Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2014 – 2014 1 Indhold Forord....................................................................... 3 Produktionsskolens opgaver.................................... 3 Produktionsskolens målgruppe og tilbud................. 3 Skolens historie og idégrundlag............................... 3 De fysiske rammer................................................... 3 Produktionsskolen har særligt fokus på................... 4 Mission, Haderslev Produktionsskole...................... 4 Vision, Haderslev Produktionsskole......................... 4 Mål for 2014.............................................................. 4 Delmål og udslusningsstrategi................................. 5 Værdigrundlag.......................................................... 5 Respekt.................................................................... 5 Anerkendende.......................................................... 5 Rummelighed........................................................... 5 Årets gang ............................................................... 6 Styrings- og kompetencemodel............................... 6 Lovgivning................................................................ 6 Skolens bestyrelse................................................... 7 Organisationsstruktur............................................... 7 Teamstruktur............................................................ 7 Målgruppen.............................................................. 8 Produktionsskolepædagogik.................................... 9 Mesterlærer pædagogik........................................... 9 .............................................................................. 10 Konsekvenspædagogik.......................................... 10 Pædagogik i praksis/produktion og undervisning.. 10 Sundhed................................................................. 10 Indhold generelt...................................................... 11 Indhold konkret....................................................... 11 Elevråd og elevdemokrati....................................... 12 Samarbejdsaftale mellem UU Kolding, UU Haderslev og Haderslev Produktionsskole...... 18 Samarbejdsaftale mellem Haderslev Jobcenter og Haderslev Produktionsskole.............................. 18 Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler......... 20 Haderslev Produktionsskoles handleplan vedr. sociale klausuler............................................ 21 Samarbejdspartnere............................................... 22 Markedsføring........................................................ 23 Virksomhedsplan 2014 – Forord Haderslev Produktionsskole er en Anden Vej til Ungdomsuddannelse. Vi er en selvejende institution, der i den pædagogiske hverdag tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen situation og gennem et fagligt læringsforløb sætter fokus på elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Skolen markerer sig ved at være en samarbejdende skole og er et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre uddannelse til alle unge i Haderslev kommune. Produktionsskolen er i endnu højere grad blevet en vigtig medspiller for kommunen med den nye EUD reform og Kontanthjælpsreforms ikrafttrædelse. Vi har netop den pædagogiske tilgang og det alsidige uddannelses- og undervisningsmiljø der er afgørende for at få alle unge videre i en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Skolens samarbejdsaftale med Haderslev kommune sikrer at de fleste unge under 25 år og uden ungdomsuddannelse, bliver holdt ude af offentlig forsørgelse og hurtigst muligt kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Unge der er indenfor skolens målgruppe, henvises til den ugentlige rundvisning tirsdag kl.10.30, hvor de kan se skolens tilbud, blive indskrevet og starte et uddannelsesrettet forløb den efterfølgende mandag. Produktionsskolens opgaver Produktionsskolerne er ifølge lov fra 1. januar 2000 en del af ungdomsuddannelserne med den særlige opgave at være brobygning mellem grundskole og de kompetencegivende ungdomsuddannelser. Produktionsskolernes fremtidige rolle blev yderligere præciseret i 2006, hvor der i folketinget var et bredt flertal for Velfærdsforliget. Forliget betyder at Produktionsskolerne, i et tæt samarbejde med de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, skal bidrage til at give unge en formel kompetencegivende uddannelse. Hertil trådte en ændring til bekendtgørelsen i kraft i august 2007 og det kræves nu, at alle unge på produktionsskolerne skal tilbydes et kombinationsforløb på en ungdomsuddannelse senest 3 mdr. efter de er startet på en produktionsskole. Hvis den unge ikke deltager i kombinationsforløb, skal årsagen indskrives 3 i elevens forløbsplan og indberettes til ministeriet. Et enigt Folketing vedtog en lovændring der trådte i kraft august 2012. Ændringen betyder, at eleven får et kompetencebevis ved afslutningen af sit produktionsskoleforløb, der dokumenterer de faglige kompetencer den unge har erhvervet sig. Produktionsskolens målgruppe og tilbud. Produktionsskolernes målgruppe er unge under 25 år, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Tilbuddene tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvor det er praktisk arbejde, der er det grundlæggende i skolens pædagogik. Produktionsskolens tilbud omfatter undervisning i almene fag enten på skolen eller ved hjælp af eksterne undervisningstilbud. Praktikker i offentlige eller private virksomheder samt afklarende kompetenceforløb på ungdomsuddannelserne. Skolens historie og idégrundlag: Midt i 1995 tilbyder Haderslev Daghøjskole at etablere og drive en produktionshøjskole med udgangspunkt i, at folketinget den 14. juni 1995 vedtog en lov om daghøjskoler og produktionsskoler. Loven trådte i kraft 1. januar 1996. Det sociale udvalg godkendte på et møde den 24. oktober 1995, at der etableredes en produktionshøjskole i samarbejde med Daghøjskolen, og at skolen placeredes i kommunale bygninger på Lindedal 17 C. Produktionshøjskolen etableredes og godkendtes 1. maj 1996 som en selvejende institution med egen bestyrelse og påbegyndte sin virksomhed 1. juni 1996. I 2007 blev skolens navn ændret fra Haderslev Produktionshøjskole til Haderslev Produktionsskole. De fysiske rammer Haderslev Produktionsskole er beliggende på Norgesvej 51 Z, 6100 Haderslev. I 2009 er de fysiske rammer udvidet med en 4-længet gård, Ørby 6, 6100 Haderslev. Bygningerne er ejet af skolen. Eleverne forestår sammen med medarbejderne den daglige renholdelse af bygninger og arealer. Elever og medarbejdere udfører så stor en del af vedligeholdelse af bygninger som muligt. 4 – Virksomhedsplan 2014 Produktionsskolen har særligt fokus på: • Lokal forankring i Haderslev Kommune og en tydelig placering i kommunens bestræbelser på at opfylde regeringens og Folketingets mål om uddannelse til alle unge. • At vores uddannelsesformidling sker i et tæt samarbejde med UU vejledningen, kommunale forvaltninger og andre uddannelsesformidlere indenfor børn/unge området i kommunerne. • Synlig udvikling af elevernes personlige-, socialeog faglige kompetencer samt intensiv vejledning der sikrer en tæt opfølgning på den enkelte elevs forløbs- og uddannelsesplan. • Målgruppens sundhed og hvilke valgmuligheder vi giver de unge i forhold til dette. • At udviklingen og tilpasningen af skolens tilbud tilgodeser kommunens strategier i forhold til ungeindsatsen. • At indgå i et tæt samarbejde med UU-vejledningen og ungdomsuddannelserne, så Produktionsskolen bliver et tilvalg i stedet for et tilbud når der er tale om frafald. • At skabe gode forudsætninger for medarbejders sundhed og trivsel ud fra KRAMS-faktorene. • At skolen er et arbejdssted for engagerede medarbejdere, der er ildsjæle med faglige og pædagogiske forudsætninger for at arbejde med målgruppen. • De unge motiveres, modnes, afklares og opnår kompetencer, der gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde, der evt. senere fører til påbegyndelse af et uddannelsesforløb. • Udvikling af medarbejdernes didaktiske kompetencer i forhold til at. Mission, Haderslev Produktionsskole: • tilbyder unge en anden vej til ungdomsuddannelse. • tilrettelægger en undervisning der tager udgangspunkt i elevens personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer. • tilbyder unge et undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion med teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Forløbene tilrettelægges så de tager udgangspunkt i den enkeltes behov både m.h.t. indhold og varighed. • skaber rammer hvor de unge kan få styrket deres faglige, personlige og sociale udvikling samt forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. • giver elever og medarbejdere mulighed for at forholde sig til og arbejde med egen sundhed. Vision, Haderslev Produktionsskole: • Vil være kommunens bedste tilbud til unge der hører indenfor skolens målgruppe. • Vil samarbejde med kommunen og UU om at få alle skolens unge videre i et positivt forløb. • Vil udsluse 100 % til uddannelse og arbejde. • Vil sikre god omtale af skolen og dens elever bl.a. ved at være det uddannelsessted, hvor indsatsen er at holde de unge på ”banen” mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Mål for 2014: • Implementering af det formelle samarbejde med Haderslev Jobcenter, med henblik på at sænke antallet af unge på offentlig forsørgelse. • Udarbejde kvalificerede tilbud til de aktivitetsparate borgere i Haderslev kommune f.eks. Ørby Vejen Frem. • Kompetenceudvikling af medarbejdere, med særligt fokus på udvikling af de pædagogiske og relationelle kompetencer, der skal bruges i arbejdet med skoleformens målgruppe. Virksomhedsplan 2014 – • Sundhedscertificering af skolen, herunder afdækning af SMART mål for sundhedsarbejdet. • Udvikling af Nyhedsbrev til samarbejdspartnere. • Sikre fortsat udvikling af et miljø hvor personlig, social og faglig kompetenceudvikling er synlig for den enkelte elev. Herunder udvikling af forløbsplanssamtaler – kompetencetavler – kompetencebevis. • Styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne. • Forbedre overgangen til erhvervsuddannelse, bl.a. ved at EUC-Syd forestår prøveforberedende undervisning i almene fag på produktionsskolen for produktionsskoleelever. • Starte lærlinge op indenfor PBE (produktionsskole baseret erhvervsuddannelse) på alle skolens godkendte værksteder, så mindst 6 ud af skolens 10 elevpladser er påbegyndt. • Implementering af elektronisk elevstyresystem Nordplan. • Positiv markedsføring af skolens elever og aktiviteter, med henblik på at nedbryde evt. fordomme. • Indgå i Produktionsskoleprojektet med henblik på implementering af ordningen. Delmål og udslusningsstrategi: Det skal i 2014 fortsat tilstræbes at 90% af skolens elever kommer i gang med en ordinær kompetencegivende ungdomsuddannelse eller påbegynder varig beskæftigelse. Det skal i 2014 tilstræbes at 10% kommer i gang med en ungdomsuddannelse der er sammensat ud fra den enkeltes forudsætninger. At der etableres et relevant videreforløb hvis ovenstående ikke lykkes. 5 Værdigrundlag Værdier på Haderslev Produktionsskole: Respekt, anerkendende adfærd og rummelighed er vores værdier, som efter vores opfattelse bidrager til at skabe en god arbejdsplads for alle; dvs. både elever og ansatte samt giver eksterne samarbejdspartnere en positiv oplevelse af Produktionsskolen. Det er de værdier, vi arbejder ud fra til dagligt, og det er vores overbevisning, at vi ved at være rummelige, anerkendende og vise respekt kommer til at fremstå som gode engagerede rollemodeller. Respekt: Ved ordet at have respekt forstår vi: at værdsætte folk. At have respekt på skolen ses ved: at have tillid til hinanden, tolerance og fællesskab. At have respekt på skolen er vigtig, fordi: det er forudsætningen for at se styrken i hinandens forskelligheder. Anerkendende: Ved anerkendende forstår vi: at vi med ligeværdighed og oprigtighed accepterer alle på deres egne præmisser. At være anerkendende på skolen ses ved: at vi aktivt anerkender/roser elever, samarbejdspartnere og hinanden, når muligheden byder sig. Anerkendende på skolen er vigtig, fordi: fokus på det, der virker, skaber motivation og højt selvværd. Rummelighed: Ved rummelighed forstår vi: at der er accept af forskelligheder samt tolerance og åbenhed indenfor skolens dynamiske rammer. Rummelighed på skolen ses ved, at: vi er åbne for dialog, menneskelig forskellighed både i medarbejdergruppen, målgruppen og blandt eksterne samarbejdspartnere. Rummelighed på skolen er vigtig, fordi: den skaber trygge rammer for individuel udvikling. 6 – Virksomhedsplan 2014 Årets gang ts Marssamtaler st gu taler ssam e bplan nd Forlø erhedsru e mød Sikk onale Pers ådsmøde r Elev emøde Bygg møde SISU øde PR-m S MU ber ptem Se Forlø bp Sikke lanssamt aler rhed s P e r s o ale runde n mød Ele v e r å d Bygg smøde e SISU møde m PR-m øde øde Oktob er Fe b rr e b a m ssemmintalere Juli erie merf No v e Styrings- og kompetencemodel Haderslev Produktionsskole er en selvejende institution, der er godkendt efter ”Lov om produktionsskoler”. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Skolens vedtægter er godkendt af Haderslev Kommune, der yder skolen, det i loven fastsatte årlige, grundtilskud. Haderslev Kommune bevilligede i 2002 med virkning fra 2003 et forhøjet grundtilskud, dog har vi desværre ikke modtaget dette ekstra grundtilskud i 2012 og 2013. Som F 2014 Au de back Feet rhedsrun e e Sikk nalemød o Pers ådsmøde levr møde E d e g in ssa ø de Bygg møde U gn lan esm un e S I S øde læ bp els dsr ød n R P m e a ø r e Pl orl sty erh dsm ød e F Be kk rå em ød s v Si Ele ygg -m Hu e B ISU nt ød S be -m Å R P Juni Janua r aj Forlø bp Best lanssam ta yr Sikke elsesmø ler de rhed srun Pers Fo de on rlø Elev alemøde S råd ik bp Bygg smøde k Pe e la e n El rso rhe ss SISU møde -mød ev n ds am a e B PR-m rå l r t øde SI ygg ds em und ale SU em m ød e r PR ød e -m mø øde e d ød e e M Fo R rløb y B ste pla Si esty -sa ns P kk r m sa e e m m l e El rso rhe ses en tal e e d m B v nal sr ø -tur r r å SI ygg ds em und de m ø S PR U- em ød de e -m mø øde e ød de e mbelerr e c Deorløbplansssaammttaaler lan Bygg ssamtale em r PR-m øde øde Årsm øde taler ssam ler ta bplan Forlø back sam de Feet rhedsrun e r Sikke alemød le n o ta Pers ådsmøde m de r e Elev sa n e mød ns ru d ygge B ur la d s m ø d e mert bp rhe le ø e e Som -mød rlø ke na sm ød SISU øde Fo Sik rso råd em øde PR-m Pe lev gg -m us E By U t H de S n SI be -mø Å R P ar u r bplan øde Forlø yrelsesm de t s srun Be rhed øde e k ik m S onale Pers ådsmøde r Elev emøde Bygg møde SISU øde PR m APV April bp Forlø Lovgivning: Haderslev Produktionsskole er underlagt Ministeriet for børn og undervisnings lovgivning for Produktionsskoleområdet. Virksomhedsplan 2014 – Skolens bestyrelse: Formand: John Lauridsen Lasse Johansson Ella Skjellerup Valborg Friedrichsen Knud Iwers 7 udpeget af LO udpeget af Haderslev Uddannelsesråd udpeget af Haderslev Byråd udpeget af Haderslev Byråd udpeget af DA Bestyrelsen Køkken Natur og Service Ørby – Vejen Frem ➡ ➡ Aktiv SOSO Ledelse Vejledning IT Vejledning Uddannelses-og erhvervsvejledning Pedel Metal Organisationsstruktur Teamstruktur Skolen har et ledelsesteam, et vejlederteam og et serviceteam bestående af de medarbejdere der servicere skolens værksteder med administration, bygningsvedligeholdelse og IT. Skolens værksteder er opdelt i team som det ses ovenfor. Hvert team har deres egen vejleder og er i hovedtræk sammensat ud fra et fagligt udgangspunkt. Eleven hører til et værksted og har sin base der, men samarbejder i teamet om tværgående ➡ ➡ Træ Vejledning Kreativ Kontor MedieGrafisk arrangementer. Det tilstræbes at hvert team har sin egen uddannelses- og erhvervsvejleder, der bl.a. kan afløse i teamet ved behov derfor. Da målgruppen er meget bred, er det afgørende, at skolen har et tilsvarende bredt udbud af værksteder og aktiviteter. Hvis der er behov for at udvide skolens værkstedstilbud, er det indenfor et af de eksisterende teams der udvides. Uanset størrelsen af skolen, vil det bestræbes at bevare de 4 ovenstående værkstedsteams. 8 – Virksomhedsplan 2014 Målgruppen: Unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Sagt med andre ord, unge der aktivt har besluttet sig for at få en ungdomsuddannelse, men som mangler hjælp til f.eks. afklaring, kompetenceudvikling indenfor det personlige, det sociale og / eller det faglige område. Ifølge lektor Ph.d. Ulla Højmark Jensen, kan produktions-skolernes målgruppe deles op i følgende kategorier: Samfundstendensen er, at der er tre vurderings-optikker af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse: • De som ikke kan, som må gøre det så godt som muligt (speciel pædagogik). • De som ikke kan, men som vurderes at kunne lære at kunne (arbejdspædagogik). • De som vurderes at kunne, men vil ikke, de skal lære at ville (mentalitetspædagogik). Bolige kompetencer I 2014 har skolen plads til 10 PBE elever som er en særlig form for tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, hvor hele eller dele af uddannelsen gennemføres på en produktionsskole, men hvor eleven efter endt uddannelse har samme formelle kompetence som ved en ordinær erhvervsuddannelse. Erhvervsskolen har ansvaret for uddannelsen, men samarbejder med produktionsskolen om den enkelte elevs forløb. For eksempel kan store dele af grundforløbet og grundforløbsprøven afvikles på produktionsskolen gennem et praktisk funderet læringsforløb. Selve praktikperioden foregår ligeledes på produktionsskolen, evt. med delpraktikker i andre virksomheder. Eleven skal dog gennemføre skoledele af hovedforløbet på selve erhvervsskolen. Sociale kompetencer Virksomhedsplan 2014 – Man kan opdele de unge i følgende 4 kategorier: »De vedholdende« er typisk pæne, stille piger. De er pligt-opfyldende og har klaret sig gennem skoleårene ved at være flittige og arbejdsomme. Men de er ofte ensomme og er måske endda blevet mobbet. De gør hvad de får besked på, men er ikke i stand til at træffe egne beslutninger og kan ikke orientere sig i et åbent uddannelsesmiljø. Høje boglige kompetencer - lave sociale kompetencer. »De flakkende« er de mere moderne unge. De vil være noget særligt og har kreative ambitioner om at blive eksempelvis sanger, skuespiller eller journalist. Deres selvbillede er ofte noget urealistisk. De kan egentlig godt tage en ungdomsuddannelse, men de vil ikke. Høje boglige kompetencer - høje sociale kompetencer »De praktiske« er typisk drenge, der ikke er særligt boglige. De har kedet sig i skolen og vil meget hellere bruge hænderne frem for at have næsen begravet i bøger. Lave boglige kompetencer - høje sociale kompetencer. »De opgivende« har det svært både socialt og fagligt. De har haft problemer i skolen og ofte oplevet svigt hjemmefra. Der er ofte et behov for andre tilbud sideløbende med produktionsskolen. Lave boglige kompetencer - lave sociale kompetencer. Produktionsskolepædagogik Du skal tro du er noget! Den vigtigste produktion, der foregår på produktionsskolen er den proces eleverne gennemgår under deres ophold. Eleverne skal opleve sig selv som de mest centrale personer i skolens hverdag. Menneskesynet der hersker på produktionsskolen er fordomsfrit og ligeværdigt. Det betyder, at den unge mødes med en anerkendelse af dem som person, uanset hvad de kommer med i bagagen. Det der vokser, er det vi sætter lys på, så vores fokus er på mulighederne og på de stærke kompetencer den enkelte unge har. 9 Med en grundlæggende viden om at forventninger danner adfærd, møder vi de unge med tillid og en positiv forventning til at de er kommet til det rigtige sted. Vi retter ikke på fejlene med den røde kuglepen som man gør/gjorde i folkeskolen, vi fokuserer på det der lykkes. I overført betydning kan man sige, at vi bruger den røde kuglepen til at understrege det der er rigtigt og sætter dermed lys på den unges succes. Et produktionsskoleforløb tilrettelægges ud fra princippet om, at det er elevens stærke kompetencer der skal bruges til at højne de mindre stærke. Hvis en elev har problemer med det boglige, er det ikke stavetræning der skal til. Vi sætter heller ikke en gangbesværet til at løbe en maraton. Eleven skal motiveres ved, at vi tilrettelægger produktionen, så det giver mening og vækker elevens nysgerrighed. Ved at få succesoplevelser via det man kan producere, højnes motivationen og lysten til at erhverve sig de evt. manglende kompetencer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Produktionen på værkstederne skal derfor altid være en reel produktion, der bliver vurderet af andre. Opgaver og produktion skal være overskuelige projekter, hvor eleven har mulighed for at deltage i hele forløbet, fra planlægning til gennemførelse og afslutning. Mesterlærer pædagogik Mesterlæreren er den bedste anskuelighedsundervisning og den giver mulighed for, at styrke elevens selvtillid ved at: 1.Vi viser hvordan opgaven skal løses, mens eleven ser på og evt. hjælper til. 2.Eleven udfører opgaven uden indblanding. 3.Eleven bedømmer selv sit arbejde. 4.Vi fremhæver det positive ved resultatet 5.Vi understøtter eleven i, at vurdere de ting der kan gøres bedre. 10 – Virksomhedsplan 2014 Alle former for produktion kan gøres til genstand for anskuelighedsundervisning ved en tilrettelæggelse der bygger på opgaveløsning, kvalitetsbedømmelse og efterrationalisering. De unge skal kunne se nytten af egen indsats, men samtidig opleve, at uden en reel præstation er der heller ingen gevinst. Konsekvenspædagogik Produktionsskolerne har særlige muligheder for at indarbejde konsekvenspædagogikken, der er et vigtigt værktøj i hverdagen. F.eks. forudsætter det fremmøde hver dag til tiden for at modtage en hel skoleydelse. Til tider har unge svært ved at forstå eller acceptere konsekvenserne ved grænseoverskridende aktiviteter og adfærd. Lærer man ikke det, kan man heller ikke anvende de muligheder man har for at ændre adfærd og derved få større positiv opmærksomhed, der igen er styrkende for selvtilliden. Det er vigtigt at tilrettelægge opgaverne, så eleven oplever en direkte konsekvens af fornuftige og uhensigtsmæssige handlinger. Det gøres bl.a. ved, at eleven inddrages i planlægning og beregning af opgaven og senere er med til at vurdere resultatet. Pædagogik i praksis/produktion og undervisning Produktionsskolen skal kunne tilbyde forskellige former for værkstedsaktiviteter der sætter os i stand til at favne målgruppen. Det er vigtigt at bæredygtighed lægges ind i skolens undervisning og værkstedsdrift. Derved får eleverne forståelse for ideen om et bæredygtigt samfund. Bæredygtighed indpasses i skolens hverdag, ressourcebrug, affaldsordninger, materialevalg på værksteder, o.s.v. Skolens tilbud veksler mellem produktion og undervisning. Produktionen er et middel til at opnå målsætningen. Det er vigtigt, at den produktion der foregår, opleves som meningsfuld og af værdi for andre mennesker, ellers har den ingen effekt med hensyn til motivation og øget selvværd. Det er også vigtigt, at arbejdet tilrettelægges således, at generelle krav på arbejdsmarkedet opøves (samarbejdsevne, ansvarlighed overfor opgaver, mødetider, deadlines etc.). Derved opnås forståelse af arbejdsmarkedets krav til medarbejderne. Forløbene tilrettelægges endvidere med særlig henblik på, at den unge opnår kompetencer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Centralt for den enkelte elev står individuel vejledning. En vejledning der sigter mod en realistisk fremtidsplan. Hertil kræves et tæt samarbejde mellem relevante parter (ungdoms- og uddannelsesvejledningen, skoler, virksomheder, kommune og organisationer). Den enkelte elev bliver på skolen indtil et relevant videre forløb sættes i værk. Målet er at sende eleverne videre, så snart de er kvalificerede til det, og der foreligger en relevant uddannelsesplan. Intentionerne i gældende lov, hvor staten yder tilskud i max et år, holdes for øje. Såfremt enkelte elever har behov for mere tid, tages der stilling til, om vedkommende skal have forlængelse iht. §5 stk. 2. eller om evt. forlængelse, skal forhandles og betales af elevens bopælskommune. Skolen formål er, at få unge videre i uddannelse eller arbejde, hvilket indebærer, at ikke kun erhvervs- og uddannelseskompetencen skal udvikles, men at eleverne også styrkes i deres udvikling af generelle medborgerkompetencer og livsfærdigheder. Vi tilrettelægger forløb i Ørby, hvor disse kompetencer trænes for de unge der har særlige udfordringer på det område. Fælles samvær i forbindelse med motion, spisning, ekskursioner og arbejde med temaer om samfundsforhold indgår i skolens samlede aktiviteter. Sundhed I stort set al ny lovgivning inden for samfundets mange områder opprioriteres sundheden. Vi fastholder samme fokus som resten af samfundet og vil i 2014 afsætte de nødvendige resurser til sundhedstjek og opfølgende samtaler for alle skolens elever og medarbejdere. Målet for sundhedsarbejdet er, at forebygge i stedet for at helbrede og at skabe en arbejdsplads hvor elever og medarbejdere trives både psykisk og fysisk. Vi forholder os til KRAMS- faktorerne f.eks. ved at: Virksomhedsplan 2014 – K: spiseordningen er obligatorisk og kosten tilrettelægges ud fra sundhedsrigtige principper. Eleven har mulighed for opfølgende samtaler i forhold til kostvejledning. R: medarbejderne ryger ikke og er dermed et godt forbillede for eleverne. Vi tilbyder rygestopkurser i samarbejde med Haderslev kommune og har indrettet alternative aktiviteter til pauserne. A: Haderslev Produktionsskole er en alkoholfri skole. Ved fester og lignende, serveres der ikke alkohol. M: motionen er obligatorisk en gang om ugen dertil kommer et tilbud om frivillig motion. Alle skolens værksteder motiveres til selv at tilrettelægge yderligere motion og bevægelse S: der bliver i 2014 særligt fokus på hvordan vi tilrettelægger skolens hverdag så vi undgår den slags pressede situationer der kan medføre stress blandt elever og medarbejdere. Bl.a. vil vi arbejde på at blive sundhedscertificeret af Dansk Firmaidræt i 2014. I forbindelse med denne certificering, modtager skolen god sparring og flere anvisninger på at forebygge stress. Hvert år evalueres sundhedsarbejdet af medarbejderne via skolens APV spørgsmål og af eleverne via spørgsmålene i afdækningen af undervisningsmiljøet. SMART målet for 2014 er at 70% af medarbejderne deltager i det ugentlige motionstilbud. Indhold generelt: Værkstedsundervisning, omfatter praktisk opgaveløsning og produktion, med udgangspunkt i reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. 11 Integreret og afledt undervisning. Teoretisk undervisning i tilknytning til produktion og afsætning, og som er med til at fremme faglig læring, samt personlig og social udvikling. Individuel vejledning, der giver mulighed for afklaring, udvikling og perspektivering af personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Prøveforberedende undervisning i almene fag, der bidrager til at styrke elevernes almene og grundlæggende færdigheder. Den almene undervisning er også integreret i det praktiske arbejde. Synlig kompetenceudvikling, foregår ved at elevernes kompetenceudvikling kan aflæses på en kompetencetavle der hænger i nærheden af produktionslokalerne. Elever kan derved se og følge med i deres egen udvikling, men også danne sig et overblik over hvilke muligheder de har for kompetenceudvikling på det enkelte værksted. Indhold konkret: Personlighedsudviklende aktiviteter Oplevelsesorienterede foredrag og div. arrangementer, virksomhedsbesøg, elevrådsarbejde i forhold til målsætning om demokratiske og medborgerlige kompetencer. Aktuelle værkstedstilbud: Køkken Natur og Service Aktiv SOSU Kreativ Metal MedieGrafisk Træ Kontor 12 – Virksomhedsplan 2014 Tilbud/aktiviteter ud over værkstedstilbuddet Ekskursioner • Besøg på andre produktionsskoler • Teamene afholder samlingen på skift • Virksomhedsbesøg Åbent hus to gange om året med arbejdende værksteder 1 årlig tur med overnatning for hele skolen Juleafslutning og sommerfest. • Relevante attraktioner • Fællesture for hele skolen • Deltagelse i lokale aktiviteter som f.eks. Vesterskovsløbet, Kløftenfestival m.fl. Almen og prøveforberedende undervisning varetaget af EUC-Syd: • Dansk • Matematik • Engelsk Fælles undervisnings tilbud f.eks.: • Budgetlægning • IT (Informationsteknologi) Sundhedsfremmende aktiviteter • Obligatorisk sundhedstjek • Ugentlig obligatorisk motion • Ugentlig frivillig motion • Løbende rygestopkurser • Løbende udfordring i tidskørsel på skolens cykelsimulatorer Middagssamlinger: • Meddelelser • Goddag til nye elever • Farvel til elever der skal videre • div. indslag Elevråd og elevdemokrati: I produktionsskolepædagogikken sættes eleverne i centrum, både i produktionen og undervisningen. Derfor skal elevdemokratiet være reelt i skolens hverdag, både på det enkelte værksted og i skolens øvrige aktiviteter. Der er i henhold til bekendtgørelse nr. 44 af 23. januar 2001 oprettet et elevråd for hele skolen. Hvert værksted vælger en repræsentant og en suppleant til elevrådet. Elevrådet konstituerer sig selv. Elevrådsformanden deltager i skolen bestyrelsesmøder. Der er udarbejdet retningslinjer for rådets opgaver og kompetence. Forstanderen er ansvarlig for elevrådet. Der afholdes ca. 10 elevrådsmøder om året. I 2014 foretager elevrådet en undervisnings-miljøvurdering, udfærdiger konklusioner herpå samt udformer en handleplan. Opfølgningen sker ved at undervisningsmiljøvurderingen behandles i Elevrådet. Opfølgningen på elevrådsmøderne foregår ved at referatet gennemgås på det efterfølgende morgenmøde for medarbejderne, hvor endelige konklusioner bliver indskrevet i elevrådsreferatet. Her efter bliver det læst op til førstkommende middagssamling. Elevrådet udgør sikkerhedsgruppen med undtagelse af de elevrådsrepræsentanter der er lærlinge under PBE (produktionsskole baseret erhvervsuddannelse). Umiddelbart efter elevrådsmødet afholder sikkerhedsgruppen en sikkerhedsrunde, lærlingene holder ”lærlingemøde” med forstanderen. Elevrådsrepræsentanten (ER) har en fast opgave hver mandag hvis deres værksted modtager nye elever. ER henter den/de nye elever på introforløbet, der skal starte på deres værksted. ER giver den/de nye elever en rundvisning på værkstedet og følges efterfølgende med dem til spisning og middagssamling. Virksomhedsplan 2014 – Elevforløb fra ind- til udskrivning Ugentlig rundvisning tirsdag kl. 10.30 Rundviserne: • 1. Mette Indskriverne: • Dorte • 2. Dorte • Laila • 3. Laila • Annetha • 4. Annetha • Mette Rundviseren udfylder en gæsteliste for potentielle kommende elever (se bilag 1.) Denne liste gives videre til administrationen. Administrationen giver jobcentrets ungeteam besked om de unge der efter rundvisningen ikke ønsker at starte på skolen. De unge, der efter rundvisningen ønsker at starte på skolen, får lavet en målgruppevurdering (UU er på skolen) og indskrivningspapir. Hvis der er mange indskrivninger og det trækker ud, inviteres dem der venter på middagsmad. Dem der har kontaktpersoner, forældre m.v. med, bliver ekspederet først. Efterfølgende opretter elevadministrationen kommende elever i timer, Nordplan og på værkstedslisten. Elevernes navn bliver lavet på en magnetstrimmel og lagt i den kommende værkstedslærers bakke. UU bestiller en indskrivningssamtale / rundvisning Indskriverne: • Dorte • Laila • Annetha • Mette Der startes med en rundvisning og det er som udgangspunkt elevadministrationen der tager den. Der laves indskrivningspapir. Efterfølgende opretter elevadministrationen kommende elever i timer, Nordplan og på værkstedslisten. Elevadm. laver magnetstrimmel med elevens navn m.v. og lægger det i den kommende værkstedslærers bakke. Forberedelse Indskriverne giver besked til værkstedslærerne om hvilke nye elever de får tirsdag morgen. Værkstedslærer læser om eleven i Nordplan, målgruppevurdering og uddannelsesplan. Dorte sørger for gennemgang af nye elever på morgenmødet tirsdag morgen. 13 14 – Virksomhedsplan 2014 Elevforløb fra ind- til udskrivning Introdag Mette tager imod eleverne kl. 9.00 og giver dem en fælles intro. I hendes fravær overtager Henrik. Hans Jørgen henter de elever der skal have arbejdstøj og sørger for de har fået det udleveret, så de er klar til første dag på værkstedet. Henrik laver screening i dansk og matematik og vurdere elevens udgangspunkt til kompetencetavlen. Henrik hænger selv brikkerne på kompetencetavlen. Henrik tager også udgangspunkt i elevens medbragte eksamenspapir, hvis der er nogen. Yvonn afholder sundhedssamtaler. Når eleven er blevet sundhedstestet, ligger der en beskrivelse i Nordplan under den enkelte elev. Yvonn sender en mail til værkstedslæreren i forhold til kompetencetavlen. Mette henter elevrådsrepræsentanten (ER) fra de værksteder der modtager nye elever. ER tager den nye elev med ud på værkstedet og viser den nye elev rundt. Efterfølgende tager ER den nye elev med til spisning. Første dag på værkstedet Værkstedslæreren sørger for, at ER tager imod den nye elev og skal være tilstede i kantinen når klokken ringer. Det har vores 1. prioritet, at nye elever føler sig taget godt imod. Værkstedslæreren forklarer den nye elev kompetencetavlen. Præsenterer den nye elev på værkstedet til middagssamlingen. ER er ansvarlig for at den nye elev føler sig velkommen og sørger for at få den nye elev med til pauser m.v. Informationstekonologi Preben sørger for at alle de nye elever modtager tilbud om undervisning i informationsteknologi. Som udgangspunkt holdes det førstkommende onsdag formiddag for de nye elever. Der gives en sort brik for GENEMFØRT. Informationsteknologien er delt op i to forløb og eleven får et bevis for gennemførelse som bilag til kompetencebeviset. Taksonomi indenfor: • Rød = Her har jeg en udfordring • Rød = arbejder regelorienteret / opskriftsorienteret • Gul = Jeg er påbegyndt arbejdet med min udfordring • Gul = arbejder erfaringsbaseret • Grøn = arbejder i nogen grad selvstændigt • Grøn = Jeg er rigtig godt i gang med at arbejde med min udfordring. • Blå • Blå De maskiner skolen har fået dispensation til at bruge, skal markeres med D og betyder, at de kun må benyttes, hvis der er en lærer tilstede. = Jeg har styr på området. Mødestabilitet vurderes ens. Hver måned inden RKA får værkstedslæreren en oversigt over elevernes fravær i % for den sidste måned. Det giver den unge mulighed for at starte på en frisk efter en RKA-samtale. = arbejder selvstændigt Virksomhedsplan 2014 – Elevforløb fra ind- til udskrivning Øvrigt vedrørende Kompetencetavlen Første samtale på værkstedet Værkstedslæreren holder samtaler med eleven, om nedenstående spørgsmål. Hvis det skønnes vigtigt, kan der tilføjes andre spørgsmål og svar. • Hvad er dine fremtids-/uddannelsesmål? • Hvordan kan jeg hjælpe dig med, at du får det optimale ud af din produktionsskoletid? • Hvilke delmål skal vi aftale frem til næste forløbsplanssamtale, med udgangspunkt i Kompetencetavlen. • Hvad skal der til for at opnå dine delmål?: Aftalerne skrives ind i Nordplan. Forløbssamtaler Inden forløbsplanssamtalerne har eleverne fået et mødetidspunkt. Værkstedslæreren har forberedt sig inden eleven kommer. Samtalen afholdes foran kompetencetavlen og skal som minimum omhandle følgende: • det du kan anerkende den unge for • opfølgning på delmålene fra sidste gang i forhold til uddannelsesmål • aftaler om nye delmål • aftaler vedr. muligheden for undervisning, praktik og kombinationsforløb. Husk at give vejlederen besked om aftaler. • trivsel i hverdagen • tidspunkt for næste samtale Forløbsplaner Vejlederne konklusionerne fra forløbsplanssamtalerne skrives ind i Nordplan. Værkstedsskift / intern praktik Værkstedsskifte aftales mellem de værkstedslærer og vejledere der er involverede, med hensyntagende til den aktuelle venteliste og elevfordeling. Værkstedslæreren udfylder bilag 4 vedr. værkstedsskift / kompetencetavlen. 15 16 – Virksomhedsplan 2014 Elevforløb fra ind- til udskrivning Øvrigt vedrørende Kompetencetavlen Afslutning af elever herunder kompetencebevis, overrækkelse samt udskrivning af skolen Værkstedslæreren afholder en afsluttende samtale med eleven hvor kompetencebeviset bliver gennemgået. Elevadministrationen sørger for færdiggørelse af kompetencebeviset. Værkstedslæreren overrækker kompetencebeviset til eleven under en middagssamling. Elevadministrationen udskriver eleven i Timer og i Nordplan, samt fjerner eleven fra værkstedsoversigten. Erhvervsvejledning, herunder praktikker og kombinationsforløb Det er vejlederens ansvar (som udgangspunkt), at vejlede de unge til uddannelse. De aftaler praktikker, almen undervisning og kombinationsforløb der kan være afklarende og kompetenceudviklende i forhold til videre forløb. Indberetning af de elever der ikke ønsker at deltage i kombinationsforløb. Dette foregår i tæt samarbejde med værkstedslærerne og ud fra resultaterne fra forløbsplanssamtalerne. Elevens kompetencebevis udfyldes løbende med ovennævnte aktiviteter. Evaluering Opfølgning Elevadministrationen er ansvarlig for at følge op på eleven, 4 måneder efter udskrivningen. Virksomhedsplan 2014 – 17 18 – Virksomhedsplan 2014 Samarbejdsaftale mellem UU Kolding, UU Haderslev og Haderslev Produktionsskole UU er ansvarlig for udfærdigelse af målgruppevudering til produktionsskole, jvf. gældende lovgivning. Målgruppevurderingen foretages skriftligt, og hvis det er muligt, udfærdiges den i samarbejde med den unge. Efter anmodning fra den unge eller produktionsskolen. Målgruppevurderingen medbringes af den unge ved optagelse på produktionsskolen. Hvis det ikke er muligt, fremsendes den af UU til produktion-skolen. Produktionsskoleophold for unge under 18 år er et led i den unges uddannelsesplan, og det skal som sådan fremgå af uddannelsesplanen. Opholdets primære formål er at gøre den unge uddannelses-parat til ordinær uddannelse. Sekundært at kunne sende den unge i fast arbejde. I forbindelse med opstart på produktionsskolen afholdes møde mellem UU-vejleder, den unge, og dennes primærpersoner, afholdes et overdragelsesmøde. For unge over 18 år er dette et tilbud til den unge. Under produktionsskoleopholdet påhviler det, jvf. Produktionsskoleloven, produktionsskolen at vejlede den unge i forhold til uddannelse eller job. Det påhviler Produktionsskolen at kontakte UU, så snart det opleves, at den unge ikke trives, passer ind, udebliver i et omfang, der må anses for urovækkende, eller ikke skønnes at kunne profitere af produktionsskolens tilbud. Ligeledes skal produktionsskolen oplyse UU, når en ung skifter fra produktionsskole til uddannelse, job eller anden aktivitet. Ved planlagt afslutning af et produktionsskole-ophold for den unge, påhviler det produktionsskolen at indkalde den unges UU-vejleder senest en måned før afslutning, således at uddannelsesplanen kan ajourføres og produktionsskoleopholdet evalueres. I det omfang det ønskes af en af parterne, deltager forældre/ værge i mødet. Dette gælder for unge under 18 år. Der afholdes møde mellem lederen af produktionsskolen og lederen af UU hvert år, hvor samarbejdsaftalen drøftes og evt. revideres. Samarbejdsaftale mellem Haderslev Jobcenter og Haderslev Produktionsskole Statistikker fra MBU viser at 94,8 % af den årgang unge borgere i Haderslev der forlader 9. klasse nu, har gennemført en ungdomsuddannelse om 25 år. Samme statistik viser at ca. hver 4. unge (24,9%) er uden ungdomsuddannelse 5 år efter de har forladt 9. klasse og ca. hver 5. unge (19,1%) er uden ungdomsuddannelse 6 år efter de har forladt 9. klasse. Det betyder at ca. hver 5. af vores unge i Haderslev ikke har en ungdomsuddannelse, når de er ca. 21 år. Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev har fælles målsætning - at få de unge afklaret og kompetenceudviklet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse - og indgår derfor et formaliseret samarbejde, der vil forbedre og afkorte de unges vej til uddannelse. Procedure – fra Jobcentret til Produktionsskolen: Når en borger under 25 år uden ungdomsuddannelse ansøger kommunen om kontanthjælp, henvises der til den ugentlige rundvisning på Produktionsskolen tirsdag kl. 10.30. Den unge deltager i førstkommende rundvisning på Produktionsskolen. Rundviseren registrerer de unges fremmøde og giver efterfølgende besked til Jobcentret, hvis der ikke er ønske om at starte på Produktionsskolen. • Hvis den unge ønsker at starte på produktionsskolen henvises de til UU, der vurdere om den unge er indenfor målgruppen og laver målgruppevurdering på dem der er. • Den unge kommer tilbage til Produktionsskolen med målgruppevurderingen til en indskrivningssamtale af Produktionsskolens administration. • Den unge starter den førstkommende mandag. • UU vejlederen bliver løbende orienteret om den unges forløb. Virksomhedsplan 2014 – Procedure – fra Produktionsskolen til Jobcentret: Hvis den unge af forskellige årsager ikke får brugt sit produktionsskoleår optimalt og dermed ikke opnår målsætningen om at komme videre i uddannelse, indkaldes der til et møde på Produktionsskolen. • Produktionsskolen indkalder den unges UU vejleder og en beskæftigelsessagsbehandler fra ungeteamet. • Mødet foregår på Produktionsskolen hvor de ovennævnte samt værkstedslærer, vejleder og den unge deltager. • Mødet skal afklare den unges fremadrettede muligheder ud fra den fælles viden der er indsamlet. • Så vidt muligt, udarbejdes der en forløbsplan for den unge, hvor produktionsskolen evt. indgår som en del af planen. • Hvis der er tale om misbrug, indkaldes en konsulent fra rådgivningscentret Begrundelse for obligatorisk rundvisning på Produktionsskolen: • Der kan være en tilbøjelighed til at fravælge produktionsskoletilbuddet grundet manglende reel viden om tilbuddets omfang og muligheder. • Den unge ser at Produktionsskolen er målrettet mod uddannelse, at kompetenceudviklingen følges nøje og er synlig i form af kompetencetavler på de enkelte værksteder. • Hurtig indsats – så kort ledighedsperiode som muligt. • Grupperundvisningen er resursebesparende for Produktionsskolen. • Jobcentret sparer resurser ved at flere unge vil tage imod produktionsskoletilbuddet og undgår dermed offentlig forsørgelse. 19 Det afgørende er at afkorte den unges vej til gennemført ungdomsuddannelse og så vidt muligt, at holde den unge væk fra offentlig forsørgelse. I dag oplever den unge en manglende sammenhæng mellem de forskellige tilbud, muligheder og instanser. De bliver udsat for at skulle gentage sig selv og kan måske få en følelse af tidsspilde. Samarbejdsaftalen åbner mulighed for vidensdeling, målrettet indsats og tæt opfølgning, hvilket vil give den unge borger en reel oplevelse af, at vi har forventninger til dem og brug for dem. For mange unge vil det i sig selv være stærkt motiverende. Uddrag fra den nye kontanthjælpsreform: 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job Unge uden uddannelse skal fremover have uddannelseshjælp og i gang med en uddannelse. • Målet er uddannelse. For alle uddannelseshjælps modtagere er målet ordinær uddannelse, og de skal derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Målgruppen for uddannelsespålæg udvides til at omfatte alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. • Indsats i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. I dag varetager jobcentret indsatsen for unge uden uddannelse. Aftalepartierne er enige om, at unge mennesker uden uddannelse ikke bør have deres gang i et jobcenter. Fremover er målet derfor, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. 20 – Virksomhedsplan 2014 Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler: § 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Stk. 8. Ved afslutningen af et forløb på en produktionsskole udsteder skolen efter drøftelse med deltageren et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måneder. § 2. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde. Stk. 2. I tilbuddet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 3. Tilbuddet skal fortrinsvis have relation til fagområder inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Stk. 4. For elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal der i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløbet skal vare mindst 2 uger og højst 5 uger. Stk. 5. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder. Stk. 6. I tilbuddet kan endvidere indgå: 1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. 2) Ekskursioner og udvekslingsophold. 3) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Stk. 7. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. APV Hvert år laver skolens medarbejder en APV. SISU (sikkerheds- og samarbejdsudvalget) udarbejder en handleplan for resultatet af årets APV der fremlægges til drøftelse på førstkommende personalemøde. De er afsat midler i skolens årsbudget til konsekvenser af APV. Personalepolitik Haderslev Produktionsskole skal fortsat udvikles, så den er en god og attraktiv arbejdsplads for nuvær-ende og kommende medarbejdere. Der skal via skolens personalepolitik sikres et miljø der mindsker/hindrer fysisk eller psykisk nedslidning af de ansatte. Der skal udarbejdes en lokalaftale omhandlende medarbejdere der kommer i den situation, at de ikke længere, af fysiske eller psykiske årsager, kan bestride et fuldtids ordinært arbejde. MUS Hvert år afholdes der Medarbejderudviklingssamtaler. Herefter udarbejdes der en plan for det kommende år, med udgangspunkt i de afdækkede ønsker og behov for medarbejders kompetenceudvikling. Denne kompetenceudviklingsplan er færdigbehandlet i november så de økonomiske konsekvenser kan medregnes i det kommende års budget. Feedback-møder 2 gange om året holder forstanderen en individuel samtale med hver medarbejder af ca. 1 times varighed. Samtalen er anerkendende og tager dels sit udgangspunkt i hvad der fylder mest her og nu og dels i opfølgning på Medarbejderudviklingssamtalen og APV’en. På de tidspunkter hvor der er MUS og APV, sættes det i stedet for en feedbacksamtale. Virksomhedsplan 2014 – 21 Principper og retningslinjer for kompetenceudvikling Ud fra et økonomisk perspektiv prioriteres virksomhedens behov for kompetenceudvikling forud for medarbejdernes ønsker om kompetenceudvikling. F.eks. kurser for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. På skolens budget afsættes der et beløb til kompetenceudvikling. Beløbet størrelse afhænger af skolens økonomiske situation. Der søges, såfremt det er muligt, tilskud til dækning af vikarudgifter fra SVU, Kompetencefonden m.fl. Øvrig opfølgning sker på efterfølgende sikkerhedsmøder. Individuel opfølgning sker til feedbackmøder. Ledige og personer på kontanthjælp (Individuel jobtræning / arbejdsprøvning). I et samarbejde med Haderslev Kommune vil skolen, såfremt skolens ansatte og målgruppe kan rumme det, give personer på kontanthjælp mulighed for et individuelt jobtræningsforløb i form af en arbejdsprøvning. Der er udarbejdet stillings / funktionsbeskrivelse Ansættelse sker i et samarbejde med Haderslev Kommune, der varetager lønudbetalingen Arbejdsprøvningen kan afklare om vedkommende evt. kan ansættes på fleks- eller skånejob. Der tages stilling ved konkret henvendelse. Personalehåndbog Der er udarbejdet en personalehåndbog, der til stadighed fornyes. Personalehåndbogen foreligger elektronisk. Udvikling af personalepolitikken fortsætter i 2014. Alle ansatte Der skal via skolens personalepolitik sikres et miljø der mindsker/hindrer fysisk eller psykisk nedslidning af de ansatte. Der skal udarbejdes en lokalaftale omhandlende medarbejdere der kommer i den situation, at de ikke længere, af fysiske eller psykiske årsager, kan bestride et fuldtids ordinært arbejde. Haderslev Produktionsskoles handleplan vedr. sociale klausuler Formål: At integrere ansatte på særlige vilkår. At forebygge nedslidning og fastholde nuværende medarbejdere. Persongrupper: Personer med varigt nedsat arbejdsevne. Skolen er positiv overfor at ansætte personer i fleksjob eller skånejob. De økonomiske konsekvenser skal være mulige. Stillingerne kan tilknyttes de enkelte værksteder, men kan også være servicebestemte. Der skal udarbejdes stillings / funktionsbeskrivelse. Ansættelse sker i et samarbejde med Haderslev Kommune, der varetager dele af lønudbetalingen 22 – Virksomhedsplan 2014 Samarbejdspartnere Produktionsskolen er stærkest i samarbejde med andre. Skolens vigtigste samarbejdspartner er de politiske valgte og de ansatte i arbejdsmarkedsområdet samt UU vejledningen. Der fokuseres fortsat på at øge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i kommunen samt med erhvervslivet. Produktionsskolen søger derfor positivt samarbejde med: • Haderslev kommune, herunder: • Rådgivningscentret i Haderslev • Andre (misbrugskonsulent, SSP konsulent m.fl.) • Forældre/værger • Erhvervsskolerne • Folkeskolen • Ungdomsskolen • Jobcenter Haderslev • Integration • UU centrene / UU vejlederne • Erhvervslivet • Arbejdsmarkedsservice • Dansk Arbejdsgiverforening og LO • Børn- og familieservice • Døgninstitutioner og Ungecentret • Sundhed og forebyggelse • Tidligere elever Virksomhedsplan 2014 – Markedsføring Kun den der kan li’ sig selv, kan forvente at blive elsket af andre Den bedste image og markedsføring opnås ved egen positiv omtale. Når elever og medarbejdere omtaler produktionsskolen som ”min” skole og ”min” arbejdsplads som en positiv oplevelse, er vi med til at skabe forudsætningerne for den bedste markedsføring. Haderslev Produktionsskole skal opleves spændende og attraktiv set med de unges og medarbejdernes øjne. Der skal tilgå en løbende information til skolens samarbejdspartnere, vejledere og rådgivere, som har den daglige kontakt med skolens potentielle elever. Den udadvendte markedsføring kan ske ved en mere kontinuerlig udsendelse af skolens nyhedsbrev, markedsføring i de lokale aviser, samt vedligeholdelse af skolens Facebook-side. Skolens nye hjemmeside laves og vedligeholdes af skolens MedieGrafiske værksted. Hjemmesiden skal løbende ajourføres således at den opfylder lovens krav om gennemskuelighed og åbenhed i uddannelserne med videre. 23 Hjemmesiden skal bl.a. beskrive: • skolens værdigrundlag • give et synligt billede af skolens tilbud • undervisningsmuligheder • vejledning i uddannelses- og erhvervsvalg • skolens resultater på baggrund af udskrivningsstatistik og evaluering af undervisningsforløb • Der skal være et opsøgende arbejde på de skoler, institutioner, forvaltninger m.fl., der har særlige berøringsflader til de unge som er produktionsskolens målgruppe, herunder som særlig indsatsområde, Haderslev jobcenter. Haderslev Produktionsskole skal i øvrigt profilere sig ved, at skolens elever og medarbejdere deltager i forskellige aktiviteter f.eks.: • Åbent hus for gamle elever, nuværende elevers forældre og familier, praktikpladser m.fl. • Div. sundhedsfremmende aktiviteter for unge uden for foreningslivet Alle skolens medarbejdere bør være med til at sikre, at der sker løbende omtale af produktionsskolens betydning. Web Facebook Norgesvej 51z 6100 Haderslev Telefon: 7452 1845 [email protected] www.hpro.dk facebook.com/hprodk