om priser og program her.
Hovedgruppe I (1) K 1H Brint Hydrogen Hydrogen, græsk for ”vanddanner”. Det simpleste og vigtigste grundstof overhovedet, universets hovedbestanddel (70%). Er Solens og stjernernes brændstof til fusionen og en vigtig del af syre-basekemi, vand og kulhydrater. Der forskes i H som fremtidens miljøvenlige energikilde. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Cavendish, 1766 1,01g/mol 0,00009g/cm³ -259,3°C -252,8°C 2,1 0,00V 0,53 ppm 0,15% 11% Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) K 2 He Helium Opkaldt efter den græske solgud Helios. Meget hyppigt forekommende i universet (23%). Hovedproduktet af stjernernes (også Solens) fusion. En ædelgas, der hyppigt bruges i balloner, fordi den er meget let og i modsætning til brint ikke kan brænde. He’s atomkerne kaldes en α(alfa)-partikel. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Lockyer, 1868 4,00g/mol 0,00018 g/cm³ Størkner ikke -268,9°C 5,3 ppm 0,003ppm 0,000007ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) L Me 3 Li Lithium Efter lithos, der på græsk betyder sten. Bruges meget i batterier, der både skal være små og have en høj kapacitet, fx i kameraer, høreapparater eller ure. Li-forbindelser anvendes også i psykofarmaka (medicin mod sindslidelser) mod maniodepressivitet. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Arfwedson, 1817 6,94g/mol 0,53g/cm³ 180,5°C 1342°C 1,0 -3,05V 0 18 ppm 0,2 ppm Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) L Me 4 Be Beryllium Opkaldt efter det farvede mineral beryl. Let, hårdt metal, som bruges i atomreaktorer og rumfartsteknologi, bl.a. fordi det er lettere end og har højere smeltepunkt end Al. Gnistrer ikke ved slag og bruges derfor til at stampe krudt ved fyrværkerifremstilling. Be-mineraler (bl.a. smaragder) bruges i smykker. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Vauquelin, 1798 9,01g/mol 1,85g/cm³ 1278°C 2971°C 1,5 -1,85 V 0 2 ppm 0,00005ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe III (13) L Me 5B Bor Fra borax, latin for Bor-mineralet boraks, brugt i fremst. af desinfektionsmidler. B og forbindelsen bornitrid (BN) er ca. lige så hårdt som diamant. For mange planter er bor et nødvendigt mikronæringsstof, men de skal ikke have ret meget for meget, før de forgiftes. Ildfast glas (pyrexglas) er B-holdigt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Gay-lussac, 1808 10,81g/mol 2,34g/cm³ 2075°C 4000°C 2,0 0 9 ppm 4,8 ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe IV (14) L 6C Kulstof Carbon Fra carbonis, latin for trækul. Det vigtigste grundstof på mange måder. Alt liv på Jorden er afhængigt af C, som indgår i bl.a. DNA, kulhydrat, fedt og protein. Diamanter er også rent C, og måleenheden mol er defineret ved, at 1 mol 12C vejer nøjagtig 12g. Al organisk kemi er C-baseret. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 12,01g/mol 3,51g/cm³ 3692°C 4827°C 2,5 337ppm 180 ppm 28 ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe V (15) L 7N Kvælstof Nitrogen Efter niter, græsk for N-mineralet salpeter. Med 78% er N2 atmosfærens hovedbestanddel, meget inaktivt, men vigtigt for naturens kvælstofkredsløb. Vigtig bestanddel af proteiner og DNA og derfor et vigtigt næringsstof for alt liv. Flydende N2 bruges til nedfrysning, da det er billigt at fremstille. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Rutherford, 1772 14,01g/mol 0,00125g/cm³ -210,0°C -195,8°C 3,0 78,1% 19 ppm 0,8 ppm Produceret af Henrik Søllner Chalcogener Hovedgruppe VI (16) L 8O Ilt Oxygen Efter oxys, græsk for syre. Oxygen = ”syredanner”. Livsvigtigt for de fleste levende organismer. O2 bruges i respirationen, og O3 (ozon) i den øvre del af atmosfæren beskytter mod ultraviolet stråling. Sammen med H danner O vand (H2O), som alt liv også er afhængigt af. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Priestly, 1772 16,00g/mol 0,00133g/cm³ -219°C -183°C 3,5 21% 45,5% 86% Produceret af Henrik Søllner Halogener Hovedgruppe VII (17) L 9F Fluor Opkaldt efter F-mineralet flusspat. Mest reaktive grundstof overhovedet. Ren F2-gas kan få selv visse ædelgasser til at reagere. Flussyre (HF) er meget farlig og kan ætse glas og give svære skader. F styrker tænderne og bruges i fremstilling af teflon og de nu forbudte kølemidler CFC-gasser. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Scheele, 1771 19,00g/mol 0,00170g/cm³ -220°C -188,12°C 4,0 2,87V 0 544ppm 1,3ppm Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) L 10 Ne Neon Efter neos, der på græsk betyder ny. Næste ædelgas efter He. Sjældent på Jorden, men tredjehyppigst i universet efter H og He. Bruges sammen med He i røde lasere. Bruges meget ofte også i lysreklamer (Neonrør). Flydende Ne bruges nogle gange til nedfrysning ligesom flydende N2. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ramsay, 1898 20,18g/mol 0,00086g/cm³ -248,6°C -246,1°C 18ppm 0,04ppm 0,45ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) M Me 11Na Natrium Efter natrun, arabisk for Na-saltet soda. Alkalimetal, er så blødt, at man kan skære i det med en smørrebrødskniv. Kan flyde på vand og reagerer kraftigt med dette. Na forekommer som salt (NaCl) i havet og er vigtigt for liv, der bruger Na- og K-ioner til energitransport ind og ud af cellerne. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Davy, 1807 22,99g/mol 0,97g/cm³ 97,7°C 883°C 0,9 -2,71V 0 2,3% 1,1% Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) M Me 12 Mg Magnesium Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Meget almindeligt metal, stærkere og lettere end aluminium. Derfor brugt i stærke letvægtslegeringer til fx flydele eller motorsave. Vigtigt for knoglerne. Mg og især Mg-pulver kan brænde med stærk hvid flamme og har derfor været brugt i kamerablitzer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Black, 1755 24,31g/mol 1,74g/cm³ 650°C 1090°C 1,2 -2,36V 0 2,3% 0,13% Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe III (13) M Me 13 Al Aluminium Opkaldt efter Al-mineralet alun. Ét af de industrielt vigtigste metaller overhovedet. Det er let, billigt at fremstille og forme, det leder strøm og varme ret godt, og det tæres ikke af vind og vejr som fx jern, der ruster. Øl/sodavandsdåser og sølvpapir er af Al. Flyskrog, gryder og kosteskafter kan fx også være af Al. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ørsted, 1825 26,98g/mol 2,70g/cm³ 660°C 2519°C 1,5 -1,68V 0 8,3% 0,01ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe IV (14) M Me 14 Si Silicium Opkaldt efter silex, latin for flint. Meget almindeligt halvmetal. Alle elektroniske chips er bygget på små skiver ultrarent Si. Solceller kan laves af Si, og også noget særligt glas, kvartsglas (SiO2), som i modsætning til alm. glas er gennemtrængeligt for UV-lys. Silikone laves også af Si. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Berzelius, 1824 28,09g/mol 2,33g/cm³ 1410°C 3265°C 1,8 0 27,2% 3,0ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe V (15) M 15 P Phosphor Efter phosphoros (græsk). Betyder lysbærer. Vigtigt for knoglerne. DNA indeholder P. Næsten alt P i naturen er bundet i phosphat-ioner (PO43-). Phosphorsyre (H3PO4) findes i bl.a. cola. Rent P findes i flere former (hvidt, rødt og sort). Hvidt P er selvlysende (phosphorescerende) og giftigt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Brand, 1669 30,97g/mol 2,34g/cm³ 44,2°C 280°C 2,2 0 0,11% 0,07ppm Produceret af Henrik Søllner Chalcogener Hovedgruppe VI (16) M 16 S Svovl Gult. Udvindes ved vulkaner, hvor det findes frit. Bruges til fremstilling af svovlsyre (H2SO4) og til at gøre gummi slidstærkt (vulkanisering), specielt i bildæk. S er også vigtigt for alt liv, da det er en del af de fleste proteiner. Stanken fra rådne æg kommer fra svovlbrinte (H2S). Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 32,07g/mol 2,07g/cm³ 119°C 445°C 2,6 -0,48V 1ppm 340ppm 870ppm Produceret af Henrik Søllner Halogener Hovedgruppe VII (17) M 17 Cl Chlor Af chloros, græsk for gulgrøn. Det rene grundstof er en gulgrøn, giftig gasart (Cl2), som bruges til at desinficere drikkevand og vand i svømmehaller med, samt til produktion af PVC-plast. Cl er meget vigtigt for liv i form af salte og indgår i fx køkkensalt (NaCl), hvor det er ufarligt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Scheele, 1775 35,45g/mol 0,00295g/cm³ -101°C -34,0°C 3,2 1,36V 0 126ppm 1,9% Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) M 18 Ar Argon Af argos, græsk for doven. Første ædelgas, der blev opdaget. Ret almindeligt i atmosfæren (ca. 1%) og let at udvinde. Leder varme dårligt og bruges i gode termoruder. Bruges i pærer og som beskyttelse ved svejsning, hvor Ar forhindrer andre gasser i at reagere med det varme metal. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Rayleigh, 1894 39,95g/mol 0,00166g/cm³ -189°C -186°C 0,93% 0,04ppm 0,6ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) N Me 19 K Kalium Fra alkali, arabisk for planteaske. K og de andre alkalimetaller findes i planter, og det kan udvindes af asken, hvis man brænder planterne. K er livsvigtigt for vores væskebalance i kroppen, bruges i kunstgødning sammen med N og P. Reagerer endnu kraftigere med vand end Na. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Davy, 1809 39,10g/mol 0,862g/cm³ 63,4°C 759°C 0,8 -2,93V 0 1,8% 380ppm Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) N Me 20 Ca Calcium Fra calx, latin for kalk. Ca er meget nyttigt: Vores knogler indeholder meget Ca (1kg i kroppen i alt). Skaldyr- og æggeskaller består hovedsagelig af kalk. Marmor og fx skolekridt er også af kalk (CaCO3). Kalk spredes på markerne bl.a. for at netralisere syreregnen. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Davy, 1808 40,08g/mol 1,54g/cm³ 842°C 1584°C 1,0 -2,84V 0 4,7% 400ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIIA (3) Me 21 Sc Scandium Opkaldt efter Skandinavien. Sjældent metal. Svært at fremstille og meget dyrt. Bruges derfor ikke til ret meget. Dog bruges der lidt Sc i nogle særlige lamper, der skal give sollyslignende lys. Bruges i rumfartsindustrien til at gøre aluminiumlegeringer hårdere og mere varmebestandige. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Nilson, 1876 44,96g/mol 2,99g/cm³ 1541°C 2830°C 1,3 -2,08V 0 25ppm 0,00005ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IVA (4) Me 22Ti Titan Opkaldt efter titanerne fra græsk mytologi. Lidt af et vidundermetal. Modstår megen varme og mange syrer og bruges derfor meget til flystel (samt til fx dyre cykler, brillestel og golfkøller). Titandioxid (TiO2) bruges som hvidt farvestof i fx hvidt papir og maling, og i solcremer, da det reflekterer UV-lys. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Gregor , 1791 47,88g/mol 4,51g/cm³ 1668°C 3287°C 1,5 -1,63V 0 0,63% 0,001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VA (5) Me 23V Vanadium Opkaldt efter nordisk mytologis skønhedsgudinde Freja, som også kaldes Vanadis. Blandes tit i stål, som derved bliver meget stærkt og sejt. Bruges til fremstilling af svovlsyre, hvor det kan få produktionen til at gå hurtigere (det bruges som katalysator). V er livsvigtigt for nogle organismer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Sefström, 1831 50,94g/mol 8,77g/cm³ 1910°C 3407°C 1,6 -1,18V 0 136ppm 0,002ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIA (6) Me 24 Cr Chrom Af chroma, græsk for farve. Meget blankt og hårdt metal. Bruges i og som belægning på jern for at øge slidstyrken, rustbeskytte og pynte. Cr-forbindelser har kraftige farver og er tit kræftfremkaldende. Mange ædelsten har farven fra lidt Cr. Kroppen skal bruge lidt Cr for at producere insulin. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Vauquelin, 1797 52,00g/mol 7,19g/cm³ 1907°C 2671°C 1,6 -0,74V 0 122ppm 0,00005ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIA (7) Me 25 Mn Mangan Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Jernlignende metal, som i mindre mængder kan gøre jern stærkere. Ædelstenen ametyst er lilla p.g.a. et lille Mn-indhold. Brunsten (MnO 2) bruges i nogle batterier og til at farve glas med. Levende organismer har brug for Mn for at kunne producere B-vitaminer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ubestemt ca. 1770 54,94g/mol 7,44g/cm³ 1246°C 2061°C 1,5 -1,18V 0 0,11% 0,002ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (8) Me 26 Fe Jern Efter ferrum, afledt af firmus, latin for fast. Verdens mest populære metal! Bruges over alt til fx biler, bygninger, våben og rør. Uden Fe kunne vores blod ikke transportere ilt (O 2) rundt i kroppen. Stål er Fe med et lavt indhold af C og evt. tilsat lidt Mn, Cr eller V. Jordens indre består af flydende Fe. Fe er magnetisk. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 55,85g/mol 7,87g/cm³ 1538°C 2760°C 1,8 -0,45V 0 6,2% 0,01ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (9) Me 27 Co Cobalt Efter kobold, tysk ord for en lille bjergtrold. Er ligesom Fe og Ni et magnetisk metal. Nogle Co-forbindelser har en flot blå farve, som bruges både i glas og keramik. Bruges til at fjerne svovl fra olie. Strålingen fra den radioaktive isotop 60Co bruges til at dræbe kræftsvulster og til at øge holdbarheden af frugt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Brandt, 1735 58,93g/mol 8,85g/cm³ 1495°C 2927°C 1,8 -0,277V 0 20ppm 0,00005ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (10) Me 28 Ni Nikkel Efter Nickel, tysk ord for en ond bjergånd. Både godt og skidt metal. Magnetisk ligesom Fe og Co. Allergifremkaldende: Rigtig mange lider af Ni-allergi. Bruges i rustfrit stål, panserstål og genopladelige batterier. Bruges også i margarinefremstillingen, hvor det hjælper til med at lave planteolier til fast fedtstof. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Cronstedt, 1751 58,69g/mol 8,91g/cm³ 1455°C 2913°C 1,8 -0,26V 0 99ppm 0,0005ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IA (11) Me 29 Cu Kobber Efter cuprum, det latinske ord for kobber. Rødligt metal. Let at forarbejde, meget godt til at lede varme og strøm. Bruges pga. farven ofte i smykker. Næsten alle ledninger er af Cu. Mange af kroppens enzymer indeholder Cu, men i større mængder er Cu giftigt. Bronze og messing indeholder bl.a. Cu. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 63,55g/mol 8,96g/cm³ 1085°C 2562°C 1,8 0,34V 0 68ppm 0,003ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIA (12) Me 30 Zn Zink Måske af ”seng”, persisk for sten. Meget anvendt metal. Vigtigt for kroppens enzymproduktion. Jern galvaniseres ofte, dvs. belægges med et tyndt lag Zn, som beskytter mod rust. Bruges i mange legeringer, bl.a. i messing, der er en Cu-Zn-legering. Zinksulfid (ZnS) er selvlysende og bruges på urvisere. Opdaget af Kendt siden oldtiden Atomvægt (gns.) 65,39g/mol Massefylde 7,13g/cm³ Smeltepunkt 420°C Kogepunkt 907°C Elektronegativitet 1,6 Normalpotential -0,76V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 76ppm Masse% af havet 0,01ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe III (13) N Me 31 Ga Gallium Efter Gallia, latin for Frankrig. Bruges sammen med As og P til halvlederfremstilling (bl.a. lysdioder, ensrettere og forstærkere) i elektronikindustrien. Sjældent. Smelter i hånden og størkner kun vanskeligt igen. Bruges i Hg-fri termometre. Er det grundstof med størst afstand mellem smelte- og kogepunkt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Boisbaudran, 1875 69,72g/mol 5,91g/cm³ 29,8°C 2204°C 1,6 -0,53V 0 19ppm 0,005ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe IV (14) N Me 32 Ge Germanium Efter germania, latin for Tyskland. Lagde grundstenen for elektronikken. Den første transistor var af Ge, der er en halvleder, hvor der nu primært bruges Si. Bruges i gammastråledetektorer og i glas med højt brydningsindeks, fx lyslederkabler, vidvinkellinser og anden optik til fx natkikkerter. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Winkler, 1886 72,61g/mol 5,32g/cm³ 938°C 2833°C 1,8 -0,25V 0 1,5ppm 0,0001ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe V (15) N Me 33 As Arsen Fra arsenikos, græsk for tapper eller mandig. Forbindelsen As2O3 er giften arsenik, der især førhen brugtes til bl.a. mord, trykimprægnering og sprøjtegift. Der er arsenik nok i verden til at slå Jordens befolkning ihjel 5 gange. As bruges til at ”dope” Si i elektronik og til at gøre bløde metaller hårdere, fx Pb i hagl. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 74,92g/mol 5,78g/cm³ Sublimerer ved 614°C 2,0 0 1,8ppm 0,003ppm Produceret af Henrik Søllner Chalcogener Hovedgruppe VI (16) N 34 Se Selen Efter Selene, græsk for Månen. Vigtig antioxidant, men giftig i for store mængder. Findes i 3 former: Rød, sort og grå. Gråt Se er en halvleder og bruges i elektronik. Lys øger Se's ledningsevne, og det kan bruges i fotoceller, lysmålere. Se kan bruges på kopimaskiners tromler. Glas bliver rødt, hvis der tilsættes Se. Opdaget af Berzelius, 1817 Atomvægt (gns.) 78,96g/mol Massefylde 4,79g/cm³ Smeltepunkt 221°C Kogepunkt 685°C Elektronegativitet 2,4 Normalpotential Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0,05ppm Masse% af havet 0,004ppm Produceret af Henrik Søllner Halogener Hovedgruppe VII (17) N 35 Br Brom Efter bromos, græsk for stank. Giftig, rødbrun væske, der afgiver giftige dampe, der er meget tungere end luft. Br er meget vigtigt i den kemiske industri og indgår i fremstilling af mange stoffer. Bruges i halogenpærer og tilsættes Pb-holdig benzin. Forbindelsen AgBr er det lysfølsomme stof i sort-hvide film. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Balard, 1826 79,90g/mol 3,12g/cm³ -7,2°C 58,8°C 2,8 1,09V 0 2,5ppm 65ppm Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) N 36 Kr Krypton Af kryptos, græsk for skjult. Sjælden og dyr ædelgas. Er isolerende, hvilket bruges i halogenpærer til at opnå kraftigere lys. Er ikke så ædel som He, Ne og Ar, da F faktisk kan reagere med Kr. Kernereaktorer producerer lidt radioaktivt Kr, der kan bruges bl.a. i medicinske undersøgelser af lungerne. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ramsay, 1898 83,80g/mol 0,0035g/cm³ -157°C -153°C 1,14ppm 0 0,0003ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) O Me 37 Rb Rubidium Efter rubidus, latin for mørkerød. Giver en flot, mørkerød flammefarve, deraf navnet. Svært at fremstille, derfor meget dyrt. Meget reaktionsvilligt, bryder i brand i luft. Bruges i fotoceller og måske i fremtiden batterier, og den radioaktive isotop Rb-87 bruges til datering af meget gamle fossiler og klipper. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Bunsen, 1861 85,47g/mol 1,53g/cm³ 38,9°C 688°C 0,8 -2,92V 0 78ppm 0,12ppm Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) O Me 38 Sr Strontium Opkaldt efter den skotske by Strontian. Giver en stærkt rød flammefarve og bruges derfor i fyrværkeri. Reagerer voldsomt med vand. Det radioaktive Sr-90 dannes i atomreaktorer og er meget farligt ved udslip, da det kemisk minder om Ca og derfor optages i kroppens knogler, hvor strålingen ødelægger marven. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Hope, 1792 87,62g/mol 2,54g/cm³ 777°C 1382°C 1,0 -2,89V 0 384ppm 8ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIIA (3) Me 39Y Yttrium Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Forbindelsen Y3Fe5O12 bruges i mikroovne og radarer til at fremkalde mikrobølger. Sammen med Eu daner Y det stof, der giver den røde farve på TV-skærmen. Bruges også i en forbindelse, der giver vellignende kopidiamanter (simili). Mange superledere indeholder Y. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Gadolin, 1794 88,91g/mol 4,47g/cm³ 1526°C 3336°C 1,2 -2,37V 0 31ppm 0,0003ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IVA (4) Me 40 Zr Zirconium Efter zargun, arabisk for guldfarvet efter farven på mineralet zirkon. 90% af alt Zr bruges i atomreaktorer, da det ikke optager neutroner fra reaktoren og bremser kerneprocesserne. Danner ikke radioaktive isotoper i reaktoren. Er også meget modstandsdygtigt, selv ved høje temperaturer. Der er meget Zr på Månen. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Berzelius, 1824 91,22g/mol 6,51g/cm³ 1855°C 4409°C 1,4 -1,53V 0 162ppm 0,000026ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VA (5) Me 41Nb Niobium Efter Niobe, datteren af den græske sagnfigur Tantalos. Meget varmebestandigt, hårdt og modstandsdygtigt metal. Bruges i møntpresser. Opløses ikke engang i kongevand. Bruges lidt i smykker. Superledere kan laves af legeringer af Nb, Sn, Zr og Ti. Stål med Nb i er meget stærkt og varmebestandigt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Hatchett, 1801 92,91g/mol 8,57g/cm³ 2477°C 4744°C 1,6 -1,10V 0 20ppm 0,00001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIA (6) Me 42 Mo Molybden Efter molybdos, det græske navn for Pb. Sølvhvidt og meget varmebestandigt. Bruges som katalysator til at fjerne S fra råolie. Vigtigt mikronæringsstof, der hjælper til ved DNAdannelsen. Forbindelsen MoS2 anvendes som smøremiddel, også under ekstreme forhold, fx i rumfartøjer og hurtigtroterende værktøj. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Scheele, 1781 95,94g/mol 10,2g/cm³ 2623°C 4639°C 1,8 -0,20V 0 1,2ppm 0,01ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIA (7) Me 43Tc Technetium Efter technetos, græsk for kunstig. En radioaktiv outsider blandt stabile grundstoffer. Ekstremt sjældent! Fremstilles kunstigt som biprodukt i atomreaktorer. Bruges i lægevidenskaben til at påvise svulster, indre skader eller problemer med lungerne. 1mg Tc kan gøre et helt kg stål fuldstændig rustfrit. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Perrier, 1937 97,91g/mol 11,5g/cm³ 4877°C 2157°C 1,9 0,4V 0 0,0000000005ppm 0ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (8) Me 44 Ru Ruthe- nium Opkaldt efter Ruthenia, gammelt navn for Rusland. Ru er meget hårdt og stærkt og modstår alle syrer, også kongevand. Gør legeringer meget stærke og beskytter dem også mod korrosion. Bruges i visse typer elektroniske kredsløb og i kirurgiske instrumenter, der skal være meget hårde og skarpe. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Klaus, 1844 101,07g/mol 12,4g/cm³ 2310°C 4150°C 2,2 0,45V 0 0,001ppm 0,0000000001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (9) Me 45 Rh Rhodium Efter rhodon, græsk for rose. Bruges i dugfri tandlægespejle og som katalysator i biler til at gøre udstødningen mindre giftig og mange steder i industrien, bl.a. til at hæve benzins oktantal og til at fremstille eddike- og salpetersyre. Rh ligner sølv, men er stærkere, sjældnere og mange gange dyrere. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Wollaston, 1803 102,91g/mol 12,41g/cm³ 1964°C 3795°C 2,2 0,80V 0 0,0001ppm 0,0000000001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (10) Me 46 Pd Palladium Opkaldt efter asteroiden Pallas, der også er visdommens gudinde i græsk mytologi. Kan optage over 800 gange sit eget rumfang H i sig. Ret let at bearbejde, korroderer ikke, bruges i kontakter og tændrør til fx fly. Bruges i hårde tandfyldninger og broer (til tænder). Hvidguld er en legering af Pd og Au. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Wollaston, 1803 106,42g/mol 12,02g/cm³ 1554°C 3125°C 2,2 0,987V 0 0,015ppm 0,000 000 000ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IA (11) Me 47 Ag Sølv På latin argentum, afledt af argunas, indisk for skinnende. Landet Argentina har også sit navn herfra. Bedst til at reflektere lys og til at lede strøm og varme. Bruges derfor i spejle og i højkvalitetsledninger. Bruges i fotografiske film og i tonede briller. Smidigt og let at forarbejde. Bruges i smykker og dyrt bestik. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 107,87g/mol 10,5g/cm³ 962°C 2162°C 1,9 0,800V 0 0,08ppm 0,0003ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIA (12) Me 48 Cd Cadmium Efter cadmia, gammel latinsk betegnelse for zinkcarbonat. Giftigt tungmetal, der desværre er meget anvendeligt. Bruges i genopladelige batterier, til rustbeskyttelse, som belægning på plast, der skal ligne metal, og som kontrolstænger i kernereaktorer. Der er meget Cd i solsikkekerner, og rygere får Cd fra røgen. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Strohmeyer, 1817 112,41g/mol 8,65g/cm³ 321°C 767°C 1,7 -0,403V 0 0,16ppm 0,0001ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe III (13) O Me 49 In Indium Opkaldt efter farven indigo. Giver indigoblå flammefarve, deraf navnet. Sjældent, dyrt og meget blødt. Bruges ved fremstilling af transistorer, infrarød-lysfølsomme detektorer, Hgfri termometre sammen med Ga og Sn, i korrosionsbestandige legeringer og som belægning på lejer, der skal smøres ekstra godt. Opdaget af Reich & Richter, 1863 Atomvægt (gns.) 114,82g/mol Massefylde 7,31g/cm³ Smeltepunkt 156,6°C Kogepunkt 2076°C Elektronegativitet 1,7 Normalpotential -0,343V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0,24ppm Masse% af havet 0,02ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe IV (14) O Me 50 Sn Tin På latin stannum, ukendt betydning. Tin kommer af tysk. Meget anvendt. Blødt, med lavt smeltepunkt. Bruges til beskyttelse af konservesdåser (fortinning). Sn bruges i loddetin. Stanniol var en gang af Sn, men er nu af Al (alufolie). Bronze er en legering af Sn og Cu. Bøjer man en Sn-stang, knaser det (tinskrig). Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 118,71g/mol 7,3g/cm³ 232°C 2602°C 1,8 -0,137V 0 2,1ppm 0,003ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe V (15) O Me 51 Sb Antimon Efter anti-monos, græsk for ”imod ensomhed”. Giftigt. Bruges i meget stærke legeringer med Sn og Cu til fx aksler i supertankere og i Pb for at gøre dette hårdere. Forbindelsen Sb2O3 er brandhæmmende. Sb-forbindelser er giftige med stærke farver og bruges pga farven som farvestof i gummi, maling og plast. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet ? før 3000 f.v.t. 121,76g/mol 6,69g/cm³ 631°C 1587°C 1,9 0 0,2ppm 0,0005ppm Produceret af Henrik Søllner Chalcogener Hovedgruppe VI (16) O Me 52Te Tellur Efter tellus, latin for Jorden. Kan som det eneste stof indgå i kemiske forbindelser med Au i naturen. 90% af alt Te bruges i legeringer for at gøre dem enten stærkere, hårdere eller lettere at bearbejde. Bruges også i IR-sensorer i fx varmebilledkameraer. Danner termoelektriske forbindelser med Bi og Pb. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Müller, 1782 127,60g/mol 6,24g/cm³ 450°C 988°C 2,1 0 0,001ppm 0,0000001ppm Produceret af Henrik Søllner Halogener Hovedgruppe VII (17) O 53 I Iod Efter io-eides, græsk for violfarvet. Smelter ikke ved opvarmning, men fordamper (sublimerer). I er vigtigt for, at vores skjoldbruskkirtel kan fungere som den skal. I DK er køkkensaltet tilsat I. Bruges i halogenpærer, solbriller, sort-hvid-film, analyse af fedtstoffers umættethed og til desinfektion. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Courtois, 1811 126,90g/mol 4,35g/cm³ 113,5°C 184°C 2,5 0,536V 0 0,46ppm 0,05ppm Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) O 54 Xe Xenon Efter xenos, græsk for fremmed. Xe er meget sjældent og dyrt. Er 4 gange tungere end luft og isolerer derfor særdeles godt. Er ikke lige så ædel som de andre ædelgasser, da det kan reagere med fx O og F under særlige forhold. Bruges i meget lysstærke pærer, fx i fyrtårne og biografer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ramsay, 1898 131,29g/mol 5,49g/cm³ -112°C -108°C 0,086ppm 0,000001ppm 0,000047ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) 55 Cs Me Caesium Efter caesius, latin for himmelblå. Meget reaktionsvilligt. Anv. i fotoceller og kameraer og måske i fremtidens ionmotorer i rumraketter. Et sekund defineres ud fra svingninger i det radioaktive Cs-133. En anden isotop, Cs137, fås fra atomreaktorer og bruges som gammakilde på skoler og i strålebehandlinger. Opdaget af Bunsen & Kirchhoff, 1860 Atomvægt (gns.) 132,91g/mol Massefylde 1,90g/cm³ Smeltepunkt 28,4°C Kogepunkt 671°C Elektronegativitet 0,7 Normalpotential -2,92V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 2,6ppm Masse% af havet 0,0003ppm Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) 56 Ba Me Barium Efter barys, græsk for tung. Misvisende navn, da Ba ikke er særlig tungt. Giftigt. Giver grøn flammefarve, som bruges i fyrværkeri. Bruges som kontraststof ved røntgenundersøgelser af tarme og mave, hvor det er i en ugiftig, tungtopløselig forbindelse, BaSO4. Dette bruges meget som hvidt stof i fx gummi og fotopapir. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Scheele, 1774 137,33g/mol 3,59g/cm³ 727°C 1640°C 0,9 -2,91V 0 390ppm 0,03ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIIA (3) Me 57 La Lanthan Efter lanthano, græsk for ”jeg skjuler mig”. Sølvhvidt og meget blødt. Har lagt navn til de næste 14 grundstoffer, lanthanoiderne, der alle minder om La. Reagerer hurtigt, men ikke voldsomt, med vand og luft. Vigtig del af mange superledere. Bruges i få legeringer, i dyr optik og til at udvinde Pu fra atomaffald. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Mosander, 1839 138,91g/mol 6,17g/cm³ 920°C 3455°C 1,1 -2,52V 0 35ppm 0,0003ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 58 Ce Me Cerium Opkaldt efter asteroiden Ceres, også navnet på den romerske gudinde for kornavl. Jerngråt metal. Bryder i brand ved 150°C. Bruges derfor i tændsten på lightere. Anv. som katalysator i olieindustrien. Forbindelsen CeO 2 bruges i selvrensende ovne, slibemiddel til linser og skærme og til at øge lysstyrken i gaslamper. Opdaget af Klaproth, 1803 Atomvægt (gns.) 140,12g/mol Massefylde 6,7g/cm³ Smeltepunkt 799°C Kogepunkt 3424°C Elektronegativitet 1,1 Normalpotential -2,48V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 66ppm Masse% af havet 0,000001ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 59 Pr Me Praseudym Afledt af græsk og betyder noget i retning af ”grøn tvilling”. Blødt og sølvhvidt. Reagerer med vand og luft. Gør Mg-legeringer meget stærke. Pr-oxider bruges til at farve keramik gul og grøn og sammen med Nd i særlige brilleglas, der absorberer gult lys, så glasblæsere har lettere ved at se på det glødende glas. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Welsbach, 1885 140,91g/mol 6,78g/cm³ 931°C 3510°C 1,1 -2,35V 0 9,2ppm 0,0000006ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 60 Nd Me Neodym Efter neo didymos, græsk for ”ny tvilling”. Sølvhvidt. Bruges sammen med Fe og B i de kraftigste magneter, der kan fremstilles (Ndmagneter), og de bruges især i høretelefoner og små elmotorer Forbindelsen Nd2O3 giver glas en flot, rødviolet farve. Bruges sammen med Pr i briller, der absorberer gult lys. Opdaget af Welsbach m. fl., 1885 Atomvægt (gns.) 144,24g/mol Massefylde 7,0g/cm³ Smeltepunkt 1016°C Kogepunkt 3066°C Elektronegativitet 1,2 Normalpotential -2,43V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 40ppm Masse% af havet 0,000003ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 61Pm Me Promethium Efter den græske sagnfigur Prometheus.Sølvhvidt. Ekstremt sjældent, dyrt og svært at fremstille, bl.a. pga. en kort halveringstid på knap 18 år. Er ligesom Tc en radioaktiv ”outsider”, da grundstofferne ellers først er radioaktive fra nr. 84 (Po). Bruges i selvlysende malinger og i små atomkraftbatterier. Opdaget af Marinsky m.fl., 1945 Atomvægt (gns.) 144,91g/mol Massefylde 7,2g/cm³ Smeltepunkt 1042°C Kogepunkt 3000°C Elektronegativitet 1,1 Normalpotential -2,42V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden Næsten 0 Masse% af havet 0 Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 62 Sm Me Samarium Opkaldt efter den russiske mineingeniør Samarski. Stålblankt og rimelig modstandsdygtigt over for luftens ilt, men brænder ved 150°C. Ligesom Nd god i superkraftige magneter, og Sm-magneter kan holde ved højere temperaturer end Nd-magneter. Farver også glas og bruges som kontrolstave i reaktorer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Boisbadraun, 1879 150,36g/mol 7,54g/cm³ 1072°C 1790°C 1,2 -2,41V 0 7ppm 0,0000002ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 63 Eu Me Europium Opkaldt efter Europa. Sølvhvidt. Giver med hjælp fra Y den røde farve i prikkerne på fjernsyn med billedrør, og hertil bruges 95% af alt Eu, der bliver produceret. Bruges nu også i ekstra følsomme røntgenfilm. Eu er det mest reaktive Lanthanoid. Eu-pulver bryder fx spontant i brand i atmosfærisk luft. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Demarcay, 1896 151,97g/mol 5,25g/cm³ 822°C 1596°C 1,2 -2,41V 0 2,1ppm 0,00000004ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 64 Gd Me Gadolinium Navn efter mineralet gadolinit, igen efter den finske kemiker Gadolin. Sølvhvidt med en gullig tone. Bruges som lysforstærker i røntgenbilleder og på TV- og radarskærme. Ved nedkøling til under stuetemperatur bliver Gd og flere andre lanthanoider tiltrukket af en magnet. Godt som kontrolstænger i reaktorer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Marignac, 1880 157,25g/mol 7,87g/cm³ 1314°C 3264°C 1,1 -2,40V 0 6,1ppm 0,0000006ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 65Tb Me Terbium Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvgråt og så blødt, at man kan skære i det med en kniv. Kan ligesom Gd og Eu gøre røntgenfilm mere følsomme. Anvendes i lasere, der udsender grønt lys og i de grønne prikker på TV-skærme. Bruges også som tilsætning til halvledere. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Mosander, 1843 158,93g/mol 8,25g/cm³ 1359°C 3221°C 1,2 -2,39V 0 1,2ppm 0,0000001ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 66 Dy Me Dysprosium Betyder på græsk ”vanskelig at få fat i”. Sølvfarvet metal, der er stabilt i luft, men let angribes af syrer. Er trods navnet ikke så svært at få fat i, men det er ikke så anvendeligt. Bruges i kontrolstænger i kernereaktorer, men også som katalysator i olieindustrien og sammen med As, Sb eller P i elektronik. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Boisbadraun, 1886 162,50g/mol 8,6g/cm³ 1411°C 2561°C 1,2 -2,35V 0 4,5ppm 0,0000002ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 67 Ho Me Holmium Efter Holmia, latin for Stockholm. Sølvglinsende, blødt metal. Korroderer langsomt i luft. Ho-lasere udsender UV-lys, som kan bruges ved fx meget præcise øjenoperationer. Når det nedkøles til et stykke under stuetemperatur er Ho det lanthanoid, der tiltrækkes stærkest af en magnet. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Soret, 1878 164,93g/mol 8,8g/cm³ 1472°C 2694°C 1,2 -2,32V 0 1,3ppm 0,0000007ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 68 Er Me Erbium Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvfarvet, blødt metal. Bruges til at farve glas og porcelænsemalje lyserød. Kan forstærke grønne lyssignaler i lyslederkabler, hvilket kan blive meget vigtigt, når lyslederkabler bliver mere anvendt til dataoverførsel. Kemisk ligner Dy, Ho og Er hinanden utrolig meget. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Mosander, 1843 167,26g/mol 9,07g/cm³ 1529°C 2862°C 1,2 -2,30V 0 3,5ppm 0,0000002ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 69Tm Me Thulium Efter Thulium, 2000 år gammel latinsk betegnelse for Skandinavien. Sølvhvidt, blødt og næst efter Pm det sjældneste lanthanoid. Magnetiske Tm-forbindelser bruges i videobånd, hvor de let reagerer på magnetfeltsændringer fra skrivehovedet. Radioaktivt Tm-170 kan bruges til at undersøge maskindele for revner. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet 168,93g/mol 9,32g/cm³ 1545°C 1946°C 1,2 -2,28V 0 0,5ppm 0,00000004ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 70Yb Me Ytterbium Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Blødt med sølvagtig glans. Reagerer langsomt med vand og luftens ilt. Bruges sammen med andre lanthanoider i visse katalysatorer. Det radioaktive Yb-169 anvendes i bærbare røntgenkilder, som både bruges af læger og til undersøgelse af maskindele. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Marignac, 1878 173,04g/mol 6,97g/cm³ 824°C 1194°C 1,1 -2,22V 0 3,1ppm 0,0000002ppm Produceret af Henrik Søllner Lanthanoider 71Lu Me Lutetium Efter Lutetia, gammelt latinsk navn for Paris. Sølvhvidt metal. Det lanthanoid med højeste massefylde og smeltepunkt. Meget dyrt og bruges derfor kun til få ting, fx lysstof ved høje temperaturer. Indholdet af det radioaktive Lu-176 i meteoritter bruges til at aldersbestemme disse. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Welsbach, 1905 174,97g/mol 9,84g/cm³ 1663°C 3393°C 1,3 -2,26V 0 0,5ppm 0,0000001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IVA (4) Me 72 Hf Hafnium Efter Hafnia, latin for København. Ligner rustfrit stål, men er mere korrosionsbestandigt. Absorberer neutroner, bruges derfor som kontrolstænger i reaktorer. Zr og Hf er nok de to grundstoffer, der kemisk er mest ens. Niels Bohr forudsagde Hf's eksistens og kemiske egenskaber, før det blev opdaget. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Coster, 1922 178,49g/mol 13,3g/cm³ 2233°C 4603°C 1,3 -1,70V 0 5,3ppm 0,000007ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VA (5) Me 73Ta Tantal Opkaldt efter den græske sagnkonge Tantalos. Særdeles korrosionsbestandigt tungmetal med styrke som stål. Anv. derfor i kunstige knogler og led, i særlig tråd til at sy knogler sammen med og i rør, der ikke må tæres. Forbindelsen TaC er næsten så hård som diamant og har det højest kendte smeltepunkt: over 4000°C. Opdaget af Ekeberg, 1802 Atomvægt (gns.) 180,95g/mol Massefylde 16,7g/cm³ Smeltepunkt 3017°C Kogepunkt 5458°C Elektronegativitet 1,5 Normalpotential -0,81V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 2ppm Masse% af havet 0,000002ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIA (6) Me 74 W Wolfram Af Wolf-Rahm, tysk for ulvefråde. Kaldes også tungsten. Er det metal med det højeste smeltepunkt og bruges derfor også i glødetråde i pærer. W er hårdt og stærkt. Bruges i fx kuglepennespidser og i stållegeringer (Wolframstål). Forbindelsen WC er næsten lige så hård som diamant og bruges i fx tandlægebor Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Scheele, 1781 183,84g/mol 19,3g/cm³ 3422°C 5555°C 1,7 0 1,2ppm 0,001ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIA (7) Me 75 Re Rhenium Efter Rhenus, latin for Rhinen. Sølvhvidt metal, ekstremt hårdt og korrosionsbestandigt, med næsthøjeste smeltepunkt efter W. Dyrt. Bruges med Pt i katalysatorer i olieindustrien i produktion af benzin med højt oktantal og med W i meget varmebestandige legeringer, der kan bruges i jetmotorer og glødetråde Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Tacke m.fl., 1925 186,21g/mol 21,02g/cm³ 3186°C 5596°C 1,9 0 0,0004ppm 0,00004ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (8) Me 76 Os Osmium Af osme, græsk for (grim) lugt. Blåhvidt, giftigt, dyrt og det metal med den højeste massefylde overhovedet: Dobbelt så tungt som Pb. Førhen brugte man Os som glødetråd i pærer, men nu bruges det billigere W. Forbindelsen OsO4 lugter grimt, fordamper let og er giftig. Bruges fx til påvisning af fingeraftryk. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Tennant, 1804 190,23g/mol 22,58g/cm³ 3033°C 5012°C 2,2 0 0,0001ppm 0 Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (9) Me 77 Ir Iridium Efter iris, det græske ord for regnbuen. Platinhvidt metal, næsten lige så tungt som Os. Slidstærkt og meget korrosionsbestandigt. Bruges i højtemperatursmeltedigler og i legering med Pt, W og Os, og det giver hhv. meget korrosionsbestandige, elastiske ved høje temperaturer og slidstærke legeringer. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Tennant, 1803 192,22g/mol 22,55g/cm³ 2446°C 4428°C 2,2 V 0 0,001ppm 0 Produceret af Henrik Søllner Undergruppe VIIIA (10) Me 78 Pt Platin Efter platina, der er spansk og betyder ”lillesølv”. Dyrere, tungere og hårdere end guld. Har et højt smeltepunkt, der gør det svært at bearbejde. Meget modstandsdygtigt ædelmetal. Bruges i katalysatorer, korrosionsbestandige redskaber, smykker, barberblade og i særlige tandfyldninger, der holder hele livet. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Indianerne før 1500 195,09g/mol 21,45g/cm³ 1768°C 3825°C 2,2 1,19V 0 0,005ppm 0 Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IA (11) Me 79 Au Guld På latin aurum, efter Aurora, morgenrødens gudinde. Let at forarbejde, dyrt og ret sjældent. Ruster og nedbrydes ikke. Bruges derfor og pga. den flotte farve i smykker. Bruges også i elektronik, hvor vigtige dele beskyttes af et tyndt lag Au. Tidligere anvendt i mønter. Modstår alle syrer undtagen kongevand. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 196,97g/mol 19,32g/cm³ 1064°C 2856°C 2,4 1,5V 0 0,004ppm 0,000004ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIA (12) Me 80 Hg Kviksølv På latin hydrargyrum, der betyder vandsølv. Eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur. Meget giftigt. Bruges i lysstofrør og sparepærer, da Hg-dampe giver et godt hvidt lys. Bruges i nogle batterier. Hg-legeringer kaldes amalgamer og brugtes tidligere i plomber. Danner også let amalgam med Au. Opdaget af Kendt i oldtiden Atomvægt (gns.) 200,59g/mol Massefylde 13,55g/cm³ Smeltepunkt -38,8°C Kogepunkt 357°C Elektronegativitet 1,9 Normalpotential 0,854V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0,085ppm Masse% af havet 0,00003ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe III (13) Me 81Tl Thallium Efter thallos, græsk for ”spirende grøn kvist”. Blødt, meget giftigt. Giver sammen med Hg en legering, flydende ned til -60°C. Har været brugt i polartermometre. Bruges i optik til IR-lys og i fotoceller. Tl-forbindelser tilsættes glas for at sænke smeltepunktet. Radioaktivt Tl-201 bruges i nogle hjerteundersøgelser. Opdaget af Crookes, 1862 Atomvægt (gns.) 204,38g/mol Massefylde 11,9g/cm³ Smeltepunkt 304°C Kogepunkt 1473°C Elektronegativitet 1,8 Normalpotential -0,336V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0,85ppm Masse% af havet 0,00002ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe IV (14) Me 82 Pb Bly Hverken oprindelsen til det latinske navn (plumbum), eller det danske (bly) kendes. Godt til at standse radioaktiv stråling og røntgenstråling. Pb-forbindelser bruges i benzin til at hæve oktantallet. Årligt havner der knap 1 mio. tons Pb i naturen fra bilernes udstødning. Pb bruges også i bilbatterier. Er giftigt. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Kendt i oldtiden 207,2g/mol 11,34g/cm³ 327,5°C 1749°C 1,8 -0,126V 0 14ppm 0,00001ppm Produceret af Henrik Søllner Hovedgruppe V (15) Me 83 Bi Bismuth Navn har usikker oprindelse, måske fra tysk, som så er oversat til latin. Ugiftigt. Højeste nr. ikke-radioaktivt grundstof. Bruges i miljøvenlige hagl, brandalarmer og som katalysator ved acrylfremst. Bi-forbindelser bruges i gult porcelæn, ved brilleglasfremst. og til perlemorfarve i sminke. Udvider sig ved størkning. Opdaget af Kendt siden 1300-tallet Atomvægt (gns.) 208,98g/mol Massefylde 9,8g/cm³ Smeltepunkt 271°C Kogepunkt 1564°C Elektronegativitet 1,9 Normalpotential Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0,009ppm Masse% af havet 0,00002ppm Produceret af Henrik Søllner Chalcogener Hovedgruppe VI (16) Me 84 Po Polonium Opkaldt efter Polen. Blødt, sølvhvidt og ligner Pb. Ekstremt sjældent og særdeles giftigt. Udsender kraftig alfastråling, hele 140W pr. gram, som får luftens N til at gløde blåt omkring metallet. Energien kan bruges i batterier til satellitter. Metallet fordamper ret hurtigt, så det skal opbevares under meget sikre forhold. Opdaget af Curie, 1898 Atomvægt (gns.) 208,98g/mol Massefylde 9,2g/cm³ Smeltepunkt 254°C Kogepunkt 962°C Elektronegativitet 2,0 Normalpotential 0,65V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden Næsten 0 Masse% af havet 0 Produceret af Henrik Søllner Halogener Hovedgruppe VII (17) 85 At Astat Efter astatos, græsk for ikke-stabil. Det sjældneste af alle naturligt forekommende grundstoffer. Man har regnet ud, at der er bare 43mg At på hele Jorden i alt. Har en halveringstid på bare 8 timer, så der gar ikke mange dage, før det At, man har, er væk igen. At bruges derfor ikke til noget som helst. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Corson m.fl. 1940 209,99g/mol g/cm³ 302°C 350°C 2,2 0,2V 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Ædelgasser Hovedgruppe VIII (18) P 86 Rn Radon Navnet er afledt af et andet grundstofnavn, radium (Ra). Lugt- og farveløs, halveringstid 3,6 døgn. Dannes hele tiden i jorden. Ikke så farlig, men omdannes til det meget farligere Po, der sætter sig på støvet, vi indånder. Ca. 300 lungekræfttilfælde om året i DK skyldes for meget Rn i husene pga. dårlig udluftning. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Dorn, 1900 222,02g/mol 0,0092g/cm³ -71°C -62°C Næsten 0 -13 4·10 ppm 6·10-16 ppm Produceret af Henrik Søllner Alkalimetaller Hovedgruppe I (1) Q Me 87 Fr Francium Opkaldt efter Frankrig. Det naturligt forekommende grundstof med den korteste halveringstid. Bare 22 minutter, så er halvdelen væk. Ekstremt sjældent, men ikke så sjældent som At. Fr bruges derfor ikke til noget. Dannes også hele tiden ved henfald af radioaktive stoffer i jorden. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Perey, 1939 223,02g/mol 4,0g/cm³ 27°C 677°C 0,7 0 Næsten 0 0 Produceret af Henrik Søllner Jordalkalimetaller Hovedgruppe II (2) Q Me 88 Ra Radium Efter radius, latin for stråle. Blødt, sølvhvidt, giftigt og sjældent. Lyser ligesom Po blåt pga. kraftig alfastråling. Tidligere brugt i ure med selvlysende visere og som strålekilde i kræftbehandling. Ra minder kemisk om Ca og ender derfor i knoglerne, hvor det ødelægger marven og dens evne til at producere blod. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Curie, 1898 226,03g/mol 5,0g/cm³ 700°C 1140°C 0,9 -2,92V 0 0,000001ppm -11 9·10 ppm Produceret af Henrik Søllner Undergruppe IIIA (3) Me 89 Ac Actinium Efter aktis, græsk for stråler. Lyser ligesom Po og Ra blåt i mørke. Lægger navn til serien af de næste 14 grundstoffer, actinoiderne. Giftigt. Bindes i kroppens knogler. Isotopen Ac-225 er det eneste Ac, man rigtig kan bruge til noget. Det bruger man som radioaktivt sporstof til at finde fx lækager. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Debierne, 1899 227,03g/mol 10,1g/cm³ 1051°C 3200°C 1,1 -2,6V 0 Næsten 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 90Th Me Thorium Efter guden Thor fra nordisk mytologi. Blødt, sølvhvidt metal, angribes langsomt af luftens O2. 3-4 gange mere almindeligt end U. Noget bruges i en særlig type formeringsreaktorer. Th danner ved henfald Rn, så god udluftning kræves. ThO2 anv. sammen med CeO2 i net, der i giver gaslamper et meget kraftigere lys. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Bezelius, 1828 232,04g/mol 11,7g/cm³ 1750°C 4780°C 1,3 -1,9V 0 9,6ppm 0,000001ppm Produceret af Henrik Søllner Actinoider 91Pa Me Protactinium Efter protos-actinium, græsk for ”den, der kommer før actinium”. Meget sjældent og farligt. Henfalder til Ac, derfor navnet. Anv. i meget små mængder til forsøg med halveringstid, da Pa-234 har en halveringstid på bare 70 sek. Fossiler kan aldersbestemmes ud fra indholdet af isotoperne Th-230 og Pa-231. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Fajans m.fl., 1918 231,04g/mol 15,4g/cm³ 1572°C 4000°C 1,5 0 0,000001ppm 5·10-11 ppm Produceret af Henrik Søllner Actinoider 92 U Me Uran Opkaldt efter planeten Uranus. Hårdt, sølvhvidt og lige så tungt som Au. Bruges i kernereaktorer i atomkraftværker og i atomvåben, hvor al energien kommer fra fission af isotopen U-235. U omdannes ligesom alle de andre radioaktive stoffer langsomt til Pb, som der således hele tiden bliver mere af. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Péligot, 1841 238,03g/mol 13,9g/cm³ 1135°C 4131°C 1,4 -1,79V 0 2,7ppm 0,003ppm Produceret af Henrik Søllner Actinoider 93 Np Me Neptunium Opkaldt efter planeten Neptun. Sølvfarvet metal. Kunstigt grundstof. Findes ikke i naturen som de 92 foregående grundstoffer, men dannes i kernereaktorer, hvor det kan udvindes fra atomaffaldet. Det bruges næsten ikke til noget, andet end til at fremstille Pu med og i særlige apparater til påvisning af neutroner. Opdaget af McMillan m.fl., 1940 Atomvægt (gns.) 237,05g/mol Massefylde 20,4g/cm³ Smeltepunkt 640°C Kogepunkt 3900°C Elektronegativitet 1,3 Normalpotential -1,86V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0 Masse% af havet 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 94 Pu Me Plutonium Opkaldt efter planeten Pluto. Det giftigste kendte grundstof. En halv milliontedel gram er farligt for os. Sølvhvidt, reagerer let med andre stoffer, også O2. Små klumper Pu (ned til 1kg) kan eksplodere som atombomber. Bruges i såkaldte formeringsreaktorer, der giver mere energi af samme mængde brændsel. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Seaborg m.fl., 1940 244,06g/mol 19,8g/cm³ 640°C 3230°C 1,3 -1,25V 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 95 Am Me Americium Opkaldt efter Amerika, hvor det første gang blev fremstillet. Sølvhvidt metal. Bruges til ret mange ting, fx i røgalarmer, måling af benzinstanden i flys tanke, måling af pladers tykkelse, ionisering af luft på steder, hvor støv ikke må lægge sig, gammastrålingskilder til skolebrug, og i legering med Be som neutronkilde. Opdaget af Seaborg m.fl., 1944 Atomvægt (gns.) 243,06g/mol Massefylde 13,7g/cm³ Smeltepunkt 994°C Kogepunkt 2600°C Elektronegativitet 1,3 Normalpotential -2,32V Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0 Masse% af havet 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 96 Cm Me Curium Efter ægteparret Pierre og Marie Curie, der fik nobelprisen i fysik i 1903. Altid varmt pga stærk radioaktivitet. Cm-242 afgiver 120W varme pr. gram og kan bruges i små batterier. Cm-244 afgiver mindre varme, men kan holde længere. Cm-stråling bruges på trykkerier til at finde manglende sider i tryksager. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Seaborg m.fl., 1944 247,07g/mol 13,3g/cm³ 1345°C 1,3 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 97 Bk Me Berkelium Opkaldt efter Berkeley-universitetet, hvor det blev fremstillet første gang. Bk bruges ikke til noget, andet end til forskning. Det fremstilles ved at beskyde Am med He-kerner (alfapartikler), eller Cm med neutroner, hvor det bagefter via betahenfald vil danne Bk. Processen er langvarig og besværlig. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Seaborg m.fl., 1949 247,07g/mol 1050°C 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 98 Cf Me Californium Opkaldt efter staten Californien. Sølvgråt metal. Det sidste praktisk anvendelige grundstof. Udsender ekstremt kraftig neutronstråling, som kan bruges til at sætte atomreaktorer i gang, til at spore olie eller vand i jordprøver, eller til at dræbe svulster med. Selv få gram Cf må opbevares i 50t tunge tanke af Pb. Opdaget af Thompson m.fl., 1950 Atomvægt (gns.) 251,08g/mol Massefylde 15,1g/cm³ Smeltepunkt 900°C Kogepunkt Elektronegativitet 1,3 Normalpotential Vol% af atmosfæren 0 Masse% af jorden 0 Masse% af havet 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 99 Es Me Einsteinium Opkaldt efter forskeren Albert Einstein, der bl.a. fremsatte relativitetsteorien. Efter sprængningen af den første brintbombe i 1952 på en ø i Eniwetok-atollen fandt man omkring den søndersprængte ø nogle spor af Es. Med en halveringstid på bare lidt over 1 år er der ikke noget, Es rigtig kan bruges til. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ghiorso m.fl., 1952 252,08g/mol 860°C 1,3 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 100 Fm Me Fermium Opkaldt efter Enrico Fermi, nobelpristager i fysik i 1938, for forsøg med fremstilling af supertunge grundstoffer ved beskydning med neutroner. Blev fundet samme sted som Es, på stedet, hvor der havde været en lille ø, før verdens første brintbombe blev fyret af på dette sted. Halveringstid på bare 100 døgn. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ghiorso m.fl., 1952 257,1g/mol 0g/cm³ 1527°C 1,3 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner Actinoider 101Md Me Mendelevium Opkaldt efter den russiske kemiker Dmitri Mendelejev, opfinderen af det periodiske system. Md er kun taget med netop pga. navnet, for det har ingen praktisk anvendelse. Der er fremstillet så lidt Md, at man ikke engang kan se det i et alm. mikroskop og hverken har kunnet måle smeltepunkt eller massefylde. Opdaget af Atomvægt (gns.) Massefylde Smeltepunkt Kogepunkt Elektronegativitet Normalpotential Vol% af atmosfæren Masse% af jorden Masse% af havet Ghiorso m.fl., 1955 258,1g/mol 1,3 0 0 0 Produceret af Henrik Søllner
© Copyright 2024