1. No category

Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
Misbrugsbehandling i danske fænglser – de indsattes perspektiv
Formålet med dette paper er at fremlægge nogle etiske og praktiske problemstillinger i forhold til
mit kommende feltarbejde, der omhandler indsattes perspektiver på misbrugsbehandling i et dansk
lukket fængsel. I det følgende vil jeg fokusere på forholdet mellem forskningsspørgsmål, fokus og
metodisk design og herigennem give eksempler på fordele og begrænsninger ved mit valg af
kvalitative metoder.
Centralt bliver spørgsmålet om, hvordan man skaber en metodisk ramme, der gør det muligt at gøre
subjektive perspektiver og erfaringer til studiets objekt. I forhold til mit projekt kommer det primært
til udtryk i forhold til, hvordan jeg søger viden, der er strukturerende for mine informanters valg og
handlinger, men som er uofficiel og ikke anerkendt inden for institutionens (fængslets) ramme.
Jeg vil i det følgende beskrive projektets problemstilling og mine bud på en metodisk tilgang for
derefter at forholde mig til de fordele og ulemper, som dette perspektiv og mit valg af metode har i
forhold til mit projekt,
Projektets udgangspunkt er et feltarbejde i Nyborg Statsfængsel, som vil forløbe fra september til
december 2011 og igen fra april til juli 2012. Mens første del af feltarbejdet vil være åben og
eksplorativ, vil jeg i feltarbejdets anden del foretage en ‟lukning‟ og mere specifikt fokusere på
specielle problemstillinger eller muligheder, der opstår som følge af skabte relationer og mere
indgående kendskab til felten. Følgende omhandler kun de første fire måneder af i alt otte måneders
feltarbejde.
Præsentation af projekt
Mit ph.d. projekt er forankret i det nordiske forskningsprojekt: ”Prison based drug treatment in the
Nordic countries. Control and rehabilitation in welfare state institutions” ved Center for
Rusmiddelforskning på Århus Universitet.
Mit projekts omdrejningspunkt er spørgsmålet om, hvordan indsatte forholder sig til de
stofbehandlingstilbud, de tilbydes under deres afsoning, og hvordan henholdsvis stofbrug og
1
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
stoffrihed tilskrives mening i lyset af deres afsoningserfaring og livssituation; både i og uden for
fængslet.
Problemstillingen skal relateres til en virkelighed i danske fængsler, hvor manglende ressourcer og
et mere effektivt retssystem resulterer i overbelægning og dermed dårlige vilkår for både ansatte og
indsatte. Hovedparten af indsatte i danske fængsler har haft et forbrug af rusmidler og som led i
regeringens handleplaner på narkotikaområdet1, er der indført yderligere kontrol og skærpede
straffe for brug og salg af rusmidler i fængslerne. Samtidig har der siden 2007 været
behandlingsgaranti for danske indsatte. Dog har behandlingsafdelingerne svært ved at udfylde
pladserne (Pedersen og Lodahl 2007: 16) og undersøgelser viser, at kun få indsatte gennemfører et
påbegyndt behandlingsforløb2. Til trods for de politiske tiltag er tilstedeværelsen af rusmidler inden
for fængslets mure markant, og mange indsatte fortsætter med at have et forbrug af rusmidler mens
de afsoner (Kriminalforsorgen 2006).
En del studier har beskæftiget sig med, hvordan danske fængselsinstitutioner forvalter forholdet
mellem behandling og afsoning og den iboende ideologiske konflikt mellem rehabilitering og
kontrol (Heltberg2007, 2011), (Dahl et al.: 2008), (Kolind et al. 2009). Inden for den antropologiske
rusmiddelforskning er der imidlertid mangel på studier omkring den enkelte misbrugers
behandlingserfaring og på, hvordan makro-forhold aktualiseres i ‟klientens‟ praksis og refleksioner
(Hun og Barker 2009:129 ). På samme måde er indsattes perspektiver på og erfaringer af
behandling i fængsler mangelfuld.
Mit formål er derfor at undersøge problemstillingen fra et mikroperspektiv, der tager afsæt i
indsattes perspektiver og erfaringer i forhold til de muligheder og begrænsninger, der skabes i
institutionens fysiske og sociale omgivelser. Herudfra ønsker jeg at belyse, hvilken indflydelse
omgivelserne har på de indsattes gennemførsel af og engagement i den misbrugsbehandling, som de
tilbydes i fængslerne.
De forskningsspørgsmål jeg tilsigte at besvare er følgende:

Hvilke
strategier
og
motivationer
ligger
bag
den
indsattes
engagement
i
misbrugsbehandlingen, og hvordan er de forbundet til livet i og uden for fængslet?
”Kampen mod narko I” (2003) samt ”Kampen mod narko II” (2010).
Se: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2010/09/13110424.htm samt
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/215B7C34-2995-4336-ADCD212ED317C23B/2216352/F%C3%A5_bliver_afv%C3%A6nnet_i_f%C3%A6ngslet_NY.pdf
1
2
2
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University

Hvordan adskiller omgangsformen og livet på behandlingsafdelingerne sig fra livet på de
andre afdelinger? Og hvilken betydning har det for den indsattes afsoningsforløb, og for
hvordan han forholder sig til sit stofbrug?

Hvilke identiteter, normer og diskurser (eventuelt moddiskurser) skabes der blandt de
indsatte selv? Hvordan relateres de til diskurser og problemidentiteter, der skabes i den
institutionelle ramme, de er en del af?
Den metodiske udfordring
Hvor mit omdrejningspunkt er, hvordan man metodisk undersøger forholdet mellem behandling og
de indsattes afsoningserfaring, vil jeg her give nogle eksempler på, hvilke udfordringer det konkret
giver i forhold til mit projekt. Et vigtigt aspekt i min undersøgelse er at inddrage både de italesatte
og ikke italesatte motivationer og dilemmaer, der ligger til grund for, hvordan den indsatte forholder
sig til behandling versus stofbrug. Jeg ønsker derfor at nuancere forholdet mellem behandling og
afsoning ved ikke bare at forholde mig til de indsatte, der bekræfter og gennemfører behandlingen
men også til dem, der fravælger tilbuddet om behandling, ikke magter at gennemføre eller
tiltrækkes af at bruge rusmidler under deres afsoning. Specielt ønsker jeg at undersøge, hvordan de
indsatte selv definerer årsagerne til motivation bag dét at forbruge stoffer eller søge stoffrihed. Jeg
ønsker derved at betragte de forløb, der bliver defineret som ikke-succesfulde, som lige så vigtige
som de, der betegnes som succesfulde behandlingsforløb.
En anden metodisk udfordring vil være at nå indsattes subjektive opfattelser af, hvilken betydning
den livssituation som fængselslivet placerer dem i, har for, hvordan de navigerer i forhold til det at
modtage, frafalde eller gennemføre behandling. Fængslet skal derfor ikke bare anskues som en
institution, der skaber nogle klientkategorier og rammer for handling, som indvirker på de indsattes
adfærd – men også som et socialt rum af forskellige tilknytninger, diskurser og normmæssige
kodekser, der er med til forme – men ikke determinerer - den enkeltes valg og handlinger.
Linda Kjær Minke der har lavet feltarbejde i et lukket, dansk fængsel fremhæver specielt to
forhold, der har indflydelse på indsattes afsoning. Det er dels at, de indsattes sociale verden er
præget af en stærk selvjustits fangerne imellem samt af interne regler og hierarkier; Dels fremhæver
hun, at manges indsattes afsoningsforløb er kendetegnet ved en slags midlertidighed og
3
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
uforudsigelighed som følge af, at de oplever gentagende rokeringer og flytninger mellem afdelinger
og forskellige fængsler (Minke 2010)3.
Samme ‟midlertidighed‟ præger også livet på behandlingsafdelingerne, hvor udskiftninger er ofte
forekommende. Evalueringer af behandlingsafsnit viser, at årsager til ophør af behandlingsforløb er,
at de indsatte prøveløslades, at de bortvises på grund af rusmidler, overflyttes til andre afdelinger
eller bortvises, fordi de har udvist uhensigtsmæssig adfærd (Pedersen og Lodahl 2007:123).
Et fokus på overgange og kontekstuelle sammenhænge
Ovenstående problemstillinger er eksempler på forhold, jeg håber at kunne inddrage i mine
undersøgelser. Jeg finder det her relevant, netop at udforske indsattes erfaringer i forhold til de
udviklinger de indsatte gennemgår over tid samt deres oplevelser af at blive overført mellem
forskellige afdelinger og fængsler. Herunder er det relevant at fokusere på indsatte, som skifter
mellem fysiske og mentale tilstande‟: mellem det at være stoffri eller have et forbrug af stoffer og
mellem oplevelser af at have forskellige forhåbninger, dilemmaer og muligheder.
Dette perspektiv er ofte fraværende i studier af misbrug, idet forskeren ofte ‟slipper taget‟ i
personer, der falder fra den behandlingsform eller det behandlingssted, som er objektet for
undersøgelsen. At centrere sine undersøgelser om de enkelte indsatte giver mulighed for
eksempelvis at undersøge, hvilken betydning op- og nedture har for ‟stofbrugerens‟
behandlingsforløb; hvordan den indsatte tolker overgangen mellem forskellige behandlingsformer,
samt hvilken betydning dette har for den indsattes motivationer for og realisering af stoffrihed.
Metodisk design
Jeg vil primært forholde mig til mine forskningsspørgsmål gennem deltagerobservation, idet denne
tilgang åbner muligheder for at sammenholde observationer af informanternes handlinger og
følelsesmæssige udtryk, officielle og uofficielle udsagn i forskellige situationelle, fysiske og sociale
kontekster. Disse data vil jeg sammenholde med semistrukturerede interviews, som jeg ønsker at
gentage over tid med udvalgte indsatte.
3
). I gennemsnit flyttes indsatte 4 gange under deres afsoning og ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Linda Minke Kjærs
oplever 2 ud af tre indsatte hele tiden at blive forflyttet. (http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/05/28/163253.htm)
4
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
Praktisk håber jeg at deltage i forskellige behandlingsforløb og i det daglige liv på et
behandlingsafsnit i et lukket fængsel. Her vil jeg primært fokusere på de tilstedeværende indsattes
oplevelser af livet på afdelingen, herunder hvordan de forholder sig til de behandlingsformer, de
tilbydes, ideen om stoffrihed samt det sociale liv og omgangsformen på afsnittet.
Et andet formål med at tage udgangspunkt i livet på en behandlingsafdeling er at få kendskab til
konteksten samt at skabe en delt erfaring med de indsatte på stedet, hvilket åbner muligheder for at
opbygge relationer og for at naturliggøre min tilstedeværelse. Studiets objekt er imidlertid ikke
behandlingsafdelingen, men de indsatte der en periode befinder sig her og deres refleksive og
praktiske pendulering mellem stoffrihed og stofbrug.
Metodisk er jeg inspireret af George Marcus idé om at ‟følge personer‟ gennem forskellige
sammenhænge (Marcus 1998). I praksis vil det betyde, at jeg tager udgangspunkt i de relationer, jeg
har opbygget med de indsatte på behandlingsafdelingen og herigennem bestræber mig på at følge de
indsatte gennem deres behandlingsforløb. Samtidig håber jeg fysisk at kunne opsøge de indsatte
der, som følge af at de enten gennemfører eller falder fra behandlingen, fysisk forlader afdelingen
og overføres til andre afdelinger, fængsler eller til friheden.
Praktisk er den metodiske målsætning om at ‟følge‟ de indsatte svært realiserbar; både på grund af
sikkerhedsforanstaltninger men også fordi der skal søges om adgang de forskellige steder. Mit håb
er ikke at forholde mig til alle indsatte, der forlader afdelingen men at få mulighed for at opsøge
udvalgte indsatte, der overføres til steder eller befinder sig i situationer, som vil være interessante i
forhold til projektets problemstilling. Afhængigt af deres eget ønske om medvirken samt mine
muligheder for at adgang, ønsker jeg at ‟følge‟ forskellige indsatte med forskellig intensitet. Nogle
vil jeg kunne besøge, interviewe og observere gentagne gange på det sted, de er overført til. De som
det ikke synes oplagt eller muligt at ‟følge‟, vil jeg søge at holde kontakten med gennem skriftlig
korrespondance.
At sammenholde de indsattes erfaringer på selve behandlingsafdelingen med deres forskellige veje
ud fra samme afdeling og ud i nye sammenhænge vil give et nuanceret indblik i, hvordan indsatte
opfatter sammenhængen mellem forskelle behandlingstilbud, behandlingsforløbets op- og nedture
samt omgivelsernes betydning for, hvordan den enkelte forholder sig til stofbrug / stoffrihed.
5
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
Perspektiver på den empiriske virkelighed
I mine analytiske og metodiske overvejelser vil jeg bestræbe mig på fænomenologisk perspektiv,
idet det kan åbne et blik for, hvordan mennesker i specifikke sociale omgivelser føler, improviserer,
handler og erfarer i henhold til officielle og uofficielle diskurser.
Det at ‟følge personen‟ i fysisk forstand kan også forstås som det analytiske perspektiv, jeg ønsker
at anskue den empiriske virkelighed igennem. Jeg er her inspireret af Unni Wikans opfordring til at
tage et metodisk udgangspunkt, der ”follows people in social space as they move and come up
against multiple, at times clearcut, at times vague and ambivalent, pressures and
injunctions”(Wikan 1990:47). I forhold til min empiri vil et fokus på indsattes refleksioner og
dilemmaer i forskellige sociale og institutionelle rum udgøre et vigtigt element i forståelsen af, hvad
der påvirker de indsatte i forhold til at have et forbrug af stoffer eller søge behandling.
Antropologen Jarrett Zigon mener desuden, at det at fokusere på menneskers underfundigheder,
improvisationer og forhandlinger som de bevæger sig mellem moralsk fragmenterede verdener
(Zigon 2009:255) kan være med til at eksplicitere den implicitte viden; vaner, følelser, sansninger
som bevidst eller ubevidst er med til at strukturere deres handlinger.
Specielt i forhold til undersøgelser af stofbrugere kan dette perspektiv være gunstigt, idet det åbner
muligheder for at nuancere forholdet mellem det sagte og gjorte. Eksempelvis kan det være i
forhold til det at udtrykke et ønske om at modtage behandling men fortsætte sit stofbrug eller at
italesætte motivationer og dilemmaer i forhold til stofbrug / behandling forskelligt afhængigt af dem
man udtrykker sig overfor (eksempelvis behandlere, medfanger, pårørende, betjente el. lign).
Et andet relevant begreb, der kan hjælpe med at nuancere de indsatte improvisationer og
dispositioner, er begrebet ‟concerns‟, der af antropologen Fredrik Barth defineres som den
implicitte viden, der generer og anviser menneskelig adfærd og praksis i forhold til tungtvejende
livs- og hverdagserfaringer (Barth 1993). Herigennem fordres et fokus på, hvordan handlinger
formes i forhold til de relationer, emotioner og forpligtigelser, der forbinder den indsatte til
forskellige fællesskaber – både i og uden for fængslet.
6
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
Netop en bestræbelse på at ‟følge‟ de indsatte – deres tanker, dispositioner og handlinger gennem
deres behandlingsforløb samt mellem institutionelle og sociale omgivelser, vil være mit forsøg på
inddrage deres oplevelser af fængslets ‟midlertidighed‟ og fokusere på, hvordan overførsler mellem
behandlingsformer og afdelinger påvirker deres afsonings-, misbrugs- og behandlingserfaring.
Opsamlende bemærkninger: deltagerobservationens fordele og begrænsninger
Min målsætning om at inddrage subjektive erfaringer i studiet af, hvordan henholdsvis stofbrug og
tilbuddet om behandling tilskrives mening af indsatte i danske fængsler, ønsker jeg at realisere ved
at skabe et metodisk design, som giver mig mulighed for at sammenligne og forholde mig til de
indsattes handlinger og refleksioner over tid i forskellige situationelle, fysiske og sociale omgivelser
inden for fængslet.
I min tilgang efterstræber jeg derfor at kunne sammenholde forskellig viden akkumuleret i
interviewsituatoner, observationer og gennem deltagelse. Herigennem håber jeg at kunne skabe en
nuanceret forståelse af de bagvedliggende refleksioner, dilemmaer og overvejelser, der knyttes til at
gennemgå eller ikke at gennemgå et behandlingsforløb, mens man afsoner i et dansk fængsel.
Et andet aspekt ved mit valg af at basere min metode på deltagelse og observation er, at det giver
muligheder for at inkludere mennesker i undersøgelsen, som ellers kan være svære at inddrage,
fordi de er sky, er stærkt marginaliserede eller har dårlige kommunikative kompetencer. En
pendulering mellem forskellige tilgange gør, at disse menneskers erfaringer også kan inddrages og
repræsenteres i undersøgelsen.
Komplikationer ved mit metodiske design vil være, at undersøgelsens genstandsfelt i høj grad vil
være overladt til den empiriske virkelighed. Det vil sige, at mine undersøgelser i høj grad er
determineret af netop de indsatte, som befinder sig på behandlingsafdelingen under mit feltarbejde.
Jeg må derfor holde mig for øje, at mit metodiske design og bestræbelser på at vægtlægge et fokus
på den enkeltes situation og udvikling ikke vil kunne udgøre et repræsentativt billede af, hvordan
indsatte i danske fængsler forholder sig til misbrugsbehandling. Derimod vil det kunne give et
indblik i de indsattes perspektiver på sammenhængen mellem den behandling, de tilbydes og
betydningen af de fysiske og sociale sammenhænge, de af institutionen placeres i. Hermed håber jeg
at kunne nuancere nogle bagvedliggende grunde til indsattes valg, dilemmaer og refleksioner i
forhold til at gennemføre behandling eller at bruge rusmidler under afsoningen.
7
Mie Birk Haller, PhD student, Centre for drug and alcohol research, Aarhus University
Litteratur
Barth, Fredrik 1993: Balinese Worlds. Chicago: The University of Chicago Press.
Dahl, H., Frank, V. & Kolind, T., 2008. Cannabis treatment in Danish prisons: A product of new directions
in national drug policy? In Korf, D.J. ed. Cannabis in Europe: Dynamics in perception, policy and markets.
Berlin: Pabst Science Publisher, 30-50.
Hunt, Geoffrey and Judith C. Barker (1999):”Drug Treatment in Contemporary Anthropology and
Sociology” European Addiction Research 5(3): 126-132.
Kolind, T., Frank, V.A. & Dahl, H., 2009. ”Drug treatment or alleviating the negative consequences of
imprisonment? A critical view of prison-based drug treatment in Denmark”, i International Journal of Drug
Policy, vol. 21, nr. 1, s. 43-48.
Kolind, T. & Frank, V.A., 2009. ‟Hashbehandling i danske fængsler - behandlernes erfaringer. Når
behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid og kontrol‟. STOF, 12, 4-8.
Kriminalforsorgen 2006. Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol. Kriminalforsorgens statistik 2008.
Linda Kjær Minke (2010): Fængslets indre liv – med særligt fokus på fængselskultur og prisonisering blandt
indsatte, ph.d.-afhandling, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Marcus, George E. 1998: „Ethnography in /of the World System: The Emergence of Multi-sited
Ethnography‟, i Ethnography through Thick and Thin, Princeton: Princeton University Press, pp. 79-104
Pedersen, M. U., & Lodahl, L.2007: Evalueringen af indsatsen på fem kontraktafdelinger. Center for.
Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet.
Therese Heltberg (2007): ”Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen – udmøntning,
udfordringer og dilemmaer. Hvad sker der, når behandlingen rykker ind i fængslerne?”, i STOF, 8, 26-30
Terese Heltberg (2011): ‟Misbrugsbehandling i kriminalforsorgen‟ i Kriminalitet og illegale rusmidler.
Gylling: Narayana Press
Wikan, Unni 1990. Managing turbulent hearts: a Balinese Formula for Living. Chicago: University of
Chicago Press.
Zigon, Jarrett 2009: “Within a Range of Possibilities: Morality and Ethics in Social Life‟ i Ethnos, 74: 2,
251-276.
8