1 Førtidspension, inklusion og medborgerskab Ph.d. projekt Iben

Nyhedsbrev
Indeks
Nyhedsbrev 6 // 2011
side 2
Aktion mod fritidsfiskeres ulovlige fiskesalg
Garnfiskeri truer fynske havørreder
Indeks
side 3
Piratfiskeriet eksploderer
Vandl øbsrestaurering med stor effek t
Naturens Dag om vand
Ny t webprojekt til medlemsadministration og print af medlemskort
Indeks
side 4
Fiskere kræver chips
Udsmid for milliarder
En innovator er borte
Indeks
side 5
Døden i turbinerne
Verdenshavene har det skidt
50 lus per havørred
Indeks
side 6
Sportsfiskere vil have st yr på vandscootere
Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk
Aktion mod fritidsfiskeres ulovlige fiskesalg
Danmarks Sportsfiskerforbund hilser Fiskeridirektoratets nye landsdækkende kontrolaktion, hvor fokus
er rettet mod ulovligt salg af fritidsfiskeres fangster, meget velkommen.
Fiskeridirektoratet sætter nu fokus på lyst- og fritidsfiskeres ulovlige salg af fisk. Kontrolaktionen, der gennemføres mange forskellige steder rundt om i landet, gennemføres både som civil- og uniformeret kontrol.
– Vores mål med kontrolaktionen er at sætte fokus på det ulovlige og forkerte i at sælge fangster fra det
rekreative fiskeri, siger Mik Jensen, kontrolchef i Fiskeridirektoratet. Rekreativt fiskeri er fiskeri med henblik på fangst til eget forbrug, og det er i alles interesse, at fiskebestandene ikke overudnyttes, lyder det fra
Fiskeridirektoratet.
Danmarks Sportsfiskerforbund er glade for, der endelig sættes fokus på den ulovlige omsætning af fisk
rundt om i landet.
– Vi ser masser af eksempler på ulovligt salg af fisk, og det er en forretning, der tolder hårdt på blandt andet på vores bestande af havørred og laks. Vi sportsfiskere bruger årligt mange millioner af kroner på til
fiskepleje, siger Verner W Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:
– Hvis det er muligt at tjene sorte kroner uden risiko for at blive opdaget, så gør de det. Typisk oplever vi,
det er piratfiskere, der sætter deres garn ulovligt, der også bedriver det ulovlige sorte salg af fisk. Det vil
være et stort fremskridt for vores laksefisk, og ikke mindst for den truede ål, at få sat en solid stopper for
den ulovlige fiskehandel, slutter Verner W Hansen.
Man bør man kun købe fisk fra fiskere, der kan dokumentere, de er godkendt til handel med fisk, samt at
fiskene endvidere er fisket lovligt.
Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer i øvrigt alle sportsfiskere til at melde det ulovlige garnfiskeri eller omsætning af sorte fisk til Fiskerikontrollen. Det kan gøres via hjemmesiden: www.anmeldelse.fd.dk
Garnfiskeri truer fynske havørreder
Danmarks Sportsfiskerforbund er på banen for at sikre havørrederne fri passage fra hav til å – og omvendt.
Med udgangspunkt i en sag fra Odense Fjord, hvor intensivt – men lovligt – garnfiskeri efter havørreder
har fået både sportsfiskere og politiker på barrikaderne, er det nu lykkedes at få politikerne på banen
Fiskeriet i Odense Fjord er reguleret af en lokal bekendtgørelse. Den udløber i 2015, og først herefter kan
der ske ændringer. Fødevareministeren anerkender dog den store indsats fra kommunerne, turisterhvervet,
Vandpleje Fyn, de lokale sportsfiskerforeninger og Danmarks Sportsfiskerforbund, og han vurdere at der
er grundlag for at igangsætte en revision af bestemmelserne inden udgangen af 2011.
– Eksemplet fra Odense Fjord viser tydeligt, at lovgivningen ikke er tidssvarende. Det er derfor glædeligt,
at fødevareministeren har valgt at fremrykke revisionen af bekendtgørelsen til 2011, siger Steffen Toft Jensen, formand for Fiskeripolitisk Udvalg i Danmarks Sportsfiskerforbund, og fortsætter:
Vi mener generelt, at alt salg af udsatte og vilde havørreder og laks skal forbydes. I visse områder, de såkaldte flaskehalse, skal alle former for redskabsfiskeri forbydes, eller reduceres og udfases – det gælder
også i Odense Fjord og i resten af landet, hvor de samme problemer gør sig gældende, slutter Steffen Toft
Jensen.
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk
P iratfiskeriet eksploderer
– Jeg kan konstatere, at der er flere og flere sager, og vi får flere og flere redskaber med hjem, udtalte vicefiskeriinspektør Claus Wille til TV2 midt i august. Det omtalte piratfiskeri foregår omkring Fyn, og de
mange garn og ruser er alle umærkede. Antallet af ulovligheder lå allerede på daværende tidspunkt på
samme niveau – 43 sager – som ved udgangen af 2010, og det har fået medlem af Folketinget Jørgen Bonnesen (V) til at melde kontant ud:
– Bødestørrelserne skal i gentagelsestilfælde fordobles, og i de særligt grove tilfælde skal det være muligt
at konfiskere båden.
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler, at alle sportsfiskere holder øje med deres fiskevand, og sender
en anmeldelse til fiskerikontrollen, hvis man observerer ulovligt fiskeri. Ulovligt fiskeri kan anmeldes her:
www.anmeldelse.fd.dk
Vandl øbsrestaurering med stor effek t
En ny rapport fra DTU-Aqua viser, at bestanden af ørred vokser eksplosivt på de lokaliteter, hver der gennemføres vandløbsforbedrende tiltag som for eksempel etablering af gydebanker eller faunapassage.
Rapporten tager udgangspunkt i 71 vandløbsprojekter, og anvender antallet af ørred før og efter restaureringen som måleparameter. Konklusionen er blandt andet, at udlægning af gydegrus er en yderst effektiv
restaureringsmetode, der i gennemsnit øger tætheden af ørredyngel med hele 175 %. Desuden øger gydeområder tætheden af ældre ørreder med 43 %. Effekten blev kun registreret i selve gydeområdet, men det
må forventes, at projekterne også forøgede bestandene i de øvrige dele af vandløbet, da ørrederne – når de
når en vis størrelse – bevæger sig meget rundt i vandsystemet.
Rapporten dokumenterer også betydelige bestandsforbedringer ved fjernelse af spærringer. Dette skyldes
både fiskenes frie passagemuligheder samt det faktum, at opstuvningszoner med langsomt strømmende
vand og blød mudderbund erstattes af vandøbsstræk med høj vandhastighed og varierede fysiske forhold.
Rapporten kan du finde her: www.ferv.fvm.dk/Default.aspx?ID=81486
Naturens Dag om vand
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for natur­oplevelser. I år
fokuserer Naturens Dag på oplevelser med vand, og giver dermed børnene mulighed for at opleve naturens
vand i alle dets udformninger. Det er med andre ord oplagt, at tage ungerne i hånden og præsentere dem
for den fascinerende natur, der findes ved vores søer, åer og kyster. Du kan læse meget mere om Naturens
Dag, samt finde forskellige arrangementer på: www.naturensdag.dk
Ny t webprojekt til medlemsadministration og print af medlemskort
Danmarks Sportsfiskerforbund har nu opsagt samarbejdet med det webbureau, som skulle levere et medlemsadministrationssystem, der kunne køre via forbundets hjemmeside Sportsfiskeren.dk
Det lykkedes ikke webbureauet, hverken at overholde deadlines eller at levere et funktionelt system. I stedet er der nu søsat et nyt, selvstændigt projekt, der skal levere en løsning, hvor foreninger selv kan oprette
medlemmer direkte ind i systemet, og medlemmer selv kan printe deres medlemskort ud. Det nye medlemsadministrationssystem forventes færdig til 2012-sæsonen. Har du brug for et nyt medlemskort eller
at rette dine medlemsdata, skal du skrive til [email protected]
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk
Fiskere kræver chips
I en fælles henvendelse til Fødevareminister Henrik Høegh, opfordrer Danmarks Naturfredningsforening,
Fersvandsfiskeriforeningen, Amatørfiskerne og Danmarks Sportsfiskerforbund til, at de vellykkede forsøg
med chip-mærkning som kontrolredskab udvides og fortsætter. Organisationerne anfører, at indførelse
af chip-teknologien dels vil gøre kontrollen mere effektiv, og dels gøre det muligt i endnu højere grad at
fokusere på det omsiggribende piratfiskeri med umærkede redskaber, som i 2010 udgjorde 75 % af de observerede overtrædelser i det rekreative fiskeri. Erhvervsfiskerne støtter også forsøget med chipmærkning,
så der er enighed blandt alle udøvere af fiskeriet i Danmark om, at teknologien bør afprøves i større skala.
Udsmid for milliarder
Torsk for 23 milliarder kroner er smidt døde tilbage i havet efter at være blevet fanget af fiskere. Det hævder den britiske tænketank The New Economics Foundation i en ny rapport. I rapporten forsøger man at
klarlægge hvor mange torsk, der i perioden fra 1963-2008 er blevet smidt overbord – enten fordi de ikke
måtte fanges på grund af kvoterne, eller fordi fiskerne har haft interesse i at erstatte dem med mere værdifulde fangster. Rapporten fokuserer på Den Engelske Kanal, Skagerrak og Nordsøen – farvande hvor
Danmark er den næststørste nation, når det gælder torskefiskeri.
Selvom tallene virker monstrøse, er de ikke overraskende. Selv EU-Kommissionen erkender, at de seneste
mange års fiskeripolitik er slået fejl. Som en naturlig følge heraf, har kommissionen netop præsenteret et
udspil til en ny fiskeripolitik, hvor blandt andet et forbud mod udsmid er et af hovedelementerne.
Du kan læse meget mere om udsmid på www.fishfight.net
En innovator er borte
Johnny Fisker døde pludseligt onsdag den 6. juli 2011 om eftermiddagen i en alder af kun 59 år. Med
Johnnys bortgang har den danske lystfiskerverden mistet en af sine mest idérige og innovative lystfiskere.
Johnny Fisker er manden bag en lang række særdeles velkendte produkter, såsom Vision, Geoff Anderson,
Compo fluehjul, ATH fluehjul, Danica fluestik og Swan Products. Desuden er det vel få lystfiskere, der
ikke har stået med en af Johnnys æsker af mærket Fisker Design eller Danica i hånden. Faktisk var et af
Johnnys sidste projekter udviklingen af en æske, der både kunne rumme bombardaflåd og fluer.
Johnny Fisker var ivrig lystfisker med en særlig passion for fluefiskeriet, hvilket var den egentlige drivkraft
bag hans mange ideer. Desuden lagde han vægt på at designe produkter til en pris, hvor alle kunne være
med uden at få tegnebogen flået.
Allerede fra barndommen var Johnny ivrig lystfisker. De første ture gik til molerne på Århus Havn. Herefter blev reviret udvidet, og et medlemskab af Århus Lystfiskerforening førte hurtigt til, at Johnny blev
juniorleder i foreningen. Et arbejde der senere førte til at Johnny også blev en del af Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktørstab.
Johnny Fisker efterlader sig hustru og tre voksne børn med et stort savn, ligesom Johnny vil blive stærkt
savnet blandt venner og lystfiskere. Bisættelsen har fundet sted.
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk
Døden i turbinerne
Norges vandkraftværker kan igennem flere år have bidraget til, at ålebestanden styrtdykker. I efteråret
2008 /2009 viste en undersøgelse således, at 100 % af de ål, der forsøgte at vandre gennem Storelva i
Norge døde. De i forvejen stærkt truede ål blev kappet i småstykker i turbinerne i en af elvens vandkraftstationer og forskere frygter, at det samme sker i mange andre af Norges 1250 vandkraftværker.
Nu arbejdes der med forsøg på at lede ålene fra Storelva udenom det for ålene dødelige kraftværk, og målet er, at også de øvrige kraftværker skal pålægges at lede ålene gennem luger nederst i dæmningerne.
Ålebestanden er kritisk truet, og EU har sat et mål om at øge bestanden til mindst 40 % af niveauet før
1980. Det er ikke kun kraftværker, der truer ålen, men også overfiskning, klimaforandringer, miljøgifte
og parasitter.
Verdenshavene har det skidt
Verdenshavene har det meget værre end hidtil antaget, og en gruppe af forskere advarer i en ny rapport
fremlagt i FN om, at vi kan være på vej ind i en periode, hvor marine arter uddør i et omfang, der ikke
tidligere er set i menneskets historie.
Årsagerne er overfiskeri, forurening og klimaforandringer, peger forskerne på i rapporten, der er sat i gang
af International Programme on the State of the Ocean (IPSO), som har samlet eksperter fra en lang række
forskellige områder til formålet.
– Det er rystende. Da vi så på det samlede billede af, hvad mennesket gør ved havet, så er det langt værre
ud, end hvad vi hver for sig var kommet frem til, siger Alex Rogers, der er IPSO’s videnskabelige chef og
professor ved Oxord Universitet i England.
I Australien udlægger Ove Hoegh-Guldbert, der er specialist i koraller ved University of Queensland, det
sådan: Forandringerne går meget hurtigere, end vi havde ventet for blot få år siden. Han siger til BBC, at
løsningen er en hurtig reduktion af udslippet af CO2.
Rapporten kan lyde som den rene dommedagsprofeti, men Alex Rogers understreger, at det er for tidligt
at sige, om vi har kurs mod en ny masseudryddelse af arter som den, der fjernede dinosaurerne fra jordens
overflade.
Og som en anden af rapportens forfattere, Dan Laffoley, siger om de store forandringer: I modsætning
til tidligere generationer ved vi, hvad der er behov for at gøre. Det er tid til at beskytte vores planets blå
hjerte!
50 lus per havørred
Det er et velkendt fænomen, at Norges laks er plaget af lus – men i år har det næsten set værre ud for havørrrederne.
I den midterste del af Hardangerfjorden havde de fleste ørreder lus, da forskerne undersøgte sagen i maj:
I gennemsnit sad der 50 lakselus på hver havørred, men mange af fiskene havde flere hundrede lus. På en
enkelt fisk talte fiskerne 328 lakselus, oplyser Havforskningsinstituttet.
Det er en voldsom stigning i forhold til tidligere, og tallene bekræftes af luse-niveauet på de laks, forskerne
har gående i kontrolbure.
Lusenes trussel mod havørrederne er stor, for i modsætning til laksene trækker de ikke langt til havs for
at æde sig store. Dermed er de udsat for lus det meste af livet. Og da de samtidig er i fjordene i de varme
sommermåneder, hvor der er flest lus, giver det de norske forskere bekymrede miner.
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk
Sportsfiskere vil have st yr på vandscootere
„Det er kritisabelt, at der åbnes op for muligheden af at sætte vandscootere i vandet overalt fra kysten.
Dette bør foregå i havne eller ved sikrede adgangssteder og under kontrollerede forhold. Risikoen for at
ramme badegæster eller forårsage, at lystfiskere, der er vandret ud, kan komme i nød er stor. Vi ønsker
at denne risiko minimeres, ved et forbud mod at starte vandscootersejlads fra åbne kyster.“ Således skriver Danmarks Sportsfiskerforbund i sit høringssvar til Naturstyrelsen, der i sit udkast har åbnet op for at
vandscootere kan søsættes overalt på kysten så længe det ikke er i et natura 2000 område.
Naturstyrelsen har modtaget 72 høringssvar og har gennemgået bemærkninger og forslag, men kan først
udstede en endelig bekendtgørelse efter godkendelse i EU-kommissionen, hvilket forventes i efteråret
2011.
Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk