Nicolai Sommerbio i juli og august Fredage og lørdage kl. 22.00 Pris

Jernbanebøgers nyhedsbrev
Februar 2012
Hvor blev de af ?
- Historien om de danske GM-lokomotiver efter endt tjeneste hos DSB
Af Jens Hasse,
ca. 225 sider A4-format, ca. 400 illustrationer i farver.
Udgives af bane bøger februar 2012.
Bestillingsnummer: 0314
Pris kr. 475,Bogen fortæller den komplette historie om de danske
GM-lokomotiver efter endt plandrift hos DSB. Det første
GM-lokomotiv af litra MY ankom til Danmark helt tilbage i
1954. I alt har DSB modtaget 59 litra MY, 45 litra MX og 61 litra MZ. Men i dag er lokomotiverne spredt for alle vinde, fra
det nordligste Sverige og helt til Australien. Langt de fleste
er den dag i dag stadig i drift, og især de ældste GMere har
efterhånden opnået en art kultstatus.
Siden 1987, da DSB begyndte at sælge ud af de udrangerede GM-lokomotiver, har Jens Hasse fulgt hvert eneste lokomotiv og dets skæbne. I begyndelsen havnede de mange
overtallige GM-maskiner hos de danske privatbaner, men
siden blev lokomotiverne købt af udenlandske godsoperatører, store som små, kendte som ukendte.
”Hvor blev de af” er derfor også en kulturhistorisk fortælling om de flere end 40 jernbaneselskaber, som erhvervede
sig de godt brugte, men driftssikre danske GMere. Jens
har besøgt samtlige selskaber op til flere gange. Ved de
mange besøg var der mulighed for at snakke med ledelse
og medarbejdere, ofte om de barske vilkår, der hersker i
godssektoren på jernbaneområdet. Men at der trods alt kan
transporteres rigtig meget gods på bane, også i dag, kan
ingen være i tvivl om efter at have læst bogen. Bogen oser
af godstog, både på de lange skinner, men også på ydmyge
sidespor langt inde i de svenske skove.
Bogen indledes med et kort resume af GM-lokomotiverne i
DSB’s regi. Herefter følger specielle afsnit – dels om ophugning – dels om de få maskiner, som DSB endnu anvender. Derefter følger i hvert sit afsnit de flere end 40 operatører,
som har købt DSB’s lokomotiver, lige fra DSB Museumstog,
DJK, de danske privat- og senere lokalbaner samt ikke
mindst de mange udenlandske selskaber i Sverige, Norge,
Tyskland, Spanien og Australlien.
Hvert afsnit er bygget op med en kort generel tekst om selskabet samt en overskuelig faktaboks, hvor samtlige køb og
salg af GM-lokomotiver er kortlagt og registreret. Endelig
følger for hvert afsnit en billedkavalkade med underholdende og informative billedtekster. Til sidst i bogen findes
nøjagtige skemaer, hvor hver enkelt lokomotivs ”CV” kan
følges. Bogen er derudover krydret med en del interviews.
Fotografisk er bogen fantastisk – Jens’ erhverv som professionel fotograf fornægter sig ikke. Hvert et billede giver
et nyt sug i maven, og der er kompositioner, lysforhold og
motiver man ikke troede mulige.
Bestil på www.jernbaneklub.dk
Jernbanebøgers nyhedsbrev
Februar 2012
Jernbanehistorisk årbog ’12
Med artikler af Jens Bruun-Petersen, Asger Christiansen,
John Poulsen og Poul Thestrup.
64 sider, ca. 120 illustrationer, delvis i farver.
Udgives af bane bøger februar 2012.
Bestillingsnummer: 0274
Pris kr. 219,Som den første jernbane på den jyske halvø åbnede
Aarhus-Randers banen i 1862. Asger Christiansen beretter
om banens tilblivelse.
Det russiske kejsertog kom i 1887 til Danmark. Poul Thestrup skriver om begivenheden, som har givet anledning til
nogle myter.
I 1912 leverede den svenske fabrik Nydqvist til Bornholm de
største damplokomotiver, der byggedes til metersporede
baner i Danmark. John Poulsen fortæller i den anledning
om alle Nydqvists lokomotiver til danske privatbaner.
Storstrømsbroen åbnedes i 1937. Det betød en del omlægninger i jernbanetrafikken, som Jens Bruun-Petersen har
skrevet om.
I 1962 kunne man – forud for indvielsen af „Fugleflugtslinien“ – ibrugtage den nye station i Nykøbing Falster. Der var
god brug for en modernisering af stationsforholdene, som
det beskrives af Jens Bruun-Petersen og John Poulsen.
I 1987 solgte DSB de første brugte GM-lokomotiver til privatbanerne. I årene derefter fulgte mange flere, og gennem
1990’erne var de den vigtigste trækkraft på en række privatbaner. Efter at privatbanerne måtte afgive godstrafikken til
anden side, er der ikke så mange tilbage dér. John Poulsen
har skrevet historien.
Velkommen
til nyhedsbrevet!
Velkommen til Jernbanebøgers elektroniske nyhedsbrev! Når du abonnerer på nyhedsbrevet, får
du hurtigt besked, når der udkommer nye bøger.
Hvis du vil afmelde nyhedsbrevet, kan det gøres
på Jernbanebøgers side på www.jernbaneklub.dk.
Nyhedsbrevet redigeres af Gunnar W. Christensen.
God fornøjelse!
Bestil på www.jernbaneklub.dk