Det gode oplæg En køreplan for udarbejdelse af et oplæg De fem faser er: Inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio. Inventio – ”finde på”-fasen 1. Overblik over emnet 2. Formålet med oplægget: a. Udvælg 2-3 pointer, du vil have dine tilhører skal kunne huske efter oplægget. Hvis du vælger for mange risikerer du, at de ikke kan huske mere. b. Understøt pointerne med gode eksempler; gerne med en god historie i eksemplerne. Gode råd – Som en hjælp til ”finde på“-fasen kan du bruge følgende ledetråde:    Hvilke af tilhørernes fordomme/forestillinger om emnet kan jeg bruge, og hvilke skal jeg afkræfte? Hvad er det mest grundlæggende, man som tilhører har brug for at vide om emnet? Hvad plejer folk at være i tvivl om mht. emnet? Og hvad var jeg selv i tvivl om, da jeg var til dette oplæg? Hvad plejer folk at spørge om bagefter og i Studievejledningens almindelige arbejde (FAQ’s)? Vigtigt: Kend dit stof ordentligt! Det er den bedste forberedelse. Dispositio – at få sagt pointerne i den rigtige rækkefølge EN klassisk, amerikansk kliché, der fungerer umanerligt godt: 1) Sig, hvad du vil sige 2) Sig det 3) Sig, hvad du har sagt. I korte oplæg er det vigtigt hurtigt at komme frem til sine pointer – dog ikke hurtigere, end tilhørerne får mulighed for at følge med. Selv i korte oplæg er det en god idé at ridse sine pointer op til slut. Gode måder at gå til dispositio er at overveje:      Hvor lang tid har du? Hvor mange tilhørere er der? Hvem er målgruppen – hvad er det for et publikum, du skal tale til? Hvad vil du fortælle dem (dine 2-3 pointer) Hvorfor er det relevant for dem? Et forslag:  Overrask dem (med en anekdote, en metafor, en pudsig drejning på historien)  Understreg, gentag og opsumer hovedpointer Elocutio – få styr på formuleringerne Efter, at du har fundet ud af dispositionen for din tale, skal stoffet fra inventio-fasen til at have sin endelige form, dvs. de endelige formuleringer. Igen er det vigtigt at tilpasse formuleringerne til situationen.  Pas på indforståede formuleringer og spidsfindige henvisninger til noget, du og de andre studerende/studievejledere ved, men som tilhørerne ikke ved. o Forklar begreber, logikker og tænkemåder.  Vær imødekommende, og pas på med at frastøde nogen af tilhørerne med sjove, men kejtede formuleringer. Show it, don’t tell it!   Det levende sprog inddrager (brug fx sanser (ved at beskrive noget levende for tilhørerne), antiteser (modsætningsforhold), retoriske spørgsmål (spørgsmål, man ikke forventer svar på)). Gør det fraværende nærværende: o Jo tættere på noget føles, jo stærkere vil det opleves. o Gør det gennem billeder og gode eksempler: Brug eksempler – vær konkret frem for abstrakt Når man bruger eksempler, har de gerne en eller flere af følgende funktioner:  Eksempel, der bruges til at underbygge en generel regel.  Det illustrative eksempel, der gør noget generelt (abstrakt) til at tage og føle på  Mønstereksemplet, der bruges som opfordring til efterligning  Brug eksempler de selv kan relatere sig til.  Brug levende eksempler o Cases, anekdoter, oplevelser o Fortæl om et menneske – ikke et CV o Fortæl om en uddannelse – ikke en studieordning Memoria – huske og øve Øv dig! - Øv dig i at fremlægge/fremføre oplægget. Gentagelse hjælper dig med at huske Når du øver dig, får du også et indtryk af, hvor lang tid oplægget tager. Det er vigtigt, at du i elocutio-fasen ikke har fundet på så kringlede formuleringer, at du får besvær med at huske dem og rent faktisk sige dem. Manuskripter Forslag til et par forskellige, hvis du gerne vil have et manuskript at støtte dig til: - Papstykkerne med noter på. Har den fordel, at du kan have fx en pointe per ark, de bliver ikke krøllede og nussede, og de er ikke så store. Virker måske noget formelle - - - - - - Noter i dine powerpoints. Du kan skrive noter i dit oplæg og printe det ud. Fordelen er, at du kan se det netop i den forbindelse, du vil sige det. Ulempen er, at du står med et A4-ark Talemanuskript med kolonner: lav et worddokument med to kolonner (eller flere). Skriv hovedpointen i kolonnen til venstre og uddybende noter i kolonnen til højre. Mindmap: En visuel måde at huske, hvordan du skal rundt i oplægget. Fungerer glimrende – især med en masse farver. Har den fordel at den ofte viser dig din egen logik Et almindeligt stikordsmanuskript: Men hvor alle sætningerne, du gerne vil sige, starter yderst i venstre side. Så kan du altid hurtigt finde dem, når du lader blikket glide ned over siden. Dine øjne skal ikke lede efter pointerne. Marker ting med farver eller formateringer: Brug farver i word/overstregningstusser eller marker med fed, store bogstaver, kursiv. Noget du lægger mærke til og kan bruge i dit oplæg. Dispositio: Et super kort manuskript, der kun består af din disposition – det kan være nok at læne sig op ad. Dit helt eget forslag? Det er dig, der skal huske oplægget, så du bestemmer. Vær kreativ! Generelt om manuskripter: - Hav god luft mellem linjerne – uanset hvilken type manuskript du bruger Stor skriftstørrelse, så det evt. bare kan ligge på bordet Med færre tilhørere og et mindre lokale, virker det endnu dårligere at være bundet af sit manuskript Actio – så går det løs Den store finale: Du holder oplægget. Inden da er det vigtigt, at du har gennemtænkt, hvordan du vil sige tingene. Et er at have formuleret dem på papir, et andet er at sige dem højt. Øv dig på at tale langsomt, på at få en rolig vejrtrækning, og på at betone dine ord. Kropssproget skal være åbent og imødekommende. Det duer ikke, at have øjnene begravet i noterne, at anvende et lukket kropssprog eller at stå limet op ad tavlen. – Du skal frem i lokalet – gerne foran et evt. kateter - kigger på tilhørerne og smiler ind imellem. Det er fint at bevæge sig lidt omkring, men man skal passe på med at komme til at virke urolig. Teknik:     Brug så få slides/overheads som muligt. Brug dem kun, hvis de supplerer din tale. Du skal ikke bare læse højt fra dem. De er gode til illustrationer som skemaer o.lign. Skriv budskabet så kort som muligt. Drop smarte effekter og ting, der kommer ind fra siden. Læs korrektur! Du er en videregående uddannelses ansigt indadtil og udadtil! Kom godt i gang:      Kom i god tid, sørg for lokalet er som du vil have det og afprøv evt. teknikken. Snak lidt med tilhørerne, inden oplægget går i gang. Husk, du er allerede på, når de første tilhørere er i lokalet. Vælg dit tøj med omhu Husk, det er dig der bestemmer, hvornår det er tid til at gå i gang. Inddragelse af tilhørerne Det er fint at inddrage tilhørerne, men det skal gøres på en fornuftig måde. Det giver ingen mening (tværtimod) at stille et spørgsmål til forsamlingen, og så ikke bruge svarene i oplægget/diskussionen. Hvis du stiller et spørgsmål til forsamlingen, er det i øvrigt væsentligt at insistere på at få et svar. Det er en god idé, at definere reglerne for at stille spørgsmål overfor tilhørerne. Hvis man er velkommen til at stille spørgsmål undervejs, så er det rart at vide det. Hvis du (fx på grund af tidspres) hellere vil have, at spørgsmålene kommer til sidst, skal du huske at gøre opmærksom på det. Du kan også opleve, at du får et spørgsmål, som du gerne vil vente med at besvare, fordi det passer bedre ind senere i oplægget. Det er helt fint at sige, ”det vender jeg tilbage til”, men så skal du også huske at gøre det. Det modsatte virker meget uhøfligt. Nervøsitet? Mange er nervøse for at holde oplæg, men det er vigtigt at skelne mellem at være nervøs og at være bange eller angst. Er du bange, skal du ikke nødvendigvis gøre det; det kan være en ubehagelig oplevelse. Er du derimod nervøs, som de fleste er til eksamen, kan du bruge nogle fif til at få mere styr på din nervøsitet:  Vær velforberedt – det lyder plat, men føler du dig usikker på, om du ved, hvad du taler om, skal usikkerheden nok brede sig til oplægget. For det meste er man nervøs for, at tilhørerne skal se, man er nervøs. Man virker generelt mere nervøs, når:  Ens hænder flyver rundt – find noget at holde fast i. I nødstilfælde kan du bruge dine lommer!  Man er forpustet. Få styr på vejrtrækningen ved at trække vejret dybt – det får også musklerne til at slappe af (NB! Det kræver øvelse på forhånd)  Man taler for hurtigt (og desuden forstår folk mindre) – så tal langsomt. Som hjælp kan man udtale ord tydeligt (inklusiv endelser). Det sætter taletempoet ned. Hold derudover pauser – først og fremmest efter pointer. Folks forståelse er en anelse forsinket og har brug for længere tid end du har til at formulere tingene. Litteratur: Jan Lindhardt: Retorik. Rosinante 1987 Kurt Johanesson: Retorik eller konsten att övertyga. Norstedts Förlag 1998 (oversat til dansk ca. 2003) Kathrine Ravn Jørgensen: Retorik – indføring i fagets grundbegreber. Samfundslitteratur (2001?) Jørgen Fafner: Tanke og Tale. Den retoriske tradition i Vesteuropa. København 1982 Anders Stahlschmidt: Tag ordet – grib forsamlingen. Med og uden powerpoint. Børsens Forlag 2006 Gianni Rodari: Fantasins grammatik. Introduktion til konsten att hitta på historier. Bogförlaget Korpen 2001 (en italiensk bog fra 1973 – måske findes den også på dansk? Oprindelig titel: Grammatica della fantasia) For den virkelig nørdede: Værker af romerne Quintilian og Cicero. 