1. No category

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8
Kompendium. Vol. I
Ken Lunn
Skolen for Medicinsk Urteterapi
(The Danish School of Phytotherapy)
1. udgave © 1996 Ken Lunn
2. udgave © 1999 Ken Lunn
Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder
både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning
m.m.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 1
Forord
Dette er den anden udgave af denne tekst, som oprindeligt blev udgivet i A5 format i 1996 i
forbindelse med en række kurser i undersøgelses metodik for alternative behandlere. Siden er teksten
blevet redigeret og udgives nu i et mere praktisk A4 format.
Teksten er opdelt i to dele, således at undersøgelsesproceduren, som er beskrevet i stor tekststørrelse
(12 pt.), præsenteres i den rækkefølge, hvori man bør foretage en systematisk undersøgelse. Denne
del af teksten er markeret med en grå streg. De afsnit, der er skrevet med mindre tekst (10 pt.),
indeholder supplerende information vedr. undersøgelsen og eventuelle relaterede sygdomstilstande.
De er ment som 'huskenoter', når man gennemgår undersøgelsesproceduren.
God fornøjelse !
Ken Lunn, København 1999
w
Side 2
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Det kardiovaskulære system
Oversigt
w Blodtryk (tages ofte tilsidst, når patienten er afslappet)
w Observer patientens generelle tilstand
Bleghed
Angst
Perspiration
Dyspnoe (kortåndethed)
w Se på hænderne
Bleghed
Check for tegn på cyanose (blålig misfarvning af hud og slimhinder)
Temperatur/fugtighed
Check for tegn på digiti hippocraticus
Undersøg negle og neglelejer
w Pulse (Arteria brachialis (undersøg evt andre perifere pulse senere i undersøgelsen
(sammenlign sider))
w Undersøg ansigtet og halsen
Generelt
Mundslimhinden
Undersøg halsen for tegn på hævelser
w Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen)
w Observer og undersøg thorax og prækordiet
Observer brystkassens form
Palper ictus cordis (hjertespidsstødet)
Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis
Auskulter hjertet
w Læn patienten frem og lyt til lungebaserne
w Undersøg for ødem
Undersøg følgende, hvis indiceret
w Undersøg for eventuelle abdominale tegn
Ascites (væske i bughulen)
Splenomegali (forstørrelse af milten)
w Undersøg læggene for ødem og andre vaskulære problemer, som f.eks. varicer
(åreknuder)
w Eventuelt relevante perifere pulse (a. brachialis, a. carotis, a. femoralis, a. poplitea,
dorsalis pedis, a. tibialis)
w Undersøg evt. øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi
w
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 3
Det kardiovaskulære system
Blodtryk
Blodtrykket tages bedst, når patienten er afslappet, f.eks. ved slutningen af konsultationen før
en eventuel undersøgelse. Angst og stress kan medføre, at blodtrykket stiger forbigående.
Blodtrykket måles ved hjælp af et kviksølvs- eller aneroidt blodtryksapparat (aneroide apparater
behøver regelmæssig rekalibrering). Fremgangsmåden er principielt meget enkel. Manchetten,
som anbringes sikkert rundt om overarmen, pustes op. Efterhånden som trykket i manchetten
stiger, udsættes arteria brachialis for et tilsvarende tryk. På det tidspunkt, hvor strømmen af blod
gennem arterien standser, er trykket i manchetten lig med arteriens blodtryk (Boyles lov). Dette
er det systoliske tryk. Trykket lades nu langsomt ud af manchetten, og på det punkt, hvor
trykket ikke længere forårsager turbulens i arterien (høres ved auskultation af arteria brachialis),
måles det diastoliske tryk.
Måling af blodtrykket bør være rutine i forbindelse med journalskrivning for voksne patienter.
Strengt taget skal blodtrykket tages med patienten liggende og manchetten på niveau med
patientens hjerte. I praksis er det imidlertid mest almindeligt at have patienten siddende på en
stol med blodtryksapparatet på bordet.
For at kunne tage blodtrykket må man have adgang til overarmen. Det kan i den forbindelse
være nødvendigt, at patienten tager trøje og skjorte af eller trækker armen ud af ærmet. Det er
ikke altid den bedste løsning at skubbe ærmet op, da dette ofte medfører, at det opskubbede
ærme sidder meget stramt rundt om patientens overarm, hvilket kan resultere i fejl, når man
måler blodtrykket.
w Placer manchetten ca. 2,5cm over albuebøjningen.
Midten af manchettens luftblære bør ligge henover arteria brachialis (på nogle
manchetter indikeres det, hvordan manchetten bør anbringes i forhold til arteria
brachialis).
w Lokaliser og kontroller pulsen i arteria radialis.
w Pust manchetten op og observer det tryk, ved hvilket pulsen i arteria radialis
forsvinder.
Dette er det palperede systoliske tryk. Fremgangsmåden anvendes for at forebygge, at
man senere vildledes af en auskultationskløft, når man begynder at auskultere for
pulsens forsvinden.
w Luk luften ud af manchetten.
w Anbring stetoskopet over arteria brachialis lidt distalt for fossa cubitalis og
pust hurtigt manchetten op til det palperede systoliske tryk plus 30mm Hg.
Det kan være en god ide samtidig at lytte til patientens puls, således at det senere er
lettere at genkende lyden. Nogle patienter har meget svage eller meget karakteristiske
lyde.
w Luk langsomt luften ud af manchetten (2-3mm Hg/sek).
w Noter det punkt, hvor to efter hinanden følgende pulsslag høres.
Disse lyde, kaldet Korotkov lyde, skyldes turbulent blodgennemstrømning og er ofte
dæmpede og stille. Det punkt, hvor de første lyde kan høres, kaldes det systoliske tryk.
w Fortsæt med at lade luften langsomt ud og lyt til pulsslagene, indtil de skifter
karakter og tilsidst forsvinder. Lad herefter hurtigt trykket ud af manchetten.
Det punkt, hvor lydene forsvinder, kaldes det diastoliske tryk.
Side 4
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Observer patientens generelle tilstand
Bleghed __________________________________________________________
w Anæmi
w Shock
Shock defineres som en tilstand, hvor der er utilstrækkelig blodtilstrømning til de perifere
væv.
w Træthed/utilpashed
Fortæller noget om patientens generelle tilstand
______________________________________________________________ Anæmi
↓B12 )
Perniciøs anæmi (↓
Årsager til perniciøs anæmi:
w ↓Indtagelse af B12 gennem kosten.
w Nedsat produktion af intern faktor i forbindelse med nedsat mavesyreproduktion.
Symptomer på B12 mangel omfatter: Degeneration af nervevævet i rygmarvens columna dorsalis og
lateralis. Debuterer som tidligt symmetrisk tab af vibrationssansen og den proprioceptive sans samt
symmetrisk paræstesi med tiltagende slaphed og ataxia (manglende evne til at samordne bevægelser). B12
mangel kan ligeledes forårsage glossitis (betændelse på tungen) samt sår i mundvigene.
Jernmangel anæmi
Årsager til jernmangel anæmi:
w Øget behov for jern, f.eks. ved kronisk blodtab.
w Nedsat optagelse, som følge af malabsorptionssyndromer.
Ledsagesymptomer omfatter glossitis (betændelse på tungen) og Plummer-Vinsons syndrom, karakteriseret
ved synkebesvær. Patienten kan ligeledes have lyst til at spise jord og/eller maling (Pica).
Folinsyremangel
Symptombilledet på folinsyremangel er svært at skelne fra ↓ B12, bortset fra at der ved folinsyremangel
ikke forekommer neurologiske symptomer.
Hæmolytisk anæmi
Øget destruktion af røde blodlegemer. Kan skyldes:
w Seglcelleanæmi
w Autoimmun sygdom (som i nogle bindevævssygdomme).
_______________________________________________________________ Shock
Kardiogent shock
Shock forårsaget af nedsat minutvolumen. Den mest almindelige årsag er myokardieinfarkt (MI).
Hypovolæmisk shock (blødningsshock)
Shock forårsaget af et akut tab af cirkulerende blodvolumen på grund af blødning.
Anafylaktisk shock
Akut tab af plasmavolumen på grund af allergiske mekanismer, som medfører dramatisk vasodilatio
(karudvidelse), hvorved plasma strømmer ud i de omgivende væv.
Septikæmisk shock
Septikæmisk shock opstår som følge af septikæmi (blod-forgiftning). Arteriolær og venolær
vasokonstriktion (kar-sammentrækning), forårsaget af bakteriernes endotoxin produktion, resulterer i
øget perifer modstand og ophobning af blod i vævene.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 5
Det kardiovaskulære system
Angst ____________________________________________________________
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)
w Psykisk
w Myokardieinfarkt (MI)
___________________________ Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) (se også s.12)
Basedows sygdom (Graves sygdom)
Basedowsk syge er en autoimmun sygdom, som medfører overproduktion af thyreoideahormonerne. TSH
mængden er nedsat på grund af feedback hæmning.
Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma)
Overfunktion af glandula thyreoidea på grund af små knuder i kirtlen.
Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia)
Overdosering/misbrug af thyroxin medicin.
Sekundær thyreotoksikose
Hyperthyreoidisme af sekundær oprindelse.
w ↑ TSH (Hypofysetumor)
w ↑ hCG (Carcinoma)
w ↑ T3/T4 (Ovarie teratoma)
Perspiration ______________________________________________________
w Myokardieinfarkt (MI) (koldsved)
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)
w Psykisk betinget angst
Dyspnoe (kortåndethed) _____________________________________________
w Anæmi
w Iskæmisk hjertesygdom (forårsaget af ringe blodtilførsel)
w Venstresidig hjerteinsufficiens
( ↑CO2 koncentration,↓ blodperfusion af vævet)
w Kronisk obstruktiv lungesygdom eller Cor pulmonale som følge af kronisk obstruktiv
lungesygdom
w Lungeemboli
________________________________________________________ Cor pulmonale
Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse
med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO2 -koncentration medfører øget
kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og
sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.)
w
Side 6
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Se på hænderne
Bleghed __________________________________________________________
w Anæmi
Undersøg håndfurer og neglelejer.
Cyanose _________________________________________________________
w Thrombus
w Raynaud-fænomenet
___________________________________________________ Raynaud-fænomenet
Angiospasme (karkramper) i de arterier, som forsyner hænder og fingre. Tilstanden ledsager ofte
bindevævssygdomme (især sclerodermia og SLE). Ætiologien er ukendt.
Temperatur/fugtighed ______________________________________________
w Kold
Raynaud-fænomenet
Shock/stress ( ↑ sympaticus nerveaktivitet)
Myokardieinfarkt (MI) (koldsved)
Hypothyreoidisme (myksødem) (kold og tør)
w Varm
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) ( ↑CO2 forårsager vasodilation/karudvidelse)
(se s.6, 12)
_______________________________ Hypothyreoidisme (myksødem) (se også s.12)
Primær (atrofisk) hypothyreoidisme
Atrofi af glandula thyreoidea. Tilstanden optræder i forbindelse med organspecifikke autoimmune
sygdomme. Kan forekomme som en følge af ´Hashimotos sygdom (betændelse i glandula thyreoidea).
Terapeutisk betinget hypothyreoidisme
Hypothyreoidisme som følge af radioaktiv jodbehandling eller som følge af overdosering af
thyroideahæmmende lægemidler.
↓ Jod hypothyreoidisme
Jodmangel i kosten. Glandula thyreoidea er forstørret som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde
TSH i blodet.
´Hashimotos sygdom
En autoimmun sygdom, hvor kroppen producerer antistoffer mod T3 og T4. Glandula thyreoidea er forstørret
som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde TSH i blodet.
Digiti hippocraticus ________________________________________________
Digiti hippocraticus præsenterer sig som et tab af neglens vinkel, således at profilen fremstår
som flad. Ved tryk på neglen kan fornemmelsen endvidere beskrives som ‘sumpet’.
w Kronisk obstruktiv lungesygdom
(Ca. 80% af alle tilfælde)
Klinisk undersøgelsesmetodik
Fortsættes
Side 7
Det kardiovaskulære system
Fortsat
w Kroniske betændelsestilstande i tarmen
Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Cøliaki (Morbus celiacus).
(Ca. 10% af alle tilfælde)
w Levercirrose
w Medfødte hjertefejl
(Ca.10% af alle tilfælde)
Undersøg negle og neglelejer ________________________________________
w Koilonychia (konkave negle)
↓ Fe (se også anæmi s.5)
w Blødninger under neglen
Traumer eller bakteriel endokarditis (hjertehindebetændelse)
w Blege neglelejer
Anæmi (se også s.5)
w Ringe kapillærfyldning
↓ perifer cirkulation (muligvis ↑ sympaticus nerveaktivitet)
w Oslers knuder
Knuder på fingerspidserne
__________________________________________________ Bakteriel endocarditis
Bakteriel infektion af endocardiet (hjertets inderste hinde) resulterende i hjerteklaplæsioner, primært
insufficiens (tilbagestrømning gennem hjerteklapperne) efterfulgt af stenose (indsnævring) i de senere
stadier. Det er hjertets højre side, som oftest angribes. Sygdommen har to former; subakut (kronisk) og
akut. Check anamnesen for: Tandoperationer, urinvejsinfektioner og prostatalidelser.
Subakut symptombillede
w Feber/nattesved
w Apati
w Hjertemislyde
w Symptomer på nyreinsufficiens (nyresvigt)
Akut symptombillede
w Intravenøse indgreb af nyere dato
w Suppurerende sygdom i den umiddelbare fortid
w Petecchiae (små punktformede hudblødninger)
w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Andre tegn
w Digiti hippocraticus (Ses kun sjældent i det sene stadie af SBE)
w Emboli i diverse organer
w Hæmaturi (blod i urinen)
w Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop)/TCI (transitorisk iskæmisk attak)
w Splenomegali (forstørrelse af milten)
w Hjertemislyde
w Blødninger under neglene
w
Side 8
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Pulse (Arteria brachialis)
Undersøg evt. andre perifere pulse senere i undersøgelsen
Med hvert hjerteslag, stødes blod fra hjertets venstre ventrikel ud i det arterielle system. Dette
blod forårsager en trykbølge, som hurtigt bevæger sig gennem arterierne. Denne trykbølge
bevæger sig meget hurtigere end blodet selv og kan føles forskellige steder på kroppen.
Pulsen bør tages ved et meget let tryk (især arteria carotis pulsen på grund af dennes beliggenhed
tæt ved sinus caroticus). De perifere pulse palperes bedst med anden- og trejdefingrene. Grunden
er, at tommelfingeren selv har en puls, som kan være mere kraftig end patientens perifere pulse,
hvilket kan gøre palpationen vanskelig at bedømme.
w Arteria radialis pulsen
På den laterale side af håndleddets flexorflade
w Arteria brachialis pulsen
I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen
w Arteria carotis communis pulsen
Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen
w Arteria femoralis pulsen
Distalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina iliaca
anterior superior) og symphysis pubica
w Arteria poplitea pulsen
I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen)
w Arteria tibialis posterio pulsen
Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude)
w Dorsalis pedis (fodpulsen)
Midvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus
Pulsene på de øvre ekstremiteter og arteria carotis pulsen kan anvendes til at tage tid på
hjertesekvenserne, når hjertet auskulteres. Dette skyldes, at pulsbølgen i den øvre del af kroppen
kun er ganske lidt bagud i forhold til hjerteslagets systoliske fase.
Som regel undersøges pulsen for:
w Frekvens
w Rytme/regelmæssighed
w Karakter (amplitude og kontur)
Frekvens
Pulsfrekvensen bør måles over 30 sek. og ganges med to. En typisk puls ligger som regel på 72
slag pr. minut. Frekvensområdet strækker sig imidlertid fra omkring 60 til 85.
Rytme/regelmæssighed
Pulsens regelmæssighed skal vurderes. Det er vigtigt at bemærke den normale sinusrytme, som
følger åndedrætsbevægelserne (puls acceleration ved inspiration). Eventuelle uregelmæssigheder
bør bekræftes ved at sammenligne de perifere pulse med auskultation af hjertet.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 9
Det kardiovaskulære system
Karakter (amplitude og kontur)
Puls amplituden, eller volumen, er relateret til pulstrykket. Jo større pulstrykket er, jo mere
bankende er pulsen.
At undersøge pulsens karakter er en temmelig abstrakt øvelse. Pulsen bedømmes med hensyn til
dens indtræden, henfald, amplitude samt for eventuelle overliggende og forbigående fænomener.
_______________________________________________________ Pulsforstyrrelser
Frekvens
40-60, Sinus bradykardi (langsom hjertefrekvens)
Nedsat hjertefrekvens på grund af nedsat fyring fra nodus sinusatrialis (sinusknuden). Dette kan
skyldes:
w
w
w
w
w
Hypothyreoidisme (myksødem)
Digoxin toksisitet
Brug af beta-blokkere
Degenerative sygdomme hos ældre
↑ intrakranielt tryk (hjernetryk)
< 40, Hjerteblok (nodus SA eller AV (atrioventricularis) blok)
Afbrydelse af de elektriske ledningsbaner resulterende i en flugtrytme. Dette kan skyldes:
w Iskæmisk hjertesygdom
w Digoxin toksisitet
> 100 Sinustakykardi/tachycardia paroxysmalis (øget hhv. anfaldsvis øget hjertefrekvens)
Ventrikulære impulser på 100-200 slag pr. minut, som krydser AV-knuden. Ses hos:
w Unge patienter uden åbenlys hjertesygdom
w Ældre patienter, som har arteriosklerose
Rytme/regelmæssighed
Regelmæssigt uregelmæssig
w Partiel hjerteblok
Ufuldstændig transmission af elektriske impulser, som stimulerer hjertets kontraktion. I disse tilstande
resulterer ikke alle udløsende impulser i hjertekontraktion, idet hjertet af og til falder tilbage til en
flugtrytme, hvilket forårsager det regelmæssigt uregelmæssige mønster.
w Sinus arrhythmia
En acceleration af pulsen ved inspiration. På grund af det nedadgående diaphragma (mellemgulv),
falder det intrathorakale tryk. Dette reducerer videre fyldningen af det højre atrium og dermed dets
slagvolumen. For at opretholde hjertets minutvolumen (slagvolumen gange hjertefrekvensen) øges
hjertets frekvens.
w Pulsus paradoxus
En overdreven sinus arrhythmia, som ses i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. Faldet i
det intrathorakale tryk under inspiration er ekstremt højt på grund af luftvejsobstruktionen (forsinket
udligning af det eksterne og det intrathorakale tryk). Dette reducerer drastisk fyldningen af det højre
atrium, hvilket medfører et nedsat systolisk tryk i forbindelse med inspiration. Ses ofte i forbindelse
med akutte asthmaanfald.
Uregelmæssigt uregelmæssig
w Ekstrasystoler
Ektopiske impulser, som opstår spontant fra myocardiet (beskrives ofte af patienten, som om hjertet
'springer over' et slag). Hvis extrasystoler forekommer i et større antal, overvej da:
Iskæmisk hjertesygdom
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)
Fibrillatio atrii cordis (atrieflimren)
Utilstrækkelige atriale impulser medførende forstyrrelser i afleveringen af blod til ventriklerne
resulterende i uregelmæssigheder i pulsvolumen. Kan være en følge af hjerteinsufficiens (hjertesvigt).
Fortsættes
Side 10
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Fortsat
Karakter (amplitude og kontur)
w Plateau puls
En forlænget pulsbølge. Kan skyldes aortastenose.
w Lav volumen puls
Utilstrækkeligt pulstryk. Kan skyldes:
Mitralstenose
Shock
w Vandhammer puls
En hyperdynamisk puls karakteriseret ved hurtig indtræden, hurtigt henfald og en høj volumen. Kan
skyldes:
Anæmi
Aortainsufficiens (tilbageløb)
Feber
Graviditet
Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)
w Utilstrækkelig puls
Antallet af palperede pulsslag er mindre end antallet af auskulterede hjerteslag. Overvej fibrillatio
atrii (atrieflimren).
w
Undersøg ansigtet og halsen
Generelt _________________________________________________________
w Hævet ansigt
Hypothyreoidisme (myksødem)
w Rødt ansigt
Polycytæmi
Alkoholisme
w Xanthelasma rundt om øjnene
Hyperlipæmi (øget fedtindhold i blodet).
w Blege conjunctiva palpebrae (bindehinder)
Anæmi
Mundslimhinden __________________________________________________
w Central cyanose (blålig misfarvning af slimhinderne).
Hævelser på halsen ________________________________________________
w Struma
w Trakeal deviation (afvigelse af luftrøret) til venstre side
Atelektase (lungekollaps) på venstre side.
Pneumothorax (ansamling af luft i pleurahulen) på højre side.
Stor ansamling af lungeeksudat på højre side.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 11
Det kardiovaskulære system
__________________________________ Thyroideaproblemer og årsager til struma
Basedows sygdom (Graves sygdom)
Hyperthyreoidisme med struma.
En diffus hævelse af glandula thyreoidea, som skyldes autoimmune antistoffers stimulerende virkning.
Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma)
Hyperthyreoidisme med struma.
Overfunktion og hypertrofi af knuder i glandula thyreoidea.
Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia)
Hyperthyreoidisme uden struma.
Overdosering/misbrug af thyroxin medicin.
Sekundær thyreotoksikose
Hyperthyreoidisme uden struma.
Tumor, som producerer T3, T4 eller hCG. Typisk hypofysetumor, ovarie teratoma eller carcinoma
(hCG).
Primær atrofisk hypothyreoidisme
Hypothyreoidisme uden struma.
Atrofi af glandula thyreoidea som følge af en organspecifik autoimmun sygdom.
Hypothyreoidisme på grund af jodmangel
Hypothyreoidisme med struma.
Jodmangel i kosten resulterende i nedsat T3 og T4. Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen under
indflydelse af en øget TSH produktion.
Dyshormogenese
Hypothyreoidisme med struma.
En genetisk metabolsk fejl resulterende i nedsat T3 og T4. Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen
under inflydelse af en øget TSH produktion.
___________________________________________________________ Polycytæmi
Et øget antal røde blodlegemer/celler (RBC), medførende et blussende udseende. Denne tilstand kan
kategoriseres på to måder. Som en absolut stigning i plasmacellevolumen (PCV), eller som en relativ
stigning i PCV som en følge af et fald i plasmavolumen.
Klinisk kategoriseres absolut polycytæmi som primær og sekundær polycytæmi.
Primær polycytæmi (Polycytæmi vera)
En stamcelleforstyrrelse karakteriseret ved et øget antal af både RBC og HBC (hvide blodlegemer/celler).
De kliniske problemer, som ledsager denne tilstand omfatter:
w
w
w
w
Visuelle forstyrrelser
Angina pectoris
Claudicatio intermittens (anfaldsvis optrædende halten)
Splenomegali (forstørrelse af milten)
Sekundær polycytæmi
Et fysiologisk betinget øget antal RBC som respons på eksterne påvirkninger. Sekundær polycytæmi kan
kategoriseres som enten hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig.
Hensigtsmæssig polycytæmi ses som følge af:
w Ophold i tynd luft
w Kronisk obstruktiv lungesygdom
w Kardiovaskulære sygdomme
w Rygning
Uhensigtsmæssig polycytæmi
w Nyresygdom
w Binyretumor
Side 12
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
_______________________________________________________ Central cyanose
Central cyanose er indiceret ved en blålig misfarvning af mundslimhinden. Misfarvningen skyldes
tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin. (Bemærk, at perifer cyanose hovedsageligt er karakteriseret ved
mangel på oxy-hæmoglobin.) Central cyanose er tegn på hjerte- eller lungeproblemer.
Hjerterelaterede problemer
w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) (de sene stadier)
Lungerelaterede problemer
w Kronisk obstruktiv lungesygdom
w Lungeemboli
w
Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen)
Halsvenepulsen observeres med klienten liggende i en vinkel på ca. 30-45o. I denne position er
halsvenepulsen lige synlig over clavicula (nøglebenet) i normale sunde voksne. Bedøm pulsens
højeste lodrette position over angulus sterni (brystbenets vinkel). Den normale højde er 2cm.
(Anvend den interne vena jugularis, som ligger under musculus sternocleidomastoideus'
muskelbug. Venen udspringer mellem insertionen (muskeltilhæftningen) af musculus
sternocleidomastoideus' to hoveder.)
w Forhøjet halsvenepuls
Højresidig hjerteinsufficiens
Tricuspidalstenose
w Forhøjet ved inspiration
Perikardial konstriktion (sammentrækning af hjertesækken).(Bemærk, at dette er
differentialdiagnosen til hjertetamponade/pulsus paradoxus.)
w Lav ved inspiration/forhøjet ved eksspiration
Kronisk obstruktiv lungesygdom. En lav halsvenepuls ved inspiration skyldes et
formindsket intrathorakalt tryk.
w Manglende top på pulsbølgens form
Fibrillatio atrii (atrieflimren)
w
Observer og undersøg thorax og prækordiet
Brystkassens form _________________________________________________
w Pectus excavatum (tragtbryst)
Kan medføre kompression (sammenpresning) af hjertet og de store kar resulterende i
hjertemislyde.
w Tøndeformet thorax
Ledsager ofte kronisk obstruktiv lungesygdom, især emfysem.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 13
Det kardiovaskulære system
Ictus cordis (hjertespidsstødet) _______________________________________
Tages i det 5. interkostalrum, en smule medialt for medioklavikulærlinien. Hjertespidsstødet kan
accentueres (fremhæves) ved at læne klienten lidt frem.
w Fraværende
Fedme
Perikardialt eksudat (eksudat i hjertesækken)
Emfysem
w Forskudt
Atleter (forstørrelse af hjertet)
Hypertrofi af højre ventrikel
w På højre side
Dekstrokardi
_________________________________________________ Perikardiale sygdomme
Betændelsestilstande
w Infektion med virus eller bakterielle organismer som følge af
septikæmi (blodforgiftning) eller operation.
w Inflammation som følge af bindevævssygdom; SLE, arthritis
rheumatoides, sclerodermia.
w Idiopatisk akut pericarditis (hjertesækbetændelse af ukendt oprindelse)
Neoplasma (svulstdannelser)
w Lungekræft, sarcoma (bindevæv), lymphoma (lymfekirtler)
Symptomer og tegn på perikardial sygdom
Perikardiale substernale smerter (som stråler op til halsen) og aggraveres ved thorakale bevægelser (dette
er et differentialdiagnostisk træk, som differentierer perikardiale lidelser fra hjerteiskæmi). Man kan tit
høre en gnidningslyd mellem pericardiets to vægge. Denne høres oftest under systolen. Klienter, som
lider af perikardiale sygdomme, henvender sig som regel med generel svaghed og træthed.
Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis _____________________
w Apikalt fremissement
Systolisk apikalt fremissement indicerer mitralinsufficiens.
Diastolisk apikalt fremissement indicerer mitralstenose.
w Basis fremissement
Systolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalstenose.
Diastolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalinsufficiens.
w Parasternal impetus cordis
En parasternal (beliggende ved siden af brystbenet) impetus cordis indikerer hypertrofi af
det højre ventrikel. Dette er som regel en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom, på grund
af det forhøjede tryk i lungekredsløbet i disse sygdomme.
Auskulter hjertet __________________________________________________
Auskulter over prækordiet i de fire områder, hvor hjerteklaplydene bedst kan høres. Vær
opmærksom på, at disse områder ikke reflekterer klappernes fysiske lokalisation, men de områder
på thoraxvæggen, hvor lydene bedst transmitteres.
Fortsættes
Side 14
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Fortsat
w Mitralklappens lyde
Det 5. interkostalrum i medioklavikulærlinien.
w Tricuspidalklappens lyde
Det 5. interkostalrum på den venstre kant af sternum (brystbenet).
w Pulmonalklappens lyde
Det 2. interkostalrum på den venstre kant af sternum.
w Aortaklappens lyde
Det 2. interkostalrum på den højre kant af sternum.
_____________________________________________________Normale hjertelyde
S1 (Lub) Lukning af mitralklappen efterfulgt af tricuspidalklappens lukning.
S2 (Dub) Lukning af aortaklappen efterfulgt af pulmonalklappens lukning.
S3 Ventrikulær fyldning (høres kun af og til hos børn og unge voksne)
S4 Atrium kontraktion (sjælden, kan høres i nogle atleter)
S1 Spaltning
S1 lyden er splittet og meget svær at auskultere i sunde individer. Den første del af lyden skyldes
mitralklappens lukning, hurtigt efterfulgt af en meget svagere lyd fra tricuspidalklappens lukning. En
udpræget spaltning af S1 kunne indicere en patologisk tilstand.
S2 Spaltning
Dette er en normal fysiologisk spaltning, som varierer med åndedrætsbevægelserne og øges ved inspiration.
Ved inspiration ses en formidsket fyldning af det venstre ventrikel resulterende i tidlig lukning af
aortaklappen. Ved inspiration ses ligeledes et øget tilbageløb af venøst blod til det højre hjerte på grund
af et formindsket intrathorakalt tryk. Dette medfører en øget blodvolumen i det højre hjerte resulterende
i sen lukning af pulmonalklappen.
Sinus arrhythmia (se også s.10)
Denne blev omtalt i det tidligere afsnit om pulsen. Det er vigtigt at forstå denne mekanisme samt dens
patologiske modstykke, pulsus paradoxus.
_________________________________________________________ Hjertemislyde
Det er yderst vigtigt at 'time' eventuelle mislyde, når man skal udlede mulige årsager til disse. Dette kan
gøres ved at tage en puls på kroppens øverste del, sædvanligvis arteria radialis eller arteria carotis pulsen,
mens man auskulterer.
Hjertemislyde kan karakteriseres som værende:
Organiske mislyde
Sekundært til strukturel hjerteabnormitet som følge af:
w Medfødte defekter
w Myokardieinfarkt
w Bakterielle infektioner, som berører endocardiet.
Funktionelle mislyde
Sekundært til fysiologiske ændringer, som medfører øget blodgennemstrømning gennem hjertet. Denne
tilstand kaldes et hyperdynamisk kredsløb og kan opstå som følge af:
w Graviditet
w Anæmi
w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)
Mislyde uden patologisk årsag
Mislyde, som ikke har nogen funktionel eller organisk årsag. Findes oftest hos børn og unge voksne som
mid-systoliske mislyde.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 15
Det kardiovaskulære system
________________________________________________ Organiske hjertemislyde
Mid-systoliske mislyde
w Venstresidige hjertemislyde
Aortastenose
Hypertrofisk kardiomyopati
w Højresidige hjertemislyde
Pulmonalstenose
Atrieseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det
venstre til det højre atrium. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en
forsinkelse i pulmonalklappens lukning).
Pan-systoliske mislyde
w Venstresidige hjertemislyde
Mitralinsufficiens (tilbageløb)
Ventrikelseptumdefekt (blod passerer ind i den højre side af hjertet)
w Højresidige hjertemislyde
Tricuspidalinsufficiens
Ventrikelseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det
venstre til det højre ventrikel. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en
forsinkelse i pulmonalklappens lukning).
__________________________________________ Organiske hjertemislyde fortsat
Diastoliske mislyde
w Venstresidige hjertemislyde
Mitralstenose
Aortainsufficiens
w Højresidige hjertemislyde
Tricuspidalstenose
Pulmonalinsufficiens
w
Lyt til lungebaserne
Dette udføres med klienten siddende fremadlænet.
w Basal crepitus
Indicerer lungeødem. Dette er impliceret i venstresidig hjerteinsufficiens. Det venstresidige
hjerte-minutvolumen er formindsket på grund af slaphed, hvilket medfører øget tryk i
lungekredsløbet. Dette ses ofte som en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom.
w
Undersøg for ødem
Deklive (lavtliggende) ødemer indicerer hjerteinsufficiens (hjertesvigt) eller nyreinsufficiens
(nyresvigt). De er at finde i kroppens nederste dele; sakralt (omkring korsbenet) på en liggende
klient og i benene på en stående klient.
w
Side 16
Klinisk undersøgelsesmetodik
Det kardiovaskulære system
Abdominale tegn
w Ascites (intraperitonealt ødem) kan skyldes:
Alvorlig hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Leversygdom
• Splenomegali (forstørrelse af milten) kan skyldes:
Hæmolytiske forstyrrelser (se s.5)
Lymphoma
Leukæmi
w
Undersøg benene/læggene
w Varicer (åreknuder)
Indicerer klientens kredsløbstilstand.
w Ødemer omkring anklerne
Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Dyb venethrombose
Overvej også; betændelsestilstande og nyresygdom.
w Check for tegn på dyb venethrombose, hvis indiceret
w Undersøg huden
Staseeksem (venøs insufficiens)
Hårtab, skinnebenssår (arteriel insufficiens)
________________________ Dyb venethrombose (DVT) og claudicatio intermittens
DVT
Smerter og hævelser i benene, som synes udspilede og cyanotiske. Smerte udløses ved tryk mellem musculus
gastrocnemius' hoveder.
Claudicatio intermittens
En iskæmisk tilstand, hvor der forekommer smerter i læggen ved legemlig anstrengelse. Ved ro forsvinder
smerten. Der kan ligeledes forekomme atrofiske hudforandringer; hårtab på ben og fødder samt tyndere
hud.
w
Perifere pulse (se s. 9)
• Arteria radialis pulsen
På det laterale aspekt af håndleddets flexorflade.
• Arteria brachialis pulsen
I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen.
• Arteria carotis communis pulsen
Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen.
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 17
Det kardiovaskulære system
Fortsat
• Arteria femoralis pulsen
Dorsalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina ilica
anterior superior) og symphysis pubica.
• Arteria poplitea pulsen
I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen).
• Arteria tibialis posterio pulsen
Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude).
• Dorsalis pedis (fodpulsen)
Midtvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus.
w
Undersøg øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi
Undersøg for forandringer, som optræder i forbindelse med:
• Diabetes
• Hypertensio arterialis (forhøjet blodtryk)
• Atherosklerose
w
Side 18
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
Abdomen
Oversigt
w Observer patientens generelle tilstand
Undersøg for tegn på kakeksi
Pallor (bleghed)
Rhinofyma
Parotishævelse
w Undersøg huden
Icterus
Undersøg for suggilation
Undersøg for spider naevi (signifikant>6)
Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis
w Undersøg hænderne
Check for tegn på digiti hippocraticus
Undersøg for koilonychia
Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur
Check for erythema palmare
Undersøg for tremor
w Undersøg ansigtet
Inspektion af farven på sclera og conjunctiva
Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene
Check for tegn på sår i mundvigene
Undersøg tungen
w Inspektion af abdomen
Undersøg for operationscikatricer (ar), abdominale striae og porto-cavalkollateraler
Inspektion og palpation for abnormale udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter
Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen
w Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden
Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed
w Palpation af leveren
Bemærk evt. hepatomegali, leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed
Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret)
w Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse og position
w Palpation af milten (hvis indiceret)
Bemærk evt. splenomegali og ømhed
w Perkussion af milten (hvis indiceret)
w Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret)
Bemærk evt. forstørrelse og ømhed
w Perkutter over de 9 abdominale felter
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 19
Abdomen
Bemærk evt. abnorm 'dæmpning'
Undersøg for dæmpning, der flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites
w Auskultation (kun hvis relevant)
Bemærk tarmlyde
w Spørg klienten om evt. blødning per rectum
w Urinanalyse (hvis indikeret)
w
Observer patientens generelle tilstand
Undersøg for tegn på kakeksi ________________________________________
Kakeksi er en tilstand med generel kraftig afkræftelse og svækket almentilstand, som ses ved
visse lidelser og er særligt karakteristisk i forbindelse med kræftsygdom.
Pallor (bleghed) ___________________________________________________
w Anæmi (se s. 5 i det kardiovaskulære system)
I forbindelse med mavetarmkanalen, kan jernmangel anæmi skyldes kronisk blodtab fra:
Ulcus corporis ventriculi
Ulcus duodeni
Colitis ulcerosa
Cancer coli et recti
Morbus Crohn
Diverticulitis
Perniciøs anæmi (↓ B12) kan i forbindelse med mavetarmkanalen skyldes:
Celiaki (Morbus celiacus)
Morbus Crohn
w Shock (se s. 5 i det kardiovaskulære system)
_________________________ Mavesår (ulcus corporis ventriculi og ulcus duodeni)
Mavesår kan forekomme på enhver slimhinde, som kommer i kontakt med mavesyre og pepsin. Læsionerne
kan bestå af et eller flere sår og kan variere meget i størrelse. Den mest almindelige lokalisation for
mavesår er langs curvatura gastrica minor (ulcus corporis ventriculi) eller i de første få centimeter af
duodenum (ulcus duodeni). Symptomerne varierer afhængigt af lokalisationen, men man ser ofte et mønster
af smerte, som relaterer til fødeindtagelse. Mavesår ses i forbindelse med; stress, rygning, behandling
med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, over- og underproduktion af mavesyre samt brug af
steroider.
Bemærk: Ulcus corporis ventriculi kan være ondartet. Ulcus duodeni er sjældent ondartet.
________________________________________________________ Colitis ulcerosa
Dette er en ulcerøs lidelse, som rammer slimhinden i colon og rectum. Sygdommen er episodisk
tilbagevendende med episoder bestående af alvorlig diaré med blod, slim og abdominalsmerter, til tider
ledsaget af feber.
Side 20
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
_____________________________________________________ Cancer coli et recti
Cancer i colon og rectum bør altid mistænkes i tilfælde af blødning per rectum. 95% af disse kræftformer
er adenokarcinomer, og omkring 70% forekommer ved overgangen fra rectum til sigmoideum.
Prædisponerende faktorer omfatter tidligere kroniske tarmlidelser samt et lavt fiberindhold i kosten. Der
er også en lav genetisk prædisposition for cancer coli et recti.
________________________________________________________ Morbus Crohn
Dette er en kronisk betændelsestilstand, som kan angribe et hvilket som helst område i tarmen, men som
især ses i den terminale del af ileum. Betændelseslæsionerne er som regel mange og beskrives ofte som
'pletvist spredte'. Læsionerne perforerer gennem slimhinden med submukøse sår og revner. Sygdommen
debuterer som regel som diaré (uden blødning) og feber. Den gennemsnitlige alder for sygdommens
debut er 27 år.
__________________________________________________________ Diverticulitis
Diverticulitis er en komplikation til diverticulosis coli, som er karakteriseret ved udposninger i tarmvæggen.
Årsagen menes at være en fiberfattig kost, hvor trykket i lumen bliver for højt medførende herniering af
slimhinden gennem tarmmuskulaturen. Den hyppigste lokalisation for divertikler er colon sigmoideum.
Betændelse forekommer, når et divertikel bliver delvist porøst og gennemtrængeligt for bakterier og/eller
faeces. Dette medfører kontamination af det omkringliggende væv med efterfølgende betændelse. Det
kliniske billede på diverticulitis kan omfatte abdominalsmerter og blodig afføring. Divertikler kan perforere
med potentielt fatale konsekvenser, især hos ældre.
_______________________________________________ Celiaki (Morbus celiacus)
Celiaki (non-tropisk sprue) er et malabsorptionssyndrom forårsaget af intolerans overfor gluten (et
hvedeprotein). Der forekommer patologiske forandringer i strukturen af den gastrointestinale beklædning
med atrofi af villi. Dette resulterer i malabsorption af fødebestanddele. Sygdommen diagnosticeres som
regel i barndommen. Symptomerne varierer og indicerer ernæringsmangel. De kan omfatte;
w Vægttab ......................................... ↓ fedt/protein optagelse
w Ødem ............................................. ↓ protein optagelse
w Flatus/udspilning .......................... ↓ nedbrydning af sukker
w Anæmi ........................................... ↓ jern/B12 optagelse
w Paræstesi/muskelkramper ............. ↓ Ca og Mg optagelse
w Blødninger .................................... ↓ Vit. K optagelse
w Muskelsvaghed ............................. ↓ K optagelse
w Arytmi ........................................... ↓ K optagelse
w Hypotension .................................. Elektrolyt ubalance
Dermatitis herpetiformis ses sommetider i forbindelse med celiaki.
Rhinofyma _______________________________________________________
En permanent rødme og knudeagtig hævelse af næsen, som ses i acne rosacea. Det er endvidere
et almindeligt karakteristisk træk hos alkoholikere. Vær opmærksom på muligheden for
leversygdom hos alkoholikere.
Parotishævelse ____________________________________________________
Hævelse af ørespytkirtlen ledsager ofte hepatisk cirrose. Hævelse kan imidlertid også skyldes
infektion, ofte i forbindelse med ringe tandhygiejne, sialolithiasis (stendannelse i spytkirtlen),
som blokerer udførselsgangen, eller fåresyge (parotitis epidemica).
w
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 21
Abdomen
Undersøg huden
Icterus ___________________________________________________________
Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer forøget bilirubin i blodet.
w Hæmolytisk icterus
Hæmolytiske anæmier
Malaria
Lægemidler, f.eks. kinin
w Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus
Hepatitis
Leverparenkymbeskadigelse (lægemidler, alkohol)
w Kolestatisk icterus
Ekstrahepatisk kolestatisk icterus skyldes obstruktion af galdestrømmen
Galdesten
Galdevejsobstruktion
Lidelser i pancreas
____________________________________________________ Generelt om icterus
Icterus er en gullig misfarvning af huden, som skyldes en forøget mængde bilirubin i blodet. Icterus kan
klassificeres ved tre hovedkategorier:
Røde
blodlegemer
Milt
Gastrointestinalkanalen
Lever
Galdeblære
Konjugeret
bilirubin
Ukonjugeret bilirubin
i blodet bundet til
albumin
I gastrointestinalkanalen;
omdannelse til urobilinogen
af bakterier
Urobilinogen
20% genoptages
Urin (normalt v.
små mængder)
Faeces
Hæmolytisk icterus
Hæmolytisk gulsot skyldes en øget destruktion af røde blodlegemer. Leveren er ude af stand til at konjugere
bilirubin hurtigt nok, og derfor indeholder blodet ukonjugeret bilirubin. Leverens øgede arbejdsbyrde
medfører dog ligeledes en øget konjugering, og mængden af urobilinogen i urinen kan være forhøjet.
Dette gør, at urinen får en mørk farve, hvis den får lov at stå, på grund af oxydering af urobilinogen til
urobilin. Årsager til hæmolytisk icterus omfatter:
w Hæmolytiske anæmier
w Malaria
w Lægemidler, f.eks. kinin.
Hvis hæmolysen er alvorlig, kan der ligeledes forekomme splenomegali.
Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus
Parenkymatøs gulsot skyldes ødelæggelse af levercellerne, hvilket forringer leverens evne til at konjugere
Side 22
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
Fortsat
og udskille bilirubin. Blodet indeholder både konjugeret og ukonjugeret bilirubin. Urinen har en mørk
farve på grund af tilstedeværelsen af konjugeret bilirubin, og faeces er akoliske (grå, kitfarvede).
Årsager til parenkymatøs icterus omfatter:
w Hepatitis (toksisk eller virus)
w Leverparenkymbeskadigelse på grund af alkohol/lægemidler
Kolestatisk (ekstrahepatisk kolestatisk) icterus
Ekstrahepatisk kolestatisk gulsot skyldes blokering af galdestrømmen distalt for galdegangene i leveren.
Symptombilledet er det samme som for parenkymatøs gulsot.
Årsager til kolestatisk icterus omfatter:
w Galdesten
w Galdevejsobstruktion
w Carcinoma:
Papilla Vateri
Caput pancreatis
Galdeveje
_____________________________________________________________ Hepatitis
Hepatitis, som er en betændelsestilstand i leveren, kan have flere forskellige årsager, som kan kategoriseres
som følger:
w Virus:
Hepatitis A, B & C
w Andre infektioner, som forårsager hepatitis:
Mononucleosis infectiosa
Leptospirosis
w Lægemiddel/alkohol induceret:
Alkohol misbrug
Paracetamol
Halotan (anæstetikum)
Metyldopa (blodtrykssænkende lægemiddel)
Barbiturater
_____________________ Leverparenkymbeskadigelse/cirrose (lægemidler, alkohol)
Levercirrose
Levercirrose er betegnelsen for en irreversibel ødelæggelse af leverens cellestruktur. I ca. 50% af tilfældene
er årsagen til cirrose ukendt. Nogle former for hepatitis kan dog medføre cirrose, og ca. 25% af tilfældene
skyldes alkoholmisbrug. Cirrose kan have flere forskellige alvorlige konsekvenser, bl.a:
w Obstruktion af vena portae, resulterende i:
Ascites, splenomegali, oesophagusvaricer
w Leverfunktionsnedsættelse, resulterende i:
Icterus, testisatrofi og gynækomasti
w Alvorlig cirrose kan resultere i fuldstændig leverinsufficiens, der manifesterer sig som hepatisk
encefalopati:
Basketremor (flapping), træthed, konfusion, delirium, coma og død.
w Andre symptomer/tegn, som kan ledsage levercirrose er; Dupuytren's kontraktur samt hævelser i
glandula parotis.
Biliær cirrose
Biliær cirrose er en sygdom, der som regel ses i forbindelse med autoimmune lidelser. Der forekommer
patologiske forandringer i de intrahepatiske galdegange, hvilket medfører kronisk kolestase.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 23
Abdomen
____________________________________________________________ Galdesten
Man ved, at ca. 15% af befolkningen i den 'vestlige verden' har galdesten, som oftest er asymptomatiske.
Risikofaktorer for galdesten er; alderdom, fedme, anvendelse af p-pillen, diabetes, Mb. Crohn og forhøjet
serumkolesterol. Tilstanden kan være asymptomatisk, og symptomerne kan variere fra galdestenskolik til
tegn på ekstrahepatisk kolestatisk icterus. I visse tilfælde kan galdesten perforere galdeblæren.
(Se også cholecystitis s.28)
Undersøg for suggilation ____________________________________________
Tendens til nem eller spontan suggilation kan indicere koagulationsdefekter. Dette kan skyldes
vitamin K mangel eller kronisk leversygdom.
____________________________________________________________ Vitamin K
K vitamin er en afgørende bestanddel i koagulationsprocessen. I leveren anvendes vitamin K ved dannelsen
af; protrombin, faktor VII, IX og X, som alle er vigtige for blodets koagulation.
Undersøg for spider naevi (signifikant >6) ______________________________
Spider naevi er små synlige arterioler med kapillærer, som stråler ud fra midten, således at de får
et 'edderkoppelignende' udseende. Spider naevi er ikke altid ensbetydende med sygdom.
Tilstedeværelsen af mere end seks hos en klient, som mistænkes for at have en leverlidelse, er
imidlertid et siknifikant diagnostisk træk.
Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis ______________
Dermatitis herpetiformis er klynger af kløende blærer, papeller og urticaria-lignende læsioner.
De forekommer typisk på extensorfladen af albuer og knæ samt på ryggen. Læsionerne kan
opstå pludseligt og kan forsvinde ligeså pludseligt. Tilstedeværelsen af sådanne læsioner indicerer
celiaki. (Se s. 21)
w
Undersøg hænderne
Check for tegn på digiti hippocraticus _________________________________
(Se det kardiovaskulære system s. 7)
Digiti hippocraticus skyldes kun i ca. 10% af tilfældene lidelser i mavetarmsystem og lever. Det
ses således hyppigst i forbindelse med kardiovaskulære lidelser og luftvejssygdomme.
w Kroniske betændelsestilstande i tarmen (se s. 20 - 21)
Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, celiaki (Morbus celiacus)
(Ca. 10% af alle tilfælde)
w Kronisk obstruktiv lungesygdom
(Ca. 80% af alle tilfælde)
w Levercirrose (se s. 23)
w Medfødte hjertefejl
(Ca. 10% af alle tilfælde)
Side 24
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
Undersøg for koilonychia ___________________________________________
Koilonychia er tynde, skøre konkave negle og et almindeligt sygdomstegn ved jernmangel anæmi.
I forbindelse med det gastrointestinale system, kan dette kliniske tegn indicere kronisk blodtab
fra mavetarmkanalen. (Se s. 20 21)
Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur ___________________________
Dette er betegnelsen for fibrose af håndfladens fascia (aponeurosis palmaris). Det første tegn er
en fortykket belægning over ring- samt af og til lillefingerens/fingrenes sener. Der dannes en
fibrøs streng, som fremkalder en fingerbøjning mod håndfladen. Tilstanden ses ofte i forbindelse
med kronisk leversygdom, især relateret til skader på grund af alkohol.
Check for erythema palmare _________________________________________
En rødfarvning af håndfladen, som kan forekomme ved kronisk leversygdom. Tilstanden ses
også lejlighedsvist i forbindelse med; graviditet, arthritis rheumatoides og hyperthyreoidisme
(thyreotoksikose).
Undersøg for tremor _______________________________________________
En karakteristisk basketremor (flapping), som kan påvises ved, at patienten holder albueled og
håndled flekterede, mens hænderne peger fremad. Ses ofte i forbindelse med de sene stadier af
leversygdom, hvilket indicerer leverinsufficiens.
Undersøg ansigtet
w
Inspektion af farven på sclera og conjunctiva ___________________________
w Ikterisk sclera
Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer øget bilirubin i blodet
(se s.22)
w Conjunctival pallor (bleghed)
Anæmi (Se det kardiovaskulære system s. 5)
Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene ________________________
Xanthelasma er gule fedtaflejringer, som især findes rundt om øjnene. De ses i forbindelse med
hyperlipæmi og kan indicere biliær cirrose (se s.23). Xanthelasma kan forekomme, selvom der
ikke er tale om sygdom, især hos ældre.
Check for tegn på sår i mundvigene ___________________________________
Denne tilstand ses ofte som det første tegn på perniciøs anæmi (se s.5). Sår i mundvigene kan
imidlertid også skyldes fejlagtig lukning af munden i forbindelse med proteser, som passer dårligt.
Undersøg tungen __________________________________________________
w Glossitis (tungebetændelse)
En øm rød tunge med tab af tungepapiller. Dette ses ofte i forbindelse med; perniciøs
anæmi, jernmangel anæmi samt B2 mangel.
w
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 25
Abdomen
Inspektion af abdomen
Undersøg for operationscikatricer (ar),
abdominale striae og porto-cavalkollateraler ____________________________
w Operationscikatricer
Spørg klienten, om vedkommende er blevet opereret.
w Abdominale striae
Tilstedeværelsen af strækmærker på abdomen indicerer tidligere graviditet eller fedme.
Hvis mærkerne har en lilla misfarvning, kunne dette indicere Mb. Cushing. (Se Respirationssystemet s.39)
w Porto-cavalkollateraler
Øget venetegning på abdomen, evt. tilstedeværelsen af dilaterede, slyngede vener, som
udstråler fra umbilicus, også kaldet caput medusa. Dette kan indicere portal
hypertension.
____________________________________________________ Portal hypertension
Portal hypertension en følge af sygdom og derfor ikke en sygdom i sig selv. Tilstanden defineres som et
øget tryk i vena portae og skyldes obstruktion af blodgennemstrømningen i leveren. Alvorlige kroniske
tilfælde af portal hypertension kan resultere i ascites. Den hyppigste årsag til portal hypertension er
cirrose.
Inspektion og palpation for abnormale
udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter ___________________________
Bemærk tilstedeværelsen af abnorme udfyldninger/tumorer i de abdominale felter. Undersøg
herefter abdomen ved palpation. En traditionel huskeregel for årsagerne til abdominale
udfyldninger er de seks F'er: Fedt, Flatus Faeces, Fluidum, Fibromer og Føtus. Overvej også
muligheden for hernia (brokdannelse).
Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen ________________
Bemærk tilstedeværelsen af enhver form for abnorm bevægelse eller pulsation i abdomen. I
tynde individer kan synlig peristaltik være normalt, men vær opmærksom på muligheden for
obstruktion af mavetarmkanalen. Undersøg herefter ved palpation.
w
Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden
Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed _______
Orienter palpationen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Husk at spørge klienten, om
vedkommende har smerter og begynd undersøgelsen længst væk fra de ømme steder. Husk
ligeledes at spørge klienten, om vedkommende har tømt sin blære for nylig. Dette spørgsmål bør
stilles, før klienten trækker af tøjet.
Side 26
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
Palpation udføres i to omgange, den ene gang overfladisk og den anden i dybden. Det kan være
en hjælp at prøve at følge klientens åndedrætsbevægelser og anvende tryk i eksspirationsfasen.
Bemærk tilstedeværelsen af intraabdominale udfyldninger og/eller ømhed. Den eneste normale
udfyldning, som af og til kan palperes er en udspilet colon sigmoideum. I visse tilfælde kan
abdomen være hårdt og spændt. En spændt bugvæg kan være en viljestyret reaktion eller en
reflektorisk respons på en underliggende lidelse.
w Muskelspænding under viljens kontrol
Muskelkontraktion af bugvæggen ved palpation af abdomen. Dette kan indicere
intraabdominal ømhed og beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum
viscerale.
w Reflektorisk muskelspænding (defence musculaire/muskelværn)
En refleks, som medfører muskelkontraktion af bugvæggen, hvilket gør denne spændt og
hård. Dette beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum parietale og er
karakteristisk for et 'akut abdomen'.
w
Palpation af leveren
Bemærk evt. hepatomegali,
leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed _________________
Palpation af leveren udføres ved at følge klientens åndedrætsbevægelser, idet man bruger den
første del af inspirationsfasen til at presse leveren ind mellem diaphragma og kanten af den
palperende hånd. Sommetider kan leverkanten palperes lige under kurvaturen. En forstørret
lever kan påvises ved perkussion.
Bemærk: Leveren er lettere at palpere hos kvinder og børn.
w Hepatomegali
En forstørret lever er ofte det første diagnostiske træk ved leverlidelser. Den kliniske
undersøgelse kræver endvidere en bestemmelse af leverkantens kontur og konsistens samt
en undersøgelse for ømhed.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 27
Abdomen
w En rund og glat kontur
Hepatomegali med en rund og glat kontur, som er øm ved palpation, kan indicere
staselever/portal hypertension (se s. 26). Hjerteinsufficiens er en almindelig årsag til
disse objektive fund. Hepatomegali med en rund og glat kontur uden ømhed kan indicere
tidlige stadier af levercirrose.
w En uregelmæssig kontur
Hepatomegali med en uregelmæssig (ofte hård) palpapel kant uden ømhed kan indicere
malignitet. Bemærk at leveren ofte er lokalisation for sekundære metastaser.
Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret) _________________________
Undersøgelsen anvendes som en del af den diagnostiske fremgangsmåde ved mistanke om
cholecystitis. Ved at palpere op under kurvaturen i skæringspunktet mellem højre kurvatur og
den højre laterale kant af rectus abdominis, mens klienten trækker vejret dybt, og derefter lade
klienten påbegynde inspirationen, klemmes galdeblæren sammen mellem leverens nederste kant
og undersøgerens fingre. Dette vil udløse smerte, hvis galdeblæren er betændt (cholecystitis).
___________________________________________________________ Leverkræft
Leveren kan være den primære lokalisation for malignitet, men mest almindelige er levermetastaser fra
primærtumorer, oftest i:
w Lunger
w Bryst
w Colon
w Mave
w Pancreas
Carcinoma hepatocellulare er den hyppigste leverkræftform. Den er dog relativt ualmindelig i Europa,
men er en statistisk signifikant dødsårsag i Afrika og Sydøstasien.
De kliniske karakteristiske træk ved leverkræft varierer, men kan omfatte; icterus, ascites, portal
hypertension, hepatomegali, tegn på leverinsufficiens.
__________________________________________________________ Cholecystitis
Cholecystitis kan kategoriseres som værende akut eller kronisk. Den kroniske form er karakteriseret ved
periodisk tilbagevendende galdevejskolik. Denne form differentieres fra akut cholecystitis ved smertens
alvorlighedsgrad. Symptomerne er abdominalsmerter under højre kurvatur med evt. typisk udstråling til
højre skulder, feber, opkastning og lokal ømhed/defence musculaire. Den mest almindelige årsag til akut
cholecystitis er obstruktion af galdevejene på grund af galdesten.
w
Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse
og position
Hvis man under forudgående undersøgelse har fundet noget suspekt, bør leveren perkutteres
med henblik på at bestemme dens størrelse og position.
w
Side 28
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
Palpation af milten (hvis indiceret)
Bemærk evt. splenomegali og ømhed __________________________________
Palpation af milten foretages ved at følge klientens åndedrætsbevægelser. Det letter undersøgelsen,
at klienten anbringes i højre sideleje. I raske voksne er milten aldrig palpabel. I tilfælde af miltsvulst
forstørres milten ned mod den højre fossa iliaca og kan identificeres ved tilstedeværelsen af en
central fordybning på den mediale kant.
w
Perkussion af milten (hvis indiceret)
Perkussion af milten kan være en hjælp til at bedømme muligheden for splenomegali. Miltens
perkussionslyd er dæmpet og kan normalt lokaliseres til midtaksillærlinien omkring
interkostalrummet mellem costa 8 og 9.
Perkutter for miltsvulst i skæringspunktet mellem den forreste aksillærlinie og det nederste
interkostalrum. Bed klienten om at inhalere. Er eller bliver perkussionslyden dæmpet, bør
splenomegali mistænkes.
w Splenomegali
Miltsvulst kan forekomme ved bl.a; malaria, trombocytopeni, Hodgkin's sygdom og visse
former for icterus.
______________________________________________________________ Malaria
Malaria er en tropisk sygdom forårsaget af parasitfamilien plasmodium. Sygdommens vektor er anopheles,
en myggeart, som kan inficere mennesket med plasmodium parasitten. I kroppen udvikles parasitterne i
leveren og invaderer de røde blodlegemer, hvor de formerer sig. Til sidst bryder de ud af blodlegemerne
og forårsager hæmolyse, hvorefter de invaderer flere røde blodlegemer. Symptomer omfatter; feber,
kulderystelser, utilpashed, icterus og hepatosplenomegali, evt. nyreinsufficiens, leverinsufficiens,
encefalopati og krampeanfald.
_______________________________________________________ Trombocytopeni
Trombocytopeni er betegnelsen for en tilstand med et nedsat trombocyttal (blodplader). Årsagerne kan
være følgende; mangelfuld produktion af blodplader, kroppens destruktion af blodplader eller sekvestration
af blodplader i milten. Symptomer omfatter mindre blødninger fra slimhinder samt suggilation.
_____________________________________________________ Hodgkin's sygdom
Hodgkin's sygdom er en neoplastisk sygdom i lymfesystemet. Sygdommens kliniske træk omfatter
lymfeknudesvulster i det cervikale område. Der kan forekomme feber, nattesved, vægttab, splenomegali
og icterus.
________________________________________________ Splenomegali og leveren
Splenomegali er et klinisk træk, som ofte ses i forbindelse med hæmolytisk icterus og lidelser, som
forårsager portal hypertension. Årsagen til forstørrelsen ved portal hypertension er det øgede tryk i vena
portae, som medfører øget tryk i milten.
w
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 29
Abdomen
Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret)
Bemærk evt. forstørrelse og ømhed ___________________________________
Den bimanuelle undersøgelse indicerer evt. forstørrelse eller ømhed i nyrene. Normalt kan nyrene
ikke palperes, men ved forstørrelse kan Ballottement rénal give et indtryk af denne.
w Ømhed
Indicerer dilatation/irritation af nyrekapslen og kan skyldes urinvejsobstruktion,
pyelonephritis eller andre inflammationstilstande.
w Forstørrelse af nyren
En forstørret nyre kan indicere; tumor, urinvejsobstruktion eller renes polycystica
(cystenyre) (autosomal dominant arvelig sygdom).
____________________________________________________ Urinvejsobstruktion
Urinvejsobstruktion er betegnelsen for lidelser, hvor urinstrømmen blokeres på sin vej fra glomerulus til
urinrørsåbningen (tumor, sten, ureterdefekter, prostata hypertrofi, graviditet). Dette medfører et øget tryk
i urinvejenes lumen samt dilatation af nyrepelvis. Hvis tilstanden er kronisk ses en langsom 'trykbetinget'
atrofi af nyreparenkymet. Er tilstanden akut benævnes den ofte akut nyreinsufficiens (nyresvigt). En akut
episode skyldes som regel urolithiasis (sten).
____________________________________________ Betændelsestilstande i nyrene
Pyelonephritis
Pyelonephritis er en betændelsestilstand i nyrene, som kan underopdeles i en akut hhv. kronisk tilstand.
Kronisk pyelonephritis ses ofte i forbindelse med reflux nefropati, tilbageløb af inficeret urin op gennem
urinlederne mod nyrene. Akut pyelonephritis er en bakteriel infektion af nyrene med lændesmerter og
feber. Denne form ses ofte i forbindelse med cystitis.
Glomerulonephritis
Glomerulonephritis er karakteriseret ved patologiske forandringer i glomerulus. Underopdelingerne af
denne lidelse er meget komplekse og må forblive nyrespecialistens domæne. De patologiske forandringer,
som ses i forbindelse med denne tilstand, kan imidlertid medføre nyreinsufficiens.
w
Perkutter over de 9 abdominale felter
Bemærk evt. abnorm 'dæmpning' _____________________________________
Orienter perkussionen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Bemærk tilstedeværelsen af områder
med tympanisme (en rungende klang) eller dæmpning af perkussionslyden.
Undersøg for dæmpning, der
flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites ____________________
Ascites er betegnelsen for tilstedeværelsen af væske i peritoneum (bughulen). Ascites giver et
udspilet abdomen eventuelt med eversion af umbilicus. Ascites kan påvises ved en
perkussionsteknik, som udløser dekliv (nedadtil-liggende) dæmpning, der flytter sig ved lejeskift.
Yderligere bekræftelse for tilstanden kan opnås ved at undersøge for såkaldte 'bølgebevægelser'.
Årsager til ascites omfatter: Peritonitis, malignitet, portal hypertension, hjerteinsufficiens og
hypoalbuminæmi.
Side 30
Klinisk undersøgelsesmetodik
Abdomen
_____________________________________________________ Hypoalbuminæmi
Hypoalbuminæmi er betegnelsen for en tilstand med nedsat serum albumin koncentration. Dette forstyrrer
den osmotiske trykforskel mellem blodserum og den interstitielle væske resulterende i ødem.
Hypoalbuminæmi ses ved fremskredne kroniske leverlidelser, malabsorptionssyndromer og visse
nyresygdomme.
w
Auskultation (kun hvis relevant)
Bemærk tarmlyde __________________________________________________
Normale tarmlyde kan beskrives som havende en 'gurglende' karakter. Auskultation bør foretages
i mindst 30 sek.
w Fraværende
Indicerer paralytisk ileus (tarmobstruktion)
w Svækkede/sparsomme
Indicerer delvis tarmobstruktion
w Metallisk klingende
Indicerer mekanisk ileus
w Øvrige lyde
Mislyd over nyrearterierne. Høres ofte ved a. renalis-stenose.
________________________________________________________ Paralytisk ileus
Paralytisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes lammelse, så
nerveimpulser ikke kommer frem til tarmvæggen. Ved paralytisk ileus er abdomen helt tyst. Ses oftest i
forbindelse med intra- eller retroperitoneal infektion.
________________________________________________________ Mekanisk ileus
Mekanisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes tilstopning af
fordøjelseskanalen af forskellige årsager; fastsiddende faeces, betændelsestilstande, tumor eller tryk på
tarmkanalen fra omkringliggende patologiske strukturer.
______________________________________________________ A. renalis-stenose
A. renalis-stenose er betegnelsen for en forsnævring af a. renalis. Mislyden skyldes turbulens, idet blodet
passerer gennem det forsnævrede område. Tilstanden skyldes som regel atherosklerose. På grund af
forstyrrelse af blodtilførslen til de juxtaglomerulære celler, aktiveres renin-angiotensin-aldosteron-systemet,
hvilket medfører et fejlagtigt forhøjet blodtryk.
w
Spørg klienten om evt. blødning per rectum _____________________________
Blod per rectum er et alvorligt sygdomstegn, og ethvert tilfælde bør derfor henvises til en specialist
for nærmere undersøgelse. Man bør spørge til blødningens karakter; hvornår? hvor meget? hvilken
farve?. Blødning fra den nederste del af fordøjelseskanalen er ofte rød og beskrives af klienten
som friskt blod. Blødninger højere oppe i fordøjelseskanalen har oftest et brunt udseende. Malaena
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 31
Respirationssytemet
Fortsat
er betegnelsen for 'kaffegrums'-lignende afføring og indicerer blødning fra den øverste del af
fordøjelseskanalen og er karakteristisk for blødninger fra maven. Henvis klienten til læge, hvis
en undersøgelse af rectum (exploratio rectalis) er indiceret.
w
Urinanalyse (hvis indiceret)
En rutineundersøgelse af urinen bør foretages for hver ny patient, ligegyldigt om dette synes
indikeret eller ej. Testen, som foretages ved hjælp af urinprøvestrimler, er både hurtig og billig,
og den vil klart vise eventuel underliggende patologi, som måske ikke tidligere er blevet
diagnosticeret. Om muligt bør urinprøven være frisk og bestå af midtstråle urin.
Moderne urinprøvestrimler har en række reaktive testområder, som tester for:
w Glukose
Glukose i urinen er ikke altid patologisk. Små mængder glukose i urinen er normalt, men
bør ligge under urinprøvestrimlernes tærskelværdi.
Patologisk glukose i urinen indikerer nyresygdom og/eller diabetes mellitus.
w Bilirubin og urobilinogen
Disse to tests skal betragtes under et. De indikerer mulige problemer med de kataboliske
processer, som nedbryder 'hæm'-gruppen af hæmoglobin.
Tre mulige patologiske processer kan udledes på baggrund af testen:
• Ved øget bilirubin i urinen og ingen urobilinogen (bleg afføring),
overvej obstruktionsicterus (gulsot).
• Ved øget urobilinogen (mørk afføring), overvej hæmolytisk
icterus (gulsot).
• Ved øget bilirubin og urobilinogen, overvej hepatocellulær
icterus (leverproblemer).
w Metylketoner
Indikerer, at kroppen bruger fedt som energikilde. Dette kan forekomme under graviditet,
i ukontrolleret diabetes mellitus, under faste og i visse tilfælde under fysiologisk stress.
w Protein
Protein i urinen kan indikere nyresygdom. Man finder det imidlertid ofte hos
maratonløbere, hvor det er uproblematisk.
w pH
Denne er afhængig af patientens kost. Kødspisere har en pH, som varierer fra 4,5-6,0. En
vegetar kan have en pH-værdi på helt op til 7,0. Basisk urin ( >7,0) er imidlertid normalt
forbundet med bakteriel infektion. Bakterierne spalter urinstof, hvorved ammoniak
frigives, hvilket iøvrigt giver inficeret urin dens karakteristiske lugt.
w Nitrit
Positive udslag indikerer tilstedeværelsen af gram -ve bakterier i urinen.
w Leukocytter
Positive udslag indikerer urinvejsinfektion.
Side 32
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Respirationssytemet
Oversigt
w Observer klientens generelle tilstand
Respirationsfrekvens og mønster
w Undersøg for respirationssymptomer
Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter)
Hoste og ekspektorat (karakter)
w Observer ansigtsform/farve
Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom
Central cyanose
w Undersøg øjnene
Horners syndrom
w Observer halsen
Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler
↑ vena jugularis puls (halsvenepuls)
Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært
w Observer thorax' form
Tøndeformet thorax
Pectus excavatum (tragtbryst)
Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst)
Inspiratoriske interkostale indtrækninger
w Se på hænderne
Check for tegn på digiti hippocraticus
Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen
Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig
w Observer rygraden for strukturelle problemer, som kunne hæmme
respirationen
Kyfoskoliose
w Palper evt. for cervikale og supraklavikulære lymfeknudesvulster
w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)
w Palper stemmefremitus (klienten sidder med armene krydset foran
brystet) (øvre, mellem og nedre zoner)
w Perkussion (klienten sidder med armene krydset foran brystet)
w Auskultation
Respirationslyd
Bilyde
w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund)
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 33
Respirationssytemet
Anbring klienten med ansigtet mod dig
w Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea
(ringbrusken) og sternum
Tracheal deviation
Formindsket C-S afstand
w Palper ictus cordis (hjertespidsstødet)
w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)
w Palper stemmefremitus (øvre, mellem og nedre zoner)
w Perkussion
w Auskultation
Respirationslyd
Bilyde
w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund)
w Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret)
w
Observer klientens generelle tilstand
Respirationsfrekvens og mønster _____________________________________
w Respirationsfrekvens
Normale områder
Nyfødte
30-80 åndedræt per minut
Tidlig barndom
20-40 åndedræt per minut
Sen barndom
15-25 åndedræt per minut
>15 år/voksen
12-16 åndedræt per minut
Tachyopnoe ledsages næsten altid af det næste symptom, dyspnoe (kortåndethed). I
forbindelse med diabetisk acidose kan tachyopnoe imidlertid forekomme uden dyspnoe.
w Dyspnoe (kortåndethed)
Dyspnoe er den subjektive fornemmelse af besværet vejrtrækning og burde egentlig
omtales under symptomer. Tilstanden er dog medtaget her for overskuelighedens skyld.
Når man undersøger symptomet, er det vigtigt at fastslå, om tilstanden optræder under
hvile, eller om den provokeres af små, moderate eller store legemlige anstrengelser.
Årsagerne til dyspnoe kan kategoriseres på følgende måde:
Pulmonale
Luftveje
Luftvejsparenkym
Pleura
Kardiale
Vaskulære
Traumatiske
Side 34
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Fortsat
Metaboliske
Psykiske
Obstruktive
Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem)
Restriktive
Lungeinfiltrater
Atelektase
w Ortopnoe
Ortopnoe er dyspnoe, som forekommer, når klienten ligger ned. (Tilstanden bør ikke
forveksles med natlig dyspnoe, hvor klienten vågner pga. kortåndethed.) Ortopnoe kan
indicere:
w Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem)
w Venstresidig hjerteinsufficiens
w Mitralstenose
Det er vigtigt at huske, at en hoste kan være det første tegn på bronkogent karcinom.
__________________________________________ Kronisk obstruktiv lungesygdom
Denne betegnelse anvendes om forskellige kombinationer af:
w Asthma bronchiale
w Emfysem
w Kronisk bronchitis
Kronisk obstruktiv lungesygdom beskriver en udbredt grad af luftvejsobstruktion, især i de små luftveje.
Karakteristiske symptomer omfatter kortåndethed, som kan være kronisk, eller som eventuelt kun optræder
i forbindelse med legemlig anstrengelse, afhængigt af tilstandens alvorlighedsgrad. Rhonchi (hvæseeller pibelyde) kan ligeledes være et af hovedsymptomerne, sammen med en hoste, som ofte er paroksystisk
og uproduktiv.
_______________________________________________________ Lungeinfiltrater
Disse sygdomme udgør et spektrum af lidelser, karakteriseret ved patologiske vævsforandringer i lungerne.
Lungefibrose
Fibrose af lungevævet, som skyldes døende makrofagers afgivelse af hydrolytiske enzymer efterfølgende
inhalation af mineralske partikler. Tilstanden forekommer hos klienter, som i mange år dagligt har været
udsat for mineralske partikler. Silicosis og pnemoconiosis (støvlunge) er to af de sygdomme, som kan
forårsage fibrøse forandringer i lungevævet.
Alveolefibrose (Fibrosing alveolitis)
Denne betegnelse beskriver patologiske forandringer i det interalveolære interstitium, med hyperplasi,
ardannelse og i sidste instans interstitiel nekrose. I mange tilfælde kan ætiologien, som ligger bag fibrosen,
ikke angives.
Sarkoidose
Sarkoidose er en vævsforstyrrelse, som berører flere af kroppens systemer. Forstyrrelsen er karakteriseret
ved dannelsen af epiteloide granulomer, som kan omdannes til fibrøst bindevæv. Symptomerne afhænger
af tilstandens alvorlighed og af de involverede organer. Granulomerne kan i sig selv hæmme organernes
funktion, men dette kan ligeledes være et resultat af sekundær vævsfibrose. Hvis sygdommen berører
lungerne, omdannes lungeparenkymet til fibrøst bindevæv, resulterende i udbredt lungeinfiltration, med
symptomer som kortåndethed og hoste. Sygdommen progredierer som regel til cor pulmonale.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 35
Respirationssytemet
____________________________________________________________ Atelektase
En tilstand, hvor en del af lungen er skrumpet ind og faldet sammen. Tilstanden kan være akut eller
kronisk med fuldstændigt eller delvist lungekollaps. Atelektase ledsages ofte af infektion. Hovedårsagen
til atelektase hos voksne er obstruktion af lumen i bronkierne, hvilket ofte skyldes seje slimpropper, som
forhindrer luftudspilning. Hos for tidligt fødte kan tilstanden opstå som en følge af en mangelfuld surfactant
produktion.
_______________________________________________ Hjertesygdom og ortopnoe
Venstresidig hjerteinsufficiens og mitralstenose kan forårsage ortopnoe på grund af ansamlingen af væske
i lungerne (lungeødem) som følge af det øgede tryk i lungekredsløbet.
__________________________________________________ Bronkogent karcinom
Lungekræft er en væsentlig dødsårsag. Sygdommen ses hyppigere blandt mænd over 50 år og er langt
mere udbredt blandt rygere (mere end 90% af alle tilfælde ses blandt rygere). Symptomerne på lungekræft
kan variere afhængigt af læsionens lokalisation og spredningens art. De tre mest almindelige former for
lungekræft er:
w Pladecellekarcinom; dette finder man typisk i de større luftveje.
w Småcellet bronkogent karcinom; denne form for tumor kan producere
hormoner, inklusive ACTH og ADH.
w Adenokarcinom; typisk perifere tumorer med et langvarigt forløb.
Denne form for tumor er mere almindelig blandt kvinder og synes ikke
at være relateret til rygning.
w
Undersøg for respirationssymptomer
Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter) (se også under auskultation, bilyde) ____
Hvæsen eller piben skyldes forsnævring af de små luftveje. Den er som regel mere fremtrædende
under eksspirationen. Symptomet ses hyppigere blandt spædbørn og småbørn, hvilket skyldes
den fysisk mindre lumen i diameter af barnets tracheobronkiale træ.
w Monofoniske rhonchi, tilfældigt forekommende
Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper på
forskellige tidspunkter. De kan være både inspiratoriske og eksspiratoriske. Monofonisk
hvæsen eller piben høres ofte i asthma bronchiale, hvor lyden er mere fremtrædende
under eksspirationen.
w Monofoniske rhonchi, enkle vedholdende
Rhonchi med en enkelt tone, som er vedholdende (svinder ikke efter hoste) og kan være
inspiratoriske, eksspiratoriske eller begge dele. Dette billede er karakteristisk for delvis
obstruktion som følge af bronkial ardannelse, en tumor eller et fremmedlegeme.
w Eksspiratoriske polyfoniske rhonchi, samtidigt forekommende
Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper
samtidigt, ligesom de er mest markante under eksspirationen. Dette billede indicerer
udbredt luftvejsobstruktion.
I alvorlig obstruktiv lungesygdom kan tilstanden progrediere til et stadie, hvor hvæseeller pibelydene helt forsvinder. Dette skyldes, at patienten ikke længere kan presse luften
gennem de forsnævrede bronkier. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, så man ikke
forledes til at tro, at tilstanden er forbedret.
Side 36
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
_____________________________________________________ Asthma bronchiale
Asthma bronchiale er karakteriseret ved reversibel bronkial obstruktion samt ved en øget påvirkelighed
af luftvejene. Tilstanden defineres som enten ekstrinsisk eller intrinsisk. Ekstrinsisk asthma bronchiale,
også kaldet allergisk asthma, synes at udløses af allergener. Denne form forekommer hyppigere blandt
børn. Intrinsisk asthma bronchiale synes ikke at være allergisk betinget, men udløses af infektion, emotion
eller af stoffer, som forårsager irritation. Denne definition er imidlertid temmeligt vildledende, eftersom
begge former kan koeksistere hos mange klienter, således at den præcise‘udløsningsmekanisme’ kan
være uklar i mange situationer.
Klienter med asthma bronchiale kan have akutte anfald med symptomfrie intervaller, eller de kan have
en generelt svækket respirationsfunktion med akutte anfald. Symptomerne og alvorlighedsgraden varierer
meget, men tilstanden er som regel karakteriseret ved; kortåndethed/respirationsbesvær, hvæsende/pibende
respiration (rhonchi) og hoste.
Hoste og ekspektorat (karakter) _______________________________________
w Hoste
En hoste er en forsvarsmekanisme, som er beregnet til at beskytte luftvejene mod de
skadelige virkninger af inhalerede partikler og sekretionsprodukter. En hoste kan være
under viljens kontrol, men er også en refleks.
Uproduktiv (tør)
Karakteristisk for akut bronchitis og tidlig lungetuberkulose.
Vedholdende produktiv hoste med mukopurulent opspyt
Karakteristisk for pneumoni, lungetuberkulose og bronkiektasier, hvor den tit
optræder i forbindelse med øget morgenekspektoration.
Paroksystisk udmattende hoste, som er uproduktiv
Karakteristisk for kronisk obstruktiv lungesygdom.
Hoste med stridor
Karakteristisk for kighoste (pertussis), pseudocroup og akut epiglottitis
Nattehoste hos børn
Kan være første tegn på asthma bronchiale.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at både tuberkulose og bronkogent karcinom kan
debutere som en hoste. I TB er symptombilledet ofte karakteriseret ved hoste samt
nattesved, og der kan ligeledes forekomme hæmoptyse (blodophostning). Bronkogent
karcinom debuterer som regel med en hoste samt dyspnoe (man bør være særligt
mistænksom, hvis klienten er over 40 år og ryger).
w Ekspektorat
Mukøst
Opspyttet har et gråligt, hvidt eller vandklart udseende.
Purulent
Opspyttet har et grønt eller gult udseende.
Mukopurulent opspyt
Blanding af ovenstående
Hæmoptyse
Ekspektoration af blod er altid et alvorligt symptom. Det er vigtigt at fastslå mængden
af opbragt blod samt hyppigheden. Overvej;
Tuberkulose
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 37
Respirationssytemet
Fortsat
Bronkogent karcinom
Venstresidig hjerteinsufficiens
Bronkiektasier
Akut og kronisk bronchitis
Pneumoni
____________________________________________________________ Pneumoni
Pneumoni (lungebetændelse) defineres som en betændelsestilstand i alveolerne. Den underopdeles, ifølge
'den klassiske patologi', i to kategorier:
w Lobær pneumoni
w Bronkopneumoni
Denne definition er en 'patologisk' baseret diagnose. I praksis er den organisme, som forårsager
lungebetændelsen, mere relevant; bakterie, virus, svamp/fungus osv.
Klinisk har alle pneumonier et lignende symptombillede, som kan omfatte; feber, hoste med opspyt,
dyspnoe samt stingsmerter, som indicerer affektion af pleura parietalis.
Et tilfælde af akut pneumoni, som ikke bedres efter 5-6 uger, bør vække mistanke om et underliggende
karcinom.
________________________________________________________ Bronkiektasier
Bronkiektasier er en komplikation ved lungeinfektioner og er ofte relateret til lungeinfektioner i
barndommen. I bronkiektasier er bronkierne overudvidede på grund af betændelsesprocessens destruktion
af bronkievæggene. Ansamlinger af slim og utilstrækkelig ekspektoration resulterer i tilbagevendende
infektioner. Sygdommens kliniske træk kan inkludere; hoste, hvæsende/pibende respiration (rhonchi),
hæmoptyse og digiti hippocraticus.
_____________________________________________________________ Pertussis
Pertussis eller kighoste er en bakteriel sygdom, som rammer spædbørn og børn op til 7 år. Epidemiologisk
set, ser det ud til, at Bordetella pertussis bakterien synes at forårsage udbrud af sygdommen hvert fjerde
år.
Sygdommen debuterer med 'forkølelseslignende' symptomer, feber og en tør hoste, som senere progredierer
til de karakteristiske paroksystiske hosteanfald, som efterfølges af den højfrekvente kigen på indåndingen.
Hosteanfaldenes ekstreme karakter kan medføre forbigående cyanose. Sygdommen kan være dødelig for
børn under 2 år, og de fleste dødsfald sker blandt spædbørn, som er under 6 mdr. gamle. De fleste
dødsfald i forbindelse med kighoste skyldes pneumoni.
_________________________________________ Pseudocroup og epiglottitis acuta
Pseudocroup, eller laryngotracheobronchitis, ses ofte som en komplikation til flere af de virusbetingede
børnesygdomme og forekommer oftere blandt børn under 3 år. Symptomerne inkluderer hæshed og en
gøende hoste med stridor. Denne sygdom er meget vanskelig at differentiere fra akut epiglottitis, en
bakteriel infektion med haemophilus influenzae, som har et lignende symptombillede, men er en potentielt
meget alvorligere sygdom. Et barn, som lider af bakteriel epiglottitis er i fare for at udvikle fuldstændig
obstruktion af luftvejene.
Det er vigtigt at huske, at man aldrig bør undersøge halsen på et barn, som mistænkes for at have
bakteriel epiglottitis. Undersøgelsen kan fremprovokere fuldstændig luftvejsobstruktion!
_____________________________________________________ Lungetuberkulose
For bare 50 år siden var tuberkulose skyld i ca. 10% af alle dødsfald i Nordeuropa. Sygdommen er ikke
fuldstændig udryddet i dag, og den synes at blive mere og mere almindelig. Lungetuberkulose beskrives
som værende enten primær, i betydningen første kontakt med TB bacillen, eller post-primær, hvilket er
Side 38
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Fortsat
ensbetydende med efterfølgende kontakt med eller reaktivering af tuberkulosen i en tidligere inficeret
patient. De 'klassiske' symptomer på lungetuberkulose omfatter nattesved, tør hoste og muligvis hæmoptyse.
Disse symptomer udvikles imidlertid efter, at sygdommen er etableret.
______________________________________________ Akut og kronisk bronchitis
Bronchitis er betegnelsen for en betændelsestilstand i det tracheobronkiale træ og defineres som værende
enten akut eller kronisk.
Akut bronchitis
Akut bronchitis er som regel en selvbegrænsende infektion, oftest af virusbetinget oprindelse. Symptomerne,
som ledsager akut bronchitis, omfatter; feber, produktiv hoste og kortåndethed.
Kronisk bronchitis
Kronisk bronchitis defineres som en kronisk produktiv hoste, som er tilstede i mindst tre måneder om
året i mindst to år. Sygdommen associeres med kronisk obstruktiv lungesygdom.
w
Observer ansigtsform/farve
Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom __________________________________
Dette er karakteristisk for klienter, som er under behandling med adrenokortikoider (kortison),
hvilket er den almindelige behandling for kronisk bronchitis og asthma bronchiale. Cushing's
syndrom er karakteriseret ved et måneformet ansigt med et pletorisk (blodfuldt) udseende. Der
kan ligeledes forekomme udvikling af fedtdepoter lokaliseret til truncus samt supraklavikulære
og cervikale fedtdepoter ('buffalo hump').
En øget mængde adrenokortikoider kan også skyldes en ACTH producerende tumor f.eks. et
småcellet bronkogent karcinom.
Central cyanose ___________________________________________________
Blå misfarvning af læber, tunge og mundslimhinden. Dette indicerer central cyanose, hvilket er
ensbetydende med tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin i blodet forårsaget af en nedsat
respirationsfunktion eller af kardiovaskulære problemer. Overvej:
Asthma bronchiale
Emfysem
Alveolefibrose (fibrosing alveolitis)
Lungeemboli (akut)
Hjertesygdom
_____________________________________________________________ Emfysem
Emfysem er karakteriseret ved patologiske forandringer i alveolernes vævsstruktur og alveolevæggene.
Alveolevæggene ødelægges, hvilket skyldes virkningen af kroniske betændelsestilstande, som rammer de
små luftveje og alveolerne. Som et resultat af sygdommens natur og symptomernes varierende
alvorlighedsgrad, stilles diagnosen i visse tilfælde først i forbindelse med post mortem undersøgelsen.
_________________________________________________________ Lungeemboli
Som det fremgår af navnet, er denne tilstand ensbetydende med tilstedeværelsen af en embolus i
lungekredsløbet. Denne embolus kan okkludere blodomløbet til en del af lungen resulterende i lungeinfarkt.
Klinisk undersøgelsesmetodik
Fortsættes
Side 39
Respirationssytemet
Fortsat
Hvis patienten overlever sygdommens akutte fase, er prognosen god. Respirationsinsufficiens og død er
imidlertid ikke ualmindeligt. Oprindelsen til en embolus er som regel en dyb venethrombose, og
risikofaktorer inkluderer manglende fysisk aktivitet, post operative tilstande, graviditet samt anvendelse
af p-pillen.
Undersøg øjnene
w
Horners syndrom __________________________________________________
Unilateral (enkeltsidig) pupilsammentrækning med let ptose (nedsynkning af det øvre øjenlåg)
og enophthalmus (indsunket øjeæble). Dette skyldes beskadigelse af den 1. sympatiske nerverod
og kan forekomme i forbindelse med en apikal bronkietumor.
Observer halsen
w
Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler ________________________
Indicerer en udpræget grad af besværet vejrtrækning. Klienten anvender mm. scalenus, trapezius
og sternocleidomastoideus til at løfte brystkassen for at øge ekspansionen af denne. I svære
tilfælde kan klienten ligeledes 'fiksere' skulderbæltet ved at støtte på borde, stole osv.
↑ vena jugularis puls (halsvenepuls) __________________________________
Indicerer Cor pulmonale
________________________________________________________ Cor pulmonale
Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse
med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO2 -koncentration medfører øget
kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og
sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.)
Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært _______________
Indtrækninger på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med kronisk obstruktiv
lungesygdom.
Observer thorax' form
w
Tøndeformet thorax ________________________________________________
En øget dorsal-ventral diameter. Dette ses ofte i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom.
Pectus excavatum (tragtbryst) ________________________________________
Dette er en medfødt deformitet, hvor der forekommer en fordybning i sternum. Tilstanden er
som regel symptomfri men kan forårsage kompression (sammenpresning) af hjertet og de store
kar resulterende i hjertemislyde.
Side 40
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst) ____________________
Dette består i et fremstående sternum samt fremhvælvning af den tilstødende kostal brusk. Dette
kan være en følge af asthma bronchiale i barndommen.
Inspiratoriske interkostale indtrækninger ______________________________
Indtrækninger af interkostalvævet på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med
kronisk obstruktiv lungesygdom.
w
Se på hænderne
Check for tegn på digiti hippocraticus´(Se det kardiovaskulære system s. 7.) ___
Dette kan være et tidligt eller sent tegn på lungesygdom, men kan også mangle i visse, selv
fremskredne, sygdomstilfælde. Tilstanden ses oftest i forbindelse med:
Respirationsrelaterede lidelser:
Bronkogent karcinom
Bronkiektasier
Lungeabsces
Empyem (pusansamling)
Alveolefibrose (fibrosing alveolitis)
Kardiovaskulære lidelser:
Medfødt hjertesygdom
Andre lidelser:
Kroniske betændelsestilstande i tarmen
Levercirrose
__________________________________________________________ Lungeabsces
Lungeabscesser opstår på grund af lokal vævsnekrose som et resultat af infektion. Infektionen skyldes
som regel inspiration af inficeret materiale fra de øvre luftveje.
_____________________________________________________________ Empyem
Betegnelsen empyem beskriver tilstedeværelsen af purulent ekssudat i pleurahulen og ses i forbindelse
med pleuritis (lungehindebetændelse).
Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen _______________
• Hyperkapni (symptombillede)
Hyperkapni beskriver tilstedeværelsen af et overskud af CO2 i blodet. Tilstanden associeres
med svigtende respiration og akut respirations-insufficiens. Den ses under normale
omstændigheder kun hos klienter med kendt luftvejssygdom.
Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 41
Respirationssytemet
Observer rygraden _________________________________________________
(Observer for strukturelle problemer, som kunne hæmme respirationen)
w Kyfoskoliose
Svære deformiteter af rygraden kan hæmme vejrtrækningen. Vigtigere er imidlertid, at
abnormiteter med hensyn til mediastinums beliggenhed i forhold til den eksterne
thoraxvæg kan resultere i fejlagtig diagnose af luftvejssygdom.
Palper evt. for cervikale og supraklavikulære
lymfeknudesvulster
Metode. Palper med en 'vandrende' bevægelse af fingrene op og ned langs kanterne af m.
sternocleidomastoideus, hen over og bagved clavicula (nøglebenet) samt under mandibula. Palper
foran ørene og tilsidst occiput. Efter denne sekvens undersøges aksillen (armhulen). Undersøg
følgende lymfeknuder/kæder:
w De occipitale og præaurikulære lymfeknuder (A)
w De supraklavikulære lymfeknuder (B)
w De submandibulære og mentale lymfeknuder (C)
w De cervikale lymfeknuder (halsknuderne) (D)
w Aksillymfeknuderne (E)
____________________________________________________ Lymfeknudesvulster
Lymfeknudesvulster er tegn på patologiske forandringer i lymfevævet. Når man undersøger de ovenfor
nævnte lymfeknuder/kæder i forbindelse med undersøgelsen af respirationssystemet, bør man være
opmærksom på følgende problemer:
w Sygdom i de øvre luftveje eller øret
w Lungeinfektioner
w Neoplastiske lidelser
w
Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)
Respirationsbevægelserne kan undersøges visuelt eller ved palpation. Palpation giver en mere
pålidelig bedømmelse. Evaluer:
Side 42
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Fortsat
w Thorax' ekspansion
w Respirationsbevægelsernes symmetri
w Forholdet mellem abdominal og kostal respiration
(Overvejende abdominal hos raske personer)
w Ensidig affladning af thorax
Læsion på samme side som den nedsatte ekspansion. Overvej:
Konsolidering af lungen
Atelektase (manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungevævet)
Lungeinfiltrater
Pneumothorax
Stor effusion
Lungeabsces
________________________________________________ Konsolidering af lungen
Konsolidering er betegnelsen for fortætning af et organ. Konsolidering af lungen kan skyldes dannelsen
af fibrøst væv, men henviser hyppigere til akkumulation af ekssudat som i pneumoni, med væskeansamling
i lungerne og sammenfald af luftvejene.
_____________________________________________________________ Effusion
Effusion er ensbetydende med en ansamling af ekssudat i et af kroppens hulrum eller organer. Betegnelsen
henviser som regel til en pleuraeffusion.
________________________________________________________ Pneumothorax
Pneumothorax betegner en situation, hvor luft akkumuleres i pleurahulen. Dette kan være en følge af
lungesygdom eller et resultat af et stiksår. Det kan også ske spontant hos raske unge mennesker.
w
Palper stemmefremitus (se tabel s. 48 - 49) _____________________________
Fremitus beskriver palpable vibrationer, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system
til thoraxvæggen. Fremitus undersøges bilateralt i de øvre, mellem og nedre zoner, idet man
sammenligner sider. For at bedømme stemmefremitus, bed klienten om at sige '333' med dyb
stemme. Hav klienten siddende med armene krydset foran brystet, når du undersøger bagfra.
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 43
Respirationssytemet
Fortsat
w Øget stemmefremitus
Øget grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer konsolidering
af lungen.
w Nedsat stemmefremitus
Nedsat grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer effusion eller
atelektase. I asthma bronchiale vil fremitus være normal eller nedsat.
____________________________________________________________ Atelektase
Atelektase beskriver en sammenfaldet lufttom lunge eller del af en lunge. Atelektase kan være akut eller
kronisk, delvis eller fuldstændig, og ses ofte i forbindelse med infektion. Obstruktion af lumen på grund
af seje slimpropper, endobronkiale tumorer eller fremmedlegemer er den hyppigste årsag til kollaps. Hos
for tidligt fødte spædbørn kan mangel på surfactant hæmme lungens udfoldelse, hvilket kan resultere i en
atelektasisk tilstand.
Betegnelsen 'fuldstændigt kollaps' eller 'kollaps' anvendes ofte i stedet for atelektase, især når atelektasen
er fuldstændig.
w
Perkussion (Se tabel s. 48 - 49) _______________________________________
Den ved perkussion frembragte resonans afhænger af det underliggende væv, hvorved det er
muligt at differentiere mellem væske, luftfyldte rum og massive strukturer. Perkutter bilateralt
nedover lungeområdet, ca. 8-10cm lateralt for midtlinien, og perkutter ligeledes over de nedre
dele af lungen, 15-20cm lateralt for midtlinien. Hav klienten siddende med armene krydset
foran brystet, således at scapula (skulderbladet) forskydes lateralt, når du perkutterer bagfra.
Perkutter til sidst for diafragmatisk ekskursion (forskydning).
w Dæmpning af perkussionslyden
Væske eller væv, som erstatter luftholdigt lungevæv.
Konsolidering af lungen
Lungeinfiltrater
Atelektase
Pleuraeffusion
Tumor
w Rungende perkussionslyd
Emfysem
Asthma bronchiale
Pneumothorax
w Diafragmatisk ekskursion (Normalt 5-6cm)
Nedsat i emfysem. (Thorax' bevægelser kompenserer for nedsat diafragmatisk
ekskursion.)
w
Side 44
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Auskultation (Se tabel s. 48 - 49) _____________________________________
Auskulterbare respirationslyde er vibrationslyde, dannet ved luftens passage hen over
stemmebåndene, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system til thoraxvæggen.
Disse lyde beskrives som værende vesikulære eller bronkiale.
Når man auskulterer luftvejene, skal man bede klienten om at trække vejret gennem en åben
mund og opmuntre abdominal vejrtrækning. Anvend overfladeanatomien til at orientere
undersøgelsen efter.
Costa 6 i medioklavikulærlinien (A)
Costa 4 (C)
Costa 5 i midtaksillærlinien (B)
T3 processus spinosi (D)
Respirationslyd
w Vesikulær respirationslyd
Den vesikulære respirationslyd er den normale perifere lungelyd. Den er karakteriseret
ved en svagt raslende kvalitet, som øges i udstrækning under inspirationen og som hurtigt
dør hen under den første del af eksspirationen.
Den vesikulære respirationslyd kan være svækket i;
Emfysem
Pneumothorax
Pleuraeffusion
I tilstande, hvor der forekommer luftvejsobstruktion, kan den eksspiratoriske fase af den
vesikulære respirationslyd være forlænget.
w Bronkial respirationslyd
Den bronkiale respirationslyd kan normalt høres over trachea, kranialt for sternum.
Lyden indeholder både inspiratoriske og eksspiratoriske komponenter med en pause
mellem de to faser. Eksspirationslyden er lige så lang, og af samme kvalitet, som
inspirationslyden.
Fortsættes
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 45
Respirationssytemet
Fortsat
Bronkial respirationslyd indicerer, når den høres i lungernes periferi, en øget
transmission gennem det bronkopulmonære system. Dette kan forekomme i:
Konsolidering af lungen
Lungeinfiltrater
Perifer bronkial respirationslyd associeres ligeledes med øget stemmefremitus.
Bilyde (se også rhonchi s.36)
Klienter vil ofte nævne bilyde som et symptom og vil i nogle tilfælde være i stand til at beskrive
tidspunktet for deres optræden. En objektiv undersøgelse kan imidlertid kategorisere bilydenes
natur yderligere. De beskrives som følger:
w Rhonchi
Musikalske lyde af varierende frekvens, fremkaldt af luftens passage gennem forsnævrede
bronkier. Disse høres i:
Asthma bronchiale (højfrekvente, høres især under eksspiration)
Bronchitis (mellem- til lavfrekvente, høres både under inspiration og eksspiration)
w Krepitation
Ikke-musikalske lyde af en rallende karakter. Disse kan skyldes for meget sekret i de små
luftveje. De kan også dannes ved genåbning, under inspirationen, af perifere luftveje, som
har været tillukkede med sejt ekssudat eller betændt væv. Krepitation kan være et træk
ved lungeødem samt ved lidelser, som forårsager konsolidering af lungen.
w Pleurale gnidningslyde
Disse er læderagtige, skrabende lyde, som dannes ved pleura visceralis' bevægelse hen
over pleura parietalis. De høres normalt hen mod slutningen af inspirationsfasen samt
lige efter eksspirationsfasens begyndelse. Pleurale gnidningslyde indicerer betændelse i
pleura.
w
Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund) (Se tabel s. 48 - 49) __
Dette er det auskulterbare modstykke til undersøgelsen af stemmefremitus. Denne undersøgelse
kan, sammen med fund fra palpationen af stemmefremitus samt tilstedeværelsen af perifer bronkial
respirationslyd, fundet under auskultationen, anvendes i vurderingen af et givent problem.
w
Anbring klienten med ansigtet mod dig
Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea (ringbrusken) og
sternum (Se tabel s. 48 - 49) _________________________________________
w Tracheal deviation
Forskydning af trachea væk fra midtlinien indicerer en ændring af mediastinums
beliggenhed. Dette kan forekomme i forbindelse med:
Pneumothorax (til modsatte side af læsionen)
Atelektase (til samme side som læsionen)
Fortsættes
Side 46
Klinisk undersøgelsesmetodik
Respirationssytemet
Fortsat
w Formindsket C-S afstand
Formindsket i lidelser, som forårsager overudspilning af thorax eller anvendelse af
auksilliære respirationsmuskler. En formindsket C-S afstand ses i:
Emfysem
Kronisk asthma bronchiale
w
Palper ictus cordis (hjertespidsstødet) __________________________________
Et forstørret område med palpable apex impulser (>2×2cm) indicerer en forstørrelse af det
venstre ventrikel. (Se det kardiovaskulære system s. 14)
Herfra henvises til noterne s. 42 til 48, dvs. fra afsnittet med overskriften 'palper
respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)'.
w
Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret) ____
Peak flow er et mål for, hvor hurtigt klienten kan eksspirere under forceret eksspiration. Dette
er proportionalt med graden af luftvejsobstruktion/forsnævring, som udøver modstand mod den
forcerede eksspiration.
w
Klinisk undersøgelsesmetodik
Side 47
Deviation af
mediastinum
Perkussionslyd
Stemmefremitus /
stemmegenlyd
Respirationslyd
Pleuraeffusion
Væske i pleurahulen i
forbindelse med
pleuritis. Hvis væsken
er purulent, er empyem
den kliniske
benævnelse for
tilstanden .
Nul
Dump
Nedsat eller
fraværende
Svækket eller
ophævet
Der kan forekomme
pleurale gnidningslyde, hvis der er tale
om en mindre
væskeansamling.
Ingen bilyde, hvis
effusionen er
omfangsrig.
Fortætning af
lungevævet på grund
af fibrose eller
ekssudat, som i
pneumoni.
Nul
Dæmpet
Øget
Bronkial
Krepitation
Fri luft i pleurahulen.
Dette kan ske spontant
i forbindelse med
lungesygdom, eller kan
være af traumatisk
oprindelse.
Mod den modsatte
side
Rungende
Nedsat eller
fraværende
Svækket eller
ophævet
Nul
Manglende eller
ufuldstændig udfoldning af lungevævet. Skyldes oftest
obstruktion, eller hos
for tidligt fødte en
mangelfuld sur-factant
produktion.
Muligvis nogen
forskydning mod
læsionens modsatte
side, hvis
sammenfaldet er stort.
Dæmpet
Nedsat eller
fraværende
Svækket eller
ophævet
Nul
Konsolidering af
lungen
Sammenfaldet
luftvej
Bilyde
Klinisk undersøgelsesmetodik
Beskrivelse
Alveoler fyldt
med væske
Pneumothorax
Luft i
pleurahulen
Atelektase
Obstruktion
Kollaps
af
lungeområde
Side 48
Respirationssytemet
Sygdomstilstand
Emfysem
Overudspilning af
alveolerne
Asthma bronchiale
Bronkialspasme
Slimprop
Bronchitis
Bronkial
forsnævring
Sammenfaldet
luftvej
Beskrivelse
Deviation af
mediastinum
Perkussionslyd
Stemmefremitus /
stemmegenlyd
Respirationslyd
Bilyde
Overudspilning af
thorax. Alveolevæggene er
beskadigede eller
ødelagte. Tilstanden
ses ofte i forbindelse
med kronisk
bronchitis.
Nul
Normal til rungende.
Karakteristisk er en
sænket diafragmatisk
dæmpning på grund
af luftudspilning.
Normal eller
nedsat
Svækket vesikulær med
forlænget eksspiration.
Nul eller med tegn på
bronchitis.
Bronkialspasmer med
sejt opspyt og
dannelse af slimpropper. Tilstanden
kan provokeres af;
emotion, allergener og
infektion.
Nul
Muligvis rungende på
grund af
Nedsat
Forlænget
eksspiration
Rhonchi (hvæse- eller
pibelyde), som er mest
markante under
eksspiration.
Bronkial obstruktion
på grund af
forsnævring eller
tillukning med sejt
sekret. Obstruktionen
kan forårsage
sammenfald af dele af
lungen.
Nul
Rungende
Normal
Kan være normal, men
forlænget eksspiration
er også karakteristisk.
Rhonchi (hvæse- eller
pibelyde) og eventuelt
rallelyde, som opstår
fra de sammenfaldne
områder i lungen.
Respirationssytemet
Klinisk undersøgelsesmetodik
Sygdomstilstand
Side 49