1. No category

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14
Basis
Klassens lærere
Kontaktpædagoger
Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger.
Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt en til
Klassens tid.
Dansk- og klasselærer: SRM – Stine Randorff Madsen
Matematik og Natur/teknik: MM – Michael Møller
Kristendom: IP – Ida Emilie Pedersen
Billedkunst: SC – Susanne Christensen
MIM:YMJ - Martin Jakobsen, SC – Susanne Christensen og UJ – Uffe Agerbo Jensen
YMJ – Martin Jakobsen
YKJ -Kristine Kromann
Formål for faget dansk
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog,
litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal
fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til
samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryksog læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.
Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder indenfor faget dansk




Det talte sprog, som vedrører den mundtlige dimension af elevernes sprogkompetencer herunder
udviklingen af ordforråd og begrebsforståelse. At kunne deltage i samtaler og heri veksle mellem at
lytte og at ytre sig om fx fantasi, følelser og erfaringer.
Det skrevne sprog – læse, som vedrører den skriftlige dimension i sproget specifikt i forhold til
elevernes læsekompetence.
Det skrevne sprog – skrive, som vedrører den skriftlige dimension i sproget specifikt i forhold til
elevernes egne skrive- og stavekompetencer.
Sprog, litteratur og kommunikation, som vedrører litteratur og andet genrearbejde i
danskundervisningen samt den kommunikative dimension i sproget, vi omgiver os med.
1
Trinmål for faget efter 2. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne indenfor CKF`ens fire områder har tilegnet sig kundskaber
og færdigheder, der sætter dem i stand til at




























Det talte sprog
bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig
udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
fremlægge, referere, fortælle og dramatisere
give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner
læse enkle tekster op med god artikulation
lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder
forstå enkle norske og svenske ord og udtryk.
Det skrevne sprog - læse
anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i
alderssvarende tekster
læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier
søge forklaring på ukendte ord
opnå passende læsehastighed og præcision
genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad
begynde at læse sig til viden i faglige tekster
læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
udvikle begyndende læserutiner
finde og vælge bøger til egen læsning
læse lette norske og svenske ord og sætninger.
Det skrevne sprog - skrive
skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere ideer til egen
skrivning
disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning
skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål
stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst
skrive de små og store bogstaver i håndskrift
skrive på computer
orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen
bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker.
2
















Sprog, litteratur og kommunikation
bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk
kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog
vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
kende betydningen af de vigtigste ord og begreber
udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold
samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende
kendskab til faglige begreber
kende enkle sproglige virkemidler
kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg
forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
finde information i trykte og elektroniske medier
forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder.
Udover de faglige trinmål arbejdes der også ud fra Gudumholm Skoles egen Læsehandleplan.
Læsehandleplanen finder I på vores hjemmeside under Skolebiblioteket.
Fokuspunkter i 1. klasse
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse- og skrive- samt stavefærdigheder med særligt
fokus på at stimulere elevernes læse- og skrivelyst samt hjælpe dem til at oparbejde gode læse- og
skrivevaner.
Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer. Ved at tale,
ved at lytte til andre, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget og udvikle deres ordforråd, bl.a.
gennem lege og eksperimenter.
Da udviklingen af læse- og skrivefærdigheder er tæt forbundet, vil den skriftlige dimension blive inddraget
lige fra skolestarten. Det skriftlige arbejde vil i starten være baseret på Børnestavning, hvor eleverne skriver
de lyde, de kan høre i ordet. Ud over det skriftlige arbejde, der vedrører litteraturarbejdet, elevernes
fantasi og sprog m.m., skal de også øve deres håndskrift med fokus på bogstavernes skriveretning samt
placering på linjen.
Vi vil undervejs anvende og integrere it i arbejdet med alle fagets forskellige områder, hvor vi finder det
naturligt og muligt.
3
Undervisningsmaterialer
Den første læsning: Bogstavbogen, Læsebogen og Arbejdsbogen samt Skrivebogen og bogkassen ”Fri
læsning 1” med tilhørende opgaver af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen, Alinea
Stav 1: Arbejdsbog med fokus på bl.a. bogstavgennemgang, bogstavskrivning, små læsetekster samt
individuelle opgaver, Dansk Psykologisk Forlag
Diktat for alle: Arbejdsbog, Gyldendal Uddannelse
Alfabetet på tapetet: Grundbog med tilhørende CD, Dansklærerforeningen
Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen; Enkel billedbog med korte tekster; skal bruges til fælles læsning på
klassen i vores ”Rød tråd”-temauge
Diverse letlæsningsbøger fra bl.a. Dansklærerforeningen.
Diverse værkstedsmaterialer: bl.a. Kiwikassen, materialer fra Danskfidusen samt andre fremstillede
materialer til værkstedsundervisning; ordkort, ord- og læsespil m.m.
Desuden relevant kopimateriale og små ekstrabøger.
Arbejdsformer
Organiseringen af undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerarbejde,
værkstedsundervisning og gruppearbejde, dels for at fremme elevernes selvstændige kunnen men ligeledes
for at øge evnen til at indgå i et arbejdsfællesskab.
Værkstedsarbejde
Det selvstændige arbejde i 1. klasse vil en del af tiden foregå i værksteder. Værkstederne vil i en vis grad
tage udgangspunkt i teorien om læringsstile for at tilgodese elevernes forskellige styrkesider og forskellige
måder at lære på, samt give børnene mulighed for at arbejde på deres individuelle faglige niveau samt
indgå i et arbejdsfællesskab.
Arbejdet i værkstederne understøtter dels arbejdet med elevernes selvstændige læsning og dels arbejdet
med elevernes skriveudvikling.
Sociale mål for 1. klasse
Trivsel er en grundlæggende forudsætning for, at børn kan udnytte deres læringsmæssige potentiale i den
daglige undervisning.
Vi vil lægge vægt på, at børnene udvikler deres sociale kompetencer, så de kan agere i samspil med
hinanden samt, at de kender til de sociale spilleregler, der finder sted i fællesskaber.
4
Vores mål er
 at alle børn er glade for at gå i skole
 at få skabt et godt arbejdsmiljø
 at børnene lærer at respektere hinanden
 at børnene lærer at lytte og tale efter tur
 at børnene føler sig trygge i klassen
 at alle tør sige noget
 at børnene lærer at arbejde selvstændigt
 at det enkelte barn opnår højt selvværd
 at børnene lærer at løse konflikter
 at børnene kan samarbejde på tværs af køn og venskaber
 at børnene leger godt sammen i frikvartererne
Det vil vi bla. opnå ved







at arbejde med materialet ”Trin for trin”
at afholde børnemøder
at etablere et klasselokale, der signalerer et positivt læringsmiljø
at skabe fælles oplevelser for børnene bl.a. gennem lege, ture ud af huset, temauger og gruppe- og
værkstedsarbejde
at indøve gode arbejdsvaner i klassen
at udarbejde fælles regler for klassen / afdelingen
at give det enkelte barn personlig opmærksomhed
Kvalitetskriterier for de sociale mål
Derudover har vi opstillet følgende mål for vores arbejde på klassen i forhold til udviklingen af elevernes
selvstændighed, deres arbejdsvaner og omgangstonen og omgangsformen på klassen.
Selvstændighed
 Eleverne lærer selv at gå i gang efter fælles instruktion
 Eleverne lærer selv skrive lektier ned på lektiesedlen
Arbejdsvaner
 Eleverne lærer at række hånden op og respekterer talerækken
 Eleverne forsøger selv, inden man søger hjælp hos andre
 Eleverne spørger makkeren først
 Eleverne lærer at holde orden i egne ting, fx penalhus, bøger, madpakker, sedler mm.
 Eleverne lærer at holde arbejdsro, og er bevidste om, hvornår der skal være arbejdsro, snak el. leg
 Eleverne lærer gennem makker- og gruppearbejde at respektere de andre elevere idéer og
arbejdsmetoder
5

Under arbejdet med dansk i praksis lærer eleverne at færdes hensynsfuldt i forhold til de øvrige
elever i klassen
Omgangstonen
 Børnene sørger ind til sagen
 Børnene bruger et pænt og positivt sprog
Omgangsformen
 Børnene hjælper hinanden
 Børnene lærer at acceptere hinandens forskellighed – og udvise tolerance
 Børnene tager aktiv del i og medansvar for fællesskabet og de fælles ting i klassen og skolen
Børnemøder
I 1. klasse vil vi benytte os af ”Børnemøder” som pædagogisk værktøj. På et børnemøde arbejder vi
systematisk og målrettet med den enkelte elevs trivsel og sociale kompetencer samt med klassens
fællesskab og generelle trivsel. Børnemødet er et voksenstyret møde, hvor det centrale er samtalen.
Formålet er, at eleverne lærer at tale om og løse problemer og konflikter. At eleverne lærer hinanden
bedre at kende, samt at de lærer at tage hensyn, så alle trives og et godt klassefællesskab bevares.
Evaluering og individuelle læringsmål
Der vil løbende blive foretaget evaluering af undervisningen og den enkelte elev bl.a. gennem daglige
samtaler og iagttagelser på klassen samt ved individuelt såvel som makker- og gruppearbejde. Desuden vil
der løbende blive udarbejdet individuelle læringsmål for den enkelte elev. Disse mål vil løbende blive
evalueret, bl.a. i forbindelse med vores Læsebånd, og nye læringsmål vil blive opstillet.
I løbet af skoleåret vil jeg bruge læse- og staveprøver til at teste eleverne individuelt. Resultaterne af disse
tests vil sammen med de individuelle læringsmål bl.a. indgå i udarbejdelsen af de enkelte elevplaner.
Samarbejde med forældre
Der vil i løbet af skoleåret blive afholdt to forældremøder samt to skole/hjem-samtaler. Fordelt med et
møde og en samtale pr. semester.
Løbende information om klassens arbejde sker igennem forældreintra.
Ud over de fastlagte åbent hus-dage er forældre altid efter aftale med klassens lærere velkomne til at
besøge skolen og deltage i klassens arbejde.
6
Lektier
Det tilstræbes, at eleverne vil få hjemmearbejde for dagligt, dog ikke over weekenden, hvorigennem de får
mulighed for selvstændigt at arbejde med og træne det faglige stof. Eleverne skriver selv lektierne ned på
den udleverede lektieseddel, der har fast plads i Postmappen. I klassens online lektiebog, som man finder
nederst i højre side på ForældreIntras forside, kan man hjemme følge med i, hvilke lektier, der er givet for.
Læsebånd
I år har vi fået en ekstra lektion i dansk, og vi har på skolen valgt at indført Læsebånd. Her sidder eleverne
hver dag de første 20 minutter af første lektion og arbejder med læsning og individuelt tilpassede
materialer. Målet er, at eleverne på sigt skal kunne sidde selvstændigt og arbejde, imens jeg snakker med
eleverne enkeltvis og evaluerer deres læringsmål og i fællesskab sætter nye mål for den kommende
periode.
Vores mål med Læsebåndet er
 At give eleverne gode læsevaner
 At styrke elevernes læselyst
 At eleverne opdager, at læsning kan give gode oplevelser og være en kilde til viden
 At styrke elevernes læsekompetencer – herunder både afkodning og læseforståelse
 At skabe tid til fordybelse i læsning
 At sætte fokus på faglig læsning
Læseuger
To gange i dette skoleår er der afsat en uge til læsning. Ugerne er tænkt i forlængelse af vores Læsebånd. I
Læseugerne vil vi sætte yderligere fokus på læsning, både faglig og skønlitterær læsning. Eleverne vil i
Læseugerne komme til at arbejde med læsning på tværs af klasser og årgange.
Bibliotek
Klassen har i løbet af skoleåret en ugentlig bibliotekslektion med skolebibliotekar Lene Kronborg. Disse
lektioner vil blive brugt til bl.a. udlån og bibliotekskundskab samt til introduktion til forskelligt
undervisningsmateriale på internettet samt til kurser i brugen af forskellige apps.
7
IT - IPad
Vi har i år besluttet at indkøbe Mini Ipads til alle elever på skolen. Disse vil blive indraget i undervisningen i
vores arbejde med alle danskfagets forskellige områder – læsning, skrivning og stavning, i det omfang vi
finder det muligt og naturligt.
Aktivitetsplan
I aktivitetsplanens grønne felter arbejder vi med vores Bogssystem ”Den første læsning – 1. klasse”.
Bemærk at de indsatte kapitler er foreløbig planlægning. Vores andre materialer som fx frilæsningsbøger,
skrivebøger, diktat- og ekstrabøger vil indgå efter nærmere planlægning. Yderligere vil der være fælles
aktiviteter i afdelingen omkring jul, fastelavn og påske.
Den første læsning
Vi har valgt at arbejde med materialet Den første læsning, som består af en Bogstavbog, en Skrivebog samt
en Læsebog med tilhørende Arbejdsbog. I materialet er der lagt stor vægt på teksternes sproglige
udformning og hovedparten (75%) af de ord, der indgår i Læsebogen, er lydrette. Det vil sige, ord, der har
overensstemmelse mellem bogstav og lyd. Det giver eleverne mulighed for at lydere sig gennem de fleste
ord, og på denne måde er materialet en naturlig forlængelse af det fonologiske arbejde, eleverne
påbegyndte i Børnehaveklassen med materialet Hop ombord i lyd og ord.
8
Uge
Aktivitet / emne
33
34
Øvrigt
Uge
Mandag: 1. skoledag
5
Den første læsning
”Bogstavbogen”
35
6
Tirsdag: Forældremøde
36
37
Læseuge
Man.-fre.: Læseuge
38
39
Fredag: Motionsdag
42
EFTERÅRSFERIE
43
Eventyr
Man.-fre.: Temauge
Torsdag: Skolefest
19
Fredag: Juleklippedag
”Røveri i Ålby Bank”
s. 94-113
Arbejdsbogen s. 60-71
PÅSKEFERIE
20
Mandag: 2. påskedag
”Røveri i Ålby Bank”
s. 94-113
Arbejdsbogen s. 60-71
”En tur til månen”
s. 114-135
Arbejdsbogen s. 72-87
21
Pakkekalender og
Kalenderhistorie samt Juleopgaver
50
51
Fredag: Juleafslutning
JULEFERIE
1
2
”Det store løb”
s. 74-93
Arbejdsbogen s. 48-59
15
18
49
52
13
”Isby Zoo” s. 54-73
Arbejdsbogen s. 35-47
17
”Isby Teater” s. 4-7
Arbejdsbogen s. 1-11
”Nanna” s. 18-35
Arbejdsbogen s. 12-22
Man.-fre.: Læseuge
9
16
Den første læsning
”Læsebogen” og
”Arbejdsbogen”
46
48
VINTERFERIE
14
44
47
8
12
41
45
Læseuge
11
40
Øvrigt
”Isby Zoo” s. 54-73
Arbejdsbogen s. 35-47
7
10
Den første læsning
”Bogstavbogen”
Aktivitet / emne
22
23
24
Torsdag: Skolestart
”Adam og de 20 æg”
s. 36-53
Arbejdsbogen s. 23-34
”Mis med de blå øjne”
”En tur til månen”
s. 114-135
Arbejdsbogen s. 72-87
Tors.-fredag: Kr.
Himmelfartsferie
Fredag: St. Bededag
Tors.-fre.: Temauge –
”Rød tråd”
Man.-ons.: Temauge
Tors.-fre.: Kr.
Himmelfartsferie
Torsdag: Grundlovsdag
Fredag: Grundlovsferie
Mandag: 2. Pinsedag
25
26
Opsamling/Afslutning
Torsdag: Idrætsdag
Fredag: Sidste Skoledag
3
SOMMERFERIE
4
9
10