Ventilationsprincip (Bølgeplader)

Søvejsregler
A: Almindelige bestemmelser, reglerne 1-3:
Regel 1:
Anvendelse,
Gælder alle skibe i rum sø,
Undtagelser tilladt,
Særlige regler tilladt,
IMO og trafiksepareringer og
Nationale regler.
Regel 2:
Ansvar,
a: Ingen undtagelser og
b: Behørigt hensyn.
Regel 3.:
Definitioner,
a: Skib - gælder alt flydende materiel,
b: Maskindrevet skib,
c: Sejlskib,
d: Fiskeskib,
e: Søluftfartøj,
f: Skib, ikke under kommando,
g: Skib, begrænset manøvreevne,
i: Udlægge, tilse eller optage sømærke,, kabel eller rørledning,
ii: Uddybning, opmåling el. undervandsarbejde,
iii: Modtage/afgive forsyninger eller personer eller
iv: Starte eller lande luftfartøjer.
B: Forholdsregler for skibe under alle sejladsforhold,
I:
Regler for styring og sejlads, reglerne 4-10:
Regel 4:
Anvendelse,
Regel 5:
Regel 6:
Udkig,
Sikker fart,
A: Alle skibe:
a i:
a ii:
a iii:
a iv:
a v:
a vi:
Sigtbarheden,
Trafiktæthed,
Manøvreevne,
Nattens baggrundslys m.v.,
Vind, sø- og strømforhold og
dybdegang
B: Skibe med radar:
b i:
b ii:
b iii:
b iv:
b v:
b vi:
Installationens karakteristiske forhold,
Begrænsede observationsmuligheder - indstilling,
Eksterne forstyrrelser gr. afstandsindstilling,
Mulighed for at overse objekter i søen,
Observation af andre skibe og deres adfærd og
Sigtbarhed som ekstra mulighed for bedømmelse.
Regel 7:
Fare for sammenstød,
a:
b:
c:
d:
d i:
d ii:
Regel 8:
Forholdsregler for at undgå sammenstød,
a:
b:
c:
d:
e:
f i:
f ii:
f iii:
Regel 9:
Alle midler skal anvendes
(Kompas, Radar, VHF-radio og AIS),
Radar skal anvendes på behørig vis,
Antagelser skal være realistiske,
Afgørelser skal ske på følgende grundlag:
Kompaspejling ændre ikke væsentlig eller
Store skibe, slæb eller klos nærmelse af skib.
Alle handlinger tydelige og i god tid,
Tilstrækkeligt tydelige manøvrer,
Effektive manøvre, undgå klos passage,
Sikker afstand i passager,
Mindske fart eller stoppe,
Undgå at vanskeliggøre andre skibes manøvrer,
Egne manøvrer skal overholde alle regler og
Andres manøvrer skal også overholde alle regler.
Snævre løb, (Se også nat. § 11, stk. 2 og 3),
a:
b:
c:
d:
e i:
e ii:
f:
g:
Skal sejle i styrbord side,
Små skibe < 20 m har vigepligt overfor større skibe,
Fiskeskibe skal tage særligt hensyn,
Krydsende skibe skal tage særligt hensyn,
Overhaling må kun ske med godkendelse,
Overhaling skal ske under accept af regel 13,
Dårlige oversigtsforhold, forsigtighed iht. regel 34 (e) og
Undgå om muligt at ankre.
Regel 10: Trafiksepareringssystemer,
a:
b:
b i:
b ii:
b iii:
c:
d i:
d ii:
IMO Reglen overholdes samtidig med andre regler,
Skibe i trafiksepareringssystemer skal:
Sejle i korrekt trafikrute,
Holde sig klar af skillelinier,
Normalt start og slutte hvor disse starter og ender,
Undgå at krydse disse, hvis nødvendigt dog vinkelret,
Hvor trafiksystem kan bruges skal dette normalt ske og
Dog kan kysttrafikzone bruges til/fra havn eller tilsv.
Afsnit II: Regler for skibe i sigte af hverandre, reglerne 11-18:
Regel 11: Anvendelse,
Reglerne 12-18 gælder kun når skibe visuelt kan se
hinanden visuelt eller deres skibslys, jævnfør regel 3k
og de iagttagelser der sker for at undgå sammenstød i
henhold til regel 8.
Regel 12: Sejlskibe,
Følgende regler gælder:
i:
Med vind fra modsatte sider skal skib med vinden ind
bagbord vige for skibet med vind ind styrbord.
ii:
iii:
Når begge skibe har vind på samme side skal skibet
vind in luvart vige for skibet med vind ind læ.
Hvis skib med vind ind bagbord ikke kan afgøre hvorfra andet skib får vinden, skal dette bagbord skib vige.
Regel 13: Overhaling, (Se også nat. § 11, stk. 3),
a:
b:
c:
d:
Skibe der overhaler skal altid gå af vejen for skibe der
overhales.
Overhalende skibe er mere end 22½o agten for tværs a
overhalede skib
Hvis skib der overhales er i tvivl om dette sker, skal der
handles derefter.
Overhalende skib skal holde sig klar af det andet.
Regel 14: Skibe på modsatte kurser, (Se også nat. § 11, stk. 1 og 2),
a:
b:
c:
Maskindrevne skibe som mødes skal vige om styrbord.
Dette ses ved toplys over et samt begge sidelanterner.
I tvivlstilfælde skal der viges om styrbord.
Regel 8 klare manøvrer og regel 34 om manøvresignal
kan bruges og skal overholdes.
Regel 15: Skibe på skærende kurser,
Skib med det andet om styrbord skal vige, det andet
skal holde kurs og fart.
Regel 16: Forholdsregler for det skib, der skal gå af vejen,
Skibet skal i god tid og med klare manøvre vise hensigt.
Regel 17: Forholdsregler for det skib, der skal holde kurs og fart,
a i:
a ii:
b:
c:
d:
Skibet skal holde kurs og fart.
Kan dog manøvrere såfremt andet skib ikke viger.
For at undgå kollision skal nødvendige forholdsregler
tages ved bedst muligt at bidrage til at undgå skader.
For at undgå kollision skal nødvendige forholdsregler
tages ved ikke at dreje bagbord.
Forpligtelsen til det skib der skal vige gælder fortsat.
Regel 18: Skibes forpligtelser overfor hinanden
a:
a i:
a ii:
a iii:
a iv:
b:
b i:
b ii:
b iii:
c i:
c ii:
d:
Et maskindrevent skib skal vige for (se dog 9, 10 og 13):
Skib ej under kommando,
Skib med begrænset manøvre evne,
Skib som fisker,
Sejlskib,
Et sejlskib skal gå af vejen for:
Skib ej under kommando,
Skib med begrænset manøvre evne,
Skib som fisker,
Skib ej under kommando,
Skib med begrænset manøvre evne,
Alle skibe der er let og problemfri skal sikre fri passage
e:
Afsnit III:
for skibe hæmmet af dybdegang jvf. regel 28,
Søluftfartøj holder normalt fra af andre skibe, men skal
overholde alle regler for at undgå sammenstød.
Forholdsregler for skibe under nedsat sigtbarhed, regel 19:
Regel 19: Forholdsregler for skibe under nedsat sigtbarhed,
a:
Gælder for skibe der ikke er i sigte af hverandre,
b:
Skibe skal iagttage forhold og indrette sig derpå,
c:
Skibe skal tage behørigt hensyn til forholdene,
For skibe med radar:
Observeres skib med fare for sammenstød skal i god
tid tages forholdsregler mod dette. Følgende undgås:
d i:
Drejning til bagbord for skib foran for tværs,
d ii:
Drejning mod skib for tværs eller agten for tværs
e:
For skibe nævnt under d i og ii skal farten mindskes til
laveste styret fart og yderste forsigtighed udvises.
Afsnit C:
Skibslys os signalfigurer, reglerne 20-31:
Regel 20: Anvendelse,
a:
b:
c:
d:
e:
Reglerne følges i al slags vejr,
Lys fra solnedgang til opgang og må ej forveksles,
Lys også ved nedsat sigtbarhed og hvor nødvendigt,
Signalfigurer skal følges om dagen i klar sigt,
I tillæg bestemmelser om indretning og styrke.
Regel 21: Definitioner,
a:
b:
c:
d:
e:
f:
Toplys,
Sidelys,
Agterlys,
Slæbelys,
Definition af horisonten rundt,
Definition af blinkende lys med > 120 blink/minut.
Regel 22: Skibslys synlighed,
a:
b:
c:
Skibe > 50 meter; 6, 3, 3, 3 sømil,
Skibe > 12 meter, 5, 2, 2, 2 sømil,
Skibe < 12 meter, 2, 1, 2, 2 sømil.
Regel 23: Maskindrevne skibe, der er let,
a:
a i:
a ii:
a iii:
a iv:
b:
c i:
c ii:
c iii:
For skibe > 12 meter;
360 gr.-lys forude og
Hvis > 50 meter 360 gr.-lys også agten,
Sidelys,
Et agterlys.
Luftpudefartøj - som a + roterende gult blink,
Skib < 12 meter kan nøjes med hvidt lys 3600 + sidelys.
Skib < 7 meter + fart < 7 knob kan nøjes med hvidt lys
3600 + hvis praktisk muligt også sidelys.
Skib < 12 meter helst hvidt lys 3600 i diamentralplan +
da sidelys i komb. lanterne i eller nær diamentralplan.
Regel 24: Slæbning og skubning,
a i:
a ii:
a iii:
a iv:
a v:
b:
c:
c i:
c ii:
c iii:
d:
e:
e i:
e ii:
e iii:
f:
f i:
f ii:
g:
g i:
g iv:
h:
i:
Slæbende skib viser 2 eller 3 hvide 360 gr.-lys,
Sidelys,
Agterlys,
Slæbelys lodret over agterlyset,
Diamant,
Skubbende skib som maskindrevet skib,
Slæb langs siden:
2 hvide 360 gr.-lys,
Sidelys,
Agterlys,
Slæbende skib langs siden viser sidelys,
Skib/genstand som slæbes skal vise:
(Se også nat. § 11, stk. 3),
Sidelys,
Agterlys,
Med længde > 200 meter også diamant,
Gruppeslæb: (Se også nat. § 11, stk. 2),
Skubbet enhed viser sidelys,
Sideskub viser sidelys og agterlys,
Skib/genstand eller gruppe vanskelige at se:
360 gr.-lys,
Diamanter, dog ej på slæbebåd m. slæb < 200 meter,
Projektørlys på slæbet hvor andet ikke muligt,
Undtagelse er muligt under force majeure.
Regel 25: Sejlskibe let og fartøjer under roning,
a i:
a ii:
b:
c:
d i:
d ii:
e:
Sidelys
Agterlys,
For skibe < 20 meter er sammensat lanterne tilladt,
Rød og Grøn toplanterne tilladt,
For skibe < 7 meter helst som a i og a ii ellers lygte eller
tændt lanterne med hvidt lys tændt i god tid,
Robåd skal vise tændt lygte,
For sejlskibe med motor tændt vises trekant med
spidsen nedad vises i dagtimer.
Regel 26: Fiskeskibe,
a:
b i:
b ii:
b iii:
c i:
c ii:
c iii:
d:
e:
Alle fiskeskibe skal overholde følgende:
Trawlere viser 2 360 gr.-lys grøn og hvid over hverandre
samt 2 kegler med spidsen vendt mod hverandre,
Fiskere < 50 meter viser hvidt 360 gr.-lys agten herfor,
Sidelys og Agerlys vises med fart gennem vandet,
Andre fiskeskibe viser 2 360 gr.-lys rød over hvid samt
2 kegler med spidsen vendt mod hverandre,
Fiskere < 50 meter viser hvidt 360 gr.-lys agten herfor
samt kegle med spidsen opad i side med redskaber,
Sidelys og Agterlys vises med fart gennem vandet,
For gruppefiskeri - se yderligere i tillæg II,
Andre skibe må ikke vise lys og figurer som her.
Regel 27: Skibe ej under kommando eller med manøvrevanskeligheder,
a:
a i:
a ii:
a iii:
b:
b i:
b ii:
b iii:
b iv:
c:
d:
d i:
d ii:
d iii:
e:
e i:
e ii:
f:
g:
h:
Skibe ej under kommando:
Skal vise 2 røde 360 gr.-lys over hverandre,
Skal vise 2 sorte kugler over hverandre,
Skal vise sidelys og agterlys under fart i vandet,
Skibe med begrænset manøvreevne:
Skal vise 3 360 gr.-lys over hverandre, rød, hvid, rød,
Skal vise 3 signalfigurer over hverandre, kugle,
diamant og kugle,
Skal vise 360 gr.-lys og sidelys svarende til længden,
For skibe på grund se også regel 30,
For slæbebåde se også regel 24, (Se nat. § 11, stk. 3),
For skibe i uddybning eller undervandsarbejde følgende:
Skal vise 3 signalfigurer over hverandre, kugle,
diamant og kugle (som b i), (Se også nat. § 10),
Skal vise 2 røde 360 gr.-lys, 2 kugler hvor hindring er,
Skal vise 2 grønne 360 gr.-lys, 2 diamanter i anden side,
Ankerligger - se også regel 30,
For dykkerskibe følgende: (Se også nat. § 7),
Skal vise 3 signalfigurer over hverandre, kugle,
diamant og kugle (som b i),
Skal vise signalflag A, mindst 1 meter højt,
Mineryddere, viser 3 grønne 360 gr.-lys i center og sider
samt i fart reglerne for sådanne skibe (23) eller for
anker reglerne i 30.
Skibe < 12 meter er fritaget for disse regler, dog minus
dykkerbåde,
Skibe i vanskeligheder er undtaget disse regler, se dog
Tillæg IV.
Regel 28: Skibe, der er hæmmet af deres dybdegang,
Følger reglerne for skibe i fart og viser 3 røde 360 gr.lys samt en cylinder.
Regel 29: Lodsskibe,
a i:
a ii:
a iii:
b:
Skal vise hvidt og rødt 360 gr.-lys
Når det er let også sidelys og agterlys,
Når det er ankerligger også som i regel 30,
Når ej udføres lodstjeneste som almindeligt skib.
Regel 30: Skibe til ankers og skibe på grund,
a:
a i:
a ii:
b:
c:
d:
d i:
d ii:
e:
f:
Ankerligger skal vise: (Se også nat. § 8),
Forrest vises hvidt 360 gr.-lys,
Bagerst vises lavere placeret hvidt 360 gr.-lys,
Skibe < 50 meter kan nøjes med 360 gr.-lys,
Skibe > 100 meter skal belyse dækket,
For skibe på grund skal vise: (Se også nat. § 9),
2 røde 360 gr.-lys over hverandre,
3 sorte kugler over hverandre,
Skibe < 7 meter ej forpligtet når det ikke er i vejen,
Skibe < 12 meter ej forpligtet heller.
Regel 31: Søluftfartøjer,
Såfremt muligt følges reglerne i afsnittet.
Afsnit D: Lyd- og lyssignaler, reglerne 32-37:
Regel 32: Definitioner,
a:
b:
c:
Ordet fløjte dækker alle lydsignalsapparater,
Kort tone er af 1 sekunds varighed,
Lang tone er af 4-6 sekunders varighed-
Regel 33: Udstyr for afgivelse af lydsignaler,
a:
b:
Regel 34:
Skibe > 12 meter skal have fløjte og klokke om bord,
Skibe > 100 meter desuden en gongong.
Skibe < 12 meter er undtaget krav under a, men skal
kunne afgive tydelige lydsignaler.
Manøvre og advarselssignaler,
a:
Alle skibe er forpligtet til at afgive manøvresignaler
med fløjte,
b:
Alle skibe kan supplere med lyssignaler,
c i:
Regler for overhalende skibe, (Se også nat. § 11, stk. 2),
c ii:
Regler for skibe som overhales,
d:
Faresignaler skal afgives hvis hensigt ikke forstås,
e:
Opmærksomhedsssignal skal afgives i krumme farvand,
f:
For skibe > 100 meter må kun een fløjte anvendes.
Regel 35: Lydsignaler under nedsat sigtbarhed,
a:
b:
c:
d:
e:
f:
g:
h:
i:
j:
Maskindrevent skib i fart skal hver andet minut afgive
langt signal.
Maskindrevent skib der er let, men uden far skal hvert
andet minut afgive 2 lange signaler med 2 sekunders
mellemrum.
Skibe ej under kommando, m. begrænset manøvre evne,
hæmmet af dybdegang eller i færd med at fiske skal
hver andet minut afgive 1 lang fuldt af 2 korte signaler.
Ankerliggende fiskeskib som c, (Se også nat. § 6),
Slæbende skib skal hvert andet minut afgive 1 lang
fuldt af 3 korte signaler. Sidste båd i slæbet det samme
såfremt den er bemandet.
Fast forbundet skubbet skib som a eller b.
Ankerligger skal hvert minut ringe hurtigt med klokke
i 5 sekunder. Skib over 100 meter som ankerligger
ringe forrest samt med gongong bagerst give 3 slag.
Ankerligger kan endvidere afgive 1 lang, 1 kort og 1
lang tone.
Skib på grund: Tone, ringe og gongong signaler som for
ankerligger. Her ud over kan gives tydeligt fløjtesignal.
Skibe < 12 meter er undtaget, men skal afgive lydsignal
med mellemrum af 2 minutter.
Lodsskib kan afgive 4 korte toner som kending, ellers
som a, b eller g.
Lydsignaler
Medie
Tekst
Lydsignal
M.
▄
▄▄
▄▄▄
▄ ▄ ▄▄▄
▄▄▄ ▄▄▄ ▄
▄▄▄ ▄▄▄ ▄ ▄
▄▄▄ ▄ ▄▄▄ ▄
▄▄▄▄▄
▄▄▄
Fløjte
E
I
S
U
G
Z
C
5
T
Signaler under alle vejrforhold - Regel 34
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Fløjte
Jeg drejer styrbord om
Jeg drejer bagbord om
Jeg bakker
De stævner mod fare (Andre lydsignaler)
Overhaling Styrbord om
Overhaling Bagbord om
Accept af ønske om overhaling
Nægtelse - Hvad har du gang i ? - kan være mere end 5
Opmærksomheds signal
Skibe > 100 meter (som 34 c (i), men kun 1 signal)
34 a (i)
34 a (i)
34 a (i)
34 c (i)
34 c (i)
34 c (ii)
34 d
34 e
34 f
Signaler under vejrforhold med nedsat sigtbarhed - Regel 35
Signal afgives med 2 minutters mellemrum
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Horn
Maskindrevet skib i fart gennem vandet
35 a
Maskindrevet skib, stoppet som ligger stille
35 b
Ej under kommando, hæmmet af dybdegang, sejlskib,
slæber
35 c
Fiskeskib for anker som fisker (som 35 c)
35 d
Uddybningmateriel + klokke med mindst 6 slag (andre sign.)
Skib som slæbes afgiver signal efter slæbende skib
35 e
Skib som skubber fast forankret (som 35 a eller 35 b)
35 f
Ankerligger > 100 meter - Klokke fortil, gonggong ager
35 g
Grundstødt skib - som 35 g, suppl. med klokke og gonggong 35 h
Skibe < 12 meter - Blot fyldestgørende signal
35 i
Lodsskib som 35 a, 35 b eller 35 g plus valgfrit
35 j
▄▄▄
▄▄▄ ▄▄▄
T
M
▄▄▄ ▄ ▄
▄▄▄ ▄ ▄
▄▄▄ ▄ ▄
▄▄▄ ▄ ▄ ▄
▄▄▄
▄ ▄▄▄ ▄
▄ ▄▄▄ ▄
D
D
D
B
T
R
R
▄▄▄▄
H
▄▄▄ ▄
N
▄▄▄ ▄
▄▄▄
N
T
▄▄▄ ▄ ▄▄▄
▄▄▄
K
S
Brosignal
Horn
Anmodning om passage af bro - signalflag N + lydsignal
Redningssignaler til luftfartøjer
Lampe Skibe som svar til luffartøjer - ude af stand til at hjælpe
Lampe Skibe som svar til luffartøjer - bekræfter signal
Landingssignaler for nødstedte
H/L
H/L
Dette er det bedste sted at lande
Dette er et farligt sted at lande
Regel 36: Signaler for at påkalde opmærksomhed,
Alle skibe kan om nødvendigt påkalde opmærksomhed
med fløjte eller lyssignaler som ej kan forveksles.
Regel 37: Nødsignaler,
Se tillæg IV til søfartsreglerne,
Følgende nødsignaler anvendes:
a:
Kanonskud eller andet knaldsignal hvert minut,
b:
Uafbrudt tågesignal,
c:
Raketter eller bomber med røde stjerner,
d:
Radiotelegrafisk signal eller SOS i morsekode,
e:
Radiotelefonisk signal: Mayday (PanPan),
f:
Nødsignalet NC efter international signalbog,
g:
Signalflag med kugle over eller under flaget,
h:
Flammer om bord fra brændende tønde,
i:
Raketfaldskærmsblus visende rødt signal eller
Håndholdt blus visende et rødt lys,
j:
Røgsignal afgivende organgefarvet røg,
k:
Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme,
l:
Det radiotelegrafiske alarmsignal,
m:
Det radiotelefoniske alarmsignal,
n:
Signaler udsendt af nødradiopejlesender,
o:
Andre godkendte signaler udsendt over radiotelekommunikationssystemer, herunder trnaspondere
på rediningsbåde og -flåder.
Afsnit E: Fritagelser, regel 38:
Regel 38: Fritagelser
Regler for sejlads i nationale indre farvande
Kapitel 1: § 1
Anvendelsområde,
Kapitel 2: (§§ 2-8)
Generelle regler,
Kapitel 3: (§§ 9-11)
Generelle regler for løb,
Kapitel 4: (§ 12)
Generelle regler for løb, der vedligeholdes,
Kapitel 5: (§§ 13-14)
Særregler for render og løb,
§ 13
Udgående skib,
§ 14
Snævre løb,
Kapitel 6: (§§ 15-19)
Særregler for besejling af visse områder,
§ 15
Regler om fart,
§ 16
Regler vedrørende strømforhold,
§ 17
Regler vedrørende vigepligt,
§ 18
Regler vedrørende færgeruter,
§ 19
Andre regler.
Kapitel 7: (§§ 20-22)
Forskellige bestemmelser.
Tillæg
Tillæg I:
Anbringelse m.v. af lys og signalfigurer,
Tillæg II:
Tillægssignaler for fiskeskibe,
Tillæg III:
Regler for sejlads gennem visse danske broer,
Tillæg IV:
Særlige besejlingsregler for mindre farvandsafsnit.
Global Positioning System
Global Positioning System (GPS) er pt. (2011) det eneste fungerende Global Navigation Satellite System.
Brugeren af systemet anvender en GPS-modtager der på baggrund af signaler fra GPS-satellitter kan
beregne geografisk position og evt. højde over havets overflade. Herudover sender GPS-satelliterne også et
tidssignal, der kan anvendes af radioure. For at kunne bestemme sin 2D-position skal modtageren samtidigt
kunne modtage signaler fra mindst 3 af de i alt 24 satellitter (1998). Med signaler fra 4 satellitter kan højden
tillige bestemmes. Disse satellitter kredser om jorden i 6 forskellige baner (der er altså ca 4 i hver bane) i en
højde af ca. 20.200 km. I denne højde er omløbstiden 12 timer.
Systemet blev oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvarsministerium til militært brug under navnet
NAVSTAR, men pga. nedskydningen af et sydkoreansk passagerfly i 1983 blev det besluttet at det skulle
kunne anvendes både i kommercielt og privat øjemed. Den 8. december 1993 blev GPS SPS (Standard
Positioning Service) gjort offentlig, med en forvrængning (scrambling) der forringede nøjagtigheden til 100 m.
Militæret brugte GPS PPS (Precision Positioning Service) uden forvrængning. Amerikanerne driver stadig
systemet og kan i krigssituationer gøre systemet mindre nøjagtigt eller helt utilgængeligt for alle andre end
det amerikanske militær. Den 1. maj 2000 blev forvrængningen SA (Selective Availability) på foranledning af
præsident Clinton slukket permanent, så nøjagtigheden for civile blev væsentlig forbedret. På baggrund af
større uafhængighed er EU i gang med at skabe sit eget navigationsssystem, Galileo.
Rusland har i forvejen arvet et lignede system kaldet GLONASS fra Sovjetunionen.
En GPS-satellit har en projekteret holdbarhed på omkring 10 år, så nye generationer opsendes løbende.
Derfor sker der også en løbende udvikling af systemet. Samtidig er det planen at øge antallet af satellitter til
33.
Hver satellit har fire atomure om bord. De to er baserede på cæsium, de andre på rubidium. Med fire
uafhængige tidskilder kan tiden bestemmes meget nøjagtigt. Urene i hver satellit synkroniseres løbende.
Positionsdata skal opdateres dagligt fra kontrolcentrene for at systemets præcision kan opretholdes. Uden
opdatering vil usikkerheden på positioner på Jorden stige til 425 meter i løbet af 14 dage.
Der er flere grundlæggende bærebølger:
L1 (1575,42 MHz): Den civilt tilgængelige tidskode (C/A-koden) samt en militær kode.
L2 (1227,60 MHz): En militær tidskode som er krypteret og derfor ikke til civilt brug. Visse avancerede civile
dobbeltfrekvensmodtagere kan dog uddrage nogle faseinformationer uden at foretage en engentlig
afkryptering, og denne information kan bruges til at øge præcisionen. På nye GPS satellitter udvides L2 til
også at udsende et civilt signal (L2C); den første L2C udsendelse blev slået til i januar 2006.
L3 (1381,05 MHz): Bruges til militære overvågningsformål.
L4 (1841,40 MHz): Endnu ikke i brug.
L5 (1176,45 MHz): Endnu ikke i brug, men planlægges brugt til civile nød- og sikkerhedsformål.
Signalet er på 1023 bit og sendes med en frekvens på 1,023 MHz, så hele signalet varer et millisekund. På
den måde kan modtagerens tid synkroniseres til nærmeste millisekund. Tiden kan bestemmes mere
nøjagtigt, hvis modtageren også tager hensyn til signalets fase. Usikkerheden kan komme ned på 10
nanosekunder, hvis forholdene tillader det.
Alle GPS-satellitter sender på samme frekvenser, men signalerne er kodet forskelligt og adskilles igen ved
dekodning. Hver satellit har et kodningsnummer – kaldetPRN – som beskriver kodesekvensen. Princippet
kaldes CDMA (Code division multiple access) og benyttes også indenfor bl.a. nogle mobiltelefoni-systemer.
Første gang en GPS-modtager bruges eller efter en nulstilling tager det op til 15 minutter inden enheden kan
give en præcis position. Opsætningen sker i følgende trin:
Modtageren lytter efter signaler fra alle satellitterne. Modtagerens ur sættes til en omtrentlig tid ud fra
signalerne.
Med jævne mellemrum udsendes en "almanak" med statusinformation om systemet samt en "ephemeris"
med positioner på satellitterne ud fra tiden. Når almanakken og ephemeris er modtaget, lyttes kun efter
synlige satellitter. Blandt disse vil typisk blive valgt et hensigtsmæssigt udvalg som kommer til at indgå i den
egentlige postions beregning. Når satellittens position er kendt kan tids forsinkelsen beregnes. Dette kræver
ikke en præcis tid på forhånd, da det er tidsforskellen, der bestemmer afstanden.
Hvis GPS-modtageren er udstyret med flashlager eller lignende og et ur, kan man senere starte modtageren
meget hurtigere, fordi der allerede er en almanak og en tidligere position.
Kravet om et minimum af synlige satellitter ved positionsbestemmelse kommer af, at der skal bruges et
uafhængigt signal til hver størrelse der skal bestemmes. Det svarer til, at der skal være en ligning for hver
ubekendt variabel. Tiden er en integreret del af beregningerne, så for at bestemme positionen i to
dimensioner, skal der bruges signaler til tid, længdeposition og breddeposition. For at få højden med, skal
der bruges endnu et signal. Yderligere signaler kan bruges til bestemmelse af, hvor nøjagtigt positionen er
bestemt.
Præcision Indtil 2006 (hvor L2C blev introduceret) har civilt brug af GPS baseret sig på C/A-koden som
sendes i L1-signalet. Den var tidligere overlejret med en SA-kode ("Selective Availability") som forringede
præcisionen, men denne kode blev slået fra i 2000 og gav derved civile brugere stærkt øget nøjagtighed
(typisk 200 meter med SA og 20 meter uden SA).
En begrænset GPS præcision og det skyldes især de følgende forhold:
* Ionosfæren, som har en stor elektrontæthed og indvirkning på signaler (+/- 5 meter).
* Døgnrytmefejl (+/- 2,5 meter),
* Unøjagtigheder i satellitternes ure (+/- 2 meter).
* Multi sti forvrængning +/- 1 meter,
* Troposfære effekter +/- 0,5 meter
* Numeriske fejl +/- < 1 meter.
* Refleksioner af signalerne mod bygninger eller andet.
Man kan modvirke disse unøjagtigheder på forskellige måder: Bedre modtagerudstyr. Der forskes en
del i udvikling af modtagere og tilhørende antenner som bl.a. kan undertrykke refleksioner.
Modtagelse af flere frekvenser (typisk L1+L2). Dette er et middel til at eliminere forstyrrelser i atmosfæren da
man kan måle tidsforskydninger mellem de to signaler og derved bruge ionosfæremodeller til at estimere
den totale indvirkning. I takt med moderniseringen af GPS-systemer vil der blive endnu bedre muligheder for
at bruge denne metode: I første omgang introduceres L2C signalet og når L5-frekvensen på et tidspunkt
tages i brug vil man kunne bruge "triple"-frekvensmodtagere.
Differentiel GPS baserer sig på at man har en række referencestationer med en præcist etableret position,
og her måles til stadighed hvad unøjagtigheden er på GPS-signalerne. Dette gøres ved at sammenligne den
målte position med referencepositionen. Denne forskel udsendes så på en eller anden form til GPSmodtagerne i området og de kan da kompensere for den øjeblikkelige unøjagtighed. Differentiel GPS giver
en meget høj præcision (under 5 cm i mange situationer) men kræver til gengæld at man har en
referencestation i nærheden. Inden for skibsfart bruger man DGPS beacons som udsender korrektioner
imellembølgebåndet, og inden for luftfart opnår man noget lignende ved de satellitbaserede SBAS-systemer.
Desuden findes der private referencenet som drives af bl.a. landmålerorganisationer.
Automatic Identification System
Automatic Identification System (forkortes AIS) er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe
og andre enheder i forbindelse med søfart. Systemet fungerer ved at fartøjer, som er udstyret med en AISradiotransponder med mellemrum udsender en digital radiobesked på et reserveret VHF-bånd.
Beskeden indeholder blandt andet informationer om skibets navn, geografisk position, kurs, fart, dybgang
m.v og kan modtages af andre AIS-radiotranspondere, som er indenfor rækkevidde. Modtagerens udstyr kan
derefter præsentere informationerne om skibet på et display eller på et elektronisk søkort. Det er også muligt
at sende tekstbeskeder via systemet, herunder f.eks. vejrmeldinger og navigationsadvarsler. Udover at
systemet kan bruges til navigation, kan man via land- og satellitbaserede AIS-transpondere, såkaldte base
stations, modtage de kontinuerligt udsendte beskeder fra skibstrafikken, og derved få et detaljeret overblik
over trafiksituationen. Dette åbner nye muligheder for at overvåge skibstrafikken og f.eks. foretage
vurderinger af om farvandsafmærkningen er tilstrækkelig. I forbindelse med opklaring af søulykker og
miljøulykker, kan det data som er indsamlet af systemet være afgørende bevismateriale.