Salmerne – Sjælens scene - Landsforeningen af Menighedsråd

Vor
Frelsers
Kirke
Nr. 1 • 2014
DECEMBER • JANUAR
FEBRUAR • MARTS
I dette nummer:
• Side 2 •
Kirkens hjul
• Side 4 •
Nyt fra menighedsrådet
Kirkekaffe
• Side 5 •
Risengrød og æbleskiver
Fyraftensmeditationer
Kommende arrangementer
• Side 8 •
De ni Læsninger
Babysalmesang
• Side 9 •
Indsamling i julen
• Side 12•
Koncerter
• Side 15 •
Menighedsrådsmøder
Indsamlet
• Side 16 •
Gudstjenester
KIRKEÅRETS HJUL
Første søndag i advent, Septuagesima søndag, 4. søndag efter påske,
17. søndag efter Trinitatis ??? – For
de fleste er søndagens titel, som den
f.eks. er angivet på de tavler i kirken,
hvor gudstjenestens salmer er sat op,
en ret uforståelig oplysning. Nok kan
man jo genkende, at man f.eks. er i
tiden efter påske, men Septuagesima
eller Seksagesima, eller Helligtrefoldighedsfest, måske i stedet betegnet
Trinitatis søndag – hvornår er det, og
hvorfor hedder det sådan?
De forskellige dages placering i
2
kirkeåret ligger fast (som man kan
se det på illustrationen), men hvor
mange søndage, der er efter Helligtrekonger og efter Trinitatis, og
hvornår de falder i den almindelige
kalender, kan veksle, afhængigt af,
hvornår det er påske.
Påskedag falder hvert år den første
søndag efter første fuldmåne efter
forårsjævndøgn. Det vil sige at det
kan være påske fra d. 22. marts til d.
25. april. – Er det påske tidligt, skubbes fasten bagud, og der bliver færre
søndage efter Helligtrekonger. Falder
påsken sent, skubbes pinse fremad,
så der bliver
færre søndage
efter Trinitatis.
Kirkeåret
begynder 1.
søndag i advent.
Adventstiden
er egentlig en
bods- og fastetid
(illustreret i hjulet ved den lilla
bodsfarve, som
også er fastens
farve), hvor
man i vinterens
mørke skal
stemme sit sind
både til Jesu
Kristi genkomst,
og selvfølgelig
også til den glædelige julefest, hvor
lyset bryder ind i verden med Jesu
fødsel.
Det sker d. 25. december. –
I Danmark er der så tradition for
at fejre mange helligdage allerede
fra aftenen før, dvs. d. 24. december,
som jo er blevet julen hos os - ingen
andre dage i kirkeåret har et så kendt
indhold. – Men før den dag er det
egentlig slet ikke jul, men adventstid,
en helt anden afdæmpet og indadvendt tid.
Jul er det altså først fra d. 25. december og hen over Helligtrekongers
dag d. 6. januar og egentlig også de
følgende Helligtrekongers søndage
(håbet og vækstens grønne farve,
som også i trinitatistiden). – Billedlig
talt går man fremad i tid, men med
ryggen til, fordi man stadig har blikket rettet bagud, mod jul.
Når vi når frem til Septuagesima
søndag, vender man sig så om og ser
fremad, mod påske. Septuagesima og
seksagesima betyder den halvfjerdsindstyvende og den tresindstyvende, og de to søndage tæller frem til
nogle bestemte dage omkring påske.
Så bliver det Fastelavn, hvor man
slår gækken løs, inden man går ind i
fastetiden, der lige som advent er en
bodstid, stille og indadvendt, nu med
Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse i påsken in mente.
Der er seks søndage efter påske
(lysets hvide festfarve, lige som de
fleste dage i julen er hvide), så bliver
det pinsedag (rød – ildens og åndens
farve, og blodets - som Sankt Stefans
dag, 2. juledag), og herefter kommer Trinitatis søndag, treenighedens
søndag, nu hvor vi har haft både jul,
påske og pinse, Gud Fader, Gud Søn
og Gud Helligånd – nu er treenigheden samlet – og søndagene i resten
af kirkeåret er søndage efter trinitatis, kun brudt af Alle Helgen første
søndag i november.
Trinitatistiden er som nævnt en
håbs- og væksttid, en hverdagstid,
hvor alt det vi har hørt, lært, fået forkyndt i festhalvåret, fra jul til pinse,
nu skal gøres til levet kristenliv.
For nuværende er vi altså i den
absolut sidste del af dette kirkeår.
Søndag den første december er det
første søndag i advent. Fjerde og
sidste søndag i advent falder i år d.
22. december, men det kunne faktisk
godt være d. 24. og altså falde sammen med juleaften, netop fordi julen
først begynder d. 25. december.
Så vi er på vej mod en tid, hvor
vi skal stemme sindet til højtid – så
godt det nu kan lade sig gøre i en
verden, hvor julen er blevet taget
som gidsel af kommercialiseringen
allerede fra oktober – men til gengæld så slutter, måske allerede d. 25.
december, måske et par dage senere
alt efter hvornår familiefrokosterne
er overstået. – Og i hvert fald inden
nytår.
Spørgsmålet er, om tiden er ved
at være inde til at vende de meget
tidlige julerier ryggen og besinde sig
på en anden stilhed i adventstiden.
Mange oplever et voldsomt stressniveau i december og kunne ganske
givet godt tænke sig, at noget af
presset tog af, at man faktisk kunne
glæde sig til jul, fordi adventstiden
måske fik lov at være afdæmpet adventstid.
Kunne det lykkes os at gå en
smule mod strømmen, kunne vi
måske også besinde os på ikke bare
juleaften, men alle juledagene, som
forkynder den største glæde, men
også smerte (Sankt Stefans dag er
jo rød af blod), både lyset og det
mørke, som kommer fra os – dage
med indhold, som dermed taler lige
ind i den tilværelse, der er vores.
Herfra skal der derfor lyde en
opfordring til at lade advent være
advent i den mørke tid, med indadvendthed og forventning til Jesu
Kristi komme. Og lade julen være
jul – med glæde over, at barnet, verdens frelser, fødes, verdens lys, som
bringer lyset med sig – og til så at gå
videre i kirkeåret med alle dets facetter, der til hver en tid kan tyde et
menneskeliv.
Velkommen i Vor Frelsers kirke
året igennem.
Trine Villumsen
NYTÅRSKUR
Nytårsdag er der gudstjeneste i Vor Frelsers
kirke kl. 14.00.
Efter gudstjenesten
ønsker vi hinanden Godt
Nytår i Sognehuset med
et stykke kransekage og
et glas champagne.
3
NYT FRA
MENIGHEDSRÅDET:
Der er et landsdækkende projekt i
gang, hvor man vil indspille samtlige
salmer i Den Danske Salmebog, således at de kan lægges på internettet.
Meningen er, at man her kan
høre melodierne, når man f.eks. skal
vælge salmer til et bryllup eller en
begravelse. Vi synes det er en god
idé, og har derfor valgt at støtte projektet med et bidrag på 1.000 kr.
Der har som vanligt være budgetsamråd for alle kirkerne i Skads
Provsti, hvor vi deltog.
Her blev budgetterne for samtlige
kirker gennemgået, og der blev foretaget en fordeling af de midler, der
var til rådighed til opfyldelse af de
forskellige ønsker.
Vi fik heldigvis opfyldt næsten alle
vores ønsker, og budgettet for 2014
er derfor nu på plads.
Det betyder, at der i 2014 vil blive
udført forskellige renoveringsopgaver. Blandt andet håber vi at kunne
komme i gang med udbedring af
fugerne på kirken. Vi gik i gang
med projektet for flere år siden,
men måtte afbryde det som følge af
at taget over koret viste sig at være
utæt.
I dette efterår har vores organist
Mikkel Andreassen rundet 30 året for
påbegyndelsen af konservatoriestudi4
KIRKEKAFFE
et, og har samtidig passeret de første
30 års ansættelse som organist i Den
Danske Folkekirke. Mikkel Andreassen har derfor følt et behov for en
periode uden for den faste arbejdsrytme. Menighedsrådet har, efter
ansøgning, bevilget fire måneders
ulønnet orlov i perioden februar til
juni 2014. Orlovsperioden vil blive
benyttet til nyindstudering af værker
og kompositorisk arbejde. I orlovsperioden overtager Organist Helene
Hersbo hovedansvaret for kirkemusikken i sognet.
Carsten Holmgaard
Formand
Som noget nyt i Vor Frelsers Kirke
serverer vi, lige efter den almindelige
gudstjeneste om søndagen, en kop
kaffe og en småkage ovre i Sognehuset.
Kirkekaffen skal i første omgang
ikke udelukke kirkefrokosten den
første søndag i hver måned, men er
tænkt som en ny og lidt lettere måde
at mødes på efter hver højmesse.
Vi ville egentlig gerne kunne gennemføre det inde i kirken, men af
praktiske årsager lader det sig ikke
gøre.
Formålet med kirkekaffen er at få
lidt tid til at snakke med de andre
kirkegængere og med kirkens ansatte. Der vil også være repræsentanter
fra Menighedsrådet til stede. Og for
konfirmanderne er der mulighed for
at få en sodavand.
Vi håber meget, at menigheden
vil støtte op om det og sætte en halv
times tid af til det, men der er ingen
tvang - det er helt frivilligt!
FYRAFTENSMEDITATIONER
I VOR FRELSERS KIRKE
ved stiftspræst for åndeligt søgende, Jette Dahl
kl. 16.30 – 17.15
mandage
Datoer: 16. december – 13. januar – 27. januar – 10. februar
24. februar – 24. marts.
Kom og opleve stilhed og ro, inspiration og nærværtræning med et
kristent hjerte
Alle er velkomne!
RISENGRØD OG
ÆBLESKIVER
KOMMENDE
ARRANGEMENTER
Søndag den 1. december vil der efter
gudstjenesten kl. 10.00 blive serveret
risengrød, nisseøl og æbleskiver i
Sognehuset. Vi vil også synge nogle
af vore kendte julesange, ligesom der
er mulighed for at lave juleklip og
pynte vores juletræ. Prisen er 25 kr.
for voksne – børn er gratis!
Aktivitetsudvalget
8. januar kl. 14.30
Lyset i salmer og digte ved Provst Elof
Westergaard, Silkeborg
Samedigteren Karl Laurids Aastrup
(1899-1980) er den salmedigter fra
det 20. århundrede, som er rigest
repræsenteret i Den danske salmebog. Han var præst i Husby og Sdr.
Nissum pastorat fra 1923-48. Han
søgte et klart og enkelt sprog, uden
følelsesmæssige dikkedarer, hvorfor han også kunne fremtræde som
en noget streng og minimalistisk
sprogvogter. Hans salmer virker
sammenholdt med f.eks. Grundtvigs
salmer temmelig nøgterne og bare.
De er blottet for floromvunden tale,
dæmper eller søger helt at undgå et
mytiskpoetisk sprog, og holder sig
fra al unødig føleri. Men Aastrups
salmer er dermed ikke uden billeder
og sansning. Der træder et rum og en
verden frem. Et ofte enkelt, kontrastfyldt og klart univers, der i struktur
ligner det havnære vestjyske landskab
en sommerdag med en høj himmel, et
klart lys og en skarp horisont.
Elof Westergaard er provst og forfatter til et af bindene i salmeserien,
Salmernes Hus, hvor han har skrevet
om en Aastrup salme.
Arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet.
21. januar kl. 19.30
”I begyndelsen skabte Gud”.
Skabelsestro i dag…
Ved professor Niels Henrik Gregersen,
Københavns Universitet
Er den kristne skabelsestanke stadig
troværdig i en tid, hvor naturvidenskaben udforsker livet og dets opstående ud i de mindste detaljer.
5
Er den kristne
skabelsestanke og
Big Bang teorien
hinandens modsætninger eller
supplere de hinanden. Og hvad
med Darwin og
kristendommen?
Niels Henrik Gregersen er cand.
theol. fra København Universitet
1883, blev lic.theol. i 1987 og er nu
professor ved institut for systematisk
teologi på Københavns Universitet.
Hans store interesse og primære
forskningsområder er Samtidsteologi
samt Religion & Naturvidenskab, og
han har et omfattende forfatterskab
inden for disse områder.
Arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet.
Vi følger Martin Luthers udvikling fra
frygtsomt menneske, til han bliver
fri og modig nok til at stå op imod
tidens største magt Paven.
Martin Luther spillede luth, komponerede melodier og digtede salmer
på modersmålet
5. februar kl. 14.30
I skyggen af en hverdag
ved forfatter Marianne Hesselholt,
Ålum.
Vores mor fik Alzheimer og forsvandt
ind i en lukket verden, som vi ikke
6
forstod, men som
vi kunne få adgang til, hvis vi
gjorde os umage.
Først mange år
efter hendes død
kunne jeg skrive
bogen om de år, hvor hun langsomt
gled fra os. Jeg skrev bogen, fordi
jeg tror, at de erfaringer, jeg og mine
søskende gjorde, ikke kun har privat
interesse. Alt var ikke mørke, der var
også en slags magisk lys, der kunne
tændes som ved et mirakel. Det er
hverken sentimentalt eller rørende,
men det er vigtigt at få med, når man
skal skildre den dementes verden.
Jeg vil fortælle om bogen ”Skyggelys”
og dens tilblivelse.
Marianne Hesselholt er cand.mag.
og forfatter. Var indtil 1996 gymnasielærer og har siden levet som
fuldtidsforfatter og foredragsholder.
Har skrevet en række romaner, bl.a.
5 biografiromaner om salmedigterne
Kingo, Brorson og Ingemann, et par
børnebøger og tre novellesamlinger.
19. februar kl. 14.30
En musikalsk genfortælling af
Babettes Gæstebud.
Ved historiefortæller Helle Erdmann
Frantzen og organist Steen Jørgensen
I 14 år laver Babette suppe, øllebrød
og klipfisk til søstrene og den lille
menighed. Hvad,
søstrene ikke ved,
er, at Babette har
været køkkenchef
på den fineste
restaurant i Paris.
En dag vinder hun
hovedgevinsten i
det franske lotteri, og hun bruger alle
pengene på at tilberede et guddommeligt måltid til den lille menighed.
Et måltid, der får englene til at synge,
og hvor kærligheden, og lykken
vokser frem efterhånden som retterne glider ned. I lyset af det måltid,
Babette har tilberedt, kommer der en
forsoning i stand.
Helle Erdmann Frantzen er historiefortæller, cand.mag. og sognemedhjælper.
Hun har gennem årene tryllebundet
børn og voksne med alskens fortællinger. Hun har fortalt op ad stolper
og ned af døre i børnehaver, på skoler, i kirker, i sognehuse, på biblioteker, i ældrecafé’er og på højskoler.
Steen Jørgensen: Cand. phil. i musik,
og organist fra Jysk Musikkonservatorium. Organist, korleder, visesanger, samt akkompagnatør i mange
sammenhænge.
5. marts kl. 14.30
”Hjertemassage via troens sprog - bøn
som åndeligt træningssted.
Ved sognepræst Kirsten Jørgensen,
Kerteminde.”
Den kirkelige
tradition skal fornyes for at leve
og komme os ved.
Derfor bliver biblen nyoversat. Og
nye salmer skrives. I de sidste år er
turen kommet til bønnen. Det siges,
at bønnen er troens åndedræt, og
derfor må bøns sproget naturligvis
iltes, både teologisk og sprogligt.
Sognepræst Kirsten Jørgensen, Kerteminde har i de sidste seks år arbejdet
med at skrive nye bønner. I 2008
udkom bønnebogen ”Mellemværende” og sammen med en redaktionsgruppe har hun udgivet ”Himlen i
mine fodsåler (2011) og ”Gudstjenestens bønner I” (2012). Hun vil fortælle om arbejdet i bønneværkstedet.
Kirsten Jørgensen er cand.theol.
fra Aarhus Universitet 1991 og blev
landskendt som kandidat ved bispevalget på Fyn i 2012.
18. marts kl. 19.30
”Om lykken og det meningsfyldte liv”
ved sognepræst Mikkel Wold, Marmorkirken København.
At være lykkelig er tilsyneladende
et af de højeste mål for det moderne
menneske.
Man hvad er det at være lykkelig?
For nogen har det
at gøre med en
følelse. Man taler
ligefrem om hormoner, der giver
os en følelse af
lykke.
Men denne tolkning er - trods sin
udbredelse - en overfladisk tilgang til
det at være lykkelig. Snarere rummer
spørgsmålet om lykke en længsel
efter det meningsfyldte liv. Et liv,
hvor jeg ved, hvad jeg lever for.
Udover embedet som sognepræst ved
Marmorkirken er Mikkel Wold tillige lektor i sjælesorg ved Teologisk
Pædagogisk Center, Løgumkloster.
Han har sideløbende med sit teologi
studium læst psykoterapi i Hamburg
1988-90, eksamen i Hamburg 1991.
Beskikket censor ved lærerseminarierne samt Teologisk Fakultet ved
Københavns og Aarhus Universiteter.
Anmelder ved Information. Bidragyder til en række bøger om teologi,
samfundsdebat og psykologi.
Arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet
2. april kl. 14.30
”Salamandersol.”
Forfatteren Pia Tafdrup læser fra
Salamandersol, en erindringsdigtsamling, som udgør en beretning
både om et personligt liv og et liv
præget af sin tid.
Bogen består af 60
digte, ét for hvert
år, fra 1952, da Pia
Tafdrup blev født,
til 2011, fra de allerførste ustrukturerede sansninger,
over den gradvise
opdagelse af
verden og dens mangfoldighed, af
sproget og dets muligheder, om livet
på landet, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold
i Thy-lejren, rockmusikken, studier
i København, politik, kærlighed; om
at blive digter, om mødet med andre
forfattere, om at få børn, have børn,
blive ældre og have gamle forældre,
se gentagelser og opleve at være del
af tidens gang.
Digtene kaster lys tilbage, men rækker også ud mod fremtiden som
brændpunkt.
Pia Tafdrup har et omfattende forfatterskab bag sig . Hun har udgivet
15 digtsamlinger, poetikken Over
vandet går jeg. Skitse til en poetik, to
teaterstykker samt to romaner. Hen7
des digte oversat til mange sprog. Fra
1989 medlem af Det Danske Akademi og 2009 The European Academy
of Poetry. Har bl.a. modtaget Nordisk
Råds Litteraturpris i 1999 for Dronningeporten, Søren Gyldendal Prisen
2005 og Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006.
Pia Tafdrup er kendt som oplæser i
både ind og udland. Hun læser fra
Salamandersol og taler om at skrive
en erindringsdigtsamling.
Se desuden www.tafdrup.com
23. april kl. 19.30
Præsten, dramatikeren og forfatteren
Kaj Munk, ved tidligere udenrigs- og
kirkeminister Per stig Møller.
I anledning af 70
året for mordet
på forfatteren
og præsten Kaj
Munk, den 5. januar 1944, vil tidligere udenrigs- og
kirkeminister Per
Stig Møller delagtiggøre os i sin store viden om Kaj
Munks liv og forfatterskab, og om
de dramatiske begivenheder i dagene
omkring Kaj Munks død.
Arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet.
8
DE NI LÆSNINGER
Den fjerde søndag i advent, den 22.
december, kl. 10.00 er det blevet tid
til De ni Læsninger.
Der medvirker Vor Frelsers kirkes
kor, organist Mikkel Andreassen og
sognepræst Trine Villumsen.
BABYSALMESANG
Babysalmesang henvender sig til de
helt små børn (0-12 mdr.) og deres
forældre.
Vi mødes hver tirsdag formiddag
i kirken, i alt 10 gange i det begyndende forår, hvor vi synger salmer og
børnesange, danser, leger og vugger
med børnene.
Babysalmesang ledes af musikpædagog Eva Bjørn, og vi mødes første
gang i kirken tirsdag d. 14. januar
2014 kl. 10.45.
Efter 45 minutters aktivitet i kirken er der åbent i Sognehuset, hvor
forældrene kan få en kop kaffe/te og
hvor børnene ofte får deres frokost.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til kirkens præster.
Se også www.vorfrelserkirke.dk/
sognehuset-aktiviteter/babysalmesang
INDSAMLING I
JULEN
I løbet af året bliver der samlet ind til
et væld af nødstedte og krigsramte i
den store verden.
I Vor Frelsers kirke har vi i en
årrække gennem projekt Skolepult
og projekt Fremtidsbørn samlet ind
til børn i den såkaldte tredje verden.
Indsamlingerne har til formål at af-
hjælpe nød og være medvirkende til
at børn og unge, som ellers ikke har
mulighed for skolegang og uddannelse, får denne mulighed i kraft af
indsamlede midler.
Og det er godt og vigtigt og en
del af kirkens diakonale opgave, at
lindre, læge, udvise omsorg og yde
hjælp til selvhjælp ude i den store
verden.
I vores iver efter at hjælpe på det
globale plan, skal man ikke glemme,
at der også i vort eget lille velfærdssamfund er nød at lindre. Også her
i landet er der børn, som på grund
af fattigdom, sygdom i familien, eller
forældres misbrug lever under kummerlige forhold.
Indsamlingerne i julen i Vor Frelsers kirke går til Børnesagens Fællesråd, som støtter og hjælper danske
børn som lever i fattigdom og armod,
og for hvem det at kunne gå til fodbold, spejder, musikundervisning
eller andet er utænkeligt uden en
håndsrækning udefra.
En sådan håndsrækning er der mulighed for at yde i Vor Frelsers kirke
i julen.
Sidste år samlede de danske kirker
næsten en million kroner ind til fattige børn i Danmark – i år håber vi på,
at kunne nå endnu højere op.
For dem som ikke har planlagt
at komme i kirken i julen er kontonummeret til Juleindsamlingen: 2102
8420 041 773
På modtagernes vegne, TAK for
ethvert beløb til dette formål!
For yderligere oplysninger se :
www.boernesagen.dk
Arne Aa
9
FASTELAVNSGUDSTJENESTE SØNDAG
DEN 2. MARTS
2014
Det er efterhånden blevet en tradition at gøre højmessen på fastelavnssøndag til en familiegudstjeneste.
Gudstjenesten vil denne dag blive
tilrettelagt på børnenes præmisser.
Det er Menighedsrådets Aktivitetsudvalg der står for det efterfølgende
10
arrangement, hvor katten skal slås
af tønden, og der skal kåres en kattedronning og en kattekonge. Der
sluttes af med kirkefrokost for børn
og voksne.
Vi glæder os til at se en masse
glade udklædte børn.
Prisen er 25,- kr. for voksne - børn
er gratis!.
Alle er hjertelig velkomne!
11
K
O
N
C
E
R
Julekoncert
Lørdag d. 14. december kl. 16.00
Vor Frelsers Kirkes Kor
Helene Hersbo, orgel
Mikkel Andreassen, korledelse
Musik af bl.a. Nielsen, Gade,
Morten Lauridsen, Peter Møller og
Rachmaninov
Gratis adgang
Fredag d. 24. januar kl. 19.30
Le Concert Lorraine
Joanne Lunn, sopran
Stephan Schultz, musikalsk ledelse
Musik af bl.a Bach og Telemann
Entré 100 kr. (unge u. 18 gratis)
Billetter kan købes på Esbjergbilletten eller i våbenhuset fra kl.
18.30
Fyraftenskoncert
Fredag d. 20. december kl. 16.00
La nativité du Seigneur (Herrens
fødsel)
Mikkel Andreassen, orgel
Gratis adgang
Søndag d. 2. februar kl. 14.00
Sankt Annæ Pigekor
Konservatoriets Pigekor
Claus Vestergaard Jensen, dirigent
Lone Gislinge, dirigent
Philip Schmidt-Madsen, orgel
Entré 50 kr.
T
E
R
Fredag d. 28. februar kl. 16.00
Orgelfestivalkoncert
Domorganist Kristian Krogsøe,
Aarhus
Tysk og fransk romantisk musik
Gratis adgang
Konservatoriets
Pigekor
Sankt Annæ Pigekor
Søndag d. 13. april, Palmesøndag kl. 16.00
Vor Frelsers Kirkes Kor
Helene Hersbo, korledelse
Musik til påsketiden
Gratis adgang
12
Joanne Lunn, sopran
Le Concert Lorraine
FIND OS PÅ FACEBOOK:
VOR FRELSERS KIRKE, ESBJERG
Ved Julekoncerten d. 14. december
kl. 16.00 glæder Vor Frelsers Kirkes
egne musikalske kræfter sig til at
synge og spille julen ind. Vor Frelsers
Kirkes Kor under ledelse af Mikkel
Andreassen, synger musik af bl.a.
Gade, Nielsen, Morten Lauridsen og
Rachmaninov. Morten Lauridsen er
trods det dansk klingende navn, født
og opvokset i USA, hvor han i mange
år har været professor i komposition
ved University of Southern California.
Morten Lauridsen komponerer i en
inderlig og meget smukt klingende
stil, som i de seneste år har været
overordentlig populær. Ved denne
koncert synger koret en af hans mest
kendte kompositioner O magnum
mysterium. Helene Hersbo er
orgelsolist, og spiller Peter Møllers
fine og fantasifulde Variationer over
en fransk julevise. I december kan
man udover ved gudstjenesterne og
julekoncerte opleve koret på
Kongensgade d. 1. december og ved
en julekoncert i Musikhuset søndag
d. 15. december, og naturligvis ved
De ni læsninger søndag d. 22.
december kl. 10.00.
Da Olivier Messiaen i 1935 komponerede La nativité du Seigneur
(Herrens fødsel), skabte han et af det
20. århundredes centrale religiøse
værker. Værket er en dybt originalt
klingende klangfrise som rummer en
rigdom af farvemættede og meditative skildringer af julens begivenheder.
Mikkel Andreassen tager endnu en
gang livtag med dette mesterværk.
Koncerten er en oplagt mulighed for
en lille times koncentreret kontemplation, fjernt fra julens overfladiske
og kommercielle bagside.
Philip Schmidt-Madsen som for få år
siden vandt 1. pris ved Carl Nielsen
konkurrencen. Som noget helt ekstraordinært, får vi ved samme koncert
lejlighed til at høre Konservatoriets
Pigekor under ledelse af Lone Gislinge. Korene vil synge et bredt udsnit
af det repertoire der har gjort dem
kendte og elskede i hele landet.
I jubilæumsåret 2012 var en af de
helt store oplevelser opførelsen af
Bachs h-mol Messe med Le Concert
Lorraine. Nu er vi så heldige at få
besøg af dette fremragende orkester
igen, denne gang under deres faste
leder Stephan Schultz. Den internationalt anerkendte sopran Joanne
Lunn (UK) er aftenens funklende
solist. Musikken er af bl.a. Bach og
Telemann. Billetter til koncerten kan
allerede nu købes på Esbjergbilletten,
men vil også blive solgt i våbenhuset
fra kl. 18.30 på koncertdagen.
I Aarhus Domkirke er der et
frodigt, begavet og stort udfoldet
musikliv. Dette musiklivs dynamo er
Domorganist Kristian Krogsøe, som
sin unge alder til trods allerede er
placeret som en af de væsentligste
udøvende organister i Danmark.
Han har længe stået på vores ønskeliste, så det er med stor glæde vi nu
kan præsentere ham ved en koncert
fredag d. 28. februar kl. 16.00. Ved
koncerten vil Kristian Krogsøe bl.a.
spille musik af Maurice Duruflé. Koncerten indgår i Vestjysk Orgelfestival
som hvert andet år afholdes
i Esbjerg, Varde og Ribe. Se hele programmet på vestjyskorgelfestival.dk
Ved en koncert søndag d. 2.
februar kl. 14.00, får vi besøg af to
af Danmarks bedste pigekor ved
en og samme koncert. Sankt Annæ
Pigekor fra København, har siden
det blev stiftet i 1973, hørt til den
absolutte elite blandt de danske
pigekor. Ved koncerten ledes de af
korets faste dirigent Claus Vestergaard Jensen og akkompagneres af
13
14
INDSAMLET I
VOR FRELSERS
KIRKE
30. august 2013
Fremtidens Børn
kr. 944,50
1. september 2013
Gidionitterne
kr. 518,00
6. oktober 2013
KFUM’s sociale arbejde
KIRKEBIL
Til alle gudstjenester og arrangementer i Sognehuset kan alle ældre og
gangbesværede bosiddende i sognet
bestille kirkebil ved henvendelse til
Esbjerg Taxa på telefon 7514 4500.
Ved ankomst til kirken skal chaufføren henvende sig til kirketjener eller
mødeleder, som herefter afregner
med TAXA.
Kirketjeneren bestiller efter ønske
TAXA til hjemtransport.
282,50
Vi takker på alle modtagernes vegne.
VOR FRELSERS
KIRKE
www.vorfrelserkirke.dk
Sognepræst Arne Aa. Skjoldsgade 40.
tlf. 7512 1091. Træffes bedst mandag-torsdag
kl. 12-13 og ellers efter aftale.
E-Mail: [email protected]
Sognepræst Trine Villumsen,
Kontor i Sognehuset
Kirkegade 24, tlf. 7512 0274.
Træffes tirsdag til fredag, bedst efter aftale.
E-mail: [email protected]
Kirkekontoret, Kirkegade 24, tlf. 7512 0259.
Kordegn Bente Sørensen.
Kontortid tirsdag-fredag 9.00-12.30,
torsdag tillige 15.30-18.00
E-Mail: [email protected]
Organist Mikkel Andreassen,
Kontor i Sognehuset,
Kirkegade 24 tlf. 75 13 76 84
E-Mail: [email protected]
Kirketjener Dorthe Bach og
kirketjener Tommy Stolten.
Kontor i Sognehuset.
Telf. 20 99 61 14
E-mail: [email protected]
Menighedsrådets formand
Carsten Holmgaard
Kirkegade 128, 6700 Esbjerg,
tlf. 70 22 66 60.
E-mail: [email protected]
Kirkebladet udgives af menighedsrådet.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Onsdag den 4. december 2013
Onsdag den 8. januar 2014
Onsdag den 5. februar 2014
Onsdag den 12. marts 2014
Onsdag den 9. april 2014
Møderne afholdes kl. 17.00. Møderne er offentlige og dagsorden er
fremlagt på kirkekontoret en uge før mødet.
Oplag 4.000
Redaktion:
Jens P. Hallum-Olesen (Ansvarshavende)
Gurli Jensen, Birthe M. Toft, Trine Villumsen og
Arne Aa.
Tryk: EsaTryk ApS · 75 15 70 00
Næste nummer udkommer i uge 13,
ultimo marts 2014. Indlæg til bladet skal være
redaktionen i hænde senest den
l. marts 2014.
15
Søndag d. 1. december kl. 10.00
Søndag d. 29. december kl. 10.00
Søndag d. 23. februar kl. 10.00
1.s.i advent, Luk. 4,16 – 30.
Arne Aa
Efter gudstjenesten er der risengrød,
nisseøl og æbleskiver i Sognehuset
Julesøndag, Matt. 2,13-23.
Trine Villumsen
Seksagesima søndag, Mark. 4,26-32.
Trine Villumsen
Onsdag d. 1. januar kl. 14.00
Søndag d. 24. februar kl. 16.00
Nytårsdag, Matt. 6,5-13.
Arne Aa
Indsamling til Det Danske Bibelselskab
Efterfølgende Nytårskur i Sognehuset
Aftensang
Trine Villumsen
Søndag d. 8. december kl. 10.00
2.s.i advent, Matt. 25,1-13.
Trine Villumsen
Søndag d. 15. december kl. 10.00
3. s. i advent, Luk. 1,67-80.
Arne Aa
Søndag d. 22. december kl. 10.00
4. s. i advent
De 9 Læsninger med
Vor Frelsers Kirkes Kor, Helene
Hersbo, orgel, Mikkel Andreassen,
korledelse og sognepræst Trine
Villumsen.
Tirsdag d. 24. december kl. 14.30
Juleaften,
Luk 2,1-14 eller Matt 1,18-25.
Trine Villumsen.
Tirsdag d. 24. december kl. 16.00
Juleaften,
Luk 2,1-14 eller Matt 1,18-25.
Arne Aa
Indsamling til Børnesagens
Fællesråd.
Onsdag d. 25. december kl. 10.00
Juledag, Joh. 1,1-14.
Trine Villumsen
Torsdag d. 26. december kl. 10.00
2. juledag, Matt. 10,32-42.
Arne Aa
Indsamling til Børnesagens
Fællesråd.
Søndag d. 5. januar kl. 10.00
Helligtrekongers søndag, Matt. 2,112 eller Joh. 8,12-20.
Trine Villumsen
Kirkefrokost
Søndag d. 12. januar. Kl. 10.00
1.s.e.H.3 k., Mark 10,13-16.
Arne Aa.
Søndag d. 19. januar. Kl. 16.00
2.s.e.H.3 k., Joh. 4,5-26.
Trine Villumsen.
Søndag d. 26. januar. Kl. 16.00
3. s.e.H. 3 k., Luk 17, 5-10.
Arne Aa
Indsamling til KFUK’s Sociale
arbejde
Søndag d. 2. februar kl. 10.00
4. s.e.H. 3 k., Matt.14,22-33.
Trine Villumsen
Kirkefrokost
Søndag d. 9. februar kl. 10.00
Sidste s. e. H.3 k. Joh 12,23-33.
Arne Aa
Søndag d. 16. februar kl. 10.00
Septuagesima , Matt 25,14-30.
Arne Aa.
Indsamling til Kirkens Korshær.
Søndag d. 2. marts kl.10.00
Fastelavn søndag, Luk. 18,31-43.
Trine Villumsen
Familiegudstjeneste
Kirkefrokost
Søndag d. 9. marts kl. 10.00
1.s.i fasten, Luk. 22,24-32.
Arne Aa
Søndag d. 16. marts kl. 10.00
2.s.i fasten, Mark. 9,14-29.
Trine Villumsen
Søndag d. 23. marts kl. 10.00
3.s.i fasten, Joh. 8,42-51.
Arne Aa
Søndag d. 30. marts kl. 10.00
Midfaste, Joh. 6,24-35 (37).
Arne Aa
Søndag d. 6. april kl. 10.00
Mariæ bebudelses dag, Luk. 1,46-55.
Trine Villumsen.
Kirkefrokost
Søndag d. 13. april kl. 10.00
Palmesøndag,
Mark 14,3-9 eller Joh. 12,1-16.
Arne Aa.
Indsamling til KFUM
og K i Danmark.