1. No category

Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Mit æble rådner - journalark
Hypotese:
Et æble vil blive brunt når det kommer i kontakt med oxygenet i luften. Dette kan dog
forhindres eller mindskes med antioxidanter, som citronsyre, askorbinsyre og
natriumdisulfit(Na2S2O5).
Formål:
Når æblet skæres i stykker og udsættes for ilt brunfarves det. Formålet med opgaven var at
finde ud af hvilke af følgende kemikalier askorbinsyre, citronsyre og Na2S2O5, der ville
forhindre eller mindske processen.
Forsøgsbeskrivelse:
15 engangsglas fyldes med forskellige blandinger, med henholdsvis vand og askorbinsyre,
citronsyre eller Na2S2O5. Derefter rives et æble, og portioner af æblet blandes i glassene.
Æblerne tages op ad glassene og der observeres, hvor hurtigt æblet brunfarves på tiderne 0
min, 30 min, 60 min og 90 min. Samtidig observeres forsøget også på koldt og varmt vand, og
en uden noget, for at sammenligne stoffernes påvirkning. Der noteres hvor meget de bruner
på en skala fra 0-5.
Forsøgs opstilling ser således ud, de forskellige kemikalier i engangsglas tilsat noget revet æble. Der er på glassene
og kaffefiltrene skrevet blandingsforhold og antioxidant.
Materialer:
-
15 engangsglas
Askorbinsyre
Citronsyre
Na2S2O5
Side 1 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
-
Vand
Kaffefiltre
1 æble
Rivejern
Plastikskål
Kogekande
Tusch
Kemikalierne:
Askorbinsyre (C6H8O6) –
Vitamin C, også kaldet askorbinsyre, betragtes generelt som ufarlig. Askorbinsyre er
en organisk syre med formlen C6H8O6.
Bindingen der danner C6H8O6
Sikkerhed og risiko: askorbinsyre/C-vitamin er i ufarligt i små mængder, men der findes
bivirkninger, selvom det sjældent forekommer. Bivirkninger er kvalme, opkastning,
halsbrand, mavekramper og hovedpine.
Citronsyre (C6H8O7).Er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7. Den findes naturligt i citrusfrugter,
men fremstilles hovedsagelig kunstigt. Citronsyre har e-nummeret E330 og anvendes i
fødevareindustrien som antioxidant og surhedsregulerende middel. Citronsyre bruges bl.a.
også som afkalkningsmiddel.
Bindingen der danner C6H8O7
Side 2 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Sikkerhed og risiko: må ikke komme i kontakt med øjne, hud, tøj eller intages. Kan virker
ætsende, kløende eller irriterende og ved intagelse eller kontakt afskyl grundigt og kontakt
hurtigst muligt læge.
Natriumdisulfit (Na2S2O5) –
Natriumdisulfit er i ren tilstand et farveløst, krystalagtigt stof, der lugter ligesom rådne æg.
Det er letopløseligt i vand, opløsningen er stærkts basisk og meget ætsende.
Bindingen der danner Na2S2O5
Sikkerhed og risiko: Undgå kontakt med hud, øjne eller tøj, må ikke indtages. Det er meget
skadeligt for hud og organer, kan være meget irriterende og voldsomt ætsende ved kontakt.
Derfor ved kontakt grundig skylden og hurtigts mulig kontakt til læge.
Sikkerhed og risiko:
Under forsøgene bar vi plastik handsker, havde kitler på og arbejde meget forsigtig for at
undgå nogen former for kontakt med hud og tøj med de middelstærke syrer.
Gensplejsning:
At gensplejse vil sige at man tager en DNA-streng i en celle. DNA-strengen deles og der bliver
sat et stykke gen/DNA ind, som passer. Genet kan f.eks. være et gen, der gør en plante
resistent overfor et bestemt sprøjtemiddel. Det bruges som eksempel i Kina, til at holde
skadedyr væk. I Kina dyrkes bomuld. Bomuldsplanter angribes af en larve, en
sommerfuglelarve. Sommerfuglen hedder på dansk bomuldsmøl. Derfor har man sat et gen fra
en bakterie ind i planterne. Når larverne fra bomuldsmøllene spiser planten dør de. Disse
marker kræver derfor mindre sprøjtning, med insektmidler, men da de ikke sprøjter
markerne kommer andre skadedyr til. Og disse skadedyr breder sig til andre planter end
bomulden. Nogle forskere har fundet ud af at lægge et gen fra en fladfisk ind i en tomatplante.
Fladfisken kan nemlig overleve i meget koldt vand. Genet der gør dem modstandsdygtige
overfor kulden har forskerne overført til tomatplanterne, og på den måde kan tomatsæsonen
vare lidt længere. Der er dog også en bagside af mønten. Nogle mennesker er allergiske
overfor fisk, og vil ikke kunne tåle tomaterne. Men allergi er ikke det eneste problem. Bliver
planter modstandsdygtige overfor sprøjtemidler, vil alle andre end denne plante dø af
sprøjtemidlet og planten vil begynde at sprede sig udkonkurrere andet liv i naturen.
Side 3 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Resultat:
Der gives karakter efter hvor brunt æblet er. Skala fra 0 til 5. 0 er hvidt og 5 er meget brunt.
Behandling
0 min
30 min
60 min
90 min
Intet
0
2
2
4
Kogt vand
(dem.)
Koldt
vand(dem.)
Askorbinsyre:
0,2 %
Opløsning: 20 ml
Vand: 80 ml
Askorbinsyre:
0,4 %
Opløsning: 40 ml
Vand: 60 ml
Askorbinsyre:
0,6 %
Opløsning: 60 ml
Vand: 40 ml
Askorbinsyre:
1,0 %
Opløsning: 80 ml
Vand: 0 ml
Citronsyre:
0,5 %
Opløsning: 12,5
ml
Vand: 87,5 ml
Citronsyre:
1,0 %
Opløsning: 25 ml
Vand: 75 ml
Citronsyre:
2,0 %
Opløsning: 50 ml
Vand: 50 ml
Citronsyre:
4,0 %
0
2
2
3
0
3
3
4
0
1
1
3
0
3
3
2
0
1
1
3
0
2
2
1
0
1
2
2
0
1
1
1
0
2
2
2
0
1
1
1
Side 4 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Opløsning: 80
Vand: 0 ml
Na2S2O5:
0,005 %
Opløsning: 5 ml
Vand: 95 ml
Na2S2O5:
0,01 %
Opløsning: 10 ml
Vand: 90 ml
Na2S2O5:
0,04 %
Opløsning: 40 ml
Vand: 60 ml
Na2S2O5:
0,1 %
Opløsning: 80 ml
Vand: 0 ml
0
1
2
3
0
1
1
1
0
1
1
1
0
0
0
0
Ved 0 minutter er alle på 0 i vores skala, men efter 30 min begynder æblerne at blive brune,
det er dog i de fleste tilfælde ikke mere end 2. Man kan se at askorbinsyren er det stof, der er
dårligst til at forhindre oxideringen. Men kan desuden se, at jo mere antioxidant, der er i
blandingen, jo mindre oxiderer æblet. Na2S2O5 er den antioxidant der holder æblet mest hvidt.
Billeder af forsøg ved 30,60 og 90 min
Billederne efter de første 30 min hvor alle steder er nogenlunde stabile og omkring de 1-3 på vores skala.
Billederne efter 60 min hvor der ikke rigtig er sket så meget fra den første gang vi observerede.
Side 5 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Billederne efter 90 min hvor vi kan se at Askorbinsyre, kogt- koldt vand og intet trækker opad på vores skala.
Konklusion:
Ud fra vores hypotese om, at æblet kan forhindres i at blive brunt, med nogle antioxidanter,
konkludere, at det kan mindske eller helt forhindre at æblet oxiderer og bliver brunt. En af
antioxidanterne, fra vores forsøg, virker dog bedre over tid. Den der virker bedst er Na2S2O5.
Men æblet forbliver mere hvidt end hvis æblet ikke var behandlet.
Side 6 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Mit æble rådner 2
Hypotese:
Et revnet æble, der tilsættes enten askorbinsyre, natriumdisulfit, citronsyre, varmt vand eller koldt
vand, vil fjerne bruningen. Vi ved, fra vores tidligere forsøg, at alle tre forhindrer bruningen i et æble,
hvilket vil betyde at de muligvis også kan fjerne det. Æblet bliver brunt når det bliver udsat for O2.
Formål:
Vi vil gerne fjerne bruningen fra et æble. Det kan vi bruge til vores egen madvarer, der indeholder
æble, sådan at de ser friske ud i længere tid.
Forsøgs opstilling:
Vi river to æbler i en skål med et rivejern. Vi lader æblerne ligge i skålen i 30 min. Før vi lader æblerne
ligger fordeler vi dem i skålen så mest mulig luft kommer til mest mulig æble. Efter 30 min tager vi 3
skåle og 2 glas. I de to glas kommer vi æble i henholdsvis koldt og varmt vand. i de tre skåle kommer vi
natriumdisulfit, askorbinsyre og citron syre på æblet. Vi tager nu et billede og venter i 30 min. Så tager
vi et billede mere og venter igen 30 min. Vi tager nu et billede og venter igen 30 min. Vi tager et sidste
billede og sammenligner hvad der har fjernet mest bruning og om æblet har kunnet brune efter det er
blevet tilsat en væske. Afhængig af hvor brune æblerne vil være vil vi give dem karakterer på en skala
fra 0 til 5 hvor 0 er helt hvidt og fem er meget brun.
Materialer:








2 æbler
4 skåle
2 glas
Demineraliseret vand
Elkoger
Rivejern
Kamera
Ur
Side 7 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Resultat:
Før behandlingen lå alt æble på 5, på vores skala.
Behandling
0 min 30 min 60 min 90 min
Intet
5
5
5
5
Koldt vand
4
4
4
4
(dem.)
Varmt vand
4
4
4
4
(dem.)
Askorbinsyre
4
3
3
3
Citronsyre
5
5
5
5
Na2S2O5
4
3
3
3
Vi kan her se, at æblet starter med at være meget brunt, efter 30 minutter har askorbinsyren
og natriumdisulfiten gjort det en lille smule mindre brunt, men efter det, sker der ikke mere
og æblet bliver på den samme farve resten af tiden.
Billeder af vores forsøg, ved henholdsvis, 0, 30, 60 og 90 min
K
V
A
C
N
0 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand.
Side 8 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
K
V
N
A
C
30 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand. I
den røde skål er kontrollen, med ingen behandling.
K
V
A
N
C
60 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand. I
den røde skål er kontrollen, med ingen behandling.
Side 9 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
K
V
A
N
C
90 minutter A: askorbinsyre, C: citronsyre, N: natriumdisulfit(Na2S2O5), K: koldt vand, V: varmt vand. I
den røde skål er kontrollen, med ingen behandling.
Konklusion:
Vores hypotese var at man med de forskellige antioxidanter, citronsyre, askorbinsyre og
natriumdisulfit kunne fjerne bruningen. Vi kan så ud fra vores resultat konkludere, at man kan fjerne
noget af den brune farve, men ikke det hele med disse tre antioxidanter. Det vil heller ikke gøre den
store forskel om man lod det stå 60 minutter eller 90 minutter for det ændrer ingenting. Det virker
mere med det samme. Hvis man vil fjerne eller mindske den brune farve skal man, af disse forskellige,
bruge askorbinsyre eller natriumdisulfit(Na2S2O5), da de virkede bedst. Citronsyre havde ingen effekt.
Side 10 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Svar på spørgsmål om GMO
Hvilket stof anvendte man? (Anja)
I planten nøgen jomfru er et stof der hedder Colchicin, dette stof
er meget giftigt. Det er blevet undersøgt og bliver brugt i nogle
former for terapeutisk behandling i små doser. Men det er ikke det
interessante ved dette stof. Hvis man dypper plantefrø eller spirer
i colchicin, så vil spiren eller frøet i den tid ikke kunne lave celle
deling. Cellerne vil underpåvirket af stoffet stadig danne
kromosompar og prøve at dele cellen, det betyder at spiren eller
frøets celler vil indeholde 2 eller flere kromosompar. Det betyder
planten vokser sig større end andre planter i samme arts familie.
Hvem var de to mænd og hvad er det ekstraordinære ved livets alfabet? (Anja)
I år 1953 hoppede de to videnskabsmænd op på bordet i den lokale pub og jublede over de
havde fundet livets alfabet. Navnene på de to mænd var James D. Watson og Francis Crick. De
to mænd havde fundet frem til DNA. Og endnu vigtigere fandt de to mænd ud af den
banebrydende opdagelse om, at DNA sidder i en dobbelt siddet spiral. Dette fandt de ud af via
fysisk-kemiske eksperimenter og meget ved hjælp af røntgenkrystallografiske. I dagens DNA
forskning bruger vi stadig samme DNA struktur som de to mænd fandt frem til.
Hvad kan dette enzym lave og hvilken teknik fremkommer
efter denne erkendelse? (Mehmet)
Enzym er protein, som kan øge reaktion/hastigheden op til ca.
millioner af gangen og uden at ændre reaktionens ligevægt.
Der findes både RNA – polymerase og DNA – polymerase, som
man kan se på billedet til højre.
Det er et billede af polymerase.
Hvilket molekyle taler vi om? (Mehmet)
Der er tale om kulhydrater, da kulhydrater er et meget vigtigt molekyle.
Kulhydrater er en meget stor gruppe af organiske stoffer.
Til højre kan man se et billede af kulhydrat-molekyle, som er det mest
almindelige molekyle af kulhydrat dens kemiske formel er: C6H12O6
Side 11 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
Hvordan forklarer man denne udveksling af arv mellem prokaryote
organismer?(Mette)
En prokaryot organisme er en meget simpel organisme, disse
organismer eller celler har nemlig ingen cellekerne. Deres
arvemateriale(DNA) ligger et tilfældigt sted i kernen og
svømmer rundt. De prokaryote celler har udover en stor ring af
DNA, flere mindre ringe af DNA.
Disse organismer kan formere sig ved deling. Ud over det kan
de dele arvemateriale med andre prokaryote organismer og på
den måde kan organismerne få forskellige egenskaber.
Vis i grove træk hvordan et gen kan overføres eller indbygges i en anden organismes
arvemateriale? (Simon)
Gensplejsning:
1. Find ønsket protein(amionosyrekæde) og den
ønskede DNA-sekvens.
2. Tilsæt Genet i ekspressionsvektor.
3-4. Find udvalgte celle og tilsæt
(Ekspressionsvektor+gen)
Kilder: www.google.com
www.wikipedia.com
www.google/pictures.com billedet er
hentet og derefter ændret på.
Hvad dækker disse begreber over? (Simon)
Translation: oversætter koden i aminosyrerækken i RNA.
Transformation: botanisk overførsel af fremmede gener til planter. Det kan i naturen ske,
ved at visse jordbakterier overfører nogle af deres gener til planter. Ved den mest anvendte
metode til kunstig transformation, gensplejsning, udskiftes visse af jordbakteriernes gener
med de nye gener, der ønskes indført i planten. Planterne bliver transformeret, når de
inficeres med den modificerede bakterie, og det ønskede gen overføres til plantens
kromosom.
Restriktionsenzymer: en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNAsekvens, hvorefter den kløver DNA'et. Resultatet er, at et stort DNA-molekyle opdeles i et
Side 12 af 15
Kemi Journaler: (Mit æble rådner og Mit æble rådner 2) aflevering d.7/2/2014
HTX på EUC Syd Sønderborg
Simon Jensen, Mehmetali Duman, Mette Lunding Nielsen & Anja Duch Vohs
antal mindre og veldefinerede stykker. Restriktionsenzymer findes i bakterier hvor de
fungerer som en forsvarsmekanisme mod fremmede DNA-molekyler. Enzymerne begrænser
hvilket DNA, som kan introduceres i bakterien, uden at blive klippet i stykker, og derfor
benævnes de restriktionsenzymer.
Plasmider: et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller
encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation. Under bakteriel
konjugation overføres et enkeltstrenget plasmid fra en donorcelle til en modtager, hvorefter
hver enkeltstreng bliver resyntetiseret til et dobbeltsrenget plasmid i både donor og
modtager.
Kilder: www.google.com
www.wikipedia.com
www.dendanskegyldendal.dk
Kilder for spørgsmål:
www.google.com
www.wikipedia.com
www.dendanskegyldendal.dk
www.google/pictures.com
Bog: Biologi C+B
Side 13 af 15