Figur A
2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal
Tabel 1 og 4
Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader.
3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader)
12, 15 og 18 årige er det blivende tænder (ud af 148 mulige tandflader (incl. visdomstænderne).
4,5
4
3,5
Norddjurs
3
Skive
2,5
Ikast-Brande
2
Ringsted
1,5
Region Midt
Landstotal
1
0,5
0
3 årige
Årgang /
Kommune, region
3 årige
5 årige
7 årige
12 årige
15 årige
18 årige
5 årige
Norddjurs Skive
0,11
0,68
2,42
0,84
1,37
3,24
0,07
0,97
1,87
0,74
1,96
3,92
7 årige
12 årige
IkastRingsted Region Landstotal
Brande
Midt
0,11
0,12
0,11
0,16
0,69
0,87
0,61
0,71
2,29
2,27
1,71
1,82
0,7
0,86
0,72
0,74
2,05
2,07
1,66
1,76
3,48
3,87
3,51
3,45
15 årige
18 årige
def-s betyder:
d (decayed) – antal flader med caries
e (missing/ex) - antal flader mistet på grund af caries
f (filled) - antal flader med fyldninger/kroner
DMF-S
D (Decayed) – antal carierede flader
M (Missing) – antal flader mistet på grund af caries
F (Filled) – antal flader med fyldninger/kroner
s – surface (flade)
Norddjurs ligger generelt godt og på niveau med sammenligningskommunerne, Region Midt og landsgennemsnittet.
Figur B
2013 Procentuelle fordeling af cariesfrie børn incl. sammenligningskommuner.
Fra tabel 3 og 6
120
100
Norddjurs
80
Skive
Ikast- Brande
60
Ringsted
Region Midt
40
Landstotal
20
0
3 årige (dd) 5 årige (dd) 7 årige (dd) 12 årige (DP) 15 årige (DP) 18 årige (DP)
Norddjurs
Skive
Ringsted
97,5
IkastBrande
95,39
Landstotal
97,86
Region
Midt
96,86
3 årige (dd)
95,36
5 årige (dd)
86,48
82,28
85,43
84,09
87,83
86,63
7 årige (dd)
67,75
12 årige (DP)
70,11
68,83
69,45
67,06
73,6
72,33
75,28
74,81
71,14
74,18
73,57
15 årige (DP)
62,97
54,09
50,4
52,09
57,38
55,72
18 årige (DP)
42,27
34,51
27,27
32,69
39,09
38,95
96,37
Ordforklaring: dd er mælketænder (dentes decidui), DP er blivende tænder (Dentes Permanentes).
For især de 15 og 18 årige har Norddjurs har højere andel af cariesfrie unge end Region Midt og Landstotal - for slet ikke at tale om
sammenligningskommunerne – og det er disse unge årgange, der udskrives til privat praksis.
Figur C
2013 Procentuel fordeling af børn efter DMF-s index caries = sum af alle flader ≤ 4
(sv.t. færre eller højest 4 flader caries eller fyldninger i blivende tænder).
Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal. Tabel 5
Diagrammerne viser, hvordan gruppen af også de ’ikke cariesfrie’ børn fordeler sig alt efter hvor mange flader, der er caries i. De viser, at den langt
overvejende del af disse børn har haft under eller lig med 4 flader caries/fyldninger, og at det er fåtal børn, der har de mange huller/fyldninger.
12-årige
Landstotal
Region Midt
Ringsted
Cariesfrie
≤ 4 flader
Ikast Brande
> 5+6 flader
Skive
Norddjurs
0%
20%
40%
60%
80%
Norddjurs
Skive
Ikast-Brande
Ringsted
Region Midt
Landstotal
Cariesfrie ≤ 4 flader
> 5+6 flader
70,11
25,13
4,76
75,28
19,65
5,07
74,81
20,99
4,2
71,14
25,68
3,18
74,18
21,77
4,05
73,57
22,22
4,21
100%
Selvom Norddjurs har procentuelt færrest cariesfrie 12-årige, er mellemgruppen ≤ 4 forholdsvis stor, således at gruppen med de mange
huller/fyldninger ligger gennemsnitlig.
Et eksempel: Af 378 indberettede 12-årige i Norddjurs Kommune har de 265 børn ingen caries/fyldninger (70,11 %), det betyder igen, at 113 børn
(29,89 %) har caries/fyldninger og ud af denne gruppe har de 95 børn (25,13 %) 1,2,3 eller fire tandflader med caries/fyldninger. Den sidste gruppe
børn med meget caries/fyldninger udgøres af 18 børn (4,76 %).
15-årige
Norddjurs ligger pænt med flest cariesfri
Landstotal
Region Midt
Ringsted
Cariesfrie
≤4 flader
Ikast Brande
> 5+6 flader
Norddjurs
Skive
Ikast-Brande
Ringsted
Region Midt
Landstotal
Skive
Norddjurs
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Cariesfrie ≤ 4 flader
62,97
29,22
54,09
32,3
50,4
33,73
52,09
32,99
57,38
31,25
55,72
31,86
> 5+6 flader
7,81
13,61
15,87
14,92
11,37
12,42
18-årige
Norddjurs ligger også for de 18-årige med en god placering
Landstotal
Region Midt
Ringsted
Cariesfrie
≤ 4 flader
Ikast-Brande
> 5+6 flader
Skive
Norddjurs
0%
50%
100%
Norddjurs
Skive
Ikast-Brande
Ringsted
Region Midt
Landstotal
Cariesfrie
42,27
34,51
27,27
32,69
39,09
38,95
≤ 4 flader
36,59
39,29
43,18
41,66
36,68
37,28
> 5+6 flader
21,14
26,2
29,55
25,65
24,23
23,77
Figur D
Procentuel sammenligning af cariesfrie 12- årige i Norddjurs i perioden 2008 2013. Tabel 3 og 6
Diagramtitel
Landstotal
74,99
68,28
64,97
12 årige 2008
73,57
69,44
67,61
12 årige 2009
12 årige 2010
Landstotal
Norddjurs
12 årige 2008
68,28
64,97
12 årige 2009
69,44
74,99
12 årige 2010
67,61
73,57
12 årige 2011
71,67
76,08
12 årige 2012
72,80
78,24
12 årige 2013
73,57
70,11
Norddjurs
71,67
76,08
12 årige 2011
78,24
72,8
73,57
12 årige 2012
12 årige 2013
70,11
Procentuel sammenligning af cariesfrie 15- årige i Norddjurs i perioden 2008 –
2013. Tabel 3 og 6
Diagramtitel
Landstotal
Norddjurs
64,62
53,39
47,08
48,64
46,77
15 årige 2008
15 årige 2009
Landstotal
Norddjurs
15 årige 2008
47,08
48,64
15 årige 2009
46,77
53,39
15 årige 2010
49,83
53,21
15 årige 2011
51,65
53,32
15 årige 2012
53,59
64,62
15 årige 2013
55,72
62,97
49,83
53,21
15 årige 2010
51,65
53,32
15 årige 2011
62,97
53,59
55,72
15 årige 2012
15 årige 2013
Procentuel sammenligning af cariesfrie 18- årige i Norddjurs i perioden 2008 2013. Tabel 3 og 6
Diagramtitel
Landstotal
Norddjurs
42,48
30,82
29,92
18 årige 2008
18 årige 2008
18 årige 2009
18 årige 2010
18 årige 2011
18 årige 2012
18 årige 2013
31,79
30,74
18 årige 2009
35,6
32,68
37,89
36,12
38,95
42,27
28,24
18 årige 2010
18 årige 2011
18 årige 2012
18 årige 2013
Landstotal Norddjurs
30,82
29,92
31,79
30,74
32,68
28,24
35,6
37,89
36,12
42,48
38,95
42,27
I perioden 2008-2013 ses en stigende tandsundhed og lidt mere udtalt for Norddjurs vedkommende, når der sammenlignes med Landstotal, der med
sit langt større talmateriale giver troværdige tal netop for en sammenligning. Særligt bemærkelsesværdigt er for de 18 årige - som er den gruppe
unge, der udskrives til voksentandplejen – hvor tandsundheden er bedre end landstotalen.
Figur E
2013 Procentvise fordeling af børn/unge uden caries/fyldninger.
Norddjurs sammenlignet med Region Midt og Landsgennemsnit. Fra tabel 3 og 6
120
100
80
Norddjurs
Vest
60
Region Midt
Landstotal
40
20
0
3 årige (dd) 5 årige (dd) 7 årige (dd) 12 årige (DP)15 årige (DP)18 årige (DP)
Årgang\afgrænsning
Norddjurs
Vest
Landstotal
95,96
Region
Midt
96,86
3 årige (dd)
95,36
5 årige (dd)
86,48
88,68
87,83
86,63
7 årige (dd)
67,75
68,87
73,6
72,33
12 årige(DP)
70,11
71,77
74,18
73,57
15 årige(DP)
62,97
63,91
57,38
55,72
18 årige(DP)
42,27
43,05
39,09
38,95
96,37
Ordforklaring: dd er mælketænder (dentes decidui),
tænder DP er blivende (Dentes Permanentes)
Norddjurs ligger på samme niveau som Region Midt og Landsgennemsnittet særligt og for de 15 og 18-årige i den pæne ende
Det er tilfredsstillende.
Konklusioner på udtræk af det statistiske SCOR–materiale fra indberetninger i 2013 til
Sundhedsstyrelsen vedrørende indberetningspligtige årgange 5, 7, 12 og 15 årige.
Sammenligningskommunerne er udvalgt indenfor den gruppe på 14 kommuner, som Norddjurs Kommune er grupperet i, og der er under udvælgelse
af de tre 3 repræsentative lagt vægt på at udvælge kommuner med patientunderlag sv.t. Norddjurs Kommunes størrelse samtidig med ønsket om en
geografisk spredning, derfor:
Skive, Ikast-Brande og Ringsted.
Indberetningsprocenten for 2013 er på 84,77 % mod 84,38 % i 2012 og ligger i den højere ende af talværdierne herfor i forhold til de øvrige
kommuner i Region Midt. Den relativt høje indberetningsprocent i Norddjurs Kommune betyder, at validiteten af kommunens SCOR-tal må antages
at være forholdsvis høj. Vest har desuden forbedret sin indberetningsprocent betydeligt i forhold til de tidligere år.
Generelt er den reelle forbedring for alle årgangene formentligt lidt større, da indberetningsprocenten er faldet let, fordi en del af de mest sunde
børn har så lange undersøgelsesintervaller, at de ikke er med i den årlige statistik. Sagt på en anden måde: tallene underestimerer SCOR-tallene, da
de sundeste børn ikke er med.
Hovedkonklusion: Der er fortsat en meget positiv udvikling. Norddjurs kommune er et udkantsområde med deraf følgende mangfoldige udfordringer.
Ud fra en socioøkonomisk betragtning er der tale om variable, som al tidligere forskning har påvist, kan have betydning for tandsundheden.
Det er sådan, at Norddjurs kommune i forhold til de øvrige kommuner i Region Midt har
1) Flest ledige
2) Generelle uddannelsesniveau er lavere
3) Flest kvinder med lav uddannelse
4) Flest enlige forsørgere
5) Laveste gennemsnitlige indkomst
For ovenstående faktorer gælder, at der er belæg for, at de kan påvirke tandsundheden negativt – bortset fra kvinders uddannelsesniveau, hvor
tendensen er omvendt.
6) Etnicitet har ikke stor signifikans, idet effekten heraf forsvinder under indflydelse af forhold som højere ledighed, lav indkomst og lavere
uddannelsesniveau.
7) Fluor i drikkevandet i Norddjurs ligger middel på et gennemsnit på 0,25 - dog med betydelig variation fra kommunens mange private og offentlige
drikkevandsboringer. Fluorkoncentrationen i drikkevand har stor betydning for cariesforekomsten (DMF-S) med en klar sammenhæng mellem Fluorkonc. og størst negativ korrelation ved ppm F- på 0,35.
Ovenstående faktores indflydelse ses på materialet for tandsundheden, og det ses tydeligst på de yngre årgange, hvor tandsundheden er dårligere
end sammenligningsgrundlaget.
Men for Norddjurs Kommune er tandsundheden blandt de 15-årige børn i Norddjurs Kommune generelt bedre, end man skulle forvente på baggrund
af Norddjurs Kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand.
De 15-årige børn i Norddjurs Kommune har således i gennemsnit 0,79 færre carierede tandflader end forventet.
og
Andelen af 15 årige børn, der ingen huller har (en DMF-S værdi =0) er i Norddjurs Kommune 13,7 procentpoint højere end forventet.
Andelen af 15-årige børn med mange huller = flere end 6 (DMF-S>6) er 5,04 procentpoint lavere end forventet.
Dette er et særdeles tilfredsstillende resultat og viser, at Tandplejens forebyggende og behandlende indsats har effekt, idet der sker en markant
forbedring over årene, og således at når vi når til de 18 årige, der afslutter børne- og ungdomstandplejen, kan de udskrives til privat praksis med en
bedre tandsundhed end sammenligningsgrundlaget.
Materiale:
Figur A – Gennemsnitlig def-s og DMF-s Tabel 1 og 4 Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal
Figur B – Procentuel fordeling af cariesfrie Norddjurs, Smnl-gruppen, Region Midt og Landstotal
Figur C - Procentuel fordeling efter DMF-s index, caries sum af alle flader mindre end eller lig 4 - Tabel 5.
12, 15 og 18 årige
Figur D - Procentuel sammenligning af cariesfrie 12, 15 og 18 årige i Norddjurs Kommune 2008 -2013
Figur E - Cariesfrie i procent Tabel 3 og 6
Maj 2014 Susanne Byg, Overtandlæge