Grønt regnskab 2011 Nyborg Forsyning & Service A/S

Nr. 4 - 23. årgang 2011
December, januar, februar og marts
UDBJERG SOGNS KIRKEBLAD
Krondiamantbryllup
Den 4. oktober 2011 fejrede Magda og
Fritz Tygsen deres krondiamantbryllup
efter 65 års ægteskab.
I den anledning blev der holdt en andagt
for dem i kirken.
Nye kirkegårdstakster
Iflg. ”Cirkulære om beregning af kirkegårdstakster” (LBK nr. 77 af 02.02.2009) skal der senest 2012 indføres ensartede
takster på kirkegårdene inden for samme ligningsområde ( kommune).
Fra 1. januar 2012 vil der derfor blive indført en række nye gebyrer og ske forhøjelse af bestående takster.
De nye omkostningsbestemte gebyrer og takster gælder bl.a. for
Erhvervelse af gravsteder
Her er tale om et nyt gebyr. Der betales ikke for gravstedet
men alene for de administrative omkostninger, der er i
forbindelse med en begravelse/bisættelse.
Gravning og tilkastning af grave
Her er der også tale om et nyt gebyr, hvor der skal betales for
selve arbejdet i forbindelse med en begravelse/bisættelse.
Ren- og vedligeholdesesydelser af gravsteder
Her skal taksterne fremtidig være omkostningsdækkende, derfor
vil disse takster i forhold til de hidtil gældende få
en væsentlig stigning.
Nye flerårige ren- og vedligeholdelsesaftaler som ønskes oprettet eller bestående aftaler som ønskes forlænget vil fra 1.1.2012
ske efter de nye takster. Indtil jul 2011 vil de nuværende takster være gældende ved nyoprettelse og forlængelse af aftaler.
Menighedsrådet
Grænsevagtmester J.M. Bregnhøj, Dm
Jørgen Marius Bregnhøj da han blev pensioneret 1937
De fleste af de mange gendarmer der i 1920
kom til vort sogn var unge, ugifte mænd.
Det var måske, fordi de var nemmest at forflytte til en fremmed egn, og at det var nemmere at finde logi til dem, idet der på grund
af mangel på boliger blev tale om tvangsindkvarteringer. Der var dog også nogle ældre,
erfarne og gifte gendarmer med til at holde
styr på de unge gendarmer.
En af de ældre var den 48-årige Jørgen
Marius Bregnhøj. Bregnhøj var født i Nørre
Aaby på Fyn i 1872, som søn af banearbejder og ledvogter ved Statsbanen Anders
Rasmussen og hustru Peterline Rasmussen
Hansen. Da Jørgen Marius var otte år døde
hans far, og efterlod sin 37-årige hustru og
deres otte børn i alderen fra et til tolv år.
Enken kunne kun blive boende i vogterhuset indtil 3 uger efter ægtefællens død, og
der var ingen livsforsikring eller pension
knyttet til mandens liv og stilling. Herefter
levede enken med de otte børn under meget
fattige forhold.
Jørgen Marius måtte da også ud at tjene, da
han var ti år gammel, og fra den tid måtte
han fuldstændig forsørge sig selv. Indtil han
var omkring 25 år arbejdede han hovedsageligt ved landbruget. Indimellem aftjente han
sin værnepligt i Odense 1892.
I 1896 blev han ansat i grænsegendarmeriet
med tjeneste i Vejstrup syd for Kolding. I
Vejstrup lærte han Marie Poulsen, datter af
postbud Poulsen og hustru Anne i Vejstrup,
at kende, og 1902 blev de to gift i Vejstrup
Kirke. Han var da fyldt 30 år, mens hun var
26 år. Parret bosatte sig i Høm ved Ribe,
hvor han i mellemtiden var blevet stationeret. I Høm byggede han et hus til dem. I
september året efter blev parrets første datter
Anna Helene født. Da barnet blev født, var
familiens efternavn endnu Rasmussen, men
Jørgen Marius havde ansøgt om at få navneændring til Bregnhøj. Den 3. oktober 1903
udstedte Herredsfogeden for Ribe Herred
navnebevis, hvorefter grænsegendarm Jørgen
Marius Rasmussen fremtidig måtte føre familienavnet Bregnhøj. Bevillingen blev givet
kort før. barnet skulle døbes, og dermed
blev barnet døbt Anna Helene Bregnhøj.
Efter nogle år trak østkyst længslen dog atter
parret til Vejstrup. Her boede de så indtil
Bregnhøj 1920 blev stationeret i Sæd, og
flyttede dertil med familien. Han blev her
udnævnt til vagtmester af 2. grad i 1921 og
i 1929 til vagtmester af 1. grad. Under hans
første år i gendarmeriet var det et hårdt
arbejde med 10-11 timers tjeneste i døgnet
uden noget fridøgn.
På trods af den begrænsede fritid fandt
Bregnhøj altid tid til at påtage sig tillidshverv. I Vejstrup var han i bestyrelsen for
husmandsforeningen og i venstrevælgerforeningen. Fra 1921 til 1928 var han kasserer
i grænsegendarmeriets enkekasse og begravelseskasse. og han var fra 1925 i en årrække
repræsentant i gruppe I i grænsegendarmeriforeningen. I Udbjerg sogn deltog han i det
nationale arbejde. I 1922 var Bregnhøj den
drivende kraft bag oprettelse af en foredragsforening i Sæd. og han var i en årrække foreningens formand. I 1922 påtog han sig
også på opfordring opgaven med at oprette
et dansk bibliotek i Sæd, og havde ansvar for
det i en årrække ligesom det de første år
havde til huse i familiens hjem.
Ved sognerådsvalget i 1929 kom J.M. Bregnhøj ind i sognerådet. Her blev han valgt som
sognerådsformand, og dermed blev han sognets første danske sognerådsformand.
Under Bregnhøj blev der i sognerådet bevilget midler til udbygning af vejen mellem
Sæd og Udbjerg og der blev bygget en dansk
skole i Sæd samt oprettet en dansk biskole
på Engholm.
Ved sognerådsvalget i 1933 faldt en del
tyske stemmer på Bregnhøj som anerkendelse for hans orden og retfærdighed. Det
resulterede i stemmelighed mellem den danske og den tyske liste. Den tyske liste vandt
derefter lodtrækningen, men til trods herfor
valgte de Bregnhøj som formand. I efteråret
1934 udtrådte han på grund af stor arbejdsbyrde af sognerådet.
I 1933 var Bregnhøj under et møde i Folkehjem med til at oprette Dansk Samfund i
grænsesognene og han blev formand for
Udbjerg sogns afdeling. Dette blev indledningen til opførelse af et dansk forsamlingshus i Sæd 1935.
Da Kong Christian X med følge 1934 deltog i indvielsen af den danske skole i Sæd og
i 1936 aflagde besøg i det nyopførte forsam-
lingshus var det begge gange Bregnhøj, der
tog imod kongefamilien. Under det første
besøg havde han desuden den ære at måtte
deltage i det efterfølgende taffel på
Dannebrog.
I 1937 fyldte Bregnhøj 65 år og dermed
faldt han for aldersgrænsen i grænsegendarmeriet, han blev pensioneret og flyttede med
hustruen til Aabenraa. Bregnhøj havde dog
fortsat energi og i Aabenraa fik han et solidt
virke indenfor Forsvarsbrødrenes stedlige
afdeling, hvor han var bestyrelsesmedlem og
sekretær.
Som ung fik J.M. Bregnhøj ikke meget foræret, men han havde evner, og dem brugte
han flittigt. Med en rolig og nøgtern overvejelse skaffede han sig indsigt i en sag og tog
så stilling til de problemer, der skulle løses.
Han var en god dansk mand for hvem den
nationale sag var vigtig. Både han og hustruen indlevede sig godt i de sønderjyske forhold og begge følte sig godt hjemme i denne
landsdel. Bregnhøj var en respekteret person, der nød stor tillid i vide kredse.
To måneder før Bregnhøj nåede pensionsalderen, blev han den 19. november 1936
udnævnt til Dannebrogsmand for fortjenstfuld tjenestevirksomhed og i forbindelse
med sin fratrædelse, blev han dekoreret med
Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
1942 fejrede J.M. Bregnhøj sin 70 års fødselsdag i bedste velgående i sit hjem i
Aabenraa, men ti måneder senere afgik han
ved døden. Ægteskabet med hustruen Marie
var velsignet med seks børn. Børnene var
alle født før familien kom til vort sogn.
Mens de fem yngste børn bosatte sig forskellige steder i landet blev det ældste barn, datteren Anna Helene gift med Jens Christian
Nielsen i Sæd, og hun blev dermed boende
i sognet.
Ægteparret Bregnhøj som pensionister i Aabenraa
Jens Christian Nielsen drev landbrug og
havde hvervet som sognefoged i Sæd. Efter
hans alt for tidlige død i 1958, blev hans
enke Anna Helene Nielsen udnævnt til
Danmarks første kvindelige sognefoged, et
hverv hun havde indtil det blev nedlagt ved
kommunesammenlægningen i 1970.
Anna Helene Nielsen døde i 1988 og af
hendes mindesten på vor kirkegård fremgår
også at hun var født Bregnhøj, et navn der i
sin tid stod for en respekteret og anset mand
i sognet. Navnet findes i øvrigt ikke længere
i sognet, men der er fortsat efterkommere
efter Anna Helene bosiddende i sognet.
Jacob Tygsen
Danske kirkelige aktiviteter
Familie julegudstjeneste
Søndag den 11. december
kl. 17.00 i Møgeltønder kirke
Fastelavnsgudstjeneste
Søndag den 19. februar kl. 14.00 i Møgeltønder kirke
Juletræet er pyntet.
Der er Lucia-optog og juleevangelium for børn og voksne.
Og så synger vi selvfølgelig de traditionelle julesalmer.
I anledning af fastelavn holder vi familiegudstjeneste i
Møgeltønder kirke.
Selv om fastelavn især er børnenes fest, så er både små og
store, udklædte og ikke-udklædte hjertelig velkomne.
Kom i julestemning med en gudstjeneste, der er en oplevelse for alle.
Med venlig hilsen
MUIF & Møgeltønder Kirke
Alle er hjertelig velkomne
Nytårsgudstjeneste i Ubjerg kirke
den 1. januar 2012 kl. 19.00
Det sker sjældent, at den faste gudstjeneste tilfældigvis ligger på den første dag i året. Men i år er vi heldige, og derfor fejrer vi gudstjeneste i Ubjerg kirke nytårsdag den 1.
januar kl. 19.00.
Lad os mødes og ønske hinanden et velsignet nyt år!
Tyske kirkelige aktiviteter
Gemeinsame deutsche Gottesdienste für die
Gemeinden in Uberg und Tondern
feiern wir in Tondern am 18. Dezember (10 Uhr),
26. Dezember (10 Uhr), 31. Dezember (16.30 Uhr),
15. Januar (10 Uhr), 22. Januar (16.30 Uhr),
29. Januar (16.30 Uhr), 5. Februar (16.30 Uhr),
19. Februar (10 Uhr), 26. Februar (16.30 Uhr).
Weltgebetstag in Uberg
Wir wollen wieder Weltgebetstag in Uberg feiern, am 2.
März 2012, nachmittags um 15 Uhr.
Diesmal wurde der Gottesdienst von Frauen aus Malaysia
vorbereitet. Sein Thema lautet: „Steht auf für
Gerechtigkeit“.
Wir wollen unseren Gottesdienst in Uberg und die anschließende Feier mit Frauen aus dem Sozialdienst Jeising,
Seth und Abel zusammen vorbereiten. Alle Interessierten
können gerne dazu kommen und sich bei Pastor Achim
Strehlke melden. Die Vorbereitung beginnt im Januar.
Gemeinsame Gemeindenachmittage für Uberg
und Tondern
Die Gemeindenachmittage im Brorsonhaus in Tondern
finden jeweils mittwochs statt, um 15 Uhr, mit Kaffee und
Kuchen:
- 14. Dezember 2011: Adventsfeier
- 18. Januar 2012: Jan Diedrichsen: FUEV, Die
Situation von anderen Minderheiten in Europa, am
Beispiel der Roma im Kosovo
- 1. Februar 2012: Geraldo Grützmann: Gesänge und
Geschichten aus Brasilien
- 14. März 2012: Waltraud Behrmann: Erfahrungen in
Papua Neuguinea
Achim Strehlke
Har du brug for nogen at tale med pga. sorg,
sygdom, stress, misbrug o.a. så kontakt os!
Ribevej 4, 6780 Skærbæk, tlf. 74 75 10 35
(Telefontid hverdage kl. 09.00-19.00)
[email protected]
www.selvhjaelpsydvest.dk
DANSKE GUDSTJENESTER
TYSKE GUDSTJENESTER
DECEMBER
Den 04. kl. 14.00 – Krogh & Strehlke
Dansk-Tysk gudstjeneste ”De 9 læsninger”
Den 24. kl. 14.00 – Krogh
DECEMBER
Den 04. kl. 14.00 – Strehlke & Krogh
Tysk-Dansk gudstjeneste ”De 9 læsninger”
Den 11. kl. 10.00 – Strehlke
Den 24. kl. 16.30 – Strehlke
JANUAR
Den 01. kl. 19.00 – Krogh
JANUAR
Den 08. kl. 10.00 – Strehlke
FEBRUAR
Den 05. kl. 10.30 – Krogh
FEBRUAR
Den 12. kl. 10.00 – Strehlke
MARTS
Den 04. kl. 10.30 – Anne Marie Baun
MARTS
Den 02. kl. 15.00 – Kvindernes
internationale bededag
Den 11. kl. 10.00 – Strehlke
KIRKEBIL
Til såvel danske som tyske gudstjenester i Ubjerg eller andre kirkelige arrangementer for menigheden kan man gratis bestille kirkebil.
Søndage, hvor der ikke er dansk eller tysk gudstjeneste i Ubjerg, kan man også gratis bestille kirkebil til gudstjenester i Tønder og Møgeltønder. Kirkebil bestilles hos Tønder Taxa tlf. 74 72 29 00 eller Vidå Taxi tlf. 74 72 22 11. Bilen bestilles senest dagen før kl. 16.00.
Sognepræst
Anne Nielsen Krogh
Præstegården
Sønderbyvej 24, Møgeltønder
Tlf. 74 73 81 39
Tysk præst
Achim Strehlke
Kirkepladsen 5, Tønder
Tlf. 74 72 23 55
REDAKTION
Jacob Tygsen
Anne Nielsen Krogh
Kirketjener/graver
Lena Nørgaard
Storegade 15, Bredebro
Tjenestetelefon 40 43 90 09
Dansk kirkesanger
Hans Erik Clausen
Ved Slotsbanken 11, Tønder
Tlf. 74 72 74 06
Kirkeværge og kasserer
Jacob Tygsen
Søndersøvej 1, Udbjerg
Tlf. 74 72 14 84
Organist
Erika Bultmann
Waldweg 4, Humptrup
Tlf. 0049 4663 187603
Tysk kirkesanger
Heidi Lutter
Broder-Nissen-Weg 14,
Neukirchen
Tlf. 0049 4664 432
Menighedsrådets formand
Jacob Lorenzen
Sønderbækvej 17, Sæd
Tlf. 74 72 42 48
Stof til næste nummer af kirkebladet
skal være os i hænde
senest den 5. februar 2012
CENTRUM TRYK 74 71 15 15
ADRESSER OG TELEFONER