Referat af skolebestyrelsesmødet den 20. november 2014 Til stede: Yakup, Mikkel, Gry, Julie, Jon, Anja, Chikita, Mikael, Carsten, Pernille, Søren og Britta Nyt fra skoleledelsen 19.00 – 19.15 19.15 –19.45 Elevtal SFO - sidste tal er 435, så det er lidt faldende Ansættelsessamtaler 25. november 2014 Stillingsopslag lærer, børnehaveklasseleder og pædagog Henvendelse til forvaltning vedrørende socioøkonomisk budgettildeling - vi har som skole gjort opmærksom på, at vi ved den fremlagte tildeling får for de børn der bor i distriktet, men ikke dem der reelt går her, da 337 af vores elever ikke bor i distriktet. Vi er blevet lovet en særkørsel på de børn der er indskrevet. Skolechefen har ligeledes lovet, at ændringen vil indfases over to år. Vi har haft et fantastisk forløb om Murens fald i samspil med tysk, samfundsfag og historie. Eleverne havde reproduceret en mur med graffiti, vi havde et stort fælles foredrag med general K G Hillingsø og vores egen tysklærer Lydia, der er vokset op i Øst Tyskland og endelig afrundende vi ugen med historiske elevoplæg for alle overbygningselever, inden de markerede murens fald med deres egen ”nedrivning” af muren. First Lego League deltagelse. Vi har haft 6 hold med i JrFLL fra 1. og 2. årgang og 4 hold med i FLL fra 6. årgang og overbygningen. Alle leverede en helt fantastisk indsats og overbygningsholdet ”Team Fanatic” vandt den samlede finale og skal deltage ved den Skandinaviske Finale i Kbh næste lørdag. Vi har modtaget en forespørgsel på besøg af Lars Løkke for at se skolens bud på lektiehjælp, men vi ved ikke om et besøg her på skolen ender med at passe ind i det samlede program. Skolens indsatsområder Visible Learning Visible learning betyder synlig læring og er baseret på John Hatties forskning om, hvad der virker i forhold til læring. Henholdsvis ledelse, coaches og lærerne skal alle igennem uddannelsesforløb over de næste to år. Lige nu er det kun ledelsen der er i gang. Der arbejdes med at få udfyldt skolens baseline/skolematrix - hvordan det ser ud lige nu og ud fra den få planlagt vores implementeringsstrategi og herunder vores særlige fokusområder. For at få et så nuanceret billede af skolens reelle virkelighed bruger vi forskellige værktøjer. 26 elever har deltaget i interviews i forhold til hvad det vil sige at være en god/dygtig elev, hvordan man ved, hvad man lærer i klassen og hvilke læringsstrategier de benytter. Alle lærere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om relationel tillid i forhold til at arbejde sammen om opgaver der udfordrer vores sædvanlige rutiner. Endelig får alle elever lektier for i forhold til at evaluere en specifik lektion for igen at kunne sige noget om praksis inden vi er gået i gang med kompetenceudviklingen. Vores udvalgte coaches har haft første undervisningsgang, men de skal ligesom lærerne først i gang efter nytår. 19.45 – 20.15 20.15 – 20.30 Skolens indsatsområder EduTechLab Alle klasser er der en forventning om, at de kommer igennem fire projektforløb hvoraf minimum to af dem skal inddrage teknologier. Rigtig mange årgange vil i år komme til arbejde med LEGO i form af WeDo, Storystarter eller Mindstorm, men vi har også allerede nu set fantastiske projekter som ”Jorden er gået under”. Så sent som i dag har vi deltaget i en stor konference om digitale kompetencer og en afdækning af, hvad det er der foregår i de danske folkeskoler. Man ved en del om, hvad der ikke virker, men ikke ret meget om, hvordan vi skal få innovation og iværksætteri på skinner så vi ikke samtidig går på kompromis med vores faglige forventninger. Prospektet om EduTechLab er på vej til trykkeri, og vi ser frem til at kunne præsentere. De teknologiske kurser fra Peter Eduard fortsætter, men vi ser også flere lærere der finder deres egne veje. Høring om morgenmodul Høringssvaret er vendt og besluttet - med en bekymring fra bestyrelsen. 20.30 – 20.40 Skolereform – status Faglig fordybelse oplever vi har stor succes i indskolingen og til dels på mellemtrinnet, mens det er langt sværere i overbygningen. Hos nogle opleves det som at det er et tilbud til de fagligt dårlige elever, så vi skal sælge det på en anden måde. Vi kan se, at de tilbud der ”sælger” bedst, er dem der lugter mindst af skole. Da reformen også hænger sammen med arbejdsloven har vi et særligt fokus på arbejdsmiljøet, og hvordan vi fremadrettet får skabt nogle gode rammer, der i endnu højere grad understøtter lærernes arbejdsvilkår, så de har mulighed for at levere den bedst mulige undervisning. Tematiseret læseindsats er netop evalueret og vi tilpasser forberedelses- og evalueringsfasen for at optimere fagligheden i tilbuddet. Specielt for pædagogerne har skemaerne bl.a. været planlagt alt for stramt, hvilket har betydet, at vi allerede nu har ændret i planlægningen for at få mere luft og puljetimer, så vi får mere fleksibilitet i løsningen af opgaven. Bestyrelsen har fået flere henvendelser om overfyldte busser, hvilket betyder, at busserne kører forbi uden at tage eleverne med. Det er reelt ikke en skoleopgave, men elevrådet vil gerne lave en analyse af, hvor omfattende problemet er. 20.40 – 20.50 Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger på 8. klassetrin med henblik på at kunne en ungdomsuddannelse. Der evalueres i forhold til: Motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed, samarbejdsevne, respekt og tolerance For de elever, der er bekymringer for, skal der laves særforanstaltninger for at de når i ”mål” inden udgangen af 9. klasse. Det er blevet skærpet at flere elever skal sendes i brobygning på de erhvervsrettede uddannelser frem for gymnasierne. 20.50 – 21.00 Nyt fra elevrådet Vi har fået ny elevrådsformand - Yakup efter kampvalg. Skønt som skole at opleve det store engagement. Elevrådet har set på resultaterne fra trivselsundersøgelsen ”Termometeret”. Der er fokus på indeklimaet og trivsel/mobning. Vi har tidligere snakket om uddannelse af en mobbepatrulje, men der var ikke tilslutning nok. Vi har en stor interesse i, at alle elever trives, så det skal der være fokus på fremadrettet, både i elevrådet og blandt personalet. Flere elever oplever der er for mange sammenhængende lektioner især på 9. årgang og det derfor er svært at bevare koncentrationen og derfor ønsker eleverne at komme mere ud og op at røre sig. Flere elever synes det er ærgerligt, at teknologierne fra EduTechLab ikke bruges i endnu højere grad. Indholdet i vikarlektionerne er meget svingende - nogle kommer med alt for meget materialer, mens andre gange er det mere mangelfuldt. Det er også en udfordring, at eleverne ind imellem møder vikarerne med mindre respekt, så det er sværere for vikarerne at gennemføre det planlagte. Elevrådsformanden fra Marievangsskolen har taget kontakt om et samarbejde for retningslinjer for det at være en god elev, god lærer og gode forældre. Hvilket var det vores elevråd arbejdede med sidste år. Elevrådet har sendt sidste års arbejde. Punkter til næste møde Gry Berdiin og Søren Ranthe Forberedelse til forældremøde for kommende 7. klasser Evaluering af elevplaner Budgetoplæg ved ledelsen Evalueringen af skole-hjem samtaler og undervisningsafviklingen i uge 43 Status på forældremødet for kommende 0. årgang
© Copyright 2024