Den alvorligt syge og palliation - Social & Sundhedsskolen Herning
Sundhedsfaglig vejledning Københavns kommune, Socialforvaltningen Det sundhedsfaglige netværk – version 2, nov 2013 Indholdsfortegnelse 0.0 CenterCampos mission og vision ....................................................................................................... 7 0.1 Formål med den sundhedsfaglige vejledning ..................................................................................... 8 0.2 Dokumentation af borgerens sundhedsfaglige forhold (sygeplejefaglige optegnelser) ........................ 9 Generelt om dokumentation af sundhedsfaglige forhold ............................................................................. 9 Indhentelse af helbredsoplysninger ved indflytning ................................................................................... 10 1)Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger .................................................................................. 11 2)Samtykke til behandling ........................................................................................................................... 11 3)Samtykke med PEM, indbakke i csc ......................................................................................................... 12 Hvem varetager borgerens sundhedsfaglige interesser ............................................................................. 12 Utilsigtede hændelser i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed ....................................................... 12 Instrukser der skal forefindes på botilbud .................................................................................................. 14 1.0 Instruks for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ................................................................... 15 Definitioner.................................................................................................................................................. 15 I FN’s Handicapkonvention .......................................................................................................................... 15 WHO´s definition: ........................................................................................................................................ 16 Sundhedspolitikken for Handicapområdet ................................................................................................. 16 Status på sundhedsfremmende indsatser i CenterCampo ...................................................................... 17 2.0 Instrukser for personalets kompetencer, ansvar og opgaver i forhold til borgerens sundhed ............ 18 Fastansatte medarbejderes kompetence, ansvar og opgaver .................................................................... 18 Borgerens team/kontaktperson skal: ...................................................................................................... 18 Vikarers kompetence, ansvar og opgavefordeling ...................................................................................... 19 Vikarer skal: ............................................................................................................................................. 19 3.0 Instruks i forhold til personalet opgaver i forbindelse med borgerens behov for pleje og behandling.20 Lægekontakt: Alle henvendelser til læge kræver samtykke, dette dokumenteres i notat ......................... 20 Akut opstået ændring af borgerens tilstand: .............................................................................................. 20 Hvornår skal man ringe 112 for at få ambulance til at komme? ................................................................. 20 Hvad skal medarbejderen gøre inden ambulance kommer og mens den er der? ...................................... 21 Når ambulancen er kørt med borgeren: ..................................................................................................... 21 Er der tale om akut nyopstået sygdom: ...................................................................................................... 22 Er der tale om almindelig sygdom: .............................................................................................................. 22 akut psykiatrisk hjælp .......................................................................................................................... 23 Personalets opgaver i forhold til borgere med kronisk sygdom: ................................................................ 24 2 3.1 Procedure ved uventet dødsfald: .................................................................................................... 25 3.2 Procedure ved forventet dødsfald: .................................................................................................. 26 Tilkald af læge efter forventet dødsfald ...................................................................................................... 26 Når døden er indtrådt: ................................................................................................................................ 26 Personalets opgaver: ................................................................................................................................... 26 Efter dødsfald vil det videre forløb være på denne måde: ..................................................................... 27 Indbo med mere: ......................................................................................................................................... 27 3.3 Procedure i forbindelse med istandgørelse af den afdøde ................................................................ 29 I tilfælde af at personalet selv ønsker at istandgøre den afdøde: .............................................................. 29 4.0 Instruks i forhold til personalets opgaver i forbindelse med smitsomme sygdomme (infektionshygiejne) ............................................................................................................................. 31 Generelt om hygiejne .................................................................................................................................. 31 Hygiejne, særligt når der er udbrud af smitsomme sygdomme.................................................................. 32 Forholdsregler ............................................................................................................................................. 32 Ekstra forholdsregler ved udbrud af smitsomme sygdomme ..................................................................... 32 Rådgivning om tøjvask i private husholdninger .......................................................................................... 33 5.0 Instruks vedrørende håndhygiejne .................................................................................................. 34 Håndhygiejnens 10 bud ............................................................................................................................... 34 6.0 Instruks for sundhedsfaglig dokumentation..................................................................................... 35 Hvem dokumenterer i forhold til de sundhedsfaglige områder?................................................................ 36 Hvad er sundhedsfaglige områder?......................................................................................................... 36 Kronologisk oversigt over undersøgelser og behandlinger ......................................................................... 36 Sådan oprettes en kronologisk oversigt ...................................................................................................... 36 Sundhedsfaglige fokusområder ................................................................................................................... 37 Sådan opdateres baggrundsbeskrivelsen .................................................................................................... 40 Plejeplaner:.................................................................................................................................................. 40 Plejeplan ...................................................................................................................................................... 41 Dokumentation ved brug af plejeplaner - notatark: ................................................................................... 43 Dokumentation i registreringsskemaer: ...................................................................................................... 43 7.0 Medicinhåndtering ......................................................................................................................... 44 Medicinhåndteringsprocessen: ................................................................................................................... 44 7.1 Personalets kompetencer i forbindelse med medicinhåndtering ...................................................... 47 7.1.2 Kompetenceudviklingsplaner ....................................................................................................... 50 3 7.2 Modtagelse af medicinordination ................................................................................................... 51 Hvad indeholder en ordination? ................................................................................................................. 52 Særlige forhold ang. ordinationer i aflastningsophold ................................................................................ 53 Årlig medicingennemgang ........................................................................................................................... 53 7.3 Oprettelse og opdatering af medicinoversigt ................................................................................... 54 Samtykke til PEM, indbakke i csc ................................................................................................................. 54 Det skal sikres, at medicinoversigten indeholder følgende oplysninger:.................................................... 55 7.4 Ordinationsfornyelse/ændring ved sektorovergang ......................................................................... 58 7.5 Medicin ophældning og mærkning af medicin ................................................................................. 59 7.6 Dosisdispenseret medicin ............................................................................................................... 62 7.7 Medicingivning/medicinudlevering ................................................................................................. 64 7.8 Medicinbestilling ............................................................................................................................ 68 7.9 Medicinmodtagelse ........................................................................................................................ 70 7.10 Opbevaring af lægemidler ............................................................................................................. 72 7.11 Udløbsprocedurer......................................................................................................................... 74 7.12 Rengøringsprocedurer .................................................................................................................. 75 7.13 Overvågning af lægemidler ........................................................................................................... 76 7.14 Bortskaffelse af medicin................................................................................................................ 77 7.15 Egenkontrol .................................................................................................................................. 78 7.16 Fremskaffelse af medicinattest – ”Pillepas” ................................................................................... 80 8.0 Instruks for indberetning af sundhedsfaglige utilsigtede hændelser. ................................................ 81 Som medarbejder skal du gøre følgende: ................................................................................................... 81 Registrer således:Gå ind på hjemmesiden www.dpsd.dk ....................................................................... 82 Bilag 1: Spørgeskema ........................................................................................................................... 83 Bilag 2: Sundhedspolitikken.................................................................................................................. 89 Bilag 3: Kostråd .................................................................................................................................... 90 Bilag 4: Status på sundhedsfremmende indsatser i CenterCampo. Juni2013 ........................................... 91 Fælles for alle botilbud ......................................................................................................................... 91 Øvrige forhold vedrørende sundhedsfremme ............................................................................................ 92 Overordnede indsatsområder: .................................................................................................................... 92 Bilag 5: CenterCampos KK-orgnr. .......................................................................................................... 93 Bilag 6: Sundhedsfaglige Utilsigtede Hændelser .................................................................................... 94 Hvad er en sundhedsfaglig utilsigtet hændelse?......................................................................................... 94 4 Lov om patientsikkerhed: ........................................................................................................................ 94 Alvorlighedsgrader: ..................................................................................................................................... 95 kategorier .................................................................................................................................................... 96 Fejl eller komplikation til sygdom? .............................................................................................................. 98 Sundhedsfaglig/ socialfaglig? ...................................................................................................................... 98 Hvad skal medarbejdere og ledere gøre i forbindelse med UTH? .............................................................. 99 Hændelsesanalysen ................................................................................................................................... 100 Forsøgsordning: ......................................................................................................................................... 100 Dagsorden til analysemødet: ..................................................................................................................... 100 Registreringsskema ved nægtelse af indtagelse af medicin/manglende tilstedeværelse ........................ 101 Bilag 7. Hjælpeskema til udfyldelse af dokumentation med fokus på det hele menneske ..................... 102 Bilag 8. Nødprocedure ved manglende adgang til CSC Social, Marts 2013 ............................................ 105 Nødregistrering af medicin ........................................................................................................................ 107 Nødregistrering af notat ............................................................................................................................ 108 Nødregistrering af udført handling på særlig vigtig plan .......................................................................... 109 Kildemateriale: .................................................................................................................................. 110 Særlige sygdomsspecifikke instrukser ................................................................................................. 111 10.0 Instruks i øjendrypning.......................................................................................................... 112 Fremgangsmåde: ....................................................................................................................................... 113 11.0 Epilepsi – førstehjælp ved krampeanfald ............................................................................. 117 12.0 Instruks til pædagogisk personale om pleje og brug af ballon/knapsonde ....................... 120 13.0 Astma instruks til pædagogisk personale ............................................................................. 124 Brug af turbohaler: ................................................................................................................................ 125 Brug af spacer:........................................................................................................................................ 128 14.0 Støttestrømper, TED-strømper, kompressionsstrømper og kompressionsbind ............... 131 Emne ................................................................................................................................................. 134 15.0 Håndtering af MRSA................................................................................................................ 134 Efter urene opgaver. .......................................................................................................................... 139 Supplerende hygiejne og forebyggelse.............................................................................................. 140 5 6 0.0 CenterCampos mission og vision Mission og vision Missionen beskriver, hvad vi som center bidrager med for at løse den opgave, vi er sat i verden for. Visionen beskriver de overordnede mål, vi sigter efter i vores arbejde. Mission: 1. Vi skal medvirke til, at den enkelte borger opnår størst mulig selvstændighed, integration og oplevelse af livskvalitet, og støtte borgere i at forfølge og realisere egne drømme og planer. 2. Vi skal tilbyde og udvikle eksisterende som nye fleksible bo- og støtteformer, der er individuelt tilpasset til den enkelte borger. 3. Vi skal tage initiativ til at deltage i udviklingsprojekter, der skaber evidensbaseret praksis, viden og innovation. 4. Vi skal rekruttere flerfaglige medarbejdere, der i deres daglige praksis arbejder for at tilpasse støtten til den enkelte borgers helt særlige behov. Vision 1. Vi vil udvikle en mangfoldighed af bo- og støtteformer, så enhver unik borgers individuelle behov til enhver tid kan imødekommes. 2. Vi vil skabe et højt niveau af tillid, hvor stolte medarbejdere kan udfolde deres faglige potentiale. 3. Vi vil være kendt og anerkendt for at være et fagligt fyrtårn, hvor flerfaglige medarbejdere anerkendes for deres forskellige kompetencer og deres evner til at være innovative og vidensdele. 7 0.1 Formål med den sundhedsfaglige vejledning Formålet med denne sundhedsfaglige vejledning er at gøre det nemt for personale tilknyttet CenterCampo at søge viden om, hvordan de skal handle i forhold til de sundhedsfaglige forhold omkring borgerne. Den sundhedsfaglige vejledning søger at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i forhold til den sundhedsfaglige indsats, således at medarbejderen også på dette område kan bidrage til, at borgerens livskvalitet øges. Derudover skal denne vejledning bidrage til at CenterCampo lever op til de lovgivningsmæssige forskrifter på området. Det er vigtigt i læsningen og senere i praksis at forstå at instrukser og vejledninger ikke skal forstås som blot vejledende, idet disse er udsprunget af lovgivning og derfor skal følges. Oplever du som medarbejder, at der er uoverensstemmelse mellem instruks og virkelighed/hverdag skal du rette henvendelse til din leder, der tager problemstillingen op med den sundhedsfaglige konsulent. En instruks skal være handlingsanvisende og afspejle, hvad man gør. Det man gør, skal selvfølgelig ligge indenfor den lovgivningsmæssige ramme. Der er kun 2 muligheder efterfølgende, enten skal det man gør ændres, eller også skal instruksen. 8 0.2 Dokumentation af borgerens sundhedsfaglige forhold (sygeplejefaglige optegnelser) Generelt om dokumentation af sundhedsfaglige forhold Dokumentation af borgerens sundhedsfaglige forhold sker under borgerens sag i det forhånden værende it-system . På den måde sikres, at den sundhedsfaglige dokumentation føres systematisk, er samlet et sted og at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysninger om borgeren. Dokumentationen sikrer, at det synliggøres om borgeren også på det sundhedsfaglige område får en høj og fagligt forsvarlig kvalitet, og om der er kontinuitet i behandling, pleje og ikke mindst det pædagogisk arbejde omkring de sundhedsfaglige forhold. CenterCampo har udarbejdet 2 manualer til brug for dokumentation, CSC-social CenterCampo og CSC- social CenterCampo medicin – retningslinjer. I tilfælde af nedbrug af it-system tages nødprocedure i brug se bilag 8 Alt ansat personale skal forevises denne samlede vejledning for det sundhedsfaglige område og det er en forudsætning for at udføre sundhedsfaglige opgaver i forhold til borgeren, at dette materiale er læst og diskuteret samt at personalet er oplært i udførelse af givne opgaver. Dette ansvar påhviler lederen. Den enkelte medarbejder, der har fået tildelt ansvaret for en sundhedsfaglig opgave, har ret og pligt til at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke skønner sig i stand til at løse opgaven. Medarbejderen må i så fald henvende sig til sin afdelingsleder. 9 Indhentelse af helbredsoplysninger ved indflytning I forbindelse med en borgers indflytning skal stamdata være udfyldt. Dette gøres i CSC således: Under arbejdspladser vælges stamdata, faneblad sundheds findes og udfyldes med oplysninger om læge, apotek. Ligeledes skal der indhentes helbredsoplysninger fra hjemmet eller det tidligere botilbud samt fra borgerens læge og eventuelt psykiater/neurolog/hospital eller andre aktører. Det er lederens ansvar, at disse oplysninger indhentes, hvis de ikke allerede ligger der fra visitationen. Opgaven kan uddelegeres. Disse oplysninger ligger til grund for den sundhedsfaglige del i CSC i baggrundsbeskrivelsen, herunder den kronologisk oversigt over diagnoser, handicap, behandlinger og undersøgelser, der skal udarbejdes så hurtigt som muligt, og gerne før indflytning, for at undgå fejl og mangler i en evt. pågående eller nært forestående behandling, eller pædagogisk indsat på et givent sundhedsfagligt område. Det forventes, i henhold til vejledninger fra SOF, kilde 1. at der fra indflytningsdato påbegyndes observation og en løbende sundhedsfaglig dokumentation vedrørende borgerens helbred. Særligt for aflastningstilbud: Til brug for indhentning af oplysninger omkring borger helbredstilstand, er der udarbejdet et spørgeskema, til borger og pårørende, tilknyttet aflastningen. Dette kan med fordel benyttes af andre også. Bilag 1. 10 1)Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger Det er en forudsætning for indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger og dermed for at opnå en høj kvalitet i hele arbejdet med det sundhedsfaglige område, at borgeren samtykker til indhentelse/videregivelse af helbredsoplysninger. Samtykket kan være mundtligt eller skriftlig eller stiltiende (borgeren samtykker, men kan ikke give udtryk for det mundtligt eller skriftligt – personale, der kender borger godt kan ”læse” borgeren, og notere dette som et samtykke i journalen. Hvis borger ikke evner at tage en beslutning, fordi borger ikke kan forudse konsekvenserne af beslutningen, kan der i særlige tilfælde videregives helbredsoplysninger uden samtykke. I så fald skal tilbudsleder kontaktes, og det kan besluttes, at pædagog/leder give samtykke. Situationen skal beskrives i de sygeplejefaglige optegnelser på samme måde, som når der foreligger et samtykke. Lav notat med typen samtykke 2)Samtykke til behandling Det informerede samtykke som den behandlende person (lægen)skal indhente inden en behandling kan iværksættes, er en sag mellem behandler og borger og den behandlende læge skal selvfølgelig dokumentere i sin journal, at der er indhentet et informeret samtykke. I det øjeblik vi får en borger tilbage fra lægen og borgeren er sat i en behandling, må vi tage for givet at det informerede samtykke til behandling er indhentet. Hvis borgeren ikke er i stand til at give et informeret samtykke, er der regler i sundhedsoven, der gør at behandleren kan få samtykke fra nærtstående (typisk pårørende ),give stedfortrædende samtykke. Hvis borgeren har en værge, er det værgen, der skal give stedfortrædende samtykke. Indhentes samtykke fra en værge, skal det sikres at vedkommendes værgemål omfatter sundhedsfaglige områder – flere borgere har værger, som alene varetager borgerens økonomi. Følgende skal dokumenteres: 1)Har borger givet ret til at der ringes til /skabes kontakt mellem læge /behandler og den enkelte borger. 2)beskriv årsåg for behov til lægekontakt. - hvordan håndteres situationer, hvor borgeren tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker sundhedsfaglig behandling eller pleje? Beskriv som notat og vælg type, samtykke Csc´s samtykkemodul må ikke bruges endnu, dette skal tilpasses den nye vejledning fra SOF, når denne foreligger. 11 3)Samtykke med PEM, indbakke i csc Hvis lægen i samarbejde med medarbejderen vurderer, at borgeren skal have hjælp til medicinhåndteringen (altså borgeren ikke selv er i stand til at varetage medicinhåndteringen), så har lægen delegeret medicinhåndteringen til bostedet – det ligger implicit i vurderingen. D.v.s. der er altså ikke behov for at indhente samtykke til, at bostedet håndterer borgerens medicin (gælder for voksne). Det betyder, at de borgere, hvor medarbejderne (efter lægens vurdering) håndterer borgerens medicin, så kan der uden videre gives PEM-adgang. Anderledes forholder det sig, hvis vi ikke håndterer borgerens medicin – der er vi nødt til at få borgerens samtykke, hvis vi skal have PEM-adgang. Af hensyn til borgerens sikkerhed anbefales det, at det ad pædagogisk vej tilstræbes at opnå samtykke til PEM fra borgeren, da det ellers ikke er muligt at, opnå adgang til PEM (heller ikke hvis vi taler med lægen).(kilde: Farmakonom Annette Else Lund, SOF) Hvem varetager borgerens sundhedsfaglige interesser Det skal fremgå af dokumentationen, hvem der varetager borgerens sundhedsmæssige interesser. Hvis det er borgeren selv, der varetager egne sundhedsmæssige interesser, skal dette fremgå. Det er borgerens egen læge, der i et samarbejde med botilbud og borger skal tage stilling, til om det fortsat synes forsvarligt, at det er borgeren selv, der varetager sine sundhedsmæssige interesser. Under arbejdsplads i CSC vælges stamdata, derefter særlig info – derefter vælg tilføj særlig info – derefter vælges type- varetagelse af helb. interesser. I praksis kan man med fordel tage dette spørgsmål op til debat ved det anbefalede årlige lægetjek, hvor medicinstatus også gennemgås. Der er mulighed for i medicinmodul, under medicinliste at skrive bemærkninger til hvordan medicin administreres. Brug de definitioner der fremgår af medicinmodulets standardnotat. Er der tale om ny ordination af medicin vælges standardnotat i medicinmodul, hvor der er muligt at afkrydse om borger er helt eller delvist selvadministrende med medicin, eller personalet hjælper med hele processen. Utilsigtede hændelser i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed Den 1. september 2010 blev det lovpligtigt at indrapportere sundhedsfaglige Utilsigtede Hændelser (UTH) fra alle steder i kommunerne, hvor der forgår sundhedsfaglig virksomhed. En utilsigtet hændelse er en fejl, der skadede eller kunne have skadet borgeren, og som vi derfor skal lære af, så samme fejl ikke gentages evt. hos anden borger. I Københavns Kommune ønskes arbejdet med utilsigtede hændelser mere ensrettet, derfor er der blevet ansat en central risikomanager i Socialforvaltningen. Der er udarbejdet en vejledning, som 12 skal bruges i hele Københavns Kommune. Vejledningen beskriver i korte vendinger, hvad en utilsigtet hændelse egentlig er, og hvad man som medarbejder og leder hver især skal gøre. Se instruks nr. 8 bagerst i denne vejledning.. De utilsigtede hændelser skal registreres, og der skal handles i henhold til vejledningen/instruksen, med det formål at lære af vores fejl og forebygge, at samme fejl gentages. Du skal som en del af din introduktion have undervisning i indholdet af vejledningen (bilag 2)og information om hvordan du indberetter UTH. 13 Instrukser der skal forefindes på botilbud Tilbuddet skal overholde: Navn og nummer på instrukser, der skal forefindes på botilbuddetr Formål 1)Instruks i sundhedsfremme og At alle medarbejdere arbejder efter samme mål og dermed arbejde målrettet for at højne den enkelte borgers livskvalitet Henfører til punkt i socialforvaltningens Sundhedsfaglig tilsynsmodel for handicap 2013 Punkt 1 + 2 + 3 sygdomsforebyggelse Punkt 4. 2)Instrukser for personalets kompetencer, ansvar og opgaver i forhold til borgerens sundhed Sikre overholdelse af krav til kompetence- og ansvarsfordeling og introduktion af nyt personale til relevante instrukser Punkt 5. 3)Instruks i forhold til personalets opgaver i forbindelse med borgerens behov for pleje og behandling Sikre kvalitet og sikkerhed i arbejdet med borgeren Punkt 6. 4)Instruks i forhold til personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom(infektionshygiejne) Begrænse smitterisiko og stikskader Punkt 7. 5)Instruks for håndhygiejne Smitterisiko mindskes Punkt 8. + 12 + 13 6)Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Sikre faglig kvalitet og kontinuitet i pleje og behandling. Punkt 9. 7)Instruks for medicinhåndtering og dokumentation af denne Højne borgersikkerheden og kvaliteten i medicingivning Punkt 10. 8)Instruks for UTH Undgå gentagne fejl og højne sikkerheden for borgerne 14 1.0 Instruks for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Center/botilbud: I kraft pr. CenterCampo 15.10.2013 Udarbejdet af Dato Sundhedsfaglige konsulenter Charlotte Kirkegaard Bettina Jensen Oktober 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Oktober 2013 Målgruppe: Ledere og medarbejdere på botilbud og bofællesskaber for borgere med handicap. Det er Centerledelsens ansvar, at der på de enkelte tilbud er de rammer, som gør det muligt for borgere med handicap at opnå øget livskvalitet via et sundt og aktivt liv. Formål: Formålet med vejledningen er at beskrive de overordnede fokuspunkter inden for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende område i Københavns Kommunens sundhedspolitik på handicapområdet Mål: Der skal arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme i det enkelte tilbud. Definitioner, som vi tilslutter os: Hvornår er man handicappet: I FN’s Handicapkonvention beskrives personer med handicap således: ”Personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre” 15 Hvad er sundhed: WHO´s definition: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed. Sundhedspolitikken for Handicapområdet, Socialforvaltningen, skal være med til at sikre, at kommunens tilbud skaber rammer, som gør det muligt for borgere med handicap at opnå øget livskvalitet via et sundt og aktivt liv. De tre overordnede mål for Sundhedspolitikken er: 1. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at opleve øget livskvalitet 2. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at leve et sundt liv 3. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at leve et aktivt liv Med afsæt i Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014, stiller Sundhedspolitikken på Handicapområdet i socialforvaltningen skarpt på tre centrale spor, som skal understøtte, at de tre overordnede mål indfries til glæde og gavn for borgere på kommunens handicaptilbud. De tre spor er: 1. Mere lighed i sundhed 2. Sund og aktiv hverdag 3. Bedre forebyggelse, pleje og behandling . Tilbud, ledere og sidst men ikke mindst medarbejdere skal søge at kompensere for borgernes manglende adgang til f.eks. sundhedsinformation og sundhedsydelser. De sundhedsmæssige tiltag omfatter blandt andet: At borgere med handicap skal have adgang til sund og varieret kost. (BILAG 3)(De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen). Det er vigtigt at have fokus på en bred variation i kosten, således at alle borgeres behov tilgodeses. Når man taler om kost, så handler det ikke kun om sund mad, det handler i lige så høj grad om at skabe nogle gode rammer for borgerne, så muligheden for den gode madoplevelse er til stede. F.eks. I den gode madoplevelse kan man eksempelvis have fokus på spiserum, borddækning, værtskab og stemning. Det har derudover stor betydning for madoplevelsen, at maden er indbydende, dufter godt og smager godt. At borgere skal have mulighed for at vælge at deltage i motion og aktiviteter. Det kan f.eks. være ved benyttelse af aktiviteterne i blandt andet SUKA og LAVUK. 16 At der er et professionelt fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Dette opnås bl.a. ved indhentelse af oplysninger om de 12 sundhedsfaglige optegnelser i CSC. At der er etableret sundhedsfremmende tiltag for alle borgerne. Der udarbejdes pædagogiske planer eller plejeplaner med afsæt i de 12 sundhedsfaglige optegnelser i CSC. At borgerne på lige vilkår skal tilbydes samme forebyggende tilbud og støtte som den øvrige befolkning. F.eks. vaccinationer som influenza vaccination, HPV og hepatitis B. Mammagrafi-screeninger, livmoderhalskræft programmer og lign. hvis relevant. Tilbuddene skal sikre, at det sunde valg er tilgængeligt og muligt at vælge. Tilbuddene skal også tilbyde borgerne et røgfrit miljø, samt have øget fokus på misbrug af alkohol og rusmidler (Se rygepolitik i medarbejdermappen). Bedre forebyggelse, pleje og behandling sker udover ovenstående også via tilbud om årlige sundhedsundersøgelser hos egen læge, et større fokus på tværfaglighed og helhedsperspektiv i arbejdet med borgeren samt et øget fokus på sundhedsfaglige forhold herunder: Fokus på hygiejne for at reducerer infektionssygdomme, samt forebyggelse af forekomst og spredning af multiresistente bakterier. Sikkerhed og kvalitet i medicineringsprocessen. Fokus på opsporing af begyndende sygdom hos borgeren. I mødet med borgeren tages der afsæt i etiske principper, som knytter sig til CenterCampos etiske retningslinjer (Se medarbejdermappe). Status på sundhedsfremmende indsatser i CenterCampo. Se bilag 4 17 2.0 Instrukser for personalets kompetencer, ansvar og opgaver i forhold til borgerens sundhed Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01.12.2012 Udarbejdet af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard November 2012 Fastansatte medarbejderes kompetence, ansvar og opgaver Personalegruppe: Medarbejdere der er fastansat og indgår i det sundhedsfaglige arbejde med borgerne. Alle borgere/borgere har et team/kontaktperson blandt det faste personale. Det er teamet/kontaktpersonen der har det primære ansvar for borgerens pleje og omsorg i forhold til dennes sundhedstilstand. Det er således teamets ansvar at observere borgerens sundhedstilstand og handle i forhold til denne om nødvendigt. Observationerne skal tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder, (se instruks nr. 5 ) der omhandler aktivitet+bevægeapparat, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, viden og udvikling, udskillelse af affaldsstoffer samt observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling, - alt sammen set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Borgerens team/kontaktperson skal: kontakte relevante sundhedspersoner ved behov for undersøgelser eller behandling følge op på iværksat undersøgelse eller behandling ifølge sundhedspersonens anvisninger, dette sikres via udarbejdelse af plejeplaner/fokusområder, hvis det er en problemfyldt problemstilling, der løber over tid. selvstændigt udarbejde plejeplaner/fokusområder, hvis der er et problemfyldt område nævnt i de sygeplejefaglige optegnelser dokumentere sine observationer, handlinger og overvejelser herunder evalueringer i CSC, dette under indsatsen, i natater eller i tilknyttet notatark, hvis plejeplan, og informere ledelsen og de øvrige medarbejdere om disse. evt. via advis 18 Ved tvivlstilfælde skal teamet kontakte og informere ledelsen og evt. læge eller sundhedsfaglig konsulent i CenterCampo. Ved fejl/nærvedhændelse, indberette UTH, se instruks nr.7 Fastansatte medarbejdere har et generelt ansvar for at observere alle borgernes sundhedstilstand med udgangspunkt i de sygefaglige problemområder og handle i forhold til disse om nødvendigt med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vikarers kompetence, ansvar og opgavefordeling Personalegruppe: Medarbejdere der er fastansat eller timelønsansat som afløsningspersonale/vikar/ og indgår i det sundhedsfaglige arbejde med borgerne Vikarer har et generelt ansvar for at observere alle borgernes sundhedstilstand med udgangspunkt i de 12 sygefaglige problemområder og handle i forhold til disse om nødvendigt. Vikarer skal: orientere borgerens team om sine observationer via det forhåndenværende it-system (alternativt orienteres ledelsen) kontakte relevante sundhedspersoner ved behov for akut undersøgelse eller behandling følge op på iværksat undersøgelse eller behandling ifølge sundhedspersonens anvisninger og udarbejdede plan i notater, kontaktperson opretter derefter hurtigst muligt plejeplan, hvis dette er påkrævet. dokumentere sine observationer og handlinger og evalueringer i CSC, under indsatsens notater, eller notatark, hvis plejeplan. ved tvivlstilfælde skal medarbejderen kontakte og informere ledelsen, evt. læge hvis behov herfor ved fejl/nærved hændelser skal der indrapporteres UTH se instruks nr. 8 19 3.0 Instruks i forhold til personalet opgaver i forbindelse med borgerens behov for pleje og behandling. Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01-12-2012 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Udarbejdet af Dato Godkendt af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Ulla Baggesgaard November 2012 Lægekontakt: Alle henvendelser til læge kræver samtykke, dette dokumenteres i notat Akut opstået ændring af borgerens tilstand: Hvornår skal man ringe 112 for at få ambulance til at komme? Ring 112, Hvis du mener det drejer sig om en livstruende tilstand: manglende vejrtrækning voldsomt besværet vejrtrækning kramper som ikke kan standses af Stesolid (for alle med epilepsi skal der være en plan fra læge/neurolog om hvornår, hvor tit, der skal gives Stesolid og hvornår ambulance skal kaldes) konfus bevidsthedsniveau manglende kontakt/bevidstløshed voldsom blødning brystsmerter voldsomt farveskift af hud, negle, læber til blege/blålige anden livstruende tilstand Når du ringer 112 er der to spørgsmål, der skal besvares: 1. Den nøjagtige adresse og telefonnummer 2. Hvad det drejer sig om (i korte træk) 20 Hvad skal medarbejderen gøre inden ambulance kommer og mens den er der? (Er du alene på arbejde, prioriterer du selvfølelig at begrænse ulykken og ringe 112, så bliver du guidet gennem resten af Falck) En person skal alarmere 112. Evt. hente personaleassistance fra andre afdelinger, og til sidst stille sig ved hovedindgangen, således ambulancefolkene hurtigt kan anvises vej. En person skal blive hos borgeren, observere dennes tilstand, påbegynde førstehjælp hvis muligt, holde tidspunkter for øje (hvornår skete det, hvor lang tid er der gået) En person finder de papirer frem, som kan have relevans for hospitalet, (f.eks. medicinoversigt, telefonnr. til pårørende, særlige plejeplan, eller pæd.plan) Det må højprioriteres, at der følger et personale med på hospitalet, er dette umuligt, er det vigtigt at ambulancefolkene informeres om årsagen til indlæggelsen, til videregivelse af oplysninger til hospitalet. Spørg ambulancefolket, hvilket hospital borgeren bliver kørt til. Hvis muligt skal borgeren give accept til indlæggelsen. Hvis borgeren siger nej, vil ambulancefolkene evt. rekvirere læge hvis du insisterer, lægen vil så vurdere om der skal tvangsindlæggelse til. Lykkedes det ikke må vagtlæge tilkaldes. Når ambulancen er kørt med borgeren: Underret de pårørende, hvis der er indhentet skriftligt samtykke. Underret leder. Dokumenter i CSC, lav et i notat om forløbet. Se CenterCampos manual for CSC Social. Skulle du have glemt at videregive nogle oplysninger til hospitalet, da kan dette med fordel gøres nu (ring til hospitalet og evt. få et fax nr., så dine oplysninger bliver givet skriftligt) o Rigshospitalet: 35 45 35 45 o Hvidovre: 38 62 38 62 o Herlev Hospital: 38 68 38 68 o Bispebjerg Hospital: 35 31 35 31 o Gentofte Sygehus: 39 77 39 77 o Nykøbing F sygehus: 56 51 60 00 21 Er der tale om akut nyopstået sygdom: Skadestue: [Botilbuddet ________________] benytter skadestuen på _______________ Hospital. Brug skadestuen ved: Mistanke om brækkede knogler Fremmedlegemer i f.eks. øjne Bidsår Sår, der skal syes Forbrændinger med blærer Insektstik efterfulgt af voldsomt udslæt Vedvarende næseblod Hvis borgeren har slået hovedet, men er ved fuldbevidsthed og fuld førlighed Ved vold, der politianmeldes, hvad enten det er personale eller borger, der er skadeslidt kræves der altid dokumentation fra skadestue. Er der tale om almindelig sygdom: Egen læge Hvis borgerne har brug for lægehjælp, skal du i dagtimerne kontakte borgerens egen læge. Hvis lægen har ferie, er der altid henvisning til en anden læge. Hvis borgeren bliver syg uden for egen læges åbningstid, kan du henvende dig til lægevagten tlf. nr. _____________. Du kan ringe imellem kl. 16.00 og 08.00 på hverdage. Weekender og helligdage kan du ringe hele døgnet. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Fra 1.1.2014 skal du blot ringe til Akuttelefonen i Region Hovedstaden Tlf.nr.: 1813, her vil sidde sygeplejersker, der visiterer videre til evt. vagtlæger, i andre regioner ringes fortsat til vagtlæge 22 akut psykiatrisk hjælp: tab af kontrol selvmordstanker voldsom angst eller depression reaktioner på en kriseoplevelse abstinenser kontakt nærmeste sygehus og bed om psykiatrisk skadestue, hvis en sådan findes, eller spørg hvor du ellers kan henvende dig 23 Personalets opgaver i forhold til borgere med kronisk sygdom: Kronisk sygdom er kendetegnet ved at: Tilstanden er vedvarende over en given periode. Længerevarende sygdom med blivende følger. Kronisk sygdom kan i nogen grad behandles, men ikke helbredes. Sygdommen medfører behov for langvarig behandling eller pleje samt rehabilitering. Hvis en borger får diagnosticeret en kronisk sygdom, skal den behandlende læge give skriftlige instrukser om behandlingsforløbet. Dette skal føres ind i de sundhedsfaglige optegnelser både under diagnoser, sygeplejefaglige noter, under undersøgelser og behandling og der skal udarbejdes en plejeplan, samt et dagbogsnotat om besøget. Hvis den kroniske sygdom er smitsom, er det vigtigt at den behandlende læge råder og vejleder omkring dette. Lægens vejledning skal føres ind i de sundhedsfaglige optegnelser både under læge noter, og under undersøgelser og behandling og plejeplan. Se instruks vedrørende smitsom sygdom. For alle borgere gælder, at det anbefales, at de årligt ved egen læge skal have et sundhedstjek, hvor også medicinstatus gennemgås og evt. planer, for videre udredning i forhold til både kroniske sygdomme, men også den generelle sundhed, ligges. Nye planer og resultater af undersøgelser indføres relevante steder i it-system, så det altid fremstår opdateret, dvs. samme dag som lægebesøget har fundet sted. Den praktiserende læge er forpligtiget til at holde sig orienteret om medicin, som er ordineret af enten psykiater eller neurolog, derfor skal han være tovholder og kontakte disse, hvis det er sket ændringer i borgers medicin, som han ikke er enig i og/eller han skal skrive recept ud for borger, der er ordineret af andre specialister, og han ikke selv har de fornødne kompetencer til at vurdere konsekvenserne fremadrettet. (kilde: sundhedsstyrelsen) 24 3.1 Procedure ved uventet dødsfald: Du ringer 112 og starter førstehjælp. Du må ikke vurdere om borger nu også er rigtig død. Det er en lægeopgave. Falck indberetter det som UTH, hvis ikke der er opstartet førstehjælp, herunder hjertemassage. Når en borger dør uventet, skal Centerchefen fra leder have følgende oplysninger: 1. 2. 3. 4. Hvad skete der? En kort beskrivelse. Generelt om beboeren. Kort om psykisk og fysisk tilstand. Perioden op til dødsfaldet. Var der nogle specielle omstændigheder eller observationer op til? Lægelige og medicinske forhold. Medicinliste, var beboeren selvadministrerende. Diagnoser eller behandlingsforløb. Disse oplysninger videresendes af centerchefen til chef for DU i forvaltningen Uventede dødsfald registreres som utilsigtede hændelser: Alle uventede dødsfald skal indberettes som UTH, og der vil efterfølgende fra forvaltningens side blive indkaldt til et hændelsesanalysemøde, der skal have afklarende, lærende karakter og ofte også vil være en god afslutning for forløbet, for den person, der fandt afdøde. Se i øvrigt kilde: Retningslinjer for ophold i botilbud afsnit 3. om dødsfald, samt Bilag 3 i denne omhandlende vejledning om behandling af dødsbo i døgntilbud efter serviceloven §107 og § 108. 25 3.2 Procedure ved forventet dødsfald: Det skal fremgå både ved mundtlig men især ved skriftlig dokumentation fra læge, at det er forventeligt at borgeren dør indenfor et kortere tidsrum. Hvorvidt det er et ønske fra borgeres og evt. værge/pårørendes side at borgeren skal dø på tilbuddet, eller hospice og ikke ønsker indlæggelse ved forværring skal også fremgå. Denne afklaring kan forgå via det pædagogiske personale, pårørende, en præst, imam, psykolog eller egen læge og dokumenteres i csc. Ligeledes bør det, i det omfang det er muligt, afklares på forhånd, hvilke opgaver personalet skal og kan tilbyde i forhold til at gøre afdøde i stand. Det afklares, hvem der skal underrettes ved dødsfald. Tilkald af læge efter forventet dødsfald Konstaterer du som personale at borgeren er død, ringer du til læge, der vil komme og erklære borgeren død, og informere om det videre forløb. Hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00 kontaktes borgerens egen læge. Hverdage mellem kl.00 16.00 og 8.00, samt lørdag, søndag og helligdag kontaktes lægevagten. Alle dage: Ledelsen og orienteres. Stadslægen 25. februar 1997, Ifølge vejledningen fra sundhedsstyrelsen: ”kan for eksempel sygeplejersker, personale ved botilbudet og pårørende ved forventet død konstatere dødens indtræden, det vil sige ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Dødstidspunktet og dato noteres [dagbogsnotaterne], og afdøde skal forblive i boligen, indtil ligsyn har fundet sted og dødsattesten skrevet. Tilkaldelse kan i dette tilfælde vente til, der er konstateret dødstegn, og lægen kan udfylde dødsattesten.” Når døden er indtrådt: Ved forventet dødsfald skal der altid tilkaldes læge, se ovenfor. Noter dødstidspunktet i borgerens dagbogsnotat. Er man ikke til stede ved dødens indtræden, noteres tidspunkt ved sidste tilsyn, samt det tidspunkt, man finder borgeren død. Personalets opgaver: Orienter ledelsen. Kontakt og tilkald ekstra ressource i form af kollega. Rollefordelingen aftales lokalt og situationsbestemt. Underret de nærmeste pårørende – hvis de ikke er til stede. Sluk for varmen for at holde temperaturen nede og åben et vindue for at holde rumtemperaturen nede, men også fordi det for mange har en stor betydning at tro på at sjælen kan flyve ud. 26 Der ses efter i borgerens dagbogsnotat, om der er noteret særlige ønsker, som skal opfyldes og respekteres, f.eks.: Ønsker de pårørende, at afdøde bliver iklædt noget bestemt tøj? Er der religiøse/kulturelle forhold, som skal respekteres ved istandgørelse af afdøde Afdøde skal forblive i sit værelse/ sin lejlighed i botilbuddet og ikke køres til hospital, med mindre anden beslutning er taget af læge/vagtlæge. Efter at læge/vagtlæge har givet tilladelse telefonisk eller ved første besøg kan den afdøde gøres i stand, men som udgangspunkt er dette en opgave der varetages af bedemand. Hvis de nærmeste pårørende ønsker at deltage, respekteres dette. Pårørende skal have mulighed for at være alene med afdøde. Der gøres på respektfuld vis de pårørende opmærksomme på, at der ifølge lovgivningen ikke må fjernes noget fra boligen. Pjecen ”Hvad der skal ske ved dødsfald” udleveres til de pårørende. Man sørger for forplejning og omsorg til de pårørende. Dødsattesten kan tidligst underskrives af læge 6 timer efter dødsfaldet og udleveres til bedemand. Personalet aftaler med de pårørende, om det er personalet eller pårørende, som tager kontakt til bedemand. Bedemanden tager sig af de praktiske forhold omkring afhentning af afdøde, istandgørelse af afdøde, bisættelse m.m. Det aftales med bedemanden, hvornår den afdøde afhentes. Dødsattesten skal være skrevet af læge inden. Brug evt. Googles ”bedemænd” for at finde nogle med døgnvagt. Efter dødsfald vil det videre forløb være på denne måde: Leder sørger for at give besked om dødsfaldet til visitationen, Centerchefen for CenterCampo, samt de relevante samarbejdspartnere. Ydermere anmeldes dødsfaldet til skifteretten. Se retningslinjer for ophold i botilbud. I det omfang, der er muligt, indhentes de pårørendes accept af, at øvrige borgere må informeres. Indbo med mere: Intet må fjernes fra boligen, og døren skal være aflåst. Når afdøde er afhentet, kan bolig ryddes, hvis der er tale om §108, men oftest venter man med dette, til bisættelsen har fundet sted. Ved § 107 orienteres boligselskabet, og boet må først ryddes efter, der er udstedt skifteretsattest, se stk. 3.2 i retningslinjer for botilbud. 27 Pårørende kan, hvis de ønsker dette, være med i optælling og nedpakning af afdødes indbo sammen med 2 personale. Hvis pårørende ikke ønsker at deltage i denne opgave, skal 2 personaler stå for dette Al indbo placeres i aflåst rum. Værdigenstande såsom penge, smykker m.m. tælles af 2 personaler, genstandene føres på en liste, som underskrives af begge de personaler, som har talt genstandene op, og listen og værdigenstandene deponeres forsvarlig. Vedrørende medicin: Den afdødes medicin tilhører boet, og skal derfor i princippet opbevares aflåst sammen med øvrige indbo. Man kan også vælge at destruere medicinen via apoteket, men skal først spørge de pårørende. Det skal herefter noteres i CSC, hvad der er sket med medicinen, notat under medicinmodul . Først når de pårørende medbringer en skifteretserklæring, må de få udleveret indboet. Husk at tage en kopi af erklæringen, som scannes ind i CSC. Ovenstående forudsætter, at borger bor alene, i tilfælde af samboende, se retningslinjer for ophold i botilbud stk. 3. Al skriftlig dokumentation skal opbevares i 5 år. Se i øvrigt kilde: Retningslinjer for ophold i botilbud afsnit 3. om dødsfald, samt Bilag 3 i denne omhandlende vejledning om behandling af dødsbo i døgntilbud efter serviceloven §107 og § 108. 28 3.3 Procedure i forbindelse med istandgørelse af den afdøde I tilfælde af at personalet selv ønsker at istandgøre den afdøde: Formål: At afdøde borgere i botilbuddet behandles med værdighed og respekt, førende til at de fremstår pæne og velsoignerede. For at opnå dette, er det vigtigt: At alle ansatte, der ønsker at istandgøre afdøde borger, er bekendte med, hvordan man med respekt og værdighed gør en afdød borger i stand. Når lægen har konstateret at døden er indtruffet, gøres afdøde i stand, hvilket er optimalt inden for den første time efter dødsfaldet. Afhængigt af religion eller trosretning, må man forhøre sig hos de pårørende i hvert enkelt tilfælde, om der er nogle specielle forhold, som ønskes opfyldt i denne forbindelse. Er dette ikke tilfældet, følges følgende retningslinjer: Medbring i boligen: Vaskefad, vaskeklude, 1 lagen, 1 dynebetræk, 2 håndklæder, en lille symbolsk buket blomster til at ligge på den afdødes brystkasse Der skal være 2 personaler til at istandgøre den afdøde, som begge har plastikforklæder og handsker på under hele forløbet. Den afdøde afklædes og vaskes, hvor det er påkrævet. Der lægges et lagen ovenpå madrassen, som skal ligge løst, fordi det er beregnet til senere at svøbe (og løfte) afdøde i. Afgang af urin og fæces i efterforløbet er ikke usædvanligt, idet muskulaturen slappes. Det er heller ikke usædvanligt, at der presses luft og slim ud af luftrøret (hørligt), når den afdøde vendes. Der lægges et stykke plastik og evt. en ble under sædepartiet. Smykker og ure fjernes, registreres og opbevares sammen med øvrige værdigenstande. Sonder, kateterslanger fjernes og der påsættes en forbinding på de efterladte ”huller” i huden. Sørg for at have styr på dette inden læge kommer for at erklære død, så kan han være behjælpelig med dette. Efter aftale med de pårørende iklædes den afdøde tøj på overkroppen; det kan være hensigtsmæssigt at klippe tøjet op i ryggen. Hvis nødvendigt barberes afdøde. Håret friseres og negle efterses. 29 Øjnene holdes lukket ved hjælp af to våde vatrondeller eller andet. Forefindes tandprotese placeres den i munden, med mindre den ikke har været i brug for nylig, og kun i fald, at det ser naturligt ud. Et sammenrullet håndklæde lægges under hagen, så mundes kan holdes lukket. Lagenet svøbes nu om afdøde, og hovedgærdet sænkes. Der skal ikke ligge puder eller dyner i sengen, men afdøde skal have et rent dynebetræk over sig. En lille buket lægges på brystkassen eller i afdødes hænder på brystet. Gardiner trækkes for, sengen sænkes og klokkesnoren fastgøres til dynebetrækket. Der ryddes op på stuen, slukkes for varmen samt for el- eller vandmadrassen, og vinduet åbnes. Det åbne vindue skal sikre lav temp. og frisk lugt samt at sjælen kan flyve ud, det sidste sætter mange pårørende pris på. Efter pårørende har forladt afdøde, skal værelset holdes aflåst. Oprydning: Efter istandgørelse lægges afdødes tøj i vaskeposer og vaskes. Afdødes ejendele Pårørende må ikke fjerne effekter i afdødes bolig. Ved pakning af boet er det ønskeligt, at pårørende deltager sammen med personalet. Boet opmagasineres i aflåst rum. Bor borgeren i almenbolig kan/skal det aftales med varmemesteren. Boet kan efter aftale medmedarbejder/ledelse og mod forevisning af skifteretsattest afhentes på hverdage inden kl. 15.00. Nærmere tidspunkt for afhentning aftales. Værdigenstande Evt. kontanter, smykker eller andre værdigenstande lægges i en kuvert og indholdet skrives uden på kuverten og underskrives af 2 medarbejdere. Kuverten opbevares i aflåst pengeskab. Værdigenstande kan udleveres sammen med de øvrige ejendele ved forevisning af skifteretsattest. Medicin Ved dødsfald skal eventuelt medicin tilhørende borgeren destrueres. Medarbejderen tilbyder de pårørende at aflevere medicinen til apotek til destruktion. Medicinen tilhører boet og de pårørende skal derfor give samtykke til destruktionen. Hvis der ikke er nogle pårørende, skal medarbejderne aflevere medicinen på apoteket. Dette dokumenteres i CSC under medicinmodul, notat. 30 4.0 Instruks i forhold til personalets opgaver i forbindelse med smitsomme sygdomme (infektionshygiejne) Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01-12-2012 Udgave nr. 1 Bilag Revideres senest pr. September 2014 Udarbejdet af Dato Godkendt af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Ulla Baggesgaard November 2012 Generelt om hygiejne Mange af borgerne i CenterCampo er særligt modtagelige for smitsomme sygdomme. Det kan skyldes et i forvejen svækket helbred, men alene den grund, at der bor mange mennesker sammen, og der færdes mange personaler ind og ud af deres bolig øger risikoen for spredning af smitte i forbindelse med sygdom. Derfor er der særlig grund til at være opmærksom på at hindre spredning ved smitsomme sygdomme. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, skal du kontakte ledelsen/sundhedsfaglig konsulent, der kan rådgive om smittehindring. Når der på en afdeling er udbrud af smitsomme sygdomme, f.eks. diarre, opkast, sår, bylder, influenza, forkølelse mm., bør personalet være særlig omhyggelig med hygiejnen for at undgå, at smitten overføres til de andre borgere, og personale . De almindelige hygiejneregler på botilbuddet er almindeligvis tilstrækkelige i forhold til at hindre smittespredning. Her er god håndhygiejne det vigtigste redskab overhovedet. Der kan i særlige tilfælde være tale om, at medarbejderne skal efterkomme specielle hygiejneinstrukser. Ledelsen informerer herom. Når personalet har konstateret eller fået meddelelse fra lægen om, at en borgeren lider af en smitsom sygdom, skal de øvrige borgere og medarbejdere informeres. Såfremt lægen har givet anvisninger i forhold til at hindre smittespredning, skal disse formidles til alle medarbejdere. Nogle alvorlige, men sjældent forekommende smitsomme sygdomme skal af den behandlende læge anmeldes til embedslægen. Embedslægen informerer herefter botilbuddets leder om sygdomstilfældet samt oplyser om eventuelle foranstaltninger. Botilbuddet kan rette henvendelse til embedslægeinstitutionen for at få rådgivning i forbindelse med optræden af smitsomme sygdomme. Gravide kvinder bør generelt være opmærksomme på at overholde god hygiejne for at undgå at blive smittet. 31 Hygiejne, særligt når der er udbrud af smitsomme sygdomme. Formålet med hygiejnetiltag er at undgå, at smitsomme sygdomme spredes mellem borgerne og personale, og derved forebygge, at et sygdomstilfælde udvikler sig til en epidemi. Denne instruks omhandler de hygiejniske forholdsregler, der er nødvendige ved udbrud af f.eks. diarre, opkast, sår, bylder, influenza, forkølelse og andre smitsomme sygdomme. Forholdsregler En generel god hygiejnestandard i kontakten med borgerne er den vigtigste forudsætning i forebygge af smitsomme sygdomme. God håndhygiejne er den bedste måde at undgå smitte! Det er vigtigt, at alle ansatte kender til ”Håndhygiejnens 10 bud” og ”Sådan udfører du korrekt håndhygiejne” Følg altid retningslinjer i ”Håndhygiejnens 10 bud” Ekstra forholdsregler ved udbrud af smitsomme sygdomme Sørg for, at der på forhånd forefindes handsker i alle størrelser, plastikforklæder og rigeligt hånddesinfektion på botilbuddet. Ved hjælp til personlig hygiejne, bad og toiletbesøg anvendes altid plastikforklæde og handsker for at minimere sygdomspartikler på tøj og hænder Brug håndsprit efter hver kontakt med borgeren Brug håndsprit efter hvert besøg i boligen Hvis det er muligt, oplær da borgerne i selv at anvende håndsprit, før måltider og inden boligen forlades. Brug evt. håndspritservietter. Dette gælder også efter toiletbesøg forudgået af håndvask. (visse diarre givende bakterier dør ikke af sprit alene) De borgere, der ikke selv kan administrere det, skal have hjælp til at desinficere hænderne før måltider og når boligen forlades. Samt efter toiletbesøg, forudgået af håndvask. Sørg for, at kontakter, håndtag, hvor hænderne bruges på kørestol og gelændere rengøres daglig. Indkøb evt. specielle rengøringsklude, som kan lette arbejdsgangen Undgå generelt at røre ved dit eget ansigt. Smitte spredes mest med hænder, der kommer op til mund, næse og øjne. Har man som personale en maveinfektion(roskildesyge og lignende) med diarre og/eller opkast må man først gå på arbejde igen 48 timer efter symptomerne er ophørt. 32 Rådgivning om tøjvask i private husholdninger Der er lanceret flere vaskemidler, hvor producenten oplyser, at de vasker rent ved 15-30° C, hvilket er energibesparende. Sundhedsstyrelsen har modtaget en del henvendelser om, hvorvidt lave vasketemperaturer i tilstrækkelig grad fjerner eventuelle sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nedenstående rådgivning for tøjvask i private husholdninger, der bygger på det datagrundlag, der indtil nu har kunnet fremskaffes. Sundhedsstyrelsens rådgivning for tøjvask i private husholdninger: 1. Undertøj, linned, håndklæder, viskestykker, karklude og lignende bør vaskes ved 60° C1 2. Er vasketøjet tilsølet af blod, afføring, diarré, opkast eller urin bør vasketemperaturen være mindst 80° C 3. Har en person i familien lus, fnat, smitsom sygdom med bakterier, virus eller svampe bør tøjet vaskes ved 60° C for at undgå at smitte familien. Man bør derfor under behandling af ovenstående lidelser gå i tøj, der tåler 60° C, indtil behandlingen er afsluttet. 4. Tøj der normalt vaskes ved 30 og 40° C kan i en almindelig husholdning vaskes med koldvandsvaskemidler ved 15, 20 og 30° C, under forudsætning af, at der vaskes uden reduktion af vasketid og vandmængde. 5. Anvender man oftest koldvandsvaskemidler, er det vigtigt at vaskemaskinen én gang om måneden vasker ved vaskemaskinens maksimale 6. temperatur (mindst 80° C). Det er for at fjerne bakterievækst i vaskemaskinens indre system og dermed forebygge dårlig lugt. 7. 1 Vasketemperaturen kan især for ældre eller dårligt vedligeholdte vaskemaskiner være lavere end det oplyste. 33 5.0 Instruks vedrørende håndhygiejne Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01-12-2012 Udarbejdet af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard November 2012 Håndhygiejnens 10 bud 1. Desinficer hænder før rent arbejde og efter urent arbejde 2. Brug handsker, når du kommer i berøring med blod, afføring, urin, pus, spyt, opkast og ”snot” - eller når du har sår på hænderne. Sår skal være forbundet med tæt plaster/forbinding. 3. Vask (eller desinficer) altid hænder, når du har brugt handsker 4. Håndsprit er effektivt. Bruges, hvis der ikke er synligt snavs på hænderne. Det er bakteriemæssigt mere effektivt end håndsæbe og mere skånsomt mod hænderne. 5. Til håndvask bruges flydende, bakteriefri sæbe eller magnetophængt sæbe. Håndvask altid efter toiletbesøg, eget og som hjælper. Desinficer evt. bagefter. 6. Skån huden ved at vaske hænder i koldt / lunkent vand og skyl sæben grundigt af 7. Tør hænderne godt i engangshåndklæde og luk vandhanen med det brugte engangshåndklæde 8. Brug hudplejemiddel for at undgå tørre og revnede hænder 9. Smykker på fingre og omkring håndled bruges ikke på arbejde, da det hindrer god håndhygiejne 10. Hold neglene korte og undgå neglelak 34 Instruks nr. 5 6.0 Instruks for sundhedsfaglig dokumentation. Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01-12-2012 Udarbejdet af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Udgave nr. 1 Godkendt af Ulla Baggesgaard Bilag Revideres senest pr. September 2014 Dato November 2012 35 Denne instruks er udarbejdet ud fra Sundhedsstyrelsens; Vejledning om Sygeplejefaglige optegnelser, som tilgodeser kravene til omhu og samvittighedsfuldhed Hvem dokumenterer i forhold til de sundhedsfaglige områder? Sygeplejefaglige opgaver kan af læge uddelegeres til alle. De der påtager sig opgaven skal handle som om de var sygeplejefagligt personale og er underlagt lovgivning på dette område. Da det ikke direkte står i nogen lov, at sygeplejersker eller andre der påtager sig opgaven, i dette tilfælde pædagoger og pædagogmedhjælpere, skal beskrive deres arbejde, tolkes loven således at det, at dokumentere hører under det at udvise omhu og udføre sit arbejde med samvittighed. Generelt kan man sige, at har man ikke nedskrevet, hvad man har gjort, har man ikke opfyldt kriteriet om at udføre sit arbejde med omhu, hvilket er stærkt kritisabelt. Hvad er sundhedsfaglige områder? Sundhedsfaglig dokumentation omfatter flere forskellige dokumenter, i hvilke de sundhedsfaglige forhold omkring en borger dokumenteres. De indbefatter følgende i CSC: Stamdata Kronologisk oversigt over behandlinger og undersøgelser Diagnoser Baggrundsbeskrivelsen, herunder de 12 sygeplejefaglige fokusområder Plejeplaner Notat/notatark Medicin Diverse tilknyttede formularer/reg.skemaér Yderligere oplysninger om hvordan man gør i csc, fås i intro-forløb, via sidemandsoplæring og kan læses i csc- manualer Kronologisk oversigt over undersøgelser og behandlinger Der skal føres kronologisk oversigt over de undersøgelser og behandlinger borgeren deltager i. Sådan oprettes en kronologisk oversigt Den kronologiske oversigt skrives i baggrundsbeskrivelsen i CSC, i feltet diagnoser. Her udfylder man de relevante oplysninger. Den kronologiske oversigt skal kun oprettes en gang og skal opdateres, hver gang borgeren har været i behandling eller til undersøgelse. Sundhedsstyrelsen har listet 12 sygeplejefaglige problemområder, (her efterfølgende kaldet sundhedsfaglige fokusområder)og det er med udgangspunkt i disse fokusområder, at der er opstillet felter i baggrundsbeskrivelsens skema. Når borgerens baggrundsbeskrivelse er udfyldt med relevante og aktuelle oplysninger, og der er lagt planer for eventuelle problemer, er borgerens helbredsområder i forhold til de sundhedsfaglige områder udfyldt tilfredsstillende. Her følger hjælpeliste til brug for udfyldelse: 36 Sundhedsfaglige fokusområder ADL. Evne til at klare sig selv i det daglige liv Funktion Intet støttebehov Behov for vejledning Behov for støtte Behov for fuld støtte At spise At drikke At pleje kroppen, herunder vaske sig, klippe negle, rede hår, børste tænder, barbere sig At klæde sig af og på Toiletbesøg At færdes i egen bolig At sikre indkøb i hverdagen At lave mad At gøre rent At vaske tøj At færdes udendørs At anvende kollektive transportmidler At flytte sig fysisk At forebygge sygdom At finde sammenhæng i hverdagens aktiviteter Kort beskrives: Fysisk funktionsniveau(bevæg-apparat= arme,ben, ryg), balance, faldtendens, brug af hjælpemidler som rollator, kørestol, lift m.m. Trafiksikkerhed og evnen til at orientere sig i trafikken. Ernæring Ved mistanke om over eller undervægt, måles vægt, højde og BMI udregnes. Evt. hvor ofte der er vægtkontrol. 37 Evt. samarbejde med diætister skrives ind. Er der sygdom med kvalme og/eller opkastning. Vaner vedr. spisning, evt. sondeernæring. Gives der medicin der påvirker vægten, f.eks. stofskiftemedicin, psykofarmaka og hvor ofte kontrolleres det med blodprøver? Diabetes? Hud og slimhinder Allergi med hud eller slimhinde reaktion Her beskrives forandringer fra hud, slimhinder og andre væv, f. eks. hår og negle. tør, er der udslet/svamp, sår, kløe: Hvad gøres der. Hvor ofte føles der evt. op på dette hos hudlæge eller egen læge? Er der problemer med tørre eller våde øjne – evt. brug af øjensalver eller dråber? Mundtørhed eller øget spytsekretion – hvad gøres der evt. ved dette? Tandstatus og følges vedkommende af en tandlæge, specialtandlæge, evt. hvor ofte? Er der blødning fra tandkød, og hvad gøres der ved det. Fodpleje f.eks. brug af fodterapeut – hvorfor (hvis det er relevant), hvor ofte og hvilken fodterapeut? Kommunikation Her henvises til afsnit i pædagogisk handleplan. Kort beskrives problemer med at forstå eller med at udtrykke sig. Bruges der kommunikationshjælpemidler? Psykosociale forhold Herunder livsstil Kort beskrives aktiviteter som dag- og aftentilbud, eller andre sociale aktiviteter. Relationer til familie eller andre særlige forhold. Misbrug eller ensomhed. Livsstil i forhold til KRAM(kost, rygning, alkohol, motion). F.eks. er der særlig forhold der gør at borgeren er i risiko for at udvikle livsstilsygdomme såsom KOL, diabetes, hjerte/kar sygdomme? Se bilag 4. Mestringsevne / forandringsstrategi?. Her kan henvises til diverse planer. Respiration og cirkulation Er der luftsvejsproblemer som åndenød, risiko for fejlsynkning, 38 Astma, evt. allergi udløst hyppige lungebetændelser eller astma? Bliver der målt temperatur, bliver blodtryk og puls kontrolleret årligt? Er der aftale med egen læge om årligt sundhedstjek? Er der kolde eller blå fingre og tæer? Gives der hjertemedicin eller blodtryksmedicin, og hvor ofte kontrolleres det? Seksualitet Er der samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler? Følger kvinder livmoderhalsscreening, hvert 3.år 23-49år, 5. år 50-65 Bliver unge kvinder tilbudt HPV vaccination Er kvinder> 50år tilbudt mammografi (røntgen af brystvæv) Smerter og sanseindtryk Syn og hørelse Epilepsi Er der akutte eller kroniske smerter. Er borgeren selv i stand til at give udtryk for smerter eller hvordan ses dette evt. af personalet? Ved kroniske smerter – hvad gives der evt. af smertestillende og følges borgeren evt. på en smerteklinik? Er der syns- eller høreproblemer. Bliver der brugt hjælpemidler? Evt. dato for sidste syns- og hørekontrol. Søvn og hvile Faktorer, der letter eller hindrer søvn. Er der søvnproblemer? Er der behov for hvile midt på dagen? Er der behov for speciel lejring? Gives der sovemedicin, og hvor ofte vurderes det. Bliver der brugt kugledyne som hjælpemiddel? Udskillelse af affaldsstoffer Er der ufrivillig vandladning, og bruges der ble, kateter eller andre hjælpemidler. Behandles der forebyggende mod blærebetændelse, og hvor ofte vurderes det. Er der afføringsproblemer, og hvad gøres der ved det. Er der faste daglige toilet tider/rutiner? Bruges der afføringsmidler, og hvor ofte vurderes behovet for dette evt. af egen læge (ved den årlige medicingodkendelse hos egen læge, eller anden aftale?)? Observation af virkning / bivirkning af medicin. Særlige forholdsregler ved medicinindtagelse. Her skrives, hvis der er observationer, der skal meldes tilbage til lægen, og hvornår der evt. er talt med lægen omkring tegn på bivirkninger. Her skrives, om der er specielle måder, medicinen gives på. Har borgeren behov for hjælp til indtag. 39 Viden og udvikling Kort beskrives behov for særlig information eller undervisning? Er der hukommelsesproblemer/demens? Hvordan er sygdomsindsigten? Det er borgerens kontaktpædagog/team, der skal beskrive disse problemområder på baggrund af deres viden, observationer og vurderinger. Alle borgerens handicap og sygdomme skal fremgå af baggrundsbeskrivelsen. Der skal kunne genfindes en sammenhæng mellem følgende: Hvert fokusområde skal vurderes og beskrives i forhold til, om borgeren ingen problemer har, om der er potentielle problemer eller aktuelle problemer. Punkterne må ikke stå tomme, så vil det i henhold til lovgivning opfattes som manglende omhu. Hvis der er beskrevet et potentielt eller aktuelt fokusområde, der kræver handling, skal borgerens team vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en plan, der beskriver, hvordan de vil handle på problemstillingen. De skal i notat henvise til pædagogisk plan eller plejeplan alt efter hvordan problemstillingen er. Brug evt. bilag 1, som udgangspunkt for formuleringen af dine spørgsmål til borger. Sådan opdateres baggrundsbeskrivelsen Baggrundsbeskrivelsen skal løbende opdateres, når der sker en ændring i borgerens sundhedstilstand. Plejeplaner: En plejeplan handler om en konkret problematik evt. afstedkommet fra et af de 12 sundhedsfaglige fokusområder der er beskrevet i baggrundsbeskrivelsen, og beskriver de handlinger, man skal foretage sig for at afhjælpe den foreskrevne problemstilling. Der skal 40 udarbejdes selvstændige planer for hver problemstilling, borgeren har, som personalet skal handle på. En hvis problemer med hud, en hvis problemer med astmabehandling ect. Planer bruges, hvis borgeren får et sundhedsfagligt problem eller et potentielt problem, der strækker sig over længere tid og hvor der er behov for at beskrive den aktuelle og fremadrettede pleje, i forhold til f.eks. forstoppelse, sårbehandling eller smerter. Det kan være på baggrund af en ordination fra læge eller andre behandlere, men det kan også være en måde, hvorpå det sikres, at al personale udfører behandlingen efter den samme pædagogiske tilgang. Der skal løbende observeres og dokumenteres i relation til en planlagt plan, både i relation til, at de planlagte handlinger er udførte og i relation til, om der er sket afvigelser fra det planlagte. Medarbejderen skal orientere sig og følge op på aktuelle plejeplaner Plejeplan Fremgangsmåde til oprettelse og beskrivelse af plejeplanen findes under formularer i CSC. Under (U)handicap Titel Formular Her beskrives en titel, som fortæller hvad plejeplanen handler om, fx sår på fod. Det er hensigtsmæssigt at give plejeplanen et nummer i tilfælde af, der skal oprettes en ny plejeplan på samme problem. Gyldig fra Hvornår påbegyndes behandlingen Gyldig til Skal først udfyldes, når plejeplanen afsluttes Frister Ved udfyldelse af frister, bliver man gjort opmærksom på evalueringstidspunktet Angiv problem Overordnet problem Her skal selve problemet beskrives, hvad drejer det sig om og hvordan viser det sig Angiv årsag Årsag eller formodede årsag kan være en medicinsk diagnose eller en tilstand f.eks. lammelse, demens, dehydrering eller angst. Årsag er svar på hvad problemet er forårsaget af. Årsagen kan være ukendt eller uklar. Hvis dette er tilfældet, skal dette noteres. Angiv kendetegn Kendetegn (symptomer) er borgers reaktion på problemet. Man beskriver hvordan problemet viser sig hos borgeren. De symptomer borgeren frembyder, kan være subjektive og/eller objektive f.eks. smerter, tørre slimhinder, tør hud røde sår kanter, eller fysisk uro. Symptomerne angiver hvilke konsekvenser det har for borgerene, og er forskellige fra person til person. 41 Beskrivelse Her beskrives de tiltag der er foretaget for at forebygge yderligere udvikling af problemet/situationen indtil der er udarbejdet en plejeplan Overordnede mål Med udgangspunkt i en faglig vurdering beskrives hvad slutresultatet skal være. Hvis det er muligt, sættes mål i samråd med borgeren og skal kunne måles og vurderes. Målene kan være nået på forskellige tidspunkter. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at arbejde med delmål Udfyld dato og medarbejder Beskrivelse og evaluering Dato og medarbejder Beskrivelse af behandling Er de handlinger der beskrives i plejeplanen, der angiver hvad den enkelte medarbejder skal gøre for at løse problemet. Der kan være kategorier af handlinger til at løse en problemstilling. Hvis en borger f.eks. er forstoppet er handlingerne mere end lægemiddeladministration. Det kan være undervisning, kostomlægning og/ eller motion Delmål Er kortsigtede mål, der består af trinvise mål for at opnå det overordnede mål. Når plejeplanen er udarbejdet, skal det vurderes hvornår og hvordan det kan ses, at planen har virket. Det betyder, at der skal indsættes en evalueringsdato, som gøres ved at aktivere feltet med frister øverst i formularen. Evaluering af plejeplan Plejeplanen evalueres på den fastsatte dato, og her vurderes om handlingen har virket og om delmålet er nået. Tryk på ”Tilføj evaluering” under beskrivelse og evaluering. Udfyld dato, medarbejder, næste evaluering og angiv graden af målopfyldelse i rullemenuen: ”Opnået, delvis opnået eller ikke opnået”. Evalueringen dokumenteres i tekstboksen under den fastsatte evalueringsdato. Hvis handlingerne ikke har haft effekt, skal der lægges en ny handlingsplan, ofte i samråd med en læge. Der skal oprettes en ny plejeplan med beskrivelse af den nye behandling. Nederst på formularen klikkes i feltet ”fortsæt plejeplan med ændring i ny plan”, og øverst i formularen sættes gyldig til dato, hvorved den gamle plejeplan afsluttes Beskrivelse af det overordnede problem (øverst i plejeplanen) skal genanvendes i den nye plejeplan, med nyt delmål og handleplan beskrives, og der sættes en ny evalueringsdato i form af en frist. 42 Den nye plejeplan har samme titel, men et nyt nummer eks. Sår på fod 2. Hvis handlingerne har haft effekt, men delmålet endnu ikke opnået, fortsættes plejeplanen og en ny evalueringsdato sættes. Er delmålet nået, og der er behov for at sætte nye delmål, skal der oprettes en ny plejeplan for at nå det overordnede mål. I den nye plejeplan fastsættes et nyt delmål med handleplan, evalueringsdato og frist. Når det overordnede mål er nået afsluttes plejeplanen ved at udfylde evalueringsfeltet. Nederst på formularen klikkes i feltet ”afslut plejeplan” og begrund hvorfor. Øverst i formularen sættes ”gyldig til dato”, hvorved plejeplanen afsluttes Dokumentation ved brug af plejeplaner - notatark: Observationer og udførte handlinger dokumenteres i et notatark, der er oprettet og tilknyttet plejeplanen. Der skal stå den samme titel på plejeplanen og det tilhørende notatark. Notatarket oprettes under formularer. Ligger lige under plejeplaner. Der skrives ydermere et almindelig notat, der henviser til notatark. Dokumentation af sundhedsfaglig handling, hvor plejeplan ikke er nødvendig: Ved almindelige dagligdags handlinger af kortere varighed, dokumenteres disse under notat under indsatsen. Dokumentation i registreringsskemaer: Der er i csc mulighed for at dokumenterer i forskellige registreringsskemaer. I så fald henviser man blot til dette i det daglige notat. 43 7.0 Medicinhåndtering Bosted: I kraft pr. Udgave nr. xxx Udarbejdet af Dato Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Juli 2013 Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre medarbejderne er bekendt med medicinhåndteringsprocessen, så borgerens medicinhåndtering foregår optimalt og sikkert. Målgruppe: Pædagogisk og sundhedsfagligt personale på xxx som varetager borgerens medicinhåndtering. Fremgangsmåde: Medicinhåndteringsinstrukserne er udarbejdet på baggrund af gældende lovgivning og formålet er at sikre medicinhåndteringen og sikre dokumentationen af borgerens medicinering, så der altid er opdateret og pålidelig information om aktuel medicin og hidtidige medicineringsforløb. Medicinhåndteringsinstrukserne tager udgangspunkt i medicinhåndteringsprocessen, idet hver enkelt delproces er beskrevet i de enkelte vejledninger. Medicinhåndteringsprocessen: Modtagelse af medicinordination Medicinmodtagelse Medicinbestilling Observation af virkning/bivirkning af medicin Ophældning af medicin Opbevaring af medicin Medicingivning Bortskaffelse af medicin 44 Medicininstruksen består af: 7.1 Personalets kompetencer i forbindelse med medicinhåndtering 7.1.2. Kompetenceudviklingsplaner 7.2 Modtagelse af medicinordination 7.3 Oprettelse og opdatering af medicinoversigt 7.4 Ordinationsfornyelse/ændring ved sektorovergang 7.5 Medicin ophældning og mærkning af medicin 7.6 Dosisdispenseret medicin 7.7 Medicingivning / medicinudlevering/ nægtelse af indtag 7.8 Medicinbestilling 7.9 Medicinmodtagelse 7.10 Opbevaring af lægemidler 7.11 Udløbsprocedurer 7.12 Rengøringsprocedurer 7.13 Overvågning af lægemidler 7.14 Bortskaffelse af medicin 7.15 Egenkontrol af medicinhåndtering 7.16 Fremskaffelse af medicinattest – ”Pillepas”. For at forebygge medicinrelaterede utilsigtede hændelser skal de fysiske rammer for medicinhåndtering i videst muligt omfang sikres bl.a. således at medicinhåndtering kan foregå uforstyrret. I de tilfælde hvor medarbejdere på botilbuddet blot hjælper med medicinhåndtering, skal det aftales med den enkelte borger og/eller dennes pårørende, hvordan medicinhåndtering bedst foretages. Det anbefales, at der udarbejdes en medicinhåndteringsaftale for den enkelte borger, der beskriver i hvilket omfang, borgeren skal have hjælp til medicinhåndteringen eksempelvis vedrørende: ophældning, indtagelse, opbevaring, evt. særlige forhold m.m. Aftalen skal altid være dokumenteret med indhold, dato og initialer. Indsatsen i forhold til den medicinske behandling vil variere fra borger til borger og kan handle om: hjælp til håndtering af medicin, motivation til opstart af medicinsk behandling, at medvirke til at skabe forståelse 45 hos borgeren for vigtigheden i at efterleve lægens ordination, hjælp til at få indarbejdet daglig rutiner i forhold til medicinindtagelsen, motivere til samarbejde med lægen m.m. Medarbejderne skal løbende kunne vurdere, hvordan den enkelte borgers behov for hjælp og støtte er i forhold til medicinhåndteringen. Medarbejderne skal være opmærksomme på, at borgerens behov kan ændre sig, og skal om nødvendigt gribe forebyggende ind f.eks. i form af lægekontakt, hvis der er risiko for borgerens sikkerhed. Tal med din leder, hvis behov for kontakt til læge og borger ikke vil give samtykke. 46 7.1 Personalets kompetencer i forbindelse med medicinhåndtering Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgard Juli 2013 Formål: At sikre at medarbejderne er bekendt med deres ansvar og kompetencer i forbindelse med borgerens medicinhåndtering. Målgruppe: Personale på xxx som varetager borgerens daglige omsorg og medicinhåndtering. Fremgangsmåde: Målet for medicinhåndtering er: At borgeren sikres korrekt medicinhåndtering i alle led i medicineringsprocessen. At medarbejderen, der varetager borgerens medicinhåndtering udfører opgaverne korrekt og dokumentere efter gældende retningslinjer. At medarbejderen er bekendt med egne ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med medicinhåndteringen. I forbindelse med borgerens medicinering har læge, leder og medarbejder et ansvar: Lægens ansvar: Lægen har ansvaret for borgerens behandling, herunder medicinordinationer. Borgerne kan have flere forskellige læger afhængig af handicap. Lægen er overordnet ansvarlig for, inden behandlingen iværksættes, at indhente samtykke fra pårørende/ borgeren. Desuden er lægen ansvarlig for at skabe sig et overblik over, hvilken medicin borgeren får i forvejen. Tilbudsleder: Tilbudslederen har ansvaret for at der er udarbejdet lokale instrukser for medicinhåndtering, ud fra gældende vejledning på området. Afdelingsleder: Afdelingslederen er overordnet ansvarlig for at medicinhåndteringen foregår korrekt, til sikkerhed for borgeren og medarbejderne. 47 Har ansvaret for at medarbejderne er bekendt med og har læst instrukserne omkring medicinhåndtering og efterlever disse. Desuden er afdelingslederen ansvarlig for, at medarbejderne har opnået kompetencer til at kunne varetage medicinhåndteringsopgaverne til sikkerhed for borgeren. Fornyansatte følges intro-programmet tjekliste Desuden har afdelingslederen ansvaret for at opgaven omkring egenkontrol udføres, denne må gerne uddelegeres.. Det skal løbende sikres at medarbejderne, herunder vikarer har medicinfaglige viden til at kunne håndtere medicinen fagligt korrekt. Desuden skal det sikres at de fysiske forhold er hensigtsmæssige i forhold til medarbejderens arbejdsmiljø. Medicinansvarlig på botilbuddet: På hver afdeling er udpeget 1 – 2 medicinansvarlige. Den medicinansvarlige har medicinkursus i form af SOF ´s medicinkursus basismodul og modul 1+2 eller tilsvarende. Medicinansvarlige kan varetage enhver medicinhåndteringsopgave, herunder opdatering af medicinoversigt og ophældning af medicin. Desuden skal den medicinansvarlige have læst medicininstrukserne og have et indgående kendskab til disse og i øvrigt være i stand til at efterleve dem. Den medicinansvarlige har det overordnede ansvar i forhold til medicinhåndtering i afdelingen, hvilket blandt andet betyder: At oplærer nyt personale i forhold til medicinhåndtering på afdelingen, i samarbejde med sundhedsfaglige konsulenter. At man har til opgave, i samarbejde med lederen, at de foreskrevne instrukser forefindes og indarbejdes i de daglige rutiner. At der følges op på egenkontrollen, omkring medicinhåndtering. At der følges op på, at de sundhedsfaglige problemstillinger opfanges og problematikker påpeges for leder og/eller sundhedsfaglig konsulent. At medicinrummet/skabet holdes rent og ryddeligt. At medicinbestilling og modtagelse foretages efter foreskrevne instrukser. At man er ressourceperson i forhold til kollegaer, på det medicinske/sundhedsfaglige område. Medicinkoordinator på vagten: Ved vagtens begyndelse udpeges en medicinansvarlig som har det overordnede ansvar for at alle borgerne får den ordinerede medicin. Den medicinansvarlige har SOF´s basismedicinkursus eller er oplært af den overordnede medicinansvarlige i medicinhåndtering eller/og er introduceret til medicinhåndtering i introduktionsprogrammet for CenterCampo. Den medicin koordinerende på vagten er den medarbejder, der har flest kompetencer i forhold til medicinhåndtering. Kontaktpædagog/person: Kontaktpædagogen/personen eller den medicinansvarlige aftales lokalt her hos os, Navn: ________ ansvar for at borgeren medicinordinationer forefindes skriftligt eller mundtligt. Desuden er han/ hun ansvarlig for, at der foreligger dokumentation for virkning og bivirkning af fast eller/og ny medicin, med henblik på at give oplysningerne til den behandlende læge. 48 Medicingiver: Medicingiveren har deltaget i SOF´s basismodul i medicin eller er oplært af den medicinansvarlige/sundhedsfaglige konsulent i forhold til håndtering og dokumentation af medicingivning. Medicingiveren er ansvarlig for at borgeren får det rette medicin, på den rette måde, på det rette tidspunkt og, er derudover ansvarlig for efterfølgende at observere borgeren for virkning/bivirkning af medicinen. Medicingiveren er ansvarlig for at, at medicinhåndteringen udføres og dokumenteres efter gældende regler. Gives der medicin fra doseringsæske skal man sikre sig, at det er det rette antal tabletter i forhold til medicinlisten. Det er vigtigt at man overvåger at borgeren indtager medicinen, hvis dette er aftalt. Medicingiveren skal frasige sig opgaven, hvis denne ikke kan varetage opgaven forsvarligt, ikke er i stand til at sikre den nødvendige observation eller får mistanke om fejl i medicinordinationerne/håndteringen. Medicingiveren skal i disse tilfælde kontakte nærmeste leder. Se i øvrigt instruks nr. 6.7 om medicingivning/medicinudlevering Vikarer: Vikarer introduceres af den medicinansvarlige i forhold til korrekt medicinhåndtering. Sundhedsfaglige konsulenter: har i kraft af deres autorisation som sygeplejerske, kompetence til al medicinhåndtering. Desuden skal konsulenten have gennemlæst de gældende lokale instrukser og efterleve disse. Studerende Studerende introduceres af den medicinansvarlige i forhold til korrekt medicinhåndtering. Servicemedarbejdere: Må ikke give medicin 49 7.1.2 Kompetenceudviklingsplaner Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgard Juli 2013 Formål: At sikre at de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere medicin er til stede i afdelingen Målgruppe: Pædagogisk personale på xxx som skal håndtere medicin og afdelingsledere, der har ansvaret for kompetencefordelignen. Fremgangsmåde: Her på botilbudet x har vi besluttet at sikre oplæringen af personalet på følgende måde: Vi henviser til centerCampos intro-program Lokalt foreslås brug af CenterCampos hjælpeliste, således at det sikres og dokumenteres, at den nyansatte har modtaget oplæring i alle relevante områder. 50 7.2 Modtagelse af medicinordination Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at de nødvendige medicinoplysninger på borgeren er korrekt modtaget og tilgængelige. Målgruppe: Pædagogisk og sundhedsfagligt personale på xxx som har kompetence til at modtage medicinordination. Fremgangsmåde: Instruksen omfatter enhver ordination fra læge, speciallæge eller tandlæge og ordinationen omfatter ny ordination, dosisændring, inaktivering(seponering og pausering) . Der skal foreligge dokumentation for, at borgeren/ den pårørende/ værgen har givet samtykke til, at en læge må kontaktes på vegne af borgeren. Der skal være dokumentation for alle borgerens lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Hvis en borger, som det eneste tager en multi-vitamin tablet dagligt, så er der ikke krav om en godkendelse fra lægen. Den af lægen ordinerede behandling skal altid følges, og der må ikke ændres i den uden aftale med lægen. Medarbejdere må ikke på egen hånd anbefale medicin eller indlede nogen form for medicinsk behandling, heller ikke håndkøbsmedicin. Lægens ordination kan være skriftligt dokumenteret, i form af et skriftligt notat fra lægen eller ordinationen kan afgives mundtligt af lægen, hvorefter personalet indskriver dette både som et standard notat i csc i medicinmodulet og det skrives på selve medicinoversigten. Hvis ikke man har skrive-adgang i medicinmodul i csc skrives ændring på medicinoversigt i hånden, se nedenfor samt instruks nr. 6.3 Hvis lægen afgiver en mundtlig ordination, dokumenteres denne under anvendelse af : ”skriv ned og læs op” - metoden. Metoden indeholder følgende elementer: Lægen: siger borgerens navn og cpr.-nr. 51 Medarbejderen: skriver borgerens navn og cpr. nr. ned, og repeterer borgerens navn og cpr.nr. Lægen: giver en mundtlig ordination/godkendelse/information Medarbejder: skriver den mundtlige ordination/godkendelse/information ned og læser den op Lægen: bekræfter at ordination/information er forstået korrekt Det anbefales, at medarbejderen spørger ind til, om der er forhold i forbindelse med ordination/godkendelse/information, der kræver særlig opmærksomhed eksempelvis bivirkninger. Hvad indeholder en ordination? En ordination/godkendelse kan være en ny ordination/godkendelse, en dosisændring, en seponering eller en pausering. Enhver situation skal være dokumenteret. En medicinordination skal indeholde følgende oplysninger: Lægens navn (evt. titel) Borgerens navn og cpr.-nr. Præparatets navn Dispenseringsform – f.eks. tabletter Styrke – f.eks. 5 mg Dosis (enkelt- og døgndosis) – f.eks. 1 tablet 3 gange dagligt Indikation – f.eks. mod uro Hvis ordinationen er en P.N.- ordination, skal der yderligere angives: Symptomangivelse (hvilke symptomer skal der være til stede for at medicinen må gives?) Maksimal dosis (hvor meget må der gives pr. gang og hvor meget må der maksimalt gives inden for et døgn?) Doseringshyppighed/-interval (hvor ofte må medicinen gives/hvor lang tid skal der være mellem to doser?) Til brug for dokumentation af lægens ordination anbefales det at anvende ”Standardnotat” beregnet til dokumentation af lægens ordination, findes i medicinmodulet under notater. Herefter klikkes på medicinordination hvorved standardnotatet fremkommer. Hvis der forekommer lægemidler, som borgeren ikke kan tåle: ”CAVE”, så skal dette altid være dokumenteret. Når der sker ændringer i en borgers medicinering skal det sikres, at medicinoversigten opdateres. Desuden skal man være opmærksom på at ændre medicinen i doseringsæsken, så det matcher den nye ordination. Den/ de medicinansvarlige, afdelingslederen og Tilbudslederen har skriveadgang i CSC medicin og kan ændre medicinoversigten. Hvis de pågældende ikke er på arbejde når ordinationen modtages, skrives på medicinoversigten(erne) med kuglepen. Der gives besked efter lokale retningslinjer til den skriveberettigede om, at rette medicinliste til så hurtigt som muligt. 52 Man kan evt. vælge at have en fast hylde i afdelingen, hvor det papirbårne notat lægges og straks føres til CSC, når medicinansvarlige er på vagt igen. Hvis ordinationen er en dosisændring, skal på doseringsetiketten på medicinpakningen så hurtigt som muligt forsynes med: ”OBS – DOSISÆNDRING” Det skal sikres, at der følges op på nye ordinationer eller ændringer i medicineringen ved sektorovergange, f.eks. ved udskrivning fra hospital eller ambulante besøg. Hvis en medarbejder opdager en ordinationsfejl, er vedkommende forpligtet til straks at gøre nærmeste leder og lægen opmærksom på fejlen og fejlen/manglen skal inden 7 dage indberettes som UTH. Særlige forhold ang. ordinationer i aflastningsophold I aflastningstilbud anbefales det, at pårørende fremviser dokumentation for, at borgerens medicin er lægeordineret, når borgeren begynder i aflastningstilbuddet. Dokumentationen fremvises løbende, når der sker ændringer. Alternativt kan pårørende give samtykke til, at aflastningstilbuddet må kontakte lægen med henblik på at indhente dokumentationen. I forhold til medicinen skal der være overensstemmelse mellem den behandlende læge og pårørende – i tvivlstilfælde kontaktes læge/vagtlæge. Årlig medicingennemgang For alle borgere anbefales det, at den behandlende læge mindst en gang årligt foretager en medicingennemgang af den enkelte borgers samlede medicinering. Fagudtryk: Visse fagudtryk er vigtige at huske når man skal omsætte en ordination til praksis: Rp (recipe) – betyder ”der skal tages”. Cont (continuat) – betyder ”fortsæt”. Sep (seponat) – betyder ”afslut med behandlingen”. P.N. (pro necessitate) – betyder “må gives ved behov, efter særlig aftale”. Cres (crescendo) - betyder ”stigende dosis”. Dim (diminuendo) – betyder ”faldende dosis”. Per os/peroralt – betyder ”gennem munden”. Per rectum/rektalt – betyder ”gennem endetarmen”. 53 7.3 Oprettelse og opdatering af medicinoversigt Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at der foreligger en oversigt over borgerens aktuelle medicin, og at oversigten indeholder alle foreskrevne oplysninger. Målgruppe: Ledere og medicinansvarlige og sundhedsfaglige konsulenter der har skriveadgang i CSC – social. Fremgangsmåde: Medicinoversigten er en samlet oversigt over borgerens aktuelle medicin. Man skal inden oprettelse af medicinoversigten sikre sig at der foreligger mundtlig eller skriftlig dokumentation for ordinationerne. Hvis der er sket ændringer i borgerens behandling, skal ændringerne hurtigst muligt rettes i medicinoversigten. Samtykke til PEM, indbakke i csc Første gang medicinmodulet tages i brug, skal det angives hvorvidt der er givet samtykke til PEM eller ej i henhold til nedenstående:. 54 Hvis lægen i samarbejde med medarbejderen vurderer, at borgeren skal have hjælp til medicinhåndteringen (altså borgeren ikke selv er i stand til at varetage medicinhåndteringen), så har lægen delegeret medicinhåndteringen til bostedet – det ligger implicit i vurderingen. D.v.s. der er altså ikke behov for at indhente samtykke til, at bostedet håndterer borgerens medicin (gælder for voksne). Det betyder, at de borgere, hvor medarbejderne (efter lægens vurdering) håndterer borgerens medicin, så kan der uden videre gives PEM-adgang. Anderledes forholder det sig, hvis vi ikke håndterer borgerens medicin – der er vi nødt til at få borgerens samtykke, hvis vi skal have PEM-adgang. Af hensyn til borgerens sikkerhed anbefales det, at det ad pædagogisk vej tilstræbes at opnå samtykke til PEM fra borgeren, men hvis det ikke er muligt, kan vi ikke opnå adgang til PEM (heller ikke hvis vi taler med lægen). Inden man indtaster borgerens medicin i CSC – social, i medicinmodulet, afkrydses i henhold til ovenstående. På følgende måde: Gå ind i csc medicinmodul, i den gule linie øverst oppe ved siden af arbejdsplads, vælges medicin, derefter vælges medicin administrations indstillinger og der afkrydses. Det vil derefter fremgå af medicinoversigten, om der er givet samtykke til PEM. Det anbefales at første gang medicinoversigten laves i CSC, sendes kopi til underskrift hos egen læge. Den modtagne liste scannes ind og tilknyttes under medicin/læge. Fremadrettet opdaterer den medicinansvarlige listen løbende efter aftale med ordinerende læger. Det skal sikres, at medicinoversigten indeholder følgende oplysninger: Ordinationsdato og navnet på den ordinerende læge Borgerens navn og cpr.-nr. Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Dosis (enkelt- og døgndosis) Indikation Ved p.n.-ordinationer endvidere: o Symptomangivelse (hvilke symptomer, skal være til stede for at medicinen må gives) o maksimal dosis (enkeltdosis og maksimal døgndosis) o doseringshyppighed/-interval (hvor ofte må medicinen gives/med hvor stort tidsinterval) CAVE-oplysninger (medicinrelaterede) Oplysninger om præparatet er dosisdispenseret Oplysninger om borgeren er selvmedicinerende, fuld selvadministrerende, delvis selvadministrerende eller ikke-selvmedicinerende Evt. seponeringsdato 55 Når der trækkes medicinoplysninger ind fra PEM, vil de fleste oplysninger automatisk fremgå af medicinoversigten, men ved manglende oplysninger skal disse hurtigst muligt fremskaffes. Når der er gives tilladelse til PEM vil de sidste 2 års medicin fremgå af listen. De præparater der fremgår af borgerens aktuelle medicinliste markeres som aktuelt, herefter trykkes ”gem”. Derved flyttes al aktuel medicin op i indbakken. Når der klikkes på det enkelte præparat i indbakken, vil præparatet kunne oprettes i medicinoversigten. Dosis (f.eks. antal tabletter) anføres manuelt ud for det enkelte klokkeslæt. Ved angivelse af flydende medicin skrives antal ml, f.eks. 1.5 ml Lioresal, styrken står under oplysningerne fra PEM. Hvis borgeren/pårørende ikke har givet samtykke til brug af PEM oprettes medicinoversigten manuelt, hvis borger ønsker dette . Når medicinoversigten er korrekt indtastet printes den ud, sættes den i medicinmappe og følger også doseringsæsken, så antal tbl. der gives altid kan sammenlignes med det antal der figurerer på medicinoversigt. Definitioner: CAVE: oplysninger om lægemidler, borgeren ikke kan tåle Delvis-selvadministrerende: personalet hælder medicinen op – personalet og borgeren har fælles ansvar for at medicinen tages. Doseringsinterval: tidsinterval mellem medicinindtagelser (f.eks. 4 timer) Doseringshyppighed: antal medicinindtagelser over en given periode, oftest ét døgn (f.eks. 3 gange i døgnet) Dosisdispensering: maskinel pakning af lægemidler på apotek i en doseringsbeholder tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter er klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter Fuld-selvadministrerende: personalet hælder medicinen op – borgeren har selv ansvaret for, at medicinen tages Ikke-selvmedicinerende: borgeren hjælpes med alle delprocesser forbundet med medicinering Kosttilskud: tilskud til den sædvanlige kost uden at der er tale om et lægemiddel. Ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen Medicinordination: en læges skriftlige eller mundtlige videregivelse af beslutning om at behandle en patient med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin Naturlægemidler: lægemidler indeholdende naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Godkendt af Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen Pausering: behandling stoppes midlertidigt evt. med henblik på senere genoptagelse PEM: (personlig elektronisk medicinprofil), der er en database over borgerens recepter og køb af medicin på recept 56 P.n.-medicin: forkortelse for ”pro necessiate” medicin, hvilket betyder medicin, der gives/indtages, når behovet opstår (skal fremgå af ordinationen) Selvmedicinerende: borgeren har selv ansvar for både ophældningen af medicinen og for at medicinen bliver indtaget Seponering: behandling stoppes 57 7.4 Ordinationsfornyelse/ændring ved sektorovergang Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At medarbejderne er bekendt med proceduren ved ordinationsfornyelse, samt ved ændringer i forbindelse med sektorovergang. Ved sektorovergang menes indlæggelse på hospitalet, besøg på ambulatorium el. lign. Målgruppe: Medarbejdere der har kompetencer til at modtage medicinordinationer/ændringer fra speciallæger, hospitalslæger m.v. Fremgangsmåde: Hvis borgeren har været indlagt på hospitalet eller er tilset i ambulant regi hos egen læge eller speciale læge er det yderst vigtig at medicin ordinationerne bliver ajourført hurtigst muligt. Ved kontakt med den behandlende læge beder medarbejderen om at få en skriftlig dokumentation for medicinordinationerne, er dette ikke muligt følges anbefalinger under instruks nr. 6.2 ”skriv ned og læs op” - metoden. Disse ordinationer føres snarest ind i borgerens medicinliste, evt. håndskrevet. Den medicinansvarlige taster borgerens medicinændringer ind i CSC. Den skriftlige dokumentation scannes ind og vedhæftes under dokument tilknytning i CSC medicin. Nye medicinoversigt printes ud. Så få som muligt anbefales. Der printes det samlede antal, der er i brug og udskiftes alle de steder man lokalt opbevarer listerne. 58 7.5 Medicin ophældning og mærkning af medicin Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre overensstemmelse mellem borgerens medicinoversigt og den medicin, der er ophældt til borgeren. Målgruppe: Medicinansvarlige, sundhedsfaglige konsulenter og andre medarbejdere der har kvalifikationer i forhold til medicin ophældning. Fremgangsmåde: Medicin ophældes fra originalemballagen i doseringsæsker, medicinbægre eller anden velegnet emballage i ordinerede doser ud fra den opdaterede medicinoversigt. For at sikre medicinsikkerheden skal medicinophældningsproceduren foregå meget systematisk som eksempelvis: 1. det skal sikres, at medicinophældningen kan foregå uforstyrret – ved forstyrrelse anbefales det, at medicinophældningsproceduren startes forfra 2. evt. smykker aftages inden ophældning (burde ikke være nødvendigt, idet vi i centerCampo har vedtaget ikke at gå med smykker i arbejdstiden) 3. hænderne vaskes eller afsprittes 4. medicin må ikke berøres – der kan evt. anvendes handsker eller pincet 5. doseringsæskerne skal være synligt rene og tørre 6. borgerens medicinoversigt og medicin fremtages 7. hvis der opstår tvivl vedrørende borgerens ordination, kontaktes den ordinerende læge 8. det kontrolleres, at præparatets navn og styrke stemmer overens med medicinoversigten 9. det kontrolleres, at der ikke er oplyst ”CAVE” overfor det pågældende lægemiddel 10. medicinen ophældes, idet dosis ophældes ud fra den angivne dosis på medicinoversigten – præparatets navn og styrke tjekkes igen 11. hvis der skal ophældes ½ tablet, anvendes der tabletdeler 12. præparatet sættes på plads – præparatets navn og styrke tjekkes atter 13. den ophældte medicin placeres aflåst Den medarbejder, der har ophældt medicinen er ansvarlig for, at rette medicin er ophældt til rette borger, i rette mængde og beregnet til anvendelse på de rette tidspunkter. 59 Medicinophældningen dokumenteres i CSC social – medicin under fanebladet ”registrering”. ”Tilføj ophældning” aktiveres og ophældningsperioden anføres. Kontrol af medicin ophældning kan dokumenteres i bemærkningsfeltet. Kontrollen udføres af en anden medarbejder, idet antal, form og farve kontrolleres. Denne medarbejder må selv efterfølgende lokke sig ind i csc og oprette et notat under medicinmodul, der beskriver handling. Doseringsæsker, der indeholder borgerens faste, ophældte medicin, skal være forsynet med borgerens navn og cpr.nr. Selve doseringsæsken mærkes – ikke låget, af hensyn til risiko for utilsigtede hændelser. Doseringsæsker, medicinbægre, sprøjter eller anden velegnet emballage, der anvendes til ophældning af enkeltdoser/ordinerede doser f.eks. p.n.-medicin, forsynes med borgers navn, cpr.-nr., præparat, dispenseringform, styrke og evt. antal. Også her gælder, at det ikke er låget, der mærkes. Lægemidler, der anvendes efter behov (p.n.-medicin) kan ophældes til en kortvarig periode eller kan ophældes, når behovet opstår. Forudsætningen for sidstnævnte er, at der til enhver tid er medarbejdere til stede, der er kompetenceudviklet til at kunne varetage de opgaver, der er forbundet med ophældning af p.n.-medicin. Der bør maksimalt være hældt medicin op til 14 dage. Hvis der i forbindelse med medicinophældning tages hul på en ny pakning/flaske, hvor lægemidlet har begrænset holdbarhed, skal anbrudsdatoen anføres på præparatet. Præparatets eventuelle begrænsede holdbarhed fremgår at præparatets indlægsseddel. Hvis der er ændret i medicinordinationen i forhold til angivelsen på pakningen tjekkes ordinationen og pakningen påføres mærkning ”obs-ændret dosis”. Medicin, der tabes på gulvet eller er ophældt forkert skal kasseres i emballage beregnet til medicinaffald. Det anbefales ikke, af hensyn til borgerens sikkerhed, at blisterpakket medicin udklippes og lægges i doseringsæsken. Dette for at forebygge, at borger sluger blister med indpakning. Tabl. må ikke pakkes ud af blisterpakke, da dette kan gå ud over medicinen, der kan suge fugt. DVS. man er nødt til at være til stede og udlevere medicinen, ved brug af blister pakker, med mindre man er helt sikker på, at borger kan håndtere dette. Medicin, der skal anvendes i dagtilbud eller skole, ophældes i doseringsæsker, idet P.N. medicin skal være ophældt i ordinerede doser, og kun med et P.N. præparat i hver doseringsæske. Doseringsæsker indeholdende P.N. -medicin beregnet til anvendelse i dagtilbud eller skole, skal se anderledes ud i forholdet til doseringsæskerne indeholdende den faste medicin f.eks. kl. 12-medicinen. Der gælder de samme mærkningskrav som gældende for doseringsæskerne til anvendelse på døgntilbuddet. Hvis man genanvender medicinbægre skal disse kun bruges til den samme borger. Navn og cpr. nummer skal fremgå. Medicinbægrene sprittes af mellem hver gang. Når en medicinrelateret utilsigtet hændelse, som f.eks. hvis der er givet forkert medicin eller hvis en dosis ikke er givet, indrapporteres i Dansk Patientsikkerheds Database (www.dpsd.dk), skal det sikres, at der 60 hurtigst muligt arbejdes lokalt med hændelsen, således at det kan forebygges, at en lignende situation opstår igen. Det anbefales, at der tages stilling til, om hændelsen kræver en ændring af den lokale instruks, eller om det evt. kræver øget opmærksomhed på implementering af den gældende instruks. Se instruks nr. 7 om utilsigtede hændelser. Lederen kontaktes hvis der er brug for ændringer i forhold til instruksen. Definitioner: Anbrudsdato: den dato, en ny pakning åbnes CAVE: oplysninger om lægemidler, borgeren ikke kan tåle Medicinordination: en læges skriftlige eller mundtlige videregivelse af beslutning om at behandle borgeren med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin P.n.-medicin: forkortelse for ”pro necessiate” medicin, hvilket betyder medicin, der gives/indtages, når behovet opstår (skal fremgå af ordinationen) 61 7.6 Dosisdispenseret medicin Institution: I kraft pr. xxx Udgave nr. Bilag 1 Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Revideres senest pr. September 2014 Dato Juli 2013 Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At medarbejderne er bekendt med proceduren for modtagelse og håndtering af dosisdispenseret medicin. Målgruppe: Medarbejdere på xxx der er kvalificeret til at modtage og give dosisdispenseret medicin. Fremgangsmåde: Medicin kan være ophældt maskinelt på apoteket: dosisdispenseret medicin, og denne medicin skal også fremgå af medicinoversigten. Dosisdispenseret medicin er ophældt i ordinerede doser i dosisposer, og af hver enkelt pose fremgår: Borgerens navn og cpr.-nr. Præparatets navn, dispenseringsform, styrke, antal Hvornår indholdet i den enkelte pose skal indtages (dato + klokkeslæt) Dosisdispenseret medicin udleveres fra apoteket, på baggrund af lægens ordination, til 14 dages forbrug. Det er lægens ansvar at vurdere, om borgeren kan få dosisdispenseret medicin. Receptordinationer på dosisdispenseret medicin er, ligesom andre receptordinationer, maksimalt gældende i to år. Når man modtager dosisdispenseret medicin fra apoteket skal man sikre sig at posen passer til borger, datoer er korrekte, indholdet stemmer overens med medicinoversigten. Desuden skal man tjekke indholdet i forhold til antal og farve i den første pakning. Ved seponering af tabletter leveret i dosispakke, kan den medicinansvarlige medarbejder fjerne den seponerede tablet, hvis den let kan identificeres og ophælde resten af tabletterne i doseringsæsker. Det skal beskrives i CSC social, at denne handling er foretaget. Hvis den seponerede tablet ikke med sikkerhed kan identificeres, skal dosispakningen destrueres. Der må herefter foretages manuel ophældning indtil nye dosispakker er bestilt og leveret. Lægen kan evt. beslutte, at seponeringen kan vente, til nye dosispakninger er bestilt og leveret. Spørg altid ind til om ændringer kan vente til næste dosispakke, af hensyn til borgers økonomi. 62 Ved nye ordinationer, der endnu ikke er dosispakket, kan medicinen ophældes i doseringsæsker. Det skal tydeligt fremgå af medicinoversigten, at der skal gives medicin både fra dosispakningen og doseringsæsker. Dette gøres ved at sætte ”advarselslampe” med tilhørende bemærkninger på medicinoversigten i CSC social. Alternativt kan alle tabletter ophældes i doseringsæsken, af medicinansvarlig, for at undgå forglemmelser ved, at medicinen skal tages fra to steder,- dette vil være anbefalingen, da man fra UTHregistrering ved at ”side-doseringer” giver ekstra mange UTH-sager. Er der ikke medicinansvarlig til stede, kan man tape doseringspose fra apotek, sammen med doseringsæske. 63 7.7 Medicingivning/medicinudlevering Institution: I kraft pr. xxx Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Dato Udarbejdet af Dato Godkendt af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Juli 2013 Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre overensstemmelse mellem borgeren og den medicin, der er ordineret til borgeren. Samt sikre at borgeren får medicinen på rette tidspunkt og på rette måde. Målgruppe: Medarbejdere der er kvalificerede til/oplært til at give medicin til borgere xxx. Fremgangsmåde, fast medicin: Medicin gives/udleveres fra doseringsæsker, dosisposer (medicin, pakket på apoteket), medicinbægre, sprøjter eller anden velegnet emballage i ordinerede doser samt fra originalemballagen. For at sikre medicinsikkerheden skal medicingivnings- / -udleveringsproceduren foregå meget systematisk: 1. Inden medicin gives/udleveres til en borger, skal det sikres, at medicinen tilhører det rette borger. 2. Inden medicingivning/-udlevering observeres borgeren, og hvis borgerens tilstand vurderes som værende afvigende i forhold til sædvane, kontaktes lægen inden medicinen evt. gives/udleveres 3. Medicingivningen skal foregå hygiejnisk forsvarligt, d.v.s. smykker aftages, (burde ikke være nødvendigt, da vi i CenterCampo, har vedtaget ikke at bære smykker på arbejdet)hænder vaskes eller afsprittes og medicinen berøres ikke. Dette for ikke at forurene medicinen, men også ud fra et arbejdsmiljø hensyn, for at forebygge udvikling af medicinallergi hos medarbejder. 4. Inden medicinen gives tjekkes det, at medicingivnings tidspunktet passer med den aktuelle dosis, og at antallet af tabletter i f.eks. doseringsæsken stemmer overens med antallet af tabletter på borgerens medicinoversigt. 5. Inden medicinen gives til barnet, skal medicingiveren vurdere, om der er nogle særlige forhold, der skal tages hensyn til, når medicinen gives – er det f.eks. en smeltetablet, skal den lægges på tungen – er det en depottablet, må den ikke knuses – er der tale om øjendråber, er der særlige forhold vedrørende dette osv. Ved tvivl kan præparatoplysninger findes på www.medicin.dk , alternativt kan apotek eller læge kontaktes 64 6. Når medicinen skal gives, kan den gives direkte fra doseringsæsken – uden yderligere omhældning. Hvis medicinen hældes op i et medicinbæger, skal medicinbægeret forsynes med navn og cpr.-nr. Medicinbægre må genbruges til samme borger, afsprittes mellem hver gang. 7. Når medicinen gives til borgeren, skal medicingiveren se, at borgeren tager medicinen. Hvis medicinen udleveres til borgeren, skal der følges op på, om borgeren har taget medicinen. 8. Hvis en borger ikke ønsker at indtage medicinen, skal lægen kontaktes, hvilket dokumenteres. Derudover skal situationen indrapporteres som en utilsigtet hændelse 1. gang, derefter noteres det på UTH -nægterskema. Medicingivning / -udlevering dokumenteres i CSC social under notat i medicinmodulet. Der klikkes på ”tilføj notat” og dernæst på + ud for ”ledeord”. Under ”medicin” sættes flueben ud for ”indtaget” eller ”udleveret”. I notatet angives det, hvilken medicin, der er givet, f.eks. kl. 8 medicin, og notatet gemmes. Er der tale om mere end blot tabl. skrives dette med ord eksempel: astma spray givet, afføringmiddel givet, creme påsmurt, det det ellers er umuligt at spore forglemmelser og lære af UTH. Ved medicingivning/-udlevering skal det af dokumentationen fremgå: hvem har fået medicinen hvem har givet/udleveret medicinen hvilken medicin er givet/udleveret hvornår er medicin givet/udleveret (dato + tidspunkt) Fremgangsmåde, p.n.-medicin: Inden der gives p.n.-medicin (efter behov) skal der være sikkerhed for, at de særlige forhold, der er gældende i forhold til lægens p.n.-ordination er opfyldt: 1. Er der overensstemmelse i forhold til symptomer? a. Medicinen må kun gives, ved de symptomer, lægen har angivet 2. Er der overensstemmelse i forhold til maksimal dosis? a. Inden borgeren gives p.n.-medicin skal det tjekkes, om borgeren tidligere samme døgn, har fået samme medicin, og om enkelt- og maksimal døgndosis er i overensstemmelse med lægens ordination, således at der ikke gives for meget medicin inden for et døgn. 3. Er der overensstemmelse i forhold doseringshyppighed/-interval? a. Det skal sikres, at doseringshyppighed/-interval overholdes, således at to doser ikke gives for ofte eller med for få timer mellem to doser. Endvidere skal punkterne under fast medicin følges. Givning af P.N. medicin og en efterfølgende evaluering skal dokumenteres i CSC social medicin under ”notater”. Der klikkes på ”tilføj notat”, og dernæst på + ud for ”ledeord”. Under ”medicin sættes flueben ved ”P.N. givning” eller ”P.N. virkning. Hvis p.n.-medicin gives i dagtilbud eller skoleforløb, skal det sikres, at døgntilbuddet får oplysning om, at der er givet p.n.-medicin til det pågældende borger. 65 Ligeledes skal det sikres, at dagtilbud eller skole bliver informeret, såfremt en borger kort tid før ankomst til dagtilbud eller skole har fået p.n.-medicin, idet det er en vigtig information, såfremt borgeren igen får behov for p.n.-medicin. Generelt om medicingivning / medicinudlevering: Den medarbejder, der giver ophældt medicin er ansvarlig for, at den medicin, der er ophældt til en borger, gives til rette borger, på rette tidspunkt og på rette måde. Hvis borgeren kaster op mindre end en halv time efter medicinen er givet, kontaktes lægen med hensyn til, om der evt. skal gives en dosis mere. Den medarbejder, der uddeler lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud skal sikre sig, at givning foregår på en måde, som er acceptabel for borgeren og tilpasset borgerens døgnrytme og daglige aktivitet. Dette skal ske inden for medicinordinationens rammer. Medicinens virkning og bivirkninger skal løbende evalueres i forhold til om borgeren får den rette behandling. I tilfælde af at borgeren udover den ordinerede medicin indtager anden medicin, skal den behandlende læge orienteres med henblik på vurdering af eventuelle interaktioner. Borgeren orienteres om det. Dette skal dokumenteres. I forbindelse med injektioner, hvor der kan være risiko for udvikling af allergisk chok, skal der være adrenalin til rådighed. Denne skal rekvireres via borgerens læge. Kun medarbejdere, som har kompetence dertil, må injicere adrenalin. Hvis borgeren indtager alkohol, hash sammen med lægemidler, skal de opfordres til at kontakte lægen, idet der er risiko for, at lægemiddelbehandlingen påvirkes og evt. ikke virker efter hensigten. Medarbejdere skal, efter dialog med borgeren, orientere lægen om et evt. misbrug med henblik på at få afklaret, om der er risiko for interaktioner.(f.eks. ændrer kroppens evne til at optage medicin) Der må ikke forekomme skjult medicinering. Hvis medicinen gives sammen med mad f.eks. yoghurt, skal forældre/værge, som ofte vil være dem, der har givet informeret samtykke til behandling, være orienteret om denne procedure. Dog skal det altid undersøges, hvorvidt det pågældende lægemiddel kan tåle at blive givet sammen med yoghurt eller lignende. En borger må som udgangspunkt ikke tvinges til at tage medicin. I situationer, hvor der opstår et øjeblikkeligt behandlingsbehov som eksempelvis ved epileptiske anfald, kan medarbejdere dog altid handle. Når en medicinrelateret utilsigtet hændelse, som f.eks. hvis der er givet forkert medicin eller hvis en dosis ikke er givet, kontaktes læge/vagtlæge og det indrapporteres i www.dpsd.dk.. Dette skal sikre, at der 66 hurtigst muligt arbejdes lokalt med hændelsen, således at det kan forebygges, at en lignende situation opstår igen. Se instruks nr. 7 om utilsigtede hændelser. Det anbefales, at der tages stilling til, om hændelsen kræver en ændring af en lokal instruks, eller om det evt. kræver øget opmærksomhed på implementering af en gældende instruks. Lederen kontaktes ved opmærksomhed på dette. 67 7.8 Medicinbestilling Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at borgerens aktuelle medicin bestilles i passende mængder, og at der er sikkerhed omkring medicinbestillingsproceduren. Målgruppe: Medicinansvarlige og andre der besidder kompetence til at bestille medicin på xxx. Fremgangsmåde: Med medicinbestilling menes der bestilling af lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, der er lægeordineret/-godkendt. Forud for enhver bestilling af ovennævnte præparater skal det vurderes, om behandlingen fortsat er relevant og om lægen evt. skal kontaktes inden bestillingen. Hvis lægen har lagt borgerens recept på apotekets receptserver evt. på et større antal tabletter, skal det inden apoteksbestillingen vurderes, hvor stor en mængde, der ønskes bestilt. Der bør, så vidt det er muligt, maksimalt være medicin til borgeren til en måneds forbrug og minimum tilstrækkeligt til næste medicinophældning. Der må kun bestilles lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, såfremt der er dokumentation for lægens ordination/godkendelse. Dog er der ikke krav om lægeordination/-godkendelse, hvis borgeren som eneste præparat tager en multi-vitamin tablet. På xxx har vi aftale med xxx apoteket, som levere varer hver xxx. På xxx hentes medicin på xxx apoteket, ved behov. Medicinbestillingen kan foretages elektronisk under anvendelse af CSC social medicinmodul eller ved anden kontakt med apoteket, hvis lægen har lagt en recept ud på medicinserveren til udlevering flere gange. Medicin bestilling på apoteket foretages fra fanebladet ”registreringer”, under bestil, klik på bestillinger, efter dette vælges apotek, ect. Under ”vælg levering” er det muligt at sætte flueben i opret medicinnotat, 68 hvorefter der automatisk oprettes et notat om, hvilken medicin der er bestilt. Se CenterCampo csc- social, s. 15 69 7.9 Medicinmodtagelse Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at der er overensstemmelse og sikkerhed i forhold til borgerens medicin mellem den medicin, der bestilles og den medicin, der modtages. Målgruppe: Medicinansvarlige og medarbejdere der har kompetencer til at modtage medicinen på xxx. Fremgangsmåde: Den medarbejder, der håndterer den modtagede medicin er ansvarlig for: at kontrollere at medicinens forsegling er ubrudt at sikre, at borgers navn, enkelt- og døgndosis, indikation er angivet på det modtagede receptpligtige præparat. Hvis dosis ikke stemmer overens med dokumentationen for lægens ordination, kan medicinen fortsat anvendes, men det anføres tydeligt på doseringsetiketten: ”OBS – ændret dosis” at sikre, at præparater, der leveres uden navn forsynes med borgerens navn + cpr-nr. at kontrollere, at den modtagede medicin stemmer overens med o faktura/følgeseddel og hvad der er bestilt o dokumentationen for lægens ordination o medicinoversigten (hvis apoteket har udleveret medicin med et andet navn end tidligere, er det apotekets ansvar at sikre, at den udleverede medicin svarer til den ordinerede) ved manglende overensstemmelse afklares og udbedres mangelen – f.eks. i form af opdatering af medicinoversigten eller henvendelse til apotek eller læge at sikre, at medicinen hurtigst muligt pakkes ud og anbringes aflåst ved korrekt temperatur f.eks. på køl. Ved medicinmodtagelse på dag- og aflastningstilbud kontrolleres det, at der er overensstemmelse mellem den medicin, der leveres og præparaterne på medicinoversigten. Ved uoverensstemmelse kontaktes lægen. Hvis medicinen er doseret i doseringsæsker tjekkes det, at antallet af tabletter på det enkelte doseringstidspunkt stemmer overens med antallet af tabletter på medicinoversigten. 70 Den for medicinmodtagelsen ansvarlige medarbejder dokumenterer medicinmodtagelsen i CSC Social – medicinmodul under ”notater”. Der klikkes på ”tilføj notat”. Dernæst på + ud for ”ledeord”. Under ”medicin” sættes flueben ud for ”modtagelse”. Se endvidere CSC Social –Medicin manual s. 26. 71 7.10 Opbevaring af lægemidler Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at lægemidler opbevares efter gældende forskrifter og at lægemidlerne bevares virksomme. Målgruppe: Ledere, medicinansvarlige og andre medarbejdere, der har ansvaret for korrekt opbevaring af lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud på xxx Fremgangsmåde: Lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud skal opbevares aflåst og det skal sikres, at opbevaringen finder sted ved rette temperatur eksempelvis i køleskab, hvor der kun opbevares lægemidler. Opbevaringsbetingelser fremgår af lægemidlets indlægsseddel. I medicinrummet/-skabet opbevares, af hygiejnemæssige årsager, kun lægemidler og hjælpemidler, der skal anvendes i forbindelse med medicinhåndteringen. Medicin er ordineret til personlig brug, hvorfor en borger aldrig kan anvende en anden borgers medicin – heller ikke hvis det er seponeret. Der må ikke forefindes lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud til fælles anvendelse. Den enkelte borgers medicin skal opbevares adskilt fra andre borgeres medicin, og den enkelte borgers medicin skal derudover være opbevaret således, at aktuel og inaktiveret medicin står adskilt. Det inaktiverede medicin, hvorved menes pauserede eller seponerede medicin kan eksempelvis adskilles ved opbevaring i tillukket emballage med teksten: ”seponeret/pauseret medicin”. Denne medicin skal dog stadig opbevares aflåst. Lægemidler opbevares, når det er muligt, i de pakninger, hvori de er modtaget, idet lægemidlets holdbarhed herved sikres bedst muligt. Der bør være særlig opmærksomhed på, at medicinen ikke opbevares ved for høj temperatur, i direkte sollys eller i høj luftfugtighed. Hvis det er nødvendigt at udtage medicinen fra den emballage, hvori den er modtaget, bør medicinen maksimalt udtages til 14 dages forbrug. 72 Medicin skal opbevares utilgængeligt for børn og uvedkommende, og det er kun medicinansvarlige og andre medarbejdere med medicinkompetence, der har adgang til den samlede medicinbeholdning. 73 7.11 Udløbsprocedurer Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre faste procedurer, så der ikke forefindes medicin til borgere, hvor holdbarheden er overskredet. Målgruppe: Ledere og medicinansvarlige som har ansvaret for medicinhåndtering på xxx. Fremgangsmåde: I slutningen af hver måned gennemgås borgerens medicin i forhold til udløbsdato. Eksempler på angivelse udløbsdato på præparatets pakning: Kan anvendes til og med 28. februar 2013 -udløbsdato 02-2013 -Exp. 02-2013 -Anvendes senest 02-2013 - Anvendes inden 02-2013 - Udløber 02-2013 - Anvendes før02-2013 Proceduren dokumenteres i formularen: ”dokumentation for udløb af medicin” i CSC social – medicin. Den forældede medicin samles og bringes til apoteket til destruktion. 74 7.12 Rengøringsprocedurer Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af: Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre faste procedurer, så der er hygiejniske forhold omkring borgerens medicin. Målgruppe: Ledere og medicinansvarlige som har ansvaret for medicinhåndtering på xxx. Fremgangsmåde: Rengøring af medicinrum/-skab og doseringsæsker skal udføres hver 3. måned. Doseringsæskerne sprittes eller vaskes i sæbevand. Lufttørres på et rent stykke. Medicinrum/-skab aftørres med sæbevand. Brug handsker, for at undgå påføring af medicinrester på hænderne. Proceduren dokumenteres i formularen: ”Dokumentation for rengøring af medicinrum eller medicinskab” i CSC social – medicin, under medicin. Dette kan dog kun bruges for den enkelte borger. I fælles medicinskab, må anden liste udfærdige. 75 7.13 Overvågning af lægemidler Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at der er overensstemmelse mellem medicinindkøb, medicinforbrug og medicinbeholdning. Målgruppe: Leder, medicinansvarlige og andre medarbejdere, der har ansvaret for at sikre at medicinhåndteringen foregår forsvarligt og at der ikke forekommer uforholdsmæssigt stort svind i medicinbeholdningen på xxx. Fremgangsmåde: Det er til enhver tid ledelsens ansvar, i samarbejde med de medicinansvarlige, at vurdere, om der skal føres regnskab med borgerens lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, herunder euforiserende og andre afhængighedsskabende lægemidler. På mistanke om svind skal ledelsen iværksætte overvågning, idet lagerbeholdningen systematisk optælles og det kontrolleres efterfølgende, om der er overensstemmelse i forhold til af - og tilgang fra lagerbeholdningen. Ved overvågning af euforiserende lægemidler (narkotiske lægemidler) anbefales det at anvende funktionaliteten: ”Morfica optælling” i CSC Social Medicin – jf. ”CSC Social – Brugervejledning i systemets generelle funktioner”. 76 7.14 Bortskaffelse af medicin Bosted: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At medarbejderne bliver bekendt med denne instruks for at sikre at borgerens lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, der ikke længere skal anvendes, bortskaffes forsvarligt. Målgruppe: Medicinansvarlige og andre medarbejdere der har ansvaret for borgerens medicinhåndtering på xxx. Fremgangsmåde: Lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, der skal bortskaffes, afleveres efter aftale med forældre/værge/den unge på apoteket. Husk, det er borgers ejendom, købt for deres penge. Medicin, der skal bortskaffes er lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud: hvor holdbarhedsdatoen er overskredet der ikke har været opbevaret ved korrekt temperatur eller forsvarligt der har været tabt på gulvet der er dosisophældt, men som ikke er indtaget, som foreskrevet efter dødsfald Lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud tilhører altid den enkelte borger, og må ikke anvendes til andre. Hvis borgeren dør, tilhører medicinen boet. Det anbefales, at tilbuddet retter henvendelse til pårørende og tilbyder at sende medicinen til destruktion på apoteket. Ved bortskaffelse af medicin, specielt euforiserende lægemidler, anbefales det, at det dokumenteres, hvilket lægemiddel samt mængde, der sendes til destruktion. Det anbefales at anvende funktionaliteten i CSC Social Medicin vedrørende destruktion og destruktionsbrev – jf. ”CSC Social – Brugervejledning i systemets generelle funktioner”. 77 7.15 Egenkontrol Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre at medicinhåndteringen kvalitetssikres og medarbejderne er bekendt med proceduren. Målgruppe: Pædagogisk og sundhedsfagligt personale ansat på/i xxx. Fremgangsmåde: Der skal på alle Københavns Kommunes botilbud for borgere med handicap gennemføres egenkontrol minimum en gang pr. måned. Egenkontrol af medicinhåndtering udføres for borgere, hvor botilbudet deltager i medicinhåndteringen. Ud af disse borgere skal hver egenkontrol omfatte 20 % tilfældigt valgte pr. botilbud. Det skal tilrettelægges således, at der udføres egenkontrol på disse borgere mindst to gange årligt. Det anbefales, at samtlige egenkontroller pr. botilbud udføres indenfor samme uge. Der forefindes i csc en formular, (Formular til egenkontrol af medicinhåndtering), ligger under formularer, under (U) medicin, som skal udfyldes ved egenkontrol af medicinhåndteringen. Formularen afkrydses (ved ja, nej for hvert spørgsmål) for hver borger. Resultaterne kommenteres efter behov, idet der skal gøres rede for, hvilke tiltag der foreslås iværksat for at rette op på forhold, der ikke er i orden. Borgerens navn skal fremgå af formularen Hvis et spørgsmål ikke er relevant i forhold til en borger, f.eks. fordi borgeren ikke får p. n. medicin, sættes en streg (-) i stedet for et kryds i skemaet. Egenkontrollen gennemføres som led i institutionens kvalitetssikring af medicinhåndteringen. Det er vigtigt, at egenkontrollen tilrettelægges, så der på institutionen skabes læring af eventuelle uregelmæssigheder og/eller uhensigtsmæssige arbejdsgange og rutiner. Den viden, som fremkommer ved den interne kontrol, forventes anvendt til at iværksætte initiativer med henblik på at forbedre arbejdsgange fremadrettet. Egenkontrollen udføres i xxx af xxxxxx hver måned. Resultatet af egenkontrollen og kommentarer sendes til tilbudslederen/afdelignsleder, som uddelegerer opgaven i form af udførelse af ændringer og læring til 78 afdelingslederen, den medicinansvarlige eller kontaktpædagogen. Resultatet sendes hver 4. mdr. samlet, til den sundhedsfaglige konsulent. 79 7.16 Fremskaffelse af medicinattest – ”Pillepas” Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af Sundhedsfaglige konsulenter Bettina Jensen & Charlotte Kirkegaard Dato Juli 2013 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard Juli 2013 Formål: At sikre fremskaffelse af medicinattest (”pillepas”) fra apoteket, inden borgeren foretager udlandsrejser. Målgruppe: Medicinansvarlige medarbejdere eller kontaktpædagog på xxx, som varetager borgerens medicinhåndtering. Fremgangsmåde: Når borgeren skal på udlandsrejse, skal det sikres, at der om nødvendigt er fremskaffet medicinattest. Denne skal følge medicinen under borgerens rejse. De lægemidler, der kræver medicinattest, er typisk lægemidler, der er euforiserende eller afhængighedsskabende. Apoteket har en liste, der løbende opdateres, over præcis hvilke lægemidler samt lande, der kræver medicinattest – se evt. www.apoteket.dk Nogle uger før afrejse kontaktes apoteket med henblik på en vurdering af, om borgerens medicin kræver medicinattest ved den aktuelle udlandsrejse. Hvis der er krav om medicinattest, udarbejdes denne af apoteket, og attesten medtages på rejsen sammen med medicinen. Det skal sikres, at medicinhåndtering og opbevaring foregår forsvarligt i forbindelse med rejsen. Hvis der ikke er krav om ”pillepas”, kan medicinen medtages på udlandsrejsen uden, idet forsvarlig medicinhåndtering og opbevaring skal sikres. 80 8.0 Instruks for indberetning af sundhedsfaglige utilsigtede hændelser. Center/botilbud: CenterCampo I kraft pr. 01-12-2012 Udarbejdet af Dato Det sundhedsfaglige netværk Oktober 2012 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard November 2012 Som medarbejder skal du gøre følgende: Når du oplever en utilsigtet hændelse, skal du foretage almindelige umiddelbare handlinger i forhold til det skete. På samme måde som du plejer.(altså at stoppe det uhensigtsmæssige om muligt) Du skal rette henvendelse til læge/vagtlæge, berette om det skete og få lagt planer for det videre forløb Du skal lave et notat i csc om hændelsen Du skal registrere en utilsigtet hændelse (UTH), når du bliver opmærksom på det (ikke nødvendigt, at du er en direkte involveret medarbejder) på www. Dpsd.dk Du kan registrere en utilsigtet hændelse, der er forekommet på din egen arbejdsplads eller som er forekommet på/i overgang fra hospital, ambulance, læge, apotek, fysioterapi og lign. i samarbejdet omkring borgeren. Registrér hændelsen snarest muligt, dog senest efter 7 dage og giv et udprint af denne til din leder så hurtigt som muligt. Sæt i UTH – mappe alt efter lokal aftale.xxxxxxxx beskriv hvordan i gør. Registrering se næste side Læs bilag 2 i denne vejledning. 81 Registrer således:Gå ind på hjemmesiden www.dpsd.dk Tryk på rapporter hændelse i venstre side af menuen Tryk under sundhedsprofessionel på start rapportering Punkt 1: udfyldes Punkt 2, hvor og hvornår: under søg hændelsessted, tryk på søg, - derefter fremkommer forskellige lokationsforslag, vælg at sætte prik i sociale botilbud Tryk næste Vælg nu Københavns kommune og accepter Udfyld felt med postnr. Stednavn udfyldes med JERES kk. ORG. NR. – find dit botilbud kk-org. Nr i bilag 1 Punkt 3, vurdere alvorlighedsgrad, se bilag 2 om utilsigtede hændelser Punkt 4 udfyldes Punkt 5 her kan borgerens cpr. nr. skrives, det kommer kun til mig, slettes automatisk efter min sagsbehandling og inden den går videre til statistisk brug i dansk patientsikkerhedsdatabase Punkt 6 udfyldes Punkt 7 her kan udfyldes med kontaktoplysninger, der ligeledes slettes som ovenstående i punkt 5 Oplysningerne i punkt 5 & 7 er således udelukkende for at sagsbehandler(sundhedsfaglig konsulent) kan vende tilbage og blive klogere på et givent forløb der evt. skal analyseres på, for at forebygge lignende fejl fremover. Punkt 8 her er muligt at vedlægge en fil, eksempelvis medicinseddel eller andet. Når alle punkter er færdigudfyldt, så udenforstående kan forstå hvad der skete, skal du trykke på print i nedre højre hjørne, ved siden af send ikonet. Deltag evt. i nærmere undersøgelse af den utilsigtede hændelse. Læs bilag 6 i denne vejledning, her finder du også registreringsskema, til registrering af, hvis borger nægter indtagelse af medicin eller borger ikke er hjemme. 82 Bilag 1: Spørgeskema Velkommen til XXXXXXXXXXXXXXXXX. Vi vil bede dig om at udfylde vedlagt skema, der omhandler din sundhedstilstand. Vi kan på denne måde være behjælpelige med at støtte dig, der hvor du evt. måtte have behov i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Du bedes aflevere skemaet til personalet på afdelingen. På forhånd tak. Mvh XXXXXXXXXXXXXXXXXX Navn Adresse Postnummer/By 83 Spørgeskema Kære XXXXXX XXXXXXX NAVN CPR. NR. Hvordan klare du dig i hverdagen? Sæt kryds. Intet Behov for Behov Behov for støttebehov vejledning for støtte fuld støtte At spise At drikke 84 At bade At vaske sig At pleje kroppen At klæde sig af og på Toiletbesøg At færdes i egen bolig At sikre indkøb i hverdagen At lave mad At gøre rent At vaske tøj At færdes udendørs At anvende kollektive transportmidler At flytte sig fysisk At forebygge sygdom F.eks. Diabetes, KOL, Hjerte-kar sygdomme. 85 Gør du brug af træning? JA NEJ Hvilken form for træning anvender du? Hvordan er dine spisevaner? Er der noget vi skal tage hensyn til i forhold til kosten? Vægt? Højde Kort beskrivelse: Har du hudproblemer? F.eks. tør hud / Hud lidelser / lignende. Er der noget som vi skal tage særlig hensyn til? Kort beskrivelse: Er der særlige hensynstagen til din måde at 86 kommunikere på? F.eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Kort beskrivelse: Har du god kontakt til din familie? Venner? Er der noget særligt vi bør vide, for at støtte dig? Kort beskrivelse: Har du problemer med din vejrtrækning? F.eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for fejlsynkning, blodtryk, puls? Kort beskrivelse: Seksualitet. F.eks. samlivsforstyrrelser som følg af sygdom eller lægemidler? Kort beskrivelse: Hvordan er søvnmønster? dit Er der faktorer som letter 87 eller hindre søvn og hvile? Kort beskrivelse: Har du brug for at vide mere om dit handicap eller sygdom? Hvis JA – Beskriv: Har du problemer, når du skal på toilettet? Har du problemer når du skal tisse? Har du problemer med din afføring? Gør du brug af medicin? Hvis ja hvilken: Navn: Styrke: Dosis: Interval ved p.n. JA NEJ 88 Bilag 2: Sundhedspolitikken http://sof.kkintra.kk.dk/sites/sof.kkintra.kk.dk/files-shared/mediaroot/Sundhedspolitik%20p%C3%A5%20handicapomr%C3%A5det_0.pdf pjece forefindes lokalt 89 Bilag 3: Kostråd 90 Bilag 4: Status på sundhedsfremmende indsatser i CenterCampo. Juni2013 CenterCampos sundhedsfaglige konsulent, Charlotte Kirkegaard, har i juni 2013 interviewet medarbejdere fra alle tilbud i CenterCampo, med henblik på at afdække de sundhedsfremmende tiltag omkring borgerne på CenterCampos tilbud. Fælles for alle botilbud Overordnet viser alle interviewene, foretaget i perioden 3. juni til og med 10. juni 2013, at der gøres rigtig mange gode sundhedsfremmende tiltag i de enkelte tilbud for at sikre følgende muligheder for den enkelte borgers: Mulighed for at opleve øget livskvalitet Mulighed for at leve et sundt liv Mulighed for at leve et aktivt liv. KRAM-faktorerne Interviewene viser, at der leveres sundhedsindsatser hver eneste dag i forhold til KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Kost: Der tilbydes en varieret kost, som alle beboerne selv har mulighed for at have indflydelse på. Beboerne har mulighed for selv at tilberede maden i samarbejde med en medarbejder og i fællesskab med andre beboere. Alle de personer, der blev interviewet, viser en meget fin menneskelig etik, faglig indsigt og refleksion i vigtigheden af en sund kost, i forhold til at forebygge udvikling af livsstilsbetingede sygdomme. Udsagnene afspejler kulturen / arbejdsgangen i de enkelte tilbud. Der støttes og vejledes i at sammensætte en ernæringsrigtig og sund kost, ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd: ”Ernæringsrigtig kost = (Sundhedsstyrelsen De 8 kostråd er de officielle ernæringsanbefalinger til voksne i Danmark. De blev sidst opdateret i 2005 (dog blev råd nr. 3 opdateret i nov. 2008) og lyder: Spis frugt og grønt – 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret – og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen Huskeråd i hverdagen Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger du at tage på i vægt. De 8 kostråd gælder for hovedparten af den danske befolkning. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden. 91 Kostkompassets hjemmeside: http://www.altomkost.dk/viden_om/kostkompasset/forside.htm” Rygning: Rygepolitikken overholdes. Nogle steder hjælpes der med cigaretdosering så mængden ikke bliver for stor, andre steder tales der om mulighed for rygestop. (Vi mangler at få afdækket muligheder for tilbud om rygestop kurser (C. K følger op i august 2013). Alkohol: Identificeres sundhedsproblemer på grund af alkohol og misbrug heraf, vil der blive drøftet muligheder for støtte, vejledning, tiltag med henblik på begrænsning af misbruget. Motion: Der opfordres til et fysisk og aktivt liv så vidt det er muligt ud fra hver enkel borgers funktionsniveau. Der er fokus på motion, hvor der tilbydes mulighed for selvtræning, gåture, løbeture, boldspil, aktiviteter ud af huset m.m. Mulighed for støtte til aktiviteterne er selvfølgelig afhængig af ressourcerne. Pædagogisk arbejdes der dagligt med at skabe en forudsigelig hverdag med genkendelse, så rammerne forbliver trygge. Der arbejdes bevidst med opretholdelse af selvbestemmelsesretten. Øvrige forhold vedrørende sundhedsfremme Der sikres at beboerne får tilbudt et årligt lægecheck. At beboeren kommer til læge, hvis behov haves. Overordnet overholdes hygiejneinstruks. Medicin instruks overholdes. Alle er trygge ved at give medicin. Generelt godt samarbejde med de praktiserende læger, bortset fra det at bede om et notat / plan på skrift ved ændring af medicin eller andet. UTH bliver indberettet. De fleste kender til CenterCampos sundhedsfaglige vejledning. Det giver god mening med det sundhedsfaglige i baggrundsbeskrivelsen, plejeplaner, pædagogiske planer og notater, men det IT understøttende dokumentationssystem CSC er tungt at arbejde med. Der er mange klik. Der kommenteres at IT systemet stadig er en læreproces, så der bruges selvfølgelig ekstra tid på dokumentationen. Nogle medarbejdere mente, at der snakkes meget ”sygeplejefagligt arbejde” i forhold til at befinde sig i den socialpædagogiske verden. Overordnede indsatsområder: Styrkelse af plejeplaner. Støtte, vejlede i form af sidemandsoplæring, ved gennemgang af en borgers journal. Refleksionsøvelser omkring sundhedsfaglige cases. Gennemgang af CenterCampos sundhedsfaglige vejledninger på personalemøder. Køkkenhygiejne og opbevaring af mad. 92 Bilag 5: CenterCampos KK-orgnr. 93 Bilag 6: Sundhedsfaglige Utilsigtede Hændelser Københavns kommune, SOF Hvad er en sundhedsfaglig utilsigtet hændelse? ”En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af eller information om lægemidler, i borgerens eget hjem, på plejehjem eller i et socialt tilbud. UTH omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens/ borgerens sygdom, og som enten er skadevoldende, eller ikke er skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder” (L82, lov nr.288 af 15.april 2009) Det handler om LÆRING Lov om patientsikkerhed: Personalet kan ikke som følge af sin registrering af en utilsigtet hændelse underkastes: Disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden. Tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen Strafferetlige sanktioner af domstolene. Konsekvensen er altså ikke straf og kontrol, men åbenhed, tillid og læring. 94 Alvorlighedsgrader: 1. Ingen skade Nær- ulykker/ skader går ind under hér. F.eks. En borger, der bor på et botilbud, er ved at få en anden borgers medicin- dette afværges dog af kontaktpersonen inden der sker noget. 2. Mild Lettere forbigående skade, som ikke krævede øget behandling eller plejebehov. F.eks.: Borger har fået rødt mærke bag på, på grund af hans nye siddepude i kørestolen var for hård. Pædagogen ser dette da han skal i bad, og får bestilt en ny pude. Det røde mærke går væk igen. 3. Moderat Forbigående skade, som krævede indlæggelse på hospital/behandling hos praktiserende læge, eller øget plejebehov. F.eks.: En borger får infektion omkring åbningen, hvor hans top urin kateter går ned i blæren, praktiserende læge ordinerer penicillin. 4. Alvorlig Permanent skade, som krævede indlæggelse på et hospital eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejebehov. Eller andre skader som krævede akut liv reddende behandling. F.eks.: Borgeren har fået for små støttestrømper leveret, og får disse sat på sine ben og er urolig om dagen, om aftenen da strømperne tages af, at tæerne er meget mørkeblå, og borgeren indlægges af vagtlægen på hospitalet. 2 dage senere amputeres 2 tæer. 5. Død Alle former for uventet dødsfald indberettes som UTH. 95 kategorier Det er obligatorisk, for kommunerne at registrere alle alvorlighedsgrader af sundhedsfaglige utilsigtede hændelser omkring: Sektorovergange (F.eks.: En borger udskrives fra hospitalet, og ved hjemkomsten til botilbuddet er der ingen behandlingsplan, eller medicinstatus med. Det kan også dreje sig om behandling hos praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut eller lignende, hvor der på botilbuddet konstateres fejl omkring borgerens behandling, tilstand eller medicinstatus.) Medicineringsfejl (F.eks.: En borger var ved at få 20 enheder insulin i stedet for 2 enheder, fordi medicinskemaets tal var små, og vikaren havde læst forkert, men rettede det i tide. Lederen ændrede samtlige medicinskemaers tal til en større type. Faldulykker og andre ulykker (F.eks.: Idet sygeplejersken vil tilse borgeren liggesår bagpå, falder han ud af sengen, og får en dyb flænge i panden, der må syes på skadestuen. Alle former for fald og ulykker i forbindelse med sundhedsfagligvirksomhed.) Alle infektioner (F.eks.: Borger har et sår, der er forbinding på, dette bliver ikke skiftet, pga. misforståelser omkring hvem af personalet der havde ansvaret for dette, og først 5 dage senere bliver dette skiftet, og der er nu gået alvorlig infektion i det, som må tilses af lægen. Også lungebetændelse, urinvejsinfektion osv.) Selvmordstrusler, selvmordsforsøg Som noget nyt i forsøget på at afdække omfanget af selvmordsforsøg og i sidste ende forebygge død, ønsker risikomanager nu pr. juli 2013, også at der indrettes ved alvorlighedsgrad, moderat skade, altså blot ved trusler, der afføder øget plejebehov som samtaler. 96 Alle nedenstående kategorier er rapporteringspligtige, hvis alvorlighedsgraden er 4: ”Alvorlig” og 5: ”Død” Administrative procedurer Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med administrative procedurer i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med sektorovergange samt indgåelse af aftaler og tidsbestilling. Kliniske processer inklusive behandlinger Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med f.eks. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning og sundhedsfaglig pleje. Sundhedsfaglig kommunikation og dokumentation Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med sundhedsfaglig kommunikation og dokumentation (manuel eller elektronisk) om en borger/patient. Kategorien omfatter f.eks. sundhedspersoners indbyrdes kommunikation om en borger/ patient. Blod og blodkomponenter Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med tapning, testning, opbevaring, levering, ordination, dokumentation, dispensering, administration af blod og blodkomponenter samt observation af patienten. Selvskade/selvmordsforsøg/selvmord Utilsigtede hændelser, hvor en patient begår selvskade, forsøger at begå eller begår selvmord. Som noget nyt i forsøget på at afdække omfanget af selvmordsforsøg og i sidste ende forebygge død, ønsker risikomanager nu pr. juli 2013, også at der indrettes ved moderat skade, altså blot ved trusler, der afføder øget plejebehov som samtaler. Bygninger og inventar Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med brand og røgudvikling, logistik, forsyningssystemer og transportmidler samt i forbindelse med kommunikationssystemer m.v. Individ, team og organisation Utilsigtede hændelser, som opstår i forbindelse med utilstrækkelige resurser eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. Medicinsk udstyr Utilsigtede hændelser, der er forårsaget af eller opstår i forbindelse med anvendelse af medicinsk udstyr til behandling af patienter. Gasser og luft til medicinsk anvendelse 97 Utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med forsyning, ordination, dokumentation, dispensering, administration af gasser og luftarter til medicinsk anvendelse samt observation af patienten. Øvrige Utilsigtede hændelser, som ikke kan placeres i de øvrige kategorier. Fejl eller komplikation til sygdom? ”Dybest set er det ikke vigtigt, om der er tale om en fejl eller en komplikation. Det vigtigste er en erkendelse af, at vi MÅ LÆRE af det skete. Fundamentet for rapportering er kort og godt: DET HER MÅ VI GØRE ANDERLEDES IMORGEN, samt det uacceptable i, at en patient/borger er blevet skadet eller potentielt kunne være blevet skadet .” (Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; Patientsikkerhed i primærsektoren – eksempler på utilsigtede hændelser.) Sundhedsfaglig/ socialfaglig? For at lære af de sundhedsfaglige utilsigtede hændelser (UTH) skal lederne opfordre personalet (der medvirker til - eller udfører sundhedsfaglige opgaver) til at registrere de hændelser/ fejl, som de vurderer, har skadet eller kunne skade borgeren – og som vi bliver nødt til at lære af og dermed forebygge sker for flere borgere. Udgangspunktet er at det er sundhedsfaglige utilsigtede hændelser, det drejer sig om- men personalet, der bliver vidne til, eller selv er indblandet i en sundhedsfaglig utilsigtet hændelse, behøver ikke at vurdere om det præcist er sundhedsfagligt eller socialfagligt. Denne sortering må gøres af en leder eller en nøgleperson/ tovholder, der har indsigt i dette arbejde. 98 Hvad skal medarbejdere og ledere gøre i forbindelse med UTH? TOVHOLDER – ANSVAR OG OPGAVER (sundhedsfaglig konsulent) • Tovholderen er en medarbejder på centerniveau • Modtager og sagsbehandler de enkelte UTH i DPSD- systemet ved alvorlighedsgrad 1, 2 og 3 • Tovholderen laver på baggrund af de tilsendte DPSD-lister, en Center UTH rapport inden for eget fagområde. Af rapporten vil det fremgå hvordan de rapporterede UTH’er fordeler sig på de enkelte tilbud i centret. I rapporten vil UTH’erne være inddelt i antal, WHO-klassifi kation og alvorlighedskategorier • Ved en UTH inden for kategori 4 skal tovholderen sammen med den lokale ledelse lave en hændelsesanalyse og udarbejde en handlingsplan, som skal sendes ind til risikomanager og UTH-ansvarlig • Er mødeleder på de kvartalsvise Center UTH-møder og har til opgave at sætte fokus på eventuelle tendenser i Center UTH rapporten på de kvartalsvise Center UTH-møder • Er ansvarlig for at klæde ledere og nøglepersoner på til arbejdet med UTH’er. • Er eventuelt medhjælper ved en kerneårsagsanalyse, sammen med UTH-ansvarlig og Risikomanager. • Hjælper ved behov med opfølgningen på de lokale handleplaner med nøglepersoner og ledere i centeret. DEN LOKALE LEDELSE – ANSVAR OG OPGAVER • Modtager til orientering de enkelte indrapporterede UTH’er fra medarbejderne, og er i gensidig dialog med tovholderen i centret, om den enkelte UTH kræver umiddelbar indsats • Leder de kvartalsvise lokale UTH møder og har ansvar for, at der udarbejdes handlingsplaner på de udvalgte UTH’er, og at handlingsplanerne bliver implementeret, og at der evalueres på disse • Ved alvorlighedsgrad 5 vil risikomanager og UTH-ansvarlig kontakte den lokale leder og aftale et møde om hændelsen – som vil udmunde i en kerneårsagsanalyse • Ved alvorlighedsgrad 4 skal den lokale ledelse i samarbejde med centrets tovholder lave en hændelsesanalyse og udarbejde en handlingsplan, som skal sendes ind til risikomanager og UTH-ansvarlig • Udbrede viden og drøfte med medarbejderne hvordan de kan forebygge fremtidige utilsigtede hændelser. Den lokale ledelse kan søge sparring med tovholder i centret efter behov • Lokalt på det enkelte tilbud/ institution/ enhed skal ledelsen samle og opbevare de indkomne UTH’er fortroligt. NØGLEPERSON– ANSVAR OG OPGAVER • Nøgleperson er en lokal medarbejder på tilbuds/enhed/institutions niveau. Der kan være en eller fl ere afhængigt af størrelsen på tilbuddet eller enheden. • Hjælper personalet med at ind rapportere UTH elektronisk på www.DPSD.dk • Ved det lokale-UTH-møde en gang i kvartalet udvælger nøglepersonen i samarbejde med den lokale ledelse to til tre 99 UTH’er inden for kategori 1,2 og3, som der skal laves hændelsesanalyse på • Hjælper med at udføre den handlingsplan, der fremkommer af hændelsesanalysen. • Har fokus på at øge sikkerheden i det sundhedsfaglige arbejde i personalegruppen Hændelsesanalysen Foretages af lokal leder og udvalgte medarbejdere ved utilsigtede hændelser indenfor alvorlighedsgrad 2 og 3 (og alvorlighedsgrad 1 ved nær - ulykke/ skade, hvor der ingenting skete, men som kan forebygges, hvis handlinger iværksættes.) Forsøgsordning: I 2013 forsøges en ordning prøvet i en form hvor afd.ledere møder op til det sundhedsfagligenetværks møde 3 x årligt, hvor der gives tid og rum til afholdelse af lokalt UTH – møde, umiddelbart efter efterfulgt af det vidensdelingsmøde, CenterUTH møde, hvor der fremligges i plenum , hvad der kan drages nytte af. Se vejledning til arbejdet med utilsigtede hændelser s. 6, forsøget er et forsøg på at rationalisere møderækken beskrevet i årskalenderen her. Dagsorden til analysemødet: • Introduktion ved mødeleder (dagsorden og spilleregler) • Valg af referent • Status og evaluering for tidligere handlingsplaner (lavet på baggrund af tidligere utilsigtede hændelser) • Udvælgelse af relevante hændelser til analyse • Analyse af en eller flere hændelser 100 Registreringsskema ved nægtelse af indtagelse af medicin/manglende tilstedeværelse (ikke en UTH, men det er en ledelsesbeslutning at indberette det som sådan 1. gang, for derefter at benytte dette skema. Vil blive afvist i den videre sagsbehandling.)opbevares efter gældende regler. Uge nr navn Antal gange nægter Antal gange: Ikke hjemme 101 Bilag 7. Hjælpeskema til udfyldelse af dokumentation med fokus på det hele menneske 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 BAGGRUNDSBESKRIVELSE Er der indsat en standardfrist (4 mdr.) som er aktiv? Er seneste revurdering mindre end 4 måneder gammel? Er indsatsformål/-mål kopieret fra VUM-handleplan? Er alle ja/nej punkter besvaret? Er alle tekstfelter udfyldt? Beskriver "pædagogiske overvejelser" den pædagogiske praksis, støtte, tilgang, ting der tidligere har virket/ikke virket m.v.? (Skal være informativt for nye medarbejdere, praktikanter og vikarer). Er psykiatriske diagnoser udfyldt? (Bl.a. de diagnoser, der er årsagen til at man bor det pågældende sted, herunder udviklingshæmning). Er fysiske diagnoser udfyldt? (somatiske). Matcher fysiske og psykiske diagnoser med medicin? Se i medicinskema, hvad der gives medicin for. Er de resterende sundhedsfaglige punkter udfyldt? (det kan eks. være, om epilepsi er anført under sanser, høfeber under symptomer, bevægeapparat under aktivitet ADL, livsstilsproblemer, livsstilsbetingede kroniske sygdomme, diabetes under ernæring, KOL og hjertekarsygdomme under cirkulation og respiration, for at nævne nogle). Matcher de sundhedsfaglige punkter med medicinen? Se i medicinskema, hvad der gives medicin for? Er der udarbejdet plejeplaner/pæd.planer på de af de 12 punkter der er problemfyldte? Her tænkes også på indsat i forhold til KRAM- faktorer, der giver problemer på de 12 punkter.(KRAM=kost,rygning,alkohol,motion) Er der anført dato for seneste opdatering af de sundhedsfaglige oplysninger? Er der handlet på behov for behandling, fulgt op, evalueret, dato for evaluering, sikret kontinuitet,- dato på næste lægebesøg ect.? Afspejler "samlede mål" både VUM-handleplan, borgers egne mål og ønsker samt faglige mål? Er "samlede mål" en samlet beskrivelse af, hvad der aktuelt arbejdes med fagligt, samt eventuelle områder hvor der endnu ikke er formuleret konkrete mål, men der er konstateret et behov? Ja/nej Bemærkninger FORANDRINGSKOMPAS Er der indsat en standardfrist (4 mdr.) som er aktiv? Er seneste revurdering mindre end 4 måneder gammel? Er alle felter udfyldt? Er overvejelser ifm scoring/revurdering noteret i enten notat eller som evaluering i Pæd plan? Ja/nej Bemærkninger 102 21 Er der revurderet på de dimensioner i forandringskompasset, som de forskellige planer forventes at have betydning for? 22 23 PÆDAGOGISK PLAN Er der en (eller flere) planer som afspejler de mål, der er beskrevet i baggrundsbeskrivelsen under ”samlede mål”? Er der indsat en standardfrist (4 mdr) som er aktiv? Er borgers medvirken er tydeligt beskrevet? Er mål/delmål specifikke, målbare, og konkrete for læseren? Forklarer "begrundelse for mål/delmål" hvorfor planen er relevant? Forklarer "begrundelse for mål/delmål" hvordan planen hænger sammen med et eller flere af de samlede mål? Er "opmærksomhedspunkter" konkrete og håndgribelige? (det skal være nemt for alle medarbejdere at finde ud af, hvad der skal dokumenteres fagligt) Er "handlinger" udfyldt så alle medarbejdere kan se, hvad der er aftalt, hvad der forventes, hvad der skal gøres hvornår og af hvem? Afspejler "opmærksomhedspunkter" og "handlinger" det som alle skal vide som minimum, herunder aftaler, handlinger og hvad der skal dokumenteres? Er der udfyldt hvilke dimensioner i forandringskompasset, planen forventes at have betydning for? (Det er dem som der skal revurderes) Er sidste evaluering mindre end 4 måneder gammel? (Herunder stillingtagen til mål, opmærksomhedspunkter, handlinger m.v.) Ja/nej Bemærkninger GENERELT Er der udfyldt hvem der varetager helbredsmæssige interesser (gult streg i navnefelt). Er der beskrevet hvem der varetager beboeres interesser på det sundhedsfaglige område. Dem selv, pårørende? Er der udfyldt særlig obs.- hvis der skal være dette på pågældende borger? Er der givet samtykke? Ja/nej Bemærkninger Ja/nej Bemærkninger 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 1) Må personalets opsøge læge? (NB - det afklares i øjeblikket om det kan gælde for mere end én lægeaftale af gangen). 2) Må personalet modtage/videregive oplysninger af sundhedsfaglig karakter? Gælder kun for en type af behandling 37 MEDICIN og tilbud til borger Medicinadministration - Er egen læge, inde over beslutningen om beboeren er selvmedicinerende (passer alt selv)eller selvadministrerende i forhold til medicin (vi doserer, de tager selv)? Og er dette tydeligt dokumenteret? 103 38 39 40 41 42 43 Er indikation for brug af p.n. medicin tydeligt beskrevet? Hvad må det gives for og hvor tit? Er der dokumenteret effekt af givet p.n. medicin? Er evt. UTH beskrevet i dagbogsnotat og indrapporteret? Hvis der er kontakt til hjemmeplejen, er det så beskrevet hvem der gør hvad og hvorfor? Er der tilbudt helbredstjek hos egen læge? Herunder stillingtagen til om der bør tages blodprøver i forhold til medicin? Hvis ja, hvor tit? (tages op til årligt medicingennemgang). Er borger i målgruppe for mammografi eller livmoderhalssceening, og i så fald, er der så dokumenteret under hud og slimhinder nedenstående? 44 45 Har borger været til mammografi? (kvindelige borgere inviteres, når de er fyldt 50 - 52 år og sidste gang, når 68-69 år, hvert 2. år). Har borger været til livmoderhalsscreening? (tilbud til kvinder i alderen 23-49 år hvert 3. år og kvinder i alderen 50-64 år hvert 5. år). Dokumenteres hvornår borger har været til dette/eller skal til dette. Er der taget stilling til om en borger er i en risikogruppe, sådan at han/hun bør influenzavaccineres? Kriterierne er følgende, og vaccination derfor gratis hos: Personer med kroniske lungesygdomme. Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk). Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge). Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt. Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft. Personer med kronisk lever- og nyresvigt. Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Stk. 4. Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) efter en lægelig vurdering. 8) Alle over 65 år samt førtidspensionister Hvis ung kvindelig beboer, er der så taget stilling til, om borger skal tilbydes HPV vaccine? 104 Bilag 8. Nødprocedure ved manglende adgang til CSC Social, Marts 2013 Denne nødprocedure printes i sin fulde form og opbevares sammen med de nedenfor nævnte udprint i borgers medicinmappe, eller hvor det aftales lokalt at opbevare denne. Beskrivelse af nødprocedure I tilfælde af manglende adgang til CSC Social iværksætter medarbejdere på det/de berørte tilbud nødproceduren for dokumentation, på nedenfor oplyste skemaer og leder har sørget for, at der forefindes udprint af det nedenfor anbefalede: Print af stamoplysninger og medicinoversigt Til brug for dokumentationen skal følgende oplysninger for den enkelte borger være udprintet: 1) ajourførte stamoplysninger, fra fanebladene under stamoplysninger. Print fanebladene: sundhed, personlig oplysninger, særlig info og evt. andre relevante oplysninger, som er af særlig vigtig betydning for den enkelte beboer. 2) gældende medicinoversigt Vedlagt er et skema til registrering af givet medicin. Mundtligt skal medarbejder udover registrering på dette dokument, overlevere oplysningen til næste vagthold, der kan lave et notat om at kollegaen fra vagtholdet før, har oplyst at medicinen er givet (dette under forudsætning af at CSC adgangen nu er tilgængelig). Medarbejderen der har afløst, noterer i skemaet at information nu er indført i CSC herunder med oplysning omkring dato og initialer. Print af særlig vigtige plejeplaner, pædagogiske planer, notatark og/eller hjælpeskemaer Ved særlige vigtige planer henvises til behov, hvor det kan have fatale konsekvenser ikke at udføre handlingen korrekt og rettidigt. Et eksempel kan være en plejeplan på astma eller en pædagogisk plan ifht. en udadreagerende beboer. Særlig vigtige plejeplaner, pædagogiske planer, notataark og/eller hjælpeskemaer, skal være tilgængelig i papirform, hvor der altid noteres med kuglepen. Borgerens navn og cpr. nr. skal fremgå af alle papirark, og alle notater skal være anført med dato, tid og medarbejderes initialer. (liste med initialer og fulde navn, skal forefindes) Hvis der rettes i notatet, må det kun ske med en enkelt overstregning på papirarket, således at det er muligt at læse, hvad der er rettet fra og til. Adgang til csc igen: Når der igen er adgang til CSC Social, indføres de håndskrevne notater i systemet. Indskrives notaterne på vegne af en anden medarbejder, skal det fremgå af notatet. Notatet skal overføres præcist og ordret fra originalnotatet, der altid skal være fuldstændig identisk. Det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, om det efterfølgende er relevant at bevare nøddokumentationen evt. til brug for en sag om aktindsigt. 105 Ansvaret for at indskrivning foregår, påhviler lederen. Hvis denne opgave uddelegeres, skal det tydeliggøres. Det anføres i nødskema, at informationerne nu er indskrevet i CSC Social herunder med dato og initialer. 106 Nødregistrering af medicin: Skema opbevares efter gældende regler Angiv Angiv medicin og medicintype dato og Ved medicintype henvises til tidspunkt formen – eks. tabletter, astmaspray, creme, stikpiller (se borgers medicinskema). Eksempel: 25-3-2013 Kl. 07.10 Eksempel: Har givet morgen tabl. Har fået 1x sug ventoline og et brev movicol. Indtaget/ udleveret/ påsmurt/ indført Brug det begreb, som passer til medicintypen. Anfør borgers navn og cpr. nr Udført af: Medarbejder signatur Eksempel: Indtaget Eksempel: Mads Madsen 130482-1555 Eksempel: HJK 107 Nødregistrering af notat: Skema opbevares efter gældende regler Angiv dato Anfør dit notat og tidspunkt Anfør borgers navn og cpr. nr Eksempel: 25-3-2013 Kl. 07.10 Eksempel: Mads Madsen 130482-1555 Eksempel: Mads har haft hjemmedag i dag. I forhold til det mål vi har sat os omkring Mads med udvikling af hans økonomiske forståelse, valgte vi at tage på indkøbstur. Mads fik et begrænset beløb at købe for i Netto, hvilket var en stor udfordring for ham. Mads og jeg blev enige om, at forsøge igen på næste mandag, hvor han igen har hjemmedag. Udført af: Medarbejder signatur Eksempel: HJK 108 Nødregistrering af udført handling på særlig vigtig plan: Skema opbevares efter gældende regler Angiv dato Angiv titel på Anfør udført handling og plejeplan, tidspunkt pædagogisk plan eller tilknyttet notatark (efter hukommelse) Eksempel: Eksempel: Eksempel: 21-3-2013 Plejeplan omkring Jeg har i dag givet Mads 4 x ekstra Kl. 09.15 astma. sug på hans astmaspray. Har anført dette på nødregistreringsskemaet for medicin. Jeg har hævet Mads hovedgærde, for at støtte hans vejrtrækning. Anfør borgers navn og cpr. nr Udført af: Medarbejder signatur Eksempel: Mads Madsen 130482-1555 Eksempel: HJK 109 Kildemateriale: Retningslinjer for ophold i botilbud, Socialforvaltningen, Københavns kommune, november 2011 Vejledninger til det sundhedsfaglige arbejde på Københavns kommunes døgninstitutioner og botilbud for borgere med handicap, 1. Marts 2013. Københavns kommune, Socialforvaltningen, DU-handicap Sundhedsfagligt tilsyn, Handicapområdet , 2013 , se dennes kildeindhold, indeholder kilder til hele området, links s.13 CenterCampo, medicinmanuel, CSC CenterCampo, manuel, CSC Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 15.01.2013 Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitik på handicapområdet, socialforvaltning Københavns kommunes sundhedspolitik FN’s Handicapkonvention, Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd 2013 Vejledning til arbejdet med utilsigtede hændelser, SOF 110 Særlige sygdomsspecifikke instrukser: 10.0 Øjendrypning 11.0 Epilepsi 12.0 Ballonsonde 13.0 Astma 14.0 Støttestrømper (under udarbejdelse) 15.0 MRSA 111 10.0 Instruks i øjendrypning Center/Bosted: CenterCampo I kraft pr. Nov. 2012 Udgave nr. 1 udgave Bilag Udarbejdet af Sundhedsfaglig konsulent Bettina Jensen Dato Nov. 2012 Godkendt af Ulla Baggesgaard Revideres senest pr. september 2014 Dato Nov 2012 Formål: At medarbejderne er bekendt med korrekt procedure for øjendryp af beboerne, herunder brugen af øjensalver og øjenbad. Målgruppe: Pædagogisk – og sundhedsfagligt personale, herunder også vikarer, som deltager i den daglige omgang med bostedets borgere, herunder hjælper disse med at få dryppet øjne. Lægemidler til øjnene: Lægemidler til øjnene omfatter: Øjenbadevand Øjendråber Øjensalver Øjenbadning: Er der snask i øjenkrog, renses der før evt. drypning Sørg for at have de ting du skal bruge klar, f.eks. vat eller gaze stykke, skraldepose, natrium klorid/saltvand, handsker eller hvad der nu må være aftalt med lægen. Vask hænder eller udfør hånddesinfektion – se instruks for håndhygiejne. Tag handsker på. En tot vat dyppes i kogt, afkølet vand eller saltvand/natriumklorid, brug aldrig andre væsker end det aftalte, med borgers læge. 112 Tør fra øjenkrogen nærmest næsen, og udad. Smid herefter vattotten/gaze stykket væk. Tag en ny vattot/gaze stykke og gentag ovennævnte, indtil øjet er renset. Gentag processen med det andet øje, brug aldrig vattotter fra højre øje på venstre øje eller omvendt, tag altid nyt vat. Tag handskerne af. Vask hænder eller udfør hånddesinfektion – se instruks for håndhygiejne. Ryd op. Dokumenter din handling, med tidsangivelse og dato. Øjendråber er flydende lægemidler beregnet til inddrypning i øjets nederste kant – se billede 1. Drypning af øjet foretages ved hjælp af flaskens lille spids, undgå at spidsen berører borgeren. Drypning af en beboers øjne vil altid være efter aftale med dennes læge. Vær opmærksom på at nogle øjendråber skal opbevares i køleskab efter åbning – se på pakningen eller læs indlægssedlen. Øjensalver er lægemidler af en mere fast konsistens beregnet til at blive lagt i en tynd stribe i øjets nederste kant, under det nederste øjenlåg (øjenlågsranden) – se billede 2. Øjensalven påføres ved hjælp af tubespidsen. Undgå at tubespidsen berører borgeren. Øjensalver anvendes, når der ønskes en mere langvarig effekt i forhold til øjendråber. Øjenbadevand er flydende (lægemidler) præparater beregnet til badning eller skylning af øjet. Kan f.eks. anvendes ved ikke-behandlingskrævende øjenbetændelse, hvor øjet skal renses for sekret. OBS: Det vil altid være en lægelig vurdering hvilken af ovennævnte behandlings former som skal anvendes, men er borgeren ikke stand til at samarbejde, og for hvem brugen af øjensalve derfor vanskeliggøres, bør dette nævnes for lægen. Fremgangsmåde: Øjendråber: Find øjendråberne frem. Kontroller på medicinskemaet hvad ordinationen lyder på, f.eks. 1 dråbe i begge øjne, eller 2 dråber i et’ øje, samt evt. hvilket øje! Kontroller at øjendråberne tilhører den rigtige beboer, samt holdbarhedsdato. OBS. Holdbarhedsdatoen nedsættes efter åbning, til for visse typer kun at være på 14 dage. Vask hænder eller udfør hånddesinfektion – se instruks for håndhygiejne. Tag handsker på. Få beboeren til at ligge hoved lidt bagover – dette sikre at dråberne ikke bare løber ud med det samme. Træk forsigtigt ned i beboers nederste øjenlåg som vist på billedet nedenfor. 113 Dryp nu forsigtigt det antal øjendråber der er ordineret af lægen, ned i folden der dannes mellem øje og nedre øjenlågsrand,.se billede Pas på ikke at komme til at berører øjet eller andet med spidsen af flasken. Slip øjenlåget og lad beboeren blinke, så øjendråberne fordeles i øjet. Hold et stykke rent vat i øjenkrogen på det lukkede øje ca. 1-2 min., så så meget som muligt optages i øje/øjenomgivelser og ikke straks løber enten ned af kinden eller via tårekanalen ned i munden, så det optages i resten af kroppen. Øjet kan kun rumme ca. 1/5 af dråberne, så noget vil løbe ud, men gentages blinken vil forårsage at mere end ellers løber ud uden at virke. Sæt låget på flasken, og kontroller at der er nok tilbage i flasken til de næste behandlinger. Hvis ikke kontaktes beboers læge og der bestille mere hjem – se den lokale medicininstruks. Tag handskerne af. Vask eller desinficer hænderne – se instruks for håndhygiejne. Sæt øjendråberne tilbage i medicinskabet, evt. i det medicinske køleskab, hvis præparatet kræver kølig opbevaring. Er det første gang et præparat tages i brug – HUSK at skrive dato + tidspunkt på tuben for anbrud/åbning. Se evt. den lokale medicininstruks, under afsnittet om præparater med begrænset holdbarhed. Dokumenter at du har udført øjendrypning, husk tidsangivelse/dato. Billede 1 – korrekt fremgangs måde for øjendrypning. ups- husk handsken Øjensalve: Find øjensalven (tuben) frem. Kontroller på medicinskemaet hvad ordinationen lyder på. Skal der salve i begge øjne eller kun det ene. Kontroller at øjensalven tilhører den rigtige beboer, samt holdbarhedsdato. OBS. Holdbarhedsdatoen nedsættes efter åbning, til for visse typer kun at være på 14 dage. Vask hænder eller udfør hånddesinfektion – se instruks for håndhygiejne. Tag handsker på. 114 Få beboeren til at ligge hoved lidt bagover – dette sikre at salven kan fordels bedre i øjenkanten. Træk forsigtigt ned i beboers nederste øjenlåg som vist på billedet nedenfor. Øjensalven placeres som vist nedenfor. Der ligges ca. 1 cm salve langs nederste øjenlåg. Pas på ikke at berører øjet eller andet med spidsen af tuben! Lad beboeren lukke øjet. Dette bevirker at slaven fordels i hele øjet. Hold med let behageligt tryk i øjenkrogen, med et stykke vat ca. 1-2 min., så øjensalven når at virke i øjet, inden det løber via tårekanal til munden, hvorfra det kan optages i resten af kroppen. Sæt låget tilbage på tuben. Kontroller at der er nok tilbage i tuben til de næste behandlinger. Hvis ikke kontaktes beboers læge og der bestille mere hjem – se den lokale medicininstruks. Tag handskerne af. Vask hænder eller udfør hånddesinfektion – se instruks for håndhygiejne. Låg øjensalven tilbage i medicinskabet eller det medicinske køleskab, hvis kølig opbevaring er krævet – se på pakningen. Er det første gang et præparat tages i brug – HUSK at skrive dato + tidspunkt på tuben for anbrud/åbning. Se evt. den lokale medicininstruks, under afsnittet om præparater med begrænset holdbarhed. Dokumenter at du har udført ”øjendrypning”, husk tidsangivelse/dato. Billede 2 – korrekt fremgangsmåde for brug af øjensalve. Ups- husk handsken 115 Billede af gaze stykker til engangsbrug, kan bruges i stedet for vat. Billed af små engangsflasker med natrium klorid. Husk at hver flaske kun er til engangsbrug! Kilde: Sundhedsguiden.dk: Øjenbetændelse.[Downloaded den 20/8 2012] Tilgængelig via: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/babyhaandbogen/sygdomme-ogulykker/-oslash%3Bjenbetaendelse/ Olsen I: Farmakologi. 3. Udgave, Mundksgaard Danmark, København 2007. 116 11.0 Epilepsi – førstehjælp ved krampeanfald Center/bosted: I kraft pr. CenterCampo Udarbejdet af Dato Sundhedsfaglig konsulent Bettina Jensen September 2012 Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 09.2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard 09.2012 Generelt: Allerede ved indflytningen bør det fremgå af dokumentationen i CSC, hvordan personalet skal forholde sig ved et krampeanfald. Stilles diagnosen under opholdet på bostedet, bør der så hurtigt som muligt laves denne plan, af hensyn til beboer og personalets tryghed. Det bør være afklaret via egen læge/neurolog om og i givet fald hvilken dosis der skal gives p.n. stesolid/epistatus, efter hvor mange minutters anfald og om det må gentages og igen efter hvor mange minutter, og hvornår i forløbet, måske allerede fra start, at der skal kalde en ambulance via 112. Er der ikke tale om diagnosticeret epilepsi, kaldes altid ambulance ved krampeanfald, idet man kan krampe af mange andre årsager. Anfaldet: Anfaldet kan starte med et skrig eller en høj lyd. Beboeren kan bliver tonisk dvs. stiv i arme og ben, herefter ser man kloniske trækninger dvs. rytmiske trækninger i arme og evt. ben. Der kan være afgang af urin og afføring og evt. blåfarvning (cyanose) af læberne. Bebeoeren er bevidstløst og har derfor ikke smerter. Sørg for at blive hos beboeren, forbliv rolig. Sørg for at han/hun ikke slår sig, læg evt. en bluse under hovedet. Kom aldrig noget i munden på beboeren. Vær opmærksom på frie luftveje, da der kan forekomme sekret eller opkast. Læg beboeren på siden, så slim, opkast ect. kan komme ud. Beboeren kan bide sig selv i tungen, så der kan forekomme blødning. Det ser oftest voldsommere ud end det er. Vigtige observationer: Hvornår startede anfaldet, tag tid fra anfaldets start. Sig det evt. højt, så er det lettere at huske og give videre til evt. Falckfolk. Læg mærke til om det er symmetrisk, er det begge ben, og begge arme eller kun den ene side, der er berørt. Læg mærke til øjenbevægelser, læg mærke til grimasseren, farve på læber, ansigt. 117 Hvis/når der gives anfaldsbrydende medicin. Skriv tidspunkt og dosis ned. BRUG AF P.N. / ANFALDSBRYDENDE STESOLID: Stesolid gives på baggrund af individuel ordination af læge: F.eks. ved: 1) Anfald der varer mere end 3 – 5 minutter. 2) Ophobede anfald, dvs. mere end 3 anfald indenfor ½ time. Brug af Stesolid Klysma, rectalvæske (til brug i endetarm): Åben foliepakningen. Knæk hætten af tuben. Læg beboeren på siden. Før studsen ind i endetarmen. Tøm tuben ved at klemme tommel og pegefinger. Hold ballerne sammen når studsen trækkes ud. Klem fortsat tuben sammen mens man trækker den ud. Tur ud af huset: Nyttige ting at have med på tur Ur Blok (til at skrive tidspunkt for anfald og hvornår der er givet Stesolid/Epistatus) Kuglepen/blyant Handsker (Hvis der er afgang af urin eller afføring) Stesolid/Epistatus (sørg for at vide hvor meget der skal gives og hvornår) Telefonnummer til pårørende/værge Evt. mobiltelefon De samme ting kan være fornuftige at have forberedt, hvis man er alene i vagt. Dokumentation: Når der igen er ro på, er det tid at dokumentere: 1)Dagbogsnotat om hændelsen i CSC, også om hvordan beboeren har det efter anfaldet. Træt, sovende, øm i muskler eller andet. 2) Anfalds(krampe)kalender i csc under formular, generelle, under (Vu)handicap, bør udfyldes, som oplysning til læge om hyppighed. 118 Evt. 3)Observation af krampeanfald i csc findes under formular, under generelle, under (u)udfører, udfyldes med en beskrivelse af nøjagtigt hvordan det så ud, ryk i v. arm, savlen, sitren af venstre læbe ect. – dette udfyldes ved nye anfaldstyper, kan være vigtige informationer til neurolog i forbindelse med diagnostik og vurdering af udvikling af epilepsien. 119 12.0 Instruks til pædagogisk personale om pleje og brug af ballon/knapsonde Center/bosted: I kraft pr. CenterCampo Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Udarbejdet af Dato Godkendt af Dato Sundhedsfaglig konsulent Bettina Jensen September 2012 Ulla Baggesgaard September 2013 knap- sonde, fabrikat Mic-key, har en ballon inde i mavesækken, der sikre at den bliver, hvor den skal. Man ser kun den lille knap og kobler en forlængerslange på, når den skal bruges. En ballonsonde har også en ballon i mavesækken, men hos denne type sidder forlængerslangen permanent fast. Da der er nogle ekstra procedure med forlængerslangen er det knap-sonde, der omtales i resten af denne skrivelse. Daglig brug og pleje: Vask huden rundt om knap-ernæringssonden (mic-key er blot en af flere producenters produkt) med sæbevand en gang dagligt, og sørg for at holde området rent og tørt. Drej knap-sonden en hel omgang i forbindelse med den daglige vask. Det forhindrer sonden i at ”gro fast” og gør den lettere at udskifte. Brug altid forlængerslange, kom aldrig noget direkte i ventilen. Hvis knap-sonde ikke bruges i en periode, skylles den dagligt igennem med 10-20 ml vand. Det er vigtigt at pleje mund og tænder også, når beboeren har en knap-sonde. Hvis beboeren kan, er det også godt at spise og drikke gennem munden, selvom han/hun har en knap-sonde, med mindre grunden til at beboeren har sonde er synkebesvær. 120 Det er vigtigt at holde stomikanalen åben, hvis knap-sonden går i stykker og falder ud. Hav derfor altid flere ekstra knapsonder liggende, i den størrelse og fabrikat som beboeren benytter, hvis uheldet skulle være ude! Indsæt straks en ny knapsonde efter instruksen. Er der ikke personale tilstede med de fornødne kompetencer kontaktes den sociale hjemmepleje telefon:………………, en ny skal være på plads indenfor max 3 timer, ellers er der risiko for at hullet lukker. Brug af forlængerslange: Tag proppen af. Placer den sorte streg på forlængerslangen mod den sorte slange på knappen(mic-key). Drej forlængerslangen ¾ omgang i pilens retning. Skyl forlængerslange og knap-sonden med 10-20 ml vand, (hvis kun medicin), 30-50 ml vand, (hvis også ernæring), før og efter hver brug/ ernæringsindgift. Efter brug og slutskylning drejes slangen af ved at dreje modsat pilens retning til de sorte streger mødes igen. Sæt proppen på ventilen igen. Efter brug/madindgift fjernes forlængerslangen, se ovenfor og rengøres med varmt sæbevand/opvaskemiddel. Skyl den derefter grundigt igennem med koldt, rent vand, pust igennem med luft på sprøjte og lad den lufttørre. Kan genbruges 1 uge, hvorefter en ny tages i brug. Bemærk! Afbryd tilførslen og kontakt læge eller sygeplejerske, hvis borger føler smerte eller ubehag, når du indgiver sondemad/vand/medicin. Medicinindgift i sonden: Hvis det er muligt, at give medicinen som mikstur, brusetabletter eller lignende er det at foretrække. Dette aftales i samråd med beboeren læge. Hvis der skal der gives tabletter skal apoteket godkende at tabletterne må knuses. Når tabletterne er knust meget fint skal de opslemmes i vand. Sonden skylles med 30-50 ml vand før og efter medicinindgift for at undgå tilstopning af sonden. Medicin må aldrig gives opløst i sondemad, da det kan påvirke stabiliteten af både medicinen og sondemaden, så sonden stopper til. Det kan også påvirke medicinens optagelse i tarmen. OBS: Hvis du er i tvivl om medicinen kan knuses, kontakt apoteket! Hvis sonden er stoppet til: Sonden skylles ved hjælp af 1 ml, 2 ml eller 5 ml sprøjter, da det giver et større tryk. Sonden kan også skylles med kulsyreholdige væsker f.eks. dansk vand eller cola. 5 ml ananasjuice kan sprøjtes ind i sonden og virke i ca. 2 timer. ( virker proteinopløsnende) Herefter skylles sonden med vand. Hvis dette ikke hjælper skal sonden skiftes. Sonder af ballontype skiftes af personale der er oplært hertil. Øvrige sonder skiftes på hospitalet. Sondeernæring: se instruks for sundhedsfagligt personale Dette gør du én gang om ugen: 121 Tjek af ballon: Kontrollér og udskift vandmængden i ballonen, en gang om ugen. Sæt 6 ml sprøjten ind i ballonventilen (BAL for mic-key´s vedkommende) og træk vandet ud, mens knapsonden bliver siddende på plads. Fyld ballonen igen med vand fra vandhanen i den mængde der passer til sondestr. . Fyld ballonen med 3 ml (for størrelse 12 Fr.) eller 5 ml postevand (for alle øvrige størrelser) Ny forlængerslange: Smid forlængerslangen ud og tag en ny i brug en gang om ugen Dette gør du hver anden måned(ca.): Mic-Key sonden har en holdbarhed fra 1-8 måneder og bør betragtes som et spiseredskab. Andre producenters brugermanuel må nærstuderes, hvis andet mærke/vejledning Skift derfor Mic-Key sonde ca. hver 2.-3. måned – dog afhængig af brug, den kan blive misfarvet, og tilbageløbsventilen vil kunne være svækket. Skifte af knapsonde: Det anbefales, at der altid er ekstra knapsonder til rådighed i reserve, så sonden kan skiftes hurtigt. Er man uheldig kan hullet lukke indenfor 3 timer. Kontakt den sociale hjemmepleje telefon nr…………., hvis ikke de fornødne kompetencer er tilstede på botilbuddet. Procedure: Foretag hånddesinfektion og tag handsker på 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Tag den nye Mic-Key ernæringssonde ud af pakningen Tjek for fabrikationsfejl således: Fyld den nye ballon med 3 ml (for størrelse 12 Fr.) eller 5 ml postevand (for alle øvrige størrelser) og kontrollér at ballonen er intakt og symmetrisk. Tøm herefter ballonen igen Sæt sprøjten i ballonventilen (BAL) på den Mic-Key, der skal fjernes. Træk sprøjtens stempel tilbage, indtil alt vandet er ude af ballonen Tag Mic-Key forsigtigt ud af stomien. Inden du tager den ud, kan du eventuelt smøre lidt vandbaseret gel, varenr. 212985, omkring stomien. Gelen kan købes på apoteket. Kassér den brugte Mic-Key sonde Smør evt. spidsen af den nye Mic-Key med vandbaseret gel eller skyl den i vand. Du må ikke anvende ren olie eller vaseline Før forsigtigt den nye Mic-Key ind i stomien. Fortsæt med at skubbe sonden ind, indtil Mic-Key ligger fladt modbeboerens maveskind Hold Mic-Key på plads og fyld ballonen (BAL) med 3-5 ml vand fra vandhanen, alt efter størrelse, se ovenfor 122 8. 9. 10. Justér ballonen mod mavevæggen ved at trække forsigtigt i Mic-Key, indtil der er let modstand. Der skal være ca. 3 mm mellem Mic-Key og maveskind Kontrollér, at sonden ligger rigtigt, at der er 3 mm mellem maveskind og ventil, og at vand kan gives uden smerter/problemer. Tag handsker af, udfør hånddesinfektion igen. Bestilling af sonder og slanger: Mic-key-knapsonder bestilles hos MEDA på FAX 44 52 88 98., tlf. 44 52 88 88 Øvrige sonder og tilbehør bestilles hos Nutricia på tlf. 70 21 07 07. konsulent tlf. 42 12 90 18. Alle skal have en grøn recept fra egen læge, som både vedrører sonde samt sondetilbehør og ernæring. Den grønne recept sikrer, at Bostedet får 60% tilskud fra den offentlige sygesikring. Recepten skal fornyes hvert ½ år, og dette sker på vores foranledning. (Regn ½ år frem og noter det i afdelingens kalender). Dokumentation: Forefindes der på bostedet en udførlig skriftlig beskrivelse af den daglige rutine omkring pleje, tilsyn med hud, indgift af vand ect., kan man i notat skrive: dags dato udført opgaver i henhold til dagsrutine, dagsprogram eller hvad navnet nu er på denne skriftlige opgavebeskrivelse, og så kun tilføje undtagelser eller nye problemstillinger. Er der eksempelvis opstået hudproblemer omkring indstikssted, skal der laves en plejeplan. Ugentlige rutiner og skift af sonde dokumenteres i csc. 123 13.0 Astma instruks til pædagogisk personale Center/bosted: I kraft pr. CenterCampo Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Udarbejdet af Dato Sundhedsfaglig konsulent Bettina Jensen September 2012 Ulla Baggesgaard September 2012 Astma Astma er en meget hyppig sygdom hos både børn og voksne – og forekomsten er stigende. Lungerne er opbygget af små og store luftrør, som bedst kan sammenlignes med et træ, som står på hovedet. Stammen og grenene i dette træ kaldes luftvejene. Når man har astma hæver slimhinderne i de små luftrør, de bliver irritable og danner mere slim end normalt. Samtidig trækker musklerne omkring luftrøret sig sammen. Det betyder, at luften ikke kan passere frit, og det giver symptomer såsom åndenød, hoste, hvæsende eller pibende vejtrækning, trykken for brystet og opvågninger om natten. Sædvanligvis behandles betændelsestilstande med antibiotika, men betændelsen i luftrørene hos en astmatiker skyldes hverken bakterier eller virus. Det er i stedet en slags irritation, som giver denne betændelsesreaktion og den kan behandles med forebyggende binyrebarkhormon, der afhjælper hævelse og irritation af slimhinden og luftvejsudvidende anfaldsmedicin, der afslapper muskulaturen i de små luftrør. Symptomer: hvæsende eller pibende lyd, når vejret trækkes hoste, måske også om natten, besværet vejrtrækning, hyppige forkølelser og måske lungebetændelser træthed og/eller utilpashed 124 beboeren er mere inaktivt og stille end ellers og måske i dårligt humør sover dårligt og afbrudt dårlig appetit Årstidernes variation kan påvirke astma: Astma kan variere i takt med, at årstiderne skifter. Kulde og fugt samt forskellige virusinfektioner, som udløser forkølelse og influenza, der især optræder om efteråret og vinteren, kan forværre astma. Forårs- og sommermånederne med sit varmere vejr giver derimod færre infektiøse og fugtudløste symptomer for de fleste astmatikere. Til gengæld har de astmatikere, der også har allergi over for pollen, risiko for at få flere symptomer om foråret og sommeren, hvor der er pollen i luften. Årstiderne og temperaturerne skifter og påvirker astmatikere individuelt, så det er vigtigt, at dertales med læge om beboerens behov året rundt, så han altid er velbehandlet for astmaen. Astma og allergi Hvis der ved siden af astmaen også har allergi, er der stadig gode muligheder for at holde astmaen under kontrol og gøre de ting, man gerne vil, men der er mere, man bør være opmærksom på. Hvis beboeren har allergisk astma, skal han, hvis det er muligt, undgå at komme i kontakt med de ting, der udløser astmaanfald. Hvis beboeren for eksempel er allergisk over for pelsdyr, skal han forsøge at undgå kontakt med pelsdyr som hunde og katte. Det kan give nogle ekstra overvejelser i hverdagen, når han for eksempel skal hjem og besøge folk eller er sammen med folk, der har dyr. Det kan være nødvendigt at være i forebyggende behandling, hvis han skal besøge noget familie, som har dyr, selv om han måske ikke til dagligt har behov for dette. Har beboeren pollenallergi, vil han opleve, at astmaen bliver forværret i forårs- og sommermånederne, og her er det ekstra vigtigt, at personalet er opmærksom på symptomer og på behandling, så astmaen under kontrol. Hvis der samtidig er en allergisk snue, er det vigtigt at der i samarbejde med læge sikrer behandling af både næse og lunger. Hold øje med symptomer Generelt gælder, at hvis der er en forværring i symptomer på astmaen, bør beboeren blive undersøgt af læge, så man i samarbejde kan finde ud af, om beboeren får den rigtige behandling. Ved forkølelse er dette specielt aktuelt. Behandling: Brug af turbohaler: 125 Hygiejniske forholdsregler: I hjemmet: Mundstykket holdes rent for snavs og tørres af med en tør klud. Hvis der er synligt snavs inde i mundstykket bør Turbuhaleren kasseres (Ikke-brugbar medicin skal afleveres på apoteket, en tom Turbuhaler kan dog smides i alm af affaldsspand Beskrivelse af fremgangsmåde for givning af inhalator: Tjek holdbarheds dato på præparat og at der er mere medicin tilbage i beholderen. Der vil komme en lille indikator, hvis den er ved at være tom. Beboeren skal være parat. Beboeren skal stå/sidde op ved inhalation. Ved oplæring i turbuhalerteknik anvendes en turbutræningsfløjte, som er en fløjte, der skal frembringe 2 hyletoner, som bevis på, at beboeren suger korrekt, - kraftigt og hurtigt. Træningsfløjten er single patient use, og egen læge/konsultationssygeplejerske kan være behjælpelig , med oplæring, hvis teknikken ikke er optimal. Vær altid opmærksom på rækkefølgen af medicin (Blå/grøn gives før brun/orange). Låget skrues af Turbuhaleren og den holdes lodret, stilles evt. på et bord medens en dosis gøres klar til inhalation. Drej det kulørte bundstykke først til den ene side og så til den anden side indtil, der høres en kliklyd og dosis er klar. Beboeren/medhjælper skal holde på Turbuhaleren på det kulørte bundstykket, (der må ikke holdes på Turbuhalerens luftkanaler). Beboeren motiveres til at lave en kraftig udånding, - vær opmærksom på, at beboeren ikke puster ned i Turbuhaleren. Umiddelbart efter placeres Turbuhaleren mellem beboerens fortænder med læberne sluttende tæt til rundt om mundstykket, og der suges kraftigt og hurtigt. Under selve inhalationen skal Turbuhaleren ikke holdes lodret. Turbuhaleren kan kun frigive én dosis ad gangen. Dvs. to klik lige efter hinanden udløser altså kun én dosis, men tællemekanismen påvirkes. En dosis = et klik efterfulgt af et kraftigt og hurtigt sug. To doser = et klik efterfulgt af et sug + et klik efterfulgt af et sug. Skru altid låget på efter brug, så kan den medbringes overalt. Medicin: Der er flere forskellige typer af medicin, som dispenseres på Turbuhaler: 126 Anfaldsmedicin = bronkieudvidende, bruges evt. fast dagligt, men kan også bruges som p.n. akut medicin ved anfald/forværring af astma( blå Bricanyl, Terbasmin, Airomir eller grøn Oxis) . Sørg for at der er lægeordination både på fast og evt. p.n. medicin , med angivelse af max antal gange/døgn Forebyggende medicin = slimhindestabiliserende (brun Spirocort/ Pulmicort, flexotide, Airobec) Den røde Symbicort er et kombinationspræparat indeholdende både Spirocort og Oxis, ( indeholder altså både akut virkende og forebyggende medicin) i alt 120 doser. Obs. Symbicort indeholder lactose som bærestof. Symbicort Turbohaleren er designet lidt mere brugervenlig end den almindelige Turbuhaler. Mundstykket er nemmere at have i munden, og den har en dosisindikator, der tæller ned for hver 10. dosis. Vær opmærksom på at Symbicorten findes i 3 forskellige styrker. Mite, almindelig(160/4,5) og forte. Der er desværre ikke farveforskel på disse devices. Hvis beboeren skal have både blå (Bricanyl, Terbasmin, Airomir) eller grøn (Oxis)altså bronkieudvidende medicin, og brun medicin (Spirocort, Pulmicort, flexotide, Airobec)forebyggende, gives den blå eller grønne bronkieudvidende medicin altid før den brune forebyggende medicin. Dette for at luftvejene skal være så udvidede som muligt, så den forebyggende medicin kan komme så langt ud i lungevævet som muligt. Bivirkning: Det diskuteres om inhalation med Beta2agonister (Bricanyl, Terbasmin, Airomir) eller grøn (Oxis) kan påvirke spytsekretionen, således at spyttets sammensætning ændres efter inhalation med Beta2agonister og derfor ikke beskytter tænderne så godt imod kariesangreb som ellers. Denne risiko forebygges ved at beboeren skyller munden med vand. Der kan også anvende sukkerfrit tyggegummi i minimum 10 min. efter inhalation med Beta2agonister Efter inhalation med steroid(brun, orange) er der risiko for at udvikle en svampeinfektion i mundslimhinden, som kendetegnes ved hvide belægninger, som kan genere beboeren og ofte vil være behandlingskrævende med Mycostatin-mikstur. Svampedannelse pga. steroidinhalationer forebygges ved tandbørstning efter hver inhalation. Kontroller holdbarhedsdato på Turbuhaleren med jævne mellemrum. Kontroller om Turbuhaleren er ved at løbe tør for medicin med jævne mellemrum.Tjek det røde felt i det lille kontrolvindue. Når det røde felt er synligt, er der ca. 20 medicindoser tilbage i turbohaleren. Selvom Turbuhaleren er helt tom, vil man kunne høre, lyden fra et pulver i Turbuhaleren, når den omrystes. Denne lyd af pulver kommer ikke fra medicin, men fra et tørstof, som skal holde medicinen tør. Hav altid ekstra blå, grøn, brun eller rød medicin liggende. Pædagogiske fif: Sammenlign turbohaleren med en ”raket”: At en raket altid skal stå lodret på sin affyringsrampe inden affyring, - hvis den ligger ned vil det resultere i en ”fuser”, dvs. raketten virker ikke! Sammenligningen med raketten, som alle kender, gør det nemt at huske, at en Turbuhaler altid skal stå lodret samtidig med, at den lades, dvs. at dosis frigives i Turbuhaleren. 127 Det lille vindue som indikerer hvornår Turbuhaleren er tom sammenlignes med astronautens kontrolvindue, der indikerer, hvornår raketten er ved at løbe tør for brændstof. Brug af spacer: I hjemmet: Hygiejniske forholdsregler: Der kan være varianter alt efter producent. Læs brugsanvisning men en tommelfingeregel kommer her: En spacer skal skilles ad og rengøres omhyggeligt x 1 – 2 ugentligt. Metaldelene rengøres enten i opvaskemaskine eller i varmt vand med opvaskemiddel. Plastikspacere vaskes i sulfovand og lufttørre. Ventilen og masken rengøres i varmt vand tilsat lidt mildt opvaskemiddel, og skylles derefter i kogende vand og lægges til dryptørring. Vær opmærksom på, at steroid kan give fedtaflejringer på ventilens gummimembraner Ventil og maske udskiftes hver 3. måned eller efter behov. Begge dele kan købes på apoteket. Fjern aerosolbeholderen og rengør plastdelene mindst én gang pr. uge i varmt vand evt. tilsat mildt opvaskemiddel. Lad plastdelene tørre og sæt dem på plads igen. Beskrivelse af fremgangsmåde for givning af spacer: Check holdbarhedsdato. Man er nødt til at skrive ned når en ny aerosol tages i brug og regne sig frem til hvornår den så er tom, (husk at regne p.n. forbrug med),idet man kan spraye gas ud i længere tid end der er medicin tilstede, så man kan godt blive snydt. Så selv om den føles fyldt når man ryster, er det måske med medicinfrit indhold og derfor til ingen verdens nytte. Når beboeren er parat i oprejst/siddende stilling: Hele systemet (spacer med aerosol og evt. maske) omrystes, og spaceren med maske placeres over beboerens mund og næse. Bruges spaceren uden maske placeres ventilen/mundstykket mellem 128 beboerens fortænder læberne sluttende godt til rundt om mundstykket og der udløses ét og kun ét pust svarende til en dosis medicin ind i spaceren ad gangen. Umiddelbart efter inhalerer barnet straks medicinen med 5 - 10 dybe inhalationer afhængig af alder og inhalationsteknik. En korrekt udført inhalation registreres ved at ventilens bevægelige ”gummi flap” bevæger sig ved hver udånding. Man lærer hurtigt lyden at kende, som frembringes ved en korrekt dyb inhalation. Husk altid at give den blå/grønne bronkieudvidende medicin (Bricanyl, Terbasmin, Airomir) eller grøn (Oxis ) før den brune forebyggende medicin (Spirocort/ Pulmicort, flexotide, Airobec)) hvis begge er ordineret. Husk Skal der gives mere end 1 pust, gives 1 pust 5-10 vejrtrækninger og derefter1 pust og 5-10 vejrtrækninger, aldrig 2 pust på en gang Bivirkninger: Det diskuteres om inhalation med Beta2agonister(blå/grøn) kan påvirke spytsekretionen, således at spyttets sammensætning ændres efter inhalation med Beta2agonister og derfor ikke beskytter tænderne så godt imod kariesangreb som ellers. Denne risiko forebygges ved at beboeren drikker vand efter inhalation med Beta2agonister(blå eller grønne). Der kan også anvende sukkerfrit tyggegummi i minimum 10 min. efter inhalation med Beta2agonister. Almindelig bivirkning efter inhalation af bronkieudvidende akut medicin er hjertebanken og let rysten på hænder, ofte er der tale om en tilvænningssag og det vil blive mindre over tid. Efter inhalation med forebyggende medicin(brune) er der risiko for at udvikle en svampeinfektion i mundslimhinden, som kendetegnes ved hvide belægninger, som kan genere beboeren og ofte vil være behandlingskrævende med Brentan mundhulegél 2%, mycostatingel eller andet(lægeordineret). Svampedannelsen forebygges ved tandbørstning efter hver inhalation. Dokumentation: Diagnose indskrives i csc under diagnoser I baggrundsbeskrivelse notes ligeledes under respiration at der er konstateret astma Noter lægeordination på astmamedicin i medicinliste, både fast og evt. p.n. husk der skal være max antal gange/døgn på p.n. Egen læge kontaktes hvis man er oppe at give max p.n., så kan det være der skal justeres på den faste basismedicin. Noter i medicinskema når medicin er givet. Hos beboere med nyopdaget astma kan der laves en plejeplan, hvor det løbende vurderes om inhalationsteknikken er o.k, ellers kontakt konsultationssygeplejerske hos egen læge. Er der styr på dette afsluttes denne plejeplan. Ligeledes kan det af plejeplan fremgå, hvordan behandlingen virker, om beboeren kan det han skal kunne, gå ture ect. Når alt kører i ”smør” afsluttes denne plejeplan. 129 Ved forværring oprettes plejeplan for dette, evt. efter kontakt til egen læge indtil der igen er rolig fase, og denne afsluttes. Mangler der i personalegruppen en enighed om håndtering af p.n. astmamedicin, kan der oprettes en plejeplan efter kontakt til egen læge , således at en ens tilgang sikres. Skal der for eksempel gives et ekstra sug om natten, hvis han vågner. Se evt. producenter´s hjemmeseder: Astrazenia har for eksempel en fin introduktion til astma og behandling. 130 14.0 Støttestrømper, TED-strømper, kompressionsstrømper og kompressionsbind Center: CenterCampo Udarbejdet af: Sundhedsfaglige konsulenter Charlotte R. Kirkegaard Bettina Jensen I kraft pr. 15.10.2013 Udgave nr. 1 Bilag Dato: Godkendt af: Oktober 2013 Ulla Baggesgaard Revideres senest pr. September 2014 Dato 01.10.2013 Formål: At beskrive opgaver og arbejdsgange i forbindelse med håndtering af borgere med støttestrømper, TED-strømper, kompressionsstrømper og kompressionsbind. Målgruppe: Alle medarbejdere og leder på botilbud i CSB skal have kendskab til denne instruks. Medarbejdere der har ansvar i relation til borgere der benytter ovenstående hjælpemidler, skal kende denne instruks. Baggrund: Støttebind og støttestrømper kan også kaldes TED-strømper, kompressionsstrømper, eller kompressionsbind, herefter kaldet støttestrømper/bind. De forskellige typer har lidt forskellig anvendelse, men der er en række fællestræk. De ordineres af lægen for en række forskellige tilstande, som f.eks. dårligt tilbageløb af blod eller lymfevæske/hævede ben/vand i benene, åreknuder, sår der har svært ved at hele, staseeksem, blodpropper i benene eller forebyggelse af blodpropper i benene ved f.eks. flyrejser. Når en borger bruger støttestrømper/bind skal personalet værre opmærksom på følgende: Klager borgeren over følelsesløshed i ben, fod eller tær, eller observerer personalet misfarvninger af ben, fod eller tær, skal personalet reagere omgående på dette, ved at tage støttestrømpen/bindet af. Dette er fordi at støttestrømper/bind potentielt kan lukke for blodforsyningen, og i værste fald medføre, at vævet dør. D.v.s. man kan risikere at der skal ambuleres tæer eller andet. Bedres en sådan tilstand, beskrevet ovenfor, ikke umiddelbart i forlængelse af aftagningen, skal der tages kontakt til læge eller eventuelt skadestue. 131 Støttestrømper/bind bruges på baggrund af lægeordination. Vil borgeren ikke bruge støttestrømpen/bindet, f.eks. på grund af gener, skal den praktiserende læge informeres. Lægen vil derefter tage stilling til, om der skal bruges en anden størrelse eller type støttestrømpe/bind, eller om der skal findes en helt anden løsning. Vær opmærksom på hudproblemer. Når man bruger støttestrømper/bind, har man stor risiko for at udvikle hudproblemer som f.eks. svamp, sår eller udslet. Personalet skal derfor være opmærksom på at efterse borgerens ben hver gang støttestrømperne/bindet aftages eller påsættes. Hvis ovennævnte problemer opstår, skal lægen kontaktes. TED-strømper kan benyttes hele døgnet, mens andre slags støttestrømper/bind kun må benyttes i dagtimerne. Man må ikke bruge creme under støttestrømper/bind. Har borgeren behov for creme, skal denne påføres om aftenen, når støttestrømpen/bindet tages af. Støttestrømper/bind skal altid tages på fra morgenstunden, inden benene begynder at hæve. Støttestrømper skal altid sidde glat og uden folder. De må aldrig bukkes om, eller smøges ned under brug, da dette kan give et forkert tryk. Er støttestrømper vanskelige at tage/give på, så overvej at anskaffe hjælpemidler som f.eks. easy slide, easy off eller specialudviklede gummihandsker. Spørg hos lægen eller på apoteket. Vær opmærksom på at benyttes strømper til begge ben, kan de have forskellige mål. Omkredsen af benene kan ændre sig ved vægtændring og/eller ændring i væskeophobning, hvorfor man bør have et omkreds mål af benet som udgangspunkt. Klager borger over gener kan man måle benet igen og sammenligne om der skulle være sket ændringer Bind/strømper skal vaskes mindst en gang om ugen på mindst 40 grader, og skiftes helt ud mindst hvert halve år. I den forbindelse skal der muligvis tages nye mål af benet –spørg lægen om dette. Vær opmærksom på, at udgiften til støttestrømper/bind kan være tilskudsberettiget, idet de er et hjælpemiddel. Spørg egen læge, der kan søge tilskud. 132 Kilder: Regionshospitalet Herning, instruks om TED-strømper og kompressionsstrømper: http://www.danskselskabforgeriatri.dk/skov/dok/poster_anne_soeby.pdf 133 Emne 15.0 Håndtering af MRSA Institution: I kraft pr. xxx Udarbejdet af DU handicap, Dato Udgave nr. Bilag Revideres senest pr. 1 September 2014 Godkendt af Dato Ulla Baggesgaard 09.09.2013 Formål: At medarbejderne er bekendt med procedurer omkring håndtering af MRSA infektion ud fra Københavns kommunes retningslinjer, med henblik på at hindre smittespredning og sikre korrekt pleje og behandling af den smittede. Målgruppe: Pædagogisk og sundhedsfaglige medarbejdere på xxx som varetager sundhedsmæssige opgaver omkring børn / unge. Fremgangsmåde: Hvad betyder MRSA? MRSA står for methicillin resistente staphylococcus aurius, som er stafylokokbakterier, der er modstandsdygtige (resistente) over for et methicillin-holdigt penicillin der normalt virker mod stafylokokbakterier. 134 Hvis en rask person smittes med MRSA, har personen kun lille risiko for at blive alvorligt syg. Symptomerne vil typisk vise sig ved hudinfektioner i rifter og sår og giver anledning til bylder eller børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har øget risiko for at få alvorlig infektion som lungebetændelse eller blodforgiftning med MRSA. Smittemåder Smittekilden er blandt andet andre mennesker og dyr (grise), men bakterien kan overleve i måneder i forskellige miljøer, fx i sengetøj, på møbler, gulve, i støv og på ting. Raske smittebærere har, såvel som syge smittebærere, ofte bakterien i næsen og på hudområder som hænder, lysken/skridtet, samt i halsen. Hvis der er mange bakterier på huden, eller hvis den MRSA –smittede hoster og har disse bakterier i luftvejene, spredes smitten nemmere. Smitte med MRSA kan ske direkte eller indirekte: Med direkte smittekontakt menes der fysisk kontakt mellem personer ved fx håndtryk eller direkte kontakt mellem personer og det materiale, der smitter, fx sår. Ved indirekte smittekontakt er der tale om en smitteoverføring via et forurenet ”mellemled” fx arbejdstøj, sengetøj, bandager, bækken eller urinflasker.. Borgere med nedsat immunforsvar eller borgere, der anvender katetere, sonder eller lignende, er særligt udsatte for at blive smittet, og derfor kan det være nødvendigt at skærme uden at isolere. Overførelse af smitte via hænder er langt den hyppigste smittevej. Smitterisikoen kan minimeres ved konsekvent at udføre korrekt håndhygiejne. Det er således først og fremmest medarbejdere, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning fra medarbejder til borger, og at borgerne indbyrdes smitter hinanden. Derfor skal medarbejdere altid overveje Er der risiko for smitte i denne situation? Hvordan sker smitten? Hvordan kan jeg forebygge, at smitten sker? 135 Alle arbejdsopgaver bør tilrettelægges og udføres med størst mulig hensynstagen til smitterisikoen med udgangspunkt i de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. De infektionshygiejniske retningslinjer beskrives senere. MRSA smittet og opholdsmuligheder Daglige aktiviteter En borger, der er smittet med MRSA, kan som udgangspunkt deltage i alle former for sociale aktiviteter, genoptræning, komme i skole og daginstitutioner, med mindre borgeren har symptomer på akut sygdom. Akut sygdom hos en borger viser sig som luftvejsinfektion (fx alvorlig forkølelse med megen hoste og ”snot”, lungebetændelse), betændte eller åbne og væskende sår eller bylder. Det er denne beskrivelse af akut sygdom, der frem over vil henvises til. Hvis borgeren har symptomer på akut sygdom skal der individuelt tages stilling til, hvordan borgeren på anden vis får tilbud om aktiviteter, genoptræning eller skolegang. Det er ledelserne på døgn, bo- og dagtilbud, som tilrettelægger en løsning for den periode, hvor borgeren ikke kan deltage i den daglige aktivitet. Når den akutte tilstand er overstået, og hvis borgeren fortsat har et sår, der er i opheling, kan det blive aktuelt at genoptage de daglige aktiviteter. Med opheling menes, at der ikke er betændelse eller sivning, og der er sårskorpe på såret. Forudsætningen for genoptagelse af aktiviteterne er, at borgeren kan indgå i et samarbejde om at anvende og bibeholde en tætsluttende, tør forbinding på såret. Det er den behandlende læge, der afgør, hvornår borgeren kan genoptage sine daglige aktiviteter. Botilbuddet eller døgninstitutionen MRSA-smittede borgere, der bor på et botilbud eller en døgninstitution, skal som udgangspunkt kunne færdes frit og deltage i sociale aktiviteter. Alle pleje- og behandlingsopgaver skal dog foregå i borgerens egen bolig. 136 Hvis en borger er smittet med MRSA og har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder, kan det være nødvendigt, hvis borgeren er særlig fysisk aktiv, at der lokalt udarbejdes en handleplan for at håndtere smitterisikoen på botilbuddet eller døgninstitutionen i forhold til øvrige borgere og medarbejdere. Det er vigtigt at huske, at borgeren ikke må isoleres i egen bolig. I en handleplan kan man overveje følgende: At borgeren får desinficeret sine hænder X antal gange i løbet af dagen (efter skema). At borgerens hjælpemidler rengøres og desinficeres efter behov og som minimum hver dag. At medarbejderne vurderer, om borgeren skal anvende værnemidler (fx anvende maske ved hoste og bakterier i luftvejene). At kortlægge hvor borgeren færdes og sikre, at der er særligt fokus på rengøringen, der hvor borgeren opholder sig (fx aftørring af håndtage osv.). At skærme borgeren uden at isolere, fx i spisesituationer og aktiviteter. Dagtilbud En borger, der er smittet med MRSA, kan benytte sit dagtilbud, men dagtilbuddet skal i hver enkelt situation vurdere, om borgeren kan deltage i aktiviteterne, eller om det er nødvendigt at organisere dagen på en anden måde, så borgeren stadig får en aktiv og inspirerende dag, men så der tages højde for, at minimere smitterisikoen i relation til øvrige borgere og medarbejdere. MRSA-smittede borgere, der har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder, må ikke benytte dagtilbuddet, før den akutte tilstand er ophørt. Skoler og daginstitutioner Børn og unge, der er smittet med MRSA, skal kunne benytte både skole eller daginstitution, men har barnet eller den unge symptomer på akut sygdom, må barnet eller den unge ikke benytte skole eller daginstitution, før den akutte tilstand er ophørt. Både skole og daginstitution skal vurdere, om et barn eller en ung, der er smittet med MRSA, kan indgå i de planlagte aktiviteter på lige fod med de andre. Hvis det er nødvendigt at organisere dagen på en anden måde for at minimere smitterisikoen, har barnet eller den unge fortsat krav på en aktiv og inspirerende dag. 137 Aflastningstilbud Borgere med MRSA må gerne komme i aflastningstilbuddene, men skal altid tilbydes et enkeltværelse. Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå i værelset. Har borgeren symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder bør borgeren som udgangspunkt blive i egen bolig, men der kan være særlige omstændigheder, der taler for, at borgeren skal have mulighed for at benytte sit aflastningstilbud. I de tilfælde hvor en borger med MRSA har symptomer på akut sygdom og skal opholde sig i et aflastningstilbud, skal der udarbejdes en handleplan, som både tager højde for smitterisiko og for, at den syge borgeren med MRSA skal have plads til at komme frit omkring samtidig med at der tages hensyn til andre borgere og medarbejdere i aflastningen Borgere, som har nedsat immunforsvar eller som på anden måde er svækkede, er særligt udsat for at blive smittet. Det kan derfor være nødvendigt at skærme dem uden at isolere. En borger med MRSA, der benytter aflastningen og samtidig har symptomer på akut sygdom, må ikke komme i dagtilbud, skole eller daginstitution. Transport af MRSA-smittede borgere Borgere med MRSA kan benytte transport sammen med andre borgere under følgende forudsætninger: Eventuelle sår skal være dækket af en tætsluttende, ren og tør forbinding, og der må ikke være tegn på gennemsivning. Borgeren skal være iført rent tøj Borgeren skal desinficere hænderne med hånddesinfektionsmiddel, inden boligen/den daglige aktivitet forlades. Hvis borgeren transporteres i egen kørestol eller der medbringes andre hjælpemidler, skal denne/disse rengøres/desinficeres inden kørsel. Det er altid afsender der har ansvaret for at borgeren er transportklar jf. ovenstående, men både afsender og modtager skal være opmærksomme på følgende: Borgere der er akut syge med luftvejsinfektion, skal anvende maske og transporteres alene. Ved brug og bestilling af daglig transport må der ikke informeres om, at borgeren har MRSA. 138 Ved bestilling af ambulance el. lignende skal der informeres om, at borgeren har MRSA, og MRSA kort skal medbringes. Generel hygiejne og forebyggelse De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er retningslinjer, som medarbejderne altid skal følge, uafhængigt af om nogen (borgere eller medarbejdere) har en infektionssygdom. Det er almen forebyggelse af smitterisiko af infektioner, som omfatter følgende områder: Håndhygiejne Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af smitte. Hånddesinfektion skal være første valg. Ved synlig eller våd forurening af hænderne foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Håndhygiejne udføres: Før og efter kontakt med borgeren eller borgerens omgivelser. Før rene opgaver. Efter urene opgaver. Efter brug/skift af handsker og andre værnemidler (fx kitler). Hånddesinfektion foretages altid, når boligen forlades, og værnemidler er aftaget. Borgeren og de pårørende/besøgende skal mundtligt og skriftligt informeres om vigtigheden af håndhygiejne/hånddesinfektion og instrueres i håndhygiejne. Andre generelle infektionshygiejniske retningslinjer Når en borger har fået konstateret MRSA, eller der er mistanke herom, skal medarbejderne aftage ure, ringe og neglelak, jf. vejledning om aftagning af ure, ringe og neglelak. Brug af personlige værnemidler (fx handsker, overtrækskitler og masker) Håndtering, rengøring og genbehandling af udstyr Håndtering af snavsetøj og affald Rengøring 139 Supplerende hygiejne og forebyggelse Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer er retningslinjer, medarbejderne skal anvende ved MRSA, ud over de generelle retningslinjer. Område Ophold for borger Arbejdstøj og værnemidler Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved MRSA Borgeren skal have sit eget værelse, samlevende kan dog dele bolig. Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå på borgerens værelse eller badeværelse. Borgeren kan frit deltage i sociale aktiviteter. Arbejdstøj skal anvendes. Arbejdstøj skal forstås som tøj, der kun anvendes på arbejdspladsen, og som også rengøres på arbejdspladsen efter gælden regler for vask af tøj. Værnemidler Væskeafvisende engangsovertrækskitler, der dækker arbejdstøjet, anvendes ved al direkte kontakt med borgeren, medicinsk udstyr og snavsetøj, eller ved kontakt med inventar, hvor der er risiko for at få forurenet arbejdstøjet med MRSA (fx sengeredning). Ærmerne på engangsovertrækskitler skal slutte tæt ved håndleddene. Pårørende/besøgende anvender væskeafvisende engangsovertrækskitler, hvis de deltager i plejen af borgeren. Når opgaven er udført, aftages overtrækskitlen som kasseres, og derefter afslutter man med at vaske og desinficere hænderne. Alle værnemidler købes gennem firmaet Mediq. Har du spørgsmål til produkter og levering, kan du kontakte Gitte Brylle på telefon 3530 6754 eller e-mail [email protected]. Maske som Maske anvendes ved kontakt med MRSA – bærere, der også har en luftvejsinfektion. 140 værnemiddel Borgerens udskillelser Udstyr og hjælpemidler Maske overvejes anvendt for at mindske indånding af ophvirvlet støv, fx ved sengeredning eller skift af forbinding. Pårørende/besøgende anbefales at anvendes maske i ovennævnte situationer, hvis de deltager i plejen af borgeren. Undgå berøring (brug handsker) Urin, afføring samt andre udskillelser (blod, pus, sekret) skylles direkte ud i toilettet eller evt. bækkenkoger MRSA-inficerede sår skal være dækket af en ren, tætsluttende forbinding. Forbindingen skiftes ved mindste tegn på gennemsivning. Medtages kun i borgerens bolig/værelse, hvis det kan rengøres og desinficeres ellers anvendes engangsudstyr. Skal så vidt muligt kun bruges til én beboer. Desinficeres efter det er rengjort. Opbevares så lidt som muligt i borgerens bolig/værelse. Vaskes straks i opvaskemaskine / bækkenkoger, uden forudgående skylning eller desinfektion. Anvend så vidt muligt varmedesinfektion i opvaskemaskinen. Hvis varmedesinfektion ikke er mulig, kontaktes Hvidovre Hospitals videnscenter for MRSA/hygiejnesygeplejerske Kirsten Kristoffersen på 38 62 38 62 og, om hvilket kemisk desinfektionsmiddel der skal anvendes.. Hvis der ikke forefindes en industriopvaskemaskine, skal man sikre sig, at opvaskemaskinen vasker på minimum 80°C. Affald Omgås som almindelige generelle infektionshygiejniske retningslinjer som: Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Stikkende og skærende affald. Engangsmateriale indeholdende blod eller andet sekret, som vil dryppe ved sammenpresning. Se instruks 1.2 om personalets opgaver i forbindelse med infektionshygiejne, herunder identificering af risikoområder, generelle forholdsregler og sikker bortskaffelse af affald. 141 Affald Omgås som almindelige generelle infektionshygiejniske retningslinjer som: Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Tøj og sengetøj Rengøring og fjernelse af spild Stikkende og skærende affald. Engangsmateriale indeholdende blod eller andet sekret, som vil dryppe ved sammenpresning. Se instruks om 1.2 om personalets opgaver i forbindelse med infektionshygiejne, herunder identificering af risikoområder, generelle forholdsregler og sikker bortskaffelse af affald. Tøj eller sengetøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med fx afføring eller urin, lægges i en plastpose, inden tøjet bringes til vask. Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengetøj skiftes to gange ugentligt. I forbindelse med påbegyndt standardbehandling udføres dette på dag 2 og dag 5. Efter endt behandling (efter dag 5) vaskes dyne og pude ved minimum 80°C. Undgå at ryste tøj og sengetøj, så støv ophvirvles – og anvend maske i situationen. Tøj og sengetøj, som er fælles for borgere på en institution, vaskes ved minimum 80°C. Borgerens eget tøj og sengetøj vaskes så vidt muligt ved 80°C. Tøj som ikke tåler vask ved 80°C, vaskes ved anbefalet temperatur adskilt fra øvrige borgeres vasketøj. Så vidt muligt bør tøj, der tåler vask ved mindst 60°C, foretrækkes. Generelt skal spild af blod eller andre sekreter straks tørres op, så al synlig forurening fjernes – brug handsker. Er det store mængder, skal der efterfølgende desinficeres. Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler (kitler , arbejdstøj og masker) som øvrige medarbejdere. Daglig rengøring: 142 Rengøringsudstyret skal kun bruges i boligen, og brugte klude smides ud eller sendes til vask (ved minimum 80°C.) efter brug. Kontaktpunkter, fx: håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, klokkesnor og kontakter til lys og udstyr, rengøres med almindeligt rengøringsmiddel og desinficeres efterfølgende med 70-80% sprit. Øvrige vandrette flader i boligen (seng, sengebord, stole/borde og udstyr) og bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Tæppet og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA – filter. Støvsugerpose og filter skiftes efter leverandørens anbefaling. Gulvet vaskes og pletdesinficers med desinfektionsmiddel (sprit 70-80%), hvis der har været spild, og ellers efter behov. Udvalgte kontaktpunkter på fællesarealer aftørres med desinfektionsmiddel (sprit 70-80%) flere gange dagligt. I aflastningstilbuddene skal der ske en slutrengøring, når borgeren med MRSA forlader aflastningen. Der skal rengøres på samme måde som ovenfor beskrevet og samtidig skal Hvis borgeren skal til undersøgelse og behandling uden for boligen dyne og hovedpude vaskes og eller varmedesinficeres ved minimum 80°C. madrasovertræk rengøres og desinficeres, alternativt sendes madrassen til lavtryksautoklavering eller kasseres. øvrige tekstiler skal vaskes. Hvis borgeren skal behandles eller undersøges på hospital, på klinik eller hos læge, skal modtagerstedet informeres om, at borgeren har MRSA. Borgeren skal være gjort klar til transport som beskrevet i afsnittet om transport af MRSA smittet borger. 143 Ansvarsområder Nedenfor ses ansvarsområder for ledere og medarbejder på døgninstitutioner og dag- og botilbud for borgere med handicap. Ledelsesansvar Generelt ledelsesansvar Ledelsen har ansvar for, at medarbejderne har det nødvendige kendskab til Socialforvaltningens vejledning om håndtering af MRSA-smitte og at de oplæres i og overholder dette, samt at de nødvendige rammer er til stede (fx rengøringsmidler, personale tøj og mulighed for tøjvask). Ledelsen er ansvarlig for at sikre, at medarbejderne er bekendt med deres ansvar. Ledelsen har ansvaret for, at alle medarbejdere er bekendte med og kan efterleve de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Ledelsen har ansvar for at sikre, at der altid er værnemidler til rådighed, og at medarbejderne anvender dette efter de foreskrevne retningslinjer. Ledere fra bo-, døgn- og dagtilbud er gensidigt ansvarlige for at finde løsninger for den borger, der er akut syg med luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder som ikke kan benytte sit dagtilbud eller skole. Medarbejdere der er MRSA-bærere og er sat i behandling, må deltage i det daglige arbejde, medmindre lægen har sagt noget andet. Det er ledelsen ansvar at vurdere, om der er behov for en omlægning af denne medarbejders arbejdsopgaver af hensyn til eventuelle udsatte borgere. Medarbejdere, der afventer podesvar, må deltage i det daglige arbejde, men det er ledelsens ansvar at vurdere, om medarbejderen må påtage sig de vanlige opgaver. 144 Bo - og døgntilbudslederens ansvar Dagtilbudsleders ansvar Ledelsen på bo- og døgntilbuddet har ansvar for straks at sikre, at alle samarbejdspartnere (forældre, pårørende, værger, dagtilbud, skole og daginstitutioner) bliver informeret ved MRSA-smitte. Det anbefales at udlevere det samme informationsmateriale, som den MRSA-smittede modtager fra lægen. Ledelsen på bo- og døgntilbud har ansvar for at sikre, at medarbejderne altid følger den behandlende læges behandlingsplan, og at medarbejderne sørger for, at borgeren kommer til lægen og får foretaget alle de kontrolpodninger, som er ordineret. Det er ledelsen på botilbuddet, der er ansvarlig for at sikre, at dagtilbuddets medarbejdere har den fulde adgang til relevante informationer i CSC Social. Ledelsen på dagområdet har ansvaret for at sikre information til både hjemmeboendes forældre/pårørende/værger samt ledelsen på døgnområdet, hvis en borger har MRSA. Ledelsen har ansvar for, at hjemmeboende får udleveret en folder, der informerer om MRSA 145 Medarbejder ansvar Generelt medarbejderansvar Medarbejdere på bo- og døgnområdet Medarbejderen har ansvar for at have det nødvendige kendskab til Socialforvaltningens vejledning om håndtering af MRSA-smitte og for at efterleve denne. Medarbejderen har ansvar for at være bekendte med og efterleve de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Medarbejderen har medansvar for at sikre, at der altid er værnemidler til rådighed, og at disse anvendes efter retningslinjerne. Medarbejderen er ansvarlig for at informere arbejdsstedet, hvis han eller hun har fået påvist MRSA–smitte (se afsnittet ”Hvis en medarbejder smittes med MRSA”). Medarbejdere på bo- og døgntilbud har medansvar for at sikre, at alle samarbejdspartnere (forældre, pårørende, værger, dagtilbud, skole og daginstitutioner) bliver informeret ved MRSA-smitte. I tilfælde af tvivl/uenighed mellem medarbejdere fra bo, døgnog dagtilbud, omkring en borger med MRSA, skal medarbejderne tage kontakt til egen leder, hvorefter lederne går ind i problemløsningen. Medarbejdere fra bo, døgn- og dagtilbud er gensidigt medansvarlige for at finde løsninger for den borger, der er akut syg med luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder, og som derfor ikke kan benytte sit dagtilbud. Medarbejdere på dagområdet Medarbejderen på dagområdet har medansvaret for at sikre information til både hjemmeboendes forældre/pårørende/værger samt døgnområdet, hvis en borger har MRSA. I tilfælde af tvivl/uenighed mellem medarbejdere fra bo, døgnog dagtilbud, omkring en borger med MRSA, skal 146 medarbejderne tage kontakt til egen leder, hvorefter lederne går ind i problemløsningen. Medarbejdere fra bo, døgn- og dagtilbud er gensidigt medansvarlige for at finde løsninger for den borger, der er akut syg med luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder, og som derfor ikke kan benytte sit dagtilbud. Udredning, behandling og efterkontrol af MRSA Udredning Det er lægen, der er ansvarlig for behandling af MRSA og angiver, hvilken behandling der skal iværksættes. Det er ligeledes lægen, der følger op på behandlingen. Når der skal undersøges for MRSA infektion, gøres det ved at pode. Der podes fx i: Næse Svælg (mandlerne) I skridtet Sår/bylder Eksem på huden Sonder/fremmedlegemer, fx urinvejskateter/dræn/intravenøse kateter, PEG-sonde, tracheostomi Urin, hvis borgeren anvender fast kateter Steder på kroppen, hvor der tidligere er fundet MRSA Behandling Behandlingen kan omfatte både den MRSA-smittede borgere og de øvrige husstandsmedlemmer, uanset om de er undersøgt for MRSA. Hvis alle i husstanden behandles, skal de behandles samtidig. Standardbehandlingen varer 5 dage. Der må gerne anvendes hårbalsam, deodorant, aftershave o.l. Det vil fremgå af det skriftlige informationsmateriale, der udleveres af den behandlende læge, hvilke produkter der skal anvendes. Apotekspersonalet kan også hjælpe med valg af produkter. Alle, der er diagnosticerede MRSA-bærere, får udleveret skriftligt informationsmateriale og et personligt MRSA-kort, som altid skal vises i forbindelse med kontakter til sundhedssystemet. 147 Efterkontrol Kontrol efter behandling af MRSA-bærertilstand sker ved en række podninger. Ved kontrolpodninger tages som minimum prøver fra næse, svælg, evt. sår, og fra de steder hvor MRSA tidligere er påvist. Kontrolpodningerne vil fx blive foretaget 7, 14, og 21 dage efter behandlingen samt 6 måneder efter behandlingen. Det vil altid være læge, der angiver den præcise behandlingsplan og det efterfølgende kontrolforløb. Kontrolpodninger foretages altid af lægen, eller en anden sundhedsperson, der er specielt oplært til dette. Hvis en medarbejder smittes med MRSA Medarbejdere, der har været i kontakt med borgere med MRSA, skal tage kontakt til egen læge for, at lægen kan tage stilling til nærmere undersøgelser. Det er medarbejderens læge, der tager stilling til, om medarbejderen kan møde på arbejde, mens der afventes podesvar. Medarbejderen skal oplyse lægen om sin arbejdssituation, at medarbejderen er ansat på døgninstitution eller dag- og botilbud for borgere med handicap. Hvis en medarbejder er smittet på sin arbejdsplads og har symptomer på MRSA-infektion, er lægen forpligtet til at anmelde det som erhvervssygdom. Medarbejdere der er MRSA-negative, men bor i en husstand med en MRSA-positiv person, skal undersøges for MRSA hver 6. måned, indtil husstanden er MRSA-fri. En medarbejder, der har fået påvist MRSA, skal oplyse sin arbejdsgiver herom. Medarbejderen med MRSAbærertilstand må som hovedregel møde på arbejde, når medarbejderen har modtaget information fra lægen og er startet behandling. Medarbejderen må ikke møde på arbejde, hvis der er tegn på symptomer såsom akut sygdom som luftvejsinfektion, betændte eller åbne og væskende sår eller bylder. 148 Gravide medarbejdere med MRSA-bærertilstand, er ikke i en særlig risikosituation, og de følger samme regler for undersøgelser. Hvis en gravid medarbejder vedvarende i sit arbejde udsættes for MRSA, bør pågældende informere sin læge herom. Definitioner Akut sygdom: Akut sygdom hos en borger viser sig som luftvejsinfektion (fx alvorlig forkølelse med megen hoste og ”snot”, lungebetændelse), betændte eller åbne og væskende sår eller bylder. Kontaminering: Forurening Rene opgaver: Opgaver, hvor der er en begrænset, men acceptabel risiko for forurening af personalets hænder, håndled og underarme. Urene opgaver: Opgaver, hvor der er risiko for forurening af personalets hænder og håndled eller miljøet med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Værnemidler: Værnemidler er handsker, forklæde/engangskitler, maske og briller, som har til hensigt at beskytte mod smitte og forhindre personalet i at videregive smitte. Handsker anvendes ved direkte kontakt med borger, instrumenter og udstyr, som har været i kontakt med borgeren, og ved kontakt med affald fra behandling, fx sårskifte. Kilde: SOF vejledning desangående 149
© Copyright 2024