1. No category

Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 1
Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro
Å og Roskilde Fjord
Skitseprojekt
Maj 2014
(FÆRDIGT UDKAST)
Udgivelsesdato
Revision
Projekt
:
:
:
15. maj 2014
0
30.6792.08
Udarbejdet
Kontrolleret
Godkendt
:
:
:
RUD
DOR
RUD
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 2
Indholdsfortegnelse
Side
1
INDLEDNING
4
2
RESUMÉ
4
3
BASIS FOR SKITSEPROJEKTET
6
3.1
Højvandsstatistik
6
3.2
Vurdering af beskyttelses niveau
7
3.3
Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn
8
3.4
Eksisterende spilde- og regnvandsudløb
8
3.5
Analyse af eksisterende forhold
8
3.6
Vurdering af jordbundsforhold
11
4
SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER
11
4.1
Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med
en mobil sikring på 0,8 m
14
4.2
Fase 2 – Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å
4.3
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med
en mobil sikring på 0,8 m
20
4.4
Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse
22
5
SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER
22
6
NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD
23
6.1
Roskilde Fjord
23
6.2
Jyllinge Nordmark
23
6.3
Værebro Å
24
6.4
Fredede områder
24
7
PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER
26
7.1
Planmæssige forhold
26
7.2
Lovmæssige rammer
28
8
UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER
38
8.1
Kommuneplan og lokalplan
38
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
17
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 3
9
TIDSPLAN
40
9.1
Tidsplan for fase 1
40
9.2
Tidsplan for fase 2
41
10
ØKONOMI
42
10.1
Fase 1 – Terrænregulering og mobil løsning
43
10.2
Fase 2 – Dige og spuns
43
10.3
Fase 2 – Dige, spuns og mobilløsning
43
10.4
Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold
43
10.5
Partsfordeling og juridisk vurdering
45
11
KONKLUSION
45
BILAG
Bilag 1: Ref.6 Juridisk redegørelse af Codex Advokater P/S af 24.04.14
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 4
1
INDLEDNING
Denne rapport er udarbejdet af Grontmij for Roskilde Kommune omfattende sikring af
Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Roskilde Fjord og Værebro Å.
Rapporten har til formål at give Roskilde Kommune og dets borgere overblik over mulige tiltag, der kan udføres for at opretholde et tilstrækkeligt sikringsniveau, dels ved
forhøjet vandstand i Roskilde Fjord forårsaget af stormflod med tilskrivning af fremtidige klimapåvirkning og dels ved forhøjet vandstand i Værebro Å forårsaget af ekstrem regn.
Som følge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormflodsvandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord Værebro Å forårsaget
saf ek
trem regn.
Som følge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormflodsvandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord Værebro Å forårsaget
saf ek
egn.
ølge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord Værebro Å forårsaget
saf ek
Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormorden og i Roskilde Fjord Værebro Å forårsaget
saf ek
er den 6. december 2013 ekstreme stormlde Fjord Værebro Å forårsaget
saf ek
ber 2013 ekstreme stormro Å forårsaget
saf ek
me stormaf ek
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 15
Figur 4.1-1 Skitseprojektområde, Fase 1 med terrænregulring og mobilløsning
Koten er fastsat således at den påvirker eksisterede natur og matrikler minimalt og
hindrer oversvømmelse af området ved Værebro Å forårsaget af ekstreme regnhændelser.
Som mobil løsning anbefales water-tube løsningen (se nedenstående figur), der kan
give den nødvendige ekstra sikringshøjde på 80 cm og som er nem at rulle ud. Andre
mobile løsninger kan også anvendes såsom søjle–bjælke løsningen (se nedenstående figur) eller en kombination af disse. I forbindelse med detailprojektering og efterfølgende udbud vil kriterier for løsning og priser blive præciseret.
For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den
mobile løsning nemt kan installeres. Endvidere skal det sikres at der er nem adgang
til området hvor den mobile løsning skal udlægges. Der skal i detailprojektering ses
nærmere på valg af løsninger i de områder hvor der er meget begrænset plads mellem ejendomme og å-bred.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 16
F
i
g
u
r
3
.
Figur 4.1-2: Eksempler på mobile løsninger (”water tube” / ”søjle-bjælke” løsninger)
Nedenstående principskitser viser water-tube løsningen i området langs fjorden og
ved Værebro Å efter en terrænregulering.
Figur 4.1-3: Mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Roskilde
Fjord
Figur 4.1-3: Mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Værebro Å
Ved etablering af højvandssikring langs Værebro å skal man være opmærksom på, at
der i dag er 5 små jollehavne på strækningen der skal tænkes ind i højvandssikringen. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det at terræn reguleringen forstærkes, således opkørsel /passage med båd er muligt.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 17
Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke
Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn. Dette skyldes at et
indsnævret tværsnit forårsaget af højvandssikringen kan forårsage en forøget vandstand med oversvømmelser til følge. Hvor stor denne påvirkning vil blive og dens
konsekvenser bliver i øjeblikket undersøgt i et andet igangværende projekt.
4.2
Fase 2 – Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å
Et dige til en kote på henholdsvis +2,75 m DVR 90 langs fjorden (inkl. havstigning og
bølgepåvirkning) og +2,40 m DVR 90 langs åen (inkl. havstigning) forventes at optage
et areal på 10 - 15 m langs fjord og å. Derfor kan det på udvalgte strækninger være
relevant at overveje en spunsvægsløsning. Fordelen ved en spunsvæg er at den er
en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og
sikrer underløb af å og havvand. Selve spunsvæggen kan udformes på forskellig vis
og kan påmonteres siddemøbler og trapper eller ramper. Både diget og spunsvæggen anbefales placeret tilbagetrukket, så tæt på skel og matrikel som mulig.
Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved
etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
Både et dige og en spunsvægsløsning op til de nævnte koter vil være markante tiltag
på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler.
Det skal bemærkes at anlægsudgifter forbundet med denne løsning er relativ dyr (jf.
kapitel 10).
4.2.1
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord
Med udgangspunkt i det regulerede terræn etableret i fase 1, kan et symmetrisk
græsbeklædt dige langs fjorden med topkote på +2,75 m DVR90 etableres.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 18
Figur 4.2.1-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring
Diget anbefales placeret så tilbagetrukket som muligt, da dette giver mulighed for at
det foran liggende areal kan afbøde de værste bølgepåvirkninger, samt at indgrebet i
strandengen bliver minimeret. Principskitsen nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket fjorddige.
Figur 4.2.1-2: Principskitse af fjorddige i Jyllinge Nordmark ved daglig vande
På enkelte delstrækninger langs fjorden kan et alternativ til diget være etablering af
en spunsvæg. En kombination af spunsvæg og dige sikrer minimum påvirkning af
særlige beskyttede naturtyper langs fjorden. Principskitsen nedenfor giver eksempel
på en spunsløsning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 19
Figur 4.2.1-3: Principskitse af spunsvæg langs fjorden i Jyllinge Nordmark ved daglig vande
4.2.2
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Værebro Å
Langs Værebro Å forslås etablering af et symmetrisk græsbeklædt dige med topkote
på +2,40 m. Diget skal som udgangspunkt placeres så tilbagetrukket som muligt (så
tæt på parcellerne som muligt), således at de grønne arealer foran diget kan fungere
som en form for forsinkelsesbassiner. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på
et tilbagetrukket dige.
Figur 4.2.2-1: Principskitse af å-dige i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand
På enkelte delstrækninger langs åen, især hvor ejendommene ligger tæt på åen, kan
et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. Spunsvæggen skal placeres så
tilbagetrukket som muligt. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på en tilbagetrukket spunsvæg.
Figur 4.2.2-2: Principskitse af å-spunsvæg i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand
Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige
og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å og havvand.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 20
Som tidligere nævnt skal de 5 små jollehavne tænkes ind i stormflodssikringen langs
Værebro Å. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det
at diget forstærkes eller at der etableres et skot i en evt. spunsvæg, således passage
med båd er muligt.
Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke
Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn af tidligere nævnte
årsager.
4.3
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget
med en mobil sikring på 0,8 m
I tilfælde af en regional løsning fravælges, vil en stationær lokal løsning blive et ret
markant tiltag i landskabet. Ønskes en lavere stationær lokal løsning, er det muligt at
kombinere etablering af et lavere dige / terrænregulering med en mobil højvandssikring.
Figur 4.3-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring
Uden regional løsning og med overbygning af en mobil løsning anbefales en stationær sikringskote på min. +1,95 m DVR90. Bredden af diget er afhængig af den valgte
mobile højvandsløsning og lokaliteten. En dige bredde på 5 - 10 m kan blive nødvendig.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 21
Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved
etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
Diget / terrænreguleringen kan som tidligere nævnt placeres tilbagetrukket eller fremrykket på terræn. Ved varsling om ekstremt højvande (> +1.95 m DVR90) kan denne
løsning kombineres med en mobil sikring (water-tube eller lignende) med en sikringshøjde på ca. 0,8 m (se nedenstående figur).
Figur 4.3-2: Principskitse af fjorddige ved daglig vande
Figur 4.3-3: Principskitse af fjorddige ved højvande med mobil water-tube.
Ved etablering af et mindre dige / terræn regulering overbygget med en mobil højvandssikring, berøres beboerne i mindre grad end ved en stationær løsning til fuld
sikringhøjde uden overbygning med en mobil højvandssikring. Ved valg af denne løsning, anbefales en stationær løsning i form af et dige / terrænregulering til kote +1.95
m DVR90 overbygget med en mobil højvandssikring på 0.8 m. For en optimal funktion
af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt
kan installeres.
Denne løsning kan naturligvis kombineres med den foregående løsning, således at
der etableres en stationær løsning til fuld sikringskote, hvor det er hensigtsmæssigt,
mens løsningen med den mobile overbygning udføres i områder, hvor det af en eller
anden årsag er uhensigtsmæssig at udføre en stationær løsning til fuld sikringskote.
Ved en kombineret løsning skal det sikres at den mobile løsning kan forankres til den
stationære løsning samt at der er den nødvendige adgang til områder med mobil løsning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 22
De samme forhold omkring de 5 små jollehavne og Tangbjerg boligområde som
nævnt under den foregående løsningmodel er selvfølgelig og gældende for dette løsningsforslag.
4.4
Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse
For at en mobil løsning kan fungere skal beredskabet erhverve den nødvendige mobile højvandssikring samt det nødvendige kommunale materiel til en hurtig og sikker
udlægning både i fase 1 og 2.
Vælges den mobile water-tube løsning kræver denne ikke videre vedligeholdelse men
anbefales (af leverandøren) udskiftet efter 5 år. Terminalerne som hæfter sektionerne
sammen har en minimumslevetid på 20 år. En søjle-bjælke løsning har en væsentlig
længere levetid (mere end 20 år).
Græsbeklædt terræn / diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeninger eller digelaug.
4.4.1
Fase 1 - Terræn regulering og mobil beredskabsløsning
Ved varsling af højvande over kote +1.4 m DVR90 skal der, indtil den regionale løsning er afklaret, igangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en
mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1
km mobil stormflodssikring på 4 timer.
4.4.2
Fase 2 - Dige / spunsvæg og mobil beredskabsløsning (uden regional løsning)
Ved varsling af højvande over kote +1.95 m DVR90 skal ved kombination af permanent og mobil højvandssikring i gangsættes en koordineret og prioriteret indsats for
etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes således at 4
til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer.
Ved fuld permanente og funktionsdygtige højvandssikringer, som dige/spunsvæg forventes ingen beredskab.
5
SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER
Et ønske om en regional løsning (fase 2) til sikring af oversvømmelse af Jyllinge
Nordmark (og Inderfjorden) er primært skabt grundet de omfattende skader som forekom i forbindelse med stormen Bodil og fremtidsudsigterne til hyppigere og voldsommere storme.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 23
Tre alternative regionale løsninger er vurderet i forhold til beskyttelseseffekt samt
planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige
forhold. Der er andre mulige regionale løsninger, men de tre valgte alternativer er de
mest åbenlyse ud fra beskyttelseseffekt, natur og miljømæssige hensyn samt eksisterende konstruktioner. Disse tre regionale løsninger, der er præsenteret i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse, er beliggende som følger:
•
•
•
Rørvig - Hundested
Kulhuse – Sølvager
Kronprins Frederiks Bro (ved Frederikssund)
6
NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD
6.1
Roskilde Fjord
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den
lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene yngler hvert år 1020.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Området har et areal på 14.810 ha, hvoraf
den marine del udgør 10.471 ha.
Området er domineret af marine områder med store lavvandede bugter og vige med
sandbanker med vedvarende vanddække. I disse områder ses store forekomster af
ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde Fjord.
Udover sine naturværdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ
betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen.
I området ved Roskilde Fjord findes en række naturtyper, som i kraft af deres
størrelse eller rige flora er af regional eller national betydning. Dette gælder bl.a. de
store sammenhængende strandengsarealer langs fjorden og den særligt prioriterede
naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Beskyttelsestyperne for naturområder omkring Roskilde Fjord består af Natura 2000-områder, § 3områder, fredskov, fredede fortidsminder, samt fredninger og bygningsfredninger, der
inkluderer grønne områder. Desuden er der i hele Roskilde Kommune registreret
beskyttede dyre- og plantearter.
6.2
Jyllinge Nordmark
Jyllinge Nordmark ligger i den nordlige del af Roskilde Kommune og afgrænses af
Roskilde Fjord, Værebro Å og Værebrovej.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 24
Mens næsten halvdelen af Jyllinge Nordmark er lavtliggende, fladt terræn er resten
fordelt på to højdedrag. Det ene ligger mellem Nordmarksvej og fjorden (op til 16 m),
det andet udgør områdets sydøstlige del (op til 31 m). Enkelte steder er der stejle partier dannet af istidens gletschere og smeltevand som terrænformende faktorer, ligesom jordbundens beskaffenhed skyldes aflejringer i istiden og stenalderen samt den
efterfølgende landhævning. Dele af kyststrækningen mod Roskilde Fjord består af
strandeng og overdrev.
Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område
nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens
Lyng. Bl.a. naturtypen 1330 Strandeng er på områdets udpegningsgrundlag.
Hele kyststrækningen langs Jyllinge Nordmark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
6.3
Værebro Å
Værebro Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse, hvilket medfører,
at tilstanden ikke må ændres. Åen er udlagt med åbeskyttelseslinje i en afstand af
150 m. Værebro Å er målsat i forslag til vandplan, som et naturligt vandløb med et
miljømål om god økologisk tilstand.
Der har tidligere været store oversvømmelser i oplandet til Værebro Å i forbindelse
med kraftig nedbør, hvilket skyldes en kombination af mange forhold, hvor sætning af
landbrugsjorde og overuddybning af åbunden spiller ind. Det vurderes nødvendigt at
dokumentere, at anlægget ikke vil påvirke vandstanden i Værebro Å ved ekstreme
vandføringer som f.eks. i sommeren 2007.
6.4
Fredede områder
6.4.1
Lille Rørbæk
Lille Rørbæk-fredningen er afgrænset mod vest af en ca. 6 km lang kyststrækning
mod Roskilde Fjord, mod nord af den sydlige del af Frederikssund by, mod øst af Lille
Rørbæk by og mod syd af Værebro Å og sommerhusområdet Jyllinge Nordmark (jf.
figur 6.4.1-1). Området udgør et kuperet landskab, der skråner fra øst ned mod Roskilde Fjord i vest med udsigter ud over fjordens øer, vige og bugter.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 15
Figur 4.1-1 Skitseprojektområde, Fase 1 med terrænregulring og mobilløsning
Koten er fastsat således at den påvirker eksisterede natur og matrikler minimalt og
hindrer oversvømmelse af området ved Værebro Å forårsaget af ekstreme regnhændelser.
Som mobil løsning anbefales water-tube løsningen (se nedenstående figur), der kan
give den nødvendige ekstra sikringshøjde på 80 cm og som er nem at rulle ud. Andre
mobile løsninger kan også anvendes såsom søjle–bjælke løsningen (se nedenstående figur) eller en kombination af disse. I forbindelse med detailprojektering og efterfølgende udbud vil kriterier for løsning og priser blive præciseret.
For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den
mobile løsning nemt kan installeres. Endvidere skal det sikres at der er nem adgang
til området hvor den mobile løsning skal udlægges. Der skal i detailprojektering ses
nærmere på valg af løsninger i de områder hvor der er meget begrænset plads mellem ejendomme og å-bred.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 16
F
i
g
u
r
3
.
Figur 4.1-2: Eksempler på mobile løsninger (”water tube” / ”søjle-bjælke” løsninger)
Nedenstående principskitser viser water-tube løsningen i området langs fjorden og
ved Værebro Å efter en terrænregulering.
Figur 4.1-3: Mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Roskilde
Fjord
Figur 4.1-3: Mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Værebro Å
Ved etablering af højvandssikring langs Værebro å skal man være opmærksom på, at
der i dag er 5 små jollehavne på strækningen der skal tænkes ind i højvandssikringen. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det at terræn reguleringen forstærkes, således opkørsel /passage med båd er muligt.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 17
Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke
Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn. Dette skyldes at et
indsnævret tværsnit forårsaget af højvandssikringen kan forårsage en forøget vandstand med oversvømmelser til følge. Hvor stor denne påvirkning vil blive og dens
konsekvenser bliver i øjeblikket undersøgt i et andet igangværende projekt.
4.2
Fase 2 – Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å
Et dige til en kote på henholdsvis +2,75 m DVR 90 langs fjorden (inkl. havstigning og
bølgepåvirkning) og +2,40 m DVR 90 langs åen (inkl. havstigning) forventes at optage
et areal på 10 - 15 m langs fjord og å. Derfor kan det på udvalgte strækninger være
relevant at overveje en spunsvægsløsning. Fordelen ved en spunsvæg er at den er
en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og
sikrer underløb af å og havvand. Selve spunsvæggen kan udformes på forskellig vis
og kan påmonteres siddemøbler og trapper eller ramper. Både diget og spunsvæggen anbefales placeret tilbagetrukket, så tæt på skel og matrikel som mulig.
Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved
etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
Både et dige og en spunsvægsløsning op til de nævnte koter vil være markante tiltag
på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler.
Det skal bemærkes at anlægsudgifter forbundet med denne løsning er relativ dyr (jf.
kapitel 10).
4.2.1
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord
Med udgangspunkt i det regulerede terræn etableret i fase 1, kan et symmetrisk
græsbeklædt dige langs fjorden med topkote på +2,75 m DVR90 etableres.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 18
Figur 4.2.1-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring
Diget anbefales placeret så tilbagetrukket som muligt, da dette giver mulighed for at
det foran liggende areal kan afbøde de værste bølgepåvirkninger, samt at indgrebet i
strandengen bliver minimeret. Principskitsen nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket fjorddige.
Figur 4.2.1-2: Principskitse af fjorddige i Jyllinge Nordmark ved daglig vande
På enkelte delstrækninger langs fjorden kan et alternativ til diget være etablering af
en spunsvæg. En kombination af spunsvæg og dige sikrer minimum påvirkning af
særlige beskyttede naturtyper langs fjorden. Principskitsen nedenfor giver eksempel
på en spunsløsning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 19
Figur 4.2.1-3: Principskitse af spunsvæg langs fjorden i Jyllinge Nordmark ved daglig vande
4.2.2
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Værebro Å
Langs Værebro Å forslås etablering af et symmetrisk græsbeklædt dige med topkote
på +2,40 m. Diget skal som udgangspunkt placeres så tilbagetrukket som muligt (så
tæt på parcellerne som muligt), således at de grønne arealer foran diget kan fungere
som en form for forsinkelsesbassiner. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på
et tilbagetrukket dige.
Figur 4.2.2-1: Principskitse af å-dige i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand
På enkelte delstrækninger langs åen, især hvor ejendommene ligger tæt på åen, kan
et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. Spunsvæggen skal placeres så
tilbagetrukket som muligt. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på en tilbagetrukket spunsvæg.
Figur 4.2.2-2: Principskitse af å-spunsvæg i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand
Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige
og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å og havvand.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 20
Som tidligere nævnt skal de 5 små jollehavne tænkes ind i stormflodssikringen langs
Værebro Å. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det
at diget forstærkes eller at der etableres et skot i en evt. spunsvæg, således passage
med båd er muligt.
Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke
Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn af tidligere nævnte
årsager.
4.3
Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget
med en mobil sikring på 0,8 m
I tilfælde af en regional løsning fravælges, vil en stationær lokal løsning blive et ret
markant tiltag i landskabet. Ønskes en lavere stationær lokal løsning, er det muligt at
kombinere etablering af et lavere dige / terrænregulering med en mobil højvandssikring.
Figur 4.3-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring
Uden regional løsning og med overbygning af en mobil løsning anbefales en stationær sikringskote på min. +1,95 m DVR90. Bredden af diget er afhængig af den valgte
mobile højvandsløsning og lokaliteten. En dige bredde på 5 - 10 m kan blive nødvendig.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 21
Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved
etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
Diget / terrænreguleringen kan som tidligere nævnt placeres tilbagetrukket eller fremrykket på terræn. Ved varsling om ekstremt højvande (> +1.95 m DVR90) kan denne
løsning kombineres med en mobil sikring (water-tube eller lignende) med en sikringshøjde på ca. 0,8 m (se nedenstående figur).
Figur 4.3-2: Principskitse af fjorddige ved daglig vande
Figur 4.3-3: Principskitse af fjorddige ved højvande med mobil water-tube.
Ved etablering af et mindre dige / terræn regulering overbygget med en mobil højvandssikring, berøres beboerne i mindre grad end ved en stationær løsning til fuld
sikringhøjde uden overbygning med en mobil højvandssikring. Ved valg af denne løsning, anbefales en stationær løsning i form af et dige / terrænregulering til kote +1.95
m DVR90 overbygget med en mobil højvandssikring på 0.8 m. For en optimal funktion
af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt
kan installeres.
Denne løsning kan naturligvis kombineres med den foregående løsning, således at
der etableres en stationær løsning til fuld sikringskote, hvor det er hensigtsmæssigt,
mens løsningen med den mobile overbygning udføres i områder, hvor det af en eller
anden årsag er uhensigtsmæssig at udføre en stationær løsning til fuld sikringskote.
Ved en kombineret løsning skal det sikres at den mobile løsning kan forankres til den
stationære løsning samt at der er den nødvendige adgang til områder med mobil løsning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 22
De samme forhold omkring de 5 små jollehavne og Tangbjerg boligområde som
nævnt under den foregående løsningmodel er selvfølgelig og gældende for dette løsningsforslag.
4.4
Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse
For at en mobil løsning kan fungere skal beredskabet erhverve den nødvendige mobile højvandssikring samt det nødvendige kommunale materiel til en hurtig og sikker
udlægning både i fase 1 og 2.
Vælges den mobile water-tube løsning kræver denne ikke videre vedligeholdelse men
anbefales (af leverandøren) udskiftet efter 5 år. Terminalerne som hæfter sektionerne
sammen har en minimumslevetid på 20 år. En søjle-bjælke løsning har en væsentlig
længere levetid (mere end 20 år).
Græsbeklædt terræn / diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeninger eller digelaug.
4.4.1
Fase 1 - Terræn regulering og mobil beredskabsløsning
Ved varsling af højvande over kote +1.4 m DVR90 skal der, indtil den regionale løsning er afklaret, igangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en
mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1
km mobil stormflodssikring på 4 timer.
4.4.2
Fase 2 - Dige / spunsvæg og mobil beredskabsløsning (uden regional løsning)
Ved varsling af højvande over kote +1.95 m DVR90 skal ved kombination af permanent og mobil højvandssikring i gangsættes en koordineret og prioriteret indsats for
etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes således at 4
til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer.
Ved fuld permanente og funktionsdygtige højvandssikringer, som dige/spunsvæg forventes ingen beredskab.
5
SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER
Et ønske om en regional løsning (fase 2) til sikring af oversvømmelse af Jyllinge
Nordmark (og Inderfjorden) er primært skabt grundet de omfattende skader som forekom i forbindelse med stormen Bodil og fremtidsudsigterne til hyppigere og voldsommere storme.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 23
Tre alternative regionale løsninger er vurderet i forhold til beskyttelseseffekt samt
planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige
forhold. Der er andre mulige regionale løsninger, men de tre valgte alternativer er de
mest åbenlyse ud fra beskyttelseseffekt, natur og miljømæssige hensyn samt eksisterende konstruktioner. Disse tre regionale løsninger, der er præsenteret i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse, er beliggende som følger:
•
•
•
Rørvig - Hundested
Kulhuse – Sølvager
Kronprins Frederiks Bro (ved Frederikssund)
6
NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD
6.1
Roskilde Fjord
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den
lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene yngler hvert år 1020.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Området har et areal på 14.810 ha, hvoraf
den marine del udgør 10.471 ha.
Området er domineret af marine områder med store lavvandede bugter og vige med
sandbanker med vedvarende vanddække. I disse områder ses store forekomster af
ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde Fjord.
Udover sine naturværdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ
betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen.
I området ved Roskilde Fjord findes en række naturtyper, som i kraft af deres
størrelse eller rige flora er af regional eller national betydning. Dette gælder bl.a. de
store sammenhængende strandengsarealer langs fjorden og den særligt prioriterede
naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Beskyttelsestyperne for naturområder omkring Roskilde Fjord består af Natura 2000-områder, § 3områder, fredskov, fredede fortidsminder, samt fredninger og bygningsfredninger, der
inkluderer grønne områder. Desuden er der i hele Roskilde Kommune registreret
beskyttede dyre- og plantearter.
6.2
Jyllinge Nordmark
Jyllinge Nordmark ligger i den nordlige del af Roskilde Kommune og afgrænses af
Roskilde Fjord, Værebro Å og Værebrovej.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 24
Mens næsten halvdelen af Jyllinge Nordmark er lavtliggende, fladt terræn er resten
fordelt på to højdedrag. Det ene ligger mellem Nordmarksvej og fjorden (op til 16 m),
det andet udgør områdets sydøstlige del (op til 31 m). Enkelte steder er der stejle partier dannet af istidens gletschere og smeltevand som terrænformende faktorer, ligesom jordbundens beskaffenhed skyldes aflejringer i istiden og stenalderen samt den
efterfølgende landhævning. Dele af kyststrækningen mod Roskilde Fjord består af
strandeng og overdrev.
Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område
nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens
Lyng. Bl.a. naturtypen 1330 Strandeng er på områdets udpegningsgrundlag.
Hele kyststrækningen langs Jyllinge Nordmark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
6.3
Værebro Å
Værebro Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse, hvilket medfører,
at tilstanden ikke må ændres. Åen er udlagt med åbeskyttelseslinje i en afstand af
150 m. Værebro Å er målsat i forslag til vandplan, som et naturligt vandløb med et
miljømål om god økologisk tilstand.
Der har tidligere været store oversvømmelser i oplandet til Værebro Å i forbindelse
med kraftig nedbør, hvilket skyldes en kombination af mange forhold, hvor sætning af
landbrugsjorde og overuddybning af åbunden spiller ind. Det vurderes nødvendigt at
dokumentere, at anlægget ikke vil påvirke vandstanden i Værebro Å ved ekstreme
vandføringer som f.eks. i sommeren 2007.
6.4
Fredede områder
6.4.1
Lille Rørbæk
Lille Rørbæk-fredningen er afgrænset mod vest af en ca. 6 km lang kyststrækning
mod Roskilde Fjord, mod nord af den sydlige del af Frederikssund by, mod øst af Lille
Rørbæk by og mod syd af Værebro Å og sommerhusområdet Jyllinge Nordmark (jf.
figur 6.4.1-1). Området udgør et kuperet landskab, der skråner fra øst ned mod Roskilde Fjord i vest med udsigter ud over fjordens øer, vige og bugter.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 25
Figur 6.4.1-1: Fredede områder i umiddelbar nærhed af projektområdet.
Området dækker et areal på ca. 384 ha, hvoraf et ca. 4,5 km langt og 100-300 m
bredt område på østsiden af Roskilde Fjord omfatter en ved Naturbeskyttelseslovens
§ 3 særligt beskyttet strandeng.
I det fredede område er der store botaniske kvaliteter og ikke mindst mange forskellige og sjældne planter. Der findes ekstremrigkær, der er en sjælden mosetype i Danmark, med kalkrigt grundvand. Her findes bl.a. bestande af langakset trådspore, pukkellæbe og salep-gøgeurt. Også butblomstret siv, festgræs, eng-ensian, engblomme,
maj- og kødfarvet gøgeurt, leverurt, rank frøstjerne, skede-star, strand-nellike, sumphullæbe, søpryd, tvebo star og vibefedt.
Formålet med den gennemførte fredning er at bevare og forbedre de betydelige landskabelige natur- og kulturhistoriske værdier, give befolkningen ret til at færdes og opholde sig i det fredede område, samt sikre pleje og foretage beplantninger. Der må
bl.a. ikke foretages terrænændringer i fredningsområdet.
Langs kysten er der enge, hvor plantelivet er fredet.
6.4.2
Jyllinge Nordmark (Lønager Strandpark)
De 3,7 hektar offentlige strandpark er fredet som noget af det sidste ubebyggede
kystnære areal, se kortet ovenfor, det sydligt beliggende område. Strandparken er en
typisk fjordstrand med et plateau oppe i landskabets generelle højde; en lav, forholdsvis stejl skrænt og en flad forstrand, hvor det slåede græs yderst går over i en
smal rørskov inden selve stenstranden og det flade vand.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 26
Fredningen er primært foretaget for at sikre området som alment tilgængeligt for friluftsliv samt for at hindre tekniske anlæg, camping, affald, motorbaner og andre anslag mod den almene skønhed og brug.
7
PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER
Vurderingen af, hvilke myndighedstilladelser, der forventeligt skal indhentes i forbindelse med projektet er udført ved gennemgang af de identificerede relevante lovmæssige forhold holdt op mod de 3 foreslåede lokale løsninger i fase 1 og fase 2 beskrevet i nærværende skitseforslag. Hvor muligt er der også foretaget en vurdering af
særlige forhold, der kan vanskeliggøre sagsbehandlingen samt identifikation af forhold, hvor der er risiko for et negativt udfald af myndighedernes afgørelse. Desuden
er sagsbehandlingstiden for de pågældende tilladelser vurderet. Besluttes det at gå
videre med projektet skal dette afstemmes og koordineres med de involverede myndigheder.
7.1
Planmæssige forhold
Det planlagte projekt er omfattet af Planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer
på land. I det følgende beskrives de gældende relevante bestemmelser for området i
eksisterende kommuneplan og lokalplaner.
Det vurderes, om kystbeskyttelsesforanstaltningerne harmonerer med kommunens
planer for lokalområdets udvikling, herunder med en eventuel ny adgangsmulighed til
stranden eller en rekreativ udnyttelse af kysten.
7.1.1
Kommuneplan
Af retningslinjerne for Kommuneplan 2013 fremgår Jyllinge Nordmark er blandt de
udpegede områder, hvor der skal ske tiltag for at hindre fremtidige oversvømmelser
og derfor prioriteret by for klimatilpasning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 27
Figur: 7.1.1-1: Klimatilpasning Roskilde Kommune
Roskilde Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplan 2013. Den viser, hvor klimaindsatserne særligt skal prioriteres. Klimatilpasningen
skal mindske risiko for oversvømmelse af områder, der rummer menneskelige, økonomiske, miljø- og naturmæssige samt samfundsmæssige værdier.
Med afsæt i Strategiens handlekatalog beskriver Handleplan 2013-16 prioriterede
handlinger for de kommende fire år. Bestemmelser skal sikre, at klimatilpasning indtænkes på lokalplanniveau. Af handlekataloget fremgår en 3-trinsplan for Jyllinge
Nordmark.
7.1.2
Lokalplan
Der er på nuværende tidspunkt to lokalplaner for Jyllinge Nordmark, hhv. lokalplan
1,37 og lokalplan 1,44. Klimatilpasning er ikke medtaget i de eksisterende lokalplaner.
Lokalplan 1,37 har til formål:
•
•
at sikre områdets fortsatte ændring fra sommerhusområde til boligområde til
helårsbeboelse.
at fastholde og udvide arealer til lokal serviceforsyning, herunder arealer til offentlige formål.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 28
•
•
•
at fastlægge nye udstykningsbestemmelser for en del af området.
at fastholde områdets åbne og grønne karakter.
at fastholde mulighederne for offentlig adgang til kystarealerne.
Lokalplan 1,44 giver mulighed for at drive liberalt erhverv med ansatte på ejendommene.
Det skal bemærkes at anlæg af diger kræver en ny lokalplan. Denne proces er igangsat med henblik på vedtagelse omkring årsskiftet.
7.2
Lovmæssige rammer
7.2.1
Kystbeskyttelsesloven
Ved nyanlæg af kystbeskyttelse skal der søges om tilladelse efter §16 i Kystbeskyttelsesloven, som administreres af Kystdirektoratet. Som grundlag for en ansøgning
for kystbeskyttelse mod oversvømmelse vurderes behovet ud fra sandsynligheden for
den vejrsituation, som udløser en oversvømmelse, samt hvilke værdier, der vil blive
berørt af en oversvømmelse.
En ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse skal omfatte lokalitetsbeskrivelse, oplysninger om anlæggets placering (matrikelkort), sandsynliggørelse af
behovet for kystbeskyttelse, beskrivelse af adgangsforhold og passage langs kysten
samt beskrivelse af konstruktion, opbygning og materialevalg. En præcis beskrivelse
af det påkrævede ansøgningsgrundlag fremgår af Vejledning til lov om kystbeskyttelse.
Kystdirektoratet bestræber sig på en sagsbehandling indenfor 12-13 uger. Erfaringen
er, at den kan være dobbelt så lang.
7.2.2
Planloven – VVM
Anlægsprojekter, der forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt skal VVMvurderes. Roskilde Kommune er VVM-myndighed på land, mens Kystdirektoratet er
VVM-myndighed på søterritoriet samt for kystanlæg til beskyttelse mod havet.
Som grundlag for ansøgning om kystbeskyttelse og med udgangspunkt i Planloven
skal der gennemføres en overordnet vurdering af projektets konsekvenser for miljøet i
form af en VVM-screening, som vil ligge til grund for myndighedernes afgørelse om,
hvorvidt anlægget er VVM-pligtigt.
VVM-screeningen foretages iht. VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 (Bekendtgørelse nr.
1654 af 27. december 2013 (land) og Bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 (søterritoriet)). De ansvarlige myndigheder kan kræve, at bygherren tilvejebringer en screening af projektet, som grundlag for afgørelsen.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 29
Udarbejdelse af screening samt sagsbehandling hos Kystdirektoratet/Naturstyrelsen
og Roskilde Kommune vurderes at kunne gennemføres indenfor 20 uger.
Vurderes projektet på baggrund af VVM-screeningen at være VVM-pligtigt udarbejdes
forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, som sendes i offentlig høring. VVM-redegørelsen tjener som teknisk baggrundsrapport, imens kommuneplantillægget faslægger rammerne for lokalplanlægning og retningslinjer for myndighedernes efterfølgende tilladelse og godkendelse af projektet. Roskilde Kommune
kan tillige beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan. VVM-processen kan være
langvarig og forventes at have en tidshorisont på 1½ - 2 år.
På det nuværende grundlag kan det ikke afvises, at fase 2 løsninger vil påvirke Natura 2000-området. Dette i sig selv kan være nok til at der skal gennemføres en VVMundersøgelse for projektet.
7.2.3
Internationale beskyttelsesområder – Natura 2000
Betegnelsen Natura 2000 dækker over et netværk af beskyttede naturområder i EU,
herunder også i Danmark. Formålet er at udpege områder til bevarelse og beskyttelse
af naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske
for EU-landene. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder.
Projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder skal vurderes i henhold til
reglerne i: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1 (408/2007) og Bekendtgørelse
om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (874/2008).
Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er, jfr. bekendtgørelsens § 4, ”at
sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for”. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter inden for områderne,
men også aktiviteter som foregår uden for området, som kan medføre påvirkninger
ind i området.
Myndighederne må i deres administration ikke gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte, og alle planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område skal derfor vurderes. Hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom,
kan planen eller projektet som hovedregel ikke vedtages.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 30
Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten skal underrette Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område
nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens
Lyng, se figur 5.2.3-1 Områdets udpegningsgrundlag omfatter en række naturtyper,
hvoraf naturtypen 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund er prioriteret, hvis den rummer en vigtig orkidéforekomst. Der er i nærværende screening
ikke noget der tyder på at naturtypen er prioriteret i projektområdet.
Af udpegningsgrundlagets fem arter er arten 1084 Eremit særlig prioriteret.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 31
Figur 7.2.3-1: Natura 2000 og andre beskyttede områder
Videre planlægning af projektet vil indledningsvist kræve en planlægningstilladelse fra
Naturstyrelsen, for aktiviteter der kan påvirke et Natura 2000-område.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 32
Dige/terrænregulering langs fjorden vil medføre, at der skal etableres anlæg på de
strandenge og overdrev ved Jyllinge Nordmark som er en del af Natura 2000-område
nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens
Lyng. Der skal derfor gennemføres en konsekvensvurdering, hvor anlægget vurderes
med hensyn til foranstaltningernes konsekvens for de naturtyper og arter, området er
udpeget for at bevare samt visse arter af særlig betydning (bilag IV arter). Hvis arter
eller naturtyper, der skal beskyttes i Roskilde Fjord, påvirkes negativt, vil en plan eller
projekt som udgangspunkt ikke kunne vedtages.
Ved etablering af dige/terrænregulering på strandengen vil der ske en permanent påvirkning af de beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget i form af en permanent
arealinddragelse på 0,02 km2 og en sandsynlig påvirkning af hydrologiske forhold på
større dele af engen.
Det vurderes derfor, at projektet i form af etablering af diger eller terrænregulering i
de naturbeskyttede områder ikke umiddelbart kan tillades. Projektet kan søges gennemført af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Denne
bestemmelse er så vidt vides ikke anvendt tidligere i Danmark. Såfremt projektet ønskes gennemført af bydende nødvendige hensyn igangsættes en længevarende proces med EU-kommissionen, denne vurderes at kunne vare op til flere år. Såfremt projektet tillades må der forventes kompensation på ca. 10 gange det påvirkede areal
placeret i nærområdet.
Som grundlag for en konsekvensvurdering er det nødvendigt med et opdateret kendskab til forekomsten af dyr og planter på arealerne. Etableringen af dette grundlag er
årstidsafhængig og kan derfor, i værste fald, tage et lille år. Dertil skal lægges den tid
sagsbehandlingen hos myndighederne vil tage.
7.2.4
Vandrammedirektivet (Lov om vandplanlægning)
EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en
række miljømål og opstiller overordnede rammer for planlægning og gennemførelse
af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.Som en del af Vandrammedirektivet er der
udarbejdet en række forslag til vandplaner, der er ved at blive implementeret. Disse
vandplaner har til formål at bringe de danske vandområder tilbage til ”god økologisk
tilstand”.
Kystvandene i Roskilde Fjord og Isefjord har gennem årene været væsentlig belastet
med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land samt fra atmosfæren. Det har
generelt betydet store opblomstringer af plankton og makroalger i fjorde og laguner
og mange steder en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. Organisk materiale og lavt
iltindhold i overfladesedimentet i de dybere dele af fjordsystemet har haft en negativ
indflydelse på bundfaunaen og dybdeudbredelsen af ålegræs i store dele af
kystområderne.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 33
Tilstanden i Roskilde fjord er vurderet som værende ”ringe økologisk tilstand” for
inderfjorden og ”moderat økologisk tilstand" for yderfjorden, og der er således behov
for en indsats til forbedring af tilstanden.
Værebro Å er målsat som et naturligt vandløb med et miljømål om god økologisk
tilstand (Forslag til vandplan 2013). På de nedre dele er vandløbet så påvirket af
indtrængende havvand, at miljømål ikke kan udtrykkes som en faunaklasse, mens
miljømålet opstrøms Poppelvej er faunaklasse 4.
Regionplanerne indeholder de gældende rammer for målsætningen af grund- og
overfladevand. Regionplanens retningslinjer er gældende ind til der foreligger en
vedtaget vandplan, måske i efteråret 2014, da de er tillagt virkning som
landsplandirektiv.
7.2.5
Naturbeskyttelsesloven
Udover Natura 2000 er der en række andre bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven,
såsom udpegning af særligt beskyttede områder (§ 3), beskyttelseslinjer, fredninger
mm.
Figur 7.2.5-1: Beskyttede naturtyper i Jyllinge Nordmark, bestående af eng, mose, overdrev
og strandeng
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 34
§ 3 – områder
En række danske naturtyper, herunder vandløb, enge og overdrev, er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven. For disse områder (”§ 3-områder”) er det i loven
fastlagt at ”der ikke må foretages ændring i tilstanden”. Såfremt der planlægges aktiviteter, der medfører ændringer i tilstanden for et § 3-område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune.
Området omkring Værebro Å og kyststrækningen i den nordlige del af Jyllinge Nordmark består af naturbeskyttede engområder, mose, overdrev og strandeng ligesom
selve åen er omfattet af § 3-beskyttelse. Dige/terrænregulering langs fjorden vil medføre, at der skal inddrages § 3-beskyttede arealer.
Projektet vil derfor medføre en potentiel påvirkning af beskyttet natur eller levesteder
for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal, og der skal
derfor søges om dispensation til projektets etablering i § 3-områder hos Roskilde
Kommune, og undersøges, om arealinddragelsen vil have negativ påvirkning på beskyttet natur eller sjældne og beskyttede arter.
Sagsbehandlingstid: 3-6 måneder. Der må forventes krav om etablering af erstatningsnatur på et større areal end det påvirkede.
§15 – Strandbeskyttelseslinjen
Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at bevare de danske kystområder så uberørte som muligt og at sikre de store natur- og landskabsværdier, der er knyttet til
kystzonen. Strandbeskyttelseslinjen ligger i åbne landskaber 300 m fra kysten, i bebyggede områder ved facaden (100 m eller mindre fra kysten).
Det er som udgangspunkt forbudt at lave indgreb i og på arealer, som er omfattet af
strandbeskyttelseslinjen. Som forudsætning for udnyttelse af en tilladelse til kystbeskyttelse skal der søges dispensation hos Naturstyrelsen.
Hele kyststrækningen langs Jyllinge Nordmark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Da dige/terrænregulering etableres inden for strandbeskyttelseslinjen skal der søges
dispensation fra denne hos Naturstyrelsen. Strandbeskyttelseslinjen administreres
særdeles restriktivt, dog kan der gives dispensation fra denne ved etablering af særlige anlæg som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, såsom bl.a. diger. Det
forventes derfor, at Naturstyrelsen vil meddele dispensation i forbindelse med, at der
gives tilladelse til kystbeskyttelsen af Kystdirektoratet.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 35
Midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen kræver ikke dispensation, såfremt terrænet straks retableres til det oprindelige udseende. Dette vurderes
ligeledes at være gældende ved anvendelse af mobile digeanlæg, der vurderes ikke
at kræve en dispensation.
Sagsbehandlingstid skal afklares med Naturstyrelsen.
§ 16 - Sø- og å-beskyttelseslinjen
En sø- eller åbeskyttelseslinje forløber 150 m fra vandløbslinjen/søbredden. Inden for
beskyttelseslinjen må der bl.a. ikke gennemføres terrænændringer eller beplantning,
medmindre disse foranstaltninger er påbudt eller tilladt i henhold til vandløbsloven.
Omkring Værebro Å er der udlagt en å-beskyttelseslinje. Å-beskyttelseslinjen er i lokalplan nr. 1B8 Boligområdet Jyllinge Nordmark, reguleret på sydsiden af Værebro Å,
efter godkendelse i det daværende Skov- og Naturstyrelsen. Det regulerede forløb
kan ses af figur 5.2.5-2.
Såfremt linjen følger skel, vil etablering af dige langs åen ikke kræve en dispensation
fra å-beskyttelsen.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 36
Figur 5.2.5-2.: Lokalplan 1.37
§ 22 - Færdselsret på stranden
Ved etablering af kystbeskyttelse skal det vurderes, hvorvidt kystsikringen kommer i
konflikt med Naturbeskyttelseslovens § 22 om offentlighedens passagemulighed
langs kysten. Som hovedregel skal passagen sikres.
De skitserede løsninger til stormflodssikring af Jyllinge Nordmark er udformet således, at passagen langs og adgangen til stranden er sikret og projektet vurderes således ikke at være i konflikt med Naturbeskyttelsesloven om offentlighedens færdselsret på stranden.
§ 50 - Fredninger
Fredninger bliver gennemført til at varetage alle de formål, som Naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil sige beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres levesteder, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning
af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 37
Etablering af et anlæg der er i konflikt med bestemmelserne i en fredningskendelse
kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Hvis anlægget er i konflikt med fredningens formål, skal der gennemføres an ny fredningssag, for at ændre eller ophæve
fredningen.
Der er fredede områder i og langs Roskilde Fjord, herunder Jyllinge Nordmark et
mindre område på strandengen i den nordlige del af Jyllinge Nordmark samt Lille
Rørbæk, som strækker sig fra syd for Frederikssund mod syd til og med den vestlige
del af Værebro Å.
De skitserede løsninger for etablering af oversvømmelsesbeskyttelse enten i form af
et dige eller terrænregulering vil ikke berøre den sydlige kant af det fredede område
Lille Rørbæk langs den nederste 1 km langs Værebro Å, da dige/terrænregulering foretages på sydsiden af åen.
Hovedproblemstillingen i forhold til nærværende projekt vil være en analyse af naturpåvirkning ved ændret afstrømning fra Værebro Å og med risiko for øget oversvømmelse af engområdet Lille Rørbæk.
Den foreslåede løsning med etablering af permanent dige vil ikke berøre fredningen
Jyllinge Nordmark, da diget etableres umiddelbart nord for det fredede område.
Sagsbehandlingstid hos Fredningsnævnet kan være lang, op til 6 måneder.
7.2.6
Vandløbsloven
Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Oprettelse af pumpedigelag er omfattet af vandløbsloven og ændring af vandløbs
vandføringsevne, brinker mv. samt anlæg af opstemningsanlæg og regulering af afstrømningen kræver tilladelse efter vandløbsloven. Der vil skulle gennemføres en
egentlig vandløbssag sideløbende med den øvrige sagsbehandling.
Oprettelse af pumpedigelag og særligt fordelingen af byrder, kan være en omfattende
proces, der erfaringsmæssigt er tidskrævende og ofte konfliktfyldt.
Afgørelser af vandløbsreguleringssager efter vandløbsloven har 8 uger indsigelsesfrist og 4 ugers klageperiode.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 38
7.2.7
Overordnet vurdering af påkrævede myndighedstilladelser
Vurderingen af hvilke myndighedstilladelser, der forventeligt skal indhentes i forbindelse med projektet er opsummeret i nedenstående tabel.
Løsningens kompleksitet i forhold til gældende lovgivning er angivet med:
•
•
•
Grøn: tilladelse uden større vanskeligheder
Gul: Processen er vanskelig gennemførlig og tung ressourcemæssigt/tidsmæssigt/økonomisk
Rød: Kan ikke umiddelbart gennemføres/tillades på baggrund af det eksisterende grundlag, men kræver yderligere (omfattende) undersøgelser, f.eks. dokumentation af vandskifte.
Skitseløsning langs fjord og vandløb
Fase 1 TerrænreFase 2 Dige og
gulering med mobil
spuns løsning
overbygning
Planlægningstilladelse (Natura 2000)
X
X
Fase 2 Dige og spuns
løsning med mobil
overbygning
X
Natura 2000-tilladelse
VVM-undersøgelse
Kystbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
§ 3-dispensation
§ 15 – dispensation, Strandbeskyttelse
§ 16 Sø- og åbeskyttelseslinjen
§ 22 Offentlighedens adgang og passage
§ 50 Fredninger
Vandløbsloven
8
UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER
8.1
Kommuneplan og lokalplan
Kystbeskyttelsesforanstaltningerne vurderes i forhold til kommuneplan og lokalplaner.
I kommunes lokalplaner for området henvises til strand- og åbeskyttelseslinjen, de
udpegede beskyttede og fredet områder. Der skal som beskrevet under afsnittet naturbeskyttelsesloven søges dispensation herfra ved anlæggelse af dige løsninger.
Vurdering relation til eksisterende plangrundlag kan der ved etablering af dige løsning
langs Jyllinge Nord Mark og Værebro å udarbejdes en tema-lokalplan også kaldet
klima-lokalplan, der varetager klimatilpasning i form af sikring mod oversvømmelse.
Klima-lokalplanen vil supplere gældende lokalplaner.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 39
I dette tilfælde vil klimalokalplanens formål §15 stk. 1 være at etablere tekniske løsninger såsom diger og mobile anlæg for at hindre oversvømmelse. Anvendelse §15
stk. 2 vil beskrive udlæg af areal til diger, der kan beskytte mod stormflod.
Der kan være udvalgte steder hvor lokale vejløsninger bliver relevante her beskrives
placering og udformning af veje stier, forhøjede kantsten ect . i afsnittet Vej- og stiforhold §15 stk. 2 nr. 4.
I klimalokalplanen kan endvidere fastlægges krav til udformning og anvendelse af
ubebyggede arealer §15 stk. 2 nr.9. Krav om friholdelse af arealer.
Alternativt kan der udarbejdes tillæg til lokalplanen
VVM-pligtige anlæg udløser forslag til kommuneplantillæg.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 40
9
TIDSPLAN
Det vurderes at de lokale løsninger kan gennemføres inden for en tidsramme på 1 til
3 år, hvilket er grundlaget for at skitseprojektet er opdelt i fase 1 og fase 2.
9.1
Tidsplan for fase 1
Nedenstående tidsplan skitserer potentiel tidsramme for en oversvømmelsessikrings
proces. Hvor Roskilde kommune som det første skal ansøge om en planlægningstilladelse, denne vurderes at tage mellem 2 til 3 måneder. Hvorefter resten af processen kan iværksættes.
Længden af processen vil i første omgang afhænge af, hvorvidt den valgte løsning
skal gennem en VVM. Er dette ikke tilfældet kan resten af forløbet igangsættes. Forskellige aktiviteter vil afhænge af hinanden, således skal udbudsprocessen være afsluttet førend detailprojekteringen kan iværksættes. Sideløbende med denne kan
myndighedsdelen forløbe. Herefter igangsættes udbudsprocessen for anlæg.
Dertil kommer at etablering af digelag erfaringsmæssigt kan tage forholdsmæssig
lang tid.
Alle aktiviteter skal ligeledes igennem en politisk og offentlig iterativ proces.
Måned
1-3 år
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41
Tilladelser/myndighedsforhold
Planlægningstilladelse - Natura 2000
Kystbeskyttelsestilladelse
Natura 2000-konsekvensvurdering
VVM-screening
Beskyttede naturtyper (§3) - dispensation
Strandbeskyttelseslinjen (§15) - dispensation
Åbeskyttelseslinjen (§16)- dispensation
Offentlighedens adgang og passage (§22) - dispensation
Vandløbsloven kap. 6
Klimalokalplan/lokalplantillæg
Kommuneplantillæg
Udbud, detailprojektering og anlæg lokal løsning
Udbud detailprojektering lokal løsning
Detailprojektering lokal løsning
Udbud anlæg lokal løsning
Anlæg lokal løsning
Figur: 9.1-1 Tidsplan uden VVM for lokal løsning (fase 1)
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 41
Udkast til sandsynlig tidsplan: Stormflodssikring - Roskilde Kommune
Måned
1-3 år
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53
Tilladelser/myndighedsforhold
Pl a nl ægni ngs ti l l a del s e - Na tura 2000
Kystbeskyttelsestilladelse
Na tura 2000-kons ekvens vurderi ng
VVM-s creeni ng
VVM
Bes kyttede na turtyper (§3) - di s pens a ti on
Stra ndbes kyttel s es l i njen (§15) - di s pens a ti on
Åbes kyttel s es l i njen (§16)- di s pens a ti on
Offentl i ghedens a dga ng og pa s s a ge (§22) - di s pens a ti on
Va ndl øbs l oven ka p. 6
Kl i ma l oka l pl a n/l oka l pl a nti l l æg
Kommunepl a nti l l æg
Udbud, detailprojektering og anlæg lokal løsning
Udbud deta i l projekteri ng l oka l l øs ni ng
Deta i l projekteri ng l oka l l øs ni ng
Udbud a nl æg l oka l l øs ni ng
Anl æg l oka l l øs ni ng
Figur: 9.1-2 Tidsplan med VVM for lokal løsning (fase 1)
9.2
Tidsplan for fase 2
Nedenstående tidsplan skitserer potentiel tidsramme for en oversvømmelsessikrings
proces. Hvor Roskilde kommune som det første skal ansøge om en planlægningstilladelse, denne vurderes at tage mellem 2 til 3 måneder. Hvorefter resten af processen kan iværksættes.
Udkast til sandsynlig tidsplan: Stormflodssikring - Roskilde Kommune
Måned
"15" år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53
Tilladelser/myndighedsforhold
Pl a nl ægni ngs ti l l a del s e - Na tura 2000
Kystbeskyttelsestilladelse
Na tura 2000-kons ekvens vurderi ng
VVM-s creeni ng
VVM
Bes kyttede na turtyper (§3) - di s pens a ti on
Stra ndbes kyttel s es l i njen (§15) - di s pens a ti on
Åbes kyttel s es l i njen (§16)- di s pens a ti on
Offentl i ghedens a dga ng og pa s s a ge (§22) - di s pens a ti on
Va ndl øbs l oven ka p. 6
Kl i ma l oka l pl a n/l oka l pl a nti l l æg
Kommunepl a nti l l æg
Udbud, detailprojektering og anlæg regional løsning
Udbud deta i l projekteri ng regi ona l l øs ni ng
Deta i l projekteri ng regi ona l l øs ni ng
Udbud a nl æg regi ona l l øs ni ng
Anl æg regi ona l l øs ni ng
Figur: 9.2-2 Tidsplan med VVM for lokal løsning (fase 2)
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 42
Udkast til sandsynlig tidsplan: Stormflodssikring - Roskilde Kommune
Måned
"15 år"
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44
Tilladelser/myndighedsforhold
Planlægningstilladelse - Natura 2000
Kystbeskyttelsestilladelse
Natura 2000-konsekvensvurdering
VVM-screening
Beskyttede naturtyper (§3) - dispensation
Strandbeskyttelseslinjen (§15) - dispensation
Åbeskyttelseslinjen (§16)- dispensation
Offentlighedens adgang og passage (§22) - dispensation
Vandløbsloven kap. 6
Klimalokalplan/lokalplantillæg
Kommuneplantillæg
Udbud, detailprojektering og anlæg regional løsning
Udbud detailprojektering regional løsning
Detailprojektering regional løsning
Udbud anlæg regional løsning
Anlæg regional løsning
Figur: 9.2-1 Tidsplan uden VVM for lokal løsning (fase 2)
Længden af processen vil i første omgang afhænge af, hvorvidt den valgte løsning
skal gennem en VVM. Er dette ikke tilfældet kan resten af forløbet igangsættes. Forskellige aktiviteter vil afhænge af hinanden, således skal udbudsprocessen være afsluttet førend detailprojekteringen kan iværksættes. Sideløbende med denne kan
myndighedsdelen forløbe. Herefter igangsættes udbudsprocessen for anlæg.
Alle aktiviteter skal ligeledes igennem en politisk og offentlig iterativ proces.
For de regionale løsninger vurderes den samlede tidsramme at ligge mellem 15-20
år.
10
ØKONOMI
Overslagspriser for de lokale skitseforslag
Fase 1
Roskilde Kommune
Terrænregulering*
Beredskab
Pumpeanordning
Mobil løsning
I alt
kr.
5.382.000
1.725.000
3.927.250
11.034.250
*Det skal bemærkes at denne omkostning fordeles mellem kommune og grundejere i
Jyllinge Nordmark
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 43
Jyllinge Nordmark
kr.
Fase1 Terrænregulering + mobil løsning
11.034.250
Fase 2 Dige + spuns
29.003.000
Fase 2 Dige + spuns + mobil løsning
16.864.750
Spuns er sat til 250 m
I fase 1 og fase 2 indgår mobilløsning til kr. 3.9 mio.
Pumpeanordning er incl.
Priser er incl. forundersøgelse og rådgiving
10.1
Fase 1 – Terrænregulering og mobil løsning
Den samlet overslagspris for fase 1 med terrænregulering og mobil løsning er ca. kr.
11 mio. (terræn regulering ca. kr. 5.6 mio. med mobil løsning ca. kr. 3.9 mio. og pumpeanordninger kr. 1.5 mio.)
10.2
Fase 2 – Dige og spuns
Den samlet overslagspris for fase 2 ved valg af dige og spuns er ca. kr. 29 mio. (dige
og spuns kr. 27.5 mio. spuns kr. og pumpeanordninger kr. 1.5 mio.).
10.3
Fase 2 – Dige, spuns og mobilløsning
Den samlet overslagpris er med dige, spuns og mobilløsning ca. kr. 16.8 mio. (dige
kr. 11.2 mio. med en mobil løsning kr. 4.1 mio. og pumpeanordninger kr. 1.5 mio.)
10.4
Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold
Forkortelse
S1
S2
S3
Beskrivelse
Fase1 Terrænregulering +
mobil løsning
Fase 2 Dige + spuns
Fase 2 Dige + spuns + mobil
løsning
Overslag
mio. kr.
Drift og vedligehold
2 % af anlæg
11,03
0,22
29,00
0,58
16,86
0,33
Jf. Kystbeskyttelsesloven påhviler det grundejerne at finansierer en stormflodssikring.
I nedenstående beregning er det formålet at samtlige husstande som er berørt af projektet har samme forrentning af deres penge. Det vil sige dem som skal betale 10.000
kr. for et løsningsforslag har samme økonomiske gevinst i reducerede bygningsskader i forhold til dem, som kun har betalt 1.000 kr. Fordelingen her er baseret på hvilken kote en ejendom er placeret.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 44
Hvis en ejendom er placeret, således at den rammes af en 20 års hændelse, skal
denne ejendoms ejere henlægge en større beløb hvert år til udbedring af skader, end
dem som kun rammes ved en 1.000 års hændelse.
Årshændelser
Antal
S1
Omkostning pr. husstand
S2
S3
20 års 131
36.649
183.246
113.002
50 års 28
14.026
70.131
43.248
100 års 30
4.977
24.885
15.346
1000 års 86
452
2.262
1.395
19.571
97.855
60.344
Alle betaler det
275
samme
Ovenstående tabel skal ikke tages som udtryk for den eneste måde at finansierer en højvanssikring på. Den differentierede finansieringsmodel betyder at alle
får det samme afkast og det er en lige rentabel investering for alle. Ved en solidarisk investering hvor alle for eksempel betaler det samme. Vil det ikke være
rentabelt for de borgere der kun rammes af 1.000 års hændelsen. Denne gruppe
vil have en negativ forrentning af deres investering.
Resultat
Nettonutidsværdi
Intern rente
B/C - Forhold
44,6
24,57%
4,012
19,4
17,31%
1,484
30,1
21,59%
2,028
Det kan konkluderes at alle faserne er økonomisk rentable, da alle har en positiv nettonutidsværdi. Dette underbygges at en intern rente som for alle løsningsforslagene
er over kalkulationsrenten på 3 %. Det vil sige at investering giver en forrentning der
ligger over mindste kravet.
Fase 1, hvor det afklares om der etableres en regional eller lokalløsning er rentabel.
Dette skyldes de lavere høje antal berørt boligere. Ydermere bibeholdes de rekreative
værdier i området
På baggrund af en gennemført økonomisk analyse kan det konkluderes at alle løsningsforslag er økonomisk rentable, da alle har en positiv nettonutidsværdi. Dette underbygges at en intern rente som for alle løsningsforslagene er over kalkulationsrenten på 3 %.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 45
10.5
Partsfordeling og juridisk vurdering
Forskellige principper kan anlægges som grundlag for partsfordeling, f.eks ejendommens beliggenhed. Ved anvendelse med afsæt i kritiske koter efter risikovurdering
kan det beskyttede område inddeles i forskellige takstklasser eller efter ejendommens
grundværdi. Andelen af grundværdi som grundlag for partsfordeling baseres på den
beregnede risiko ref./x.
På det foreliggende grundlag er den juridiske vurdering ref/ at i det omfang et digeanlæg ved Jyllinge Nordmark tillige i et ikke ubetydeligt omfang skal sikre varetagelsen
af rekreative interesser for almenvellet, taler det med styrke for, at kommunen inden
for kommunalfuldmagten kan bidrage økonomisk til, at tiltagene gennemføres. I den
situation vil tiltaget ikke ”kun” være båret af hensynet til at beskytte en afgrænset
kreds af husejere i området.
Det anbefales at Roskilde Kommune forinden anlæggets etablering indhenter en vejledende udtalelse fra enten Indenrigsministeriet eller Statsforvaltningen med henblik
på en autoritativ afklaring af adgangen til kommunal finansiering af de enkelte projekter ref/. Såfremt udfaldet heraf er positivt kan en egentlig partsfordeling mellem kommune og borger fastsættes som en del af detailprojekteringen.
Selvom kommunen ikke finansierer projektet, men det bliver finansieret af lodsejere,
er der hjemmel i kysbeskyttelseslovens §9 til, at kommunen udlægger, eller garanterer for, etableringsudgifterne.
11
KONKLUSION
De regionale løsninger er vurderet og sammenholdt med den lokale løsning. Til grund
for vurderingsskemaet ligger 4 parameter, som de er vurderet i forhold til hvor let projektet er at gennemføre. Robustheden i løsningen, påvirkning af natur, omkostninger
forbundet med gennemførelsen af projektet. I hvor høj grad løsningerne opfylder parametrene er angivet med antallet af grønne dots.
Parameter
Regional Løsning Hundested -Rørvig
Let at gennemføre
Høj robusthed overfor stormflod
Lav miljøpåvirkning
Lavt omkostningsniveau for borgerne
Lavt investeringsniveau
Begrundelse
Projektet ligger i Natura 2000
område. Vurderes at være VVM
pligtig. Tværkommunal/statslig
løsning -proces tung. Projektet
koster omk. kr. 1,4 mia.
Løsningen vil dække det største
geografiske område. Høj
robusthed som permanent
driftsikker løsning.
Regional løsning Kulhuse -Sølager
Regional løsning Frederiksbro
Lokal løsning Jyllinge Nordmark
Projektet vurderes at have en
potentiel negativ påvirkning af
Natura 2000. Potentiel VVM
pligtig. Tværkommunal/statslig
løsning - proces tung.
Løsningen koster omk. kr. o.8
mia. Løsningen dækker et stort
geografisk område. Høj
robusthed som permanent
driftssikker løsning.
Projektet vurderes at have den
mindste påvirkning af Natura
2000 pga. placeringen. VVM
screening.
Tværkommunal/statslig proces tung. Dækker et større
geografisk område. Høj
robusthed som permanent
driftssikker løsning.
Omkostninger vurderes til kr.
0.6 mia. Rentablitet på 48,98%
Udgiften for denne løsning skal
fordeles på relativ få
grundejere og løsningen vil kun
sikre Jyllinge Nordmark.
Løsningen placeres på
naturbeskyttet areal.
Kompensatiotionsareal skal
findes. Rentabilitet på 9,92%
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 46
De lokale løsninger er udfordret af områdets beliggenhed i et naturbeskyttet område,
hvilket fordre tidlig fokus på kortlægning og afklaring af projektets påvirkning og potentiel mulighed for kompensation i såvel design som arealanvendelse.
Fase 1 er defineret som perioden indtil der ligger en afklaring på hvorvidt en regional
løsning kan realiseres. I denne periode er det nødvendigt og relevant at etablere foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse. Der er i nærværende skitseprojekt lagt
vægt på fleksibiliteten i løsningen og på løsninger, der kan spille sammen med andre
løsninger af permanent karakter. De permanente løsninger er vurderet i forhold til deres rekreative potentiale.
Ovenstående kriterier er alle væsentlige ud fra den betragtning, at løsningerne enten
skal kunne fungere i en fase 2 uden en regional løsning ved, at de kan udvides til en
højere sikrings kote.
Set i det lys vurderes prioriteringen mellem mobile og permanente løsninger og de i
nærværende skitseprojekt forslåede løsninger at efterleve kriterierne inden for en
økonomisk/teknisk og samfundsmæssig fornuftig ramme,
Processen indtil en afklaring i forhold til fase 2 er lang og kompliceres af at ligge i et
Natura 2000 område og dertil kommer en kompliceret tværkommunal og statslig beslutningsproces, der kan være langvarig
Efter kystbeskyttelsesloven er der en lang række myndighedsforhold som beskrevet i
dette skitseprojekt der skal afklares. Myndighedsbehandling og forundersøgelser i
form af kortlægning vil for de regionale løsninger være de mest omfattende og vil
formentlig udløse en VVM. Blandt de tre skitseret regionale løsninger vurderes den
regionale løsning i Frederikssund ved Kronprins Frederiks Bro at være den som påvirker natur og miljøforhold mindst.
Fordelen ved en regional løsning er at denne vil minimere omfanget af de lokale
løsninger beskrevet for Jyllinge Nordmark og overflødiggør lokale løsninger for Inderfjorden (beskrevet i et separat skitseprojekt).
Der er dog behov for i fase 1 at beskytte Jyllinge Nordmark. Dette anbefales som beskrevet i nærværende skitseprojekt at gennemføres ved terrænregulering, spunsløsninger kombineret en mobil water-tube løsning.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 47
Det anbefales i nærværende rapport at beskytte Jyllinge Nordmark i en fase 1 at sikre
Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse med en terrænregulering mod Fjorden og
Værebro Å kombineret med en mobilløsning, indtil der ligger en afklaring på muligheden for at realisere en regional løsning. Løsningen i fase 1 kan udvides i en fase 2 til
en højere beskyttelsesgrad såfremt den regionale løse ikke kan realiseres.
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc
Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST)
Side 48
BILAG 1 JURIDISK REDEGØRELSE AF CODEX ADVOKATER P/S AF 24.04.14
f:\projekter\30679208 roskilde_stormflodssikring\jyllinge _nordmark\skitseprojekt_15-05-14_færdigt_udkast.doc