1. No category

Beskrevet gennem Historiske
genstande og kendetegn
på Dragonkasernen
MAR 2012
28
1
Indholdsfortegnelse:
Side
-
1:
2:
3:
4 - 5:
6 - 9:
10:
11:
12:
13 - 15:
-
15:
16:
17:
-
18:
19 - 20:
21:
22:
23:
24:
-
25:
-
26 - 27:
28:
Forside.
Indholdsfortegnelse
Oversigtsskitse.
Estandart JDR.
Kasernens vejnavne.
Jordskulpturen.
Portstene & Urfugle.
Centurion KVG.
Buste af HM Dronning Ingrid
og HKH Frederik den IX.
Sten for kommandantens bolig.
Leopardkampvogn 1A5.
Mindesten for faldne i modstandskampen.
Kampvogn M41 DK1.
Mindeplads for faldne.
Mindesten for 3’ Dragonregiment.
Sherman Kampvogn M4 A3 E8.
Panserjager M 10.
Pansret mandskabsvogn M113
A1 KSN.
Centurion ARV MK II bjergningsvogn.
Blanke.
Bagside.
BLANK
Første udgave udarbejdet af MJ J. Nørris Jensen
juni 2010.
Revideret af samme, marts 2012.
2
27
Oversigtsskitse
DRAGONKASERNEN
NORD
Hovedvagt
BLANK
Vedelsvej
Høegh Guldbergsvej
Engelstedsvej
Niels Kjeldsensvej
Sehestedsvej
Riis Lassensvej
P.C.E. Krarupsvej
Bonnichsensvej
26
3
ESTANDART
JYDSKE DRAGONREGIMENT
CENTURION ARV MK II BJERGNINGSVOGN
Placeret sydvest for bygning 32.
Data: Vægt 48 tons.
Bredde 3,40 m. Højde 3,12 m. Længde 9,11 m.
Besætning 4.
Motor 650 HK ved 2.550 rpm.
Bevæbning 1 stk. 7,62 mm maskingevær.
Blev overrakt til regimentet den 24. oktober 2006 af
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, efter den officielle sammenlægning af Prinsens Livregiment og
Jydske Dragonregiment 1. august 2005.
Fanedugen:
Fanedugen består af dobbelt silkedug.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe IIs kronede
monogram er placeret midt på det udadbuede Dannebrogskors.
Jydske Dragonregiments mærke er placeret i øverste, inderste røde felt.
Jydske Dragonregiments navn er placeret i det nederste, inderste røde felt.
Et kronet monogram for H.K.H. Prinsgemalen (H) er
placeret i øverste, yderste røde felt, da Prinsgemalen
er protektor for regimentet.
4
Den pansrede bjergningsvogn indgik i regimentets panserbataljoner, hvor den blev anvendt
som stabseskadronens tunge bjergningskampvogn.
Spillet havde en direkte trækkraft på 30 tons.
Den har i flere omgange været anvendt til ”civil”
hjælp, blandt andet til at trække jernbanebroen
over ringvejen ned, da denne skulle fjernes.
Derudover også i et tilfælde, hvor en strandet
kutter skulle trækkes i land.
Bjergningsvognen blev anvendt ved regimentet i
perioden 1957 til 1994.
25
PANSRET MANDSKABSVOGN M 113 A1 KSN
Placeret nordvest for bygning 24.
Produceret i USA i mere
end 80.000 eksemplarer.
Data: Hastighed 66 km/t. Vægt 12,3 tons.
Bredde 2,69 m. Højde 2,5 m. Længde 4,87 m.
Besætning 2 + (10).
Motor 275
HK.
Bevæbning 1 x 12,7 mm maskingevær.
Det første ”helbæltekøretøj” M 113 ankom til regimentet i slutningen af 1964.
Det er et bæltekøretøj til langstrakt landtransport i
ujævnt terræn og hurtig transport på veje. Derudover har køretøjet begrænsede amfibieegenskaber i
søer og åer.
Den danske hær har haft M113 i 3 hovedversioner:
M113/M113 A1
M113 A2 DK/PNMK M/92
M113 G3 DK
M113 familien er det militære køretøj, som der er
udviklet flest varianter af, eksempelvis: den ovenfor
viste kommandostation, infanteri, middeltung morter, mekaniker/kontakt og sanitets - PMV.
Det udstillede eksemplar 37.935 fungerede som
kommandostations PMV, for chefen for I/Jydske Dragonregiment gennem en årrække og indgik organisatorisk i Stabseskadronen/I/Jydske Dragonregiment.
24
Estandartspyd:
Estandartspyddet er forsynet med Frederik IIIs kronede monogram. F III, da denne var fadder til PLR
som det ældste regiment.
Kongesøm:
”Kongesømmet” er forsynet med Christian VIIIs kronede monogram. HKH Prinsgemalen slog kongesømmet i, FM søm nr. 2 og FC søm nr. 3.
Estandartstang:
Estandartstangen er forsynet med en fanering i sølv
med Prinsens Livregiments forsølvede regimentsmærke, som symbol på sammenlægningen med
JDR.
Fanebånd:
Estandarten er forsynet med fire fanebånd, der bærer teksten:
Kjøbenhavns belejring 1658/59 - Nyborg 1659 Wismar 1675 - Gadebusch 1712 - Rygen 1715
Stralsund 1809 - Rosengarten 1813 - Boden 1813 Alt Rahlstedt 1813 - Bornhøved 1813 - Sehested
1813
Dybbøl 1848 og 1864 - Aarhus 1849 - Treldeskansen
1849 - Fredericia 1849 - Isted 1850
Estandarten opbevares på regimentschefens kontor,
når den ikke er i brug ved parader og andre formelle
arrangementer.
(Der er ikke offentlig adgang til regimentschefens kontor).
5
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE
PANSERJAGER M 10
Niels Kjeldsensvej. (Se
på side 3).
Vej/Sti fra Bygn 15 til Bygning 20 og forbindelsesvej
mellem Vedelsvej og Høegh Guldbergsvej.
Dragon Ullerup - Niels Kjeldsen - 4 ESK af 6
DGREG. Faldet under kampen med prøjsiske husarer
ved Blåkjær Skov 28 FEB 1864. Ifølge historien nedskudt bagfra af Fændrik Lüttichau efter heltemodig
modstand. Begravet på kirkegården i Give hvor 1
KVGESK I JDR (Niels Kjeldsen eskadronen) årligt
nedlægger krans den 28 FEB.
Vedelsvej. (Se
på side 3).
Vejen fra Hovedvagten forbi Paradepladsen til Bygning 60/ Bygn 135.
Feltmarskal Gustav Vilhelm Wedel, greve til Jarlsberg. Første chef for 5 Jydske Nationale Rytterregiment oprettet 1 NOV 1679 med ryttergodser i Viborg, Holstebro og Skive amter. Regimentet en af
forløberne for 5 Dragonregiment. Wedel var chef i
perioden 1679 - 1685 ( I tiden 1681 – 1685 tillige
statholder i Norge)
Bonnichsensvej. (Se
på side 3).
Oberst Bonnich Bonnichsen. Regimentets næstkommanderende under Oberst Engelsted.
Faldt 6 DEC 1813. Begravet af fjenden. Mindeplade
på Kirken i Sieck (Hamborg)
6
Placeret mellem bygning
20 og 21.
Produceret i USA.
Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 30 tons.
Bredde 3,05 m. Højde 2,57 m. Længde 6,83/5,97 m.
Besætning 5.
Motor 375 HK.
Bevæbning 76 mm kanon. 1 x 12,7 mm Browning.
Middeltung panserjager M 10, kom til danmark i foråret 1955 til styrkelse af vort panserværn, som en
del af våbenhjælpen.
Panserjageren, der både var velkørende og godt
skydende, var i en lang årrækkes designeret til mobiliseringsstyrken.
Panserjageren er konstrueret efter samme princip
som Shermankampvognen, med drivhjul foran- og
motorer bagtil. M 10 havde installeret 2 stk. dieselmotorer, hver med 6 cylindre og direkte indsprøjtning.
Panserjagerens tårn er med åben top, som blev
dækket med en presenning.
Aktive sjællandske enheder, som havde et stort slid
på bælterne, fik disse udskiftet til gummimodel i
slutningen af 1950érne.
I 1979 blev panserjageren udfaset af det danske forsvar. Herefter henstod de udsat for vejrliget eller på
skydeterræn som hårde mål.
23
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE
SHERMAN KAMPVOGN M4 A3
Placeret umiddelbart nordøst for bygning 17
Produceret i USA, 19411945 i over 50.000 ekspl.
Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 32 tons.
Bredde 2,62 m. Højde 2,74 m. Længde 5,84 m.
Besætning 5.
Motor 350 HK.
Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 30-06 maskingevær.
1 x 12,7 mm Browning.
I 1952 fik regimentet, som en forsmag på de kommende kampvogne, en eskadron M4 kampvogne,
der blev stationeret i Oksbøllejren, hvor grunduddannelsen foregik.
I samme eskadron var der 1 stk. bjergningsvogn
M32, som i lang tid var regimentets eneste bjergningsvogn, idet leverancen af Centurion bjergningsvogn var noget af det sidste der blev leveret i 1957.
Da de britiske fabrikker i perioden ikke kunne producere kampvogne nok, pga. at mange arbejdere var
indkaldt, blev Sherman kampvognen standard i de
amerikanske, britiske, canadiske og frie franske og
polske hære.
De israelske pansertropper fik ombygget en del veterankampvogne til”Super Shermans”, med 105 mm
kanon, lasersigte, NBC-beskyttelse og dieselmotor.
Disse blev anvendt i seksdageskrigen 1967 og Yom
Kippur 1973.
22
Høegh Guldbergsvej. (Se
på side 3).
Vejen fra Bygning 20 langs Konstabelmessen til Pplads ved Officersmessen.
Generalløjtnant Christian Høegh Guldberg ”Helten
fra Rosengarten og Sehested 1813”
(1/8 1777 – 31/10 1867)
Major ved Jyske Regiment Lette Dragoner
(Rosengarten 12 OKT 1813) (> 5. DGREG) og
Fyenske Regiment Lette Dragoner (Sehested 10
DEC 1813) (> 3. DGREG). Begge enheder afgivet til
Auxillærkorpset under Fransk kommando i 1813.
”Når jeg rider frem, så følg mig! Når jeg viger,
så skyd mig!”
GL kendte og korresponderede med H.C. Andersen
P.C.E. Krarupsvej. (Se
på side 3).
Vejen fra Bygning 17 Syd om Cafeteriaet til Gymnastiksalen.
OB P.C.E. Krarup,
Chef for 3. Dragonregiment fra 1925 – 1932. Således sidste regimentschef i 3 DGREG.
Efterfølgende Chef for Jydske Dragonregiment 1933
– 34.
7
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE
MINDESTEN FOR 3´DRAGON-REGIMENT
Engelsstedsvej. (Se
på side 3).
Vejen fra Hovedvagten N om UMAK, langs Udleverende depot til Teltpladsen.
Oberst N. Engelsted, Chef for Jydske Regiment Lette
Dragoner 1812 – 1816. (Slagene: Zarrentin 18 SEP
1813, Gudow 26 SEP 1813, Rosengarten 12 OKT
1813 , Såret ved Alt Rahlstedt 6 DEC 1813. OB sabel hænger uder billedet af kampen ved Alt R. i Høvdingestuen Officersmessen.
Riis Lassensvej. ( Se
på side 3).
Vejen fra Bygning 139 (GSIMS) langs redekammen
til Bygning 135.
Poul Riis-Lassen født den 8 JAN 1897 i Hjørring
Nysproglig student fra Aalborg Katedralskole i 1916
Premierløjtnant ved 5. Dragonregiment i tiden 1920
– 1929.
Oberstløjtnant og Chef for Rideskolen og Rytteriets
Befalingsmandsskoler på Grønnegades Kaserne i
Næstved i tiden 15. maj 1943 – 16. juni 1945. Herunder 29 AUG 1943 ved kampene om kasernerne i
Næstved.
Under modstandskampen medlem af ”den lille generalstab” Som regionschef indtil 20/6 45 ansvarlig for
ledelse og administration af modstandsstyrkerne.
Efter interneringens ophør okt. 43 organisator af Ogrupper på den sjællandske øgruppe.
Nov. 44 regionschef RGN V (Sjælland). Juni – okt
1945 Oberst og Stabschef ved Jydsk-Fynsk Kommando”.
Placeret umiddelbart nordøst for bygning 16.
Inskription på sokkel:
Gamle Dragoner af Aarhus Garnison rejste i Aaret 1936 denne
Mindesten.
Foruden en Dragon til hest, er følgende indgraveret:
Daadlystne var Dine Drenge
stolte i Dyst Dine Mænd.
frygtløse var de i Fare
rappe i Ridt og i Rend
Pletfri var Estandarten.
Nu er Din Saga endt
men leve skal Du i Mindet,
3´Dragon-Regiment
Stenen blev afsløret 28. juni 1936 på Vester Allés Kaserne i Århus. Var tilvejebragt ved indsamling ved Danske Dragonforeninger.
Mindestenen blev 28. oktober 1962 flyttet til
Dragonkasernen i Holstebro, da Vester Allés Kaserne i Århus skulle nedlægges
Fortsættes
8
21
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE
MINDEPLADS FOR FALDNE
Placeret i den vestlige side af paradepladsen (ved flagstangen).
Fortsat
Anlægget er blevet til i samarbejde mellem Jydske
Dragonregiment, Forsvarets Bygnings- og Etablissementsforvaltning og en række lokale leverandører.
Den består dels af en mur af blank sort granit og
en række mindesten i rød granit, der bærer navnene på de dragoner, der er dræbt i international tjeneste.
Han bliver skudt i Århus ud for hotel Ritz den 16.
oktober 1945. En sørgelig skæbne et halvt år efter
besættelsens ophør! Tiden efter befrielsen er præget
af Retsopgøret og også af mere eller mindre personlige hævntogter. Aviserne skriver i dagene efter om
en mulig hævn fra endnu fritgående hipofolk. Men
de skriver også, at det måske slet ikke er Riis Lassen, men den danske sabotagechef general Bennicke kuglerne er tiltænkt. Hotel Ritz er dengang
kendt for sine mange militærfolk blandt gæsterne.
Og de to officerer ligner hinanden i højde og drøjde!
Riis Lassen blev 48 år
Sehestedsvej. (Se
på side 3).
Vejen fra Udleverende depot, langs Garagepladserne
til Sydporten.
Oberst Henrik Sehested første Chef for Slesviske
Nationale Rytterregiment 1 AUG 1670 (et af fem
nationale rytterregimenter oprettet af Chr. V og en
af forløberne for 3 Dragonregiment). Obersten havde tidligere kommanderet et rytterregiment i perioden 1657 – 1660.
Døde i Malmø 21 DEC 1676 af de sår han fik i slaget
ved Lund. Begravet i Hohenaspe Kirke (SlesvigHolsten) Oberstens egen hjemlige sognekirke. Mindplade opsat i kirken af Randers Kjøbmænds ældre
Liglav 21 DEC 1962. Kirken besøges årligt op til jul
af RC og Trompeterkorpset.
Her er foto af den nordlige halvdel af mindepladsen, som modsvarer den sydlige del.
Der er i den østlige kant af mindepladsen, placeret 4 bænke, således at besøgende kan sætte
sig og reflektere over mindet.
20
9
JORDSKULPTUREN VED KASERNEINDGANGEN
MINDEPLADS FOR FALDNE
Placeret i den vestlige side af paradepladsen (ved flagstangen).
Skulpturen har form af en keglestub, hvor den skrå snitflade
vender præcis mod nord. Den er bygget op af jord og beklædt med græs. Snitfladen er en stor pladestøbt betonplade, hvori der er præget et kryds. Et kryds i en cirkel er det
ældste kendte tegn (ægyptisk) for en by og dermed det
menneskeskabte samfund.
Romerne opførte deres byer ud fra de to primære akser
(nord-syd og øst-vest). Denne byggestil bredte sig til hele
middelhavsområdet, og blev nært forbundet med militære
forlægninger og tegner i overensstemmelse med denne tradition nu også indgangen til Dragonkasernen.
Jordskulpturen omkranses af en halvbue af løvtræer, den
tidligere indgangsport med søjler blev erstattet af en ny port,
der er flankeret af en overskåret kampesten fra øvelsesområdet med henholdsvis regimentets mærke og navnetræk,
og endelig blev der på kasernesiden opstillet et eksemplar
af den første kampvognstype, der gjorde tjeneste ved regimentet ved flytningen til Holstebro. En nyrenoveret Centurion.
Skulpturen blev etableret i 1996 ved hjælp af 1% midler
(Kunstmidler) fra kasernens samlede renoveringsprogram.
Teksten på mindestenen er:
Til minde om personel ved
JYDSKE DRAGONREGIMENT
omkommet under udførelse af
international tjeneste
I gæve Dragoner
som kæmpede for frihed
udenfor Danmarks grænser,
vi vil aldrig glemme jer
Den som agter sin frihed ringe,
agter sig selv ringe
ÆRET VÆRE DERES MINDE
Indviet 24. februar 2012.
10
19
KAMPVOGN M41 DK1
DE 2 PORTSTENE VED KASERNEINDGANGEN
Placeret umiddelbart vest for
den sydlige del af bygning 16.
Produceret i USA omkring 1950.
Data M41 DK1: Vægt 25 tons.
Bredde 3,20 m. Højde 3,07 m. Længde 5,82/8,21 m.
Besætning 4.
Motor 465 HK.
Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingeværgevær.
Kampvognen blev anvendt i DK fra 1962 af opklaringseskadronerne og ved Bornholms Værn i Kampvognseskadronen.
Typen blev i 1986 modificeret til DK1-udgaven, hvilket
omfattede den nye turboladede dieselmotor på 465 HK,
varmebilledsigte, laserafstandsmåler, ABC-anlæg, lysforstærkningsanlæg, halogenprojektør og røgkastere.
Dertil blev der monteret 7,62 mm kuppelgevær til afløsning af 12,7 mm TMG.
Yderligere blev monteret Leopard-1 lignende sideplader.
I forbindelse med opgraderingen, blev den oprindelige 76
mm kanon bibeholdt, men en ny type ”High Performance” anti-kampvogns ammunition (APFSDS) blev indkøbt.
I 1997 blev 17 stk. kannibaliseret for at holde de resterende 36 stk. kørende.
Kampvognen blev udfaset i 1999.
18
Tekst på messingplade:
”Ved udsmykningen af Dragonkasernen i 1996, har
Den Danske Banks Fond muliggjort opsætningen
af de 2 portstene”.
Stenen er fundet i øvelsesområdet, overskåret og
forsynet med regimentets mærke og navnetræk.
URFUGLESKULPTUREN LIGE INDEN FOR PORTEN
Tekst på messingplade:
”Skænket af Holstebro
By MAJ 1978 Udført af
ERIK HEIDE”.
I anledning af 25-året for Holstebro som garnisonsby i 1978, skænkede kommunen et beløb for hvilket
skulpturen blev fremstillet.
Efter 25 år i Holstebro garnison, fandt man nu tiden
inde til, at regimentet kunne kalde sig ”De Holstebro Dragoner”.
11
CENTURION KAMPVOGN Mark V
MINDESTEN FOR FALDNE I MODSTANDSKAMPEN
Placeret over for hovedvagten.
Placeret umiddelbart nord for
bygning 16.
Produceret i England 1949-62.
Jydske Dragonregiments faldne
i Danmarks frihedskamp
Data: Vægt 51 tons.
Bredde 3,40 m. Højde 3,60 m. Længde 9,75 m.
Besætning 4.
Motor 650 HK ved 2.550 rpm.
Bevæbning 84 mm kanon—fra ca. 1964 105 mm kanon.
7,62 mm tårngevær. 12,7 mm kuppelgevær.
Blev leveret som våbenhjælp fra 1953 og indgik i kampvognseskadronerne i årene 1953-1976.
Et antal blev udstyret med dozerblad til dæknings og
rydningsopgaver.
I 1960-erne var der 118 stk. i DK, hvoraf 50% ved JDR.
(På det tidspunkt, var der 17 stk. i hver eskadron). Derudover var der et antal ved Panserskolen i Oksbøl.
På grund af det høje benzinforbrug blev der anskaffet et
antal ca. 900 liters ethjulede trailere, som vanskeliggjorde manøvrering.
Typen fandtes derudover som pansret bjergningskampvogn i regimentets panserbataljoner.
Den fandtes også i en udgave som brolæggerkampvogn
ved ingeniørtropperne i årene 1979 - 1994.
12
Mindestenen er for de Dragoner, der faldt i modstandskampen under 2 verdenskrig 1940 –1945.
Stenen blev afsløret i Randers ved regimentes fødselsdag
den 1. november 1947.
Stenen fulgte med til Holstebro ved garnisonsskiftet og
blev genafsløret på regimentets fødselsdag 1. november
1953.
Der kunne bringes mange beretninger om de personer,
hvis navne er indgraveret på stenen, men dette vil blive
udeladt, idet indsatsen ikke er sket i regimentets navn
eller under regimentets kommando.
Følgende er indgraveret:
Oberst P. Riis-Lassen
Ritmester A.M. Hansen-Møller
Kornet J.F. Winther
Dragon 76/1929 C.H. Jensen
Dragon 196/1933 a. Sørensen
Dragon 158/1929 S.A. Hjerrild
Sergent J. Jensen
Sergent H.C. Spangaa
Dragon 102/1939 O.J. Bogh
død 17/10 1945
død 6/11 1944
død 6/4 1945
død 12/7 1944
død
7/6 1944
død
5/6 1945
død
8/5 1945
død 9/12 1944
død 25/1 1945
Æret være deres minde
17
LEOPARDKAMPVOGN 1A5
BUSTE AF HM DRONNING INGRID
Placeret umiddelbart syd for
bygning 15(Hovedbygningen)
Placeret på østsiden af bygning 15
(Hovedbygningen).
Produceret i Vesttyskland.
Data: Hastighed 65 km/t. Vægt 42 tons.
Bredde 3,25 m. Højde 2,61 m. Længde 8,17/9,54 m.
Besætning 4.
Motor 830 HK.
Bevæbning 105 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingevær.
Netop denne KVG 46.711 var den første LEO 1, der i
marts 1976 blev leveret til 2/I JDR i udgaven LEO 1A3.
Oprindelig tjente der 120 stk. LEO 1A3 i Danske Division,
som skulle matche de russisk byggede kampvogne: T 55,
T 62 og T 72.
Disse blev senere opgraderet til 1A5. Samtidig hermed
blev der indkøbt 110 stk. opgraderede brugte tyske LEO
1, således at DK kampvognsflåde fra 1992 bestod af 230
stk. LEO 1A5.
Typen fandtes derudover som pansret bjergningskampvogn ved DDIV´s panserbataljoner, som hver havde 1
stk.
Den findes også i en udgave som brolæggerkampvogn,
ved ingeniørtropperne fra ca. 1994 og er stadig operativ.
Daværende regimentschef for Dronningens Livregiment
(DRLR) i Nr. Uttrup, oberst Ulf Jessen, var i 1964 initiativtager til at få opstillet busten som en markering af det
nære forhold mellem Dronningen og DRLR – et forhold,
som i øvrigt havde eksisteret siden 1949.
Obersten sikrede en donation fra Ny Carlsberg Fondet,
som dog ikke kunne dække alle udgifter til fremstilling af
busten, hvorfor alt militært personel ved regimentet bidrog således: Officerer 10 kr., øvrige befalingsmænd: 5
kr. og menige 1 kr., hvilket dækkede udgifterne.
Billedhuggeren Knud Nellemose fik overdraget opgaven
at fremstille bronzebusten, hvor Dronningen selv sad
model.
Afsløringen skete den 3. juli 1964 i overværelse af Dronning Ingrid, som samme dag var i Aalborg sammen med
hele den kongelige familie i forbindelse med mindegudstjeneste i Budolfi Kirke i anledning af 100 årsdagen for
træfningen ved Lundby. Oberst Ulf Jessen foretog afsløringen, selvom han den 1. juli var blevet afløst som regimentschef af oberst A.C.B. Vegger. Dronning Ingrid udtrykte ved afsløringen stor tilfredshed med busten.
Fortsættes
16
13
BUSTE AF HM DRONNING INGRID
BUSTE AF HKH FREDERIK den IX
Fortsat.
Fortsat.
Busten stod i årene fra 1946 til 2000 foran hovedindgangen til regimentsbygningen på Nr. Uttrup Kaserne og ved
regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til
det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra
den i 2005 – sammen med busten af HM Kong Frederik
IX - blev flyttet til Holstebro Kaserne efter at Prinsens
Livregiment samme år var blevet sammenlagt med
Jydske Dragonregiment
BUSTE AF HKH FREDERIK den IX
1899—1972
Placeret på østsiden af bygning 15
(Hovedbygningen).
Bronzebusten blev afsløret den 7. juli 1974 af HM Dronning Margrethe II, som - sammen med HM Dronning
Ingrid og HKH Prinsgemalen - aflagde besøg i Fredericia
i anledning af mindehøjtideligheden på 125 årsdagen
for udfaldet fra Fredericia.
Busten stod i årene fra 1974 til 2000 ved Bremerfördevej på Ryes Kaserne og ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 – sammen
med busten af HM Dronning Ingrid - blev flyttet til Holstebro Kaserne efter at Prinsens Livregiment samme år
var blevet sammenlagt med Jydske Dragonregiment.
STEN FOR KOMMANDANTENS BOLIG
Placeret foran bygning 15
(Hovedbygningen), ved egetræet.
initiativ af chefen for Kongens Jyske Fodregiment,
oberst P.E. Frederiksen, blev busten af HKH Frederik den
IX i 1974 anskaffet for at få sin fremtidige plads på Ryes
Kaserne i Fredericia. Busten var udført i 1949 af billedhugger Viktor Kvederis og så vidt det vides, blev busten
fremstillet og efterfølgende opstillet på Gråsten Slot.
På
Stenen var tidligere placeret ved indkørslen til adressen
Dragonvej 2, som indtil medio 2003 var bolig for regimentschefen ved Jydske Dragonregiment.
Udover påmalet regimentsskjold, er der indgraveret
KOMMANDANT i stenen.
Fortsættes
14
15