Hornbæk Idrætsforening
Annonce Annonce Denne temaavis er en annonce fra DI Transport Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister. Fremtidens Infrastruktur – For bæredygtig transport og mobilitet Hurtigere til og fra arbejde Samspil mellem tog og bus Kortere rejsetid og flere tog Det skal være nemmere at komme på arbejde og hjem igen. Det er den største opgave for fremtidens trafikpolitik i Danmark, mener vores nye transportminister Pia Olsen Dyhr. Opgaven skal løses ved at bygge bro mellem de forskellige trafikformer. //side 5 Både Kommunernes Landsforening og de Danske Regioner kræver, at det skal gøres nemmere at færdes på tværs af de forskellige offentlige transportmidler, uanset om de drives af staten, regionerne eller kommunerne. //side 7 Fremtidens jernbaner skal være karakteriseret ved kortere rejsetider og flere tog – og dermed flere afgange. Sådan lyder de vigtigste jerbanepolitiske visioner, som Banedanmark skal gøre til virkelighed i løbet af de næste syv år. //side 12 > Vejnet og intelligente trafiksystemer > Fremtidens varetransport > Transportkorridorer i Skandinavien Danske Havne Distribueres sammen med Berlingske 01.10.2013. DYNAMISK OG FULD AF POWER, MEN FREM FOR ALT EFFEKTIV DEN NYE MAN TGX EURO 6. KONSEKVENT EFFEKTIV Effektivitet er en stærk drivkraft, både for os og vores kunder. Du, som driver virksomhed i transportbranchen, ved, at effektivitet kommer før alt andet, hvis man skal opnå succes. Med den nye MAN TGX Euro 6 giver vi vores effektive bidrag til, at du opnår succes. Engineering the Future – since 1758. MAN Truck & Bus Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 3 Oktober 2013 //Foto: Jens Hasse/Chilli foto Ny infrastruktur betyder mere tid, øget vækst og mindre CO2 eller i støbeskeen, vil også kunne skabe langsigtede Man siger, at tid er penge. arbejdspladser og vækst her i landet. Her vil ikke Og hvis det holder stik, så har Danmark rigtig manmindst Togfonden, de store motorvejsprojekter og ge midler at se frem til. For det ser ud til, at danskerne Femernprojektet spille en vigtig rolle. Tænker man og dansk erhvervsliv kommer til at spare rigtig meget ud over de danske grænser, når man planlægger fremtid fremover i takt med, at de mange store planlagte tidens infrastruktur, kan det tilmed give grobund for infrastrukturprojekter bliver rullet ud. endnu stærkere økonomisk og akademisk vækst. Om få år vil vi for eksempel kunne køre med tog fra København til Aarhus på under to timer og måske Sidst men ikke mindst vil fremtidens danske inogså til Hamburg på mindre end tre timer. Den såfrastruktur også bidrage væsentligt til, at vi kan få kaldte timemodel og det nye signalsystem vil betyde, nedbragt CO2-udledningen. Det er blandt andet den at togtiderne mellem de danske byer kommende elektricificering af den danforkortes væsentligt. Vi skal have fle- ske jernbane et godt eksempel på. Og I København vil letbanen og mere til at lade bilen hvis mere gods fragtes med tog end med trocityringen også kunne forkorte stå derhjemme og i ste- lastbil i fremtiden, end tilfældet er i dag, den tid, vi bruger på at komme rundt det tage den kollektive vil miljøgevinsten blive endnu større. i og ind og ud af byen. Og får man trafik til og fra job. Men også muligheden for en fremsamtidig tænkt tilgængeligheden til tid med stadig mere miljøvenlige fly vil lufthavnene ind i billedet, er der også en masse tid at kunne spille ind her. Og så skal vi have flere til at lade spare, når vi skal videre ud til de fjernere destinatiobilen stå derhjemme og i stedet tage den kollektive ner. trafik til og fra job. Her vil den kommende letbane, Trafikken på havet spiller en stor rolle for Danmetrocityring, miljøvenlige busser, fx hybridbusser mark. Mange aktuelle infrastrukturprojekter vil besom der køres forsøg med netop nu og hurtigere tog tyde, at vi kan komme hurtigere og nemmere ud til fra oplandet, naturligvis alt sammen bidrage positivt havnene. Det er Marselistunnelen i Aarhus og togi det store CO2-regnskab. forbindelse og motorvej ned til havnen i Esbjerg gode I denne udgave af Fremtidens infrastruktur sætter eksempler på. vi atter spot på planer for udviklingen af dansk infraMen tidsbesparelser er ikke de eneste gevinster, struktur og på de fordele og problematikker, der følder følger med udvikling af infrastrukturen. De manger i kølvandet på de mange projekter. ge store infrastrukturprojekter, der enten er i gang God læselyst! ” Fremtidens Infrastruktur for bæredygtig transport og mobilitet Fremtidens Infrastruktur – for bæredygtig transport og mobilitet er en temaavis fra DI Transport og produceres af NextMedia Skribenter Christian Barnholdt, Finn Bruun, Eline Holm, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge Fotograf Michael Altschul Forsidefoto Peter Phillips / Swedavia, Movia, Femern, Cerca media, Transportministeriet Layout Stellan Stål Annoncesalg NextMedia Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Berlingske 01.10.2013. Dette kan du læse i Fremtidens Infrastruktur En velfungerende infrastruktur er vejen til vækst Interview med Michael Svane, direktør i Dansk Industri Transport. Det skal være nemt at komme på job og hjem igen Interview med transportminister Pia Olsen Dyhr. Gevinster i at tune forretningen Anne Trolle, branchedirektør i ATL. G røn Varetransport Fremtidens kollektive trafik Interview med Carl Holst fra Danske Regioner og Martin Damm fra Kommunernes Landsforening. Infrastruktursatsninger Oversigt over alle storprojekter med motorveje, jernbaner, metro, broer, tunneller og havne. Strategiske vejnet og intelligente trafiksystemer Interview med Per Jacobsen, direktør Vejdirektoratet og Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg Universitet. - Fjern- og nærtrafikken styrkes Højhastighedsbane, Ringsted-Femern, ny Storstrømsbro, Femern-forbindelsen og letbaner. Interview med projektlederne. Investeringer i fremtidens jernbane Interview med Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark og Jan Albrecht fra Trafikstyrelsen. Mere konkurrence på det danske jernbanenet Interview Thomas Øster, formand for Danske Tog. Grøn bustrafik Dansk Byggeri Interview med Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører. Luftfartens betydning for erhvervslivets transporter Interview med bl.a. Lars Wigelstorp Andersen, formand for brancheforeningen Dansk Luftfart. Transportkorridorer i Skandinavien Interview med STRING og Region Skåne. Glem ikke de små investeringer Interview med Tom Elmer, sekretariatschef Danske Havne. Virksomhedspræsentationer Region Sjælland Cykelsuperstier Region Hovedstaden Stena Line Freight Volvo Group Trucks Danmark Aarhus Lufthavn Kolding Havn Spørgsmål om indholdet besvares af Michael Svane, branchedirektør DI Transport: Tlf: 33 77 46 52 E-mail: [email protected] For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: Nextmedia Tlf: 36 99 02 07 E-mail: [email protected] g n ebat og n. i n en for d å dagsordene e m r r o f o t f p la r p e r n e em om – Din rening s aktuelle ge i ed man m r e jd e F, din fo samarb ur samt g, som rfs Fond m.fl. ing - TØ og infrastrukt n in e n r e o r F o Hedo misk • Din f sport rtøkono ik, tran et, bl.a. at af erhverv Transpo n omkring traf mmens rafika s r e m t io diskuss relse, so skellige g n besty de mange for den samlede rafik- o t e r f a a r h ø F r TØ arrang den for anter fo ference ræsent ganisationer in ltage i p e e d r t a TØF er: ks førende kon r . og or ghed fo ed ar tte former ansportverden • Danm rtkonferencer or du har muli lig kvalitet, m r til at sæ t d v g e e o g a k h f p s , in m j s n g k ø n u r a in h a d d tr ren r af etvæ TØF er orden. dlemsfo igtige n emente f vores skab af å øverste dags m le • En me edlemsarrang ksling og det v nlægningen a d e p m t Gennem politiske deba gratis m erfaringsudve være med i pla ik f g n a o a r t k n den vide m har hvor du menter lede, so rening, den. e • Din fo ncer og arrang n møde ligestil økonomien i g konfere ing, hvor du ka transport - o g n in e r r k o f m o in e •D interess samme TØF kab, edlems r m m o e e Se mer arrangement s e r alle vo encer på er og konf .dk ef o www.t 4 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 www.fremtidensinfrastruktur.dk DI: Velfungerende infrastruktur er vejen til vækst Bedre infrastruktur står øverst på danske virksomheders ønskeseddel. Det viser DI’s nyligt offentliggjorte årlige landsdækkende undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 96 kommuner – Lokalt Erhvervsklima 2013. Tekst Lene Rosenmeier Danmark ligger i den globale konkurrence. Og her er der også plads til forbedring. Det årlige index fra World Economic Forum har netop vist, at Danmark på trods af de historisk store investeringer i infrastruktur er sunket fra en 16. til 23. plads i Der er rigtig god grund til, at virkdet internationale kapløb. somhederne prioriterer infrastruktur så ”Det skyldes, at andre lande investerer højt. For en forbedret infrastruktur er ifølmere, end vi gør. Men også fordi infrage direktør i DI Transport og medlem af strukturen i Danmark opleves som rinTrængselskommissionen Michael Svane gere. Store dele af Danmark har i praksis den direkte vej til økonomisk udvikling, oplevet forringelser i betjeningen i form forbedret konkurrenceevne og vækst. af fly og jernbaner. Og det er bekymrenOg virksomhederne kan heldigvis også de,” fortæller Michael Svane. se frem til en markant udbygget dansk inIfølge ham er det især de danske jernfrastruktur. baner, der trækker ned – noget som det ”Der er netop nu historisk store invekommende nye signalprogram vil være steringer undervejs, herunder city metromed til at rette op på, men langt fra tilringen, den faste forbindelse over Femern Michael Svane, direktør i DI Transport og medlem af Trængselskommissionen. strækkeligt. Vi har ganBælt, nyt signalsystem til ske simpelt behov for en rigtig meget tid på at sidde i kø i trafikken jernbanen og en ny mostorer beslutter sig for at investere i DanDer er netop nu samlet plan for dansk tog- mark. – og det er tid, som kan være en væsentlig torvej mellem Herning historisk store in- trafik En sådan plan skal faktor for dansk konkurrenceevne. og Holstebro samt en ny Derfor bør en optimal planlægning af omfatte elektrificering, Storstrømsbro,” fortæller vesteringer undervejs. infrastruktur ifølge Michael Svane have ”Beregningerne fra Trængselskommisnye el-tog, en mere effekMichael Svane. en international dimension og omfatte sionen vil vise, at vi risikerer fordobling af tiv togdrift, hvor udbud af togdriften også Ifølge ham er det dog ikke nok til at både veje, jernbaner samt trafikknudespildtimer i vores infrastruktur, hvis vi ikke bør være en del af opskriften. opfylde behovene. Der er brug for endnu punkter som havne og lufthavne. gør noget ved det. Det er lig med tab af vel”Målet skal være en togdrift i europæflere midler, hvis erhvervslivets grundlag ”Vores veje og jernbaner skal binde os færd. Her handler det i høj grad om at afisk topklasse. Men vi vil stadig halte bagfor at skabe optimal vækst skal lykkes. sammen med andre lande. Derfor er det vikle flaskehalse,” forklarer Michael Svane. efter de andre lande, fordi de investerer ”Ønskesedlen er lang og omfatter vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vores inUndersøgelser fra World Economic Verdensomspændende byggeboom kan Verdensomspændende endnu byggeboom flere midler kan i infrastruktur, end vi navnlig en fast Kattegatforbindelse, en frastruktur understøtter de behov,gavne der erdanske Forum har vist, at folk gerne ville bruge virksomheder gavne danske virksomheder gør i Danmark. Derfor er det nødvendigt jysk hærvejsmotorvej og en samlet plan for at rejse til og fra landet. Her kommer en del af den tid, de sidder i kø på at armed stigende fokus på infrastrukturen for togdriften i Danmark. Regeringens Femernforbindelsen til at spille en stor bejde. Her ligger altså en mulighed for at Verdensomspændende byggeboom kan det gælder både jernbaner og veje,” unplan om togfonden.dk bør som minirolle. Det samme vil kunne gøre sig gæløge produktivitet i landet. Eksport Eksport gavne danske virksomheder derstreger han. mum føre til en elektrificering af jernbadende for en forbindelse mellem Helsin”Danmark halter bagefter i produktivinen i Danmark”. gør og Helsingborg,” forklarer han. tetsudviklingen i forhold til andre lande. Derfor er investering i infrastruktur klogt Den internationale dimension Eksport hvor vi opMindre spildtid højere produktivitet i de dele af infrastrukturen, Afgørende for Danmarks Danske virksomheder bliver mere og ” ” Verdensomspændende byggeboom kan lever spildtid. Det handler helt generelt mere internationalt orienterede, og samTrængselsproblemerne er et andet områkonkurrenceevne gavne danske virksomheder om, at vi skal investere klogt, der hvor det tidig er tilgængelighed og infrastruktur de, hvor Michael Svane efterlyser endnu Omfanget af investeringerne i infrastrukgiver størst effekt.” helt afgørende for, om udenlandske invemere fokus. Hver dag spilder danskerne turen har afgørende betydning for, hvor Hvor bender Dansk transportVerdensomspændende byggeboom kan Hvor bender Dansk transport” Eksport infrastruktur sig internationalt? gavne danske virksomheder infrastruktur sig internationalt? DI Transport ” 10 Fremtidens Infrastruktur re for dem at byde ind på internationale projekter. ”Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed,” forklarer Jens Peder Jensen. Tekst Eline Holm Fremtidens Infrastruktur Tekst Eline Holm Tekst Eline Holm Overalt i verden har regeringerne søsat vækstpakker for at begrænse Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Også Henrik Garver, som er direktør i Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er sikker på, at de danske virksombyggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgiMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, heder har en god chance for at blive taget Danmarks Eksportråd vervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. med på råd i byggefesten. I de senere år er vækst i eksporten tilHolm stigende omsætning den danske rådgiverbranches internatioTekst Eline i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med verbranchen. en stigning i eksporten på 10-15 procent ”Når virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre Fremtidens Infrastruktur September der at arbejde på, kan en dygtig 2009 speciastigning på seks procent, men det betyder list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minsin tid på præcis dette dre internationale – speciale, i stedet for tværtimod. Rådgivervirksomheder-Overalt i verden har regeringerne at dele tiden mellem ”En stor del af omne er nødt til at vokse søsat vækstpakker for at begrænse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, nanskrisens skadevirkning. Især infraog de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence strukturprojekter inden for energi, vej og kompetencerne ikke ske datterselskaber, anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arudnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans simpelthen fordi kapaciteten er blevet bejdspladser og sætte gang i økonomien. kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere Nogle estimater lyder på, at op mod 300 re for dem at byde ind på internationale det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik mia. dollar skydes efter infrastrukturproprojekter. direktøren. 10 Garver, som mener, at skiftet fra kraftig jekter alene i 2009, og det giver de danske ”Rådgivervirksomhederne er nødt til Direktør Henrik Garver, Foreningen af rådgivervirksomheder gode muligheder at vokse for at kunne klare sig i den interRådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, nationale konkurrence. Det gælder dels ministerråd og eksportrådgiver i Dandygtige arkitekter, der gør sig gældende prismæssigt, for en indisk rådgiver er væmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgisentligt billigere end en dansk. Desuden ”Flere byer bygger metrosystemer, verdelen,” siger han. er der en sprogmæssig fordel i at have motorveje, lufthavne og andre infralokale rådgivere til rådighed,” forklarer strukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale Jens Peder Jensen. ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis Stor vækst i datterselskaber Et svimlende beløb på op mod mia.ogdollar skali desætte De danske virksomheder har afgjort godeCOWI Rambøll seneregang år har ivæOgså Henrik Garver, som er direktør i muligheder for at komme med på nogretverden på indkøb i udlandet og erhvervet byggeriet af veje, broer og lufthavne over. Danske rådgi- en Foreningen af Rådgivende Ingeniører Quality of railroad infrastructure Ranking le af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette(FRI) er sikker på, at de danske virksomSwitzerland 1 vervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. Ministerråd heder har en god chance for at blive taget France 4 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, Danmarks Eksportråd med på råd i byggefesten. I de senere år er Germany 5 Tekst Eline Holm vækst i eksporten til stigende omsætning denFinland danske rådgiverbranches internatio6 i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med Sweden 13 verbranchen. en Denmark stigning i eksporten på 10-15 procent 14 ”Når21 virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre United Kingdom der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder Norway 36 list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minsin tidi på præcishar dette dre internationale – Overalt verden regeringerne speciale, i stedet tværtimod. Rådgivervirksomhedersøsat vækstpakker for at for begrænse at dele tiden mellemIsær infra”En stor del af om-infrastructure Quality of port Ranking ne er nødt til at vokse nanskrisens skadevirkning. Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et sætningen Finland er rykket for at kunne klare sig i den 4 strukturprojekter inden for energi, vej og in- specialistopgaverne, perspektiv. Ifølge og de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence Germany 5 internationalt anlæg bliver fremskyndet for at skaff e ar-Global Competitiveness kompetencerne ikke skeDenmark datterselskaber, 9 Report bejdspladser og sætte gang i økonomien. - fra World Economic Forum placerer udnyttes Det betyder, at hans simpelthen France fordi kapaciteten er blevet 10fuldt Nogleud. estimater lyder på, at op modnår 300det gælder infrastruktur Danmark sig på . pladsen, kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere Sweden 11 mia. dollar skydes efter infrastrukturproøvrige skandinaviske lande, det styrker virksomheden” FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik Norway 12 generelt. jekter alene Danmark i 2009,mener og detslår giverde de danske Direktør Henrik Garver, Foreningen af direktøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig Switzerland 26 men rådgivervirksomheder gode muligheder ligger efter vigtige europæiskeRådgivende lande. Ingeniører United Kingdom 31 for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, Economic Forum der gør sig gældende ministerråd og eksportrådgiver i Dan- World dygtige arkitekter, marks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere byer bygger metrosystemer, verdelen,” siger han. Quality of air transport infrastructure Ranking motorveje, lufthavne og andre infraQuality of overall infrastructure Ranking Germany 4 strukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale Switzerland 1 Switzerland 5 ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske France 5 Denmark 6 der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis Germany 6 Finland 8 De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har væFinland 7 France 9 muligheder for at komme med på nogret på indkøb i udlandet og erhvervet en Denmark 9 Norway 11 le af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det letteSweden 10 Quality Ranking Sweden of railroad infrastructure 18 Norway 31 Switzerland 1 United Kingdom 35 United Kingdom 33 France 4 Germany 5 Finland 6 Sweden 13 Quality of roads Ranking Denmark 14 France 2 United Kingdom 21 Switzerland 4 Norway 36 Germany 5 Denmark 8 Finland 12 Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Sweden 19 Quality of port infrastructure Ranking internationalt Competitiveness United Kingdom perspektiv. Ifølge Global 30 Finland 4 Norway 61 Germany 5 Report - fra World Economic Forum placerer Denmark 9 Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur France 10 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, Sweden 11 Norway 12 men ligger efter vigtige europæiske lande. Switzerland 26 Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum United Kingdom 31 Stor vækst i datterselskaber Switzerland Finland France Germany Denmark Sweden United Kingdom Norway Quality of roads France Switzerland Finland Germany Sweden Denmark United Kingdom Norway Hvor bender Dansk transport- Eksport Ranking ” 1 3 6 Hvor bender Dansk transport10 infrastruktur sig internationalt? 18 21 28 29 Quality of roads Ranking France 2 Switzerland 4 Germany 5 Denmark 8 Finland 12 Sweden 19 Danmarks transportinfrastruktur klarer United Kingdom 30 sig godt set i et Norway internationalt perspektiv. Ifølge Global 61 Competitiveness Report - fra World Economic Forum placerer Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, men ligger efter vigtige europæiske lande. Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum Quality of overall infrastructure Switzerland France Germany Finland Denmark Sweden Norway United Kingdom Quality of roads France Switzerland Germany Denmark Finland Sweden United Kingdom Norway Ranking 1 5 6 7 9 10 31 33 Ranking 2 4 5 8 12 19 30 61 Også Henrik Garver, som er direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er sikker på, at de danske virksomMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, heder har en god chance for at blive taget Danmarks Eksportråd med på råd i byggefesten. I de senere år er vækst i eksporten til stigende omsætning den danske rådgiverbranches internatioi datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med verbranchen. en stigning i eksporten på 10-15 procent Fremtidens Infrastruktur September 2009 ”Når virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minsin tid på præcis dette dre internationale – tværtimod. Rådgivervirksomheder- speciale, i stedet for at dele tiden mellem ”En stor del af omne er nødt til at vokse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, og de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence kompetencerne ikke ske datterselskaber, udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans simpelthen fordi kapaciteten er blevet re for dem at byde ind på internationale kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere projekter. det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik ”Rådgivervirksomhederne er nødt til direktøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed,” forklarer Jens Peder Jensen. Ranking infrastruktur sig internationalt? Quality of railroad infrastructure Switzerland France Finland Germany United Kingdom Sweden Hvor bender Dansk transportDenmark infrastruktur sig internationalt? Norway Germany Switzerland Denmark Finland France Norway Sweden United Kingdom ” Quality of air transport infrastructure Germany Switzerland Denmark Finland France Quality of railroad infrastructure Norway Switzerland Sweden France United Kingdom Germany Finland Sweden Denmark United Kingdom Norway Quality of port infrastructure Quality of air transport infrastructure 2 8 9 11 20 22 28 83 Også Henrik Garver, som er direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er sikker på, at de danske virksomQuality of railroad infrastructure Ranking Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, heder har en god chance for at blive taget Switzerland 1 Danmarks Eksportråd med på råd i byggefesten. I de senere år er France 4 vækst i eksporten til stigende omsætning den danske rådgiverbranches internatioGermany 5 i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med Finland 6 verbranchen. en stigning i eksporten på 10-15 procent Sweden 13 ”Når virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre Denmark 14 der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder United Kingdom 21 list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minNorway 36 sin tid på præcis dette dre internationale – tværtimod. Rådgivervirksomheder- speciale, i stedet for at dele tiden mellem ”En stor del af omne er nødt til at vokse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, Quality of port infrastructure Ranking og de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence Finland 4 kompetencerne ikke ske datterselskaber, Germany 5 udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans simpelthen fordi kapaciteten er blevet Denmark 9 kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere France 10 det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik Sweden 11 direktøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig Norway 12 Switzerland 26 United Kingdom 31 Quality of overall infrastructure Ranking Switzerland Ranking Finland Germany Sweden Denmark United Kingdom Norway France Switzerland 4 5 6 8 9 11 18 35 France Germany Finland Denmark Sweden Norway United Kingdom Quality of roads France Switzerland Germany Denmark Finland Sweden United Kingdom Norway 1 5 6 7 9 10 31 33 Ranking 2 4 5 8 12 19 30 61 Quality of port infrastructure Finland Germany Denmark France Sweden Norway Switzerland United Kingdom Quality of air transport infrastructure Germany Switzerland Denmark Finland France Norway Sweden United Kingdom Ranking 4 5 6 8 9 Ranking 11 1 18 4 35 5 6 13 14 21 36 Ranking 4 5 9 10 11 12 26 31 Ranking 4 5 6 8 9 11 18 35 Stor vækst i datterselskaber Direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører dygtige arkitekter, der gør sig gældende internationalt, og det åbner op for rådgiverdelen,” siger han. Virksomheder bliver internationale Jens Peder Jensen peger på, at danske rådgivervirksomheder som eksempelvis COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en række datterselskaber. Det gør det lette- Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness 10 Report - fra World Economic Forum placerer Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, men ligger efter vigtige europæiske lande. Også Henrik Garver, som er direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er sikker på, at de danske virksomMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, heder har en god chance for at blive taget Danmarks Eksportråd med på råd i byggefesten. I de senere år er vækst i eksporten til stigende omsætning den danske rådgiverbranches internatioi datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med verbranchen. en stigning i eksporten på 10-15 procent ”Når virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minsin tid på præcis dette dre internationale – tværtimod. Rådgivervirksomheder- speciale, i stedet for at dele tiden mellem ”En stor del af omne er nødt til at vokse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, og de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence kompetencerne ikke ske datterselskaber, udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans simpelthen fordi kapaciteten er blevet kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik direktøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig Quality of railroad infrastructure Switzerland France Germany Finland Sweden Denmark United Kingdom Norway Ranking 1 Fremtidens Infrastruktur 4 5 6 13 14 21 36 September 2009 Verdensomspændende byggeboom kan Ranking Stor vækst i datterselskaber Foto: Dennis Rosenfeldt Quality of overall infrastructure Foto: Dennis Rosenfeldt internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Kilde: Global Competitivneness Report 2013-2014, World Economic Forum Report - fra World Economic Forum placerer nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser sig og sætte i økonomien. Danmark på .gang pladsen, når det gælder infrastruktur Nogle estimater lyder på, at op mod 300 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, mia. dollar skydes efter infrastrukturpromen liggeri 2009, efterogvigtige lande. jekter alene det givereuropæiske de danske Direktør Henrik Garver, Foreningen af rådgivervirksomheder gode muligheder Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum Rådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Dandygtige arkitekter, der gør sig gældende marks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere of byer bygger metrosystemer, verdelen,” Quality overall infrastructure Rankingsiger han. motorveje, Switzerlandlufthavne og andre infra1 strukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale France 5 ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske Germany 6 der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis Finland 7 De danske virksomheder har afgjort gode COWI9og Rambøll i de senere år har væDenmark muligheder for at komme med på nogret på10 indkøb i udlandet og erhvervet en Sweden leNorway af de store projekter, for vi har nogle række31datterselskaber. Det gør det letteUnited Kingdom 33 Overalt i verden har regeringerne søsat vækstpakker for at begrænse nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Nogle estimater lyder på, at op mod 300 mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske rådgivervirksomheder gode muligheder for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. ”Flere byer bygger metrosystemer, motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætningsmuligheder for de virksomheder, der har de pågældende nicheområder. De danske virksomheder har afgjort gode muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle re for dem at byde ind på internationale projekter. ”Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed,” forklarer Jens Peder Jensen. Foto: Dennis Rosenfeldt byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. September 2009 re for dem at byde ind på internationale projekter. ”Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed,” forklarer Jens Peder Jensen. Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. September 2009 Stor vækst i datterselskaber Foto: Dennis Rosenfeldt Overalt i verden har regeringerne søsat vækstpakker for at begrænse nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Nogle estimater lyder på, at op mod 300 mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske 10 Direktør Henrik Garver, Foreningen af rådgivervirksomheder gode muligheder Rådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Dandygtige arkitekter, der gør sig gældende marks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere byer bygger metrosystemer, verdelen,” siger han. motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har væmuligheder for atbeløb komme nog-ret på indkøb og erhvervet Et svimlende påmed op på mod mia. dollari udlandet skal sætte gang i en le af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- 10 Foto: Dennis Rosenfeldt Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. Fremtidens Infrastruktur September 2009 1 4 6 7 14 23 24 43 gavneof danske virksomheder Quality air transport infrastructure Ranking Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum Quality of overall infrastructure Ranking Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i Switzerland 1 byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgiFrance 5 Germany vervirksomheder har en god chance for6 at få deres del af kagen. Finland Switzerland Eksport Germany Norway France Sweden Denmark United Kingdom Finland Tekst Eline Holm Denmark Sweden Norway United Kingdom Quality of roads Overalt i verden har regeringerne France søsat vækstpakker for at begrænse Switzerland nanskrisens skadevirkning. Især infraGermany strukturprojekter inden for energi, vej og Denmark anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arFinland bejdspladser og sætte gang i økonomien. Sweden Nogle estimater lyder på, at op mod 300 United Kingdom mia. dollar skydes efter infrastrukturproNorway jekter alene i 2009, og det giver de danske rådgivervirksomheder gode muligheder for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. ”Flere byer bygger metrosystemer, motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætningsmuligheder for de virksomheder, der har de pågældende nicheområder. De danske virksomheder har afgjort gode muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle Quality ofbyde portind infrastructure re for dem at på internationale Finland projekter. Germany ”Rådgivervirksomhederne er nødt til Denmark at vokse for at kunne klare sig i den interFrance konkurrence. Det gælder dels nationale Sweden for en indisk rådgiver er væprismæssigt, Norway sentligt billigere end en dansk. Desuden er Switzerland der en sprogmæssig fordel i at have United Kingdom lokale rådgivere til rådighed,” forklarer Jens Peder Jensen. 7 9 10 31 33 Stor vækst i datterselskaber Quality ofGarver, air transport Også Henrik som erinfrastructure direktør i Ranking 2 4 5 8 12 19 30 61 Direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører dygtige arkitekter, der gør sig gældende internationalt, og det åbner op for rådgiverdelen,” siger han. Virksomheder bliver internationale Jens Peder Jensen peger på, at danske rådgivervirksomheder som eksempelvis COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en række datterselskaber. Det gør det lette- Foto: Dennis Rosenfeldt 10 Ranking 4 5 9 10 11 12 26 31 Ranking Germany af Rådgivende Ingeniører 4 Foreningen Switzerland 5 (FRI) er sikker på, at de danske virksomMinisterråd Denmark 6 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, heder har en god chance for at blive taget Danmarks Eksportråd Finland 8 med på råd i byggefesten. I de senere år er 9 vækst i eksporten til stigende omsætning denFrance danske rådgiverbranches internatioNorway 11 i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med 18 verbranchen. en Sweden stigning i eksporten på 10-15 procent United Kingdom ”Når35 virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder list, indenfor eksempelvis broer, bruge al ikke, at virksomhederne er blevet minsin tid på præcis dette dre internationale – tværtimod. Rådgivervirksomheder- speciale, i stedet for at dele tiden mellem ”En stor del af omne er nødt til at vokse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, og de opgaver hvor over i de udenland- ternationale konkurrence kompetencerne ikke ske datterselskaber, udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans simpelthen fordi kapaciteten er blevet kompetencer bliver brugt optimalt, og større, og virksomhederne kan håndtere det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik direktøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig ” 6 7 8 9 10 24 26 28 Hvor bender Dansk transport- Ranking 5 9 10 14 15 22 25 40 sig internationalt? Theinfrastruktur Global Competitiveness Index Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Report - fra World Economic Forum placerer Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, men ligger efter vigtige europæiske lande. Switzerland Finland Germany Sweden United Kingdom Norway Denmark France Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum Quality of railroad infrastructure Ranking Switzerland France Germany Finland Sweden Denmark United Kingdom Norway 1 4 5 6 13 14 21 36 Quality of overall infrastructure Ranking Quality of port infrastructure Ranking Quality of roads Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking Switzerland France Germany Finland Denmark Sweden Norway United Kingdom France Switzerland Germany Denmark Finland Sweden United Kingdom Norway 1 5 6 7 9 10 31 33 2 4 5 8 12 19 30 61 Finland Germany Denmark France Sweden Norway Switzerland United Kingdom Germany Switzerland Denmark Finland France Norway Sweden United Kingdom 4 5 9 10 11 12 26 31 4 5 6 8 9 11 18 35 Ranking 1 3 4 6 10 11 15 23 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 5 Oktober 2013 Transportministeren: Det skal være nemt at komme på job og hjem igen Med sin nye ministertitel ser Pia Olsen Dyhr det som den største udfordring at forbedre danskernes muligheder for at komme hurtigt på arbejde, hjem igen og andre steder hen uden at sidde fast. Det nye signalsystem og TogfondenDK er første skridt på vejen. Nordisk samarbejde Tekst Lene Rosenmeier time og 55 minutter, forklarer Pia Olsen Dyhr. Og ifølge hende vil det ikke kun være folk i de store byer, der kommer til at nyde godt af timemodellen. ”Selvom der ikke kommer en timemodel til Thisted, vil folk her stadig mærke den tidsbesparelse, der sker på andre strækninger. I dag tager turen fra Thisted til København 5 timer og 38 minutter. I fremtiden vil det tage 4 timer og 15 minutter. Så der kommer til at ske nogle spring overalt.” Regeringen Hvordan er din rejse, fra du går ud af din hoveddør, til du når frem til det sted, du skal hen? Det er det spørgsmål, der optager Danmarks nye transportminister Pia Olsen Dyhr mest lige nu. Hun mener, at der tidligere har været alt for meget kassetænkning, når infrastruktur og transportformer skulle udvikles i Danmark. For hende er det centralt, at der fremover Påvirker miljøet bliver bygget bro mellem de forskellige Udover fremkommelighed og mobilitransportformer for at skabe bedre fremtet fylder også klimadagsordenen en del kommelighed. på Pia Olsen Dyhrs nye Derfor glæder hun Togfonden lægger op skrivebord. sig over de forbedrintil en elektricificering ”Vi må erkende, at ger, der er på vej på af jernbanerne, og det vil vores CO2-udslip fra togområdet. Ifølge betyde, at vi kan spare op transport er stigende. planerne står det nye til 220.000 tons CO . Så det er en ekstrem ud2 signalsystem færdigt fordring, der især gæli 2021 og vil betyde flere tog til tiden. der vores biler. Togfonden lægger op til Samtidig vil den netop vedtagne Togfonen elektricificering af jernbanerne, og det denDK realisere den såkaldte timemodel, vil betyde, at vi kan spare op til 220.000 der forkorter togtiderne mellem de større tons CO2.” Så det er en klimagevinst, der danske byer væsentligt. batter, fortæller hun og uddyber, at det blandt andet vil ske ved at flytte nogle af ”Det vil bringe vores togsystem ind de mange bilister fra Sydsjælland og Loli det her årtusinde og skabe et helt anland Falster, der hver dag hænger i kø på det forhold mellem tog og bil og ændre Køgebugtmotorvejen på vej ind mod Køden måde, vi transporterer os på melbenhavn. lem landsdelene. Hvis du bor i Aarhus ”De vil kunne komme fra Nykøbing til og skal til København, vil du ikke tage København på under en time, og det vil bilen, for den kan ikke klare turen på 1 ” Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister. betyde, at mange pendlere vil stille bilen og stige ind i et moderne tog – noget de bestemt ikke har været vant til på de kanter.” Hvis man bygger infrastruktur udfra et helhedsperspektiv, så er det, ifølge svensk infrastrukturminister Catharina ElmsäterSvärd vigtigt at samordne planerne med nabolandene: ”Når Danmark nu er i gang med at planlægge Femern Bælt forbindelsen, så er det vigtigt, at tunnelen konstrueres, så Sverige og det øvrige Norden knyttes sammen med kontinentet. Det handler blandt andet om, at skabe en lastprofil så de svenske godstog kan køre gennem tunnelen uden at være tvunget til at laste om.” Ifølge den danske transportminister Pia Olsen Dyhr koordinerer Danmark da også ny infrastruktur med blandt andet svenskerne. ”Ved de store infrastrukturprojekter, vi har i Danmark – fx Femernbælt – diskuterer vi de behov, der er hos de andre lande. Femernbælt er netop finansieret af EU-midler, fordi man gerne vil skabe bedre sammenhænge,” forklarer hun og fortsætter: ”Vi har desuden Øresundsforbindelsen til Sverige, og må derfor forholde os til, hvordan transport herfra kommer bedst igennem Danmark. Vi har ikke selv særlig meget gods på tog i Danmark. Men det vil være bedst, hvis svenskerne kan køre på bane i stedet for at laste over på biler. Så det tager diskuterer vi naturligvis med svenskerne.” Næste skridt – bedre sammenhæng i København Pia Olsen Dyhr venter i skrivende stund spændt på Trængselskommissionens rapport. Her vil hun blandt andet blive præsenteret for bud på, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem transportformerne i hovedstadsområdet. ”Nu kommer vi jo til at sikre bedre sammenhæng med fjerntog. Der, hvor vi mangler at skabe sammenhæng, er i København og omegn. Vi har en metrocityring, der er ved at blive bygget, men ellers har vi jo ikke udvidet her i mange år. Derfor håber jeg, kommissionen kommer med nogle gode ideer til, hvad vi kan gøre.” Catharina Elmsäter-Svärd, svensk infrastrukturminister. //Foto: Kristian Pohl Kommunernes Netværksdage 2013 21. - 22. november 2013 Comwell Kolding Fremtidens kommune i praksis Vi arbejder med nye samarbejder og frivillighed som veje til mere velfærd Kommunernes Carsten Hansen NetværkMinister for by, Holger Bisgaard Kontorchef Naturstyrelsen på Teknik og Miljøområdet bolig og landistrikter Netværksmøder: Kommunernes Netværk Smart Cities, Fremtidens ressourceanvendelse, på Teknik og Miljøområdet Vandplanerne, Fremtidens landdistrikt Tilmelding og stande www.kl.dk/netvaerk Tor Nørretranders Videnskabsjournalist og forfatter Line Groes Direktør. IS IT A BIRD Kommunernes Netværk Kommunernes Netværk på Teknik og Miljøområdet på Teknik og Miljøområdet 6 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 Store gevinster i at tune forretningen Tænk smartere, er budskabet fra ATL. Både ved aftalerne med de ansatte, og når der skal køres grønt. ATL Der er penge at hente ved at tænke aftalerne med de ansatte godt igen- Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL. ”Overenskomsten er fuld af muligheder, der ikke bliver udnyttet godt nok i det daglige. Det viser de mange hundrede besøg, vi hvert år har hos medlemsvirksomhederne,” fortæller Anne Windfeldt Trolle. nem. I en jysk virksomhed med godt 60 medarbejdere gennemgik specialisterne fra ATL – Arbejdsgiverforeningen Ny overenskomst på vej for Transport og Logistik – chaufførerDet er ATL, der – i kraft af tilhørsforholnes løn- og arbejdstidsvilkår. Resultatet det til DI – er de første til at forhandle blev at lønandelen af vognmandsforretoverenskomst på vejtransportområdet. ningens totale omkostDermed danner ATL’s ninger pr. lastbil blev resultat rammen for de Overenskomsten sænket fra ca. 41 pct. til øvrige aftaler i branchen. giver gode faste ca. 39,5 pct. svarende rammer og sørger for, at Og det forpligter, mener til en reel besparelse på der er fair konkurrence- Anne Windfeldt Trolle: ca. 1,3 millioner kro”Overenskomsten giver vilkår for alle vognmænd ner om året. gode faste rammer og sørger for, at der er fair kon”Vi kigger på vognkurrencevilkår for alle vognmænd. Men mandens muligheder i forhold til de gælderfor behøver man jo ikke betale mere end dende regler. Vi kender overenskomsten højest nødvendigt for at få arbejdet udført.” helt ned i detaljen, for det er jo os, der har forhandlet den hjem,” siger Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL- ArUdvider med grøn kørsel bejdsgiverforeningen for Transport og Inspiration fra de mange møder omkring Logistik under DI. OK Tuning fører nu til, at ATL udvider med rådgivning i grøn kørsel. Her får deltagerne undervisning i de besparelser, der ligger i at Billige hestekræfter have fokus på virksomhedens brændstofServicetjekket kalder ATL for ’OK Tuforbrug, og i IT-systemer, der gør det muligt ning’, og det er blevet lidt af et hit blandt at følge med i chaufførernes kørsel. de mere end 900 medlemsvirksomheder at få tunet de lokale aftaler og få gode råd ”Det er en stor gevinst for os, at have til, hvordan de kan laves bedre, billigere den tætte kontakt til medlemmerne. Så og mere smidige. Eller som det hedder: hører vi om andre udfordringer og kan ”OK Tuning henter flere hestekræfter ud hurtigt komme med nye tilbud,” fortælaf din overenskomst”. ler Anne Windfeldt Trolle, ATL. OK FLERE HESTEKRÆFTER TIL DIN OVERENSKOMST! ” Få besøg af vores EKSPERTER i OK-tuning Se mere på oktuning.dk OK Tuning har sin egen hjemmeside – oktuning.dk – og man kan se mere på atl.di.dk. To sider af samme sag: Godstog og lastbiler i miljøbalance Miljøspørgsmålet spiller en stigende rolle i varetransporten. Både når det gælder om at udnytte – og udbygge – jernbanens fortrin på de lange strækninger og sikre lastbilernes mest muligt gnidningsløse optræden i byerne og undervejs. Tekst Finn Bruun og morgen – udnyttes bedre uden at vække hele byen. I dag kræver reglerne ofte ekstrakørsel, fordi man ikke har miljøtilladelse til at levere til alle supermarkeder o.l. meget tidligt om morgenen. Det kræver planlægning og støjsvage For Gottfried Eymer, adm. direkleverancer. Det er bl.a. den store brødprotør i DB Schenker Rail Scandinavia handducent Lantmännen Unibake (Schulstad, ler det om, at godstog i dag er så stærkt Hatting m.m.) gået ind i, og et miljøalternativ, at samspilogså Carlsberg satser på at få let med transportformer som lov til at levere varer med lastlastbilen bør tippes mere i retbil til de københavnske kunder ning af toget. Derfor skal gods mellem kl. 22 og 5. på jernbane direkte ind i dansk trafikplanlægning, samtidig Lantmännen deltager i med at han mener, at vi bør satprojektet 24T Transport fra se på fire konkurrencedygtige Væksthus Syddanmark, mens terminaler: Hirtshals, Esbjerg, Carlberg er med i projekt DYT, Taulov og Høje-Taastrup. Distribution i Ydertimerne, hvor Gottfried Eymer, adm. direktør i DB Schenker Rail man ligeledes sænker støjen. Scandinavia. By-transport Lantmännen er i samarbejde med Volvo langt fremme med støjsvaFor city-transporten handler miljøet også ge lastbiler. om at sikre de nødvendige vareleverancer ind i byerne uden at belaste trafik og trængsel mere end højst nødvendigt med Lige vilkår for banen lastbilerne og uden at støje for meget: Gottfried Eymer fastslår, at fordelingen Derfor skal døgnets ydertimer – især nat i Danmark mellem lastbil og godstog er Grøn Transport skæv – 13 pct. bane mod 87 procent lastbil. ”Men en beregning af de eksterne samfundsomkostninger – forurening, klimapåvirkning, slid, trængsel – viser, at banen koster 0,01 øre/km pr. transporteret ton, hvilket er over 10 gange mindre end med lastbil,” siger han og afliver samtidig myten om, at godstog er langsom transport. Uden en samlet masterplan for trafikken reduceres Danmark efter Femernforbindelsen til at være transitland. Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 7 Oktober 2013 KL og Danske Regioner: Busser og tog skal spille bedre sammen Flintholm station. //Foto: René Strandbygaard / DSB Det skal være nemmere at færdes på tværs af forskellige offentlige transportmidler, uanset om det er staten, kommunerne eller regionerne, der står bag. Det kræver ifølge Danske Regioner og KL, Kommunernes Landsforening, at der investeres mere i busserne, og at der etableres et fælles køreplanshieraki. Tekst Lene Rosenmeier ”Frekvens, dvs. antal afgange pr. time, og antallet af skift betyder også rigtig meget. Jo længere tid, der er imellem busserne, jo mere omhyggelig skal passagerne være i deres planlægning. Hvis der er mange afgange og transportmidlerne passer Bus, tog og så bus igen. sammen, behøver man ikke planlægge En tur på arbejde med kollektiv traså meget. Og det giver en stor fik kan nemt indebære at rejse fleksibilitet, som passagerermed flere forskellige former for ne værdsætter,” forklarer Niels transportmidler. Det er nok de Buus Kristensen. færreste passagerer, der tænker over, at de undervejs skifter fra Ifølge ham er det dog meet statsligt til et kommunalt elget stærke kræfter, man er oppe ler regionalt finansieret transimod, når konkurrenten er bilen. portmiddel. Til gengæld er de ”Bilen vil i langt de fleste sikkert fuldt bevidste om, hvis tilfælde stadig være overletogets og bussens afgangstider Niels Buus Kristensen, gen i forhold til rejsehastighed trafikforsker ved DTU og ikke passer godt sammen. på mange af de ture, folk har medlem af TrængselskomFor passagerer foretrækker missionen. i deres hverdag. Derfor er det ifølge trafikforsker ved DTU kun realistisk at få mange fleog medlem af Trængselskommissionen re passagerer på de ture, hvor rejsetiden Niels Buus Kristensen, at turen med flemed kollektive transportmidler er forre kollektive transportmidler foregår glinuftig sammenlignet med turen i bil,” dende og uden unødige fortæller han. Hvis der er manophold. Rejsehastigge afgange og trans- Behov for hed, komfort og fleksibilitet er helt afgørende portmidlerne passer sam- sammenhæng faktorer, når dansker- men, behøver man ikke Frem mod 2020 ser det ne vurderer, om de har planlægge så meget. dog ud til, at turene med lyst til at vælge den koltog godt kan gå hen og lektive trafik, eller om de fortsat hellere blive en stærk konkurrent til bilen på cenvil tage bilen. Det skal først og fremmest trale strækninger. Der investeres lige nu ikke kræve alt for meget planlægning historisk store summer i kvalitetsforbedhjemmefra. ringer i dansk togtrafik, og hvis den så- Kollektiv Trafik ” kaldte timemodel bliver realiseret, vil det lægning af de forskellige former for ofbetyde væsentligt kortere rejsetider melfentlig transport. lem de større danske byer. Det ”Når man nationalt vil prioglæder de sig over hos Danske ritere en bestemt type kollektiv Regioner. Men samtidig frygter trafik, er det vigtigt at se samde, at der ikke vil komme nok menhængen med de andre forud af investeringerne, hvis anmer for transportmidler. Man dre former for kollektiv trafik skal huske at sætte penge af til ikke tænkes ind i planerne. busserne, som skal køre folk til stationerne eller til parkeringsIfølge Danske Regioners anlæg, så folk kan sætte bilen næstformand, Carl Holst, er det derfor afgørende, at der Carl Holst, Danske Re- ved stationerne,” forklarer formand for KLs Teknik- og Milsættes fokus på at skabe sam- gioners næstformand. jøudvalg Martin Damm. menhæng mellem statslige, kommunale og regionale ruter. Ifølge ham spiller også tilgængeligheden i rejseinformationen en afgørende ”Vi må ikke glemme, at hver tredje togrolle for, om folk vælger det offentlige passager er kommet hen til toget med bus. transportsystem. Køreplaner og trafikinMange danske byer har ikke en station, og formation skal helst være let tilgængelige det kræver altså andre muligheder, hvis folk og koordineret med hinanden herfra skal lokkes ud af bilerne og på kryds og tværs af transportover i togene. Derfor er det vigmidler. Martin Damm undertigt, at vi sikrer, at busserne funstreger, at man her er på rette gerer bedst muligt som fødelinje vej, men at der er plads til endtil togene,” forklarer han og efternu mere forbedring. lyser en diskussion om busserne. ”Det er nødvendigt, at vi får ”Hvis man kunne finde de etableret et fælles køreplanshiemillioner, der skal til for at sikraki, hvor den overnationale kolre sammenhæng mellem buslektive trafik lægges fast først og så ser og tog, ville vi samtidig få Martin Damm, forikke ændres bagefter. Så kan den meget mere ud af investerin- mand for KLs Teknik- og Miljøudvalg. //Foto: regionale trafik indrette sig derefgerne i togene.” Kalundborg Kommune ter og så den lokale til sidst. Det vil kunne skabe den tilgængelighed, der er brug Brug for køreplanshieraki for, når folk skal planlægge deres rejse. ” Også hos KL efterlyser de en samlet plan- 8 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 Gigantiske infrastrukturinvesteringer: Nu ændres landkortet Investeringerne i dansk infrastruktur i de kommende år er intet mindre end gigantiske. Aldrig har så mange milliarder været i spil på én gang til motorveje, broer, tunneller, jernbane, metro som nu. Mange mener, at vi længe har haft et efterslæb i investeringerne. Men nu rykker politikerne. Her er et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste projekter. - Bane/Letbane/Metro Signalprogrammet S-banen og fjernbanen Totaludskiftning af S-banens signalsystemer baseret på den nyeste generation af signalsystemer til bybaner; CTBC - et system, der i stigende grad anvendes i flere andre storbyer. Fjernbanen får udskiftet gamle signalsystemer med det moderne fælleseuropæiske system ERTMS niveau . Åbner i og (fjernbanen). Pris , mia. kr. Elektrificering af jernbanen Esbjerg-Lunderskov Banestrækningen mellem Esbjerg-Lunderskov Tekst Finn Bruun er første del af et større elektrificeringsprogram for den danske jernbane. Med denne elektrificering bliver det ultimo muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København-Esbjerg. Åbner . Pris , mia. kr. jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Den bygges til hastigheder på op til km/t. for persontog og bliver Danmarks første bane, som kan betjene højhastighedstog. I alt km dobbeltsporet bane. Åbner i . Pris , mia. kr. km lang og går fra Holstebro N (rute ) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafikvej (rute ). Desuden forbindelse til Gødstrup. Åbner helt i . Pris , mia. kr. Motorvej Riis-Vejle Nyåbnet motorvejsstrækning mellem Riis og Vejle, der er en km delstrækning af motorvejen mellem Herning og Vejle blev åbnet i september som en del af Midtjyske Motorvej. Senere kommer omfartsvejen ved Brande. Åbner helt i . Pris , mia. kr. Helsingørmotorvejen For at lette den tætte trafik udbygges motorvejen fra til spor plus nødspor på strækningen mellem Gl. Holte og Hørsholm S. Som led i arbejdet udskiftes fem broer. Åbner i . Pris , mia. kr. Frederikssundmotorvejen I øjeblikket bygges . etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring og Tværvej ved Smørum. Frederikssundmotorvejen består af tre etaper på i alt km, der starter ved Motorring i Rødovre vest for København og slutter i Frederikssund. Åbner i . Pris for . og . etape i alt , mia. kr. Udbygning af Vestfynske motorvej Motorvejen mel- Motorring For tiden udbygges Motorring (M) mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen fra til kørespor i hver retning. Vejarbejdet startede i . Ekstra vognbaner på en km lang strækning. Åbner i efteråret . lem Nørre Aaby og Middelfart fra fire til seks spor. Det er en strækning på km, og arbejdet omfatter også tilslutningsanlæg øst for Middelfart. Åbner . Pris , mia. kr. Aarhus havn Marselistunnelen , km lang tunnelforbindel- se til Aarhus havn som led i Aarhus’ trafikplan på i alt km med forbindelse til motorvej. Finansiering ikke helt på plads, og opstarten bliver tidligst i -. Anlægsperioden vurderes til at vare mellem og år. Åbner tidligst i . Pris: godt , mia. kr. Øresundsmetro København-Malmø Projekt om en ny forbindelse mellem Københavns centrum og Malmø centrum fra Østerport i København til Centralstationen i Malmø i en boret tunnel i lige linje under Saltholm til aflastning af Øresundsbroen. Ca. km lang. Projektrapportering på slutkonference i december . Åbner efter model i . Estimeret pris mia. kr. - Bro/Tunnel Ny Storstrømsbro Brotype: Kombineret bil- og jernbane med gang- og cykelsti. Brolængde km. Tidsplan: VVM og høringer -, anlægslov , anlægsfase -. Åbner i . Pris , mia. kr. Femern forbindelsen Femern-projektet mellem Danmark og Tyskland omfatter både landanlæg, motorvej og bane. Den foretrukne løsning er i dag en sænketunnel på km. Rejsetid minutter i tog og minutter i bil. Projektet er besluttet men ikke endeligt udformet. Åbner i . Pris: , mia. kr. - Havne Letbane ved København km letbane fra Lund- tofte til Ishøj Herlev og Glostrup. Togsæt: stk. á - passagerer. Forventet kapacitet: mio. passagerer/år. Stoppesteder: Drift: Afgang hvert . minut. VVM og høring - anlægsfase -. Åbner i . Pris , milliarder kr. Udbygning af Køge Bugtmotorvejen Køge Bugt Motor- vejen udbygges fra seks til otte spor på strækningen Greve S - Køge. De ekstra spor forventes åbnet i (Greve S - Solrød S) og i (Solrød S - Køge). Omfatter også ny bro ved Lyngbyvej. Åbner helt i . Pris , mia. kr. Motorvej Funder-Låsby Motorvej mellem Funder og Lås- by. Strækningen mellem Hårup og Låsby åbner i og strækningen mellem Funder og Hårup i . Det er en kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning nær Silkeborg. Åbner og . Pris . mia. kr. Metro til Nordhavn Denne nye københavnske linje bliver etableret som en forlængelse af Cityringen. Linjen går ud fra Cityringens Østerport Metrostation til to nye stop: Nordhavn og Orientkaj. Københavns kommune har desuden vedtaget at gå ind for metro til Sydhavnen også. Åbner i . Pris , mia. kr. Holstebromotorvejen Holstebromotorvejen er omkring Københavns Cityring Hovedstadens nye metrolinje, Cityringen, består af stationer i det centrale København. Mulighed for skift på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv til de eksisterende metrolinjer. Længste strækning tager minutter. Åbner i . Pris , mia. kr. Aarhus Letbane Etape af Aarhus Letbane sammenbinder de eksisterende nærbaner Odderbanen og Grenaabanen med et km letbanespor gennem Aarhus fra Aarhus H til Lystrup. Åbner . Pris , mia. kr. - Motorvej Ny bane Ringsted-Femern Hovedopgaverne er elektrificering, anlæg af ekstra spor og nye broer. Tidsplan: Igangværende tekniske undersøgelser, nedrivning af broer -, ny Masnedsundbro, nye spor og baneteknik frem til . Projektleder Banedanmark. Åbner -. Pris mia. kr. Ny bane København-Ringsted Ny, dobbeltsporet Esbjerg havn godsbane Efter at E motorvejen nu går helt til Esbjerg Havn er godsbanen kommet i spil og regeringen har afsat . mio. kr. til to godsspor som skal forbinde Esbjerg Station med den nye terminal på havnen. Terminalen betales af havnen. Åbner . Pris mio. kr. plus terminal. Fast HH-forbindelse IBU-Øresund har foreslået en todelt tunnelløsning med en sydlig linje på cirka kilometer som omfatter motorvej og en bane for godstog samt en central linje på cirka kilometer for persontogtrafik. I Sverige er man positiv, mens projektet i er skudt foreløbigt til hjørne af danske politikere. Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 9 Oktober 2013 Øget samarbejde skal skabe plads på vejene Flere vognbaner og nye veje skyder op i – men byggeri alene er ikke nok til at løse fremtidens trængselsproblemer. En bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur er også nødvendig. Fornyet indsats skal få koordineringen mellem stat, kommuner, politi og Vejdirektoratet på skinner. Tekst Eline Holm ligt,” siger vejdirektør Per Jacobsen, som forklarer, at Vejdirektoratet står for udvikling og drift af overblikskortet, mens kommunerne selv skal afsætte ressourcer til at lægge oplysninger ind på kortet. Vej Når en kommune planlægger forbedringer på en landevej, skal Faste omkørselsruter myndigheden fremover kunne Indsatsen er blot et af flere led gå ind på et overblikskort over i planen Det strategiske vejnet, det samlede vejnet i Danmark som har til mål at udnytte den for at se, om indsatsen komeksisterende infrastruktur optimer i karambolage med andre malt. På trods af at trafikanterne planlagte projekter på statsi 2013 kan tage 63,5 kilometer vejene. På den måde håber ny motorvej og motortrafikvej Vejdirektoratet, der står bag i brug, øges trængslen på vejene Per Jacobsen, overblikskortet, at undgå, at nemlig med en hast, der betyvejdirektør. eksempelvis en hovedfærdselsder, at vi ikke længere kan bygåre og en parallelvej ge os ud af kødannelse. blokeres på samme Målet er at give alle det Derfor bliver det til tid. stadighed vigtigere at forkromede overblik, se på, hvordan forhin”Målet er at give som vi ikke har haft hidtil. dringer i trafikken kan alle det forkromede skabe mindst mulig overblik, som vi ikke gene. Det gælder også uplanlagte hændelhar haft hidtil. Det vil give en bedre trafikser som trafikuheld. Her håber Vejdirektoafvikling, at vi får koordineret indsatserne ratet at indgå en aftale med kommunerne på statsvejene og de kommunale veje såom at lave faste omkørselsruter, som kan ledes, at de generer trafikken mindst mu- ” tages i brug hurtigt og effektivt, når der snakkes meget om internationalt netop sker uheld på vejene. nu, forklarer Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg ”I dag er det kun politiet, der kan vise Universitet. bilisterne ud på en alternativ rute, når en vognbane eksempelvis bli”Der er ingen tvivl om, at ver blokeret af et uheld. Men øget samarbejde og koordinemed en permanent skiltning ring er en god idé. I London til alternative ruter, vil vi langt sidder der én i trafikledelsen hurtigere kunne få trafikafvikog overvåger indfaldsruterne lingen på skinner igen,” siger og justerer signaler på tværs af Per Jacobsen og peger på, at den kollektive og private trader er gode erfaringer fra Tyskfik. Det får trafikken til at glide land, hvor denne model fungebedre. Også kompetenceafklarer på flere strækninger. ring er vigtig. Når der sker et Harry Lahrmann, lektor på institut for planuheld, er politiets mål jo at få lægning på Aalborg Unistyr på, hvem der gjorde hvad Internationale erfaringer versitet. – ikke at få trafikken tilbage på Netop hensynet til trafikafsporet. Der ville en samlet plan for indviklingen ved uplanlagte hændelser satshåndteringen være en fordel for traog behovet for øget samarbejde melfikafviklingen,” siger han. lem myndighederne er noget af det, der Træk på ATL og bliv klogere på farten Som medlem bliver du løbende opdateret om vigtig viden fra branchen: Vi giver dig: › › › › › › › Her og nu rådgivning om personaleforhold Inspiration til effektivisering og omlægning af arbejdstid Netværk med ligesindede Mulighed for at deltage i lærerige kurser Klare svar på spørgsmål om køre- hviletidsregler Gratis sikkerhedsrådgivning Nyhedsbreve, der giver dig overblik over branchens udfordringer Træk på os og få øjnene op for faldgruber i hverdagen. ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik 1787 København V Tel: 3377 4727 • Fax: 3377 3300 E-mail: [email protected] • Web: atl.di.dk 10 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 Fjern- og nærtrafikken styrkes Samfærdslen i Øresundsregionen skal frem mod åbningen af Femern-tunnelen forbedres med nye veje, skinner og broer. Samtidig er der visioner for grænseoverskridende letbanetrafik i regionen. Tekst Jess Ulrik Verge Infrastrukturinvesteringer til Tyskland via Femern-tunnelen ved at løfte noget af godstrafikken væk fra vestkorridoren. Desuden vil den aflaste passagertrafikken på den eksisterende strækning over Roskilde, og ikke mindst vil den sammen med Ringsted-Femern-banen bidrage til den transeuropæiske passagertrafik mellem Skandinavien og resten af Europa. 3,6 millioner mennesker i Øresundsregionen vil om otte år komme tættere på det europæiske kontinent. Det sker, når silkesnoren til Femern-tunnelen klippes over. Hamburg kommer tætteRingsted-Femern re på regionen for alle parter. opgraderes Jernbanepassagerer vil kunSom forberedelse til Femernne komme fra København til tunnelen skal Banedanmark Hamburg på tre timer eller øge kapaciteten og hastigheden mindre. Godstogene kan skæpå strækningen fra Ringsted til Projektdirektør i re to timer af rejsetiden mel- Banedanmark Jan Femern-tunnelens begyndelse. Schneider-Tilli. lem Sverige og Hamburg, mens //Foto: Peter Elmholt Med 200 km/t bliver den en de vejfarende kan se frem til en af Danmarks hurtigste baner tidsbesparelse på ca. 35 minutter. og et vigtigt element i det transeuropæiSamtidig vil en letbane tage form i ske jernbanenetværk. København, og måske vil den en dag På den tyske side skal banen også opbringe danskere og svenskere endnu tætgraderes, men det er endnu uvist, om hatere sammen via et stigheden bliver 160 cirkelslag rundt i reeller 200 km/t. På cirka 80 procent af gionen. Projektet for land strækningen vil vi kun- anlægget omfatter et Men for at alt dette kan opfyldes, skal ne køre op til 250 km/t. ekstra spor mellem der bygges nye veje, Vordingborg og Hoskinner, broer – og en enkelt tunnel. leby samt en elektrificering af hele strækningen frem til tunnelens begyndelse. Danmarks første højhastighedsbane ”Det betyder, at vi skal bygge nye og højere broer, så der bliver plads til køNye skinner skal øge kapaciteten og harestrømmen. Og hvor der udvides til to stigheden. Begge ting bliver der gjort spor, skal der bygges bredere broer. Desnoget ved med anlægget af en ny bane uden kommer der masser af mellem København og Ringjordarbejde til anlæg af skinsted. Den er Banedanmark ner,” forklarer Jens Ole Kasved at anlægge med midler fra lund, der er projektdirektør i Infrastrukturfonden frem til Banedanmark. 2018. Broarbejdet omfatter 18 unDen 60 km lange bane bliderkørsler, hvor der skal være ver dobbeltsporet og elektrifem meter mellem skinnerne ficeret. Den bliver Danmarks og broloftet for at få plads til første strækning, der kan bemasterne. tjene højhastighedstog og skal Projektdirektør i samtidig udgøre første etape af Banedanmark Jens Ole ”Vi forventer at begynde nedtime-modellen, der skal sikre Kaslund. rivningen af de første broer i maj //Foto: Peter Elmholt rejsetider på én time mellem 2014,” siger Jens Ole Kaslund. de største danske byer. Dette er samtidig det største af de pro”På cirka 80 procent af strækningen vil jekter, som er blevet fremrykket i forbinvi kunne køre op til 250 km/t. Men kun delse med regeringens vækstpakke. De fremtiden vil vise, hvor stor udbredelse øvrige fremrykkede projekter er støjisohøjhastighedsbaner får i Danmark. Som lering af bygninger, nedrivning af eksprodet har været fremme prierede ejendomme i dagspressen, lægger og etablering af en Vi forventer at begynde ekstra perron på Vortransportministeren nedrivningen af de før- dingborg Station. med TogfondenDK op til højhastighed på ste broer i maj 2014. ”Samtidig skal flere strækninger,” siopgraderingen øge ger projektdirektør Jan Schneider-Tilli og godskapaciteten for at aflaste landsdelsfortsætter: trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. ”Udbredelsen vil også afhænge af marDet gør vi ved bl.a. at etablere overhakedets efterspørgsel. Måske vil der en lingsspor ved Glumsø, Orehoved og Hogang i fremtiden blive efterspørgsel efter leby. Vi håber at få tilladelse og midler til sammenhængende, hurtige ruter til Pa1000 meter lange spor, da mange godsris, Berlin og München.” tog har en længde på 500 meter. Dermed Udover at sætte ekstra fart i togene giver det god mening at kunne koble to kommer København-Ringsted-banen til godstog sammen i sporet,” siger Jens Ole at spille en vigtig rolle i godskorridoren Kaslund. Den københavnske letbane får 27 stoppesteder på 27 km. //Modelillustration af Atkins ” ” Den ny Storstrømsbro får en længde på fire km. Banedanmark skal også stå for bygninhoved og vertikalt af Farøbroerne, da den gen af en ny, dobbeltsporet betonbro, der ikke må blive lavere end sydbroen. forbinder Vordingborg og Masnedø. Den ”Vi har endnu ikke besluttet, om det eksisterende klapbro låses fast, og derskal være en betonbro, eller om det skal med kan skibe over fem meter ikke komvære stål eller komposit med bærende me gennem Masnedsund. ståldragere og en vejbane i beton.” ”Derfor skal der etableres en ”Valget afhænger af hvad der ny sejlrende i Masnedø Østflak fremstillingsteknisk og monmellem Kalve- og Færgestrømtageteknisk vurderes at være men. Men det er uden for vores mest fordelagtigt,” siger prospecialeområde, og derfor får jektchef Erik Stoklund fra Vejvi input fra Kystdirektoratet,” direktoratet. forklarer Jens Ole Kaslund. Projektet er i sin forbeTrods de mange brikker der redende fase med VVMskal falde på plads, forventer undersøgelse, licitation på han at slutte arbejdet senest i hovedrådgivningen og udbud Projektchef Erik Stoklund, Vejdirektoratet. 2021. på geotekniske undersøgelser. ”VVM-undersøgelsen er færdig inden sommerferien næste år, hvorefter vi går Ny bro over Storstrømmen ind i høringsrunden. Anlægsloven ventes Banedanmark har dog ikke hele ansvaret vedtaget i første halvdel af 2015, hvoreffor Ringsted-Femern-strækningen. Vejter selve byggeriet vil begynde i 2016 eller direktoratet skal stå for opførelsen af en 2017,” siger Erik Stoklund. ny bro, der skal bære nye skinner og en Han er optimistisk ny vejbane over Stormed hensyn til at få strømmen. Vi har endnu ikke bebroen færdig til åbninDen gamle bro sluttet, om det skal væ- gen af Femern-tunnemed kun ét spor re en betonbro, eller om det len i 2021. stammer fra 1937 og ”Vi har fundet vovil blive revet ned, skal være stål eller komposit. res miljørådgiver, som når den nye bro er er Niras, men forventer ikke at finde milindviet. jømæssige forhindringer. Naturligvis har Ingen ved præcist, hvordan den nye vi Natura 2000-området i fokus, og der Storstrømsbro kommer til at se ud, men skal tages hensyn til en flora af ålegræs og geometrien ligger fast: Horisontalt er den bestande af bl.a. marsvin og sæler. Derfor bundet af jernbanen på Masnedø og Ore- ” Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 11 Oktober 2013 Togene på den ny Storstrømsbro skal køre 200 km/t, mens bilerne må holde sig til 80 km/t. ”Byudviklingsperspektivet er centralt har prækvalificeret ni konsortier til at affor letbanen. Der bliver 27 stoppestegive tilbud på tunneler, portaler, ramper, der fra Lundtofte til Ishøj, og dermed vil udgravninger og landopfyldninger. grunde i nærheden af stationerne komProcessen afsluttes i 2015 under forudme i spil som nye arbejdspladser,” siger sætning af, at anlægsloven er blevet vedBo Rasmussen. taget, og at tilladelserne på den tyske side I samme forbindelse nævner er givet. han S-togs linjerne i Fingerpla”Konsortierne viser stor nen, hvor letbanen vil stoppe interesse for projektet og vi ved seks S-togs stationer og forventer en god konkurdermed skabe nye, trafikale rence om både metoder, inknudepunkter. novation og pris. Vi er derfor ”Desuden tænker vi på de overbevist om, at vi ender pendlere, som for eksempel med at kunne udpege de bedkører i bil fra byer uden for ste konsortier, der er i stand det københavnske område. De til at løfte opgaven og leve op Bo Rasmussen, forskal naturligvis have mulighed til alle vores krav,” siger tek- mand for letbanens embedsmandsgruppe. for at komme videre med letbanisk direktør i Femern A/S, nen, hvis deres arbejdsplads ligger fordelSteen Lykke. agtigt i forhold til en af stationerne.” ”Samtidig har vi også fået skrevet ind Boost til nærtrafikken i regionen i aftalen, at der skal sikres en bedre busMens der tegnes store linjer mellem Øreafvikling de steder, hvor letbanen ender. sundsregionen og kontinentet, er der Det gælder f.eks. busforbindelserne fra også ganske store visioner for nærtrafikIshøj til Hvidovre og Avedøre,” siger Bo ken i regionen. Rasmussen. Bag en politisk aftale om en letbane Det cirka 4 milliarder kroner dyre ved København ligger visioner, der rækprojekt kan blive begyndelsen på noget ker ud over den danske hovedstad og ind større. Hvis letbanen bliver en succes, vil i Sverige. Ringby-samarbejdet gøre klar til endnu Finansiering og linjeføring til første en etape, der forlænger letbanen fra Ishøj etape er fastlagt. Det bliver en 27 kilotil Brøndby Strand og Avedøre Holme. meter lang letbane langs Ring 3 ved København. Hvis anlægsloven vedtages og Herfra er der ikke langt til at forestille tidsplanen holder, er banen en realitet i sig endnu en forlængelse ud til lufthavnen. 2020. ”Der kører en uafsluttet politisk diskusForberedelserne til Byudviklingsperspektision om dette, men projektet er organisevet er centralt for letba- Region Hovedstaden ret af politikere og emnen. Der bliver 27 stoppeste- undersøger allerede bedsmænd i ”Ringby/ der fra Lundtofte til Ishøj. nu - med hjælp fra Letbanesamarbejdet”, Cowi - forskellige sceder er et samarbejde narier,” siger Bo Rasmussen. mellem Transportministeriet, NaturstyrelHvis letbanen fremdeles viser sig at sen, Region Hovedstaden og de 11 berørte være en god ide, vil det danske projekt kommuner. måske bryde landegrænsen til Sverige ”Vores forventninger er, at letbanen om 30-50 år. Ifølge visionen ”Loop City” med årene vil tiltrække mellem 20- og tænkes letbanen at slå et cirkelslag rundt 30.000 arbejdspladser og skabe 30.000 i Øresundsregionen, hvor strækningen nye boliger i det område, som berøres af Malmø-Helsingborg slutter ringen. banen.” ”Vi har ikke talt med svenskerne om Det anslår Bo Rasmussen, der er fornoget sådant, men det er jo altid spænmand for letbanens embedsmandsdende at have perspektiver, der rækker gruppe. Forventningerne bestyrkes af ud over os selv og ind i noget større,” sierfaringer fra lignende projekter i Bergen ger Bo Rasmussen. og Stockholm. ” Banestrækningen Ringsted-Rødbyhavn skal udvides til to spor. Her model af linjen på Falster. //Illustration: Banedanmark kan vi løbe ind i nogle restriktioner, men ikke i et omfang, der vil forstyrre tidsplanen,” vurderer Erik Stoklund. Broen skal også tage hensyn til havnene i kommunerne Vordingborg og Guldborgsund. ”Den må ikke forstyrre skibstrafikken, og derfor skal vi dimensionere spændvidden og placere bropillerne hensigtsmæssigt.” Når broen er færdig, vil den med sine to jernbanespor til 200 km/t være et uundværligt led i korridoren til Tyskland. Med vejbaner til 80 km/t vil broen også få lokal betydning for vejtrafikken mellem Falster og Sydsjælland, og med en gang- og cykelsti vurderes den tillige at få betydning for turismen i regionen. Tilbudsproces i gang Tilbudsprocessen til anlægget af Femernforbindelsen er nu i gang. Femern A/S jernbane og konkurrence Der er mange myter om jernbane og konkurrence – myter, der afholder politikere og myndigheder fra at sende flere strækninger i udbud. Men myterne holder ikke vand, når de bliver efterprøvet. Til gengæld koster de hvert år det danske samfund mindst én milliard kroner. Besøg os på www.dansktog.dk 12 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 Fremtidens jernbane med ny kapacitet og uddannelse Kortere rejsetider og flere tog er politiske visioner, som skal realiseres med midler fra Togfonden. I banebranchen er der håb om at væksten i banesektoren følges op med stærke uddannelsestilbud. Tekst Jess Ulrik Verge at skabe direkte forbindelser ud til de forskellige dele af landet, hvilket har været argumentet for ikke at elektrificere så meget,” forklarer adm. direktør Jesper Hansen fra Banedanmark. Han ser dog frem til elektrificeringen, I løbet af de kommende syv år skal også fordi det åbner op for et bredere Banedanmark skabe fremtidens jernbamarked for togmateriel til den ne, der gør det muligt at fordanske jernbane. doble antallet af togpassagerer og godstransporter. ”I Europa er serieproduktioSådan lyder visionen fra nen af el-tog større end serieproBanedanmark, og den underduktionen af dieseltog. Derfor støttes af politiske visioner og er der flere udbydere af el-tog midler fra Infrastrukturfonog dermed større konkurrence, den. hvilket gør el-tog billigere i anMidlerne skal elektrifiskaffelse og vedligeholdelse.” cere tognettet og opgradere ”Med elektrificeringen vil vi Adm. direktør Jesper infrastrukturen til højere ha- Hansen, Banedanmark. kunne få den fornødne kapastigheder. Dette forventes at //Foto: Jon Norddahl citet til at fordoble passageranske nogenlunde sammenfaldende med tallet, og rettidigheden får vi med det nye den nationale udrulning af signalprosignalprogram.” grammet ERTMS2. Jesper Hansen ser også en fremtid, hvor der er god plads til, at godstrafikken kan udvikle sig. Nyt kapitel Elektrificeringen åbner et ny ”Når Ringsted-Femern-bakapitel i dansk jernbanehistonen åbner, vil vi kunne øge karie. paciteten med faktor 2 til 4.” ”Man kan sige, at vi er bag”Men også her skal vi huske ud i forhold til udlandet, fordi på, at Danmark er et mindre kun en del af vores hovednet land, og derfor har det været er elektrificeret. Her skal man hensigtsmæssigt at satse på blot huske på, at Danmark er et kombitrafikken. Alligevel vil Kontorchef Jan Almindre land med en infrastrukvi få plads til at fordoble kabrecht, Trafikstyrelsen. tur, der ikke er helt sammenligpaciteten frem mod 2020. Om nelig med større landes. Vi har prioriteret den bliver udnyttet, afhænger af marke- Jernbane Med elektrificeringen får jernbanen den fornødne kapacitet til at fordoble passagerantallet. . //Foto: Peter Thornvig dets efterspørgsel og det politiske klima,” siger Jesper Hansen. Behov for uddannelse Den forventede vækst i branchen bliver mødt med glæde og forventning i ”Banebranchen”, men foreningen peger på, Realistiske forventninger at der bliver behov for mere og bedre udMed den politiske aftale om 28,5 millidannelse. En sag som Banebranchen i øvarder kroner fra Togfonden er der skabt rigt har arbejdet for i cirka fem forventninger om, at Time-plaår. nen vil kunne realiseres. ”Vi støtter en egentlig jernKontorchef Jan Albrecht fra banelinie på Danmarks TekniTrafikstyrelsen har været med ske Universitet, så væksten i til at bidrage til politikernes bebanesektoren kan opsuge flest slutningsgrundlag i form af en mulige danske baneingeniøredegørelse over, hvilke kørerer,” påpeger Banebranchens planer, der kan realiseres, og formand Hanne Nybo Johanhvilke projekter, der skal udføsen. res for at nå målet. Formand for Bane”De politiske forhandlinger branchen Hanne Nybo ”Det vil også sikre, at vigtig finder sted, mens vi taler, men Johansen. viden forbliver i Danmark. Her hvis der påbegyndes VVM-undersøgelser tænker jeg ikke mindst på, at vi skal til at i efteråret, og hvis anlægsloven vedtages udføre verdens første nationale udrulning i 2015 og alt i øvrigt går efter planen, er af ERTMS2. I den forbindelse vil veluddet ikke urealistisk at forvente, at Timedannede, danske baneingeniører kunne planen kan være en realitet om 7-12 år,” opbygge kompetencer, som kan blive en siger Jan Albrecht. vigtig eksportvare i fremtiden.” Konkurrence øger innovation og fremsynethed Mere konkurrence på den danske jernbane vil give samfundet produktivitetsgevinster på mindst én milliard kroner. Det vil også skabe nytænkning og forbedret kundefokus, mener brancheforeningen Dansk Tog. og han vil gerne bidrage til at ændre situationen. ”Vi mener, at konkurrence er godt, fordi det giver øget innovation og kundefokus. For når der er konkurrence om at drive en jernbane, vil de konkurrerende parter blive motiveret til at tænke i nye baner for at øge produktiviteten og tiltrække flere kunder.” Tekst Jess Ulrik Verge Gavner begge parter Dansk Tog ”Kun omkring 10 procent af persontrafikken på den danske jernbane er i dag konkurrenceudsat. Det er langt mindre end i for eksempel England, Sverige, Tyskland og Holland.” Det siger Thomas Øster, der er formand for Brancheforeningen Dansk Tog, anbefalinger og regeringens udmeldinger om, at der i samfundet skal Han føjer til, at konkurrence er hentes besparelser på 12 millitil gavn for både bestillerne og arder kroner som følge af probrugerne. duktivitetsforbedringer,” siger ”Det viser erfaringer fra både Thomas Øster. Danmark og udlandet. Fordelene gælder dog kun på jernbanedriften. Samme erfaringer viser Stort potentiale nemlig, at selve infrastrukturen ”Vi mener, at der er et potenligger bedst i statsligt regi.” tiale på mindst én milliard kroner i ren produktivitetsge”Men der er stadig meget at Formand for branchevinst for den danske stat. Det hente på driften, og vi synes, foreningen Dansk Tog tal bygger på de to udbud i at mere konkurrence er i god Thomas Øster. Midt- og Vestjylland og på lignende potråd med Produktivitetskommissionens sitive erfaringer fra Sverige, Tyskland og Holland.” Thomas Øster henviser bl.a. til Tyskland, hvor S-togene i Berlin og mange regionale baner er i udbud, og til Sverige, hvor den statslige aktør SJ drives helt uden statslige tilskud. ”Vi ønsker en pragmatisk dialog, hvor negative erfaringer ikke får lov at skygge for de positive. I stedet bør vi lade os inspirere af alle de succesrige eksempler på konkurrenceudsættelse, som i øvrigt også omfatter f.eks. den danske busdrift og den internationale luftfart,” lyder det fra Thomas Øster. På sporet af pålidelig strøm? Selvfølgelig. ABB’s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner. Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet. Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. www.abb.com/substations ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: 4450 4450 E-mail: [email protected] 14 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 På jagt efter miljøvinderen: Bustrafik med skærpet miljøambition Busserne i den kollektive trafik skal hele tiden opgraderes miljømæssigt, men spørgsmålet er, om det ender med hybridløsninger, el, gas eller hvad. Der arbejdes målbevidst på at finde et dansk svar både i Trafikstyrelsen og hos transportleverandører som Movia, der nu lægger op til at skærpe sine grønne ambitioner Fra efteråret støtter vi desuden et spændende forsøg med to rene el-busser, som skal køre i Movia-området,” siger Niels-Anders Nielsen. skærpe målsætningerne til omkring 29 pct. mindre CO2 og 75 pct. mindre NOX’er og partikler i 2020. Det kan vi se ud fra meldingerne fra kommunerne og regionerne om, hvilke miljø- og klimamål de ønsker at fastsætte. På CO2 ønsker et Movia klar til mere miljø flertal af kommunerne og regionerne en Trafikselskabet Movia, som leverer bus25 pct. besparelse, mens et mindretal af transport til kommuner og regioner, er Tekst Finn Bruun kommunerne og regionerne ønsker en 35 så langt fremme i opfyldelsen af sine pct. reduktion. Når vi regner det sammen miljømål på udledning, at en yderligere midler til forsøg med energieffektive vil det betyde omkring 29 pct. mindre skærpelse er inden for rækkevidde. Nye transportløsninger, som vi har igangCO2 udledning,” fortæller hun. Samtidig dieselafløsere afprøves, sat omkring busser og for ingen kan i dag uddrivmidler.” arbejder parterme sammen om en plan Mange taler i dag om pege en sikker miljø for støjreduktion af busserne. ”Vi er således langt gasomstilling, og på vinder. med afprøvning af fire ”Vi har lavet forsøg med hybridbusser, Niels-Anders Nielsen, Chefkonsubussiden har vi støttet to Movia har i samarhybridbusser i Moviahvor vi tester forskellige typer trafikker lent i Center for Biler og Grøn Transport bejde med kommuner området, hvor vi skal spændende projekter. og forskellige typer hybridbusser. Vi har i Trafikstyrelsen, giver her et overblik og regionen lavet en nyt se, om hybridisering allerede set, hvordan det er at køre med over de grønne løsninger, der aktuelt er 4-årig trafikplan, som nu er i høring. gør dem mere energieffektive. Det er to biodiesel, og vi skal snart have forsøg på omstillingstavlen for busser: ”Vi kan se, at vi, uden at det sådan set Volvo- og to MAN-busser med hver demed naturgasbusser. Desuden sætter vi ”I øjeblikket bruger man altovervekoster flere penge, godt kan res system. Og umiddelbart ser om kort tid gang i forsøg med jende dieselbusser i den kolskærpe vores miljømål og nå i det ud til, at det går rigtig godt store batteridrevne elbusser.” lektive bustrafik, og kravene mål med den teknologiske udmed at spare op mod 30 pro”De forskellige forsøg laver til dem bliver løbende skærvikling, vi forventer i de komcent energi. Forsøget er dog vi, fordi vi ikke i dag kan se, pet via EU-kravene. Fra jamende år, og det gælder både ikke afrapporteret endnu,” sihvad den helt rigtige trend blinuar 2014 skal nye busser fra CO2, NOX’er og partikler,” ger Niels-Anders Nielsen. ver. Der er ingen, der ved, hvorfabrikken opfylde Euro6 nor”Mange taler i dag om gadan vi helt præcist skal afløse men: Altså med både NoX-sysiger adm. direktør Dorthe somstilling, og på bussiden har dieselbusserne. Derfor vil vi Nøhr, Movia. stem og partikelfilter. Hermed vi støttet to spændende progerne være med til at skabe vi”Indtil nu har vi haft et mål er man godt på vej til at helt at jekter, ét med Arriva med fordensgrundlaget for at se, hvad om at reducere CO2 udledfjerne det værste fra konventi Chefkonsulent Niels Dorthe Nøhr, adm. diAnders Nielsen, trafikstyventet tre busser, som kører der giver de bedste miljøresulonelle busser”, siger han. ningen med 20 procent i 2020 rektør i Movia. relsen. ud næste år fra en fyldestion i tater. Det er bedre miljøpåvirkning, som i forhold til 2008, og vores mål har hid”Men transportministeren Gladsaxe. Og et andet i Fredericia med ni interesserer os. Ikke så meget selve tektil været en 60 procents reduktion for går med aftalen om Grøn Transportpogasbusser. nikken,” siger Dorthe Nøhr. NOX’er og partikler. Vi tror, at vi kan litik videre i den grønne omstilling med Grøn mobilitet ” De store infrastrukturprojekter: Dansk Byggeri klar til at løfte det hele De mange anlægsmilliarder i Togfonden og elektrificering af jernbanen har tilpas lang tidshorisont til at Danske Anlægsentreprenører kan udvikle kompetencerne og tage investeringer. Ingen frygt for overophedning trods sammenfald af gigantprojekter. Tekst Finn Bruun Anlægsentreprenører ”Det er vigtigt med en lang tidshorisont, hvor man kan se, at opgaverne er der. Projekterne fordrer jo, at man fra virksomhedernes side foretager ret store investeringer både i materiel og i udvikling af kompetencer på medarbejdersiden. Og skal man have en mulighed for både at fastholde de kompetencer man har og foretage investeringer i yderligere udvikling og materiel, så kræver det også, at man kan se, at der er et marked på længere sigt. Derfor er en stabil aktivitet vigtig for virksomhederne,” understreger han. ”Der ligger nogle gode beskæftigelsesopgaver i det, som betyder meget for anlægsentreprenørerne. Det er så vigtigt for danske virksomheder, at de får præcis den type opgaver, fordi det er gælder om at have de rette kompetencer, så virksomhederne bliver i stand til at klare sig i konkurrencen, som i dag er global,” siger direktør i Danske Anlægsentreprenører under Kan øge beskæftigelsen Niels Nielsen, direktør Dansk Byggeri, Niels Nielsen. i Danske Anlægsentrepre- ”Man kan sige at stillingerne i nører under Dansk Byggeri. ”Det handler om at klare sig virksomhederne er faste i det i konkurrencen om de opgaver, der er i omfang medarbejderne har de nødvendige Danmark. Men har man først de kompekompetencer, og virksomhederne har de tencer, så har man også mulighed for at opgaver, der skal til for at beskæftige dem. deltage i konkurrencen om opgaver i udOg det er i denne type opgaver, at man har landet. Derfor er det bestemt noget, der mulighed for at øge beskæftigelsen og også har den største betydning for os.” fastholde den,” siger Niels Nielsen Virksomhederne vil ” godt kunne finde den nødvendige arbejdskraft. Der satses stort på infrastrukturprojekter i disse år, men branchen er klar over hele linjen. Ud over Togfonden og elektrificering af jernbanen er der også fremrykket store motorvejsprojekter, og Femern projektet er tæt på. Mange gigantiske opgaver samtidig. ”Man kan sige at det lyder voldsomt, når man taler om projekter af denne størrelsesorden. Tager vi det største – Femern – bliver det jo først færdigt i 2021, så det er en lang tidshorisont,” påpeger han. Lige vilkår ”Men overophedning er ikke den bekymring, vi ser lige i fremtiden. De opgaver, der ligger på området – også fremadrettet – er opgaver, som branchen vil være i stand til at løfte. Det er vi ikke i tvivl om. Det vigtige er, at branchen får muligheden for at konkurrere på lige vilkår med de virksomheder, som de måtte være oppe imod,” siger Niels Nielsen. ”Flere af projekterne er af en størrelse og kompleksitet, så også udenlandske virksomheder interesserer sig for dem, og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at danske virksomheder får muligheden for at konkurrere på lige vilkår, så de kan klare sig overfor udenlandske virksomheder. Rammebetingelserne må være i orden,” understreger han. ”Og jeg er tryg ved at danske virksomheder vil kunne finde den nødvendige arbejdskraft, både når det gælder timelønnede og folk med ingeniørmæssig baggrund. Når jeg har den tillid til det, skyldes det jo, at aktiviteterne er fremadrettet. Vi kan se de kommer, siger han og nævner, at anlægs- og infrastrukturområdet i årevis har været mere stabilt end andre dele af branchen.” Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk 15 Oktober 2013 Bedre luftfart kan skabe mere dynamik Flyindustrien er stærkt optaget af miljøforbedringer, og luftfarten kan som en del af den kollektive trafik medvirke til at skabe mere vækst i flere egne af landet, lyder meldingerne fra branchen Tekst Jess Ulrik Verge Luftfart farten betaler for sin udledning af CO2 gennem køb af kvoter, hvilket er en stærk motivationsfaktor. Desuden er reduktion i brændstofforbruget en betydende konkurrenceparameter, da brændstofomkostningerne udgør cirka 30 procent af de samlede omkostninger ved flydrift. Selv om dansk luftfart ikke modtager tilskud fra staten lige som tog og busser, bør den ses som en del af den kollektive trafik, der binder landet samBedre tilgængelighed men. Den er et supplement til passagerHan ser en fremtid med stadig mere miltransporten på jernbanen og på vejene, jøvenlige fly, og luftfarten bør derfor sikligesom den yder sit bidrag til godstransres gode vækstbetingelser – bl.a. ved at porten. forbedre tilgængeligheden til lufthavneDet anfører Lars Wigelstorp Anderne. sen, der er formand for bran”Der er jo grænser for, hvor cheforeningen Dansk Luftfart. lang tid folk vil bruge på at Han går imod holdninger komme frem til lufthavnen. om, at væksten i luftfarten skal For eksempel kan det ikke bebegrænses, fordi flyene foruretale sig at flyve fra København ner. til Odense. Her er andre trans”Al transport forurener jo, portformer hurtigere og mere men det er da rigtigt, at fly forbrugervenlige,” siger Lars urener mere end tog. SammenWigelstorp Andersen. ligner vi derimod med bilen, så I Århus kan lufthavnsdi Lars Wigelstorp Anderer flyet ofte en mere miljøven- sen, formand for branche- rektør Peter Høgsberg glæde foreningen Dansk Luftfart. lig transportform.” sig over, at bedre veje har øget tilgængeligheden til lufthavnen gennem Lars Wigelstorp Andersen påpeger, årene. Fra sit kontroltårn i Tirstrup ser at såvel flyindustrien som branchen er han luftfarten som en vækstdynamo, og stærkt optaget af miljøforbedringer. Luft- Med statstøtte ville luftfarten kunne drive små ruter, der forbinder de mindre og større lufthavne. hvis der kom endnu flere ruter, ville det sætte ekstra skub i tingene. borg til København for cirka 300 kr. Det er så billigt, at hvis luftfarten modtog tilskud, ville passagererne kunne flyve gratis.” Et tankeeksperiment Lars Wigelstorp Andersen er enig i priseksemplet og tilføjer, at ”Luftfarten modtager jo ikke luftfarten er et af de bedste ekstatstilskud, så det følgende sempler på, hvad konkurrence er blot et tankeeksperiment. kan gøre for priserne. Med statstilskud ville luftfarten kunne drive en masse små ”Men som talsmand for branruter, der kunne forbinde de chen må jeg nøjes med at konstørre lufthavne med de manstatere, at vi fortsat ønsker at ge forskellige små lufthavne og operere på egne præmisser til landingsbaner rundt om i langavn for konkurrencen, og fakdet. Det ville skabe en stærk Peter Høgsberg, direk- tisk ville det være dejligt, hvis dynamik og generere økono- tør for Aarhus Lufthavn. alle operatører inden for den misk vækst i store dele af udkantsdankollektive transport gjorde det samme. Jeg mark,” mener Peter Høgsberg og tilføjer: vil dog ikke skyde bolden ned, for jeg synes, at Peter Høgsbergs tankeeksperiment rum”Konkurrencen i luftfarten har skabt så mer nogle interessante perspektiver.” lave priser, at man i dag kan flyve fra Aal- Transportnetværk på tværs af grænserne Historisk set er infrastrukturløsninger oftest blevet betragtet som en national opgave, men på et marked der bliver stadigt mere konkurrencepræget, er det vigtigt at løfte blikket og se ud over grænserne. Tekst Sandra Ahlqvist dringer. Han peger på, at det er vigtigt at se investeringer i infrastruktur som en central del af en vækststrategi – foruden at være en vigtig miljøforanstaltning. STRINGs hovedfokus er at virke for at forene Øresundsregionen med Tysk”De nordiske lande er små, både land. Vestergaard nævner, at hele 25 % befolkningsmæssigt og økonomisk. Deraf det gods som transporteres ind og ud for er det afgørende, at vi samarbejder af Skandinavien går via Hamover grænserne og udnytter burgs havn, og at det derfor er hinandens styrker, så vi samvæsentligt med gode, miljømen kan skabe en stærkere venlige transportveje til at føre økonomi. Handel har altid vægodset videre. ret baseret på nærhedsprincippet, og det gælder også i dag. ”Ved at koble de nordiske Derfor er det af afgørende belande sammen med hinantydning, at vi har en god, hurtig den og med Europa skaber vi og pålidelig jernbanetransport en stærk økonomisk og akaher i Norden,” konstaterer Midemisk vækst. Det fører til en Mikael Stamming, kael Stamming, der er udvik- udviklingsdirektør i effektivisering af både den prilingsdirektør i Region Skåne, Region Skåne. vate og den offentlige sektor //Foto: Region Skåne, hvor man i mange år har ar- Christiaan Dirksen både hvad angår mulighederne bejdet for at øge integrationen på arbejdsmarkedet og på boover Øresund. ligområdet – og med kultur og uddannelse.” Transportkorridorer Forener Danmark og Hamburg Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING, er enig i, at det snævre perspektiv er en af regionens store udfor- Byen med 8 millioner Forbindelsen mellem København og Hamburg kommer til at spille en stor rol- Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING. //Foto: News Øresund – Johan Wessman andre internationale projekter, så vil en le også for Sverige og Norge. 8 millioner sådan føre til at både gods- og persontraaf Skandinaviens 19,3 millioner indbygfikken tager nogle reelle skridt fremad.” gere bor nemlig i korridoren mellem Oslo og København, og Mikael Stamming er Såvel regionale som kommunale mynoverbevist om, at den faste forbindelse digheder i regionen har støttet EU’s plaunder Femern Bælt vil få stor betydning: ner om at bygge Europa sammen til en helhed, for at skabe en stærkere og mere ”Projekt 8-millionersbyen sigter på, konkurrencekraftig økoat vi allerede i 2025 har skabt en bedre og hurtiHandel har altid nomi. I forlængelse heraf gere jernbaneforbindelse været baseret på vil det betyde mindre tidsend i dag, som sammen- nærhedsprincippet, og forbrug og lavere udgifter til transport, nye muligføjer Oslo og København det gælder også i dag. heder for samarbejde i via Skåne, og som i Danerhvervslivet og en mulighed for at stimumark kobler op til Femern Bælt tunnelen lere det akademiske samarbejde mellem mod Hamburg. På længere sigt er målet at regionerne. Altsammen på en miljømæsbygge en højhastighedsjernbane på hele sig holdbar måde. denne strækning. Ligesom vi har set med ” 16 Fremtidens Infrastruktur www.fremtidensinfrastruktur.dk Oktober 2013 Danske Havne: Fint med store investeringer – men glem ikke de små Nu har man først givet 22 mia. kr. til signaler til tog og bagefter 27,5 mia. til timedrift på jernbanen samt penge til store motorveje. Men der er stadig meget at komme efter, når det gælder havnene, lyder det fra Danske Havne. Tekst Finn Bruun så mange penge i Infrastrukturfonden, så er det mere de store promoveringsprojekter, der vinder frem, og det er lidt synd, for der er rigtig meget at hente i effektivitet og udvikling i de mange små projekter rundt om i landet,” fremhæver han. Danske Havne ”Vi har rigtig mange infrastruktur projekter med forbindelse til havnene i gang. Også meget store projekter som God gearing Marselistunnelen i Aarhus og vej- og tog”Det kan være godt med bredere veje – vi forbindelse til Esbjerg med motorvej helt skal ikke tale nogen af projekterne ned, ned til havnen,” siger Tom Elmer, sekrefor de er sikkert nødvendige – men vi må tariatschef i Danske Havne, som ser havsige, at det er vigtigt, at man hurtigt kan nene som garanter for, komme til de byer ude at der overhovedet er hvor havnene er. Og vi Det er lige det, der har jo 17 projekter i havarbejdspladser ude i en skal til for at flytte nepakke 3, som der var række havnebyer rundt gods fra vej til sø. om i landet. sat penge af til, men som ”Det har man klart først skulle fordeles, når erkendt, men det betyder også, at det man fra EU fik tilsagn om midler til Storer mange små projekter. Når det gælder strømsbroen. Det drejer sig om 348 mio. Thyborøn, Hanstholm, Grenaa så er det kr., og hvis man finder dem, så gælder det relativt små projekter. Og når der ikke er jo for projekter med veje til havne, at så ” er det kommunale veje, så kommunerne betaler 60 procent, altså god gearing for staten. Det er der god mening i. Det giver beskæftigelse, når de skal bygges, og det gør det nemmere at beholde erhverv og tiltrække nye erhverv til havnebyerne,” siger Tom Elmer. for byen, de største har national betydning. De er vigtige af hensyn til hele Danmarks samhandel med omverden. Selv mellemstore havne som Grenaa, Kolding og Aabenraa har jo betydning ud over det regionale. Derfor må der trækkes lidt på samme hammel i infrastrukturen – også i betragtning af målsætningen om at flytMere gods på søen te gods fra vej til sø. Men der ”Det er lige det, der skal til for mangler lidt. Togfonden må at flytte gods fra vej til sø. Og tage skridtet fuldt ud og åbne det er først og fremmest her, at også for gods på banen for at staten virkelig kan gøre noget. aflaste vejnettet. Den kobling Vi gør jo selv en masse inde på savner vi. Havnene må tænkes havnene, og i disse år investerer med, når det handler om milhavnene ti mia. kr. i havneinfra Tom Elmer, sekretarijø, så vi får mere gods ud at sejstruktur – det er at bygge havle. Det har staten redskaberne nen ud i vandet, forstærke kajer, atschef Danske Havne. til – og det er en rimelig god forretning,” så de kan tage større kraner og nye kraner siger Tom Elmer, som også ser Østerog bygninger og oplagspladser. Blot det at søen som et miljøspørgsmål for staten. få uddybet sejlrender er en kæmpe omNye, dyre svovlkrav til søs vil nemlig kostning, som havnene selv klarer.” flytte gods tilbage fra skib til lastbil, hvis ”Vi skal have en håndsrækning, også intet gøres. fordi havnene ikke kun har betydning 13-0107 Annons 1-2-sida-BT_Layout 1 2013-09-23 12:48 Sida 1 The central hub for Northern Europe CMP is a full-service port that offers effective transport and logistic services. Our harbours in Copenhagen and Malmö occupy a strategic position in the Öresund, functioning as a logistics hub where customers collect, store and process their products before distributing them to end-users in the rest of Scandinavia as well as in the Baltic States and Russia. CMP is a front runner in terms of implementing modern logistics and infrastructure solutions. At the same time, the company is in a phase of large-scale investment, with around 300 million Euros being invested in Copenhagen and Malmö between 2010 and 2014. The investments comprise new freight and passenger terminals, quay installations and machinery, cranes and other technical infrastructure. The investments are being made in the light of the increased freight volumes that CMP is going to attract in coming years. CMP’s facilities in Copenhagen and Malmö have been designated EU Core Ports. This has taken place within the framework of the EU’s Connecting Europe programme, which is investing 50 billion euros in the most important infrastructure network. It is significant that CMP is viewed as a part of this prioritised infrastructure for future development and investments. Visit www.cmport.com or www.mnhbp.com for more information. Containervej 9 P.O. Box 900 DK-2150 Nordhavn, Copenhagen Denmark Terminalgatan 18 P.O. Box 566 SE-201 25 Malmö Sweden Tel +45 35 46 11 11 Fax +45 35 46 11 64 Tel +46 (0) 40 680 41 00 Fax +46 (0) 40 18 05 01 E-mail: [email protected] www.cmport.com Erhvervspræsentation © NextMedia 17 Unik enighed om tvær-motorvej I Region Sjælland står kommuner og erhvervsliv samlet i en unik enighed om, at der bør bygges en motorvejsforbindelse mellem Kalundborg og Rønnede. I 2020 åbnes Femern-tunnelen, der som en hane vil dreje op for trafikstrømmen mellem Region Sjælland og Nordtyskland. Der er i øjeblikket to motorveje i Region Sjælland til at bære den øgede trafik: Den øst/vest-gående E20 og den nord/sydgående E47 i øst mellem hovedstaden og Rødbyhavn. I vest vil den øgede trafik være henvist til den i forvejen belastede hovedvej 22, der forbinder Kalundborg med Slagelse og Næstved. Denne vej benyttes i dag af omkring 14.000 biler i døgnet. Mange af disse er lastvogne og lastvognstog, og der er store kødannelser i myldretiden. Mellem Næstved og Sydmotorvejen ved Rønnede er trafikken henvist til hovedvej 54, der benyttes af 17.000 biler i døgnet. Når Femern-forbindelsen åbner, ventes endnu mere trafik på disse veje, og udsigten til denne situation er så åbenlys uhold- i Fakta om Region Sjælland Region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering – og gennem dialog og vidensdeling – skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og for borgernes livskvalitet. En velfungerende infrastruktur og et effektivt transportsystem er væsentlige forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i Region Sjælland. Arbejdsstyrkens mobilitet er således knyttet tæt til fremkommeligheden i regionens infrastrukturer, og vi arbejder blandt andet for at skabe sammenhæng mellem Skåne, Region Sjælland og Nordtyskland til glæde for borgere og erhvervsliv. Antal kommuner: 17. Indbyggerantal: 816.670. Areal: 7.273 km2. Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Tlf. 70 15 50 00 Fax 70 15 50 09 [email protected] www.regionsjaelland.dk Regionsrådsformand: Steen Bach Nielsen E-mail: [email protected] Trafikkomiteen for Den Sjællandske Tværforbindelse Formand: Bernd Griese Spegerborgvej 34 4230 Skælskør Tlf.: 58 16 88 88 www.regionsjaelland.dk/ tvaerforbindelsen bar, at der allerede for to år siden blev dannet en komité, som skal arbejde for en motorvej mellem Kalundborg og Rønnede. Afgørende for udviklingen ”En ny og tværgående motorvej vil ikke kun sikre en glidende og forsvarlig afvikling af trafikken i området. Den vil være helt afgørende for udviklingen i Syd- og Vestsjælland og virksomhederne her. Både varer og ansatte skal hurtigt frem, og hvis ikke der etableres en forbindelse tværs over Sjælland, risikerer vi stagnation eller tilbagegang i vores region.” Det siger komitéens formand Bernd Griese, der også repræsenterer en af regionens store virksomheder og arbejdspladser: Harboes Bryggeri A/S. Region Sjælland rummer et større antal virksomheder inden for fremstilling, distribution og transport. Disse virksomheder forventes at ville kunne omsætte en forbedret infrastruktur til tidsgevinster i deres logistik. ”Desuden vil det øge arbejdsstyrkens mobilitet og gøre det lettere for virksomhederne at fastholde og rekruttere gode og velkvalificerede medarbejdere,” tilføjer Bernd Griese. Komitéens arbejde er blandt meget andet mundet ud i en hvidbog, hvori Bernd Griese og otte andre toneangivende virksomheder i regionen begrunder deres ønsker om en ny motorvej. Alle virksomheder er internationalt orienterede og vil kunne drage stor nytte af forbedret tilgængelighed til kunder og leverandører i Danmark og Nordeuropa. Borgmestre er enige Også regionsrådets formand Steen Bach Nielsen (A) udtrykker sin opbakning til komitéens arbejde. ”Alle 17 borgmestre og regionen står sammen i enighed om tværforbindelsen. Det er unikt, og det betyder, at vi kan tale med stor vægt i forhold til for eksempel Folketingets Trafikudvalg,” siger Steen Bach Nielsen. Han peger på, at en tværforbindelse vil knytte tre overordnede korridorer sammen i Region Sjælland: Kattegat-korridoren, Storebæltskorridoren og Femernkorridoren. ”Og som det eneste sted i Danmark vil forbindelsen sammenkoble tre hovedindfaldsveje til København,” siger han og tilføjer, at forbindelsen også vil få betydning ud over Region Sjællands grænser. Erhvervspolitisk vision ”Ser vi på den seneste økonomiske udvikling i Stockholm, Hamburg og Berlin, så er der pæne vækstrater i disse byer på mellem knap tre og fem procent.” ”I København er vækstraten betydeligt mindre, og det bør vi reagere på.” ”København er dog for lille i denne sammenhæng. Men betragter man Øresundsregionen som et samlet vækstområde med 3,6 millioner mennesker, begynder det at ligne noget. Ved at arbejde sammen på en fælles erhvervspolitisk vision, kan vi måske komme til at matche vækstraterne i de store, europæiske nabobyer, og derfor bør der investeres benhårdt i infrastruktur,” siger Steen Bach Nielsen. Bernd Griese supplerer: ”Vi skal eksportere os ud af krisen, og logistik er en stærk konkurrenceparameter. Virksomheder i dag leverer efter just-in-time-princippet, og her er en god og tidssvarende infrastruktur nødvendig for, at de kan bevare deres konkurrencekraft.” ”Der er unik enighed om en tværforbindelse,” siger formand for Trafikkomiteen for Den Sjællandske Tværforbindelse Bernd Griese (t.v.) og formand for regionsrådet i Region Sjælland Steen Bach Nielsen. 18 Erhvervspræsentation © NextMedia ”Hver gang, jeg skal cykle på arbejde, glæder jeg mig til turen,” forklarer Henrik Wulff. Foto: Michael Altschul Cykelsuperstier gør både pendlere og samfund rigere Mindre CO2-udslip, færre biler på vejene og flere penge i samfundets pengekasse er blot nogle af fordelene ved det net af Cykelsuperstier, som er ved at spire op i hovedstadsregionen. Målet er, at antallet af cykelpendlere stiger med 30 procent, når samtlige 28 ruter står færdige. Tre gange om ugen tager 51-årige Henrik Wulff cyklen til arbejde – en tur på 17 kilometer hver vej fra hjemmet i Bagsværd til kontoret i Valby. Tanken om at suse forbi bilkøerne på jernhesten har han leget med i årevis, men først i maj i år, da han blev inviteret til at blive testpendler på den nyåbnede Cykelsupersti, Farumruten, gjorde han alvor af snakken. Og nu er han bidt af det. ”Hver gang, jeg skal cykle på arbejde, glæder jeg mig til turen. Det er en god oplevelse at være ude i det fri og at få motion i stedet for at sidde indelukket i en bil,” forklarer Henrik Wulff. cyklisterne er blevet prioriteret på en helt anden måde, glider det meget bedre,” forklarer cykelentusiasten, som har opfordret sine kollegaer til at droppe bilkøerne ligesom ham. Store besparelser Forventningen til et samlet net af Cykelsuperstier er, at 30 procent flere pendlere ind og ud af København i fremtiden vil vælge cyklen frem for bilen. Udover fordelene for den enkelte, som for eksempel øget sundhed og velvære, vil samfundet som helhed nyde godt af, at det bliver attraktivt for regionens pendlere at lade bilen holde i garagen. Det gælder både klimamæssigt og økonomisk. Beregninger viser, at en daglig cykeltur på seks kiNemmere at vælge cyklen lometer hver vej sparer samfunFor ti år siden havde han også en det for 450 kilo CO2 om året periode, hvor han cyklede på arbejde ad samme rute. Det holdt sammenlignet med samme rute ikke ved, men denne gang er i bil. Og for hver kilometer, en Henrik Wulff overbevist om, at pendler vælger at tilbagelægge han ikke vil falde tilbage i bilsæpå cykel i stedet for i bil, sparer det igen. Blandt andet fordi det, samfundet 5,5 kr., fordi øget der før var en almindelig cykel- Ivan Christensen, vejcyklisme reducerer trængsel, sti, er blevet opgraderet til en og parkchef i Gladsaxe tabt arbejdstid og sundhedsKommune. Cykelsupersti. Det betyder, at inomkostninger. Alene på Fafrastrukturen nu er indrettet efter, at cyklirumruten vil det give en mærkbar effekt, sterne på Farumruten skal have så få stop fortæller Ivan Christensen, som er vej- og som muligt undervejs. For eksempel er der parkchef i Gladsaxe Kommune. lavet hajtænder, så cyklister på tilstødende ”I dag er der cirka 2.000 cykelpendlere stier tydeligt kan se, at de har vigepligten på Farumruten og forventningen er, at der for cyklisterne på Cykelsuperstien, og i det vil komme 25 procent flere. Potentialet er, meget befærdede kryds ved motorvejsramat 1,8 mio. bilkilometer årligt erstattes af pen på Klausdalsbrovej er der nu et separat cykelkilometer, hvilket svarer til en gevinst signallys for cykler. Tiltagene har gjort det på 9,9 mio. kr. om året,” forklarer Ivan mere behageligt at være pendler på to hjul, Christensen. mener Henrik Wulff. ”Før i tiden, når jeg cyklede samme vej, Indgår i en helhed var det irriterende, at jeg skulle holde stille Allerede nu står to Cykelsuperstier klar, og på Klausdalsbrovej, indtil en bilist forbarme15 af de samarbejdende kommuner er pade sig og lod mig slippe igennem. Nu, hvor rate til at starte arbejdet med at realisere de næste ni Cykelsuperstier. Alle ni er medfinansierede af staten. Gladsaxe Kommune er involveret i fire ruter og har realiseret to af disse. Kommunen bruger anledningen til at kombinere flere, store infrastrukturprojekter for at optimere effekterne. For eksempel bliver Cykelsuperstien langs Ring 3 bygget samtidig med den planlagte letbane. ”Ved at kombinere projekter med forskellige formål, får vi mest muligt for pengene. Desuden opnår vi en helhed i infrastrukturen, så projekterne for eksempel både kommer skoleelever og langdistancependlere til gavn,” siger Ivan Christensen. Hurtigt og sikkert Gladsaxe Kommune har oven i købet trafiksaneret 130 kilometer af kommunens i alt 175 kilometer vej og dermed sænket hastighedsbegrænsningen på vejnettet til 30 eller 40 km/t. Det betyder, at cyklisterne også kan cykle nemt og sikkert på de veje, der leder fra hjemmet og hen til Cykelsuperstierne. Som Henrik Wulff ser det, er der altså ingen undskyldninger for at lade cyklen stå og ruste i skuret. ”Jeg bruger stort set den samme tid på transport på cykel og i bil. Men når jeg cykler, får jeg samtidig motion, så på den måde sparer jeg faktisk noget tid, jeg ellers skulle have brugt på en løbetur eller andet efter arbejde. Man skal lige over en barriere, men når man kommer i gang, er det det hele værd,” siger Henrik Wulff. i Cykelsuperstierne skal forbinde hovedstadsregionens kommuner i et cykelrutenet af høj klasse, yde et højt serviceniveau til cyklisterne, omfatte nyskabende løsninger, som forbedrer cyklisternes vilkår og øge antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 kilometer. Der er planlagt 28 ruter med samlet set 467 km. Cykelsupersti. Potentialet for det samlede net er beregnet til: 34.000 færre sygedage 30 procent lavere dødelighed 500.000 færre bilture i myldretiden 1.4 mio. færre bilture generelt om året Reduktion i CO2-udslip på 856 tons om året Samfundsøkonomisk overskud på 7,3 mia. kr. Sekretariatet for Cykelsuperstier Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Islands Brygge 37, 2.sal 2300 København Tlf: +45 30 60 36 74 Mail: [email protected] www.cykelsuperstier.dk Erhvervspræsentation © NextMedia 19 Dansk infrastruktur skal række ud mod verden Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S Hovedstadsregionen har et kæmpe potentiale som Nordeuropas helt store udviklingscentrum. Men det kræver, ifølge Region Hovedstadens formand Vibeke Storm Rasmussen, en infrastruktur, der når ud til hele Øresundsregionen, Europa og den store verden. vores internationale tilgængelighed helt essenI de kommende år vil to af verdens størtiel for at kunne bevare et sundhedsniveau på ste og mest avancerede forskningsfaciliteet højt internationalt plan,” forklarer hun. ter, European Spallation Source – ESS – og MAX IV, slå sig ned i Lund. Foreløbige prognoser viser, at op imod 4.000 forskere Europæisk gods på skinner hvert år vil komme til Lund og København Vibeke Storm Rasmussen mener, at der i dag for at arbejde og forske ved ESS i kortere fokuseres for ensidigt på at udvikle infrastrukeller længere perioder. Men hvis det skal turen inden for landets grænser. Det risikerer blive en realitet, kræver det dog, at hovedikke bare at få konsekvenser for Danmarks stads- og øresundsområdets infrastruktur tiltrækningskraft på udenlandske forskere og fungerer på et højt internationalt niveau. virksomheder. Det lever heller ikke op til de behov, der er i forhold til europæisk transport ”Det er afgørende, at Danmark bevarer af gods og personer. de direkte forbindelser fra Københavns Lufthavn og ud til de Europæisk mobilitet er alstore destinationer. Hvis vi bliver lerede i fuld gang med at flytte en mellemstation til Paris, vil det sig fra luftfart til skinner. Dersvække vores mobilitet og tiltrækfor er det ifølge Vibeke Storm ningskraft overfor store internatiRasmussen nødvendigt at satse onale virksomheder og forskere mere på jernbaneforbindelserne fra udlandet,” forklarer formand ud af landet. for hovedstadsregionen Vibeke ”Man har beregnet, at når Storm Rasmussen. Hun påpeger Vibeke Storm Femern åbner, vil der ske en 40desuden, at det også er helt afgø- Rasmussen, Regions60 % stigning i varemængderne. rende for sundhedsvæsenets frem- rådsformand, Region Da hele CO2- og miljøproblemHovedstaden. tid i Region Hovedstaden. stilingen allerede er så markant ”Vi forsker for mere end 1,4 mia. kr. om i Europa, bliver vi nødt til at favne det med året, og en stor del af forskningen udføres i nye højhastighedsforbindelser,” siger hun samarbejde med anerkendte internationale og peger på en hel række fordele, der vil forskningsmiljøer og virksomheder. Derfor er følge med en sådan løsning. ”Kortere rejsetider vil forbinde byerne og regionerne på en måde, som skaber nyt grundlag for vores erhvervsudvikling, arbejdskraftudvikling og pendling. Samtidig kan en højhastighedsforbindelse til og fra lufthavnen udvide lufthavnens opland og nedbringe omfanget af gods, der fragtes med dieselvogne.” ”Med åbningen af Femern-forbindelsen i 2021 rykker Hovedstadsregionen nærmere det øvrige Europa. Det åbner mulighed for at skabe tætte samarbejder med naboregionerne i blandt andet STRINGsamarbejdet og Den Skandinaviske Arena. Her arbejder vi for eksempel med at skabe et sammenhængende net for højhastighedstog mellem Skandinavien og Nordeuropa via Femern-forbindelsen. Målet er at skabe en grøn korridor, der løber fra Øresundsregionen ned gennem Femern til Hamburg.” Øresundsregionens fulde potentiale Og netop Femernforbindelsen vil stille helt nye krav til infrastrukturen i Øresunds- og hovedstadsregionen, mener Vibeke Storm Rasmussen. Det er de brede briller, man skal have på, hvis området skal kunne indfri sit fulde potentiale. ”Nu er vi i gang med Femern. Men vi skal også sikre, at vi får varetransporter fra Sverige og Norge med tog. Det kan Øresundsbroen slet ikke bære. Derfor er det næste på vores udviklingsplan en baneføring fra Taastrup over Helsingør-Helsingborg,” forklarer hun. Vibeke Storm Rasmussen mener, at denne baneføring er helt afgørende for, om Nordsjælland kan blive en del af det øresundstrafikale knudepunkt. ”Vi har nydt godt af fingerplansplanlægningen omkring København. Men nu er håndfladen blevet betydeligt større og fingrene længere. Der ligger internationale virksomheder i hele Øresundsregionen og på Sjælland. For dem betyder det alt, at de hurtigt kan komme til og fra området. Derfor er vi også på vej med nye tanker for infrastrukturen. Det er letbanen for eksempel et godt udtryk for,” forklarer Vibeke Storm Rasmussen og peger på, at det også vil bidrage til at nedbringe CO2-udslippet. ”Vi tvinger en masse mennesker ud i bil i dag. Men vi skal fjerne al den trafik, der ikke behøver at være på vejene og samtidig sørge for en sammenhængende kollektiv trafik. Der må ikke være nogen missing links.” i Region Hovedstaden indgår i en række samarbejder om udvikling af infrastrukturen i og omkring regionen. • STRING: Et politisk samarbejde på tværs af grænserne mellem Hamborg, SlesvigHolsten, Region Sjælland, Region Hovedstaden, og Region Skåne. Se mere på www.stringcorridor.org • Den Skandinaviske Arena: Et politisk samarbejde mellem Øresundsregionen, Gøteborg og Oslo-regionen. Formålet er primært at synliggøre og styrke udviklingen af det sydvestlige Skandinavien indenfor blandt andet infrastruktur og logistik. Se mere på www.8millioncity.com • Trængselskommissionen: Kommissionen har bestået af 28 medlemmer, heriblandt forskere, interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Kommissionens hjemmeside er www.trængselskommissionen.dk 20 Erhvervspræsentation © NextMedia Færdigtpakkede netværk – fremtidens fragt NORWAY Oslo Nynäsham Nynäshamn äshamn am SWEDEN Ventspils entsp tsp Göteborg Gö orgg Frederikshavn Frederikshav avn av Varberg V arberg ergg LAT VIA Grenaa naa DENMARK Esbjerg Liepaja epaja Karlskrona Karlskro ona a Helsingborg Helsingbo org Helsingør Hels elsinggør g r Trelleborg Trelleb b borg Cairnryan Cairn n Belfast Be lfast IRELAND Dublin Du ub ublin Holyhead TTravemünde Tr ravemünde n Killingholme lme Imm Immingham Liverpool ol NETHERLANDS (Birkenhead) Dun Laoghaire un Laog oghaire Rosslare are e Fishguard F guard Sassnitz Kiel Kiel Heysham eysham Holland Hoek van Holla and a n Rott dam Rotterdam Harwich G REAT BRITAIN Gdynia Rostock POLAND GERMANY Poznan Scandlines Intermodal Connections UKRAINE Odessa Ode essa essa Ilyichevsk Ilyic cch che hevsk k RUSSIA Melzo Verona Vladivostok Zarubino JAPAN IIstanbul Istanbu Istanb bul Derince D erince Haydarpasa H ayd yda ydar d rpas da pasa Kocaeli Sokcho TURKEY CHINA SOUTH KOREA Med 38 skibe i trafik på 22 ruter er Stena Line i dag en af Europas største aktører på fragtområdet. Nu bygges de europæiske netværk sammen med Østeuropa og Sortehavet og med ’heldækkende logistikløsninger’. ”Vi har rigtig meget i gang, og vores rejse er kun begyndt. Men allerede nu kan vi glæde os over, at markedet har modtaget vores satsninger positivt, og at aktørerne har belønnet os med den vækst, vi oplever på fragtområdet i Stena Line,” siger Björn Petrusson, som er Group Freight Director på Stena Line. Væksten overstiger fem procent i forhold til foregående år på de samme ruter, fraregnet de nyindkøbte ruter. Stena Line har Europas mest heldækkende rutenet, men trods de to millioner lasteenheder, så forventer man mere. Højere udnyttelsesgrad Under parolen ’Broadening Business’ har Stena Line arbejdet stenhårdt på at nå nye segmenter, først og fremmest indenfor industrien. Blandt andet har man skabt en række skræddersyede søtransporttilbud til specifikke industriprodukter inden for papir- skov- og byggeindustrien. Ud af dette arbejde skabtes Stena Line Shipping Logistics, hvor man breder sine tilbud til markedet ud, blandt andet ved at arbejde med at koble de eksisterende vej- og jernbanenet sammen med havnene rundt om i Europa. ”Hensigten er at øge udnyttelsesgraden af vores skibe. Med en højere udnyttelsesgrad får vi et mere produktivt netværk, som vi også kan dele med vores kunder. Det bliver en mere effektiv logistikløsning, som er mere omkostnings- og miljøeffektiv.” transport på Sortehavet. I marts måned startede man også en rute mellem Sokcho i Sydkorea og de to russiske havnebyer Vladivostok og Zarubino. ”Stena fokuserer mere på fragt og business-to-business, men samtidig udvikler vi passagerkonceptet, som stadig er en meget stor del af vores virksomhed. Vi forventer en fortsat vækst på fragtområdet, takket være globaliseringen og den stigende internationale handel, som betyder at hele ’transportapparatet’ vokser.” Tanken er at øge udnyttelsesgraden på skibene, samtidigt med at kunderne får glæde af effektiviseringen. ”Kunden skal kunne genkende sig selv overalt og føle sig tryg i Stena Line, men samtidigt må vi konstant se på nye udviklingsmuligheder og løsninger, fordi vi arbejder i en branche med hård konkurrence.” Blikket vendt mod øst Og Stena Line udvikles sandeligt. Forrige års erhvervelse, da Stena Line købte fem nye ruter fra Scandlines, har betydet, at Rusland og de tidligere sovjetstater kobles sammen med de europæiske netværk via et helt nyt kontor i Riga og de to havne i Ventspils og Liepaja. Desuden blev et tredje fartøj sat ind mellem Karlskrona og Gdynia denne sommer. ”Vi har nu udbredt vores netværk i centrale korridorer og etableret os i øst. Sammen med vores eksisterende rute til Polen Björn Petrusson, Group Freight Director, Stena Line. betyder det, at vi er meget aktive i et spændende vækstområde.” I og med at den globale handel er konstant voksende, har også søsterselskabet Stena International Freight startet en rute mellem Ilychevsk i Ukraine og Istanbul i Tyrkiet, og kan dermed tilbyde kunderne i Stena Line koncernen er en international transport- og rejseservicevirksomhed med Europas mest heldækkende rutenet. Virksomheden har færgeruter i Skandinavien og i Storbritannien og forbindelser mellem ni lande. Stena Line har betydelige markedsandele på alle virksomhedens markedsområder. Denne stærke position er resultatet af en innovativ virksomhedskultur, som stimulerer service- og produktudvikling, i kombination med strategiske opkøb. Den årlige omsætning er over 12.000 mio. svenske kroner. www.stenalinefreight.com Kunden er altid i fokus Uanset hvor meget Stena Line ekspanderer, glemmer den stabile familievirksomhed ikke det centrale – kunderne. ”I stedet for at komme med et standardprodukt lytter vi til kunderne og tilpasser vores løsninger i hele Stena Line koncernen. På den måde skaber vi sammen med vores kunder fremtidens infrastruktur,” siger Björn Petrusson. Erhvervspræsentation © NextMedia 21 Der skal være bedre økonomi i at være grøn Volvo Trucks arbejder målrettet med at hjælpe kunderne med at indfri ambitionerne om en grøn profil. Men skal det virkelig rykke, bør man fra politisk side sikre virksomhederne et økonomisk incitament til at vælge bæredygtige transportløsninger, mener lastvognsproducenten. Synet af en tung lastbil på landevejen leder ikke umiddelbart tankerne hen på bæredygtighed. Men når der står Volvo på siden af køretøjet har netop hensynet til den planet, vi efterlader til vores børn, været tænkt ind lige fra den måde, lastbilen er produceret på, til mængden af brændstof den forbruger ude på vejene. Ambitionen fra Volvo Trucks er nemlig klar: Virksomheden vil være verdensledende i forhold til at levere bæredygtige transportløsninger. Men i en tid, hvor verdensøkonomien er påvirket af finanskrise, og virksomheder- ne vender hver sten for at finde besparelser, efterspørger administrerende direktør i Volvo Group Trucks Danmark, Søren Wettergreen, politisk opbakning til at skubbe udviklingen et skridt videre. ”Vi vil meget gerne tage vores del af ansvaret i forhold til at bidrage til at gøre transportsektoren mere bæredygtig. Men det er et fælles ansvar, og vi kunne komme så meget længere, hvis der udover ideologi var et økonomisk incitament til at tænke hensynet til miljøet ind i forretningen,” siger Søren Wettergreen, som peger på, at det i sidste ende er kroner og ører, der driver virksomhederne. Økonomi bremser grønne ambitioner Det mærker Volvo Trucks, når virksomheden kommer ud til kunderne og præsenterer en ny lastbil med den nyeste teknologi inden for eksempelvis alternativt brændstof. Oplevelsen er ofte, at kunden er interesseret – men økonomien er der simpelthen ikke til at betale de ekstra omkostninger. ”Ambitionen om at have en grøn profil er der for rigtig mange – hvis ikke alle – virksomheder i dag, og vi kan hjælpe dem med at realisere det mål ved at sikre bæredygtig transport af varerne. Men miljøhensyn har altid nogle omkostninger, og vores kunder bliver i dag langt hen af vejen nødt til at gøre det, der er økonomisk rigtigt for dem,” siger han. Hvem skal betale? Søren Wettergreen fremhæver, at virksomhederne ikke uden videre kan sende regningen videre til slutbrugerne ved at hæve priserne på varer, der er fragtet bæredygtigt ud i detailledet. ”Lad os sige, at en brødproducent først har haft øgede omkostninger ved at bage brødet med økologisk mel. Det vil slutkunden gerne betale en merpris for. Men producenten kan ikke blive ved at hæve prisen, for så vil kunden ikke købe brødet, og konsekvensen er, at fokus bliver på at transportere varen billigst muligt fra a til b. Det er ærgerligt,” siger han og efterspørger samtidig en langsigtet plan, som uafhængigt af skiftende regeringer kunne sætte nogle konkrete mål for, hvad man vil gøre for at få virksomhederne til i højere grad at vælge bæredygtig transport inden for de næste eksempelvis ti år. Arbejder for ansvarlighed Søren Wettergreen, administrerende direktør i Volvo Group Trucks Danmark. Foto: Michael Altschul I mellemtiden arbejder Volvo Trucks videre på at sikre og udbygge virksomhedens profil som en af transportsektorens mest ansvarlige spillere. For nylig rangerede Global Engagement Service (GES) Volvo Trucks som verdens fjerdebedste virksomhed i forhold til at vise, hvordan man arbejder med bæredygtighed og CSR – på en liste over 1.600 virksomheder inden for alle brancher. Af konkrete tiltag i transportvirksomheden nævner Søren Wettergreen, at Volvo Trucks var den første virksomhed til at oprette en CO2 neutral fabrik, at mere end 90 procent af en lastbil fra Volvo i dag kan genbruges, når den ryger til skrot, og at brændstofforbruget og CO2-emissionerne for Volvo-lastvogne er blevet reduceret med 20 procent i løbet af de seneste 20 år, på trods af at miljøkravene er gået fra den første EURO 1 norm til dagens EURO 6 norm, hvor udledningen af partikler og NOX er nedbragt med over 90 procent. Målet er at reducere brændstofforbruget med yderligere ti procent over de næste ti år. Et andet aspekt af det at være ansvarlig er ifølge Volvo Trucks at forbedre sikkerheden på vejene. Det gør virksomheden både ved at højne teknologien i sine egne lastbiler, men også gennem projektet ´Trafiksikkerhed i Øjenhøjde`, som i samarbejde med blandt andre Børneulykkesfonden de sidste 10 år har inviteret 80.000 skoleelever helt ind i førerhuset på lastbilerne, så de selv kan se, hvordan udsynet fra en lastbilchaufførs plads i førerkabinen egentlig er – for på den måde at forebygge højresvingsulykker. ”Vi tager ansvar på alle de områder, vi kan. Men for at det virkelig skal give noget, bliver vi nødt til at have et setup, der gør, at det også kan betale sig for vores kunder at investere i det her område. Det håber vi på politisk opbakning til,” slutter Søren Wettergreen. i Volvo lastvogne sælges og serviceres i mere end 130 lande verden over, igennem flere end 650 forhandlere og 1.450 værksteder. Over 90 % af de lastvogne, som Volvo Trucks producerer, hører til i den tunge klasse, over 16 tons, hvilket gør Volvo Truck Corporation til verdens tredjestørste producent af tunge lastvogne med i alt ni samlefabrikker verden over og otte fabrikker, der ejes af lokale samarbejdspartnere. Volvo Trucks kerneværdier er kvalitet, sikkerhed og miljø. Volvo Group Trucks Danmark A/S Taastrupgårdsvej 32 2630 Taastrup Tlf: +45 43 55 58 43 E-mail: [email protected] www.volvotrucks.dk 22 Erhvervspræsentation © NextMedia ”Vi skal vise luftfartsselskaberne, at vi er den lufthavn, der ligger tættest på Aarhus og opland, hvor de mest velstillede og rejselystne kunder i Jylland bor,” siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg. Ny start for Aarhus Lufthavn Aarhus Lufthavn er i gang med en omfattende forandring med fokus på synlighed og service. ”Vores vigtigste opgave er at pege på fordelene ved lufthavnen og vise luftfartsselskaberne, at vi har Jyllands bedste passagerunderlag,” siger den nye lufthavnsdirektør Peter Høgsberg. Da den 41-årige Peter Høgsberg tiltrådte som ny administrerende direktør for Aarhus Lufthavn havde han forinden lavet et succesfuldt turn around som direktør for Odense Lufthavn. Nu har han efter få måneder i den nye chefstol lagt kursen radikalt om for lufthavnen ved den jyske hovedstad. ”Vi er godt i gang med en omfattende forandringsproces og relancering af virksomheden. Vores vigtigste opgave er at pege på fordelene ved lufthavnen og vise luftfartsselskaberne, at vi har Jyllands bedste passagerunderlag,” siger den nye direktør og uddyber: ”I Aarhus-Randers-området findes Jyllands højeste koncentration af internationalt orienterede virksomheder. Deres tilstedeværelse er vores eksistensberetti- gelse, og vi skal derfor tjene dem som en erhvervsstøttende enhed i områdets infrastruktur.” ”Desuden skal vi vise luftfartsselskaberne, at vi er den lufthavn, der ligger tættest på Aarhus og opland, hvor de mest velstillede og rejselystne kunder i Jylland bor.” Fokus på service Transformationen af lufthavnen betyder, at der skiftes fokus. ”Fra at have været en mere lukket og driftsorienteret virksomhed rækker vi hånden ud til omgivelserne og har service som vores nye kerne og identitet.” ”I fremtiden handler det ikke om blot at være forvalter af nogle asfaltbaner, men om hvordan vi som servicevirksom- hed kan være et aktiv for lokalsamfundet og hjælpe andre virksomheder med at gøre forretninger. Alt hvad der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre, er vi nu parate til at se på,” siger Peter Høgsberg. God tilgængelighed Passagererne skal have høj service og gode oplevelser, og det sikres bl.a. ved god tilgængelighed og et minimum af spildtid. ”Her skal man tænke på tilgængelighed som den totale tid, folk bruger. De skal ud til lufthavnen, finde en parkeringsplads, komme ind i lufthavnsbygningen og hen til security.” ”Her er vores fordel, at vi ligger inden for 30-35 minutters kørsel fra Aarhus cen- i Fakta om Aarhus Lufthavn A/S Ruteflyvninger: København, Stockholm, Göteborg, Oslo (Gardermoen og Rygge), Manchester, London-Stansted, Alicante, Malaga, Barcelona, Gran Canaria og Palma. Charterdestinationer: Madeira, Tenerife, Gran Canaria, Fuerteventura, Mallorca, Kreta, Cypern, Lesbos, Tyrkiet. Flyselskaber: SAS, British Airways, Primera Air, Ryanair, Copenhagen Airtaxi, Jet Time, Aarhus Air Taxi. Aarhus Lufthavn A/S Ny Lufthavnsvej 24 DK-8560 Kolind Faciliteter: Restaurant, rejsebureauer, taxfree shop, konferencelokaler, catering, biludlejning, autoservice m.m. www.aar.dk [email protected] Tel.: +45 87 75 70 00 Adm. dir. Peter Høgsberg Antal passagerer pr. år: 500.000. trum, og så har vi parkering lige uden for afgangshallen.” Ingen spildtid Inde i lufthavnen er det spildtiden, der skal nedbringes. ”Hos os er taxitiden blot fem minutter, og i alt tager det kun cirka ti minutter fra man er kommet gennem security, til man er videre.” ”Samme fokus har vi på ankomsten, hvor det kun tager cirka fem minutter at få sin bagage,” siger Peter Høgsberg. Med lufthavnens mange fordele og muligheder ser han frem til at løfte virksomheden ind i en ny epoke med fokus på bl.a. Aarhus som vækstområde. ”Vi er ’open for business’ og glæder os til en ny start for Aarhus Lufthavn,” slutter Peter Høgsberg. Erhvervspræsentation © NextMedia 23 Kolding Havn i grøn vækst og udvikling Med kombinationen af skib og bane og en vifte af klimavenlige produkter har Kolding Havn en unik grøn profil og gode kort på hånden i den fremtidige udvikling. ”Væksten ligger i den grønne sektor, og vi vil hjælpe vores kunder med at skabe merværdi og nå ud til nye markeder,” siger direktør Claus Christensen. På Kolding Havn skærer jernbanen sig forbi havnekontoret og forgrener sig ud på havnen, hvor klimavenlige produkter som logs, flis og træpiller lastes og losses i stort omfang. Havnen har en unik kobling mellem de to klimavenlige transportformer: skib og bane. Ad søvejen er der forbindelse til Østersøregionen, mens jernbanen har hurtige og direkte forbindelser til hovednettet og kontinentet. Bedre miljø skaber værdi ”Vi er en havn i udvikling, og der er vækst i den grønne sektor,” siger Claus Christensen. Han tilføjer, at Kolding Havn er en af de få havne i Danmark, der er miljøcertificeret, og at der til den grønne profil hører et fokus på løbende miljøforbedringer for at reducere støv og støj. ”Som en havn med et klimavenligt fokus vil vi hjælpe vore kunder med at skabe værditilvækst inden for eksempelvis grøn te forbindelser til både nord, syd, øst og vest.” Kapacitet til at udvide ”Vi har som mål at øge produktionen med 50 procent inden for de næste 6-8 år,” siger direktør for Kolding Havn Claus Christensen. energi og bidrage med at få flyttet noget mere gods over på skib og tog,” siger den 50-årige direktør. Dermed sigter han bl.a. til de virksomheder, der bidrager til klimavenligt energiforbrug og til de miljøfordele, der kan høstes ved at aflaste vejtrafikken. Samtidig understreger han, at Kolding Havn ligger inden for fem minutters kørsel fra motorvejsnettet. Derfor er og bliver lastvognstrafikken vigtig for havnen. ”Men jeg tror, at det bliver lettere og billigere at bruge banen i fremtiden, fordi staten nu vil udvide kapaciteten på jernbanenettet. Det tror jeg, vi kan udnytte. Allerede i dag har vi en stor del af vores gods på banen, fordi vi er unikke ved at ligge i et jernbaneknudepunkt med direk- Med sin unikke beliggenhed er havnen hjemsted for en række tunge virksomheder inden for bl.a. korn- og foderstoffer, fragt og logistik. ”Vi er både stolte og glade over at huse store og trofaste virksomheder som DLG, Danish Agro, H. Daugaard og Svane Shipping. Jeg er overbevist om, at når toneangivende virksomheder som disse driver en god forretning i området, vil det tiltrække andre virksomheder, og vi har både kapacitet og friarealer til at byde dem velkomne,” siger Claus Christensen. Havnens udvikling handler dog ikke kun om størrelse, men også om at samarbejde med kunder, der ønsker at vokse og nå endnu længere ud. I de senere år har Kolding Havn udvidet sit marked fra det lokale til det regionale, men målet er at udvikle sig fra at være en traditionel havn til at være et logistikcenter. ”Vi skal vise transportkunderne i Østersølandene, hvor vi ligger på landkortet, så de ser, at vi er ideel som transithavn og som en grøn transitkorridor til Tyskland – måske helt ned til f.eks. Ruhrdistriktet.” ”En sådan udvikling vil tiltrække nye virksomheder og dermed skabe vækst. Vores mål er at øge produktionen med 50 procent i de kommende 6-8 år,” siger Claus Christensen. i Fakta om Kolding Havn: Omsætning: Ca. 30 millioner kroner. Gods: Styk- og massegods samt bulk. Løftekapacitet: 7 kraner fra 4 til 100 tons. Faciliteter: 46 ha erhvervsjord, 2,5 km kajarealer, 7 meters vanddybde og 210 meters svejebassin. Industri: Ca. 50 virksomheder inden for bl.a. tømmer, biobrændsler, fragt, logistik, lagerhotel, korn- og foderstoffer, emballage, vejbelægning og genindvinding. Godsmængder: 1,2 millioner tons. Antal beskæftigede: Ca. 700 på havneområdet. Miljø: Certificeret efter ISO 14001. Kolding Havn Jens Holms Vej 1 DK-6000 Kolding Havnedirektør Claus Christensen Tlf.: 0045 75 50 20 66 (24 timer) E-mail: [email protected] www.koldinghavn.dk DI Transport DI Transport er det erhvervspolitiske samlingspunkt for foreninger og virksomheder med tilknytning til transporterhvervene. DI Transport arbejder ud fra en vision om, at Danmark skal være en førende nation for transport og logistik i Europa. De bedste rammevilkår for transport af personer, varer og gods, et effektivt samspil mellem transportformerne, effektive transportcentre som lufthavne, havne og terminaler samt en tidssvarende og sammenhængende infrastruktur skal sikre det samlede transporterhverv en national og international konkurrencedygtighed. Det samlede transporterhverv skal have en central rolle i den udvikling og vækst, som den internationale udvikling fører med sig. Områder DI Transport repræsenterer en bred vifte af foreninger og virksomheder inden for transporterhvervene. Vi har fokus på hele transportkæden og bredden i hele medlemskredsen. DI Transport’s fokusområder består derfor af: Luftfart Persontransport og kollektiv transport Havne og havnerelaterede aktiviteter Godstransport, logistik og distribution Infrastruktur og trafikknudepunkter Elmia FUTURE TRANSPORT
© Copyright 2024