1. No category

01-11-2010
Kechersport symposie oktober 2010
Rehabilitering efter:
•Ankeldistorsion.
•Achillessene tendinose.
•Jumpers knee.
•Hyalinskader.
•(Kinetic chain)
•(ACL traume)
Ankeldistorsionen
”En tilstand man befinder sig x antal gange/sæson”
• Et nødvendigt onde i
sportsverdenen
• Ikke et seriøst
behadlingsproblem.
• ”Det går over igen.”
• Vippe brædt og tape.
• Hævelse ingen restriktion
i forhold til spil.
• Ankelforstuvning den
hyppigste skade i 33 ud
af 43 sportsgrene.Fong DT
2007
• Langt de fleste har
symptomer 1 år efter
skaden. Braun 1999
• 78 % af alle skader
opstår på tidligere skadet
ankler. Beynnon 2002
Mogens Dam
www.bulowsvejfys.dk
Nedsat dorsalfleksion
Nedsat dorsalfleksion
Artrogen dysfunktion
Osteochondral læsion
• Nedsat dorsal flektion
over talocural leddet
• Nedsat posterior glid
af talus i talocrual leddet
Vizencino 2006
• Dysfunktion af talus i
talocrual og subtalar
leddet
• Manuel behandling er
nødvendighed for at
genetablere dorsal
fleksion. Van der Wees
• Sker ved
inversionstraume
• Ant/Mediale hjørne af
talus komprimeres mod
trochlea tali
• Vedvarende symptomer
ant/med.
2006, Vicenzino 2006
Nedsat dorsalfleksion
Ankeldistorsion
Footballer`s ankel / Impingement
Neuromuskulær dysfunktion
• Anterior impingement
• Gentagne
mikrotraumer.
• Nedsat Dorsal
fleksion; palpations
øm anteriort.
• Ofte operations
krævende
• Reduceret postural kontrol hos personer med
funktionel instabile ankler.
Docherty 2006, Konradsen 1999
• Øget inversion ved fremadføring.
Konradsen 1999
• Øget postural svaj ved et bens stand er
disponerende faktor.
McGuine 2000
1
01-11-2010
Ankeldistorsion
Ankelsdistorsion
mm. peronei
• Nedsat EMG aktivitet
under gang. Santilli 2005
• Forlænget reaktionstid
ved pludselig
invertion. Konradsen 1999
• Nedsat EMG aktivitet
inden landing Delahunt 2006
• Nedsat eccentrisk
styrke Munn 2003
Muskulære konsekvenser
• Nedsat rekruttering af m.
gluteus maximus ved
hofte ekstension.
Bullock-Saxton JE 94
• Nedsat rekruttering i
gluteal muskulaturen.
Janda 88
Ankeldistorsion
Flowchart
Konsekvenser
Ankeldistorsion
• Tab af lat. ligament struktur / tab af mekanisk
stabilitet.
• Nedsat dorslfleksion.
• Reduceret mm. Peronei styrke.
• Øget peroneal reaktionstid.
• Øget inversion ved fremadføring.
• Nedsat styrke i gluteal muskulatur.
->Løb:
•Fuld ROM
•Ingen ansamling.
•Obs. for condrallæsioner
-> Hop og
retningsskift:
•Peroneei styrke.
•Glut. med styrke.
•Hælløft.
•Hop uden landing.
•Hop med to ben
landing.
-> Return to play:
•Et bens hop.
•Tresping.
•Sidespring.
•Dropjump.
Tape
Ankelsdistorsion – Rehab
Ankelsdistorsion – Rehab
Glut med
mm. peronei
2
01-11-2010
Ankelsdistorsion – Rehab
Ankeldistorsion - Rehab
Glut med / peronei
Triceps surae
Ankelsdistorsion – Rehab
Ankeldistorsion – Rehab
Kontrol
Skadesmekanisme
Ankeldistorsion – Rehab
Flowchart
Funktionel træning
Ankeldistorsion
->Løb:
•Fuld ROM
•Ingen ansamling.
•Obs. for condrallæsioner
-> Hop og
retningsskift:
•Peroneei styrke.
•Glut. med styrke.
•Hælløft.
•Hop uden landing.
•Hop med to ben
landing.
-> Return to play:
•Et bens hop.
•Tresping.
•Sidespring.
•Dropjump.
Tape
3
01-11-2010
Ankeldistorsion – Prevention
Tenopathi
Timothy. AmJ no 7 side 1103 2006
N: 765 523 piger, 242 drenge.
Prospektiv.
Fodbold / basketball
Tidligere distorsion øger risikoen med faktor 2.
Interventiongruppen halverer riskioen får ny
dist.
• Intervention: forskellige étbensøvelser samt
vippebrædt.
•
•
•
•
•
Achillessene ?
Senevæv adaption
Senevæv Struktur og funktion
• Lille tværsnit i forhold til
belastning
• Primært collagen type 1
• Lav metabolisk aktivitet
• Syntesehastighed kan
afhænge af lokalisation
i senen
• Lille kapilær indvækst
Jumpers knee ?
• Apex.
• Midtsubstans, måske
medialt.
• Proksimalt.
• Sene?
• Peritendie?
• Insertion?
Træning
• Tensionsstyrke, stivhed,
tværsnitareal og collagen
indhold øges ved træning
• Træning øger collagen
type 1
• Collagen syntese
afhængig af tension
Senevæv rehabilitering
Senevæv rehabilitering
Virker træning?
Virker træning?
Kroniske achillessene
smerte:
• 12 uger, 7 dage, 2x30 rep.
• Tillader smerte under træning.
Alfredsson et al. 1998
• 12 uger træning effekt på smerte og collagen type 1
syntese ved achilessene tendiopathy, men ingen effekt
på collagensyntesen hos raske. Langberg et al 2007
Tung langsom concentrisk /
eccentrisk.
• 3 pas/uge i 12 uger.
• 4 sæt af hver øvelse.
• Squat, benpres, hacksquat.
• Uge 1 15 RM.
• Uge 2-3 12 RM.
• Uge 4-5 10 RM.
• Uge 6-8 8 RM.
• Uge 9-12 6 RM.
Tung eccentrisk træning
• Daglig træning.
• Decline squat.
• 15 rep x 2/dgl.
Begge grupper tillades smerte under træning, men
ingen smerte efter træning.
Begge grupper god effekt.
Kongsgaard et at 2007
4
01-11-2010
Return to play
Flowchart for Achillessene
-> Løb:
•Fuld styrke i triceps.
•Fuld styrke i glut
med.
•Tung træning uden
impact.
•ROM
-> Hop:
•Hop op ad trappe.
•Sprint.
•Shutlerun.
Achillessene - Rehab
-> Tilbage til spil:
•Gradvist med
begrænsninger.
•Check for subkliniske
tegn.
•Træningsdiæt.
Optimal støddæmpning
Achillessene – Rehab
Achillessene - Rehab
Funktion
Return to play
Flowchart for Achillessene
-> Løb:
•Fuld styrke i triceps.
•Fuld styrke i glut
med.
•Tung træning uden
impact.
•ROM
-> Hop:
•Hop op ad trappe.
•Sprint.
•Shutlerun.
Optimal støddæmpning
-> Tilbage til spil:
•Gradvist med
begrænsninger.
•Check for subkliniske
tegn.
•Træningsdiæt.
Return to play
Flowchart for Jumpers Knee
-> Løb:
•Fuld ROM.
•Fuld quadriceps
stykre.
•Fuld glut med
styrke.
•Tung træning uden
impact.
-> Hop:
•Hop op ad trappe.
•Sprint.
•Shutelerun.
-> Tilbage til spil:
•Gradvist med
begrænsninger.
•Check for subkliniske
tegn.
•Træningsdiæt.
Optimal støddæmpning
5
01-11-2010
Jumpers knee
Jumpers knee - Rehab
intro til løb
Return to play
A flowchart for Jumpers Knee
Jumpers knee
Intro til hop
-> Løb:
•Fuld ROM.
•Fuld quadriceps
stykre.
•Fuld glut med
styrke.
•Tung træning uden
impact.
-> Hop:
•Hop op ad trappe.
•Sprint.
•Shutelerun.
-> Tilbage til spil:
•Gradvist med
begrænsninger.
•Check for subkliniske
tegn.
•Træningsdiæt.
Optimal støddæmpning
Hyalinskade
Bruskskader = artrose ?
Fodled:
• Condralskader på
talus.
• Traumeudløst.
• Konsekvens af
insatbilitet.
Knæ:
• PF led
• Måske primært i lat
ledkammer.
Clasification af hyalinskade
Grad af skade
• Grad 0
Normal brusk
• Grad 1
Overfladiske
fissurer
• Grad 2
< ½ brusktykkelse
dyb
• Grad 3
> ½ brusktykkelse
dyb gående til sub condral plade
• Grad 4
Gennembryder sub
condral plade og involverer sub
condral knogle
•
Bruskatrofi under normale
omstændigheder reversibel,
hvis stimulering er korrekt
•
Grad 4 skade irreversibel og
kan udvikle sig i større område
ved manglende hensyntagen
6
01-11-2010
Brusskader - Rehab
Træning
• Tykkelse kan øges med op til 10%.
• Responstid: år.
• Cykliske belastninger bedste stimuli.
• Skal progredieres langsomt.
• Subcondral skade kristisk for tilstand og opheling.
• Traume kan initiere hyalinbrusk skade.
Bruskskade
•
•
•
•
•
Obs for instabilitet
Obs for malalignement.
Reducer impact.
Høj repetativt.
”Det tager lang tid”
• -> Fibrcartilago
Return to play
Flowchart for bruskskade
-> Løb:
•Tung træning uden
impact.
•Ingen ansamling.
-> Hop:
•Hop op ad trappe.
•Sprint.
•Shutelerun.
Skadesmekanisme ACL
-> Tilbage til spil:
•Gradvist med
begrænsninger.
•Check for subkliniske
tegn.
•Træningsdiæt.
Optimal støddæmpning
Open versus closed
Konsekvenser for kinetic chain
Tak for opmærksomheden
7
01-11-2010
Return to play
A flowchart for Jumpers Knee
-> Running:
•Full ROM.
•Sufficient
quadriceps strenth.
•Sufficient glut med
strength.
•Heavyload training
with out impact.
-> Jumping:
•Jumping upstairs.
•Sprinting,
•Shutlerun.
-> Return to play:
•Gradualy with limitation.
•Training diet
• van der Wees PJ,
• Lenssen Af,
• Hendriks EJ,
• Stomp DJ,
• Dekker J,
• de Bie RA,
Department of Epidemiology, Maastricht University, The Netherlands.
[email protected]
This study critically reviews the effectiveness of exercise therapy and manual mobilisation
in acute ankle sprains and functional instability by conducting a systematic review of
randomised controlled trials. Trials were searched electronically and manually from 1966
to March 2005. Randomised controlled trials that evaluated exercise therapy or manual
mobilisation of the ankle joint with at least one clinically relevant outcome measure were
included. Internal validity of the studies was independently assessed by two reviewers.
When applicable, relative risk (RR) or standardised mean differences (SMD) were
calculated for individual and pooled data. In total 17 studies were included. In thirteen
studies the intervention included exercise therapy and in four studies the effects of manual
mobilisation of the ankle joint was evaluated. Average internal validity score of the studies
was 3.1 (range 1 to 7) on a 10-point scale. Exercise therapy was effective in reducing the
risk of recurrent sprains after acute ankle sprain: RR 0.37 (95% CI 0.18 to 0.74), and with
functional instability: RR 0.38 (95% CI 0.23 to 0.62). No effects of exercise therapy were
found on postural sway in patients with functional instability: SMD: 0.38 (95% CI -0.15 to
0.91). Four studies demonstrated an initial positive effect of different modes of manual
mobilisation on dorsiflexion range of motion. It is likely that exercise therapy, including the
use of a wobble board, is effective in the prevention of recurrent ankle sprains. Manual
mobilisation has an (initial) effect on dorsiflexion range of motion, but the clinical
relevance of these findings for physiotherapy practice may be limited.
PMID: 16515420 [PubMed - indexed for MEDLINE]
Fagforum for
Idrætsfysioterapi 2010 ©
44
8