Lanyngectomi landskursus 2014 - info.indd

Information om
Landskursus for hals- og
mundhuleopererede
26. juni - 29. juni 2014
STED:
ARRANGØR:
VINGSTED hotel & konferencecenter i Vejle
Institut for Kommunikation og Handicap
i samarbejde med DLFL
Institut for Kommunikation og Handicap
Tale, høre og specialrådgivning
Der har været afholdt et årligt Landskursus for Laryngectomerede siden
1964. I 2012 er landskurset udvidet til at omfatte hals- og
mundhuleopererede.
Siden 1992 har kurset været planlagt og afviklet af Institut for
Kommunikation og Handicap i samarbejde med Dansk Landsforening for
Hals- og Mundhuleopererede –DLHM - (tidl. DLFL).
Kurset er et led i den taleundervisning, der tilbydes i henhold til lov om
Specialundervisning for voksne. (Lov nr. 592 af 24. juni 2005).
Fra lov om specialundervisning for voksne:
§1
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller
psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen,
efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og
specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse
virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning)«.
Fra bekendtgørelse om specialundervisning for voksne:
§1
Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som
følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse
virkningerne af handicap som følge af funktionsnedsættelsen og som ikke
kan modtage tilbud med henblik herpå efter anden lovgivning. Tilbuddet
gives ikke til personer, der er indlagt på sygehuse.
Stk. 2. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed
for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der
øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.
§2
Tilbud
1)
2)
om specialundervisning for voksne omfatter:
Specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende undervisning tilpasset den enkelte deltagers
forudsætninger, færdigheder og behov
Specialpædagogisk bistand, der er nødvendigt i forhold til
deltagerens udbytte af tilbuddet, herunder rådgivning og vejledning til deltageren
Fra vejledning om specialundervisning for voksne
Endvidere kan specialundervisningstilbuddet suppleres med
specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning, der skal sikre
deltagerens udbytte af specialundervisningstilbuddet. Det kan eksempelvis
være en afdækning af deltagerens behov for undervisning eller rådgivning
om hensigtsmæssige hjælpemidler. Rådgivning og vejledning kan rettes mod
deltageren selv, mod en gruppe af deltagere med fælles problemer, mod
pårørende og mod eventuelt personale, der varetager opgaver i forhold til
deltageren. Rådgivning og vejledning kan gives individuelt eller som
undervisningsforløb på hold. Rådgivning og vejledning kan også indgå i
forbindelse med afdækning af deltagerens forudsætninger for at modtage
specialundervisning for voksne. Endelig kan rådgivning og vejledning gives
i tilknytning til instruktion og undervisning i brug af særlige kompenserende
hjælpemidler.
Borgere, der har gennemgået en hals- og/eller mundhuleoperation og
som herved har fået ændrede muligheder for naturlig stemmedannelse,
har specifikke og komplekse rehabiliteringsbehov.
På landskurset er der gennem årene, med afsæt i den logopædiske
rehabilitering, udviklet et meget målrettet tværfagligt rehabiliteringstilbud
til denne gruppe borgere.
Programmet for Landskurset omfatter
Kommunikationsundervisning:
Erfarne logopæder forestår undervisningen, der foregår i grupper og blandt
andet omhandler følgende emner:
• At anvende hensigtsmæssig stemmefunktion
• At opnå god taleforståelighed
• At afprøve, sammenligne og udvikle sine kommunikative færdigheder
sammen med ligestillede
Grupperne sammensættes efter en tale-/stemmevurdering af de enkelte
deltagere.
Erfaringsudveksling/gruppesamtaler:
Der giver mulighed for at møde andre i samme situation.
Oplæg med fokus på den pårørendes situation.
Workshops:
Andre måder at udtrykke sig på:
Spørgsmål/svar fx hvorfor kan alle ikke bruge håndfri taleventil.
Afprøvning af kommunikationshjælpemidler:
Spørgsmål/svar fx hvor er begrænsningen i en stemmeforstærkning:
Stomapleje og hjælpemidler
Spørgsmål/svar fx rette brug af diverse hjælpemidler
Foredrag:
Velkomstforedrag v/ Dorthe Laustsen tidl. rådmand for sundhed og omsorg i
Aarhus Kommune.
Sund kost – giv din krop de bedste betingelser v/diætist Anna Munkesø,
Odense Universitetshospital.
”Tilbage til arbejdsmarkedet” – 3 indlæg fra tidligere opererede.
Førstehjælp med demonstration af hjertestarter v/ Pernille Als.
Kriser i forbindelse med sygdommen v/psykolog Susanne Have, Kræftens
Bekæmpelse i Vejle.
Hals- og mundhuleoperationer, rehabilitering, hvad sker der indenfor området. v/ Ledende overlæge Karin Lambertsen Aarhus Universitetshospital.
Afslutningsforedrag v/Leif Fabricius, tekstforfatter og foredragsholder.
Fysioterapi:
Instruktion i øvelser for holdning og åndedræt.
Forebyggelse og afhjælpning af uhensigtsmæssige spændinger.
Motion:
Der er mulighed for svømning og stavgang om morgenen.
Fakta:
Kurset strækker sig over 4 dage.
Deltagerne kommer fra hele landet.
Kurset er et internatkursus. Der er fastlagt program for aftener, men også
lejlighed til uformelle drøftelser mellem deltagerne og mulighed for at knytte
sociale kontakter med ligestillede.
For at deltage i kurset skal man kunne holde til at deltage i undervisningen
hver dag.
Der er mødepligt til alle programsatte aktiviteter bortset fra svømning og
stavgang om morgenen.
Undervisningen foregår i grupper. Grupperne sammensættes på baggrund af
en individuel stemmevurdering.
Der er specielt tilrettelagt sideløbende program for pårørende.
Behov for hjemmepleje og hjælpemidler under kurset:
Aftales mellem hjemkommunen og Vejle Kommune.
Kursusafgift:
7.782,00 kr. pr. person inkl. opholdsudgifter.
Befordringsudgifter er ikke indeholdt i kursusafgiften.
Befordring til kurset:
Udgifterne afholdes af hjemkommunen.
Fra bekendtgørelse om lov om specialundervisning for voksne.
§ 10
Til personer uden særligt befordringsbehov, der deltager i
special-undervisning for voksne, og som har en afstand fra hjem eller fast
aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover,
ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt
befordringsmiddel godtgør kommunalbestyrelsen de faktisk afholdte udgifter
og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af
kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.
Tid:
Torsdag den 26. juni 2014 kl. 14.00 til søndag den 29. juni 2014 kl. 13.00
Sted:
Vingsted hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2
7182 Bredsten
Tlf.: 7586 5533
Kurset har gennem mange år været afholdt på Vingstedcentret.
Personalet er i stand til at forstå klientgruppens særlige måde at tale på.
Kosten tilpasses den enkeltes behov og problemstillinger.
Tilmeldingsfrist:
Så hurtigt som muligt, senest 28. marts 2014.
Tilmelding:
Det vedlagte ansøgningsskema sendes efter påtegning om bevilling til
Region Midt, Institut for Kommunikation og Handicap,
Tjørnevej 6, 8240 Risskov, Att. Jytte Clausen,
tlf.: 7847 9312 / e-mail: [email protected]
Kontakt evt. Jytte Clausen for yderligere oplysninger.
Program og tilmeldingsskema:
Kan downloades på www.ikh.rm.dk
Formål:
Kursets formål er gennem målrettet kompenserende specialundervisning at
give deltagerne og deres pårørende viden og handlemuligheder i forhold til
at kompensere for handicappet og dermed begrænse virkningerne af
handicappet.
• Der lægges særlig vægt på kommunikations-undervisning, støtte til
bearbejdning af krisesituationer samt fysisk træning og vedligeholdelse
• Arbejdsformen veksler mellem foredrag og gruppeunder-visning
Evt. framelding / afbud:
Foretages til Region Midt, Institut for Kommunikation og Handicap, Tjørnevej
6, 8240 Risskov, att. Jytte Clausen.
Ved framelding senest 30.05.14 opkræves kursus-gebyret ikke.
Ved framelding senest 13.06.14 opkræves 50 % af kursus-gebyret.
Ved framelding senere end 13.06.14 opkræves hele kursus-gebyret.
Evaluering af landskursus
for hals- og mundhuleopererede i Vingsted 2013
v/ Hannah Wibe Nielsen og Ib Jacobsen
37 var tilmeldt dette års landskursus. Det er en beskeden tilbagegang i forhold til 2012, som
primært skyldes sygdom og deraf følgende sidste-øjebliks-afmeldinger blandt de 41 tilmeldte.
Antallet af førstegangsdeltagere var - ligesom i 2012 - højt, faktisk nøjagtigt det samme som
sidste år. Dette er meget glædeligt, da der gennem en årrække ellers har været en støt
tilbagegang i antallet af førstegangsdeltagere.
Desværre har vi i år set stigende tendens til, at ansøgninger om kursusdeltagelse fra pårørende
kursusdeltagere er blevet afvist, selv om der tydeligt står i loven, at
specialundervisningstilbuddet kan suppleres med rådgivning og vejledning rettet mod blandt
andet pårørende.
På evalueringsskemaerne efter kurset i 2012 kunne vi se, at alle havde taget godt imod det faglige indhold kurset. Flere efterlyste endnu mere undervisning, og dette ønske har vi i år kunnet
imødekomme, så alle har fået én undervisningstime mere.
På evalueringsskemaerne efter dette års Landskursus er der igen fremkommet flere forslag til
indhold i næste års kursus. Det er vi rigtig glade for, da det altid er dejligt at få noget feed-back
og at have nogle konkrete idéer at tage med videre, når vi allerede til efteråret skal til at
planlægge 2014-udgaven af Landskurset!
Vi håber at kurset må få lov at bestå, også de kommende år, da det er tydeligt, at rigtig mange
opererede og pårørende gennem deltagelse i Landskurset får flere handlemuligheder overfor og
mere mod på at møde de udfordringer, der er forbundet ved at være hals- eller
mundhuleopereret.
Vi håber at se mange af årets deltagere sammen med mange nye til næste års Landskursus,
som er fra:
Torsdag den 26. juni 2014 til søndag den 29. juni 2014!
(kilde: ny stemme nr. 4 2013)
VINGSTED
hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2
7182 Bredsten
Tek. 7586 5533
www.vingsted.dk