zoneconnection - Nordisk Gestalt Institut
Gestaltterapi Den vigtige KONTAKT Når en klient træder ind ad døren, er der brug for at etablere kontakt. Klienten skal føle sig tryg og have lyst til at komme i gang med behandlingen. Men hvad er ”kontaktens” byggestene. Kan det læres? Vi har spurgt en ”kontakt-ekspert” Af: Gestaltterapeut og institutleder Winnie Haarløv, Nordisk Gestalt Institut At være i kontakt betyder ikke, at vi nødvendigvis er enige og kan lide hinanden. Det betyder at mødes på trods af forskellighed. At mødes i grænsen mellem dig og mig og mærke, at du er dig og jeg er mig, at vi er forskellige og at vi begge synes, det er okay. Dét opleves altid livgivende og meningsfuldt. Kontakt kan opstå, når du ser mig, som den jeg ér. Ikke som du synes, jeg bør være eller ønsker at jeg skal være – men når du accepterer, at jeg er sådan her. Og gider mit selskab alligevel, også selv om vi er uenige. Som individ har vi brug for at mærke samspillet og samhørigheden med andre. Men det er ikke kun kontakten til andre, der er vigtig. Jeg må være i kontakt med mine egne følelser, tanker og fornemmelser for at kunne navigere i de si- tuationer, jeg befinder mig i. Jeg kan ikke selv bestemme min følelser, men jeg kan afgøre, hvad jeg vil gøre med dem: bliver jeg vred på en anden, kan jeg bestemme om jeg vil råbe skældsord efter vedkommende eller vente med at tale med personen til min vrede har lagt sig. Udfordringen er, at jeg kun kan styre følelserne, hvis jeg kan og tør mærke, at jeg er vred og forstår hvorfor. Ellers overtager følelsen og det bliver den, der styrer mig. Kvaliteten af kontakt Kontakt kan have mange former og være af svingende kvalitet. Gestalttanken, som er grundlaget for gestaltterapeutens arbejde taler om ”kontaktlag”, som et udtryk for, hvor tæt på mig, kontakten er eller skal være. Inderste lag indeholder mine følelser, hvor jeg er 100% ægte og mig selv, derefter nogle lag, hvor jeg i mindre og mindre grad blotter mit egentlige jeg. Min sociale maske Yderste lag indeholder mit ansigt udadtil; min sociale ”maske,” hvor jeg opfører sig, som ”man” forventer. Det er meget nyttigt i det sociale felt at kunne finde ”det passende lag” at kontakte en anden person på. Får jeg for eksempel en bordherre, som giver mig en timelang redegørelse om sporvognsruter i 1968, nikker jeg høfligt og tænker på alt muligt andet imens. Det er en klichépræget kontakt. Den går ikke dybt, bliver ikke personlig og handler om noget uden for både ham og mig. Smalltalk kan være kedeligt, men fordi kontakten ikke er dybt personlig, kan smalltalk omvendt skabe ro og tryghed. Giv klienten ro i kliche-laget Om forfatteren: Winnie Haarløv er institut- og uddannelsesleder på Nordisk Gestalt Institut i Fredensborg, der har uddannet flere end 300 gestaltterapeuter siden 1994. Hun har praksis på Østerbro og er forfatter til 10 bøger om alt fra par- og drømmeterapi til organisationsudvikling og forældreskab, baseret på gestalttanken. Masser af inspirerende artikler på hendes hjemmeside: www.terapinet.dk 10 zoneconnection juni-juli 2014 Det gælder også, hvis man som behandler lader klienten ”hvile lidt i kliché-kontakt”, hvor der ikke er følelser på spil, men hvor I taler om vejret. Men netop fordi følelserne ikke er til stede, mærker begge parter hurtigt, at samtalen bliver overfladisk og lidt kedelig. Måske er det netop den ”pause”, der skal til for at klienten er parat til at gå ind i sig selv og tage imod behandlingen. Kliche-laget er ofte nyttigt. Men når det gælder kontakten med min partner eller min bedste veninde må vi en gang indimellem komme ind til kernen - ellers bliver forholdet mekanisk og kedeligt. ”At mødes i grænsen mellem dig og mig og mærke, at du er dig og jeg er mig, at vi er forskellige – og at vi begge synes, det er okay.” At turde åbenhed Kontaktfuldhed betyder at turde være sammen med den anden i ærlig åbenhed; at kunne rumme andres følelser uden at afvise eller forsøge at ændre dem. For eksempel at tillade den anden at være glad, selvom du selv er ked af det. Det kan også være at spørge ind til noget, modparten er ked af – og være oprigtigt interesseret i svaret. Er der kontakt, vil du hurtigt opleve, at samtalen giver energi, som du mærker i kroppen. Følelserne kommer i spil, og du føler dig beriget, inspireret, pirret, nysgerrig, provokeret – kort sagt, du mærker noget, når der er kontakt. Skal der være kontakt ? Som behandler behøver man ikke arbejde hårdt for at tilvejebringe kontakt. Kontakt kræver altid to deltagere, og måske ønsker klienten ikke kontakt ud over kliché- eller rollelaget, hvor han kan fortælle som sit job eller sin rolle som forælder eller nabo. Du kan forsøge at fordybe kontakten mellem jer ved at følge din nysgerrighed og spørge ind til dét, der interesserer dig ved den anden. Du finder hurtigt ud af, om klienten følger med eller lukker af. Lad klienten sætte tempoet og forcér ikke kontakten. Kontaktlagene der beskytter vores inderste følelser. Kontakt vækker interesse Jeg selv er opvokset i en familie, præget af klichekontakt. Da jeg opdagede gestaltterapien, oplevede jeg for første gang ægte interesse for andre mennesker, hvor jeg før havde en tendens til at gå ind i mig selv eller i bøger, film eller musik. Vær den, du er Gestaltterapi bygger på et helhedssyn på grundlag af et humanistisk-eksistentielt menneskesyn. Det indre – dvs. det mentale, følelsesmæssige og fysiske er lige så vigtigt som det ydre: hvordan du møder og er i din omverden. Helheden Kliché Kontaktafbrydelser ROLLE PERSONLIGT Smalltalk Magt Prestige Sladder fortrolighed PRIVAT følelser INDIVID jeg - du OS - DEM - (vi) MIG - DIG - (os) MAN - (de andre ) består i samspillet mellem det indre og det ydre liv; mellem krop, følelser, tanke. Gestaltterapien betragter et menneske med respekt for individets unikke erfaringer og egenskaber. Du er den, du er – og du kan ikke og skal ikke blive en anden. Opgaven er at lære at rumme sig selv på godt og ondt. Kun sådan bliver man mere rummelig over for andre. I korte træk er det dén rejse, man begiver sig ud på i terapirummet. Når vi begynder at acceptere os selv, som vi er, tør vi slippe forsvarsmekanismer, adfærdsmønstre og værdisystemer, som måske har fået os til at stræbe mod at være anderledes, end vi egentlig er. Og som måske har skabt selvbebrejdelser og vækket skamfølelser i os over ikke at kunne leve op til idealet. ARBEJDE FAMILIE VENNER SAMFUND Når du bliver dig selv, behøver du ikke forklare, forsvare eller bebrejde dig selv hele tiden. Det er det, vi typisk gør, når kontakten føles belastende og omhandler emner eller sider af os selv, som vi ikke har accepteret og derfor ikke kan rumme. Dét, vi ikke kan lide ved os selv, spejler vi over på andre og undgår derved kontakt med ”det ubehagelige” i os selv. Hvis jeg for eksempel ikke vil være ved, at jeg er sur, kan jeg finde på at proklamere, at jeg simpelthen hader sure mennesker og rakke ned på alt, hvad der ligner surhed. Dermed har jeg lagt surheden over på de andre. Men jeg er jo stadig sur inderst inde, og den surhed får lov at ligge derinde og simre, mens jeg går rundt og stædigt påstår, at jeg er et positivt menneske og får travlt med forklare, hvorfor jeg så tit virker sur. Y zoneconnection juni-juli 2014 11 Gestaltterapi ”Hvad mærker jeg lige nu? Hvad kan det skyldes? Hvad kunne jeg tænke mig at gøre ved det?” Kan kontakt læres? Basis i gestaltterapi er dialogen, mødet. Både mødet mellem klient og terapeut, mellem forskellige sider i klienten og vigtige mennesker i klientens liv. Dialogen gælder ”kroppen og knoppen”, dvs. mødet mellem det, du mærker i kroppen (følelser og fornemmelser) og hvordan du tolker og forstår dem. Det kan læres med opmærksomhed og træning. Kroppen er klog – den giver signaler om, hvad der foregår, lang tid før hjernen har fortolket det. Og tit forsøger vi at benægte, hvad kroppen fortæller. Hvis jeg i opvæksten har lært, at jeg ikke må græde eller blive vred, så fornægter jeg disse følelser, som mærkes i kroppen. Min kontakt med mig selv bliver uægte, og jeg bruger mange ressourcer på at fornægte dem. I længden kan det gøre mig syg, stresset, deprimeret eller endda angstbetonet. Det er afgørende at kunne mærke og genkende sine egne følelser – og derefter at kunne styre dem, så de ikke tager over. Nuet i hverdagen Gestaltterapiens fokusering på oplevelser i nuet indebærer træning i at fange og forstå, hvad der foregår i øjeblikket. Det er en metode, som du selv kan træne, når du først har forstået den. Du bliver så at sige sin egen terapeut. Målet er opmærksomhed, og det er faktisk også metoden. Det er meget enkelt, men ikke nødvendigvis nemt. Når du hos en terapeut har lært at skelne mellem dine forskellige følelser og oplevet, hvordan de føles i kroppen, så kan du pludselig opleve dig selv stoppe op til fem gange i løbet af dagen og spørge dig selv: Hvad mærker jeg lige nu? Hvad kan det skyldes? Hvad kunne jeg tænke mig at gøre ved det? På den måde har du mærket nuet, skabt kontakt mellem krop og hoved og gjort dig dit behov klart. Det vil give øget livskvalitet, når det bliver en vane. Vil du vide mere om gestaltterapi, www.nytngi.dk. Sådan forhindrer vi kontakten i at opstå Vi kan øve os i at iagttage, hvad der forhindrer kontakten til en anden i at opstå. Her er en oversigt, hentet i gestaltterapiens teoretiske skatkammer. Det handler om at kende polariteterne i vores natur og finde balancepunktet. I gestaltterapi er det grundlæggende arbejdspunkt at blive bevidst om karakteren af den kontakt, vi evner og tør. Den kontakt vi har med os selv, vores følelser og mod til at sige ja og nej. Som tilsammen udgør grundlaget for kontakt med andre. Gestaltterapiens far, psykiateren og psykoterapeuten Fritz Perls (1893-1970) udviklede sine teorier sammen med sin hustru, Laura Perls. Han beskriver i Gestaltterapiens Metode (Munksgaard 1978) en række kontaktformer, vi ubevidst kan finde på at praktisere for at undgå kontakt. Og som da bliver til kontaktforstyrrelser – eller modstande, som Perls kalder dem. Når kontakten halter Et overblik over kontaktformer udgør en god ”grundmodel” til at orientere sig ud fra, når vi synes, kontakten til et andet menneske halter. Mange af os har en forkærlighed for bestemte kontaktformer, som vi med fordel kan løsne op for. Og måske ligger der en forløsning i blot at iagttage, hvordan vores mod- 12 zoneconnection juni-juli 2014 part og medmenneske kæmper for sin tryghed ved hjælp af sin foretrukne kontaktform. Ingen kontaktformer er rigtige eller forkerte, da de alle kan have til formål at beskytte os i en farlig situation. Det handler om at være bevidst om, hvornår vi praktiserer dem – om de støtter vores livsmål eller spænder ben for os. Vælg frit mellem kontaktformer Kontaktformer optræder parvis, forstået sådan, at hver kontaktform udgør en modpol til en anden. Den mentale sundhed ligger i at frigøre os fra polariteterne og finde et fleksibelt ståsted – som en linedanser – midt på linen. Dér, hvor vi vælger kontaktform frit efter omstændighederne. Begreberne på den næste side er beskrevet skematisk– og som med alt andet, er der masser af guld at hente i at bygge sig en supplerende grundviden op omkring principperne - i dette tilfælde gestalttanken. Skemaet fungerer dog udmærket som overblik. - mea Introjektion Projektion Betyder hvad? • At ”kaste noget ind! • Et ”noget”, tanke, følelse, handling etc., der er taget Hvad skal jeg arbejde med? ind i organismen, men • At være direkte, åben og ikke gjort til en ægte kontaktfuld bestanddel af én selv. • Tage ind, tygge og smage Hvad undgår jeg og sortere – og enten as• At sætte grænser similere eller spytte ud • At sige nej Betyder hvad? • ”At kaste ud!” • Tanker, følelser, handletendenser etc., som tilskrives omverdenen uden opmærksomhed på, at de tilhører én selv. • Konfrontation • Selvstændig stillingtagen • Kontakt Kreativ anvendelse • Identifikation • At lære af andre • At finde læremestre. Hvad undgår jeg? • At tage ansvar og ejerskab for det, jeg tror hører til hos andre eller en anden. • At ”give mig selv” til andre • Kontakt Hvad skal jeg arbejde med? • At tage ejerskab for, hvad jeg oplever med mine sanser og mærker, føler og tænker. • Risikere nærhed Kreativ anvendelse • Fantasi • Drømme • Indføling • Indlevelse • Kreativ og kunstnerisk udfoldelse. Konfluens Retroflektion Betyder hvad? • At vende mod mig selv. Jeg gør mod mig selv, hvad jeg skal gøre mod andre? Jeg gør mod andre, hvad jeg ønsker andre gør mod mig. Hvad undgår jeg? • Konfrontation • At få vreden, sorgen, glæden og sexsualiteten ud • Kontakt Betyder hvad? • ”At smelte sammen” • Stiltiende overenskomst om ikke at være uenige Hvad skal jeg arbejde med? • At risikere at være sig selv i nær kontakt med en anden. • At stå op for sig selv Hvad undgår jeg? • Smerte • At udskille sig selv som indi viduel person • Kontakt Kreativ anvendelse • Overlevelse ved at tage brodden af andres projektioner og egne introjek tioner. Hvad skal jeg arbejde med? • At kontakte omverdenen og gøre overfor den, hvad jeg gør overfor mig selv • Arbejde med kroppen Kreativ anvendelse? • Overlevelse. • Beskyttelse mod destruktive eller uhensigtsmæssige udladninger. Egotisme Betyder hvad? • ”Ikke at lade sig blive påvirket af omgivelserne” • At gøre mig uafhængig af kontakt • Jeg stålsætter mig – bevidst • Jeg gør mig ligeglad … bevidst • Jeg står fast … Hvad undgår jeg? • Kontakt • At få mine behov opfyldt Kreativ anvendelse • Jeg træder udenfor mig selv og bliver en betragter eller en kommentator til mig selv. • Jeg vurderer om jeg vil involvere mig eller ej. Deflektion Desensibilisering Betyder hvad?” • ”At gøre mig død • ”At bedøve mig selv (med misbrug) • Ikke at ville se eller føle kropslige behov eller grænser (eksempelvis: stress på vej til udbrændthed) Hvad undgår jeg? • At mærke mig selv • Kontakt Kreativ anvendelse • At overleve stress, kollaps og død. Betyder hvad? • ”Afbøje input” • At undvige, glide væk fra kontakt • At le eller smile kontakten væk • Generalisere • Snakke om noget andet Hvad undgår man? • Konfrontationer • Mærke sig selv og sine følelser • Kontakt Hvad skal jeg arbejde med? • At risikere kontakt Kreativ anvendelse • Overlevelse ved at ”holde noget borte” • Undgående af ”giftig” kontakt. zoneconnection juni-juli 2014 13
© Copyright 2024