ADDING VALUE THROUGH PEOPLE Business Specialist - Sikkerhed STILLINGEN NetDesign er Danmarks største IT-integrator og arbejder med de største producenter inden for Netværk og Datacenter, Unified Communication, IT-sikkerhed, Service og Outsourcing. Løsningerne er fra bl.a. Cisco, Avaya, Aastra, Microsoft og Check Point. I konsulentafdelingen har man egne salgsspecialister fordelt på netværk, sikkerhed og infrastruktur. Disse kaldes for Business Specialister og er NetDesigns tekniske salgskompetence. Til at indgå i dette kompetente team af landets bedste Business Specialister, og til at arbejde med de største produkter og kunder, er der brug for en Business Specialist med fokus på sikkerhedsprodukter. Sikkerhed hos NetDesign er netværkssikkerhed - nærmere betegnet firewall, gateway sikkerhed indenfor Web, mail, Malware og applikationer, remote access sikkerhed ift. den mobile bruger, LAN sikkerhed omkring ”Bring your own device” samt datacenter sikkerhed til sikring af kritiske informationer. Som Business Specialist har du en nøglerolle til at understøtte salgsorganisationen i TDC med et højt videns- og kompetenceniveau i forbindelse med den videre udvikling af IT-sikkerhedsområdet i NetDesign. Det er en kombineret kommerciel og faglig rolle. De primære opgaver vil være: Salg og rådgivning til nye samt eksisterende kunder At være teknisk nøgleperson i forbindelse med udbud og tilbud – primært i forbindelse med de største udbudssager At være på forkant med trends og udvikling inden for sikkerhed og at kommunikere dette såvel i NetDesign som til kunderne Deltage i kundeaktiviteter, såsom seminarer og updates, med henblik på at udbrede budskaber fra NetDesign og tendenser omkring IT-sikkerhed Udarbejdelse af løsningsdesign samt generering af tilbud i samspil med Business Managers Være på forkant med udviklingen inden for Sikkerhedsområdet Forretningsudvikling i samspil med resten af Business Specialists. ADDING VALUE THROUGH PEOPLE ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING Den ideelle kandidat forventes at have en relevant videregående teknisk eller kommerciel uddannelse, men der er flere indgangsvinkler til stillingen, og erfaring med netværkssikkerhed vægter højest. Med en passion for teknologi og et drive for at skabe resultater har den rette kandidat allerede skabt sig et godt netværk. Det forventes, at den rette kandidat har: Dokumenteret erfaring og succes med løsnings- og projektsalg inden for IT-sikkerhed Kendskab til sikkerhedsprodukterne fra Cisco, Check Point, Blue Coat og/eller RSA Evnen til at tage løsningsmæssigt ansvar – forstå kundernes udfordringer og sælge og rådgive løsninger hertil. Den fornødne struktur og metodik til at håndtere tekniske udfordringer, så de bliver kommunikeret og løst bedst muligt. Evnen til at samarbejde med både tekniske og kommercielle profiler Gode dansk- og engelskkundskaber Desuden vil det være en stor fordel med et godt kendskab til salgsmetoder som Solution Selling og tilbudsskrivning. VIRKSOMHEDEN NetDesign er Danmarks største rådgiver og IT-netværksintegrator af sikre kommunikationsløsninger og services. Gennem dialog med deres kunder skaber de helt nye rammer for kommunikationsløsninger og services i de største virksomheder og organisationer i Danmark. NetDesign har en fastforankret position som førende samarbejdspartner og har en høj partnerstatus hos bl.a. Cisco, Aastra, Avaya, Microsoft og Check Point. Løsningerne spænder bredt inden for forretningsområderne: Data, Netværk og IT-sikkerhed, Sikkerhed, Service og Outsourcing. NetDesign er del af TDC-koncernen og beskæftiger omkring 350 medarbejdere Det er målsætningen, at medarbejdere i NetDesign har den nyeste viden, og at NetDesign er først på markedet med nye løsninger for hele tiden at være på forkant med kundernes ønsker og behov. NetDesign lægger vægt på altid at være teknologisk up-to-date. Det opnås ved løbende videreuddannelse af medarbejderne inden for de nyeste teknologier. Videreuddannelse sker i samarbejde med NetDesigns primære leverandører. ADDING VALUE THROUGH PEOPLE YDERLIGERE INFORMATION Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer Tiltrædelse: Snarest muligt Domicil: København, Teglholmen Ansøgning: GlobeSearch varetager rekrutteringsprocessen på vegne af NetDesign. Hvis du ønsker at søge denne stilling, bedes du sende dit CV til Mette Urhammer på [email protected] eller ansøge gennem LinkedIn. GlobeSearch Innovation er en “boutique” search virksomhed. Vores klienter er typisk innovative virksomheder inden for it, tele, cleantech og consulting, som ønsker at sætte barren højt i rekrutteringen af ledere og specialister, og vi har mere end 20 års erfaring med opbygning og videreudvikling af såvel danske som internationale virksomheder.
© Copyright 2024