16 / Tirsdag 11. september 2012 Paragraf Advokaterne skriver I hver udgave af ErhvervsMagasinet vil advokater fra Hansen Sønderby Advokatfirma på skift skrive om aktuelle og alment interessante erhvervs- og arbejdsmarkedsjuridiske problemstillinger. Hansen Sønderby leverer rådgivning og bistand til især førende danske og udenlandske virksomheder og organisationer. Firmaet beskæftiger 30 medarbejdere, heraf 10 jurister med individuelle spe- cialkompetencer indenfor erhvervsrettens kerneområder. Med hovedkontoret i Randers og et afdelingskontor i København yder Hansen Sønderby rådgivning og bistand over hele landet, og gennem international deltagelse i The Geneva Group har firmaet adgang til lokal ekspertise inden for juridiske og skattemæssige forhold i lande over det meste af verden. ErhvervsMagasinet »Når det regner på entreprenøren, drypper det....« Byggeri. Om fristforlængelse grundet usædvanligt vejr. Advokaterne er: Uffe Bass Johansen Mai-Brit Hauge Garval Uvejr kan i visse tilfælde udskyde arbejdet på en byggeplads. Arkivfoto: Michael Bothager/Scanpix Af Rasmus Grejsen Lynge [email protected] Per Hansen Line Jakobsen Ernst Kjærgaard Lars Berg Dueholm Paragraf: Det danske vejr, og specielt det danske sommervejr, har i de senere år været meget lunefuldt med kraftige regnskyl samt skybrud. For nogen vil det medføre katastrofale konsekvenser og her tænkes særligt på de danske landmænd. Der er også andre grupper i det danske samfund, som bliver hårdt ramt, når himlen åbner sine sluser i form af kraftigt nedbør. Retten til fristforlængelse Pia Tokkesdal Rasmus Grejsen Lynge Jens Jacob Halling Nikolaj Nikolajsen Niels Fuglsang Hansen Inden for byggeriet har man som entreprenør ret til at forlænge tidsfristen for så vidt angår aflevering af et færdigt byggeri i henhold til aftale, såfremt vejret har været usædvanligt for det pågældende område og årstiden. Det fremgår af AB 92, stk. 1, nr. 4, der siger: »Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn«. Entreprenøren er forpligtet til at meddele dette skriftligt til bygherren, men der er ikke et krav om at begrunde fristforlængelsen nærmere. Dog skal entreprenøren kun- ne dokumentere, at der er tale om udsædvanligt vejr, også kaldet vejrlig, hvis bygherren anmoder om det. Det er derfor ikke nok at meddele bygherren, at der vil ske fristforlængelse, blot fordi det har regnet en dag. Det skal også tages med ind i vurderingen, om det udsædvanlige vejr har påvirket byggeriforhold, som er forbundet med hinanden på en sådan måde, at man ikke kan påbegynde et arbejde, før et andet arbejde er udført. Dette kaldes inden for juraens verden »den kritiske vej«. Et eksempel på den kritiske vej kunne være, at der skal graves kabler ned på den ene side af en vej, før der kan arbejdes på vejen. Hvis der var tale om et udsædvanligt vejr, kunne dette give anledning til en fristforlængelse, hvorimod hvis entreprenøren kunne påbegynde andet arbejde i den anden side af vejen, uden at dette ville medføre forlængelse af arbejdet i den anden side, vil dette som udgangspunkt ikke medføre fristforlængelse. Beregning af fristforlængelse For entreprenøren er det vigtigt at få beregnet det antal dage, som afleveringsfristens skal skubbes på grund af forsinkelse, uden at skulle frygte for, at bygherren fremsender varsel om dagbøder. Der skal som udgangspunkt være tale om en forlængelse, der mindst er lig med den periode, hvor arbejdet har ligget stille grundet vejret. Hvis man i udbudsmaterialet har aftalt, at der maksimalt kan være fem spilddage pr. måned, og har arbejdet været ramt af udsædvanligt vejrlig, hvilket har medført, at arbejdet har ligget stillet i syv dage, så vil entreprenøren have krav på en fristforlængelse på to dage, såfremt entreprenøren kan dokumentere, at overskridelsen skyldes et eventuelt skybrud, da disse to dage vil ligge ud over de aftalte fem spilddage. Som før nævnt, skal der ske dokumentation, men der er ikke noget fast krav i AB92 om, hvordan anmodningen om fristforlængelse skal dokumenteres. Derfor vil det være formålstjenligt for både bygherren og entreprenøren at aftale disse forhold ind i kontraktgrundlaget. Det er meget forskelligt fra byggeri til byggeri, hvordan omfanget af spilddage skal dokumenteres. Årstiderne og vejret varierer, hvorfor det oftest er tilstrækkeligt at fremlægge udskrift fra DMI fra det pågældende område. Krav på kompensation Har entreprenøren opnået fristforlængelse, vil spørgsmålet omkring kompensation i forbindelse med forsinkelse blive bragt i spil. Det kan typisk være omkostninger til leje af maskiner, materialer m.v. Det fremgår dog klart af AB 92 § 27, stk. 3, at entreprenøren hverken har ret til erstatning eller til godtgørelse, hvis forsinkelsen skyldes usædvanligt vejr. Det samme gør sig tilsvarende gældende ved forsinkelse, som skyldes force majeure, hvilket eksempelvis kan være jordskælv, orkan, brand m.m. Det er vigtigt, at parterne er opmærksomme på dette, inden kontrakten underskrives, da entreprenøren ikke vil have ret til kompensation, selv om der har været tale om usædvanligt vejr, heller ikke selv om entreprenøren kan dokumentere ekstra omkostninger i den forbindelse. Entreprenøren har kun ret til at anmode om forlængelse af fristen for aflevering. Konklusion Det er vigtigt for både bygherren og entreprenøren at overveje, inden kontrakten underskrives, hvorvidt der skal ske dokumentation, og hvorledes det skal ske, når entreprenøren ønsker at få forlænget fristen for aflevering. Endvidere bør entreprenøren være klar over, at et udsædvanligt vejrlig kun giver ret til forlængelse og ikke kompensation for de omkostninger, som entreprenøren vil blive påført som følge af, at byggeriet bliver forsinket. Når det regner på den ene part i byggeriet, så drypper det på den anden.