Retningsviser og Appetizer” kan downloades gratis som pdf her.

RETNINGSVISER
&
APPETIZER
en emotionel guide
af Arne Olsen
Denne bog er et retningsgivende supplement til kortene ”POSITIV
TÆNKNING” ISBN 87-986395-2-8, og samtidig en appetitvækker til bogen,
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?” ISBN 87-986395-0-1, der
indeholder et mentalhygiejnisk fitness program
Du vil i bogen ”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?” finde andre
indfaldsvinkler til de enkelte positiv korts tekster, udover det denne bogs
tekster peger i retning af.
Bagerst i denne bog, finder du en beskrivelse og brugervejledning til
bogen ”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?” samt kortene
”POSITIV TÆNKNING”.
Indhold
Kort nummer 1-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kort nummer 2-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kort nummer 3-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kort nummer 4-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Kort nummer 5-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Kort nummer 6-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kort nummer 7-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Kort nummer 8-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kort nummer 9-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Kort nummer 10-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kort nummer 11-3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Kort nummer 12-3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kort nummer 13-3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Kort nummer 14-3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Kort nummer 15-3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kort nummer 16-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Kort nummer 17-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Kort nummer 18-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Kort nummer 19-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Kort nummer 20-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Kort nummer 21-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Kort nummer 22-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Kort nummer 23-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Kort nummer 24-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Kort nummer 25-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Kort nummer 26-6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Kort nummer 27-6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Kort nummer 28-6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Kort nummer 29-6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Kort nummer 30-6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Kort nummer 0-7 orange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kort nummer 0-7 rød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Kort nummer 0-7 grøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Kort nummer 0-7 blå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kort nummer 0-7 gul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
INDLEDNING værktøjet 1 á 2
Enheden bogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Enheden positivkortene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Treenigheden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Opskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Kort nummer 1-1 side 35 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Du behandles af andre,
som du viser dem, du skal behandles.
Det er den måde,
hvorpå du behandler dig selv.
Behandl dig selv positivt.
De undskylder, og du siger: “Jamen det gør ikke noget.”
De kommer for sent, og du siger: “Tag jer ikke af det.”
De rydder ikke op, og du siger: “Det klarer jeg.”
“Skal vi ikke hjælpe dig?” du siger: “Ikke nødvendigt,
jeg kan sagtens klare det.”
Du siger: “Nu skal jeg, gå I bare.”
Du siger: “Lad mig ordne det der for dig.”
Du siger: “Lad det ligge, jeg tager det bagefter.”
Nu siger du ikke mere, du gør bare.
Nu siger de ikke mere, du gør bare.
Når du har gjort længe nok og batterierne er ved at være flade,
så får du pludselig øje på, at du er alene,
ingen tilbyder sig.
De har travlt med alt muligt andet, medens du klarer alt deres
og tilsidesætter dit eget.
Så nu sidder du der, og spørger om hvorfor
de behandler dig således.
Læs en gang til, og se hvem der lærte dem det.
Kort nummer 2-1 side 131 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Opløs frelseren i dig selv,
derved bliver du en sand frelser.
Find dig selv først.
Der skal da være plads til os alle sammen.
Nå, hvorfor giver du så ikke plads til dig selv?
Vi skal da have det godt alle sammen.
Nå, hvornår kommer turen til dig selv?
Hvis det er din opgave, at tage vare på de ting, så er det
altså vigtigt, at du først får lært at tage vare på dig selv.
Det er ganske umuligt at give noget til andre,
som du ikke selv er i besiddelse af.
Så, hvis du stadigvæk oplever, at du gør det, så er det fordi du i sandhed
udnytter dine omgivelser til at tilføre dig selv værd.
Selvværd opbygget på sådanne fundamenter, de holder ikke
i længden, de bryder konstant sammen, og du befinder dig igen
og igen i udbrændte situationer, hvor du må genopbygge.
Dine opbygningsteknikker varierer lidt fra gang til gang,
men kraften bag den er den samme destruktive adfærd.
Ofte er den bedste hjælp til andre ikke at gøre,
således at de kan blive færdige med deres destruktion,
og se deres behov for forandring.
Der skal ikke være plads til os alle sammen,
der er plads til os alle sammen.
Men er det din opgave at tvinge dem til at være her,
som ikke ønsker at være her, og så på dine præmisser.
Vi skal ikke have det godt alle sammen,
men vi har alle sammen mulighed for at forandre,
det er kun et spørgsmål om valg.
Et valg den enkelte selv må tage, det nytter ikke
at du vælger for dem.
Er dine motiver for det du foretager dig ikke sande,
men udelukkende styret af dine lyster,
så fortæres du selv af den destruktive vedligeholdene hjælp,
som den tilsyneladende hjælp i sandhed er.
Du må lære at sætte dig selv først, således at du i sandhed
kan være det perfekte eksempel.
Kort nummer 3-1 side 239 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Lev og lad dig selv leve.
Lev i kærlighed.
Mod tåber kæmper selv guderne forgæves.
Så der er absolut ingen grund til,
at du render rundt og bilder dig selv ind,
at du kan klare den kamp.
Så, giv slip i dig selv, og giv dig til at leve livet,
i stedet for at kæmpe dig igennem.
Livet er ikke skabt til kamp.
Første skridt på vejen til at give slip i dig selv,
det er at standse det at pege på andre.
Når du er i færd med at pege,
så er det kun fordi, du har behov for at fjerne
opmærksomheden fra dig selv.
Så hvis du vil give dig selv lov til at leve,
så modtag læreprocessen.
Når du får disse pegende tendenser,
så kig lige på de tre fingre
som peger ind mod dig selv.
Så vil du finde dine egne defekter ad den vej,
og du har så lært af dine omgivelser.
Ganske enkelt og herligt.
Kort nummer 4-1 side 339 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Du ér din egen skaber,
vær ansvarlig for dit liv.
Tænk positivt.
Ja, dit liv blev dig givet,
men kun fordi du sagde: ”Ja tak”, til det.
Du blev hjulpet i gang, på den vej,
hvor du kan møde din sandhed.
Din sandhed er du ikke blevet givet,
den må du selv finde, så du finder den kun,
når du forlader det, der er blevet dig givet.
Det er dit ansvar, at du er, hvor du er,
og det er dit ansvar at flytte dig.
Det er dit ansvar, at finde din sandhed,
og det er dit ansvar at forandre.
Det er dit ansvar, at være et med din skaber,
og din skaber er kun du.
Kort nummer 5-1 side 483 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Alt, hvad din krop, din sjæl eller
dit sind udsættes for, er signaler,
du har skabt for dig selv.
Lær af dine signaler.
Hvad er det der sker? Hvorfor?
Hvad har jeg gjort, eller måske ikke gjort?
Spørgsmålene vælter frem,
og jeg har fået noget at give mig til.
Noget at gøre mig interessant med, for der er helt sikkert nogen,
der kunne tænke sig at rode rundt i det.
Lige så mange signalerne er,
lige så mange er mulighederne for at søge værd i dem.
Jeg søger da ikke værd i mine lidelser,
dem vil jeg da gerne være foruden.
Det er meget muligt, ikke desto mindre bliver du ved med
at skabe dem.
Så hvad tror du, er den virkelige sandhed?
Det har været nemt for mig at se de andres livsløgne,
og jeg ved nu, at det var fordi jeg selv
var ekspert i brugen af dem.
Frigørelsen kom gennem erkendelse.
Erkendelsen af mine tillærte og forarbejdede virkeligheder.
Jeg blev frataget min sande viden om emotionerne.
Jeg kunne nu ikke se deres respektive signaler
når jeg mødte dem.
Jeg havde modtaget gaven til at skabe lidelse.
Fysisk lidelse såvel som sindslidelse.
Det var kun din viden om emotionerne og deres signaler,
der blev dig frataget.
Erindringen bærer du til stadighed på i din sjæl.
Det er vækkelse der skal til.
Vækkelse af din sjælserindring,
og den vil du modtage gennem tilgivelsens erkendelse.
En ny tid venter, en genfødsel i din nutidige inkarnation.
Du kan vende her, det er ikke nødvendigt først
at lade signalerne slå dig ihjel.
Død er nyt liv, men du kan lige så godt tage ansvaret selv.
Skab din egen genfødsel, i stedet for at skulle ud endnu engang
og vende for at komme videre.
Kort nummer 6-2 side 41 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dét at ville forstå,
skaber krav, forventning,
begrænsning og blokering.
Dét at opleve, skaber
frihed og giver forståelse.
Oplev livet.
Jeg ved godt, at du er flasket op med at skulle forstå.
Men er du klar over, at du kun er en blandt millioner,
der igen og igen finder sig selv søgende.
Nu havde du lige fundet forklaringen og forstået, hvad det
handler om. Men endnu engang vendte det tilbage.
Det var måske en ide, at finde andre veje.
Veje som du også kender, men er blevet afholdt fra at bruge,
da du lod dig narre til en overbevisning om,
at det at forstå indeholdt løsningsmodellerne
for at leve livet, og ikke kun eksistere det.
Du lever ikke op til troen på dine egne evner,
som et intuitivt menneske, fordi det ikke kan forklares,
og i din tillærte verden derfor ikke indeholder nogen værdi.
Det er for dig nødvendighed med en forklaring.
Den modtager du via en række værdifulde
og indviklede forklaringer.
Nu forventer du resultater.
Du ser dem ikke, og tålmodigt venter du,
indtil du atter oplever dig begrænset.
Dine krav er ikke blevet indfriet, du er atter blokeret,
for selvfølgelig er det dig, der er dum,
for forklaringerne var jo rigtige,
du forstod dem.
Det nytter ikke noget at søge livet gennem værdien af
forklaringer. Det fører kun til frustrationer.
At leve livet er ikke stationært, og kan derfor ikke forklares,
så det handler altså ikke om at forstå livet,
hvis du ønsker at leve det.
Det handler om at modtage en forståelse for livet,
og det vil ske, hvis du lever op til din troende evne,
og giver dig til at opleve livet.
Kort nummer 7-2 side 139 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Medens du taler,
modtager du intet, lær at lytte.
Vær åben.
Du kender det. Du møder det hele tiden.
Det er måske dig selv, hvis det er tilfældet,
så hører du det ikke.
Der tales, de taler, de taler hele tiden.
Der er travlt, for hvis der ties,
så skal der tages stilling til nyt, og det kunne være
at jeg kom til at se mig selv. Det er ikke så rart,
det er nu bedre at lade de andre høre mig.
Du kender det. Du møder det hele tiden.
Det er måske dig selv, hvis det er tilfældet,
så hører du det ikke.
Du stilles et spørgsmål, inden du får tænkt dit svar færdig,
svarer tredje person på det spørgsmål der blev stillet dig.
Det kan godt være du kom i gang med at svare,
men inden du når halvt igennem,
så har tredje person taget over.
Tredje person har behov for, at holde sig selv væk fra sig selv,
og benytter sig af at give udtryk for noget andet,
således at bedraget kan være fuldendt.
Tredje person holder fast i sin viden, og øser den uopfordret ud, således
at livet ikke afsløres med tilførsel af ny viden,
det holdes væk med en konstant selvhævdende talestrøm.
Tredje person oplever ikke at livet har forandret sig.
Er du sådan en tredje person, eller har du sådan en
tredje person i dig?
I hvert tilfælde med stor sandsynlighed det sidste.
Sådan en lille djævel, der sidder inde i hjernen,
og konstant plaprer løs.
Du holdes væk fra at forandre, men det gælder kun,
lige så længe du tillader at det sker.
Valget er dit, det står dig frit ikke at blive hørt,
du skal ikke høres, ej heller din tredje person.
Du bliver måske endda til at holde ud til at være sammen med,
også for dig selv, hvis du tier stille.
Valget er dit.
Kort nummer 8-2 side 243 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Kærlighed er tillid og respekt.
Få en kærlighedsaffære med dig selv.
Tænk positivt.
”Kærlighed”. Dette misfortolkede ord, og deraf
lige så misfortolkede energi.
Det er vanskeligt at rykke sig fri af det normale,
for det er normen, som består af mængden,
der afstikker hvad der er normalt.
Når et jeg bliver til en man, har jeget udvisket sig selv i mængden,
og lader sig derfor styre af sit ydres forkvaklede normbegreber.
Du har jo allerede vist, at du ønsker at slippe normen,
alene ved at du sidder og tilegner dig denne viden.
Dermed har du også erkendt, at det normale absolut ikke
har at gøre med, om noget er sandt.
Derfor kan du så også åbne for det faktum, at du ikke er
i stand til at give noget væk, som du ikke selv er i besiddelse af.
Så ønsker du at give kærlighed til andre og andet,
så må du først opbygge et lager at give ud af.
Kærlighed er ikke indeholdt i tilsidesættelse af sig selv
under nogen omstændigheder.
Tilsidesættelse kan ikke retfærdiggøres, men det kan erkendes,
og så drejes energien atter.
Når et menneske tilsidesætter sig selv,
og dermed behandler sig selv respektløst,
så bliver det dét dette menneske modtager her i livet.
Hvis et menneske behandler sig selv i tillid og respekt,
så bliver det dét mennesket modtager her i livet,
og kærligheden vil vokse i det enkelte menneske.
Der bliver nu noget sandt at dele ud af.
Kort nummer 9-2 side 343 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Vær ærlig overfor dig selv, før kan
du ikke i sandhed være det overfor andre.
Erkend dig selv.
Sagde du: Skuffet? Ensom? Ladt i stikken? Rasende?
Deprimeret? O.s.v.?
Jeg ved godt, at du altid stiller op,
når der skal gøres eller hjælpes.
Jeg ved godt, at du gør, hvad du gør,
fordi det er det, du har lyst til.
Jeg ved godt, at du ved, hvad der er det rigtige for dig
i din virkelighed.
Jeg ved også, at du ikke ved ret meget om
de andre virkeligheder som eksisterer,
for dem har du aldrig kigget på.
Det har der ikke tidligere været nogen grund til.
Med det du nu siger, så er der blevet alt mulig grund til
at lære at se de andre virkeligheder.
Vi ved nu, at du nok har stillet for meget op.
Vi ved nu, at det du har lyst til,
ikke nødvendigvis er godt for dig.
Vi ved nu, at du ikke ved noget om, hvad der er godt for dig,
men at du troede, at du vidste.
Læren er at se de virkelige motiver for sin gøren og laden.
De ubevidste benægtelser må afdækkes.
Gør du, hvad du gør, for at søge værd,
altså flygte fra dig selv,
flygte fra den virkelighed der kan give dig livet,
og ikke kun eksistensen,
så kender du ikke ærligheden.
Kort nummer 10-2 side 493 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Tag dig selv alvorligt, ikke højtideligt.
Dette forveksles ofte, hvad gør du?
Tænk positivt,
erkend dig selv.
Hvad siger du?
Hørte jeg rigtigt “tilsidesat,”
eller var det “ensom,”
eller var det “brugt,”
eller var det “nu har jeg gjort sådan og sådan,”
eller var det “nu igen og igen og igen,”
“kan alle høre og se mig” eller “lade være at høre og se mig.”
Spørgsmålene er mange og ligeså er kravene
når selvmedlidenheden høstes.
Taler du om høst.
Ja!
Skulle jeg selv have sået disse frø?
Passer ikke, jeg må færdes i en andens sumpområde.
Tag det nu ganske roligt, sumpområdet er dit,
og du har selv skabt det.
Hvis du begynder at tage dig selv alvorligt.
Så vil dit sumpområde forandres til Paradisets have.
For sumpen i Helvedes forgård bliver
i erkendelsen af sin egen højtidelighed
til de frodige marker hvori Paradiset gror.
Kort nummer 11-3 side 51 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Beslutninger kan ændres
i takt med din virkelighed.
Det er ikke effekten af dine
beslutninger, der er vigtig, men
det at tage beslutninger, der er vigtig.
Vær beslutsom.
Konfliktsky? Nej, ikke mig, men hvad har det med
beslutninger at gøre?
Alt. Med stor sandsynlighed, bilder du dig selv ind at du er
beslutsom. Det er du nok også, men er det nu også
betingelsesløst og kompromisløst?
Det kan også godt være, at du ofte tager beslutninger,
men bliver de også handlet ud, og hvis ikke,
bliver de så omgjort?
Professionelle beslutningstagere bilder ofte sig selv ind,
at de er gode til at tage beslutninger.
De lever af det så det er de nok, men gælder det også
for deres personlige vedkommende?
Det mennesket er bedst til, når det kommer til det
med beslutninger, det er at tage dem for andre,
og så bilde sig selv ind, at de også gør det for sig selv.
Det de gør, er det samme som de andre, de manipulerer
deres omgivelser til at bekræfte dem hen til en beslutning,
eller lader beslutningsprocessen helt være omgivelsernes.
Ønsker du at tage ansvaret for dit eget liv, så må du også
være den som tager beslutningerne i det.
Det er dine tanker, ønsker, behov og idéer som bringer en
beslutningsproces på banen.
Du må selv bringe den til afslutning, hvis det skal være dit
unikke udkomme.
Beslutningsprocessen kan ikke stå alene, den må følges op
af en handling, ellers er den ikke tilendebragt.
En handling kan godt være at omgøre beslutningen,
men så må det gøres, ellers opstår der et hængeparti.
Gennem dine beslutninger skaber du dine læreprocesser, så,
hvis du ikke tager dem, løber du fra din skabende energi,
og lægger dit liv i andres hænder.
Kom igennem, tag dine læreprocesser.
Kort nummer 12-3 side 147 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
At leve med forventninger
giver intet eller skuffelse.
At leve med håbet
giver intet eller glæde.
Lev med håbet.
Skuffelser? Ja! Jeg kan godt se det.
Det er også for dårligt, når du nu har gjort.
Måske, - du har nok ret jeg gør nok for meget.
I hvert tilfælde for meget for andre.
Man skal jo også kunne gøre noget for hinanden.
Rigtigt, der er bare det ved det,
hvor er de, der gør for dig?
Engang til; sagde du: “Skuffet?”
Det er måske alligevel ikke så mærkeligt.
For det første: “Bad de om din hjælp?”
For det andet: “Når du oplevede de bad,
var det så egentligt ikke en følge
af dine opofrende manipulationer?”
For det tredje: “Når de egentligt bad, var det så her
du fik mulighed for at spille kostbar,
og se meget overbebyrdet ud?”
Jeg ved godt, at du en gang imellem siger fra,
men det sker nok mere under tvang end af lyst.
Forventninger skabes af dig selv, med eller uden
dine omgivelsers hjælp. Du har behov for skuffelserne.
Når du kan klare at modtage den virkelige virkeligheds glæde,
så vil du have lært det.
Lært hvad?
Du skal ikke komme og påstå,
at jeg ikke kan være glad.
Det har jeg ikke talt om. Kom, lad os blive på sporet.
Jeg ved godt at dine omgivelser
efter din mening burde kunne gætte sig til dine ønsker
om returkommission.
Du må lære at se på dine motiver for dine handlinger.
For sandheden er, at hvis dine motiver
for den hjælp du giver, er uselvisk, frigjort af usagte
profiterende tanker, så vil forventninger ikke være skabt,
men du vil så have handlet i håbets energiområde.
Kort nummer 13-3 side 249 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Du er, hvad du er,
for det er dét, du tror på.
Du føler, som du tænker,
for det er dét, du tror på.
Tro på det positive.
Hvad enten du kan lide det eller ej,
så er du et troende individ.
Det er nemlig på basis af det, du tror på,
at du er det, du er i dag.
Det kan godt være at du siger: “Nej, jeg ønsker absolut ikke
at mit liv skal se således ud”.
Det er meget muligt, men ønsker er et,
og tro er noget andet.
Det må derfor være således, at hvis de to ting ikke
viser samme retning, så må du finde frem til det sted,
hvor du må omstille det, du i sandhed tror på.
Det nytter ikke noget at sige et, og så gennem handling
eller mangel på samme vise noget andet.
Der er kun en grund til, at du er, hvor du er,
og det er din tro.
Troen er drivmidlet til din vækst, så oplever du misvækst
i forhold til dine ønsker, så må du justere din tro.
På nøjagtig samme måde er det dig, der kontrollerer dine
oplevelsestilstande, det du kalder: ”Jeg føler”.
Du vælger selv, det er den gave,
du har modtaget fra din skaber.
Kort nummer 14-3 side 347 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Forestillinger er ligesom
spøgelser, og kan kun opløses af lys.
At leve livet positivt, er at leve i lyset.
Skab lys.
Dine forestillinger styrer dig,
men det bedste ved det hele, det er, at de er dit ansvar,
for det er dig, der har ladet dem skabe.
Selvfølgelig hjulpet godt på vej, af dine omgivelser,
men det friholder ikke dig fra ansvaret.
Når du selv har ansvaret, så har du altså været i besiddelse
af evnen til at skabe dem.
Med den samme evne er du også i stand til at opløse
eller omgøre forestillingerne.
Stadfæstelserne af forestillingerne finder sted i
centeret for bevidstheden.
Dette enfoldige og samtidigt unikke arbejdscenter,
godtager øjeblikkelig enhver forestilling,
du vælger som værende din virkelighed.
Det hvad enten det er virkeligt eller ej.
Se dine tanker ordentligt efter i alle kroge,
er de ikke betingelsesløst rene og konstruktive i alle aspekter,
så skip dem.
Du må lære at se ind bag det, du tror er din sandhed,
og kun leve det du ved, er din sandhed.
Den vidende sandhed vil vokse sig større og større gennem
virkelighederne fra den troende sandhed.
Kort nummer 15-3 side 501 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Følelsen angst, der er dit overlevelsessignal,
skabes i sandhed af enhver situation, du udsætter
dig for, hvor du ikke er sikker på udfaldet,
også de ubevidste. Det signal du modtager, er:
”Nu skal jeg være opmærksom”.
Handl på det signal, vær opmærksom, og du
bliver opmærksomhed.
Og du vil skabe glæde.
Angst, emotionen der hjælper dig til opretholdelse af livet,
dit overlevelsessignal.
Angst er i den grad blevet voldtaget i dens sandhed,
og fordrejet til alt det den ikke skal være.
Denne emotion er nok den mest anvendte forsvarsmekanisme,
for ikke at se sandhederne i livet.
En sikker vej mod selvdestruktion er fornægtelsen
af angstens sande signal.
Manglende oplæring i brugen af emotionerne,
har ført til misforstået brug af dem.
Dit forbrug af angst er afspejlet af din opvæksts forbrug,
plus dine egne tilførte specialiteter.
Til tider har du også handlet korrekt på angstens signal.
Det er nemlig uundgåeligt, for visdommen om emotionerne
sidder så dybt i enhver celle i din krop,
at den i yderste konsekvens ikke kan fortrænges.
Dit hjerte er stærkere end din hjerne.
Så selv om du med din adfærd konstant arbejder mod
nedbrydelse, så overlever du alligevel med hjertes kraft.
Det er herfra visdommen strømmer ud,
du må bare give dig selv lov til at bruge den.
Står du ikke i en situation, hvor du ikke kender udfaldet,
og du alligevel reagerer med angsten eller
dens andre afskygninger, så er du ude med emotionen som
forsvarsmekanisme overfor andre emotioner.
Dine tillærte kreationer om emotioner
forvansker dine virkeligheder.
Kort nummer 16-4 side 67 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Hvis du bestræber dig på,
kun at bære rundt på det,
du kan bruge til noget, vil du
flyde med dit livs energistrøm.
Giv slip.
Nej! Jeg køber ikke den slags sladderblade,
måske læser jeg i dem hos frisøren,
eller andre steder hvor de ligger til at slå tiden ihjel med.
Min tid skal leves, den skal ikke slås ihjel.
Jeg bestræber mig på at kode mine input med det,
som vedkommer mig, og ikke overbebyrde mig selv.
Der er kun et formål med at beskæftige sig
med det destruktive, og det er for at fjerne
opmærksomheden fra en selv.
Jeg ved godt, at det ikke er nødvendigt selv,
at investere i det som ikke vedkommer dit liv.
Du modtager det gennem destruktive nyhedsudsendelser.
Du modtager det i kantinen.
Du modtager det i toget, bussen, flyet.
Du modtager det medens i hygger jer over
teen eller kaffen.
Du modtager det på bodegaen.
Du modtager det, du suger det til dig.
Selv ufrivilligt overhældes du med det,
og påvirkes af det.
Du må beskytte dig mod det, hvis det er dig selv du vil.
Du må flytte dig, hvis det er dig selv du vil.
Ønsker du at flyde med dit livs energistrøm,
så stop med at beskæftige dig med andres.
Kort nummer 17-4 side 171 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Visdom er noget, du får,
når du standser dét
at ville lære dine omgivelser,
og begynder at lære af dine omgivelser.
Modtag positivt.
De kunne også tage at gøre sådan.
Se nu hvad de laver.
Hvorfor gør du det sådan?
Det ville være nemmere hvis du.
Meget godt, men hvis du lige gør sådan.
Se hvor tåbeligt.
De tænker sig da heller ikke om.
Nu skal jeg hjælpe jer.
Hør nu lige engang på mig.
Forlad ham/hende.
Du kan da bare.
O.S.V.
Det kan fortsætte i en uendelighed, for du ved lige nøjagtig,
hvordan det skal være for de andre.
Du bliver oftest ikke bedt om råd,
du har dem bare,
du giver dem bare,
du har måske endda gjort det til din levevej,
eller er det din fritidssyssel.
Livet er en lang læreproces, og et hvert menneske
du møder på din vej, det er et menneske,
du skal lære noget af, og ikke et menneske du skal belære.
Det er ubetinget.
Modtager du dine omgivelser på den måde,
så efterlever du det, du er her for,
og din visdom vil lige så ubetinget vokse
uden anstrengelser.
Kort nummer 18-4 side 255 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
At erkende sig selv er frihed,
frihed er styrke, og styrke giver mod.
Skab frihed.
Nej! Nej! Nej! Du sidder ikke fast.
Du sidder lige nøjagtig der,
hvor du har bedt om at være.
Det er gennem din stærke tro på lidelse,
og din ligeså stærke evne til at handle på
at vedligeholde eller underbygge lidelsen.
Nej du sidder ikke fast.
Det er nok bare blevet for vanskeligt at profitere
af dine tilstande, så det kræver for meget af dig.
Om det forholder sig således, eller ej,
det er egentligt ligegyldigt.
For der er kun et at gøre,
hvis du virkelig ønsker forandring.
Du må erkende dig til den virkelige virkelighed.
Derved vil du øjne dine andre sandheder.
Erkendelse er livseleksir,
benægtelsens opløsningsmiddel, der opløser
selv de ubevidste sider.
Kort nummer 19-4 side 363 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Hensigten, med de signaler du modtager,
er: ”Handling”. Handler du?
Handl positivt.
Det nytter ikke noget, at du bare vader hen over de signaler,
du modtager her i livet,
hvis du samtidigt forsøger at bilde dig selv ind,
at du ønsker at leve livet.
Det kan godt være, at du mener, at du er handlende.
Så må jeg sige, at det må være
betingelsesløst og kompromisløst,
hvis du vil have den fulde effekt
af dine muliggjorte læreprocesser.
At være handlende er at stoppe op - tænke og så handle sine beslutninger ud.
Det giver dig mulighed for at tage ved lære, kigge tilbage,
og forandre, hvis det er nødvendigt.
Hvis du derimod konstant oplever,
at du står i samme situationer igen og igen.
Du kommer ikke rigtigt nogen vegne.
Kommer du nogen vegne, så opleves det nærmest
som gående baglæns.
Ja, så er du altså ikke handlende,
så er du reagerende.
Er du reagerende så eksisterer du i livet i blinde,
for de reagerende ved ikke, hvad de foretager sig,
de gør det bare.
Så det er ikke så underligt,
at du gang på gang befinder dig i situationer,
hvor du undrer dig over hvorledes noget skete,
eller undrer dig over, at nu skete det igen.
Kort nummer 20-4 side 513 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Følelsen glæde, skabt på et sandt grundlag,
signalerer healing.
Healing finder sted i fred, harmoni og lyksalighed.
Sand glæde opnås ved positiv handling,
på de signaler du modtager,
og du bliver kærlighed.
Handl positivt.
Næsten alle mennesker har formået på et eller andet
tidspunkt i deres liv, at skabe glæde.
Mange gør det stadigt, og menneskeheden vil til alle tider
forsøge sig i den retning.
Alt for mange læres bare desværre, at glæden skal skabes
uden for en selv, og derfor kan mange også i dag sige:
”Hvor blev glæden af”.
Glæde skabt ved brug af stoffer, så som arbejde, penge,
sex, tagen sig af, sport, alkohol eller andre kemiske stoffer,
listen er uendelig, den glæde holder ikke.
Den form for glæde, den holder ikke i længden,
den er i sin konsekvens destruktiv.
Det opdages bare ikke, for det ser altid ud til
at være noget andet, når det rammer.
Det er vel også derfor, at erkendelsen af
sine afhængigheder er så vanskelig.
Afhængigheder er vor tids mest anvendte glædes fremkalder.
Så, derfor holder glæden ikke i længden.
Glæde skabt med destruktive midler,
det giver ubetinget destruktive konsekvenser.
Lige så usvigeligt sikkert er det, at glæde
skabt på et konstruktivt grundlag, det giver
konstruktive konsekvenser.
Valget er dit, du har frit valg på alle hylder.
Kort nummer 21-5 side 79 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Det, du modtager her i livet,
er en afspejling, af det du sender ud.
Lyt og tænk før du taler.
Lyt til dine signaler.
Hvorfor nu det?
Hvorfor nu det?
Hvorfor nu det?
Hvorfor nu det?
Hvorfor nu det?
Og sådan fortsætter det bare ud i en uendelighed,
og det har det gjort længe.
Forklaringerne har været mange, men de er ved at være
opbrugte, eller er det dig, der er ved at være opbrugt.
Nu vel, det er mere eller mindre det samme,
for forklaringerne det er også dig.
De er sammensat og/eller kreeret i dit intelligente center
for kommunikation.
Så, hvor mange gange skal det endnu være: “Hvorfor nu det,”
inden du stopper med at efterleve det reaktionære sludder,
og giver dig til at lytte.
Stop op, ti stille, eller tænk dig om
inden du åbner munden.
Du er mere end kun din hjerne
så lær at lytte til hele din krop.
Svaret på dit: ”Hvorfor nu det”, er ganske enkelt.
Ethvert talt ord indeholder en bøn.
Det var dig, der bad om det.
Kort nummer 22-5 side 183 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dit liv er skabt af dine
forestillinger. Har du fred
i dig selv? Hvis ikke, er dine
forestillinger skabt uden for dig selv.
Find din indre sandhed.
Hviler du i dig selv?
Er der absolut fred, også selv om dit ydre vibrerer?
Bevarer du roen ligegyldigt hvad?
“Uopnåeligt!” Selvfølgelig er det ikke det.
Du kan profitere af de situationer,
hvor det ikke er således.
Det gør du, ved at se på den måde
du reagerede på i den givne situation, og se om
det virkeligt er din sandhed at handle på den måde.
Hvis det viser sig ikke at være din sandhed,
så bed til at du må handle på din sande måde
når situationen opstår igen.
Vær sikker, situationen vil komme igen, måsk
i nogle andre forklædninger, men den vil komme.
Den vil blive ved at komme, indtil du er rent handlende
i overensstemmelse med din indre sandhed.
Du må skubbe de tillærte forestillinger ud af dit system,
gennem brugen af din indre sandhed.
Har du ikke fred i dig selv,
så eksisterer du med tillærte forestillingsmønstre,
og du vil være reagerende udfra dem.
Kort nummer 23-5 side 279 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Enhver bedømmelse
indeholder fordømmelse,
også af dig selv.
Hvordan bedømmer du?
Lev i kærlighed.
Sådan noget sludder?
Skulle det være tilfældet, at enhver bedømmelse
indeholder fordømmelse, så er det da godt,
at det ikke er noget, jeg beskæftiger mig med.
Det var noget af et postulat. Lagde du mærke til,
at der stod enhver?
Fortæller du mig hermed, at selvom jeg bliver spurgt
om at udtrykke min mening, så er det en bedømmelse?
Ja, det gør jeg, og det vender tilbage til dig.
Det er nøjagtig på lige fod med, når du
sammen med vennerne sidder og peger fingre,
taler om andre og andet, som reelt ikke vedkommer dig,
eller på anden vis overhovedet ikke har noget med dig at gøre.
Ser du læren er, at lære at udtrykke sig i oplevelser.
Der er selvfølgelig en hage ved det, og det er, at så opnår du
måske ikke de ønskede diskussioner.
Således at du kan gøre dig interessant eller få drejet
opmærksomheden væk fra dig selv,
med de bedømmelser som du ikke foretager.
Kort nummer 24-5 side 369 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Enhver oplevelse, du modtager,
indeholder visdom til dig.
Søg det positive.
Alt sker for noget, og det der vedkommer dig,
det sker for, at det er muligheder,
du har til at skabe vækst.
Det er ubetinget alt, men det er ikke alt,
du nødvendigvis behøver, at skal have fingrene i.
Meget af det du møder,
er udelukkende fristelser der gives dig for,
at du kan vise, hvor du er med dig selv.
Den måde, hvorpå du håndterer dine oplevelser,
vil til enhver tid afspejle dine adfærdsmønstre.
Det er gennem effekterne
af dine handlinger, du evalueres.
Effekterne vil til enhver tid
afspejle den adfærd,
som har ligget til grund for dine handlinger.
Så hvad er det, du søger i dine oplevelser?
Det du søger, det vil du finde,
og udfra det vil du skabe.
Kort nummer 25-5 side 533 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Følelsen vrede skabes i sandhed af enhver
overskridelse af dine grænser, også de
ubevidste. Det signal du modtager, er:
”Jeg må markere mine grænser”.
Handl på det signal, marker dine grænser,
og du bliver respekt.
Og du vil skabe glæde.
Vreden, denne vidunderlige læremester.
Når det rette kendskab til emotionen vrede er til stede,
så er det en sand vækstfremkalder.
Den afslører dine grænser, og med voksende kendskab
til dine grænser, så afdækkes samtidigt dine sande behov,
hvilket igen medfører, at du bliver endnu bedre til
at give dig selv omsorg.
Livet er da også bare en herlig ting.
Med dit forhold til vreden på plads, gives der dig
oceaner af plads, for du bliver i stand til at markere dig,
og få ryddet op kontinuerligt.
Ikke flere hængepartier.
Ikke mere nag-fremkaldende spildtid.
Slut med ætsende selvoptagethed.
Kun glæden venter.
Den venter på at få lov til at springe healende frem i dit liv.
Den vil gøre det, hvis du finder modet til at erkende dig,
når dine grænser overskrides.
Handles der på vreden i sandhed,
så skabes der uundgåeligt glæde.
Du må forlade brugen af vreden som forsvarsmekanisme
over for andre emotioner eller emotionelle tilstande,
du ikke kan håndtere.
Grunden til at du ikke kan håndtere dem,
det er kun simpel manglende kendskab til emotionerne.
Lær dem at kende, og giv dig til at leve dem.
Den største grænseoverskrider i dit liv,
har indtil nu været dig.
Stands det, valget er dit.
Kort nummer 26-6 side 89 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Alt, hvad der sker i dit liv, er
positivt. Fokuser på det positive
i de oplevelser dit liv byder dig.
Det er derfor
du har skabt det.
Det var dog forfærdeligt!
Er du helt sikker?
Det er ikke til at holde ud!
Er det, det du tror på?
Alt er imod mig!
Er du helt sikker?
Verden er fuldstændig af lave!
Er det, det du tror på?
Jeg kommer da også hele tiden ud for det værste!
Er du helt sikker?
Hvorfor altid mig!
Er det, det du tror på?
Ja, selvfølgelig er jeg sikker og selvfølgelig er det,
det jeg tror på. Det er jo mig der konstant lægger krop til.
Så hvis ikke jeg ved det, hvem skulle så vide det?
Du har ganske ret i det du siger, men!
Hvis du nu respekterede dig selv noget mere,
og levede op til troen på, at du er din egen skaber,
så var det måske værd at fokusere på læreprocesserne,
i stedet for på lidelserne.
For i erkendelsen af din virkelige virkelighed,
der ved du godt, at når resultatet bliver gjort op,
så ser det anderledes ud.
Så det ville være en god idé, hvis du drejede din tro over
på det og handlede derefter.
Ligegyldigt hvad, så vil du gentage dig selv,
indtil du har lært af det.
Så hvorfor så ikke lade din lære være positiv,
når du nu vil graduere den?
Kort nummer 27-6 side 193 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Du høster, som du sår.
Er dine frø positive? Hvis ikke,
så skab dem et andet sted.
Tænk positivt.
Efterår er for mange lig med høsttid.
Oplever du dine efterår tunge og triste?
Så har tiden for forandring længe banket på døren.
Livet indeholder konstant efterår,
for der høstes hele tiden.
Stænglen visner og i dødsprocessen afleveres frugterne.
Frugterne der er kimen til de næste liv.
Nyt liv skal sås i frugtbar jord for at bære
og afgive kraftfuld og livgivende høst.
Dit liv består af en lang række af dødsprocesser.
Det er derfor vigtigt for din høst, at du vedligeholder
din jord med lyse lette livgivende energier.
Finder du ikke de energier i de omgivelser du har,
så må du forandre dine muligheder for at modtage
disse konstruktive energier.
Lad høstfesten blive festfuld i dens sandhed.
Du vil så møde dine konstante genfødsler i
konstruktivt skabende energier.
Din blomsts skønhed kan kun af den vej vokse sig
skønnere og smukkere for hver gang du sår dine frø.
Du er blomsten.
Kort nummer 28-6 side 285 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Intet kan bekæmpes,
men alt kan opløses.
Tænk positivt.
”Livet er ikke skabt til kamp”.
Det er et slidt og udhulet citat,
der oftest bruges som en frase.
Det er måske noget af et postulat,
men der hvor du hører det igen og igen,
det er fra de samme personer,
som ihærdigt forsøger at bilde sig selv ind,
at de ikke kæmper.
Alene det bedrag er en kamp for dem.
Ikke desto mindre, så er det korrekt,
at livet ikke er skabt til kamp.
Der er ingen grund til at kæmpe nogen steder overhovedet,
der er endnu ikke til dato ført beviser for
at noget kan bekæmpes.
Sejrherren er og vil altid være den, der overgiver sig.
I overgivelsen opløses alt, og der er kun en vej at se,
og det er fremad.
I overgivelsen eksisterer der kun frugterne af det forgangne,
og de vil bringe sejren til overgiveren.
Overgivelsen ligger i erkendelsen.
I erkendelse ophæves enhver straf.
Der er ikke længere noget at bekæmpe.
Kort nummer 29-6 side 395 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
At tænke positivt bruger mindst tid,
tid er energi, energi er styrke.
Styrk dig selv.
Selvom det nu engang er således, at den ene side ikke
kan stå uden den anden side, så er det med en
positiv indfaldsvinkel, du vil kunne udvide dit
eksistens niveau til at indeholde livet.
Mørket lever af lyset, men mørkets fortæring af lyset,
skaber en konstant tilførsel af nyt lys,
gennem mørkets egen opløsning.
Har du valgt at gå ind på lysets vej, så har du valgt
at være næring for mørket.
Med et sådan valg, er det vigtigt,
at du selv holder dig på den lyse side,
ellers opsluges du atter i mørket.
Den ene side kan ikke undvære den anden side,
du skal ikke vælge side, men gør du det,
skaber du bevidstgørelse,
hvilket gør det lettere at leve op til dit valg.
Den ene side er reelt ikke bedre end den anden side,
i og med at de næres af hinanden.
Men, når du har valgt at ville nå oplysthed,
så må du tage det betingelsesløse og kompromisløse
skridt ind på lysets vej.
Set fra den lyse side, vil du ofte opleve tusmørke på din vej,
og det vil ofte se ud, som om det er den mørke side,
der er den lyse.
I tusmørkets dal er der meget hængedynd, som det er let
at sidde fast i, men med tålmodighed, så lærer du til sidst
stisystemet i dalen at kende, således at det bliver nemmere
at gå tilbage og samle erfaringerne,
og så vende tilbage til dine nye boliger.
Du vil jages af mørket, men du vil komme til at stå
sejrrigt frem, for mørket ved ikke,
at det opløses når det når dig.
Hver eneste gang du bliver opslugt af mørket,
vil du vende styrket tilbage.
Tiden er eksistensløs og arbejder derfor for dig,
i denne tidsbegrænsede verden.
Kort nummer 30-6 side 547 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Følelsen sorg skabes i sandhed af tab af enhver
art, også de ubevidste. Det signal, du modtager,
er: ”Jeg skal være omsorgsfuld for mig”.
Handl på det signal, vær omsorgsfuld
for dig, og du bliver tillid.
Og du vil skabe glæde.
Uvidenhed om emotionen sorgs sande signal,
fører mange mennesker ud på store omveje og ind i mange
blindgyder på deres livsbane.
Ikke nok med at der er manglende kendskab til signalet,
der er en lige så stor uvidenhed om den handling,
som signalet gerne skulle føre med sig.
Men når det er således, at du ikke har det virkelige
kendskab til, hvem du er, så vil du heller ikke
være i stand til at se, hvad der er dine sande behov.
Du vil derfor ikke have mulighed for, at lære
at give dig selv den omsorg du i sandhed har brug for.
Derfor har du fået opbygget et reaktionsmønster
til forsvar for denne uvidenhed.
En lang række af forsvarsmekanismer i form af
misforstået brug af andre emotioner, til retfærdiggørelse
af reaktioner eller manglende handlinger.
Du bruger selvfølgelig sorgen, men nok mest udfra
dine vanvittige forestillinger om,
hvad emotionen indeholder eller affødes af.
Har du ikke været udsat for nogen tab,
så er en ting helt sikkert, så handler det ikke om sorg.
Skulle du det til trods være reagerende med sorg
eller lignende, så er du i gang med at forsvare dig
med sorgen over for en anden emotion.
Kort nummer 0-7 orange side 29 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?
Vælg det positive.
Lever du dit liv destruktivt,
eller lever du dit liv konstruktivt?
Er dit krus halv tomt,
eller er dit krus halv fuldt?
Sover du for, at du er træt,
eller sover du for at blive udhvilet?
Kan du ikke leve uden,
eller har du tillid til, at det kommer til dig?
Er du ved at dø af kedsomhed,
eller har du fået tid til bare at være?
Beslutter du dig udfra, hvad du tror,
du ikke vil, eller kan,
eller beslutter du dig i tillid til,
at du har fortjent at modtage det perfekte?
Udtaler du dig udfra det, du tror ved,
eller udtaler du dig udfra det, du ved?
Genkender du udfra bedømmelse,
eller genkender du udfra viden?
Skal det meste hele tiden være anderledes,
eller modtager du dine oplevelser i frihed?
Optages du af skandalerne,
eller kan du lade dem dyrke sig selv?
Har du mangler i dit liv,
eller er der områder, der trænger til at blive suppleret?
Er Jorden overbefolket,
eller er vi bare flere til at dele?
Der er mange enten eller, men der er kun en sand vej
til dit hjerte, og den går via dine valg.
Den vej er din vej.
Din skabte guddommelige vej såvel på de
tilsyneladende mørke sider som på de
tilsyneladende lyse sider.
Den måde hvorpå du lever dit liv,
er dine valgte skabelsesprocesser.
Det er dig der vælger side,
og herfra modtager du.
Kort nummer 0-7 rød side 125 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?
Vælg det positive.
Afhængig eller uafhængig.
Det kan være vanskeligt at skelne.
Der er dog nogle helt klare og
afslørende adfærdsmønstre.
Afhængighed medfører et behov for forklarende og
eller retfærdiggørende adfærd.
Der hvor afhængigheden råder,
er det hele tiden ”fordi at ”.
Afhængighedens benægtelse næres og fastholdes
oftest af den enkeltes lyster.
For når jeg har lyst til noget, så er det godt for mig.
Allerede her var der en forklaring.
Et fællestræk for alle afhængigheder er, at ingen af disse
er i stand til at være alene med sig selv,
uden på en eller anden vis at have noget at støtte sig til,
eller skal vi sige flygte fra sig selv i.
I rygsækken på enhver afhængig er der noget tungt,
der konstant vokser og tynger.
Først når erkendelsens time oprinder,
hvis du ellers giver den lov,
først der er du i stand til at åbne rygsækken.
Du vil her forbavses, for den er fyldt op med guldstøv.
Alle dine lig er det pureste guld,
hvis du formår at lære af dem.
Kort nummer 0-7 grøn side 227 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?
Vælg det positive.
Ønsket om tilgivelse kan være nok så stort,
men den udebliver,
hvis du ikke er i stand til selv at erkende dig.
Handling og straf falder i samme sekund,
hvis du formår at erkende dig.
Det er dig, der skal tilgive dig, og det er kun dig
der indeholder evnen til at erkende dig.
Handlingens straf er tilgivelse gennem erkendelse.
Er du ikke i stand til at modtage dig selv,
og give dig selv omsorg, så vil du til stadighed
søge tilgivelse uden for dig selv.
Det hjælper dig kun så længe, du er i stand til at fastholde
forestillingen om tilgivelsen.
At søge tilgivelse i det ydre, medfører med sikkerhed
gentagelse af hændelserne.
Det sker fordi det ydre, med deres tilførsel af den form
for tilgivelse, er med til at retfærdiggøre dine handlinger.
De har ikke tilgivet, for det kan de ikke,
det er der kun en, der kan, og det er dig.
Det de har gjort, det er, at de har accepteret,
og det er det samme som at invitere til genbrug.
Tilgive dig selv, og lad de andre om at tage ansvaret
for deres tilgivelse eller straf.
Hvis du tilgiver dig selv, på den måde det nu er sandt
for dig at erkende dig, så kan du bestræbe dig på,
at det ikke skal gentage sig.
Ingen kan forlange mere, ej heller dig selv.
Men, sig det højt.
Kort nummer 0-7 blå side 333 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?
Vælg det positive.
Du har været inde i en kortere eller længere aktiv periode.
Pludselig knækker filmen.
Du befinder dig nu i en udbrændt fase,
men du fatter ikke, hvad der skete.
Der skete bare det, at du glemte dig selv.
Du troede på, at det du gjorde, var så godt for dig.
Havde du været mindre aktiv,
måske endda til tider, set med dine øjne, passiv,
i forhold til dine aktiviteter, så havde du
måske fået øje på din selvmordsmission.
Når der tales om aktiv eller passiv,
så er vi nok tættest på adfærdsmønstre,
hvor intet er, som det ser ud til at være.
Ordene passer kun til det absolutte nu,
for når høsten skal i hus,
så er effekterne af handlemetoderne ofte modsatte.
For at bevidstgøre sig selv i disse adfærd,
er hjælpen at tilføre ordet tilsyneladende.
Ved at bruge tilsyneladende aktiv eller tilsyneladende passiv,
er du forberedt på, at det kun er tilsyneladende,
og du forvires ikke, når din høst ikke er som forventet.
Kort nummer 0-7 gul side 429 i arbejdsbogen
”DINE VALG ER DIT LIV, hvordan vælger du?”
Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?
Vælg det positive.
Hvorfor søger du svar?
Det gør du fordi du er lukket,
du har fået lukket af for at se dine egne sandheder.
De låse du har brugt til at lukke af med,
er et fordrejet forhold til dine emotioner.
Du har lært det, og du har selv bygget videre
på dine forkvaklede forestillinger om emotionerne.
Dit kendskab til emotionerne bygger
med stor sandsynlighed, mere på emotionerne brugt
som lukkende forsvarsmekanismer.
Det åbne forhold til emotionerne
er emotionerne brugt, som det de er skabt til,
nemlig som signaler.
Signaler som du har mulighed for
at følge på din vej.
Enhver brug af emotionernes sande signaler,
kan kun medføre glæde i dit liv.
Og til det stilles der ingen spørgsmål.
INDLEDNING værktøjet 1 á 2
Enheden bogen.
1 á 2 er en skabelsesproces, sådan som alle skabelser på vores jord opstår. Således
er dette forunderlige arbejdsredskab, som bogen er, også skabt, og ligeledes skabt til
at bruges på samme måde i dit arbejde med dig selv.
Arbejdsredskabet består dels af positivkortene, der kan anvendes for sig selv, dels af
bogen, der kan anvendes for sig selv, og endelig består den af den samlede enhed,
enheden kort + bog. Du har altså her modtaget tre i én. Du kan i kap. 27 emne nr. 29
læse om skabelsesprocesserne i temaet Skabelsesprocesserne.
Bogen er skrevet udfra indholdet i teksterne i positivkortene, således at du kan
arbejde flere veje med materialet, indtil du er parat til at tage det endelige skridt, ind i
et disciplineret mentalhygiejnisk træningsprogram.
Jeg har valgt at bygge dette indledende kapitel op, på samme måde som den
øvrige del af bogens indhold. Kapitlet er på samme tid forord og en beskrivelse af,
hvorledes du kan anvende dette mentalhygiejniske arbejdsredskab, som denne bog er
skabt for at kunne anvendes til.
Bogen indeholder udover nogle informative kapitler om arbejdsmetoder, 36
arbejdsemner der igen indeholder en række mindre temaer. Temaerne indeholder,
udover at beskæftige sig med de til emnerne tilhørende korttekster, også en række
praktiske og mentale arbejdsredskaber samt en del øvrige informationer.
Kortene og bogen har skabt sig selv, gennem mit personlige arbejde med mig selv,
og mine observationer gennem livet. De sidste 9 års intense arbejde med mig selv og
andre mennesker, er blevet til dette indre rengørings- og renholdelsesapparat. Hvordan
apparatet er opstået, vil du gradvist blive indviet i, efterhånden som din læsning skrider
frem.
Bogen er, således som jeg oplever det, en opgave der har været mig tildelt.
Opgaven, der sammen med sin tilblivelse har påvist sin healende styrke, gik ud på at få
bragt menneskets spiritualitet ned på et jordisk afmystificeret plan, og menneskets
emotionelle liv op på et højt åndeligt niveau. Det har handlet om at få skabt et
træningsforløb, der kunne få menneskets åndelige elementer, den spirituelle del og
den emotionelle del i balance, hvorved det bliver den nemmeste sag i verden at læse
sine metafysiske signaler.
Vores metafysiske signaler, er indeholdt i Universets spilleregler. Det denne bog kan
give dig, er læren om, at kunne aflæse de signaler, som en hund læser sin avis, når den
render med snuden hen over jorden, samt læren om at handle på de modtagne
signaler, således at du når i enhed med dig selv.
Vi modtager konstant signaler fra såvel vores indre, som vores ydre. For at blive i
stand til at læse disse signaler, må der renses ud i en mængde blokerende forestillinger,
som er skabt af at ville forstå livet.
Livet kan og skal ikke forstås. Du skal tro på livet, hvis du vil leve livet, for tror du ikke,
så vil du forstå, og så kommer du til at blokere for livet gennem en lang række
ubevidste reagerende forsvarsmekanismer, som du ikke er i kontakt med.
Disse forsvarsmekanismer vil du med stor sandsynlighed også støde på, når du
møder noget i teksterne i bogen, som ikke svarer overens med dine indkodede
forestillingssæt. Det er derfor af stor betydning for dig, når du læser bogen, at du
bestræber dig på ikke at ville forstå teksterne, men nøjes med at opleve teksterne. Det
gøres ved bare at lade ordene passere, og kun forholde dig til det du kan bruge til
noget og lade resten ligge, til dem der kan bruge det. Du vil efterhånden som din
læsning skrider frem, opleve en forståelse for en større og større del, når der begynder
at komme større sammenhænge gennem et helhedsindtryk. Bogen er et
arbejdsredskab, så det handler ikke så meget om, hvad der står i teksterne, det handler
om, hvad du oplever, det gør ved dig at arbejde med redskabet.
Du vil så opleve næste gang, du støder på de tekster, der var modstand på, eller du
slet ikke kunne finde forståelse for, at en stor del af dem pludselig er indlysende for dig.
Arbejder du med materialet sammen med andre, vil du, gennem deres fortolkninger af
samme tekster, også møde en forståelse i dig, med en stor del af det du selv blokerer
overfor. Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at lade være med at lave markeringer i
teksterne, det vil forstyrre dig og tvinge dig til at gå baglæns, næste gang du støder på
samme tekst. Disse tekster skal ikke læres udenad, de skal have frihed til at blive oplevet
i det nu, du befinder dig i, når du læser dem. Det er meningen at de skal sætte dig i og
holde dig i bevægelse, og de vil opleves vidt forskellige for dig, for hver gang du støder
på samme tekst.
Du vil med dette træningsprogram komme til at lære at opleve livet, i stedet for at
forstå livet. Med dine oplevelser vil du kunne komme til udelukkende at forholde dig til
det autentiske, og ikke til det du forestiller dig, der vil ske.
Der er absolut ingen grund til konstant at sige: “Hvorfor”, og stille spørgsmålstegn til
det hele, når du indeholder alt det, der skal til for at finde dine svar. Når du lærer det, vil
du ikke længere blive fyldt med andre menneskers usandheder, som godt nok er deres
tilsyneladende sandheder, og som måske lyder og ser troværdige ud.
Din sandhed er din, men du må lære at se den. Med dette vaskeapparat kan du
lære og se den, og indkode dig selv med dine egne sandheder. Du vil så i forståelse for
livet, begynde at leve livet, i stedet for at nøjes med kun at eksistere.
Bogen er delt op i en lang række arbejdsemner, der går på tværs af den for bøger
normale rækkefølge. Det er nu engang den måde, den har ladet sig skabe på.
Det var derfor også interessant for mig, at komme til at gennemlæse de enkelte
kategorier i sin helhed, da de var færdige, for at få et billede af, hvorledes det var at
modtage ordene i den rækkefølge. Det havde jeg overhovedet ikke et billede af, da
skrivearbejdet var foregået på tværs.
Den oplevelse jeg har fået, af at læse bogen i den rækkefølge den er skabt til at læses
i som helhed, er en oplevelse af, at den blidt bevæger sig ind på klarlæggelse og
bevidstgørelse om en lang række adfærdsmønstre, og måske også for dig nye tanker
og tænkemåder. Der er for hver kategori et overordnet tema, for i den sidste kategori
at påvise, hvor frigørelsen påbegyndes, nemlig læren om emotionernes sande signaler.
Enheden positivkortene.
P
O
S
I
T
I
V
T
Æ
N
K
N
I
N
G
Kortene består udover de 30 arbejdskort af 5 kategorikort, og 5 enslydende kort med
bogens titel, som du kan vælge at lade fortælle det, du mener, de fortæller dig, hvis
du trækker et af dem. Disse 10 kort kan også bruges som indstikskort, som en anden
joker i et sæt spillekort, når du begynder at arbejde med bogens tekster og kortene
sammen.
Kortene indeholder en lang række visdomsord, der har til formål, at hjælpe dig til
positiv tænkning og livsholdning. Visdomsordene er bekræftende erkendelser, som du
vil komme til at læse mere om i efterfølgende emner. I kapitel 38 “Erkendelser” vil du
kunne få forståelse for forskellen på bekræftende - og skabende erkendelser.
I alle arbejdsemnerne i bogen, er der indlagt kortnumre, det er de små hævede tal i
teksterne. De er indlagt som et supplement til den eksisterende tekst, eller som nogle
opfatter det, er teksten et supplement til kortene, det fungerer begge veje.
Der er flere måder at anvende kortene på, udover i enheden med bogen. Jeg vil
her komme med en række mulige anvendelsesmetoder.
Træk et positivkort hver morgen, det giver dig en mulighed for, at forholde dig til en
specifik positiv tanke på et tidspunkt, hvor du ikke selv mener at være emotionelt
engageret, i netop den tekst. Du skaber en mulighed for at starte dagen positivt.
Træk et kort, hvis du oplever dig emotionelt påvirket, det vil hjælpe dig til at se i den
rigtige retning. Du skaber en mulighed for at få vendt dig i positiv retning.
Skab med jævne mellemrum en stille stund for dig selv, og læs stille og roligt alle
visdomsordene ét for ét. Du skaber mulighed for at opleve fred og harmoni.
Træk et fælleskort hver dag i familien, og lad hver deltager give udtryk for, hvordan
de oplever teksten for sig selv og familien som helhed. I skaber herved åbenhed og
lærer hinanden bedre at kende. I denne brug er det vigtigt ikke at kommentere
hinandens oplevelser, udover hvis den enkelte selv beder om det.
Træk et eller flere kort i vennelag og skab en positiv debat, gennem den enkeltes
oplevelser af teksten, eventuelt krydret med personlige eksempler. I skaber mulighed for
i frihed at give og modtage, og i får en dybere indsigt i hinanden.
Bruger du en lille stund hver dag på positivtanken, vil du bære den med dig
gennem dagen. Du vil skabe en selvsuggestion i positiv retning, således at det at leve
positivt, bliver en integreret del i dig. Du vil skabe klarhed, ansvarlighed, og handling.
Du vil lære at modtage og bevare din egen kærlighed.
Denne proces vil du kunne speede op, hvis du går ind i et ansvarsfuldt integreret
arbejde, med treenigheden kort + bog. Det er her du skaber dit mentalhygiejniske
træningsprogram.
Treenigheden.
Du kan med dette redskab i hånden vandre til din indre sandhed, din
sjælsbevidsthed, på en direkte vej. Det kommer dog ikke af sig selv, men afsætter du
bare lidt tid hver dag til din mentalhygiejne, så vil du med garanti også profitere af det.
“Har du aldrig undret dig over, at det kun er dit ydre, du blev fortalt, at du skulle holde
rent”?
Hvis ikke, så er der måske en sandsynlighed for at du begynder nu, hvis du fortsætter
læsningen. For, hvad enten du kan lide det eller ej, så er der kun ét menneske på
denne jord, der er ansvarlig for, at du har det, som du har det, og det er dig. Du vil ikke
længere kunne undslå dig for den bevidstgørelse, hvis du fortsætter, men du vil
samtidigt modtage dine løsningsmodeller til at komme videre.
Det vil ske i en modstandsskabende men opløsende motiverende kraft, hvor du stille
og roligt bliver afsløret over for dig selv. Med disse afsløringer bliver du først i stand til at
gøre noget permanent ved det at forandre dit liv. Det kan godt være, du har forsøgt
længe, men du har bare fået vævet dig selv ind i endnu flere benægtelser gennem
selvskabte bekræftelser i retfærdiggørelse.
Når du nu alligevel er et troende menneske, ligesom alle andre mennesker på
denne jord, så kan du ligeså godt lære at få din tro ind i dit bevidste system på fuld tid,
i stedet for kun at have den på en eller anden forsaget og indbildt deltid. Der kan du
bare se, der var måske allerede den første modstand. Jeg skrev troende, og straks er
der nogle, der reagerer.
Skulle du høre til en af de protesterende, så tænk dig om, hvor ofte siger du
egentligt ikke: “Og det tror jeg på”, eller “Jeg tror det er sådan”. Der kan du se, du aner
ikke engang hvad du protesterer imod, eller for den sags skyld, hvad det er, du egentlig
går rundt og lukker ud af din mund. Sandheden om hvorvidt du er troende eller ej, kan
du finde i kap. 18 emne nr. 18, der omhandler teksten til kort nr. 13.
Der er så også dem, der bilder sig selv ind, at de er troende, på den ene eller den
anden måde, og som måske undrer sig over, at det de modtager, ikke svarer overens
med det, de tror de sender ud. Der er igen tale om deltidsansættelse af troen, det
nytter ikke noget at sige, at du tror, hvis du ikke også handler derefter.
Troen jeg beskæftiger mig med i bogen, handler ikke om en retningsbestemt
religion. Er du tilknyttet en sådan, er der sandelig også plads til at trække på den side af
troen sammen med dette træningsprogram. Livets lære handler også om tilpasning og
justering.
Det handler om mentalhygiejne, hvis du vil lære at vide, hvad der egentlig kommer
ud af dig, når du taler, og at læse det dit indre og ydre returnerer eller sender dig.
Denne treenighed er redskabet til at få bragt din tro i dig på plads, så du finder ud af,
hvad det er, du beder om at modtage. Når du alligevel modtager fra det du sender
ud, så er det skabende fornuft, at finde ud af, hvad det er, du tror på. Det er først der,
du er i stand til at skabe vedvarende ændringer i dit liv.
Redskabet hjælper dig så på din vej, således at du allerede, fra det øjeblik du
beslutter dig for at finde din sandhed, modtager hjælp til at ændre på dine ord,
gennem en bevidstgørelse af betydningen af ordets kraft. Du vil med dette redskab få
begyndt opløsningen af mange bevidste og ubevidste destruktive sider af dig selv på
en gang, og det har vist sig, at en stor del af processen sker helt af sig selv, bare du i
handling viser villighed til at modtage dig selv i kærlighed.
Hvis du efter at have læst bogen oplever, at det er for stor en mundfuld at gå i gang
med, men ikke er totalt afvisende overfor den, så lad den ligge i nogen tid, og benyt
dig udelukkende af positivkortene for en tid. Du kan så komme tættere på indholdet af
bogen ved, at du med jævne mellemrum vælger, at læse temaerne til det korts tekst
du har trukket, og oplever du vil vide mere om. Du vil så på den måde langsomt blive
forberedt og animeret til at gå i gang med et disciplineret træningsprogram.
Har du modstand på store dele af bogen, så tag det som et signal til dig om dit
behov for at få lyttet og set på dig selv. Den ubevidste benægtelse er noget af det, du
dør for tidligt af. Den er nem at afsløre, fordi den har for vane at afspejle sig i en lang
række af argumentationer og retfærdiggørelse overfor dig selv og andre, for at
forsage det der er din sandhed.
Er du, og det er ligegyldigt hvad, ikke i stand til at tage det, du kan bruge positivt og
lade resten ligge, så har du med garanti en afhængig adfærd. Det er lige dét, dette
redskab kan hjælp dig af med.
Bogen er skabt til selvstudium, og du kan arbejde alene med den, eller du kan
arbejde med den i samarbejde med andre. Processen er absolut den nemmeste, hvis
du indgår i et gruppearbejde, idet du i en gruppe vil opleve, hvorledes dem du er
sammen med, vil hjælpe til med at løfte dine rullegardiner, når I deler omkring det
arbejde, I har lavet udfra emnernes aktiviteter.
I gruppearbejdet er afsløringerne af dine ubevidste benægtelser og fortrængninger
størst. Ligeledes vil de dele af teksterne, du har modstand på, eller er blokeret overfor,
også komme til en form for forståelse i dig, når du hører andres oplevelser med de
samme tekster. Hvorledes der arbejdes i grupper, vil du kunne læse mere om i kap. 37
“Arbejdsgrupper”.
Jeg foreslår dig at arbejde med emnerne på den følgende måde. Efter at have
læst bogen igennem første gang, har du på et plan fået kontakt til teksten. Du læser så
hele dit arbejdsemne igennem en enkelt gang, uden at inddrage kortene i læsningen.
Du kan også, hvis du oplever at have behov for det, tage endnu en
sammenhængende gennemlæsning af hele bogen, men denne gang i rækkefølgen
af arbejdesemner.
Herefter læser du teksten igennem én til to gange, og i de gennemlæsninger
indrager du kortene i teksten. I begyndelsen opleves det af nogle som et
irritationsmoment, at sidde og fedte med alle de kort, men lad være med at lade den
irritation dominere dig. Irritationen er udelukkende en ubevidst modstand overfor den
healingsproces du er på vej ind i, også selv om du er gået i gang af dit bedste hjerte.
Følger du opskriften, så vil processen hurtigt blive noget du vil opleve gavnligt.
Øverst i hvert tema er der angivet de numre, du skal bruge til teksten, og nogle steder i
de lange temaer bliver læsningen afbrudt af nye kortanvisninger. Teksterne skal ikke
forstås, de skal opleves, på nøjagtig samme måde som resten af livet, og når du
oplever, er det godt at standse op for lige at lade oplevelserne sætte sig. Det er
således, du skal betragte de afbrydelser, medens du gør kort klar til næste
gennemlæsning.
Den bedste metode er, at tage de kort du skal bruge i teksten fra, og samle dem i
den angivne rækkefølge, (det er her, du kan få brug for indstikskort, hvis der er nogle
kort, der går igen). Læsningen vil så være mere glidende, når du hele tiden har det
næste kort parat, og pausen mellem læsningerne, medens du klargør til næste stykke,
bliver lidt længere og derved mere givende. Det har en stærk opløsende effekt på din
utålmodighed, og det er en sidegevinst.
Kortene bringer teksterne i et klarere og bredere perspektiv, og giver på samme tid,
forståelse enten den ene vej eller den anden. Kortene er alle bekræftende erkendelser,
og har såvel afkræftende som bekræftende effekt på det du læser, de bliver på den
måde kimen til dine løsningsmodeller. De er løsningsorienterende for dig i dine
genkendelser.
Der kommer til at opstå en kraftig suggestion af dig selv, i form af positiv tankegang,
for kortteksterne bliver meget hurtigt en del af din daglige tænkemåde. Det er jo
ganske herligt at få integreret, når kortene er løsningsorienterende. Du vil hurtigt
fornemme, hvorledes du bliver bedre og bedre til at se efter din del af ansvaret for dit
liv og livet omkring dig.
Du kommer de samme sider af dig selv igennem tre gange, når du arbejder med
emnerne i en disciplineret gennemgang. De første 5 emner er en koncentreret
påvisning af en række genkendelige adfærdsmønstre, deres oprindelse,
vedligeholdelse og mulige afskaffelse. Først når du genkender noget, har du
muligheden for at afskaffe, og når du kan se det, finder du mod til at lave den
selvransagelse emne nr. 5 leder dig direkte hen til. Disse emner har til hensigt at få dig
åbnet for dig selv.
Emnerne 6 til 23 leder dig en tur igennem det hele igen, bare på en knapt så
konfronterende og mere spredt måde med andre indfaldsvinkler. Disse emner fører dig
til større genkendelser af dig selv, og animerer dig samtidigt kraftigt til at se dit eget
ansvar på en helt ny og skabende måde, og din tro på dig selv vil forandres og styrkes.
Det leder dig til en ny selvransagelse, men denne gang gennem en skabende
erkendelse af dig selv.
Det gentager sig så med emnerne 24 til 36. Her vil din ansvarsbevidsthed overfor dig
selv være højnet betydeligt, og du vil være i stand til, at begynde og lade dig lede af
dine universelle livsenergier. Disse emner leder dig til endnu større erkendelser med dig
selv, hvormed du atter vil møde en selvransagelse skabt gennem en skabende
erkendelse. Samtidigt er afslutningen begyndelsen på en ny proces, på det nye plan
du er nået til med dig selv.
Opskrifter.
Opskrifter er mange ting, det er brugsanvisninger og vejledninger af den ene og den
anden slags, men mange mennesker har en tilbøjelighed til ikke at følge dem, og
alligevel bilde sig selv ind, at de ville kunne opnå det i opskriften mulige resultat. Når de
så ikke får det ud af opskriften, som opskriften lovede, så har de allerede glemt, at de
ikke fulgte den, så det var en ubrugelig opskrift. Der er lige så mange, der bilder sig selv
ind, at de er kompetente til at udtale sig om resultatet uden overhovedet at have
smagt på det. Det er helt okay at stikke en finger ned i skålen og smage, og så holde
sig væk, hvis det ikke smagte. Jeg vil her give dig en opskrift på en chokoladekage:
180
gram smør.
1
plade mørk chokolade (200 gram).
3
hele æg.
2
deciliter sukker.
1½
deciliter mel.
Smør smeltes, sukker kommes i, tages af blusset, æggene røres i. Chokoladen
smeltes og røres i. Til sidst tilsættes melet efter at være sigtet. Hele herligheden bages i
en lav form ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.
Denne her chokoladekage er, når opskriften er fulgt og bageovnen har været
tilregnelig, den skønneste kage. Den skulle gerne være en smule fugtig i den færdige
konsistens, og serverer du den med creme fraîche og måske et par jordbær, så er den
bare hjemme.
Jeg vil nu anbefale dig at bage denne kage, men du skal lade være med at
komme chokoladen og sukkeret i, for du kan måske ikke lide chokolade og sukker er
usundt, eller også gider du ikke at vente på at det smelter. Jeg vil antage at du godt
ved hvad resultatet af det stykke arbejde vil blive, jeg vil i hvert fald ikke spise det, for
chokoladekage bliver det ikke til.
Har du ikke fulgt opskriften, så nytter det ikke noget at du begynder at bedømme
hvorvidt kagen er god eller ej. Det nytter heller ikke noget, at du bilder dig selv ind, at
resultatet skulle blive en chokoladekage.
Skulle det være således, at du mener at have fulgt opskriften, men resultatet ikke
blev derefter, så har du måske fået bildt dig selv ind, at du kunne huske den. I den
indbildning fik du så ikke set ordentligt efter, så du kan roligt gå i gang igen, for du skal
nok lære det.
Når du har bagt den 3 gange, uden at der går for længe mellem hver gang, så er
der en stor sandsynlighed for, at du har integreret opskriften, således at den sidder på
rygraden. Til den tid handler det kun om at vedligeholde din visdom, som opskriften så
er blevet til.
Bryder du dig ikke om chokolade og sukker, så lad være at gå i gang med at bage
(på) den kage, men lad dem nyde den, der kan lide den. Bager du den, så bestræb
dig på at følge opskriften. Velbekomme.
ER
V
EL
D DIG S
N
E
K
DU HØSTER
SOM
DU SÅR
NK
V
TÆ
T
DU ER DIN
EGEN
SKABER
I
T
POSI
RETNINGSVISER & APPETIZER
til kortene “POSITIV TÆNKNING”
og bogen “DINE VALG ER DIT LIV,
hvordan vælger du?”
af Arne Olsen
er udgivet af Svanesang forlag,
ISBN 87-986395-3-6
www.svanesang.dk
klik ovenfor