1. No category

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen (2013)
Gymnasieskolen 20. juni 20013

Den typiske senmoderne beslutning lyder:
”Jeg vil kaste mig ud i det med liv og sjæl og
se, om det er noget for mig”. Den beslutning
er ikke stærk nok overhovedet! (…) Hvis vi
genovervejer vores beslutning, hver gang vi
oplever tvivl: ”Er det nu virkelig noget for
mig?” så står vi efter kort tid tomhændede og
virrer med hovedet: ”Hvor blev beslutningen
af?” (Mesterlære. En livsfortælling s. 78)
Unges motivation og læring, 2013
1
Anvendelses/
nytteorientering
A
Den enkeltes
interesse og
læring
Unges
motivation
B
Fællesskab og
læringskontekst
2
Mening,
dannelse, kritisk
refleksion
Unges motivation og læring, 2013

Skaalvik:
Unge skal have den mestringsoplevelse, at de kan
klare det, hvis de anstrenger sig.
Skolens vigtigste opgave er at gøre den unge til
aktør i eget liv.
Knud Illeris:
Motivation når eleven kan forbinde stoffet med egen
situation.
Unges motivation og læring, 2013
Harriet B. Nielsen:
Læring skal kobles til noget, som giver energi og lyst.
Læring skal tilpasses det udviklingstrin eleven er på
emotionelt, kognitivt og socialt.
Holm Sørensen
Deltagelse og indflydelse vigtigt.
Læringskurven er stejl når de selv styrer
læringsprocessen og evalueringen. Fx lave egne cases,
finde materiale m.v.
Unges motivation og læring, 2013

Knud Illeris:
Miljø og skolekultur vigtigt for at stimulere
motivation – her skelnes ikke mellem indre og ydre
motivation.
Sørensen & Tanggaard:
 Undgå at tale om hhv motiverede eller umotiverede – det
kan skifte med situationen.
 En særlig lærerrolle, hvor eleven guides ind i faget og
bliver vist, hvordan det kan bruges og give mening.
 Læringssituationer skabes ikke kun af læreren, det er hele
skolemiljøet der tilsammen udgør denne situation;
stemningen, fællesskabet, skolens kultur, elever, fag,
lærer.
Unges motivation og læring, 2013

Her ses en orientering mod omverdenen, videre
uddannelse og arbejdsmarkedet.
Eleverne efterspørger relevans: kan det lærte bruges?

Ydre mål:

◦ Eksamensbeviser, karakterer, svendebreve, studenterhuer
m.v. – motivationen er styret af nyttemål!

Einar M. Skaalvik:
◦ Eleverne skal internalisere ydre mål, det giver ydre autonom
motivation* frem for kontrolleret ydre motivation.
◦ (* ydre autonom motivation er et selvvalgt arbejde man udfører fordi man
ved det er vigtigt, selvom det ikke giver nogen glæde)
Unges motivation og læring, 2013



Skolen er ikke kun uddannelse, den er også
dannelse.
Den bør udvide elevens videnshorisont og
lade eleven stifte bekendtskab med det,
eleven ikke selv opsøger.
Gert Biesta:
◦ Et problem, at elevens selvbiografi begrænser
eleven. Eget identitetsprojekt fylder for meget.

Katrin Hjort:
◦ Kompetencer ikke nok – de skal også lære at
undersøge verden og løse problemer.
Unges motivation og læring, 2013

Tanggaard:
◦ Mere kreativitet og eksperimentel undervisning. Der
er problemer med tests af nytteorientering. Skolen
bør (også) ses som kontrast til det ensidigt nytteog arbejdsmarkedsorienterede.

Det kritiske element kan sætte eleven i stand
til at nytænke sig selv – måske på tværs af de
konventioner, der præger elevens egen miljø.
Unges motivation og læring, 2013

”Spørgsmålet om hvordan man skaber

(Unges motivation og læring s. 175)

selvdisciplin er kardinalspørgsmålet i forhold
til unges læring og uddannelse”
”For at forstå det kognitive må man nemlig
forstå, hvordan det kognitive bliver til, og det
handler bl.a. om evnen til at disciplinere sig
selv og arbejde koncentreret. Og denne ikkekognitive evne er sandsynligvis den mest
afgørende faktor for, hvordan eleven kan
udvikle og optimere sin skolepræstation”(s.176)
Unges motivation og læring, 2013

1. Ungdomsfasen er forlænget.
◦ Unge er først voksne omkring 30-års alderen i dag.

2. Forandring i relationsgrammatikken:
◦ Unge er for forældrene et ”epicenter” som angiver hvad
forældrene orienterer sig imod, føler og forstår
◦ Unge er afhængige af forældrene økonomisk, i forhold til
bolig og til afklaring af, hvad de vil med livet.

3. Opbrud i autoriteten.
◦ Den voksne skal opbygge ”relationskapital” – turde være
voksen; både at være solidarisk og at udfordre dem.
Unges motivation og læring, 2013

Overmotiverede og overpræsterende piger! Mistrives,
stress, søvnproblemer, spiseforstyrrelser

Mellemgruppen: balance mellem skole/fritid. Ofte
samvittighedsnag. Denne gruppe trives dog bedst!

Motivationskrisen ses i denne gruppe som mangel på
konstruktiv kontakt med uddannelsessystemet! Ude
af stand til at klare skolens krav både socialt, fagligt
og trivselsmæssigt. Ser ikke sig selv i en fremtid som
uddannede. Har svært ved at forholde sig til vores
komplekse og foranderlige samfund.
Unges motivation og læring, 2013

TIL-modellen: (Udviklet af Sidsel Skaalvik)

at lære eleven at opsætte mål for sig selv

at træne eleven i selvregulering gradvist:
◦ Start fx med tre timers organisering af små opgaver
◦ Udvid senere til planlægning af en uge med skole
og opgaver de selv har valgt at deltage i
◦ Se andet PP om personlige kompetencer
Unges motivation og læring, 2013
Hvad skaber motivation?
1. Positive erfaringer med skolen –
succesoplevelser
2. Oplevelse af kompetence – at have de
nødvendige forudsætninger, faglige og
ikke-faglige
3. Oplevelse af, at læreren interesserer sig for
en
4. Oplevelse af lærerens støtte og
anerkendelse
Dorte Ågård, 2013 PLF’s generalforsamling

Elevers oplevelse af positivt forhold til deres
lærere har stor betydning for deres
◦ Motivation
◦ Vedholdenhed
◦ Læringsudbytte

Det ved man fra omfattende international forskning
Det bekræftes i Dorte Ågårds ph.d.-projekt

(Dansk Clearinghouse 2007, Cornelius-White 2010, Boekaerts 2010)

Dorte Ågård, 2013 PLF’s generalforsamling
Elevgruppens sammensætning har ændret sig:
Flere i gymnasiet - større diversitet
 Flere med uddannelsesfremmed baggrund
 Eleverne har sværere ved at forstå lærerne
 Lærerne har sværere ved at forstå eleverne
 Uklare koder – uklar kommunikation

Dorte Ågård, PLF’s generalforsamling 2013






Psykisk skrøbelighed er stigende
Flere problemer med stress, depression,
angst m.v.
Mange unge mangler voksenkontakt
Problemer med manglende initiativ, overblik,
usikkerhed, uoverskuelighed, rådvildhed,
indre uro
Udviklingen rammer alle sociale grupper –
ikke kun ”gymnasiefremmede”
Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal,
2010, Center for Ungdomsforskning
Dorte Ågård, PLF’s generalforsamling 2013






Computeren er kommet imellem læreren og
eleverne
Elever sidder i deres egen computer-zone
Rummet er blevet opdelt i 30 individuelle
felter
Elever har opmærksomheden på deres egen
skærm
Bortvendt kropsholdning
”Vi sidder i vores egen lille verden”
Dorte Ågård, PLF’s generalforsamling 2013







Øjenkontakt
Smil
Aflæsning af kropssprog
Spejling
Dialog
Oplevelse af opmærksomhed
Oplevelse af fællesskab
Dorte Ågård, PLF’s generalforsamling 2013






Kognitiv overstimulering pga. mediebrug pt.
10 timer 44 min. om dagen
Uro, zapperadfærd, manglende vedholdenhed
Irettesættelser
Gensidig irritation
Lærerne har ikke fundet gode måder at styre
computerbrugen på
”Ligeglade” lærere
Dorte Ågård, PLF’s generalforsamling 2013


”Lyst til at skabe, udvikle og flytte sig er
motivation” (Tro på dig selv s. 46)
Tre måder at motivere sig på:
1. Hvad vil jeg opnå?
2. Hvad vil jeg undgå?
3. Trodsreaktionen.
(s.47)
Tro på dig selv


Ad 1: Denne form for motivation er meget
positiv, her arbejder man mod et ønsket mål
og ofte ud fra lyst.
Problemet er, at lyst ikke altid er nok – man
må kunne motivere sig til det der er
nødvendigt, men måske kedeligt.
Tro på dig selv


Ad 2: at undgå en bestemt situation – fx at
dumpe, ikke få en bestemt karakter osv
Denne form for motivation kan være meget
virkningsfuld i begyndelsen – men daler da
det er svært at fastholde motivation for noget
man ikke ønsker.
Tro på dig selv


Arbejder på trods af ugunstige forhold som
fx anstrengt kommunikation, dårligt forhold
til lærer, andre elever, selve skolen.
Denne motivation holder kun ganske kort –
så gider eleven ikke mere. Så følger
opgivelsen og opløsningen.
Tro på dig selv





Motivation noget du selv skaber, den kommer
inde fra.
Andre kan ikke motivere dig - men inspirere
dig.
Mennesker, der ikke har lysten og bare venter
på at blive motiverede, bliver aldrig til noget!
Mental optimering - at sætte fokus på de ting
eleven skal gøre, opdel processen.
Facilitering - at arbejde med detaljen. Det er
et afgørende begreb for at blive motiveret.
Tro på dig selv

"Nu om dage sætter alle sig mål, og gudskelov
for det, men det er, som om tendensen går i
retning af, at hvis man kan mærke, at målet
bliver svært at nå, kan man lige så stille lave
målsætning om, for der er alligevel ingen, som
holder én fast på den oprindelige målsætning.
Men det er netop fastholdelsen, jeg finder
interessant, for det kræver mod at turde stå fast
på den oprindelige ambition, når det begynder at
blive sværere, eller modgangen forekommer
uovervindelig" (Tro på dig selv, s. 61)
Tro på dig selv


"Fastholdelse på uddannelsesområdet er
vigtigt, men det er da fint, at man får prøvet
nogle ting.(...) Det er fint, at man i dag har
muligheden for at skifte (...) fra gymnasiet til
handelsskolen, hvis de opdager, at det var
helt forkert, det de valgte.
På et eller andet tidspunkt må man imidlertid
forstå, at der altså skal fastholdelse til, hvis
man vil noget med sit liv eller skabe mening
med sit liv. Mange af nutidens unge ved ikke
dette" (Tro på dig selv s. 63)
Tro på dig selv




”Unges motivation og læring” 2013 af Noemi
Katznelson m.fl , H. Reitzels forlag 2013
”Relationer i klasserummet” oplæg af Dorte
Ågård ved Psykologilærerforeningens
generalforsamlingskursus 2013
”Tro på dig selv” af Ulrik Wilbæk, People’s
Press 2006
”Mesterlære” af Peter Bastian, Gyldendal,
2011
Unges motivation og læring, 2013