1. No category

1
Virksomhedsplan
2013
Produktionsskolen
Kongshøjgaard
Ovenskovvej 18 Hvalpsund
9640 Farsø
Tlf. 98638512/24889943
Fax 98638593
Mail [email protected]
www.kongshojgaard.dk
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning------------------------------------------------------------------------
3
2. Produktionsskolens formål---------------------------------------------------
4
3. Målgruppen--------------------------------------------------------------------3.1 Unge under 25 år------- ---------------------------------------3.2 Deltagere over 25 år-------------------------------------------3.3 Andre deltagere------------------------------------------------3.4 Konkrete målgrupper------------------------------------------
5
5
5
5
5
4. Arbejdet med eleverne--------------------------------------------------------4.1 Individet som udgangspunkt---------------------------------4.2 Undervisningens indhold og visioner-----------------------4.2.1 Værksteds undervisningen som udgangspunkt------4.2.2 Værksteds undervisningen i praksis-------------------4.2.3 Idræt og motion----------------------------------4.3 Praktik-----------------------------------------------------------4.4 Vejledning------------------------------ ---------------- --------4.5 Andre aktiviteter (oplevelser/engagement)-----------------4.5.1 Elevrådet--------------------------------------------------4.5.2 Sikkerhedsorganisationen og eleverne----------------4.5.3 Undervisning i forhold til anden lov-------------------
6
6
6
7
7
7
7
8
8
8
8
9
5. Andre aktiviteter på skolen--------------------------------------------------5.1 Beskyttede arbejdspladser/fleksjob---------------------------5.2 Pr-arbejdet------------------------------- ------------------------5.3 Samarbejdspartnere---------------------------------------------5.4 IT – politik--------------------------------------------------------5.4.1 Rygepolitik-----------------------------------------------------5.4.2 Misbrugspolitik------------------------------------------------5.5 Medarbejderne----------------------------------------------------
9
9
9
9
9
10
10
12
6. Skolens organisation------------------------------------------------------------6.1 Skolens ledelse --------------------------------------------6.2 Skolens fysiske forhold-----------------------------------------6.2 Skolens fysiske forhold – tegning. Se bilag
12
12
12
7. Visioner----------------------------------------------------------------------------7.1 Fokusområder 2013------------------------------------------------------------
14
15
8. Bilag – Indhold – Fremtidsvisioner---------------------------------------------
15
3
8.1 Køkken/kantine-------------------------------------------------8.2 Husdyr/markbrug---------------------------------------------8.3 Metal/Service-------------------------------------------------8.4 Auto------------------------------------------------------8.5 Tekstil/kreativ-------------------------------------------------8.6 Undervisning – alm./IT--------------------------------------8.7 Ekskursioner----------------------------------------------------
15
16
17
17
18
19
20
Bilag 1: Undervisningsmiljøvurdering.
Bilag 2: Handlingsplan vedrørende sociale klausuler.
Bilag 3: Tegning over skolen
1.
Indledning
Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., som trådte i kraft d. 05. juli
2010. Produktionsskolernes rolle blev præciseret i 2006, hvor der i Folketinget var et bredt flertal
bag Velfærdsforliget. Forliget betyder, at produktionsskolerne i et tæt samarbejde med de
erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser skal bidrage til at give unge en formel
kompetencegivende uddannelse.
Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne
virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og målgrupper samt
indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden (§6, stk.4.)
Endvidere skal det af virksomhedsplanen tydeligt fremgå, hvilke visioner/planer der foreligger samt
status og begrundelser for ændringer eller udførelse.
Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og
dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at
igangsætte i det kommende år og baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre
interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag orientere sig om skolens mål og om,
hvordan disse opfyldes.
I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at
medarbejderne i størst mulig udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige og fælles mål.
Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering.
Virksomhedsplanen er ikke statisk.
Virksomhedsplanen er et arbejdsredskab som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel
skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig.
Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle skolens medarbejdere og samarbejdspartnere
og være så rummelig, at den kan give plads til alle gode ideer.
Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen mulighed for – og også ansvar for – at sikre, at
interessenternes (kommunerne, forældrene, eleverne) forventninger til skolen og dens medarbejdere
er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes.
Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen og bestyrelsen, som viser,
hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne.
Virksomhedsplanen tages løbende op.
4
2.
Produktionsskolens formål
Skolens formål er
- at være et målrettet uddannelsestilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig plads i det
almindelige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.
- at øge elevernes mulighed for - og tilskyndelse til - at begynde en kompetencegivende
uddannelse eller opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.
- at tilskynde til og opøve eleverne i at tage ansvar for deres egen livssituation.
Disse formål forsøger skolen at opfylde ved at tilbyde eleverne en kombination af undervisning,
produktion og praktisk arbejde suppleret med vejledning.
I kraft af sine særlige uddannelses- produktions- og vejledningsaktiviteter er skolen et godt
målrettet tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt ”skub” for at komme videre
uddannelsesmæssigt, jobmæssigt, personligt og socialt.
Skolen skal gennem sine aktiviteter forbedre deltagerens muligheder i forhold til
uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Deltageren bør møde et bredt spektrum af synspunkter, oplevelser og udfordringer.
Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne
kompetence på bestemte områder:
 fagligt (”håndværket”, brugen af værktøjer, teori)
 personligt (kreativitet, selvværd, ansvar, motivation)
 socialt (omgangen og samværet med andre)
Herigennem kan eleverne oparbejde færdigheder, selvforståelse og selvværd, så de er bedre ”rustet”
personligt/socialt – uddannelsesmæssigt/arbejdsmæssigt.
Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved:
 den pædagogiske tilgangsvinkel,
 uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form,
 de stillede krav og ydede ressourcer,
 vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab,
 uddannelsestilbud, som er anderledes.
Skolen og eleven udarbejder gennem vejledningssamtaler en målsætning for den enkelte elevs
ophold på skolen og dokumenterer dette i en forløbsplan. Forløbsplanen udvikles løbende under
hele skoleforløbet. Planen er således et dokument, som både eleven og værkstedslederen/vejlederen
er forpligtet af.
Samtidig med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev er det skolens overordnede
formål at skabe et godt miljø og en dagligdag, der fremmer personlig stillingtagen, åbenhed,
tolerance og selvbevidsthed.
Dette sker blandt andet ved, at eleverne inddrages i dagligdagens gøremål, elevråd,
sikkerhedsarbejde, fællesmøder, foredrag og ekskursion.
5
3.
Målgruppen
Skolens målgruppe er unge uden en kompetencegivende uddannelse.
Skolen kan også tilbyde aktivering m.m.
3.1 Unge under 25 år.
Skolens primære målgruppe er de 16-25-årige, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og har
opfyldt deres uddannelsespligt.
3.2 Deltagere over 25 år.
Skolen kan tilbyde undervisning for personer over 25 år. Det kan være medlemmer af A-kasser,
aktiverede eller sygedagpengemodtagere m.v.
3.3 Andre deltagere.
Skolen kan tilbyde kurser/undervisning for andre deltagere. (indtægtsdækket virksomhed)
Frit optag.
Skolen har frit optag. Med det frie optag er der tale om et ordinært tilbud om uddannelsesmæssig
opkvalificering af potentielle elever. Målgruppen omfatter alle unge, som ønsker at forberede sig til
yderligere uddannelse. Ledighed er altså ikke en forudsætning for optagelse.
Produktionsskolens opland.
Skolens naturlige (geografiske) målgruppe, hvad angår dagelever, er personer bosiddende i de
vesthimmerlandske kommuner.
Med vore bomuligheder og med vore særlige målrettede uddannelsesaktiviteter tiltrækker skolen
personer fra hele landet, hvilket er helt legalt (jf. frit optag).
3.4 Konkrete målgrupper.
Det vil være muligt for elever fra folkeskolen at deltage på produktionsskolen i kortere
præsentationsforløb.
Formålet her er afdækning af interesse vedr. specifikke fagområder, afklaring af stærke/svage sider,
og ”brobygning” til ungdomsuddannelser.
Deltagere i frit optag.
Skolen optager unge, som selv henvender sig efter målgruppevurdering hos det UU-center, hvor
den unge hører hjemme. Der er som nævnt ikke krav om forudgående ledighed eller tilhørsforhold
til en bestemt kommune, for at en elev kan optages på skolen. Der kan være tale om unge, der
ønsker at bruge skolen som afklaring i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Der kan også være
tale om unge som har brug for en pause fra det mere formelle uddannelsessystem, før de kan
komme videre.
Deltagere i aktivering.
Der kan optages personer i aktivering. Optagelsen aftales med kommunerne (ren kommunal udgift).
Uddannelsesforløb.
Skolen er uddannelsesansvarlig skole for Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
Elever, der ikke umiddelbart er i stand til at starte på et af de traditionelle uddannelsestilbud, bliver
vejledt om EGU og tilbudt denne uddannelse.
6
4. Arbejdet med eleverne
4.1 Individet som udgangspunkt.
Produktionsskolen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes baggrund, forudsætninger,
interesser og mål.
Gennem samtaler med eleven og om nødvendigt med dennes ”bagland” (forældre, socialforvaltning, skole-/ungdomsvejleder, mentor osv.) udarbejder eleven og skolen en realistisk og
konstruktiv målsætning for elevens ophold på skolen. Dette udmøntes i en forløbsplan, som løbende
udvikles/reguleres under elevens og lærerens jævnlige vejledningssamtaler.
Forløbsplanens sigte er at pege på de kompetencer og ressourcer, som eleven selv mener, det er
nødvendigt at styrke, og som pågældende er indstillet på at arbejde for at opprioritere.
Forløbsplanen angiver desuden, hvordan uddannelsesforløbet på produktionsskolen kan bidrage til,
at eleven når sit mål. Forløbsplanen forpligter både eleven og medarbejderen.
Et uddannelsesforløb for en produktionsskoleelev kan typisk være en kombination af følgende:
- undervisning på et eller flere værksteder
- enkeltfagsundervisning (dansk – matematik – IT – m.m.)
- praktikforløb i private eller offentlige virksomheder
- kortere undervisningsforløb udenfor produktionsskolen
- kombinationsforløb på en erhvervsuddannelse i 2 – 5 uger
- vejledningssamtaler med værkstedsleder og vejleder
- idræt (en gang ugentlig)
- deltagelse i projekter på skolen
- ekskursioner – virksomhedsbesøg - foredrag
Undervisningen på skolen foregår som en kombination af produktion, praktisk arbejde,
værkstedsundervisning, teoretisk undervisning og vejledning.
Undervisningen tilrettelægges oftest som et individuelt forløb, hvor der tages vidtgående hensyn til
elevens personlige og sociale færdigheder.
Den almene teoretiske undervisning (dansk – matematik – IT – m.m.) er valgfag, men prioriteres
meget højt, da det ofte er mange af elevernes største problem.
Det er ligeledes vigtigt, at fagene er valgfag, da vi klart opnår de bedste resultater, når den unge er
motiveret for undervisning.
4.2 Undervisningens indhold og visioner.
Undervisningsformen på produktionsskolen kan deles op i to:


Praksisundervisning og oplæring – ”håndværk” (foregår på værkstederne)
Almen undervisning og teoriundervisning – oftest undervisning i små hold – (foregår i
undervisningslokalet)
7
Herudover foregår der på skolen, hvad man kan kalde en indlæring i grundlæggende færdigheder,
både faglige, menneskelige og sociale.
Noget er oplevelsesundervisning, dvs. der tages udgangspunkt i konkrete her og nu situationer og
oplevelser. Sådanne situationer opstår ofte af sig selv i dagligdagen og i forbindelse med arbejdet,
eller det skabes via skolens aktiviteter. Nogle situationer kræver opfølgning eller kommentarer fra
underviseren, andre situationer skal have lov at stå for sig selv, det er meget vigtigt at underviseren
kan vurdere og takle den opståede episode, fordi det netop er den individuelle oplevelse og
bearbejdningen af den, der er så vigtig for eleven.
4.2.1 Værkstedsundervisningen som udgangspunkt.
Værkstedsundervisningen er den undervisning der foregår i tilknytning til produktionsopgaverne,
og som knytter sig til indlæring og brugen af de maskiner og det værktøj som anvendes på skolens
forskellige værksteder. Gennem værkstedsundervisningen foregår således – foruden det rent
tekniske/håndværksmæssige – også indlæringen af evnen til samarbejde, evnen til at omstille sig,
evnen til at påtage sig et medansvar, evnen til at kommunikere og evnen til at koncentrere sig om en
arbejdsopgave. Alt sammen noget, der er nødvendigt for arbejdet på en moderne arbejdsplads og i
enhver uddannelsessituation.
4.2.2 Værkstedsundervisning i praksis.
Grundlaget for produktionsskolens uddannelsesvirksomhed er skolens værksteder.
Skolens værksteder er:
 Køkken/kantine
 Husdyrhold/markbrug
 Metal/Service
 Auto
 Tekstil/kreativ
Indlæringen/undervisningen på de forskellige værksteder foregår oftest individuelt, da der tages
stort hensyn til den enkelte elevs evner og færdigheder.
Se bilag 8.1 – 8.7 vedr. indhold og visioner for værksteder, almen undervisning og ekskursioner.
4.2.3 Idræt og motion
Som en fast ugentlig aktivitet har eleverne idræt og motion. Denne aktivitet skal medvirke til at give
eleverne gode motionsvaner. Det er et kendetegn for en del af eleverne på skolen, at de ikke har
deres gang i idrætsforeninger, og at de ikke har faste motionsvaner.
4.3 Praktik
Skolen har en velfungerende praktikordning. Gode og velvillige praktiksteder – såvel private som
offentlige. Eleverne kan her komme ud på det virkelige arbejdsmarked og snuse til virkeligheden i
perioder af 1 – 4 ugers varighed pr. halvår. Praktikken er derved et vigtigt led i afklaringen af det
fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg for eleverne.
8
4.4 Vejledning
Den daglige/personlige vejledning
I den daglige omgang med eleverne på værkstederne forsøges det at motivere eleverne til god
omgangstone overfor hinanden, tolerance, præcision, orden, hygiejne og øge såvel deres personlige
som deres sociale kompetence.
Erhvervs- og uddannelsesvejledningen
Denne vejledning startes op hurtigst muligt efter elevens start på skolen, og den fastholdes gennem
egentlige vejledningssamtaler, der afholdes en fast dag hver måned og når eleven eller underviseren
føler behov for det.
Af forløbsplanen fremgår aftaler indgået under vejledningssamtalerne.
Resultatet af vejledningen udmøntes i elevens forløbsplan, der beskriver pågældendes forudsætninger, målsætningen for produktionsskoleforløbet og uddannelsesmålet.
4.5 Andre aktiviteter (oplevelser/engagement)
Kongshøjgaard Produktionsskoles aktiviteter har flere formål:
-
at give eleverne mulighed for at afprøve så mange af sine evner som muligt for derigennem at
opnå succeser og få et bedre kendskab til sin egne potentialer.
at inspirere eleverne til at se tingene og deres egen tilværelse i et større perspektiv.
Skolens virksomhed skal være oplevelsesorienteret. Derfor er ekskursioner, virksomhedsbesøg,
kulturelle tiltag og lignende højt prioriteret. Skolen skal være med til at åbne verden for eleverne
gennem førnævnte tiltag. Skolen skal være med til at nedbryde fordomme blandt de unge, ikke
mindst i forhold til ”fremmede” og andre minoritetsgrupper m.v. Endelig skal skolen også udbrede
elevernes kendskab til natur, kultur og historie.
4.5.1 Elevrådet
Elevrådet afholder formøde og opstiller dagsorden til det månedlige fællesmøde.
Elevrådet deltager i planlægningen vedr. idræt.
Elevrådet er inddraget vedr. ture, arrangementer m.m. og fremkommer med forslag til disse.
Eleverne har - gennem elevrådet – mulighed for at komme med ideer og forslag.
4.5.2 Sikkerhedsorganisationen og eleverne
Skolen lægger vægt på, at sikkerhedsorganisationen eksisterer med aktiv elevdeltagelse.
Ifølge bestemmelser fra Arbejdsministeriet er det vigtigt, at skolen giver eleverne medbestemmelse
og indsigt i sikkerhedsregler af hensyn til deres fremtidige arbejdssituation. Skolens sikkerhedsorganisation skal – ud over forebyggelse af ulykker på skolen – udvikle elevernes forståelse for det
fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og give dem forudsætning for deltagelse i organisationsarbejde. Der afholdes sikkerhedsmøde i hvert kvartal. Der indkaldes øjeblikkeligt til møde, hvis der
indtræffer en ulykke. På et sådant møde vurderes skadens omfang, om sikkerhedsregler er
overholdt, og der tages stilling til, om skaden er af et sådan omfang, at den skal indberettes til
diverse myndigheder og til forsikringen.
9
4.5.3 Undervisning i forhold til anden lov
I henhold til lov om produktionsskoler § 2 stk. 6, kan elever i op til 1/3 af tiden i et produktionsskoleforløb deltage i undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved – eller i medfør af –
en uddannelseslov.
Elever kan eksempelvis udnytte tilbud fra VUC, studenterkursus, taleinstituttet mv. Der er også
mulighed for, at skolen kan købe et specialkursus, hvis der er elever, der har specielle behov.
EGU (erhvervsgrunduddannelsen) - skolen har potentielle elever til denne form for uddannelse.
Derfor forventes det, at flere elever kommer i gang med en sådan praktisk uddannelse.
5
Andre aktiviteter på skolen
5.1 Beskyttede arbejdspladser/ fleksjob
Skolen har personer ansat i fleksjob med et rimeligt afgrænset arbejdsindhold.
5.2 PR-arbejdet
Skolen deltager i lokale messer og udstillinger. Skolen afholder åbent hus arrangement og
arrangerer forskellige aktiviteter i lokalområdet. Endvidere afholder eksterne brugere flere
arrangementer på skolen. Ved disse arrangementer er det en selvfølge, at de tilstedeværende er
”tvangsindlagt” til at høre skolens historie - blive bekendt med, hvad skolen står for, den
pædagogiske holdning, hvilken målgruppe der arbejdes med, og hvilke resultater der opnås.
Deltagelsen ved sådanne arrangementer er en særdeles god læreproces for eleverne, dels igennem
selve forberedelsesfasen, og dels fordi eleverne ved disse arrangementer er med til at sælge sig selv
og skolen. Skolen lægger endvidere en del tid i arbejdet med formidling gennem pressen og skolens
hjemmeside på nettet.
5.3 Samarbejdspartnere
Skolen arbejder tæt sammen med medarbejdere i mange kommuner - dog i særdeleshed i
Vesthimmerlands Kommune. Det er oftest UU-vejledere, ungdomsvejledere samt medarbejdere i
socialforvaltninger og jobcentre. Endvidere har skolen et tæt samarbejde med mange efterskoler og
Erhvervsskolerne i Aars. Skolen er ligeledes med i en række netværk sammen med andre
uddannelsesinstitutioner.
Herudover er der et mere uformelt samarbejde med fagforeninger, A-kasser, foreninger, institutioner og virksomheder. Der samarbejdes på flere forskellige måder, dels via opgaveløsning og dels i
kraft af praktiksamarbejde for skolens elever.
5.4 IT-politik
IT og brug af Internet er en naturlig del af al undervisning på Kongshøjgaard Produktionsskole. Der
forefindes pc’er på alle skolens kontorer. I undervisningslokalet, på de administrative kontorer og
på værkstederne er der opkobling til nettet.
Værkstedslederen er tilkoblet skolens interne netværk, og har dermed adgang til Internettet, som så
vil kunne anvendes, når det er nødvendigt.
I forlængelse af udvidelsen af skolens netværk er det naturligt, at skolens medarbejdere bliver
oprustet i brugen af computer og Internet.
10
5.4.1 Rygepolitik
Al rygning foregår udendørs. Elever, der bor på skolen, må i fritiden ryge på eget værelse.
Såfremt rygepolitikken ikke overholdes, iværksættes følgende:
 Påtale
 Forbyggende samtale med forstander, herunder tilbud om hjælp til rygeafvænning.
 Møde med forstander, hvor det fremtidige ansættelsesforhold overvejes. For medarbejderes
vedkommende kan tillidsrepræsentanten deltage i mødet.
 Ansættelsesforholdet stopper
5.4.2
Misbrugspolitik
Misbrugspolitik vedrørende elever på Produktionsskolen Kongshøjgaard
Det er ikke foreneligt med arbejdet på produktionsskolen at være påvirket af øl, spiritus eller
euforiserende stoffer.
Øl, spiritus og euforiserende stoffer må ikke drikkes, indtages eller findes på skolens område. Dette
gælder også i forbindelse med udflugter, ekskursioner og hvis arbejde eller undervisning udføres
andre steder end på skolen. Ved overtrædelse af dette vil man blive bortvist fra skolen. Samtidig vil
man blive tilbudt afklarende samtaler med en misbrugsmedarbejder ved Vesthimmerlands
Kommune. Forløbet på produktionsskolen Kongshøjgaard kan kun fortsætte, hvis man tager imod
dette tilbud eller indgår anden aftale med produktionsskolen.
Skolen foretager uvarslede urinprøver af elever. Såfremt prøven indeholder spor af euforiserende
stoffer, vil eleven blive tilbudt afklarende samtaler med en misbrugsmedarbejder eller indgåelse af
anden relevant aftale med produktionsskolen. Hvis begge tilbud afslås, vil eleven blive bortvist fra
skolen og forløbet kan kun fortsætte, når et af tilbuddene accepteres.
I gentagelsestilfælde vil forløbet blive afbrudt og kan kun genoptages gennem en ny
optagelsesprocedure.
Man kan ikke bo på skolen, såfremt man overtræder ovennævnte forbud eller hvis elevens
urinprøve indeholder spor af euforiserende stoffer.
Misbrugspolitik vedrørende medarbejdere på Produktionsskolen Kongshøjgaard
Procedure ved misbrug af alkohol og andre rusmidler
Proceduren omfatter misbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer som ansat på
Produktionsskolen Kongshøjgaard.
På mange arbejdsområder er personer i ruspåvirket tilstand direkte uforenelige med opgavernes
løsning, fx kan nævnes bilkørsel, brug af maskiner og elevkontakt.
Den generelle holdning på Produktionsskolen Kongshøjgaard er derfor, at arbejde og
alkohol/rusmidler ikke hører sammen. Denne holdning skal ses i sammenhæng med medarbejdernes
trivsel, sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdspladsens omdømme og produktivitet.
Proceduren for håndtering af misbrug/mistanke om misbrug tager udgangspunkt i tre
grundlæggende værdier i forhold til misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler:
 Medarbejdere og ledere med misbrugsproblemer skal ydes hjælp og støtte
 Misbrug er uacceptabelt og uforeneligt med arbejdet
 Misbrug skal forebygges
Ansatte med misbrugsproblemer skal ydes hjælp og støtte
Produktionsskolen Kongshøjgaard støtter og hjælper medarbejdere og ledere, der er afhængige af
alkohol og/eller andre rusmidler, til at søge vejledning og behandling. Skolens leder er forpligtet til
11
at gribe ind, hvis der opstår mistanke om misbrug hos en medarbejder. Ligeledes er bestyrelsen
forpligtet til at gribe ind, hvis der opstår mistanke om misbrug hos en leder.
Alle medarbejdere har en forpligtelse til at sikre, at der tages hånd om en kollega med
misbrugsproblemer. Derfor er alle medarbejdere forpligtet til at gå til ledelsen ved mistanke om
misbrugsproblemer. Åbenhed og tillid er vigtige elementer for, at en misbrugssituation ikke
udvikler sig til et komplekst problem med alvorlige konsekvenser. Det er derfor legalt og vigtigt at
involvere sig i en leder eller medarbejders misbrug. Der er udarbejdet en vejledning til
medarbejdere, som er konfronteret med en mistanke om misbrug.
Hvis en person skønnes at have et misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler, er skolens leder
forpligtet til at indkalde medarbejderen til en samtale. Ved indkaldelse til samtale skal daglig leder
foretage en sondring af, hvorvidt samtalen er en tjenstlig samtale eller en medarbejder/leder
samtale.
Såfremt personen vedkender at have et misbrug, tilbydes støtte og hjælp til at søge vejledning og
behandling, og der indgås en aftale vedr. behandlingsforløb.
Produktionsskolen Kongshøjgaard garanterer, at medarbejdere med et misbrugsproblem, der efter
aftale gennemfører behandling og overholder de indgående aftaler, kan bevare deres ansættelse,
hvis ikke andre forhold gør sig gældende.
Enhver henvendelse fra en medarbejder behandles fuldt fortroligt. Fortroligheden gælder også for
den aftale vedr. behandlingsforløb, der aftales mellem medarbejderen og skolens leder.
Enhver henvendelse til lederen fra en kollega, familie eller pårørende skal ligeledes behandles fuldt
fortroligt af lederen, medmindre andet er aftalt.
Misbrug er uacceptabelt og uforeneligt med arbejdet
Hvis der hos en medarbejder eller en leder konstateres et misbrugsproblem, indskærpes det overfor
denne, at misbruget ikke kan accepteres, og at det kan medføre afskedigelse.
Hvis det konstateres, at en ansat under udførelse af sit arbejde lugter af alkohol/er påvirket af
alkohol og/eller andre rusmidler, kan ledelsen hjemsende medarbejderen.
Hvis Produktionsskolen Kongshøjgaards ”Procedure om misbrug af alkohol og andre rusmidler”
eller de indgåede aftaler ikke overholdes, kan ansættelsesforholdet bringes til ophør efter gældende
regler.
Medarbejdere må ved særlige lejligheder indtage alkohol på skolens foranledning, eksempelvis i
forbindelse med juleafslutning og sidste dag før sommerferien.
Misbrug skal forebygges
Skolens leder og medarbejderne skal medvirke til at skabe en kultur på arbejdspladsen, der
hjælper kolleger med misbrugsproblemer.
Som inspiration til dette arbejde kan henvises til eksempelvis:
www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen)
www.alkoholpolitik.dk (inspiration og information om forebyggelse)
www.misbrugspolitiskmagasin.dk (artikler, fakta, brevkasse, lovgivning)
www.duda.dk (temaside om bl.a. alkoholisme og rusmidler: fakta, artikler, links og test)
Implementering
Skolens leder har ansvaret for, at samtlige medarbejdere på den lokale arbejdsplads har
kendskab til proceduren. Ansvaret for håndtering af proceduren ligger hos skolens leder.
12
5.5 Medarbejderne
Hver morgen afholdes et medarbejdermøde de sidste 10 minutter af morgenpausen. Desuden
afholdes der jævnligt møder med planlægningsmæssigt og pædagogisk indhold.
Medarbejdersamtaler (MUS)skal gennemføres mindst en gang hvert andet år.
6
Skolens organisation
6.1 Skolens ledelse
Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Bestyrelsens sammensætning, pligter og
ansvar fremgår af de til enhver tid gældende vedtægter og love for produktionsskolen.
Forstanderen har det pædagogiske og administrative ansvar.
De ansatte har ansvaret for den teoretiske og praktiske afvikling af forskellige specielle ansvarsområder i den daglige produktionsskolevirksomhed.
De ansatte er budgetansvarlige for deres afdeling.
Elevråd:
Hvert værksted vælger en repræsentant til elevrådet. Elevrådet vælger en mødeleder. Eleverne
udarbejder deres egne vedtægter i samarbejde med skolens ansatte. Elevrådet kan fremkomme med
ideer til forbedringer, ideer til arrangementer på og uden for skolen.
En repræsentant for eleverne kan deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.
Sikkerhedsorganisationen:
Skolens sikkerhedsorganisation har følgende sammensætning:
En arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentanten samt skolens forstander. Der kan tilknyttes en
elevrepræsentant valgt blandt eleverne. Værkstedslederne har ansvaret for sikkerheden på
værkstederne i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Der afholdes 4 årlige møder i sikkerhedsorganisationen.
Forstanderen er formand i sikkerhedsorganisationen
Efteruddannelse:
Kurser/efteruddannelse vægtes højt. Der kan veksles mellem teoretisk og praktisk efteruddannelse.
Medarbejderne deltager i kurser arrangeret af PS-Nord og i andre kurser efter behov.
Målet med efteruddannelse/personaleudvikling er at sikre, at de faglige og menneskelige ressourcer
hos medarbejderne udnyttes bedst muligt til gavn for både elever, skolen og den enkelte
medarbejder.
6.2 Skolens fysiske forhold
Produktionsskolen Kongshøjgaard startede 01.01.86.
Produktionsskolen Kongshøjgaard er beliggende på Ovenskovvej 18 Hvalpsund, 9640 Farsø.
Skolen var/er landbrugsbygninger der løbende er blevet om- og tilbygget til
produktionsskoleformål. Bygningerne er i god stand, kun bygningen indeholdende, - H – J – K – er
fra den oprindelige gård, men denne bygning er totalt renoveret/ombygget. De andre bygninger er
bygget i følgende årstal: (A – 1986) (B – 1993) (C – 1994) (D – 1994) (E – 1998) (F – 1998) (G –
13
1998) (L – 1989) (M – 1989). Senest er en ny dybstrøelsesstald taget i brug i juli 2010 i forbindelse
med omlægning til økologisk drift af landbruget.
A. – Stuehus
Kælder: Depot – sikringsrum.
I stueetagen: 12 værelser – badeværelser – toiletter – rengøringsrum – vaskerum - gangarealer
1.sal: dagligstue m. tekøkken – kontorer – samt lejlighed til landbrugslederen.
B. – Kantine/køkken
Gang – kantine – køkken – kontor.
C. – Stald
Kostald – fårefolde – omklædningsrum – malkerum – teorilokale - toiletter.
D. – Hal
Fouragelade – maskinhus.
E. – Lade
(fyringshalm)
F. – Tekstilværksted – undervisningslokale
I stueetagen: tekstilværksted – kontor – gang – toilet.
G. – Undervisningslokale
På 1.sal. Undervisningslokale.
H. – Tekstil
Udstilling/butik – depot.
I. – Kontor
Vejleder/underviser kontor
J. – Fritidslokale
Depot
K. – Fyrrum
Halm og oliefyr
L. – Metalværksted
Metalværksted – kontor
M. – Værkstedshal
Auto - kontor
N. - Depot
14
7. Visioner
Skolens/værkstedernes tilbud må aldrig være statiske.
Nogle værksteder skal/vil altid være traditionsbundne, men skal stadig holde trit med udviklingen i
branchen.
Som helhed er det meget vigtigt, at vi til stadighed forsøger at vise eleverne nye indfaldsvinkler,
give dem nye værktøjer at arbejde med, så de kan få indsigt i og lyst til at arbejde med det
traditionsbundne – gå i gang med uddannelser – eller starte på et af de mere flyvske gøremål.
Skolens ansatte vil drøfte/diskutere ideer og nye tanker, og om muligt omlægge traditioner og
daglige gøremål.
De enkelte værksteder vil opprioritere den teoretiske indfaldsvinkel til deres arbejdsområde.
Den teoretiske indlæring skal være på et niveau, så den enkelte elev ikke tabes.
Elever-undervisning-vejledning:
Tendensen er, at gennemsnitsalderen for skolens elever er faldende.
Mange af skolens elever har stort behov for almene kundskaber, hvis de skal videre i uddannelsessystemet. Mange af de elever vil være potentielle elever til erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
Skolen vil tilbyde eleverne undervisning i tilknytning til værkstedsundervisningen.
Skolen vil med udgangspunkt i den enkelte elevs behov søge at tilrettelægge den almene
undervisning, så den tager udgangspunkt i værkstedsundervisningen.
Skolen vil intensivere vejledningsopgaverne. Ikke blot vejledning vedr. uddannelse og arbejde, men
også vejledning i vigtigheden af at deltage i her og nu aktiviteter.
Skolen vil, i det omfang det er muligt, tilbyde opstart af et EGU forløb, for alle de elever, der ikke
umiddelbart er i stand til at starte på en af de ordinære ungdomsuddannelser.
Vedr. skolens udadvendte arbejde:
Skolen vil fortsætte med at have åbent hus arrangement – deltage i messer – udstillinger – og
afholde forskellige arrangementer.
Skolen vil fortsætte det tætte samarbejde med vejlederne indenfor de forskellige skoleformer,
ungdomsvejlederne og de kommunale sagsbehandlere. Endvidere vil skolen fortsat søge et nærmere
samarbejde med det private erhvervsliv, offentlige institutioner og kommunale embedsmænd.
Skolen vil invitere de forskellige grupper til orientering og arrangementer på produktionsskolen.
Grupperne vil blive præsenteret for skolens arbejdsområder, skolens elever (målgruppe), ideer og
holdninger, og vi vil fortsætte og pleje netværkssamarbejdet.
Programmet vil være meget forskelligt for de forskellige grupper.
Vedr. gruppen – institutioner og det private erhvervsliv – er det af meget stor betydning, at vi kan
udbygge det gode forhold. Vi har brug for alle gode praktiksteder.
Vedr. ansatte:
Skolen vil fastholde den daglige interne kommunikation.
Der vil fortsat afholdes morgenmøder (ca. 10 min.) Der vil fortsat blive afholdt møder med
planlægningsmæssigt og pædagogisk indhold.
Det kollegiale samarbejdsnetværk med andre produktionsskoler plejes og udbygges.
Der skal afholdes mindst én medarbejderudviklingssamtale hvert andet år.
15
Medarbejdernes behov for faglig og pædagogisk udvikling vil blive tilgodeset gennem kurser og
efteruddannelse.
7.1 Fokusområder 2013
Medarbejderne har på personalemøde besluttet 2 fokusområder for 2013. Det er
a. Realkompetenceafklaring og forløbsplaner som grundlag for udstedelse af lovpligtige
kompetencebeviser
b. Anerkendende arbejde med de unge i form af
 Fortsat fokusering på den gode stemning/tolerance/respekt for den enkelte unge
 Fokusering på, hvad eleven kan og dyrke dette
 Styrke medarbejdernes evne til at fokusere på det positive
Fokusområderne vil optræde på dagsordener for de lange personalemøder den første mandag i hver
måned og vil blive drøftet på medarbejdernes pædagogiske dage. De konkrete tiltag i forbindelse
med fokusområderne vil fremgå af bilag til virksomhedsplanen.
Kongshøjgaard, oktober 2012. Jens Chr. Pedersen, forstander
8 Bilag - indhold – fremtidsvisioner
8.1
Køkken/kantine
Køkkenlinjens daglige og ad hoc opgaver.
Opdækning af morgenbord, fremstille/tilrette de kulinariske tilbud til alle elever og ansatte på
produktionsskolen. (f.eks. varme boller, nykogte æg, ost, pålæg, diverse morgenmadsprodukter, te
og kaffe.)
Opdækning af middagsbord, fremstille, tilberede og anrette varme middagstilbud.
(i forbindelse med de varme retter serveres der salat og brød)
Vedr. boafdelingen:
Der fremstilles og anrettes kage/boller til boelevernes eftermiddags- og aftenskaffe.
Der indkøbes frugt og disse anrettes til boeleverne.
Der fremstilles og anrettes smørrebrød eller pålægsfade til boelevernes aftensmad.
Der fremstilles og nedfryses ”færdigretter” til boeleverne (weekend).
2 gange ugentligt fremstilles skolemad til Ullits Skole. Vi fremstiller et måltid, der er sundt
samtidig med, at det er noget, børnene kan lide.
Der fremstilles, fordeles og pakkes mad til skolens enkelt- og flerdags ture.
Der bages diverse kager og brød,(- rugbrød), der fremstilles marmelade m.m.
Det tilstræbes at råvarerne er af god kvalitet, og at det færdige produkt tilberedes helt fra ”grunden”.
16
Eleverne deltager i eller forestår, under kyndig vejledning, den daglige opvask og den daglige
rengøring af køkken/kantine – kontorer - dagligstue – toiletter – badeværelser – rengøringsrum og
gangarealer.
Ad hoc opgaver kan f.eks. være:
Opgaver ud af huset – deltagelse i messer og andre arrangementer.
Deltage i arrangementer på skolen – fremstille varme og kolde retter, kage/kaffe borde m.m.
til besøgende (foreninger – skoler – møder - m.fl.)
Eleverne modtager undervisning og vejledning under de daglige arbejdsprocesser. F.eks. læse og
forstå anvisninger/doseringer af rengøringsmidler, læse og forstå madopskrifter og derefter udregne
det rigtige kvantum, deltage i udarbejdelse af varebestillinger, planlægge og huske de daglige
gøremål.
Teoretisk arbejdes der med ernæringslære, hygiejne, madplaner, og indkøb. Vedr. ernæringslære:
sund - grøn – nærende. Vedr. hygiejne: køkken/kantine og fremstillingen af mad, men også, og ikke
mindst, den personlige hygiejne. Vedr. madplaner: varierende, farverige og fornuftige. Vedr.
indkøb: kvalitet, økonomi, fornuft.
Der arbejdes endvidere med forståelse af samarbejde i dagligdagen, men også i mere ”varme”
stressede situationer. Der udarbejdes forløbsplaner, og der er løbende opfølgning af disse.
Endvidere optages den enkelte elevs situation/problem når situationen opstår.
Der arbejdes til stadighed med den enkelte elevs personlige udvikling og fremtidsmuligheder.
Visioner:
Mere skriftligt materiale i undervisningen. Køkkenlinjen på relevant ekskursion en gang i kvartalet.
Dagny Lodberg, 2012
8.2 Husdyr/markbrug
Landbrugslinien: Økologisk landbrug
Arbejdsopgaver
Pasning af malkekøer, heste og får. Driften af 30 ha. mark. Skaffe halm og stå for varmeforsyningen
til skolen. Alm. bygnings- og inventarvedligeholdelse. Diverse opgaver i forbindelse med
arrangementer på Hessel.
Eleverne arbejder til tider selvstændigt med rutineprægede opgaver og skal derfor motiveres til selv
at tage beslutninger om løsning af eventuelle problemer.
Der lægges vægt på, at eleverne lærer at modtage en instruks/information og at den bliver udført i
henhold til det aftalte. En anden væsentlig ting er at lære at arbejde sammen om arbejdets udførelse.
Per Haldrup, oktober 2012
17
8.3
Metal/Service
Arbejdsopgaver:
Diverse opgaver med håndværksmæssigt indhold, med hovedvægten lagt
på jern- og metalarbejde og servicefunktion. Servicefunktionen omfatter
vedligehold af egne bygninger, pasning af udearealer ved skolen samt
forefaldende anlægsarbejde. De samme opgaver kan løses for eksterne
kunder.
Færdigheder:
Erfaring med praktisk arbejde – og teoretisk indsigt i tekniske
løsningsmuligheder.
Afsætning:
Internt til de øvrige linier og eksternt efter bestilling (individuelle
opgaver fra gang til gang)
Undervisningen
Metal/serviceværkstedet vil specielt tage udgangspunkt i samarbejde og
personlig udvikling. Idet det generelt må anses for en af de væsentligste
opgaver på en produktionsskole.
Fremgangsmåder:
2 elever er ofte sammen om en opgave.
Ansvar og kompetence følges ad i uddelegering af opgaver
(er eleven ansvarlig – giver det større og vanskeligere opgaver).
Der lægges vægt på sikkerhed i produktionen.
Vejledning:
Med udgangspunkt i forløbsplanen defineres elevens ønske om mål og
indhold i skoleforløb – i en samtale mellem værkstedsleder og elev.
Peter Blach, oktober 2012
8.4 Auto
På autoværkstedet arbejdes der med renovering af bremser, dækskift og afbalancering, udmåling og
reparation af styretøj, at skille en motor ad, indstille den og lave rustarbejde. Der udføres periodisk
eftersyn af biler efter serviceskema. Derudover klargør vi biler til syn.
18
Desuden laves der på værkstedet service og reparationer af traktorer og landbrugsredskaber.
På autolinjen har vi et godt samarbejde med egnens lokale autoværksteder.
Jens Kristian Poulsen, oktober 2012
8.5 Tekstil/kreativ
Tekstilværkstedets fysiske rammer er gode og giver derfor gode muligheder for afvekslende og
differentieret arbejde og undervisning.
Værkstedet har ”materialer” og værktøj til opgaver/ udfordringer så som:






Beklædningssyning
Boligtekstiler
Patchwork
Stoftryk/silkemaling
Filtning
Mindre smykkeværksted
Desuden tages der emner op som papirfremstilling, billede - og male arbejde ........
De praktiske arbejdsopgaver består af en bred afveksling indenfor det kreative område, det være sig
bestillingsopgaver for kunder, samt opgaver til vores ”butik” og skolen selv.
Varerne i butikken findes kun i et eksemplar, der er derfor altid mulighed for opgaver der passer på
den enkelte elev, samt plads til individuel kreativitet.
Opgaverne er meget forskelligartede, således at eleven får afprøvet så mange forskellige emner som
muligt.
Eleverne arbejder med port folie mapper. De bruger digitalkamera, computer og tegning til at belyse
deres arbejde på det kreative værksted.
Deltagelse i marked, udstilling og salg er af stor betydning for de unge – her møder de kunden og
får respons på deres arbejde. Der arbejdes med de sociale og personlige kompetencer i dette møde.
Der fokuseres meget på positiv indstilling, både til sig selv samt til og om andre. Det sker f. eks.
ved hjælp af ”Ugen der gik”-dialog på værkstedet.
19
Det praktiske arbejde/ læringsmiljøet på skolen
Færdigheder
Tilfredshed/ selvtillid
Energi
Forventninger til nye udfordringer
Rikke Skadhauge, oktober 2012.
8.6 Almen undervisning/IT
Dansk/matematik/IT.
Almen undervisning på Kongshøjgaard er et frivilligt tilbud til eleverne om at modtage
undervisning i fagene dansk, matematik og IT. Der lægges dermed vægt på, at eleven selv har et
ansvar for at deltage aktivt i undervisningen.
Selv om undervisningen foregår i hold, tilrettelægges og differentieres denne ud fra den enkelte
elevs behov. Så vidt det er muligt, arbejder eleven med emner som tager udgangspunkt i
værkstedet.
Undervisningen i dansk og matematik tager udgangspunkt i dagligdagen og der lægges vægt på
samtale, begrebsforståelse, begrebsudvidelse og styrkelse af elevens almene viden. I dansk
arbejdes der med læsning, grundlæggende grammatik og skriftlig fremstilling. I matematik
arbejdes der med grundlæggende begreber og regneregler. IT undervisningen integreres i den
øvrige undervisning.
Der undervises i 18 lektioner pr. uge.
Undervisningen er fordelt på fire hold. Eleverne bliver, såfremt det kan lade sig gøre, placeret
efter niveau. Gult hold for 7. til 9. klasse niveau har 3 lektioner dansk og 2 lektioner matematik
pr. uge. Rødt hold for 5. til 6. klasse niveau har 3 lektioner dansk og 2 lektioner matematik pr.
uge. Blåt hold for specialklasse niveau har 2 lektioner dansk og 2 lektioner matematik pr. uge.
Grønt hold er en ekstra mulighed for de elever, som har brug for mere støtte og tilrettelægges,
såfremt det kan lade sig gøre, som en til en undervisning i 3 lektioner pr. uge. Men grænserne
kan være flydende og afhængigt af, hvor mange elever der er meldt til almen undervisning,
placeres de, hvor der er plads. Det tilstræbes at der maksimum er 6 elever på et hold.
Fredag er der 1 fællestime som er obligatorisk for alle elever på skolen. I fællestimen kan alle
emner tages op. Ofte vil der blive arbejdet med emner af samfundsmæssig relevans.
Undervisningen i dansk, matematik og IT på Kongshøjgaard foregår i tæt samarbejde med
Taleinstituttet i Ålborg. Som produktionsskole i Region Nord deltager vi aktivt i
Produktionsskole Projektet. Se nærmere på http://www.produktionsskoleprojekt.dk. Alle elever
bliver screenet i dansk og matematik med et online screeningsværktøj, Testgeneratoren.
Derefter vurderes det, i samarbejde med den fra Taleinstuttet tilknyttede læsepædagog, om der
20
skal foretages en grundig læseundersøgelse med henblik på at vurdere, om eleven skal have en
IT-rygsæk stillet til rådighed under opholdet på Kongshøjgaard. Herefter har vi mulighed for at
undervise eleven i brug af IT-rygsækken.
Lars Borg Friis. oktober 2012.
8.7 Ekskursioner
Skolen tager på fælles ekskursioner/ture.
Eleverne fremkommer med forslag til ekskursioner, forslagene kan være meget forskelligartede.
De forskellige linjer besøger værkstedsrelevante virksomheder, institutioner, forretninger, messer,
udstillinger og uddannelsessteder.
Skolen tager samlet på ekskursioner af erhvervsrettet, uddannelsesoplysende, historisk, geografisk
eller kulturel karakter.
Ved besøg på de forskellige arbejdspladser, skoler osv. lægges der meget vægt på, at besøgene på
de forskellige virksomheder og undervisningssteder bliver fulgt op af en orientering/vejledning af
virksomhedsejeren/lederen, hvor vi sætter stor pris på, at man er meget præcis med hensyn til de
færdigheder og kompetencer virksomheden forventer af sine medarbejdere.