HITmesse 2011 20.-21. september, Hotel Nyborg Strand Teknologiske løsninger til personer med funktionsnedsættelser KONFERENCE • UDSTILLING SKOLE • UDDANNELSE • DAGLIGDAG • REHABILITERING • BESKÆFTIGELSE Indhold Udkommer maj Oplag 5000 ISSN 1903-8062 Redaktør Torsten Larsen Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, [email protected], tlf. 4191 8160 Redaktion: Inger Kirk Jordansen, Gitte M. Christiansen, Ole Wriedt, Jannie Skeldrup, Christine Svart, Pernille Bonne Rasmussen, Jeannette Venderby. Kontakt [email protected] Programomtaler Kommunikation Specialundervisning Syn Hørelse hverdagsteknologi 27 28 31 34 36 38 Fotos Klaus Lasvill-Mortensen Produktpræsentationer 41 Standplan 46 Udstillerliste 47 Innovationsområde 48 Programoversigt 56 Årets HITmesse-produkt 2011 59 Praktiske oplysninger 60 Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde. Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, [email protected], www.hmi.dk HITmesse er Hjælpemiddelinstituttets årlige konference om og udstilling af informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til personer med kommunikative, kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. HITmesse henvender sig til fagpersoner, der arbejder med personer med funktionsnedsættelser, inden for: socialsektoren, undervisningssektoren, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren. HITmesse har været afholdt siden 1993. 2 HITmesse 2011 HITmesse 2011 3 Velkommen til HITmesse 2011 ”Teknologi er ganske enkelt en god investering.” en lang række funktionsnedsættelser og være med til at gøre dagligdagen lettere og bedre for både personer med funktionsnedsættelser og medarbejdere. Teknologi er ganske enkelt en god investering. HITmesse 2011 tilbyder Som noget nyt har vi inddelt programmet i fem spor, der repræsenterer de arbejdsområder, som HITmesses deltagere beskæftiger sig med. De fem spor er: Kommunikation, Specialundervisning, Syn, Hørelse og Hverdagsteknologi. Inden for hvert spor afholdes et hovedforedrag, flere seminarer samt produktpræsentationer. Der er i alt fem foredrag, 18 seminarer og fem blokke med produktpræsentationer. Oplægsholderne omfatter både danske og internationale eksperter. Deltagerne kan under forudsætning af at have købt en pakkeløsning eller en dagsbillet frit skifte mellem de enkelte spor uden forudgående tilmelding. Det kan blive svært at vælge! Derfor anbefaler vi også kolleger at tage af sted sammen og fordele de spændende indlæg imellem sig. Efterfølgende kan de forskellige præsentationer hentes på nettet, og deltagerne på HITmesse 2011 kan, når de er hjemme igen, opdatere deres øvrige kolleger med ny faglig viden. Også på udstillingen er der sket nyt. Alle forhandlere har fået nye placeringer. Der er flere helt nye forhandlere, og det høretekniske område, som i nogle år har været repræsenteret i begrænset omfang, vender flot tilbage. På udstillingen er der mulighed for at møde mere end 40 forhandlere, som præsenterer et omfattende udvalg af de nyeste og mest succesfulde ikt-baserede hjælpemidler på markedet. Kommunerne skal spare og har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. Ikke mindst på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet meldes der om nedskæringer og meget knappe ressourcer. Umiddelbart synes situationen ikke at være det bedste udgangspunkt for en HITmesse, som netop henvender sig til fagpersoner, der arbejder inden for disse økonomisk pressede områder. Trods det – eller måske netop derfor – sætter vi i år alt ind på at skabe den mest omfattende og ambitiøse HITmesse nogensinde! Vi tror på, at der er lutter gode grunde til at styrke medarbejdernes kompetencer på det teknologiske område. Først og fremmest for at kunne støtte dem, der har behovet, til at blive mere selvhjulpne i dagligdagen og mere inkluderede i uddannelse og job. Det er vejen til højere livskvalitet. Men anvendelse af teknologi kan også være med til at lette arbejdsdagen for medarbejderne – og frigøre ressourcer. Ved at deltage i HITmesse 2011 får medarbejderne viden om, hvordan forskellige teknologiske løsninger kan kompensere for Innovationsområdet, som vi indførte for to år siden, har fået ny og bedre placering. Her kan man se de foreløbige resultater af nogle af de projekter, der arbejdes med rundt om på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der vil være rig mulighed for at komme i dialog med udviklerne og få indflydelse på de teknologiske løsninger, der arbejdes med. Aftenarrangementet er med til at fastholde og udvikle det helt unikke faglige miljø, vi i Danmark har på det specialiserede handicapområde. Også her har vi tænkt nyt. Vi byder velkommen til en aften med buffet, bar og god underholdning. HITmesses aftenarrangement har ry for at skabe nogle faglige kontakter og netværk, som er guld værd i en travl hverdag, hvor man møder udfordringer, det kan tage flere dage at løse. HITmesse er med til at sikre, at viden om de teknologiske muligheder finder vej til den daglige praksis. Et stadigt stigende deltagerantal og mange positive tilbagemeldinger vidner om, at HITmesse er et vigtigt fagligt forum. Det vil vi gøre alt for at leve op til i år – og vi håber at se dig. På gensyn på HITmesse 2011! Inger Kirk Jordansen, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet 4 HITmesse 2011 HITmesse 2011 5 Det Centrale Handicapråds formand åbner HITmesse 2011 Nyheder fra kommunikation.hmi.dk Hjælpemiddelinstituttets faglige online-netværk De korte nyheder på disse sider stammer fra Hjælpemiddelinstituttets online-netværk kommunikation.hmi.dk og tekst.hmi.dk. Netværkene er faglige fora for terapeuter, lærere, pædagoger, konsulenter og andre, der arbejder teknologi til personer med funktionsnedsættelser. I netværkene holdes deltagerne ajour med den seneste udvikling inden for deres arbejdsområde gennem nyheder og ikke mindst ved at dele viden, erfaringer og materialer i et lukket forum. Desuden afholdes årlige netværksmødermed faglige oplæg og plads til diskussion og erfaringsudveksling. Ideen bag netværkene er at udvikle fagligheden, styrke vidensdelingen og de faglige og sociale relationer mellem netværkets deltagere. GPS til børn og unge med nedsat kognitiv funktionsevne 6 HITmesse 2011 ”Mange personer med funktionsnedsættelser har brug for informations- og kommunikationsløsninger for at kunne deltage i samfundslivet. HITmesse er med sin kombination af udstilling, praktisk demonstration af de teknologiske løsninger og faglige seminarer et vigtigt bidrag til, at de behov opfyldes bedst muligt. HITmesse skaber et godt rum for, at offentlige og private aktører mødes og lægger grunden for gode løsninger for borgerne.” FOTO: CHRISTIAN LINDGREN Socialminister Benedikte Kiær sagde i forbindelse med Tue Byskov Bøtkjærs tiltrædelse: ”Med Tue Byskov Bøtkjær får vi en meget dygtig og engageret formand for Det Centrale Handicapråd. Han vil med sin erhvervserfaring og sit sociale engagement kunne løfte Det Centrale Handicapråd til i højere grad at sætte en dagsorden med fokus på den brede inklusion og åbenhed i samfundet, som er nødvendig for, at mennesker med handicap kan være en del af samfundet på lige fod med andre. Tue Byskov Bøtkjær siger om HITmesse 2011: FOTO: AMDI THORKILD Tue Byskov Bøtkjær, der tiltrådte posten som ny formand for Det Centrale Handicapråd 1. januar 2011, holder åbningstalen på HITmesse 2011, tirsdag 20. september kl. 9.30. Socialminister Benedikte Kiær fremsatte januar 2011 et lovforslag, der skal gøre det muligt at udstyre børn og unge med nedsat kognitiv funktionsevne med en GPS. Selv om det er lovligt at udstyre borgere i en anden udsat gruppe, nemlig demente ældre, med en GPS, er det indtil videre ulovligt at overvåge børn med nedsat kognitiv funktionsevne på denne måde. Men efter pres fra blandt andre Aarhus Kommune fremstillede ministeren altså i januar forslaget, der skal gøre det mere sikkert for børnene at færdes på egen hånd. Den nye lov forventedes dengang at træde i kraft 1. marts, men det er i skrivende stund ikke sket endnu. HITmesse 2011 7 En hjælperordning kan ikke erstatte et hjælpemiddel I Hjælpemiddelinstituttets faglige online-netværk har deltagerne mulighed for at dele materialer, der kan være til gavn for andre af netværkets deltagere. Det kan fx være ankeafgørelser fra Det Sociale Nævn, der kan være gode for sagsbehandlere og andre fagfolk på området at kende til. På netværket kommunikation.hmi.dk kan deltagerne således finde beskrivelsen af en anonymiseret afgørelse fra Det Sociale Nævn i Region Midtjylland. Sagen handler om en 23-årig spastisk lammet mand, der af sin kommune fik afslag på en ansøgning om en øjenstyret computer med den begrundelse, at han i forvejen var bevilget en hjælper døgnet rundt og derfor havde mulighed for at kommunikere via denne. Øjnene er den eneste del af sin krop, manden selv har fuld kontrol over, og øjenstyring er dermed hans eneste mulighed for selvstændigt at kommunikere med omverdenen. Manden ankede afgørelsen og fik af Det Sociale Nævn medhold i, at hjælperordningen ikke kunne kompensere for den kommunikation, han selv formår ved hjælp af en øjenstyret computer. Guinness-verdensrekord i håndfri skrivning Foraeldredialog.dk Trives mit barn i skolen? Lærer hun nok? Går det godt? De fleste forældre har masser af spørgsmål, når deres børn skal starte i skole og undervejs i skoleforløbet. Det gælder ikke mindst forældre til udviklingshæmmede børn, der skal forholde sig til specialundervisning og særlige vilkår, og som måske er usikre på hvad og hvor meget, de kan forvente. Med hjemmesiden foraeldredialog.dk har forældre og pårørende nu et sted at søge svar på deres spørgsmål. Gennem ord, billeder og videoklip tilbyder hjemmesiden forældre svar på (nogle af) deres spørgsmål samt hjælp og inspiration til, hvordan de fx kan være med til at skabe et godt samarbejde med skolen. Siden har særligt fokus på børn med multiple funktionsnedsættelser. Også for undervisere Da konferencen Assistive Technology Industry Association for nylig fandt sted i Orlando, Florida, blev der sat en usædvanlig verdensrekord. Hank Torres, der siden en hangglider-ulykke for mere end 30 år siden har været lam fra skuldrene og ned, satte rekord i håndfri skrivning ved hjælp af tracking-enheden TrackerPro og tekst-input-systemet Swype. Det lykkedes Hank Torres på bare 83,09 sekunder at skrive den officielle Guinness World Records-sætning: “The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom attack a human,” (oversat: “Piranhaen med tænder så skarpe som barberblade er beslægtet med Serrasalmus og Pygocentrus og hører til en af de mest blodtørstige ferskvandsfisk i verden. I virkeligheden angriber den yderst sjældent mennesker”). En officiel Guinness World Records-dommer var til stede for at godkende rekorden. 8 HITmesse 2011 Foraeldredialog.dk henvender sig også til lærere i specialundervisningen. Hjemmesiden giver blandt andet bud på, hvordan børn med særlige behov kan undervises i samtlige af folkeskolens fag, lige som man på siden kan finde links til elevbeskrivelser, undervisningsplaner, skemaer, praksisfortællinger og videoanalyser. Bag hjemmesiden står Landsforeningen LEV, Videnscentret VIKOM samt Rosenvængets Skole i Viborg. HITmesse 2011 9 Nyheder fra tekst.hmi.dk Oplæsningsstøtte gør børn til bedre læsere Pc-læsning og animation fra 1. klasse – en inkluderende læringsmulighed for elever i risiko for udvikling af læsevanskeligheder. Sådan lyder titlen på en artikel udsprunget af et forskningsprojekt i Holstebro. I projektet blev effekten ved brug af bl.a. it-støtte i form af computeroplæsning undersøgt. Samtlige elever i en 1.klasse fik over en længere periode hjælp til oplæsning af en computer, uanset om de på forhånd var vurderet til at være i risiko for læsevanskeligheder eller ej. Projektet dokumenterer flere centrale pointer ved anvendelse af pc-læsning for alle elever i indskolingen: For det første øger pc-læsning de ’selvstændige’ læsefærdigheder for alle elever – når de efterfølgende ikke længere anvender pc-læsning. For det andet er pc-læsning en inkluderende læringsmulighed for elever i læsevanskeligheder. “Ud over at være kompenserende for elever i læsevanskeligheder viser projektet overraskende, at pc-læsning er kvalificerende for alle elever, og at pc-læsning udvikler sig i trin, som kan beskrives og anvendes til iagttagelse af elevernes pc-læseudvikling. Pc-læsning udvikler sig i takt med, at eleverne knækker koden. Derfor skal pc-læsning være til rådighed for alle elever sideløbende med, at der iværksættes en intensiv læseindsats for de elever, der er i risiko for læsevanskeligheder,” konkluderer artiklen. Interesserede kan læse hele artiklen fra forskningsprojektet i Holstebro på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside: videnomlaesning.dk. Styrk medarbejdernes potentiale gennem it Læsning handler om at forstå og lære. Sådan lyder det klare budskab fra projekt Styrk Potentialet, der er målrettet virksomheder, som gerne vil styrke medarbejdernes læse- og skrivefærdigheder. I fire danske produktionsvirksomheder har udvalgte medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder gennem et år fået hjælp til at læse og skrive gennem læse- og skriveprogrammerne CD-ORD og ViTre. Det har vist sig at være et godt redskab for både medarbejdere og virksomheder. 10 HITmesse 2011 Projektet viser bl.a., at en kort undervisning i brug af it-udstyret er tilstrækkelig i forhold til at opnå stor effekt. Ordblinde medarbejdere både læser og skriver mere og bedre med it-støtte, samtidig med at deres selvtillid og lyst til uddannelse og nye jobudfordringer øges. Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet, har været konsulent på projektet og er begejstret for resultatet. ”Styrk Potentialet fokuserer på medarbejderens deltagelse, læring og potentiale og ikke på vedkom- mendes læse- og skrivevanskeligheder,” siger Erik Arendal og uddyber: ”Hvor tidligere kurser i læsning og skrivning har vist sig utilstrækkelige og meget lidt motiverende, har dette projekt vist, at et fokus på anvendelse af it-hjælpemidler, tilgængelige, digitale tekster og en holdningsændring til læsning og læring er langt mere værdifuld.” Han påpeger samtidig, at Styrk Potentialet understøtter Projekt Pc-læsning, der blev afsluttet i 2010, og viste stor effekt ved anvendelse af ithjælpemidler for ordblinde i erhvervslivet. Stort behov for it-støtte blandt ufaglærte Størstedelen af ufaglærte læser og skriver dårligt, men også studerende på ungdoms- og videregående uddannelser har behov for hjælp. ”Undersøgelser peger på, at op mod 75 procent af ufaglærte har læse- og skrivevanskeligheder,” fortæller Max Peder Jensen, der dagligt kører ud med it-rygsække eller andet udstyr til kursister på AMU-centre rundt om i landet. Max Peder Jensen er konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet, der siden 2001 har administreret AMU Hjælpemiddelservice – et projekt, der oprindeligt blev sat i søen af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1999 og siden er overtaget af Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet. Har en kursist behov for et hjælpemiddel, kan AMU-centret kontakte AMU Hjælpemiddelservice, der så hjælper med at finde ud, hvilket hjælpemiddel kursisten skal have. AMU Hjælpemiddelservice leverer udstyret og hjælper med opsætning og vejledning i brug. ”Vi samarbejder med 25-30 AMU-centre og andre uddannelsesinstitutionerne landet over, men det er langt fra alle, der benytter sig af AMU Hjælpemiddelservice,” siger Max Peder Jensen med henvisning til, at der findes mere end 300 udbydere af AMU-kurser. AMU for alle, hjælpemidler for de få Alligevel har han nok at se til. I 2010 fik 453 kursister bevilget et hjælpemiddel fra AMU Hjælpemiddelservice, hvilket var en fordobling i forhold til 2009 – som igen var en fordobling i forhold til 2008. I slutningen af februar 2011 havde Max Peder Jensen og AMU Hjælpemiddelservice allerede leveret over 100 hjælpemidler, hvilket klart tyder på endnu et rekordår. ”Behovet er enormt, og fortsætter udviklingen som nu, får vi svært ved at følge med,” siger Max Peder Jensen. En stor del af AMU-centrenes kursister er ufaglærte og har en kort skolegang bag sig. Mange af de ufaglærte er ikke egentlige ordblinde, men har måske endt deres skoleforløb så tidligt, at de ikke er blevet rigtigt stærke i læsning og skrivning. Det betyder, at de kan have svært ved at gennemføre kurser, der kræver læsning. Nogle kursister har brug for særligt udstyr eller it-hjælpemidler for at komme igennem, og her træder AMU Hjælpemiddelservice til. Stor efterspørgsel HITmesse 2011 11 tilgaengelighed.emu.dk – om adgang til uddannelse Inklusion af børn, unge og voksne med særlige behov i almenundervisningen kræver gode hjælpemidler, viden og vejledning. I 2010 indgik Hjælpemiddelinstituttet en aftale med UNI-C og Undervisningsministeriet om at varetage redaktionen af Tilgængelighed til uddannelse på EMU, Danmarks undervisningsportal. Det sker i et tæt samarbejde med videnscentre og organisationer, hvilket sikrer faglig opdatering og høj troværdighed. Portalen Tilgængelighed til uddannelse er til fagpersonen, som har brug for: •informationomundervisningafbørn,ungeogvoksnemedfunktionsnedsættelser •adgangtilvidenomhjælpemidleriundervisningen •envejvisertilressourcerpåområdet •ethurtigtoverblikovertilgængelighedibådegrundskolen,påungdomsuddannelserne og videregående- og voksenuddannelserne •videnomloveogreglerpåområdet Kommunikation I 2011 styrkes fokus på hjælpemidler som redskab til inklusion på tilgængelighedsportalen med direkte links til Hjælpemiddelbasens undervisningsrelaterede hjælpemidler. Med de rette hjælpemidler får børn, unge og voksne med særlige behov mulighed for at indgå på lige vilkår i undervisningen, øget adgang til samspil med kammerater og redskaber til at leve et selvstændigt liv. Fra observatør til aktiv deltager Abilia udvikler hjælpemidler, som giver mennesker mulighed for at kommunikere med omverdenen og få kontrol over tiden - uanset om man er barn, ung eller ældre. På Abilias stand kan du opleve Veldfærdsteknologi til virkeligheden, - teknologi der øger livskvaliteten, giver brugeren mulighed for at opfylde sit potentiale og skaber luft i budgettet. Sporet Kommunikation sætter fokus på ikt-hjælpemidler til alternativ og supplerende kommunikation for personer i alle aldre med kommunikationsproblemer forårsaget af fx afasi, CP, multiple handicap, sclerose, ALS, autisme, senhjerneskade. Emnerne omfatter bl.a.: • Metodetilvurderingafbehov,kravogønsker. • Erfaringerfradagligpraksisogprojekteromkommunikationshjæl- Mød os på HIT-messen 20.-21. september på Hotel Nyborg Strand, stand nummer 57 pemidler. Herunder indblik i de aspekter, der har betydning for, at brugeren kan opnå en funktionel og succesfuld brug af sit kommunikationshjælpemiddel, fx valg af kommunikationshjælpemiddel og ordforråd, undervisning og træning i brug, mv. • Adgang til computer og alternativ betjening fx talegenkendelse, øjenstyring, kontakter, joystick, skanning. • Nye teknologiske løsninger til personer, der bruger kommunikationshjælpemidler. Målgruppe Kontakt: tlf. 70 22 98 08 | email: [email protected] | www.abilia.dk Medarbejdere ved botilbud, PPR-kontorer, kommunikationscentre, kommunikationshjælpemiddel samt kommunale sagsbehandlere på tale-/høreinstitutter, specialvuggestuer, -børnehaver og -skoler, lærere hjælpemiddelområdet. i specialklasser, lærere og støttepersoner til personer, der benytter 12 HITmesse 2011 HITmesse 2011 13 Spor – Kommunikation Hvorfor forstod I mig ikke? I 17 år var hun afhængig af, at andre gav hende en stemme, men for to år siden fik den nu 20-årige Janni Roldsgård endelig sin egen. En kombination af viljestyrke, teknologi og menneskelige kompetencer betyder, at hun ikke længere behøver en tolk for at sludre med veninderne eller sætte ord på drømmen om at skrive en bog. PERNILLE BONNE RASMUSSEN, WEBREDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET “De ord som jeg ikke kunne sige, ku’ fylde et helt byggeri. Jeg ønsked’ I sku’ se mig, se mig...” Ordene akkompagneres af guitar og synges til tonerne af Melodi Grand Prix-hittet Danse i måneskin. Publikum rammes af sangen fra podiet i 14 HITmesse 2011 Vingstedcentrets auditorium, hvor 20-årige Janni Roldsgård sammen med sit team på Behandlingscentret Østerskoven er i gang med at fortælle sin historie på ISAAC-konferencen 2011. Janni Roldsgård har spastisk cerebral parese i svær grad, og hendes team består af en fysio-, en ergo- og en musikterapeut, en pædagog, en lærer og en kommunikationsvejleder. Janni Roldsgård sidder i kørestol og har ikke et almindeligt talesprog, men kan kommunikere ved hjælp af en øjenstyret computer. Computeren har hun haft i to år. Før det kommunikerede hun gennem taletavler og symbolsproget bliss, som hun lærte af sin mor og i sin børnehave. At få en selvstændig stemme har ændret hendes liv, men Janni Roldsgårds historie er ikke fortællingen om, at computeren alene har gjort forskellen. Det har krævet et godt samarbejde mellem personerne omkring hende, hårdt arbejde og masser af tålmodighed. Når tavshed ikke er guld Hele sin skoletid drømte Janni Roldsgård om at lære at læse og skrive. Hun og hendes forældre forsøgte flere gange at få bevilget en computer eller et andet selvstændigt kommunikationshjælpemiddel og undervisning i at bruge det, men uden held. “Jeg er ked af, at ti år blev spildt”, ”det kan få mig til at græde”, og ”det kan gøre mig så vred,” lyder det blandt andet i hendes sang, om frustrationerne over de mislykkede forsøg. Som 17-årig blev Janni Roldsgård udredt af VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), for at vurdere hendes fremtidige muligheder. Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann, var en del af det faglige team – et team, der ikke havde svært ved at se et potentiale. “Janni blev af sin specialskole betragtet som dårligt begavet. Men det var tydeligt, at hun havde store uudnyttede kompetencer, og at hun burde have nogle bedre kommunikationshjælpemidler,” siger Emmy Kjellmann til konferencedeltagerne og forklarer, hvordan Janni Roldsgård selv demonstrerede sit intellekt, da hun blev præsenteret for en øjenstyret computer og hurtigt fangede fidusen. “Alle, øje, vand,“ bryder Janni Roldsgård med sin talesyntese ind, da Emmy Kjelmann fortæller, hvor rørt hun og de øvrige tilstedeværende blev, da Janni Roldsgård, som noget af det første, formulerede ordet ‘tak’. En fjollet tøs Janni Roldsgård fik bevilget den øjenstyrede computer Rolltalk og kan med den både styre fjernsyn, dvd og iPod, sende sms’er til sin familie, fyre kvikke bemærkninger af til personalet i forbifarten og samle på sjove lydklip som fx citater af havenisserne i ViaSats reklamer. Og ikke mindst kan hun sludre med sine veninder, uden at hun behøver have familie eller personale til at stå ved siden af og ‘oversætte’ via blisstavler og andre manuelle redskaber. Man må dog ikke forledes til at tro, at lykken er gjort med en øjenstyret computer. Der skal teamwork til “Der findes desværre masser af eksempler på, at en Rolltalk ikke bliver brugt til andet end at lægge syvkabale på,” minder Emmy Kjelmann om og understreger, at teknologien kræver, at de fagfolk og pårørende, der omgiver personer med funktionsnedsættelser, som fx Janni Roldsgård, sætter sig ordentligt ind i de muligheder, teknologien åbner for. De skal også være villige til at bruge tid på at tackle de udfordringer, teknologien også medfører. “Vi vil ikke trætte forsamlingen med teknisk bøvl, men lad os bare sige, at det kræver stor tålmodighed af alle parter og et godt samarbejde med leverandørerne,” fortæller Emmy Kjelmann og teamet. Med til historien hører også problemer med siddestilling i den elektriske kørestol. Fysioterapeutiske, neurologiske og ortopædkirurgiske (for)undersøgelser. Operationer og den spasticitetsdæmpende medicin Janni Roldsgård konstant får pumpet ind i rygmarven for at dæmpe spasmerne, så hun bedre kan styre computeren og måske endda på sigt styre sin stol med den ene hånd. Heldigvis overstiger gevinsten langt problemerne. Janni Roldsgård er i gang med at opfylde drømmen om at lære at læse og skrive – med alfabetet i stedet for kommunikationssymboler. Det bringer hende et skridt videre i opfyldelsen af endnu en drøm, nemlig at skrive en bog. Den skal handle om hendes egen historie, så andre i samme situation måske undgår at spilde ti år af deres liv med at råbe op uden at blive forstået. Indtil videre må hun nøjes med at kalde sig selv sangskriver. Teksten til Janni Roldsgårds sang vises på Power Point på lærredet bag podiet, mens hendes musikterapeut synger og spiller. Med ordene har hun indkapslet følelsen af, at have en masse på hjerte, men ikke at kunne komme af med det. Trykt sort på hvidt efterlader de et uudsletteligt indtryk. Der er fugtige øjenkroge i auditoriet, og konferencens ordstyrer kan næsten ikke få ordene frem, da hun bagefter skal takke for forestillingen. Janni Roldsgård kigger ud på publikum, smilende, fordi hendes historie nu bliver fortalt. Hovedforedraget på Sporet Kommunikation holdes i år af Jessica Gosnell. telæggelse af ordforråd til kommunikationshjælpemiddel på side 28. Læs mere om hendes foredrag med titlen Motiver mig! Valg og tilret- Foredraget er på engelsk. HITmesse 2011 15 Spor – Specialundervisning Kommunikativ kompetence er et stærkt udgangspunkt Specialundervisning Claus og Sonja er gode eksempler på, at det er vigtigt at finde børns kommunikative kompetence, og at man kan nå langt, hvis undervisningen bygges op omkring denne med udgangspunkt i de redskaber, det enkelte barn har brug for. FOTO: PERNILLE BONNE RASMUSSEN Sporet Specialundervisning sætter fokus på anvendelse af ikt-hjælpemidler og -redskaber i specialundervisningen. Lige fra den tidlige indsats rettet mod småbørn i legeteker, specialvuggestuer og -børnehaver til indskoling, grundskole, gymnasiale uddannelser, STU og voksenspecialundervisning. Emnerne omfatter bl.a.: • Erfaringerfradagligpraksisogprojekter,hvorteknologiinddrages i specialundervisningen. • Valgafsoftwareprogrammertilundervisning. • Tidligindsats,kognitivudviklingogtræningafbasalefærdigheder. • Tilrettelæggelseafundervisningmedinddragelseafikt. Målgruppe Medarbejdere ved legeteker, specialvuggestuer, -børnehaver og -sko- enkeltintegrerede elever, undervisere på STU, voksenspecialskoler og ler, PPR-kontorer, lærere i specialklasser, lærere og støttepersoner til AOF-specialundervisning. 16 HITmesse 2011 FOTO: MARIANNE HENRIKSEN GERDA JENSEN, SPROGKONSULENT OG INGE SKALSHØJ KOLMOS, TALE-/HØRELÆRER, PPR ODENSE, SAMT HELLE KJÆRHUS NØRGAARD, SPECIALUNDERVISNINGSKONSULENT, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Forskning og mange års erfaring inden for specialundervisning har vist, at der sker en udvikling, hvis man arbejder målrettet med undervisning og vejledning af barn, forældre, pårørende, personale og andre, der har betydning for barnet. For mange af de børn, artiklens forfattere arbejder med, betyder anvendelsen af teknologi og teknologibaseret materiale, at der igangsættes en udvikling, hvor der er fokus på kommunikativ kompetence. Med en massiv indsats på områderne kognitiv udvikling, litterær indlæring, socia- lisering og adfærd får børnene optimale udviklingsbetingelser, som i sidste ende kan medføre bedre inklusion. I det følgende gives to eksempler på dette. Claus Claus er tre et halvt, da forfatterne møder ham første gang. Han går i en almindelig vuggestue. Claus siger ikke meget, og hans adfærd beskrives som ’sær’. Et specialteam Artiklens forfattere arbejder med kommunikativ kompetence og tager udgangspunkt i forskningen omkring kommunikation; Romski og Cevski på småbørnsområdet, Stephen von Tetzchner på det generelle børneområde, Maja Lisina på kommunikationsområdet og Beukelman og Miranda på området for støttet og alternativ kommunikation. HITmesse 2011 17 Teknologien giver børn med sprogproblemer mulighed for at dyrke den side, der ofte er deres styrke, nemlig den visuelle. Den giver dem Den teknologiske udvikling kan generelt være med til, at skellet mulighed for at gentage de samme opgaver på nøjagtig samme mellem personer med og uden funktionsnedsættelser bliver mindre i måde mange gange. Den giver dem mulighed for at turde eksperi- fremtiden, men skellet kan aldrig elimineres. Inge Kolmos mentere, og den giver børn uden talesprog en stemme. Syn Gerda Jensen foretager derfor en udredning. Konklusionen er, at Claus er retarderet, og at han ikke vil kunne leve op til de forventninger, man har til normalfungerende børn. Claus flyttes derfor til en specialgruppe med seks børn. Her opleves han som et ængsteligt barn, der ikke forstår ret meget af det, der foregår omkring ham. Hans aktive ordforråd rummer ca. ti ord. Men når der i specialgruppen arbejdes med visuelle strukturer, viser Claus hurtigt, at han forstår rigtig meget, hvis han har visuelle systemer at støtte sig til. Det bringer orden i hans hverdag. Billedsymboler hjælper til forståelse Claus bliver tilknyttet sprogkonsulenten og undervises en gang om ugen. En afdækning af hans styrker og svagheder med fokus på niveauet af hans kommunikative kompetence bekræfter, at han har behov for billedsymboler for at forstå sin omverden. Han viser stor interesse for computeren og dens muligheder. Claus introduceres for litterær indlæring. Han får en kort tekst med symboler til alle ord. Han begynder at arbejde med sætningsopbygning. Han får tavler med symboler til visualisering af forløb, og han begynder at anvende computeren systematisk. Computeren betjener han i begyndelsen med en 0-1-kontakt, men efter ganske kort tid skiftes den ud med en Kidtrack. Claus er sulten efter indlæring, og snart er der brug for materialer og software, der egentlig er rettet mod ældre børn. Claus´ indre sprog vokser meget og hans talesprog bliver bedre. Dog er der mange udtalefejl. Han psykologtestes lige inden skolestart, med en samlet IQ på 132 som resultat. Gennem hele forløbet – fra han er tre et halvt, til han er knapt ni år – følges han af 18 HITmesse 2011 en sprogkonsulent. Han har fået diagnosen infantil autist og er i skolen en del af en specialgruppe af autister. Claus klarer skolefagene langt bedre end gennemsnittet, og hans talesprog har udviklet sig, så han i dag taler ganske pænt. Selv siger han: ”Så har jeg det handicap mindre.” Bekymringen handler ikke længere om graden af kognitiv funktionsnedsættelse, men om hvorvidt han kan tage en studentereksamen. Sonja Sonjas forløb starter i treårsalderen. Sonja kommer efter en udredning i en specialgruppe med syv børn. Hun er meget voldsom i sin opførsel og har ikke har meget talesprog. Hun er meget glad for computerarbejde og vil gerne læse bøger, hvis hun er alene med en voksen. Hun har brug for visuelle strukturer, og derfor udarbejdes der diverse skemaer for hende. Sonja udstyres med en nøglering med symboler, som hun kan bruge til at kommunikere med personalet. Hun anvender ganske få tegn, men skriger til gengæld meget. Ligesom Claus tilknyttes Sonja en sprogkonsulent, som hun går hos en gang om ugen. En afdækning her viser tydeligt hendes behov for visuel støtte, der giver hende mulighed for at vise sine kompetencer. Litterær indlæring med bøger med symbolstøtte, sætningstræning, begrebsindlæring og computerarbejde er vigtige elementer i arbejdet med Sonja. I løbet af få måneder udvikler hun et pænt talesprog, og i takt med denne udvikling anvendes tegn og nøglering ikke længere. Sonja har stadig brug for tavler med visuelle strukturer. Hun bruger mange former for adfærdsark og social stories til en regulering af adfærden. Det viser sig, at hun især har gavn af konsekvenstavler. I dag er Sonja seks år, hun går i en specialgruppe på en normal skole, og hun taler ganske pænt, men har stadig adfærdsproblemer i en række situationer. Hendes faglige udvikling er meget fin. Tidlig indsats giver pote Claus og Sonja er gode eksempler på, at det er vigtigt at finde børns kommunikative kompetence, og at man kan nå langt, hvis undervisningen bygges op omkring denne og tager udgangspunkt i de redskaber, det enkelte barn har brug for. Historien om Claus udvikling viser yderligere sammenhængen mellem elementerne litterær indlæring, kognitiv udvikling, socialisering og adfærd samt deres indflydelse på hinanden. De to cases viser, at børn kan udvikle sig meget, hvis de præsenteres for de rigtige materialer på et tidligt tidspunkt. Det er dog ikke kun, når der sættes tidligt ind, at man ser flotte resultater. Der er også teenagebørn, som tager udviklingsmæssige kvantespring, når man tager udgangspunkt i deres kommunikative kompetencer. Sporet Syn omhandler ikt-hjælpemidler til blinde og personer med nedsat syn til brug i daglig kommunikation, uddannelse og arbejde. Emnerne omfatter bl.a.: • Erfaringer fra daglig praksis og projekter med inddragelse af iktløsninger til blinde eller svagsynede både i form af hjælpemidler og standardprodukter. Gerda Jensen, Inge Skalshøj Kolmos og HelleKjærhusNørgaarderdetteårs • TilgængelighedtilmobiltelefonerogPDA’er. • KompenserendeforanstaltningertilfremmeafmobilitetfxGPS. • Mulighederforskriftligkommunikation,fxdigitaltnotatudstyr. • Tilgængelighedtiltryktemedier,fxlæsemaskinermedscannereog CCTV. • Tilgængelighedtilelektroniskinformation,fxdigitalelydbøger,ebogslæsere, DAISY-afspillere, skærmforstørrelse, skærmlæser og syntetisk tale. • Webtilgængelighed. hovedforedragsholdere på Sporet Specialundervisning. Læs mere om deres foredrag Computerbaseret og lavtek- Målgruppe nologisk materiale til udvikling af tidlig Medarbejdere ved legeteker-, PPR-kontorer, synscentraler, Uddannel- ne, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, jobcentre kommunikativ kompetence på side 31. sesstyrelsen, UU-vejledere, SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutioner- og øvrige fagpersoner, der arbejder med synshæmmede. HITmesse 2011 19 Spor – Syn Foredragsholder trækker på egen erfaring Hørelse Blinde og svagsynede tager med kyshånd imod teknologiske redskaber, der giver dem adgang til informationer, som er nødvendige i uddannelse, beskæftigelse og privatsfære. Det siger Ike Presley, hovedforedragsholderen på Sporet Syn på HITmesse 2011. TORSTEN LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET Ike Presley forstår måske hjælpemidlers effekt og betydning bedre end de fleste fagpersoner, da han er svagsynet. Det, kombineret med over 30 års erfaring med hjælpemidler og kompenserende teknologi til blinde og svagsynede, betyder, at han besidder en sjælden ekspertise på området. Ike Presleys familie har en lang historie med grå stær, en lidelse han selv er født med. Egentlig var han begyndt at uddanne sig inden for musikterapi og psykologi, men inden længe fandt han sig selv i gang med at oparbejde viden og erfaring på synsområdet. Ike Presley har i løbet af sin karriere både hjulpet studerende med synshandicap med at vælge de rette hjælpemidler til studiebrug, og vejledt underviserne om implementering og brug af hjælpemidler i undervisningssituationer. Fordele ved førstehåndskendskab Ike Presley fortæller, at han i sin levetid har oplevet og haft gavn af udviklingen inden for teknologier til personer med nedsat syn. Da hans viden på området er erfaringsbaseret, mener han selv, at han har nogle indsigter, som hans kolleger med normalt syn ikke deler. Da han på et tidspunkt underviste personer med synshandicap, var den erfaring uvurderlig. De udfordringer, som de studerende mødte, havde Ike Presley selv stået over for tidligere – og han havde klaret dem. Ike Presley forklarer: ”Teknologien giver mig redskaberne til at være konkurrencedygtig i en seende verden – såvel på mit faglige felt som i mit privatliv.” Jeg tror, at teknologien løbende vil være med til at forbedre punktskrift og oversættelsessoftware. Adgangen til punktskrift og information vil blive øget via videreudvikling af elektroniske punktskriftskærme, som kan opdateres, og tilgængelige PDA'er. Desuden vil teknologien blive mere tilpasset den enkelte bruger og derved også give endnu lettere adgang til trykte og elektroniske informationer for personer med nedsat syn. Det er sådan, at størstedelen af al ny teknologi ikke nødvendigvis fremstilles efter retningslinjer for Universelt Design, så alle kan bruge det. Det mest positive på dette område er dog de indbyggede tale- og forstørrelsesfunktioner i fx iPhone, iPod og iPad. Sporet Hørelse drejer sig om ikt-hjælpemidler til hørehæmmede til brug i daglig kommunikation, uddannelse og arbejde. Emnerne omfatter bl.a.: • Erfaringer fra daglig praksis og projekter med inddragelse af iktløsninger til hørehæmmede i form af både hjælpemidler og standardprodukter. • Anbefalingervedrørendevalgogimplementeringafhjælpemidler til alle sammenhænge for hørehæmmede bl.a. personer med Cochlear Implant. • ErfaringermedognytomtilgængeligemobiltelefonerogPDA’er. • Erfaringermedognytomkommunikationsudstyrog-løsningertil hørehæmmede, fx FM-anlæg, teleslynge, og tolkning. • Strategierforkommunikationmedpersoner,derbrugerhøreapparat. Ike Presley Målgruppe Ike Presley er hovedforedragsholder på Sporet Syn. Læs mere om hans foredrag med titlen Alt hvad du bør vide om teknologiske løsninger til 20 HITmesse 2011 svagsynede på side 34. Foredraget er på engelsk. Medarbejdere ved legeteker, PPR-kontorer, høreinstitutter, audio- stitutionerne, jobcentre, kommunale sagsbehandlere på hjælpemid- logiske afdelinger med børn, Uddannelsesstyrelsen, UU-vejledere, delområdet og andre fagpersoner, der arbejder med hørehæmmede. specialkonsulenter på høreområdet, SPS-ansvarlige på uddannelsesin- HITmesse 2011 21 Spor – Hørelse Sæt lyd på verden Høreapparater og Cochlear implant er jo heldigvis områder, der også forskningsmæssigt og produktudviklingsmæssigt er stor interesse i. I dag kan de børn, der har meget svære høretab gå den samme vej som hørende søskende og kammerater. Antallet af elever, der i dag går på døveskole taler sit tydeligt sprog. Det Den høretekniske udvikling og de kirurgiske muligheder er blevet forbedret markant gennem de seneste 10-15 år. Vi står over for en helt ny gruppe af småbørn med høretab, der får mulighed for at få stimuleret de auditive områder i hjernen i de vigtige perioder, hvor den neurale plasticitet er størst. er faldet drastisk. Høretekniske hjælpemidler vil blive mere almindelige i det offentlige rum. Folk bliver mere kritiske i forhold til at få god lyd. Og der er ingen tvivl om, at det er lettere at holde sig koncentreret og vågen, når lyden har både en vis styrke og kvalitet. Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen ANNE HAVEN OG VIBEKE RØDSGAARD-MATHIESEN, TALEHØREKONSULENTER, VIBORG KOMMUNE Vi ved i dag, at hørelsen isoleret set er den eneste sans, der kan opfatte alle talesprogets detaljer og nuancer. Hørelsen skal derfor udvikles for, at en tilegnelse af talesproget kan finde sted. Sproget sidder i ørerne Auditory Verbal Therapy er en velbeskrevet og velkendt tænkning, der tager afsæt i de forbedrede forstærkningsmuligheder, høreapparater (HA) og Cochlear Implant (CI) giver børn. AVT er på mange områder en modsætning til den pædagogiske praksis i Danmark, hvad angår holdninger til og undervisning af børn med funktionsnedsættelser. Her tænker man i hensyntagende og kompenserende strategier: Har et barn et høretab, må der kompenseres med synet. I AVT-tænkningen bygges der primært på den auditive sans, da det er den, der er svækket, og derfor også den, der ved aktiv indsats skal styrkes optimalt, så hjernens auditive neurale netværk stimuleres og øges mest muligt. Det er et must, at forældrene tilegner sig viden om hørelse og sprog, så de kan hjælpe deres barn med at lære at lytte og tale. Det primære mål for børnene er, at de får et alderssvarende sprog, og at de bliver socialt integreret i deres hjemmemiljø. FOTO: JAMES KING-HOLMES/SCIENCE PHOTO LIBRARY AVT på danske læber Der er endnu ingen danske fagfolk, der er certificerede inden for i tilgangen til AVT sikres. AVT kræver nemlig en stringent og metodisk Auditory Verbal Therapy, men der er efterhånden en del, som arbejder tilgang, fx er forældrenes deltagelse obligatorisk, og der må ikke ud fra tænkningen. I oktober 2010 mødtes 40 fagpersoner for at disku- anvendes tegn. tere, hvordan AVT kan organiseres i Danmark, og hvordan konsensus 22 HITmesse 2011 Vi hører med hjernen Ørerne er en vigtig del af høresystemet. Men det er i hjernen, lydene bearbejdes og forstås. Høreområderne udvikles kun ved påvirkning af lyde. Et høretab kan betragtes som et akustisk filter, der forhindrer lyden i at nå frem til hjernen. Afhængig af høretabets sammensætning og størrelse påvirkes de auditive områder i hjernen i forskellig grad. Hvis et høreapparat ikke giver tilstrækkelig forstærkning, må der derfor afprøves andre apparater, eller måske kan en udredning til CI være relevant. Hjernens udvikling kan ikke udsættes. AVT henvender sig til alle børn med høretab og kan praktiseres, indtil børnene sprogligt har et alderssvarende niveau og er socialt integrerede. Alle børn – også børn, der er født døve – kan blive funktionelt hørende og tilegne sig det talte sprog gennem høresansen. Indlæringsvanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser hos barnet vil selvfølgelig vanskeliggøre sprogtilegnelsen. Forældre er nøglepersoner Børn lærer primært sprog af deres forældre. I AVT er forældrene nøglen til succes – ikke talepædagogen eller andre professionelle. Det er forældrene, der skal lære nogle bestemte teknikker og tilrettelægge dagligdagen sådan, at barnet får forståelse for omgivelseslyde og talt sprog uden støtte af tegn eller mundaflæsning. Det handler om at opstille situationer, der befordrer det talte sprog. Alle overflødige baggrundslyde fra computere og lignende skal væk, men hørelsen skal også trænes i mere udfordrende situationer, hvor der er støj. AVT er ikke noget, der foregår i et undervisningslokale. Det er en livsstil. Forældrene skal på mange måder gøre det, de plejer, samtidig med at de er bevidste om at give aktiviteterne en auditiv vinkel. Det skal være sjovt, så ingen formel træning, kommunikationstavler eller specialbøger. Sproget kommer ikke af sig selv Det er afgørende, at forældrene får hjælp af en kvalificeret fagperson med kendskab til børns sproglige- og sociale normaludvikling og evne til at formidle denne viden til forældrene, efterhånden som den bliver relevant. Børns udvikling går stærkt i de første år. Ugentlig undervisning for forældrene er derfor at foretrække. Hver gang forældre, barn og underviser mødes, samles der op: Hvad er der sket siden sidst? Hvad er status? Hvilke specifikke mål kan opstilles for barnet inden for hørelse, tale, sprog, kommunikation, kognition og adfærd? Underviseren skal også have blik for barnets udvikling på længere sigt. Bl.a. ved at foretage sproglige vurderinger af barnet ud fra det testbatteri, man anvender i talepædagogiske kredse i Danmark. Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Anne Haven er hovedforedragsholdere på Sporet Hørelse. Læs mere om deres foredragNårhørelsenerafhængigaf teknik på side 36. HITmesse 2011 23 Spor – Hverdagsteknologi Hverdagsteknologi Dette spor sætter fokus på ikt-løsninger, der gør personer med funktionsnedsættelser så selvhjulpne som muligt i dagligdagen – i hjemmet, botilbud, dagtilbud, beskæftigelsestilbud, job mv. Både hjælpemidler og standardteknologi, der kompenserer for fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, er på programmet. Emnerne omfatter bl.a.: • Erfaringermedstandardteknologitilkognitivstøtte,fxiPhone,iPad mv. • Erfaringer med anvendelse af sociale medier, fx Facebook, Skype mv. • Erfaringer med anvendelse af hjælpemiddelløsninger til kognitiv støtte, fx kalendere, telefoner, apps, sms-services, internetservices mv. • Erfaringermedanvendelseafteknologiskeløsningertilfremmeaf inklusion på arbejdsmarkedet. • Erfaringer med omgivelseskontrol, smart home-teknologi og velfærdsteknologi. • Erfaringermedimplementeringafteknologiidagligdagen. Teknologi skal mindske krav og øge formåen Mit interesseområde er kognitive funktionsnedsættelser og teknologiske hjælpemidler. Det er en beskrivelse, der enten gør andre meget spørgelystne eller meget tavse. Hvert ord kalder på forklaring og kræver definition. Samtidig er det vældigt enkelt: Jeg er interesseret i støttet tænkning for personer, uanset hvad deres forudsætninger er. • Teknologitilbeskæftigelseogerhverv. Målgruppe Medarbejdere ved botilbud til børn, unge og voksne, særlige dag- beskyttede beskæftigelsestilbud, rehabiliteringstilbud, jobcentre samt tilbud for børn og unge, aktivitets- og samværstilbud for voksne, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet. 24 HITmesse 2011 Pernilla Hallberg er hovedforedragsholder på Sporet Hverdagsteknologi. Læs mere om hendes foredrag med titlen Tekniske hverdagsprodukter som hjælpemiddel til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser på side 38. Foredraget er på svensk. HITmesse 2011 25 PROGRAM Det er naturligt at bruge teknologien til at supplere eller hjælpe os i dagligdagen. Vi bruger termometre, æggeure, elektroniske telefonbøger, stavekontrol i tekstbehandling, GPS under kørsel, alarmer, påmindelser osv. På den måde bliver personer med eller uden funktionsnedsættelser mere lige. De rigtige hjælpemidler kan også medvirke til, at funktionsnedsættelsen bliver mindre synlig og iøjnefaldende, så det bliver en mere privat sag, hvem man vil fortælle om sin funktionsnedsættelse. Pernilla Hallberg PERNILLA HALLBERG, FORSKER, SANTA ANNA IT RESEARCH INSTITUTE, LINKÖPING, SVERIGE Personer med funktionsnedsættelser beskrives ofte som personer med særlige behov. Men egentlig er det ikke behovene, der er særlige. Derimod kan funktionsnedsættelser indebære særlige forudsætninger eller forhindringer, og særlige værktøjer og metoder, der hjælper til at opfylde disse behov, kan være nødvendige. Jeg er begejstret for Kielhofners definition af ordet hjælpemiddel, der siger, at hjælpemidler er alt, som mindsker krav og øger formåen. Med den beskrivelse til rådighed er det bare at begynde at se sig om. Hvilke genstande har jeg omkring mig? Hvilke strategier? Hvordan har jeg indrettet mig, så jeg kan gøre det,jegvil,oghuskedet,jegvilhuske?Nårjeg står op om morgenen møder jeg en verden af hjælpemidler: vækkeure, tøj, kaffemaskine, termometer, brusebad, tandbørste osv. Det hele er organiseret, så kravenet til mig mindskes, og min formåen højnes. Det får mig til at fungerebedre.Nogleafgenstandeneersimple,andremegetavancerede.Nogleerfysiske, andre ikke. Nogle har til formål at støtte en fysisk handling, andre støtter en kognitiv proces. De fleste genstande blander disse funktionaliteter, og hver især understøtter de ikke blot, men forandrer handlinger og omgivelser. Mange af de teknisk avancerede hjælpe- 26 HITmesse 2011 midler, vi har omkring os, fx mobiltelefoner og computere, er designet med henblik på at støtte vores tænkning. På forskellig vis søger de at mindske krav og øge formåen, gøre det umulige muligt og det svære let. Når de er bedst, er de formet med udgangspunkt i, hvordan vi tænker, samarbejder og øger vores evner. Det gør dem vældigt interessante som et værktøj for personer med behov for ekstra støtte: Personer med kognitive funktionsnedsættelser. De normale redskaber, som for nogle kan være bekvemme og tidsbesparende, kan for andre betyde hele forskellen på, om noget kan lade sig gøre eller ej. Men da de er designet, så de støtter den mest almindelige måde at fungere på, kan det gøre dem helt utilgængelige for andre. En kognitiv funktionsnedsættelse kan betyde, at man tænker anderledes, og der kan være brug for løsninger, som udspringer af og følger den alternative tankegang. Almindelige hverdagsprodukter kan være udmærkede hjælpemidler for personer med funktionsnedsættelser. Enten anvendes de på helt normal vis, eller også finder man alternative anvendelsesmuligheder gennem tilpasning eller forandring. Men de kan også være helt uanvendelige, så der er brug for komplementære eller alternative løsninger. Hverdagsteknologi kan ikke erstatte alle hjælpemidler, men jeg synes, at hverdagsteknologi er uhørt spændende. For standardprodukter er relativt billige, tilgængelige i handel, kraftfulde og alsidige. Man kan samle en mængde løsninger i ét og samme produkt. Jeg fascineres af alle de løsninger, der findes – de mange forskellige måder at møde verden og gøre den håndterbar på. Hvordan nye genstande kan løse gamle problemer. Hvordan gamle genstande kan anvendes til at løse nye problemer. Hvordan vi ved at se på nye løsninger får øje på problemer, vi ikke tidligere kendte til. Og på samme tid er det let at lade sig forblænde eller skræmme af teknologien. Teknologi i sig selv løser ingen problemer. Den er aldrig mere værd end dens anvendelse. Den skal fungere sammen med brugeren i dennes liv og omgivelser. Den fjerner ikke behovet for andre mennesker. Med den rette tilgang mindsker den kløfter og forbedrer forudsætninger. Teknologi møder vi overalt i samfundet, overalt i hverdagen, og vi må forholde os til den, når vi vil have livet til at fungere. Teknologien er en del af den verden, vi skal håndtere, men er også et redskab vi har til rådighed, når vi skal håndtere verden. Kommunikation Specialundervisning Syn Hørelse Hverdagsteknologi Spor – Kommunikation Hovedforedrag Motiver mig! Valg og tilrettelæggelse af ordforråd til kommunikationshjælpemiddel (foredrag på engelsk) Jessica Gosnell, M.S., CCC-SLP, Augmentative CommunicationProgram,Children'sHospitalBoston,Waltham, MA, USA TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.00-17.00 INKL. ½ TIMES PAUSE (15.00-15.30) LOKALE 30 OG 31 Fastlæggelse af et nødvendigt og motiverende ordforråd for brugere af kommunikationshjælpemidler kan være den vigtigste enkeltfaktor, der påvirker en vellykket anvendelse af anbefalede hjælpemidler. Ofte bliver ordforråd valgt af forældre eller fagfolk, og valget afspejler mest funktionelle behov uden at medtage det ordforråd, som mest motiverer eleverne til at tage initiativ i samtale og engagere sig socialt, ud over det de bliver bedt om. Derfor ses elevens egentlige kompetence ikke gennem afprøvningerne af kommunikationshjælpemidlet. Fried-Oken og Moore (1992) skriver: “The initial word list will influence children’s knowledge about the social uses of expressive communication.” Ofte er grundlæggende behov centralt i det første ordforråd, som vælges af forældre og fagfolk. Symboloverlæg eller tavler er udviklet med fokus på ”grundlæggende behov”, og brugeren benytter dem kun minimalt eller slet ikke. Brugeren af kommunikationshjælpemidler bliver så beskyldt for ikke at have tilstrækkelige kompetencer og forudsætninger for at anvende systemet, eller at de ikke bruger det funktionelt eller ikke kan lide systemet. Og tanken om at bruge et kommunikationshjælpemiddel forlades igen. Nårdersesnærmerepådet,findermantypisk,atbasalebehov (fx spise, drikke og toiletbesøg) bliver der taget hånd om, uanset om brugeren kommunikerer det eller ej. Den enkelte kan således have meget lidt motivation eller behov for at kommunikere. På grund af manglen på kommunikation, initiativ og socialt engagement sker der to ting: For det første vil kliniske beslutningstagere gennem afprøvningen antage, at barnet ikke har det operationelle, den sociale, strategiske eller sproglige kompetence til at bruge den valgte teknologi, og for det andet vil personen afvise systemet, som vedkommende har gennemskuet som et meningsløst akademisk redskab. 28 HITmesse 2011 Spor – Kommunikation Processen med at vælge kommunikationsløsning, design og efterprøve resultaterne af evidensbaserede undersøgelser kræver omhyggelig hensyntagen til barnets behov og motivation, men alligevel kommer forældre og det professionelle team ofte til en teknologivurdering med store forhåbninger om en hurtig løsning. Uanset hvilken teknologiplatform der vælges, er brugeren stærkt afhængig af et velgennemtænkt forløb, som bl.a. består i at vælge ordforråd, at organisere ordforrådet og løbende at ændre og tilpasse ordforrådet. Ofte er brugeren afhængig af familie og personale for at vælge ordforråd, som ofte udvælges fra den voksnes perspektiv og fortolkning af den enkeltes interesser. Desuden får mange brugere systemer med foruddefinerede tavler og ordforråd, som slet ikke tilpasses deres behov. Nårkommunikationshjælpemidleteridentificeret,måbrugeren og kendte partnere (fx familiemedlemmer, lærere, talehørelærere, talepædagoger, terapeuter, venner) samarbejde om at generere ideer til et individuelt udvalgt ordforråd. I de indledende faser af samarbejdet kan spørgeskemaer, udviklingsmæssige normer og forskellige tjeklister bruges til at indsamle relevante oplysninger. Den centrale talehørelærer, talepædagog, lærer eller terapeut skal så guide denne proces ved at indarbejde flere betragtninger, herunder resultater af igangværende forskning, pragmatiske funktioner, støtte fra omgivelserne, modeller for vellykket kommunikation, og gennemtænke motiverende måder, hvor kommunikationshjælpemidlet kan anvendes. Foredraget vil sætte fokus på ovenstående udfordringer og give anvisninger på, hvordan man gennemfører en vellykket proces med at vælge ordforråd. Overvejelser om design af dynamiske tavler vil blive rigt illustreret gennem video, visuelle eksempler og case studies. Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med personer med kommunikationshandicap Da jeg på et tidspunkt talte med en patient om, hvorfor hun ønskede sig en iTouch som kommunikationshjælpemiddel frem for andre mere tilpassede hjælpemidler, svarede hun: Fordi min bror har en, og nu kan jeg endelig være ligesom ham. Efterhånden som den generelle teknologi har udviklet sig, er der også åbnet en niche inden for teknologiske hjælpemidler til alternativ kommunikation. Vi er gået fra almindelig brevskrivning og øjenkontakt til bærbare iPads, der programmeres efter behov. Jeg tror, udviklingen vil fortsætte i takt med den generelle teknologiske udvikling, og jeg tror, den vil fortsætte med at ændre liv og åbne nye døre. Jessica Gosnell Seminarer It-baseret teknologi til kommunikation for personer med autisme Pia Siert, forstander og Jacob Askjær, pædagog, begge Bostedet Chr. X´s Allé, Lyngby TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 11.30-12.45 LOKALE 30 OG 31 Kom godt i gang med brug af kommunikationsteknologi på botilbud Michael Hjort-Pedersen, projektleder, Kommunikationscentret i Hillerød, og Tina Laursen, pædagog, Bo og servicecenter Søvænge, Ølstykke TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.00-11.15 LOKALE 30 OG 31 Bo- og Servicecenter Søvænge i Ølstykke er et botilbud for 28 udviklingshæmmede beboere med forskelligt funktionsniveau. Et kendetegn for flertallet er, at de har begrænsede muligheder for at tage initiativ til social kontakt. Søvænges ledelse og medarbejdere besluttede derfor at sætte fokus på, hvordan ikt kan give den enkelte beboer mulighed for at være initiativrig i kontakten til andre. Da computere og anden kommunikationsteknologi ikke tidligere havde været en del af dagligdagen for beboerne, var bare det at få teknologien inden for dørene en stor udfordring. Kommunikationscentret i Hillerød var behjælpelig med at finde de rette værktøjer til beboerne og etablere et læringsmiljø, hvor den enkelte kan erfare sine muligheder gennem ikt. Samtidig fik personalegruppen hjælp til at etablere en kultur, hvor det betragtes som naturligt, at beboerne har samme frie adgang til elektroniske værktøjer som alle andre, og som en vigtig opgave at støtte beboerne i at opnå de nødvendige færdigheder. Seminaret fokuserer på hvilke praktisk og strukturelle tiltag, der har været foretaget for at implementere ikt i dagligdagen, og hvordan udbyttet har været for beboere, pårørende og personale. Inden projektstart blev der lavet en kortlægning af den enkelte beboers sociale netværk og vedkommendes mulighed for at være initiativrig i kontakten til andre. Umiddelbart inden HITmesse vil denne kortlægning blive foretaget igen, og resultaterne vil blive en del af fremlæggelsen. Deltagerne vil høre om faldgruber, gode tricks i forhold til implementering og om, hvilke handlemuligheder den sociale netværksteknologi kan give mennesker med betydelige funktionsnedsættelser. Mennesker med autisme har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som særligt rammer det kommunikative og det sociale område. De kan derfor fremtræde reserverede, indelukkede og som nogen, der ikke ønsker kontakt med andre mennesker. Oplægsholdernes hypotese er, at mennesker med autisme – som alle andre mennesker – gerne vil have kontakt med andre og indgå i et fællesskab, men at deres grundlæggende kontaktforstyrrelse forhindrer dem i at kunne skabe og udvikle kontakten med andre. På botilbuddet Chr. Xs Allé i Lyngby deltager man i projektet ”Implementering af teknologi,” som har til formål at integrere itbaseret teknologi i hverdagen. Som del af projektet fik en gruppe af beboerne med autisme mulighed for at afprøve forskellige itredskaber for at afklare, hvilken effekt det ville få på udviklingen af deres kommunikation og sociale kompetencer. På seminaret vil oplægsholderne, som omfatter såvel en beboer, en forælder, medarbejdere og ledelse, besvare en række centrale spørgsmål på baggrund af deres erfaringer fra projektet, fx: Hvad skal der til for at implementere et kommunikativt/socialt it-redskab i hverdagen? Hvordan har de organiseret sig for at kunne integrere støtten til beboernes brug af sociale teknologier? Hvad virker fremmende, og hvilke faldgruber er der? Hvordan understøtter ledelsen videndeling og løbende udvikling af kompetencer hos medarbejderne? Hvad siger beboerne selv, deres forældre/ pårørende, personale, ledelsen om, hvordan det virker? Hvad skal der til for at nå målet: At it er redskaber som anvendes af brugerne i hverdagen? Målgruppe: Medarbejdere på botilbud eller dagtilbud for personer med autisme eller andre tilsvarende funktionsnedsættelser Målgruppe: Medarbejdere på botilbud og lignende for personer med udviklingshæmning og andre betydelige funktionsnedsættelser HITmesse 2011 29 Spor – Kommunikation Spor – Specialundervisning Hovedforedrag Ny teknologi til personer der bruger alternativ og støttet kommunikation (seminar på norsk) Ikt-hjælpemidler til mennesker med senhjerneskade Hanne Bech, ergoterapeut, Master i Rehabilitering og Ragnhild Engen, talepædagog, Master i IKT og Læring, begge Center for Rehabilitering og Specialundervisning, Region Syddanmark ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.00-10.15 LOKALE 30 OG 31 Hvert år rammes 4.500 til 8.000 mennesker af en hjerneskade, og mange af dem har brug for rehabilitering for at lære at tale igen, for at få bedre styr på hukommelsen eller for at kunne vende tilbage til arbejdspladsen eller fritidsaktiviteter. I en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen peges der på muligheden for at henvise patienten til taleundervisning og vejledning om kommunikation hos en logopæd, og at logopæden bør have mulighed for at tilbyde kommunikationshjælpemidler til patienten. Brug af ikt-hjælpemidler kan være et direkte middel til, at et menneske med hjerneskade kan blive i stand til at kommunikere igen og derved blive en aktiv kommunikativ deltager i egen rehabilitering. På seminaret vil oplægsholderne gennemgå løsningsforslag på aktuelle cases, hvor brug af ikt-hjælpemidler til hjerneskadede indgår. Der ses på betjening af computer, afdækning af kommunikationsnetværk, etablering af asynkrone og synkrone kommunikationsløsninger samt undervisning af de personer, som den hjerneskadede skal bruge de valgte ikt-løsninger sammen med. Målgruppe: Talepædagoger, terapeuter, pædagoger, undervisere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter 30 HITmesse 2011 EirinBrænde,specialpædagog,seniorrådgiver,NavSikte,Oslo, Norge ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 10.45-12.00 LOKALE 30 OG 31 Seminaret er tredelt. I første del vil blive vist en helt ny måde at kommunikere for mennesker, der mangler forudsætningerne for et talesprog. Kommunikationen foregår vha. en form for talende joystick, Phonic Stick, som kræver en vis grad af motorisk styring. Phonic Stick gør det muligt for børn og voksne at sammensætte lyde til ord, som udtales vha. digitaliseret tale. Derefter vil der blive en præsentation af, hvad der er udviklet på engelsk til alternativ og støttet kommunikation inden for velfærdsteknologiområdet. Det drejer sig bl.a. om iPod, iPhone og iPad, som ifølge oplægsholderen har en række fordele i sammenligning med traditionelle hjælpemidler: De er intuitive at bruge, hvilket er vigtigt for yngre børn og personer med forståelsesproblemer, de har et tiltalende og enkelt design, og de er lette at transportere. Der vil også blive præsenteret ekstra udstyr og software (apps) til leg og læring, ligesom værktøjsprogrammerne Prologuo2Go og Tab Speak Choice til alternativ og supplerende kommunikation vil blive gennemgået. Den tredje del af seminaret vil bestå af en præsentation af en ny erfaringsbaseret videndatabase, EVIDAAC. Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med personer med kommunikationshandicap Computerbaseret og lavteknologisk materiale til udvikling af tidlig kommunikativ kompetence Gerda Jensen, sprogkonsulent, PPR Odense Kommune, Helle Kjærhus, funktionsleder for specialundervisning, Faaborg Midtfyn Kommune, og Inge Kolmos, talehørelærer, PPR Odense Kommune ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.30-11.45 INKL. 15 MIN. PAUSE (10.30-10.45) LOKALE 20 OG 21 Foredraget vil tage afsæt i teorier om kommunikativ kompetence, bl.a. med fokus på Bloom og Laheys sprogmodel, og det vil blive diskuteret, hvordan forskellige forskere og praktikere, fx Maja Lisina, Romsk i og Cevsik, David Yoder, Pat Mirenda og Pati King De-Baun, forholder sig til emnet. Med dem som udgangspunkt vil foredragsholderne fortælle om deres arbejde med sprogopbyggende materiale og om, hvorfor computeren er et godt redskab i specialgrupper i børnehaver og i skoler med specialundervisning. Der vil være en række demonstrationer af konkrete programmer og praktiske anvisninger på, hvordan de kan inddrages i undervisningen. Foredragsholderne arbejder med symboler til børn fra de er omkring 18-20 måneder, og de vil vise nogle af de materialer, de har udarbejdet til træning på det kognitive område. Fra matchning af hverdagsting, børnene har kendskab til, til træning af begreber bl.a. ved brug af materialer udarbejdet i tillægsprogrammet til Boardmaker,ThisistheOneIWant.Devildesudenvisenogleafde mest succesfulde programmer, de har anvendt, fx årsag/virkning programmer fra RJ Cooper, hvor der er fart over feltet, animation og høje lyde. For at få en kommunikation i gang bruger foredragsholderne det svenske program Lasten. Næste trin er Taler for mig selv plus, hvor foredragsholderne vil vise, hvordan de har udviklet egne materialer til brug sammen med programmet. De engelske SwitchIt-programmer vil også blive demonstreret med vægt på de programmer, der fås som rammeprogrammer, og hvor man selv lægger materialer ind, fx SwitchIt Maker og ChooseIt Maker. Foredragsholderne vil vise, hvordan man kan lave sine egne bøger, serier fra barnets hverdag og diverse træningsopgaver. De vil også vise legeprogrammer, hvor man kan træne opmærksomhed på lyd samt træning af lydsekvenser. Det foregår i programmet Clicker Phonics, hvor de især anvender delprogrammerneSoundsAroundogNoisyBears. For at kunne bruge sit sprog optimalt er det vigtigt, at man udvikler sekventiel tænkning, og det kan man fx træne i programmet Sequences, der har diverse indstillingsmuligheder. Bl.a. kan man tage belønningen fra, hvilket kan være en fordel, når man arbejder med bl.a. autister. Man kan også træne sekvensdelen i Kommuniker: Gennem valg, som er et program, der er meget anvendeligt til træning af en række funktioner, bl.a. hukommelse, visuel perception, farver og former m.m. Kommuniker: Gennem valg er et rammeprogram, hvor man har mulighed for at konstruere sine egne opgaver. I kommunikationen med andre er det af stor betydning, at man har udviklet nogle strategier, og til at træne udviklingen af arbejdsstrategieranvenderforedragsholderneprogrammetNyaPusselbiten. Her lærer man at tænke på, hvordan man får begyndt, hvad man gør næst, og forskellige trin frem til puslespillet er lagt. Det vil bl.a. blive vist, hvordan man kan lave støtteark i Boardmaker, der kan hjælpe med at klare opgaven. Foredraget vil også behandle emnet litterær indlæring, hvor foredragsholderne fortæller om, hvordan de starter med meget enkle symbolbøger, når børnene er omkring to år, og gradvis øger sværhedsgraden og emnerne efter børnenes alder og udvikling. Der vil blive vist, hvordan de arbejder med den auditive, den visuelle og den taktile sans i forbindelse med litterær indlæring. Til støtte for udvikling af et egentligt sprog eller til erstatning for et manglende talesprog anvender foredragsholderne ofte Picture Exchange Communication System (PECS), som de finder overskueligt og lettilgængeligt for både børn og voksne. De vil bl.a. vise bøger fra den litterære indlæring, der er koblet sammen med PECS træningen, hvorved der skabes en helhed for barnet. Der ses på sammenhængen mellem udfordrende adfærd og kommunikativ kompetence, og der vil blive vist systemer, der kan guide børnene. Målgruppe: Pædagoger i børnehaver og specialgrupper, lærere i specialundervisningen, talehørelærere, konsulenter, pædagoger, terapeuter og andre interesserede HITmesse 2011 31 Spor – Specialundervisning Spor – Specialundervisning Seminarer Udfordrende tider, udfordrende budgetter (seminar på engelsk) Sproget er Minspeak Lea Bodzioch, talepædagog og neurologopæd, Specialcenter Sigrid Undset, Kalundborg TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 11.45-13.00 LOKALE 20 OG 21 En gruppe børn uden funktionelt talesprog har fået mulighed for at kommunikere langt mere selvstændigt end tidligere ved brug af det amerikansk udviklede kommunikationssystem Minspeak. I august 2009 blev der på Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg (en specialskole for elever med indlæringsvanskeligheder) etableret en sprogklasse, hvor elever med behov for AAC (alternativ og støttet kommunikation) kunne tilbydes en målrettet AACstøttet undervisning. Der er lige siden blevet arbejdet meget intenst i sprogklasserne (der er nu to af slagsen), og resultatet er bemærkelsesværdigt – ikke mindst på grund af implementeringen af Minspeak, hvor et kerneordforråd er indkodet på samtlige elevers talecomputere. Minspeak, som er udviklet af professor i lingvistik Bruce Baker, har fået sit navn ud fra målsætningen om, at det for AAC-brugerenkunskalkræve”MINimaleffortinordertoSPEAK,”ogkommunikationssystemet gør mennesker med behov for AAC i stand til at kommunikere på en funktionel og effektiv måde. Seminaret vil klarlægge følgende områder: Baggrunden for igangsættelsen af Sprogklasseprojektet. Hvad er Minspeak (Semantic Compaction)? Hvad er et kerneordforråd (Core Vocabulary)? Hvordan implementeres Minspeak i den daglige kommunikation og undervisning? Undervejs vil der blive vist video fra undervisningspraksis. Målgruppe: Lærere i specialundervisningen, talehørelærere, talepædagoger, konsulenter, pædagoger, terapeuter og andre interesserede 32 HITmesse 2011 Smartboard i specialundervisningen CarolAllen,ikt-rådgiver,NorthTyneside,Lancaster,England Jacob Deichmann, lærer, Ellebækskolen, Køge TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 15.00-16.15 LOKALE 20 OG 21 ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 13.30-14.15 LOKALE 20 OG 21 Uanset hvilket land eller undervisningsmiljø, vi arbejder i, står vi i en periode med omstruktureringer og måske nedskæringer i budgetter og serviceniveau. Men eleverne, vi arbejder med, har de samme behov som altid, og deres ret til kreative og tilgængelige læringsmuligheder er stadig centrale. Seminaret vil se på en lang række billige eller gratis teknologiske løsninger, som kan benyttes som væsentlige elementer i undervisningen af børn og unge i alle aldre, der står over for en række barrierer i forhold til læring. Deltagerne vil få en kort introduktion til Smartboard som værktøj, hvilke basisfunktioner den har osv. Derefter vil de blive præsenteret for, hvilke pædagogiske overvejelser man kan gøre sig i forhold tilatbrugeSmartboardogsoftwarenNotebookispecialundervisningen. Udgangspunktet for seminaret er oplægsholderens egne erfaringer, og der vil blive inddraget konkrete eksempler på opgaver, som oplægsholderen eller hans elever har lavet. Der vil blive lagt vægt på opgaver i indskolingen. Målgruppe: Pædagoger, lærere, talehørelærere, talepædagoger, terapeuter og andre interesserede Målgruppe: Lærere, pædagoger, talepædagoger Brug af sociale medier som Second Life, Skype og Facebook i specialundervisningen for voksne Ragnhild Engen, talepædagog, Master i IKT og Læring, Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Region Syddanmark ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 15.00-15.45 LOKALE 20 OG 21 Ved brug af sociale medier i voksenspecialundervisningen er det muligt at iværksætte kommunikationsundervisning i eget hjem for visse grupper af mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser – uden at underviseren fysisk er til stede. Forudsætningen for, at undervisningen kan finde sted, er, at begge har adgang til en computer med netadgang. Den dyre transport er i mange kommuner begrænsende for tilbud om specialundervisning på et af landets kommunikationscentre eller ASV-skoler. Ved at bruge de sociale medier i undervisningen kan det dels forventes, at flere kan modtage undervisning, og dels at den hjerneskadede kan lære at benytte de anvendte teknologier til at opretholde kontakt til eget netværk og dermed få højere livskvalitet. På seminaret vil deltagerne blive introduceret for begreberne Web1ogWeb2teknologier,ogdervilværeenkortpræsentation af sociale medier som Skype og Facebook, som formodes kendt af de fleste. Der vil også være en præsentation af det virtuelle miljø Second Life, med udgangspunkt i hvordan dette kan anvendes i undervisning af bl.a. voksne med ekspressive kommunikationsvanskeligheder på grund af senhjerneskader. Det nye i denne undervisningsform er, at underviseren og den hjerneskadede ikke behøver være fysisk til stede i samme rum. På et aftalt tidspunkt logger begge sig på Second Life eller Skype, og undervisningen kan starte. I Second Life har underviseren mulighed for at tage eleven med på virtuelle ture i genkendelige miljøer. Sprog og kommunikation trænes ud fra en fælles oplevelse, hvor man taler om det, man ser. Målgruppe: Talepædagoger, undervisere fra voksenspecialskolerne, terapeuter, pædagoger HITmesse 2011 33 Spor – Syn Hovedforedrag Alt hvad du bør vide om teknologiske løsninger til svagsynede (foredrag på engelsk) Ike Presley, American Foundation for the Blind, Atlanta, GA, USA TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.30-12.45 INKL. 15 MIN. PAUSE (11.30-11.45) LOKALE D Mennesker, der er blinde eller svagsynede, har behov for teknologier, der giver adgang til information, der er nødvendig for kunne deltage i uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. Men alt for ofte sker det, at teknologi købt til mennesker, der er blinde eller svagsynede, ender med ikke at blive brugt. En af de mest almindelige årsager er, at teknologien ikke er ”det rigtige hjælpemiddel til den konkrete aktivitet”. En grundig hjælpemiddelvurdering er første skridt i hjælpemiddelformidlingen, der vil give mennesker, der er blinde eller svagsynede, muligheder for at gennemføre uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. For at kunne foretage en vurdering er der brug for viden om de teknologiske løsninger, der er til rådighed, og en forståelse af de procedurer der skal til for at afgøre, hvilke redskaber der bedst opfylder den enkeltes behov. Deltagerne vil få en oversigt over udvalget af teknologiske løsniger til blinde og svagsynede samt viden om hvilke værktøjer, der er bedst egnet til hvilke aktiviteter. De vil desuden blive præsenteret for en struktureret procedure til at gennemføre en hjælpemiddelevaluering sammen med mennesker, der er blinde eller har nedsat syn. Foredraget krydres med foredragsholderens egne erfaringer og anekdoter fra et liv som svagsynet og aktiv bruger af mange af de teknologier, der bliver præsenteret. Foredragsholderen har desuden mange års erfaring som underviser i, hvordan man får mest ud af disse teknologier. Foredraget er bygget op om den proces, der skal gennemføres, når man skal afdække teknologibehovet hos mennesker, der er blinde eller svagsynede. 1. Hvad kan teknologien tilbyde? Der vil 34 HITmesse 2011 Spor – Syn blive set på hvilke værktøjer (visuelle, taktile, auditive), der findes til at få adgang til trykte medier, til elektronisk information, til skriftlig kommunikation og værktøjer til fremstilling af materialer i alternative formater. 2. Forberedelse af teknologivurderingen. Der vil være fokus på organisering af et team, indsamling af baggrundsviden, vurdering af, hvilke opgaver den enkelte har svært ved at udføre. 3. Foretag vurdering. De centrale spørgsmål vil være at få vurderet: Hvordan kan den pågældende få adgang til trykte og elektroniske informationer? Hvordan kan den pågældende kommunikere på skrift? 4. Skrive anbefalinger og den endelige rapport. Der skal skrives en anbefaling om hardware, software og uddannelse, og der sættes fokus på skrivning af rationale og begrundelsen for anbefalingerne. 5. Fremlæggelse af den endelige vurderingsrapport. Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller undervisning af mennesker med synshandicap Seminarer Adgang til digitale bøger – nye muligheder og målgrupper E-bogslæsere til svagsynede Daniel Gartmann, datainstruktør, Institut for Blinde og Svagsynede, Hellerup DitteHolstNielsen,datainstruktørogergoterapeutogBirgitChristensen, datainstruktør og leder af hjælpemiddeludstillingen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, begge Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.15-15.00 LOKALE D ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-15.15 LOKALE D Bøger til synshandicappede har i en del år været tilgængelige i elektronisk form. Især kendes DAISY-formatet, som bl.a. bruges af NOTA,menandreformatertilbådelydogteksterpåhastigfremmarch. Men hvordan kan disse formater afspilles? Som erstatning for kassettebåndoptageren har blinde og svagsynede i vid udstrækning fået særlige afspillere bevilget af kommunerne i form af dedikerede hardware-afspillere (VICTOR og PlexTalk). I dag er mulighederne blevet udvidet med software til brug på diverse mobile platforme (IOS fra Apple, Symbian og Android). Oplægsholderen vil give et overblik over de muligheder, som de nye platforme har skabt for brug af digitale lydbøger, og besvare nogle af de spørgsmål, som dette rejser i forbindelse med bevillinger. Derudover får deltagerne en række tips til brug af internettet til bl.a. streaming af digitale bøger og synkronisering mellem mobile enheder og computeren. En e-bogslæser er et apparat, der kan bruges til at læse elektroniske bøger eller tekster. Den er på størrelse og i vægtklasse med en almindelig bog, men kan indeholde mange hundrede bøger af gangen. Mange e-bogslæsere giver mulighed for at ændre skrifttype og -størrelsen på det, man læser. Samtidig har mange e-boglæsere elektronisk blæk, som reducerer blænding fra skærmen og gør det mindre anstrengende at læse tekster end på en computerskærm. Endelig er enkelte af e-bogslæserne kommet med en textto-speech-funktion, der gør det muligt at få teksten læst op med syntetisk tale. I lyset af dette har Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) fået flere forespørgsler fra svagsynede, der er interesserede i at vide mere og afprøve de forskellige e-bogslæsere. Er en e-bogslæser en løsning på de problemer, svagsynede oplever med at læse almindelig trykt tekst? I 2011 har IBOS påbegyndt et projekt, der skal afdække e-bogslæserens potentiale for svagsynede, og på seminaret vil de foreløbige resultater bliver præsenteret. Deltagerne vil få et overblik over den aktuelle situation vedrørende e-bogslæsere i Danmark og over tilgængeligheden for svagsynede i forbindelse med de forskellige e-bogslæsere. Mulighederne for bevilling af e-bogslæseren vil også blive diskuteret, ligesom der vil blive mulighed for at afprøve diverse e-bogslæsere i praksis. Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller undervisning af mennesker med synshandicap Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet samt andre fagpersoner, der yder rådgivning, vejledning eller undervisning af svagsynede HITmesse 2011 35 Spor – Hørelse Hovedforedrag Spor – Hørelse Seminarer Hørehæmmedes brug af høretekniske hjælpemidler til studie- og arbejdsbrug Når hørelsen er afhængig af teknik Anne Haven Albertsen, talehørekonsulent og Vibeke RødsgaardMathiesen, hørekonsulent, begge Viborg Kommune, Børn & Unge ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.30-11.45 INKL. 15 MIN. PAUSE (10.30-11.45) LOKALE E Børns høretab søges oftest afhjulpet med et eller to høreapparater (HA) eller Cochlear Implant (CI). Disse er specialtilpasset ud fra det audiogram, som foreligger efter en høreprøve fortaget på en audiologisk afdeling på et hospital. HA og CI er lægeligt ordinerede hjælpemidler, som kan suppleres med et høreteknisk hjælpemiddel, hvis det skønnes nødvendigt. Det er op til netværket omkring barnet at vurdere, om høretekniske hjælpemidler er en relevant mulighed. Ikke alle høretab kræver høretekniske hjælpemidler, og ikke alle høreapparattyper kan kombineres med tekniske hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler kan i sig selv aldrig kompensere for dårlige akustiske forhold, støj eller dårlige kommunikationsvaner, og det er derfor i første omgang vigtigt at sørge for, at der ad pædagogisk vej bliver gjort alt for at optimere barnets lytteforhold, læring og trivsel. Noglebørnvilhavebrugfortotalkommunikation,ogiforedraget vil oplægsholderne komme ind på, hvordan man på samme tid – i respekt for barnets kommunikationsbehov – kan træne hørelsen isoleret samtidig med, at barnet ekspressivt benytter sig af alternative kommunikationsformer. Deltagerne vil få indsigt i forskellige former for høreapparater og Cochlear Implant, i forskellige typer høretekniske hjælpemidler og i, hvordan teknikken tjekkes. De vil få mulighed for at diskutere relevant anvendelse af teknikken og for at fremlægge egne erfaringer og problemstillinger, som vi i fællesskab kan prøve at løse. Høretekniske hjælpemidler i dagligdagen Erik Stapris, hørepædagog, Institut for Syn og Hørelse, Ålborg TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.30-11.45 LOKALE E Der findes et stor udvalg af forskellige typer af høretekniske hjælpemidler, der kan støtte personer med høreproblemer til at fungere bedst muligt i dagligdagen. Seminaret har til formål at give et overblik over, hvilke forskellige tekniske og pædagogiske løsninger der findes. Der vil også blive set på, hvordan de forskellige muligheder kan kombineres og varieres i forhold til brugerforudsætninger, og hvilke krav de stiller til omgivelserne. Målgruppe: Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, fagpersoner på botilbud og andre døgntilbud mv. som jævnligt er i kontakt med hørehæmmede Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent, Høreforeningen ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-14.45 LOKALE E Der er mange udfordringer forbundet med at være hørehæmmet – også selvom man bruger høreapparat. Et høreapparat er ikke i sig selv nok til at kompensere for en hørenedsættelse, og i langt de fleste tilfælde er der behov for at supplere med forskellige former for høretekniske hjælpemidler for at den hørehæmmede kan fungere på lige fod med normalthørende i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Oplægsholderen kommer fra en hverdag i tæt kontakt med hørehæmmede fra hele Danmark, og på seminaret vil hun fortælle om den viden, hun har oparbejdet om høretekniske hjælpemidler til studie og arbejdsbrug. Seminaret omhandler emner som: Hvad vil det sige at have et hørehandicap? Kommunikative udfordringer for hørehæmmede på studie eller arbejdspladsen. Strategier til kompensering for de kommunikative udfordringer. Hvad er det, høretekniske hjælpemidler kan? Eksempler på høretekniske hjælpemidler og tolkning. Barrierer hos den hørehæmmede og arbejdspladsen, der kan have betydning for brugen af hjælpemidler. Vigtigheden af grundig udredning og instruktion. Deltagerne får desuden henvisninger til relevante links. Målgruppe: Jobcentermedarbejdere, UU-vejledere, SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutionerne, SU-styrelsen, kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge med hørehandicap, herunder lærere, pædagoger, talepædagoger, PPR 36 HITmesse 2011 HITmesse 2011 37 Spor – Hverdagsteknologi Hovedforedrag Tekniske hverdagsprodukter som hjælpemiddel til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser (foredrag på svensk) Pernilla Hallberg, forsker, Santa Anna IT Research Institute, Linköping, Sverige TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 10.00-12.15 INKL. 15 MIN. PAUSE (11.00-11.15) LOKALE 22 OG 23 Moderne teknik bliver mere og mere kraftfuld og samtidig billig og tilgængelig for alle. Dette giver nye muligheder, men også nye udfordringer for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Oplægsholderen tager udgangspunkt i sin masterafhandling Mobiltelefonen som hjälpmedel för vuxna med ADHD og vil tale om tekniske hverdagsprodukter, som kan anvendes som hjælpemiddel for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Gennem konkrete eksempler og illustrative anekdoter fra teori, praksis og personlige erfaringer vil oplægsholderen give inspiration og tips til, hvordan man på forskellig vis kan gøre brug af de værktøjer, som mange allerede har adgang til. Målgruppe: Fagpersoner, som arbejder med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser Spor – Hverdagsteknologi Seminarer Rehabilitering til arbejdsmarkedet med velfærdsteknologi Lotte Bro, IKT-konsulent, Center for Kommunikation og Hjælpemidler, Vejle Afprøvning og valg af ikt-hjælpemidler til personer med hukommelsesproblemer SisselMadsenogJannieVangNielsen,ergoterapeuter,Centerfor Rehabilitering og Specialundervisning, Region Syddanmark TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 14.00-15.15 LOKALE 22 OG 23 Der findes efterhånden et bredt udvalg af hjælpemidler og standardteknologier, der kan kompensere for nogle af de problemer, som mennesker med hukommelsesproblemer har. Men det kan være en udfordring at finde frem til hvilke løsninger, der er bedst egnet til den enkelte. I nogle tilfælde drejer det sig fx om at finde frem til de rette indstillinger af mobiltelefonen, men hvordan finder man ud af det? Oplægsholderne vil med udgangspunkt i konkrete cases fortælle om deres praktiske erfaringer med at vælge og tilpasse ikthjælpemidler til personer med hukommelsesproblemer. De vil give anvisninger på, hvordan man afprøver hjælpemidler til en person med hukommelsesproblemer, hvordan man afdækker behovet, hvordan man kan få overblik over, hvad der findes, og hvordan man vælger. I 2011 har Center for Rehabilitering og Specialundervisning igangsat et projekt om hjælpemidler til personer med nedsat kognition. Seminaret vil indeholde en foreløbig status på dette arbejde. TIRSDAG 20. SEPTEMBER KL. 16.15-17.00 LOKALE 22 OG 23 Der er et samfundsmæssigt stigende behov for, at flere personer integreres på arbejdsmarkedet – også personer med nedsat kommunikativ funktionsevne. Oplægsholderen har som led i sin masteruddannelse undersøgt hvilke faktorer, der har betydning for, at mennesker med nedsat synsfunktion rehabiliteres til arbejdsmarkedet med velfærdsteknologi. Som led i rehabiliteringsindsatsen ydes specialrådgivning om valg af og implementering af velfærdsteknologisk løsning. Udgangspunktet er, at denne specialrådgivningsydelse udføres i et samspil mellem flere parter både tværfagligt og tværsektorielt. Specialrådgivningsydelsen sker i en kompleks proces, hvor flere faktorer har afgørende betydning for forløbet og resultatet: personens forudsætninger, de omgivelsesmæssige forhold, arbejdsaktiviteter, den velfærdsteknologiske løsning og det samspil, som forgår mellem disse komponenter. Der sættes fokus på hvilke fremmende og hæmmende faktorer, der har betydning for at kvalificere disse specialrådgivningsydelser og dermed for muligheden for personens deltagelse på arbejdsmarkedet – faktorer der har betydning for, om ydelsen bliver en succes eller ej. Teknologiske hjælpemidler til øget selvhjulpenhed Kirsten Rud Bentholm, projektleder og Anders Voigt Lund, teknologikonsulent, begge Teknologi i Praksis, Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 9.00-9.45 LOKALE 22 OG 23 Mennesker med ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) og andre lidelser, der medfører svære motoriske funktionsnedsættelser, har et stort behov for hjælpemidler, der gør det muligt at bevare selvstændige funktioner bedst muligt. Seminaret tager udgangspunkt i et projekt, som oplægsholderne har arbejdet med siden 2010, og hvor de forsøger at finde de mest optimale teknologiske løsninger til personer med ALS. På seminaret præsenteres forskellige standardteknologier og handicaprettede teknologier anvendt i praksis, fx mobiltelefon, iPad, mobilt webcamera og Segway. Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med mennesker med svære fysiske og kognitive funktionsnedsættelser Målgruppe: Jobkonsulenter og andre fagpersoner, der arbejder med personer med nedsatte kommunikative færdigheder, som skal rehabiliteres til arbejdsmarkedet og andre med interesse for området Målgruppe: Lærere, sygeplejersker, demenskoordinatorer, hjemmevejledere, pædagoger og andre der har interesse for borgere med hukommelsesproblemer 38 HITmesse 2011 HITmesse 2011 39 Spor – Hverdagsteknologi Omgivelsernes betydning for succes Simon, Simons forældre Tina og Kim Vesthald, Michael HjortPedersen, Kommunikationscentret i Hillerød ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 14.00-14.45 LOKALE 22 OG 23 Seminaret handler om, hvordan Simon Vesthald gennem anvendelsen af forskellige støttende kommunikationsformer har opnået kommunikative kompetencer, som ingen havde turdet håbe på. Simon er en ung mand med flere diagnoser: autisme, udviklingshæmning og en betydelig hørenedsættelse. Simon har gennem sin opvækst – og primært gennem sine forældres støtte – fået adgang til værktøjer og teknikker, som han i sit eget tempo har taget i anvendelse: postkort, udklip, polaroid-billeder, almindelige fotos, video, Boardmaker med pcs-symboler, indscannede billeder og digitale fotos på pc. Efter at være flyttet hjemmefra benytter Simon nu selv teknologien i sin kommunikation med omverdenen. Simon står over for flere problemer, når det handler om kontakt med mennesker: Han har et temmelig begrænset og svært forståeligt talesprog. Hans autisme skaber barrierer i kontakten, og det er ikke ualmindeligt, at omgivelserne på grund af autismediagnosen tager for givet, at kontakt med andre ikke er særlig vigtig. Simon har ikke tidligere været i stand til at benytte en telefon, og det er fortsat en udfordring. Han lever i et botilbud og kan ikke bare gå ud af døren og besøge dem, han har lyst til. Han er fx ikke trafiksikker. Simon har meget sent fået et (begrænset) skriftsprog og kan slet ikke stave. Han er derfor fortsat begrænset i forhold til at kunne tydeliggøre sine behov. På seminaret vil deltagerne få indsigt i, hvordan Simon gennem anvendelsen af blandt andet kommunikationsværktøjet Herbor har udvidet sine kommunikative kompetencer, sin evne til at skrive, mulighederne for at få formidlet sine ønsker og behov og sin store interesse for andre mennesker. På seminaret vil der blive sat fokus på, hvad der har haft betydning, men i lige så høj grad, hvad der kunne have styrket og fremskyndet udviklingen. Målgruppe: Pædagoger, lærere, talepædagoger, terapeuter og andre, der arbejder med personer med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser Kognitive hjælpemidler i psykiatrien Karen Fenger og Lotte Bang, ergoterapeuter, Social psykiatrien, Brønderslev kommune og Selena Forchhammer Thønnings, antropolog og projektkonsulent, VIFO-kommunikationscentret, Hillerød ONSDAG 21. SEPTEMBER KL. 15.15-16.00 LOKALE 22 OG 23 Brønderslev Kommune har siden 2009 arbejdet med et projekt, hvor man har afprøvet forskellige kognitive hjælpemidler i socialpsykiatrien. En gruppe borgere med psykiatriske problemstillinger har afprøvet tre forskellige kognitive hjælpemidler med henblik på at udvikle og forbedre deres levevilkår og kompensere for de funktionsnedsættelser, den enkelte har i forhold til sin sygdom. Seminaret vil indeholde formidling om forløbet, resultater og erfaringer fra projektet krydret med eksempler fra dagligdagen fra nøglepersoner i socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune. Oplægsholderne vil bl.a. komme ind på, hvilket potentiale hjælpemidlerne har i forhold til en række parametre, fx at bryde isolationen, at borgeren bliver bedre til at mestre hverdagen, bliver mere selvhjulpen og tager større grad af ansvar for eget liv, får mere struktur i hverdagen uden brug af personale i alle sammenhænge og får en øget livskvalitet, at hjælpemidlet forventes at kunne medvirke til at forbygge tilbagefald, og at der sker en omlægning af opgaver hos medarbejderne. Afslutningsvis vil VIFO-kommunikationscenter fortælle om metode og resultater for indsamling af data. Målgruppe: Undervisere, terapeuter, fagpersoner inden for psykiatriområdet, konsulenter inden for hjælpemidler til mennesker med kognitive vanskeligheder Produktpræsentationer Som supplement til udstillingen, hvor det kan være svært at få en mere omfattende præsentation af hjælpemidlerne, afholdes en række produktpræsentationer af 15 minutters varighed i et særskilt lokale. Der vil være præsentation af teknologiske løsninger inden for hvert af HITmesses fem spor: kommunikation, specialundervisning, syn, hørelse og hverdagsteknologi. Produktpræsentationerne bliver afholdt i forlængelse af hinanden. Der vil være fem minutters pause mellem hver præsentation. Det kræver ingen tilmelding at deltage, men produktpræsentationerne er kun for besøgende med dagsbillet eller pakkeløsning. Besøgende med billet til udstillingen henvises til at få produkterne demonstreret på udstillingen. Alle produktpræsentationer foregår i salon 2 og 3. 20. september 21. september Specialundervisning Syn 10.00-10.15: Mikro Værkstedet 9.30-09.45: Lysoglup 10.20-10.35: Kommunikationscentret i Hillerød 9.50-10.05: LVI 10.40-10.55: Studiebogservice 11.00-11.15: Vores unikke børn Hverdagsteknologi 11.20-11.35: Alinea 10.30-10.45: Abilia 10.50-11.05: Astrid Leisner Hørelse 11.10-11.25: Flexsus 14.20-14.35: Oticon A/S 11.30-11.45: My-Time 14.40-14.55: Unitron 11.50-12.05: Huset Venture 15.00-15.15: Comfort Audio 12.10-12.25: Curaga Innovation 15.20-15.35: Phonak 15.40-15.55: Micro Balle Kommunikation 16.00-16.15: Phonic Ear A/S 13.15-13.30: ASK 13.35-13.50: Fanøsoft 13.55-14.10: Abilia 14.15-14.30: Teknologi i Praksis 40 HITmesse 2011 HITmesse 2011 41 Produktpræsentationer Specialundervisning 20. september kl. 10.00-11.35 KOMMUNIKER: SYMBOLSKRIVNING Mikro Værkstedet A/S TIRSDAG KL. 10.00-10.15 Præsentation af program til visuel støtte i læse- og skriveprocessen med symboler og billeder til brug i indskoling, specialundervisning, bl.a. STU, inklusion. Programmet giver også auditiv støtte og kan integreres med CD-ORD’s ordforslag. Både til dansk og engelsk. Programmet understøtter begrebsdannelsen. SUPERBOG.DK FM MAGNILINK VISION Alinea Phonak LVI TIRSDAG KL. 11.20-11.35 TIRSDAG KL. 15.20-15.35 ONSDAG KL. 9.50-10.05 Præsentation af it-portal med 250 letlæsningsbøger til 0.-6. klassetrin. Eleverne kan vælge mellem genrer og serier. De kan lave boganmeldelser og arbejde med opgaver til bøgerne. Læsehjælpen består af syntetisk tale. Superbog kan bruges til faglige læsekurser og til frilæsning. Præsentation af en FM-løsning. Præsentation af et CCTV, der er enkelt at betjene, men også har meget avancerede funktioner. Hørelse 20. september kl. 14.20-16.15 SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNESPIL FREMTIDENS KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER Kommunikationscentret i Hillerød Oticon A/S TIRSDAG KL. 10.20-10.35 TIRSDAG KL. 14.20-14.35 Legeprogrammer for børn med betydelige funktionsnedsættelser, der på pædagogisk vis stimulerer barnets læring og udvikling. Præsentation af Oticon Connectline – et supplement til Oticon høreapparat – der gør det lettere at tale i telefon, se tv, høre musik, kommunikere blandt mange mennesker mv., og Oticon Amigo – en FM-løsning til skolebrug. XML-TEKST Studiebogservice SMART FOCUS HØREPENNEN Micro Balle KOGNITIVE HJÆLPEMIDLER TIRSDAG KL. 15.40-15.55 Hørepennen Lille Hjælper er en nem løsning til personer, der har problemer med at høre. Den er et godt supplement til høreapparat. Den fungerer som en retningsbestemt lydforstærker og giver mulighed for at høre, hvad der bliver sagt, samt for at føre en personlig samtale i forsamlinger. Har man høreapparat på begge ører, kan høreapparatet tilsluttes i det ene øre og hørepennen i det andet. HØRETEKNISKE HJÆLPEMIDLER Phonic Ear A/S TIRSDAG KL. 16.00-16.15 Unitron TIRSDAG KL. 10.40-10.55 TIRSDAG KL. 14.40-14.55 Præsentation af Studiebogservices tilbud om levering af studiebøger og -materialer for Uddannelsesstyrelsen. Materialerne leveres i særlige formater til brug for blinde, svagsynede og ordblinde på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 42 Præsentation af en ny funktionalitet i Unitrons høreapparater, der forbedrer taleoplevelsen i støj uden behov for finjustering eller brugertilpasning. COMPUTERSPIL TIL TEGN TIL TALE LYDKVALITET – ANALOGE VS. DIGITALE TRÅDLØSE SYSTEMER Vores unikke børn Comfort Audio TIRSDAG KL. 11.00-11.15 TIRSDAG KL. 15.00-15.15 Præsentation af computerspil udviklet til at lære sprogligt udfordrede børn i alderen to til fire år tegn til tale. Hør med egne ører, hvilken forbedret lydkvalitet Comfort Audios Digisystem giver i forhold til traditionelle FM-systemer. HITmesse 2011 Hverdagsteknologi 21. september kl. 10.30-12.25 Syn 21. september kl. 9.30-10.05 WAYFINDING Lysoglup ONSDAG KL. 9.30-9.45 Præsentation af nye løsninger for tilgængelighed i det offentlige rum bl.a. ledelinjer for blinde og svagtseende. Abilia ONSDAG KL. 10.30-10.45 Præsentation af forskellige nye løsninger, der kan støtte personer med kognitive funktionsnedsættelser. MEM-X Astrid Leisner ONSDAG KL. 10.50-11.05 Præsentation af forskellige huskehjælpemidler med hovedvægt på MEM-X. HERBOR Flexsus – selvvalgt kommunikation ONSDAG KL. 11.10-11.25 Præsentation af Herbor – et internetbaseret kommunikationssystem for personer med kognitive funktionsnedsættelser. Systemet muliggør brug af mail, kalender, links, skrivevenner og meget andet. HITmesse 2011 43 Hverdagsteknologi 21. september kl. 10.30-12.25 Kommunikation 21. september kl. 13.15-14.30 MY-TIME-URET TOBII SONO PRIMO My-Time ASK ONSDAG KL. 11.30-11.45 ONSDAG KL. 13.15-13.30 Præsentation af My-Time-Uret, der henvender sig til alle, der har brug for en håndsrækning i form af en husketavle, eller fordi man har et reelt behov for piktogrammer og mere støtte i hverdagen. Præsentation af Tobii Sono Primo, der er et nyt, omfattende kommunikationsmiljø for symbolbrugere. HUSET VENTURE Huset Venture ONSDAG KL. 11.50-12.05 Ingen beskrivelse forelå ved redaktionens slutning. BARREFRESH Curaga Innovation ONSDAG KL. 12.10-12.25 Præsentation af BarRefresh – et system, der gør det muligt at lave små vejledninger med tekst og lyd, som kan støtte personer med kognitive funktionsnedsættelser til at udføre dagligdagens små opgaver. C15 ØJENSTYRING Fanøsoft ONSDAG KL. 13.35-13.50 Præsentation af C15 – en ny øjenstyringsenhed. ROLLTALK Abilia ONSDAG KL. 13.55-14.10 Præsentation af ny programpakke til undervisning som del af Rolltalk-konceptet. ON-SCREEN-COMMUNICATOR Teknologi i Praksis ONSDAG KL. 14.15-14.30 Præsentation af nyt multisprogligt, symbolbaseret og tekstbaseret kommunikationsprogram. 44 HITmesse 2011 HITmesse 2011 45 Standplan Udstillerliste Udstiller A/S Aabentoft Standnummer 13 www.aabentoft.dk AB Handic Help ApS Udstiller Standnummer Huset Venture 5 www.ordbanken.dk 1+2 www.handicstore.dk Institut for kommunikation og handicap – Teknologi i praksis Udstiller Standnummer Oticon A/S 15 oticon.dk Permobil Danmark A/S 40+44 29 www.permobil.com www.teknologiipraksis.dk 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Abcleg 23 3 Phonak Danmark A/S Instituttet for Blinde og Svagsynede 32 www.abcleg.dk 48 www.phonak.com www.ibos.dk Abilia ApS 57 Phonic Ear A/S Instrulog Rehab A/S www.abilia.dk 11 45 17 www.phonicear.dk www.instrulog.dk 57 49 10 47+50 24 35 48 Acapela Group 12 34+36 46 4 32 53 31 ASK 27 43 40+44 51+52 38+39 26 37 29 35 51+52 www.studiebogservice.dk www.jyskhandi.dk Astrid Leisner & Søn 41+42 30 8 www.podshoppen.dk Studiebogservice/xml-tekst Jysk Handi www.ask-ikt.dk 11 TAGARNO AS Kommunikationscentret i Hillerød www.leisner.dk 8 23 www.jadea.dk 25 9 54 30 www.scandis.dk Skolepod Jadea 33 45 Scene 55 38+39 www.itech.dk Alinea A/S www.alinea.dk 56 ScanDis A/S ITECH ApS www.acapela-group.com 22 34+36 www.tagarno.dk www.kc-hil.dk Caludan Høreteknik Aps 46 Tele Call Danmark LVI Danmark ApS www.caludan.com 53 41+42 www.telecall.dk www.lvi.dk 7 Comfort Audio 19 Teleteknik Lysoglup ApS www.comfortaudio.dk 25 6 www.teleteknik.dk www.lysoglup.dk Curaga Innovation 6 5 4 3 1+2 28 27 10 Eschenbach Optik A/S 26 www.eschenbach.dk Vandrehallen Indgang Fanø Soft 37 »HITmesse 2011 www.fanoe-soft.dk Flexsus ApS TopVision MATERIALECENTRET www.curaga.dk 28 Center for visuelle & auditive specialundervisningsmaterialer www.matcen.dk Micro Balle Unitron 7 Mikro Værkstedet A/S 18 www.unitron.com/dk 16 www.lillehjaelper.com www.flexsus.dk 20 www.topvision.dk vidamic ergonomics 9 www.vidamic.dk 50+47 www.mikrov.dk Vores Unikke Børn (bliver til Selinas Verden) 14 www.selinasverden.dk FLT Alarmer ApS 6 59 www.flt.dk HandiKram www.handikram.dk 46 HITmesse 2011 My-Time 43 www.my-time.dk 24 On Sight Vision ApS 21 www.onsightvision.dk HITmesse 2011 47 Innovationsområde Tungestyring af hånd- og armproteser Rundt omkring i Danmark arbejdes der intenst på at udvikle fremtidens teknologiske løsninger til handicapområdet, og hjælpemiddelproducenterne ved, at nye innovative løsninger er alfa og omega i kampen for at sikre sig en plads på markedet. Har man mistet sin hånd eller arm i en ulykke, eller er man født uden, så kan noget af den tabte eller manglende funktionalitet genvindes med en protese. På Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for Sundhedsvidenskab og -teknologi, Aalborg Universitet, forsker Lotte N. S. Andreasen Struijk og Daniel Johansen i mulighederne for at forbedre styringen af hånd- og armproteser ved hjælp af et tungekontrolsystem. Tungekontrolsystemet har form som en ganebøjle, og fungerer som et trådløst tastatur med 18 taster, der aktiveres enkeltvis ved hjælp af en lille metalenhed placeret på tungespidsen. Tungekontrolsystemet er trådløst forbundet til en lille computer, der styrer protesen. Især personer, der har fået foretaget amputationer af begge arme vil have stor gavn af tungekontrolsystemet, når de skal styre hånd- og armproteser. Samtidig vil disse personer med fordel også kunne benytte tungekontrolsystemets andre funktioner fx tastatur og musestyring til computeren. Styringen er blevet testet på personer uden amputationer, og nu undersøges det, om resultaterne fra personer uden amputationer kan overføres til amputerede, som er den reelle målgruppe for systemet. Forskerne bag projektet samarbejder med virksomheden TKS A/S med henblik på kommercialisering af resultaterne. Design og hjælpemidler På Designskolen Kolding ser man det som en spændende udfordring at udvikle løsninger til fremtidens sundhedssystem med udgangspunkt i de mange muligheder, der er i interaktive teknologiske løsninger. Set fra et designsynspunkt handler velfærdsteknologi om at udvikle ny teknologi, men også om at bruge design og designere til at gøre den nye teknologi vedkommende. Designskolen Kolding vil på årets HITmesse fremvise et udvalg af produkter og koncepter, som alle beskæftiger sig med dette felt. Designskolen Koldings Laboratorium for Social Inklusion, arbejder med en række udviklingsprojekter under overskriften Inkluderende Design. Projekterne retter sig mod grupper, man ikke umiddelbart forbinder med begrebet design: specifikt kronisk syge patienter samt personer med lettere demens og generelt hele sundhedssektoren. Fælles for projekterne er den brugerdrevne tilgang, hvor feltstudier er en del af researchfasen, inden man kommer med bud på nye produkter eller services. Udgangspunktet er med andre ord brugeren – hvad enten det gælder patienter eller sundhedspersonale. Begge grupper ligger inde med en ekspertviden, som er nødvendig, hvis man skal designe et succesfuldt produkt. Udviklingen foregår ofte i samarbejde med private virksomheder. Stand: Laboratoriet for Social inklusion, Designskolen Kolding Det er ikke kun virksomhederne, som har gang i udviklingen af nye løsninger. Også en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner har øje for handicapområdet, og de studerende flokkes om at udvikle nye innovative løsninger til personer med funktionsnedsættelser. Flere ministerier har afsat midler til støtte af projekter, der kan være med til at realisere de mange innovative tanker og ideer. Det har bl.a. resulteret i ABT-fonden, Fornyelsesfonden og Forebyggelsesfonden. På innovationsområdet er der mulighed for at se nærmere på nogle af de mest spændende og innovative projekter og protyper inden for det faglige felt, som HITmesse 2011 dækker. Der er tale om teknologiske løsninger, som endnu ikke er færdigudviklede, og hvor der endnu ikke er en kommerciel projektpartner. Der vil derfor være rig mulighed for at komme med input og forslag til ændringer og justeringer, før produkterne rammer markedet. Stand: Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Sundhedsvidenskab og -teknologi, Aalborg Universitet Innovationsområdet er placeret i vandrehallen i det nye vindueshjørne. 48 HITmesse 2011 HITmesse 2011 49 Trådløst netværk på kroppen overvåger dit velbefindende Ingeniørhøjskolen i Århus, som arbejder med sundhedsteknologier til hjemmet, har startet et nyt forskningsprojekt, der går ud på at udvikle fremtidens bærbare og trådløse netværk, der overvåger og kontrollerer relevante parametre på kroppen. Netværketbestårafetantalnoder på kroppen, der hver for sig er en lille integreret computerenhed, som er sammenkoblet med en sensor, der måler vitale signaler på personen samt et radiomodul, der kan kommunikere med de andre noder på kroppen. Netværket på kroppen kommunikerer med en smartphone, der fx kan generere alarmer, hvis vitale grænseværdier er overskredet, eller hvis man falder i hjemmet. IntelliCare Stand: Ingeniørhøjskolen i Århus Trykskærm IntelliCare IntelliCare demonstrerer i år nogle af sine aktiviteter omkring fremtidens plejemiljø, bl.a. en trykskærmsløsning. Trykskærmen er et journaliseringsværktøj til personalet, så en del af dokumentationskravene nemt kan håndteres, mens man er hos beboeren på plejecenteret. Men samtidig giver trykskærmen også umiddelbar adgang til information for personalet, når behovet opstår. Skærmen kan også anvendes i forhold til beboernes individuelle behov og ønsker. Skærmen kan nemlig anvendes i forbindelse med kontakt til både pårørende og personale, skabe overblik over dagens aktiviteter, give på påmindelser osv. IntelliCare og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet demonstrerer ligeledes, hvordan det er muligt at genoptræne i eget hjem ved hjælp af en kombination af trykskærm eller mobiltelefon og en række sensorer, der kan verificere øvelserne. Stand: IntelliCare, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU Touch-skærm til indlæring og stimuli Personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser bruger computeren til andet end at gå på internettet. De får undervisning, spiller spil, stimuleres på forskellige måder, hører musik og ser billeder. For mange besværliggøres brug af tastatur og mus dog af manglende finmotorik. Touch Development fra Handels- og IngeniørHøjskolen demonstrerer på udstillingen deres nyudviklede Touch-modul. Touch-modul består af en touch-skærm med tilhørende software. Skærmen er robust og af panserglas og har overordnede ikoner med lyd, som gør det nemmere at vælge mellem de enkelte funktioner. Modulet kan programmeres til brugerens behov og bruges til indlæring, stimulering, visuel og auditiv underholdning og selvaktivering i hverdagen. Touch-modul er internetbaseret, og det gør systemet nemmere at vedligeholde. Handels- og IngeniørHøjskolen arbejder løbende med udvikling af teknologiske hjælpemidler på handicapområdet og lægger vægt på, at hjælpemidler aktivt skal inddrage brugeren. Stand: Touch Development, Handels- og IngeniørHøjskolen, Prisbevidst øjenstyring IT-Universitetet i København fremviser et nyt lavprisøjenstyringssystem, der er mere fleksibelt end de hidtidige professionelle løsninger. Systemet består af komponenter som kan købes særskilt over internettet og i almindelige elektronikforretninger. Formålet med produktet er at give flere mennesker mulighed for at prøve øjenstyring, før de anskaffer sig et professionelt system. En særlig fordel ved systemet fra IT-Universitetet er, at det kan bruges uden at skulle monteres til en computerskærm. Hvis man kobler en projektor til sin computer, giver det en ny mulighed for at lave øjenstyring på væggen eller loftet. Dermed kan andre i rummet bedre følge med i, hvad brugeren laver, og alle kan se de beskeder, der bliver skrevet. Endelig giver det en frihed til at placere skærmbilledet der, hvor brugeren har det bedste udsyn. Den skærmfri projektorløsning frigør plads og vil derfor også kunne anvendes på intensivafdelinger og andre steder, hvor det er vigtigt, at der ikke står noget i vejen. På HITmesse viser IT-Universitetet, hvordan man selv kan sætte et system op derhjemme og giver instruktioner i, hvordan systemet kan anvendes sammen med kommunikationsprogrammer og computerspil. Stand: IT-Universitetet i København Aarhus Universitet Hjælpemiddel til genoptræning i hjemmet LinkLights er et modulært, sammenklappeligt, todimensionelt system, der kan støtte borgere i genoptræning og bevægelseskoordination i hjemmet. Hvert LinkLights-modul er et LED-display med indbygget accelerometer. Modulerne kan registrere bevægelse og kommunikere med andre LinkLights, når de forbindes. Modulerne kan bevæges indbyrdes af brugeren på samme måde som leddene på en tommestok. LinkLights konfigureres individuelt med forskellige aktiviteter eller spil, så forskellige øjne og hovedbevægelser støttes gennem en engagerende og motiverende hjemmetræning. LinkLights evalueres i øjeblikket i samarbejde med ældre, der lider af svimmelhed, og fysioterapeuter. LinkLights findes også som en modulær, interaktiv platform for aktiviteter, hvor patienter – alene eller sammen med en terapeut – kan arbejde med fx fysisk komposition, bevægelser og lys. Stand: Department of Computer Science, Centre for Pervasive Health Care, Aarhus Universitet Teknologi til øget selvhjulpenhed I de kommende år vil sammensætningen af befolkningsgrundlaget i de vestlige lande ændre sig markant. Der vil blive flere ældre og færre til at tage sig af dem. Center for TeleInFrastruktur præsenterer på HITmesse tre projekter, der har det til fælles, at de sigter efter at udvikle nye og økonomisk forsvarlige tilbud, som gør ældre mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp. Derved lettes også arbejdsbyrden for plejepersonale og pårørende. Fællesnævneren for de tre projekter er, at teknologiens muligheder bringes i spil. Stand: Center for TeleInFrastruktur, Aalborg Universitet IntelliCare 50 HITmesse 2011 HITmesse 2011 51 Automatiseret læsetræner DysLæs er en prototype på en automatiseret læsetræner for ordblinde. Programmet fungerer ved, at brugeren guides igennem en læsetekst via visuel og auditiv feedback. Herefter skal brugeren selv læse teksten op, og programmet bruger talegenkendelse til at be- eller afkræfte, at oplæsningen er korrekt. Den ordblinde har bl.a. mulighed for at vælge at få læst svære ord op, og efter hver øvelse modtager vedkommende en vurdering af sin præstation. Brugerfladen kan tilpasses den enkelte brugers specifikke ønsker og behov. Stand: Department of Electronic Systems, Multimedia Information and Signal Processing, Aalborg Universitet Åben platform til velfærdsteknologi Det er her, man foretager opkald, læser e-mails, har direkte kontakt med pårørende, opbevarer billeder, styrer kalender osv. Sundhed er stedet, hvor borger eller personale administrerer medicin, måler og logger information, kører genoptræningsprogrammer eller foretager andre sundhedsrelaterede handlinger. Hjemmet er den kategori, der giver borger eller personale mulighed at styre boligens mange funktioner. PC, iPad, smartphones osv. kan bruges som skærm – og platformen kan styres ved hjælp af touch, stemmestyring og andet. Sekoia præsenterer en åben platform til velfærdsteknologi, som muliggør en skræddersyet løsning. Derved sikres driftsoptimering og -kvalitet, samtidig med at friheden til at vælge anden leverandør fastholdes. Platformens grafiske brugerflade består af tre kategorier: Personligt er platformens og brugerens kommunikationscentrum. Trylledr ikken Stand: Sekoia, Ingeniørhøjskolen i Århus Danmarks premiere på Et interaktivt talehørepædagogisk læringsredskab til børn med høreapparat eller CI i alderen 3-6 år. Hjælp dyrene! De har mistet deres lyde. Få hjælp af den gode troldmand og den ækle heks. Red prinsessens stemme og din ære! Udgives i begyndelsen af juni måned. Se mere på www.matcen.dk Nu kan helt små børn lære tegn til tale på en sjov måde! Se mere på www.selinasverden.dk MATERIALECENTRET MATERIALECENTRET Center for Center for visuelle & auditive visuelle & auditive specialundervisningsmaterialer www.matcen.dk specialundervisningsmaterialer Vi ses ved stand 14 på HITmessen! Udviklet i samarbejde med folkene bag 52 HITmesse 2011 HITmesse 2011 53 Innovationsområde Standplan Udstillerliste Udstiller Standnummer Center for Sanse-Motorisk interaktion, 3 6 10 2 3 Multimedia Information and Signal Processing, Aalborg Universitet Udstiller 10 Designskolen Kolding Sekoia 5 Ingeniørhøjskolen i Århus Aalborg Universitet IntelliCare 7 Touch Development, Department of Computer Science, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU Centre for Pervasive Health Care, Aarhus Universitet Standnummer Laboratoriet for Social inklusion, Ingeniørhøjskolen i Århus Center for TeleInFrastruktur, 5 Standnummer Department of Electronic Systems, 9 Institut for Sundhedsvidenskab og -teknologi, Aalborg Universitet 4 Udstiller 6 8 1 IT-Universitetet i København 2 Handels- og IngeniørHøjskolen, Aarhus Universitet 4 7 1 8 9 Indgang Vandrehallen 54 HITmesse 2011 HITmesse 2011 55 56 Kommunikation HITmesse 2011 Specialundervisning Specialundervisning Syn Syn Hørelse Hørelse Hverdagsteknologi Hverdagsteknologi Præsentationer 9.30 10.00 Kommunikation Specialundervisning Syn Hørelse 11.30 10.45-12.00, Lokale 30 Eirin Brænde Ny teknologi til personer der bruger alternativ og støttet kommunikation, (på norsk) 11.00 9.30-11.45, Lokale E Anne Haven Albertsen og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen Når hørelsen er afhængig af teknik HOVEDFOREDRAG 9.30-11.45, Lokale 20 Gerda Jensen, Helle Kjærhus og Inge Kolmos 12.00 12.30 13.00 Hverdagsteknologi 14.00 HITmesse 2011 Se program s. 44 13.15-14.30, Salon 2+3 10.30- 12.45, Salon 2+3 Præsentationer 57 Salon 2+3 Kommunikation 14.00-14.45, Lokale 22 Simon, Simons forældre Tina og Kim Vesthald, Michael HjortPedersen Omgivelsernes betydning for succes Joan Klindt Johansen, 14.00-14.45, Lokale E Hørehæmmedes brug af høretekniske hjælpemidler til studie- og arbejdsbrug 14.00-15.15, Lokale D 15.15-16.00, Lokale 22 Karen Fenger, Lotte Bang og Selena Forchhammer Kognitive hjælpemidler i psykiatrien Lokale 20 15.00-15.45, Brug af sociale medier Ragnhild Engen 15.00 Ditte Holst Nielsen og Birgit Christensen Se program s. 43 9.30-10.05 14.30 E-bogslæsere til svagsynede Hverdagsteknologi Lokale 20 13.30-14.15, Jacob Deichmann Smartboard i specialundervisningen 13.30 Hørelse Hørelse Se program s. 42 Se program s. 42 14.20-16.15, Salon 2+3 14.20-16.15, Salon 2+3 16.30 16.30 16.00 RehabiliteRehabilitering til arringbejdsmartil arbejdsmarkedet med kedet med velfærdsvelfærdsteknologi teknologi Lotte Bro Lotte Bro 16.15-17.00 16.15-17.00 Lokale 22 Lokale 22 15.30 Udfordrende tider, udUdfordrende udfordrendetider, budgetter fordrende budgetter (på engelsk) (på engelsk) Carol Allen Carol Allen 15.00-16.15, Lokale 20 15.00-16.15, Lokale 20 Afprøvning og valg Afprøvning og valg af ikt-hjælpemidler til af ikt-hjælpemidler til personer med hukompersoner med hukommelsesproblemer melsesproblemer Sissel Madsen og Jannie Sissel Madsen og Jannie Vang Nielsen Vang Nielsen 14.00-15.15, Lokale 22 14.00-15.15, Lokale 22 Adgang Adgang til digitatil digitale bøger le bøger Daniel Daniel Gartmann Gartmann 14.1514.1515.00 15.00 Lokale D Lokale D Program se side 43 Frokost Syn Kirsten Rud Bentholm og Anders Voigt Lund Teknologiske hjælpemidler til øget selvhjulpenhed 9.00-9.45, Lokale 22 10.30 Computerbaseret og lavteknologisk materiale til udvikling af tidlig kommunikativ kompetence HOVEDFOREDRAG 9.00-10.15, Lokale 30 Hanne Bech og Ragnhild Engen Ikt-hjælpemidler til mennesker med senhjerneskade 9.00 Onsdag Specialundervisning Specialundervisning Se program s. 42 Se program s. 42 10.00-11.35, Salon 2+3 10.00-11.35, Salon 2+3 HOVEDFOREDRAG HOVEDFOREDRAG Tekniske hverdagsprodukter som hjælpeTekniske hverdagsprodukter som hjælpe-funktimiddel til mennesker med kognitive middel til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser onsnedsættelser (på svensk) (på svensk) Pernilla Hallberg Pernilla Hallberg 10.00-12.15, Lokale 22 10.00-12.15, Lokale 22 Høretekniske hjælpemidler Høretekniske hjælpemidler i dagligdagen i dagligdagen Erik Stapris Erik Stapris 10.30-11.45, Lokale E 10.30-11.45, Lokale E HOVEDFOREDRAG HOVEDFOREDRAG Alt hvad du bør vide om teknologiske Alt løsninger hvad du bør om teknologiske til vide svagsynede løsninger til svagsynede (på engelsk) (på engelsk) Ike Presley Ike Presley 10.30-12.45, Lokale D 10.30-12.45, Lokale D Sproget er Minspeak Sproget er Minspeak Lea Bodzioch Lea Bodzioch 11.45-13.00, Lokale 20 11.45-13.00, Lokale 20 9.30 10.00 10.30 11.00 11.30 12.00 12.30 13.00 13.30 14.00 14.30 15.00 15.30 16.00 9.30 10.00 10.30 11.00 11.30 12.00 12.30 13.00 13.30 14.00 14.30 15.00 15.30 16.00 It-baseret teknologi HOVEDFOREDRAG Kom godt i gang med It-baseret teknologi HOVEDFOREDRAG Kom godt gang med til kommunikation brug afi kommuniMotiver mig! til kommunikation brug af kommunifor personer med kationsteknologi på Motiver mig! (på engelsk) for autisme personer med kationsteknologi på botilbud (på engelsk) autisme botilbud Jessica Gosnell Pia Siert og Jacob Michael Hjort-Pedersen Jessica Gosnell Pia Siert og Jacob Michael Hjort-Pedersen Askjær og Tina Laursen 14.00-17.00, Lokale 30 Askjær og Tina Laursen 14.00-17.00, Lokale 30 10.00-11.15, Lokale 30 11.30-12.45, Lokale 30 10.00-11.15, Lokale 30 11.30-12.45, Lokale 30 Tirsdag Kommunikation Frokost Præsentationer Årets HITmesse-produkt 2011 Udstillerne på HITmesse 2011 har mulighed for at indstille et produkt til Årets HITmesse-produkt. SkanRead Mobile fra Mikro Værkstedet A/S, som er udviklet særligt til ordblinde og andre med læsevanskeligheder, løb med hæderen på HITmesse 2010 i Nyborg. I alt ti produkter var indstillet til prisen. Dommerkomiteen vægtede bl.a. produktets nyskabende og innovative værdi og nytteværdien i forhold til brugerne. Spændingen udløses 21. september De indstillede produkter vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af fem fagpersoner, udvalgt af Hjælpemiddelinstituttet, der fagligt dækker forskellige handicapgrupper og produktkategorier. Under HITmesse 2011 vil dommerne hver for sig besigtige de indstillede produkter, hvorefter der voteres i et lukket lokale. Andre interesserede vil dog let kunne finde og få demonstreret kandidaterne til titlen på udstillingen, da de vil blive fremhævet med et skilt med teksten ”Indstillet til Årets HITmesse-produkt”. Årets HITmesse-produkt (tidligere Årets it-hjælpemiddel) vil blive kåret på udstillingen onsdag 21. september kl. 14.00. HITmesse 2011 59 Praktiske oplysninger Arrangør HITmesse 2011 afholdes af Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 43 99 33 22, email: [email protected], www.hmi.dk/hitmesse Kontaktpersoner Fagligt program, Inger Kirk Jordansen tlf.: 41 91 81 62 email: [email protected] Tilmeld dig på www.hmi.dk/hitmesse Udstilling: kl. 10.00-17.00 Foredrag, seminarer og produktpræsentationer: kl. 10.00-17.00 Pris Registrering: fra kl. 8.30 Morgenkaffe m. brød: kl. 8.30-10.30 Frokost: kl. 12.00-14.00 Eftermiddagskaffe: kl. 14.00-16.00 Aftenarrangement: kl. 19.00-24.00 Udstilling, Innovationsområde og produktpræsentationer, Jannie Skeldrup tlf.: 41 91 81 63 email: [email protected] Åbningstider 21. september Tilmeldinger, Birgit Sørensen tlf.: 41 91 81 52 email: [email protected] Registrering: fra kl. 8.00 Morgenkaffe m. brød: kl. 8.00-10.00 Frokost: kl. 12.00-14.00 Eftermiddagskaffe: kl. 14.00-16.00 Annoncer, Gitte Møhler Christiansen tlf.: 41 91 81 60 email: [email protected] Tid og sted HITmesse 2011 afholdes 20.-21. september påHotelNyborgStrand,Østerøgade2,5800 Nyborg Tlf. +45 65 31 31 31, www.nyborgstrand.dk Åbningstider 20. september Pakkeløsning Udstilling: kl. 9.00-16.00 Foredrag, seminarer og produktpræsentationer: kl. 9.00-16.00 Deltagelse, priser og rabat Deltagelse på HITmesse sker via køb af en dagsbillet, pakkeløsning eller billet kun til udstillingen. Alle billetter købes via hmi.dk/hitmesse. Billetter med adgang kun til udstillingen kan også købes ved indgangen. Kr. 3.975,- ved tilmelding senest 5. august 2011 (Ved senere tilmelding: kr. 4.375,-) Indhold: • Adgangtilallearrangementer begge dage (udstilling, Innovationsområde, seminarer, foredrag, produktpræsentationer). • Morgenkaffe/-temedbrød,frokostbuffet inklusiv en øl/vand, eftermiddagskaffe/-te med brød begge dage. Adgang til isvand i alle seminarlokaler. • Deltagelseiaftenarrangementet 20. september inklusiv velkomstdrink, et glas vin/øl/vand, forret, hovedret- og dessertbuffet, kaffe og underholdning. • Overnatningpåenkeltværelse, Hotel Nyborg Strand inklusiv morgenmad. Tilmelding/afbud Tilmelding skal ske elektronisk via hmi.dk/ hitmesse. Ved køb af dagsbillet eller pakkeløsning har du ud over adgang til udstillingen og Innovationsområde også fri adgang til alle foredrag, seminarer og produktpræsentationer. Der kræves ingen forudgående tilmelding til de enkelte arrangementer, og du kan frit skifte mellem de fem spor (kommunikation, specialundervisning, syn, hørelse og hverdagsteknologi). Hvis du vil være sikker på at få en plads, anbefaler vi, at du møder frem i god tid. Der vil blive fremsendt en bekræftelse på din tilmelding til den e-mailadresse, du oplyser. Bekræftelsen fremsendes efter sidste tilmeldingsfrist 9. september 2011 sammen med en faktura. Har du ved tilmelding oplyst et EAN-nummer, fremsendes fakturaen elektronisk. Eventuelt afbud skal meddeles skriftligt til [email protected] inden sidste tilmeldingsfrist. Ved afbud senere end tilmeldingsfristen refunderes konferencegebyret ikke. Ekstra programmer Bestilles via hmi.dk/hitmesse eller direkte hos Jannie Skeldrup på tlf. 41 91 81 63, email: [email protected]. Registrering Yderligere information Når du ankommer til Hotel Nyborg Strand, skal du henvende dig ved Hjælpemiddelinstituttets stand i vandrehallen. Her får du udleveret dit navneskilt, der vil fungere som dit adgangskort til både udstilling, seminarer, foredrag, produktpræsentationer, frokost samt aftenarrangement og overnatning, hvis dette er bestilt. Navneskiltet skal bæres synligt under hele messen. Yderligere information og spørgsmål vedrørende tilmelding til HITmesse fås ved henvendelse til intern koordinator Birgit Sørensen, Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 41 91 81 52, email: [email protected]. Forplejning Ønsker du kun at deltage på udstillingen, er der mulighed for at købe frokost på stedet. Morgen- og eftermiddagskaffe med brød er inkluderet i indgangsbilletten. Aftenarrangement Traditionen tro afholdes der et aftenarrangement, hvor udstillere, foredragsholdere, deltagere og arrangører mødes til en uhøjtidelig middag. Arrangementet afholdes tirsdag 20. september kl. 19 i Glassalen på Hotel Nyborg Strand. Arrangementet består af en velkomstdrink, forret og hovedret- og dessertbuffet, et glas vin/øl/vand samt kaffe og underholdning. Aftenarrangementet er inkluderet i prisen, hvis du bestiller pakkeløsningen. Tilmeldingsfristen er 9. september 2011. Åbningstale: kl. 9.30 Dagsbillet Tilmeld dig senest 5. august og få rabat Pris Kr. 1.675,- ved tilmelding senest 5. august 2011 (Ved senere tilmelding: kr.1.950,-) Udstillingsbillet Pris Kr. 200,- Indhold • Adgangtilallearrangementer den pågældende dag (udstilling, Innovationsområde, seminarer, foredrag, produktpræsentationer) • Morgenkaffe/-temedbrød,frokostbuffet inklusiv en øl/vand, eftermiddagskaffe/-te med brød. Adgang til isvand i alle seminarlokaler. 60 HITmesse 2011 Indhold • AdgangtiludstillingogInnovationsområde • Morgenkaffe/-temedbrødog eftermiddagskaffe/-te med brød Studerende har gratis adgang til udstillingen på HITmesse 2011 ved forevisning af studiekort. HITmesse 2011 61 Proxtalker: Danis h Words Underholdende aftenarrangement 1 udsagnsord HITmesses aftenarrangement er kendt for sin afslappede og uformelle stemning. I år er der både mulighed for at vende dagens faglige indspark og lade sig inspirere af en professionel foredragsholder. Jan Huus er en ivrig benyttet foredragsholder, der udover at have bestridt mange jobs i mediebranhjælp jeg vil chen har fordybet sig i menneskelige relationer, kommunikation og udvikling. Jeg vil ikke Jan Huus er en kompetent og humoristisk foredragsholder, der beskæftiger sig med kommunikation, 1 trivsel, teamarbejde og arbejdsglæde. Stilen er uhøjtidelig og underholdende. Deltagerne tilegner sig Pro ords Wog lker: Dan:ish ishrds Wo Dan aktivt virksomme værktøjer og teknikker til xta både arbejdsmæssig personlig udvikling. Proxtalker 1 Jan Huus lover HITmesses deltagere etudsa foredrag, der både vil spis få edem til at grine og give dem stof til gnsord noget hav e nog et at drikke udsagnsord eftertanke. jeg er hjælp hjælp Jeg vil ikke jeg vil jeg vil Jeg vil ikke Jeg kan godt lide gå Proxtalker: Danis h Words at 1 udsagnsord have noget nogeds ise noge t at drikke Wor shthave talker: spDani spise noget Prox hjælp udsagnsord jeg er at drikke derhen jeg vil sove gåJeg kan godt lide at spille jeg vil e lide at ke sove spille CD-ORD 8 lanceres efter sommerferien jeg er kom her derhen have noget at drikke at kom her Blandt nyhederne er: • Nyt modul med Ordbogsværktøj med information om ords grammatik og betydning. • SkanRead med Valg af OCR-sprog – fx dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. • Klik dig til SkanRead og Ordbogsværktøjet direkte fra CD-ORDs værktøjslinje. jeg er Jeg kan ikke lide at lege spille spillelege gå Jeg kan godt lide at derhen Jeg kan ikke lide at kom her derhen sove CD-ORD 8 præsenterer et specielt Ordbogsværktøj, der hjælper dig til at forstå og vurdere ords betydning og grammatik. Du kan undersøge eller kontrollere ord, fx via definitioner og eksempelsætninger. OCR-værktøjet SkanRead i CD-ORD 8 indeholder flere efterspurgte funktioner, blandt andet Billedlæser, der læser tekst i billeder op. Jeg kan ikk lege have noget at drik Jeg kan godt lide at Jeg kan ikke lidevil Jeg atikke sove derhen spise noget gå Med et klik på den lille værktøjsbjælke kan du få digitale tekster læst op – på flere sprog. Og skal du selv producere tekster, giver programmet forslag til ord, der kan fortsætte den tekst, du er i gang med. Ord, som vel at mærke passer ind i den kontekst, du skriver om. Nyt i CD-ORD 8: Ordbogsværktøj og SkanRead-forbedringer kom her dt lide at hjælp spise noget Luk op for noget småt - og få en verden af ord Jeg vil ikke Jeg kan go gå CD-ORD er en fleksibel og diskret døråbner til tekstens verden: Se det ord! Se det hele - på HITmesse 2011! 1 jeg er sove Jeg kan ikke lide CD-ORD - til træning, til chat, til trivsel... kom her lege spille lege Handichelp Mikro Værkstedet 62 HITmesse 2011 For yderligere information kontakt Mikro Værkstedet på 6591 8022 Se også www.mikrov.dk Specialpædagogisk Aftale Når it giver vinger Et løft til elever med særlige behov En Aftale til støtte og inklusion Har du elever, der har brug for særlig støtte til at komme videre? Elever, der fx har svært ved at koncentrere sig, svært ved at læse eller som begrænses af motoriske vanskeligheder? For dem kan it være forskellen, der giver lysten, læringen og livskvaliteten vinger. Mikro Værkstedet tilbyder programmer, der gør visionen om ’lige deltagelse’ og ’inklusion’ til virkelighed i dagligdagen: igere For yderl on ti a inform kontakt rkstedet Mikro Væ 022 8 på 6591 Se også ikrov.dk www.m CD-ORD: Intelligent støtte til læsning og skrivning. Kommuniker: Symbolskrivning: Kommunikationen bliver hjulpet på vej ved hjælp af letforståelige symboler, som illustrerer tekstens indhold. Hukommelsesspil: Træner arbejdshukommelsen og koncentrationsevnen. The Grid 2: Giver elever med funktionsnedsættelser mulighed for at skrive, læse, surfe og sms’e på computeren. Oplev programmerne her Vil du vide mere om, hvad programmerne kan, hvad de gør, og hvad de giver af muligheder? På vores hjemmeside, www.mikrov.dk, kan du se videoer, der præsenterer alle vores specialpædagogiske programmer. Sådan gør du Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet, såfremt det passer bedst til det aktuelle behov. Mikro Værkstedet 64 HITmesse 2011
© Copyright 2024