1. No category

entreprenøren
Foto: Stig Larsen
NR. 3/2012 – JUNI
GREEN DEAL
– REDNINGEN FOR BYGGERIET, ELLER
ET NYT BUNDLØST MARERIDT?
GREEN
DEAL
– REDNINGEN FOR BYGGERIET,
ELLER ET NYT
BUNDLØST MARERIDT?
STORBRITANNIEN LANCERER TIL EFTERÅRET DET AMBITIØSE
RENOVERINGSPROGRAM ”GREEN DEAL”.
I DENNE ARTIKEL ANALYSERER SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN,
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER TILTAGET.
PÅ PAPIRET ER DET EN GENIAL LØSNING. MEN DER ER GRUND TIL AT
VÆRE PÅ VAGT, HVIS MAN VIL KOPIERE TILTAGET I DANMARK
BYGGERIETS GORDISKE
KNUDE
Overalt i Europa sidder regeringer med et desperat behov for at
øge beskæftigelsen og på ny få
vækst i indkomstskatter og momsindtægter, samtidig med at øget
beskæftigelse vil spare dagpenge
og andre overførselsindkomster.
Samtidig er erkendelsen af nød-
4
vendigheden i at gribe ind overfor de truende klimaforandringer
og få nedbragt CO2 udslippet nu
blevet universel og går på tværs
af politiske skel. Det burde derfor være oplagt at støtte en omfattende energirenovering i bygningsmassen, der står for 40% af
vort samlede CO2. Desværre er
regeringernes handlemuligheder
meget begrænsede. I de fleste
europæiske lande er statsgældens
størrelse et problem, og der er
simpelthen ikke midler til at sætte ind med en storstilet indsats
med støtte til bygningsarbejder.
Samtidig vil husholdningerne
ikke bruge penge på energirenoveringer. Forbrugerne sparer op,
som følge af frygt for arbejdsløs-
hed, og lysten til at tage lån i boligen er væk, fordi friværdierne
er styrtdykkede. Hvordan løser
man denne gordiske knude?
I Danmark kender de fleste i
byggeriet efterhånden til ESCO
modellen (Energy Service
Company), hvor en virksomhed
finansierer en energibesparende
bygningsrenovering mod at få de
årlige energibesparelser som betaling. Denne model har vundet
udbredelse i forhold til erhvervskunder, og i mindre grad med
private boligejere som kunder
(kaldet ESCO light).
Hvis man kunne udbrede
ESCO modellen i boligmarkedet,
så kunne man slå flere fluer med
ét smæk: Beskæftigelsen i byg-
geriet kunne gives et gevaldigt
løft, eftersom renoveringsarbejde
er meget beskæftigelsesintensivt.
Samtidig kunne man opnå store
reduktioner i CO2 udslippet.
Endelig ville det give statskassen
indtægter på den korte bane som
følge af den øgede aktivitet i
samfundet. Er ESCO modellen
da noget nyt og epokegørende?
Nej, denne forretningsmodel har
lange traditioner. I USA voksede
ESCO virksomhedernes omsætning med imponerende 20% om
året igennem 1990’erne. Et af
disse firmaer var Enron Energy
Services, der især satsede på
markedet i Californien og lovede
kunderne store besparelser via
avanceret ny teknologi, hvor man
ved hjælp af et simpelt telefonopkald kunne styre f.eks. aircondition i hjemmet. Enron Energy
Services indtjening kunne imidlertid ikke følge med den voldsomme ekspansion, og i december 2001 gik det i betalingsstandsning sammen med Enron
koncernen. Dette medførte et par
år med stagnation i markedet,
5
entreprenøren
sparelser på boligen. Samtidig er
der udsigt til, at lånerenten kommer til at ligge på 6%, hvilket
iflg. nogle eksperter er for højt til
at ordningens betalingsmekanik
kan holde, jf. nedenfor.
HOVEDMEKANISMEN I
GREEN DEAL –
BETALINGEN FOR FORBEDRINGSARBEJDERNE
AF SEKRETARIATSCHEF,
CAND. POLIT.
CURT LILIEGREEN,
BOLIGØKONOMISK
VIDENCENTER
hvor fokus skiftede fra deregulering til ny regulering, før væksten
nu er kommet tilbage med
vækstrater på over 20% om året.
I dag er de største aktører på
markedet navne som Ameresco,
Honeywell og Chevron.
ESCO modellen vandt også
frem i Europa, især i Tyskland fra
starten af 1990’erne. En udførlig
beskrivelse kan findes i ”ESCOs
Around the World. Lessons Learnt
From 49 Countries” v. Shirley J.
Hansen.
Selv en simpel beskrivelse af
ESCO modellen gør det klart, at
hvis modellen skal have succes,
så kræver det at man i det pågældende land/stater indretter lovgivning og anden regulering, så
det fremmer energibesparelser og
tillader finansiel innovation. Det
engelske program, Green Deal,
kan ses som netop et sådant forsøg på at sætte et gennemarbejdet regelsæt op, som skal dække
alle aspekter af de problemer,
som en ESCO light model kan
rejse. Selv det mest gennemarbejdede regelsæt kan imidlertid
ikke sikre programmets succes,
som det vil fremgå af det følgende.
Nok så vigtigt er den fremtidige
stigning i oliepriserne, og udviklingen i markedsrenten.
STORBRITANNIENS
GREEN DEAL
Green Deal er et ambitiøst energirenoveringsprogram, der er en
del af den engelske regerings
strategi for at opfylde sine mål
for at reducere CO2 udslip, og
6
Green Deal er et ambitiøst energirenoveringsprogram, der er en del af
den engelske regerings strategi for at opfylde sine mål for at reducere
CO2 udslip, og som sigter på at skabe bedre isolering i forventet ca. 14
millioner boliger.
som sigter på at skabe bedre isolering i forventet ca. 14 millioner
boliger. Se www.decc.gov.uk
Det er håbet at skabe 100.000
jobs om året, og øge bygningsforbedringsarbejderne med
5 – 10 milliarder £ årligt, svarende til 45 – 90 milliarder kr.
UK har 62 millioner indbyggere. Vil man overføre størrelsesordenen af de forventede virkninger af Green Deal til et land af
Danmarks størrelse, så svarer det
til en årlig merbeskæftigelse på
9.000 mandår og en øget årlig
produktionsværdi 4 – 8 milliarder
kr.
Den nye ”Energy Act” fra
oktober 2011 indeholdt en
”Green Deal”, der skulle skubbe
gang i energirenovering af ejerog udlejningsboliger ved at
tackle de barrierer, ikke mindst
finansieringsmæssige, der i dag
bremser energiforbedringer i
boligmassen. ”Green Deal” er
planlagt til at starte i oktober 2012,
og der er derfor fortsat uklare
detaljer om initiativet. I England
gennemføres lovgivning i to tempi,
og de detaljerede lovregler om
”Green Deal” ventes tidligst
vedtaget kort før sommer.
Derfor kendes de eksakte regler
om detaljer som lånebeløb pr.
husholdning og lignende endnu
ikke.
Initiativet bygger på frivillighed.
Om der kan opnås et resultat, der
nogenlunde står mål med ambitionerne, vil dels afhænge af
regeringens og industriens evne
til at markedsføre initiativet, og
dels af renten på finansieringen.
Den offentlige interesse for
energiforbedringer har været
begrænset, og senest i april led
regeringen et nederlag, da den
måtte skrotte forslaget
om en såkaldt ”conservatory
tax”, udestue-skatten, som ville
pålægge folk, der opførte tilbygninger, at de skulle bruge 10%
af anlægssummen på energibe-
Hovedtanken i ”Green Deal” er,
at energiforbrugeren ikke selv
skal behøve at tage kontanter op
af lommen, og i princippet skal
det forstås helt bogstaveligt: En
forbruger skal kunne blive en del
af initiativet uden at lægge så
meget som 1 £ på bordet. Rent
faktisk kan han som en tilskyndelse få en mindre mængde cash
i hånden som belønning for at
deltage.
Forbedringsarbejderne finansieres gennem låneoptagelse.
Tilbagebetalingen på lånet skal
ske ved, at der spares udgifter til
energi på den løbende energiregning. Denne besparelse skal være
i stand til 100% at tilbagebetale
og forrente de lån, der finansierer
energiforbedringsarbejderne.
Dette er i initiativet kendt som
”the Golden Rule”. Dette må siges at være en drastisk forudsætning, og den kan i praksis kun
opretholdes for en del af de boliger, der trænger til energirenovering. Selv dér, vil ”the Golden
Rule” lægge bindinger på, hvilken typer af forbedringsarbejder,
der kan gennemføres, ligesom
reglen i praksis begrænser hvilke
lån, der kan anvendes.
I de første år efter forbedringsarbejderne er gennemført, er det
ikke sandsynligt, at besparelserne på energiregningen kan dække
låneomkostningerne. I takt med
at olieprisen stiger i fremtiden,
vil besparelsen dog vokse. I mellemtiden løber der selvfølgelig
flere renter på lånet til forbedringsarbejderne. Renten på lånet
er derfor afgørende. Er renten
for høj, vil hele ordningen kunne
lide ”rentedøden”.
”The Golden Rule” kendes fra
andre ESCO modeller, hvor det i
nogen tilfælde er virksomheden,
som må betale, hvis besparelserne ikke lever op til det lovede.
De lån, der finansierer forbed-
entreprenøren
DOBLÒ WORK UP
FÅ DET BEDSTE AF TO VERDENER
Doblò Work Up er varebilernes svar på schweitzerkniven. Den kombinerer
nemlig fordelene ved en traditionel pick-up med lasteevnen i en mellemstor
varebil – faktisk hele 3 euro-paller eller lige over 1 ton. Og så byder den på
masser af praktiske detaljer, som du vil sætte pris på i hverdagen, for slet
ikke at tale om det lave brændstofforbrug og den beskedne grønne ejerafgift.
Prøv den, uanset hvad dine underlige laster er …
šNPÎUVHUYLFHLQWHUYDOšNPOšKN1P
š6WDUW6WRSš+DOYÎUOLJJUĉQHMHUDIJLIW.U
DOBLÒ WORK UP PRIS FRA
FIATPROFESSIONAL.DK
152.699,- KR.
BASERET PÅ FAKTA.
* Prisen er ekskl. moms og leveringsomkostninger 3.660,- kr. ekskl. moms. Den viste bil er med ekstraudstyr.
Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 17,5 km/l. CO 2-udledning: 150 g/km.
entreprenøren
ringsarbejderne, skal maksimalt
være på 10.000 £, det vil sige
92.500 kr., med en løbetid på
maksimalt 25 år. Løbetiden må
ikke overstige levetiden af de forbedringer, der gennemføres på
bygningen, da man ikke vil skubbe finansieringsbyrden over på
kommende forbrugere/generationer.
Lånene bliver bundet til betalingen af energiregningen på den
pågældende bolig. Lånene har
altså ikke sikkerhed i boligen, og
de er heller ikke knyttet til den
person, der bor i boligen. Derfor
kan den enkelte forbrugers kredithistorie heller ikke hindre, at
der gennemføres energirenovering. Da der ikke er sikkerhed i
bygningen, er den eneste sikkerhed, at man kan afbryde energiforsyningen, hvilket dog også må
siges at være drastisk nok.
Udsigten til at sidde i mørke og
uden varme burde været et kraftigt incitament. Dette er dog underlagt en række begrænsninger.
Det kan således ikke gøres i vintermånederne, hvis der er pensio-
nister eller børn i husstanden.
I den udstrækning, at ”Green
Deal” repræsenterer noget innovativt, ligger det i finansieringen,
der løser en række problemer, der
er særligt aktuelle nu under indtryk af den boligkrise, der har
ramt Storbritannien hårdt. Det er
• Da finansieringen ikke har pant
i ejendommen, er det ikke et
problem, hvis der er tale om et
”sort hus”, hvor lånene overstiger den reelle handelspris i dag,
eller om X år
• Da finansieringen ikke afhænger af individets betalingsevne
og –historik, kan den finansielle sektors modvilje mod at låne
ud til f.eks. arbejdsløse ikke
spille ind
• Da den enkelte husstand i princippet ikke oplever at deres udgifter stiger med så meget som
1£, kan den vanskelige økonomiske situation for husholdningerne under krisen ikke blive en
hindrende faktor. Husstanden
vil opleve en øget komfort som
følge af forbedringerne, f.eks.
mindre træk fra tidligere utætte
vinduer eller vinduer med et
enkelt glaslag, men skal ikke
betale herfor ud af deres rådighedsbeløb
• Ordningen belaster ikke de offentlige finanser med væsentlige udgifter, men til gengæld vil
den øgede forbedringsaktivitet
skabe væsentlige offentlige indtægter
PROBLEMERNE VED
MODELLEN THE ENERGY POOR
På papiret virker ”Green Deal”
umiddelbart genial. Denne genialitet begynder dog at blegne, når
man går dybere ned i, hvordan
modellen vil fungere i detaljer.
For de, der kender deres nutidshistorie og husker ENRON skandalen er oplevelsen af genialitet også krydret med et vist forbehold.
England har et relativt større
”proletariat” end Danmark, og
man taler om ”the energy poor”
(Formelt defineret de, der bruger
mindst 10% af deres indkomst på
varme). Det er mange husstande i
England, hvor økonomien er så
dårlig, at der er sparet på varmeregningen i en sådan grad i dag,
at det er begrænset, hvor mange
penge man kan høste ved at isolere boligerne bedre. I disse boliger vil effekten af energiforbedringer som isolering af loft og
ydervægge og gulv, samt udskiftning af ældre vinduer med termovinduer medføre, at boligerne
får en bedre varme og komfort
(et i høj grad ønskværdigt forløb), men besparelserne vil ikke
kunne finansiere forbedringsarbejderne.
Hvis ordningen derfor ikke
skal tabe den fattigste del af befolkningen på gulvet, er der brug
for at supplere ordningen med
andre midler. Dette skal ske gennem de forpligtelser, som regeringen pålægger energiforsyningsselskaber og –distributører.
Dette er traditionelt sket gennem
CERT, Carbon Emission
Reduction Target, der fra 2013
erstattes af ECO, Energy Company
Obligation.
PCB sanering
– altid med respekt for mennesker og miljø
Ne d r i v n i n g
Jo rd , k l o a k o g b e t o n
Belægning
Maskinudlejning
8
Fo r u r e n e t j o r d
PCB- og Asbestsanering
Byggepladsser vice
Gårdsanering
tlf. 7020 7050 · www.tscherning.dk
Fotos: Rockwool
entreprenøren
HVEM SKAL STÅ FOR
UDFØRELSEN
I Danmark har vi opereret med en
tilskudsordning til forbedringsarbejder, men denne var ikke målrettet energirenovering og omfattede en ret bred vifte af arbejder.
I Storbritannien går man den stik
modsatte vej. Ordningen kan kun
bruges til bestemte typer af arbejder, hvilket er logisk, da det
ellers bliver umuligt at overholde
the Golden rule. Den såkaldte
Golden rule medfører, at man vil
gå efter de lavthængende frugter
ved renoveringsarbejdet. Her er
også nok at komme efter, da kun
halvdelen af engelske hjem har
isolering i loft og vægge.
Ordningen kræver en nøje
kontrol, da man ellers kunne forestille sig, at både ejere og lejere
ville forsøge at få lavet forbedringer af f.eks. køkken eller bad,
blot for at sende regningen videre
til kommende ejere/lejere i form
af en forøget varmeregning. For
at undgå et sådant misbrug, er
der oprettet et særligt system,
hvad angår de aktører, der skal
realisere energiforbedringerne.
1. Green Deal advisor – boligen
skal gennemgås af en godkendt rådgiver, der udarbejder
planen for, hvad der skal ske
med den pågældende bolig.
2. Green Deal provider – dernæst
skriver forbrugeren en kontrakt
med en ”provider”, der er den
eneste part, som han behøver
at indgå aftale med, og som
forestår processen.
3. Arbejdet gennemføres af en
Green Deal Installer, der også
skal være godkendt.
I praksis kan de forskellige
trin være én og samme virksomhed. Det ville være logisk, såfremt den provider, man indgik
aftalen med, også var ens forsy-
ningsselskab, men sådan behøver
det på ingen måde at være. Da
det er en Green Deal provider,
der er omdrejningspunktet for
ordningen, er det afgørende,
at energi- og byggeindustrien går
ind og lader sig registrere som
providere. Dette har imidlertid
vist sig at være problematisk.
For øjeblikket (april 2012) er kun
halvdelen af Englands 6 store
forsyningsselskaber registreret
som providers. De, der er registrerede, er E.ON, British Gas,
samt Scottish and Southern
Electric. En stor byggemarkedskæde som B&Q (Verdens 4. største gør-det-selv kæde) er også
registreret, mens f.eks. Tesco og
M&S stadig mangler. De øvrige
registrerede providere er
SMV’ere.
Det engelske system med den udbredte kontrol kan sikre, at der
ikke foregår svindel som de historier, man har hørt om angående de danske tilskudsordninger.
Her har man kunnet få tilskud til
arbejdslønnen, hvilket har medført kreativitet med fakturaer,
hvor materialer er blevet ændret
til ”løn”.
INCITAMENTER
Ordningen giver mulighed for et
såkaldt ”cash – back” på 150 £
for en kunde, det vil sige at en
deltager i ordningen kan få udbetalt 150 £ eller knap 1.400 kr. for
at deltage, men dette beløb bliver
tillagt lånet, der finansierer forbedringsarbejderne. Med andre
ord kommer forbrugeren – og
kommende beboere – selv til at
betale for den kontante belønning
her-og-nu.
Ved udgangen af 2011 afsatte
den engelske regering 200 millioner £ til ”early adopters”, som
belønning til de første, der som
forbrugere gik ind i Green Deal
9
entreprenøren
BETALINGSSTRØMME I GREEN DEAL
Startkapital
TGDFC
Banker
Securitisation
via obligationsudstedelse
Sparet energiregning som
følge af renovering
sendes videre
Energiforsyningsselskab
Værdipapirmarkedet
Betaling
for renovering
Husholdning
Betaler som altid
Entreprenør
Udfører
Renoveringen
Husholdningen betaler som altid sin regning til energiforsyningsselskabet, men efter renoveringen
går en del af betalingen videre til TGDFC – den del svarer til energibesparelsen
ordningen.
England havde tidligere taget
initiativ til at oprettet GIB, Green
Investment Bank, men det var ikke tanken, at denne skulle fokusere på Green Deal. I stedet skulle
GIB, der fortsat er under dannelse, hjælpe investeringer i vedvarende energi i gang. Senere har
man dog fra GIB signaleret, at
Green Deal også ville blive et
fokusområde.
Set i lyset af historien om Enron,
er brugen af kontant belønning
for at indgå kontrakter meget farlig. Hvis fokus bliver at øge antallet af kontrakter for enhver
pris, gerne med kontante belønninger, kan det være medvirkende til, at man udbreder ordningen
til ejendomme, hvor gevinsten
ikke er tilstrækkelig høj. Dette
var netop hvad der skete med Enron Energy Services.
BETALINGSMEKANISMEN
Betalingsformen er ny og uprøvet i UK, og der har da også været kritik fra økonom-side.
De lån, der skal finansiere forbedringerne, vil være innovative,
og hvis man ønsker at omsætte
disse mikrolån til værdipapirer,
så vil kursen på sådanne værdi-
papirer afspejle, at der er et element af usikkerhed.
En Green Deal provider kan i
de første leveår i teorien skaffe
sin kapital via bankerne, og derefter låne disse midler ud til husholdningerne for at finansiere
Green Deal arbejderne. Når en
Green Deal provider selv udsteder lån til husholdningerne, og til
gengæld får adgang til at modtage energibesparelserne over elregningen, så kan denne provider
ønske at foretage en såkaldt
securitisation af disse fremtidige
energibesparelser, således at de
fremtidige betalinger omdannes
til cash her-og-nu. Det svarer til
den securitisation, der foretages
af mikroudlån i form af billån
eller kreditkortgæld. Herved kan
en Green Deal provider slippe af
med den relativt dyre bankgæld.
I praksis vil man oprette en
særlig juridisk enhed, et Special
Purpose Vehicle (SPV), hvortil
man overfører, hvortil man overfører ”aktiverne” i form af retten
til at modtage de fremtidige besparelser på forbrugernes energiregning.
En sådan finansiel mekanisme
WWW.HPE-AS.DK
Mobile sorteranlæg
med 2 sigtekasser og op til 3 dæk
Som den eneste producent kan
Sandvik levere mobile sorterværker
med 2 sigtekasser.
Fordelen ved at have 2 sigtekasser
placeret efter hinanden er en højere
kapacitet og bedre sortering.
SANDVIKS
SORTERANLÆG HAR:
· STORT SIGTEANLÆG
· STORT UDVALG AF SOLD
· HØJERE KAPACITET
· BEDRE SORTERING
Bjæverskov
56 87 10 10
Horsens
76 82 20 20
10
H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining & Construction og Bell Equipment.
vil virke afskrækkende på de
SMV’ere, der har ladet sig registrere som Green Deal providere.
En bred kreds af aktører fra engelsk energiforsyning og byggeri
har da også fundet sammen i
TGDFC, The Green Deal Finance
Company. Målet er, at forpligtelserne knyttet til Green Deal ikke
skal ligge hos de enkelte providere,
men i stedet skal løftes over til
TGDFC. En sådan kæmpe vil
kunne ansætte de ledelsesmæssige ressourcer til at tackle finansieringsudfordringerne, og ved at
samle de forskellige mikrolån i
én samlet pulje, vil der kunne
opnås langt bedre vilkår, når der
skal foretages securitisation.
I listen blandt TGDFC’s rådgivere
finder man blandt andre Lloyds
Bank Corporate markets,
Goldman Sachs, HSBC og PwC
(PricewaterhouseCoopers).
TGDFC kan således betragtes
som en SPV, dannet for at gennemføre securitisationen af de
fremtidige energibesparelser.
Fremvæksten af TGDFC er
den private sektors svar på den
risiko, som Green Deal vil lægge
over på virksomhedernes skuldre
som følge af den innovative finansieringsmodel. Spørgsmålet er
imidlertid, om TGDFC kan blive
kapitaliseret i en tilstrækkelig
grad til at opnå den AA rating,
som PwC betragter som afgørende
for, at finansieringen af Green
Deal i sidste ende bliver billig
nok til at virke attraktiv for husholdningerne. (Kredit ratingbureauer som Standard & Poor’s og
Fitch rangordner virksomheder, i
relation til værdipapirudstedelse,
efter kreditværdighed. Typisk
gøres dette for hvert værdipapir.
Rangordningen beskrives med
bogstaver som A,B og C. AAA er
toppen. Alt under BBB- er ”junkbonds”).
Parterne bag TGDFC har sagt,
at de vil kunne bringe renten ned
fra 15% (svarende til renten ved
forbruger-kredit i butikshandlen,
som må vurderes at have været
prohibitiv for at ordningen kunne
have haft nogen succes) til 6%.
Spørgsmålet er, om 6% er tilstrækkelig lavt til at man kan
overholde ”Golden rule”. Den
uafhængige tænketank E3G
(se www.E3G.org) har gennem-
Foto: Rockwool
entreprenøren
ført en række modelkørsler med
antagelser om forskellig energiprisudvikling, renteniveau, anlægsudgifter og energibesparelseseffekt. Disse kørsler indikerer,
at renten skal helt ned på 2%, før
det er sandsynligt, at man vil
kunne overholde ”Golden rule”.
På den baggrund peger tænketanken på, at der er behov for medvirken af en AAA kredit rangordnet finansiel part, såsom den
statslige Green Investment Bank,
og sandsynligvis også for betydelige offentlige subsidier.
Det fremgår, at securitisation
er et helt afgørende element i at
etablere the ”Green Deal”.
Securitisation er ikke så kendt i
Danmark, men på globalt plan er
fænomenet så udbredt, at det omfatter værdipapirer for tusinder af
milliarder dollars. For eksempel
blev 2/3 af de amerikanske
subprimelån udsat for securitisation forud for finanskrisen.
Securitisation reguleres gennem BASEL reglerne. I forbindelse med finanskrisen i 2008
har det kunnet konstateres, at der
er betydelige problemer knyttet
til securitisation, såfremt denne
ikke reguleres på passende vis.
En af de ændringer, der er foreslået i BASEL III reguleringen
som følge heraf er indførelsen af
en ”risk retention rule”. Det er en
regel, der sagt meget forenklet
skal sikre, at virksomheder ikke
benytter securitisation som en
metode til at smide risiko fra sig
og ud på obligationsmarkederne i
uigennemskuelige produkter. Det
gøres ved at den part, der har indgået de oprindelige aftaler, skal
bære en del af risikoen, også efter
securitisationen.
Hvis ordninger som Green
Deal skal vinde frem i Europa, er
det vigtigt, at der er det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag. Det omfatter dels selve teknikken omkring de aktører, der
skal virke som energikonsulenter, de håndværkere, der skal udføre arbejdet, og de ”providers”,
der skal være ansvarlige for kontrakten. Men denne teknik er
langtfra nok. Et afgørende punkt
bliver finansieringen, og her er
det vigtigt, at politikere og
embedsmænd har fuld forståelse
for de finansielle værktøjer, der
må i spil, når betalingsstrømmene skal hænge sammen. Har man
ikke det, så har man en opskrift
på noget, der meget vel kan ende
med at blive et mareridt for de
involverede virksomheder….
11