om priser og program her.

Hovedgruppe I (1)
K
1H
Brint
Hydrogen
Hydrogen, græsk for ”vanddanner”. Det simpleste og vigtigste grundstof overhovedet,
universets hovedbestanddel (70%). Er Solens
og stjernernes brændstof til fusionen og en
vigtig del af syre-basekemi, vand og kulhydrater. Der forskes i H som fremtidens miljøvenlige energikilde.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Cavendish, 1766
1,01g/mol
0,00009g/cm³
-259,3°C
-252,8°C
2,1
0,00V
0,53 ppm
0,15%
11%
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
K
2 He
Helium
Opkaldt efter den græske solgud Helios. Meget hyppigt forekommende i universet (23%).
Hovedproduktet af stjernernes (også Solens)
fusion. En ædelgas, der hyppigt bruges i balloner, fordi den er meget let og i modsætning
til brint ikke kan brænde. He’s atomkerne kaldes en α(alfa)-partikel.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Lockyer, 1868
4,00g/mol
0,00018 g/cm³
Størkner ikke
-268,9°C
5,3 ppm
0,003ppm
0,000007ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
L
Me
3 Li
Lithium
Efter lithos, der på græsk betyder sten. Bruges meget i batterier, der både skal være små
og have en høj kapacitet, fx i kameraer, høreapparater eller ure. Li-forbindelser anvendes
også i psykofarmaka (medicin mod sindslidelser) mod maniodepressivitet.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Arfwedson, 1817
6,94g/mol
0,53g/cm³
180,5°C
1342°C
1,0
-3,05V
0
18 ppm
0,2 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
L
Me
4 Be
Beryllium
Opkaldt efter det farvede mineral beryl. Let,
hårdt metal, som bruges i atomreaktorer og
rumfartsteknologi, bl.a. fordi det er lettere end
og har højere smeltepunkt end Al. Gnistrer
ikke ved slag og bruges derfor til at stampe
krudt ved fyrværkerifremstilling. Be-mineraler (bl.a. smaragder) bruges i smykker.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Vauquelin, 1798
9,01g/mol
1,85g/cm³
1278°C
2971°C
1,5
-1,85 V
0
2 ppm
0,00005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)
L
Me
5B
Bor
Fra borax, latin for Bor-mineralet boraks,
brugt i fremst. af desinfektionsmidler. B og
forbindelsen bornitrid (BN) er ca. lige så
hårdt som diamant. For mange planter er bor
et nødvendigt mikronæringsstof, men de skal
ikke have ret meget for meget, før de forgiftes. Ildfast glas (pyrexglas) er B-holdigt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Gay-lussac, 1808
10,81g/mol
2,34g/cm³
2075°C
4000°C
2,0
0
9 ppm
4,8 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)
L
6C
Kulstof
Carbon
Fra carbonis, latin for trækul. Det vigtigste
grundstof på mange måder. Alt liv på Jorden
er afhængigt af C, som indgår i bl.a. DNA,
kulhydrat, fedt og protein. Diamanter er også
rent C, og måleenheden mol er defineret ved,
at 1 mol 12C vejer nøjagtig 12g. Al organisk
kemi er C-baseret.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
12,01g/mol
3,51g/cm³
3692°C
4827°C
2,5
337ppm
180 ppm
28 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)
L
7N
Kvælstof
Nitrogen
Efter niter, græsk for N-mineralet salpeter.
Med 78% er N2 atmosfærens hovedbestanddel, meget inaktivt, men vigtigt for naturens
kvælstofkredsløb. Vigtig bestanddel af proteiner og DNA og derfor et vigtigt næringsstof
for alt liv. Flydende N2 bruges til nedfrysning,
da det er billigt at fremstille.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Rutherford, 1772
14,01g/mol
0,00125g/cm³
-210,0°C
-195,8°C
3,0
78,1%
19 ppm
0,8 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Chalcogener
Hovedgruppe VI (16)
L
8O
Ilt
Oxygen
Efter oxys, græsk for syre. Oxygen = ”syredanner”. Livsvigtigt for de fleste levende organismer. O2 bruges i respirationen, og O3
(ozon) i den øvre del af atmosfæren beskytter
mod ultraviolet stråling. Sammen med H danner O vand (H2O), som alt liv også er afhængigt af.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Priestly, 1772
16,00g/mol
0,00133g/cm³
-219°C
-183°C
3,5
21%
45,5%
86%
Produceret af Henrik Søllner
Halogener
Hovedgruppe VII (17)
L
9F
Fluor
Opkaldt efter F-mineralet flusspat. Mest reaktive grundstof overhovedet. Ren F2-gas kan
få selv visse ædelgasser til at reagere. Flussyre (HF) er meget farlig og kan ætse glas og
give svære skader. F styrker tænderne og
bruges i fremstilling af teflon og de nu forbudte kølemidler CFC-gasser.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Scheele, 1771
19,00g/mol
0,00170g/cm³
-220°C
-188,12°C
4,0
2,87V
0
544ppm
1,3ppm
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
L
10 Ne
Neon
Efter neos, der på græsk betyder ny. Næste
ædelgas efter He. Sjældent på Jorden, men
tredjehyppigst i universet efter H og He.
Bruges sammen med He i røde lasere. Bruges
meget ofte også i lysreklamer (Neonrør). Flydende Ne bruges nogle gange til nedfrysning
ligesom flydende N2.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ramsay, 1898
20,18g/mol
0,00086g/cm³
-248,6°C
-246,1°C
18ppm
0,04ppm
0,45ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
M
Me
11Na
Natrium
Efter natrun, arabisk for Na-saltet soda. Alkalimetal, er så blødt, at man kan skære i det
med en smørrebrødskniv. Kan flyde på vand
og reagerer kraftigt med dette. Na forekommer som salt (NaCl) i havet og er vigtigt for
liv, der bruger Na- og K-ioner til energitransport ind og ud af cellerne.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Davy, 1807
22,99g/mol
0,97g/cm³
97,7°C
883°C
0,9
-2,71V
0
2,3%
1,1%
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
M
Me
12
Mg
Magnesium
Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Meget almindeligt metal, stærkere og lettere end
aluminium. Derfor brugt i stærke letvægtslegeringer til fx flydele eller motorsave. Vigtigt
for knoglerne. Mg og især Mg-pulver kan
brænde med stærk hvid flamme og har derfor
været brugt i kamerablitzer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Black, 1755
24,31g/mol
1,74g/cm³
650°C
1090°C
1,2
-2,36V
0
2,3%
0,13%
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)
M
Me
13 Al
Aluminium
Opkaldt efter Al-mineralet alun. Ét af de industrielt vigtigste metaller overhovedet. Det
er let, billigt at fremstille og forme, det leder
strøm og varme ret godt, og det tæres ikke af
vind og vejr som fx jern, der ruster. Øl/sodavandsdåser og sølvpapir er af Al. Flyskrog,
gryder og kosteskafter kan fx også være af Al.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ørsted, 1825
26,98g/mol
2,70g/cm³
660°C
2519°C
1,5
-1,68V
0
8,3%
0,01ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)
M
Me
14 Si
Silicium
Opkaldt efter silex, latin for flint. Meget almindeligt halvmetal. Alle elektroniske chips
er bygget på små skiver ultrarent Si. Solceller
kan laves af Si, og også noget særligt glas,
kvartsglas (SiO2), som i modsætning til alm.
glas er gennemtrængeligt for UV-lys. Silikone laves også af Si.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Berzelius, 1824
28,09g/mol
2,33g/cm³
1410°C
3265°C
1,8
0
27,2%
3,0ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)
M
15 P
Phosphor
Efter phosphoros (græsk). Betyder lysbærer.
Vigtigt for knoglerne. DNA indeholder P.
Næsten alt P i naturen er bundet i phosphat-ioner (PO43-). Phosphorsyre (H3PO4) findes i bl.a. cola. Rent P findes i flere former
(hvidt, rødt og sort). Hvidt P er selvlysende
(phosphorescerende) og giftigt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Brand, 1669
30,97g/mol
2,34g/cm³
44,2°C
280°C
2,2
0
0,11%
0,07ppm
Produceret af Henrik Søllner
Chalcogener
Hovedgruppe VI (16)
M
16 S
Svovl
Gult. Udvindes ved vulkaner, hvor det findes
frit. Bruges til fremstilling af svovlsyre
(H2SO4) og til at gøre gummi slidstærkt
(vulkanisering), specielt i bildæk. S er også
vigtigt for alt liv, da det er en del af de fleste
proteiner. Stanken fra rådne æg kommer fra
svovlbrinte (H2S).
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
32,07g/mol
2,07g/cm³
119°C
445°C
2,6
-0,48V
1ppm
340ppm
870ppm
Produceret af Henrik Søllner
Halogener
Hovedgruppe VII (17)
M
17 Cl
Chlor
Af chloros, græsk for gulgrøn. Det rene
grundstof er en gulgrøn, giftig gasart (Cl2),
som bruges til at desinficere drikkevand og
vand i svømmehaller med, samt til produktion
af PVC-plast. Cl er meget vigtigt for liv i
form af salte og indgår i fx køkkensalt
(NaCl), hvor det er ufarligt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Scheele, 1775
35,45g/mol
0,00295g/cm³
-101°C
-34,0°C
3,2
1,36V
0
126ppm
1,9%
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
M
18 Ar
Argon
Af argos, græsk for doven. Første ædelgas,
der blev opdaget. Ret almindeligt i atmosfæren (ca. 1%) og let at udvinde. Leder varme
dårligt og bruges i gode termoruder. Bruges i
pærer og som beskyttelse ved svejsning, hvor
Ar forhindrer andre gasser i at reagere med
det varme metal.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Rayleigh, 1894
39,95g/mol
0,00166g/cm³
-189°C
-186°C
0,93%
0,04ppm
0,6ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
N
Me
19 K
Kalium
Fra alkali, arabisk for planteaske. K og de
andre alkalimetaller findes i planter, og det
kan udvindes af asken, hvis man brænder
planterne. K er livsvigtigt for vores væskebalance i kroppen, bruges i kunstgødning sammen med N og P. Reagerer endnu kraftigere
med vand end Na.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Davy, 1809
39,10g/mol
0,862g/cm³
63,4°C
759°C
0,8
-2,93V
0
1,8%
380ppm
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
N
Me
20 Ca
Calcium
Fra calx, latin for kalk. Ca er meget nyttigt:
Vores knogler indeholder meget Ca (1kg i
kroppen i alt). Skaldyr- og æggeskaller består
hovedsagelig af kalk. Marmor og fx skolekridt er også af kalk (CaCO3). Kalk spredes
på markerne bl.a. for at netralisere syreregnen.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Davy, 1808
40,08g/mol
1,54g/cm³
842°C
1584°C
1,0
-2,84V
0
4,7%
400ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)
Me
21 Sc
Scandium
Opkaldt efter Skandinavien. Sjældent metal.
Svært at fremstille og meget dyrt. Bruges derfor ikke til ret meget. Dog bruges der lidt Sc i
nogle særlige lamper, der skal give sollyslignende lys. Bruges i rumfartsindustrien til at
gøre aluminiumlegeringer hårdere og mere
varmebestandige.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Nilson, 1876
44,96g/mol
2,99g/cm³
1541°C
2830°C
1,3
-2,08V
0
25ppm
0,00005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)
Me
22Ti
Titan
Opkaldt efter titanerne fra græsk mytologi.
Lidt af et vidundermetal. Modstår megen varme og mange syrer og bruges derfor meget til
flystel (samt til fx dyre cykler, brillestel og
golfkøller). Titandioxid (TiO2) bruges som
hvidt farvestof i fx hvidt papir og maling, og i
solcremer, da det reflekterer UV-lys.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Gregor , 1791
47,88g/mol
4,51g/cm³
1668°C
3287°C
1,5
-1,63V
0
0,63%
0,001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)
Me
23V
Vanadium
Opkaldt efter nordisk mytologis skønhedsgudinde Freja, som også kaldes Vanadis. Blandes
tit i stål, som derved bliver meget stærkt og
sejt. Bruges til fremstilling af svovlsyre, hvor
det kan få produktionen til at gå hurtigere (det
bruges som katalysator). V er livsvigtigt for
nogle organismer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Sefström, 1831
50,94g/mol
8,77g/cm³
1910°C
3407°C
1,6
-1,18V
0
136ppm
0,002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)
Me
24 Cr
Chrom
Af chroma, græsk for farve. Meget blankt og
hårdt metal. Bruges i og som belægning på
jern for at øge slidstyrken, rustbeskytte og pynte. Cr-forbindelser har kraftige farver og er
tit kræftfremkaldende. Mange ædelsten har
farven fra lidt Cr. Kroppen skal bruge lidt Cr
for at producere insulin.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Vauquelin, 1797
52,00g/mol
7,19g/cm³
1907°C
2671°C
1,6
-0,74V
0
122ppm
0,00005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)
Me
25 Mn
Mangan
Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Jernlignende metal, som i mindre mængder kan
gøre jern stærkere. Ædelstenen ametyst er lilla p.g.a. et lille Mn-indhold. Brunsten (MnO 2)
bruges i nogle batterier og til at farve glas
med. Levende organismer har brug for Mn for
at kunne producere B-vitaminer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ubestemt ca. 1770
54,94g/mol
7,44g/cm³
1246°C
2061°C
1,5
-1,18V
0
0,11%
0,002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)
Me
26 Fe
Jern
Efter ferrum, afledt af firmus, latin for fast.
Verdens mest populære metal! Bruges over
alt til fx biler, bygninger, våben og rør. Uden
Fe kunne vores blod ikke transportere ilt (O 2)
rundt i kroppen. Stål er Fe med et lavt indhold
af C og evt. tilsat lidt Mn, Cr eller V. Jordens
indre består af flydende Fe. Fe er magnetisk.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
55,85g/mol
7,87g/cm³
1538°C
2760°C
1,8
-0,45V
0
6,2%
0,01ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)
Me
27 Co
Cobalt
Efter kobold, tysk ord for en lille bjergtrold.
Er ligesom Fe og Ni et magnetisk metal. Nogle Co-forbindelser har en flot blå farve, som
bruges både i glas og keramik. Bruges til at
fjerne svovl fra olie. Strålingen fra den radioaktive isotop 60Co bruges til at dræbe kræftsvulster og til at øge holdbarheden af frugt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Brandt, 1735
58,93g/mol
8,85g/cm³
1495°C
2927°C
1,8
-0,277V
0
20ppm
0,00005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)
Me
28 Ni
Nikkel
Efter Nickel, tysk ord for en ond bjergånd.
Både godt og skidt metal. Magnetisk ligesom
Fe og Co. Allergifremkaldende: Rigtig mange
lider af Ni-allergi. Bruges i rustfrit stål, panserstål og genopladelige batterier. Bruges
også i margarinefremstillingen, hvor det hjælper til med at lave planteolier til fast fedtstof.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Cronstedt, 1751
58,69g/mol
8,91g/cm³
1455°C
2913°C
1,8
-0,26V
0
99ppm
0,0005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)
Me
29 Cu
Kobber
Efter cuprum, det latinske ord for kobber.
Rødligt metal. Let at forarbejde, meget godt
til at lede varme og strøm. Bruges pga. farven
ofte i smykker. Næsten alle ledninger er af
Cu. Mange af kroppens enzymer indeholder
Cu, men i større mængder er Cu giftigt. Bronze og messing indeholder bl.a. Cu.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
63,55g/mol
8,96g/cm³
1085°C
2562°C
1,8
0,34V
0
68ppm
0,003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)
Me
30 Zn
Zink
Måske af ”seng”, persisk for sten. Meget
anvendt metal. Vigtigt for kroppens enzymproduktion. Jern galvaniseres ofte, dvs. belægges med et tyndt lag Zn, som beskytter
mod rust. Bruges i mange legeringer, bl.a. i
messing, der er en Cu-Zn-legering. Zinksulfid
(ZnS) er selvlysende og bruges på urvisere.
Opdaget af
Kendt siden oldtiden
Atomvægt (gns.)
65,39g/mol
Massefylde
7,13g/cm³
Smeltepunkt
420°C
Kogepunkt
907°C
Elektronegativitet
1,6
Normalpotential
-0,76V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
76ppm
Masse% af havet
0,01ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)
N
Me
31 Ga
Gallium
Efter Gallia, latin for Frankrig. Bruges sammen med As og P til halvlederfremstilling
(bl.a. lysdioder, ensrettere og forstærkere) i
elektronikindustrien. Sjældent. Smelter i hånden og størkner kun vanskeligt igen. Bruges i
Hg-fri termometre. Er det grundstof med
størst afstand mellem smelte- og kogepunkt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Boisbaudran, 1875
69,72g/mol
5,91g/cm³
29,8°C
2204°C
1,6
-0,53V
0
19ppm
0,005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)
N
Me
32 Ge
Germanium
Efter germania, latin for Tyskland. Lagde
grundstenen for elektronikken. Den første
transistor var af Ge, der er en halvleder, hvor
der nu primært bruges Si. Bruges i gammastråledetektorer og i glas med højt brydningsindeks, fx lyslederkabler, vidvinkellinser og
anden optik til fx natkikkerter.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Winkler, 1886
72,61g/mol
5,32g/cm³
938°C
2833°C
1,8
-0,25V
0
1,5ppm
0,0001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)
N
Me
33 As
Arsen
Fra arsenikos, græsk for tapper eller mandig.
Forbindelsen As2O3 er giften arsenik, der især
førhen brugtes til bl.a. mord, trykimprægnering og sprøjtegift. Der er arsenik nok i verden til at slå Jordens befolkning ihjel 5 gange.
As bruges til at ”dope” Si i elektronik og til at
gøre bløde metaller hårdere, fx Pb i hagl.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
74,92g/mol
5,78g/cm³
Sublimerer ved
614°C
2,0
0
1,8ppm
0,003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Chalcogener
Hovedgruppe VI (16)
N
34 Se
Selen
Efter Selene, græsk for Månen. Vigtig antioxidant, men giftig i for store mængder. Findes i 3 former: Rød, sort og grå. Gråt Se er en
halvleder og bruges i elektronik. Lys øger
Se's ledningsevne, og det kan bruges i fotoceller, lysmålere. Se kan bruges på kopimaskiners tromler. Glas bliver rødt, hvis der tilsættes Se.
Opdaget af
Berzelius, 1817
Atomvægt (gns.)
78,96g/mol
Massefylde
4,79g/cm³
Smeltepunkt
221°C
Kogepunkt
685°C
Elektronegativitet
2,4
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0,05ppm
Masse% af havet
0,004ppm
Produceret af Henrik Søllner
Halogener
Hovedgruppe VII (17)
N
35 Br
Brom
Efter bromos, græsk for stank. Giftig, rødbrun
væske, der afgiver giftige dampe, der er meget tungere end luft. Br er meget vigtigt i den
kemiske industri og indgår i fremstilling af
mange stoffer. Bruges i halogenpærer og tilsættes Pb-holdig benzin. Forbindelsen AgBr
er det lysfølsomme stof i sort-hvide film.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Balard, 1826
79,90g/mol
3,12g/cm³
-7,2°C
58,8°C
2,8
1,09V
0
2,5ppm
65ppm
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
N
36 Kr
Krypton
Af kryptos, græsk for skjult. Sjælden og dyr
ædelgas. Er isolerende, hvilket bruges i halogenpærer til at opnå kraftigere lys. Er ikke
så ædel som He, Ne og Ar, da F faktisk kan
reagere med Kr. Kernereaktorer producerer
lidt radioaktivt Kr, der kan bruges bl.a. i medicinske undersøgelser af lungerne.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ramsay, 1898
83,80g/mol
0,0035g/cm³
-157°C
-153°C
1,14ppm
0
0,0003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
O
Me
37 Rb
Rubidium
Efter rubidus, latin for mørkerød. Giver en
flot, mørkerød flammefarve, deraf navnet.
Svært at fremstille, derfor meget dyrt. Meget
reaktionsvilligt, bryder i brand i luft. Bruges i
fotoceller og måske i fremtiden batterier, og
den radioaktive isotop Rb-87 bruges til datering af meget gamle fossiler og klipper.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Bunsen, 1861
85,47g/mol
1,53g/cm³
38,9°C
688°C
0,8
-2,92V
0
78ppm
0,12ppm
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
O
Me
38 Sr
Strontium
Opkaldt efter den skotske by Strontian. Giver
en stærkt rød flammefarve og bruges derfor i
fyrværkeri. Reagerer voldsomt med vand. Det
radioaktive Sr-90 dannes i atomreaktorer og
er meget farligt ved udslip, da det kemisk
minder om Ca og derfor optages i kroppens
knogler, hvor strålingen ødelægger marven.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Hope, 1792
87,62g/mol
2,54g/cm³
777°C
1382°C
1,0
-2,89V
0
384ppm
8ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)
Me
39Y
Yttrium
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Forbindelsen Y3Fe5O12 bruges i mikroovne og radarer til at fremkalde mikrobølger. Sammen
med Eu daner Y det stof, der giver den røde
farve på TV-skærmen. Bruges også i en forbindelse, der giver vellignende kopidiamanter
(simili). Mange superledere indeholder Y.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Gadolin, 1794
88,91g/mol
4,47g/cm³
1526°C
3336°C
1,2
-2,37V
0
31ppm
0,0003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)
Me
40 Zr
Zirconium
Efter zargun, arabisk for guldfarvet efter farven på mineralet zirkon. 90% af alt Zr bruges
i atomreaktorer, da det ikke optager neutroner
fra reaktoren og bremser kerneprocesserne.
Danner ikke radioaktive isotoper i reaktoren.
Er også meget modstandsdygtigt, selv ved
høje temperaturer. Der er meget Zr på Månen.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Berzelius, 1824
91,22g/mol
6,51g/cm³
1855°C
4409°C
1,4
-1,53V
0
162ppm
0,000026ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)
Me
41Nb
Niobium
Efter Niobe, datteren af den græske sagnfigur
Tantalos. Meget varmebestandigt, hårdt og
modstandsdygtigt metal. Bruges i møntpresser. Opløses ikke engang i kongevand. Bruges
lidt i smykker. Superledere kan laves af legeringer af Nb, Sn, Zr og Ti. Stål med Nb i er
meget stærkt og varmebestandigt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Hatchett, 1801
92,91g/mol
8,57g/cm³
2477°C
4744°C
1,6
-1,10V
0
20ppm
0,00001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)
Me
42 Mo
Molybden
Efter molybdos, det græske navn for Pb. Sølvhvidt og meget varmebestandigt. Bruges som
katalysator til at fjerne S fra råolie. Vigtigt
mikronæringsstof, der hjælper til ved DNAdannelsen. Forbindelsen MoS2 anvendes som
smøremiddel, også under ekstreme forhold, fx
i rumfartøjer og hurtigtroterende værktøj.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Scheele, 1781
95,94g/mol
10,2g/cm³
2623°C
4639°C
1,8
-0,20V
0
1,2ppm
0,01ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)
Me
43Tc
Technetium
Efter technetos, græsk for kunstig. En radioaktiv outsider blandt stabile grundstoffer. Ekstremt sjældent! Fremstilles kunstigt som biprodukt i atomreaktorer. Bruges i lægevidenskaben til at påvise svulster, indre skader eller
problemer med lungerne. 1mg Tc kan gøre et
helt kg stål fuldstændig rustfrit.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Perrier, 1937
97,91g/mol
11,5g/cm³
4877°C
2157°C
1,9
0,4V
0
0,0000000005ppm
0ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)
Me
44 Ru
Ruthe-
nium
Opkaldt efter Ruthenia, gammelt navn for
Rusland. Ru er meget hårdt og stærkt og modstår alle syrer, også kongevand. Gør legeringer meget stærke og beskytter dem også mod
korrosion. Bruges i visse typer elektroniske
kredsløb og i kirurgiske instrumenter, der skal
være meget hårde og skarpe.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Klaus, 1844
101,07g/mol
12,4g/cm³
2310°C
4150°C
2,2
0,45V
0
0,001ppm
0,0000000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)
Me
45 Rh
Rhodium
Efter rhodon, græsk for rose. Bruges i dugfri
tandlægespejle og som katalysator i biler til at
gøre udstødningen mindre giftig og mange
steder i industrien, bl.a. til at hæve benzins
oktantal og til at fremstille eddike- og salpetersyre. Rh ligner sølv, men er stærkere,
sjældnere og mange gange dyrere.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Wollaston, 1803
102,91g/mol
12,41g/cm³
1964°C
3795°C
2,2
0,80V
0
0,0001ppm
0,0000000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)
Me
46 Pd
Palladium
Opkaldt efter asteroiden Pallas, der også er
visdommens gudinde i græsk mytologi. Kan
optage over 800 gange sit eget rumfang H i
sig. Ret let at bearbejde, korroderer ikke,
bruges i kontakter og tændrør til fx fly. Bruges i hårde tandfyldninger og broer (til tænder). Hvidguld er en legering af Pd og Au.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Wollaston, 1803
106,42g/mol
12,02g/cm³
1554°C
3125°C
2,2
0,987V
0
0,015ppm
0,000 000 000ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)
Me
47 Ag
Sølv
På latin argentum, afledt af argunas, indisk
for skinnende. Landet Argentina har også sit
navn herfra. Bedst til at reflektere lys og til at
lede strøm og varme. Bruges derfor i spejle
og i højkvalitetsledninger. Bruges i fotografiske film og i tonede briller. Smidigt og let at
forarbejde. Bruges i smykker og dyrt bestik.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
107,87g/mol
10,5g/cm³
962°C
2162°C
1,9
0,800V
0
0,08ppm
0,0003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)
Me
48 Cd
Cadmium
Efter cadmia, gammel latinsk betegnelse for
zinkcarbonat. Giftigt tungmetal, der desværre
er meget anvendeligt. Bruges i genopladelige
batterier, til rustbeskyttelse, som belægning
på plast, der skal ligne metal, og som kontrolstænger i kernereaktorer. Der er meget Cd
i solsikkekerner, og rygere får Cd fra røgen.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Strohmeyer, 1817
112,41g/mol
8,65g/cm³
321°C
767°C
1,7
-0,403V
0
0,16ppm
0,0001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)
O
Me
49 In
Indium
Opkaldt efter farven indigo. Giver indigoblå
flammefarve, deraf navnet. Sjældent, dyrt og
meget blødt. Bruges ved fremstilling af transistorer, infrarød-lysfølsomme detektorer, Hgfri termometre sammen med Ga og Sn, i korrosionsbestandige legeringer og som belægning på lejer, der skal smøres ekstra godt.
Opdaget af
Reich & Richter, 1863
Atomvægt (gns.)
114,82g/mol
Massefylde
7,31g/cm³
Smeltepunkt
156,6°C
Kogepunkt
2076°C
Elektronegativitet
1,7
Normalpotential
-0,343V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0,24ppm
Masse% af havet
0,02ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)
O
Me
50 Sn
Tin
På latin stannum, ukendt betydning. Tin kommer af tysk. Meget anvendt. Blødt, med lavt
smeltepunkt. Bruges til beskyttelse af konservesdåser (fortinning). Sn bruges i loddetin.
Stanniol var en gang af Sn, men er nu af Al
(alufolie). Bronze er en legering af Sn og Cu.
Bøjer man en Sn-stang, knaser det (tinskrig).
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
118,71g/mol
7,3g/cm³
232°C
2602°C
1,8
-0,137V
0
2,1ppm
0,003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)
O
Me
51 Sb
Antimon
Efter anti-monos, græsk for ”imod ensomhed”. Giftigt. Bruges i meget stærke legeringer med Sn og Cu til fx aksler i supertankere
og i Pb for at gøre dette hårdere. Forbindelsen
Sb2O3 er brandhæmmende. Sb-forbindelser er
giftige med stærke farver og bruges pga farven som farvestof i gummi, maling og plast.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
? før 3000 f.v.t.
121,76g/mol
6,69g/cm³
631°C
1587°C
1,9
0
0,2ppm
0,0005ppm
Produceret af Henrik Søllner
Chalcogener
Hovedgruppe VI (16)
O
Me
52Te
Tellur
Efter tellus, latin for Jorden. Kan som det
eneste stof indgå i kemiske forbindelser med
Au i naturen. 90% af alt Te bruges i legeringer for at gøre dem enten stærkere, hårdere eller lettere at bearbejde. Bruges også i IR-sensorer i fx varmebilledkameraer. Danner termoelektriske forbindelser med Bi og Pb.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Müller, 1782
127,60g/mol
6,24g/cm³
450°C
988°C
2,1
0
0,001ppm
0,0000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Halogener
Hovedgruppe VII (17)
O
53 I
Iod
Efter io-eides, græsk for violfarvet. Smelter
ikke ved opvarmning, men fordamper (sublimerer). I er vigtigt for, at vores skjoldbruskkirtel kan fungere som den skal. I DK er køkkensaltet tilsat I. Bruges i halogenpærer, solbriller, sort-hvid-film, analyse af fedtstoffers
umættethed og til desinfektion.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Courtois, 1811
126,90g/mol
4,35g/cm³
113,5°C
184°C
2,5
0,536V
0
0,46ppm
0,05ppm
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
O
54 Xe
Xenon
Efter xenos, græsk for fremmed. Xe er meget
sjældent og dyrt. Er 4 gange tungere end luft
og isolerer derfor særdeles godt. Er ikke lige
så ædel som de andre ædelgasser, da det kan
reagere med fx O og F under særlige forhold.
Bruges i meget lysstærke pærer, fx i fyrtårne
og biografer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ramsay, 1898
131,29g/mol
5,49g/cm³
-112°C
-108°C
0,086ppm
0,000001ppm
0,000047ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
55 Cs
Me
Caesium
Efter caesius, latin for himmelblå. Meget reaktionsvilligt. Anv. i fotoceller og kameraer
og måske i fremtidens ionmotorer i rumraketter. Et sekund defineres ud fra svingninger i
det radioaktive Cs-133. En anden isotop, Cs137, fås fra atomreaktorer og bruges som
gammakilde på skoler og i strålebehandlinger.
Opdaget af
Bunsen & Kirchhoff, 1860
Atomvægt (gns.)
132,91g/mol
Massefylde
1,90g/cm³
Smeltepunkt
28,4°C
Kogepunkt
671°C
Elektronegativitet
0,7
Normalpotential
-2,92V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
2,6ppm
Masse% af havet
0,0003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
56 Ba
Me
Barium
Efter barys, græsk for tung. Misvisende navn,
da Ba ikke er særlig tungt. Giftigt. Giver grøn
flammefarve, som bruges i fyrværkeri. Bruges
som kontraststof ved røntgenundersøgelser af
tarme og mave, hvor det er i en ugiftig, tungtopløselig forbindelse, BaSO4. Dette bruges
meget som hvidt stof i fx gummi og fotopapir.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Scheele, 1774
137,33g/mol
3,59g/cm³
727°C
1640°C
0,9
-2,91V
0
390ppm
0,03ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)
Me
57 La
Lanthan
Efter lanthano, græsk for ”jeg skjuler mig”.
Sølvhvidt og meget blødt. Har lagt navn til de
næste 14 grundstoffer, lanthanoiderne, der
alle minder om La. Reagerer hurtigt, men
ikke voldsomt, med vand og luft. Vigtig del
af mange superledere. Bruges i få legeringer, i
dyr optik og til at udvinde Pu fra atomaffald.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Mosander, 1839
138,91g/mol
6,17g/cm³
920°C
3455°C
1,1
-2,52V
0
35ppm
0,0003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
58 Ce
Me
Cerium
Opkaldt efter asteroiden Ceres, også navnet
på den romerske gudinde for kornavl. Jerngråt metal. Bryder i brand ved 150°C. Bruges
derfor i tændsten på lightere. Anv. som katalysator i olieindustrien. Forbindelsen CeO 2
bruges i selvrensende ovne, slibemiddel til
linser og skærme og til at øge lysstyrken i
gaslamper.
Opdaget af
Klaproth, 1803
Atomvægt (gns.)
140,12g/mol
Massefylde
6,7g/cm³
Smeltepunkt
799°C
Kogepunkt
3424°C
Elektronegativitet
1,1
Normalpotential
-2,48V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
66ppm
Masse% af havet
0,000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
59 Pr
Me
Praseudym
Afledt af græsk og betyder noget i retning af
”grøn tvilling”. Blødt og sølvhvidt. Reagerer
med vand og luft. Gør Mg-legeringer meget
stærke. Pr-oxider bruges til at farve keramik
gul og grøn og sammen med Nd i særlige brilleglas, der absorberer gult lys, så glasblæsere
har lettere ved at se på det glødende glas.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Welsbach, 1885
140,91g/mol
6,78g/cm³
931°C
3510°C
1,1
-2,35V
0
9,2ppm
0,0000006ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
60 Nd
Me
Neodym
Efter neo didymos, græsk for ”ny tvilling”.
Sølvhvidt. Bruges sammen med Fe og B i de
kraftigste magneter, der kan fremstilles (Ndmagneter), og de bruges især i høretelefoner
og små elmotorer Forbindelsen Nd2O3 giver
glas en flot, rødviolet farve. Bruges sammen
med Pr i briller, der absorberer gult lys.
Opdaget af
Welsbach m. fl., 1885
Atomvægt (gns.)
144,24g/mol
Massefylde
7,0g/cm³
Smeltepunkt
1016°C
Kogepunkt
3066°C
Elektronegativitet
1,2
Normalpotential
-2,43V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
40ppm
Masse% af havet
0,000003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
61Pm
Me
Promethium
Efter den græske sagnfigur Prometheus.Sølvhvidt. Ekstremt sjældent, dyrt og svært at
fremstille, bl.a. pga. en kort halveringstid på
knap 18 år. Er ligesom Tc en radioaktiv ”outsider”, da grundstofferne ellers først er radioaktive fra nr. 84 (Po). Bruges i selvlysende
malinger og i små atomkraftbatterier.
Opdaget af
Marinsky m.fl., 1945
Atomvægt (gns.)
144,91g/mol
Massefylde
7,2g/cm³
Smeltepunkt
1042°C
Kogepunkt
3000°C
Elektronegativitet
1,1
Normalpotential
-2,42V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
Næsten 0
Masse% af havet
0
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
62 Sm
Me
Samarium
Opkaldt efter den russiske mineingeniør
Samarski. Stålblankt og rimelig modstandsdygtigt over for luftens ilt, men brænder ved
150°C. Ligesom Nd god i superkraftige magneter, og Sm-magneter kan holde ved højere
temperaturer end Nd-magneter. Farver også
glas og bruges som kontrolstave i reaktorer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Boisbadraun, 1879
150,36g/mol
7,54g/cm³
1072°C
1790°C
1,2
-2,41V
0
7ppm
0,0000002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
63 Eu
Me
Europium
Opkaldt efter Europa. Sølvhvidt. Giver med
hjælp fra Y den røde farve i prikkerne på
fjernsyn med billedrør, og hertil bruges 95%
af alt Eu, der bliver produceret. Bruges nu
også i ekstra følsomme røntgenfilm. Eu er det
mest reaktive Lanthanoid. Eu-pulver bryder
fx spontant i brand i atmosfærisk luft.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Demarcay, 1896
151,97g/mol
5,25g/cm³
822°C
1596°C
1,2
-2,41V
0
2,1ppm
0,00000004ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
64 Gd
Me
Gadolinium
Navn efter mineralet gadolinit, igen efter den
finske kemiker Gadolin. Sølvhvidt med en
gullig tone. Bruges som lysforstærker i røntgenbilleder og på TV- og radarskærme. Ved
nedkøling til under stuetemperatur bliver Gd
og flere andre lanthanoider tiltrukket af en
magnet. Godt som kontrolstænger i reaktorer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Marignac, 1880
157,25g/mol
7,87g/cm³
1314°C
3264°C
1,1
-2,40V
0
6,1ppm
0,0000006ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
65Tb
Me
Terbium
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvgråt
og så blødt, at man kan skære i det med en
kniv. Kan ligesom Gd og Eu gøre røntgenfilm
mere følsomme. Anvendes i lasere, der udsender grønt lys og i de grønne prikker på
TV-skærme. Bruges også som tilsætning til
halvledere.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Mosander, 1843
158,93g/mol
8,25g/cm³
1359°C
3221°C
1,2
-2,39V
0
1,2ppm
0,0000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
66 Dy
Me
Dysprosium
Betyder på græsk ”vanskelig at få fat i”.
Sølvfarvet metal, der er stabilt i luft, men let
angribes af syrer. Er trods navnet ikke så
svært at få fat i, men det er ikke så anvendeligt. Bruges i kontrolstænger i kernereaktorer,
men også som katalysator i olieindustrien og
sammen med As, Sb eller P i elektronik.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Boisbadraun, 1886
162,50g/mol
8,6g/cm³
1411°C
2561°C
1,2
-2,35V
0
4,5ppm
0,0000002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
67 Ho
Me
Holmium
Efter Holmia, latin for Stockholm. Sølvglinsende, blødt metal. Korroderer langsomt i
luft. Ho-lasere udsender UV-lys, som kan
bruges ved fx meget præcise øjenoperationer.
Når det nedkøles til et stykke under stuetemperatur er Ho det lanthanoid, der tiltrækkes
stærkest af en magnet.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Soret, 1878
164,93g/mol
8,8g/cm³
1472°C
2694°C
1,2
-2,32V
0
1,3ppm
0,0000007ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
68 Er
Me
Erbium
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvfarvet, blødt metal. Bruges til at farve glas og
porcelænsemalje lyserød. Kan forstærke grønne lyssignaler i lyslederkabler, hvilket kan
blive meget vigtigt, når lyslederkabler bliver
mere anvendt til dataoverførsel. Kemisk ligner Dy, Ho og Er hinanden utrolig meget.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Mosander, 1843
167,26g/mol
9,07g/cm³
1529°C
2862°C
1,2
-2,30V
0
3,5ppm
0,0000002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
69Tm
Me
Thulium
Efter Thulium, 2000 år gammel latinsk betegnelse for Skandinavien. Sølvhvidt, blødt og
næst efter Pm det sjældneste lanthanoid. Magnetiske Tm-forbindelser bruges i videobånd,
hvor de let reagerer på magnetfeltsændringer
fra skrivehovedet. Radioaktivt Tm-170 kan
bruges til at undersøge maskindele for revner.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
168,93g/mol
9,32g/cm³
1545°C
1946°C
1,2
-2,28V
0
0,5ppm
0,00000004ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
70Yb
Me
Ytterbium
Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Blødt
med sølvagtig glans. Reagerer langsomt med
vand og luftens ilt. Bruges sammen med andre lanthanoider i visse katalysatorer. Det radioaktive Yb-169 anvendes i bærbare røntgenkilder, som både bruges af læger og til undersøgelse af maskindele.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Marignac, 1878
173,04g/mol
6,97g/cm³
824°C
1194°C
1,1
-2,22V
0
3,1ppm
0,0000002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Lanthanoider
71Lu
Me
Lutetium
Efter Lutetia, gammelt latinsk navn for Paris.
Sølvhvidt metal. Det lanthanoid med højeste
massefylde og smeltepunkt. Meget dyrt og
bruges derfor kun til få ting, fx lysstof ved
høje temperaturer. Indholdet af det radioaktive Lu-176 i meteoritter bruges til at aldersbestemme disse.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Welsbach, 1905
174,97g/mol
9,84g/cm³
1663°C
3393°C
1,3
-2,26V
0
0,5ppm
0,0000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IVA (4)
Me
72 Hf
Hafnium
Efter Hafnia, latin for København. Ligner
rustfrit stål, men er mere korrosionsbestandigt. Absorberer neutroner, bruges derfor som
kontrolstænger i reaktorer. Zr og Hf er nok de
to grundstoffer, der kemisk er mest ens. Niels
Bohr forudsagde Hf's eksistens og kemiske
egenskaber, før det blev opdaget.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Coster, 1922
178,49g/mol
13,3g/cm³
2233°C
4603°C
1,3
-1,70V
0
5,3ppm
0,000007ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VA (5)
Me
73Ta
Tantal
Opkaldt efter den græske sagnkonge Tantalos. Særdeles korrosionsbestandigt tungmetal
med styrke som stål. Anv. derfor i kunstige
knogler og led, i særlig tråd til at sy knogler
sammen med og i rør, der ikke må tæres. Forbindelsen TaC er næsten så hård som diamant
og har det højest kendte smeltepunkt: over
4000°C.
Opdaget af
Ekeberg, 1802
Atomvægt (gns.)
180,95g/mol
Massefylde
16,7g/cm³
Smeltepunkt
3017°C
Kogepunkt
5458°C
Elektronegativitet
1,5
Normalpotential
-0,81V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
2ppm
Masse% af havet
0,000002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIA (6)
Me
74 W
Wolfram
Af Wolf-Rahm, tysk for ulvefråde. Kaldes
også tungsten. Er det metal med det højeste
smeltepunkt og bruges derfor også i glødetråde i pærer. W er hårdt og stærkt. Bruges i fx
kuglepennespidser og i stållegeringer (Wolframstål). Forbindelsen WC er næsten lige så
hård som diamant og bruges i fx tandlægebor
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Scheele, 1781
183,84g/mol
19,3g/cm³
3422°C
5555°C
1,7
0
1,2ppm
0,001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIA (7)
Me
75 Re
Rhenium
Efter Rhenus, latin for Rhinen. Sølvhvidt metal, ekstremt hårdt og korrosionsbestandigt,
med næsthøjeste smeltepunkt efter W. Dyrt.
Bruges med Pt i katalysatorer i olieindustrien
i produktion af benzin med højt oktantal og
med W i meget varmebestandige legeringer,
der kan bruges i jetmotorer og glødetråde
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Tacke m.fl., 1925
186,21g/mol
21,02g/cm³
3186°C
5596°C
1,9
0
0,0004ppm
0,00004ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (8)
Me
76 Os
Osmium
Af osme, græsk for (grim) lugt. Blåhvidt, giftigt, dyrt og det metal med den højeste massefylde overhovedet: Dobbelt så tungt som Pb.
Førhen brugte man Os som glødetråd i pærer,
men nu bruges det billigere W. Forbindelsen
OsO4 lugter grimt, fordamper let og er giftig.
Bruges fx til påvisning af fingeraftryk.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Tennant, 1804
190,23g/mol
22,58g/cm³
3033°C
5012°C
2,2
0
0,0001ppm
0
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (9)
Me
77 Ir
Iridium
Efter iris, det græske ord for regnbuen. Platinhvidt metal, næsten lige så tungt som Os.
Slidstærkt og meget korrosionsbestandigt.
Bruges i højtemperatursmeltedigler og i legering med Pt, W og Os, og det giver hhv.
meget korrosionsbestandige, elastiske ved
høje temperaturer og slidstærke legeringer.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Tennant, 1803
192,22g/mol
22,55g/cm³
2446°C
4428°C
2,2
V
0
0,001ppm
0
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe VIIIA (10)
Me
78 Pt
Platin
Efter platina, der er spansk og betyder ”lillesølv”. Dyrere, tungere og hårdere end guld.
Har et højt smeltepunkt, der gør det svært at
bearbejde. Meget modstandsdygtigt ædelmetal. Bruges i katalysatorer, korrosionsbestandige redskaber, smykker, barberblade og i
særlige tandfyldninger, der holder hele livet.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Indianerne før 1500
195,09g/mol
21,45g/cm³
1768°C
3825°C
2,2
1,19V
0
0,005ppm
0
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IA (11)
Me
79 Au
Guld
På latin aurum, efter Aurora, morgenrødens
gudinde. Let at forarbejde, dyrt og ret sjældent. Ruster og nedbrydes ikke. Bruges derfor
og pga. den flotte farve i smykker. Bruges
også i elektronik, hvor vigtige dele beskyttes
af et tyndt lag Au. Tidligere anvendt i mønter.
Modstår alle syrer undtagen kongevand.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
196,97g/mol
19,32g/cm³
1064°C
2856°C
2,4
1,5V
0
0,004ppm
0,000004ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIA (12)
Me
80 Hg
Kviksølv
På latin hydrargyrum, der betyder vandsølv.
Eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur. Meget giftigt. Bruges i lysstofrør
og sparepærer, da Hg-dampe giver et godt
hvidt lys. Bruges i nogle batterier. Hg-legeringer kaldes amalgamer og brugtes tidligere i plomber. Danner også let amalgam med
Au.
Opdaget af
Kendt i oldtiden
Atomvægt (gns.)
200,59g/mol
Massefylde
13,55g/cm³
Smeltepunkt
-38,8°C
Kogepunkt
357°C
Elektronegativitet
1,9
Normalpotential
0,854V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0,085ppm
Masse% af havet
0,00003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe III (13)
Me
81Tl
Thallium
Efter thallos, græsk for ”spirende grøn
kvist”. Blødt, meget giftigt. Giver sammen
med Hg en legering, flydende ned til -60°C.
Har været brugt i polartermometre. Bruges i
optik til IR-lys og i fotoceller. Tl-forbindelser
tilsættes glas for at sænke smeltepunktet. Radioaktivt Tl-201 bruges i nogle hjerteundersøgelser.
Opdaget af
Crookes, 1862
Atomvægt (gns.)
204,38g/mol
Massefylde
11,9g/cm³
Smeltepunkt
304°C
Kogepunkt
1473°C
Elektronegativitet
1,8
Normalpotential
-0,336V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0,85ppm
Masse% af havet
0,00002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe IV (14)
Me
82 Pb
Bly
Hverken oprindelsen til det latinske navn
(plumbum), eller det danske (bly) kendes.
Godt til at standse radioaktiv stråling og røntgenstråling. Pb-forbindelser bruges i benzin
til at hæve oktantallet. Årligt havner der knap
1 mio. tons Pb i naturen fra bilernes udstødning. Pb bruges også i bilbatterier. Er giftigt.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Kendt i oldtiden
207,2g/mol
11,34g/cm³
327,5°C
1749°C
1,8
-0,126V
0
14ppm
0,00001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Hovedgruppe V (15)
Me
83 Bi
Bismuth
Navn har usikker oprindelse, måske fra tysk,
som så er oversat til latin. Ugiftigt. Højeste
nr. ikke-radioaktivt grundstof. Bruges i miljøvenlige hagl, brandalarmer og som katalysator
ved acrylfremst. Bi-forbindelser bruges i gult
porcelæn, ved brilleglasfremst. og til perlemorfarve i sminke. Udvider sig ved størkning.
Opdaget af
Kendt siden 1300-tallet
Atomvægt (gns.)
208,98g/mol
Massefylde
9,8g/cm³
Smeltepunkt
271°C
Kogepunkt
1564°C
Elektronegativitet
1,9
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0,009ppm
Masse% af havet
0,00002ppm
Produceret af Henrik Søllner
Chalcogener
Hovedgruppe VI (16)
Me
84 Po
Polonium
Opkaldt efter Polen. Blødt, sølvhvidt og ligner Pb. Ekstremt sjældent og særdeles giftigt.
Udsender kraftig alfastråling, hele 140W pr.
gram, som får luftens N til at gløde blåt omkring metallet. Energien kan bruges i batterier
til satellitter. Metallet fordamper ret hurtigt,
så det skal opbevares under meget sikre forhold.
Opdaget af
Curie, 1898
Atomvægt (gns.)
208,98g/mol
Massefylde
9,2g/cm³
Smeltepunkt
254°C
Kogepunkt
962°C
Elektronegativitet
2,0
Normalpotential
0,65V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
Næsten 0
Masse% af havet
0
Produceret af Henrik Søllner
Halogener
Hovedgruppe VII (17)
85 At
Astat
Efter astatos, græsk for ikke-stabil. Det sjældneste af alle naturligt forekommende grundstoffer. Man har regnet ud, at der er bare
43mg At på hele Jorden i alt. Har en halveringstid på bare 8 timer, så der gar ikke mange dage, før det At, man har, er væk igen. At
bruges derfor ikke til noget som helst.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Corson m.fl. 1940
209,99g/mol
g/cm³
302°C
350°C
2,2
0,2V
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Ædelgasser
Hovedgruppe VIII (18)
P
86 Rn
Radon
Navnet er afledt af et andet grundstofnavn,
radium (Ra). Lugt- og farveløs, halveringstid
3,6 døgn. Dannes hele tiden i jorden. Ikke så
farlig, men omdannes til det meget farligere
Po, der sætter sig på støvet, vi indånder. Ca.
300 lungekræfttilfælde om året i DK skyldes
for meget Rn i husene pga. dårlig udluftning.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Dorn, 1900
222,02g/mol
0,0092g/cm³
-71°C
-62°C
Næsten 0
-13
4·10 ppm
6·10-16 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Alkalimetaller
Hovedgruppe I (1)
Q
Me
87 Fr
Francium
Opkaldt efter Frankrig. Det naturligt forekommende grundstof med den korteste halveringstid. Bare 22 minutter, så er halvdelen
væk. Ekstremt sjældent, men ikke så sjældent
som At. Fr bruges derfor ikke til noget. Dannes også hele tiden ved henfald af radioaktive
stoffer i jorden.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Perey, 1939
223,02g/mol
4,0g/cm³
27°C
677°C
0,7
0
Næsten 0
0
Produceret af Henrik Søllner
Jordalkalimetaller
Hovedgruppe II (2)
Q
Me
88 Ra
Radium
Efter radius, latin for stråle. Blødt, sølvhvidt,
giftigt og sjældent. Lyser ligesom Po blåt
pga. kraftig alfastråling. Tidligere brugt i ure
med selvlysende visere og som strålekilde i
kræftbehandling. Ra minder kemisk om Ca og
ender derfor i knoglerne, hvor det ødelægger
marven og dens evne til at producere blod.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Curie, 1898
226,03g/mol
5,0g/cm³
700°C
1140°C
0,9
-2,92V
0
0,000001ppm
-11
9·10 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Undergruppe IIIA (3)
Me
89 Ac
Actinium
Efter aktis, græsk for stråler. Lyser ligesom
Po og Ra blåt i mørke. Lægger navn til serien
af de næste 14 grundstoffer, actinoiderne.
Giftigt. Bindes i kroppens knogler. Isotopen
Ac-225 er det eneste Ac, man rigtig kan bruge
til noget. Det bruger man som radioaktivt
sporstof til at finde fx lækager.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Debierne, 1899
227,03g/mol
10,1g/cm³
1051°C
3200°C
1,1
-2,6V
0
Næsten 0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
90Th
Me
Thorium
Efter guden Thor fra nordisk mytologi. Blødt,
sølvhvidt metal, angribes langsomt af luftens
O2. 3-4 gange mere almindeligt end U. Noget
bruges i en særlig type formeringsreaktorer.
Th danner ved henfald Rn, så god udluftning
kræves. ThO2 anv. sammen med CeO2 i net,
der i giver gaslamper et meget kraftigere lys.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Bezelius, 1828
232,04g/mol
11,7g/cm³
1750°C
4780°C
1,3
-1,9V
0
9,6ppm
0,000001ppm
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
91Pa
Me
Protactinium
Efter protos-actinium, græsk for ”den, der
kommer før actinium”. Meget sjældent og farligt. Henfalder til Ac, derfor navnet. Anv. i
meget små mængder til forsøg med halveringstid, da Pa-234 har en halveringstid på
bare 70 sek. Fossiler kan aldersbestemmes ud
fra indholdet af isotoperne Th-230 og Pa-231.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Fajans m.fl., 1918
231,04g/mol
15,4g/cm³
1572°C
4000°C
1,5
0
0,000001ppm
5·10-11 ppm
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
92 U
Me
Uran
Opkaldt efter planeten Uranus. Hårdt, sølvhvidt og lige så tungt som Au. Bruges i kernereaktorer i atomkraftværker og i atomvåben,
hvor al energien kommer fra fission af isotopen U-235. U omdannes ligesom alle de andre radioaktive stoffer langsomt til Pb, som
der således hele tiden bliver mere af.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Péligot, 1841
238,03g/mol
13,9g/cm³
1135°C
4131°C
1,4
-1,79V
0
2,7ppm
0,003ppm
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
93 Np
Me
Neptunium
Opkaldt efter planeten Neptun. Sølvfarvet
metal. Kunstigt grundstof. Findes ikke i naturen som de 92 foregående grundstoffer, men
dannes i kernereaktorer, hvor det kan udvindes fra atomaffaldet. Det bruges næsten ikke
til noget, andet end til at fremstille Pu med og
i særlige apparater til påvisning af neutroner.
Opdaget af
McMillan m.fl., 1940
Atomvægt (gns.)
237,05g/mol
Massefylde
20,4g/cm³
Smeltepunkt
640°C
Kogepunkt
3900°C
Elektronegativitet
1,3
Normalpotential
-1,86V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0
Masse% af havet
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
94 Pu
Me
Plutonium
Opkaldt efter planeten Pluto. Det giftigste
kendte grundstof. En halv milliontedel gram
er farligt for os. Sølvhvidt, reagerer let med
andre stoffer, også O2. Små klumper Pu (ned
til 1kg) kan eksplodere som atombomber.
Bruges i såkaldte formeringsreaktorer, der giver mere energi af samme mængde brændsel.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Seaborg m.fl., 1940
244,06g/mol
19,8g/cm³
640°C
3230°C
1,3
-1,25V
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
95 Am
Me
Americium
Opkaldt efter Amerika, hvor det første gang
blev fremstillet. Sølvhvidt metal. Bruges til
ret mange ting, fx i røgalarmer, måling af
benzinstanden i flys tanke, måling af pladers
tykkelse, ionisering af luft på steder, hvor
støv ikke må lægge sig, gammastrålingskilder
til skolebrug, og i legering med Be som neutronkilde.
Opdaget af
Seaborg m.fl., 1944
Atomvægt (gns.)
243,06g/mol
Massefylde
13,7g/cm³
Smeltepunkt
994°C
Kogepunkt
2600°C
Elektronegativitet
1,3
Normalpotential
-2,32V
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0
Masse% af havet
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
96 Cm
Me
Curium
Efter ægteparret Pierre og Marie Curie, der
fik nobelprisen i fysik i 1903. Altid varmt pga
stærk radioaktivitet. Cm-242 afgiver 120W
varme pr. gram og kan bruges i små batterier.
Cm-244 afgiver mindre varme, men kan holde længere. Cm-stråling bruges på trykkerier
til at finde manglende sider i tryksager.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Seaborg m.fl., 1944
247,07g/mol
13,3g/cm³
1345°C
1,3
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
97 Bk
Me
Berkelium
Opkaldt efter Berkeley-universitetet, hvor det
blev fremstillet første gang. Bk bruges ikke til
noget, andet end til forskning. Det fremstilles
ved at beskyde Am med He-kerner (alfapartikler), eller Cm med neutroner, hvor det bagefter via betahenfald vil danne Bk. Processen
er langvarig og besværlig.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Seaborg m.fl., 1949
247,07g/mol
1050°C
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
98 Cf
Me
Californium
Opkaldt efter staten Californien. Sølvgråt metal. Det sidste praktisk anvendelige grundstof.
Udsender ekstremt kraftig neutronstråling,
som kan bruges til at sætte atomreaktorer i
gang, til at spore olie eller vand i jordprøver,
eller til at dræbe svulster med. Selv få gram
Cf må opbevares i 50t tunge tanke af Pb.
Opdaget af
Thompson m.fl., 1950
Atomvægt (gns.)
251,08g/mol
Massefylde
15,1g/cm³
Smeltepunkt
900°C
Kogepunkt
Elektronegativitet
1,3
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
0
Masse% af jorden
0
Masse% af havet
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
99 Es
Me
Einsteinium
Opkaldt efter forskeren Albert Einstein, der
bl.a. fremsatte relativitetsteorien. Efter
sprængningen af den første brintbombe i 1952
på en ø i Eniwetok-atollen fandt man omkring
den søndersprængte ø nogle spor af Es. Med
en halveringstid på bare lidt over 1 år er der
ikke noget, Es rigtig kan bruges til.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ghiorso m.fl., 1952
252,08g/mol
860°C
1,3
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
100 Fm
Me
Fermium
Opkaldt efter Enrico Fermi, nobelpristager i
fysik i 1938, for forsøg med fremstilling af supertunge grundstoffer ved beskydning med
neutroner. Blev fundet samme sted som Es,
på stedet, hvor der havde været en lille ø, før
verdens første brintbombe blev fyret af på
dette sted. Halveringstid på bare 100 døgn.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ghiorso m.fl., 1952
257,1g/mol
0g/cm³
1527°C
1,3
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner
Actinoider
101Md
Me
Mendelevium
Opkaldt efter den russiske kemiker Dmitri
Mendelejev, opfinderen af det periodiske system. Md er kun taget med netop pga. navnet,
for det har ingen praktisk anvendelse. Der er
fremstillet så lidt Md, at man ikke engang kan
se det i et alm. mikroskop og hverken har
kunnet måle smeltepunkt eller massefylde.
Opdaget af
Atomvægt (gns.)
Massefylde
Smeltepunkt
Kogepunkt
Elektronegativitet
Normalpotential
Vol% af atmosfæren
Masse% af jorden
Masse% af havet
Ghiorso m.fl., 1955
258,1g/mol
1,3
0
0
0
Produceret af Henrik Søllner