Gestaltterapi
Den vigtige
KONTAKT
Når en klient træder ind ad døren, er der brug for at etablere kontakt.
Klienten skal føle sig tryg og have lyst til at komme i gang med behandlingen. Men hvad er ”kontaktens” byggestene. Kan det læres?
Vi har spurgt en ”kontakt-ekspert”
Af: Gestaltterapeut og institutleder Winnie Haarløv, Nordisk Gestalt Institut
At være i kontakt betyder ikke, at vi nødvendigvis er enige og kan lide hinanden.
Det betyder at mødes på trods af forskellighed. At mødes i grænsen mellem dig
og mig og mærke, at du er dig og jeg er
mig, at vi er forskellige og at vi begge synes, det er okay. Dét opleves altid livgivende og meningsfuldt.
Kontakt kan opstå, når du ser mig,
som den jeg ér. Ikke som du synes, jeg
bør være eller ønsker at jeg skal være –
men når du accepterer, at jeg er sådan
her. Og gider mit selskab alligevel, også
selv om vi er uenige. Som individ har vi
brug for at mærke samspillet og samhørigheden med andre.
Men det er ikke kun kontakten til andre, der er vigtig. Jeg må være i kontakt
med mine egne følelser, tanker og fornemmelser for at kunne navigere i de si-
tuationer, jeg befinder mig i. Jeg kan ikke
selv bestemme min følelser, men jeg kan
afgøre, hvad jeg vil gøre med dem: bliver
jeg vred på en anden, kan jeg bestemme
om jeg vil råbe skældsord efter vedkommende eller vente med at tale med personen til min vrede har lagt sig. Udfordringen er, at jeg kun kan styre følelserne, hvis jeg kan og tør mærke, at jeg er
vred og forstår hvorfor. Ellers overtager
følelsen og det bliver den, der styrer mig.
Kvaliteten af kontakt
Kontakt kan have mange former og være
af svingende kvalitet. Gestalttanken,
som er grundlaget for gestaltterapeutens arbejde taler om ”kontaktlag”, som
et udtryk for, hvor tæt på mig, kontakten
er eller skal være. Inderste lag indeholder mine følelser, hvor jeg er 100% ægte
og mig selv, derefter nogle lag, hvor jeg i
mindre og mindre grad blotter mit
egentlige jeg.
Min sociale maske
Yderste lag indeholder mit ansigt udadtil; min sociale ”maske,” hvor jeg opfører
sig, som ”man” forventer. Det er meget
nyttigt i det sociale felt at kunne finde
”det passende lag” at kontakte en anden
person på.
Får jeg for eksempel en bordherre,
som giver mig en timelang redegørelse
om sporvognsruter i 1968, nikker jeg
høfligt og tænker på alt muligt andet
imens. Det er en klichépræget kontakt.
Den går ikke dybt, bliver ikke personlig
og handler om noget uden for både ham
og mig. Smalltalk kan være kedeligt,
men fordi kontakten ikke er dybt personlig, kan smalltalk omvendt skabe ro og
tryghed.
Giv klienten ro i kliche-laget
Om forfatteren:
Winnie Haarløv er institut- og uddannelsesleder på Nordisk Gestalt Institut i
Fredensborg, der har uddannet flere end
300 gestaltterapeuter siden 1994. Hun
har praksis på Østerbro og er forfatter til
10 bøger om alt fra par- og drømmeterapi
til organisationsudvikling og forældreskab, baseret på gestalttanken. Masser af
inspirerende artikler på hendes hjemmeside: www.terapinet.dk
10
zoneconnection juni-juli 2014
Det gælder også, hvis man som behandler lader klienten ”hvile lidt i kliché-kontakt”, hvor der ikke er følelser på spil,
men hvor I taler om vejret. Men netop
fordi følelserne ikke er til stede, mærker
begge parter hurtigt, at samtalen bliver
overfladisk og lidt kedelig. Måske er det
netop den ”pause”, der skal til for at klienten er parat til at gå ind i sig selv og
tage imod behandlingen. Kliche-laget er
ofte nyttigt. Men når det gælder kontakten med min partner eller min bedste
veninde må vi en gang indimellem komme ind til kernen - ellers bliver forholdet
mekanisk og kedeligt.
”At mødes i grænsen
mellem dig og mig
og mærke, at du
er dig og jeg er mig,
at vi er forskellige
– og at vi begge synes,
det er okay.”
At turde åbenhed
Kontaktfuldhed betyder at turde være
sammen med den anden i ærlig åbenhed; at kunne rumme andres følelser
uden at afvise eller forsøge at ændre
dem. For eksempel at tillade den anden
at være glad, selvom du selv er ked af
det.
Det kan også være at spørge ind til
noget, modparten er ked af – og være oprigtigt interesseret i svaret. Er der kontakt, vil du hurtigt opleve, at samtalen
giver energi, som du mærker i kroppen.
Følelserne kommer i spil, og du føler dig
beriget, inspireret, pirret, nysgerrig, provokeret – kort sagt, du mærker noget, når
der er kontakt.
Skal der være kontakt ?
Som behandler behøver man ikke arbejde hårdt for at tilvejebringe kontakt.
Kontakt kræver altid to deltagere, og måske ønsker klienten ikke kontakt ud over
kliché- eller rollelaget, hvor han kan fortælle som sit job eller sin rolle som forælder eller nabo. Du kan forsøge at fordybe kontakten mellem jer ved at følge
din nysgerrighed og spørge ind til dét,
der interesserer dig ved den anden. Du
finder hurtigt ud af, om klienten følger
med eller lukker af. Lad klienten sætte
tempoet og forcér ikke kontakten.
Kontaktlagene der
beskytter vores inderste
følelser.
Kontakt vækker interesse
Jeg selv er opvokset i en familie, præget
af klichekontakt. Da jeg opdagede gestaltterapien, oplevede jeg for første
gang ægte interesse for andre mennesker, hvor jeg før havde en tendens til at
gå ind i mig selv eller i bøger, film eller
musik.
Vær den, du er
Gestaltterapi bygger på et helhedssyn
på grundlag af et humanistisk-eksistentielt menneskesyn. Det indre – dvs. det
mentale, følelsesmæssige og fysiske er
lige så vigtigt som det ydre: hvordan du
møder og er i din omverden. Helheden
Kliché
Kontaktafbrydelser
ROLLE
PERSONLIGT
Smalltalk
Magt
Prestige
Sladder
fortrolighed
PRIVAT
følelser
INDIVID
jeg - du
OS - DEM - (vi)
MIG - DIG - (os)
MAN - (de andre )
består i samspillet mellem det indre og
det ydre liv; mellem krop, følelser, tanke.
Gestaltterapien betragter et menneske med respekt for individets unikke erfaringer og egenskaber. Du er den, du er
– og du kan ikke og skal ikke blive en anden. Opgaven er at lære at rumme sig
selv på godt og ondt. Kun sådan bliver
man mere rummelig over for andre. I
korte træk er det dén rejse, man begiver
sig ud på i terapirummet. Når vi begynder at acceptere os selv, som vi er, tør vi
slippe forsvarsmekanismer, adfærdsmønstre og værdisystemer, som måske
har fået os til at stræbe mod at være anderledes, end vi egentlig er. Og som måske har skabt selvbebrejdelser og vækket
skamfølelser i os over ikke at kunne leve
op til idealet.
ARBEJDE
FAMILIE
VENNER
SAMFUND
Når du bliver dig selv, behøver du ikke
forklare, forsvare eller bebrejde dig selv
hele tiden. Det er det, vi typisk gør, når
kontakten føles belastende og omhandler emner eller sider af os selv, som vi ikke har accepteret og derfor ikke kan
rumme. Dét, vi ikke kan lide ved os selv,
spejler vi over på andre og undgår derved kontakt med ”det ubehagelige” i os
selv. Hvis jeg for eksempel ikke vil være
ved, at jeg er sur, kan jeg finde på at proklamere, at jeg simpelthen hader sure
mennesker og rakke ned på alt, hvad der
ligner surhed. Dermed har jeg lagt surheden over på de andre. Men jeg er jo
stadig sur inderst inde, og den surhed får
lov at ligge derinde og simre, mens jeg
går rundt og stædigt påstår, at jeg er et
positivt menneske og får travlt med forklare, hvorfor jeg så tit virker sur.
Y
zoneconnection juni-juli 2014
11
Gestaltterapi
”Hvad mærker jeg lige nu?
Hvad kan det skyldes?
Hvad kunne jeg tænke mig
at gøre ved det?”
Kan kontakt læres?
Basis i gestaltterapi er dialogen, mødet.
Både mødet mellem klient og terapeut,
mellem forskellige sider i klienten og
vigtige mennesker i klientens liv. Dialogen gælder ”kroppen og knoppen”, dvs.
mødet mellem det, du mærker i kroppen
(følelser og fornemmelser) og hvordan
du tolker og forstår dem. Det kan læres
med opmærksomhed og træning.
Kroppen er klog – den giver signaler
om, hvad der foregår, lang tid før hjernen
har fortolket det. Og tit forsøger vi at benægte, hvad kroppen fortæller. Hvis jeg i
opvæksten har lært, at jeg ikke må græde eller blive vred, så fornægter jeg disse
følelser, som mærkes i kroppen. Min
kontakt med mig selv bliver uægte, og
jeg bruger mange ressourcer på at fornægte dem. I længden kan det gøre mig
syg, stresset, deprimeret eller endda
angstbetonet. Det er afgørende at kunne
mærke og genkende sine egne følelser –
og derefter at kunne styre dem, så de ikke tager over.
Nuet i hverdagen
Gestaltterapiens fokusering på oplevelser i nuet indebærer træning i at fange
og forstå, hvad der foregår i øjeblikket.
Det er en metode, som du selv kan træne, når du først har forstået den. Du bliver så at sige sin egen terapeut. Målet er
opmærksomhed, og det er faktisk også
metoden.
Det er meget enkelt, men ikke nødvendigvis nemt.
Når du hos en terapeut har lært at
skelne mellem dine forskellige følelser
og oplevet, hvordan de føles i kroppen, så
kan du pludselig opleve dig selv stoppe
op til fem gange i løbet af dagen og spørge dig selv: Hvad mærker jeg lige nu?
Hvad kan det skyldes? Hvad kunne jeg
tænke mig at gøre ved det? På den måde
har du mærket nuet, skabt kontakt mellem krop og hoved og gjort dig dit behov
klart. Det vil give øget livskvalitet, når
det bliver en vane.
Vil du vide mere om gestaltterapi,
www.nytngi.dk.
Sådan forhindrer
vi kontakten i at opstå
Vi kan øve os i at iagttage, hvad der forhindrer kontakten til en anden i at opstå.
Her er en oversigt, hentet i gestaltterapiens teoretiske skatkammer.
Det handler om at kende polariteterne i vores natur og finde balancepunktet.
I gestaltterapi er det grundlæggende arbejdspunkt at blive bevidst om karakteren af den kontakt, vi evner og tør. Den kontakt vi har med os selv, vores følelser og mod til at sige ja og
nej. Som tilsammen udgør grundlaget for kontakt med andre.
Gestaltterapiens far, psykiateren og psykoterapeuten Fritz
Perls (1893-1970) udviklede sine teorier sammen med sin hustru, Laura Perls.
Han beskriver i Gestaltterapiens Metode (Munksgaard 1978)
en række kontaktformer, vi ubevidst kan finde på at praktisere
for at undgå kontakt. Og som da bliver til kontaktforstyrrelser
– eller modstande, som Perls kalder dem.
Når kontakten halter
Et overblik over kontaktformer udgør en god ”grundmodel” til
at orientere sig ud fra, når vi synes, kontakten til et andet menneske halter. Mange af os har en forkærlighed for bestemte
kontaktformer, som vi med fordel kan løsne op for. Og måske
ligger der en forløsning i blot at iagttage, hvordan vores mod-
12
zoneconnection juni-juli 2014
part og medmenneske kæmper for sin tryghed ved hjælp af sin
foretrukne kontaktform.
Ingen kontaktformer er rigtige eller forkerte, da de alle kan
have til formål at beskytte os i en farlig situation. Det handler
om at være bevidst om, hvornår vi praktiserer dem – om de
støtter vores livsmål eller spænder ben for os.
Vælg frit mellem kontaktformer
Kontaktformer optræder parvis, forstået sådan, at hver kontaktform udgør en modpol til en anden. Den mentale sundhed
ligger i at frigøre os fra polariteterne og finde et fleksibelt ståsted – som en linedanser – midt på linen. Dér, hvor vi vælger
kontaktform frit efter omstændighederne.
Begreberne på den næste side er beskrevet skematisk– og
som med alt andet, er der masser af guld at hente i at bygge sig
en supplerende grundviden op omkring principperne - i dette
tilfælde gestalttanken. Skemaet fungerer dog udmærket som
overblik.
- mea
Introjektion
Projektion
Betyder hvad?
• At ”kaste noget ind!
• Et ”noget”, tanke, følelse,
handling etc., der er taget
Hvad skal jeg arbejde med?
ind i organismen, men
• At være direkte, åben og
ikke gjort til en ægte
kontaktfuld
bestanddel af én selv.
•
Tage ind, tygge og smage
Hvad undgår jeg
og sortere – og enten as• At sætte grænser
similere eller spytte ud
• At sige nej
Betyder hvad?
• ”At kaste ud!”
• Tanker, følelser, handletendenser etc., som tilskrives omverdenen uden opmærksomhed
på, at de tilhører én selv.
• Konfrontation
• Selvstændig
stillingtagen
• Kontakt
Kreativ anvendelse
• Identifikation
• At lære af andre
• At finde læremestre.
Hvad undgår jeg?
• At tage ansvar og ejerskab for
det, jeg tror hører til hos andre
eller en anden.
• At ”give mig selv” til andre
• Kontakt
Hvad skal jeg arbejde med?
• At tage ejerskab for, hvad
jeg oplever med mine
sanser og mærker, føler
og tænker.
• Risikere nærhed
Kreativ anvendelse
• Fantasi
• Drømme
• Indføling
• Indlevelse
• Kreativ og kunstnerisk
udfoldelse.
Konfluens
Retroflektion
Betyder hvad?
• At vende mod mig selv. Jeg gør mod mig selv, hvad
jeg skal gøre mod andre? Jeg gør mod andre, hvad
jeg ønsker andre gør mod mig.
Hvad undgår jeg?
• Konfrontation
• At få vreden, sorgen, glæden og sexsualiteten ud
• Kontakt
Betyder hvad?
• ”At smelte sammen”
• Stiltiende overenskomst om
ikke at være uenige
Hvad skal jeg arbejde med?
• At risikere at være sig selv i
nær kontakt med en anden.
• At stå op for sig selv
Hvad undgår jeg?
• Smerte
• At udskille sig selv som indi
viduel person
• Kontakt
Kreativ anvendelse
• Overlevelse ved at tage
brodden af andres projektioner og egne introjek
tioner.
Hvad skal jeg arbejde med?
• At kontakte omverdenen og
gøre overfor den, hvad jeg
gør overfor mig selv
• Arbejde med kroppen
Kreativ anvendelse?
• Overlevelse.
• Beskyttelse mod destruktive eller uhensigtsmæssige
udladninger.
Egotisme
Betyder hvad?
• ”Ikke at lade sig blive påvirket
af omgivelserne”
• At gøre mig uafhængig af kontakt
• Jeg stålsætter mig – bevidst
• Jeg gør mig ligeglad … bevidst
• Jeg står fast …
Hvad undgår jeg?
• Kontakt
• At få mine behov opfyldt
Kreativ anvendelse
• Jeg træder udenfor mig selv og bliver en betragter eller en kommentator til mig selv.
• Jeg vurderer om jeg vil involvere mig eller ej.
Deflektion
Desensibilisering
Betyder hvad?”
• ”At gøre mig død
• ”At bedøve mig selv
(med misbrug)
• Ikke at ville se eller
føle kropslige behov
eller grænser (eksempelvis: stress på vej
til udbrændthed)
Hvad undgår jeg?
• At mærke mig selv
• Kontakt
Kreativ anvendelse
• At overleve stress,
kollaps og død.
Betyder hvad?
• ”Afbøje input”
• At undvige, glide væk fra
kontakt
• At le eller smile kontakten
væk
• Generalisere
• Snakke om noget andet
Hvad undgår man?
• Konfrontationer
• Mærke sig selv og sine
følelser
• Kontakt
Hvad skal jeg arbejde med?
• At risikere kontakt
Kreativ anvendelse
• Overlevelse ved at
”holde noget borte”
• Undgående af ”giftig”
kontakt.
zoneconnection juni-juli 2014
13