ANTIKLOPPEMARKED DANMARKS INTERNATIONALE AVIS RIDEHUSET I AARHUS Fredag den 6. februar 2015 www.jp.dk Vester Allé 3, 8000 Aarhus C Lørdag d. 7. februar søndag d. 8. februar 2015 kl. 10-17 EKSTRA · Antikviteter og gamle ting · Bedre loppemarkedsting · Samlerobjekter · Brugte designermøbler KUN NYE *** Kr. 35,00 66 stande · Entré 40 kr. Kommuner bruger færre penge pr. skoleelev Teknologi skaber supermennesker I jagten på en krop med superegenskaber ﬂytter teknologien ind under huden. Med en indopereret chip i hånden kan der allerede skabes kontakt til smartphones og dørlåse. Men perspektivet er meget større. Skole: Udgiften til en skoleelev faldt med 7 pct. fra 2010 til 2013. MORTEN VESTERGAARD MARTIN JOHANSEN [email protected] [email protected] Politikere taler ofte om, hvor vigtig folkeskolen er for Danmarks fremtid. Samtidig viser en kortlægning, som det nationale forskningsinstitut, Kora, har foretaget for Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunernes udgifter til skoleelever er faldet med 7 pct. fra 2010 til 2013, så de nu er godt 69.000 kr. pr. skoleelev. Forskerne kender ikke forklaringen på de faldende udgifter, men vil i den kommende tid undersøge betydningen af skolelukninger – og dermed større klasser – og af at flere specialelever er blevet inkluderet i almindelige klasser. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, peger på mange skolelukninger som én forklaring på de færre udgifter. »Men vi er tæt på smertegrænsen, for skolens udfordringer er jo de samme,« siger Hjortdal, mens også forældrenes formand, Mette With Hagensen, er kritisk: »Når en kommune sammenlægger to skoler, bør den samtidig investere i at få den nye sammenlagte skole til at fungere oven på en ofte hård kamp – i stedet for at spare.« Inklusion af specialelever Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, undrer sig over, at udgiften pr. elev er faldet netop i de år, da kommunerne for alvor begyndte at inkludere specialelever i almindelige klasser. Motivet for at inkludere flere elever var, at specialundervisning slugte en for stor del af kommunernes skolebudget, men tanken har været, at de sparede penge skulle blive på skolerne. »Det er underligt, at udgifterne falder, da det jo netop ikke var meningen, at inklusion skulle være en spareøvelse,« siger han. Anna Mee Allerslev (R), formand for kommuneforeningen KL’s skoleudvalg, kan ikke afvise, at enkelte har sparet på inklusionen, men understreger, at KL’s anbefaling er, at pengene følger barnet. En del af de faldende udgifter i 2013 skyldtes lockouten, hvor kommunerne sparede en måneds løn til lærerne. Undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at der er sket et reelt fald i udgifterne i perioden, men kommunerne budgetterer med at bruge 1 mia. kr. mere i år end i fjor på skolerne, ligesom der frem til 2020 er afsat 7,2 mia. kr. til implementering af folkeskolereformen, påpeger hun: »Det er en klar styrkelse af folkeskolen.« Kortlægningen fra Kora viser, at prisen for en skoleelev varierer fra 60.000 kr. om året i den billigste kommune til godt 80.000 kr. i den dyreste. Indland 1. sektion, side 12 Viden side 10-11 Erhverv side 6-7 Beskyldninger om inhabilitet har præget et millionudbud i forbindelse med byggeriet af Silkeborgs nye stadion. 1. sektion, side 32-33 Den værste ebolaepidemi nogensinde er ikke overstået. Smittetallene i Vestafrika vokser igen. Forskere afprøver nu en vaccine på mennesker i Afrika. International 1. sektion, side 13 Viden side 6-9 Her ses den indopereret chip mellem tommelog pegeﬁnger. 1. sektion, Indland, side 6-7 5 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 54 47 0 0 0 054321 6543210987 8 hoteller, 5 byer, 1 koncept NEDSATTE PRISER VÆRELSER FRA 495,DKK 8 personer i hytte, 7 døgn, uge 12 Pr. person inkl. overfart CELEBRATE LOVE O N VA L E N T I N E ´ S D AY F E B R U A R Y 1 4 T H Find ﬂere tilbud på colorline.dk PKA bestiller en undersøgelse af Genan-stifter Bent A. Nielsens dispositioner. »Regnskaberne har aldrig været sminkede,« siger han. Sport KUN 3,5 TIME TIL NORGE VRÅDAL FRA 575,- ERE UDSTILL Norge by Color Line FOR NÆRMESTE FORHANDLER SE WWW.OLELYNGGAARD.COM 2 ! 6 Indland Fredag den 6. februar 2015 Hvorfor er Emils skolegang dyrere på Mols end i Skive? Skole: I Norddjurs Kommune koster en skoleelev i gennemsnit godt 80.000 kr. om året. I Favrskov og Skive er prisen for en elev kun godt 60.000 kr. Både eksperter og borgmestre har mange og forskellige bud på, hvad der er på spil. MARTIN JOHANSEN MORTEN VESTERGAARD [email protected] middelbart kunne man tro, at en skole er en skole. Hver elev skal have en stol at sidde på, og hver klasse skal have en lærer og et klasseværelse, for at der kan ske undervisning af Danmarks fremtid. Men så enkelt er det tilsyneladende ikke. En kortlægning af kommunernes skoledrift, som det nationale forskningsinstitut Kora har foretaget, viser, at den årlige udgift til en skoleelev varierer mere end 20.000 kr. I de billigste kommuner koster en elev godt 60.000 kr. om året, i de dyreste er prisen mere end 80.000 kr. Hvorfor der er så store forskelle på kommunernes skoledrift, og hvorfor kommunernes gennemsnitlige udgifter til en skoleelev er faldet med 7 pct. fra 2009/2010 til 2012/2013, skal forskerne fra Kora nu til at undersøge, forklarer seniorprojektleder Marianne Schøler Kollin. »Vi havde forventet en forskel i udgifterne fra kommune til kommune og et fald i udgifterne, men det har overrasket, at der ikke er et tydeligt geografisk mønster. Man kunne f.eks. have forventet, at landkommuner med få elever og store afstande brugte flest penge, fordi de typisk har små skoler. Men det er ikke tilfældet, og det tyder på, at der er flere forklaringer på forskellene i udgifter,« siger Marianne Schøler Kollin, som forklarer, at man bl.a. vil se nærmere på betydningen af skolelukninger, elevernes forældrebaggrund og graden af inklusion i hver enkelt kommune. U Vi tilrettelægger skolestrukturen med en respekt for, at skolen ikke skal være for langt væk. Det udløser mindre skoler, der alt andet lige er dyrere. Mindre gab mellem skoler Han peger samtidig på, at gabet mellem kommunernes udgifter til en skoleelev faktisk er mindre end tidligere, hvilket han tilskriver de mange skolelukninger og en tendens til, at de dyreste kommuner er bevidste om deres placering og strammer livremmen ind. Skoleledernes formand, Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune SÅ MEGET KOSTER EN SKOLEELEV ENHEDSUDGIFT I KR. < 65.918 BORNHOLM 65.918 - 72.856 HJØRRING 72.856 - 79.795 HØRSHOLM FREDERIKSHAVN BRØNDERSLEV > 79.795 LÆSØ JAMMERBUGT MARIAGER FJORD SKIVE LEMVIG STRUER HOLSTEBRO HERNING RINGKØBINGSKJERN VARDE RANDERS VIBORG FANØ HALSNÆS KOLDING HADERSLEV KALUND-HOLBÆK LEJRE BORG SVENDBORG AABENRAA SLAGELSE NÆSTVED LANGELAND HELSINGØR FREDENSBORG EGEDAL ROSKILDE GREVE SOLRØD SORØ RINGSTEDKØGE KERTEMINDE ASSENS FAABORG-NYBORG MIDTFYN TØNDER GRIBSKOV HILLERØD ODSHERRED FREDERIKSSUND VEJLE HEDENSTED FREDERICIA NORDFYN MIDDELFART ODENSE DRAGØR HVIDOVRE BRØNDBY VALLENSBÆK ODDER SAMSØ HORSENS ESBJERG VEJEN GLADSAXE HERLEV FREDERIKSBERG KØBENHAVN TÅRNBY NORDDJURS SYDDJURS FAVRSKOV SILKEBORG IKASTAARHUS BRANDE SKANDERBORG BILLUND RUDERSDAL LYNGBYTAARBÆK GENTOFTE BALLERUP GLOSTRUP RØDOVRE ALBERTSLUND HØJE TAASTRUP ISHØJ VESTHIMMERLANDREBILD MORSØ ALLERØD FURESØ AALBORG THISTED Claus Hjortdal, peger også på, at forskellene bl.a. skyldes lokale politiske prioriteringer. »Nogle kommuner har en højere standard, ganske enkelt fordi de har råd til det. Andre kommuner har andre vilkår, fordi de pga. geografi bliver nødt til at beholde små skoler,« siger Claus Hjortdal, som understreger, at en forklaring på forskellene kan skyldes, at kommunerne har forskellig måde at opgøre udgifterne til skolerne på. F.eks. er den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) nogle steder en del af skoleforvaltningen, mens de i andre kommuner er en del af socialforvaltningen. Social arv og store afstande Kora har undersøgt, hvor mange penge hver kommune bruger på en skoleelev om året. Større skoler – større klasser Rapporten beskriver skoleårene 2009/2010-2012/2013 og tager dermed ikke højde for, om kommunerne fra dette skoleår, hvor skolereformen er trådt i kraft, har ændrede udgifter til skoledriften. Ifølge Marianne Schøler Kollin er det muligt, at de kommuner, som hidtil kun har givet eleverne det minimum af timer, som de skulle, fra i år er begyndt at bruge fle- åbent spørgsmål, hvad dette eksperiment med en voldsom effektivisering og centralisering af skolesystemet betyder for børnenes læring,« siger Roger Buch. re penge på skolerne, da omfanget af undervisning i de kommuner er steget. Kommunalforsker Roger Buch peger på, at kommunerne som følge af finanskrisen har været igennem store sparerunder, hvor også skolerne har måttet holde for. Det er ikke mindst sket ved at lukke mindre skoler og samle børnene på større skoler og i større klasser. Tendensen med skolelukninger fortsætter, og det er et politisk spørgsmål, om det er den rette vej at gå, siger han. »Det er helt oplagt økonomisk effektivt, men det er et STEVNS FAXE VORDINGBORG SØNDERBORG ÆRØ LOLLAND GULDBORGSUND JP-grafik: AGNETE HOLK Norddjurs er med et gennemsnit på 80.756 kr. blandt de kommuner, der bruger flest penge pr. elev. Men det høje forbrug fører ikke til topplacering, når det gælder elevernes karakterer, som ved afgangsprøven i 2014 lå under landsgennemsnittet. Ifølge borgmester Jan Petersen (S) skyldes det ikke mindst den sociale arv, idet forældrenes uddannelsesniveau generelt er lavt. Desuden har Norddjurs nogle af landets mindste skoler. Det er et bevidst valg, der gør driften dyrere, pointerer borgmesteren. Med en kommune, der breder sig over et stort område, ville færre, centrale skoler føre til lang transporttid for børnene. De store elever i kommunen sidder således i en skolebus flere timer om dagen for at blive bragt op til 23 km hver vej mellem hjem og skole. »Vi tilrettelægger skolestrukturen med en respekt for, at skolen ikke skal være for langt væk. Det udløser mindre skoler, der alt andet lige er dyrere,« siger borgmesteren, der tilføjer, at det også hæver gennemsnitsprisen, at kommunen driver en folkeskole fra 0.-9. klasse på øen Anholt med blot 10 elever. Med en sejltid på tre timer hver vej er det ikke en mulighed at bringe dem til fastlandet. I den nærliggende Favrskov Kommune bruger man kun godt 60.000 kr. om året på en elev – og her er elevernes karakterer højere end landsgennemsnittet. Ifølge borgmester Nils Borring (S) er hemmeligheden bl.a. nærheden til to lærerseminarier, der gør det let at rekruttere de dygtigste lærere. Desuden har kommunen måttet igennem sparerunder, hvor der er blevet lukket tre skoler. Det har ført til større enheder og bedre muligheder for at lave større klasser, som både er billigere og bedre, mener borgmesteren. Selvstyre eller statsskole Skive Kommune har på flere måder de samme udfordringer som Norddjurs. Også her er afstandene store, og uddannelsesniveauet generelt lavt. Skive Kommune har stadig 25 folkeskoler, hvor den mindste p.t. har 45 elever. Men den vestjyske kommune bruger kun 63.000 kr. om året på en skoleelev og leverer alligevel karakterer over landsgennemsnittet. Borgmester Peder Christian Kirkegaard forklarer, at det bl.a. skyldes, at en ledelse i dag har ansvaret for flere skoler og flere dagtilbud. »Desuden har vi en decentral styring, hvor hver skole får et grundtilskud og et tilskud ud fra elevantal og bygningens størrelse. Det giver en høj grad af økonomisk ansvarsbevidsthed,« siger borgmesteren, som også peger på, at et af landets laveste sygefravær gavner økonomien. Ifølge borgmesteren er de lave skoleudgifter ikke udtryk for, at skolen nedprioriteres. Kommunen er en af de kommuner i landet, der har inkluderet flest elever – ca. 97 pct. – men alle de sparede penge er ført tilbage til skolerne, forklarer Peder Christian Kirkegaard. »Men vi bliver da generelt nødt til at vende hver en krone. F.eks. har Skive Kommune ikke penge til at lave en snebakke til børnene, som de har i de store byer.« Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det dog helt naturligt, at der er forskelle mellem kommunerne. »Hvis man ville have samme niveauer overalt, så kunne man lige så godt indføre et statsligt skolesystem.« Fredag den 6. februar 2015 Indland 7 Ellen Kleberg Andersen (t.v.) og Celia Lemming Hald er henholdsvis 15 og 16 år og går på Hadsten Skole. De to piger og deres klassekammerater er billigere i drift end de ﬂeste andre skoleelever. Hadsten Skole rummer 630 elever og er i løbet af de seneste år blevet gennemgribende renoveret. Foto: Jens Henrik Daugaard Jysk mådehold giver faglighed for få penge N Hadsten Skole ligger i en af de kommuner, som bruger færrest penge om året pr. skoleelev. N Alligevel er elevernes afgangskarakterer over landsgennemsnittet. TRINE HØRLYCK BECH [email protected] To teenagepiger diskuterer koncentreret, hvad en teknokrat mon er. »Det er nok sådan en form for embedsmand,« siger Ellen Kleberg Andersen, mens hun og veninden Celia Lemming Hald taster løs på hver sin bærbare computer. De to piger går i 9. B på Hadsten Skole, og i dag diskuterer de Det Arabiske Forår i faget medborgerskab. Når man kaster et blik ind i deres hvidmalede klasselokale med højt til loftet og bærbare computere på alle borde, ser man det ikke umiddelbart. Men de to piger og deres klassekammerater er billigere i drift end de fleste andre danske skoleelever. I skoleåret 2012/2013 brugte Favrskov Kommune i gennemsnit 60.354 kr. om året på en folkeskoleelev, og man var dermed blandt de 10 pct. af landets kommuner, som brugte færrest penge om året pr. folkeskoleelev. Ligesom mange af landets andre skoler har Hadsten Skole i de seneste år været nødt til at spare, og det har bl.a. betydet, at der er skåret markant på antallet af timer, hvor eleverne har to lærere ad gangen. Klarer sig godt til eksamen Trods færre undervisere pr. elev tyder intet på, at de lærer mindre. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at skolens elever i skoleåret 2013/2014 klarede sig signifikant bedre ved folkeskolens afgangsprøve end landsgennemsnittet. I opgørelsen har man taget højde for elevernes sociale baggrund, og tallene viser desuden, at ingen skoler i Favrskov Kommune præsterede under landsgennemsnittet. Når skoleleder på Hadsten Skole Susanne Broe Laursen skal forklare, hvordan det er lykkedes skolen at præstere fagligt for færre penge, handler det om dygtige medarbejdere og ærlighed. »Jeg har meldt tydeligt ud, at det er vigtigt for mig, at vi klarer os godt på det faglige område, og derfor er vi nødt til åbent at spørge os selv, hvad vi kan gøre anderledes, hvis eleverne ikke præsterer i et fag. Tidligere var holdningen, at man ikke skulle udstille en lærer eller årgang, hvis eleverne klarede sig dårligt i et fag. Den tilgang har vi ændret,« siger hun, som også forklarer resultaterne med »jysk mådeholdenhed«. Ved en mere deltaljeret gennemgang 9. B’s klasselokale viser mådeholdenheden sig da også. Den hvide plade, der hænger ved siden af den grønne kridttavle, er ikke et såkaldt smartboard. Det er et whiteboard, som er væsentligt billigere. Og kun omkring halvdelen af de computere, som eleverne skriver på, er skolens. Den anden halvdel er elevernes egne. »Selvfølgelig skal vi have iPads og smartboards, men vi behøver ikke at have det hele til alle. Vi har gjort os umage for ikke at hoppe med på bølgerne om, at nu skal alle have iPads og smartboards. Vi er meget omhyggelige med at vurdere, hvad vi har brug for. F.eks. har vi smartboards i indskolingen, på mellemtrinnet og i vores faglokaler, men i udskolingen er det fint med et whiteboard og en projektor,« siger hun. Hos lærerne mærkes det I 9. B har samtalen bevæget sig fra teknokrater til en diskussionen om den nye tunesiske regering. Bag computerskærmene tænker man ikke over, at der er færre penge at gøre godt med. »Det mærker jeg ikke. Det er en god skole, men vi er 26 elever i klassen, og derfor tager det tit lang tid at få hjælp af en lærer. Vi spørger næsten altid hinanden om hjælp først, for det er hurtigere, og vi er gode til at hjælpe 60.354 kr. bruger Favrskov Kommune i gennemsnit om året på en folkeskoleelev. De kommuner, der bruger mest, bruger over 80.000 kr. om året pr. elev. hinanden,« siger Ellen Kleberg Andersen. På den anden side af katedret kan underviser Mariane Husum godt mærke, at hun ikke altid har tid til at hjælpe eleverne, så meget som hun ønsker. »Arbejdsdagen er blevet mere hektisk, og lige nu er den store udfordring i de ældste klasser, at der er en del rettearbejde. Det er en af årsagerne til, at eleverne arbejder parvist lige nu, for så er der kun halvt så mange opgave, jeg skal nå at rette,« siger hun og fortæller, at det både er et resultat af den nye skolereform og de seneste års effektiviseringer. At skolen alligevel skaber resultater, tilskriver hun et unikt samarbejde lærerne imellem og en fælles passion: eleverne. »Det lyder som en kliché, men mine kollegaer og jeg kan bare rigtig godt lide vores elever, så vi arbejder stenhårdt for, at de ikke skal mærke, at ressourcerne er knappe,« siger Mariane Husum.