandring -­‐ antallet .................................................................................... 37 3.6 Hypotese H5: EU-­‐skepsis .................................................................................................... 38 3.7 Hypotese H6: Lov og orden ................................................................................................ 38 3.8 Hypotese H7: Mistillid til politikere og parlament .................................................... 39 3.9 Hypotese H8: Økonomisk politik er sekundært ......................................................... 40 3.10 Opsummering ...................................................................................................................... 41 Kapitel 4 Metode .................................................................................................................. 43 4.1 Analysestrategi ...................................................................................................................... 43 4.1.1 Krydssektionel logistisk regression ........................................................................................ 43 4.1.2 Kort om logistisk regression ...................................................................................................... 44 4.1.3 Tolkning af logistisk regression ................................................................................................ 44 4.1.4 Sammenligning af sandsynlighederne i logistisk regression ....................................... 45 4.1.5 Forudsætninger i logistisk regression ................................................................................... 45 4.2 Datagrundlaget ...................................................................................................................... 46 4.2.1 European Social Survey ................................................................................................................ 46 4.2.2 ESS data sammenlignet med valgundersøgelser: Fordele og ulemper .................... 46 4.2.3 Repræsentativitet i ESS-­‐data ...................................................................................................... 48 4.2.4 ESS – surveydata og vægtning ................................................................................................... 49 4.4 Operationalisering ................................................................................................................ 50 4.4.1 Den afhængige variabel: Partivalg ........................................................................................... 50 4.4.2 Model 1: Demografiske variable (H1) .................................................................................... 51 4.4.2.1 Alder .............................................................................................................................................................. 51 4.4.2.2 Køn ................................................................................................................................................................. 51 4.4.2.3 Uddannelsesniveau ................................................................................................................................ 51 Side 3 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.2.4 Indkomstniveau ....................................................................................................................................... 52 4.4.2.5 Bopæl ............................................................................................................................................................ 52 4.4.3 Model 2: Politisk observans: Højre-­‐venstre placering (H2, H3) ................................. 53 4.4.4 Model 3: Holdningsvariable (H4-­‐H8) ..................................................................................... 54 4.4.4.1 Variable vedrørende indvandrere (H4) ........................................................................................ 54 4.4.4.2 EU skepsis (H5) ........................................................................................................................................ 55 4.4.4.3 Lov og orden (H6) ................................................................................................................................... 56 4.4.4.4 Mistillid til demokratiet (H7) ............................................................................................................. 57 4.5 Opsummering ......................................................................................................................... 58 Kapitel 5 Analyse ................................................................................................................. 60 5.1 Modelopbygning: kausalkæden ....................................................................................... 60 5.2 Model 1: Demografi .............................................................................................................. 62 5.2.1 Hypotese 1: Uddannelse ............................................................................................................... 62 5.2.1.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 62 5.2.1.2 Udvikling over tid .................................................................................................................................... 66 5.2.1.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 66 5.3 Model 2: Demografi & højre-­‐venstre skala ................................................................... 67 5.3.1 Hypotese 2 & 3: Højre-­‐venstre skala og proteststemmer. ............................................. 67 5.3.1.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 70 5.3.1.2 Udvikling over tid .................................................................................................................................... 71 5.3.1.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 72 5.4 Model 3: Holdninger ............................................................................................................. 74 5.4.1 Hypotese 4a og 4b: Indvandring – trussel og antal .......................................................... 76 5.4.1.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 77 5.4.1.2 Udvikling over tid .................................................................................................................................... 77 5.4.1.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 79 5.4.2 Hypotese 5: EU-­‐skepsis ................................................................................................................ 80 5.4.2.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 81 5.4.2.2 Udvikling over tid .................................................................................................................................... 81 5.4.2.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 82 5.4.3 Hypotese 6: Lov og orden ............................................................................................................ 83 5.4.3.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 83 5.4.3.2 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 84 5.4.4 Hypotese 7: Mistillid til politikere og parlament ............................................................... 84 5.4.4.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 85 5.4.4.2 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 86 5.4.5 Hypotese 8: Økonomien er sekundær .................................................................................... 86 5.4.5.1 Sammenligning af landene .................................................................................................................. 87 5.4.5.2 Udvikling over tid .................................................................................................................................... 87 5.4.5.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 88 5.5 Opsummering af resultater ............................................................................................... 89 5.5.1 Hypoteser ........................................................................................................................................... 90 5.5.2 Højrepopulistiske vælgere i de tre lande .............................................................................. 91 5.5.2.1 Danmark ...................................................................................................................................................... 91 5.5.2.2 Norge ............................................................................................................................................................ 91 5.5.2.3 Sverige .......................................................................................................................................................... 92 5.5.3 Holdninger over tid – det samlede billede ........................................................................... 93 Kapitel 6 Konklusion .......................................................................................................... 95 6.1 Hvordan blev problemformulering besvaret? ............................................................ 95 6.2 Resultater ................................................................................................................................ 96 6.3 Validitet – styrker og svagheder ...................................................................................... 98 6.4 Specialets bidrag ................................................................................................................... 99 6.5 Perspektivering: Hvordan resultaterne kan anvendes i anden forskning ...... 100 7. Litteraturliste ................................................................................................................ 102 Side 4 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 8. Syntax/Do-­‐fil .................................................................................................................. 107 Tabel-­‐ og figuroversigt Tabel 2.1 Dansk Folkeparti: Valgresultater, Folketinget, 2001-­‐2011 14 Tabel 2.2 Fremskrittspartiet: Valgresultater, Stortinger, 2001-­‐2013 17 Tabel 2.3 Sverigedemokraterna: Valgresultater, Riksdagen, 2006-­‐2010 19 Tabel 2.4 Andel af udvalgte politikområder i partiernes partiprogram, 2001-­‐2011 22 Tabel 4.1 Deskriptiv statistik, variable i Model 1-­‐3 – European Social Survey 2002-­‐2012 59 Figur 5.1 Kausalkæde og modelopbygning i analysen 60 Tabel 5.1 Model 1: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, 2002-­‐2012 (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 63 Tabel 5.2 Model 2: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, 2002-­‐2012 (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 69 Tabel 5.3 Model 3: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, 2002-­‐2012 (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 75 Tabel. 5.4 Resultater af analysen (Hypotese 1-­‐8) 90 Side 5 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) “Hvad med os? Tænker I politikere ikke mere på indvandrere og flygtning end på os, der jo også har brug for omsorg” 1 Kapitel 1 Indledning og problemformulering Hvordan blev arbejderklassen højreorienteret? Dette spørgsmål har socialdemokrater i Danmark og Norge kæmpet med at besvare de sidste 20 år. Svaret, der på tilfredsstillende vis kunne danne grundlag for en strategi, der kunne bremse denne tendens, er aldrig fundet. I begge lande har henholdsvis Socialdemokraterne og Arbeiderpartiet tabt en betydelig del af deres vælgere til de højrepopulistiske partier, Dansk Folkeparti (DF) og Fremskrittspartiet (FRP). På den anden side af sundet i Sverige har man ikke oplevet den samme vælgerflugt -­‐ men også her er der tegn på forandring. Sverigedemokraterna (SD) oplever i dag -­‐ på trods af kraftig marginalisering -­‐ fremgang, og deres synspunkter bliver mere og mere udbredt blandt arbejderklassen. En undersøgelse foretaget i 2013 viser, at hver 6. LO-­‐medlem i Sverige har i sinde at stemme på SD ved det kommende valg, hvilket betyder, at partiet er det næststørste parti i fagforeningen (Silberstein, 2013). I alle tre lande har der været en ophedet debat omkring partiernes vælgere. Der har her været en tendens til at at drage konklusionen, at partiernes succes må være udtryk for en stigende racisme blandt arbejderklassen og i samfundet generelt. I et forsøg på at nuancere billedet af de højrepopulistiske vælgere har forfattere i Skandinavien behandlet emnet i en række debatbøger og konkluderet, at virkeligheden er en del mere kompleks, end det typisk fremstilles i den offentlige debat (Carlsen, 2000; Uvell & Carlsen, 2010; Marsdal, 2008). Der har været en udbredt tendens til at sætte lighedstegn mellem DF, SD og til dels også FRP. Når partierne nu engang er fortalere for en stram udlændingepolitik og desuden har tiltrukket den samme demografiske vælgergruppe, så antages det ofte, 1Citatet er hentet fra Poul Nyrups tale ved Socialdemokratiets Partikongress i 1993, hvor han citerer et brev fra en vælger, der er utilfreds med partiets politik på udlændingeområdet (Nyrup, 1993) Side 6 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) at deres vælgere og de holdninger, de besidder, formentlig også er nogenlunde ens. Partierne er jo alle højrepopulister, og vi er jo ikke så forskellige i Skandinavien, synes ofte at være udgangspunktet (Uvell & Carlsen, 2010: 184). De skandinaviske lande har også mange ting til fælles: En generel tilfredshed med demokratiet, høj tillid til politikere og en af verdens højeste valgtilslutningerne. Ligheden slutter dog her (Bengtsson et al., 2013: 184). På tværs af de tre lande har vælgerne generelt forskellige holdninger, og deres stemmeadfærd determineres af forskellige faktorer (ibid). Spørgsmålet er derfor: Hvorfor antage at de højrepopulistiske vælgere er ens på tværs af de tre skandinaviske lande, blot fordi partierne har flere lighedstegn? Dette spørgsmål er udgangspunktet for specialet. 1.1 Problemformulering Med afsæt i ovenstående arbejdes der derfor med følgende problemformulering. 1) Hvad påvirker højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien? 2) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre partiers vælgere? Og 3) hvordan har det udviklet sig over tid? Der vil desuden blive arbejdet med følgende underspørgsmål løbende igennem analysen. -­‐
Kan indvandrerspørgsmålet, der ofte antages at være det mest afgørende for vælgerne, deles i flere dimensioner? Og i så fald: Hvilken effekt har de forskellige dimensioner på stemmeadfærden? -­‐
Hvilken betydning har højre/venstre skellet for de højrepopulistiske vælgere, og bør vi idag tillægge skellet en ny betydning set i lyset af dette? -­‐
Kan de tre partiers politik forklare en del af variationen blandt vælgerne? Side 7 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 1.2 Hvordan besvares problemformuleringen? Overordnet besvares problemformuleringen ved hjælp af en kvantitativ analyse (logistisk regression) af vælgernes demografi, deres ideologiske selvplacering, samt deres holdninger i forhold til indvandring, EU, økonomi, retspolitik og deres niveau af tillid til demokratiet. For at undersøge hvordan disse områder har udviklet sig over tid, anvendes der surveydata fra European Social Survey (ESS) i perioden 2002-­‐2012. Dette er dermed den tidsmæssige afgræsning af analysen. Udover analysen indgår der i specialet en redegørelse af forskelle og ligheder mellem DF, FRP og SD. Fokus er primært på partiernes politik, men der lægges samtidig vægt på at forstå, hvordan partierne er blevet modtaget af offentligheden, samt hvordan de har klaret sig rent parlamentarisk i forhold til både politisk indflydelse og valgresultater. Dette afsnit har til formål at perspektivere resultaterne af analysen. 1.3 Problemformuleringens relevans Problemformuleringen er interessant at undersøge af flere årsager. For det første er højrepopulismen i Skandinavien del af en politisk udvikling, der er vigtig, hvis man søger at forstå, hvordan øget globalisering ændrer befolkningens politiske observans i samfund med et højt niveau af tryghed og velfærd. Hvor klassekampen i tidligere tider var centreret omkring socio-­‐økonomisk politik, så har værdipolitikken, som indvandring er en central del af, i mange henseender overtaget denne plads. Dette er i nyere tid eksemplificeret ved det skelsættende valg i Danmark i 2001, hvor det blev synligt, at den ‘kulturelle klassekamp’ havde erstattet den økonomiske (Lykkeberg, 2008). Med andre ord er højrepopulismen et udtryk for en ny politisk identitet hos den del af befolkningen, der tidligere identificerede sig med arbejderbevægelsen og venstrefløjen (Marsdal, 2008). Side 8 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) For det andet er den lighed, der stadig findes mellem de tre lande interessant, og den danner samtidig et solidt grundlag for et komparativt studie (Bengtsson et al., 2013: 186). De skandinaviske lande har mere tilfælles i form af demokratisk kultur end med andre lande i Europa. Dette gælder samtidig højrepopulismen, hvor traditionen i Danmark og Norge strækker sig tilbage til 1970’erne. DF har været et støtteparti, og FRP er idag et regeringsparti. SD's rolle i svensk politik er i den sammenhæng interessant, da det viser, at der er store forskelle mellem de tre lande på trods af vores nogenlunde ens demokratiske kultur. Skandinavien udgør med andre ord en unik case. For det tredje er problemformuleringen interessant at opklare, fordi den forsøger at analysere højrepopulistisk stemmeadfærd over tid, hvilket der er relativt få studier, der arbejder med (Werts, 2010). På denne måde er det muligt at konkludere, hvorvidt de forklaringer, der ofte anvendes på højrepopulistisk stemmeadfærd 1) er tilstede i Skandinavien men samtidig, om de er 2) stabile over tid. 1.4 Bidrag til den eksisterende litteratur Den eksisterende litteratur om højrepopulisme i Europa er ikke bare meget omfattende, men også meget alsidig, hvad angår fokus og metode (Kessler & Freeman, 2005; Lubbers, 2001; Mudde, 2007; Pauwels, 2010; Rydgren, 2005; Vliegenthart et. al, 2012). I forhold til Skandinavien eksisterer der dog fortsat et hul, som dette speciale forsøger at udfylde. De højrepopulistiske vælgere i Skandinavien er ikke tidligere blevet analyseret komparativt i den udstrækning, som det er gjort i dette speciale. I de tilfælde, hvor forfattere har forsøgt at sammenligne f.eks. DF og SD’s vælgere har dette udelukkende været gjort ved at sammenligne den politiske kontekst i de to lande; med andre ord har der ikke være udført statistiske sammenligner af holdninger mm. hos vælgergrupperne (Uvell & Carlsen, 2010). Side 9 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) En statistisk analyse af SD’s vælgere har dog også været problematisk tidligere, idet den eneste data, der har været tilgængeligenten er valgdata fra 2006 eller ESS data fra 2010. Ingen af delene beskriver de vælgere, der stemte på partiet i 2010, hvor de for første gang bliver valgt ind i Riksdagen. Dermed er specialet et væsentligt bidrag, fordi vi for første gang kan analysere vælgerne med nyligt publiceret data, der indeholder respondenter, der stemte på partiet i 2010. Et andet vigtigt bidrag er, at dette studie fokuserer på variation mellem landene og samtidig, om dette er stabilt over tid. En del af den teoretiske litteratur, der omhandler højrepopulisme i Europa, behandler vælgere på tværs af lande som en samlet størrelse – i hvert fald i den udstrækning, at man forsøger at finde en fællesnævner for, hvornår/hvorfor folk stemmer på disse partier (Ivartsflaten, 2008; Mudde, 2007; Van der Brug & Fennema, 2007; Werts, 2010). Dette har klare fordele, hvis man vil lave meget generelle konklusioner vedrørende højrepopulistisk vælgeradfærd. I dette speciale er det derimod variationen, der er af interesse. Dette bidrager til litteraturen på området, netop fordi det kan hjælpe os med at nuancere billedet af, hvorvidt man kan anvende generelle forklaringsmodeller på højrepopulistisk stemmeadfærd, når man baserer forklaringerne på vælgernes holdninger. 1.5 Specialets struktur I dette kapitel er problemformuleringen blevet præsenteret, og der er blevet argumenteret for, hvorfor den er interessant at besvare., Sidste del af kapitlet har set på, hvordan dette speciale kan bidrage til den eksisterende litteratur. I kapitel 2 redegøres der for forskelle og ligheder mellem de tre partier ved hjælp at data fra Manifesto Project, der beskriver, hvor stor betydning forskellige politikområder har i deres respektive partiprogrammer. Yderligere beskrives den politiske kontekst, de befinder sig i, og deres valgresultater efter 2001 præsenteres. Side 10 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) I kapitel 3 præsenteres det teoretiske udgangspunkt og opgavens centrale begreb, højrepopulisme, defineres og diskuteres kort. Teorien er primært de to studier: Han Werts (2010) analyse af højrepopulistiske vælgere i Europa og Bengtsson et al.’s (2013) studie af vælgere i norden. Kombinationen af disse danner grundlaget for en række kontekstuelle hypoteser, der udledes i slutningen kapitlet. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af metode og data. Først præsenteres den generelle analysestrategi, der baseres på logistisk regression, og de metodiske overvejelser, der er i forbindelse med denne. Efterfølgende præsenteres datagrundlaget. Her diskuteres fordelene ved at anvende ESS data, sammenlignet valgdata og samtidig vurderes repræsentativiteten af data. Afslutningsvis i kapitlet operationaliseres hypoteserne, der blev udledt i kapitel 3. Kapitel 5 starter med en præsentation af kausalkæden og modelopbygningen. Efterfølgende påbegyndes gennemgangen af analysen. Den følger logikken i modelopbygningen, og hypoteserne gennemgås i separate afsnit, hvor landene første sammenlignes, og derefter analyseres over tid. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, der opsummerer resultaterne. Afslutningsvis præsenteres de samlede resultater af analysen, og hypoteserne evalueres. I kapitel 6 diskuteres resultaterne, og hvordan problemformuleringen er blevet besvaret. Derudover diskuteres styrker og svagheder ved analysen, samt hvordan den bidrager til den eksisterende viden på området. Kapitlet indeholder til sidst en perspektivering med en kort diskussion af, hvordan fremtidig forskning kan tage form. Side 11 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 2 De tre partier Indeværende kapitel har til formål at redegøre for de overordnede forskelle og ligheder i partiernes politik. Dette gøres i to trin. Først beskrives partiernes historie, hvilken politiske indflydelse de har haft og deres valgresultater. Derefter sammenlignes de tre partier kvantitativt med data fra Manifesto Project. Resultaterne i dette kapitel vil blive anvendt i analysen for at forstå den variation, vi finder mellem de tre vælgergrupper. 2.1 Dansk Folkeparti DF blev skiftet af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Doner i slutningen af 1995 som reaktion på den eskalerende splid internet i Fremskridtspartiet og den omfattende magtkamp mellem Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard, der på daværende tidspunkt var næstformand og politisk ordfører. DF overtog ved de efterfølgende folketingsvalg ikke blot Fremskridtspartiets vælgere men også så betydelig en andel af Socialdemokratiets, at der er tale om den største vælgervandring i nyere tid (Thulstrup, 1999). Bruddet med Fremskridtspartiet blev også et brud med en del af arven fra Glistrups gyldne æra i 70’erne: Den libertarianske, anti-­‐bureaukratiske og nærmest anarkistiske tilgang til politik, som var Fremskridtspartiets kendetegn, blev lagt i skuffen til fordel for en langt mere midtersøgende politik (Carlsen, 2000: 101). Dette skete dog gradvist: Da DF blev dannet var mærkesager som lavere skatter stadig en væsentlig del af deres politiske program. Partiet indså dog hurtigt, at en stor del af deres nye kærnevælgere var tidligere socialdemokrater hvilket bidrog til, at partiet skiftede den liberale skattepolitik ud med en traditionel socialdemokratisk omfordelingspolitik og i stedet fokuserede på indvandring som vigtigste mærkesag (Uvell & Carlsen, 2010: 151-­‐152). Side 12 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Det negliceres ofte, at EU-­‐modstand også udgjorde en del af den politiske spild mellem de to fløje i Fremskridtspartiet. Glistrup var selv fortaler for det økonomiske samarbejde i EU, og en generel EU-­‐modstand var aldrig en stor del af hans politiske program, modsat Kjærsgaard, der generelt var begyndt at anse EU som en trussel mod Danmarks selvstændighed (ibid.: 149). Indvandrerområdet var (og er fortsat) DF’s største parlamentariske succes. Partiets tilgang til området var dog aldrig en 1:1 kopi af Fremskridtspartiet – tværtimod var en del af succesen bag partiet, at man formåede at gøre op med den ustyrlige tilgang til emnet, som man så hos blandt andet Glistrup, og samtidig forsøgte at gøre debatten mindre vulgær (Uvell & Carlsen, 2010: 148). Dette skete gennem benhård topstyring, hvor partimedlemmer, der ikke fulgte partilinjen, blev ekskluderet – i DF tolererede man ikke tidligere tiders ’løse kanoner’, der udtalte sig direkte racistisk eller lignende. Dette betød dog ikke, at tonen var specielt let – og flere fremtrædende medlemmer som f.eks. Morten Messerschmidt har i mellemtiden fået racismedomme. Modsat FRP og SD var DF kun isoleret parlamentarisk i ganske få år, da de allerede i 2001 opnåede indflydelse gennem VKO samarbejdet. Selvom deres politiske succes oftest har været stramninger af indvandrerpolitikken, hvilket hverken FRP eller SD har formået, så har partiet dog en række andre mærkesager, der har karakteriseret partiet fra de tidlige år. De mest fremtrædende har været: En hård retspolitik med strengere straffe for lovovertrædelser, bedre forhold for ældre borgere, forbedringer af vilkår for socialt udsatte og sidst men ikke mindst EU-­‐ modstanden. På sidstnævnte område har DF også opnået en betydelig succes, netop fordi det er en sag, hvor de – i hvert fald på højrefløjen – står alene og så at sige har patent på det. Dette kom særligt til udtryk da Morten Messerschmidt i 2009 blev valgt ind i EU-­‐parlamentet og opnåede det næststørste antal personlige stemmer nogensinde afgivet ved et valg i Danmark (280.000 danskere stemte på ham ved pågældende valg) (Bahl, 2009). Partiet kan bedst betegnes som klassisk højrepopulistisk i forhold til spørgsmål vedrørende indvandrere/multikulturalisme, EU og retspolitik. Når det gælder Side 13 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) socialpolitik og velfærd har partiet dog en relativt midtersøgende – og næsten socialdemokratisk -­‐ politik.2 Siden partiet første gang stillede op til folketingsvalg i 1998, har de med undtagelse af en mindre tilbagegang i 2011 haft fremgang. Siden 2001 har deres antal mandater dog ligget stabilt mellem 22 og 25. Ved valgene til EU-­‐parlamentet har fremgangen dog været mere markant. I tabel 2.1 er deres valgresultater (Folketinget) fra 2001 til 2011 gengivet. !"#$%&'()&!"#$%&'()%*+",-./&0")1,*$2)-"-*,3&'()%*-.#1*-3&455674566
!""#
!""$
!""%
!"##
&'()*+,-+./)00)1
!"#$%&
!'#'%&
!'#(%&
!"#'%&
&'/,*+./)00)1
)!'#(*+
))),()+
)+(#-'"
)'.#+".
""
")
"-
""
2,'(,/)1
Kilde: Manifesto Project, 2001-2011
Siden 2011 estimeres det, at over 50.000 vælgere er strømmet fra Socialdemokratiet til DF – og de seneste Gallup-­‐analyser i 2014 peger på, at partiet har overhalet både Socialdemokratiet og Venstre i antallet af stemmer fra arbejderklassen (Skadhede, 2014(1); Skadhede, 2014(2)). Med andre ord er DF gået hen og blevet arbejdernes foretrukne parti, og der er ingen indikationer på, at det er på tilbagegang. Synet på partiet og deres politiske dagsorden har også gradvist ændret sig. Hvor der i 80erne og 90’erne var der stor modstand mod at diskutere indvandrerpolitikken og multikulturalisme, så er den offentlige debat vedrørende emnet i højere grad normaliseret i dag (Jensen, 2008). Dette har resulteret i, at den stigmatisering som DF og deres vælgere oplevede i 90’erne og starten af årtusindskiftet ikke er nær så udtalt længere. På sin vis er det 2 DF kritiseres ofte for ikke at leve op til denne ’sociale profil’, hovedsagligt på grund af de lovforslag under VKO, der gjorde indhug i velfærden. Her kan blandt andet nævnes efterlønsreformen i 2011. Side 14 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) blevet business-­‐as-­‐usual i dansk politik, at højrepopulismen udgør en betydelig magtfaktor. 2.2 Fremskrittspartiet Som navnet indikerer, så er det norske Fremskrittsparti inspireret af deres danske navnebror. Partiet blev oprindeligt stiftet i 1973 med navnet Anders Langes Parti til sterk nedsettelse av skatter, avgifter og offentlige inngrep, men skiftede endeligt navn til FRP i 1977 (Store norske leksikon, 2014). FRP’s politik var i 1970’erne derfor på mange måder også en direkte kopi af Glistrups parti. Partiet har haft en lang historie med parlamentariske op og nedture på grund af interne konflikter og lignende, som er uden for denne opgaves mål at beskrive. At partiet er bestået og har opnået den status det har i dag krediteres til dets formand fra 1978 til 2006, Carl I. Hagen, der også moderniserede partiet og formede det til det, det er i dag. FRP – som man kender det i dag – blev politisk formet i midten af 90’erne, hvor indvandrerspørgsmålet igen blev en central del af partiets politik, hvilket resulterede i en forøgelse af mandattallet ved valget i 1997. Partiet var i 1993 det første parti, der begyndte at anvende udtrykket integrationspolitik i deres partiprogram – og samtidig begyndte at stille spørgsmålstegn ved Norges liberale indvandrings og integrationspolitik (Marsdal, 2008). Siden har partiet haft en politik på området, der inkluderer stærk begrænsning af familiesammenføringer, færre opholdstilladelser til folk udviklingslande samt en reduktion i antallet af asylansøgere. Med andre ord en politik, der minder meget om den, vi kender fra DF (og VKO) (Rønneberg, 2008). Modsat DF har FRP bevaret den liberalistiske linje i forhold til økonomiske spørgsmål og velfærdsstaten generelt, selvom partiet dog har modereret sig selv til en vis grad. Lavere indkomstskat, afskaffelse af ejendomsværdiskat, privatisering af statens aktiver og en reducering af statens indflydelse på borgernes liv er en essentielle del af partiets politik (Fremskrittspartiets Prinsipprogram 2013 – 2017, 2013). Partiet kendetegnes i lige så høj grad af dette som deres politik på Side 15 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) indvandrer og integrationsområdet. Dette har givet anledning til, at nogle teoretikere ikke mener, at de bør behandles som et højrepopulistisk parti. Partiet identificerer heller ikke sig selv med denne partifamilie -­‐ men opfatter i stedet Venstre som deres søskende parti i Danmark. Partiet er dog i høj grad stadig et populistisk parti, der på trods af deres liberalistiske karakter appellerer på populistisk facon til arbejderklassen, hvorfor flere markante teoretikere inden for feltet også kategoriserer dem som et højrepopulistisk parti (Lubbers, 2001; Celeb, 2005; Werts, 2010). Desuden er deres politiske retorik i forhold til indvandring og multikulturalisme også meget lig den, man finder hos både DF og SD, hvor termer som ’islamisering’ ofte anvendes af nuværende partileder Siv Jensen i debatten og der tales flittigt imod multikulturalismen og dens påvirkning på Norge. Udover den indvandrerkritiske linje og liberale økonomiske politik, så har FRP også mærkesager, som vi kender fra andre højrepopulistiske partier – her tænkes særligt på deres strenge retspolitik. Partiets politik på EU-­‐området synes derimod -­‐ modsat mange andre højrepopulistiske partier -­‐ at være næsten ikke-­‐eksisterende: De ikke tager konkret stilling til, hvorvidt Norge bør optages i EU i deres principprogram men henviser til, at dette må være op til en eventuel folkeafstemning (Fremskrittspartiets Prinsipprogram 2013 – 2017, 2013). I samme kontekst nævnes der dog, at partiet er positivt indstillet over for fri bevægelighed af arbejdskraft, varer etc., så længe dette ikke medfører automatiske velfærdsgoder til eventuelle arbejdstagere eller belaster norske skatteydere på nogen måde (ibid.). Man kan altså konkludere, at partiet har et mindre positivt syn på EU end f.eks. de borgerlige partier i Danmark, forskellen er dog, at EU generelt ikke er populært i Norge og et politisk ’non issue’, hvorfor det heller ikke får stor opmærksomhed fra partiet. I tabel 2.2 er FRP’s valgresultater fra 2001 til 2013 gengivet. Side 16 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Partiet har (ligesom DF) hentet en del stemmer fra Arbeiderpartiet -­‐ en tendens der har stået på i en årrække nu (Marsdal, 2008). Modsat DF har de dog ikke haft nævneværdig succes med at få implementeret deres politik, da 1) de andre partier i Stortinget har afvist at samarbejde med dem og 2) at FRP ikke selv har været villige til at fungere som støtteparti men har insisteret på at være en fast del af en eventuel regering, hvis de skulle indgå i et parlamentarisk samarbejde (Marsadal, 2008; Bengtsson et al., 2013). FRP og deres vælgere har samtidig oplevet en kraftig stigmatisering af offentligheden i Norge – særligt i kølvandet på Utøya-­‐massakren. De er i denne sammenhæng løbende blevet anklaget for racisme, ignorance og deslige (Marsdal, 2008: 178, 194). !"#$%&'('&!"#$%&"'((%)*"('#(+,-*./"#%0.(*(#"1,2(3"('4/#(1,56678
5679
!""#
!""$
!""%
!"#&
'()*+,-.,/0*11*2
!"#$%&
''#!%&
''#(%&
!$#"%&
'(0-+,/0*11*2
)$(#')$
*+!#+($
$!"#,!,
"$-%(!(
'$
)+
"!
'(
3-()-0*2
Kilde: Manifesto Project, 2001-2011, wikipedia.no
På trods af dette er partiet i 2014 fortsat arbejderklassens foretrukne parti, hvilket resulterede i, at partiet i 2013 blev Norges næststørste parti og dermed fik en plads i en regering bestående af dem og Høyre. Dette er første gang, at et højrepopulistisk parti har opnået direkte regeringsmagt i Skandinavien. 2.3 Sverigedemokraterna Sverigedemokraterna har eksisteret siden 1988, men det parti, der blev stiftet dengang, har ikke meget andet end navnet tilfælles med det parti, der i dag sidder i Riksdagen. Oprindeligt var partiet et quasi-­‐facistisk parti med rødder i den nazistiske bevægelse i Sverige (Rydgren & Ruth, 2011). I det partiet er så markant anderledes i dag, er der ikke grund til at gennemgå deres tidlige historie. Side 17 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Det parti, vi kender som SD i dag, er produkt af den moderniseringsproces som blev startet af nuværende partileder Jimmie Åkesson samt Björn Söder, Mattias Karlsson og Richard Jomshof. En del af moderationen bestod i, at man nu begyndte at ekskludere ekstremistiske elementer fra partiet (inspireret af DF’s metoder i forhold til dette) og yderligere, at man i 2003 erklærede, at FNs menneskerettighedskonvention var en af byggestenene i partiet (ibid.: 205). SD er i høj grad inspireret af den måde, DF har formet deres parti på -­‐ både hvad angår moderniseringsprocessen, hvor SD også har tyet til hård topstyring, men også i forhold til det politiske program (ibid.). Partiet har dog løbende – særligt efter de kom i Riksdagen i 2010 – kæmpet med interne stridigheder og uheldige sager, hvor partimedlemmer blandt andet har udtalt sig stærkt racistisk eller direkte løjet om at være blevet overfaldet af indvandrere. Medlemmerne har dog også oplevet en stigmatisering -­‐ endda i større grad end den man har kendt fra både Danmark og Norge. F.eks. er personer, der har meldt ud, at de stemte SD blevet fyret fra deres job – og medierne har nægtet at dække brutale overfald på medlemmer af partiet, fordi man frygtede, det ville gavne deres sag (Orrenius, 2010). SD definerer sig selv som et socialtkonservativt parti med et nationalistisk grundsyn (Sverigedemokratarnas principprogram, 2011). På mange områder minder deres politik derfor også meget om DF’s: SD er fortalere for en stærk begrænsning i antallet af indvandrere (om det er familiesammenføringer eller opholdstilladelser generelt) og asylbevillinger, og de anvender også en lignende retorik i forbindelse med indvandring og multikulturalisme samt den måde hvorpå det store antal indvandrere har påvirket Sverige – både kulturelt men også økonomisk. Her er SD fortalere for at bevare en svensk majoritetskultur baseret på vestlige værdier, og udefrakommende skal derfor assimileres ind i denne. SD er derfor også modstandere af integration, idet de mener, at svenskere ikke skal tilpasse sig indvandreres kultur – indvandrere skal tilpasse sig den svenske. Deres fokus på FNs menneskerettighedskonvention adskiller dem dog fra DF. Derfor er de også mere midtersøgende i spørgsmål om asyl: I deres principprogram Side 18 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) står der, at partiet værner om asylretten men ikke mener, at en ansøgning om asyl skal være lig en bevilling af asyl (ibid.). Dette er dog ikke af afgørende betydning i den forstand, at deres politik på området essentielt er den samme, som vi så hos DF før 2001 (dvs. før stramningerne på området blev indført i Danmark). SD’s andre mærkesager er ligeledes på linje med DF’s: En stram retspolitik, hvor kriminalitet straffes hårdt; en generel modstand mod EU, hvilket de mener Sverige bør genforhandle, så de kun indgår i dele af samarbejdet og en bedre ældreomrsorg kan nævnes som nogle af de vigtigste (ibid.). På den økonomiske plan placerer de sig også nogenlunde samme sted som DF – dvs. en midtersøgende og velfærdsorienteret økonomisk politik. Skattelettelser afvises f.eks. ikke, hvis de også kommer de lavere sociale klasser til gode og ligeledes argumenteres der i deres principprogram for, at privatiseringer kan være nyttige, hvis de kommer fællesskabet til gode (ibid.). Overordnet så er deres politiske udmeldelser dog – ligesom DF – værdipolitiske. På enkelte områder adskiller deres politik sig markant fra DF – særligt miljøpolitikken. Disse er dog ikke af afgørende karakter og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. I tabel 2.3 er SD’s valgresultater fra 2006 og 2010 gengivet. !"#$%&'()&!"#$%&#'#()*$+,#$-+./0+1&$#231,+,#$4/5%*2'+&#-4/6778967:7
!"#$%&'(&)*$++$,
!"*'%&)*$++$,
-'"#'*$,
.//0
!"#$%
&'!"('$
)
./1/
*"+%
$$#"'&
!)
Kilde: Manifesto Project, 2001-2011
SD blev først valgt ind i Riksdagen i 2010, og meningsmålinger, der er foretaget siden indikerer, at partiet oplever en fremgang i mandater ved næste valg (Heeger, 2012; Marmorstein & Törnmalm, 2014). Partiet er ligesom FRP blevet mødt af en cordon sanitaire-­‐strategi: De andre partier i Riksdagen samarbejder ikke med dem, og SD har derfor set sig selv isoleret. Der er dog den væsentlige forskel fra Norge og Danmark, at man i Sverige synes at være Side 19 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) langt mere opsat på at undgå dette samarbejde. Regeringspartiet Moderaterna har siden 2010 lagt vægt på, at de for alt i verden til undgå at samarbejde med SD – og har endda vist sig villige til at indgå forlig med det stærkt venstreorienterede Miljøparti på indvandrerområdet på trods af, at dette synes at stride mod deres egne vælgeres holdninger (Datsishin, Golovkin & Cserti, 2013). Det er dog ikke kun parlamentarisk, at SD bliver mødt med denne strategi. Offentligheden i Sverige tager også skarpt afstand fra partiet og deres vælgere. I en analyse af artikler på internettet fra de fire største svenske aviser3 i 2009 var resultatet, at samtlige 248 artikler var negativt ladet overfor partiet og fremstillede det som værende ’fremmedfjendtligt’ (Petersson, 2010). Et studie af det svenske medielandskab op til valget i 2010 viser yderligere, at man i de store dagblade systematisk undgik at lade partiet svare på kritik, ikke accepterede deres annoncer eller debatindlæg og generelt havde, hvad der betegnes en ’restriktiv rapportering’ om partiet for at undgå at give dem et talerør (Häger, 2012). 4 2.4 Kvantitativ sammenligning af partierne For at perspektivere partiernes politik vis-­‐a-­‐vis beskrives dette kvantitativ i det følgende afsnit. 2.4.1 Manifesto project En af de mest anvendte metoder i komparative studier af politiske partier på tværs af lande og år er Manifesto Project (MP), der udfører kvantitative indholdsanalyser af partiers principprogrammer. Partierne får en score på en række policy-­‐variable som f.eks. positive eller negative udsagn i forhold til EU. Scoren er et udtryk for, hvor stor en procentvis andel udsagn vedrørende en given variabel fylder i partiernes principprogram. Man kan derfor bruge andelen som udtryk for 1) om det er en del af deres politiske dagsorden samt 2) hvor stor vægt det har. 3 Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet, Aftonbladet og Expressen. 4 For år tilbage havde medierne i Sverige også en del tilbageholdenhed med at dække vold og chikane mod medlemmer og politikere fra partiet, fordi man frygtede, at det ville give dem mere opbakning (Orrenius, 2010). Side 20 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Partiernes score på en række udvalgte andele5 danner derefter grundlaget for partiernes placering på en højre-­‐venstre skala (RILE). RILE-­‐skalaen er dog problematisk i denne sammenhæng, idet vi ved, at højrepopulistiske vælgere ikke nødvendigvis navigerer efter denne skala og samtidig, at forståelsen af denne skala varierer mellem kontekst og tid (Kitschelt & McGann 1995; Van der Brug & Van Spanje, 2009). MP’s anvendelse af denne skala har derfor også været genstand for kritik, fordi den i nogle lande er unøjagtig (Dinas & Gemenis, 2009). Desuden er det også partiernes holdninger til de variable, der er en del af analysen, der er af mest interesse – og ikke hvordan man hos MP vælger at positionere partierne, selvom dette også bliver behandlet. 2.4.2 Partierne I tabel 2.3 er de tre partiers score på de udvalgte variable, der er af særlig interesse, gengivet. Årene refererer til de respektive valg – her er Stortings valget i 2013 ikke inkluderet, da denne data endnu ikke er kodet og offentliggjort. Variablene er alle markeret med enten et + eller – i parentes, hvilket indikerer om der er tale om positive eller negative udsagn vedrørende emnet. Bemærk, at Multikulturalisme er anvendt som indikator for indvandrerspørgsmålet generelt, da det er det bedste mål i MP-­‐data (der inkluderes f.eks. kun positive udsagn om flygtninge, hvorfor disse ikke er relevante i denne sammenhæng). Variablen er overordnet defineret som ’Enforcement or encourgement of cultural integration’. 6 5 Syn på militær, frihed/menneskerettigheder, syn på forfatning, internationalisme, autoritet, frit marked, skat, økonomisk styring, velfærd, uddannelse, nationalisme, traditionelle værdier, retspolitik, solidaritet mellem mennesker, fagforeninger og demokrati (Volkens, 2013). 6 Variablen indeholder yderligere negative bemærkninger i forhold til ’Cultural diversity, communalism, cultural plurality and pillarisation; perservation of autonomy of religious, linguistic heritages within the country uncluding special educational provisions’ Side 21 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) !"#$%&'()!"#$%&!'(!)$*'&+,%!-.&/,/0.123$%2!/!-'2,/%2#%4!-'2,/-2.+2'15!677896788
!"#$%&
01-.2/
'"#$"()#%*+,-.&/
01-.&/
3(%4,56-----@()5%$%:7,#ABC(,&
3(%$9:;-:8- <,#=>(5*&
?)$%:7)#+,77,*',&
+:()#6-;>(5%,(- ;,7*$(,+)(',5-.2/ :(5,7-.2/ %75,'*-.2/ %5,7$%$,$-.2/
(,$$%84,5,(.2/
.2/
*')#)
D3
!""#
!""$
!""'
!"##
#$
!&!'
#*&)+
#(&#*
"
"
!&#%
"
#"
(&)!
#"&(*
(&(%
"
"
"
#"&%'
"
"
"
"&)(
$
#%&(*
#*&)+
#!&%+
$
#$&+#
#!&''
)&+%
!$
!"&*$
)&$#
$&*)
"
"
"
"&!+
%$
%)&(*
#*&)+
%#&#!
!""#
!""$
!""+
#&+$
#&!#
*&")
"&%*
"
"
"&%
"&%)
"
)&%
*&#%
!&#+
#)&+'
#!&'%
(&)#
%&+*
'&"#
*&(!
##&(*
#%&'+
#"&+*
"&%)
"&*+
"&#
#&$!
#&('
#&(*
!%&+(
#(&+*
(&'(
!"#"
'&%$
"
*&*#
#&+(
"&*+
)&)!
#$&!
#!&!$
*&+
#$&(+
3EF
GD
Kilde: Manifesto Project, 2001-2011.Note: + angiver positiv holdning, - angiver negativ holdning, højre-venstre skala går fra -100(venstre) til 100(højre)
MP-­‐data bekræfter en del af de tendenser, der er beskrevet i det ovenstående. DF scorer højt på negativ indstilling overfor multikulturalisme, hvor FRP generelt – på trods af en øgning mellem valgene i 2005 og 2009 – ikke synes at være så optaget af dette spørgsmål. SD placerer sig nogenlunde mellem DF og FRP. Her bør man dog skelne mellem kritik af multikulturalisme og en generel kritik af indvandring, men dette tillader data desværre ikke. Vi skal huske på, at scoren repræsenterer den andel området fylder i partiprogrammerne, og man bør overveje, om vi får et fuldstændig retvisende billede af partiernes politik i forhold til indvandring. Det er muligt at observere en generel negativ holdning til multikulturalisme hos alle tre partier -­‐ selvom udstrækningen er forskellig. Vi ved i mellem tiden også, at FRP ikke fokuserer på det kulturelle aspekt af indvandring i lige så høj grad, som DF gør. Forrige afsnit viste dog, at partiet både markerer sig på indvandrerspørgsmålet i den offentlige debat og samtidig anvender en retorik, der minder om DF’s. Hvad angår EU bekræftes tendensen fra afsnit 2.1-­‐2.3 ligeledes: Hvor DF og SD har negative holdninger til dette, så synes det ikke at være et spørgsmål (hverken positivt eller negativt), som FRP beskæftiger sig med i nogen nævneværdig grad. EU er som beskrevet ikke en vigtigt emne i politik i Norge; ofte omtales det som en ’non-­‐issue’, hvorfor FRP’s udmeldinger hvad EU angår har været forholdsvis vage. Side 22 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Variablen der beskriver partiernes holdning til frihed/menneskerettigheder er kun tilstede hos DF ved valget i 2011 og er endda relativt lille, mens den hos FRP er tilstede ved alle tre valg (på trods af en faldende tendens). Dette forklares bedst ved, at ytringsfrihedsdebatten blev intensiveret mellem valgene i 2007 og 2011 blandt andet som følge af mordforsøg på Kurt Westergaard og terrorplaner mod Jyllandsposten. SD synes at have kopieret DF’s politik på området, og derfor scorer de også på variablen – om end i meget mindre omfang end DF (Sverigedemokratarnas principprogram, 2011). FRP’s score kan nok bedst forklares ved deres fokus på frihed i en mere liberal forstand – dvs. personlig frihed – selvom de også nævner ytringsfrihed i deres principprogram (Fremskrittspartiets Prinsipprogram 2013 – 2017, 2013). Dette understøttes yderligere af den tendens, man kan observere i variablen Frit Marked, her scorer FRP højt i alle år sammenlignet med både DF og SD, der ikke markerer sig nævneværdigt og generelt placerer sig på 0 eller deromkring. At der er en aftagende tendens hos FRP er højst sandsynligt et udtryk for en mere nedtonet tilgang til emnet, idet partiet gennem 00erne forsøgte at nærme sig midten i et forsøg på at opnå mere magt parlamentarisk (jf. afsnit 2.2). I forhold til Lov og orden markerer alle partier sig. DF er med undtagelse af 2001 det parti, der scorer højest på variablen, og dette giver også fin mening, idet emnet fylder mere i DF og SD’s politiske dagsorden, end det gør i FRP’s. Alle tre partier har nogenlunde samme score over tid på Velfærds-­‐indekset, selvom DF har nogle ret store udsving. At SD scorer højt kan muligvis forklares med deres væsentlige fokus på sammenhængen mellem velfærd og indvandring ved valget i 2010. Man må dog konkludere, at der ikke synes at være en nævneværdig forskel partierne i blandt. Hvad der konkret er tale om i forhold til positive udmeldelser vedrørende velfærd kan data ikke afsløre, og vi bør samtidig huske på, at FRP er mere højreorienteret end DF og SD, når det gælder økonomisk omfordeling. National identitet, der bedst kan beskrives som udtryk for nationalisme, er relativt høj hos DF i 2001 og 2005 men falder kraftigt ved de følgende valg. Hos SD er scoren svær at analysere, da der kun er et valg, men sammenlignet med DF i 2011 Side 23 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) så er den ca. dobbelt så høj. Det forklares muligvis med, at det er et område, hvor der er mest behov for at markere sig for et højrepopulistisk parti i de formative år – og ikke så meget når partiets succes er blevet konsolideret. FRP placerer sig generelt lavt på denne variabel. Derimod placerer de sig højere på Traditionel Moral/Værdier ved alle valg sammenlignet med DF (der ved de tre første valg ligger på 0 og i 2011 på 0.29). SD har dog den højeste score på denne variabel. Med andre ord synes FRP og SD at have en mere konservativt syn på moral og værdier – i hvert fald når det udtrykkes i deres respektive partiprogrammer. På højre-­‐venstre skalaen er DF med undtagelse af 2007 en del mere højreorienteret, end både SD og FRP. Vi kan identificere den moderation som FRP har gennemgået (jf. afsnit 2.2) tydeligt, idet der er en nedadgående tendens over hele perioden. Her bør man dog forholde sig kritisk til de variable, der danner grundlag for den konstruktion MP anvender. Til sammenligning kan man kaste et kort blik på valgdata fra de tre lande: Her placerer godt 50% af respondenterne i hvert land partierne på yderste eller næste yderste plads til højre. Der er dog en lidt større andel respondenter, der placerer FRP på den yderste plads, hvilket indikerer, at man i Norge opfatter FRP som værende mere højreorienteret, end man opfatter DF og SD i henholdsvis Danmark og Sverige (Den Danske Valgundersøgelse, 2011; Den Norske Valgundersøgelse, 2009; Den Svenske Valgundersøgelse, 2006). På nogle områder kan man konkludere, at DF er mere højreorienteret end SD og FRP, mens FRP er mere højreorienteret på andre. Igen minder det os om, at en sådan skala – i vælgernes forståelse – varierer mellem lande og over tid (Van der Brug & Van Spanje, 2009). 2.5 Opsummering Generelt kan vi konkludere, at de tre partiers politiske fokus er forskelligt fra hinanden. Når vi sammenligner deres værdier i tabel 2.4, har DF og SD overordnet flest fællestræk, men data peger samtidig på, at SD er DF i en mere ’light’ udgave. Deres politik minder meget om DF’s, men i forhold til de analyserede områder, så scorer de generelt lavere. Desuden synes de – qua deres socialkonservative Side 24 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) selvopfattelse – at lægge mere vægt på nationalisme og traditionelle værdier sammenlignet med DF i dag. FRP er generelt mere orienteret mod frihed og liberal økonomisk politik end kritik af multikulturalisme, og de har ligeledes mindre fokus på stram retspolitik sammenlignet med SD og DF. Der bør dog – jf. eksemplerne i afsnit 2.2 -­‐ ikke herske tvivl om, at FRP fortsat er et indvandrerkritisk parti, der på mange områder deler politik med DF og SD. Side 25 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 3 Teori I følgende kapitel introduceres den anvendte teori og forskning; der argumenteres for hvilke dele, der er anvendelige i dette studie, og med afsæt i dette udledes en 9 hypoteser, der vil blive testet i analysen. Nogle af hypoteserne er kontekstuelle – dvs. de indeholder forventninger til variationen mellem landene. Kapitlet starter med en kort afklaringen af specialets centrale begreb: Højrepopulisme. 3.1 Begrebsafklaring 3.1.1 Højrepopulistisk – et kort begrebsafklaring Hvilken betegnelse man bør anvende til at beskrive de partier, der analyseres i dette speciale, eksisterer der en del uenighed om i den videnskabelige litteratur (Lubbers, 2001). Cas Mudde (2007), der forsøger at skabe en samlet teori for partierne, anvender den overordnede betegnelse populist radical right parties men påpeger samtidig, at det er vigtigt at skelne mellem forskellige typer af populisme. Dette er årsagen til, han differentierer mellem blandt andet neoliberale populister (FRP) og radikale højrepopulister (DF/SD). Radikal skal i den sammenhæng forstås som en opposition til ‘key features of liberal democracy’ (Mudde, 2007: 27).7 I kapitel 2 hvor partiernes politik blev gennemgået, fandt vi umiddelbart ingen af disse karakteristika hos hverken DF eller SD (selvom SD dog har haft direkte anti-­‐
demokratiske tendenser tidligere). Man kan argumentere for, at begge partier har præsenteret politiske løsninger, der har været af radikal karakter (ud fra Muddes definition). I mellemtiden er det dog en smule uhensigtsmæssigt, at beskrive dem som værende radikale helt generelt. 7 Van der Brug et. al. foreslår den fælles betegnelse anti-immigration parties, da de mener, at dette i bund
og grund er den ting partierne har tilfælles (Van der Brug & Fennema, 2007). Werts (2010) anvender
extreme right wing parties. Side 26 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Derfor benyttes højrepopulistiske partier som samlet betegnelse. På dansk er dette også den mest gængse terminologi. Populisme er her defineret som en politisk ideologi, der mobiliserer en folkelig politisk identitet, der står i opposition til den politiske elite. Populisme benytter sig med andre ord af en strategi, hvor man taler på vegne af folket (populus) i en kamp mod eliten -­‐ et karaktertræk alle tre partier besidder (Lykkeberg, 2008; Marsdal, 2008; Uvell & Carlsen, 2010).8 I den følgende gennemgang af teori og hypoteser, vil der derfor kun blive refereret til partierne som højrepopulistiske, selvom de forskellige forfattere anvender hver deres terminologi. Nogle forfattere (se Mudde (2007) for en gennemgang) har yderligere beskrevet partierne som værende racistiske og fascistiske – her følger vi Van der Brug at al. (2000) råd om, at denne type mærkater er upassende. 3.2 Teori 3.2.1 Kort om det teoretiske landskab Teorier omkring højrepopulisme er ikke bare mange men også utrolig mangfoldige. Fænomenet er i årevis både blevet analyseret i en lang række studier, der dog har haft vidt forskellige metoder og konklusioner (Mudde, 2007). Fokus har også været meget forskelligt: Hvor nogle studier primært fokuserer på udbudssiden (dvs. partierne) og forsøger at forklare, hvordan de opnår succes (Pauwels, 2010; Rydgren, 2005; Vliegenthart et. al, 2012), mens andre retter fokus på efterspørgslen (vælgerne) og forsøger at forklare opbakningen til partierne ad denne vej (Ivartsflaten, 2008; Kessler & Freeman, 2005; Werts, 2010). Van der Brug & Fennema (2007) advarer i denne sammenhæng imod at fokusere for meget på partierne og deres politik, når det er vælgerne, man gerne vil konkludere noget omkring. 8 Definitionen adskiller sig lidt fra Mudde, der definerer populisme som en ‘monist ideology’ og som en modsætning til pluralisme (Mudde, 2007: 151). Side 27 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) For at efterleve dette råd, anvendes der primært teori og forskning, der fokuserer på vælgerne, når der skal udledes hypoteser. Eftersom vælgerne er det centrale i opgaven, giver det mest mening, at anvende teori, der primært koncentrerer sig om deres adfærd og holdninger. 3.2.2 De anvendte teorier I det følgende gennemgås de hypoteser, der vil blive testet i analysen af de skandinaviske vælgere, samt den teori og forskning, disse er udeledt fra. Teorierne, der anvendes, beskæftiger sig med forskellige dimensioner af for vælgerperspektivet: Hvem vælgerne er rent demografisk, hvorfor de stemmer, som de gør. Hypoteserne bliver som sagt afprøvet over tid – en faktor som er relativt overset i den eksisterende litteratur – men der gøres ingen formodninger om selve udviklingen, idet der ikke er et teoretisk grundlag for dette (Werts, 2010: 8). Den første og mest centrale er Han Werts studie af højrepopulistiske vælgere i Europa mellem 2002-­‐2008 (Werts, 2010). Werts afhandling danner det primære teoretiske grundlag for dette speciale, idet hans studie er af nyere dato, og desuden er rigt på konklusioner vedrørende højrepopulistiske vælgeres holdninger. Der vil løbende blive suppleret og perspektiveret med anden forskning, der enten understøtter eller problematiserer Werts konklusioner, når de analyseres i en skandinavisk kontekst. Her er det centrale studie Bengtsson et al.’s (2013) nyligt offentliggjorte forskningsprojekt, der analyserer vælgerne i Norden. Ved at sammenkoble disse to studier opnår vi et teoretisk fundament, der både 1) forholder sig deltaljeret til højrepopulistisk stemmeadfærd generelt og 2) tager den skandinaviske kontekst – og de særlige karakteristika vælgerne her besidder – i mente. Dette betyder essentielt, at vi kan i nogle tilfælde kan udlede kontekstuelle hypoteser, der inddrager forventninger til variationen mellem landene. Før gennemgangen af hypoteserne påbegyndes, vil der være en kort redegørelse af de to centrale studier, hvor deres styrker og svagheder i forhold til hinanden Side 28 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) diskuteres. Der argumenteres her for hvilke dele, der bliver anvendt i hypoteseudledning, samt hvordan – men også hvorfor -­‐ dette speciales fokus adskiller sig fra dem. Det er dermed kun de konklusioner, der anvendes til hypoteserne, der bliver redegjort for. En komplet og deltaljeret gennemgang af de to studier er ikke hensigten. 3.2.2.1 Han Werts: Hvem, Hvorfor, Hvor? Werts (2010) centrale problemformulering er hvorvidt EU-­‐skepsis påvirker vælgere til at stemme på et højrepopulistisk parti i 18 europæiske lande mellem 2002-­‐2008. Modsat tidligere studier er denne undersøgelse en af de få, der konkluderer en klar sammenhæng mellem højrepopulistisk stemmeadfærd og EU-­‐
skepsis. Andre studier finder også en stærk sammenhæng -­‐ dog på et mere skrøbeligt datagrundlagt, end det Werts anvender (Lubbers & Scheepers, 2007). Werts undersøger yderligere, de tre dimensioner ’Hvem, Hvorfor and Hvor’ i sin analyse af vælgerne. Hvem skal forstås som hvilke demografiske karakteristika vælgerne besidder, Hvorfor relaterer til hvilke socio-­‐politiske holdninger, der sandsynliggør, at man stemmer på et højrepopulistisk parti, mens Hvor er relateret til kontekstuelle variable så som antal asylansøgere i det pågældende land (Werts, 2010). Det er i dette speciale særligt Werts konklusioner vedrørende Hvorfor, der er af interesse, da det er vælgernes holdninger, der undersøges her. De hypoteser, der præsenteres i afsnit 3.3-­‐3.9, er derfor også primært hentet fra herfra. Hvad angår de demografiske hypoteser, så er disse generelt accepterede og indgår derfor også i en lang række andre studier, der anvender lignende metode til at analysere højrepopulistiske vælgere. De kontekstuelle variable (Hvor) er ikke mulige at replikere her, da vores population kun indeholder tre lande. Selvom Danmark & Norge også er indeholdt i Werts undersøgelse (og endda anvender samme datagrundlag), så bruges der ikke meget tid på at forstå Side 29 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) forskellene mellem landene. Werts begår lidt en fejl, som Mudde advarer kraftigt imod: Han har nemlig en tendens til at behandle alle partier, som var de ens, og analyserer dem i sin primære model som en samlet størrelse (Mudde, 2007). Undersøgelsen er derfor meget generel, og der skelnes ikke i særlig høj grad mellem forskellige typer af partier, hvilket også er tydeligt i hans beskrivelse af højrepopulismens historie i de forskellige lande (ibid: 11-­‐43). Et eksempel på dette er Werts forholdsvis overfladiske sammenligning af DF og FRP, hvor de beskrives som identiske partier (ibid: 28). Dette betyder, at der ikke tages højde for, at partierne og deres vælgere er forskellige (dvs. ikke har samme politik eller holdninger) i den primære del af analysen. Werts analyserer godt nok nogle landeforskelle, men dette sker ved at ekskludere blokke af lande fra de respektive modeller – ofte ud fra en logik, der ikke er anvendelig i denne sammenhæng. Her indgår Norge f.eks. i en blok med de andre lande, der ikke har EU-­‐medlemskab (Bulgarien, Schweiz & Tyrkiet) – lande der må siges at være politisk ret forskellige på trods af, at de står uden for EU alle sammen (ibid: 123). På dette område bidrager dette speciale med en mere dybdegående analyse, der åbner op for, at der kan være meget relevante forskelle mellem lande, der står hinanden nært (geografisk og politisk). Dette kan perspektivere billedet af de respektive vælgeres holdninger – altså hvorfor de stemmer som de gør. Konklusionerne – dvs. de effekter, der er signifikante – fra Werts undersøgelse er dog yderst brugbare, idet de giver et godt teoretisk grundlag for at udlede hypoteser vedrørende vælgernes holdninger på en række relevante variable. De skal dog perspektiveres med anden relevant litteratur, der netop analyserer de skandinaviske lande mere dybdegående. Side 30 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 3.2.2.2 Bengtsson et al.: The Nordic Voter For at bringe Werts konklusioner ind i en skandinavisk kontekst anvendes resultater fra Bengtsson et al.’s (2013) ‘The Nordic Voter’, der analyserer forskelle og ligheder hos vælgerne i de nordiske lande.9 Studiet gør blandt andet op med en række tidligere opfattelser om en Nordic exceptionalism i de nordiske demokratier -­‐ og belyser i den sammenhæng en række forskelle, der findes landene og vælgerne i blandt. Her kan blandt andet nævnes variation i effekterne af højre-­‐venstre selvplacering, EU-­‐skepsis etc. på vælgernes stemmeadfærd (ibid: 163-­‐180). Det er disse forskelle, der kan give et bedre fundament, når hypoteserne skal udeledes og forventningerne til variationen i resultaterne hos de respektive lande diskuteres. En del af Bengtsson et al.’s konklusioner står nemlig i kontrast til dem, Werts finder i sit studie, hvilket understøtter dette speciales pointe om at højrepopulistiske vælgere (og deres holdninger) skal ses i lyset af den kontekst, de befinder sig i. Modsat Werts studie er fokus hos Bengtsson et al. dog vælgerne generelt. Dette er dog ikke et problem, da det flere steder i deres analyse er muligt at identificere variation mellem de skandinaviske højrepopulister. En anden – og mere væsentlig -­‐ forskel er i mellemtiden, at dette studie anvender valgdata fra hvert land, og ikke analyserer vælgernes holdninger over tid, som vi gør her. På den måde kan dette speciale bidrage med en dybere forståelse af disse vælgere -­‐ og samtidig vise hvilke resultater, der er konsistente over tid. Det er nu muligt at påbegynde gennemgangen af de hypoteser, der testes i analysen. Der vil blive inddraget anden relevant teori – men redegørelsen af denne sker løbende, idet dette vil gøre overskueligheden lettere. 9 Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island Side 31 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 3.3 Hypotese H1: Demografi 3.3.1 De lavt uddannede At det generelt er folk fra de ’lavere sociale lag’, der stemmer på højre-­‐populistiske partier er veldokumenteret i den eksisterende litteratur (Kessler & Freeman, 2005; Lubbers, 2001; Werts, 2010). En god indikator på vælgernes sociale klasse er deres uddannelsesniveau. Vi ved i denne sammenhæng allerede, at de højrepopulistiske partier i Skandinavien har tiltrukket en del vælgere med lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet (Bengtsson et al., 2013: 153, 161). På baggrund af dette udledes der følgende hypotese vedrørende vælgernes demografi. H1 Folk med kort uddannelse vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti Baseret på Bengtsson et al.’s (2013) studie forventes det umiddelbart, at effekten af uddannelse er størst i Norge og Sverige. I disse to lande synes uddannelse at have størst effekt på vælgeradfærd generelt, mens den er relativt svagere i Danmark. Omvendt viser deres studie – i den model hvor holdningsvariable også er inkluderet – at det kun er i Danmark, at uddannelse har en effekt på højrepopulistiske vælgeres stemme adfærd (Bengtsson et al., 2013: 166, 172, 174). Det er derfor svært, at opstille forventninger i forhold til dette – og spørgsmålet vil derfor forblive åbent indtil analysens resultater i afsnit 5.2 præsenteres. Bemærk, at der yderligere inkluderes en række andre kontrolvariable i analysen. Disse er beskrevet i afsnit 4.4.2. Side 32 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 3.4 Hypotese H2-­‐H3: Politisk observans 3.4.1 Højre-­‐venstre skala En central variabel, der ikke er inkluderet i Werts studie er vælgernes selvplacering på en højre-­‐venstre skala. Dette kan virke besynderligt, da vi ved fra andre studier, at denne variabel betydelig forklaringskraft i forhold til vælgeradfærd i Europa (Van der Brug et al., 2005). Det vil derfor være nødvendigt at inkludere denne dimension, hvis et fyldestgørende billede af højrepopulisme i Skandinavien skal skitseres. Bengtsson et al. (ibid.:157) konkluderer i denne sammenhæng, at denne variabel er af afgørende betydning for skandinaviske vælgeres stemmeadfærd men samtidig, at den har langt større effekt på de højrepopulistiske vælgere i Norge sammenlignet med Danmark og Sverige. Forklaringen på dette, skriver de, er, at FRP er bedre ‘brandet’ som et højrefløjsparti i vælgernes bevidsthed sammenlignet med DF og SD (ibid.: 176). På baggrund af dette udeledes den første hypotese vedrørende vælgernes selvplacering. H2 Effekten af selvplacering på højre-­‐venstre skalaen på de højrepopulistiske vælgere vil være stor i Norge, mens den i Danmark og Sverige vil være relativt lille Det forventes dog, at der er en effekt i Danmark. Det er derimod forbundet med mere usikkerhed – baseret på Bengtsson et al.’s konklusioner – om der findes en effekt af højre-­‐venstre selvplacering i Sverige (ibid.: 174). Dette skyldes muligvis, at datagrundlaget for SD i den svenske valgundersøgelse i 2006 er forholdsvis svagt. Derfor arbejdes der som udgangspunkt med en forventning om, at effekten også vil være tilstede her. Side 33 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Hvorvidt der findes en effekt har dog en interessant påvirkning på næste hypotese, der også indebærer vælgernes selvplacering. 3.4.2 Proteststemmer Et centralt område i litteraturen om højrepopulistiske vælgere er hvorvidt disse ’stemmer’ skal kategoriseres som værende policy eller protest votes. Flere studier konkluderer, at der er tale om proteststemmer ud fra den betragtning, at højrepopulistiske vælgere har en tendens til at have lav tillid til politikere (Mudde, 2007; Werts et al. 2012). Ifølge Van der Brug et al. (2000) er dette forkert, da den relativt store tilfredshed med partivalg blandt højrepopulistiske vælgere afviser dette. I deres artikel ’Anti-­‐immigrant parties in Europe: Ideological or protest vote?’ spørgsmålstegn ved den antagelse, at når en person stemmer på et parti, der har fået mærkatet ‘protestparti’, så er der nødvendigvis tale om en proteststemme (ibid.). På sin vis er der tale om en logisk fejlslutning, da man ikke kan udlede noget om vælgernes motiver ud fra hvordan det parti, de stemmer på, bliver opfatter af resten af det politiske etablissement. I stedet må man undersøge, hvordan de højrepopulistiske vælgere placerer sig selv relativt til det parti, de stemmer på, og sammenligne det med, hvordan andre vælgere placerer sig selv – relativt til det parti, de stemmer på. En proteststemme defineres derfor som en stemme, hvor ideologi (og/eller partistørrelse) ikke spiller en rolle for vælgeren. Vælgeren stemmer derfor ikke på partiet, fordi han/hun regner med, at det vil have en effekt på den politik, der føres i det pågældende land – men i stedet udelukkende for at vise sin utilfredshed overfor den politiske elite (ibid: 83). At vende det om – som Werts et al. (2012) gør – og konkludere, at et lavt niveau af tillid til den politiske elite er et udtryk for en proteststemme, er derfor en logisk fejlslutning. Van der Brug et al. (2000) viser i deres studie af 7 forskellige højrepopulistiske partier i Europa, at der er tale policy votes i alle tilfælde på nær det Hollandske Centrumdemocraten, der delvist fik succes på grund af proteststemmer i 1994 – og efterfølgende mistede alle deres mandater ved det efterfølgende valg i 1998. Denne tendens kan ikke siges at være Side 34 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) observerbar i den skandinaviske case, hvor ingen af de tre partier står til at miste mandater på nuværende tidspunkt (jf. kapitel 2). Proteststemme-­‐teorier har derfor svært ved at forklare en kontinuerlig opbakning til højrepopulistiske partier, som vi har set i både Danmark og Norge (og hvis man ser på meningsmålinger også Sverige, jf. afsnit 2.3). Baseret på ovenstående udledes derfor følgende hypotese. H3 Højrepopulistiske vælgere i Skandinavien stemmer ikke i protest Som nævnt i ovenstående afsnit, så vedrører denne hypotese også vælgernes selvplacering på en højre-­‐venstre skala. Dette uddybes ikke yderligere her men beskrives i stedet mere detaljeret i operationaliseringen af hypotesen i kapitel 4. 3.5 Hypotese H4: Indvandring I det følgende undersøges den mest centrale dimension af højrepopulistisk vælgeradfærd: indvandrerspørgsmålet. I Werts (2010) studie er det den dimension, der har den største effekt på vælgerne i Europa, hvilket Bengtsson et al. (2013) også konkluderer. På linje med Werts studie deles denne dimension op i to: Den ene vedrører, hvorvidt indvandring udgør en trussel (kulturel og økonomisk), den anden hvorvidt vælgerne ønsker en minimering af antallet af indvandrere. Dette er et vigtigt bidrag til den eksisterende litteratur, da det giver os mulighed for at skelne mellem to forskellige dele af spørgsmålet, som nogle teoretikere har konkluderet, at man bør gøre, da vælgerne tillægger dem forskellig betydning (Bowen, 2012). Opdelingen hviler dog på nogle andre antagelser, end dem Werts benytter i sit studie. Dette diskuteres i det følgende. Side 35 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 3.5.1 Hypotese H4a: Indvandring -­‐ en trussel Folk fra de lavere sociale lag har ofte en tendens til at opleve indvandrere – særligt dem der har en anden etnicitet end dem selv – som en trussel mod deres velfærd, hvilket ofte leder til en stemme på et højrepopulistisk parti (Lubbers et al., 2001; Werts et al., 2012). Werts ender dog i sin undersøgelse med at konkludere følgende: Det kan kun delvist kan bekræftes, at det er folk fra lavere sociale klasser, der stemmer højrepopulistisk, fordi de oplever en ’ethnic threat’ (dvs. at det har en medierende effekt). Jeg har derfor valgt, at splitte denne hypotese op, så den kun vedrører den ene del. Den ’etniske trussel’ er i Werts undersøgelse den med størst effekt, hvorfor den også er af særlig interesse her. Jeg vil dog tillade mig, at problematisere Werts’ terminologi og den operationalisering af fænomenet Ethnic Competition Theory han anvender til at udlede hypotesen vedrørende ’ethnic threat’ (Werts, 2010). Werts datagrundlag er lige som her fra ESS-­‐surveys mellem 2002 og 2008. Her der stilles en lang række spørgsmål til indvandrere og deres påvirkning af landets kultur og økonomi etc. (formuleringerne er gennemgået nøje i kapitel 4). Spørgsmålene er oplagte til at identificere folks holdninger til indvandring – og respondenter stilles spørgsmål, der vedrører indvandreres etnicitet, hvilket er interessant, fordi det kan give et bedre billede af, hvorvidt folk rent faktisk har direkte xenofobiske holdninger. Problemet er i mellemtiden, at Werts (2010) har en tendens til at anse enhver modstand mod indvandring som et udtryk for xenofobi – han skelner med andre ord ikke mellem kultur, økonomi og etnicitet. Selvom flere Gijsberts et al. (2004), der også arbejder med højrepopulisme, påpeger at man bør efterstræbe dette, så argumenterer Werts (2010) for, at dette skyldes, at dimensionerne er højt korrelerede – hvilket Lubbers (2008) også pointerer gør det svært at adskille de forskellige dimensioner. Et andet væsentlig problem er dog, at Werts (2010: 91) anvender de spørgsmål, der netop ikke handler om etnicitet – men kultur og økonomi – i operationaliseringen af sin hypotese vedrørende ethnic threat. Side 36 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) For at undgå dette udledes følgende hypotese, der er modificeret i forhold til Werts oprindelige hypotese. Der arbejdes med andre ord ikke med en ’etnisk trussel’, men i stedet med en trussel fra indvandring generelt. H4a: Folk, der oplever en trussel fra indvandring – hvad end den er kulturel eller økonomisk funderet – vil have større sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti. Hypotesen er derfor baseret på Werts (2010) studie, men tolkningen af den er anderledes i denne analyse. 3.5.2 Hypotese H4b: Indvandring -­‐ antallet Den anden dimension af indvandrerspørgsmålet er, hvorvidt antallet af indvandrere har en afgørende betydning på vælgernes stemmeadfærd. Werts (2010: 106) kalder denne ‘objection towards immigrants’, og det er i dette tilfælde vælgernes holdninger til, hvor mange indvandrere, man bør tillade kommer til landet. Med andre ord omhandler det ikke det nuværende antal, men i stedet hvorvidt man bør tillade færre eller flere indvandrere. Som beskrevet i det ovenstående, så konkluderer Bowen (2012), at for de højrepopulistiske vælgere i Europa er det hovedsagligt den kulturelle trussel fra indvandring og ikke selve antallet af indvandrere, der driver deres holdninger. Dette vil vi forsøge at undersøge om gælder i forhold til denne case, hvorfor følgende hypotese udledes. H4b: Antallet af indvandrere er af mindre betydning for højrepopulistiske vælgeres stemmeadfærd sammenlignet med den oplevede trussel Der forventes fortsat, at der vil være en effekt af denne variabel over hele linjen, idet Werts (2010) finder en relativt stor effekt. Effekten forventes dog at være mindre end den, der er skitseret i H4a. Side 37 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 3.6 Hypotese H5: EU-­‐skepsis Flere studier af højrepopulistiske vælgere konkluderer, at denne sammenhæng er forholdsvis svag (Van der Brug et al, 2000; Lubbers & Scheepers, 2007). Dermed er Werts (2010) store bidrag til forskningen på området også, at han påviser, at EU-­‐
skepsis har en relativ stor effekt på. højrepopulistisk stemmeadfærd i Europa. I studiet er EU-­‐modstand den socio-­‐politiske variable, der har den 4. største effekt ud af en lang række variable (ibid.). Vi ved i mellemtiden fra Bengtsson et al.’s (2013:172, 174) studie, at EU-­‐skepsis ikke har en signifikant effekt på sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk i Norge og Sverige ved de respektive valg i henholdsvis 2007 og 2006. For at tage højde for dette udledes derfor følgende modificerede hypotese: H5 EU-­‐skepsis gør folk mere tilbøjelig til at stemme på et højrepopulistisk parti i Danmark, mens det ikke har en effekt i Norge eller Sverige 3.7 Hypotese H6: Lov og orden Mudde (2007: 21) pointerer, at det ofte er et fællestræk for de højrepopulistiske partier, at de ligger vægt på en ’stærk, autoritær stat’ med fokus på lov og orden og hårde straffe for kriminalitet. Det samme er velkendt fra den offentlige debat i Skandinavien, hvor alle tre partier, der analyseres her, deler disse holdninger (jf. kapitel 2 ). I Werts (2010) undersøgelse ender han dog med at måtte forkaste sin hypotese vedrørende højrepopulistiske vælgeres holdninger i forhold til autoriter: At de generelt har en autoritær holdning til lov og orden og derfor stemmer højrepopulistisk (Werts, 2010). På trods af dette faktum, testes hypotesen i forhold til de Skandinaviske vælgere, da tidligere studier har fundet en stærk sammenhæng mellem autoritære holdninger og højrepopulistisk vælgeradfærd (Lubbers, 2001; Mudde, 2007). Side 38 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Samtidig vil det være interessant at analysere, om man kan finde en sammenhæng i Skandinavien, da vi ved, at alle tre partier har en streng retspolitik til fælles. På baggrund af dette arbejdes der med følgende hypotese. H6 Folk, der har autoritære holdninger i forhold til lov og orden, vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti. Da der ikke foreligger data på området, gøres der ingen forventninger til, hvorvidt effekten varierer på tværs af landene, og dette diskuteres derfor ikke yderligere. 3.8 Hypotese H7: Mistillid til politikere og parlament I Werts (2010) analyse er det, han betegner Political Distrust – dvs. mistillid til politikere og parlament – den variable der efter indvandrer dimensionen har størst effekt på vælgernes sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti (Werts, 2010). På baggrund af dette udeledes følgende hypotese H7: Personer, der er nærer mistillid til politikere og parlamentet, vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti Werts et al. (2013) konkluderer, at denne sammenhæng er udtryk for, at vælgerne stemmer i protest. Denne påstand blev problematiseret i afsnit 3.4.2, og den anvendes derfor ikke som indikator på dette her. Ovenstående hypotese er af særlig interesse, fordi – eller måske på trods af -­‐ det er et velkendt faktum, at vælgere i Skandinavien generelt er meget tilfredse med demokratiet, hvilket afspejles blandt andet i den høje valgtilslutning (Bengtsson et al., 2013). På grund af dette vil det være interessant at undersøge, om mistillid også har en effekt på de højrepopulistisk vælgere i Skandinavien – og om der har været en ændring i effekten over tid. Side 39 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Erik Meier Carlsen (2000) konkluderer i denne sammenhæng, at DF har re-­‐
engageret deres vælgere i demokratiet, fordi de gennem partiet har fået et politisk talerør. Dette kan muligvis have haft en effekt på vælgernes tillid, hvilket analysen vil afsløre. Der gøres dog ingen direkte forventninger til variationen i effekten af tillid på tværs af landene, da der ikke foreligger noget konkret data, der understøtter dette. Med andre ord forventer vi umiddelbart, at der findes en effekt i alle lande. H4-­‐H7 er alle af ny politisk karakter – dvs. de relaterer til holdninger, der omhandler værdipolitiske spørgsmål. Det er nu muligt at introducere den sidste hypotese, der behandler vælgernes holdning til (socio) økonomisk politik og dermed er af gammel politisk karakter. 3.9 Hypotese H8: Økonomisk politik er sekundært En dimension, der ikke har fået meget opmærksomhed i den eksisterende litteratur – men som er særligt interessant i forhold til den Skandinaviske case -­‐ er de højrepopulistiske vælgeres syn på økonomiske spørgsmål (Mudde, 2007: 135). Werts (2010: 95) inkluderer én økonomisk variabel i sin analyse: Nemlig ‘rejection of economic egalitarianism’. Her finder han en (forholdsvis svag) sammenhæng mellem vælgere, der ikke ønsker en reduktion i indkomstforskelle mellem borgerne, og en stemme på et højrepopulistisk parti (ibid: 119). Dette er dog i Europa generelt. I Skandinavien spiller velfærd en langt mere central del af de højrepopulistiske partiers politik sammenlignet med resten af Europa -­‐ selvom der selvfølgelig også er variation mellem de tre lande (jf. afsnit 2.4). Bengtsson et al. (2013: 166, 171,174) viser, at der i Norge er en negativ sammenhæng mellem øget økonomisk omfordeling og en stemme på FRP, mens der i Sverige og Danmark findes en meget svag henholdsvis positiv og negativ sammenhæng. Werts (2010: 95) skriver i modsætning til dette, at der findes en stærk negativ sammenhæng i Danmark, men viser aldrig den reelle effekt . Side 40 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Der synes derfor ikke, at være et entydigt svar på, hvor højt vælgerne vægter de økonomisk-­‐politiske spørgsmål – og samtidig hvilken effekt det har på deres stemmeadfærd. Studier fra andre lande viser sågar, at økonomisk politik ikke spiller en central rolle for de højrepopulistiske partiers vælgere (Fetzer, 2000). Mudde (2007: 136) pointerer dog, at selvom studierne er få, så er der generelt stærk evidens for at konkludere, at vælgernes fokus ikke primært er på de økonomiske spørgsmål. På baggrund af dette udledes der derfor følgende hypotese. H8 Økonomisk politik er sekundære for højrepopulistiske vælgere i Skandinavien Sekundære skal her forstås som i forhold til værdipolitiske spørgsmål – her tænkes der særligt indvandring. Denne variabel antager vi (baseret på Werts studie) umiddelbart har den største effekt; i hvert fald én af dimensionerne, der er skitseret i afsnit 3.5. Modsat Werts arbejdes der dermed i dette speciale med en hypotese, der tager højde for Muddes påstand. Baseret på Bengtsson et al.’s (2013: 174) resultater forventer vi dog, at effekten af de økonomiske spørgsmål vil være størst i Norge – og at der samtidig vil være en negativ sammenhæng mellem øget økonomisk omfordeling og en stemme på FRP. Idet resultaterne for Danmark og Sverige er forholdsvis uklare gøres der ingen forventninger til sammenhængen her. 3.10 Opsummering Vi har i dette kapitel gennemgået den teori, der bliver anvendt i specialet. På baggrund af denne redegørelse er der udledt 9 overordnede hypoteser. H1 omhandler vælgernes demografi, H2 og H3 deres selvplacering på en højre-­‐venstre skala, H4-­‐H7 omhandler holdninger til værdipolitiske spørgsmål, mens H8 omhandler økonomisk politik. Flere af hypoteserne har været kontekstuelle, dvs. de indeholder direkte forventninger til de forskellige lande. I de hypoteser, hvor Side 41 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) dette ikke er direkte indeholdt, er der skitseret forventninger bagefter, hvis der fandtes relevant litteratur, hvor dette kunne udledes fra. Side 42 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 4 Metode I dette kapitel præsenteres specialets generelle forskningsdesign, der tager udgangspunkt i en række logistiske regressionsmodeller, hvor den afhængige variabel er partivalg. Datagrundlaget er her surveydata fra European Social Survey (ESS) fra årene 2002-­‐2012, hvilket betyder, der er anvendt 6 undersøgelser i dette speciale, da ESS publicerer en ny ’runde’ hvert andet år. Landene analyseres i separate modeller med data fra ét år ad gangen, så det dermed er muligt at sammenligne mellem landene og samtidig over tid. Indledningsvist beskrives den overordnede analysestrategi og de forskellige metodiske valg og overvejelser i forbindelse med denne. Efterfølgende præsenteres den anvendte data, og dens repræsentativitet mm. diskuteres. Til sidst gennemgås operationaliseringen af hypoteserne, og de forskellige valg og antagelser i forbindelse med dette diskuteres. 4.1 Analysestrategi 4.1.1 Krydssektionel logistisk regression For at besvare opgavens problemformulering gennemføres der 42 selvstændige logistiske regressionsanalyser (1 pr. land pr. år), hvor den afhængige variabel er partivalg. Der er derfor tale om flere individuelle, krydssektionelle-­‐analyser. Argumentet for at gennemføre analysen således er, at det både analytisk og samtidig rent pædagogisk er det mest optimale. Strategien tillader os at lave separate parameter estimater for hvert land, for hvert år på samtlige variable i modellerne. Vi kan hermed lave sammenligningerne mellem landene over tid og samtidig også sammenligne landene – i sig selv – over tid. Havde vi i stedet poolet alle landene i en model havde dette ikke været muligt, og det ville derfor ikke have være muligt at besvare en væsentlig del af problemformuleringen. En pooling af al data – både i forhold til lande og tid – havde yderligere givet en række problemer. Side 43 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) For det første havde det betydet, at vi måtte udelade indkomst-­‐variablen fra modellen, idet den ikke er skaleret ens alle år og ikke kan rekodes på en meningsfuld måde. For det andet ville det være problematisk i forhold til overskueligheden af analysen, da en komplet pooling af data havde medført, at vi skulle inkludere interaktionsled for både land og tid. Dette havde resulteret i en model, der var ikke bare uoverskuelig; tolkningen af den havde været betydelig mere besværlig netop pga. de mange interaktionsled. 4.1.2 Kort om logistisk regression Idet vores afhængige variabel, partivalg, er binær er det oplagt at anvende logistisk regression. Kort sagt er formålet med analysen at forudsige respondentens placering på den afhængige variabel på baggrund af de karakteristika han/hun besidder på de uafhængige variable. Vi undersøger dermed de faktorer, der påvirker sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk vs. et hvilket som helst andet parti. 4.1.3 Tolkning af logistisk regression Parametrene i logistisk regression er normalt svære at tolke sammenlignet med en almindelig lineær regression (OLS). For at gøre tolkningen lettere og fremstillingen af resultaterne mere pædagogisk, er effekterne angivet i Average Marginal Effects (AME). Kort sagt beskriver dette ændringen i effekten (i procentpoint) på den afhængige variabel af at rykke ét trin på den pågældende uafhængige variable, mens de resterende variable holdes konstant. Yderligere er alle variable i modellerne udover de demografiske indekseret (gående fra 0 til 1), så det er den absolutte effekt af at rykke fra den ene ekstrem til den anden, der beskrives i modellerne. Effekterne beskriver dermed ændringen i sandsynligheden for at stemme på et højrepopulistisk parti (vs. et andet parti), når man rykker fra den ene ekstrem til Side 44 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) den anden på de indekserede variable, mens det for de andre (ikke indekserede) variable beskriver ændringen, når man rykker et trin på deres respektive skalaer – begge dele mens de resterende variable holdes konstant. Denne tilgang er delvist inspireret af Bengtsson et. al (2013: 175) analyser af de nordiske vælgere, der koder deres variable på samme måde. 4.1.4 Sammenligning af sandsynlighederne i logistisk regression I forhold til denne type analysestrategi er der yderligere den udfordring at i tilfælde, hvor effekterne har relativt store standardfejl, vil det være svært at konkludere, at der er en signifikant forskel mellem dem på tværs af lande og år. Dette betyder, at selvom vi finder en forskel, så skal denne altid ses i lyset af standardfejlene – ligegyldigt om sammenligning er mellem lande eller over tid. Yderligere vil effekterne også være afhængigt af partiets størrelse – altså andelen af vælgere, der har stemt på partiet i det pågældende år. Det betyder derfor, at man samtidig skal tage dette i betragtning, når man vurderer effekternes størrelse og dermed betydning. En effekt på 1 pp. er derfor af større betydning for SD, der har en relativt lille andel vælgere, end det er for DF og FRP, der har en større andel af vælgere i populationen. Begge problematikker vil der blive taget højde for, og det vil i de tilfælde, hvor det viser sig at være relevant, blive nævnt i selve gennemgangen af resultaterne. 4.1.5 Forudsætninger i logistisk regression Følgende forudsætninger er testet i modellerne: Linearitet10, indflydelsesrige observationer samt fravær af multikollinaritet (Sønderskov, 2013). I tilfælde hvor der er fundet brud – og evt. foretaget transformationer -­‐ er dette beskrevet i noterne under modellerne i selve analysen. Det er yderligere en forudsætning, at antallet af observationer er tilstrækkeligt, hvilket må siges at være tilfældet, da vi har et N på omkring 1000 i samtlige modeller (ibid). 10 Om der er en lineær sammenhæng mellem de uafhængige (metriske) variable og log odds for et positivt udfald på den afhængige. Side 45 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.2 Datagrundlaget Datagrundlaget i analysen er -­‐ som nævnt i det ovenstående -­‐ de 6 ESS-­‐runder fra henholdsvis 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 og 2012. I det følgende afsnit redegøres der for datas kvaliteter og styrker; hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med at anvende ESS i stedet for valgdata; dens repræsentativitet og de metodiske overvejelser i forbindelse med dette. 4.2.1 European Social Survey ESS er kort sagt en akademisk dreven undersøgelse, der har til formål at skildre holdninger, værdier og adfærd blandt mere end 30 europæiske lande. Undersøgelserne er kendt for deres høje metodiske standarder: Oversættelserne af spørgeskemaerne skal efterleve strenge krav, der løbende evalueres og opdateres; stikprøverne foretages ud fra en 'strict random probability sampling procedure' og der udføres en række tests for at sikre validitet og reliabilitet (Dorer, 2012; European Social Survey, 2008). Interviewsne udføres i hvert land, der indgår i dette speciale, face-­‐to-­‐face og anvender høje standarder for denne type feltarbejde, hvilket fremgår af de enormt grundige spørgeskemaer/feltguides, der anvendes (European Social Survey, 2012). 4.2.2 ESS data sammenlignet med valgundersøgelser: Fordele og ulemper Den overordnede fordel ved at anvende ESS data sammenlignet med valgundersøgelser er, at det i denne data er muligt at sammenligne, hvordan respondenter forholder sig til de præcis samme spørgsmål. Desuden er de demografiske variable standardiserede og dermed sammenlignelige på tværs af landene. Der er dog et trade-­‐off forbundet med dette: Modsat valgundersøgelserne fra Skandinavien er der kun et begrænset antal holdningsspørgsmål, der går igen år efter år. Det er med andre ord ikke muligt at få den samme dybde på alle Side 46 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) dimensioner, som hvis man havde anvendt valgdata. I valgdata fra de tre lande er der f.eks. generelt flere spørgsmål vedrørende respondenternes holdninger til økonomi og kriminalitet. Dette har dog ikke vist sig at være af afgørende betydning, da alle relevante områder kan afdækkes med ESS-­‐data. Valgdata fra de skandinaviske lande har dog ikke nødvendigvis samme dybde på alle de dimensioner, der normalt afdækkes i valgundersøgelser, hvilket yderligere resulterer i et ringe sammenligningsgrundlag. I forbindelse med dette speciale, ville det have været problematisk at sammenligne vælgernes holdning til indvandring, da spørgsmålene stilles på vidt forskellige måder i de forskellige undersøgelser (Bengtsson et al. 2013:200-­‐202). I Sverige er der en tendens til at frame spørgsmål vedrørende indvandrere og flygtninge meget mere positivt end i Danmark – mens de i Norge synes at være en smule overfladiske. Her er ESS-­‐data specielt god, fordi den stiller flere, meget konkrete spørgsmål til indvandring, hvorfor det også er muligt at inkludere – og skelne -­‐ mellem forskellige dimensioner og dermed lave en grundigere analyse af fænomenet. En anden vigtig udfordring i denne sammenhæng er, at den svenske valgundersøgelse fra 2010 – året hvor SD blev valgt i Riksdagen – endnu ikke er afsluttet, og den data, der har været tilgængelig er derfor ikke anvendelig. Desuden er den svenske valgdata konstrueret således, at ikke alle respondenter i en ’runde’ får de samme spørgsmål, hvilket også gør en analyse af en relativt lille vælgergruppe svær. Det havde derfor ikke været muligt at analysere SD vælgernes holdninger fra det år, hvor partiet var blev valgt ind i Riksdagen, hvilket er essentielt for denne analyse. ESS undersøgelsen fra 2012 er dermed den først tilgængelige data, hvor det er muligt at undersøge de Sverigedemokratiske vælgeres holdninger med et datagrundlag, der er repræsentativt for valget i 2010. At de samtidig er repræsenteret i undersøgelsen fra 2010 giver dermed yderligere mulighed for at sammenligne deres holdninger over tid. Selvom perioden er relativt kort, så er stadig en fordel, da analysen af disse vælgere beror på et større datagrundlag. Side 47 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.2.3 Repræsentativitet i ESS-­‐data Undersøgelserne, der anvendes i dette speciale, er påbegyndt i henholdsvis 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 og 2012, men de er ikke nødvendigvis afsluttet i de pågældende år. F.eks. er nogle af interviewsne fra Danmark i runde 6 (2012) gennemført i 2013. Med andre ord er dataindsamlingen kun påbegyndt i det år, de er opkaldt efter (ESS, 2012). Selvom dette kan betyde, at der er nogle overlap mellem forskellige år (og dermed valg) i de tre respektive lande, så giver dette ikke anledning til yderligere bekymring. Det er ikke et mål, at analysere vælgerne fra valg til valg men blot over tid, hvorfor datakonstruktionen ikke giver problemer i forhold til dette. Hvad der derimod giver anledning til nogle forbehold er, at andelen af højrepopulister i populationerne ikke er repræsentativ i forhold til det egentlige fordeling af stemmer ved de respektive valg, respondenterne er kodet ud fra. I Danmark og Norge ligger andelen 3-­‐4 pp. under den egentlige andel, mens det i Sverige ligger på omtrent 1 pp. under i 2012 og 1 pp. over i 2010. Det er i den forbindelse dog et velkendt faktum, at der ofte også er en underrepræsentation af DF-­‐vælgere i de danske valgundersøgelser (Andersen et. al., 2002: 26). Forklaringen på dette er, at der er en vis stigmatisering forbundet med at stemme på disse partier, hvilket ofte påvirker respondenternes svar. Denne problematik findes også i denne data. Forskellen er i mellemtiden, at sammenligner vi med de danske valgundersøgelser, så er der aldrig så markant en underrepræsentationen, som vi ser i ESS undersøgelserne (ibid.). En delvis forklaring er, at ESS har nogle andre stikprøveudvælgelsesmetoder, andre repræsentativitetsanalyser, større gennemførselsprocent og samtidig arbejder med flere aldersgrupper (Andersen et al., 2002; European Social Survey, 2008). Begge undersøgelser anvender dog lignende interviewmetoder (i hvert fald hvad angår valgundersøgelsernes hovedundersøgelse), hvorfor en forklaring om øget anonymitet -­‐ hvilket resulterer i mere ’ærlige’ svar -­‐ ikke kan anvendes. Side 48 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Vi kan derfor ikke udelukke, at den stigmatisering, der er forbundet med at stemme på de tre partier, vi analyserer – og som er beskrevet udførligt i kapitel 2 – ikke påvirker resultaterne på nogle variable (særligt de demografiske). F.eks. kan det være forbundet med mere stigmatisering for en veluddannet at stemme på et højrepopulistisk parti, hvorfor disse er underrepræsenterede i data. Dette problem har man i hvert fald overvejet i forbindelse med danske valgundersøgelser (Andersen et. al., 2002: 26). Vi må dog antage, at ESS data – på trods af underrepræsentationen af højrepopulistiske vælgere – er repræsentativ i forhold til vælgernes holdninger; med andre ord: At vi får et retvisende billede af dem. Dette er en rimelig antagelse, da respondenter, der har tilkendegivet, at de stemmer på DF, FRP eller SD ikke føler det som værende stigmatiserende i en sådan grad, at de vil ligge skjul på deres politiske overbevisning. At de ikke gør det, vil også være indikation på, at de ikke føler behov for moderere deres holdninger. Vægtning af data som følge af ovenstående problematik er yderligere ikke hensigtsmæssigt, idet den afhængige variabel er partivalg, hvorfor det ikke vil ændre på resultaterne af analysen. 4.2.4 ESS – surveydata og vægtning ESS anbefaler at man anvender de prækonstruerede vægte, når man analyserer deres datasæt (ESS, 2010). Denne anbefaling vil dog ikke blive anvendt i denne analyse, idet den design-­‐vægt, der er konstruerede til dette vægter respondenterne i forhold til alder, der ifølge ESS ikke er repræsentativ – en variable, der er inkluderet i modellen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Desuden er kombinationen af logistisk regressionsanalyse og vægtet data ikke nødvendigvis god, da STATA (eller anden software) ikke vil anvende den korrekte formel, hvilket blandt andet kan resultere i forhøjede standardfejl, og i sidste ende medfører, at man evaluerer hypoteser på baggrund af forkerte tal ( Winship & Radbill, 1994: 231). En risiko der Side 49 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ikke er værd at løbe i denne analyse, hvor vi – som nævnt i det ovenstående – skal være særligt opmærksom på standardfejl, der er relativt store. 4.4 Operationalisering Overordnet gennemføres analysen i 3 modeller, hvor de relevante variabler introduceres løbende. I den første model inkluderes udelukkende demografiske variable, i anden model introduceres vælgernes selvplacering på højre-­‐venstre skalaen -­‐ der antages at gå forud for vælgernes holdninger til de spørgsmål, der inkluderes i sidste model. Kausalkæden uddybes og diskuteres i starten af kapitel 5, da det antages at være en fordel i forhold til overskueligheden af analysen og dens struktur. I det følgende gennemgås operationalisering af hypoteserne – dvs. hvilke variable der anvendes til at teste dem, samt hvordan disse er kodet – ud fra ovenstående struktur. Nogle af variablene i det følgende er ordinalskalerede -­‐ i disse tilfælde antages det, at de er intervalskalerede. 4.4.1 Den afhængige variabel: Partivalg Analysens afhængige variabel en binært kodet variabel, hvor 1 er en stemme på et højrepopulistisk parti, og 0 er en stemme på et andet parti. I Norge og Sverige er dette udelukkende FRP og SD, mens det i Danmark i 2002 og 2004 er DF og det danske Fremskridtsparti. Andelen af vælgere fra sidstnævnte er lille, hvorfor det ikke er af afgørende betydning, men det ville dog være uhensigtsmæssigt at enten fjerne disse vælgere fra datasættet eller kode dem i den anden kategori, altså ’andre partier'. For at være tro med kodningen bliver der, når 2002 og 2004 analyseres, ikke skrevet DF men højrepopulistisk. Side 50 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.2 Model 1: Demografiske variable (H1) I model 1 testes H1 ved hjælp af uddannelse. Der er desuden inkluderet andre relevante demografiske kontrolvariable i modellen. 4.4.2.1 Alder Det er udelukkende respondenterne, der er 18+, der anvendes, da det ikke vil være muligt at have folk, der ikke er stemmeberettigede med. Hvis en respondent ikke har stemt ved seneste folketingsvalg, vil disse automatisk blive kodet som missing. Variablen er udregnet af ESS, og den er efterfølgende kodet i aldersintervaller på 10 år. 4.4.2.2 Køn Køn er kodet som dummyvariabel, hvor kvinde er reference kategori, idet vi forventer, at der vil være en større sandsynlighed for at højrepopulistiske vælgere er mænd (Werts, 2010). 4.4.2.3 Uddannelsesniveau For at beskrive uddannelsesniveauet anvendes den variabel, der hedder ’Highest Level of Education’, som er en variabel, ESS har kodet baseret på ISCED standarder (International Standard Classification of Education). ISCED er kort sagt et statistisk klassifikations ’framework’, der muliggør sammenligning af uddannelse på tværs af lande. Da denne variabel er inddelt i 5 kategorier, hvor 1 er ISCED niveau 0 og 1 og 5 er ISCED niveau 5 og 6, går der noget data ’tabt’. Dette er dog den eneste inddeling, der mulig at anvende i samtlige runder, og derfor den eneste, der kan anvendes, når der skal sammenlignes på tværs af lande og år. Side 51 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.2.4 Indkomstniveau Hustandsindkomst er valgt fremfor personlig indkomst, da dette tager højde for, at folk med lav indkomst kan have en ægtefælle med høj husstandsindkomst og derfor være placeret i en højre – økonomisk – klasse. I ESS interviewguidesne fremstilles det, hvordan respondenterne angiver deres husstandsindkomst. Dette sker ved, at de enten kan angive deres ugentlig, månedlige eller årlig indkomst. Disse angivelser kodes herefter i kategorier, der beskriver den månedlige indkomst, så disse kan sammenlignes på tværs af landene. Problemet er i mellemtiden, at fra 2008 begynder ESS at anvende en ny kategorisering, der ikke umiddelbart er sammenlignelig med de tre første runder (man begynder at anvende 10-­‐kategorier, hvor man før anvendte 12). Dette umuliggør samtidig, at man kan omkode dem, uden at miste for meget information. Variablen er derfor stadig anvendt i de forskellige modeller, selvom det ikke er muligt at lave en direkte sammenligning mellem 2002-­‐2006 og 2008-­‐2012. Det vil dog stadig være muligt at se, hvilken effekt indkomst, selvom skalaen ændres, men der skal selvfølgelig tages højde for dette, når der sammenlignes på tværs af år. 4.4.2.5 Bopæl Da der i ESS undersøgelserne ikke foreligger en variabel, der beskriver, hvor stort indbyggertallet i respondentens hjemby, må variablen ’Domicil’ anvendes. Denne variabel er respondentens egen beskrivelse (baseret på 5 svarkategorier) af den by han/hun bor i. Dette betyder selvfølgelig, at det er en subjektiv vurdering. På grund af den måde hvorpå data er konstrueret, så er der ikke andre muligheder. Det vurderes dog at være forsvarligt, at anvende denne som mål for hvor stor en by, respondenten bor i. De fem kategorier er ’A big city’, ’Suburbs or outskirts of big city’, ’Town or small city’, ’Country Village’ og ’Farm or home in countryside’. Side 52 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.3 Model 2: Politisk observans: Højre-­‐venstre placering (H2, H3) For at teste H2 og H3 inkluderes variablen ’Self placement left right’, hvor respondenterne i ESS undersøgelserne bliver spurgt om følgende: In politics people sometimes talk of “left” and “right”. Using this card, where would you place yourself on this scale, where 0 means the left and 10 means the right? Denne er inkluderet for at teste effekten af højre-­‐venstre selvplacering og analysere, om der er tale om proteststemmer. Variablen vil fungerer som en proxy for at teste sidstnævnte. Van der Brug et al. (2000)– jf. afsnit 3.4.2 – beskriver, at man bør sammenholde respondentens egen placering med deres placering af det højrepopulistiske parti, som han/hun stemmer på, for at evaluere, om der er en markant afstand mellem det – og derefter sammenligne dette med de resterende respondenternes selvplacering samt placering af det parti, de stemmer på. Er der ingen forskel, kan man konkludere, at det er en policy-­‐baseret stemme og ikke en proteststemme. ESS data tillader dog ikke denne udregning, idet der ikke spørges til placering af det parti, respondenten har stemt på. Det antages, at hvis der er en sammenhæng mellem selvplacering (til højre) og en stemme på et højrepopulistisk parti, så vil det være udtryk for, at der generelt ikke er tale om proteststemmer men i stedet ’policy-­‐stemmer’. Vi ved – jf. afsnit 2.4.2 -­‐ at partierne placeres af størstedelen af vælgerkorpset yderst til højre på skalaen, hvorfor denne antagelse synes at være rimelig. Bemærk, at vi forventer at finde en effekt hos alle lande, selvom det forventes, at denne er størst i Norge. På den måde er H3 – og operationaliseringen af den – ikke modstridende med H2. Da højre-­‐venstre skalaen kan have en tendens til at ’opfange’ effekten fra de variable, der omhandler økonomi, forsøger vi også at køre analysen uden skalaen, -­‐ netop for at dobbelttjekke dette. Der redegøres for dette yderligere i næste kapitel. Side 53 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.4 Model 3: Holdningsvariable (H4-­‐H8) I tredje og sidste model introduceres samtlige holdningsvariable på én gang. I denne del af analysen testes de resterende hypoteser H4-­‐H8. 4.4.4.1 Variable vedrørende indvandrere (H4) Som beskrevet i teoriafsnittet, så er H4 delt op på to hypoteser, der hver beskriver forskellige dimensioner af indvandring. Operationaliseringen af den første del, H4a, udføres ved hjælp af de spørgsmål i ESS undersøgelserne, der vedrører indvandringens påvirkning af det pågældende land, respondenten bor i. I ESS har de – som tidligere nævnt – flere uddybende spørgsmål vedrørende dette. Respondenterne bliver i forbindelse bedt om at besvare, hvorvidt 1) Immigration bad or good for country's economy (0=bad for the economy, 10= good for the economy), 2)Country's cultural life undermined or enriched by immigrants (0=undermined, 10=enriched) og til sidst 3)Immigrants make country worse or better place to live. (0=worse, 10=better). En faktoranalyse af variablene viser, at det er hensigtsmæssigt, at samle dem i én dimension (KMO =0,71 og Cronbach’s Alpha på 0,828) (Lolle, 2005). Variablene er samlet så respondenterne har fået gennemsnittet af deres score på de tre variable. Hvis de kun havde svaret på to af spørgsmålene, udgør gennemsnittet af dette deres score på den nye variabel. Variablen er ’vendt om’, idet vi forventer, at de højrepopulistiske vælgere vil være mere negativt stemte overfor indvandringens påvirkning på kultur, økonomi og landet generelt. Grundet den høje korrelation er det ikke hensigtsmæssigt at skille disse variable ad og analysere dem separat – selvom dette er at foretrække, da det muligvis kunne give ’dybere’ indsigt i de forskelle der eventuelt er i forbindelse med holdninger til indvandreres påvirkning på henholdsvis økonomi og kultur (Lubbers,2001). Det er dog muligt at skelne mellem denne type påvirkning og Side 54 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) vælgernes syn på hvorvidt, der skal være større grad eller mindre grad af indvandring til landet. Operationaliseringen af H4b udføres derfor ved hjælp af de resterende spørgsmål vedrørende indvandring i ESS-­‐undersøgelserne. Her bliver respondenterne bedt om at svare på tre forskellige spørgsmål vedrørende, hvor mange indvandrere, de mener, man bør tillade at komme til landet. Spørgsmålene blev stillet i forhold til 1) People of the same race or ethnic group, 2) People of a different race or ethnic group og 3) People from poorer countries outside of Europe. De kunne her svare ’Allow many to come live here’, ’Allow some’, ’Allow a few’ og ’Allow none’. En faktoranalyse understøtter, at det er hensigtsmæssigt – på trods af distinktionen mellem forskellige racer/etnicitet – at samle de tre variable i en dimension (KMO =0,68 og Cronbach’s Alpha på 0,873 hvilket igen må siges at være tilfredsstillende) (Lolle, 2005). På grund af korrelationen mellem dem er de ikke analyseret separat. Variablene er samlet – som i det ovenstående -­‐ så respondenterne har fået gennemsnittet af deres score på de tre variable. Hvis de kun havde svaret på to af spørgsmålene, blev gennemsnittet af disse deres score på den nye variabel. Variablen er som ovenstående også vendt, da vi forventer, at vælgerne vil være negativt stemt overfor antallet af indvandrere. 4.4.4.2 EU skepsis (H5) Hypotesen vedrørende EU-­‐skepsis er operationaliseret som spørgsmålet ’How much do you personally trust the European Parliament’. Spørgsmålet indgår i et batteri med en række andre tillidsspørgsmål. Respondenterne besvarer spørgsmålet på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’No trust at all’ og 10 er ’Complete trust’. I ESS-­‐runderne stilles der altid to spørgsmål vedrørende EU, men det er dog kun dette, der går igen i alle runderne, hvorfor det ikke har være muligt at samle flere spørgsmål i en dimension. Arnold, Sapir & Galina Zapryanova (2012) viser i mellemtiden, at ens niveau af tillid til EU er en god proxy for ens generelle holdning Side 55 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) til unionen og dermed en god indikator på EU-­‐skepsis. Derfor kan vi trygt anvende denne på trods af, at den ikke omhandler respondentens syn på EU som helhed. Variablen er blevet omkodet, så 0 er ’Complete Trust’ og 10 er ’No trust at all’, da vi forventer, at de højrepopulistiske vælgere vil være negativt stemte overfor EU. 4.4.4.3 Lov og orden (H6) ESS-­‐runderne har desværre kun inkluderet ét spørgsmål, der direkte vedrører, hvorvidt respondenterne mener, at kriminalitet skal straffes hårdere, fra 2008 og frem. Dette havde selvfølgelig været oplagt at anvende til at operationalisere H6. I stedet er hypotesen operationaliseret med tre spørgsmål, der vedrører, hvorvidt respondenterne identificerer sig med en person, der besidder følgende karakteristika: He/She thinks… 1) Important that the government is strong and ensures safety, 2) Important to behave properly og 3) Important to do what is told and follow rules. Respondenterne kan svare ’Very much like me’, ’Like me’, ’Somewhat like me’ ’Not like me’ og ’Not like me at all’. Werts (2010: 92) operationaliserer også sin hypotese vedrørende autoritære holdninger på denne måde, og i ESS undersøgelserne er dette også den bedste proxy for respondenternes syn på det, der her betegnes ’lov og orden’. En faktoranalyse af variablene understøtter, at det er hensigtsmæssigt, at samle dem i én dimension (KMO =0,63 og Cronbach’s Alpha på 0,611 – hvilket er acceptabelt, selvom det ikke kan siges at være decideret højt) (Lolle, 2005). Variablene er samlet så respondenterne har fået gennemsnittet af deres score på de tre variable. Hvis de kun havde svaret på mindst to af spørgsmålene, blev dette deres score på den nye variabel gennemsnittet af disse. Variablene er yderligere blevet omkodet, så 5 er ’Very much like me’, da vi forventer en positiv sammenhæng. Side 56 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 4.4.4.4 Mistillid til demokratiet (H7) Som operationalisering af H7 er der gennemført en faktoranalyse af spørgsmålene ’How much do you personally trust politicians’ og ’How much do you personally trust the country’s parliament’. Respondenterne kunne svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’No Trust at all’ og 10 er ’Complete trust’. En faktoranalysen viser, at det er hensigtsmæssigt at samle disse to til en dimension (KMO =0,5 og Cronbach’s Alpha på 0,823 hvilket må siges at være tilfredsstillende) (Lolle, 2005). Variablene er samlet så respondenterne har fået gennemsnittet af deres score på de to variable. Hvis de kun havde svaret på et af spørgsmålene, blev dette deres score på den nye tillids-­‐variabel. Havde det været et krav, at de skulle svare på begge spørgsmål, havde man mistet en del respondenter pga. ’missing’ værdier. Dette ville være uhensigtsmæssigt, især når variablene i sig selv fungerer som et fint udtryk for mistillid. Variablen er efterfølgende ’vendt om’, så 10 er ’No trust at all’, idet vi forventer at sammenhængen går den vej. 4.4.4.5 Økonomiske variable (H8) Operationaliseringen af H8 sker ved hjælp at to spørgsmål, der hver især vedrører forskellige dimensioner af økonomisk politik. Disse to spørgsmål skal tjene som indikatorer på, hvorvidt økonomisk politik er sekundært i forhold til værdipolitiske variable, der er indeholdt i model 3. Hvis vi finder en relativt lavere effekt på disse to variable, vil vi være i stand til at konkludere dette. Ydermere kan spørgsmålene vise, om der er forskel i effekten af økonomiske spørgsmål på tværs af landene. Det første spørgsmål vedrører økonomisk omfordeling og hedder ’ Government should reduce differences in income levels’ og har svarkategorierne ’ Agree strongly’, ’Agree’, ’Neither agree nor disagree’, ’Disagree’ og ’Disagree Strongly’. Det andet spørgsmål vedrører respondenternes syn på landets økonomi. Spørgsmålet lyder i ESS runderne ’ How satisfied with present state of economy in Side 57 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) country’, hvor respondenterne bliver bedt at svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’Extremely dissatisfied’ og 10 er ’Extremely satisfied’. Bemærk, at skaleringen af de to variable er beholdt, da vores forventninger i H8 ikke peger på en generel tendens; vi forventer udelukkende, at der vil være en negativ sammenhæng i Norge. 4.5 Opsummering I tabel 4.1 er en komplet oversigt over den anvendte data fremstillet. Vi har nu præsenteret specialets analysestrategi, diskuteret de metodiske udfordringer og antagelser i forbindelse med dette. Data er blevet fremstillet, fordele og ulemper ved at anvende ESS-­‐undersøgelser sammenlignet med valgundersøgelser er gennemgået og datas repræsentativitet er blevet diskuteret. Til sidst er hypoteserne, i den kronologi de bliver præsenteret i, blevet operationaliseret ved hjælp af de spørgsmål i data, der er mest egnet til dette. Der er desuden taget en række forbehold på baggrund af dette. Disse vil løbende blive taget i betragtning. Side 58 KLLK
!$% &#'(
-4
03(1,
5
4(5/
,/
1(/3
5
0(2,.
5(4,.
0(3.
0
/(/2
,.
0(51
,.
5(/2
2
0(,,
5
/(44
,.
2(.0
50(36
,5(-6
KLLK
!$% &#'(
,./ 01(.5
4(0,
,/
3(33
5
/(-/
,.
5(24
,.
0(.0
0
/(43
,.
0(25
,.
5(,2
2
4(-0
5
4(.0
,.
2(-3
5,(26
1(46
)*
+
,2(3, ,/40
,(,0 ,/0,
,(-- ,,,4
,(/. ,/0/
,(-2 ,/.0
,(12 ,/04
.(22 ,,-0
,(-1 ,/,0
/(/4 ,,.4
,(.3 ,/44
,(,3 ,,,1
,(11 ,//4
,//5
,//5
)*
+
,2(4, ,525
,(.2 ,555
/(,0 ,5/2
,(15 ,525
/(.2 ,503
,(15 ,525
.(22 ,52.
,(3/ ,52.
/(.0 ,422
.(-2 ,0/1
.(-5 ,52.
/(,2 ,551
,525
,525
)*
+
,2(3, ,/40
,(,0 ,/0,
,(-- ,,,4
,(/. ,/0/
,(-2 ,/.0
,(12 ,/04
.(22 ,,-0
,(-1 ,/,0
/(/4 ,,.4
,(.3 ,/44
,(,3 ,,,1
,(11 ,//4
,/05
,/05
!"#
/,
,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,(44
,
.
!"#
/.
,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
KLMK
!$% &#'(
-2
5,(45
5
4(2.
,.
2(41
5
/(13
,.
5(45
,.
0(51
0
,(1.
,.
4(2/
,.
5(44
2
4(-2
5
/(,2
,.
2(,0
5/(36
0(06
KLLN
!$% &#'(
-4
01(3/
5
4(21
,/
1(55
4(.1
,.
5(./
,.
5(.3
0
/(/5
,.
0(3.
,.
5(00
2
0(/5
5
/(/1
,.
2(0,
546
,56
KLLN
!$% &#'(
-2
0-(31
5
4(3.
,/
3(-.
5
/(33
,.
5(52
,.
4(-5
0
/(43
,.
0(5,.
5(/.
2
0(.2
5
4(./
,.
3(,3
0-(56
1(46
)*
+
,3(/. ,04,(4, ,045
/(1/ ,43.
,(,- ,00,
/(/- ,0/3
,(-2 ,00.
.(25 ,0/3
,(-2 ,040
/(,. ,451
,(.2 ,043
.(1- ,045
,(1- ,0/2
,00,
,00,
)*
+
,5(23 ,4,.
,(,- ,4./(,/ ,/-.
,(44 ,4./(,2 ,4..
,(-, ,4,.
.(25 ,4.,(10 ,4.3
/(.2 ,,2/
.(1- ,,-3
,(./ ,4,.
/(/3 ,4.4
,4,.
,4,.
)*
+
,5(-3 ,,2,(/0 ,,3,
/(.5 ,.31
,(/4 ,,3.
,(-0 ,,0,
,(15 ,,3,
.(23 ,,24
/(,, ,,50
/(/, ,.30
,(.. ,,5,(,1 ,,40
,(32 ,,03
,,3,
,,3,
!"#
,1
,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
KLLO
!$% &#'(
-5
3(-/
5
4(30
,/
3(-/
5
/(12
,.
5(0,
,.
4(12
0
/(/3
,.
0(,2
,.
5(./
2
0(.4
5
/(-/
,.
3(22
0-6
16
)*
+
,2(03 ,4.,
,(,0 ,4..
/(,, ,/1/
,(40 ,4.,
/(.1 ,/14
,(-. ,4..
.(22 ,/-5
,(3- ,4..
,(-5 ,,/3
.(-4 ,,3.
,(.5 ,4.,
/(.. ,/-2
,4.,
,4.,
+
,/00
,//,,04
,//1
,//5
,/4,//,//1
,,45
,/,,//1
,/4.
,/00
,/00
)*
/(,0
,(/4
/(,0
,(/.
/(/.
,(15
.(25
/(./
/(/.
.(-,(,5
,(-5
KLLO
!$% &#'(
-3
01(0/
5
4(32
,/
1(14
5
4(/,
,.
5(/3
,.
0(30
/(/.
,.
0(04
,.
5(/1
2
0(/,
5
/(0,
,.
3(/.
5,(46
,3(06
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
/.
,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
KLLP
!$% &#'(
-3
0-(2.
5
4(1.
,.
2(23
5
4(,.
,.
5(44
,.
0(22
0
/(,4
,.
0(/4
,.
5(.4
2
0(,5
/(00
,.
2(52
54(-6
,5(16
KLLP
!$% &#'(
-2
5,(,.
5
4(3.
,.
2(..
5
/(11
,.
5(40
,.
4(11
0
/(/2
,.
0(/0
,.
5(..
2
0(.3
5
/(1,.
2(/,
5.6
-(26
)*
+
,5(-3 ,,/,(4, ,,/2
/(01 ,,.5
,(4, ,,/3
/(,, ,,/0
,(-, ,,/.(20 ,,/3
,(3- ,,/3
/(.. ,./,
.(-, ,.0.
,(.. ,,/1
/(.0 ,,/4
,,/,,/-
)*
+
,2(51 ,405
,(/, ,40,
/(33 ,/,1
,(/0 ,40,
/(,1 ,4/4
,(3- ,400
.(22 ,445
,(-- ,40.
/(,- ,//(.-- ,44,
,(,3 ,4,/(/2 ,4/2
,/,2
,/,2
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,(44
,
.
KLML
!$% &#'(
-5
0-(25
5
4(3,.
5(,4
5
4(,3
,.
5(54
,.
0(04
0
/(,3
,.
0(4/
,.
5(.1
2
0(,2
5
/(52
,.
3(5506
,26
KLML
!$% &#'(
-5
5,(15
5
4(55
,.
2(,3
5
/(14
,.
5(/5
,.
0(5/
0
/(//
,.
0(,,.
5(,5
2
/(,3
5
/(-1
,.
5(43
5,(-6
,,6
)*
+
,3(.3 ,,0,(,- ,,04
/(20 ,,/.
,(4/ ,,05
/(,1 ,,04
,(15 ,,0.(22 ,,02
,(33 ,,0/(.. --3
.(13 ,,0.
,(.0 ,,01
,(32 ,,02
,,0,,0-
)*
+
,5(-3 ,/,,(4- ,/,3
/(13 ,,,,
,(/, ,/,/(,- ,,-1
,(11 ,/,3
.(25 ,/.0
,(-/ ,/,,
/(,3 ,,43
.(-0 ,/,.
,(,0 ,/.3
/(,/ ,/.,/,,/,-
!"#
/.
,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,(23
,
.
KLMK
!$% &#'(
-5
5.(/1
5
4(10
,.
5(0,
5
4(.3
,.
5(21
,.
0(/3
0
/(.,.
0(./
,.
5(.5
2
0(42
5
/(5/
,.
1(.3
54(06
,,(/6
KLMK
!$% &#'(
-3
5,(53
5
4(3/
,.
5(13
5
/(10
,.
5(42
,.
0(/3
0
/(/5
,.
0(,3
,.
0(-4
2
0(/4
5
4
,.
5(55
5.(16
1(16
)*
+
,2(4/ ,,35
,(,3 ,,34
/(23 ,,53
,(45 ,,30
/(,0 ,,2,(1, ,,30
.(25 ,,3.
,(31 ,,34
,(-. ,.,.(-. ,,21
,(.. ,,35
,(2/ ,,34
,,35
,,35
)*
+
,3(., ,4/3
,(/- ,4/5
/(1/ ,/,.
,(,- ,4/0
/(04 ,4..
,(-/ ,4//
.(23 ,4.5
/(,. ,4,2
/(,1 ,//2
.(-4 ,4,0
,(,0 ,4.4
/(.3 ,4,/
,4/3
,4/3
Side 59 !"#$%&'()'E%?<*",="1'?=-="?="<3'1-*"-B#%'"'F+$%#'76G'6'()*+,%-.'/+0"-#'/)*1%2'455464574
!"#$"%&
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
!"#
,,
,
,
.
.
,
.
.
,
,
.
KLML
!$% &#'(
-5
01(.5
4(0,
,.
3(33
5
/(-/
,.
5(24
,.
0(.0
0
/(43
,.
0(25
,.
5(,2
2
4(-0
5
4(.0
,.
2(-3
01(/6
4(06
!"#$%&'()*+,%-.'/+0"-#'/)*1%23'4554645748'9%:;*<3'-='$%*'"'%.<%#=%'="#>;#$%'%*'>+*?<%#',@'?<-#-'>*-'@*'="#'@*3'$-'.+A#%'1-*"-B#%'%*'A%..%:?."='->'*%?,+.$%.=%*.%?'?1-*',@'>#%*%'?,C*A?:@#8D'$"??%'@*'%*'$%.':".$?=%'1;*$"'1-*"-B#%.'-.=-A%*'-.A"1%=8
'()*%+,-.%+/$&/)#0#12
3))"##*(4*4#05*"6
7648"#)40#)&/$48
9/:;(
7.<%*=5*#48%*+4&"("
>0((0)+80(+:/(080&*%*?:"%("$*#8
'#8"(+0#)5"#)%*%*
@#)5"#)%0#1+*#+8%644*(
A3=4&*:404
B/5+/1+/%)*#
C&/#/$04&+/$-/%)*(0#1
B"#)*84+.&/#/$0
D.#+,G2
'-H;#101E+7.<%*:/:6(048+,G2
J5*%01*
'()*%+,-.%+/$&/)#0#12
3))"##*(4*4#05*"6
7648"#)40#)&/$48
9/:;(
7.<%*=5*#48%*+4&"("
>0((0)+80(+:/(080&*%*?:"%("$*#8
'#8"(+0#)5"#)%*%*
@#)5"#)%0#1+*#+8%644*(
A3=4&*:404
B/5+/1+/%)*#
C&/#/$04&+/$-/%)*(0#1
B"#)*84+.&/#/$0
D.#+,G2
'-H;#101E+7.<%*:/:6(048+,G2
I/%1*
'()*%+,-.%+/$&/)#0#12
3))"##*(4*4#05*"6
7648"#)40#)&/$48
9/:;(
7.<%*=5*#48%*+4&"("
>0((0)+80(+:/(080&*%*?:"%("$*#8
'#8"(+0#)5"#)%*%*
@#)5"#)%0#1+*#+8%644*(
A3=4&*:404
B/5+/1+/%)*#
C&/#/$04&+/$-/%)*(0#1
B"#)*84+.&/#/$0
D.#E+F;#)+G
'-H;#101E+7.<%*:/:6(048+G
Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 5 Analyse I det følgende kapitel gennemgås resultaterne af analysen. Analysen er struktureret efter operationaliseringen i kapitel 4, og hver hypotese har i udgangspunktet et separat afsnit, hvor resultaterne evalueres – dog med undtagelsen af H2 og H3, der er samlet i et afsnit, og H4, der er to-­‐delt men vedrører samme dimension. I hvert afsnit sammenlignes forskellen mellem landene først, hvorefter landenes individuelle resultater over tid gennemgås. Afslutningsvis opsummeres resultaterne, og der dannes et overblik over hvilke hypoteser, der kan godtages. Før selve analysen kan påbegyndes argumenteres der i følgende afsnit for modelopbygningen, hvordan de forskellige variable er placeret i kausalkæden og hvilke hypoteser, der testes i de forskellige trin. 5.1 Modelopbygning: kausalkæden Hypoteserne afprøves i tre forskellige modeller, der følger logikken i kausalkæden. Kausalkæden er fremstillet i figur 5.1. Figur 5.1 Kausalkæde og modelopbygning i analysen
‘†‡Žͳǣ‡‘‰”ƒϐ‹
H1: Uddannelse
Model 2: Højre-­‐venstre skala
‘†‡Ž͵ǣ‘Ž†‹‰‡”
H2: Effekt af højre-­‐venste skala
Ͷƒǣ†˜ƒ†”‹‰Ǧ–”—••‡Ž
H3: Proteststemmer
Ͷ„ǣ†˜ƒ†”‹‰Ǧƒ–ƒŽ
ͷǣǦ•‡’•‹•
H6: Lov og orden
͹ǣ‹•–‹ŽŽ‹†–‹Ž’‘Ž‹–‹‡”‡Ȁ’ƒ”Žƒ‡–
ͺǣ]‘‘‹‡”•‡—†§”–
Side 60 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Den første model inkluderer udelukkende vælgernes demografi, og det er her H1 testes. Efterfølgende introduceres variablen ’Højre-­‐venstre skala’: I denne model testes H2 og H3. Det antages dermed at politisk observans, dvs. individers placering af dem selv på denne skala, går forud for deres holdninger til de spørgsmål, der er inkluderet i tredje model. At politisk observans til dels determineres af demografiske variable, som dem, der indgår i vores første model, er en af de ældste kendsgerninger i politologien. Til gengæld er det -­‐ som vi skal se senere i analysen -­‐ ikke altid så lige til at determinere, hvad man bør forstå ved ideologi. Vælgere bruger dog ofte deres egen placering på denne skala til at guide sig i forhold til politiske spørgsmål og partivalg (Feldman & Johnston, 2013). Ud fra denne logik inkluderes denne i andet led i kausalkæden. I tredje og sidste model testes H4-­‐H8 samlet. Ingen af holdningerne antages at gå forud for hinanden rent kausalt, hvorfor disse ikke er adskilt i separate modeller. To af variablene skiller sig dog lidt ud: H7 omhandler vælgernes niveau af tillid til politikere og parlament. Man kan argumentere for, at dette ikke er en reel holdningsvariabel på linje med de andre, der alle direkte omhandler politikområder. I forhold til social tillid, der er stærkt forbundet med institutionel tillid, er det dog svært at determinere, hvad der er årsag og virkning (Levinsen, 2007). Går institutionel tillid forud for holdninger til de politiske variable – eller er denne tillid et resultat af ens syn på f.eks. ’Landets økonomi’? Van de Walle og Bouckaert (2003) finder, at der er en vekselvirkning: Vælgernes tilfredshed med forvaltningen afhænger på den ene side af deres tillidsniveau. På den anden side er deres tillid til forvaltningen også bestemt af deres niveau af tilfredshed med selvsamme. I stedet for at konstruere en separat model med H7, inkluderes denne model 3 med de andre holdningsvariable, da der ville herske for meget tvivl omkring hvorvidt, den var introduceret et forkert sted i kausalkæden. H5, der vedrører EU-­‐skepsis, er ligeledes operationaliseret ved hjælp af et tillidsspørgsmål (jf. afsnit 4.4.4.2). Denne er dog mindre problematisk. Mistillid til EU – her anvendt som en proxy for vælgernes EU-­‐skepsis – er primært Side 61 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) determineret af demografi, ideologi og kontekstuelle faktorer såsom niveauet af velfærd og korruption i det pågældende land (Arnold, Sapir & Galina Zapryanova, 2012). I mellemtiden er der dog indikationer på, at (national) institutionel tillid også påvirker tilliden til EU – men samtidig også at individer i lande med et højt niveau af velfærd har lavere tillid til unionen, og at det dermed er kontekstuelle forhold, der påvirker graden af tillid (ibid). Idet alle tre lande har et højt velfærdsniveau antages det derfor, at det er forsvarligt at inkludere på samme niveau i kausalkæde, som de andre holdningsvariable. Bemærk, at der heller ikke er fundet multikollinaritet mellem disse variable, hvilket understøtter antagelsen. 5.2 Model 1: Demografi I tabel 5.1 er model 1 fremstillet. Selvom det kun er én af disse variable – uddannelse – der er udledt en hypotese omkring, så diskuteres de forskellige kontrolvariable også i det følgende afsnit. 5.2.1 Hypotese 1: Uddannelse H1 Folk med kort uddannelse vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti 5.2.1.1 Sammenligning af landene Ud fra resultaterne i den første model, kan vi se, at uddannelse har en (negativ) effekt på sandsynligheden for at stemme på et højrepopulistisk parti. Dette er i overensstemmelse med vores forventninger og den eksisterende litteratur på området, idet vi ved, at alle tre partier har en stor andel vælgere fra de lavere sociale klasser. Desuden ved vi, at det primært har været folk fra disse klasser, der er vandret fra Socialdemokratiet til henholdsvis DF i Danmark og fra Arbeiderpartiet til FRP i Norge. Side 62 !"#!
"#"'!$"#"'&
;"<"#==$6"<"":
"#"'!$"#"'&
"<"#=$6"<"#:
"<"H==$6"<"!:
;"<"!==$6"<"#:
"<"!==$6"<"#:
;"<"#==$6"<"":
/0.)1-.
!"#$%&'()&&!"#$%&'(&)*+#,-+%./0$#&1"2&*3&,3$44$&56&$3&0782$5"59%.,3.,:&5*23.&;,<&$3&*+#$3&5*23.<&=*+4*2:>&?"2/$&@&);$2./$>&ABBACAB'A&DE"/.,3.,:&2$/2$,,."+>&/$++$4,+.3%./$&4*2/.+*%$&$11$:3$2&.&55<F&
!"#"
"<"H==6"<"!:
;"<"#==$6"<">:
!""L
("#"'!$"#"'&
!""H
"<"?==$6"<"!:
!""?
"#"%!$"#")&
;"<">==$6"<"#:
!""!
"#""!$"#"%&
("#""!$"#""&
!
"<">=$6"<"!:
("#""!$"#""&
$$$$$+,)-.
"<"?=$6"<"!:
;"<">==6"<"?:
;"<"#==$6"<"":
"#"'!$"#"'&
;"<"!==$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"#""!$"#""&
("#""!$"#""&
"#"'!$"#"'&
;"<"H==$6"<"#:
/0.)1-.
"#")!$"#")&
("#""!$"#""&
"<"!==$6"<"#:
;"<">==$6"<"#:
$$$$$+,)-.
("#"'!$"#"'&
;"<"#==$6"<"#:
"#""!$"#""&
;"<"!==$6"<"":
$$$$$$$%&'(&)*
"<"G==$6"<"!:
"<"#==$6"<"":
("#""!$"#"'&
;"<"H==6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#""!$"#"'&
;"<"#=$6"<"":
"#"'!$"#"'&
;"<">==$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"#")!$"#")&
("#""!$"#"'&
"#""!$"#"'&
;"<"G==$6"<"#:
$$$$$+,)-.
"<"F==$6"<"!:
;"<"#==$6"<">:
("#"'!$"#""&
"#"'!$"#"'&
;"<">==$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"#""!$"#"%&
("#""!$"#""&
"#"'!$"#"'&
;"<"F==6"<"#:
$$$$$+,)-.
"<"E==$6"<"!:
;"<"#=$6"<"":
"#""!$"#"'&
;"<">==$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
345.)$6#"$7)8$1'9.)0&44.):
("#""!$"#""&
;"<"E==6"<"#:
$$$$$+,)-.
@A'$65B((CD$*01'5.$).2<:
;"<"#=$6"<"":
;"<"!==6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
I'5*,(89'10.&B$$$$$$$$$$$$$$$
6#"J#!$9)1'$8*&4&:
"#""!$"#"'&
;"<">==$6"<"#:
"#"*
'),,
"#".
''-%
"#".
'),'
"#".
')'.
"#"/
''"-
"#".
''"/
"#"*
''',
"#"+
''+"
"#",
')"/
"#".
("#"'!$"#"'&
"#"*
'"+*
'%.-
;"<"L==6"<"#:
"#"+
'*'+
"#"/
("#""!$"#"'&
"#"+
''"*
''*+
;"<"?==$6"<"#:
Side 63 K55&''.48.8'10.&B$$$$$$$$$$$$$$$
6E$9)1'$8*&4&:
+
M,NO4$6E$9)1'$8*&4&:
P8.B5,$Q!$6RST&55.':
$UV1!
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
@145.W$XB),N.&'$/,S1&4$/B)0.C$6!""!;!"#!:#!01234!516782789!:36:38871;<!63;;3=8;72>763!=?:67;?>3!!3@@3923:!3:!?;67A32!=3B!:1CD823!82?;B?:B@3E>!7!F?:3;238<!91;82?;2!7993!63;67A32<!GG!GG!?;67A3:!876;7@79?;8!FH!/*I!91;@7B3;87;23:A?><!G?;67A3:!876;7@79?;8!FH!/"I!91;@7B3;87;23:A?>#!J3:!3:!238232!@1:!@K>63;B3!@1:DB8L2;7;63:4!57;3?:7232!<!
7;B@>MB3>838:763!1C83:A?271;3:!8?=2!@:?AL:!?@!=D>2791>>7;?:7232!$NK;B3:891A<!)"'%&#!
/9&91891*
%.(,-)&21
Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Det, der ved første øjekast synes at være en smule bemærkelsesværdigt, er, at effekten i Norge er større end i Danmark og Sverige. Ikke fordi vi havde modstridende forventninger – vi ved, at uddannelse er af større betydning for partivalg i Norge og Sverige. I stedet fordi vi ved, at FRP fører en så liberal politik, som de gør. Som tidligere beskrevet i afsnit 2.2, så er FRP’s økonomiske politik mere liberal end både DF og SD’s, hvorfor man kunne fristes til at forvente, at effekten ligefrem ville være mindre i Norge, da de også henvender sig – rent politisk – til personer for hvem lavere skat generelt er attraktivt. Dette ved vi dog ikke er tilfældet, idet FRP ikke har haft meget succes med at tiltrække de veluddannede vælgere men i stedet nærmest udelukkende får stemmer fra arbejderklassen (Nordahl, 2009). Dette minder os endnu engang om, at partiernes politik ikke alene bør danne grundlag for konklusioner om de vælgere, de tiltrækker. Højrepopulismen er på dette plan unik, fordi den bryder med tidligere tiders forventning til klassebaseret vælgeradfærd (Marsadal, 2008; Mudde, 2007). Baseret på analysen må vi konkludere, at en lav uddannelse er mere determinerende for en stemme på et højrepopulistisk parti i Norge, end det er i både Sverige og Danmark, når vi udelukkende inkluderer demografiske variable i modellen. FRP har derfor haft mere succes med at mobilisere denne gruppe vælgere. Dette understøttes også i litteraturen (Marsdal, 2008). Forskellen mellem Danmark og Sverige er kun på 1 pp. og vi bør i denne sammenhæng huske på – jf. afsnit 4.2.3 -­‐ at grundet de relativt store standardfejl, så kan det ikke konkluderes, at der er en reel forskel. SD er ligeledes et mindre parti end DF, hvilket vil sige, at der muligvis kan være tale om en større effekt i Sverige. Dette er en smule overraskende, da vi ved, at svenske vælgere med lav uddannelse generelt er mere klassetrofaste og dermed har en tendens til at stemme socialdemokratisk (Bengtsson et al., 2013; Rydgren, 2010). Denne analyse indikerer, at der er en tendens til, at dette er ved at ændre sig. Som skitseret i afsnit 3.3.1 så har uddannelse generelt en større effekt på partivalg i både Norge og Sverige, hvilket denne analyse understøtter. Side 64 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) I forlængelse at det ovenstående, så er det yderligere interessant, at indkomst kun er signifikant – og positiv -­‐ i ét år i Norge, mens den er signifikant alle år i Danmark (og har en negativ effekt, dvs. at sandsynligheden mindskes, jo mere man tjener). Indkomst er med andre ord ikke determinerende for en højrepopulistisk stemme i Norge, når vi kontrollerer for andre demografiske variable. Dette er på trods af, det er arbejderklassen -­‐ og dermed de lavest lønnede, der primært stemmer FRP. En mulig forklaring herpå kan være, at effekten opfanges af andre partier, der også har en vælgergruppe med samme indkomstniveau som den typiske FRP-­‐vælger. At der ikke er en effekt i Sverige kan igen forklares ved de svenskeres tendens til at stemme baseret på klassetilhørsforhold (Rydgren, 2010). Hvad angår køn, så er der en klar tendens til, at mænd – når man kontrollerer for andre baggrundsvariable – har større sandsynlighed for at stemme højrepopulistisk i samtlige lande. Der er dog enkelte outliers, da det ikke er i alle år, at effekten er signifikant. Generelt er der dog en tendens til, at mænd er mere tilbøjelige til at stemme højrepopulistisk end kvinder i alle lande i den analyserede perioden. Effekten er dog størst i de tidlige år, hvilket kan forklares med, at partierne bliver mere normaliserede og dermed opnår en større andel af kvindelige vælgere. Alder har (med undtagelse af et år) ingen effekt i Danmark, mens der er en negativ sammenhæng i Sverige og Norge, hvilket indikerer, at sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk her falder med alderen. For at yderligere undersøge, om der var en kurvelineær sammenhæng har et andengradsled været inkluderet i modellen – dette gav dog ingen indikationer på, at der var en sådan sammenhæng. Bopæl har med to undtagelser ingen signifikant effekt, og denne variable behandles ikke yderligere, da det må antages, at den ikke har en afgørende effekt i landene i den analyserede pariode. Bengtsson et al. (2013) finder desuden samme tendens, når de analyserer de tre vælgergrupper. Side 65 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.2.1.2 Udvikling over tid Hvad angår uddannelse er der i Danmark en stabil tendens: Fra 2004-­‐2012 mindskes sandsynligheden for at stemme på DF med 3 pp. (i 2002 er sandsynligheden 4 pp. pr. trin) for hvert trin på ICES-­‐skalaen (der går fra 1-­‐5). I Norge er tendensen mere ustabil: Mellem 2002 og 2004 falder effekten fra en 8 pp. til 5 pp., i 2006 stiger den igen til 6 pp., i 2008 til 9 pp. og i 2010 og 2012 er effekten igen faldet til 6 pp. Dette er ikke markante udsving, men det indikerer dog, at der er en vis ustabilitet i effekten af uddannelse i Norge. Standardfejlene taget i betragtning er det dog formentlig ikke af væsentlig betydning. FRP oplevede dog et ret stort vælgerudsving mellem 2001 og 2005, (en forøgelse på godt 50%, jf. tabel 2.2) hvilket kan være en forklaring på, hvorfor effekten ændrer sig mellem disse år.11 Effekten af uddannelsesniveau i Sverige er i begge år – 2010 og 2012 – en formindskelse af 2 pp. pr trin på skalaen i sandsynligheden for at stemme på SD. Indkomst har i alle år på nær 2006 en signifikant negativ effekt i Danmark på 1 pp. pr. skalatrin: Bemærk dog, at skalaen ikke er ens i alle år, som beskrevet i data-­‐
afsnittet. Hvor den fra 2002-­‐2006 er 12-­‐trins er den i de efterfølgende år kun 10-­‐
trins. Effekten er altså større fra 2008 og frem – der er dog ikke tale om noget større udsving, og det er muligt at konkludere, at hustandsindkomst også har en signifikant effekt i disse år i Danmark. 5.2.1.3 Delkonklusion Vi kan altså konkludere, at H1 kan bekræftes. I alle tre lande har folk med en lavere uddannelse en større tilbøjelighed til at stemme på et højrepopulistisk parti. 11 Yderligere bør man være opmærksom på, at den anvendte data er fra ESS og derfor der ikke beskriver de reelle ændringer i vælgersammensætning fra valg til valg. Havde vi analyseret valgdata, så havde billedet muligvis været klarere i forhold til baggrundsvariablene. Side 66 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Effekten er forholdsvis stabil i alle tre lande, men der er en forskel i, hvor stor den er. Med andre ord gælder det samme i Skandinavien som i andre dele af verden: Jo lavere uddannelse, man har, jo mere attraktive synes de højrepopulistiske partier at være (Werts, 2010; Mudde, 2007; Skocpol & Williams, 2012). I tabel 5.3 hvor den fulde model præsenteres kan effekten af uddannelse, når der kontrolleres for ideologi og holdninger, findes. Vi kan nu inkludere næste variabel i kausalkæden: Respondenternes selvplacering på højre-­‐venstre skalaen. 5.3 Model 2: Demografi & højre-­‐venstre skala For at evaluere effekten af højre-­‐venstre placering samt proteststemme-­‐hypotesen er vælgernes selvplacering inkluderet sammen med baggrundsvariablene i anden model. Idet både H2 og H3 testes ved hjælp af samme variabel, analyseres de sideløbende i følgende afsnit. Bemærk, at variablen er indekseret, så den går fra 0 til 1. Dvs. at sandsynligheden er absolut og måler dermed ændringen i sandsynligheden i procent point (pp.) for at stemme højrepopulistiske, når man går fra venstre til højre på skalaen. 5.3.1 Hypotese 2 & 3: Højre-­‐venstre skala og proteststemmer. H2 Effekten af selvplacering på højre-­‐venstre skalaen på de højrepopulistiske vælgere vil være stor i Norge, mens den i Danmark og Sverige vil være relativt lille H3 Højrepopulistiske vælgere i Skandinavien stemmer ikke i protest Placeringen anvendes – jf. afsnit 4.4.3 – som en proxy for at analysere hvorvidt, der er tale om proteststemmer. Van der Brug måler afstanden mellem folks egen placering og det parti, de stemmer på, for at afgøre, om der er en signifikant forskel mellem vælgerne hos de højrepopulistiske partier og vælgerne hos de etablerede Side 67 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) partier (Van der Brug et al., 2007). Hvis der ikke er en forskel, så kan man konkludere, at der ikke er tale om proteststemmer – men i stedet 'policy-­‐stemmer'. Det er dog ikke muligt at udføre en sådan analyse, når man arbejder med ESS-­‐data, idet respondenterne kun bliver bedt om at placere dem selv og ikke selve partiet, de stemmer på. For at have et mål, der tilnærmer sig dette, vil vi evaluere H3 ved at se, om der er en signifikant effekt (af at rykke til højre) på partivalg, da vi med rimelighed kan antage at skandinaviske vælgere vil placere de tre respektive partier til yderst til højre på skalaen. Jf. afsnit 2.4.2, hvor der er redegjort for de respektive valgundersøgelsers resultater på denne variable. I tabel 5.2 er denne model fremstillet. Side 68 !"#!
"<"E>>6"<"!:
'"#"(!$"#"%&
'"#""!$"#""&
"#"(!$"#"(&
;"<"#>>$6"<"":
;"<"#>$6"<"":
"#""!$"#")&
"<"#>$6"<"#:
;"<"#>>$6"<"":
"<"D>>$6"<"!:
;"<"!>>$6"<"#:
'"#""!$"#""&
"<"=>>$6"<"#:
/0.)1-.
'"#"(!$"#"(&
;"<"#>$6"<"":
$$$$$+,)-.
"#"%!$"#")&
$$$$$$$%&'(&)*
;"<"=>>$6"<"=:
;"<"#>>$6"<"=:
/0.)1-.
!"#$%&'()!!"#$%&!'(!)*+$,-+&./0%$!1#2!*3!,3%44%!56!%3!0782%5#59&.,3.,:!5*23.!;,<!%3!*+$%3!5*23.<!=*+4*2:>!?#2/%!@!);%2./%>!'AA'B'AC'!DE#/.,3.,:!2%/2%,,.#+>!/%++%4,+.3&./%!4*2/.+*&%!%11%:3%2!.!55<F
!"#"
"#"(!$"#")&
$$$$$+,)-.
"#""!$"#""&
"#""!$"#""&
$$$$$$$%&'(&)*
"#")!$"#")&
"#"(!$"#"(&
;"<"!>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
;"<"=>>$6"<"#:
;"<"#>>$6"<"":
"#"(!$"#"(&
;"<"D>>$6"<"#:
!""J
"#"(!$"#")&
"<"#>>$6"<"#:
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"#""!$"#""&
;"<"#>>$6"<"#:
"#""!$"#""&
;"<"!>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#"(!$"#")&
'"#""!$"#"(&
;"<"D>>6"<"#:
!""E
'"#"(!$"#"(&
;"<"#>$6"<"":
"#"(!$"#"(&
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"<"F>>$6"<"!:
"#""!$"#"(&
;"<"J>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
'"#""!$"#"(&
;"<"#>>$6"<"":
"#"(!$"#"(&
;"<"=>>$6"<"#:
!""P
"<"=>$6"<"!:
"#"(!$"#"(&
;"<"E>>6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
'"#"(!$"#"%&
;"<"#>>$6"<"":
"#""!$"#"(&
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#""!$"#"%&
;"<"#>$6"<"":
"<"E>>$6"<"!:
;"<"#>6"<"#:
;"<"D>>6"<"#:
!""!
345.)$6#"$7)8$1'9.)0&44.):
"<"D>>$6"<"!:
'"#""!$"#"(&
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
?@'$65A((BC$*01'5.$).2<:
;"<"#>>$6"<"":
'"#""!$"#"(&
;"<"J>>6"<"#:
"#",
("*%
"<!">>$6"<#":
"#(+
(+"(
"<FE>>$6"<FJ:
"#"-
("+%
"<!P>>$6"<"Q:
"#(%
()*,
"<EP>>$6"<"Q:
"#",
((%"
"<!E>>$6"<"Q:
"#)(
()-(
#<"F>>$6"<"Q:
"#",
()""
"<=">>$6"<"F:
"#))
(",,
"<Q=>>$6"<#:
"#("
(",.
"<=D>>$6"<#:
"#)"
(((%
#<"#>>$6"<#":
"#"*
((+/
"#")!$"#")&
"#(%
((-,
"<=">>$6"<"F:
"#)(
((+)
"<J">>$6"<#!:
"#"*
(%+(
"<"E>$6"<"P:
;"<"#>>$6"<"":
G'5*,(89'10.&A$$$$$$$$$$$$$$$
6#"H#!$9)1'$8*&4&:
'"#""!$"#"(&
;"<"=>>$6"<"#:
!
I55&''.48.8'10.&A$$$$$$$$$$$$$$$
6D$9)1'$8*&4&:
K,LM4$6D$9)1'$8*&4&:
+
N@O).H0.'89).;8*&4&
R,41918*$,Y8.)0&'8$61'5.*8.).9:
R8.A5,$S!$6TUV&55.':
$WX1!
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
?145.Z$[A),L.&'$/,U1&4$/A)0.B$6!""!;!"#!:#!01234!516782789!:36:38871;<!63;;3=8;72>763!=?:67;?>3!!3@@3923:!3:!?;67A32!=3B!:1CD823!82?;B?:B@3E>!7!F?:3;238<!91;82?;2!7993!63;67A32<!GG!?;67A3:!876;7@79?;8!FH!,+I!91;@7B3;87;23:A?><!G?;67A3:!876;7@79?;8!FH!,"I!91;@7B3;87;23:A?>#!J3:!3:!238232!@1:!@K>63;B3!@1:DB8L2;7;63:4!57;3?:7232!<!
7;B@>MB3>838:763!1C83:A?271;3:!8?=2!@:?AL:!?@!=D>2791>>7;?:7232!$NK;B3:891A<!)"(%&#!J3:!3:!@D;B32!;16>3!27>@L>B3!?@!C:DB!FH!>7;3?:7232<!OA1:@1:!@K>63;B3!A?:7?C3>!3:!>;'2:?;8@1:=3:32<!7B32!B32!@1:C3B3:3B3!>7;3?:72323;4!PKE:3'A3;82:3!89?>?#!Q!B32!?>>3!A?:7?C>3;3!3:!7;B3983:32!3@23:@K>63;B3!O?:!B3223!7993!C38AL:>766E1:2!FH!21>9;7;63;#!J3:!3:!
@D;B32!3;93>23!7;B@>MB3>838:763!1C83:A?271;3:!$=3B!OKE3!C32?AL:B73:&<!7!B7883!27>@L>B3!3:!=1B3>>3:;3!9K:2!DB3;!'!B3223!O?:!7993!L;B:32!;LA;3AL:B762!FH!:38D>2?23:;3<!OA1:@1:!1C83:A?271;3:;3!3:!C3O1>B2#
/9&91891*
Side 69 %.(,-)&21
Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.3.1.1 Sammenligning af landene Vi kan -­‐ baseret på analysen -­‐ konkludere, at ens selvplacering på højre-­‐venstre skalaen har en markant effekt på, hvorvidt man stemmer højrepopulistisk i både Danmark og Norge, mens den i Sverige har en mindre effekt og desuden kun er signifikant i 2012. At effekten er størst i Norge stemmer overens med vores forventninger, der blev skitseret i afsnit 4.4.3. FRP er som nævnt tidligere et større højrefløjsbrand end både DF og SD (Bengtsson et al., 2013). Dette går også fint i hånd med det faktum, at partiet selv længe har forsøgt at brande sig som et regulært højrefløjsparti – hvilket understøttes tydeligt af afsnit 2.2 og yderligere af data fra MP, hvor partiet scorede højere på klassisk liberale variable så som markedsøkonomi, personlig frihed etc. At effekten i Danmark er så stor, det er derimod stik mod vores forventninger. Bengtsson et al. (2013) når til den konklusion, at der ikke er en stor effekt af selvplaceringen på de højrepopulistiske vælgere i Danmark, hvorfor vi forventede, at effekten ville være beskeden her. Effekten er betydelig mindre end i Norge, men den er stadig relativt stor, hvilket indikerer at DF ligesom FRP også er blevet et højrefløjsbrand. Denne position har SD derimod ikke opnået, hvilket bedst forklares med deres korte tid som Riksdagsparti – samtidig er Sverige i 2010 det eneste land i analysen, hvor variablen rent faktisk er insignifikant. At den ikke er signifikant i 2010 kan muligvis pege på, at der har været tale om proteststemmer. Dette er dog et forholdsvis løst grundlag at konkludere dette på. SD var ikke et særligt etableret parti, de blev først valgt i Riksdagen i 2010, hvilket betyder at nogle af respondenterne kan have stemt på dem i 2006, og der er ligeledes et forholdsvis lille datagrundlag at konkludere det på baggrund af. Da vi yderligere ser, at der rent faktisk er en effekt i 2012 (dvs. efter valget i 2010, hvor de valgt ind i Riksdagen) Side 70 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) betyder det, at det ikke vil være muligt at konkludere, at H3 skal forkastes i forhold til Sverige. At den går fra insignifikant til signifikant mellem 2010 og 2012 i Sverige indikerer også, at der er tale om den tendens vi ser i Danmark og Norge: At jo længere et parti eksisterer og jo længere det er en del af det politiske landskab (dvs. valgt ind i henholdsvis Folketinget, Riksdagen og Landstinget), jo større effekt får vælgernes selvplacering på deres stemmeadfærd, når det gælder de højrepopulistiske partier i Skandinavien. Effekten er relativt lille i 2012 (6 pp.). Dette er interessant, idet det viser – og bekræfter vores forventninger -­‐ at selvplacering ikke har nær så stor betydning i Sverige sammenlignet Norge. Der er en tendens til at inklusionen af højre-­‐venstre skalaen årsager suppression: I model 2 er indkomst nu signifikant i flere år (dog kun i Norge og Sverige) sammenlignet med model 1, hvilket indikerer at den afhængige variabel er en funktion af højre-­‐venstre skala placeringen (der er en funktion af indkomst). I nogle tilfælde kan dette skyldes multikollinaritet – dette er der dog ikke fundet tegn på (Cohen et al., 2003:77-­‐78). 5.3.1.2 Udvikling over tid DK: Fra 2002 til 2010 er stiger sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk i Danmark fra 20% til 36% for herefter at falde til 29% i 2012. Der er dog en stigende tendens i det meste af perioden (igen med visse forbehold pga. relativt høje standardfejl), hvorfor man kan konkludere, at det at opfatte sig selv som højreorienteret stærkt øger sandsynligheden for at en vælger stemmer på et højrepopulistisk parti i Danmark, når vi kontrollerer for demografi og andre baggrundsvariable. Dette understøtter yderligere forklaringen om, at DF i højere grad bliver brandet som højrefløjsfænomen over tid – og effekten af selvplacering dermed bliver større over tid. NO: I Norge er der en svingede tendens, men den er generelt så høj, at dette ikke synes at være af afgørende karakter. I model 2 kan vi se, at effekten af bevæge sig Side 71 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) fra venstre til højre på skalaen øger ens sandsynlighed for at stemme på FRP med mellem 64% og 100%. SE: I 2010 er effekten ikke signifikant, mens den er relativt beskeden i 2012. Her øges ens sandsynlighed for at stemme på SD med 6%, når man går fra venstre til højre på skalaen. 5.3.1.3 Delkonklusion Effekten selvplacering synes at være væsentlig, når det gælder de højrepopulistiske vælgere i både Norge og Danmark, mens effekten er meget begrænset i Sverige. Idet vi finder en effekt i det år, hvor SD blev valgt i Riksdagen, så er der dog intet grundlag for at konkludere, at vi må anse SD’s vælgere for at stemme direkte i protest – vi kan i hvert fald ikke konkludere det på baggrund af denne del af analysen. Vi kan dog konkludere, at når vi anvender selvplacering som en proxy for hvorvidt, der er tale om proteststemmer eller 'policy-­‐stemmer', så er der intet, der indikerer, at hverken de danske eller norske højrepopulistiske vælgere stemmer i protest. Deres stemmer er påvirket af, hvorvidt de identificerer sig selv som højreorienterede -­‐ der, hvor man med rimelig kan antage, at de også ville placere partiet. Vi kan derfor godtage både H2 og H3 med undtagelse af vores antagelse om, at effekten heraf ville være beskeden i Danmark. Det er selvfølgelig et lettere arbitrært mål, idet der ikke er sat noget 'cut off' for, hvornår en effekt er stor eller lille. I mellem tiden har vi dog set, at der er en effekt på 20 pp. i 2002, og at der efterfølgende er en stigende tendens. Dette må siges at tilstrækkeligt til, at der kan stilles spørgsmålstegn ved formodningen om, at effekten skulle være relativt lille i Danmark. Resultaterne rejser dog en interessant diskussion: Hvad skal vi egentlig forstå ved højre-­‐venstre skalaen, og har denne egentlig forskellig betydning på tværs af kontekster? Som vi så det i afsnit 2.4.2, så placerer MP-­‐data DF længere til højre på Side 72 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) skalaen, end den placerer FRP, mens der i Norge er en større andel af vælgerne i seneste valgundersøgelse (fra 2009), der placerer FRP yderst til højre sammenlignet med den andel af vælgerne i den danske valgundersøgelse (jf. afsnit 2.4.2 ), der placerer DF yderst til højre. Dette rejser spørgsmålet: Kan man egentlig fortsat kan lave et skel mellem højre og venstre, der er baseret primært på ’traditionelle’ variable (socio-­‐økonomisk politik) mm.; eller bør man acceptere, at betydningen af højre og venstre i høj grad varierer mellem lande og over tid, og dermed inkluderer forskellige politikområder afhængigt af dette. Sidstnævnte peger flere studier på, at man bør (Kitschelt & McGann 1995; Van der Brug & Van Spanje, 2009). Van der Brug et al. (2005) viser i denne sammenhæng blandt andet, at indvandrerspørgsmålet i høj grad er blevet en del af højre-­‐venstre skellet i de europæiske lande. Bengtsson et al. (2013: 177) når frem til en lignende konklusion i deres studie af nordiske vælgere, når de skriver, at ”especially EU issues and immigration tend to cross cut the traditional left-­‐right scale”. Forskellen mellem dem og Van der Brug et. al. er dog, at hvor sidstnævnte mener, at spørgsmålene er blevet absorberet i skellet, så mener Bengtsson et al., at spørgsmålene så at sige går på tværs af det i de nordiske lande. Dette er selvfølgelig et spørgsmål om definition. Ovenstående har dog givet anledning til, at nogle teoretikere mener, at man simpelthen bliver nød til at skelne mellem to dimensioner – en socio-­‐økonomisk og en socio-­‐kulturel – når man skal undersøge, hvor vælgere placerer sig rent ideologisk (Kriesi et al., 2006). Skellet mellem disse to dimensioner er dog vigtig, når vi analyserer de højrepopulistiske vælgere, fordi mange af partiernes mærkesager ikke nødvendigvis kan placeres på den traditionelle (økonomiske) højre-­‐venstre skala. Skelner man mellem disse to dimensioner, så kan det samtidig bedre forklare, at et parti som FRP kan have en så liberal økonomisk politik på trods af, at deres vælgere primært er fra arbejderklassen, har korte uddannelser etc. Vælgerne orienterer sig også i høj grad i forhold til andre politikområder her. Områder som man – hvis man anvender en traditionelt syn på det – ikke inkluderer i højre-­‐venstre skalaen. Side 73 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) På baggrund af ovenstående diskussion kan vi gå videre til den tredje og sidste model, der netop indeholder de holdningsvariablene, der har været med til udfordre det traditionelle skel mellem højre og venstre. 5.4 Model 3: Holdninger I tabel 5.3 er model 3 fremstillet. Bemærk, at også her er alle variablene indekseret, så de går fra 0 til 1. De måler ændringen i sandsynligheden i procentpoint (pp.) for at stemme højrepopulistiske, når man går fra den ene ekstrem til den anden på variablen. Bengtsson et al. (2013) anvender samme metode, og da vi i nogle tilfælde sammenholder resultaterne med deres studie af nordiske vælgere, synes dette at være mest oplagt. Alle variablene er desuden vendt i forhold til den sammenhæng, vi forventer at finde. Undtagelsen er de økonomiske variable, idet vi ikke har en forventning til at finde en konsistent positiv eller negativ sammenhæng på tværs af landene. Vi forventer udelukkende, at disse variable vil være sekundære, og at effekten dermed vil være mindre sammenlignet med f.eks. indvandring. Side 74 !
!"#!
"<"=>>$6"<"#:
/0.)1-.
"<"D>>$6"<"!:
;"<"#>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#"%!$"#"%&
$$$$$$$%&'(&)*
'"#"%!$"#")&
/0.)1-.
"#"%!$"#"%&
'"#""!$"#""&
'"#""!$"#""&
!
!"#"
;"<"#>$6"<"=:
'"#""!$"#""&
"#""!$"#""&
'"#"%!$"#"%&
$$$$$+,)-.
"<#">>$6"<"!:
'"#""!$"#""&
"#""!$"#"%&
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"#")!$"#")&
;"<"#>$6"<"#:
'"#"%$"#"%&
$$$$$+,)-.
"#"%!$"#")&
;"<"=>>$6"<"#:
"#""!$"#""&
"<"#>$6"<"#:
!""E
"#"%!$"#")&
'"#"%!$"#"%&
'"#""!$"#""&
"#""!$"#""&
'"#""!$"#""&
$$$$$$$%&'(&)*
'"#")!$"#")&
;"<"=>>$6"<"#:
'"#""!$"#"*&
'"#"%!$"#"%&
;"<"=>>$6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#")!$"#")&
'"#""!$"#""&
"#""!$"#""&
"#""!$"#"%&
'"#"%!$"#"%&
!""P
'"#"%!$"#"%&
;"<"#>$6"<"":
"#""!$"#"%&
;"<"I>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"<"E>>$6"<"!:
'"#""!$"#"%&
"#"%!$"#"%&
'"#"%!$"#"%&
$$$$$+,)-.
"#")!$"#")&
'"#"%!$"#"%&
'"#""!$"#""&
"#""!$"#"%&
;"<"=>>6"<"#:
!""I
'"#"%!$"#"(&
'"#"%!$"#""&
"#""!$"#"%&
;"<"#>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
"<"D>>$6"<"!:
;"<"!>>6"<"#:
$$$$$+,)-.
"#""!$"#"%&
;"<"#>>$6"<"":
;"<"!>>6"<"#:
!""!
345.)$6#"$7)8$1'9.)0&44.):
"<"D>>$6"<"!:
'"#""!$"#""&
'"#""!$"#"%&
;"<"!>>$6"<"#:
$$$$$$$%&'(&)*
?@'$65A((BC$*01'5.$).2<:
;"<"#>>$6"<"":
"#""!$"#"%&
;"<"I>>6"<"#:
U*,',(18*$,(2,)5.41'-
T14415$914$
K,4191*.).GK&)4&(.'9
S,0$,-$,)5.'
RH;8*.K818
F'50&'5).).$;$&'9&4
F'50&'5).).$;$9)A88.4
,)"
'"#"*!$"#".&
'"#"%!$"#"(&
'"#""!$"#"+&
'"#"-!$"#"*&
"<#">$6"<"D:
"<#P>>$6"<"O:
"<#O>>$6"<"D:
"#"+!$"#",&
"#)-
%%,+
;"<#">$6"<"P:
'"#"%!$"#"*&
"<=P>>$6"<#:
'"#""!$"#".&
'"#"*!$"#".&
"<#P>>6"<"P:
"<!P>>$6"<"O:
"<O!>>$6"<"E:
"#).
,(+
'"#"%!$"#"+&
'"#".!$"#"(&
'"#"/!$"#"-&
'"#"*!$"#".&
"<#O>>$6"<"I:
"#%"!$"#"-&
"<!=>>$6"<"#:
"<!#>>$6"<"E:
"#)(
%"*.
;"<#!>$6"<"O:
'"#".!$"#"*&
"<=Q>>$$6"<"Q:
"#".!!$"#"-&
;"<!!>>$6"<"D:
'"#"(!$"#"-&
"<=O>>$6"<"O:
"<D#>>$6"<#:
"#)"
%"",
"#""!$"#"-&
"#")!$"#"(&
"#""!$"#"-&
"#"-!$"#"*&
"<#!>>6"<"I:
"<!">>$6"<"P:
"<"E>$6"<"D:
"<#E>>$6"<"P:
"#),
,,"
'"#",!$"#"+&
'"#")!$"#"*&
"#%+!$"#%%&
'"#")!$"#".&
"#")!$"#"-&
"<#!>>$6"<"P:
"<=">>$6"<"O:
"<QQ>>$6"<##:
"#%/
%"/"
'"#"+!$"#".&
'"#"%!$"#"(&
'"#"(!$"#"%&
"<"Q>$6"<"D:
"<#P>>$6"<"D:
"<#=>>6"<"P:
"<#O>>$6"<"D:
"<!#>>$6"<"E:
"#(%
,%-
"#"*!$"#"+&
"#""!$"#"*&
"<=">>$$6"<"Q:
"#".!!$"#"-&
'"#"(!$"#"-&
"#"(!$"#".&
"<!Q>>$6"<"E:
"<OI>>$6"<#":
"#).
%"",
'"#"+!$"#".&
'"#"-!$"#"*&
'"#")!$"#"+&
"#")!$"#".&
"<#O>>$6"<"D:
"#",!$"#".&
"<!Q>>$6"<"P:
"<=!>>$6"<#":
"#((
,-/
;"<=!>>6"<"!:
'"#"(!$"#"*&
"<=D>>$6"<#:
"#".!$"#"-&
'"#"-!$"#"-&
"<#">>$6"<"D:
"<!=>>$6"<"O:
"<E=>>$6"<#:
"#((
,/(
'"#"*!$"#"(&
"#"%!$"#")&
"<#E>>$6"<"O:
;"<"D>$6"<"=:
;"<"I>$6"<"=:
"#")!$"#"(&
"<#=>>$6"<"I:
"#""!$"#"(&
"#)/
%"+"
'"#"*!$"#"*&
"#""!$"#"(&
"#"+!!$"#"+&
'"#")!!$"#"*&
"<##>>$6"<"I:
"<"E>$6"<"D:
"<#O>>$6"<"D:
"<#Q>>$6"<"O:
"#)/
%""%
'"#"+!$"#%%&
'"#"*!$"#"*&
"<#Q>>$$6"<"I:
"#""!!$"#".&
"#"*!$"#".&
"#"%!$"#"*&
"<!#>>$6"<"P:
"<PI>>$6"<#I:
"#*"
%).(
;"<"O>>$6"<"=:
"#"%!$"#")&
"#"(!!$"#"-&
;"<"D>$$6"<"=:
"#"(!$"#"*&
"#")!$"#")&
"<!!>>$6"<"I:
"#"(!$"#"(&
;"<"#>$6"<"":
F'5*,(89'10.&A$$$$$$$$$$$$$$$
6#"G#!$9)1'$8*&4&:
'"#""!$"#"%&
;"<"!>>$6"<"#:
!
!"#$%&'()&!"#$%&!'()*+$,-+&./0%$!1#2!*3!,3%44%!56!%3!0782%5#59&.,3.,:!5*23.!;,<!%3!*+$%3!5*23.<!=*+4*2:>!?#2/%!@!);%2./%>!ABBACABDA!EF#/.,3.,:!2%/2%,,.#+>!/%++%4,+.3&./%!4*2/.+*&%!%11%:3%2!.!55<G!
%.(,-)&21
H55&''.48.8'10.&A$$$$$$$$$$$$$$$
6D$9)1'$8*&4&:
J,KL4$6D$9)1'$8*&4&:
/B'$K7$4&'5.98$@*,',(1
"#)"
M,45'1'-.)$61'5.*8.).5.:
+
$[\1!
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
"#""
?145.^$RA),K.&'$/,Y1&4$/A)0.B$6!""!;!"#!:#!01234!516782789!:36:38871;<!63;;3=8;72>763!=?:67;?>3!!3@@3923:!3:!?;67A32!=3B!:1CD823!82?;B?:B@3E>!7!F?:3;238<!91;82?;2!7993!63;67A32<GG!?;67A3:!876;7@79?;8!FH!,.I!91;@7B3;87;23:A?><!G?;67A3:!876;7@79?;8!FH!,"I!91;@7B3;87;23:A?>#!J3:!3:!238232!@1:!@K>63;B3!@1:DB8L2;7;63:4!57;3?:7232!<!
7;B@>MB3>838:763!1C83:A?271;3:!8?=2!@:?AL:!?@!=D>2791>>7;?:7232!$NK;B3:891A<!)"%(&#!J3:!3:!@D;B32!;16>3!27>@L>B3!?@!C:DB!FH!>7;3?:7232<!OA1:@1:!@K>63;B3!A?:7?C>3!3:!>;'2:?;8@1:=3:3B3<!7B32!B32!@1:C3B3:3B3!>7;3?:72323;4!P7>>7B!27>!F1>72793:3QF?:>?=3;2<!R;2?>!7;BA?;B:3:3<!S91;1=789!1=@1:B3>7;6<!NM;!FH!>?;B328!K91;1=7<!TKE:3'A3;82:3!89?>?#!U!
B32!?>>3!A?:7?C>3;3!3:!7;B3983:32!3@23:@K>63;B3!O?:!B3223!7993!C38AL:>766E1:2!FH!21>9;7;63;#!J3:!3:!@D;B32!3;93>23!7;B@>MB3>838:763!1C83:A?271;3:!$=3B!OKE3!C32?AL:B73:&<!7!B7883!27>@L>B3!3:!=1B3>>3:;3!9K:2!DB3;!'!B3223!O?:!7993!L;B:32!;LA;3AL:B762!FH!:38D>2?23:;3<!OA1:@1:!1C83:A?271;3:;3!3:!C3O1>B2#
/9&91891*
Side 75 V8.A5,$W!$6XYZ&55.':
M@N).G0.'89).;8*&4&
V,41918*$,]8.)0&'8$61'5.*8.).9:
Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.4.1 Hypotese 4a og 4b: Indvandring – trussel og antal De to hypoteser, der gennemgås i dette afsnit, lyder som følgende: H4a: Folk, der oplever en trussel fra indvandring – hvad end den er kulturel eller økonomisk funderet – vil have større sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti. H4b: Antallet af indvandrere er af mindre betydning for højrepopulistiske vælgeres stemmeadfærd sammenlignet med den oplevede trussel Som beskrevet i afsnit 3.5 undersøger vi her to dimensioner af indvandringsspørgsmålet. I modellen er der derfor inkluderet to variable, der hver især behandler disse forhold, så vi kan skelne mellem deres effekter. Argumentet for at undersøge denne distinktion er, at den eksisterende litteratur giver ikke noget klart billede af hvilken af at de to dimensioner, der har størst effekt på vælgerne. I Werts (2010) studie – som anvender samme datagrundlag i forhold til disse variable – finder han, at begge dimensioner har en effekt, men han kommenterer ikke yderligere på det faktum, at antal indvandrere spiller en mindre rolle (Werts, 2010: 114). Rydgren & Ruth (2011) finder derimod, at der i Sverige er en tendens til, at det indtil 2010 primært var antallet af indvandrere, der spillede en rolle for en vælgernes adfærd – mens den kulturelle trussel (som de konkluderer er indikation på xenofobi) i 2010 havde en effekt. Antropologen John R Bowen (2012) arbejder med en lignende hypotese: At det i 70’erne og 80’erne primært var indvandring per se, der havde effekt på vælgerne, mens det i dag er den kulturelle trussel (primært fra indvandrere med muslimsk baggrund), der har en effekt på vælgernes holdninger. På grund af høj korrelation er den kulturelle og økonomiske trussel, som vælgerne oplever, samlet. Ligesom hos Werts (2010) har det dermed ikke været muligt at skelne disse ad. Der arbejdes derfor med en lidt bredere billede af, hvilken trussel indvandring udgør. 12 12 Faktoranalysen af variablene i metodeafsnittet viste, at dette var det mest hensigtsmæssige (jf. afsnit 4.4.4.1) Side 76 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Resultaterne af analysen er på den ene side opsigtsvækkende -­‐ på den anden side i overensstemmelse med hvad vi forventede i forhold til de to hypoteser. 5.4.1.1 Sammenligning af landene Variablen ’indvandring -­‐ trussel’ er signifikant i alle tre lande i alle år. Effekten er i alle landene svingende fra år til år, men over hele perioden er den størst i Norge. Billedet er dog klart: Af alle variable i modellen er dette den eneste, der er signifikant i alle lande i alle år, og effekten af den er relativt stor i hele perioden. Derfor er det også rimeligt at konkludere, at det netop er denne variabel, der forener de skandinaviske højrepopulister. Variablen ’ indvandrere -­‐ antal’ synes der at være et lidt mere uklart billede af på tværs af landene. For det første er variablen ikke signifikant i alle år, for det andet overstiger effekten af den aldrig ’indvandring en trussel’. Det er derfor muligt at konkludere, at denne ikke i så høj grad determinerer de højrepopulistiske vælgeres stemmeadfærd i Skandinavien. 5.4.1.2 Udvikling over tid DK: I Danmark øges sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk med mellem 8 pp. og 29 pp. i perioden, når rykker fra den ene ekstrem til den anden på variablen ’indvandring -­‐ trussel’. Der synes dog ikke, at være en generel faldende eller stigende tendens –med andre ord falder og stiger sandsynligheden, uden der er et mønster. Vi kan dog konkludere, at den i perioden har en relativt stor effekt på vælgernes stemmeadfærd, og i Danmarks tilfælde er det den variabel, der har størst effekt samlet set af alle holdningsvariable i hele perioden. Bemærk, at variablen dog kun er signifikant på et 0.9-­‐niveau i 2006. På variablen ’antal indvandrere’ er der tegn på en faldende tendens, selvom variablen ikke er signifikant alle år. I 2002 øges sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk med 16 pp., i 2004 er den ikke signifikant, i 2006 er den 20 pp., Side 77 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) hvorefter den falder til 13 pp. i 2008, mens den i 2010 ikke er signifikant og til sidst ender på 8 pp. i 2012, hvor den kun er signifikant på et 0.9-­‐niveau. NO: Hvad Norge angår har ’indvandring -­‐ trussel’ også en stor effekt. Fra 2002 til 2004 stiger den fra 26 pp. til 37 pp., hvorefter den falder i alle år efterfølgende og ender på 21 pp. i 2012. Her bør man dog huske de relativt store standardfejl; det kan derfor være svært at tale om en signifikant forskel. Selvom effekten af variablen ikke er så determinerende i 2012 som i 2004, så øger den (betydeligt) sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk, hvis man går fra den ene ekstrem – dvs. ingen trussel – til den anden ekstrem – at indvandring udgør en stor trussel. I variablen ’antal indvandrere’ er der en faldende tendens, mens den ligefrem ikke er signifikant i alle år. Her er den på 16 pp. i 2002, ikke signifikant i 2004, i 2006 12 pp., igen ikke signifikant i 2008, hvorefter den falder til 10 pp. i 2010 og ender med at være insignifikant i 2012. SE: I Sverige øges sandsynligheden fra 13 pp. i 2010 til 23 pp. i 2012, hvilket er den største forøgelse i hele perioden. Med andre ord er der en stigende tendens. Hvilket er betydeligt set i lyset af partiets størrelse. I forhold til ’antal indvandrere’, så er denne variable insignifikant i begge år. Hvad er mest interessant i denne sammenhæng er dog, at højre-­‐venstre placering i 2012 i model 3 nu er insignifikant – med andre ord er der en spuriøs sammenhæng mellem denne variabel og hvorvidt, man stemmer på SD eller et andet parti. Dette betyder, at der ikke – som tidligere konkluderet – er en sammenhæng mellem skalaen og en stemme på SD. I stedet er der tale om omitted variabel bias, hvilket betyder at parameterestimaterne er biased, fordi de relevante variable ikke var inkluderet i model 2 (Stubager & Sønderskov, 2011: 11). I forhold til analysen betyder dette, at vi må revurdere konklusionen fra forrige afsnit: Der er altså nu indikationer på, at der i Sveriges tilfælde er tale om proteststemmer. Dette er i tråd med resultaterne fra Bengtsson et al.’s (2013: 174) analyse af de svenske vælgere, Side 78 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) hvor effekten af højre-­‐venstre placering er meget lille – selvom den dog er signifikant -­‐ i de Sverigedemokratiske vælgeres tilfælde. 5.4.1.3 Delkonklusion Baseret på ovenstående kan vi godtage H4a: Hvis man oplever en trussel – hvad end den er kulturel eller økonomisk – fra indvandrere, så øger det ens sandsynlighed for at stemme højrepopulistisk. Hvad der derimod er opsigtsvækkende er, at antallet af indvandrere ikke er af så stor betydning for de højrepopulistiske stemmer, som vi havde forventet. Dette er ved første øjekast en smule opsigtsvækkende: Vi havde forventet – baseret på Werts (2010) – at denne variabel ville være signifikant i alle år, og at der ville være en effekt, selvom denne ville være mindre end effekten fra første dimension. Forklaringen i denne sammenhæng er, at der er en stor forskel på – blandt vælgerne – at gerne ville mindske antallet af indvandrere (blandet andet gennem familiesammenføringer, som vi kender det fra Danmark) og så den oplevede trussel. De højrepopulistiske vælgere vil muligvis gerne have mindsket antallet af indvandrere, men dette er ikke længere unikt for dem. I mange tilfælde vil disse holdninger lige så godt kunne udmunde i en stemme på et andet parti. Det der derimod adskiller dem fra andre vælgere – og også de højrepopulistiske partier fra de andre partier – er deres syn på den kulturelle og økonomiske påvirkning indvandring har på landet. Især i Sverige er denne konklusion særligt interessant, da det ofte fremstilles i den offentlige debat som, at det udelukkende er SD og deres vælgere, der vil mindske antallet af indvandrere (Arnestberg & Sandelin, 2013). Denne analyse peger dog i en anden retning: Netop at det ikke er unikt for SD vælgerne. En tidligere undersøgelse foretaget af Sifo og Rambøll i 2010 understøtter dette: 36% af svenskerne mente her, at udlændingepolitikken var for lempelig (Jyllandsposten, 2010). Denne samme tendens kan man finde i Norge (Blom, 2010). Side 79 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Vi kan dermed godtage H4b, men det kræver en vis moderation af vores forventninger: Der er ikke et klart billede af, at ens syn på, hvor mange indvandrere man bør lade komme til landet, det påvirker sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk. Desuden er der i både Danmark og Norge en klar tendens til at effekten er aftagende (dog med forbehold for de relativt høje standardfejl) – mens den slet ikke eksisterer i Sverige. Vores forventninger stemmer kun delvist overens med resultaterne i Danmark og Norge, mens der ikke er overensstemmelse i Sveriges tilfælde. Dette betyder dog, at der er en stærk indikation på, at Bowens (2012) tese om, at det for de højrepopulistiske vælgere i højere grad er den kulturelle trussel, der har en afgørende effekt på deres stemmeadfærd. At højrepopulistiske vælgere fokuserer på denne trussel er behandlet i flere kvantitative analyser af vælgere (Rydgren & Ruth, 2011; Werts, 2010). 13 At den derimod både har større effekt og i nogle år endda er den eneste af de to dimensioner, der er signifikant, er ikke så udbredt en konklusion. Vi har nu fået svar på et af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med de højrepopulistiske vælgere i Skandinavien: Nemlig, hvilken dimension af indvandring, der har størst effekt på deres stemmeadfærd. Dette leder os derfor videre til næste holdningsvariabel, som vi forventer har en afgørende effekt: EU-­‐
skepsis. 5.4.2 Hypotese 5: EU-­‐skepsis Hypotese 5 lyder som følgende. H5 EU-­‐skepsis gør folk mere tilbøjelig til at stemme på et højrepopulistisk parti i Danmark, mens det ikke har en effekt i Norge eller Sverige Der er som beskrevet en vis uenighed i den eksisterende litteratur vedrørende EU–
skepsis: Nogle teoretikere finder kun en svag sammenhæng (Lubbers & Scheepers, 13 Vores mål for denne trussel inkluderer godt nok et spørgsmål fra ESS, der også inkluderer indvandring som en økonomisk trussel, men da dette var højt korrelleret med spørgsmålene vedrørende kultur, blev det inkluderet i dimensionen (hvilket der er argumenteret for i kapitel 4). Side 80 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 2007), mens Werts (2010), der danner grundlag for denne analyse, finder en relativt stor effekt af EU-­‐skepticisme på de højrepopulistiske vælgere. Vi ved desuden, at det i Danmark har været et politikområde, som DF har været betydeligt optaget af siden partiets ’fødsel’. SD har ligeledes haft en væsentlig fokus på det, mens det for FRP synes at være et non-­‐issue. 5.4.2.1 Sammenligning af landene EU-­‐skepsis har, som vi forventede, en relativt stor effekt i Danmark, mens det i både Sverige og Norge ikke har en positiv effekt -­‐ der er endda år i begge lande, hvor vi finder en direkte negativ sammenhæng (dvs. EU-­‐skepsis gør en mindre tilbøjelig til at stemme højrepopulistisk). 5.4.2.2 Udvikling over tid DK: I Danmark er der en klar tendens: Sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk er nogenlunde stabil over hele perioden: Den svinger mellem 10 pp. og 17 pp., der er ingen klar tendens til at effekten går i en retning, men svinger fra år til år. At effekten er tilstede alle år giver dog fin mening -­‐ ikke bare i forhold til vores hypotese men også i forhold til det faktum at når det primært er folk, der opfatter sig selv som højreorienterede, der stemmer DF, så er DF i Danmark alene om EU-­‐modstanden på højrefløjen. Med undtagelse af den yderste venstrefløj, så findes der ikke den samme modstand mod EU. Besidder man derfor skepticisme i forhold til EU og samtidig identificerer sig med højrefløjen, så er DF det eneste parti, der advokerer mod øget integration i EU mm. Partiet har blandt andet opnået stor succes i forbindelse med Morten Messerschmitts valg til EU-­‐parlamentet, og det har altid været en mærkesag for dem at mindske EU's indflydelse på dansk lov. NO: I Norge er variablen ikke signifikant i andre år end 2004, hvilket vi forventede. I dette år er den faktisk negativ og samtidig relativt ret stor: Sandsynligheden for at stemme på FRP mindskes med 22%, når man går fra at være EU-­‐positiv til EU-­‐
skeptisk. Dette er interessant, da det rent faktisk betyder, at i dette år ville det være Side 81 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) komplet det modsatte af, hvad vi forventede – og det komplet modsatte af højrepopulistiske vælgeres holdninger i resten af Europa (Mudde, 2007; Werts, 2010). Da denne effekt kun findes i et isoleret år – og variablen ellers ikke er signifikant, så må det konkluderes, at EU-­‐skepsis ikke har en effekt i Norge. Med andre ord er det altså ikke en holdning, der øger sandsynligheden for at stemme på FRP. SE: I Sverige går billedet også mod vores forventninger. I 2010 er der en mindre negativ effekt (her mindskes sandsynligheden med 4 pp., når man går fra ingen skepsis til meget skepsis), mens den ikke er signifikant i 2012. Vi kan derfor konkludere, at i 2012 har EU-­‐skepsis ikke en positiv effekt. Dette var forventet. 5.4.2.3 Delkonklusion I H5 forventer vi, at finde en sammenhæng mellem EU-­‐skepsis i Danmark, mens der ikke forventes, at være en effekt i hverken Sverige eller Norge. H5 kan derfor godtages. Det er i mellemtiden en smule overraskende, at vi finder en negativ effekt i Sverige i 2010. Som beskrevet i afsnit 2.3, så er SD et EU-­‐kritisk parti, og MP-­‐data viste tilmed, at de i 2010 fokuserer på dette i deres partiprogram. Resultatet stemmer derfor ikke helt overens med det Bengtsson et al. (2013) finder i deres undersøgelse af den svenske valgdata fra 2006: Her er der ingen signifikant sammenhæng mellem at være EU-­‐skeptisk og stemme på SD, og generelt er EU ikke et særligt vigtigt emne i den svenske debat. Man bør dog huske, at der er tale om en effekt, der er på grænsen til at være insignifikant – og tilmed har en forholdsvis stor standardfejl. Desuden er effekten positiv (men ingen insignifikant) i 2012, hvorfor resultaterne i modellen stemmer nogenlunde overens med vores forventninger. Set i lyset af ovenstående bør der stilles spørgsmålstegn ved gyldigheden af Werts (2010) konklusion: At EU-­‐skepsis kan forklare de højrepopulistiske vælgeres Side 82 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) stemmeadfærd i alle europæiske lande. En del af dette speciales formål er at nuancere det billede, der er af højrepopulistiske vælgere i Skandinavien. Som beskrevet i kapitel 1, så er det ikke hensigtsmæssigt at behandle dem som en homogen gruppe, idet der eksisterer forskelle på de -­‐i teorien-­‐ afgørende variable, hvilket denne analyses resultater også understøtter. Dette leder os videre til næste variabel – og når vi ser på partierne en central del af deres politik. 5.4.3 Hypotese 6: Lov og orden H6 Folk, der har autoritære holdninger i forhold til lov og orden, vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti. Ovenstående hypotese eksisterer der en del uenighed om i litteraturen: Nogle forskere (Lubbers, 2001) finder en stærk sammenhæng mellem autoritære holdninger og højrepopulistisk stemmeadfærd, mens Werts (2010) studie – der anvender samme variable i sin model – ikke finder en sammenhæng. Den er dog blevet inkluderet på trods af sidstnævnte, da det er interessant at undersøge yderligere. Vi ved, at folk i Skandinavien generelt har mindre autoritære holdninger sammenlignet med resten af Europa, og det er derfor interessant at belyse, om det rent faktisk forholder sig modsat med de højrepopulistiske vælgere (ibid). 5.4.3.1 Sammenligning af landene En positiv effekt af denne variabel findes kun i Danmark i ét år (2008, 9 pp.). I Sverige er der – mod forventning -­‐ rent faktisk en negativ sammenhæng i både 2010 og 2012, hvor sandsynligheden for at stemme på SD mindskes med 5 pp., når man går fra anti-­‐autoritære holdninger til autoritære. Side 83 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.4.3.2 Delkonklusion Alle de tre analyserede tre partier har den nogenlunde samme politik i forhold til retspolitik, selvom vi så i afsnit 2.1, at det er DF, der har mest fokus på dette. Det er dog fortsat bemærkelsesværdigt, at denne variabel ikke har en effekt i forhold til vælgerne. En forklaring her på kan dog være, at dette ikke i hverken Danmark eller Norge er unikt for de højrepopulistiske vælgere, at have autoritære holdninger, og der er samtidig andre partier, der også deler politik med de højrepopulistiske partier – også selvom de retorisk er anderledes. Disse holdninger gør derfor ikke folk mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti sammenlignet med andre borgerlige partier i Norge og Danmark. Hvad angår de svenske vælgere er det dog stadig interessant, at der ligefrem er en negativ sammenhæng. Hvis vi ser tilbage på proteststemme-­‐hypotesen, hvor der er indikationer på, at vælgerne i Sverige stemmer på denne måde, så kan man overveje, om dette er tegn på, at vælgere, der ’tør’ stemme på SD, også har anti-­‐
autoritære holdninger, fordi de opfatter sig selv som mere rebelske. De spørgsmål, der blev anvendt til at skabe dimensionen ’lov og orden’ vedrørte blandt andet, hvorvidt man bør følge regler. Her kan man argumentere for at en stemme på SD i Sverige kan anses for at være, at gøre oprør og ikke følge de konventionelle sandheder i samfundet vedrørende politik – især på indvandringsområdet. Derfor bør man også overveje hvorvidt målet for denne hypotese er optimalt, især når analysen peger i denne retning. Ydermere bør man huske, at partiernes politik ikke nødvendigvis afspejles 1:1 i vælgernes holdninger (Van der Brug & Fennema, 2007). Vi bliver dog nød til at forkaste hypotesen, idet vi opnår samme resultat som i Werts (2010) studie og ikke finder en signifikant positiv effekt af ’lov og orden’. 5.4.4 Hypotese 7: Mistillid til politikere og parlament H7: Personer, der er nærer mistillid til politikere og parlamentet, vil være mere tilbøjelige til at stemme på et højrepopulistisk parti Side 84 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Hypotese 7 vedrører vælgernes tillid til politikere og parlament, dvs. om de mener, at man kan stole på dem – det vedrører ikke, som tidligere beskrevet, en mistillid til demokrati som styreform. Werts (2010) finder i sit studie en sammenhæng mellem det, han betegner political distrust, og højrepopulistisk stemmeadfærd. I H7 forventer vi derfor også, at finde denne sammenhæng i Skandinavien. Anden – mere deskriptiv -­‐ litteratur har også peget på, at de højrepopulistiske vælgere i alle tre Skandinaviske lande generelt er negativt indstillet overfor den politiske elite. Dette er netop også forklaringen på, hvorfor vælgerne identificerer sig med de analyserede partier, idet de alle kæmper en– i hvert fald diskursiv – kamp mod denne elite (Carlsen, 2000; Lykkeberg, 2008; Marsdal, 2008; Uvell & Carlsen, 2010). 5.4.4.1 Sammenligning af landene Det er dog udelukkende i Norge, at denne sammenhængen mellem politisk mistillid og en højrepopulistisk stemme. Med undtagelse af 2006 er denne variabel signifikant i alle år i Norge, og den er tilmed af betydelige størrelse. Der er ingen klar tendens til, at den hverken er stigende eller faldende i perioden. Den svinger her mellem 19 pp. og 39 pp. og må derfor siges, at være – i Norges tilfælde – af relativt stor betydning. Sandsynligheden for at man stemmer på FRP er derfor i høj grad determineret af en mistillid til politikere og parlament – hvilket passer fint med resultaterne af Werts studie. I Danmark er der derimod ikke denne sammenhæng -­‐ med undtagelse af et enkelte år, 2012, hvor der er en beskeden effekt på 5 pp. Det gør dermed ikke danske vælgere mere tilbøjelige til at stemme højrepopulistisk, såfremt de besidder denne mistillid. I Sverige er effekten signifikant i 2010 og relativt stor på 18 pp., mens den i 2012 er insignifikant. Her er det med andre ord svært at konkludere noget på baggrund af. Side 85 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.4.4.2 Delkonklusion Vi kan derfor konkludere, at H7 kan godtages – og endda siges at have stor effekt på vælgernes sandsynlighed for at stemme FRP – i Norge, mens den må forkastes i Danmark. I Sverige er billedet uklart. Generelt har de Skandinaviske vælgere en høj tillid til demokratiet og politikere, hvilket ofte fremhæves som noget særligt ved de tre demokratier (Bengtsson et. al., 2013: 184). Analysen viser, at DF’s vælgere ikke er determineret af en mistillid, hvilket går stik mod Werts (2010) resultater. Endnu engang minder dette os om, at man bør være påpasselig med at behandle disse vælgere som én homogen gruppe, om det er i Europa eller Skandinavien alene. Ligesom Bengtsson et al. (2013) også har påvist, så der flere områder, hvor de skandinaviske lande er meget forskellige. Her er bestemt et væsentligt ét, når det gælder de tre vælgergrupper, vi analyserer. Vi har nu analyseret de holdnings variable, der er af ny politisk karakter – dvs. dem, der vedrører værdipolitiske spørgsmål. Dette leder os derfor videre til næste og sidste sæt variable i model 3, nemlig dem, der vedrører vælgernes syn på økonomisk omfordeling og landets økonomiske tilstand. Som det blev diskuteret i forbindelse med model 2 (der inkluderede vælgernes selvplacering på højre-­‐venstre skalaen), så er det nu muligt at analysere, hvor stor en effekt den økonomiske politik har på de højrepopulistiske vælgeres stemmeadfærd. 5.4.5 Hypotese 8: Økonomien er sekundær H8 Økonomiske politik er sekundært for højrepopulistiske vælgere i Skandinavien For at undersøge betydningen af den økonomiske dimension, har vi med afsæt i Muddes (2007) teori inkluderet to spørgsmål fra ESS, der gerne skulle indikere, hvorvidt økonomien spiller en sekundær rolle for de højrepopulistiske vælgere. Side 86 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Den første vedrører hvorvidt vælgerne mener, den økonomiske omfordeling var tilstrækkelig, mens den anden vedrører, hvilket syn vælgerne har på landets økonomi. Bemærk, at modsat de andre variable så går disse to variable fra negativ til positiv, idet vores hypotese ikke siger noget om, hvorvidt effekten er positiv eller negativ -­‐ blot at økonomien vil være sekundær for vælgerne sammenlignet med de andre holdnings variable. Vi ved allerede, at DF og SD generelt har en mere midtersøgende økonomisk fordelingspolitik sammenlignet med FRP, der er mere liberalt orienteret – jf. afsnit 2.2. Mudde (2007) skelner derfor også mellem højrepopulistiske partier, der har en neoliberal økonomisk politik (i dette tilfælde FRP), og de partier, der ikke har (her DF og SD). Hermed afviser han dermed tesen om, at alle partierne i ’familien’ skulle dele økonomisk dagsorden (ibid.:121). Det er derfor interessant at analysere, hvorvidt dette kommer til udtryk i analysen, når vi ser på vælgernes holdninger til økonomiske spørgsmål. 5.4.5.1 Sammenligning af landene Variablen ’økonomisk omfordeling’ er ikke signifikant på noget tidspunkt, hvorfor vi kan dog konkludere, at der ikke er en sammenhæng mellem denne og en stemme på et højre populistisk parti i Skandinavien. ’Syn på landets økonomi’ er kun signifikant i nogle år i Norge, og i et år i Sverige, mens den på intet tidspunkt er signifikant i Danmark. 5.4.5.2 Udvikling over tid NO: I Norge er der en signifikant negativ effekt af variablen ’Syn på landets økonomi’ i flere år. I 2002 og 2004 er effekten henholdsvis 10 pp. og 12 pp., hvilket vil sige at ens tilbøjelighed til at stemme FRP falder jo mere positivt indstillet, man Side 87 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) er overfor landets økonomi. Effekten er dog mindre sammenlignet med de andre signifikante holdningsvariable. I 2010 er effekten 32 pp., og her er den rent faktisk større end de andre holdningsvariable. Det kan bedst forklares med finanskrisen, der ramte i slutningen af 2008, hvorfor effekten af denne først opfanges i ESS-­‐data fra 2010. I de resterende år er denne variabel dog ikke signifikant. SE: ’Syn på landets økonomi’ er signifikant i Sverige i 2012 (negativ sammenhæng på 7 pp.). Her er forklaringen, at der i 2012 var en stigende arbejdsløshed, hvilket ramte de lavest uddannede hårdest. Effekten fra denne variabel er dog markant mindre end ’indvandring en trussel’. 5.4.5.3 Delkonklusion Vi kan på baggrund af ovenstående godtage H8. At økonomien er sekundær for de højrepopulistiske vælgere i Skandinavien. Med undtagelse af Norge i 2010, så har ingen af de to økonomiske variable en større effekt end de andre holdningsvariable. At Norge er det eneste land, hvor ’syn på landets økonomi’ er signifikant i flere år, giver dog god mening set i lyset af hvilket parti, FRP er. Selvom deres vælgere ikke orienterer sig så meget mod de økonomiske spørgsmål som de værdipolitiske, så synes de alligevel at være determineret af dem i højere grad end de danske og svenske (Marsdal, 2008). Man bør derfor ikke tro, at partiets økonomiske politik er fuldstændig irrelevant for vælgerne. For at teste dette yderligere har analysen i model 3 været udført uden højre-­‐
venstre skalaen. Her er resultatet, at skalaen i Norges tilfælde rent faktisk fanger noget af effekten fra de to variable. I 2002 og 2006-­‐2010 er ’økonomisk omfordeling’ signifikant, og der er en negativ sammenhæng. Med andre ord så gør det vælgerne i Norge mere tilbøjelige til at stemme FRP, hvis de har et negativt syn på øget økonomisk omfordeling.14 Dette understøtter yderligere, at FRP’s vælgere rent faktisk – i nogen udstrækning – også er determineret af partiets økonomiske 14 I 2004 er begge variable dog insignifikante, når modellen køres uden højre-­‐venstre skalaen. I 2012 er ingen af variablene signifikante Side 88 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) politik, selvom de værdipolitiske spørgsmål generelt er af større betydning. De økonomiske variable ændrer sig derimod ikke i hverken Danmark eller Sverige, når modellen ikke inkluderer højre-­‐venstre skalaen. Det er ikke bare interessant, at disse ikke er af betydning for en højrepopulistisk stemme i Danmark, det er yderligere interessant, fordi det viser, at vælgerne i her muligvis opfatter højre-­‐
venstre skalaen på en anden måde, end man traditionelt gør. Her ville vi nemlig forvente, at de økonomiske spørgsmål ville blive opfanget af denne (ligegyldigt om de pegede i den ene eller den anden retning). Man må derfor konkludere at tesen, der siger, at dette skel varierer mellem lande bestemt også er gældende i denne analyse (Kitschelt & McGann 1995; Van der Brug & Van Spanje, 2009). 5.5 Opsummering af resultater I dette kapitel har vi indledningsvis præsenteret modelopbygningen. Der blev her argumenteret for, hvornår de forskellige variable er introduceret. Dette blev baseret på logikken i den opstillede kausalkæde. Efter denne introduktion blev hypoteserne, der er skitseret i kapitel 3 og operationaliseret i kapitel 4, testet i model 1-­‐3. For hver hypotese foretog vi 1) en sammenligning af landene og 2) en sammenligning af hvert lands udvikling over tid. I løbet af analysen har vi løbende taget de forbehold, der er diskuteret i kapitel 4. Yderligere blev model 3 kørt uden højre-­‐venstre skalaen for at teste, hvor meget denne ’opfangede’ af holdningsvariablene. Her var fokus særligt de økonomiske spørgsmål, idet vi havde en forventning om, at en del af deres effekt ville blive opfanget af denne skala. Vi kan derfor nu kaste blikket på hypoteserne og efterfølgende opsummere analysens resultater. Side 89 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.5.1 Hypoteser I tabel 5.4 er resultaterne af den samlede analyse gengivet – dvs. hvilke hypoteser, der kan bekræftes, hvilke der må forkastes og ligeledes dem, hvor analysen ikke giver et entydigt svar.
!"#$%&'()&!"#$%&'&"()'*)'+'%,#"+)-.,/0&"#")1234
!
!"#$%&&'(()*+)
!-#$!./0)12)(+30)$)44)53
!8#$90:3)+3+3);;)0
!<'#$=(&2'(&0>(?$1$30@++)*
!<A#$=(&2'(&0>(?$1$'(3'*
!B#$C%1+5)D+>+
!E#$F:2$:?$:0&)(
!G#$H>+3>**>&$3>*$D:*>3>5)0)ID'0*';)(3
!J#$K5:(:;>$+)5@(&L0
"#$%#&'
()&*+
,-+&.*+
,
6,7
,
,
,
,
1
1
,
,
,
,
,
,
,
1
,
,
,
6,7
617
,
,
,
1
6,7
,
M:3)#$,$'(?>2)0$A)50L43)*+)N$1$'(?>2)0$4:05'+3)*+)N$D'0'(3)+$'(?>2)0$4:0A)O:*&$
H1, H4a, H4b, H5 og H8 kan alle bekræftes uden forbehold, selvom vores forventning til H4b var en smule anderledes. Vi forventede, at effekten ville være signifikant alle år; dette postulerer selve hypotesen dog ikke. H2 og H3 kan bekræftes i Norge og med et mindre forbehold i Danmark: Effekten af højre-­‐venstre placeringen i Danmark var nemlig større end forventet. Da den kun var signifikant i ét år i Sverige og tilmed var insignifikant i den fulde model, tyder dette på, at denne variable ikke forklarer vælgeradfærden her. Yderligere fandt vi en spuriøs sammenhæng i Sverige, da vi introducerede H4-­‐H8, hvorfor der er indikation på, at H2/H3 må forkastes i dette tilfælde. I tabel 4.4 er der sat parentes omkring på grund af dette. H6 må ligeledes forkastes, og der findes ingen sammenhæng mellem et autoritært syn på lov og orden og højrepopulistisk vælgeradfærd i Skandinavien. Dette resultat er derfor det samme som i Werts (2010) studie. H7 må forkastes i Danmark men kan godtages i Norge og delvist også Sverige, idet den kun er signifikant i ét år (hvor effekten dog er relativt stor). Side 90 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 5.5.2 Højrepopulistiske vælgere i de tre lande I det hypoteserne er kontekstuelle og dermed i flere tilfælde har forskellige forventninger til, hvad, der bevirker at man stemmer på henholdsvis DF, FRP og SD, giver det god mening at tegne et generelt billede af de forskellige vælgere. 5.5.2.1 Danmark I Danmark er DF’s vælgere drevet af en opfattelse af indvandring som en trussel, mens antallet af indvandrere ikke har den samme effekt på vælgeradfærden – dette spørgsmål har som i de andre lande en mindre betydning, og betydningen er tilmeld faldende. EU-­‐skepsis betyder -­‐ som i nogle andre europæiske lande -­‐også en del for vælgeradfærden her. Opfatter vælgeren sig selv som højreorienteret, stiger sandsynligheden for at stemme DF. Denne tendens er stigende (dog med store standardfejl) og går fra at være insignifikant til signifikant, hvilket indikerer, at DF i højere grad er blevet et højrefløjs brand. Desuden er uddannelsen også af betydning: Sandsynligheden for at stemme DF falder, jo længere uddannelse man har. Med undtagelse af de højre-­‐venstre selvplaceringen og effekten af spørgsmålet om antal indvandrere, så synes der generelt at være nogenlunde stabilitet i effekterne – det kan i hvert fald ikke konkluderes, at der er lignende tendenser på de andre holdningsspørgsmål. 5.5.2.2 Norge I Norge øger en mistillid til politikere og parlamentet sandsynligheden for at stemme FRP. Vælgerne, der generelt er lavt uddannede, drives også af den holdning, at indvandring udgør en trussel, mens antallet ikke har en lige så stor effekt. Rent faktisk er der en tendens til, at effekten er aftagende. Til gengæld øger det kraftigt sandsynligheden for at stemme FRP, hvis en vælgerne er placeret yderst til højre på højre-­‐venstre skalaen – dette er den mest determinerende faktor, hvad angår de norske højrepopulister. Dette forklarer samtidig, at økonomi – selvom det er sekundært – spiller en væsentlig rolle. Er man modstander af øget Side 91 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) økonomisk omfordeling og har et negativt syn på landets økonomi, så stiger sandsynligheden for at stemme FRP. I Norge er der – udover antallet af indvandrere – ikke tendenser til at effekterne ændrer sig synderligt over tid. 5.5.2.3 Sverige Den eneste holdning, der er stabil og tilmed har afgørende effekt i Sverige, er, at indvandring udgør en trussel for landet. SD’s vælgere er lavt uddannede, og har til dels også en vist mistillid til både politikere og parlament. Dette er de eneste tre faktorer, der i denne analyse kan forklare, hvad der i Sverige, driver vælgerne. At det er så sparsomt med signifikante effekter i Sverige, peger dog yderligere i retning af, at der er tegn på proteststemmer i SD’s tilfælde. Kaster vi et blik på anden forskning på området, der har anvendt andre operationaliseringer af proteststemme hypotesen, kan vi i mellemtiden undersøge dette lidt nærmere. Mudde (2007: 226) skriver, at når man taler om reelle proteststemmer, så vil det ofte være en stemme mod de andre partier -­‐ i lige så høj grad som en stemme på det pågældende parti. I Sverige anno 2010 – dvs. det år respondenterne har stemt på SD i undersøgelsen – var der en udbredt tendens til, at de andre etablerede partier forsøgte at lægge låg på indvandrerdebatten (Arnstberg & Sandelin, 2013). Denne tendens finder man fortsat i 2014. Ydermere er der også en generel forkastning af indvandring som et politisk ’issue’ i størstedelen af den offentlige debat i Sverige. Her er de etablerede medier generelt meget tilbageholdende med at bringe artikler, der problematiserer indvandring eller blot omtaler dens konsekvenser (ibid). Jens Rydgren (2010) skriver i denne sammenhæng, at indvandrerspørgsmålet simpelthen ikke er så politiseret i Sverige, og anvender dette som en forklaring på, at SD ikke har samme succes som højrepopulistiske Side 92 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) partier i andre lande. En stemme på SD bliver derfor en stemme mod dette, hvis man denne logik. Mudde (2007: 227) forklarer derudover, at proteststemme-­‐vælgere generelt vil have et eller to områder, hvor de er enige med partiet og derfor vælger at stemme på det. I dette tilfælde er det, at indvandring udgør en trussel. Analysen viste, at antallet af indvandrere ikke havde en effekt, hvilket bedst kan forklares med det relativt høje antal svenskere, der synes, at udlændingepolitikken er for lempelig (Jyllandsposten, 2010). Mudde (2007) pointerer dog i forlængelse af dette, at en konceptualisering af fænomenet kan være svært: Hvor mange områder skal være signifikante før, vi kan konkludere, at vælgerne ikke stemmer i protest? Og hvordan rangordner vi områderne? Vi ved, at der et tegn på opbrud i Sverige i forhold til indvandring: Der er blandt andet øget fokus på, hvilke økonomiske konsekvenser den relativt høje indvandring i Sverige har – og samtidig, hvordan dette påvirker velfærd mm. i landet (Arnestberg & Sandelin, 2007). Hvis området dermed begynder at fylde mere i vælgernes bevidsthed, og de konkluderer, at det har vidtrækkende konsekvenser – hvad end denne frygt er begrundet eller ej -­‐ så kan det betyde, at vælgerne lægger så meget vægt på det, at de stemmer SD. Årsagen er, at de på nuværende tidspunkt er det eneste parti, der sætter spørgsmålet på dagsordenen. Vælgerne behøver dog ikke, at have de samme holdninger til andre spørgsmål – de er blot fælles om indvandrerspørgsmålet. Indikerer dette proteststemmer? Både ja og nej. Holder vi os i mellemtiden til vores operationalisering af begrebet, så er der dog indikationer på det, hvorfor hypotesen (at de ikke stemmer i protest) også blev forkastet (dog med forbehold). 5.5.3 Holdninger over tid – det samlede billede Afslutningsvis er det på sin plads at kommentere tidsperspektivet. Det er som tidligere beskrevet sparsomt med studier af, hvorvidt det, der bevirker, højrepopulistisk vælgeradfærd er stabilt over tid. I denne analyse er der kun én variabel, der er til stede i hvert år, i hvert land: Det er, at indvandring udgør en Side 93 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) trussel. Højre-­‐venstre skalaen har muligvis også en stigende effekt i Danmark. Det er dog svært at konkludere med sikkerhed pga. høje standardfejl, om denne tendens er signifikant. EU-­‐skepsis er desuden stabil i Danmark, mens mistillid til politikere og parlamentet er det i Norge. Den eneste variabel, der er en klar aftagende effekt over tid er antallet af indvandrere, man mener, der bør komme til landet. Denne går generelt fra at være signifikant til insignifikant i slutningen af perioden. Hvad fortæller dette os? Det fortæller os to ting: At det, der forener højrepopulisternes stemmeadfærd er indvandringsspørgsmålet – nærmere betegnet den dimension, der vedrører indvandringens trussel. Dette er en af årsagerne til, at Van der Brug & Fennema (2007) forslår, at man anvender terminologien ’Anti-­‐immigration parties’. Det er det, der på tværs af landene og over tid forener partierne. Vi kan se, at det i Skandinavien også er det, der forener vælgerne. Kaster man blikket på de tre lande generelt, så er tolerancen overfor indvandrere (der allerede bor i landet) generelt stigende i den periode, der analyseres her (Blom, 2010; Nodeland, 2013; Uvell & Carlsen, 2010). Dette har fået Carlsen (2000) til at forslå, at højrepopulismen ikke gør samfundene mindre tolerante. Denne tese synes at være sand. Vi kan dog ikke se en udvikling i den højrepopulistiske stemmeadfærd: Her er skepsis overfor den påvirkning indvandrere har på samfundet forholdsvis stabil, selvom der er år med udsving i alle tre lande. Personer med disse holdninger bliver muligvis færre, men har man disse holdninger, så er der en god sandsynlighed for, at man vælger at stemme højrepopulistisk. Dette synes ikke at ændre sig. Side 94 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Kapitel 6 Konklusion I kapitel 1 kunne man læse følgende problemformulering: 1) Hvad påvirker højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien? 2) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre partiers vælgere? Og 3) hvordan har det udviklet sig over tid? 6.1 Hvordan blev problemformuleringen besvaret? Problemformuleringen er blevet besvaret gennem tre stadier. Først en redegørelse af partiernes politik vis-­‐a-­‐vis, hvis overordnede formål var at bidrage med indsigter løbende i analysen. Her kunne vi konkludere, at selvom partierne kategoriseres som højrepopulistiske, så er der stor variation i deres politiske fokus. FRP er mere liberalt end de to andre partier. Dette kommer til udtryk i deres fokus på en mere traditionel højreorienteret omfordelings-­‐ og skattepolitik. Til gengæld har DF mere fokus på værdipolitikken: Multikulturalisme-­‐kritik er en langt større del af partiets politiske ærinde. Det samme gælder SD, der med sit nationalkonservative grundsyn, dog ofte fremstår som en ’light’ udgave af DF. Med andre ord varierer graden af, hvor meget vægt partierne tillægger indvandrerspørgsmålet – og samtidig hvilke aspekter af det, de fokuserer på. På retspolitik og EU var DF også ’topscorer’, efterfulgt af SD. Særligt EU var omvendt et område FRP ikke har fokus på. Afsnittet viste sig at være yderst anvendeligt, når man skulle sammenligne vælgerne. Ikke for at drage konklusioner om vælgerne baseret på denne redegørelse, men i stedet for at kunne give mere fyldestgørende forklaringer på analysens resultater. Efter denne redegørelse blev den anvendte teori og forskning præsenteret. De to studier, som specialet primært støtter sig op ad, blev kort diskuteret, og der blev redegjort for, hvordan de ville blive anvendt i samspil med hinanden. Kombinationen af Werts (2010) generelle konklusioner omkring højrepopulistiske Side 95 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) vælgeres holdninger i Europa blev koblet med Bengtsson et al.’s (2013) analyse af vælgere i Norden. Ud fra denne kobling blev der udledt ni hypoteser. De områder, der blev udledt hypoteser omkring, var vælgernes uddannelse, deres selv-­‐placering på en højre/venstre skala, deres syn på de to dimensioner af indvandring, vi identificerede, EU-­‐skepsis, lov og orden, grad af tillid til politikere og parlament, samt økonomiske spørgsmål. Der blev yderligere inddraget anden relevant teori løbende for at understøtte gyldigheden at de udledte hypoteser. I kapitel 4 blev hypoteserne operationaliseret og den bagvedliggende metode diskuteret. Analysen af hypoteserne blev gennemført i tre logistiske regressionsmodeller, hvor partivalg fungerede som afhængig variabel. Hver model inkluderede en separat regression af hvert land for hvert år. Der blev derfor gennemført 42 separate analyser baseret på data fra European Social Survey (2002-­‐2012). I den første model inkluderede vi udelukkende demografiske variable. I den næste model blev højre/venstre skala introduceret, mens den tredje og sidste model samlede alle variable. Denne opbygning blev der argumenteret for ud fra kausalkædens logik. 6.2 Resultater Specialets formål har i høj grad været at nuancere billedet af den skandinaviske højrepopulist – og samtidig analysere hvordan dette billede har udviklet sig fra 2002 til 2012. I alle tre lande fik vi bekræftet, at der, som i resten af Europa, er en klar tendens til, at det er de lavtuddannede, der vælger at stemme på et af de tre partier. Det er de individer, man tidligere forbandt med den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der er i dag har fundet et nyt hjem og en ny politisk identitet i højrepopulismen. At der er opstået en ny politisk identitet, viser højre/venstre skalaens – og især bevægelsen til højre – effekt på vælgerne i Danmark og særligt Norge. I Danmark er dette en tendens, der bliver mere og mere konsolideret over tid. I Sverige synes det ikke at have manifesteret sig. Her har højrepopulismen repræsenteret ved SD ikke opnået en status som et højrefløjsbrand. Vælgerne er her generelt ikke drevet af at Side 96 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) være højreorienterede, men i stedet af en mistillid til det politiske etablissement og en protest mod de andre partier. De norske højrepopulister nærer også denne mistillid. Analysen viste dog, at dette ikke kan kategoriseres som protest, tværtimod, må det i højere grad anses som udtryk for en af grundstenene i populismen: En mistillid over for eliten, der udtrykker en ny form for klassekamp – den kulturelle. Denne kamp findes også fortsat i Danmark, men i modsætning til FRP har DF haft en betydelig større indflydelse qua deres funktion som VK-­‐regeringens støtteparti. Ifølge Mudde (2007) ændrer politisk indflydelse ofte populismens ansigt og modererer antagonismen i forhold til eliten – nu er det højrepopulistiske parti selv delvist en del af denne. Dette understøtter yderligere Carlsens (2010) pointe: DF har givet de misfornøjede et talerør; de har inddraget dem i demokratiet igen. Bengtsson et al. (2013) viser, at tillidsniveauet i Skandinavien generelt er højt, hvorfor dette alene ikke kan forklare den variation, vi finder, blandt de højrepopulistiske vælgere. Her må man skelne mellem de forskellige partiers parlamentariske resultater. Det, der er fællesnævner for vælgerne, er, at deres stemmeadfærd primært påvirkes af en negativ holdning til indvandringens kulturelle og økonomiske påvirkning af landet. Denne dimension er ikke bare en vigtigere drivkraft end den anden dimension, vi analyserede -­‐ den er tilmed stabil. Det er effekten af vælgernes holdning til antallet af indvandrere, man mener bør komme til landet, ikke: I den analyserede periode faldt sandsynligheden for at stemme højrepopulistisk, når vi testede denne dimension. Forklaringen på dette er to-­‐sidet: På den ene side, viser antropologiske studier, at der i Europa generelt er mest fokus på især den kulturelle påvirkning af mellemøstlig indvandring blandt højrepopulistiske vælgere (Bowen, 2010). Da dette spørgsmål er inkluderet i vores operationaliseringen af dimensionen bekræfter analysen dette. På den anden side har den generelle holdning i landene ændret sig. I Danmark har den borgerlige regerings politik på udlændingeområdet fået fodfæste i befolkningen og hos langt de fleste partier i Folketinget. Ligeledes så vi i både Norge og Sverige, at befolkningen i stor udstrækning har et ønske om at minimere antallet af indvandrere. Det er dermed ikke længere unikt for de højrepopulistiske vælgere at have dette synspunkt – og det er derfor ikke determinerende for partivalg i samme grad som tidligere. At vi Side 97 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) skelnede mellem disse to dimensioner, har derfor bidraget til en øget forståelse af stemmeadfærden. Inddragelsen af partiernes politik viste os flere ting: Selvom økonomi er sekundært for den højrepopulistiske vælgeradfærd, så har det forskellig effekt på tværs af landene. Særligt i Norge er vælgerne drevet af en mere liberal tilgang til økonomisk omfordeling, hvilket ikke er tilfældet i hverken Danmark eller Sverige. Det er altså forkert at antage som f.eks. Marsdal (2008) gør, at fordi vælgerne stammer fra arbejderklassen, så er deres syn på økonomi i modstrid med FRP’s politik. Dette faktum perspektiverede samtidig opfattelsen af højre/venstre skalaens betydning på tværs af landene og understregede, at denne i høj grad afhænger af kontekst. Yderligere viste vores fokus på partiernes politik, at EU-­‐skepsis kun har en afgørende effekt i Danmark på trods af, at SD også har en væsentlig fokus på det. Igen blev vi mindet om, at den politiske kontekst spiller en betydelig rolle, når man skal vurdere, hvorvidt højrepopulistiske vælgeres stemmeadfærd rent faktisk er påvirket af EU-­‐skepsis. I forhold til retspolitikken fandt vi ingen effekt på vælgerne, selvom partierne tillægger området en vis vægt. Dette forklares bedst med, at det ikke er unikt for højrepopulister, at besidde et forholdsvis autoritært syn på retspolitikken. Også her er politisk kontekst en betydelig faktor. 6.3 Validitet – styrker og svagheder På den ene side er analysens styrke, at hypoteserne bliver testet i flere år og samtidig i hvert enkelt land separat. Dette tillader os at konkludere med en langt større sikkerhed, end hvis vi havde testet ét udvalgt år. Dette styrker med andre ord validiteten. Vi kan se, at nogle effekter udelukkende findes i enkelte år, og havde vi blot analyseret dette, havde vi dermed godtaget hypoteser, der bør forkastes. Samtidig kan vi sammenligne på tværs af landene, hvilket har tilladt os at Side 98 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) nuancere billedet af højrepopulismen. Havde vi samlet landene i én model havde dette ikke været muligt. På den anden side er analysens svaghed, at denne strategi ikke tillader os at medtage kontekstuelle variable. Flere studier har vist, at landets økonomi, antallet af indvandrere etc. kan have en afgørende effekt på højrepopulistisk vælgeradfærd (Rydgren, 2010; Werts, 2010). Dette har vi ikke kunnet afdække, da forskningsdesignet og data simpelthen ikke tillader det. Yderligere har den anvendte data også nogle andre ulemper. Den besidder ikke samme dybde på alle områder, som den gængse valgdata gør. Her kunne validiteten styrkes. Omvendt har datagrundlaget tilladt os at lave 1:1-­‐sammenligninger og yderligere at skelne mellem forskellige dimensioner i forhold til indvandring. Dette har derfor styrket validiteten. I forhold til validiteten af analysen kan vi ikke komme uden om, at der kan være en yderligere svaghed i forbindelse med datas repræsentativitet. Selvom det er en rimelig antagelse, at respondenterne er repræsentative i forhold til holdninger – som er det centrale i dette speciale -­‐ så kan der være en skævvridning på de demografiske variable, hvilket kan give anledning til bias. 6.4 Specialets bidrag Specialet har bidraget på flere områder. For det første har det udfyldt et hul i den eksisterende litteratur om højrepopulisme i Skandinavien. Både fordi det analyserer de tre partiers vælgere komparativt og over tid, men også fordi SD’s vælgere fra valget i 2010 er inkluderet i denne analyse. Det er generelt sparsomt med studier af disse vælgeres holdninger – især hvad angår valget i 2010, hvor der ikke er fundet lignende studier. Derfor er specialet også et bidrag til studier som Bengtsson et al.’s (2013), der forsøger at skabe et bedre overblik over de forskelle, der eksisterer mellem vælgerne i Norden generelt. Side 99 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) For det andet bidrager studiet med ny relevant viden i forhold til højrepopulismen mere generelt. Studiet her viser, at det er den første dimension af indvandringsspørgsmålet, der i langt højere grad determinerer partivalg – og ikke den anden dimension, hvis effekt er aftagende. Dette går stik mod Werts (2010) resultater, og det viser, at man bør være forsigtig med at drage meget generelle konklusioner omkring højrepopulistisk vælgeradfærd på tværs af lande. Den politiske kontekst og resten af vælgerkorpsets holdninger skal medregnes i dette billede. Det samme gælder EU-­‐skepsis, hvor denne analyse nuancerer billedet af, hvor og hvornår man kan forvente at finde en sammenhæng sammenlignet med andre studier, der konkluderer, at der findes en generel sammenhæng (Lubbers & Scheepers, 2007; Werts, 2010). 6.5 Perspektivering: Hvordan resultaterne kan anvendes i anden forskning Der er identificeret to hovedområder, hvor resultaterne er relevante i forbindelse med yderligere forskning på området. 1. Indvandring kan i dag ikke længere ses som et en-­‐dimensionelt politisk spørgsmål, hvor alle dele har lige stor effekt på vælgeradfærd og partivalg. Anden forskning (jf. afsnit 3.5.1) har allerede påpeget, at man bør skelne mellem flere dimensioner, og dette er dermed i sig selv ikke unikt. Denne analyse viser dog, at der kan være markant variation i effekterne af dimensionerne – over tid og på tværs af lande. Dette kan danne grundlag for fremtidige studier, der forsøger at arbejde videre med en rangordning af disse dimensioner på tværs af forskellige kontekster. Med andre ord har denne analyse kun afdækket en mindre del af en interessant problemstilling. 2. Højrepopulismen i Skandinavien er unik, fordi den har haft så god grobund her, og desuden synes at adskille sig fra andre dele af Europa. Med afsæt i analysens resultater, vil det være interessant at forsøge at afdække området yderligere. Et område, der fortjener særlig interesse, er, hvordan partiernes vælgere opfatter Side 100 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) højre/venstre-­‐skalaen i dag. Vi har set, der er variation mellem landene, men der kan ikke gives et dækkende svar på, hvad denne variation består i. Fremtidige studier af vælgernes egen definition kan muligvis belyse, om de værdipolitiske spørgsmål er blevet en central del af dette skel anno 2014. Dette kan bibringe en dybere forståelse af, hvordan vælgerne navigerer i forhold til ideologi – og muligvis besvare spørgsmålet om, hvordan arbejderklassen blev højreorienteret. Side 101 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 7. Litteraturliste Andersen, J. G., Rathlev, J. , Hansen, C., Jørgensen, H. & Lehrmann, G. B. (2002): Valgundersøgelse 2001– teknisk rapport. Ålborg: Ålborg Universitet Arnstberg, K.O. & Sandelin, G. (2013): Invandring och Mörkläggning. Stockholm: Debattförlaget. Arnold, C., Sapir, E. V., & Zapryanova, G. (2012): Trust in the institutions of the European Union: A cross-­‐country examination. I: Beaudonnet, Laurie and Danilo Di Mauro (eds) ‘Beyond Euro-­‐skepticism: Understanding attitudes towards the EU’, European Integration online Papers (EIoP), Special Mini-­‐Issue 2, Vol 16, s. 1-­‐39 Bahl, M. (2009): 284.258 stemmer til Messerschmidt. Lokaliseret d. 14 november, 2013, http://politiken.dk/indland/politik/ECE728170/284258-­‐stemmer-­‐til-­‐
messerschmidt/ Bengtsson, Å., Hansen, K.M., Narud, H.M. & Oscarsson, H. (2013): The Nordic Voter -­‐ myths of exceptionalism. Colvhester: ECPRpress Blom, S. (2010): Holdninger til innvandrere og innvandring 2010. Oslo: Statistisk Sentralbyrå. Bowen, J. R. (2012): Blaming Islam. Cambridge: MIT Press. Carlsen, E. M. (2000): De overflødiges oprør. Haslev: Centrum Celep, O. (2005): The effect of extreme right wing parties on the politics of established democracies. Phd. Afhandling. New York: Graduate School of Binghamton University/State University New York Cohen, J., Cohen, P., West, S. G., Aiken, L. S. (2003): Applied multiple regression/correlation analysis for the behavioral sciences. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers Datsishin, O., Golovkin, J., & Cserti, G. (2013): ”Reinfeldt förkastar demokratins principer”. Lokaliseret d. 11 februar, 2014, http://hallandsposten.se/asikter/debatt/1.2266991-­‐-­‐reinfeldt-­‐forkastar-­‐
demokratins-­‐principer-­‐ Dinas, E. & Gemenis, K. (2009): Measuring Parties’ Ideological Positions With Manifesto Data. Working Paper. School of Politics, International Relations and Philosophy (SPIRE) Keele University Dorer, B. (2012) Round 6 Translation Guidelines. Mannheim: European Social Survey, GESIS Side 102 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ESS (2008): Sampling for the European Social Survey – Round 4: Principles and requirements. London: Centre for Comparative Social Surveys, City University London ESS (2010): Weighting European Social Survey Data, 2010. London: Centre for Comparative Social Surveys, City University London ESS (2012): ESS1 – 2002 documentation report, 2012. London: Centre for Comparative Social Surveys, City University London Fetzer, J. (2000): The Economic self-­‐interest or cultural marginality?. Journal of Ethnic and Migration Studies, Vol 26 (1), s. 5-­‐23 Fremskrittspartiets Prinsipprogram 2013 – 2017 (2013). Lokaliseret d. 1 marts, http://www.frp.no/index.php/nor/fylke/Select-­‐your-­‐county/Hedmark/Short-­‐
name/Program-­‐og-­‐Vedtekter/Prinsipprogram-­‐2013-­‐2017 Gijsberts, M., Hagendoorn, L. & Scheepers, P. (2004): Conclusion: I Gijsberts, M., Hagendoorn, L. & Scheepers, P. (red)). Nationalism and Exclusion of Migrants: Cross-­‐National Comparisons. Altershot: Ashgate, 225-­‐243 Häger, B. (2012): Problempartiet : -­‐ Medierna villrådighet kring SD valet 2010. Stockholm: Mediestudier Heeger, T. (2013): Tidsboblen på den svenske venstrefløj Lokaliseret d. 11 januar, 2014 Ivarsflaten, E. (2008): What unites right-­‐wing populists in Western Europe? Re-­‐
examining grievance mobilization models in seven successful cases. Comparative Political Studies 41(1): 3–23. Jensen, M. U. (2008). Et delt folk. Odense: Lysias Jyllandposten (2010): Broderfolk splittede om indvandrere. Lokaliseret d. 3 januar, 2014 http://jyllands-­‐posten.dk/indland/ECE4376450/broderfolk-­‐splittede-­‐om-­‐
indvandrere/ Kessler, A. E. & Freeman, G. P. (2005): Support for Extreme Right-­‐Wing Parties in Western Europe: Individual Attributes, Political Attitudes, and National Context. Comparative European Politics, 2005, 3, s. 261–288 Kitschelt, H. & McGann, A. J. (1995): The Radical Right in Western Europe. Ann Arbor: University of Michigan Press. Kriesi H, Grande E, Lachat R, et al. (2006): Globalization and the transformation of the national political space: Six European countries compared. European Journal of Political Research, Vol 45(6), s. 921–956. Side 103 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Levinsen, K. (2007): Social tillid og velfærdsstaten. I: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Lis Holm Petersen (Red). 13 værdier bag den danske velfærdsstat. Odense: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, Odense Lolle, H. (2005): Faktoranalyse og pålidelighedsanalyse. Notat. Lokaliseret d. 5 november, 2013., http://www.samf.aau.dk/~lolle/metodeundervisning/Efteraar%202005/Sociologi
_5_sem/Soc_oeve13.pdf Lubbers, M. (2001): Exclusionistic Electorates: Extreme Right-­‐Wing Voting in Western Europe. Ph.D. afhandling, Nijmegen, Netherlands: Nijmegen University. Lubbers, M. (2008): Regarding the Dutch ‘Nee’ to the European Constitution. A test of the identity, utilitarian, and political approaches to voting ‘no’. European Union Politics Vol 9(1), s. 59–86. Lubbers, M. & Scheepers, P. (2007): Euro-­‐scepticism and extreme voting patterns in Europe. Social cleavages and socio-­‐political attitudes determining voting for the far left, the far right, and non-­‐voting” I: Loosveldt G, Swyngedouw M and Cambre ́ B (eds) Measuring Meaningful Data in Social Research. Leuven: Acco, s. 71–92. Lykkeberg, R. (2008): Kampen om sandhederne. Gylling: Gyldendal Marmorstein, E. & Törnmalm, K. (2014). Taktiken som ska stoppa SD. Lokaliseret d. 20 marts, http://www.expressen.se/nyheter/taktiken-­‐som-­‐ska-­‐stoppa-­‐sd/ Marsdal, M. E. (2008): FRP-­‐koden. Oslo: Forlaget Manifest A/S Mudde, C. (2007): Populist Radical Right Parties in Europe. Cambridge: University Press. Nodeland, R. (2013): Svenskerne er blevet mere uneige om indvandrere. Lokaliseret d. 13 februar, 2014 http://videnskab.dk/kultur-­‐samfund/svenskerne-­‐
er-­‐blevet-­‐mere-­‐uenige-­‐om-­‐indvandrere Nordahl, M.(2009): FrP – ikke for professoren?. Lokaliseret d. 3 januar, 2014 Nyrup, P. (1993): Tale ved Socialdemokratiets Partikongress. DR Dokumentar: Indvandringens Historie (2006). Orrenius, N. (2010): Jag är inte rabiat. Jag äter pizza: en bok om Sverigedemokraterna. Månpocket, Stockholm Pauwels, T. (2010): Explaining the Success of Neo-­‐liberal Populist Parties: The Case of Lijst Dedecker in Belgium, Political Studie, 2010 Vol 58, s. 1009–1029 Side 104 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Petersson, C. (2010) Hur välger medierna att gestalta Sverigdemokratarna? Speciale. Karlstads Universitet. Rydgren, J. (2005): Is extreme right-­‐wing populism contagious? Explaining the emergence of a new party family. European Journal of Political Research 44, s. 413–
437 Rydgren, J. & Ruth, P. (2011): Voting for the Radical Right in Swedish Municipalities: Social Marginality and Ethnic Competition?. Scandinavian Political Studies, Vol. 34 (3), s. 202-­‐225 Rønneberg, K. (2008): Frp vil stenge grensen. Lokaliseret d. 11 marts, http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article2352627.ece#.UxnbzY5nJSU Silberstein, M. (2013): Var sjätte LO-­‐medlem vill rösta på SD. Lokaliseret d. 23 januar, http://www.svt.se/nyheter/sverige/var-­‐sjatte-­‐lo-­‐medlem-­‐vill-­‐rosta-­‐pa-­‐sd Skadehede, J. (1) (2014): http://www.altinget.dk/artikel/131809-­‐df-­‐skovler-­‐
vaelgere-­‐ind-­‐fra-­‐loekke-­‐og-­‐thorningLokaliseret d 2 febuar, 2014: Skadehede, J. (2) (2014): DF er nu landets største arbejderparti. Lokaliseret d. 6 febuar, 2014, http://www.altinget.dk/artikel/df-­‐er-­‐nu-­‐landets-­‐stoerste-­‐
arbejderparti Skocpol, T. & Williamson, V. (2012): The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism. Oxford: Oxford University Press Store norske leksikon (2014): Fremskrittspartiet, lokaliseret d. 21 januar, http://snl.no/Fremskrittspartiet Stubager, R. & Sønderskov, K. M. (2013): Forudsætninger for lineær regression og variansanalyse efter mindste kvadraters metode. Notat. Århus: Århus Universitet. Sverigedemokratarnas principprogram, 2011 (2011). Lokaliseret d. 12 november, https://sverigedemokraterna.se/var-­‐politik/principprogram/ Sønderskov, K. M. (2013): Logistisk regression med Stata. Lokaliseret d. 2 januar, 2014,http://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Dokumenter/subsites/Forskersid
er/KimSoenderskov/Documents/Logistisk_regression_med_Stata.pdf Thulstrup, J. (1999): Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed Dansk Folkeparti samler de bekymrede danskere. Lokaliseret d. 13 februar, 2014 http://archive.is/etzVh Uvell, M & Carlsen, E. M. (2010): Folkhemspopulismen: berättelsen om Sverigedemokraternas väljare. Stockholm: Timbro Van de Walle, S. og Bouckaert, G. (2003): Public service performance and trust in government: the problem of causality. International Journal of Public Side 105 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Administration. Vol 29 (8 & 9), s. 891-­‐913p.ost_815 1009..1029 Van der Brug, W., Fennema, M., & Tillie, J. N. (2000): Anti-­‐immigrant parties in Europe: Ideological or protest vote?”, European Journal of Political Research, 37, s. 77-­‐102. Van der Brug, W., Fennema, M., & Tillie, J. N. (2005): Why some anti-­‐immigrant parties fail and others succeed: A two-­‐step model of aggregate electoral support, Comparative Political Studies, 38, s. 537-­‐573 Van der Brug, W., & Fennema, M. (2007): What Causes People To Vote For A Radical-­‐Right Party? A Review Of Recent Work, International Journal of Public Opinion Research, Vol. 4 No. 3, s. 474-­‐486 Van der Brug, W. & Spanje, J. V. (2009): Immigration, Europe and the ‘new’ cultural dimension. European Journal of Political Research, Vol. 48, s. 309–334 Vliegenthart, R., Boomgaarden, H.G., & Van Spanje, J. (2012): Anti-­‐Immigrant Party Support and Media Visibility: A Cross-­‐Party, Over-­‐Time Perspective, Journal of Elections, Public Opinion & Parties, Vol 22 (3), s. 315-­‐358 Volkens, A. (2013): The Manifesto Data Collection. Manifesto Project (MRG/CMP/MARPOR). Version 2013b. Berlin: WZB Berlin Social Science Center. Werts, H. (2010): Euroscepticism and extreme right-­‐wing voting behaviour in Europe, 2002-­‐2008. Speciale. Nijmegen: Radboud University Nijmegen Werts, H., Lubbers, M., Scheeprs, P. (2013): Euro-­‐scepticism and radical right-­‐wing voting in Europe, 2002–2008: Social cleavages, socio-­‐political attitudes and contextual characteristics determining voting for the radical right. European Union Politics, Vol 14, s. 183-­‐205 Winship, C. & Radbill, L. (1994): Sampling Weights and Regression Analysis. Sociological Methods og Research, Vol. 23(2), s. 230-­‐257 Side 106 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) 8. Syntax/Do-­‐fil Bemærk at der er anvendt SPSS til de første omkodninger, mens STATA er anvendt til analyserne. Forudsætningerne er vedlagt sidst i dokumentet for at øge overskueligheden. ****SPSSS***** SPSS kodning (inkl. Faktoranalyse) ***Kodning af DK vælgere**** COMPUTE ValgDK=0. EXECUTE. ***DF og FrPdk = 2, andre =1**** If prtvtdk=1 ValgDK=1. If prtvtdk=2 ValgDK=1. If prtvtdk=3 ValgDK=1. If prtvtdk=4 ValgDK=1. If prtvtdk=5 ValgDK=1. If prtvtdk=6 ValgDK=2. If prtvtdk=7 ValgDK=1. If prtvtdk=8 ValgDK=1. If prtvtdk=9 ValgDK=2. If prtvtdk=10 ValgDK=1. If prtvtdk=11 ValgDK=1. ***DF og FrPdk = 2, andre =1**** If prtvtadk=1 ValgDK=1. If prtvtadk=2 ValgDK=1. If prtvtadk=3 ValgDK=1. If prtvtadk=4 ValgDK=1. If prtvtadk=5 ValgDK=1. If prtvtadk=6 ValgDK=2. If prtvtadk=7 ValgDK=1. Side 107 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) If prtvtadk=8 ValgDK=1. If prtvtadk=9 ValgDK=2. If prtvtadk=10 ValgDK=1. If prtvtadk=11 ValgDK=1. ***DF = 2, andre =1**** If prtvtbdk=1 ValgDK=1. If prtvtbdk=2 ValgDK=1. If prtvtbdk=3 ValgDK=1. If prtvtbdk=4 ValgDK=1. If prtvtbdk=5 ValgDK=2. If prtvtbdk=6 ValgDK=1. If prtvtbdk=7 ValgDK=1. If prtvtbdk=8 ValgDK=1. If prtvtbdk=9 ValgDK=1. If prtvtbdk=10 ValgDK=1. ***Andre sysmis*** RECODE ValgDK (1=1) (2=2) (ELSE=SYSMIS). ***og nu på den rigtige måde**** RECODE ValgDK (1=0) (2=1) (ELSE=SYSMIS). **** tjekker data stemmer, i alt 563 DF/frPdk*** freq valgDK. **** Rekoder Norske vælgere*** COMPUTE ValgNOR=0. EXECUTE. If prtvtno=1 ValgNOR=1. If prtvtno=2 ValgNOR=1. If prtvtno=3 ValgNOR=1. Side 108 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) If prtvtno=4 ValgNOR=1. If prtvtno=5 ValgNOR=1. If prtvtno=6 ValgNOR=1. If prtvtno=7 ValgNOR=1. If prtvtno=8 ValgNOR=2. If prtvtno=9 ValgNOR=1. If prtvtno=10 ValgNOR=1. If prtvtano=1 ValgNOR=1. If prtvtano=2 ValgNOR=1. If prtvtano=3 ValgNOR=1. If prtvtano=4 ValgNOR=1. If prtvtano=5 ValgNOR=1. If prtvtano=6 ValgNOR=1. If prtvtano=7 ValgNOR=1. If prtvtano=8 ValgNOR=2. If prtvtano=9 ValgNOR=1. If prtvtano=10 ValgNOR=1. ***Andre sysmis*** RECODE ValgNOR (1=1) (2=2) (ELSE=SYSMIS). ***og nu på den rigtige måde**** RECODE ValgNOR (1=0) (2=1) (ELSE=SYSMIS). **** tjekker data stemmer, i alt 1034 FrP*** freq valgNOR. ***Kodning af Svenske vælgere 2006*** Compute ValgSE=0. If prtvtase=1 ValgSE=1. If prtvtase=2 ValgSE=1. If prtvtase=3 ValgSE=1. If prtvtase=4 ValgSE=1. Side 109 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) If prtvtase=5 ValgSE=1. If prtvtase=6 ValgSE=1. If prtvtase=7 ValgSE=1. If prtvtase=8 ValgSE=1. If prtvtase=9 ValgSE=1. If prtvtase=10 ValgSE=2. If prtvtase=11 ValgSE=1. ***Andre sysmis*** RECODE ValgSE (1=1) (2=2) (ELSE=SYSMIS). ***og nu på den rigtige måde**** RECODE ValgSE (1=0) (2=1) (ELSE=SYSMIS). *tjekker data, 42=sder*** FREQUENCIES ValgSE. ****år**** Compute aar=0. If Essround=1 aar=1. If Essround=2 aar=2. If Essround=3 aar=3. If Essround=4 aar=4. If Essround=5 aar=5. freq aar **** FREQUENCIES trstlgl trstplc trstplt trstprt Side 110 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ****faktor, tillid til politik 2 variable*** FACTOR /VARIABLES trstprl trstplt /MISSING LISTWISE /ANALYSIS trstprl trstplt /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=trstprl trstplt /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. ****faktor, tillid til politik 3 variable*** FACTOR /VARIABLES trstprl trstplt stfgov /MISSING LISTWISE /ANALYSIS trstprl trstplt stfgov /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=trstprl trstplt stfgov /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA Side 111 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. ****vender variablene**** RECODE trstprl (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. RECODE trstplt (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. RECODE stfgov (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. ****konstruerer tillid_variabel**** Compute tillidpolitik = mean.1(trstprl,trstplt). freq tillidpolitik ****konstruerer tillid_variabel med 3 variable**** Compute tillidpolitik2 = mean.2(trstprl,trstplt, stfgov). freq tillidpolitik2 **tillid hvor kun 1 variabel skal være der**** Compute tillidpolitik22 = mean.1(trstprl,trstplt, stfgov ). freq tillidpolitik22 *****faktor -­‐ tillad færre/flere indvandrer spørgsmål **** FACTOR /VARIABLES imsmetn imdfetn Side 112 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) impcntr /MISSING LISTWISE /ANALYSIS imsmetn imdfetn impcntr /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=imsmetn imdfetn impcntr /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. ****laver indeks over ovenstående**** Compute indvandrere_antal = mean.2(imsmetn,imdfetn,impcntr). freq indvandrere_antal **indvandrere_antal hvor kun 1 variabel skal være der**** Compute indvandrere_antal2 = mean.1(imsmetn,imdfetn,impcntr). freq indvandrere_antal2 ****faktor -­‐ trussel fra indvandrere ***** FACTOR /VARIABLES imbgeco imueclt imwbcnt Side 113 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) /MISSING LISTWISE /ANALYSIS imbgeco imueclt imwbcnt /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=imbgeco imueclt imwbcnt /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. ****vender variablene**** RECODE imbgeco (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. RECODE imueclt (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. RECODE imwbcnt (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. freq imbgeco imueclt imwbcnt ****laver indeks over ovenstående**** Side 114 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) Compute indvandrere_trussel = mean.2(imbgeco,imueclt,imwbcnt). freq indvandrere_trussel ***** EU variabel -­‐ kun 1 den anden er ikke brugt i alle runder (FJERNE DETTE NÅR METODEAFNSIT SKREVET)**** RECODE trstep (0=10) (1=9) (2=8) (3=7) (4=6) (5=5) (6=4) (7=3) (8=2) (9=1) (10=0) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. ****Lov og orden**** FACTOR /VARIABLES ipstrgv ipbhprp ipfrule /MISSING LISTWISE /ANALYSIS ipstrgv ipbhprp ipfrule /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=ipstrgv ipbhprp ipfrule /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. ***vender variablene**** RECODE ipstrgv (1=6) (2=5) (3=4) (4=3) (5=2) (6=1) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. Side 115 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) RECODE ipbhprp (1=6) (2=5) (3=4) (4=3) (5=2) (6=1) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. RECODE ipfrule (1=6) (2=5) (3=4) (4=3) (5=2) (6=1) (ELSE=SYSMIS). EXECUTE. *****danner indeks over ovenstående**** Compute lovorden = mean.2(ipstrgv,ipbhprp,ipfrule). freq lovogorden ***højre venstre skala omkodning**** RECODE lrscale (0 thru 10 = copy) (ELSE=SYSMIS). ****traditioner omkodning, vender variable, fjerner missing**** Recode imptrad (1=6) (2=5) (3=4) (4=3) (5=2) (6=1) (ELSE=SYSMIS). freq imptrad ****økonomiske variable**** *1 syn på omfordeling* recode gincdif (1 thru 5 = copy) (else = sysmis). *2 syn på landets økonomi* recode stfeco (0 thru 10 = copy) (else = sysmis). ****omkoder demografiske variable*** ***alder**** RECODE agea (18 thru 102=Copy) (ELSE=SYSMIS) INTO alder. Side 116 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) VARIABLE LABELS alder 'alder'. freq alder ***køn dummy*** RECODE gndr (2=0) (1=1) (ELSE=SYSMIS) INTO kon_dummy. ****religion rekodning**** RECODE rlgdgr (0 thru 10 = copy) (ELSE=SYSMIS). ****uddannelse rekodning**** RECODE edulvla (1 thru 5 = copy) (ELSE=SYSMIS). ****bopæl***** RECODE domicil (1 thru 5 = copy) (ELSE=SYSMIS). ****husstandsindkomst runde 1-­‐3*** RECODE hinctnt (1 thru 12=Copy) (ELSE=SYSMIS) INTO indkomst. VARIABLE LABELS indkomst 'husstandsindkomst runde1-­‐3'. ****husstandsindkomst runde 4-­‐5*** RECODE hinctnta (1 thru 10=Copy) (ELSE=SYSMIS) INTO indkomst2. VARIABLE LABELS indkomst2 'husstandsindkomst runde 4-­‐5'. ****politik svært at forstå**** recode polintr (1 thru 4 = copy) (else=sysmis). recode polcmpl2 (1 thru 5 = copy) (else=sysmis). freq polcmpl2 Side 117 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) FACTOR /VARIABLES imptrad rlgdgr /MISSING LISTWISE /ANALYSIS iimptrad rlgdgr /PRINT INITIAL KMO EXTRACTION ROTATION /PLOT EIGEN /CRITERIA MINEIGEN(1) ITERATE(25) /EXTRACTION PC /CRITERIA ITERATE(25) DELTA(0) /ROTATION OBLIMIN /METHOD=CORRELATION. RELIABILITY /VARIABLES=imptrad rlgdgr /SCALE('ALL VARIABLES') ALL /MODEL=ALPHA /STATISTICS=DESCRIPTIVE SCALE /SUMMARY=TOTAL CORR. freq ipstrgv ipbhprp ipfrule ****STATA***** ****omkodninger**** gen lntillidpolitik= ln(tillidpolitik+1) tab lnindvandrere_antal gen lnindvandrere_antal= ln(indvandrere_antal) gen lngincdif=ln(gincdif) gen lnstfeco=ln(stfeco+1) gen lnlrscale=ln(lrscale+1) tab lntillidpolitik gen lntillidpolitik_indeks=lntillidpolitik/2.397895 tab lntillidpolitik_indeks tab lnindvandrere_antal gen lnindvandrere_antal_indeks=lnindvandrere_antal/1.386294 tab lnindvandrere_antal_indeks gen indvandrere_trusselindeks=indvandrere_trussel/10 gen indvandrere_trussel_indeks=indvandrere_trussel/10 gen lnstfeco_indeks=lnstfeco/2.397895 tab trstep gen trstep_indeks=trstep/10 tab trstep_indeks tab lovorden gen lovorden_indeks=(lovorden-­‐1)/5 tab lovorden_indeks tab lngincdif tab lngincdif tab gincdif Side 118 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) gen gincdif_indeks=(gincdif-­‐1)/5 tab gincdif_indeks drop gincdif_indeks gen gincdif_indeks=(gincdif-­‐1)/4 tab gincdif_indeks drop gincdif_indeks gen lngincdif_indeks=lngincdif/1.6094379 tab lngincdif_indeks gen alder_10=alder/10 tab alder_10 tab lnlrscale gen lnlrscale_indeks=lnlrscale/ 2.397895 tab lnlrscale_indeks ****2 gradsled**** gen alder_10sq=alder_10*alder_10 gen lnlrscale_indekssq=lnlrscale_indeks*lnlrscale_indeks gen lovorden_indekssq=lovorden_indeks*lovorden_indeks gen lngincdif_indekssq=lngincdif_indeks*lngincdif_indeks gen trstep_indekssq=trstep_indeks*trstep_indeks gen lnstfeco_indekssq=lnstfeco_indeks*lnstfeco_indeks gen indvandrere_trussel_indekssq=indvandrere_trussel_indeks*indvandrere_trussel_indeks gen lnindvandrere_antal_indekssq=lnindvandrere_antal_indeks*lnindvandrere_antal_indeks gen lntillidpolitik_indekssq=lntillidpolitik_indeks*lntillidpolitik_indeks *****Regression 2002**** ****Danmark 2002**** ***KUn demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) Side 119 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) *** Norge 2002 *** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==1, robust margins, dydx(*) *****Regression 2004**** ****Danmark 2004**** ***Kun demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==2, robust Side 120 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) *** Norge 2004 *** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==2, robust margins, dydx(*) *****Regression 2006**** ****Danmark 2006**** ***Kun demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) Side 121 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) *** Norge 2006 *** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==3, robust margins, dydx(*) *****Regression 2008**** ****Danmark 2008**** ***Kun demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if Aar==4, robust Side 122 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) *** Norge 2008 *** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==4, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==4, robust Side 123 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins, dydx(*) *****Regression 2010**** ****Danmark 2010**** ***Kun demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) *** Norge 2010 *** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==5, robust Side 124 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) *** Sverige 2010 *** ***Kun demografi*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) *****Regression 2012**** ****Danmark 2012**** ***Kun demografi*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) Side 125 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ***Med 2 gradsled*** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) *** Norge 2012*** ***Kun demografi*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq, robust margins, dydx(*) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) *** Sverige 2012 *** ***Kun demografi*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq, robust margins, dydx(*) Side 126 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ***Demografi og højre-­‐venstre*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) ***med 2 gradsled*** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks lnlrscale_indekssq lovorden_indekssq lngincdif_indekssq trstep_indekssq lnstfeco_indekssq indvandrere_trussel_indekssq lnindvandrere_antal_indekssq lntillidpolitik_indekssq alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) ***Uden 2 gradsled**** logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq, robust margins, dydx(*) ******************************** ********FORUDSÆTNINGER********** ****forudsætninger**** **** Tester multikollinaritet **** *****Test 2002**** ****Danmark 2002**** reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==1 vif *** Norge 2002 *** reg ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==1 vif *****Test 2004**** ****Danmark 2004**** reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==2 Side 127 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) vif *** Norge 2004 *** reg ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==2 vif *****Test 2006**** ****Danmark 2006**** reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==3 vif *** Norge 2006 *** reg ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==3 vif *****Test 2008**** ****Danmark 2008**** reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==4 vif *** Norge 2008 *** reg ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==4 vif *****Test 2010**** ****Danmark 2010**** reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==5 vif *** Norge 2010 *** Side 128 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) reg ValgNO alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==5 vif *** Sverige 2010 *** reg ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==5 vif ****tester linearitet**** ****linearitetstests**** ***Tester linearitet/korrekt funktionel form for de uafhængige variable*** ****Vælger år**** Keep if Aar==5 ****STARTER MED HOLDNINGSVARIABLEN VEDR ANTAL AF INDVANDRERE**** ***Indvandrere_antal, DK**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil indvandrere_antal intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize indvandrere_antal if e(sample)==1 generate tempindvandantal = autocode(indvandrere_antal, 10, r(min), r(max)) egen ordindvandantal = group(tempindvandantal) logit ValgDK i.ordindvandantal alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordindvandantal, predict(xb) marginsplot ****Brud på forudsætning fundet, DK**** ****LN transformerer variablen*** gen lnindvandrere_antal= ln(indvandrere_antal) ****Kører test igen for at se om det har forbedret lineariteten**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnindvandrere_antal intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnindvandrere_antal if e(sample)==1 generate tempindvandantal2 = autocode(lnindvandrere_antal, 10, r(min), r(max)) egen ordindvandantal2 = group(tempindvandantal2) Side 129 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) logit ValgDK i.ordindvandantal2 alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordindvandantal2, predict(xb) marginsplot *****Lineariteten er forbedret, selvom den ikke er perfekt (se graf HUSK REF)**** ****TESTER INDVANDRING_TRUSSEL VARIABLEN**** ****Indvandring en trussel, DK**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil indvandrere_trussel intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize indvandrere_trussel if e(sample)==1 generate tempindvandrere_trussel = autocode(indvandrere_trussel, 10, r(min), r(max)) egen ordindvandrere_trussel = group(tempindvandrere_trussel) logit ValgDK i.ordindvandrere_trussel alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordindvandrere_trussel, predict(xb) marginsplot ****Ingen seriøse brud på antagelse, falder en smule til sidst men grundet en relativt stor standard afvigelse ved dette punkt er der ikke grundlag til bekymring*** ****Indvandring en trussel, NO**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil indvandrere_trussel intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize indvandrere_trussel if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordindvandrere_trussel alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordindvandrere_trussel, predict(xb) marginsplot ****Indvandring en trussel, SE**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil indvandrere_trussel intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize indvandrere_trussel if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordindvandrere_trussel alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd Side 130 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins ordindvandrere_trussel, predict(xb) marginsplot ****Finder mindre brud på linearitet I norge (og til dels sverige), men en ln transformation synes ikke at hjælpe, hvorfor variablen beholdes uændret**** ****TESTER TILLIDPOLITIK VARIABLEN**** ****tillid til politikere, DK**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil tillidpolitik intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize tillidpolitik if e(sample)==1 generate temptillidpolitik = autocode(tillidpolitik, 10, r(min), r(max)) egen ordtillidpolitik = group(temptillidpolitik) logit ValgDK i.ordtillidpolitik alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordtillidpolitik, predict(xb) marginsplot ***LN TRANSFORMERET, ser ikke så pæn ud**** gen lntillidpolitik= ln(tillidpolitik+1) logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lntillidpolitik if e(sample)==1 generate templntillidpolitik = autocode(lntillidpolitik, 10, r(min), r(max)) egen ordlntillidpolitik = group(templntillidpolitik) logit ValgDK i.ordlntillidpolitik alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlntillidpolitik, predict(xb) marginsplot ****Tillid Norge*** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil tillidpolitik intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize tillidpolitik if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordtillidpolitik alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd Side 131 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) margins ordtillidpolitik, predict(xb) marginsplot ***ser pæn ud for Norge**** ***Tillid Sverige**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil tillidpolitik intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize tillidpolitik if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordtillidpolitik alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordtillidpolitik, predict(xb) marginsplot ****transformeret SE**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lntillidpolitik if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordlntillidpolitik alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlntillidpolitik, predict(xb) marginsplot ****LOV OG ORDEN**** ***lovorden DK*** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lovorden if e(sample)==1 generate templovorden = autocode(lovorden, 10, r(min), r(max)) egen ordlovorden = group(templovorden) logit ValgDK i.ordlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlovorden, predict(xb) marginsplot ****Lovorden Sverige**** Side 132 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lovorden if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlovorden, predict(xb) marginsplot ***lovorden Norge**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lovorden if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlovorden, predict(xb) marginsplot **transformerer variablen ** gen lnlovorden=ln(lovorden) ***lovorden DK*** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnlovorden if e(sample)==1 generate templnlovorden = autocode(lovorden, 10, r(min), r(max)) egen ordlnlovorden = group(templnlovorden) logit ValgDK i.ordlnlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlnlovorden, predict(xb) marginsplot ****Lovorden Sverige**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnlovorden if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordlnlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst Side 133 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) intkonudd aldersq intalderudd margins ordlnlovorden, predict(xb) marginsplot ***lovorden Norge**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlovorden intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnlovorden if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordlnlovorden alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlnlovorden, predict(xb) marginsplot ****religion dk**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil rlgdgr intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize rlgdgr if e(sample)==1 generate temprlgdgr = autocode(rlgdgr, 10, r(min), r(max)) egen ordrlgdgr = group(tempindvandantal) logit ValgDK i.ordrlgdgr alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordrlgdgr, predict(xb) marginsplot ****religion no**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil rlgdgr intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize rlgdgr if e(sample)==1 generate temprlgdgr = autocode(rlgdgr, 10, r(min), r(max)) egen ordrlgdgr = group(tempindvandantal) logit ValgNO i.ordrlgdgr alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordrlgdgr, predict(xb) marginsplot ****religion se**** Side 134 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil rlgdgr intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize rlgdgr if e(sample)==1 generate temprlgdgr = autocode(rlgdgr, 10, r(min), r(max)) egen ordrlgdgr = group(tempindvandantal) logit ValgSE i.ordrlgdgr alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordrlgdgr, predict(xb) marginsplot ***ok pæne for Danmark og Norge, Sverige er ikke pæn HVAD GØR MAN SÅ?**** ****TJEKKER EU VARIABEL***** trstep ****EU dk**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil trstep intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize trstep if e(sample)==1 generate temptrstep = autocode(trstep, 10, r(min), r(max)) egen ordtrstep = group(temptrstep) logit ValgDK i.ordtrstep alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordtrstep, predict(xb) marginsplot ****EU no**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil trstep intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize trstep if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordtrstep alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordtrstep, predict(xb) marginsplot ****EU se**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil trstep intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust Side 135 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) summarize trstep if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordtrstep alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordtrstep, predict(xb) marginsplot ****DER ER SMÅ AFVIGELSER, LN TRANSFORMATION BØR OVERVEJES FOR EU**** ****TJEKKER ØKONOMI VARIABEL***** ****Økonomi dk**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil gincdif intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize gincdif if e(sample)==1 generate tempgincdif = autocode(gincdif, 10, r(min), r(max)) egen ordgincdif = group(tempgincdif) logit ValgDK i.ordgincdif alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordgincdif, predict(xb) marginsplot ****Økonomi NO**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil gincdif intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize gincdif if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordgincdif alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordgincdif, predict(xb) marginsplot ****Økonomi SE**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil gincdif intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize gincdif if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordgincdif alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordgincdif, predict(xb) marginsplot Side 136 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) ****ØKONOMI SER KUN OK UD I NORGE, SKAL LN TRANSFORMERES**** ****LN transformerer gincdif**** gen lngincdif=ln(gincdif) ****Økonomi2_state of... dk**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil stfeco intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize stfeco if e(sample)==1 generate tempstfeco = autocode(stfeco, 10, r(min), r(max)) egen ordstfeco = group(tempstfeco) logit ValgDK i.ordstfeco alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordstfeco, predict(xb) marginsplot ****Økonomi2_state of... NO**** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil stfeco intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize stfeco if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordstfeco alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordstfeco, predict(xb) marginsplot ****Økonomi2_state of... SE**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil stfeco intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize stfeco if e(sample)==1 logit ValgSE i.ordstfeco alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordstfeco, predict(xb) marginsplot ****LN transformerer variabel***** gen lnstfeco=ln(stfeco+1) Side 137 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) *****Kører analyse igen**** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnstfeco intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnstfeco if e(sample)==1 generate templnstfeco = autocode(lnstfeco, 10, r(min), r(max)) egen ordlnstfeco = group(templnstfeco) logit ValgDK i.ordlnstfeco alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordstfeco, predict(xb) marginsplot ****Forbedring for DK, beholder ln transformeret**** ****HØJREVENSTRE SKALA DK **** logit ValgDK alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lrscale intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lrscale if e(sample)==1 generate templrscale = autocode(lrscale, 10, r(min), r(max)) egen ordlrscale = group(templrscale) logit ValgDK i.ordlrscale alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlrscale, predict(xb) marginsplot ****HØJREVENSTRE SKALA NO **** logit ValgNO alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lrscale intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lrscale if e(sample)==1 logit ValgNO i.ordlrscale alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlrscale, predict(xb) marginsplot ****HØJREVENSTRE SKALA SE **** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lrscale intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lrscale if e(sample)==1 Side 138 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) logit ValgSE i.ordlrscale alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlrscale, predict(xb) marginsplot ***SER RIGTIG PÆN UD FOR DK, MEN NORGE OG ISÆR SVERIGE ER MEGET SKÆVE**** ***Prøver LN transformation**** gen lnlrscale=ln(lrscale+1) ****tester for sverige**** logit ValgSE alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lnlrscale intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd, robust summarize lnlrscale if e(sample)==1 generate templnlrscale = autocode(lnlrscale, 10, r(min), r(max)) egen ordlnlrscale = group(templnlrscale) logit ValgSE i.ordlnlrscale alder kon_dummy indkomst2 edulvla domicil intkonindkomst intkonudd aldersq intalderudd margins ordlnlrscale, predict(xb) marginsplot ***nogen forbedring**** ***eks på tjek af stand Pearson residual, viser kun for et land i et år*** logit ValgNO alder i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik lnindvandrere_antal indvandrere_trussel rlgdgr trstep lovorden lngincdif lnstfeco lnlrscale intalderindkomst2 intkonindkomst2 intuddindkomst2 intalderudd intkonudd aldersq if Aar==4, robust predict tempspr5, rs scatter tempspr5 id browse ValgNO cseqno lntillidpolitik lnindvandrere_antal indvandrere_trussel lovorden rlgdgr trstep lngincdif lnstfeco lnlrscale if abs(tempspr5)>3 & tempspr5 <. ****tester outliers**** dfbeta _dfbeta_1 _dfbeta_2 _dfbeta_3 _dfbeta_4 _dfbeta_5 _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 tab _dfbeta_1 logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust predict tempdbeta, dbeta catter temp dbeta Side 139 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) id scatter tempdbeta id browse ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,03 browse ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,3 scatter tempdbeta id browse ValgDK alder_10 indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,03 browse alder_10 indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,03 browse ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,03 browse ValgDK lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if tempdbeta>0,03 logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust predict tempdbeta, dbeta predict tempdbeta2, dbeta scatter tempdbeta2 id list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (abs(_dfbeta_6) > 1 | abs(_dfbeta_7) > 1 | abs(_dfbeta_8) > 1 | abs(_dfbeta_9) > 1 | abs(_dfbeta_10) > 1 | abs(_dfbeta_11) > 1 | abs(_dfbeta_12) > 1 | abs(_dfbeta_13) > 1), divider logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust margins, dydx(*) logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==4, robust scatter tempdbeta id tab tempdbeta logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5 if tempdbeta <= 0.03, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5| if tempdbeta>0,03, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5| if tempdbeta>0.03, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5 & if tempdbeta>0.03, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if tempdbeta>0.03, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & tempdbeta>0.03), robust Side 140 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & if tempdbeta<0.03), robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & tempdbeta<0.03), robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & tempdbeta<=0.03), robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust -­‐findit checkrob-­‐ findtit checkrob findit checkrob logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust checkrob logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust checkrob logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, checkrob checkrob trstep_indeks lovorden_indeks logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust checkrob fintit rcheck findit rcheck logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust rcheck dfbeta logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust dfbeta list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (abs(_dfbeta_6) > 1 | abs(_dfbeta_7) > 1 | abs(_dfbeta_8) > 1 | abs(_dfbeta_9) > 1 | abs(_dfbeta_10) > 1 | abs(_dfbeta_11) > 1 | abs(_dfbeta_12) > 1 | abs(_dfbeta_13) > 1), divider list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & abs(_dfbeta_6) > 1 | abs(_dfbeta_7) > 1 | abs(_dfbeta_8) > 1 | abs(_dfbeta_9) > 1 | abs(_dfbeta_10) > 1 | abs(_dfbeta_11) > 1 | abs(_dfbeta_12) > 1 | abs(_dfbeta_13) > 1), divider logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust findit ldfbeta logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust ldfbeta scatter DFlntill id sum DFlntill list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if Side 141 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) (abs(_dfbeta_6) > 1 <. ), divider list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & abs(_dfbeta_6) > 0.02 | abs(_dfbeta_7) > 0.02 | abs(_dfbeta_8) > 0.02 | abs(_dfbeta_9) > 0.02 | abs(_dfbeta_10) > 0.02 | abs(_dfbeta_11) > 0.02 | abs(_dfbeta_12) > 0.02 | abs(_dfbeta_13) > 0.02), divider logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & DFlntill<0.06), robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5 & DFlntill<=0.06), robust logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5), robust list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & ValgDK<2 & abs(_dfbeta_6) > 1 | abs(_dfbeta_7) > 1 | abs(_dfbeta_8) > 1 | abs(_dfbeta_9) > 1 | abs(_dfbeta_10) > 1 | abs(_dfbeta_11) > 1 | abs(_dfbeta_12) > 1 | abs(_dfbeta_13) > 1), divider list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 attab ValgDK tab ValgDK list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & ValgDK=1 & abs(_dfbeta_6) > 0.02 | abs(_dfbeta_7) > 0.02 | abs(_dfbeta_8) > 0.02 | abs(_dfbeta_9) > 0.0l list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & ValgDK=1 & abs(_dfbeta_6) > 0.02 | abs(_dfbeta_7) > 0.02 | abs(_dfbeta_8) > 0.02 | abs(_dfbeta_9) > 0.02) list ValgDK _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 if (Aar==5 & ValgDK==1 & abs(_dfbeta_6) > 0.02 | abs(_dfbeta_7) > 0.02 | abs(_dfbeta_8) > 0.02 | abs(_dfbeta_9) > 0.02) logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if (Aar==5), robust list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (Aar==5 | ValgDK<2 | abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)|abs(DFedulvl) > 2/sqrt(1009)|abs(DFdomici) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlntill) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnindv) > 2/sqrt(1009)|abs(DFindvan) > 2/sqrt(1009)|abs(DFtrstep) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlovord) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnstfe) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnginc) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnlrsc) > 2/sqrt(1009)|abs(DF3) > 2/sqrt(1009)|abs(DFalder_) > 2/sqrt(1009)|abs(DF1) > 2/sqrt(1009)|abs(D2) > 2/sqrt(1009)), divider list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (Aar==5 | ValgDK<2 | abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)|abs(DFedulvl) > 2/sqrt(1009)|abs(DFdomici) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlntill) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnindv) > 2/sqrt(1009)|abs(DFindvan) > 2/sqrt(1009)|abs(DFtrstep) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlovord) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnstfe) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnginc) > 2/sqrt(1009)|abs(DFlnlrsc) > 2/sqrt(1009)|abs(DF3) > 2/sqrt(1009)|abs(DFalder_) > 2/sqrt(1009)|abs(DF1) > 2/sqrt(1009)|abs(DF2) > 2/sqrt(1009)), divider logit ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil alder_10sq if (Aar==5), robust ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (Aar==5 | ValgDK<2 | abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)) list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (Aar==5 | ValgDK<2 | abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)) lllist ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)) list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (abs(DFindkom) > 2/sqrt(1009)) list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc Side 142 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien -­‐ Jacob Graulund, Institut for Statskundskab (KU) DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (abs(DFindkom) > 2000)) list ValgDK DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 DFalder_ DF1 DF2 if (abs(DFindkom) > 2000) b tab DFindkomst tab DFindkomst tab DFindkom tlist idno DFalder_ DF1 DF2 DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 in 1/20 list idno DFalder_ DF1 DF2 DFindkom DFedulvl DFdomici DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep DFlovord DFlnginc DFlnstfe DFlnlrsc DF3 in 1/20 list idno _dfbeta_1 _dfbeta_2 _dfbeta_3 _dfbeta_4 _dfbeta_5 _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 1/20 list idno _dfbeta_1 _dfbeta_2 _dfbeta_3 _dfbeta_4 _dfbeta_5 _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 _dfbeta_9 _dfbeta_10 _dfbeta_11 _dfbeta_12 _dfbeta_13 in 1/20 sum DFindvan sum DF1 sum DFlntill sum DFlnindv sum DFtrstep sum DFlovord DFlovord sum DFlnginc list idno DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep if abs(DFlntill)>0.06 list idno _dfbeta_6 _dfbeta_7 _dfbeta_8 if abs(_dfbeta_6)>0.06 list idno DFlntill DFlnindv DFindvan DFtrstep if abs(DFlntill)>1000 tab ValgDK if Aar==5 Tab Aar tab Aar tab indkomst tab ValgSE logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==5, robust logit ValgSE alder_10 i.kon_dummy indkomst2 edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks if Aar==5, robust reg ValgDK alder_10 i.kon_dummy indkomst edulvla domicil lntillidpolitik_indeks lnindvandrere_antal_indeks indvandrere_trussel_indeks trstep_indeks lovorden_indeks lngincdif_indeks lnstfeco_indeks lnlrscale_indeks alder_10sq if Aar==1 vif Side 143