INSPIRATIONSHÆFTE - om samskabelse mellem skole- og kulturverdenen FAKTA OM PROJEKTET Det spørgsmål stillede vi med et ønske om at være aktivt med- Vil du vide mere om projektet: Læs artikel indsat midt i hæftet. God fornøjelse! kerne Færgegården • F rederikssund Musiksk ole (Rådhuset) – skabe en fælles retning. (Frederikssund Hallen) APRIL 2014 • F rederikssund Ungdom sskole Workshop 3: Alle. samarbejdsprojekter. (J.F. Willumsens Museum) TIDSPLAN Workshop 4: Alle. (Falkenborgskolen, læringscentret) • N aturværkstedet Fasa ng ården • S tadsarkivet JUNI 2014 lkeskoler samt SFO’er fra hele Fre derikssund Kommune samt konsulenter fra Kultur- og Fritidss ekretariatet og Skoleafdelingen. EFTERÅR 2014 MAJ 2014 Opfølgende samtaler i projektgrupperne ved proceskonsulent Udvikling og afprøvning af de konkrete projekter. personale MARTS 2014 Formål: Idégenerering – udforske og udvikle Formål: konkretisering, rolleafklaring, tids- og handleplan. • J.F. Willumsens Mu seum fra otte forskellige fo Workshop 1: Kun kulturinstitutioner. Formål: At forstå den kommende folkeskolereform. Formål: At få et fælles sprog, udgangspunkt og mål • Frederikssund Mu seum FEB./MARTS 2014 Workshop 2: Alle. • F rederikssund Bibliote Derudover deltog fag 2 MARTS 2014 • F olkekirkens Skoletje neste skabe nye læringsrum. præge udviklingen af den åbne skole i dit lokalområde. kiver i une proces, hvor kulturlivet og skoleverdenen i samspil skulle som du kan bruge som guideline, huskeliste og notesblok til at Kontakt til kultur- og naturinstitutioner i Frederikssund Frederikssund Komm Kommune. Vi satte os derfor for at igangsætte en forandrings- EFTERÅR 2013 Kulturstyrelsens Udviklingspulje bevilger 110.000 kr. Kommune samt rekruttering af lærere og SFO-pædagoger. • D e Lokalhistoriske Ar skabende i implementeringen af åben skole i Frederikssund Vores erfaringer fra forløbet er samlet i dette inspirationshæfte, for at drøfte projektet og mulige samarbejdsrelationer. DECEMBER 2013 Deltagere struktur, som skolereformen lægger op til? form, indhold samt politisk og strategisk forankring. Kultur og Fritidssekretariatet i Frederikssund Kommune Proceskonsulent er involveret i udviklingen af ansøgningen. Hvordan kan lokale kulturaktører tale ind i den nye undervisnings- tværs af skole og kulturområdet og en række diskussioner af EFTERÅR 2013 J.F. Willumsens Museum sender ansøgning til Kulturstyrelsen. Indledning Det førte til en serie workshops med fokus på samskabelse på J.F. Willumsens Museum tager kontakt til Skoleafdelingen og EFTERÅR/VINTER 2014/15 Opsamling og videreformidling af projektets læringer. Videreførelse af erfaringer i nye tiltag. EFTERÅR 2014 TIDSPLAN 3 Centrale opmærksomhedspunkter I løbet af processen er vi kommet frem til en række opmærksomhedspunkter, som vi mener, er centrale at forholde sig til forud for, undervejs og efter et udviklingsforløb. Vi har beskrevet dem en for en og gjort plads til egne notater og refleksioner, som punkterne forhåbentlig inspirerer til. INDLEDNING side 2 TIDSPLAN side 3 INDHOLD side 4-5 SAMSKABELSE side 6-7 KEND DIN KOMMUNE side 8-9 KEND DIN KONSULENT side 10-11 KEND DINE DELTAGERE side 12 INDHOLD INDLÆG - til at tage ud! 4 KEND DINE DELTAGERE side 13 ISCENESÆT DIT RUM side 14 KEND DIN SAMARBEJDSFORM side 15 ØVELSE side 16-17 DESIGN DIT MELLEMRUM side 18-19 GØR SLUTNNINGEN TIL EN NY START side 20-21 DE 7 UDVIKLINGSPROJEKTER side 22 KOLOFON side 23 5 SAMSKABELSE Med udgangspunkt i skolereformen er den højeste kontekst for sam- n Samskabelse er e , samarbejdsform hvor projektets deltagere som nere ligeværdige part r skaber og udvikle / det givne projekt produkt fra start til slut. 6 skabelse at sætte slutbrugeren (her eleverne) i centrum og skabe det, man antager, er bedst for dem. Det fordrer, at man som deltager for en Det vil sige, at man lige fra begyndelsen inviterer hinanden ind i en åben stund giver slip på sit eget perspektiv for at skabe den afstand til egen og dynamisk faciliteret proces, hvor kompetencer som lytning, fokusering praksis og fagidentitet, der er nødvendig for at understøtte udvikling og nysgerrighed samt det at være åben og kritisk i forhold til egne tanker af nytænkende projekter. og perspektiver er afgørende for projektets udfald. Dette adskiller sig fra traditionelle samarbejder og partnerskaber ved, at ingen kommer med et oplæg til den anden part. Tværtimod kan ønsket om samarbejde være et tilstrækkeligt udgangspunkt – og sammen begynder man så rejsen fra idéudvikling til færdigt projekt. Som metode vil samskabelse i sin reneste form kræve, at eleverne inviteres ind til løbende at kvalificere og reviewe projektet, mens det er under tilblivelse. Derved bliver slutbrugerne medskabere af det endelige produkt. SAMSKAB ELSE 7 KEND DIN KOMMUNE • Hvilke kultur- og naturinstitutioner, skoler, fritidsordninger og –klubber er der i din kommune? • Lav en geografisk kortlægning. ? • Hvordan kan du koble dit projekt til de nuværende strategier i din kommune? Det politiske, det ledelsesmæssige og det udførende niveau. • Hvem har mandatet til at give dit projekt gennemslagskraft, og hvem skal du være opmærksom på i forhold til de forskellige fagområder? • Hvilke konsulenter og fagpersoner fra fx kultur- og skoleafdelingen bør du informere og evt. involvere i processen? • Hvilke netværk, initiativer, projekter m.m. findes allerede – og giver det mening at koble sig på noget af det? • Hvem er mulige ressourcepersoner? Hvem brænder for området? 8 9 KEND DIN KONSULENT • Find en person til at facilitere de samskabende rum. Enten en ekstern konsulent eller en fra egen organisation. Få anbefalinger fra dit netværk frem for tilfældige googlefund. Vær opmærksom på, DIALOG FØR UNDER EFTER at eksterne konsulenter ofte har et større råderum, fordi de ikke er en del af den politiske og lokale kontekst. • ind en person, der kan F stille de gode spørgsmål. • Der skal være god kemi mellem projektleder og proceskonsulent. • Lav klare aftaler om rollefordeling og afstem forventninger. Vær bevidst om din egen rolle i forhold til konsulentens - hvem er ekspert, og hvem leder processen? Skaber I sammen, eller er det en bestillingsopgave? • Vær samskabende med din proceskonsulent – dialogen før, under og efter er vigtig. 10 11 12 I N D S T I K T I L U D TA G N I N G - K E N D D I N E D E LT A G E R E F O R T S Æ T T E R P Å S I D E 1 3 • Skal deltagerne håndplukkes? Eller skal der inviteres bredt? • Er det ledelsesniveauet eller praktikerne, der skal deltage? • Det er vigtigt med commitment. Find de organisatoriske frontløbere - dem, der brænder for den faglige udvikling. • Tænk dig om før du sender mails/tager kontakt. Vid hvad du vil og klargør gerne, hvem der står • Overvej nøje, hvem du beder om at deltage. Hvad kan de bidrage med? Og hvad er deres motivation for at deltage? På J.F. Willumsens Museum har vi i løbet af de seneste år udviklet vores samarbejde med skoleområdet og fået etableret en driftig og velbesøgt skoletjeneste med gratis undervisningstilbud for kommunens skoler. Med skolereformen er der kommet en ny mulighed for at komme “ //HVORDAN STARTEDE DET HELE – HVAD VAR DIN MOTIVATION? 1. Hvordan startede det hele – hvad var din motivation? 2. Hvordan rekrutterede du? 3. Hvordan navigerede du i det strategiske niveau? 4.Hvordan fik du deltagerne til at arbejde sammen på andre måder? 5.Hvad kom der konkret ud af det? Hvad er det nye? Og hvad er muligt? 6.Hvad betyder projektet for dig som museumsinspektør på et museum i en mindre kommune? Spørgsmålene sætter spot på de udfordringer, der er, når man som institution vil arbejde på nye og anderledes måder. Museumsinspektør på J.F. Willumsens Museum Lisbeth Lund, der stod i spidsen for projektet, svarer her på seks spørgsmål, der udfolder tankerne bag projektet. Dette er historien om, hvordan den aktuelle skolereform kan skabe nye muligheder for lokale kulturinstitutioner – i dette tilfælde i Frederikssund Kommune – og hvordan mulighederne kan tage form. Nøgleordene er netværk og samskabelse. ” Skolereformen er, som i alle andre kommuner, en stor opgave at implementere i Frederikssund. Reformen har mange delelementer, som prioriteres på forskellig vis, og i første omgang har der ikke været fokus på at inddrage de lokale kulturaktører som bidragydere til undervisningen. På museet havde vi dog et stort ønske om at blive en del af den nye reform fra første færd. Så for at få sat skub i samarbejdet mellem skole- og kulturverdenen valgte jeg at tage initiativ til fem netværksmøder i foråret 2014 med deltagere fra både skoler, kultur- og naturinstitutioner i Frederikssund Kommune. Møderne var struktureret som en blanding af oplæg, kreative idéudviklingsøvelser og diskussion. Formålet var at udvikle forslag til nye undervisningstilbud og aktiviteter samt at styrke samarbejder og partnerskaber på tværs af fagligheder og områder. tution kan bidrage, er langt fra entydigt. Museet vil gerne indgå i nye, tværfaglige partnerskaber mellem kulturverdenen og skoleområdet for at udvikle alternative undervisningsforløb, der kan styrke fagligheden og udviklingen af børnenes kreative, innovative og sociale kompetencer. Kulturelle oplevelser er en vigtig faktor i elevernes identitetsudvikling og selvforståelse, og mødet med kunst er at arbejde med noget konkret og praksisorienteret, der appellerer til det mere sensitive sprog. I et bredere perspektiv handler det også om, at være et museum i et lokalområde og i en (delvis) landkommune. Der er ikke mange kulturinstitutioner, men ikke desto mindre er kulturelle oplevelser noget af det, som skaber en fælles referenceramme i forhold til det sted, man kommer fra. Og det er – som kommunalt museum – en af vores opgaver at være med til at sikre det. endnu mere på banen i forhold til at understøtte elevernes læring, da reformen bl.a. lægger op til større inddragelse af lokalsamfundets kultur- og foreningsliv i undervisningen. Men hvordan vi som kulturinsti- Proceskonsulent Gry Guldberg, museumsinspektør Lisbeth Lund og kulturkonsulent Sofie Myschetzky Om at (sam)skabe den åbne skole i lokalområdet U D TA G N I N G Det kan være en fordel at fremhæve den strategiske og ledelsesmæssige opbakning til projektet i invitationen. TIL bag invitationen og projektet. INDSTIK KEND DINE DELTAGERE ” “ ” “ “Selvom alle deltagere i netværket repræsenterer afdelinger, fagområder og institutioner i den samme kommune, er det ikke ensbetydende med et kendskab til hinandens fagligheder og virke. På møderne var det derfor vigtigt at få indsigt i hinandens hverdag og arbejdsområder og få skabt et fælles udgangspunkt – en fælles faglig ramme for udviklingsprocesserne. Vi havde bl.a. oplæg af relevante fagpersoner om skolereformen, undervisnings- og læringsbegreber og æstetiske læreprocesser som optakt til faglige diskussioner på tværs FÆLLES FAGLIG RAMME “Idéudvikling kræver tid og plads. Det var derfor vigtigt at deltagerne i netværket havde mulighed for – og accept fra deres ledere til – at bruge en halv dag om måneden i fem måneder for at mødes med de andre deltagere. Vi arbejdede med halve mødedage af ca. fire timers varighed. Det gav plads til fordybelse og en mødestruktur med både faglige oplæg, idéudvikling og diskussion. FORLØB I TID Gennem hele forløbet var det vigtigt for os at understrege, at formålet med netværksmøderne var samskabelse af tværfaglige undervisningsforløb. På museet arbejder vi eksempelvis ofte sammen med lærere i udvikling af nye aktiviteter; men typisk kommer lærernes bidrag først på banen i form af test og justeringer efter koncept- og idéudviklingsfasen. I netværket her skulle viden, kompetencer og erfaringer fra begge verdener i spil fra første færd, og deltagerne skulle indgå som ligeværdige partnere i samarbejdet. En vigtig samarbejdspartner er slutbrugerne – eleverne, som desværre ikke var med til netværksmøderne, men som fremover vil blive inviteret. Som metode vil samskabelse i sin reneste form fordre, at eleverne inviteres ind til løbende at kvalificere og reviewe projekterne og dermed være medskabere af det output, der produceres i netværket. “ LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER ” ” En af hovedtankerne med netværket var at udvikle nye undervisningsforløb og etablere anderledes samarbejdsformer på tværs af fagligheder og områder. Jeg valgte derfor at hyre innovations- og proceskonsulent Gry Guldberg til at designe og lede netværksmøderne for derigennem at styrke det kreative output og kompetenceudviklingen af nye samarbejdsformer. “ //HVORDAN FIK DU DELTAGERNE TIL AT ARBEJDE SAMMEN PÅ ANDRE MÅDER? En meget vigtig brik i hele forløbet var samarbejdet med konsulenter fra Skoleafdelingen og i særdeleshed samarbejdet med kommunens kulturkonsulent, der hurtigt blev en del af projektledelsen. Samarbejdet med konsulenterne var et vigtigt træk både i forhold til rekruttering af deltagere men i høj grad også i forhold til kommunikationen med kommunens forvaltninger og den strategiske og politiske ledelse. De har et kendskab til arbejdsgangen i forvaltningerne og til det politiske spil, som jeg som museumsinspektør ikke nødvendigvis har blik for eller indsigt i. ” Da jeg i forvejen havde et kendskab til proces- og innovationskonsulent Gry Guldberg og derfor kendte til hendes kvalifikationer, blev det hende, der blev netværkets facilitator. Jeg viste, at hun ud over at være en dygtig facilitator og innovationskonsulent også havde et indblik i skolereformen og et kendskab til kulturområdet. For at få det optimale ud af møderne blev form og indhold udviklet i et dynamisk samarbejde mellem Gry Guldberg, Frederikssund Kommunes kulturkonsulent Sofie Myschetzky og undertegnede. Vores roller var fra starten tydeligt defineret; Gry stod for procesdesignet, mens Sofie og jeg kom med det faglige input. I et kritisk tilbageskuende blik havde det været ideelt at inddrage en person fra skoleområdet – også i denne tidlige fase af processen. Både for at implementere viden fra skoleverdenen i mødernes procesdesign og ud fra projektets tanke om ligeværdige samarbejder på tværs af fagligheder og områder. “Et faciliteret rum er en rammesætning, der understøtter samarbejdende processer mod et fælles mål ved brug af en række metoder og værktøjer. Facilitatoren fungerer som katalysator i arbejdet med at få deltagerne til at arbejde godt sammen omkring udviklingen af noget nyt. Vedkommende kan både være en intern medarbejder eller en ekstern konsulent. Valget faldt på det sidste til netværksmøderne ud fra en betragtning om, at det kan have en positiv effekt på dynamikken og samarbejdet i gruppen at inddrage en udefrakommende proceskonsulent. Som intern facilitator kan det være svært at have fokus på processen, når man også er involveret i problemstillingen og indholdet; og det kan være vanskeligt at træde ud af den vante rolle som kollega. “ ” ET FACILITERET RUM - ROLLEFORDELING af områder. Erfaringer fra netværksmøderne viser dog, at vi godt kunne have brugt endnu mere tid på at få indsigt i hinandens områder. Det ville have styrket dialogen på møderne, hvis de deltagende institutioner som forberedelse til det første netværksmøde havde reflekteret over deres kernekompetencer og over, hvordan de bedst formidler dem til de andre deltagere i netværket – eksempelvis i form af en såkaldt elevatortale. Vi fokuserede på følgende parametre i mødernes design: ” En vigtig læring fra projektet i forhold til deltagersammensætningen er, at man inden projektstart nøje skal overveje, hvem det er, der skal deltage i netværket og med hvilket formål. Skal ledelseslaget for eksempel være repræsenteret? Eller er det udelukkende et forum for undervisere, pædagoger og kulturformidlere? At rekrutteringsprocessen forløb som den gjorde, understreger et væsentligt behov for gode relationer og kommunikationsveje mellem skolerne og eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. de lokale kulturinstitutioner, så den åbne skole kan udfoldes i al sin mangfoldighed. Museet har allerede et godt samarbejde med flere af kulturinstitutionerne i kommunen, så derfor var det lettere at rekruttere deltagere til projektet fra denne gruppe. Mange af dem var, på samme måde som os, interesseret i at blive en del af den nye skolereform, men forholdt sig afventende og søgende i forhold til de første skridt. Processen med at få deltagere fra skoleverdenen blev derfor mere ad hoc og ”spredehaglsagtigt” end tilsigtet. Det havde dog den fordel, at ildsjælene kom med. Ulempen var til gengæld, at det i første omgang ikke blev så strategisk forankret som ønsket. Vi forsøgte at kommunikere igennem ledelseslaget, men med begrænset succes, og måtte derfor anvende andre kommunikationskanaler for at komme i kontakt med lærere og pædagoger. Kommunens Pædagogiske Center (nu UBK – Udviklingscenter for Børn og Børnekultur) på skolerne – sendte invitationer ud til relevante lærere, og den store lærergruppe – som vi allerede er i dialog med – blev kontaktet og bedt om at videreformidle nyheden til deres kollegaer. Vi endte med 14 engagerede lærere og pædagoger repræsenterende alle alderstrin i folkeskolen. Men måske på grund af den korte tidsfrist, var det ikke muligt for alle at være med hver gang. Inden jeg ansøgte Kulturstyrelsen om midler til projektet tog jeg kontakt til direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur samt kommunens kulturchef og skolechef for at få deres støtte til projektet. Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur stod som afsender på den invitation, der blev sendt ud til de potentielle deltagere. Ud over at det var vigtigt, at projektet talte ind i kommunens visioner for skole- og kulturområdet, gav det også gennemslagskraft i forhold til rekruttering af deltagere, at det øverste ledelseslag bakkede op. Det var et tydeligt signal om, at det var ok og vigtigt at bruge tid på projektet. “ Ideen med netværket var ikke, at det skulle være en døgnflue, men noget der skulle fortsætte efter projektets afslutning og forankres i kommunens skole- og kulturafdelinger. Jeg var derfor meget opmærksom på at inddrage og orientere på både direktions- og chefniveau samt områdernes konsulenter for på den måde at sikre opbakning til projektet og netværkets videre drift. Jeg ønskede ikke, at J.F. Willumsens Museum stod alene som afsender på netværket. Det skulle derimod være tydeligt for deltagerne, at det var et samarbejde med kommunens skole- og kulturafdeling og et led i arbejdet med skolereformen. Rekrutteringsprocessen var en vigtig og måske den mest udfordrende del af forløbet. Det er i rekrutteringen, du finder de rette personer – og deltagersammensætningen har afgørende betydning for projektets udfald. Jeg havde indledningsvis en forestilling om en ideel deltagerliste med en blanding af lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling, SFO-pædagoger, skoleledere, kulturmedarbejdere fra kommunens kultur- og naturinstitutioner samt konsulenter fra skole- og kulturområdet. Men realiteten viste sig hurtigt at være en anden, da netværket blev etableret i en brydningstid. Især lærere og skoleledere kæmpede med andre elementer af reformen, og havde derfor kun begrænset tid til at deltage i netværksmøderne. “ // HVORDAN NAVIGEREDE DU I DET STRATEGISKE NIVEAU? // HVORDAN REKRUTTEREDE DU? “ ” De fem netværksmøder er et led i en større bølge, som folkeskolereformen og de seneste års øgede fokus på kulturinstitutionernes læringspotentiale har igangsat. Det er derfor interessant at se, at det, der startede som projektets arbejdstitel – Kultur.Natur.Skole – nu har inspireret til en strategi for børns møde med kunst og kultur i Frederikssund Kommune under navnet Kultur.Natur.Dannelse, som omfatter hele 0-18 års området. Sidst men ikke mindst har netværksmøderne skabt en større samhørighedsfølelse mellem kulturinstitutionerne i kommunen. Flere deltagere har meldt tilbage, at deres medvirken i netværket har givet dem en fornemmelse af at være kollegaer og sparringspartnere med de andre kulturinstitutioner frem for at være konkurrenter. Et fælles projekt og indsigt i hinandens fagområder, muligheder og udfordringer har med andre ord styrket fællesskabet. Alle syv projekter vil blive testet i løbet af skoleåret 2014/15. Ud over de syv udviklingsprojekter har erfaringer fra netværksmøderne også sat gang i et nyt initiativ, hvor et udvalg af lærere og pædagoger skal analysere de lokale kulturinstitutioners læringsressourcer i forhold til åben skole i Frederikssund. De skal undersøge, hvordan kulturtilbuddene bedst formidles digitalt og i forskellige netværk, så de når ud til alle børn i kommunen. Kultur- og skolesamarbejdet er således fortsat i en modningsproces, hvor der skal afprøves muligheder og metoder. En modningsproces, der er i tråd med det strategiske arbejde med den åbne skole i Frederikssund Kommune. (Læs evt. mere om projekterne i hæftet) •HUSKMINBY • WIKI FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE • BIBLIOTEKSORIENTERING I EN NY FORM • STOMP – ET MUSISK UNDERVISNINGSFORLØB • VALGFAG I BILLEDKUNST • MATEMATIK I NATUREN • FØLG EN ANDEN FAGLIGHED SYV UDVIKLINGSPROJEKTER: Helt konkret blev resultatet af forløbet følgende // HVAD KOM DER KONKRET UD AF DET? - HVAD ER DET NYE? OG HVAD ER MULIGT? “ “ ” Kulturkonsulent Sofie Myschetzky [email protected] Museumsinspektør Lisbeth Lund, [email protected] VIL DU VIDE MERE OM PROJEKTET KAN DU KONTAKTE: J. F. Willumsen, 1891 Den gamle kunst har sit eget gamle sprog Som verden lidt efter lidt har lært at forstå. En ny kunst har et nyskabt sprog Som man må lære, før man forstår det ” Netværksmøderne har også bekræftet mig i, at man ikke skal være bange for at tage initiativet og være opsøgende i stedet for afventende – selv i hektiske perioder. Kunne jeg – klog af skade og med mere erfaring om etablering af tværfaglige netværk – viske tavlen ren og reloade projektet, ville jeg helt sikkert ændre nogle elementer i forløbet. Men netværksmøderne har været med til at skabe organisatoriske forandringer på kultur og skoleområdet i Frederikssund Kommune, og jeg har helt klart en følelse af at små, omend lidt usikre skridt kan have stor værdi for udviklingen af området. Projektet har været en meget positiv oplevelse i forhold til det at bygge relationer på tværs af kultur- og skoleområdet og i forhold til samarbejder med konsulenter og chefer i kommunens afdelinger. Jeg føler, at museet er en del af noget større – en fælles kommunal indsats, og jeg har fået et helt andet kendskab til embedsværket i Kultur- og Fritidssekretariatet og Skoleafdelingen. Jeg sidder med en fornemmelse af, at overskuelighed er den lille kommunens styrke i forhold til samskaben på tværs af fagområder. Vi er ikke så mange kulturinstitutioner i lokalområdet, og det er måske også nemmere at kommunikere direkte med både chef- og direktionsniveau i en mindre kommunal enhed. En fuldstændig fantastisk oplevelse ved projektet har været den positive opbakning fra alle fronter. // HVAD BETYDER PROJEKTET FOR DIG SOM MUSEUMSINSPEKTØR PÅ ET MUSEUM I EN MINDRE KOMMUNE? BYRÅDET BORGMESTER KOMMUNAL DIREKTØR DIREKTØR for velfærd, arDIREKTØR for opvækst, DIREKTØR for strategi, DIREKTØR for teknik, bejdsmarked og sundhed uddannelse og kultur service og koordination miljø og erhverv CHEF for CHEF for CHEF for Kultur, idræt og dagtilbud Skoleafdelingen Familieafdelingen Museer, Musikskoler , Kultur- og Udviklingskonsulenter Skoler, læringscentre, Biblioteker, Naturtjenester, fritidskonsulenter skoleområdet Lokalhistorisk arkiver m.m. Ungdomsskoler, Fritidshjem og klubber m.m. 13 ISCENESÆT DIT KEND DIN • Skab relationer - ligeværdige og inkluderende. • H vor mødes I? Hvorfor? Hvad kan de forskellige rum? • B rug forskellige locations fra gang til gang – kom rundt, oplev hinandens steder og lad deltagerne være værter for hinanden. • R ummets udformning og udtryk har betydning for stemningen og samarbejdets karakter – overvej lyssætning, størrelse, akustik, æstetik, funktionalitet m.m. • B ruger I powerpoint, flips eller kun det talte ord? • H av materialer til procesarbejde klar (tuscher, papir, post-it m.m.) • S ørg for forplejning – der bliver også arbejdet i kaffepausen. • P lanlæg og udvikl rummet og de fysiske rammer med din konsulent. 14 • Vælg dialogen som samtaleform og inviter deltagerne ind i øvelser, hvor dialogen er den nødvendige metode for at kunne opnå det ønskede resultat. • Gør dine deltagere bevidste om deres egen faglighed , og anerkend den ved at bringe den i spil. • Fokuser på samskabelse og det fælles mål. Deltagerne skal kunne lade egen fag-faglighed og lederposition stå i baggrunden for en stund for at skabe det nye fælles. • Skab en fælles faglig ramme som udgangspunkt for samarbejdet – faglige oplæg, ekskursioner m.m. • Overvej længden på møder og forløb. Er det én workshop eller en række af workshops? Halv- eller heldagsmøder? SAMARBEJDSFORM 15 OPSTARTSØVELSE Formålet med denne øvelse er at sætte et undersøgende og reflekterende rum for samskabelse, hvor deltagerne fra starten skaber et fælles billede Trin 2 SE L E B A K S SAM af det gode samarbejde. Øvelsen træner færdigheder som Fokuseret lytning, Et blik på det som fungerer, Skarp tidsstyring, Nysgerrighed, Positioner. papir på et bord. Der er kun ét krav: Alle skal tegne! 10 min Trin 3 lige kunstværker. Der er en repræsentant for alle kunstværker tilstede i A B C grupperne, og de formidler til de andre, hvad der er tegnet. 10 min Trin 4 1.Lav en forberedende hjemmeopgave til deltagerne, hvor de reflekterer over følgende: Udvælg et eksempel fra din egen praksis, hvor Bed nu alle deltagerne om at tage en post-it, hvor de skriver deres navn på. du oplever at være lykkedes i et samarbejde med en ekstern partner. A B De skal nu placere deres post-it det sted på et af kunstværkerne, hvor C deres egen største udfordring er i forhold til det gode samarbejde. 2. Sæt deltagerne tilfældigt sammen i grupper af tre personer. 3. De skal nu gennemføre tre helt ens runder af 9 min. EKSEMPELVIS: Hvis man ikke er god til at lytte, sætter man sin pots-it A DER ER TRE POSITIONER I HVER RUNDE eTisim id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi beaqui rerumquo excea quos reresecum quas endamus aut laboribus at fugitati autest, volorenim fugiasp ictamus. eTisim id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi beaqui rerumquo excea quos reresecum quas endamus aut laboribus at fugitati autest, volorenim fugiasp ictamus. 1. A er fokusperson, der deler sit gode eksempel fra egen praksis B (hjemmeopgave). Vedkommende taler uden at blive afbrudt i 2 min. B træner aktiv lytning og lytter uden at afbryde i de første 2 minutter. 1 C sidder kun og lytter de første 7 minutter. Vedkommende sidder og plenum deres udfordringer. Trin 5 Frivillig metarefleksion A spotter ”mellem linjerne”, hvad A ellers er lykkedes med og skriver det på ”elefantens øre” på et af kunstværkerne. Efterfølgende deler alle i C 2. Efterfølgende har B 5 min til at spørge nysgerrigt ind til A eksempel. eTisim id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi beaqui rerumquo excea quos reresecum quas endamus aut laboribus at fugitati autest, volorenim fugiasp ictamus. eTisim id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi beaqui rerumquo excea quos reresecum quas endamus aut labori- ned på et stykke papir. bus at fugitati autest, volorenim fugiasp ictamus. B ?? m id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi id quisiBorepersped quis di ut dolectur sim ipsa dolorerum il mosapis ent odi beaqui EFTERFØLGENDE VENDER PERSONERNE TILBAGE TIL DEN STORE samarbejde. Det kan være på en stor flip på væggen eller et stykke stort Efterfølgende går man tilbage til sin gamle triogruppe og ser på de forskel- Trin 1 3. Efter de 7 minutter har C 2 min. til at dele, hvad han har spottet. Gruppe A, B og C bliver nu bedt om at tegne et kunstværk af det gode 2 C volorenim fugiasp ictamus. Hvad fra denne øvelse kan vi bruge i vores samarbejde fremadrettet? FÆLLES GRUPPE, HVOR DE NU INDDELES I TRE NYE GRUPPER: A - alle dem, der var A´er i den første runde - alle dem, der var B´er i den første runde - alle dem, der var C´er i den første runde B 3 C Hvordan? Og hvad kunne effekten være? 17 DESIGN DIT MELLEM ØNSKET TILSTAND NUVÆRENDE TILSTAND DELMÅL 3 DELMÅL 2 DELMÅL 1 Team /ressourcer MÅL & RESULTATER RUM • Overvej hvad der skal ske mellem møderne. • Udarbejd en handleplan og et design for mellem- MISSION VÆRDIER rummet. Det kan være øvelser, hvor deltagerne afprøver noget nyt fagligt i egen praksis eller reflekterer med en kollega, der ikke deltager i projektet. • Hold opfølgende samtaler med proceskonsulenten. Success faktorer • Bed deltagerne skrive logbog. • Stil tankevækkende og nysgerrige spørgsmål, Forhindringer de kan gruble videre over. Kilde: www.grove.com • Præciser hvordan og hvor ofte I kommunikerer undervejs. 18 19 GØR SLUTNINGEN... TIL EN NY START •Hvad er der blevet skabt igennem processen? •Hvordan stemmer virkeligheden overens med din oprindelige hensigt med projektet? •Hvilke nye ideer er opstået? Og hvordan kan de leve videre? •Hvilke konkrete projekter kan realiseres og implementeres? •Hordan evalueres projektet? Og hvordan følges der op? 20 21 DE SYV UDVIKLINGSPROJEKTER Tak til alle netværkets deltagere for deres fantastiske bidrag. Et resultat af de tværfaglige netværksmøder i Frederikssund Kommune er 7 konkrete projekter, der udvikles og testes i løbet af skoleåret 2014/15. Projekterne skal derefter formidles til de øvrige skoler i Frederikssund Kommune og bliver således en samskabt indholdsdel til åben skole. •H USKMINBY: Elever fortolker lokalhistorisk materiale om barndom og omsætter det til et nutidigt visuelt udtryk i form af et murmaleri i deres by. Elevernes produktion indskriver sig på den måde i lokalhistorien. J.F. Willumsens Museum, Lokalhistorisk Arkiv, folkeskoler. • STOMP: Et musisk undervisningsforløb tilrettelagt som et STOMP-forløb over to uger. Børnene formidler viden og kunnen til andre elever og deltager aktivt i en fælles musikalsk udfoldelse. Frederikssund Musikskole, folkeskoler. •W IKI FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE: Udvikling af en lokal wiki for Frederikssund Kommune, hvor eleverne producerer artikler til wiki’en med lokalhistorisk indhold. Stadsarkivet i Frederikssund, Frederikssund Museum - Færgegården og folkeskoler. • VALGFAG I BILLEDKUNST: Valgfag i billedkunst for udskolingsklasserne. Frederikssund Ungdomsskole, J.F. Willumsens Museum og to billedkunstnere. •B IBLIOTEKSORIENTERING I EN NY FORM: Kendskab til bibliotekets muligheder gøres til et relevant og personligt kendskab for eleverne. Bibliotekarer kommer ud på skolerne, og eleverne producerer boganmeldelser publiceret som digitale medieproduktioner. Elevers værker udstilles på biblioteket. Frederikssund Bibliotekerne og folkeskoler. 22 • MATEMATIK I NATUREN: 9. klasse tager i skoven og arbejder med matematik. De skal lave opgaver til 7. klasse, som kommer senere på året og løser opgaverne. Naturværkstedet Fasangården og folkeskoler. • FØLG EN ANDEN FAGLIGHED: Erfaringsudveksling mellem formidlere på kulturog naturinstitutioner og undervisere i folkeskolen. De følger hinanden på en arbejdsdag. Kulturinstitutioner i Frederikssund Kommune, folkeskoler. UDGIVET AF Frederikssund Kommune og J.F. Willumsens Museum GRAFISK DESIGN - GRAFlab /Trine Kirketerp Struve TRYK - GraphicCo. Svendborg © J.F. Willumsens Museum 2014 PROJEKTET ER STØTTET AF