Danske Ejerledere

HITmesse 2011
20.-21. september, Hotel Nyborg Strand
Teknologiske løsninger til
personer med
funktionsnedsættelser
KONFERENCE • UDSTILLING
SKOLE • UDDANNELSE • DAGLIGDAG • REHABILITERING • BESKÆFTIGELSE
Indhold
Udkommer maj
Oplag 5000
ISSN 1903-8062
Redaktør Torsten Larsen
Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen
Annoncer Gitte M. Christiansen, [email protected],
tlf. 4191 8160
Redaktion: Inger Kirk Jordansen, Gitte M. Christiansen,
Ole Wriedt, Jannie Skeldrup, Christine Svart, Pernille
Bonne Rasmussen, Jeannette Venderby. Kontakt
[email protected]
Programomtaler
Kommunikation
Specialundervisning
Syn
Hørelse
hverdagsteknologi
27
28
31
34
36
38
Fotos Klaus Lasvill-Mortensen
Produktpræsentationer
41
Standplan
46
Udstillerliste
47
Innovationsområde
48
Programoversigt
56
Årets HITmesse-produkt 2011
59
Praktiske oplysninger
60
Tryk PrinfoVejle
Eftertryk er tilladt med tydelig kilde.
Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i,
2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000
Århus C, +45 4399 3322, [email protected], www.hmi.dk
HITmesse er Hjælpemiddelinstituttets årlige konference om og udstilling af informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til personer med kommunikative, kognitive og fysiske funktionsnedsættelser.
HITmesse henvender sig til fagpersoner, der arbejder med personer med funktionsnedsættelser, inden for:
socialsektoren, undervisningssektoren, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren.
HITmesse har været afholdt siden 1993.
2
HITmesse 2011
HITmesse 2011
3
Velkommen til HITmesse 2011
”Teknologi er ganske enkelt en god investering.”
en lang række funktionsnedsættelser og være med til at gøre dagligdagen lettere og bedre for både personer med funktionsnedsættelser og medarbejdere. Teknologi er ganske enkelt en god investering.
HITmesse 2011 tilbyder
Som noget nyt har vi inddelt programmet i fem spor, der repræsenterer de arbejdsområder, som HITmesses deltagere beskæftiger
sig med. De fem spor er: Kommunikation, Specialundervisning, Syn, Hørelse og Hverdagsteknologi. Inden for hvert spor afholdes et
hovedforedrag, flere seminarer samt produktpræsentationer. Der er i alt fem foredrag, 18 seminarer og fem blokke med produktpræsentationer. Oplægsholderne omfatter både danske og internationale eksperter.
Deltagerne kan under forudsætning af at have købt en pakkeløsning eller en dagsbillet frit skifte mellem de enkelte spor uden
forudgående tilmelding. Det kan blive svært at vælge! Derfor anbefaler vi også kolleger at tage af sted sammen og fordele de spændende indlæg imellem sig. Efterfølgende kan de forskellige præsentationer hentes på nettet, og deltagerne på HITmesse 2011 kan,
når de er hjemme igen, opdatere deres øvrige kolleger med ny faglig viden.
Også på udstillingen er der sket nyt. Alle forhandlere har fået nye placeringer. Der er flere helt nye forhandlere, og det høretekniske
område, som i nogle år har været repræsenteret i begrænset omfang, vender flot tilbage. På udstillingen er der mulighed for at møde
mere end 40 forhandlere, som præsenterer et omfattende udvalg af de nyeste og mest succesfulde ikt-baserede hjælpemidler på
markedet.
Kommunerne skal spare og har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. Ikke mindst på det specialiserede socialområde
og specialundervisningsområdet meldes der om nedskæringer og meget knappe ressourcer.
Umiddelbart synes situationen ikke at være det bedste udgangspunkt for en HITmesse, som netop henvender sig til fagpersoner,
der arbejder inden for disse økonomisk pressede områder.
Trods det – eller måske netop derfor – sætter vi i år alt ind på at skabe den mest omfattende og ambitiøse HITmesse nogensinde!
Vi tror på, at der er lutter gode grunde til at styrke medarbejdernes kompetencer på det teknologiske område. Først og fremmest
for at kunne støtte dem, der har behovet, til at blive mere selvhjulpne i dagligdagen og mere inkluderede i uddannelse og job. Det
er vejen til højere livskvalitet. Men anvendelse af teknologi kan også være med til at lette arbejdsdagen for medarbejderne – og
frigøre ressourcer.
Ved at deltage i HITmesse 2011 får medarbejderne viden om, hvordan forskellige teknologiske løsninger kan kompensere for
Innovationsområdet, som vi indførte for to år siden, har fået ny og bedre placering. Her kan man se de foreløbige resultater af
nogle af de projekter, der arbejdes med rundt om på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der vil være rig mulighed for
at komme i dialog med udviklerne og få indflydelse på de teknologiske løsninger, der arbejdes med.
Aftenarrangementet er med til at fastholde og udvikle det helt unikke faglige miljø, vi i Danmark har på det specialiserede handicapområde. Også her har vi tænkt nyt. Vi byder velkommen til en aften med buffet, bar og god underholdning. HITmesses aftenarrangement har ry for at skabe nogle faglige kontakter og netværk, som er guld værd i en travl hverdag, hvor man møder udfordringer,
det kan tage flere dage at løse.
HITmesse er med til at sikre, at viden om de teknologiske muligheder finder vej til den daglige praksis. Et stadigt stigende deltagerantal og mange positive tilbagemeldinger vidner om, at HITmesse er et vigtigt fagligt forum. Det vil vi gøre alt for at leve op til i
år – og vi håber at se dig.
På gensyn på HITmesse 2011!
Inger Kirk Jordansen, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
4
HITmesse 2011
HITmesse 2011
5
Det Centrale Handicapråds
formand åbner HITmesse 2011
Nyheder fra kommunikation.hmi.dk
Hjælpemiddelinstituttets faglige online-netværk
De korte nyheder på disse sider stammer fra Hjælpemiddelinstituttets online-netværk kommunikation.hmi.dk og tekst.hmi.dk.
Netværkene er faglige fora for terapeuter, lærere, pædagoger, konsulenter og andre, der arbejder teknologi til personer med
funktionsnedsættelser. I netværkene holdes deltagerne ajour med den seneste udvikling inden for deres arbejdsområde gennem nyheder og ikke mindst ved at dele viden, erfaringer og materialer i et lukket forum. Desuden afholdes årlige netværksmødermed faglige oplæg og plads til diskussion og erfaringsudveksling.
Ideen bag netværkene er at udvikle fagligheden, styrke vidensdelingen og de faglige og sociale relationer mellem netværkets
deltagere.
GPS til børn og unge med nedsat kognitiv funktionsevne
6
HITmesse 2011
”Mange personer med funktionsnedsættelser har brug for informations- og kommunikationsløsninger for at kunne deltage i samfundslivet. HITmesse er med sin kombination af udstilling, praktisk demonstration af de teknologiske løsninger og faglige seminarer et vigtigt
bidrag til, at de behov opfyldes bedst muligt. HITmesse skaber et godt
rum for, at offentlige og private aktører mødes og lægger grunden for
gode løsninger for borgerne.”
FOTO: CHRISTIAN LINDGREN
Socialminister Benedikte Kiær sagde i forbindelse med Tue Byskov Bøtkjærs tiltrædelse:
”Med Tue Byskov Bøtkjær får vi en meget dygtig og engageret formand for Det Centrale Handicapråd. Han vil med sin erhvervserfaring
og sit sociale engagement kunne løfte Det Centrale Handicapråd til i
højere grad at sætte en dagsorden med fokus på den brede inklusion
og åbenhed i samfundet, som er nødvendig for, at mennesker med
handicap kan være en del af samfundet på lige fod med andre.
Tue Byskov Bøtkjær siger om HITmesse 2011:
FOTO: AMDI THORKILD
Tue Byskov Bøtkjær, der tiltrådte posten som ny
formand for Det Centrale Handicapråd 1. januar
2011, holder åbningstalen på HITmesse 2011, tirsdag 20. september kl. 9.30.
Socialminister Benedikte Kiær fremsatte januar 2011
et lovforslag, der skal gøre det muligt at udstyre børn
og unge med nedsat kognitiv funktionsevne med en
GPS. Selv om det er lovligt at udstyre borgere i en
anden udsat gruppe, nemlig demente ældre, med
en GPS, er det indtil videre ulovligt at overvåge børn
med nedsat kognitiv funktionsevne på denne måde.
Men efter pres fra blandt andre Aarhus Kommune
fremstillede ministeren altså i januar forslaget, der
skal gøre det mere sikkert for børnene at færdes
på egen hånd. Den nye lov forventedes dengang at
træde i kraft 1. marts, men det er i skrivende stund
ikke sket endnu.
HITmesse 2011
7
En hjælperordning kan ikke erstatte et hjælpemiddel
I Hjælpemiddelinstituttets faglige online-netværk har deltagerne mulighed for
at dele materialer, der kan være til gavn for andre af netværkets deltagere.
Det kan fx være ankeafgørelser fra Det Sociale Nævn, der kan være gode
for sagsbehandlere og andre fagfolk på området at kende til.
På netværket kommunikation.hmi.dk kan deltagerne således finde
beskrivelsen af en anonymiseret afgørelse fra Det Sociale Nævn i Region
Midtjylland. Sagen handler om en 23-årig spastisk lammet mand, der af
sin kommune fik afslag på en ansøgning om en øjenstyret computer med
den begrundelse, at han i forvejen var bevilget en hjælper døgnet rundt og
derfor havde mulighed for at kommunikere via denne.
Øjnene er den eneste del af sin krop, manden selv har fuld kontrol
over, og øjenstyring er dermed hans eneste mulighed for selvstændigt at
kommunikere med omverdenen. Manden ankede afgørelsen og fik af Det
Sociale Nævn medhold i, at hjælperordningen ikke kunne kompensere for
den kommunikation, han selv formår ved hjælp af en øjenstyret computer.
Guinness-verdensrekord i håndfri skrivning
Foraeldredialog.dk
Trives mit barn i skolen? Lærer hun nok? Går det godt?
De fleste forældre har masser af spørgsmål, når deres børn
skal starte i skole og undervejs i skoleforløbet. Det gælder
ikke mindst forældre til udviklingshæmmede børn, der skal
forholde sig til specialundervisning og særlige vilkår, og som
måske er usikre på hvad og hvor meget, de kan forvente.
Med hjemmesiden foraeldredialog.dk har forældre og
pårørende nu et sted at søge svar på deres spørgsmål.
Gennem ord, billeder og videoklip tilbyder hjemmesiden
forældre svar på (nogle af) deres spørgsmål samt hjælp og
inspiration til, hvordan de fx kan være med til at skabe et
godt samarbejde med skolen. Siden har særligt fokus på
børn med multiple funktionsnedsættelser.
Også for undervisere
Da konferencen Assistive Technology Industry Association for nylig fandt
sted i Orlando, Florida, blev der sat en usædvanlig verdensrekord.
Hank Torres, der siden en hangglider-ulykke for mere end 30 år siden
har været lam fra skuldrene og ned, satte rekord i håndfri skrivning ved
hjælp af tracking-enheden TrackerPro og tekst-input-systemet Swype.
Det lykkedes Hank Torres på bare 83,09 sekunder at skrive den officielle
Guinness World Records-sætning:
“The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus
are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom
attack a human,” (oversat: “Piranhaen med tænder så skarpe som barberblade er beslægtet med Serrasalmus og Pygocentrus og hører til en
af de mest blodtørstige ferskvandsfisk i verden. I virkeligheden angriber
den yderst sjældent mennesker”).
En officiel Guinness World Records-dommer var til stede for at godkende rekorden.
8
HITmesse 2011
Foraeldredialog.dk henvender sig også til lærere i specialundervisningen. Hjemmesiden giver blandt andet bud på,
hvordan børn med særlige behov kan undervises i samtlige
af folkeskolens fag, lige som man på siden kan finde links
til elevbeskrivelser, undervisningsplaner, skemaer, praksisfortællinger og videoanalyser.
Bag hjemmesiden står Landsforeningen LEV, Videnscentret
VIKOM samt Rosenvængets Skole i Viborg.
HITmesse 2011
9
Nyheder fra tekst.hmi.dk
Oplæsningsstøtte gør børn til bedre læsere
Pc-læsning og animation fra 1. klasse – en inkluderende læringsmulighed
for elever i risiko for udvikling af læsevanskeligheder.
Sådan lyder titlen på en artikel udsprunget af et forskningsprojekt i
Holstebro.
I projektet blev effekten ved brug af bl.a. it-støtte i form af computeroplæsning undersøgt. Samtlige elever i en 1.klasse fik over en længere periode
hjælp til oplæsning af en computer, uanset om de på forhånd var vurderet
til at være i risiko for læsevanskeligheder eller ej.
Projektet dokumenterer flere centrale pointer ved anvendelse af pc-læsning
for alle elever i indskolingen:
For det første øger pc-læsning de ’selvstændige’ læsefærdigheder for alle
elever – når de efterfølgende ikke længere anvender pc-læsning.
For det andet er pc-læsning en inkluderende læringsmulighed for elever
i læsevanskeligheder.
“Ud over at være kompenserende for elever i læsevanskeligheder viser
projektet overraskende, at pc-læsning er kvalificerende for alle elever, og at
pc-læsning udvikler sig i trin, som kan beskrives og anvendes til iagttagelse
af elevernes pc-læseudvikling. Pc-læsning udvikler sig i takt med, at eleverne
knækker koden. Derfor skal pc-læsning være til rådighed for alle elever
sideløbende med, at der iværksættes en intensiv læseindsats for de elever,
der er i risiko for læsevanskeligheder,” konkluderer artiklen.
Interesserede kan læse hele artiklen fra forskningsprojektet i Holstebro
på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside: videnomlaesning.dk.
Styrk medarbejdernes potentiale gennem it
Læsning handler om at forstå og lære.
Sådan lyder det klare budskab fra projekt Styrk
Potentialet, der er målrettet virksomheder, som
gerne vil styrke medarbejdernes læse- og skrivefærdigheder.
I fire danske produktionsvirksomheder har
udvalgte medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder gennem et år fået hjælp til at læse
og skrive gennem læse- og skriveprogrammerne
CD-ORD og ViTre.
Det har vist sig at være et godt redskab for både
medarbejdere og virksomheder.
10
HITmesse 2011
Projektet viser bl.a., at en kort undervisning i
brug af it-udstyret er tilstrækkelig i forhold til at
opnå stor effekt. Ordblinde medarbejdere både
læser og skriver mere og bedre med it-støtte,
samtidig med at deres selvtillid og lyst til uddannelse og nye jobudfordringer øges.
Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet, har
været konsulent på projektet og er begejstret for
resultatet.
”Styrk Potentialet fokuserer på medarbejderens
deltagelse, læring og potentiale og ikke på vedkom-
mendes læse- og skrivevanskeligheder,” siger Erik
Arendal og uddyber:
”Hvor tidligere kurser i læsning og skrivning har
vist sig utilstrækkelige og meget lidt motiverende,
har dette projekt vist, at et fokus på anvendelse
af it-hjælpemidler, tilgængelige, digitale tekster
og en holdningsændring til læsning og læring er
langt mere værdifuld.”
Han påpeger samtidig, at Styrk Potentialet
understøtter Projekt Pc-læsning, der blev afsluttet
i 2010, og viste stor effekt ved anvendelse af ithjælpemidler for ordblinde i erhvervslivet.
Stort behov for it-støtte blandt ufaglærte
Størstedelen af ufaglærte læser og skriver dårligt, men også studerende på
ungdoms- og videregående uddannelser har behov for hjælp.
”Undersøgelser peger på, at op mod 75 procent af ufaglærte har læse- og
skrivevanskeligheder,” fortæller Max Peder Jensen, der dagligt kører ud med
it-rygsække eller andet udstyr til kursister på AMU-centre rundt om i landet.
Max Peder Jensen er konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet, der siden 2001
har administreret AMU Hjælpemiddelservice – et projekt, der oprindeligt
blev sat i søen af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1999 og siden er overtaget af
Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet.
Har en kursist behov for et hjælpemiddel, kan AMU-centret kontakte AMU
Hjælpemiddelservice, der så hjælper med at finde ud, hvilket hjælpemiddel
kursisten skal have. AMU Hjælpemiddelservice leverer udstyret og hjælper
med opsætning og vejledning i brug.
”Vi samarbejder med 25-30 AMU-centre og andre uddannelsesinstitutionerne landet over, men det er langt fra alle, der benytter sig af AMU
Hjælpemiddelservice,” siger Max Peder Jensen med henvisning til, at der
findes mere end 300 udbydere af AMU-kurser.
AMU for alle, hjælpemidler for de få
Alligevel har han nok at se til. I 2010 fik 453 kursister bevilget et hjælpemiddel fra AMU Hjælpemiddelservice, hvilket var en fordobling i forhold til 2009
– som igen var en fordobling i forhold til 2008. I slutningen af februar 2011
havde Max Peder Jensen og AMU Hjælpemiddelservice allerede leveret over
100 hjælpemidler, hvilket klart tyder på endnu et rekordår.
”Behovet er enormt, og fortsætter udviklingen som nu, får vi svært ved at
følge med,” siger Max Peder Jensen.
En stor del af AMU-centrenes kursister er ufaglærte og har en kort skolegang
bag sig. Mange af de ufaglærte er ikke egentlige ordblinde, men har måske
endt deres skoleforløb så tidligt, at de ikke er blevet rigtigt stærke i læsning
og skrivning.
Det betyder, at de kan have svært ved at gennemføre kurser, der kræver
læsning. Nogle kursister har brug for særligt udstyr eller it-hjælpemidler for
at komme igennem, og her træder AMU Hjælpemiddelservice til.
Stor efterspørgsel
HITmesse 2011
11
tilgaengelighed.emu.dk – om adgang til uddannelse
Inklusion af børn, unge og voksne med særlige behov i almenundervisningen
kræver gode hjælpemidler, viden og vejledning.
I 2010 indgik Hjælpemiddelinstituttet en aftale med UNI-C og Undervisningsministeriet om at varetage redaktionen af Tilgængelighed til uddannelse på EMU, Danmarks undervisningsportal. Det sker i et tæt samarbejde
med videnscentre og organisationer, hvilket sikrer faglig opdatering og høj
troværdighed.
Portalen Tilgængelighed til uddannelse er til fagpersonen, som har brug for:
•informationomundervisningafbørn,ungeogvoksnemedfunktionsnedsættelser
•adgangtilvidenomhjælpemidleriundervisningen
•envejvisertilressourcerpåområdet
•ethurtigtoverblikovertilgængelighedibådegrundskolen,påungdomsuddannelserne og videregående- og voksenuddannelserne
•videnomloveogreglerpåområdet
Kommunikation
I 2011 styrkes fokus på hjælpemidler som redskab til inklusion på tilgængelighedsportalen med direkte links til Hjælpemiddelbasens undervisningsrelaterede hjælpemidler. Med de rette hjælpemidler får børn, unge og voksne
med særlige behov mulighed for at indgå på lige vilkår i undervisningen, øget
adgang til samspil med kammerater og redskaber til at leve et selvstændigt liv.
Fra observatør
til aktiv deltager
Abilia udvikler hjælpemidler, som giver mennesker mulighed for at kommunikere
med omverdenen og få kontrol over tiden - uanset om man er barn, ung eller
ældre.
På Abilias stand kan du opleve Veldfærdsteknologi til virkeligheden, - teknologi
der øger livskvaliteten, giver brugeren mulighed for at opfylde sit potentiale og
skaber luft i budgettet.
Sporet Kommunikation sætter fokus på ikt-hjælpemidler til alternativ
og supplerende kommunikation for personer i alle aldre med kommunikationsproblemer forårsaget af fx afasi, CP, multiple handicap,
sclerose, ALS, autisme, senhjerneskade. Emnerne omfatter bl.a.:
• Metodetilvurderingafbehov,kravogønsker.
• Erfaringerfradagligpraksisogprojekteromkommunikationshjæl-
Mød os på HIT-messen 20.-21. september på
Hotel Nyborg Strand, stand nummer 57
pemidler. Herunder indblik i de aspekter, der har betydning for, at
brugeren kan opnå en funktionel og succesfuld brug af sit kommunikationshjælpemiddel, fx valg af kommunikationshjælpemiddel
og ordforråd, undervisning og træning i brug, mv.
• Adgang til computer og alternativ betjening fx talegenkendelse,
øjenstyring, kontakter, joystick, skanning.
• Nye teknologiske løsninger til personer, der bruger kommunikationshjælpemidler.
Målgruppe
Kontakt: tlf. 70 22 98 08 | email: [email protected] | www.abilia.dk
Medarbejdere ved botilbud, PPR-kontorer, kommunikationscentre,
kommunikationshjælpemiddel samt kommunale sagsbehandlere på
tale-/høreinstitutter, specialvuggestuer, -børnehaver og -skoler, lærere
hjælpemiddelområdet.
i specialklasser, lærere og støttepersoner til personer, der benytter
12
HITmesse 2011
HITmesse 2011
13
Spor – Kommunikation
Hvorfor forstod I mig ikke?
I 17 år var hun afhængig af, at andre gav hende en stemme, men for to år siden fik den nu 20-årige
Janni Roldsgård endelig sin egen. En kombination af viljestyrke, teknologi og menneskelige kompetencer betyder, at hun ikke længere behøver en tolk for at sludre med veninderne eller sætte ord
på drømmen om at skrive en bog.
PERNILLE BONNE RASMUSSEN, WEBREDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
“De ord som jeg ikke kunne sige, ku’ fylde
et helt byggeri. Jeg ønsked’ I sku’ se mig, se
mig...”
Ordene akkompagneres af guitar og synges til tonerne af Melodi Grand Prix-hittet
Danse i måneskin.
Publikum rammes af sangen fra podiet i
14
HITmesse 2011
Vingstedcentrets auditorium, hvor 20-årige
Janni Roldsgård sammen med sit team på
Behandlingscentret Østerskoven er i gang
med at fortælle sin historie på ISAAC-konferencen 2011.
Janni Roldsgård har spastisk cerebral
parese i svær grad, og hendes team består
af en fysio-, en ergo- og en musikterapeut,
en pædagog, en lærer og en kommunikationsvejleder. Janni Roldsgård sidder i kørestol
og har ikke et almindeligt talesprog, men
kan kommunikere ved hjælp af en øjenstyret
computer.
Computeren har hun haft i to år. Før det
kommunikerede hun gennem taletavler og
symbolsproget bliss, som hun lærte af sin
mor og i sin børnehave. At få en selvstændig
stemme har ændret hendes liv, men Janni
Roldsgårds historie er ikke fortællingen om,
at computeren alene har gjort forskellen. Det
har krævet et godt samarbejde mellem personerne omkring hende, hårdt arbejde og
masser af tålmodighed.
Når tavshed ikke er guld
Hele sin skoletid drømte Janni Roldsgård om
at lære at læse og skrive. Hun og hendes forældre forsøgte flere gange at få bevilget en
computer eller et andet selvstændigt kommunikationshjælpemiddel og undervisning i
at bruge det, men uden held.
“Jeg er ked af, at ti år blev spildt”, ”det kan
få mig til at græde”, og ”det kan gøre mig så
vred,” lyder det blandt andet i hendes sang,
om frustrationerne over de mislykkede forsøg.
Som 17-årig blev Janni Roldsgård udredt
af VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), for at vurdere hendes
fremtidige muligheder. Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann, var en del af det faglige team – et team, der ikke havde svært ved
at se et potentiale.
“Janni blev af sin specialskole betragtet
som dårligt begavet. Men det var tydeligt, at
hun havde store uudnyttede kompetencer,
og at hun burde have nogle bedre kommunikationshjælpemidler,” siger Emmy Kjellmann til konferencedeltagerne og forklarer,
hvordan Janni Roldsgård selv demonstrerede
sit intellekt, da hun blev præsenteret for en
øjenstyret computer og hurtigt fangede fidusen.
“Alle, øje, vand,“ bryder Janni Roldsgård
med sin talesyntese ind, da Emmy Kjelmann
fortæller, hvor rørt hun og de øvrige tilstedeværende blev, da Janni Roldsgård, som noget
af det første, formulerede ordet ‘tak’.
En fjollet tøs
Janni Roldsgård fik bevilget den øjenstyrede
computer Rolltalk og kan med den både styre
fjernsyn, dvd og iPod, sende sms’er til sin familie, fyre kvikke bemærkninger af til personalet i forbifarten og samle på sjove lydklip
som fx citater af havenisserne i ViaSats reklamer.
Og ikke mindst kan hun sludre med sine
veninder, uden at hun behøver have familie
eller personale til at stå ved siden af og ‘oversætte’ via blisstavler og andre manuelle redskaber.
Man må dog ikke forledes til at tro, at lykken er gjort med en øjenstyret computer.
Der skal teamwork til
“Der findes desværre masser af eksempler på,
at en Rolltalk ikke bliver brugt til andet end at
lægge syvkabale på,” minder Emmy Kjelmann
om og understreger, at teknologien kræver,
at de fagfolk og pårørende, der omgiver personer med funktionsnedsættelser, som fx
Janni Roldsgård, sætter sig ordentligt ind i de
muligheder, teknologien åbner for.
De skal også være villige til at bruge tid på
at tackle de udfordringer, teknologien også
medfører.
“Vi vil ikke trætte forsamlingen med teknisk bøvl, men lad os bare sige, at det kræver
stor tålmodighed af alle parter og et godt
samarbejde med leverandørerne,” fortæller
Emmy Kjelmann og teamet.
Med til historien hører også problemer
med siddestilling i den elektriske kørestol.
Fysioterapeutiske, neurologiske og ortopædkirurgiske (for)undersøgelser. Operationer
og den spasticitetsdæmpende medicin Janni
Roldsgård konstant får pumpet ind i rygmarven for at dæmpe spasmerne, så hun bedre
kan styre computeren og måske endda på
sigt styre sin stol med den ene hånd.
Heldigvis overstiger gevinsten langt problemerne. Janni Roldsgård er i gang med
at opfylde drømmen om at lære at læse og
skrive – med alfabetet i stedet for kommunikationssymboler. Det bringer hende et skridt
videre i opfyldelsen af endnu en drøm, nemlig at skrive en bog.
Den skal handle om hendes egen historie,
så andre i samme situation måske undgår at
spilde ti år af deres liv med at råbe op uden at
blive forstået. Indtil videre må hun nøjes med
at kalde sig selv sangskriver.
Teksten til Janni Roldsgårds sang vises på
Power Point på lærredet bag podiet, mens
hendes musikterapeut synger og spiller.
Med ordene har hun indkapslet følelsen
af, at have en masse på hjerte, men ikke at
kunne komme af med det. Trykt sort på hvidt
efterlader de et uudsletteligt indtryk.
Der er fugtige øjenkroge i auditoriet, og
konferencens ordstyrer kan næsten ikke få
ordene frem, da hun bagefter skal takke for
forestillingen.
Janni Roldsgård kigger ud på publikum,
smilende, fordi hendes historie nu bliver fortalt.
Hovedforedraget på Sporet Kommunikation holdes i år af Jessica Gosnell.
telæggelse af ordforråd til kommunikationshjælpemiddel på side 28.
Læs mere om hendes foredrag med titlen Motiver mig! Valg og tilret-
Foredraget er på engelsk.
HITmesse 2011
15
Spor – Specialundervisning
Kommunikativ kompetence er
et stærkt udgangspunkt
Specialundervisning
Claus og Sonja er gode eksempler på, at det er vigtigt at finde børns
kommunikative kompetence, og at man kan nå langt, hvis undervisningen bygges op omkring denne med udgangspunkt i de redskaber, det enkelte barn har brug for.
FOTO: PERNILLE BONNE RASMUSSEN
Sporet Specialundervisning sætter fokus på anvendelse af ikt-hjælpemidler og -redskaber i specialundervisningen. Lige fra den tidlige
indsats rettet mod småbørn i legeteker, specialvuggestuer og -børnehaver til indskoling, grundskole, gymnasiale uddannelser, STU og voksenspecialundervisning. Emnerne omfatter bl.a.:
• Erfaringerfradagligpraksisogprojekter,hvorteknologiinddrages
i specialundervisningen.
• Valgafsoftwareprogrammertilundervisning.
• Tidligindsats,kognitivudviklingogtræningafbasalefærdigheder.
• Tilrettelæggelseafundervisningmedinddragelseafikt.
Målgruppe
Medarbejdere ved legeteker, specialvuggestuer, -børnehaver og -sko-
enkeltintegrerede elever, undervisere på STU, voksenspecialskoler og
ler, PPR-kontorer, lærere i specialklasser, lærere og støttepersoner til
AOF-specialundervisning.
16
HITmesse 2011
FOTO: MARIANNE HENRIKSEN
GERDA JENSEN, SPROGKONSULENT OG INGE SKALSHØJ KOLMOS, TALE-/HØRELÆRER, PPR ODENSE, SAMT HELLE KJÆRHUS NØRGAARD,
SPECIALUNDERVISNINGSKONSULENT, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
Forskning og mange års erfaring inden for
specialundervisning har vist, at der sker en
udvikling, hvis man arbejder målrettet med
undervisning og vejledning af barn, forældre,
pårørende, personale og andre, der har betydning for barnet. For mange af de børn, artiklens forfattere arbejder med, betyder anvendelsen af teknologi og teknologibaseret
materiale, at der igangsættes en udvikling,
hvor der er fokus på kommunikativ kompetence.
Med en massiv indsats på områderne
kognitiv udvikling, litterær indlæring, socia-
lisering og adfærd får børnene optimale
udviklingsbetingelser, som i sidste ende kan
medføre bedre inklusion.
I det følgende gives to eksempler på dette.
Claus
Claus er tre et halvt, da forfatterne møder
ham første gang. Han går i en almindelig
vuggestue. Claus siger ikke meget, og hans
adfærd beskrives som ’sær’. Et specialteam
Artiklens forfattere arbejder med kommunikativ kompetence og tager udgangspunkt i
forskningen omkring kommunikation; Romski og Cevski på småbørnsområdet, Stephen
von Tetzchner på det generelle børneområde, Maja Lisina på kommunikationsområdet og
Beukelman og Miranda på området for støttet og alternativ kommunikation.
HITmesse 2011
17
Teknologien giver børn med sprogproblemer mulighed for at dyrke
den side, der ofte er deres styrke, nemlig den visuelle. Den giver dem
Den teknologiske udvikling kan generelt være med til, at skellet
mulighed for at gentage de samme opgaver på nøjagtig samme
mellem personer med og uden funktionsnedsættelser bliver mindre i
måde mange gange. Den giver dem mulighed for at turde eksperi-
fremtiden, men skellet kan aldrig elimineres.
Inge Kolmos
mentere, og den giver børn uden talesprog en stemme.
Syn
Gerda Jensen
foretager derfor en udredning. Konklusionen
er, at Claus er retarderet, og at han ikke vil
kunne leve op til de forventninger, man har
til normalfungerende børn.
Claus flyttes derfor til en specialgruppe
med seks børn. Her opleves han som et ængsteligt barn, der ikke forstår ret meget af
det, der foregår omkring ham. Hans aktive
ordforråd rummer ca. ti ord. Men når der i
specialgruppen arbejdes med visuelle strukturer, viser Claus hurtigt, at han forstår rigtig
meget, hvis han har visuelle systemer at støtte sig til. Det bringer orden i hans hverdag.
Billedsymboler hjælper til forståelse
Claus bliver tilknyttet sprogkonsulenten og
undervises en gang om ugen. En afdækning
af hans styrker og svagheder med fokus på
niveauet af hans kommunikative kompetence bekræfter, at han har behov for billedsymboler for at forstå sin omverden. Han
viser stor interesse for computeren og dens
muligheder.
Claus introduceres for litterær indlæring.
Han får en kort tekst med symboler til alle
ord. Han begynder at arbejde med sætningsopbygning. Han får tavler med symboler til
visualisering af forløb, og han begynder at
anvende computeren systematisk.
Computeren betjener han i begyndelsen
med en 0-1-kontakt, men efter ganske kort
tid skiftes den ud med en Kidtrack.
Claus er sulten efter indlæring, og snart
er der brug for materialer og software, der
egentlig er rettet mod ældre børn.
Claus´ indre sprog vokser meget og hans
talesprog bliver bedre. Dog er der mange
udtalefejl. Han psykologtestes lige inden skolestart, med en samlet IQ på 132 som resultat. Gennem hele forløbet – fra han er tre et
halvt, til han er knapt ni år – følges han af
18
HITmesse 2011
en sprogkonsulent. Han har fået diagnosen
infantil autist og er i skolen en del af en specialgruppe af autister. Claus klarer skolefagene langt bedre end gennemsnittet, og hans
talesprog har udviklet sig, så han i dag taler
ganske pænt. Selv siger han: ”Så har jeg det
handicap mindre.”
Bekymringen handler ikke længere om
graden af kognitiv funktionsnedsættelse,
men om hvorvidt han kan tage en studentereksamen.
Sonja
Sonjas forløb starter i treårsalderen. Sonja
kommer efter en udredning i en specialgruppe med syv børn. Hun er meget voldsom i sin
opførsel og har ikke har meget talesprog.
Hun er meget glad for computerarbejde og
vil gerne læse bøger, hvis hun er alene med
en voksen. Hun har brug for visuelle strukturer, og derfor udarbejdes der diverse skemaer
for hende. Sonja udstyres med en nøglering
med symboler, som hun kan bruge til at kommunikere med personalet. Hun anvender
ganske få tegn, men skriger til gengæld meget.
Ligesom Claus tilknyttes Sonja en sprogkonsulent, som hun går hos en gang om
ugen. En afdækning her viser tydeligt hendes behov for visuel støtte, der giver hende
mulighed for at vise sine kompetencer. Litterær indlæring med bøger med symbolstøtte,
sætningstræning, begrebsindlæring og computerarbejde er vigtige elementer i arbejdet
med Sonja.
I løbet af få måneder udvikler hun et pænt
talesprog, og i takt med denne udvikling
anvendes tegn og nøglering ikke længere.
Sonja har stadig brug for tavler med visuelle strukturer. Hun bruger mange former for
adfærdsark og social stories til en regulering
af adfærden. Det viser sig, at hun især har
gavn af konsekvenstavler.
I dag er Sonja seks år, hun går i en specialgruppe på en normal skole, og hun taler ganske pænt, men har stadig adfærdsproblemer
i en række situationer. Hendes faglige udvikling er meget fin.
Tidlig indsats giver pote
Claus og Sonja er gode eksempler på, at det
er vigtigt at finde børns kommunikative kompetence, og at man kan nå langt, hvis undervisningen bygges op omkring denne og tager
udgangspunkt i de redskaber, det enkelte
barn har brug for. Historien om Claus udvikling viser yderligere sammenhængen mellem
elementerne litterær indlæring, kognitiv udvikling, socialisering og adfærd samt deres
indflydelse på hinanden.
De to cases viser, at børn kan udvikle sig
meget, hvis de præsenteres for de rigtige
materialer på et tidligt tidspunkt. Det er dog
ikke kun, når der sættes tidligt ind, at man ser
flotte resultater. Der er også teenagebørn,
som tager udviklingsmæssige kvantespring,
når man tager udgangspunkt i deres kommunikative kompetencer.
Sporet Syn omhandler ikt-hjælpemidler til blinde og personer med
nedsat syn til brug i daglig kommunikation, uddannelse og arbejde.
Emnerne omfatter bl.a.:
• Erfaringer fra daglig praksis og projekter med inddragelse af iktløsninger til blinde eller svagsynede både i form af hjælpemidler og
standardprodukter.
Gerda Jensen, Inge Skalshøj Kolmos og
HelleKjærhusNørgaarderdetteårs
• TilgængelighedtilmobiltelefonerogPDA’er.
• KompenserendeforanstaltningertilfremmeafmobilitetfxGPS.
• Mulighederforskriftligkommunikation,fxdigitaltnotatudstyr.
• Tilgængelighedtiltryktemedier,fxlæsemaskinermedscannereog
CCTV.
• Tilgængelighedtilelektroniskinformation,fxdigitalelydbøger,ebogslæsere, DAISY-afspillere, skærmforstørrelse, skærmlæser og
syntetisk tale.
• Webtilgængelighed.
hovedforedragsholdere på Sporet Specialundervisning. Læs mere om deres
foredrag Computerbaseret og lavtek-
Målgruppe
nologisk materiale til udvikling af tidlig
Medarbejdere ved legeteker-, PPR-kontorer, synscentraler, Uddannel-
ne, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, jobcentre
kommunikativ kompetence på side 31.
sesstyrelsen, UU-vejledere, SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutioner-
og øvrige fagpersoner, der arbejder med synshæmmede.
HITmesse 2011
19
Spor – Syn
Foredragsholder trækker på
egen erfaring
Hørelse
Blinde og svagsynede tager med kyshånd imod teknologiske redskaber, der giver dem
adgang til informationer, som er nødvendige i uddannelse, beskæftigelse og privatsfære.
Det siger Ike Presley, hovedforedragsholderen på Sporet Syn på HITmesse 2011.
TORSTEN LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
Ike Presley forstår måske hjælpemidlers effekt og betydning bedre end de fleste fagpersoner, da han er svagsynet.
Det, kombineret med over 30 års erfaring med hjælpemidler og kompenserende teknologi til blinde og svagsynede,
betyder, at han besidder en sjælden ekspertise på området.
Ike Presleys familie har en lang historie med grå stær,
en lidelse han selv er født med. Egentlig var han begyndt
at uddanne sig inden for musikterapi og psykologi, men
inden længe fandt han sig selv i gang med at oparbejde
viden og erfaring på synsområdet.
Ike Presley har i løbet af sin karriere både hjulpet studerende med synshandicap med at vælge de rette hjælpemidler til studiebrug, og vejledt underviserne om implementering og brug af hjælpemidler i undervisningssituationer.
Fordele ved førstehåndskendskab
Ike Presley fortæller, at han i sin levetid har oplevet og haft
gavn af udviklingen inden for teknologier til personer med
nedsat syn. Da hans viden på området er erfaringsbaseret,
mener han selv, at han har nogle indsigter, som hans kolleger med normalt syn ikke deler. Da han på et tidspunkt
underviste personer med synshandicap, var den erfaring
uvurderlig. De udfordringer, som de studerende mødte,
havde Ike Presley selv stået over for tidligere – og han havde klaret dem.
Ike Presley forklarer: ”Teknologien giver mig redskaberne
til at være konkurrencedygtig i en seende verden – såvel på
mit faglige felt som i mit privatliv.”
Jeg tror, at teknologien løbende vil være med til at forbedre punktskrift og oversættelsessoftware. Adgangen til punktskrift og information vil blive øget via videreudvikling af
elektroniske punktskriftskærme, som kan opdateres, og tilgængelige PDA'er. Desuden vil
teknologien blive mere tilpasset den enkelte bruger og derved også give endnu lettere
adgang til trykte og elektroniske informationer for personer med nedsat syn.
Det er sådan, at størstedelen af al ny teknologi ikke nødvendigvis fremstilles efter
retningslinjer for Universelt Design, så alle kan bruge det. Det mest positive på dette
område er dog de indbyggede tale- og forstørrelsesfunktioner i fx iPhone, iPod og iPad.
Sporet Hørelse drejer sig om ikt-hjælpemidler til hørehæmmede til
brug i daglig kommunikation, uddannelse og arbejde. Emnerne omfatter bl.a.:
• Erfaringer fra daglig praksis og projekter med inddragelse af iktløsninger til hørehæmmede i form af både hjælpemidler og standardprodukter.
• Anbefalingervedrørendevalgogimplementeringafhjælpemidler
til alle sammenhænge for hørehæmmede bl.a. personer med Cochlear Implant.
• ErfaringermedognytomtilgængeligemobiltelefonerogPDA’er.
• Erfaringermedognytomkommunikationsudstyrog-løsningertil
hørehæmmede, fx FM-anlæg, teleslynge, og tolkning.
• Strategierforkommunikationmedpersoner,derbrugerhøreapparat.
Ike Presley
Målgruppe
Ike Presley er hovedforedragsholder på Sporet Syn. Læs mere om hans
foredrag med titlen Alt hvad du bør vide om teknologiske løsninger til
20
HITmesse 2011
svagsynede på side 34. Foredraget er på engelsk.
Medarbejdere ved legeteker, PPR-kontorer, høreinstitutter, audio-
stitutionerne, jobcentre, kommunale sagsbehandlere på hjælpemid-
logiske afdelinger med børn, Uddannelsesstyrelsen, UU-vejledere,
delområdet og andre fagpersoner, der arbejder med hørehæmmede.
specialkonsulenter på høreområdet, SPS-ansvarlige på uddannelsesin-
HITmesse 2011
21
Spor – Hørelse
Sæt lyd på verden
Høreapparater og Cochlear implant er jo heldigvis områder, der også forskningsmæssigt og produktudviklingsmæssigt er stor interesse i. I dag kan de børn, der har meget svære høretab gå den samme vej som
hørende søskende og kammerater. Antallet af elever, der i dag går på døveskole taler sit tydeligt sprog. Det
Den høretekniske udvikling og de kirurgiske muligheder er blevet forbedret markant gennem de seneste 10-15 år. Vi står over for en helt ny gruppe af småbørn med høretab, der får mulighed for at få
stimuleret de auditive områder i hjernen i de vigtige perioder, hvor den neurale plasticitet er størst.
er faldet drastisk.
Høretekniske hjælpemidler vil blive mere almindelige i det offentlige rum. Folk bliver mere kritiske i forhold
til at få god lyd. Og der er ingen tvivl om, at det er lettere at holde sig koncentreret og vågen, når lyden har
både en vis styrke og kvalitet.
Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen
ANNE HAVEN OG VIBEKE RØDSGAARD-MATHIESEN, TALEHØREKONSULENTER, VIBORG KOMMUNE
Vi ved i dag, at hørelsen isoleret set er den
eneste sans, der kan opfatte alle talesprogets
detaljer og nuancer. Hørelsen skal derfor udvikles for, at en tilegnelse af talesproget kan
finde sted.
Sproget sidder i ørerne
Auditory Verbal Therapy er en velbeskrevet
og velkendt tænkning, der tager afsæt i de
forbedrede forstærkningsmuligheder, høreapparater (HA) og Cochlear Implant (CI) giver
børn. AVT er på mange områder en modsætning til den pædagogiske praksis i Danmark,
hvad angår holdninger til og undervisning af
børn med funktionsnedsættelser. Her tænker
man i hensyntagende og kompenserende
strategier: Har et barn et høretab, må der
kompenseres med synet.
I AVT-tænkningen bygges der primært på
den auditive sans, da det er den, der er svækket, og derfor også den, der ved aktiv indsats skal styrkes optimalt, så hjernens auditive neurale netværk stimuleres og øges mest
muligt.
Det er et must, at forældrene tilegner sig
viden om hørelse og sprog, så de kan hjælpe
deres barn med at lære at lytte og tale. Det
primære mål for børnene er, at de får et
alderssvarende sprog, og at de bliver socialt
integreret i deres hjemmemiljø.
FOTO: JAMES KING-HOLMES/SCIENCE PHOTO LIBRARY
AVT på danske læber
Der er endnu ingen danske fagfolk, der er certificerede inden for
i tilgangen til AVT sikres. AVT kræver nemlig en stringent og metodisk
Auditory Verbal Therapy, men der er efterhånden en del, som arbejder
tilgang, fx er forældrenes deltagelse obligatorisk, og der må ikke
ud fra tænkningen. I oktober 2010 mødtes 40 fagpersoner for at disku-
anvendes tegn.
tere, hvordan AVT kan organiseres i Danmark, og hvordan konsensus
22
HITmesse 2011
Vi hører med hjernen
Ørerne er en vigtig del af høresystemet. Men
det er i hjernen, lydene bearbejdes og forstås.
Høreområderne udvikles kun ved påvirkning
af lyde.
Et høretab kan betragtes som et akustisk
filter, der forhindrer lyden i at nå frem til
hjernen. Afhængig af høretabets sammensætning og størrelse påvirkes de auditive
områder i hjernen i forskellig grad. Hvis et
høreapparat ikke giver tilstrækkelig forstærkning, må der derfor afprøves andre apparater, eller måske kan en udredning til CI være
relevant. Hjernens udvikling kan ikke udsættes.
AVT henvender sig til alle børn med høretab og kan praktiseres, indtil børnene sprogligt har et alderssvarende niveau og er socialt
integrerede. Alle børn – også børn, der er
født døve – kan blive funktionelt hørende
og tilegne sig det talte sprog gennem høresansen. Indlæringsvanskeligheder eller andre
funktionsnedsættelser hos barnet vil selvfølgelig vanskeliggøre sprogtilegnelsen.
Forældre er nøglepersoner
Børn lærer primært sprog af deres forældre. I
AVT er forældrene nøglen til succes – ikke talepædagogen eller andre professionelle. Det
er forældrene, der skal lære nogle bestemte
teknikker og tilrettelægge dagligdagen sådan, at barnet får forståelse for omgivelseslyde og talt sprog uden støtte af tegn eller
mundaflæsning.
Det handler om at opstille situationer, der
befordrer det talte sprog. Alle overflødige
baggrundslyde fra computere og lignende
skal væk, men hørelsen skal også trænes i
mere udfordrende situationer, hvor der er
støj. AVT er ikke noget, der foregår i et undervisningslokale. Det er en livsstil.
Forældrene skal på mange måder gøre
det, de plejer, samtidig med at de er bevidste om at give aktiviteterne en auditiv vinkel.
Det skal være sjovt, så ingen formel træning,
kommunikationstavler eller specialbøger.
Sproget kommer ikke af sig selv
Det er afgørende, at forældrene får hjælp af
en kvalificeret fagperson med kendskab til
børns sproglige- og sociale normaludvikling
og evne til at formidle denne viden til forældrene, efterhånden som den bliver relevant.
Børns udvikling går stærkt i de første år.
Ugentlig undervisning for forældrene er derfor at foretrække. Hver gang forældre, barn
og underviser mødes, samles der op: Hvad er
der sket siden sidst? Hvad er status? Hvilke
specifikke mål kan opstilles for barnet inden
for hørelse, tale, sprog, kommunikation, kognition og adfærd?
Underviseren skal også have blik for barnets udvikling på længere sigt. Bl.a. ved at
foretage sproglige vurderinger af barnet ud
fra det testbatteri, man anvender i talepædagogiske kredse i Danmark.
Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Anne
Haven er hovedforedragsholdere på
Sporet Hørelse. Læs mere om deres
foredragNårhørelsenerafhængigaf
teknik på side 36.
HITmesse 2011
23
Spor – Hverdagsteknologi
Hverdagsteknologi
Dette spor sætter fokus på ikt-løsninger, der gør personer med funktionsnedsættelser så selvhjulpne som muligt i dagligdagen – i hjemmet,
botilbud, dagtilbud, beskæftigelsestilbud, job mv. Både hjælpemidler og standardteknologi, der kompenserer for fysiske eller kognitive
funktionsnedsættelser, er på programmet. Emnerne omfatter bl.a.:
• Erfaringermedstandardteknologitilkognitivstøtte,fxiPhone,iPad
mv.
• Erfaringer med anvendelse af sociale medier, fx Facebook, Skype
mv.
• Erfaringer med anvendelse af hjælpemiddelløsninger til kognitiv
støtte, fx kalendere, telefoner, apps, sms-services, internetservices
mv.
• Erfaringermedanvendelseafteknologiskeløsningertilfremmeaf
inklusion på arbejdsmarkedet.
• Erfaringer med omgivelseskontrol, smart home-teknologi og velfærdsteknologi.
• Erfaringermedimplementeringafteknologiidagligdagen.
Teknologi skal mindske krav
og øge formåen
Mit interesseområde er kognitive funktionsnedsættelser og
teknologiske hjælpemidler. Det er en beskrivelse, der enten
gør andre meget spørgelystne eller meget tavse. Hvert ord
kalder på forklaring og kræver definition. Samtidig er det
vældigt enkelt: Jeg er interesseret i støttet tænkning for
personer, uanset hvad deres forudsætninger er.
• Teknologitilbeskæftigelseogerhverv.
Målgruppe
Medarbejdere ved botilbud til børn, unge og voksne, særlige dag-
beskyttede beskæftigelsestilbud, rehabiliteringstilbud, jobcentre samt
tilbud for børn og unge, aktivitets- og samværstilbud for voksne,
kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet.
24
HITmesse 2011
Pernilla Hallberg er hovedforedragsholder på Sporet Hverdagsteknologi. Læs mere om hendes foredrag med titlen Tekniske hverdagsprodukter
som hjælpemiddel til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser på side 38. Foredraget er på svensk.
HITmesse 2011
25
PROGRAM
Det er naturligt at bruge teknologien til at supplere eller hjælpe os i dagligdagen. Vi bruger termometre, æggeure, elektroniske telefonbøger, stavekontrol
i tekstbehandling, GPS under kørsel, alarmer, påmindelser osv. På den måde
bliver personer med eller uden funktionsnedsættelser mere lige. De rigtige
hjælpemidler kan også medvirke til, at funktionsnedsættelsen bliver mindre
synlig og iøjnefaldende, så det bliver en mere privat sag, hvem man vil fortælle
om sin funktionsnedsættelse.
Pernilla Hallberg
PERNILLA HALLBERG, FORSKER, SANTA ANNA IT RESEARCH INSTITUTE, LINKÖPING, SVERIGE
Personer med funktionsnedsættelser beskrives ofte som personer med særlige behov.
Men egentlig er det ikke behovene, der er
særlige. Derimod kan funktionsnedsættelser
indebære særlige forudsætninger eller forhindringer, og særlige værktøjer og metoder, der
hjælper til at opfylde disse behov, kan være
nødvendige.
Jeg er begejstret for Kielhofners definition
af ordet hjælpemiddel, der siger, at hjælpemidler er alt, som mindsker krav og øger formåen. Med den beskrivelse til rådighed er det
bare at begynde at se sig om. Hvilke genstande har jeg omkring mig? Hvilke strategier?
Hvordan har jeg indrettet mig, så jeg kan gøre
det,jegvil,oghuskedet,jegvilhuske?Nårjeg
står op om morgenen møder jeg en verden af
hjælpemidler: vækkeure, tøj, kaffemaskine,
termometer, brusebad, tandbørste osv. Det
hele er organiseret, så kravenet til mig mindskes, og min formåen højnes. Det får mig til at
fungerebedre.Nogleafgenstandeneersimple,andremegetavancerede.Nogleerfysiske,
andre ikke. Nogle har til formål at støtte en
fysisk handling, andre støtter en kognitiv proces. De fleste genstande blander disse funktionaliteter, og hver især understøtter de ikke
blot, men forandrer handlinger og omgivelser.
Mange af de teknisk avancerede hjælpe-
26
HITmesse 2011
midler, vi har omkring os, fx mobiltelefoner
og computere, er designet med henblik på at
støtte vores tænkning. På forskellig vis søger
de at mindske krav og øge formåen, gøre
det umulige muligt og det svære let. Når de
er bedst, er de formet med udgangspunkt i,
hvordan vi tænker, samarbejder og øger vores
evner. Det gør dem vældigt interessante som
et værktøj for personer med behov for ekstra
støtte: Personer med kognitive funktionsnedsættelser.
De normale redskaber, som for nogle kan
være bekvemme og tidsbesparende, kan for
andre betyde hele forskellen på, om noget kan
lade sig gøre eller ej. Men da de er designet, så
de støtter den mest almindelige måde at fungere på, kan det gøre dem helt utilgængelige
for andre. En kognitiv funktionsnedsættelse
kan betyde, at man tænker anderledes, og der
kan være brug for løsninger, som udspringer
af og følger den alternative tankegang.
Almindelige hverdagsprodukter kan være
udmærkede hjælpemidler for personer med
funktionsnedsættelser. Enten anvendes de på
helt normal vis, eller også finder man alternative anvendelsesmuligheder gennem tilpasning eller forandring. Men de kan også være
helt uanvendelige, så der er brug for komplementære eller alternative løsninger.
Hverdagsteknologi kan ikke erstatte alle
hjælpemidler, men jeg synes, at hverdagsteknologi er uhørt spændende. For standardprodukter er relativt billige, tilgængelige i handel, kraftfulde og alsidige. Man kan samle en
mængde løsninger i ét og samme produkt.
Jeg fascineres af alle de løsninger, der findes
– de mange forskellige måder at møde verden
og gøre den håndterbar på. Hvordan nye genstande kan løse gamle problemer. Hvordan
gamle genstande kan anvendes til at løse nye
problemer. Hvordan vi ved at se på nye løsninger får øje på problemer, vi ikke tidligere
kendte til. Og på samme tid er det let at lade
sig forblænde eller skræmme af teknologien.
Teknologi i sig selv løser ingen problemer.
Den er aldrig mere værd end dens anvendelse. Den skal fungere sammen med brugeren
i dennes liv og omgivelser. Den fjerner ikke
behovet for andre mennesker. Med den rette
tilgang mindsker den kløfter og forbedrer
forudsætninger. Teknologi møder vi overalt i
samfundet, overalt i hverdagen, og vi må forholde os til den, når vi vil have livet til at fungere.
Teknologien er en del af den verden, vi skal
håndtere, men er også et redskab vi har til
rådighed, når vi skal håndtere verden.
Kommunikation
Specialundervisning
Syn
Hørelse
Hverdagsteknologi
Spor – Kommunikation
Hovedforedrag
Motiver mig! Valg og tilrettelæggelse af ordforråd til kommunikationshjælpemiddel (foredrag på engelsk)
Jessica Gosnell, M.S., CCC-SLP, Augmentative
CommunicationProgram,Children'sHospitalBoston,Waltham,
MA, USA
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.00-17.00 INKL. ½ TIMES PAUSE
(15.00-15.30)
LOKALE 30 OG 31
Fastlæggelse af et nødvendigt og motiverende ordforråd for
brugere af kommunikationshjælpemidler kan være den vigtigste
enkeltfaktor, der påvirker en vellykket anvendelse af anbefalede
hjælpemidler. Ofte bliver ordforråd valgt af forældre eller fagfolk,
og valget afspejler mest funktionelle behov uden at medtage det
ordforråd, som mest motiverer eleverne til at tage initiativ i samtale og engagere sig socialt, ud over det de bliver bedt om. Derfor
ses elevens egentlige kompetence ikke gennem afprøvningerne af
kommunikationshjælpemidlet.
Fried-Oken og Moore (1992) skriver: “The initial word list will
influence children’s knowledge about the social uses of expressive
communication.” Ofte er grundlæggende behov centralt i det første ordforråd, som vælges af forældre og fagfolk. Symboloverlæg
eller tavler er udviklet med fokus på ”grundlæggende behov”, og
brugeren benytter dem kun minimalt eller slet ikke. Brugeren af
kommunikationshjælpemidler bliver så beskyldt for ikke at have
tilstrækkelige kompetencer og forudsætninger for at anvende
systemet, eller at de ikke bruger det funktionelt eller ikke kan lide
systemet. Og tanken om at bruge et kommunikationshjælpemiddel forlades igen.
Nårdersesnærmerepådet,findermantypisk,atbasalebehov
(fx spise, drikke og toiletbesøg) bliver der taget hånd om, uanset
om brugeren kommunikerer det eller ej. Den enkelte kan således
have meget lidt motivation eller behov for at kommunikere. På
grund af manglen på kommunikation, initiativ og socialt engagement sker der to ting: For det første vil kliniske beslutningstagere
gennem afprøvningen antage, at barnet ikke har det operationelle, den sociale, strategiske eller sproglige kompetence til at bruge
den valgte teknologi, og for det andet vil personen afvise systemet, som vedkommende har gennemskuet som et meningsløst
akademisk redskab.
28
HITmesse 2011
Spor – Kommunikation
Processen med at vælge kommunikationsløsning, design og
efterprøve resultaterne af evidensbaserede undersøgelser kræver
omhyggelig hensyntagen til barnets behov og motivation, men
alligevel kommer forældre og det professionelle team ofte til en
teknologivurdering med store forhåbninger om en hurtig løsning.
Uanset hvilken teknologiplatform der vælges, er brugeren stærkt
afhængig af et velgennemtænkt forløb, som bl.a. består i at vælge
ordforråd, at organisere ordforrådet og løbende at ændre og tilpasse ordforrådet. Ofte er brugeren afhængig af familie og personale for at vælge ordforråd, som ofte udvælges fra den voksnes
perspektiv og fortolkning af den enkeltes interesser. Desuden får
mange brugere systemer med foruddefinerede tavler og ordforråd, som slet ikke tilpasses deres behov.
Nårkommunikationshjælpemidleteridentificeret,måbrugeren
og kendte partnere (fx familiemedlemmer, lærere, talehørelærere,
talepædagoger, terapeuter, venner) samarbejde om at generere
ideer til et individuelt udvalgt ordforråd. I de indledende faser af
samarbejdet kan spørgeskemaer, udviklingsmæssige normer og
forskellige tjeklister bruges til at indsamle relevante oplysninger.
Den centrale talehørelærer, talepædagog, lærer eller terapeut
skal så guide denne proces ved at indarbejde flere betragtninger, herunder resultater af igangværende forskning, pragmatiske
funktioner, støtte fra omgivelserne, modeller for vellykket kommunikation, og gennemtænke motiverende måder, hvor kommunikationshjælpemidlet kan anvendes.
Foredraget vil sætte fokus på ovenstående udfordringer og give
anvisninger på, hvordan man gennemfører en vellykket proces
med at vælge ordforråd. Overvejelser om design af dynamiske
tavler vil blive rigt illustreret gennem video, visuelle eksempler og
case studies.
Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med personer med kommunikationshandicap
Da jeg på et tidspunkt talte med en patient om, hvorfor hun ønskede sig
en iTouch som kommunikationshjælpemiddel frem for andre mere tilpassede
hjælpemidler, svarede hun: Fordi min bror har en, og nu kan jeg endelig være
ligesom ham.
Efterhånden som den generelle teknologi har udviklet sig, er der også
åbnet en niche inden for teknologiske hjælpemidler til alternativ kommunikation. Vi er gået fra almindelig brevskrivning og øjenkontakt til bærbare iPads,
der programmeres efter behov. Jeg tror, udviklingen vil fortsætte i takt med
den generelle teknologiske udvikling, og jeg tror, den vil fortsætte med at
ændre liv og åbne nye døre.
Jessica Gosnell
Seminarer
It-baseret teknologi til kommunikation for personer med autisme
Pia Siert, forstander og Jacob Askjær, pædagog, begge Bostedet
Chr. X´s Allé, Lyngby
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 11.30-12.45
LOKALE 30 OG 31
Kom godt i gang med brug af kommunikationsteknologi på botilbud
Michael Hjort-Pedersen, projektleder, Kommunikationscentret
i Hillerød, og Tina Laursen, pædagog, Bo og servicecenter Søvænge, Ølstykke
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.00-11.15 LOKALE 30 OG 31
Bo- og Servicecenter Søvænge i Ølstykke er et botilbud for 28 udviklingshæmmede beboere med forskelligt funktionsniveau. Et kendetegn for flertallet er, at de har begrænsede muligheder for at tage
initiativ til social kontakt. Søvænges ledelse og medarbejdere besluttede derfor at sætte fokus på, hvordan ikt kan give den enkelte beboer mulighed for at være initiativrig i kontakten til andre.
Da computere og anden kommunikationsteknologi ikke tidligere
havde været en del af dagligdagen for beboerne, var bare det at få
teknologien inden for dørene en stor udfordring. Kommunikationscentret i Hillerød var behjælpelig med at finde de rette værktøjer til
beboerne og etablere et læringsmiljø, hvor den enkelte kan erfare
sine muligheder gennem ikt. Samtidig fik personalegruppen hjælp
til at etablere en kultur, hvor det betragtes som naturligt, at beboerne har samme frie adgang til elektroniske værktøjer som alle andre,
og som en vigtig opgave at støtte beboerne i at opnå de nødvendige
færdigheder.
Seminaret fokuserer på hvilke praktisk og strukturelle tiltag, der
har været foretaget for at implementere ikt i dagligdagen, og hvordan udbyttet har været for beboere, pårørende og personale. Inden
projektstart blev der lavet en kortlægning af den enkelte beboers
sociale netværk og vedkommendes mulighed for at være initiativrig i
kontakten til andre. Umiddelbart inden HITmesse vil denne kortlægning blive foretaget igen, og resultaterne vil blive en del af fremlæggelsen.
Deltagerne vil høre om faldgruber, gode tricks i forhold til implementering og om, hvilke handlemuligheder den sociale netværksteknologi kan give mennesker med betydelige funktionsnedsættelser.
Mennesker med autisme har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som særligt rammer det kommunikative og det sociale
område. De kan derfor fremtræde reserverede, indelukkede og
som nogen, der ikke ønsker kontakt med andre mennesker. Oplægsholdernes hypotese er, at mennesker med autisme – som alle
andre mennesker – gerne vil have kontakt med andre og indgå
i et fællesskab, men at deres grundlæggende kontaktforstyrrelse
forhindrer dem i at kunne skabe og udvikle kontakten med andre.
På botilbuddet Chr. Xs Allé i Lyngby deltager man i projektet
”Implementering af teknologi,” som har til formål at integrere itbaseret teknologi i hverdagen. Som del af projektet fik en gruppe
af beboerne med autisme mulighed for at afprøve forskellige itredskaber for at afklare, hvilken effekt det ville få på udviklingen
af deres kommunikation og sociale kompetencer.
På seminaret vil oplægsholderne, som omfatter såvel en beboer,
en forælder, medarbejdere og ledelse, besvare en række centrale
spørgsmål på baggrund af deres erfaringer fra projektet, fx: Hvad
skal der til for at implementere et kommunikativt/socialt it-redskab i hverdagen? Hvordan har de organiseret sig for at kunne
integrere støtten til beboernes brug af sociale teknologier? Hvad
virker fremmende, og hvilke faldgruber er der? Hvordan understøtter ledelsen videndeling og løbende udvikling af kompetencer
hos medarbejderne? Hvad siger beboerne selv, deres forældre/
pårørende, personale, ledelsen om, hvordan det virker? Hvad skal
der til for at nå målet: At it er redskaber som anvendes af brugerne
i hverdagen?
Målgruppe: Medarbejdere på botilbud eller dagtilbud for personer med autisme eller andre tilsvarende funktionsnedsættelser
Målgruppe: Medarbejdere på botilbud og lignende for personer med
udviklingshæmning og andre betydelige funktionsnedsættelser
HITmesse 2011
29
Spor – Kommunikation
Spor – Specialundervisning
Hovedforedrag
Ny teknologi til personer der bruger
alternativ og støttet kommunikation (seminar på norsk)
Ikt-hjælpemidler til mennesker med senhjerneskade
Hanne Bech, ergoterapeut, Master i Rehabilitering og Ragnhild
Engen, talepædagog, Master i IKT og Læring, begge Center for
Rehabilitering og Specialundervisning, Region Syddanmark
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.00-10.15
LOKALE 30 OG 31
Hvert år rammes 4.500 til 8.000 mennesker af en hjerneskade, og
mange af dem har brug for rehabilitering for at lære at tale igen,
for at få bedre styr på hukommelsen eller for at kunne vende tilbage til arbejdspladsen eller fritidsaktiviteter. I en ny rapport fra
Sundhedsstyrelsen peges der på muligheden for at henvise patienten til taleundervisning og vejledning om kommunikation hos
en logopæd, og at logopæden bør have mulighed for at tilbyde
kommunikationshjælpemidler til patienten.
Brug af ikt-hjælpemidler kan være et direkte middel til, at et
menneske med hjerneskade kan blive i stand til at kommunikere
igen og derved blive en aktiv kommunikativ deltager i egen rehabilitering.
På seminaret vil oplægsholderne gennemgå løsningsforslag på
aktuelle cases, hvor brug af ikt-hjælpemidler til hjerneskadede
indgår. Der ses på betjening af computer, afdækning af kommunikationsnetværk, etablering af asynkrone og synkrone kommunikationsløsninger samt undervisning af de personer, som den hjerneskadede skal bruge de valgte ikt-løsninger sammen med.
Målgruppe: Talepædagoger, terapeuter, pædagoger, undervisere,
sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter
30
HITmesse 2011
EirinBrænde,specialpædagog,seniorrådgiver,NavSikte,Oslo,
Norge
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 10.45-12.00
LOKALE 30 OG 31
Seminaret er tredelt. I første del vil blive vist en helt ny måde at
kommunikere for mennesker, der mangler forudsætningerne for
et talesprog. Kommunikationen foregår vha. en form for talende
joystick, Phonic Stick, som kræver en vis grad af motorisk styring.
Phonic Stick gør det muligt for børn og voksne at sammensætte
lyde til ord, som udtales vha. digitaliseret tale.
Derefter vil der blive en præsentation af, hvad der er udviklet på
engelsk til alternativ og støttet kommunikation inden for velfærdsteknologiområdet. Det drejer sig bl.a. om iPod, iPhone og iPad,
som ifølge oplægsholderen har en række fordele i sammenligning
med traditionelle hjælpemidler: De er intuitive at bruge, hvilket er
vigtigt for yngre børn og personer med forståelsesproblemer, de
har et tiltalende og enkelt design, og de er lette at transportere.
Der vil også blive præsenteret ekstra udstyr og software (apps) til
leg og læring, ligesom værktøjsprogrammerne Prologuo2Go og
Tab Speak Choice til alternativ og supplerende kommunikation vil
blive gennemgået.
Den tredje del af seminaret vil bestå af en præsentation af en ny
erfaringsbaseret videndatabase, EVIDAAC.
Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med personer med kommunikationshandicap
Computerbaseret og lavteknologisk materiale
til udvikling af tidlig kommunikativ kompetence
Gerda Jensen, sprogkonsulent, PPR Odense Kommune, Helle
Kjærhus, funktionsleder for specialundervisning, Faaborg Midtfyn
Kommune, og Inge Kolmos, talehørelærer, PPR Odense Kommune
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.30-11.45 INKL. 15 MIN. PAUSE
(10.30-10.45)
LOKALE 20 OG 21
Foredraget vil tage afsæt i teorier om kommunikativ kompetence,
bl.a. med fokus på Bloom og Laheys sprogmodel, og det vil blive
diskuteret, hvordan forskellige forskere og praktikere, fx Maja
Lisina, Romsk i og Cevsik, David Yoder, Pat Mirenda og Pati King
De-Baun, forholder sig til emnet. Med dem som udgangspunkt vil
foredragsholderne fortælle om deres arbejde med sprogopbyggende materiale og om, hvorfor computeren er et godt redskab i
specialgrupper i børnehaver og i skoler med specialundervisning.
Der vil være en række demonstrationer af konkrete programmer
og praktiske anvisninger på, hvordan de kan inddrages i undervisningen.
Foredragsholderne arbejder med symboler til børn fra de er
omkring 18-20 måneder, og de vil vise nogle af de materialer, de
har udarbejdet til træning på det kognitive område. Fra matchning
af hverdagsting, børnene har kendskab til, til træning af begreber
bl.a. ved brug af materialer udarbejdet i tillægsprogrammet til
Boardmaker,ThisistheOneIWant.Devildesudenvisenogleafde
mest succesfulde programmer, de har anvendt, fx årsag/virkning
programmer fra RJ Cooper, hvor der er fart over feltet, animation
og høje lyde.
For at få en kommunikation i gang bruger foredragsholderne det svenske program Lasten. Næste trin er Taler for mig selv
plus, hvor foredragsholderne vil vise, hvordan de har udviklet
egne materialer til brug sammen med programmet. De engelske
SwitchIt-programmer vil også blive demonstreret med vægt på
de programmer, der fås som rammeprogrammer, og hvor man
selv lægger materialer ind, fx SwitchIt Maker og ChooseIt Maker.
Foredragsholderne vil vise, hvordan man kan lave sine egne bøger,
serier fra barnets hverdag og diverse træningsopgaver.
De vil også vise legeprogrammer, hvor man kan træne opmærksomhed på lyd samt træning af lydsekvenser. Det foregår i programmet Clicker Phonics, hvor de især anvender delprogrammerneSoundsAroundogNoisyBears.
For at kunne bruge sit sprog optimalt er det vigtigt, at man
udvikler sekventiel tænkning, og det kan man fx træne i programmet Sequences, der har diverse indstillingsmuligheder. Bl.a. kan
man tage belønningen fra, hvilket kan være en fordel, når man
arbejder med bl.a. autister. Man kan også træne sekvensdelen i
Kommuniker: Gennem valg, som er et program, der er meget
anvendeligt til træning af en række funktioner, bl.a. hukommelse,
visuel perception, farver og former m.m. Kommuniker: Gennem
valg er et rammeprogram, hvor man har mulighed for at konstruere sine egne opgaver.
I kommunikationen med andre er det af stor betydning, at man
har udviklet nogle strategier, og til at træne udviklingen af arbejdsstrategieranvenderforedragsholderneprogrammetNyaPusselbiten. Her lærer man at tænke på, hvordan man får begyndt, hvad
man gør næst, og forskellige trin frem til puslespillet er lagt. Det vil
bl.a. blive vist, hvordan man kan lave støtteark i Boardmaker, der
kan hjælpe med at klare opgaven.
Foredraget vil også behandle emnet litterær indlæring, hvor
foredragsholderne fortæller om, hvordan de starter med meget
enkle symbolbøger, når børnene er omkring to år, og gradvis øger
sværhedsgraden og emnerne efter børnenes alder og udvikling.
Der vil blive vist, hvordan de arbejder med den auditive, den visuelle og den taktile sans i forbindelse med litterær indlæring.
Til støtte for udvikling af et egentligt sprog eller til erstatning
for et manglende talesprog anvender foredragsholderne ofte Picture Exchange Communication System (PECS), som de finder overskueligt og lettilgængeligt for både børn og voksne. De vil bl.a.
vise bøger fra den litterære indlæring, der er koblet sammen med
PECS træningen, hvorved der skabes en helhed for barnet.
Der ses på sammenhængen mellem udfordrende adfærd og
kommunikativ kompetence, og der vil blive vist systemer, der kan
guide børnene.
Målgruppe: Pædagoger i børnehaver og specialgrupper, lærere i
specialundervisningen, talehørelærere, konsulenter, pædagoger,
terapeuter og andre interesserede
HITmesse 2011
31
Spor – Specialundervisning
Spor – Specialundervisning
Seminarer
Udfordrende tider, udfordrende
budgetter (seminar på engelsk)
Sproget er Minspeak
Lea Bodzioch, talepædagog og neurologopæd, Specialcenter Sigrid Undset, Kalundborg
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 11.45-13.00
LOKALE 20 OG 21
En gruppe børn uden funktionelt talesprog har fået mulighed for
at kommunikere langt mere selvstændigt end tidligere ved brug
af det amerikansk udviklede kommunikationssystem Minspeak.
I august 2009 blev der på Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg (en specialskole for elever med indlæringsvanskeligheder)
etableret en sprogklasse, hvor elever med behov for AAC (alternativ og støttet kommunikation) kunne tilbydes en målrettet AACstøttet undervisning.
Der er lige siden blevet arbejdet meget intenst i sprogklasserne
(der er nu to af slagsen), og resultatet er bemærkelsesværdigt –
ikke mindst på grund af implementeringen af Minspeak, hvor et
kerneordforråd er indkodet på samtlige elevers talecomputere.
Minspeak, som er udviklet af professor i lingvistik Bruce Baker,
har fået sit navn ud fra målsætningen om, at det for AAC-brugerenkunskalkræve”MINimaleffortinordertoSPEAK,”ogkommunikationssystemet gør mennesker med behov for AAC i stand til at
kommunikere på en funktionel og effektiv måde.
Seminaret vil klarlægge følgende områder: Baggrunden for
igangsættelsen af Sprogklasseprojektet. Hvad er Minspeak
(Semantic Compaction)? Hvad er et kerneordforråd (Core Vocabulary)? Hvordan implementeres Minspeak i den daglige kommunikation og undervisning? Undervejs vil der blive vist video fra
undervisningspraksis.
Målgruppe: Lærere i specialundervisningen, talehørelærere, talepædagoger, konsulenter, pædagoger, terapeuter og andre interesserede
32
HITmesse 2011
Smartboard i specialundervisningen
CarolAllen,ikt-rådgiver,NorthTyneside,Lancaster,England
Jacob Deichmann, lærer, Ellebækskolen, Køge
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 15.00-16.15
LOKALE 20 OG 21
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 13.30-14.15
LOKALE 20 OG 21
Uanset hvilket land eller undervisningsmiljø, vi arbejder i, står vi i
en periode med omstruktureringer og måske nedskæringer i budgetter og serviceniveau. Men eleverne, vi arbejder med, har de
samme behov som altid, og deres ret til kreative og tilgængelige
læringsmuligheder er stadig centrale. Seminaret vil se på en lang
række billige eller gratis teknologiske løsninger, som kan benyttes
som væsentlige elementer i undervisningen af børn og unge i alle
aldre, der står over for en række barrierer i forhold til læring.
Deltagerne vil få en kort introduktion til Smartboard som værktøj,
hvilke basisfunktioner den har osv. Derefter vil de blive præsenteret for, hvilke pædagogiske overvejelser man kan gøre sig i forhold
tilatbrugeSmartboardogsoftwarenNotebookispecialundervisningen. Udgangspunktet for seminaret er oplægsholderens egne
erfaringer, og der vil blive inddraget konkrete eksempler på opgaver, som oplægsholderen eller hans elever har lavet. Der vil blive
lagt vægt på opgaver i indskolingen.
Målgruppe: Pædagoger, lærere, talehørelærere, talepædagoger,
terapeuter og andre interesserede
Målgruppe: Lærere, pædagoger, talepædagoger
Brug af sociale medier som Second
Life, Skype og Facebook i specialundervisningen for voksne
Ragnhild Engen, talepædagog, Master i IKT og Læring, Center for
Rehabilitering og Specialrådgivning, Region Syddanmark
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 15.00-15.45
LOKALE 20 OG 21
Ved brug af sociale medier i voksenspecialundervisningen er det
muligt at iværksætte kommunikationsundervisning i eget hjem
for visse grupper af mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser – uden at underviseren fysisk er til stede. Forudsætningen for, at undervisningen kan finde sted, er, at begge har adgang til en computer med netadgang.
Den dyre transport er i mange kommuner begrænsende for
tilbud om specialundervisning på et af landets kommunikationscentre eller ASV-skoler. Ved at bruge de sociale medier i undervisningen kan det dels forventes, at flere kan modtage undervisning,
og dels at den hjerneskadede kan lære at benytte de anvendte
teknologier til at opretholde kontakt til eget netværk og dermed
få højere livskvalitet.
På seminaret vil deltagerne blive introduceret for begreberne
Web1ogWeb2teknologier,ogdervilværeenkortpræsentation
af sociale medier som Skype og Facebook, som formodes kendt af
de fleste. Der vil også være en præsentation af det virtuelle miljø
Second Life, med udgangspunkt i hvordan dette kan anvendes i
undervisning af bl.a. voksne med ekspressive kommunikationsvanskeligheder på grund af senhjerneskader.
Det nye i denne undervisningsform er, at underviseren og den
hjerneskadede ikke behøver være fysisk til stede i samme rum. På
et aftalt tidspunkt logger begge sig på Second Life eller Skype, og
undervisningen kan starte. I Second Life har underviseren mulighed for at tage eleven med på virtuelle ture i genkendelige miljøer. Sprog og kommunikation trænes ud fra en fælles oplevelse,
hvor man taler om det, man ser.
Målgruppe: Talepædagoger, undervisere fra voksenspecialskolerne, terapeuter, pædagoger
HITmesse 2011
33
Spor – Syn
Hovedforedrag
Alt hvad du bør vide om teknologiske løsninger til svagsynede (foredrag på engelsk)
Ike Presley, American Foundation for the Blind, Atlanta, GA, USA
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.30-12.45 INKL. 15 MIN. PAUSE
(11.30-11.45)
LOKALE D
Mennesker, der er blinde eller svagsynede, har behov for teknologier, der giver adgang til information, der er nødvendig for kunne
deltage i uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. Men alt
for ofte sker det, at teknologi købt til mennesker, der er blinde eller
svagsynede, ender med ikke at blive brugt. En af de mest almindelige årsager er, at teknologien ikke er ”det rigtige hjælpemiddel til
den konkrete aktivitet”. En grundig hjælpemiddelvurdering er første skridt i hjælpemiddelformidlingen, der vil give mennesker, der
er blinde eller svagsynede, muligheder for at gennemføre uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. For at kunne foretage en
vurdering er der brug for viden om de teknologiske løsninger, der
er til rådighed, og en forståelse af de procedurer der skal til for at
afgøre, hvilke redskaber der bedst opfylder den enkeltes behov.
Deltagerne vil få en oversigt over udvalget af teknologiske løsniger til blinde og svagsynede samt viden om hvilke værktøjer,
der er bedst egnet til hvilke aktiviteter. De vil desuden blive præsenteret for en struktureret procedure til at gennemføre en hjælpemiddelevaluering sammen med mennesker, der er blinde eller
har nedsat syn. Foredraget krydres med foredragsholderens egne
erfaringer og anekdoter fra et liv som svagsynet og aktiv bruger
af mange af de teknologier, der bliver præsenteret. Foredragsholderen har desuden mange års erfaring som underviser i, hvordan
man får mest ud af disse teknologier.
Foredraget er bygget op om den proces, der skal gennemføres,
når man skal afdække teknologibehovet hos mennesker, der er
blinde eller svagsynede. 1. Hvad kan teknologien tilbyde? Der vil
34
HITmesse 2011
Spor – Syn
blive set på hvilke værktøjer (visuelle, taktile, auditive), der findes
til at få adgang til trykte medier, til elektronisk information, til
skriftlig kommunikation og værktøjer til fremstilling af materialer
i alternative formater. 2. Forberedelse af teknologivurderingen.
Der vil være fokus på organisering af et team, indsamling af baggrundsviden, vurdering af, hvilke opgaver den enkelte har svært
ved at udføre. 3. Foretag vurdering. De centrale spørgsmål vil være
at få vurderet: Hvordan kan den pågældende få adgang til trykte
og elektroniske informationer? Hvordan kan den pågældende
kommunikere på skrift? 4. Skrive anbefalinger og den endelige
rapport. Der skal skrives en anbefaling om hardware, software
og uddannelse, og der sættes fokus på skrivning af rationale og
begrundelsen for anbefalingerne. 5. Fremlæggelse af den endelige vurderingsrapport.
Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller
undervisning af mennesker med synshandicap
Seminarer
Adgang til digitale bøger – nye
muligheder og målgrupper
E-bogslæsere til svagsynede
Daniel Gartmann, datainstruktør, Institut for Blinde og Svagsynede, Hellerup
DitteHolstNielsen,datainstruktørogergoterapeutogBirgitChristensen, datainstruktør og leder af hjælpemiddeludstillingen på
Instituttet for Blinde og Svagsynede, begge Instituttet for Blinde
og Svagsynede, Hellerup
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.15-15.00
LOKALE D
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-15.15
LOKALE D
Bøger til synshandicappede har i en del år været tilgængelige i
elektronisk form. Især kendes DAISY-formatet, som bl.a. bruges af
NOTA,menandreformatertilbådelydogteksterpåhastigfremmarch. Men hvordan kan disse formater afspilles?
Som erstatning for kassettebåndoptageren har blinde og svagsynede i vid udstrækning fået særlige afspillere bevilget af kommunerne i form af dedikerede hardware-afspillere (VICTOR og
PlexTalk). I dag er mulighederne blevet udvidet med software
til brug på diverse mobile platforme (IOS fra Apple, Symbian og
Android).
Oplægsholderen vil give et overblik over de muligheder, som de
nye platforme har skabt for brug af digitale lydbøger, og besvare
nogle af de spørgsmål, som dette rejser i forbindelse med bevillinger.
Derudover får deltagerne en række tips til brug af internettet til
bl.a. streaming af digitale bøger og synkronisering mellem mobile
enheder og computeren.
En e-bogslæser er et apparat, der kan bruges til at læse elektroniske bøger eller tekster. Den er på størrelse og i vægtklasse med
en almindelig bog, men kan indeholde mange hundrede bøger af
gangen. Mange e-bogslæsere giver mulighed for at ændre skrifttype og -størrelsen på det, man læser. Samtidig har mange e-boglæsere elektronisk blæk, som reducerer blænding fra skærmen og
gør det mindre anstrengende at læse tekster end på en computerskærm. Endelig er enkelte af e-bogslæserne kommet med en textto-speech-funktion, der gør det muligt at få teksten læst op med
syntetisk tale. I lyset af dette har Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) fået flere forespørgsler fra svagsynede, der er interesserede i at vide mere og afprøve de forskellige e-bogslæsere. Er en
e-bogslæser en løsning på de problemer, svagsynede oplever med
at læse almindelig trykt tekst?
I 2011 har IBOS påbegyndt et projekt, der skal afdække e-bogslæserens potentiale for svagsynede, og på seminaret vil de foreløbige resultater bliver præsenteret. Deltagerne vil få et overblik
over den aktuelle situation vedrørende e-bogslæsere i Danmark
og over tilgængeligheden for svagsynede i forbindelse med de
forskellige e-bogslæsere. Mulighederne for bevilling af e-bogslæseren vil også blive diskuteret, ligesom der vil blive mulighed for at
afprøve diverse e-bogslæsere i praksis.
Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller
undervisning af mennesker med synshandicap
Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller
undervisning af svagsynede
HITmesse 2011
35
Spor – Hørelse
Hovedforedrag
Spor – Hørelse
Seminarer
Hørehæmmedes brug af høretekniske hjælpemidler til studie- og
arbejdsbrug
Når hørelsen er afhængig af teknik
Anne Haven Albertsen, talehørekonsulent og Vibeke RødsgaardMathiesen, hørekonsulent, begge Viborg Kommune, Børn &
Unge
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.30-11.45 INKL. 15 MIN. PAUSE
(10.30-11.45)
LOKALE E
Børns høretab søges oftest afhjulpet med et eller to høreapparater (HA) eller Cochlear Implant (CI). Disse er specialtilpasset ud fra
det audiogram, som foreligger efter en høreprøve fortaget på en
audiologisk afdeling på et hospital. HA og CI er lægeligt ordinerede hjælpemidler, som kan suppleres med et høreteknisk hjælpemiddel, hvis det skønnes nødvendigt. Det er op til netværket
omkring barnet at vurdere, om høretekniske hjælpemidler er en
relevant mulighed. Ikke alle høretab kræver høretekniske hjælpemidler, og ikke alle høreapparattyper kan kombineres med tekniske hjælpemidler.
Tekniske hjælpemidler kan i sig selv aldrig kompensere for dårlige akustiske forhold, støj eller dårlige kommunikationsvaner, og
det er derfor i første omgang vigtigt at sørge for, at der ad pædagogisk vej bliver gjort alt for at optimere barnets lytteforhold,
læring og trivsel.
Noglebørnvilhavebrugfortotalkommunikation,ogiforedraget vil oplægsholderne komme ind på, hvordan man på samme
tid – i respekt for barnets kommunikationsbehov – kan træne
hørelsen isoleret samtidig med, at barnet ekspressivt benytter sig
af alternative kommunikationsformer.
Deltagerne vil få indsigt i forskellige former for høreapparater
og Cochlear Implant, i forskellige typer høretekniske hjælpemidler
og i, hvordan teknikken tjekkes. De vil få mulighed for at diskutere
relevant anvendelse af teknikken og for at fremlægge egne erfaringer og problemstillinger, som vi i fællesskab kan prøve at løse.
Høretekniske hjælpemidler i dagligdagen
Erik Stapris, hørepædagog, Institut for Syn og Hørelse, Ålborg
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.30-11.45
LOKALE E
Der findes et stor udvalg af forskellige typer af høretekniske hjælpemidler, der kan støtte personer med høreproblemer til at fungere bedst muligt i dagligdagen. Seminaret har til formål at give
et overblik over, hvilke forskellige tekniske og pædagogiske løsninger der findes.
Der vil også blive set på, hvordan de forskellige muligheder kan
kombineres og varieres i forhold til brugerforudsætninger, og hvilke krav de stiller til omgivelserne.
Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, fagpersoner på botilbud og andre døgntilbud mv. som jævnligt er i kontakt med hørehæmmede
Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent, Høreforeningen
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-14.45
LOKALE E
Der er mange udfordringer forbundet med at være hørehæmmet
– også selvom man bruger høreapparat. Et høreapparat er ikke i
sig selv nok til at kompensere for en hørenedsættelse, og i langt
de fleste tilfælde er der behov for at supplere med forskellige former for høretekniske hjælpemidler for at den hørehæmmede kan
fungere på lige fod med normalthørende i uddannelsessystemet
eller på arbejdsmarkedet.
Oplægsholderen kommer fra en hverdag i tæt kontakt med
hørehæmmede fra hele Danmark, og på seminaret vil hun fortælle om den viden, hun har oparbejdet om høretekniske hjælpemidler til studie og arbejdsbrug. Seminaret omhandler emner
som: Hvad vil det sige at have et hørehandicap? Kommunikative
udfordringer for hørehæmmede på studie eller arbejdspladsen.
Strategier til kompensering for de kommunikative udfordringer.
Hvad er det, høretekniske hjælpemidler kan? Eksempler på høretekniske hjælpemidler og tolkning. Barrierer hos den hørehæmmede og arbejdspladsen, der kan have betydning for brugen af
hjælpemidler. Vigtigheden af grundig udredning og instruktion.
Deltagerne får desuden henvisninger til relevante links.
Målgruppe: Jobcentermedarbejdere, UU-vejledere, SPS-ansvarlige
på uddannelsesinstitutionerne, SU-styrelsen, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet
Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge med
hørehandicap, herunder lærere, pædagoger, talepædagoger, PPR
36
HITmesse 2011
HITmesse 2011
37
Spor – Hverdagsteknologi
Hovedforedrag
Tekniske hverdagsprodukter som
hjælpemiddel til mennesker med
kognitive funktionsnedsættelser
(foredrag på svensk)
Pernilla Hallberg, forsker, Santa Anna IT Research Institute,
Linköping, Sverige
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.00-12.15 INKL. 15 MIN. PAUSE
(11.00-11.15)
LOKALE 22 OG 23
Moderne teknik bliver mere og mere kraftfuld og samtidig billig
og tilgængelig for alle. Dette giver nye muligheder, men også nye
udfordringer for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Oplægsholderen tager udgangspunkt i sin masterafhandling
Mobiltelefonen som hjälpmedel för vuxna med ADHD og vil tale
om tekniske hverdagsprodukter, som kan anvendes som hjælpemiddel for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Gennem konkrete eksempler og illustrative anekdoter fra teori, praksis
og personlige erfaringer vil oplægsholderen give inspiration og
tips til, hvordan man på forskellig vis kan gøre brug af de værktøjer, som mange allerede har adgang til.
Målgruppe: Fagpersoner, som arbejder med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser
Spor – Hverdagsteknologi
Seminarer
Rehabilitering til arbejdsmarkedet
med velfærdsteknologi
Lotte Bro, IKT-konsulent, Center for Kommunikation og Hjælpemidler, Vejle
Afprøvning og valg af ikt-hjælpemidler til personer med hukommelsesproblemer
SisselMadsenogJannieVangNielsen,ergoterapeuter,Centerfor
Rehabilitering og Specialundervisning, Region Syddanmark
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.00-15.15
LOKALE 22 OG 23
Der findes efterhånden et bredt udvalg af hjælpemidler og standardteknologier, der kan kompensere for nogle af de problemer,
som mennesker med hukommelsesproblemer har. Men det kan
være en udfordring at finde frem til hvilke løsninger, der er bedst
egnet til den enkelte. I nogle tilfælde drejer det sig fx om at finde
frem til de rette indstillinger af mobiltelefonen, men hvordan finder man ud af det?
Oplægsholderne vil med udgangspunkt i konkrete cases fortælle om deres praktiske erfaringer med at vælge og tilpasse ikthjælpemidler til personer med hukommelsesproblemer. De vil give
anvisninger på, hvordan man afprøver hjælpemidler til en person
med hukommelsesproblemer, hvordan man afdækker behovet,
hvordan man kan få overblik over, hvad der findes, og hvordan
man vælger.
I 2011 har Center for Rehabilitering og Specialundervisning
igangsat et projekt om hjælpemidler til personer med nedsat
kognition. Seminaret vil indeholde en foreløbig status på dette
arbejde.
TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 16.15-17.00
LOKALE 22 OG 23
Der er et samfundsmæssigt stigende behov for, at flere personer
integreres på arbejdsmarkedet – også personer med nedsat kommunikativ funktionsevne.
Oplægsholderen har som led i sin masteruddannelse undersøgt
hvilke faktorer, der har betydning for, at mennesker med nedsat
synsfunktion rehabiliteres til arbejdsmarkedet med velfærdsteknologi. Som led i rehabiliteringsindsatsen ydes specialrådgivning
om valg af og implementering af velfærdsteknologisk løsning.
Udgangspunktet er, at denne specialrådgivningsydelse udføres i
et samspil mellem flere parter både tværfagligt og tværsektorielt.
Specialrådgivningsydelsen sker i en kompleks proces, hvor flere
faktorer har afgørende betydning for forløbet og resultatet: personens forudsætninger, de omgivelsesmæssige forhold, arbejdsaktiviteter, den velfærdsteknologiske løsning og det samspil, som
forgår mellem disse komponenter.
Der sættes fokus på hvilke fremmende og hæmmende faktorer,
der har betydning for at kvalificere disse specialrådgivningsydelser
og dermed for muligheden for personens deltagelse på arbejdsmarkedet – faktorer der har betydning for, om ydelsen bliver en
succes eller ej.
Teknologiske hjælpemidler til øget selvhjulpenhed
Kirsten Rud Bentholm, projektleder og Anders Voigt Lund, teknologikonsulent, begge Teknologi i Praksis, Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.00-9.45
LOKALE 22 OG 23
Mennesker med ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) og andre lidelser, der medfører svære motoriske funktionsnedsættelser, har et
stort behov for hjælpemidler, der gør det muligt at bevare selvstændige funktioner bedst muligt.
Seminaret tager udgangspunkt i et projekt, som oplægsholderne har arbejdet med siden 2010, og hvor de forsøger at finde
de mest optimale teknologiske løsninger til personer med ALS. På
seminaret præsenteres forskellige standardteknologier og handicaprettede teknologier anvendt i praksis, fx mobiltelefon, iPad,
mobilt webcamera og Segway.
Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med mennesker med svære
fysiske og kognitive funktionsnedsættelser
Målgruppe: Jobkonsulenter og andre fagpersoner, der arbejder
med personer med nedsatte kommunikative færdigheder, som
skal rehabiliteres til arbejdsmarkedet og andre med interesse for
området
Målgruppe: Lærere, sygeplejersker, demenskoordinatorer, hjemmevejledere, pædagoger og andre der har interesse for borgere
med hukommelsesproblemer
38
HITmesse 2011
HITmesse 2011
39
Spor – Hverdagsteknologi
Omgivelsernes betydning for succes
Simon, Simons forældre Tina og Kim Vesthald, Michael HjortPedersen, Kommunikationscentret i Hillerød
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-14.45
LOKALE 22 OG 23
Seminaret handler om, hvordan Simon Vesthald gennem anvendelsen af forskellige støttende kommunikationsformer har opnået
kommunikative kompetencer, som ingen havde turdet håbe på.
Simon er en ung mand med flere diagnoser: autisme, udviklingshæmning og en betydelig hørenedsættelse. Simon har gennem
sin opvækst – og primært gennem sine forældres støtte – fået adgang til værktøjer og teknikker, som han i sit eget tempo har taget
i anvendelse: postkort, udklip, polaroid-billeder, almindelige fotos,
video, Boardmaker med pcs-symboler, indscannede billeder og digitale fotos på pc. Efter at være flyttet hjemmefra benytter Simon
nu selv teknologien i sin kommunikation med omverdenen.
Simon står over for flere problemer, når det handler om kontakt
med mennesker: Han har et temmelig begrænset og svært forståeligt talesprog. Hans autisme skaber barrierer i kontakten, og det
er ikke ualmindeligt, at omgivelserne på grund af autismediagnosen tager for givet, at kontakt med andre ikke er særlig vigtig.
Simon har ikke tidligere været i stand til at benytte en telefon, og
det er fortsat en udfordring. Han lever i et botilbud og kan ikke
bare gå ud af døren og besøge dem, han har lyst til. Han er fx ikke
trafiksikker. Simon har meget sent fået et (begrænset) skriftsprog
og kan slet ikke stave. Han er derfor fortsat begrænset i forhold til
at kunne tydeliggøre sine behov.
På seminaret vil deltagerne få indsigt i, hvordan Simon gennem
anvendelsen af blandt andet kommunikationsværktøjet Herbor
har udvidet sine kommunikative kompetencer, sin evne til at skrive, mulighederne for at få formidlet sine ønsker og behov og sin
store interesse for andre mennesker.
På seminaret vil der blive sat fokus på, hvad der har haft betydning, men i lige så høj grad, hvad der kunne have styrket og fremskyndet udviklingen.
Målgruppe: Pædagoger, lærere, talepædagoger, terapeuter og
andre, der arbejder med personer med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser
Kognitive hjælpemidler i psykiatrien
Karen Fenger og Lotte Bang, ergoterapeuter, Social psykiatrien,
Brønderslev kommune og Selena Forchhammer Thønnings, antropolog og projektkonsulent, VIFO-kommunikationscentret,
Hillerød
ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 15.15-16.00
LOKALE 22 OG 23
Brønderslev Kommune har siden 2009 arbejdet med et projekt,
hvor man har afprøvet forskellige kognitive hjælpemidler i socialpsykiatrien. En gruppe borgere med psykiatriske problemstillinger
har afprøvet tre forskellige kognitive hjælpemidler med henblik
på at udvikle og forbedre deres levevilkår og kompensere for de
funktionsnedsættelser, den enkelte har i forhold til sin sygdom.
Seminaret vil indeholde formidling om forløbet, resultater og
erfaringer fra projektet krydret med eksempler fra dagligdagen
fra nøglepersoner i socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune.
Oplægsholderne vil bl.a. komme ind på, hvilket potentiale hjælpemidlerne har i forhold til en række parametre, fx at bryde isolationen, at borgeren bliver bedre til at mestre hverdagen, bliver mere
selvhjulpen og tager større grad af ansvar for eget liv, får mere
struktur i hverdagen uden brug af personale i alle sammenhænge
og får en øget livskvalitet, at hjælpemidlet forventes at kunne
medvirke til at forbygge tilbagefald, og at der sker en omlægning
af opgaver hos medarbejderne.
Afslutningsvis vil VIFO-kommunikationscenter fortælle om
metode og resultater for indsamling af data.
Målgruppe: Undervisere, terapeuter, fagpersoner inden for psykiatriområdet, konsulenter inden for hjælpemidler til mennesker
med kognitive vanskeligheder
Produktpræsentationer
Som supplement til udstillingen, hvor det kan være svært at få en
mere omfattende præsentation af hjælpemidlerne, afholdes en
række produktpræsentationer af 15 minutters varighed i et særskilt lokale. Der vil være præsentation af teknologiske løsninger
inden for hvert af HITmesses fem spor: kommunikation, specialundervisning, syn, hørelse og hverdagsteknologi.
Produktpræsentationerne bliver afholdt i forlængelse af hinanden. Der vil være fem minutters pause mellem hver præsentation.
Det kræver ingen tilmelding at deltage, men produktpræsentationerne er kun for besøgende med dagsbillet eller pakkeløsning.
Besøgende med billet til udstillingen henvises til at få produkterne
demonstreret på udstillingen.
Alle produktpræsentationer foregår i salon 2 og 3.
20. september
21. september
Specialundervisning
Syn
10.00-10.15: Mikro Værkstedet
9.30-09.45: Lysoglup
10.20-10.35: Kommunikationscentret i Hillerød
9.50-10.05: LVI
10.40-10.55: Studiebogservice
11.00-11.15: Vores unikke børn
Hverdagsteknologi
11.20-11.35: Alinea
10.30-10.45: Abilia
10.50-11.05: Astrid Leisner
Hørelse
11.10-11.25: Flexsus
14.20-14.35: Oticon A/S
11.30-11.45: My-Time
14.40-14.55: Unitron
11.50-12.05: Huset Venture
15.00-15.15: Comfort Audio
12.10-12.25: Curaga Innovation
15.20-15.35: Phonak
15.40-15.55: Micro Balle
Kommunikation
16.00-16.15: Phonic Ear A/S
13.15-13.30: ASK
13.35-13.50: Fanøsoft
13.55-14.10: Abilia
14.15-14.30: Teknologi i Praksis
40
HITmesse 2011
HITmesse 2011
41
Produktpræsentationer
Specialundervisning 20. september kl. 10.00-11.35
KOMMUNIKER: SYMBOLSKRIVNING
Mikro Værkstedet A/S
TIRSDAG KL. 10.00-10.15
Præsentation af program til visuel støtte i læse- og skriveprocessen med symboler og billeder til brug i indskoling, specialundervisning, bl.a. STU, inklusion. Programmet giver også auditiv støtte og kan integreres med CD-ORD’s ordforslag. Både til
dansk og engelsk. Programmet understøtter begrebsdannelsen.
SUPERBOG.DK
FM
MAGNILINK VISION
Alinea
Phonak
LVI
TIRSDAG KL. 11.20-11.35
TIRSDAG KL. 15.20-15.35
ONSDAG KL. 9.50-10.05
Præsentation af it-portal med 250 letlæsningsbøger til 0.-6.
klassetrin. Eleverne kan vælge mellem genrer og serier. De kan
lave boganmeldelser og arbejde med opgaver til bøgerne. Læsehjælpen består af syntetisk tale. Superbog kan bruges til faglige læsekurser og til frilæsning.
Præsentation af en FM-løsning.
Præsentation af et CCTV, der er enkelt at betjene, men også har
meget avancerede funktioner.
Hørelse 20. september kl. 14.20-16.15
SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNESPIL
FREMTIDENS KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER
Kommunikationscentret i Hillerød
Oticon A/S
TIRSDAG KL. 10.20-10.35
TIRSDAG KL. 14.20-14.35
Legeprogrammer for børn med betydelige funktionsnedsættelser, der på pædagogisk vis stimulerer barnets læring og udvikling.
Præsentation af Oticon Connectline – et supplement til Oticon
høreapparat – der gør det lettere at tale i telefon, se tv, høre
musik, kommunikere blandt mange mennesker mv., og Oticon
Amigo – en FM-løsning til skolebrug.
XML-TEKST
Studiebogservice
SMART FOCUS
HØREPENNEN
Micro Balle
KOGNITIVE HJÆLPEMIDLER
TIRSDAG KL. 15.40-15.55
Hørepennen Lille Hjælper er en nem løsning til personer, der
har problemer med at høre. Den er et godt supplement til høreapparat. Den fungerer som en retningsbestemt lydforstærker
og giver mulighed for at høre, hvad der bliver sagt, samt for at
føre en personlig samtale i forsamlinger. Har man høreapparat
på begge ører, kan høreapparatet tilsluttes i det ene øre og hørepennen i det andet.
HØRETEKNISKE HJÆLPEMIDLER
Phonic Ear A/S
TIRSDAG KL. 16.00-16.15
Unitron
TIRSDAG KL. 10.40-10.55
TIRSDAG KL. 14.40-14.55
Præsentation af Studiebogservices tilbud om levering af studiebøger og -materialer for Uddannelsesstyrelsen. Materialerne
leveres i særlige formater til brug for blinde, svagsynede og
ordblinde på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
42
Præsentation af en ny funktionalitet i Unitrons høreapparater,
der forbedrer taleoplevelsen i støj uden behov for finjustering
eller brugertilpasning.
COMPUTERSPIL TIL TEGN TIL TALE
LYDKVALITET – ANALOGE VS. DIGITALE TRÅDLØSE SYSTEMER
Vores unikke børn
Comfort Audio
TIRSDAG KL. 11.00-11.15
TIRSDAG KL. 15.00-15.15
Præsentation af computerspil udviklet til at lære sprogligt udfordrede børn i alderen to til fire år tegn til tale.
Hør med egne ører, hvilken forbedret lydkvalitet Comfort Audios Digisystem giver i forhold til traditionelle FM-systemer.
HITmesse 2011
Hverdagsteknologi 21. september kl. 10.30-12.25
Syn 21. september kl. 9.30-10.05
WAYFINDING
Lysoglup
ONSDAG KL. 9.30-9.45
Præsentation af nye løsninger for tilgængelighed i det offentlige rum bl.a. ledelinjer for blinde og svagtseende.
Abilia
ONSDAG KL. 10.30-10.45
Præsentation af forskellige nye løsninger, der kan støtte personer med kognitive funktionsnedsættelser.
MEM-X
Astrid Leisner
ONSDAG KL. 10.50-11.05
Præsentation af forskellige huskehjælpemidler med hovedvægt på MEM-X.
HERBOR
Flexsus – selvvalgt kommunikation
ONSDAG KL. 11.10-11.25
Præsentation af Herbor – et internetbaseret kommunikationssystem for personer med kognitive funktionsnedsættelser. Systemet muliggør brug af mail, kalender, links, skrivevenner og
meget andet.
HITmesse 2011
43
Hverdagsteknologi 21. september kl. 10.30-12.25
Kommunikation 21. september kl. 13.15-14.30
MY-TIME-URET
TOBII SONO PRIMO
My-Time
ASK
ONSDAG KL. 11.30-11.45
ONSDAG KL. 13.15-13.30
Præsentation af My-Time-Uret, der henvender sig til alle, der
har brug for en håndsrækning i form af en husketavle, eller
fordi man har et reelt behov for piktogrammer og mere støtte
i hverdagen.
Præsentation af Tobii Sono Primo, der er et nyt, omfattende
kommunikationsmiljø for symbolbrugere.
HUSET VENTURE
Huset Venture
ONSDAG KL. 11.50-12.05
Ingen beskrivelse forelå ved redaktionens slutning.
BARREFRESH
Curaga Innovation
ONSDAG KL. 12.10-12.25
Præsentation af BarRefresh – et system, der gør det muligt at
lave små vejledninger med tekst og lyd, som kan støtte personer med kognitive funktionsnedsættelser til at udføre dagligdagens små opgaver.
C15 ØJENSTYRING
Fanøsoft
ONSDAG KL. 13.35-13.50
Præsentation af C15 – en ny øjenstyringsenhed.
ROLLTALK
Abilia
ONSDAG KL. 13.55-14.10
Præsentation af ny programpakke til undervisning som del af
Rolltalk-konceptet.
ON-SCREEN-COMMUNICATOR
Teknologi i Praksis
ONSDAG KL. 14.15-14.30
Præsentation af nyt multisprogligt, symbolbaseret og tekstbaseret kommunikationsprogram.
44
HITmesse 2011
HITmesse 2011
45
Standplan
Udstillerliste
Udstiller
A/S Aabentoft
Standnummer
13
www.aabentoft.dk
AB Handic Help ApS
Udstiller
Standnummer
Huset Venture
5
www.ordbanken.dk
1+2
www.handicstore.dk
Institut for kommunikation og
handicap – Teknologi i praksis
Udstiller
Standnummer
Oticon A/S
15
oticon.dk
Permobil Danmark A/S
40+44
29
www.permobil.com
www.teknologiipraksis.dk
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Abcleg
23
3
Phonak Danmark A/S
Instituttet for Blinde og Svagsynede 32
www.abcleg.dk
48
www.phonak.com
www.ibos.dk
Abilia ApS
57
Phonic Ear A/S
Instrulog Rehab A/S
www.abilia.dk
11
45
17
www.phonicear.dk
www.instrulog.dk
57
49
10
47+50
24
35
48
Acapela Group
12
34+36
46
4
32
53
31
ASK
27
43
40+44
51+52
38+39
26
37
29
35
51+52
www.studiebogservice.dk
www.jyskhandi.dk
Astrid Leisner & Søn
41+42
30
8
www.podshoppen.dk
Studiebogservice/xml-tekst
Jysk Handi
www.ask-ikt.dk
11
TAGARNO AS
Kommunikationscentret i Hillerød
www.leisner.dk
8
23
www.jadea.dk
25
9
54
30
www.scandis.dk
Skolepod
Jadea
33
45
Scene
55
38+39
www.itech.dk
Alinea A/S
www.alinea.dk
56
ScanDis A/S
ITECH ApS
www.acapela-group.com
22
34+36
www.tagarno.dk
www.kc-hil.dk
Caludan Høreteknik Aps
46
Tele Call Danmark
LVI Danmark ApS
www.caludan.com
53
41+42
www.telecall.dk
www.lvi.dk
7
Comfort Audio
19
Teleteknik
Lysoglup ApS
www.comfortaudio.dk
25
6
www.teleteknik.dk
www.lysoglup.dk
Curaga Innovation
6
5
4
3
1+2
28
27
10
Eschenbach Optik A/S
26
www.eschenbach.dk
Vandrehallen
Indgang
Fanø Soft
37
»HITmesse 2011
www.fanoe-soft.dk
Flexsus ApS
TopVision
MATERIALECENTRET
www.curaga.dk
28
Center for visuelle & auditive
specialundervisningsmaterialer
www.matcen.dk
Micro Balle
Unitron
7
Mikro Værkstedet A/S
18
www.unitron.com/dk
16
www.lillehjaelper.com
www.flexsus.dk
20
www.topvision.dk
vidamic ergonomics
9
www.vidamic.dk
50+47
www.mikrov.dk
Vores Unikke Børn
(bliver til Selinas Verden)
14
www.selinasverden.dk
FLT Alarmer ApS
6
59
www.flt.dk
HandiKram
www.handikram.dk
46
HITmesse 2011
My-Time
43
www.my-time.dk
24
On Sight Vision ApS
21
www.onsightvision.dk
HITmesse 2011
47
Innovationsområde
Tungestyring af hånd- og armproteser
Rundt omkring i Danmark arbejdes der intenst på at udvikle fremtidens teknologiske løsninger til handicapområdet, og hjælpemiddelproducenterne ved, at nye innovative løsninger er
alfa og omega i kampen for at sikre sig en plads på markedet.
Har man mistet sin hånd eller
arm i en ulykke, eller er man
født uden, så kan noget af den
tabte eller manglende funktionalitet genvindes med en protese. På Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for
Sundhedsvidenskab og -teknologi, Aalborg Universitet,
forsker Lotte N. S. Andreasen
Struijk og Daniel Johansen i mulighederne for at forbedre styringen af
hånd- og armproteser ved hjælp af et tungekontrolsystem. Tungekontrolsystemet har form som en ganebøjle, og fungerer som et trådløst
tastatur med 18 taster, der aktiveres enkeltvis ved hjælp af en lille metalenhed placeret på tungespidsen. Tungekontrolsystemet er trådløst
forbundet til en lille computer, der styrer protesen.
Især personer, der har fået foretaget amputationer af begge arme
vil have stor gavn af tungekontrolsystemet, når de skal styre hånd- og
armproteser. Samtidig vil disse personer med fordel også kunne benytte tungekontrolsystemets andre funktioner fx tastatur og musestyring
til computeren.
Styringen er blevet testet på personer uden amputationer, og nu
undersøges det, om resultaterne fra personer uden amputationer kan
overføres til amputerede, som er den reelle målgruppe for systemet.
Forskerne bag projektet samarbejder med virksomheden TKS A/S med
henblik på kommercialisering af resultaterne.
Design og hjælpemidler
På Designskolen Kolding ser man
det som en spændende udfordring at udvikle løsninger til fremtidens sundhedssystem med udgangspunkt
i
de
mange
muligheder, der er i interaktive
teknologiske løsninger. Set fra et
designsynspunkt handler velfærdsteknologi om at udvikle ny
teknologi, men også om at bruge
design og designere til at gøre den
nye teknologi vedkommende. Designskolen Kolding vil på årets HITmesse fremvise et udvalg af produkter og koncepter, som alle beskæftiger sig med dette felt.
Designskolen Koldings Laboratorium for Social Inklusion, arbejder
med en række udviklingsprojekter under overskriften Inkluderende
Design. Projekterne retter sig mod grupper, man ikke umiddelbart
forbinder med begrebet design: specifikt kronisk syge patienter samt
personer med lettere demens og generelt hele sundhedssektoren.
Fælles for projekterne er den brugerdrevne tilgang, hvor feltstudier er en del af researchfasen, inden man kommer med bud på nye
produkter eller services. Udgangspunktet er med andre ord brugeren
– hvad enten det gælder patienter eller sundhedspersonale. Begge
grupper ligger inde med en ekspertviden, som er nødvendig, hvis man
skal designe et succesfuldt produkt. Udviklingen foregår ofte i samarbejde med private virksomheder.
Stand: Laboratoriet for Social inklusion, Designskolen Kolding
Det er ikke kun virksomhederne, som har gang i udviklingen af nye
løsninger. Også en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner har
øje for handicapområdet, og de studerende flokkes om at udvikle nye
innovative løsninger til personer med funktionsnedsættelser.
Flere ministerier har afsat midler til støtte af projekter, der kan være
med til at realisere de mange innovative tanker og ideer. Det har bl.a.
resulteret i ABT-fonden, Fornyelsesfonden og Forebyggelsesfonden.
På innovationsområdet er der mulighed for at se nærmere på nogle
af de mest spændende og innovative projekter og protyper inden for
det faglige felt, som HITmesse 2011 dækker. Der er tale om teknologiske løsninger, som endnu ikke er færdigudviklede, og hvor der endnu
ikke er en kommerciel projektpartner. Der vil derfor være rig mulighed
for at komme med input og forslag til ændringer og justeringer, før
produkterne rammer markedet.
Stand: Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Sundhedsvidenskab og -teknologi, Aalborg Universitet
Innovationsområdet er placeret i vandrehallen i det nye vindueshjørne.
48
HITmesse 2011
HITmesse 2011
49
Trådløst netværk på kroppen
overvåger dit velbefindende
Ingeniørhøjskolen i Århus, som arbejder med sundhedsteknologier
til hjemmet, har startet et nyt forskningsprojekt, der går ud på at udvikle fremtidens bærbare og trådløse
netværk, der overvåger og kontrollerer relevante parametre på kroppen.
Netværketbestårafetantalnoder
på kroppen, der hver for sig er en lille
integreret computerenhed, som er sammenkoblet med en sensor, der
måler vitale signaler på personen samt et radiomodul, der kan kommunikere med de andre noder på kroppen.
Netværket på kroppen kommunikerer med en smartphone, der fx
kan generere alarmer, hvis vitale grænseværdier er overskredet, eller
hvis man falder i hjemmet.
IntelliCare
Stand: Ingeniørhøjskolen i Århus
Trykskærm
IntelliCare
IntelliCare demonstrerer i år nogle af sine aktiviteter omkring fremtidens plejemiljø, bl.a. en trykskærmsløsning. Trykskærmen er et journaliseringsværktøj til personalet, så en del af dokumentationskravene
nemt kan håndteres, mens man er hos beboeren på plejecenteret.
Men samtidig giver trykskærmen også umiddelbar adgang til information for personalet, når behovet opstår.
Skærmen kan også anvendes i forhold til beboernes individuelle
behov og ønsker. Skærmen kan nemlig anvendes i forbindelse med
kontakt til både pårørende og personale, skabe overblik over dagens
aktiviteter, give på påmindelser osv.
IntelliCare og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet demonstrerer
ligeledes, hvordan det er muligt at genoptræne i eget hjem ved hjælp
af en kombination af trykskærm eller mobiltelefon og en række sensorer, der kan verificere øvelserne.
Stand: IntelliCare, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
Touch-skærm til indlæring og
stimuli
Personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser bruger
computeren til andet end at gå på internettet. De får undervisning,
spiller spil, stimuleres på forskellige måder, hører musik og ser billeder.
For mange besværliggøres brug af tastatur og mus dog af manglende finmotorik.
Touch Development fra Handels- og IngeniørHøjskolen demonstrerer på udstillingen deres nyudviklede Touch-modul. Touch-modul
består af en touch-skærm med tilhørende software. Skærmen er
robust og af panserglas og har overordnede ikoner med lyd, som gør
det nemmere at vælge mellem de enkelte funktioner. Modulet kan
programmeres til brugerens behov og bruges til indlæring, stimulering, visuel og auditiv underholdning og selvaktivering i hverdagen.
Touch-modul er internetbaseret, og det gør systemet nemmere at vedligeholde.
Handels- og IngeniørHøjskolen arbejder løbende med udvikling af
teknologiske hjælpemidler på handicapområdet og lægger vægt på,
at hjælpemidler aktivt skal inddrage brugeren.
Stand: Touch Development, Handels- og IngeniørHøjskolen,
Prisbevidst øjenstyring
IT-Universitetet i København fremviser et nyt lavprisøjenstyringssystem,
der er mere fleksibelt end de hidtidige professionelle løsninger. Systemet
består af komponenter som kan købes særskilt over internettet og i almindelige
elektronikforretninger.
Formålet med produktet er at give
flere mennesker mulighed for at prøve øjenstyring, før de anskaffer sig et
professionelt system.
En særlig fordel ved systemet fra
IT-Universitetet er, at det kan bruges
uden at skulle monteres til en computerskærm. Hvis man kobler en projektor til sin computer, giver det en
ny mulighed for at lave øjenstyring på væggen eller loftet. Dermed
kan andre i rummet bedre følge med i, hvad brugeren laver, og alle
kan se de beskeder, der bliver skrevet. Endelig giver det en frihed til at
placere skærmbilledet der, hvor brugeren har det bedste udsyn. Den
skærmfri projektorløsning frigør plads og vil derfor også kunne anvendes på intensivafdelinger og andre steder, hvor det er vigtigt, at der
ikke står noget i vejen.
På HITmesse viser IT-Universitetet, hvordan man selv kan sætte et
system op derhjemme og giver instruktioner i, hvordan systemet kan
anvendes sammen med kommunikationsprogrammer og computerspil.
Stand: IT-Universitetet i København
Aarhus Universitet
Hjælpemiddel til genoptræning
i hjemmet
LinkLights er et modulært, sammenklappeligt, todimensionelt system,
der kan støtte borgere i genoptræning og bevægelseskoordination
i hjemmet. Hvert LinkLights-modul er et LED-display med indbygget
accelerometer. Modulerne kan registrere bevægelse og kommunikere
med andre LinkLights, når de forbindes. Modulerne kan bevæges indbyrdes af brugeren på samme måde som leddene på en tommestok.
LinkLights konfigureres individuelt med forskellige aktiviteter eller
spil, så forskellige øjne og hovedbevægelser støttes gennem en engagerende og motiverende hjemmetræning.
LinkLights evalueres i øjeblikket i samarbejde med ældre, der lider af
svimmelhed, og fysioterapeuter. LinkLights findes også som en modulær, interaktiv platform for aktiviteter, hvor patienter – alene eller
sammen med en terapeut – kan arbejde med fx fysisk komposition,
bevægelser og lys.
Stand: Department of Computer Science, Centre for Pervasive
Health Care, Aarhus Universitet
Teknologi til øget selvhjulpenhed
I de kommende år vil sammensætningen af befolkningsgrundlaget i
de vestlige lande ændre sig markant. Der vil blive flere ældre og færre
til at tage sig af dem. Center for TeleInFrastruktur præsenterer på HITmesse tre projekter, der har det til fælles, at de sigter efter at udvikle
nye og økonomisk forsvarlige tilbud, som gør ældre mere selvhjulpne
og uafhængige af hjælp. Derved lettes også arbejdsbyrden for plejepersonale og pårørende. Fællesnævneren for de tre projekter er, at
teknologiens muligheder bringes i spil.
Stand: Center for TeleInFrastruktur, Aalborg Universitet
IntelliCare
50
HITmesse 2011
HITmesse 2011
51
Automatiseret læsetræner
DysLæs er en prototype på en automatiseret læsetræner for ordblinde. Programmet fungerer ved, at brugeren guides igennem en læsetekst via visuel og auditiv feedback. Herefter skal brugeren selv læse
teksten op, og programmet bruger talegenkendelse til at be- eller afkræfte, at oplæsningen er korrekt. Den ordblinde har bl.a. mulighed
for at vælge at få læst svære ord op, og efter hver øvelse modtager
vedkommende en vurdering af sin præstation. Brugerfladen kan tilpasses den enkelte brugers specifikke ønsker og behov.
Stand: Department of Electronic Systems, Multimedia Information and Signal Processing, Aalborg Universitet
Åben platform til velfærdsteknologi
Det er her, man foretager opkald, læser e-mails, har direkte kontakt
med pårørende, opbevarer billeder, styrer kalender osv.
Sundhed er stedet, hvor borger eller personale administrerer medicin, måler og logger information, kører genoptræningsprogrammer
eller foretager andre sundhedsrelaterede handlinger.
Hjemmet er den kategori, der giver borger eller personale mulighed
at styre boligens mange funktioner.
PC, iPad, smartphones osv. kan bruges som skærm – og platformen
kan styres ved hjælp af touch, stemmestyring og andet.
Sekoia præsenterer en åben platform til velfærdsteknologi, som muliggør en skræddersyet løsning. Derved sikres driftsoptimering og
-kvalitet, samtidig med at friheden til at vælge anden leverandør fastholdes.
Platformens grafiske brugerflade består af tre kategorier:
Personligt er platformens og brugerens kommunikationscentrum.
Trylledr ikken
Stand: Sekoia, Ingeniørhøjskolen i Århus
Danmarks premiere på
Et interaktivt talehørepædagogisk
læringsredskab til børn med
høreapparat eller CI i alderen 3-6 år.
Hjælp dyrene!
De har mistet deres lyde.
Få hjælp af den gode troldmand
og den ækle heks.
Red prinsessens stemme og din ære!
Udgives i begyndelsen af juni måned.
Se mere på www.matcen.dk
Nu kan helt små børn
lære tegn til tale på en
sjov måde!
Se mere på www.selinasverden.dk
MATERIALECENTRET
MATERIALECENTRET
Center for
Center for visuelle
& auditive
visuelle & auditive
specialundervisningsmaterialer
www.matcen.dk
specialundervisningsmaterialer
Vi ses ved stand 14
på HITmessen!
Udviklet i samarbejde med folkene bag
52
HITmesse 2011
HITmesse 2011
53
Innovationsområde
Standplan
Udstillerliste
Udstiller
Standnummer
Center for Sanse-Motorisk
interaktion,
3
6
10
2
3
Multimedia Information and Signal Processing,
Aalborg Universitet
Udstiller
10
Designskolen Kolding
Sekoia
5
Ingeniørhøjskolen i Århus
Aalborg Universitet
IntelliCare
7
Touch Development,
Department of Computer Science,
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet,
SDU
Centre for Pervasive Health Care,
Aarhus Universitet
Standnummer
Laboratoriet for Social inklusion,
Ingeniørhøjskolen i Århus
Center for TeleInFrastruktur,
5
Standnummer
Department of Electronic Systems,
9
Institut for Sundhedsvidenskab
og -teknologi, Aalborg Universitet
4
Udstiller
6
8
1
IT-Universitetet i København
2
Handels- og
IngeniørHøjskolen, Aarhus Universitet
4
7
1
8
9
Indgang
Vandrehallen
54
HITmesse 2011
HITmesse 2011
55
56
Kommunikation
HITmesse 2011
Specialundervisning
Specialundervisning
Syn
Syn
Hørelse
Hørelse
Hverdagsteknologi
Hverdagsteknologi
Præsentationer
9.30
10.00
Kommunikation
Specialundervisning
Syn
Hørelse
11.30
10.45-12.00, Lokale 30
Eirin Brænde
Ny teknologi til
personer der bruger
alternativ og støttet
kommunikation,
(på norsk)
11.00
9.30-11.45, Lokale E
Anne Haven Albertsen og
Vibeke Rødsgaard-Mathiesen
Når hørelsen er afhængig af teknik
HOVEDFOREDRAG
9.30-11.45, Lokale 20
Gerda Jensen, Helle Kjærhus og Inge Kolmos
12.00
12.30
13.00
Hverdagsteknologi
14.00
HITmesse 2011
Se program s. 44
13.15-14.30, Salon 2+3
10.30- 12.45, Salon 2+3
Præsentationer
57
Salon 2+3
Kommunikation
14.00-14.45,
Lokale 22
Simon, Simons
forældre
Tina og Kim
Vesthald,
Michael HjortPedersen
Omgivelsernes betydning
for succes
Joan Klindt
Johansen,
14.00-14.45,
Lokale E
Hørehæmmedes brug af
høretekniske
hjælpemidler
til studie- og
arbejdsbrug
14.00-15.15, Lokale D
15.15-16.00,
Lokale 22
Karen Fenger,
Lotte Bang
og Selena
Forchhammer
Kognitive
hjælpemidler i psykiatrien
Lokale 20
15.00-15.45,
Brug af
sociale
medier
Ragnhild
Engen
15.00
Ditte Holst Nielsen og
Birgit Christensen
Se program s. 43
9.30-10.05
14.30
E-bogslæsere til
svagsynede
Hverdagsteknologi
Lokale 20
13.30-14.15,
Jacob
Deichmann
Smartboard i
specialundervisningen
13.30
Hørelse
Hørelse
Se program s. 42
Se program s. 42
14.20-16.15, Salon 2+3
14.20-16.15, Salon 2+3
16.30
16.30
16.00
RehabiliteRehabilitering til arringbejdsmartil arbejdsmarkedet med
kedet
med
velfærdsvelfærdsteknologi
teknologi
Lotte Bro
Lotte Bro
16.15-17.00
16.15-17.00
Lokale 22
Lokale 22
15.30
Udfordrende tider, udUdfordrende
udfordrendetider,
budgetter
fordrende
budgetter
(på engelsk)
(på engelsk)
Carol Allen
Carol Allen
15.00-16.15, Lokale 20
15.00-16.15, Lokale 20
Afprøvning og valg
Afprøvning
og valg
af ikt-hjælpemidler
til
af ikt-hjælpemidler
til
personer med hukompersoner
med hukommelsesproblemer
melsesproblemer
Sissel Madsen og Jannie
Sissel
Madsen
og Jannie
Vang
Nielsen
Vang Nielsen
14.00-15.15, Lokale 22
14.00-15.15, Lokale 22
Adgang
Adgang
til digitatil digitale bøger
le bøger
Daniel
Daniel
Gartmann
Gartmann
14.1514.1515.00
15.00
Lokale D
Lokale D
Program se
side 43
Frokost
Syn
Kirsten Rud
Bentholm og
Anders Voigt
Lund
Teknologiske
hjælpemidler
til øget selvhjulpenhed
9.00-9.45,
Lokale 22
10.30
Computerbaseret og lavteknologisk
materiale til udvikling af tidlig
kommunikativ kompetence
HOVEDFOREDRAG
9.00-10.15, Lokale 30
Hanne Bech og
Ragnhild Engen
Ikt-hjælpemidler til
mennesker med senhjerneskade
9.00
Onsdag
Specialundervisning
Specialundervisning
Se program s. 42
Se program s. 42
10.00-11.35, Salon 2+3
10.00-11.35, Salon 2+3
HOVEDFOREDRAG
HOVEDFOREDRAG
Tekniske hverdagsprodukter som hjælpeTekniske
hverdagsprodukter
som
hjælpe-funktimiddel
til mennesker med
kognitive
middel
til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser
onsnedsættelser
(på svensk)
(på svensk)
Pernilla Hallberg
Pernilla Hallberg
10.00-12.15, Lokale 22
10.00-12.15, Lokale 22
Høretekniske hjælpemidler
Høretekniske
hjælpemidler
i dagligdagen
i dagligdagen
Erik Stapris
Erik Stapris
10.30-11.45, Lokale E
10.30-11.45, Lokale E
HOVEDFOREDRAG
HOVEDFOREDRAG
Alt hvad du bør vide om teknologiske
Alt løsninger
hvad du bør
om teknologiske
til vide
svagsynede
løsninger
til svagsynede
(på engelsk)
(på engelsk)
Ike Presley
Ike Presley
10.30-12.45, Lokale D
10.30-12.45, Lokale D
Sproget er Minspeak
Sproget er Minspeak
Lea Bodzioch
Lea Bodzioch
11.45-13.00, Lokale 20
11.45-13.00, Lokale 20
9.30
10.00
10.30
11.00
11.30
12.00
12.30
13.00
13.30
14.00
14.30
15.00
15.30
16.00
9.30
10.00
10.30
11.00
11.30
12.00
12.30
13.00
13.30
14.00
14.30
15.00
15.30
16.00
It-baseret teknologi
HOVEDFOREDRAG
Kom godt i gang med
It-baseret
teknologi
HOVEDFOREDRAG
Kom
godt
gang med
til kommunikation
brug
afi kommuniMotiver mig!
til kommunikation
brug
af kommunifor personer med
kationsteknologi
på
Motiver
mig!
(på engelsk)
for autisme
personer med
kationsteknologi
på
botilbud
(på engelsk)
autisme
botilbud
Jessica Gosnell
Pia Siert og Jacob
Michael Hjort-Pedersen
Jessica Gosnell
Pia
Siert
og
Jacob
Michael
Hjort-Pedersen
Askjær
og Tina Laursen
14.00-17.00, Lokale 30
Askjær
og Tina Laursen
14.00-17.00, Lokale 30
10.00-11.15, Lokale 30
11.30-12.45, Lokale 30
10.00-11.15, Lokale 30
11.30-12.45, Lokale 30
Tirsdag
Kommunikation
Frokost
Præsentationer
Årets HITmesse-produkt 2011
Udstillerne på HITmesse 2011 har mulighed for at indstille
et produkt til Årets HITmesse-produkt.
SkanRead Mobile fra Mikro Værkstedet A/S,
som er udviklet særligt til ordblinde og andre
med læsevanskeligheder, løb med hæderen
på HITmesse 2010 i Nyborg. I alt ti produkter var indstillet til prisen. Dommerkomiteen
vægtede bl.a. produktets nyskabende og innovative værdi og nytteværdien i forhold til
brugerne.
Spændingen udløses 21. september
De indstillede produkter vil blive bedømt af
en dommerkomité bestående af fem fagpersoner, udvalgt af Hjælpemiddelinstituttet,
der fagligt dækker forskellige handicapgrupper og produktkategorier. Under HITmesse
2011 vil dommerne hver for sig besigtige de
indstillede produkter, hvorefter der voteres i
et lukket lokale.
Andre interesserede vil dog let kunne finde
og få demonstreret kandidaterne til titlen
på udstillingen, da de vil blive fremhævet
med et skilt med teksten ”Indstillet til Årets
HITmesse-produkt”. Årets HITmesse-produkt
(tidligere Årets it-hjælpemiddel) vil blive
kåret på udstillingen onsdag 21. september
kl. 14.00.
HITmesse 2011
59
Praktiske oplysninger
Arrangør
HITmesse 2011 afholdes af Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 43 99 33 22, email: [email protected],
www.hmi.dk/hitmesse
Kontaktpersoner
Fagligt program, Inger Kirk Jordansen
tlf.: 41 91 81 62
email: [email protected]
Tilmeld dig på www.hmi.dk/hitmesse
Udstilling: kl. 10.00-17.00
Foredrag, seminarer og
produktpræsentationer: kl. 10.00-17.00
Pris
Registrering: fra kl. 8.30
Morgenkaffe m. brød: kl. 8.30-10.30
Frokost: kl. 12.00-14.00
Eftermiddagskaffe: kl. 14.00-16.00
Aftenarrangement: kl. 19.00-24.00
Udstilling, Innovationsområde og produktpræsentationer, Jannie Skeldrup
tlf.: 41 91 81 63
email: [email protected]
Åbningstider 21. september
Tilmeldinger, Birgit Sørensen
tlf.: 41 91 81 52
email: [email protected]
Registrering: fra kl. 8.00
Morgenkaffe m. brød: kl. 8.00-10.00
Frokost: kl. 12.00-14.00
Eftermiddagskaffe: kl. 14.00-16.00
Annoncer, Gitte Møhler Christiansen
tlf.: 41 91 81 60
email: [email protected]
Tid og sted
HITmesse 2011 afholdes 20.-21. september
påHotelNyborgStrand,Østerøgade2,5800
Nyborg
Tlf. +45 65 31 31 31, www.nyborgstrand.dk
Åbningstider 20. september
Pakkeløsning
Udstilling: kl. 9.00-16.00
Foredrag, seminarer og
produktpræsentationer: kl. 9.00-16.00
Deltagelse, priser og rabat
Deltagelse på HITmesse sker via køb af en
dagsbillet, pakkeløsning eller billet kun til
udstillingen.
Alle billetter købes via hmi.dk/hitmesse. Billetter med adgang kun til udstillingen kan også
købes ved indgangen.
Kr. 3.975,- ved tilmelding senest 5.
august 2011
(Ved senere tilmelding: kr. 4.375,-)
Indhold:
• Adgangtilallearrangementer
begge dage (udstilling, Innovationsområde, seminarer, foredrag,
produktpræsentationer).
• Morgenkaffe/-temedbrød,frokostbuffet inklusiv en øl/vand,
eftermiddagskaffe/-te med brød
begge dage. Adgang til isvand i
alle seminarlokaler.
• Deltagelseiaftenarrangementet
20. september inklusiv velkomstdrink, et glas vin/øl/vand, forret,
hovedret- og dessertbuffet, kaffe
og underholdning.
• Overnatningpåenkeltværelse,
Hotel Nyborg Strand inklusiv morgenmad.
Tilmelding/afbud
Tilmelding skal ske elektronisk via hmi.dk/
hitmesse.
Ved køb af dagsbillet eller pakkeløsning har
du ud over adgang til udstillingen og Innovationsområde også fri adgang til alle foredrag,
seminarer og produktpræsentationer. Der
kræves ingen forudgående tilmelding til de
enkelte arrangementer, og du kan frit skifte
mellem de fem spor (kommunikation, specialundervisning, syn, hørelse og hverdagsteknologi). Hvis du vil være sikker på at få en plads,
anbefaler vi, at du møder frem i god tid.
Der vil blive fremsendt en bekræftelse på
din tilmelding til den e-mailadresse, du oplyser. Bekræftelsen fremsendes efter sidste
tilmeldingsfrist 9. september 2011 sammen
med en faktura. Har du ved tilmelding oplyst
et EAN-nummer, fremsendes fakturaen elektronisk.
Eventuelt afbud skal meddeles skriftligt til
[email protected] inden sidste tilmeldingsfrist.
Ved afbud senere end tilmeldingsfristen refunderes konferencegebyret ikke.
Ekstra programmer
Bestilles via hmi.dk/hitmesse eller direkte hos Jannie Skeldrup på tlf. 41 91 81 63,
email: [email protected].
Registrering
Yderligere information
Når du ankommer til Hotel Nyborg Strand,
skal du henvende dig ved Hjælpemiddelinstituttets stand i vandrehallen. Her får du
udleveret dit navneskilt, der vil fungere som
dit adgangskort til både udstilling, seminarer,
foredrag, produktpræsentationer, frokost
samt aftenarrangement og overnatning, hvis
dette er bestilt. Navneskiltet skal bæres synligt under hele messen.
Yderligere information og spørgsmål vedrørende tilmelding til HITmesse fås ved henvendelse til intern koordinator Birgit Sørensen,
Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 41 91 81 52,
email: [email protected].
Forplejning
Ønsker du kun at deltage på udstillingen, er
der mulighed for at købe frokost på stedet.
Morgen- og eftermiddagskaffe med brød er
inkluderet i indgangsbilletten.
Aftenarrangement
Traditionen tro afholdes der et aftenarrangement, hvor udstillere, foredragsholdere, deltagere og arrangører mødes til en uhøjtidelig
middag. Arrangementet afholdes tirsdag 20.
september kl. 19 i Glassalen på Hotel Nyborg
Strand. Arrangementet består af en velkomstdrink, forret og hovedret- og dessertbuffet, et
glas vin/øl/vand samt kaffe og underholdning.
Aftenarrangementet er inkluderet i prisen,
hvis du bestiller pakkeløsningen.
Tilmeldingsfristen er 9. september 2011.
Åbningstale: kl. 9.30
Dagsbillet
Tilmeld dig senest
5. august og få rabat
Pris
Kr. 1.675,- ved tilmelding senest 5.
august 2011
(Ved senere tilmelding: kr.1.950,-)
Udstillingsbillet
Pris
Kr. 200,-
Indhold
• Adgangtilallearrangementer
den pågældende dag (udstilling,
Innovationsområde, seminarer,
foredrag, produktpræsentationer)
• Morgenkaffe/-temedbrød,frokostbuffet inklusiv en øl/vand,
eftermiddagskaffe/-te med brød.
Adgang til isvand i alle seminarlokaler.
60
HITmesse 2011
Indhold
• AdgangtiludstillingogInnovationsområde
• Morgenkaffe/-temedbrødog
eftermiddagskaffe/-te med brød
Studerende har gratis adgang til
udstillingen på HITmesse 2011 ved
forevisning af studiekort.
HITmesse 2011
61
Proxtalker: Danis
h Words
Underholdende aftenarrangement
1
udsagnsord
HITmesses aftenarrangement er kendt for sin afslappede og uformelle stemning. I år er der både mulighed for at vende dagens faglige indspark og lade sig inspirere af en professionel foredragsholder.
Jan Huus er en ivrig benyttet foredragsholder, der udover at have bestridt mange jobs i mediebranhjælp
jeg vil
chen har fordybet sig i menneskelige relationer, kommunikation og udvikling.
Jeg vil ikke
Jan Huus er en kompetent og humoristisk foredragsholder, der beskæftiger sig med kommunikation,
1
trivsel, teamarbejde og arbejdsglæde. Stilen er uhøjtidelig og underholdende. Deltagerne tilegner sig
Pro
ords
Wog
lker:
Dan:ish
ishrds
Wo
Dan
aktivt virksomme værktøjer og teknikker til xta
både
arbejdsmæssig
personlig udvikling.
Proxtalker
1
Jan Huus lover HITmesses deltagere etudsa
foredrag,
der både vil spis
få edem
til at grine og give dem stof til
gnsord
noget
hav
e
nog
et at drikke
udsagnsord
eftertanke.
jeg er
hjælp
hjælp
Jeg vil ikke
jeg vil
jeg vil
Jeg vil ikke
Jeg kan godt lide
gå
Proxtalker: Danis
h Words
at
1
udsagnsord
have noget
nogeds
ise noge
t at drikke
Wor
shthave
talker: spDani
spise noget
Prox
hjælp
udsagnsord
jeg er
at drikke
derhen
jeg vil
sove
gåJeg kan godt lide at
spille jeg vil
e lide at
ke
sove
spille
CD-ORD 8 lanceres efter
sommerferien
jeg er
kom her
derhen
have noget at drikke
at
kom her
Blandt nyhederne er:
• Nyt modul med Ordbogsværktøj med
information om ords grammatik og betydning.
• SkanRead med Valg af OCR-sprog – fx dansk,
engelsk, tysk, fransk og spansk.
• Klik dig til SkanRead og Ordbogsværktøjet
direkte fra CD-ORDs værktøjslinje.
jeg er
Jeg kan ikke lide
at
lege
spille
spillelege
gå
Jeg kan godt lide at
derhen
Jeg kan ikke lide at
kom her
derhen
sove
CD-ORD 8 præsenterer et specielt Ordbogsværktøj, der
hjælper dig til at forstå og vurdere ords betydning og
grammatik. Du kan undersøge eller kontrollere ord, fx
via definitioner og eksempelsætninger. OCR-værktøjet
SkanRead i CD-ORD 8 indeholder flere efterspurgte
funktioner, blandt andet Billedlæser, der læser tekst i
billeder op.
Jeg kan ikk
lege
have noget at drik
Jeg kan godt lide
at
Jeg kan ikke lidevil
Jeg atikke
sove derhen
spise noget
gå
Med et klik på den lille værktøjsbjælke kan du få
digitale tekster læst op – på flere sprog. Og skal du selv
producere tekster, giver programmet forslag til ord, der
kan fortsætte den tekst, du er i gang med. Ord, som vel
at mærke passer ind i den kontekst, du skriver om.
Nyt i CD-ORD 8: Ordbogsværktøj og
SkanRead-forbedringer
kom her
dt lide at
hjælp
spise noget
Luk op for noget småt
- og få en verden af ord
Jeg vil ikke
Jeg kan go
gå
CD-ORD er en fleksibel og diskret døråbner
til tekstens verden: Se det ord!
Se det hele - på HITmesse 2011!
1
jeg er
sove
Jeg kan ikke lide
CD-ORD
- til træning, til chat, til trivsel...
kom her
lege
spille
lege
Handichelp
Mikro Værkstedet
62
HITmesse 2011
For yderligere information kontakt Mikro Værkstedet på 6591 8022
Se også www.mikrov.dk
Specialpædagogisk Aftale
Når it giver vinger
Et løft til elever med særlige behov
En Aftale til støtte og inklusion
Har du elever, der har brug for særlig støtte til
at komme videre? Elever, der fx har svært ved
at koncentrere sig, svært ved at læse eller som
begrænses af motoriske vanskeligheder?
For dem kan it være forskellen, der giver lysten,
læringen og livskvaliteten vinger.
Mikro Værkstedet tilbyder programmer, der gør visionen
om ’lige deltagelse’ og ’inklusion’ til virkelighed i
dagligdagen:
igere
For yderl
on ti
a
inform
kontakt
rkstedet
Mikro Væ 022
8
på 6591
Se også
ikrov.dk
www.m
CD-ORD: Intelligent støtte til læsning og skrivning.
Kommuniker: Symbolskrivning: Kommunikationen bliver
hjulpet på vej ved hjælp af letforståelige symboler, som
illustrerer tekstens indhold.
Hukommelsesspil: Træner arbejdshukommelsen og
koncentrationsevnen.
The Grid 2: Giver elever med funktionsnedsættelser
mulighed for at skrive, læse, surfe og sms’e på computeren.
Oplev programmerne her
Vil du vide mere om, hvad programmerne kan, hvad de
gør, og hvad de giver af muligheder?
På vores hjemmeside, www.mikrov.dk, kan du se
videoer, der præsenterer alle vores specialpædagogiske
programmer.
Sådan gør du
Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at
vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal
licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges
mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan
således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet,
såfremt det passer bedst til det aktuelle behov.
Mikro Værkstedet
64
HITmesse 2011