1. No category

HuZum Netnyt
Nr. 5
3. årgang
April 2011
Husum Skole er blevet profilskole
Profilskole
Torsdag den 31. marts 2011 blev det på borgerrepræsentationsmødet på
Københavns Rådhus besluttet, at Husum Skole til næste skoleår skal være
matematisk-naturfaglig profilskole. Læs mere om dette på side 3.
Borgerrepræsentationen har efter en
ansøgningsrunde peget på Husum Skole
som Københavns Kommunes sjette
profilskole.
Sløjd på Husum Skole
Frederik Møller, som bl.a. er sløjdlærer på Husum Skole har til denne udgave af
HuZUm Netnyt skrevet en god, lang og beskrivende artikel om faget sløjd og dets
betydning for eleverne nu og i fremtiden. Læs artiklen på side 7 og 8 og se
billederne af de flotte ting, som børnene har fremstillet i sløjd.
Öresundsklasserummet
7. klasse er med i et stort projekt om bæredygtighed sammen med andre
skoler i Danmark og Sverige. De er delt op i grupper, hvor de har fået nogle
forskellige emner at arbejde med - bl.a. emnet bæredygtigt affald. Læs
artiklen på side 8, der er skrevet af 3 piger fra 7. klasse.
Fra 1. august 2011 kan vi officielt kalde
os for en matematisk-naturfaglig profilskole. Med den nye profil vil vi arbejde
med øget holddeling og en større
integration af matematik og naturfag i
skolens øvrige aktiviteter, så eleverne
oplever en større sammenhæng og
mening med fagene.
Denne gode nyhed blev fejret på skolen
ved en festlig begivenhed fredag den 1.
april, hvor udvalgsmedlem Sofie K. Led
deltog sammen med såvel voksne som
børn på Husum Skole. Læs mere på side 3.
Læsebånd på Husum Skole
Det var en stor succes, da vi forrige skoleår introducerede læsebåndet på
skolen, og derfor var det oplagt at gentage succesen i år. Igen i år havde vi
lagt læsebåndet umiddelbart efter juleferien og frem til vinterferien. Læs
mere herom på side 5.
Fastelavn med karnevalstoner
Traditionen tro holdt hele indskolingen på Husum Skole en kæmpe
fastelavnsfest. Fredag den 4. marts startede med, at medarbejdere fra
fritidshjemmene spillede op til samba i aulaen. På side 6 kan du læse hele
artiklen og se billeder af nogle af de udklædte børn og voksne.
Den glædelige nyhed blev
godt modtaget på skolen
Pedellens hjørne
Hér i Pedellens hjørne kan vi oplyse, at der både var gode og dårlige nyheder, da vi ved årsskiftet
foretog aflæsningen af skolens energimålere. De positive nyheder er, at vi bruger mindre varme,
end man kunne forvente. Vi bruger også mindre vand end forrige år. MEN MEN MEN vi bruger
meget strøm (16 % mere end sidste år).
Via BUF har skolen en aftale med Elsparefonden, der går ud på, at vi skal spare 15 % på elforbruget inden udgangen af 2012. Så hermed en opfordring til alle på skolen: Sluk for strømmen, når der ikke er behov for strøm!
Det vil sige, er der ingen i klassen, så er der ingen grund til, at lys eller computer/smartboard er tændt - sluk for
strømmen, når den sidste forlader lokalet.
Forårshilsen fra Teknisk Afdeling
Indholdsfortegnelse
Husum Skole
Husum Skole
Karlslundevej 23
2700 Brønshøj
Skolens kontor
E-mail: [email protected]
www.husumskole.kk.dk
Side 3
Husum Skole er blevet udnævnt til
profilskole
Side 4
Et eventyr om drengen, pigen og
dragen - fortalt af 0.X
Far Mor BØRN - i naturen
Side 5
EAT genåbner
Teaterringning
Læsebånd på Husum Skole
Side 6
Til karneval på skole
Lederen
Side 7
Sløjd på Husum Skole
Side 8
Sløjd på Husum Skole (fortsat)
Öresundsklasserummet - bæredygtigt affald
38 28 07 68
Skolens ledelse og administration
Karina Møller
Skoleleder
38
Vini Heinig
Souschef
38
Ib Sørensen
Adm.leder
38
Ralf Pultz
Leder af lærings- 38
miljøet
26
28
60
28
81
37
07
36
07
10
77
68
56
68
48
85
Skolesundhedstjeneste
Nanna Elberg
Sidsel Wolthers
27 10 43 42
27 10 43 49
UU-vejleder
Heidi Rosendahl
26 29 91 42
Integrationsvejleder
Tarek Kadouma
38 89 58 59 / 26 37 77 92
Skolepsykolog
Finn V. Pedersen
26 29 33 08
Tale-/hørelærer
Bjarne Neugebauer-Hansen
26 29 33 27
Pædagogisk Center
Tine Frølhke Hynes
Hedda Gravesen
Lars Raaen Hansen
Hans Bugsgang
38 81 10 48
Skolebetjent
John Bodin
Gert Nielsen
26 14 87 13
26 44 18 67
Lærerværelse
38 60 40 37
Skolebestyrelse
Brian Jacobsen, forældrevalgt
Formand
Henriette Skibsted, forældrevalgt
Næstformand
Laila Agertoft, forældrevalgt
Mads Kolte-Olsen, forældrevalgt
Jo Krøjer Larsen, forældrevalgt
Ibtisam Hardan, forældrevalgt
Steen Olaf Blendstrup, forældrevalgt
Else Johansen, medarbejdervalgt
Jesper Nissen, medarbejdervalgt
Helene Pehrsson, elevvalgt
Mette Jungberg, elevvalgt
Indlæg til HuZum Netnyt: Bedes sendes til [email protected]
Redaktion / layout: Betina Ingerslev
Tryk: Husum Skole
Oplag: Elektronisk skoleblad
Side 2
København får en ny skarp matematisk-naturfaglig
profilskole
Husum Skole er netop blevet udnævnt til Københavns Kommunes
Uden at slække på undervisningen i de øvrige fag, vil der komme øget fokus på matematik, fysik
og kemi – både til glæde for skolens elever og til inspiration for kommunens øvrige skoler.
Karina fik ordet og fik
også budt Sofie velkommen til Husum
Skole.
Målet for profilskolen er dobbelt, nemlig både at højne alle
elevers forståelse for matematik og naturvidenskab og at
give særligt interesserede og talentfulde elever inden for
området mulighed for at dygtiggøre sig yderligere i et
kreativt ’nørde-miljø’.
- Blandt andet ved hjælp at en øget grad af holddannelse
skal vi udvikle en organisationsform, der både støtter de
fagligt svage elever og udfordrer de fagligt stærke. Vi skal
udvikle og eksperimentere og sørge for at integrere
matematik og naturvidenskab i skolens øvrige aktiviteter.
Derved skal skolen virke som dynamo og inspirator for
udvikling inden for profilområdet på alle københavnske
folkeskoler.
Den matematisk-naturfaglige profil vil åbne dørene til
skolen. Der vil både blive tale om at inddrage forældrene
aktivt i udviklingen og at invitere videnstunge/tekniske
virksomheder og læreanstalter inden for, så eleverne
lettere kan se perspektiverne i videnskabsprofilen. Hvis vi
blandt jer forældre har mulighed for at etablere samarbejde med nogle af vores lokale virksomheder indenfor det
matematiske og naturvidenskabelige felt, hører vi meget
gerne fra jer.
Dernæst optrådte 3.
og 4. klasserne med
en miljøsang med titlen “Naturens Kode”,
som de havde lært
Karina byder velkommen
specielt til lejligheden,
og som derfor passede rigtigt godt til dagen. Annemette
Dam spillede klaver til,
og teksten blev vist på
overhead, så alle
havde mulighed for at
synge med.
Endelig fik Sofie K.
Led ordet og bekendtgjorde officielt, at Husum
Skole
var
udnævnt
til
matemaAnnemette Dam spiller, mens
tisk-naturfaglig profil3. og 4. klasserne synger til
skole fra næste skoleår. Hun forklarede børnene, hvad en profilskole er, og
hvad det kommer til at betyde for skolens elever af nye
tilbud og muligheder.
Til sidst takkede KariVi ser frem til en meget stor og udfordrende opgave, som na de politikere og
forhåbentlig vil blive til gavn for både elever og medarbej- personer, som havde
været med til at gøre
dere på Husum Skole.
det muligt for Husum
Denne glædelige nyhed blev fejret fredag den 1. april kl. Skole at blive valgt til
11.00 på skolen ved et stort elevarrangement, hvor profilskole.
udvalgsmedlem Sofie K. Led kom på besøg for at fortælle
eleverne, at vi var blevet udnævnt.
Da klokken slog elleve samledes alle elever i aulaen for at
byde Sofie K. Led velkommen. Eleverne var linet pænt op
på rad og række. De
mindre klasser sad på
gulvet, og de større
elever var bænket på
stole.
Herefter blev Sofie K.
Led budt velkommen
med Husum Sangen,
som blev sunget højt
i kor af alle i aulaen.
Sofie K. Led på talerstolen
Den naturfaglige profilskole er særligt karakteriseret ved, at den ...
- Udvikler og eksperimenterer med naturfagenes indhold og form samt
naturfaglig virksomhed i sammenhæng med skolernes øvrige
aktiviteter.
- Har fokus på naturfaglig dannelse samt faglig læsning.
- Udvikler, udformer og afprøver naturfaglige læringsmiljøer i interne
og ekstern læringsrum.
- Sikrer, at profilskolens elever får adgang til naturfaglige ressourcer
og udfordringer i ind- og udland.
Se hvor pænt vi kan sidde
- Sikrer, at praktisk og elevaktiverende undervisning bliver en
gennemgående del af skolens læringsmiljø.
Side 3
Et eventyr om drengen, pigen og dragen - drabeligt og
fantasifuldt tegnet og fortalt af 0.X på en helt almindelig tirsdag
Der var engang en meget mørk grotte, og inde i den grotte
var der en hemmelig sten med et blodsværd i. Pigen, som
hed Anne, tog blodsværdet op af stenen, men pludselig
kastede drengen, som hed Jakob, sværdet op i luften - og
drengen sagde pas på! Det kan være, at det er uhyggeligt.
Og ud af hulen kom der en drage med fråde og ild ud af
munden; drengen og pigen
blev vildt bange for dragen,
og for at komme
hurtigt
væk måtte de
springe hen
over tre store
sten og løbe
for deres liv.
En af 0.X´s flotte eventyrtegninger
Men så blev
drengen vred, han vendte sig om og sagde nej, greb
sværdet, og stak det lige ind i hjertet på dragen. Så rullede
der en kæmpe sten efter dem, og stenen havde en kølle,
som slog efter dem, men de nåede heldigvis ud af grotten.
pigen, og da pigen og drengen åbnede skatten var den fuld
af guld og flere halskæder, og så kom der også en god ulv
ud af skattekisten.
Hjemme i pigens og drengens fattige landsby var de alle
sammen kede af det, men da pigen og drengen kom hjem
med skattekisten blev de glade og købte et stort slot, og
så holdt de fest hele
natten lang. Der blev
et værre blodvejr, og
sværdet, som havde
siddet
i
dragens
hjerte, kom flyvende
og landede lige midt
på græsset og smeltede, og lige bagefter
sværdet kom dragen
flyvende, for den ville
nemlig gerne sige
undskyld, fordi den
havde spyet ild på
drengen og pigen.
Et rigtigt eventyrslot
Da de kom tilbage til grotten var dragen væk; den sad
oppe på en klippe med sorte skyer, hvor den prøvede at få Drengen og pigen blev gift og blev forvandlet til en prins
sværdet ud af sit hjerte. Dragen fik sværdet ud af sit og en prinsesse, de fik 10 dejlige børn og levede lykkeligt
hjerte, og så kom der en sød flagermus, som havde fundet til deres dages ende.
en nøgle til en skattekiste. Flagermusen gav nøglen til
Far Mor BØRN - i naturen
Far Mor BØRN - et gratis undervisningstilbud på Naturcenter Vestamager for indskoling og mellemtrin.
Den 12. februar 2011 åbnede Far Mor Børn, som er en
ny udstilling fyldt med aktiviteter for børn, og som foregår
i Udstillingshuset på Naturcenter Vestamager frem til den 27.
november 2011.
tion i Vestamagers
natur efter æg, unger, blomster, frø,
frugter m.m..
I weekender, på helligdage og
i skolernes ferier er udstillingen
åben for offentligheden. Udstillingen byder bl.a. på “Se
hvad storken har i sin bylt”,
børnefortællinger om hvordan
og hvorfor dyr og planter lever
så forskelligt. Opleve mangfoldigheden hos de levende dyr
i udstillingen og klæde sig ud
og lege i musehullet eller i
rævehulen. Man kan også dyste med sine børn om viden om
dyrenes formering og planter- Folderen fra Far Mor BØRN
nes spredningsevne. Hver åbningsdag er der en ekspedi-
En tur til naturcenteret rummer altid aktiviteter både ude og
inde. Husk derfor
vindtæt tøj, godt fodtøj og en solid madpakke.
Billede af rævehulen
Derudover byder stedet på udlejning i Friluftshuset af
cykler og udstyr til naturaktiviteter, og Traktørstedet
sælger mad, drikke og is. Frederiksens Isheste tilbyder
ponytræk og ridning på islandske heste, og endvidere kan
nævnes naturlegeplads med bålsteder, ture til udsigtstårn, bålsteder, småsøer m.m. samt vandpost og offentlige
toiletter.
Side 4
EAT genåbner
Vores skolemadsordning EAT blev
lukket den 1. januar 2011. Det var
vi meget utilfredse med, og
skolebestyrelsen og ledelsen gjorde forvaltningen opmærksom på, at vores salgstal var forbedret væsentligt
hen over efteråret. Da EAT-ordningen lukkede på Husum Skole, var det over 10 % af eleverne, som dagligt
benyttede sig af tilbuddet om at købe EAT-skolemad. Vi
blev derfor meget glade, da der i forvaltningen var
fundet penge til at genåbne EAT på 3 københavnske
skoler. Husum Skole var en af de skoler, som nu igen
får EAT.
Vi vil meget gerne starte EAT op så hurtigt som muligt,
og har nu fået ansat en EAT-ansvarlig. Hvis I tidligere
har købt EAT-skolemad til jeres børn, vil I kunne bruge
jeres gamle EAT-login til at købe skolemad til jeres børn.
Første dag, hvor der igen vil blive serveret EAT-mad, vil
være mandag den 2. maj 2011. I vil allerede fra tirsdag
den 26. april kunne gå ind på www.EAT.kk.dk og se
menuerne og bestille mad til den efterfølgende uge. Vi
håber, at rigtigt mange vil være glade for, at EAT
genåbner på Husum Skole, og at rigtigt mange vil
bestille EAT-mad.
Teaterringning
Husum Skole har nu siden starten af december måned
haft teaterringning på prøve. Det vil sige, at der om
morgenen kl. 7.57 ved skoledagens start og ved slutningen af frikvartererne kl. 9.47 samt kl. 11.57 ringes kort
med klokken for at indikere, at nu er frikvarteret ved at
være slut, og man skal begynde at gå til klassen.
Det er vores opfattelse, at langt de fleste - såvel elever
som lærere - har taget godt imod ordningen og har
indordnet sig derefter. Ordningen har medført, at eleverne indfinder sig i klassen til tiden, og at undervisninvi ikkegrund
søde? stort set kan begynde uden
gen af Erden
forsinkelse. Dog er der altid plads til forbedring. Det er
ikke altid, at alle hører teaterringningen lige godt, eller
også gør de, men lader som ingenting. Derfor vil det
være en god hjælp, hvis I derhjemme tog en snak om,
hvordan teaterringningen fungerer, så alle er med på
det.
Prøveperioden er nu vel overstået, og skolens ledelse
har efterfølgende besluttet, at teaterringningen skal
indføres, da det har haft en god positiv indvirkning på
Husum Skoles børn og voksne.
Karina Møller byder alle velkommen
Læsebånd på Husum Skole, skoleåret 2010-2011
Det var en stor succes, da vi forrige skoleår introducerede
læsebåndet på skolen, og derfor var det oplagt at gentage
succesen i år. Igen i år havde vi lagt det umiddelbart efter
juleferien og frem til vinterferien. Udskolingen havde i år
meldt ud, at de selv ville finde tid til læsebånd på et
tidspunkt, der passede ind i deres øvrige planlægning.
Derfor var det alene indskolingen og mellemtrinnet, der
kørte læsebånd. Tilbagemeldingen på årets læsebånd har
igen været meget positiv, såvel elever som lærere har
været begejstrede, og det gælder lige fra 0. - til 6. klasse.
med såvel læsning som læselog. Og læsningen er ikke kun
noget, der foregår, mens eleverne spiser, for som den ene
lærer siger: ”Det er vigtigt at lære eleverne, at læsning
både er ro og fordybelse, men også en proces, der kræver,
at de er aktive”.
I et par af 3.-klasserne har læsebåndet været så stor en
succes, at de pågældende lærere efter læsebåndets ophør
har introduceret læsemaraton, som går ud på, at eleverne
den 1. tirsdag i måneden har mulighed for at bruge flere
lektioner på læsning. På dagen medbringer eleverne selv
tæpper og puder samt en god bog, og så indretter de sig
forskellige steder i klasselokalet. I en af klasserne bliver der
sammen med læsemaraton spillet klassisk musik – typisk
Mozart. Det syntes flere af eleverne første gang var meget
mærkeligt, men efterfølgende udtrykte et par af drengene
– at man ligesom blev så let indeni. Det er spændende at
se og følge de forskellige læsetiltag, der har udviklet sig fra
årets læsebånd, og derfor kan vi med forventning se frem
til læsebåndet næste skoleår.
Fra 0.-klasse hører jeg, at lærerne havde bestilt mange
forskellige bøger hjem, særligt billedbøger, som flittigt blev
gennembladret og kommenteret. Oplæsningen var imidlertid det største hit. I forbindelse med denne oplæsning har
den ene af lærerne i 0. klasse introduceret læseloggen,
hvor eleverne har skullet skrive titel på den bog, der er
blevet læst op af. Herefter har de skullet tegne en tegning,
der kunne illustrere historien. De elever, der havde lyst,
kunne med børneskrivning kommentere historien eller
tilføje nye elementer. Hvor er det spændende, at eleverne
helt ned i 0. klasse er blevet præsenteret for læseloggen. Mere konkrete oplysninger vedr. læsebånd findes på skoLæseloggen er jo et af de rigtig gode evalueringsredskaber lens hjemmeside.
vi bl.a. bruger i forbindelse med læsning hele vejen op til
udskolingen. Efter læsebåndet arbejder 0. klasse videre Læsevejleder – Ida Pedersen
Side 5
Til karneval på skolen
Traditionen tro holdt
hele indskolingen på
Husum Skole en
kæmpe fastelavnsfest. Fredag den 4.
marts startede med,
at medarbejdere fra
fritidshjemmene spillede op til samba i
aulaen.
Langsomt
Der spilles op til samba i aulaen
begyndte de store
klasser så småt at komme til syne på de to balkoner, og
børnene fra indskolingen indtog udklædte og syngende
aulaen gående i optog
fra de forskellige klasseværelser for til sidst at
samles i aulaen, hvor
der blev sunget til
bandets
sambarytmer, og hvor der var
rig mulighed for at
beundre alle de mange djævle, krigere,
prinsesser, batmen,
Heks med følge
skeletter,
cheerleadere og meget meget andet.
Bagefter blev der
spist fastelavnsboller,
drukket cacaomælk
og hygget i klasserne.
Der blev selvfølgelig
også slået katten af
tønden, som foregik
Nu gælder det om at stå helt stille
nede i gymnastiksalene. Der blev kåret kattekonger og kattedronninger, og
efter den hårde indsats kunne der slappes af, og slikposerne
kunne nydes.
Herefter var der kun
at takke af for i dag,
for nu var det slut på
en god lang fastelavnsfest.
Der blev gået til den
Lederen
Påsken står for døren, og den lyse tid har igen fået magten. len. Der er masser af gode projekter at tage fat på, hvorfor
vi rigtig meget håber, at I vil deltage denne dag.
Det er bestemt også med stor glæde, at vi i øjeblikket
oplever, at lyset skinner vores vej på Husum Skole.
Vi har samme dag arrangeret mulighed for, at I som
forældre kan komme og få fotograferet jeres børn hos
Vi er stolte og glade over, at det blev Husum Skole, der skolefotografen. I vil få nærmere besked, når tiden nærblev Københavns nye matematisk-naturfaglige profilskole. mer sig.
Vi er allerede så småt i gang med planlægningen af dette
arbejde. Det er helt uvant for os, at vi kan tænke i at bruge Jeg håber, at foråret også bringer lys i jeres familier rundt
penge til skoleudvikling, når vi det meste af tiden er omkring.
optaget af, hvordan vi kan holde driften på et minimum.
Det giver rigtig god energi blandt medarbejderne, at vi Med ønsket om en dejlig påske til alle!
endelig får lidt midler at gøre med. Vi ser store muligheder
for at drive en endnu bedre skole.
Karina Møller
Skoleleder
Børne- og Ungdomsforvaltningen har besluttet, at Husum
Skole skal have EAT-ordningen tilbage. Det betyder, at vi
hurtigst muligt vil få genindført madordningen, som kommunen støtter. Vi var på skolen glade for EAT, og bestyrelsen har siden jul gjort et meget ihærdigt arbejde dels
for, at vi havde en madordning, og dels for at få EAT
tilbage. Det er nu lykkedes, og vi glæder os meget over
resultatet. Vi håber, I vil bakke op om ordningen.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 27. august
2011, hvor skolebestyrelsen afholder arbejdsdag på sko-
Side 6
Sløjd på Husum Skole
Hvorfor er de kreative, musiske, håndværksprægede og
skabende fag i folkeskolen lige så betydningsfulde for
børn, som de mere boglige fag? Desværre er vilkårene for
de skabende fag (timetal og økonomi) igennem de sidste
mange 10-år blevet væsentligt forringet og nedprioriteret
af de skiftende politiske instanser. Derfor vil jeg gerne her
i ”HuZum Netnyt” på
ny slå et slag for de
kreative fags kvaliteter. Måske kan jeg
også åbne
nogles
øjne for, hvad eleverne egentlig kan få ud
af et praktisk fag (her
med udgangspunkt i
sløjd, som jo er mit
fag) vel at mærke,
Utrolig smuk træhest
hvis der fra underviserens side bliver stillet relevante faglige krav til elevproduktionerne, til hvordan eleverne arbejder med sløjdfaget.
delprocesserne har betydning. Enkelte elever bliver endda
så glade for at arbejde praktisk i sløjd, at de beslutter sig
for at tage en håndværksmæssig uddannelse. Men også
selvom man ikke vælger sløjd som sit fremtidserhverv, vil
der for alle mennesker jævnligt opstå situationer i hverdagen, hvor man stilles overfor at skulle være
kreativ/problemløsende/nytænkende - her er det så en
absolut fordel, hvis man også har de fornødne praktiske
håndværksmæssige kundskaber.
Sammenfattet: Det at lære at arbejde ud fra en ide, at
planlægge, afprøve, erfare, løse og at vurdere eget
arbejde - alt dette udvikler evnen til at klare forskellige
typer praktiske opgaver i det daglige voksenliv. At denne
evne styrkes er derfor til
stor nytte generelt fremover – også udenfor sløjdlokalet. Hertil kommer, at
mange børn oplever stor
glæde og personlig succes
med at skabe og fremstille. At voksne også
kender til glæden ved at
skabe og kreere, ses
tydeligt i den store interVar det noget med en monsterbøjle?
esse netop nu for design
og re-design, og i TV-fladens mange ”gør-det-selv-programmer”.
Dét at arbejde med træ er ikke kun at stå med en høvl, en
skruetrækker, en fil eller arbejde med et stemmejern. Ved
at få lov til at arbejde med mange forskellige værktøjstyper, lærer eleven at vælge det rigtige værktøj til den rigtige
proces. Eleven lærer hermed at kunne vurdere, hvad der
er ”det rigtige”, og hvad der er ”det forkerte værktøj” at
anvende i en given situation. Eleven skal også overveje,
hvordan værktøjet bedst kan anvendes i forhold til opgaven, ligesom eleven ofte er nødt til at få et samarbejde Eleverne på Husum Skole får i løbet af undervisningstitil at fungere, når der skal arbejdes i grupper.
den lov til at prøve at arbejde med mange forskellige
produkttyper. Men alle elever starter med noget
I sløjd findes sjældent ”rigtigt eller forkert”, men i stedet forholdsvis simpelt, oftest med at lave enten et rundmange spændende kreative vinkler at se en opgave på, boldbat eller et skærebræt. Det er selvfølgelig altid
og løse en problemstilling på. Derudover skal eleven også vigtig fra lærerside at stille krav til eleverne, og også
kunne ”kigge ud over nuet”. Altså
helst forlange lidt mere af dem, end de selv tror, de
kunne skelne mellem hvordan
formår. Eleverne må gerne føle, at de skal kæmpe for
produktet ser ud lige nu,
og
deres resultat. Min erfaring siger, at elever vokser med
hvordan det kan komme til at se
opgaverne. Når de så bander over niveauet og brokker
ud, når det er færdigt. Alle disse
sig over læreren, så ved jeg, at læringen fungerer, og at
overvejelser og arbejdsteknikker
eleverne udvikler sig. Det er måske ikke altid til at
udvikler nogle helt bestemte centre
gennemskue, men der er faktisk tænkt meget over de
i hjernen hos barnet. Disse hjerforskellige typer af boldbat, som eleverne fremstiller. At
necentre forbinder sig med flere
processen starter allerede ved at tanken/ideen ses til
nervebaner til andre centre i
gengæld klart på slutresultaterne. De er nemlig smukke.
hjernen, så alle hjernens forskellige
Det er tydeligt, at der lagt
Flot tidsskriftskassette
centre bliver bedre forbundet og
en masse kærlig omhu ind
arbejder sammen. Det hjernecenter, som sløjd bl.a. ud- i projektet fra elevside, og
vikler, bruges også, når man laver ting i fagene håndar- at de har brugt en masse
bejde, musik, billedkunst eller andre kreative og praktiske tid på at høvle, raspe, file
fag. Dette betyder populært, at når eleven får lov at og slibe.
udfolde sig i f.eks. sløjd, så bliver eleven bedre til alle de
kreative fag - også til musik.
Undervejs er der blevet
stillet konkrete faglige krav
I sløjd udvikles eleverne på flere måder. Det at arbejde fra lærerens side. Indimelmed træ er konkret – man kan se det direkte resultat af lem har kravene været så
Hér ses et rundboldbat
ens handlinger. Dette bevirker, at eleverne i højere grad høje, at nogle elever er blefår lyst til at engagere sig. Eleverne oplever at kunne se vet sure og rasende og har skældt ud og været på
et formål med sliddet, deres arbejde er meningsfyldt, og randen til at give op.
Fortsættes på side 8
Side 7
Men i sidste ende er netop de samme elever blevet rigtige
glade for deres produkter, måske fordi de gennemførte
med et fantastisk flot resultat til følge. Skærebrætterne
bliver også fremstillet i mange forskellige størrelser og
designs. Heldigvis for eleverne på Husum Skole, har jeg
som sløjdlærer kunnet skaffe en masse smukke - og meget
forskellige træsorter, således at eleverne har haft noget at
vælge imellem. Der er da også blevet lavet rigtig mange
flotte og virkelig smukke skærebrætter af eleverne.
Det er faktisk ikke nemt at fremstille hverken et boldbat
eller et skærebræt! Det tager tid, lang tid og tålmodighed.
Undervejs er der mange delprocesser. Der er nye værktøjer at udforske og nye
arbejdsmetoder at indlære. Eleverne kæmper
bravt i indlæringssituationerne, og der kan da
også være øjeblikke, hvor
de får lyst til at opgive
deres projekt, men det
overvinder de fleste heldigvis. Når eleverne så
efterfølgende opdager, at
Flot bearbejdet skærebræt
de bliver beundret for
deres arbejde og ser, at de faktisk har fået et både smukt
og unikt produkt ud af det hårde slid, ja så bliver de
allerfleste elever - med god grund - stolte af dem selv, og
får herved opbygget en naturlig selvværdsfølelse. Når
disse faste opgaver i sløjd er færdige, får eleverne selv lov
til at vælge noget, de gerne vil lave. På dette tidspunkt har
eleverne lært at bruge de oftest anvendte værktøjstyper,
og alle er blevet mere sikre i brugen af dem. Ingen elever
behøver derfor at bruge energi på, hvordan mon værktøjet
fungerer, i stedet kan de nu koncentrere sig om kreative
ideer og spændende projekter. Som
sløjdlærer elsker jeg elevernes gode
ideer. Så når eleverne har ideer til
produkter, de ikke kan finde i de
tilgængelige sløjdbøger, går vi i fællesskab i gang med at lave tegninger
og snakke delprocesser. Nogle gange
foreslår eleverne også, at de færdige
ideer/ produkter fra sløjdbogen ”redesignes”, og de kommer gerne selv
med forslag til ændringer - og det er
Dalila med skærebræt
bare rigtig godt!
Sløjd og natur hører sammen. I sløjd skal eleverne også
bruge tid på at undersøge skoven og naturen. De skal se
på levende træer, på bark og blade. Her i teksten har jeg
lagt nogle billeder ind, som samlet viser den alsidighed,
der findes i elevernes ideer og produkter. Det fremgår
tydeligt i hver enkel ting, at der er investeret en masse tid,
med et rigtigt flot resultat til følge. Som sløjdlærer og
professionel, kan jeg kun føle stor glæde og stolthed, når
eleverne virkelig gør sig umage, og når resultater er blevet
så personlige og smukke, som I kan se på billederne.
Sløjd – måske skolens vigtigste fag!
Frederik Møller
Öresundsklasserummet - bæredygtigt affald
I 7. klasse er vi med i et stort projekt om bæredygtighed med nogle andre skoler i Danmark og Sverige.
Lige nu er vi delt op i grupper, hvor vi har fået nogle forskellige emner, vi skal arbejde med - vores emne
er bæredygtigt affald.
Projektet vi er med i hedder Öresundsklasserummet. Det handler om at få
regionerne omkring Öresund til at
blive mere bæredygtige. Seks klasser
fra Lund og Malmö og seks klasser fra
København deltager i projektet, der
forløber over to år. Det sidste halve år
har vi arbejdet med grøn mobilitet i
lokalområdet, og indtil sommerferien
skal vi arbejde med grøn teknologi og
udvikle nye ideer.
på besøg hos Amager Forbrænding.
Hér fik vi noget af vide om genbrug,
og vi kom rundt på forbrændingsanlægget, hvor vi så, hvordan affaldet
bliver brændt, og hvordan resterne
bliver transporteret videre. Vi så affaldets vej og lærte om, hvilke ting man
kan genbruge, hvad der er bedre at
genbruge end andet, og hvilke ting
man ikke må smide i skraldespanden.
Københavnerne starter med at smide
deres affald ud i skraldespanden - også
meget at det, der godt kunne genbruges. Skraldemændene henter skraldet og transporterer det til forbrændingen. 400 skraldevogne kommer ind
med skrald om ugen på Amagerforbrænding. Skraldet bliver hældt ned i
en affaldssilo, hvor en kæmpe grab
Onsdag den 16. marts 2011 var vores tager skraldet ind til en ovn. Dér bliver
gruppe sammen med en anden gruppe det brændt, og røgen fra det brændte
Vores gruppe har fået emnet bæredygtigt affald med tre underemner, der er:
Sortering, genbrug og forbrænding.
Det hele skal ende op med, at hver
gruppe skal skrive en rapport om
deres emne. Alle rapporterne skal
sættes sammen til en stor bog.
affald laver varme, som bliver transporteret ud til københavnerne.
Det er vigtigt at genbruge, idet:
1: Genbrug sparer på råstoffer
(genbruger man papir, skal man ikke
fælde så mange træer).
2: Man sparer CO2 (ved 1 kilo genbrugt
jern og metal sparer man 2 kilo CO2).
3: Genbrug skaber nye ting. Der er
mange ting, der kan sorteres og på
den måde genbruges: Rengjorte flasker & glas, rengjort metal, aviser & pap,
plastflasker og -poser, der ikke har rørt
mad, batterier, elektronik, tøj m.m.
Hele vores projekt om bæredygtigt
affald slutter i foråret, hvor alle grupper har skrevet en rapport om deres
emne. Hver rapport vil blive på 10-12
sider, og de bliver som nævnt sat
sammen til én stor bog.
Side 8