KJS og Den nye Skolereform - Kaptajn-johnsens

Oplægsbeskrivelse til BUF- Akademi:
Oplæggets titel:
Sangens Magi
Oplæget udbydes af:
(Navn på pædagogen)
Fra Institution:
Susan Verstege
Vuggestuen Viktoria – klynge VE1 - Vesterbro
Kort beskrivelse af
oplæg: (150 – 200 tegn)
Jeg arbejder sammen med Klyngebandet og udvikler en musisk-pædagogisk
praksis, som har til formål at styrke fællesskabet på alle niveauer. Projektet
praktiseres både i børnegrupper og til personalearrangementer i hele klyngen.
Beskrivelse af oplæg:
Oplægget præsenteres af hele Klyngebandet som pt. rummer 4 sang og musik
glade personaler fra Klyngen. Oplægget hviler på en grundlæggende værdi om,
at æstetikkens univers byder på trivsels- og læringsmuligheder på en fantastisk
inkluderende og nuanceret måde med plads til alle.
Jeg fortæller om, hvordan det hele startede for ca. 2 år siden på den stue, hvor
jeg stadig arbejder, og om hvordan almindelig pædagogisk arbejde med en lille
sangpose ændrede sig fra noget mindre interessant til en fagligt swingende
fuldfed oplevelse med masser af næring til både børn og voksne. Med andre ord
beskriver jeg, hvordan vores almindelige praksis gav grobund for en
erfaringsbaseret pædagogisk udviklingsproces.
Hele projektet blev hurtigt til et 2-benet Klynge-projekt, som både retter sig
mod trivsel og udvikling i børnegruppen og også i personalegruppen. Vi arbejder
mod konkrete mål og vores næste børneprojekt er en Ko-fest, hvor
børnehavebørnene udgør et lille kor og vuggestuebørnene primært deltager
med fagter men også med sang.
Jeg kommer ind omkring menneskesynet bag denne praksis og ser på hvordan
pædagogen er sit eget værktøj, og kun kan give det videre, som bor i
hende/ham selv. Vi kigger på, hvilke krav det kan stille til os som fagpersoner.
Jeg præsenterer vores metode, som vi kalder for ”projekt-planen”, og viser
hvordan den konkretiserer vores mål. Jeg beskriver også de hypoteser, som
vores mål tager afsæt i og de visioner som vi retter os imod.
For at formidle æstetikken i vores projekt giver vi ind imellem smagsprøver på
vores sang og musik. Vi er klar over at det musikalske univers kan virke lidt
overvældende for nogen og afstemmer bevidst formen efter situationen. Det er
netop en af de store pointer i vores arbejde, at musikken i det pædagogiske
arbejde skal placere sig på en anerkendende og afstemt måde, så den bliver
kontakt-skabende og ikke det modsatte.
Jeg kommer løbende ind på relevante psykologisk-pædagogiske teorier og
sætter den i forhold til vores praksis. F.eks. er Vygotsky’s teori om zonen for
nærmeste udvikling vigtig for Klyngebandet, idet jeg tror på, at det er givende
for både børn og personaler at have et sted, hvor de kan eksperimenterer med
deres egen musikalitet. Derudover synes jeg at, Mihaly Csikszentmihalyi’s flowteori er interessant at sætte i forbindelse med æstetisk læring, fordi denne teori
kan synliggøre vigtigheden af, at gi plads til den kreativitet, som æstetikken tit
afstedkommer. Stern, Winnicott m.fl. kommer på banen efter behov.
Projektet rammer ind i alle læreplanerne, og oplægget kan drejes mere eller
mindre mod disse. Derudover formes oplægget selvfølgeligt i dialog med Jer, så
det netop rammer jeres behov. Jeg glæder mig til at høre fra Jer.
Kontaktinformation:
(Her anførers
oplægsholderens
pædagogisk leders
mailadresse)
[email protected]
pædagogisk leder Dorthe G. Jensen [email protected]
Klyngeleder Ghita Bjørling [email protected]
Udbydes i perioden 20.10.2011 – 01.07.2012
Hvad kræves af aftageren:
Jeg foreslår at du/I ringer mig op, så vi kan få en konkret snak om, hvad du/I ønsker at opnå med
oplægget.