1. No category

»HITmesse 2010
SÆRNUMMER APRIL 2010
Ikt-hjælpemidler der gør
en forskel
»Program
»Udstilling
»Innovationsområde
»HITmesse 2010
2
Alle
4
6
10
Hovedforedragsholder sætter sig mål
En rolig stemme i øret er rart
Til daglig underviser dr. David
McNaughton på et universitet i den amerikanske stat Pennsylvania. Men han giver
sig også tid til at besøge HITmesse 2010,
hvor han vil fortælle om sine erfaringer
med personer, der bruger alternativ og
supplerende kommunikation, hvorved de
får skabt nye forventninger til deltagelse i
samfundet.
Kollegievejens Skole i Aalborg høster gode
erfaringer med et sanseapparat for elever
med autisme. Nu kan eleverne uden problemer deltage i sociale aktiviteter, noget
der for få år siden var svært for mange.
Nyt netværk for fagfolk på kommuniktionsområdet
5
Socialministeren åbner HITmesse 2010
9
Motivationen driver værket i Vissenbjerg
12 Sanseoplevelse i Snoezelhuset
14 En enkelt knap giver adgang til hele
verden
16 Teenager med orden i sagerne
17 Hjælpemiddelbasens idé- og debatforum
18 En pris der fik produktet helt frem i lyset
19 Programoversigt
20 Praktiske oplysninger
22 Hovedforedrag
22 Temaforedrag
23 Seminarer
28 Forhandlerworkshops
Velkommen til HITmesse 2010
INGER KIRK JORDANSEN, PROJEKTLEDER
D
et er i år 18. gang, Hjælpemiddelinstituttet afholder
HITmesse. På HITmessen får alle med interesse for
teknologiske løsninger til personer med funktionsnedsættelse adgang til den nyeste viden, de nyeste erfaringer
og de nyeste produkter på området.
HITmessen henvender sig primært til fagpersoner, der anvender eller yder støtte til ikt-hjælpemidler til mennesker med
funktionsnedsættelser, men alle med interesse for området er
velkommen.
Igen i år byder vi på et program, der oser af nyheder og
inspiration.
HITmesse 2010 består dels af en udstilling, hvor mere end
40 forhandlere præsenterer et omfattende udvalg af de nyeste
og mest efterspurgte ikt-baserede hjælpemidler på markedet.
Deltagerne vil bl.a. kunne opleve de nyeste eksempler på symbolbaserede og skriftbaserede kommunikationshjælpemidler,
elektroniske bøger, brugervenlige mobiltelefoner, robuste og
vandtætte tablet pc’ere, alternative betjeningssystemer, herunder
talegenkendelse og øjenstyring, og meget mere.
Der er også ligesom sidste år et innovationsområde, hvor
vi sætter spotlight på innovative teknologiprojekter fra hele
landet. Bl.a. vil man kunne se Giraff, som er en selvkørende
robotgiraf, der kan fungerer som kommunikationsplatform fx
mellem en person med funktionsnedsættelser og hjemmeplejen,
familie eller pårørende.
Udkommer maj Oplag 6000 ISSN 1903-8062 Redaktør Michael Wulff Hansen, Brian Ravn Galsgaard (ansv.) Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, gmc@
hmi.dk, tlf. 4191 8160 Redaktion Inger Kirk Jordansen, Gitte M. Christiansen, Jannie Skeldrup, Heidi Egelund, Christine Svart Kontakt [email protected] Forsidefoto Klaus Lasvill-Mortensen
»HITmesse 2010
3
19
37
30
Program for HITmesse 2010
Innovationsområde på HITmesse 2010
Demonstration af kognitive it-hjælpemidler
Oplysninger om årets hovedforedrag,
temaforedrag, seminarer, udstilling og
meget mere. Kort sagt: Alt hvad du har
brug for at vide både før og under dit besøg på HITmesse 2010.
Innovationsområdet er igen i år med på
HITmessen. Her rettes spotlightet mod innovative teknologiprojekter, der kan være
med til at gøre en forskel for personer med
funktionsnedsættelse i fremtiden.
HITmessen byder på demonstration af
en række kognitive it-hjælpemidler. Der
vil være demonstrationer både tirsdag og
onsdag, og de er åbne for alle besøgende i
udstillingen.
HITmessen består desuden af et omfattende fagligt program
i form af 15 seminarer, et hovedforedrag, et temaforedrag og 12
forhandlerworkshops. Yderligere vil der være særligt fokus på kognitive it-hjælpemidler – dvs. hjælpemidler, der støtter hukommelse,
struktur, planlægning, initiativ og lignende. En lang række af disse
hjælpemidler og løsninger vil blive præsenteret under overskriften
Demonstration af kognitive it-hjælpemidler.
Hovedforedraget holdes af Ph.d., Professor of Education, David McNaughton fra Pennsylvania State University, Department
of Educational and School Psychology and Special Education.
McNaughton har fokus på, hvad der er medvirkende til at skabe
et godt liv for mennesker, der bruger alternative og supplerende
kommunikationshjælpemidler, og i sit foredrag vil han bl.a. komme
med en række konkrete anbefalinger til fagfolk, der arbejder på
området, som kan være med til at sikre, at mennesker med behov
for kommunikationshjælpemidler får de bedst mulige betingelser
for aktiv deltagelse i samfundslivet. Læs interviewet med David
McNaughton på side 6-7 og om hovedforedraget på side 22.
Temaforedraget afholdes som en del af HITmessens fokus på
kognitive it-hjælpemidler. Her har vi hentet ekspertise fra Sverige
og byder velkommen til et foredrag med ergoterapeut og dr. med.
Inga-Lill Boman, fra Rehabiliteringsmedicinsk universitetsklinik
på Danderyds Sjukhus i Stokholm. Hun har undersøgt, hvilken
betydning elektroniske hukommelseshjælpemidler har for personer
med erhvervet hjerneskade.
På de faglige seminarer bliver der blandt andet sat fokus på,
hvordan retten til kommunikation sikres både teoretisk og gennem
anvendelse af it-hjælpemidler, der præcis matcher den enkeltes
særlige behov. Og der bliver sat fokus på, hvordan man kan støtte
kognitive funktionsnedsættelser.
Vi lover, at alle deltagere vil få mulighed for at blive opdateret
om den nyeste viden og de nyeste erfaringer inden for området.
Velkommen til HITmesse 2010.
Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde. HITmesse 2010 er en særudgave af teknologi & handicap Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i,
2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, [email protected], www.hmi.dk
»HITmesse 2010
4
Nyt netværk for fagfolk på
kommunikationsområdet
Hjælpemiddelinstituttet lancerer et nyt online netværk, kommunikation.hmi.dk, for fagpersoner, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til mennesker
med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser.
K
ommunikation.hmi.dk er et fagligt forum for sagsbehandlere, lærere, pædagoger, konsulenter, terapeuter
og andre, der enten har en rådgivende, vejledende eller
bevilligende rolle, eller som har direkte kontakt til brugere af
informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler
og løsninger.
Netværket har fokus på informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til mennesker med:
• tale- og sprogvanskeligheder
• bevægehandicap
• synsvanskeligheder, blindhed eller svagsyn
• hørevanskeligheder, døvhed eller hørehæmning
• læse-skrivevanskeligheder i tilknytning til ovenstående
funktionsnedsættelser.
Netværkets arbejdsfelt favner alle de problemstillinger, der
har betydning for, at mennesker med kommunikative og kognitive vanskeligheder får mulighed for at udnytte de teknologiske
muligheder bedst muligt. Det betyder også, at netværket ikke
afgrænser sig til en enkelt sektor, men sætter fokus på relevante
problemstillinger inden for både social-, undervisnings-, uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren.
Konsulent Ole Wriedt er faglig ansvarlig for det nye netværk, og som eksempel på spørgsmål, som netværket vil kunne
hjælpe med at besvare, nævner han: Hvordan kan man som fx
pædagog bedst bruge kommunikationsprogrammer til alternativ
og supplerende kommunikation eller synshjælpemidler, så de
gør borgeren mere selvhjulpen? Hvad virker bedst, hvilke betjeningsmuligheder er der, og hvordan kan man føle sig sikker
på, at man sammensætter og bevilger det bedste hjælpemiddel?
Den hastige udvikling af nye informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler stiller store krav til sagsbehandlere, konsulenter, lærere og pædagogger.
»Med netværket kan fagpersoner få input til en mere ensartet
bevilling og brug af de bedst mulige hjælpemidler til borgere
med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. Og
med netværkets juridiske team, hvor deltagerne har mulighed
for at få råd og vejledning og mulighed for erfaringsudveksling
i et lukket forum, kan vi lette arbejdsdagen for deltagerne. Det
har vist sig at være tilfældet for Hjælpemiddelinstituttets andre
netværk,« siger Ole Wriedt.
Som deltager får du adgang til:
• lukket forum for debat og erfaringsudveksling
• mulighed for at søge råd hos et juridisk team
• oversigt over relevante love, principafgørelser mv.
• faglitteratur og produktanmeldelser
• indblik i udbuddet af informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler
• nyheder og ny viden fra området
• gratis abonnement i 2010
Mød det juridiske team på HITmesse 2010
I tilknytning til det nye online netværk kommunikation.hmi.
dk er der etableret et juridisk team bestående af jurist Anita
Klindt fra Klindt Consult, og ergoterapeut Ulla Thisted fra
Hjælpemiddelcentralen i Esbjerg Kommune. På Hitmessen vil
de holde et seminar om de bevillingsmæssige muligheder på
området. Læs mere om seminaret på side 24.
Hjælpemiddelinstituttet driver også netværket tekst.hmi.dk, der
leverer viden om teknologiske hjælpemidler til mennesker med
behov for støtte til læsning og skrivning på grund af ordblindhed,
ADHD, asperges mv.
Fagfolk, der arbejder med disse målgrupper, kan læse mere om
netværkene på kommunikation.hmi.dk samt tekst.hmi.dk
Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og
skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Servicestyrelsen.
»HITmesse 2010
5
Socialministeren åbner
HITmesse 2010
Socialminister Benedikte Kiær åbner HITmesse 2010 med en
åbningstale tirsdag 21. september kl. 09.30.
Den konservative Benedikte Kiær tiltrådte som minister
ved Lars Løkke Rasmussens regeringsrokade 23. februar og blev
præsenteret af statsministeren foran pressen på Amalienborg
Slotsplads som en person med et hjerte, der banker for det
sociale område.
Benedikte Kiærs mål med politik er at sætte handlinger bag
visioner, tage ansvar og turde at prioritere. Og med en række
ændringer af serviceloven på trapperne bliver der god brug for
disse elementer.
I sin åbningstale vil hun bl.a. komme ind på ministeriets
visioner på hjælpemiddelområdet.
Mød os på stand nr. 12
på HITmessen
»HITmesse 2010
6
Kampen for et
Hovedforedragsholderen på HITmesse 2010, David McNaughton,
er en alsidig mand, opsat på at forfølge sine mål. Men også en
mand, som erkender, at vejen er lang, og at det er en livslang
proces. En proces, der med den rette undervisning, de rette strategier og de rette hjælpemidler kan føre til bedre vilkår for personer med behov for alternativ og supplerende kommunikation.
BIRGITTE DALGÅRD JOHANSEN, FREELANCE KOMMUNIKATIONSKONSULENT
I
sin fritid spiller David McNaughton elektrisk bas i et
mindre orkester. Hans søn, et af tre børn, spiller med, og
de underholder til private fester og på universitetet med
klassisk rock. Hans venner kaldte det en midtvejskrise, da han
besluttede sig for at løbe maraton i Toronto, hvor han kommer fra, og det var også både første og sidste gang, det skete,
siger han selv. Det var en præstation ud over det sædvanlige,
og det var overraskende for ham, at han faktisk nød træningen
mest. Den gav ham frihed og tid til at tænke over alt mellem
himmel og jord. Ofte handlede tankerne om hans arbejde på
Pennsylvania State University, hvor han er lektor på Department
of Educational and School Psychology and Special Education.
David McNaughtons arbejde på universitet går ikke ubemærket
hen. Han fik for en del år siden to priser: ISAAC’s Editor’s Award
og en Research Award fra Council for Learning Disabilities, men
Fakta:
Fem principper der skal arbejdes med de næste 25 år:
1. Det er NU, vi skal sætte ind med alternative og supplerende kommunikationshjælpemidler: Kommunikation er menneskets basale
ret og adgang til frihed og selvstændighed. Det skal kommunikeres ud til de professionelle inden for dette område. Forskere og
forhandlere skal have mere fokus på behovene hos brugerne af
hjælpemidlerne, deres familier og plejere.
2. Én er aldrig nok: Personer med komplekse kommunikationsbehov
han er mere opsat på at tale om sit nuværende
arbejde, for det er det, der gør ham rigtig stolt.
Som han selv udtrykker det, er der tre retninger
i hans arbejde. Han underviser specialundervisningslærere, han interviewer personer med
alternative kommunikationsbehov, både børn
og unge og personer i arbejde og videofilmer
interviewene, og endelig udarbejder han elektroniske læsevejledninger. De tre retninger er på
mange måder forbundet, og i sin undervisning
bruger David McNaughton ofte video i form af
klip fra sine interviews, men han filmer også sine
har brug for mere end ét hjælpemiddel, mere end én kommunikationspartner, mere end én kommunikationsstrategi, mere end ét sted
at kommunikere.
3. Mit hjælpemiddel skal passe ind i mit liv: Alternative kommunikationssystemer skal tilpasses personen og dennes behov.
4. Alternative kommunikationshjælpemidler skal yde støtte til fuld
deltagelse i alle aspekter af et liv i det 21. århundrede: Hjælpemidlerne skal støtte op om mange forskellige samspil for mange
forskellige aldersgrupper og interesser.
»HITmesse 2010
7
FOTO: PRIVAT
værdigt liv
Vi skal være meget bedre til at læse andres
behov, mener David McNaughton, der til daglig
underviser på Pennsylvania State University.
studerende, når de laver rollespil. Rollespillene og optagelserne
af disse og af personerne med kommunikationsvanskeligheder
er noget af det, han har størst succes med. Optagelserne af de
studerende bruger han til at åbne deres øjne, så de kan lære
af deres egen adfærd, og de andre viser han bl.a. til sine studerende, men bruger dem også i sin research i forhold til at
udvikle strategier for sin undervisning.
Strategi i interview og problemløsning
På spørgsmålet om hvilke strategier, han underviser sine studerende i, kommer der et stort smil frem på hans læber.
»Det er jo faktisk det, som vi to sidder og gør lige nu, der er
essensen. Du stiller mig spørgsmål, jeg svarer, mens du lytter,
og så reflekterer du over svarene og fortæller mig, hvad du har
forstået ud fra svarene.«
Det lyder meget simpelt, men David McNaughton oplever
ofte, at unge nyudklækkede engagerede specialundervisningslærere overser, at de ikke er orakler, og i deres iver kommer de
til at pådutte hjælpemidler, der slet ikke opfylder personens
behov. Og her kommer vi ind på David McNaughtons store
mål for sit arbejdsliv, og det han hele tiden arbejder hen imod:
De professionelle skal lære at overgive noget af ansvaret og
beslutningerne til de personer, de skal hjælpe. Med viden og
indsigt når man rigtig langt, og det er vigtigt, at de professionelle
besidder den nødvendige viden, men kun med forståelse og
evnen til at lytte og løse problemerne ud fra det, der egentlig
er andres behov, når man målet.
»Vi skal være meget bedre til at læse andres behov – og
de kan somme tider være mange og forskellige, afhængigt af
situationen. Vi skal kunne analysere deres situation grundigt
og vejlede dem til løsninger, afprøvninger, og i brugen af de
løsninger, der bliver valgt. Mange af dem, som jeg har interviewet, både børn og unge, der bruger alternativ kommunikation,
og forældre til børnene, udtrykker stor utilfredshed med, at de
sjældent bliver hørt og forstået og taget med på råd,« forklarer
David McNaughton.
Advokater for sig selv
Ud over at sætte fokus på dette problem og at undervise sine
studerende i interview- og coachingteknikker er en af løsningerne også at arbejde mere i teams – tværprofessionelt, men
5. Ingenting for mig uden mig: Personer som bruger alternativ kommunikation har ret til at blive involveret på en meningsfuld måde i
ethvert aspekt i forskning, udvikling og interventionen af kommunikationshjælpemidler. Retten til og muligheden for at kommunikere
er utvetydigt essensen i et menneskes liv og en helt basal frihed.
The Pennsylvania State University. Han er desuden partner i RERC on
Communication Enhancement og har skrevet over 20 artikler relateret
til alternativ og supplerende kommunikation. Han har modtaget
ISAAC’s Editor’s Award og en Research Award fra Council for Learning
Disabilities.
Dr. David McNaughton, Ph.D, er Professor of Education på the Department of Educational and School Psychology and Special Education på
Websites:
Aac-rerc website: http://aac-rerc.psu.edu/
Webcasts: http://aac-rerc.psu.edu/index.php/webcasts/list
»HITmesse 2010
8
i høj grad også at betragte forældre, familie mfl. som stærke
kræfter på det her område og inddrage dem i teamet.
David McNaugthon mener, at successen med at bruge
videoklip hænger sammen med, at personer med behov for
alternativ kommunikation og deres forældre og familie er de
bedste advokater. Både til at forbedre uddannelsen af de mennesker, der skal varetage deres behov, men i høj grad også for
hinanden. Derfor har universitetet også påbegyndt et projekt,
hvor de gør personer med alternative kommunikationsbehov,
som er i job, til mentorer for andre uden job. De har lavet,
hvad de kalder en Writer’s Club, hvor de kommunikerer mest
på blogs og mail. Her kan mentorerne øse ud af deres erfaringer
omkring det at få et job og hvilke problemer, man kan løbe ind
i. Det er David McNaughtons erfaring, at den største udfordring
er at komme til og fra arbejde, og at hjemmearbejdsdage derfor
er en stor fordel for denne gruppe mennesker.
Hvorfor vier David McNaughton hele sit arbejdsliv til at
skabe bedre vilkår for disse mennesker? En af årsagerne kan
findes i et citat fra Michael B. Williams. Han er en af dem, som
David McNaughton har interviewet: »Mange mennesker lever
deres liv i stilhed, fordi mange andre stadig har svært ved at
tro på, at mennesker med talevanskeligheder, som jeg selv, har
noget at sige andre, noget at bidrage med.«
For at mennesker som Michael B. Williams kan deltage i
samfundet, kræver det adgang til og mulighed for at bruge sit
fulde ordforråd hele tiden i sit liv. Samspillet med andre mennesker er en vigtig del af ens liv og kan give et stort bidrag til
samfundet. Derfor skal der findes måder at kommunikere på,
at interagere på, have nære kontakter og til at have indflydelse
på andre, hvilket alt sammen skal anerkendes som en basal
menneskelig rettighed.
David McNaughton vil arbejde hen mod den dag, hvor
adgang til kommunikation bliver en realiseret vision for alle.
»Det er NU, tiden er inde til at gøre brug af den teknologi,
der findes i form af mange forskellige hjælpemidler til alternativ og supplerende kommunikation. Sjældent er et enkelt
hjælpemiddel nok for en person, og det skal i høj grad tilpasses personen, dennes behov og omgivelser. Ligesom der skal
instrueres og undervises i anvendelsen af hjælpemidlet. Men
hjælpemidler er ikke nok, processen omkring den person, der
har behovene, er helt essentiel for at kunne skabe de rette og
nødvendige vilkår.«
Se omtalen af hovedforedraget på side 22.
FI Danmark er blevet til Abilia
FI Danmark indgår i dansk svensk norsk fusion og bliver del af en stor slagkraftig koncern,
Abilia Gewa Falck Igel. Fusionen betyder at vores fokus på innovation, service og løsninger, der gør det lettere at lykkes, vil blive endnu stærkere. Abilias produktsortiment bliver
endnu bredere og vi forhandler nu også bl.a. Handi og Flexiboard.
Mød os på HIT-messen stand 13
Få information og inspiration på : tlf. 7022 9808, email: [email protected], www.abilia.dk
Handi
Rolltalk
Memotime
Lightwriter
Flexiboard
FALCK
GEWA
»HITmesse 2010
9
Når beboerne bliver trætte af kondicykel,
løbebånd og balanceøvelser, så kan Nintendo
Wii-spillene kalde glæden frem igen på Center
for Senhjerneskadede Assens (CSA).
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
I
det øjeblik bowlingbanen toner frem på fladskærmen i
opholdsstuen, kommer en beboer forbi og spørger, om
hun ikke må prøve at kaste en kugle.
»Der kan du se! Det motiverer med det samme,« siger
fysioterapeut Mads Vinter Quist. Han bruger sammen med
sygeplejerske Mette Warming det populære Nintendo Wii-spil
i genoptræningen af beboere og andre personer i dagtilbud på
Center for Senhjerneskadede Assens (CSA).
»Man kan snyde i Wii-spillet på hurtighed, hvis ikke man
bruger den fulde bevægelse fx i tennis og i stedet blot svirper
med hånden. Det er set fra en fysiologisk vinkel ikke særlig
godt, men det er godt nok at få tankeprocessen i gang,« siger
Mads Vinter Quist. Han håber, at vi i fremtiden vil se spil, der
kan korrigere, hvis ikke spilleren udfører bevægelsen korrekt,
og så skifte til et andet niveau.
Aktivitet skaber energi
En af de store fordele ved Wii er ifølge Mads Vinter Quist og
Mette Warming, at man bevæger sig i modsætning til pc-spillene,
hvor man sidder stille foran en skærm. Og at handicapbegrebet
forsvinder.
»En hjerneskadet person med halvside lammelse kan ikke
løfte en tung bowlingkugle. Der findes selvfølgelig ramper til at
trille kuglen nedad, men de personer ønsker normalt ikke disse
handicap-hjælpemidler. Når de triller kuglen her i Wii-spillet
er det ens for alle,« siger Mette Warming.
»Og så giver det mulighed for familien, der kommer på
besøg, at se fx børnenes far eller onkel vinde og vise, at han er
helt normal på det område. Han kan ikke vinde i ret mange
andre situationer, men lige der, der vinder han.«
Mette Warming og Mads Vinter Quist vil på HITmesse 2010
fortælle mere om de erfaringer, som de har gjort i genoptræningen af både voksne og børn med hjerneskade.
Se omtalen på side 25.
CSA, der er beliggende i Vissenbjerg på Fyn, har otte faste beboere
med senhjerneskader. Men hvor det tidligere ofte var svært for
personalet at motivere til den nødvendige og hårde genoptræning
i motionsrummet, kan pulsen nu komme op foran skærmen.
Wii-spillet kræver aktiv deltagelse fra brugeren, der skal udføre
bevægelser med en trådløs controller for at gennemføre spillet.
Der kan spilles alene eller mod en modstander.
»Vi kunne mærke på en af vores mandlige personer i dagtilbud, at han havde brug for at komme væk fra den fysiske del,
hvor en fysioterapeut står bag nakken og siger: ’Nu skal du gøre
det her, træk i det tov, eller kør på kondicyklen. Men hvis vi
startede med at spille Wii med ham, kunne vi mærke motivationen komme tilbage,« fortæller Mette Warming.
»Kroppen udløser jo en form for doping, endorfiner, når vi
bevæger os. Det skaber energi og glæde, som vi så kan bruge i
genoptræningen,« siger Mads Vinter Quist, der flere gange har set
sig besejret af beboerne. For de finder hurtigt genvejene til en sejr.
God afløser for pc-spil
FOTO: MICHAEL WULFF HANSEN
Motivationen driver
værket i Vissenbjerg
»HITmesse 2010
10
Den gode stemme
25 elever med autisme har deltaget i et succesfuldt
forskningsprojekt i Aalborg.
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
S
elvom nordjyder normalt er beskedne folk, er der tydeligt en stolthed og glæde i stemmen hos skoleleder Lars
Jakobsen, Kollegievejens Skole i Aalborg, da han fortæller
om de erfaringer, skolen har gjort de sidste fem år med at øge
opmærksomhed og koncentrationsevne hos elever med autisme.
En sanseforstærker, der booster lyden fra lærer eller pædagog med 10 decibel i forhold til de omgivende lyde, har skabt
trygge rammer for de elever, der tidligere havde svært ved at
indgå i større arrangementer.
»Storcentre fx kan godt være en udfordring, når man er en
person med autisme, men de elever, der før havde svært ved det,
kan vi nu tage med, og de kan spille i bands og deltage i store
motionsdage. Det kan lade sig gøre, fordi eleven har en rolig
og kendt stemme i øret,« fortæller Lars Jakobsen, der sammen
med lærer Heidi Jensen er oplægsholdere på HITmesse 2010.
Rart samvær
Forskningsprojektet om auditiv sanseforstærknings umiddelbare
effekt på elever med autisme er gennemført af Kollegievejens
Skole i samarbejde med Center for Autisme. Succesen er ikke
udeblevet, og solstrålehistorierne vælter ud fra skolelederens
kontor.
»Børn med autisme er meget følsomme over for anstrengte
stemmer. ’Thomas kom her hen’ eller ’Stop det der’ kan nu
siges helt stille og roligt, fordi pædagogen har en mikrofon på
sig og er i tæt kontakt med eleven, selv på afstand. Og så bliver
det en rar samværssituation, som man har lyst til at være i for
et menneske med autisme,« siger Lars Jakobsen, der tilføjer, at
afstanden mellem lærerens mikrofon og elevens sanseforstærker
fint fungerer op til 100 meter.
Intet filter
Ifølge Lars Jakobsen er et af problemerne for børn med autisme,
at de modtager alle sanseindtryk med lige stor værdi. En uldtrøje, der klør, kan have samme værdi som et menneske, der
Elev på Kollegievejens Skole med en sanseforstærker bag øret. Eleven modtager talen
»HITmesse 2010
11
skaber tryghed
taler. Børnene bliver forstyrret af for mange sanseindtryk på
samme tid.
»Man plejer at sige ’portneren sover’, derfor er deres hjerner
på overarbejde hele tiden. Normalt kan vi bruge vores koncentrationsevne. Sidder jeg og ser Champions League-finale,
så kan min kone for den sags skyld snakke lige så meget, hun
»Og så bliver det en rar samværssituation, som man har
lyst til at være i for et menneske med autisme«
lars jakobsen, skoleleder
vil. Jeg hører ingenting. For jeg bruger min opmærksomhed og
koncentrationsevne. Den har børn med autisme ikke, de hører
det hele og tænker, ’hvad er vigtigt lige nu?’ De bliver forstyrret
af alle ting hele tiden,« siger Lars Jakobsen.
Mor fik knus
FOTO: KOLLEGIEVEJENS SKOLE
fra lærerens mikrofon.
Når eleverne får sanseforstærkeren på, kan skolen se en tydelig forandring. Eleven bliver afslappet og kan kommunikere.
De får, som Lars Jakobsen udtrykker det, en kunstig form for
opmærksomhed.
Sanseforstærkeren bliver kun brugt en halv til en hel time
pr. dag. Og den bliver normalt kun brugt i skolen, fordi det
er vigtigt, at stemmen i øret hos eleven er helt rolig. Enkelte
gange har den været brugt af en forælder, fx hos en mor, der
oplevede en helt anden kontakt med sin 12-årige søn end den,
hun havde været vant til.
»For første gang i sit liv gik han hen og gav hende et knus.
Sikkert fordi hendes stemme var blevet så meget tydeligere i
sanseforstærkeren,« siger Lars Jakobsen.
Lars Jakobsen vil på HITmessen komme med flere eksempler
på sanseforstærkerens anvendelse og effekt og også fortælle om
hvilke visioner, de har for fremtiden.
Se omtalen på side 25.
Sanseoplevelse
i Snoezelhuset
Det interaktive videobillede på væggen skal inddrage brugerens
sanseapparat. Første forsøg viste stort potentiale.
»
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
Når man oplever sådan noget, som det her, får man
absolut fornemmelsen af, at man er på rette kurs.«
Vi står i et af sanserummene i det nye Snoezelhus,
som er en del af Landsbyen Sølund i Skanderborg. Udtalelsen kommer fra arkitekt og industriel designer Gunnar Kramp
fra Alexandra Instituttet efter den oplevelse, vi lige har været
vidne til. Det Interaktive Sanserum har netop været afprøvet
med en af beboerne fra Sølund. For første gang.
Landsbyen Sølund er en institution for psykisk og fysisk
udviklingshæmmede, og de deltager i et projekt om brugerdreven innovation, kaldet HandiVision. Projektet består af fire
delprojekter, hvor det ene har til formål at udvikle løsninger til
det Interaktive Sanserum. I dag skal projektet søsættes.
Sansende på strømpesokker
Alle, der bevæger sig ind i Snoezelhuset, tager skoene af i indgangen. Så bevæger man sig på strømpesokker gennem den lyse
gang, hvor projektorer skyder billeder af fisk eller en bølgende
blomstereng ned på gulvet. Vandet kan lave ringe, og blomsterne
viftes til side, hvis man berører billedet med foden. Her er en
stemning af ro, varme og tryghed. Vi bevæger os ind i lokalet,
hvor Handivision arbejder med det interaktive sanserum.
Blide toner af Mozarts koncert for obo strømmer ind
gennem døren til det mørke lokale, vi står i. To af Sølundbeboerne, Thomas og Erik, er blevet inviteret til at afprøve det
store videobillede, der forestiller noget velkendt for beboerne:
skoven og den gamle togvogn, der holder ved Sølund. Midt i
lysbilledet på væggen bevæger en kæmpe sommerfugl vingerne,
og Gunnar Kramp forklarer, at den skal kunne følge brugerens
bevægelser i rummet. Under prøven i dag kan den kun bevæge
vingerne op og ned.
Tiltrækkende motiv
Begge beboere genkender med det samme motivet på væggen,
da de kommer ind i lokalet. Især Erik viser interesse for billedet,
og det næste kvarters tid er han nærmest opslugt af sommerfuglens bevægelser, som han roligt forsøger at efterligne. Normalt
kan Erik være en aktiv herre, fortæller pædagogerne, men lige
nu er han helt opslugt af det farvestrålende foto på væggen.
Da han forlader rummet, er han helt afstresset, bemærker en
fra personalegruppen.
»Der skal så lidt til,« siger en tydeligt engageret Gunnar
Kramp, der under seancen har observeret beboerens bevægelser
i lokalet.
»Det er meningen, at billedet skal kunne have skiftende
motiver. Er der en beboer, som er interesseret i luftfart, kan vi
fx vise et billede af lufthavnen, og så kan en flyver sættes til at
bevæge sig,« siger Gunnar Kramp, der på HITmesse 2010 holder
et oplæg om Handivision delprojektet.
Se omtalen på side 24.
FOTO: MICHAEL WULFF HANSEN
»HITmesse 2010
12
IT · FRA 2. KLASSE
M A N G E D I G I TA L E M U L I G H E D E R
Gratis adg
ang!
Få bøgerne på skærmen
Du kan få
gratis adg
ang til
hele grun
dpakken fr
em til
d. 31. dec.
2010. Sen
d mail
til skolese
rvice@alin
ea.dk
Skoleunivers giver elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte mulighed
for at arbejde med de samme bøger som resten af klassen – bare online.
Skoleunivers består af en grundpakke med en lang række
støttefunktioner og -værktøjer, fx:
• Oplæsning af alle tekster med Sara-stemmen,
ordforslag og stavekontrol
• Ordbog med ordforklaringer og billeder
Oplæsnin
g
Ordbog
Ordforslag
Stavekontr
ol
Grundpakken indeholder også under visningsmaterialerne:
Tid til dansk 2. kl., Matematik-tak 3. kl. og Ind i Historien 5. kl.
Mangler dine elever stave- og læsehjælp?
SkolePro er digitale læremidler i abonnement,
som på en god og billig måde supplerer fagene
med både lokalt installerede og webbaserede
programmer – og som giver store muligheder for
støtte til elever med særlige behov.
Det helt nye støtteværktøj Ordbanken giver
ordforslag, når der skrives, og læser højt med
den danske stemme Sara. Inkluderet i pakken
er også tre stemmer til engelsk, tysk og fransk.
OrdBanken kan sammen med stemmerne frit
installeres på alle pc’er – også på elevens
derhjemme!
Prøv de helt nye
stemmer til engelsk,
tysk og fransk!
Stemmen Sara hjælper
med at læse det hele
Ordbanken i
100% ny
version
(15020) HM-2010
Har dine elever brug for andre grundbøger, kan de købes som bogpakker.
Læs mere på alinea.dk/skoleunivers.
Bestil gratis
prøveabonnement på
[email protected]
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
»HITmesse 2010
14
En enkelt knap giver adgang
til hele verden
FOTO: MICHAEL WULFF HANSEN
Kameraet støtter hukommelsen
Apples populære iPhone gør god gavn blandt senhjerneskadede i
Høskovens Træningsgruppe i Viby J.
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
B
egejstringen er nem at få øje på, da tre iPhone-brugere
sætter hinanden stævne i Træningsgruppen på Høskoven
i Viby J. Gruppen arbejder med at give personer med
hjerneskade en ny fremtid, og her er Apples meget populære
iPhone blevet et vigtigt værktøj.
Det er konsulent Anders Voigt Lund fra IKT-Gruppen, Region
Midtjylland, der har fostret ideen om at bruge iPhonen ved siden
af den noget dyrere og større MEMOPlanner, hvis største aktiv
er den elektroniske kalender. Udgangspunktet for projektet – der
kørte i fem måneder frem til februar 2010 – har været, hvordan
hjerneskadede personer, der tidligere har brugt Facebook, sms
og e-mail som netværk, får bevaret eller genskabt deres virtuelle
netværk. Samtidig har iPhonen vist sig som en god platform for
kognitiv hukommelsesstøtte. Ergoterapeut Susanne Lunderskov
har haft iPhonen i hånden gennem hele forløbet.
»Tidligere skulle vi bevæge os hen til et rum og starte en
computer op. En iPhone kan beboeren have ved sig hele tiden,
den ligger nærmest og kalder fra bordet. Det har været rigtig
godt for beboere med hukommelsessvigt. De kan let bruge
træningsprogrammerne og gør det oftere end tidligere, fordi
det er så nemt,« fortæller Susanne Lunderskov.
Hun peger på, at det indbyggede kamera kan bruges netop ved
nedsat hukommelse.
»Når beboeren har været ude, og jeg dagen efter spørger,
’hvad lavede du egentlig i går?’ så kan vi gå ind og kigge i fotoalbummet. Billederne kan give stikord, for ofte husker beboeren
mere end det, vi ser på billedet. Det genererer en hukommelse,
beboeren ellers ikke kunne finde,« siger Susanne Lunderskov.
Det er især iPhonens enkle opbygning, der har vist sig at
være særdeles anvendelig for beboerne på Høskoven. Der findes kun en knap på fronten. Her kan man altid finde tilbage
til udgangspunktet, og når man fx tager et foto, skal det ikke
redigeres i et andet medie, men ligger allerede i en mappe, der
åbnes med et enkelt tryk. Og så er iPhonens design heller ikke
i vejen for en udbredelse, mener pædagog Ralf Hussner.
»Den er ikke klodset som et hjælpemiddel, men er attraktiv,
også når beboeren får besøg af familie og venner.«
Kræver engagement
Midt i begejstringen ser Susanne Lunderskov og Ralf Hussner
dog også en slags begrænsning.
»Der er, som i alle andre projekter, en lang indkøringstid.
Og det kræver et personale, der bevarer gejsten på det. At man
sørger for at få iPhonen lagt på bordet, bliver ved med at opfordre
beboeren til at bruge den, og fx sammen kigger billeder,« siger
Susanne Lunderskov.
Anders Voigt Lund udtrykker et håb om, at iPhonen måske
vil nå personer, der ikke tidligere har brugt en computer, men
som nu på grund af et handicap har brug for elektronisk hjælp.
»iPhonen vil sikkert vinde indpas på steder, hvor vi ikke før
har set en computer. Den ligger bare der på bordet, og måske
vil nogen, der aldrig har rørt en computer, tage den til sig, når
de ser, hvor nemt den betjenes.«
En af IKT-konsulentens opgaver er at sortere i det enorme
udbud af applikationer, der findes i dag.
»I App Store findes der lige nu 140.000 applikationer til at
fylde ind i iPhonen. Det kan virke uoverskueligt, derfor arbejder
vi med at finde de helt rigtige ting, som kan yde maksimal støtte.
Det er forskelligt, hvilket behov der er. Men personalet kender
de basale ting i iPhonen såsom foto, lydoptager og netadgang,
og så kan vi trække andre træningsprogrammer ind afhængig
af brugeren. Det gør iPhonen meget interessant,« siger Anders
Voigt Lund, der på HITmesse 2010 vil holde et oplæg med fokus
på dette område.
Se omtalen på side 26.
Sponsorer af HITmesse 2010
Musik
Konkurrence
Isbod
Konkurrence
Konkurrence
Konkurrence
og
version 6 på dansk
Handichelp
Annonce HIT.indd 1
25-02-2010 13:52:21
»HITmesse 2010
16
Teenager med orden i
Et overset Microsoft-program, OneNote,
er blevet til stor hjælp for 14-årige Jakob
Rudebeck Holm, der for seks år siden fik en
hjerneblødning.
FOTO: MICHAEL WULFF HANSEN
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET.
E
n dag i vinterferien 2004 løb den otteårige Jakob i skoven nær Hinnerup i Midtjylland. Han legede og løftede
tunge træstammer, men en af stammerne krævede så
stor anstrengelse, at et blodkar i hjernen brast. Med ambulance
blev Jakob bragt til sygehusbehandling i Århus, hvorfra han
efter en operation et par uger senere blev udskrevet med en
lidt usikker diagnose.
»Lægerne fortalte, at det var et svagt kar, der før eller siden
ville være bristet. I de første uger havde Jakob fysiske problemer,
men her kom han sig meget hurtigt. Vedrørende det kognitive
var lægerne meget forbeholdne og advarede mod alle de ting,
der kunne blive problemer med,« siger Jakobs far, Christian
Rudebeck Holm.
Da Jakob efter fem-seks uger vendte tilbage til sin 2. klasse,
var der ikke umiddelbart noget at spore i forhold til det skole-
»HITmesse 2010
17
sagerne
mæssige. Jakob blev dog hurtigt træt og udholdenheden var
meget begrænset.
Jakob havde ikke mistet noget af det, han allerede havde
lært, men især de auditive indlæringsformer voldte og volder
stadig besvær.
Det er svært for Jakob at fastholde noget, han kun har lyttet
til, fx sprogfagene, ligesom han kan have udfordringer med de
eksekutive funktioner. Derfor gik familien, som også består af
et par mindre søskende og en mor, der er fysioterapeut, i gang
med at søge hjælp udefra.
»Min kone kendte VISO-ordningen fra sit job, og ad den
vej blev vi henvist til Vejlefjord Børneneurocenter, hvor en af
neuropædagogerne foreslog, at Jakob brugte forskellige skemaer
til at fastholde strukturen i det, han skulle lave i skolen,« siger
Christian Rudebeck Holm.
Han er selv it-chef og kom i tanke om, at Microsoft i forbindelse med Office-2003 pakken havde fremstillet OneNoteprogrammet, der simplificerer hele proceduren med at indsamle
og gemme viden. Jakob benytter i dag 2007 versionen, mens
hans far i øjeblikket anvender BETA versionen 2010.
Et klik, og høsten er i hus
Jakob hiver den bærbare frem og sætter den ved siden af sin
iPhone. Så er det vigtigste værktøj på plads. Nu får han så lov
at kæmpe med sin far om pladsen foran skærmen, for programmets enkelthed lokker til en demonstration.
Umiddelbart ligner dét på skærmen mange andre programmer med faneblade og mappestruktur.
»Det er en notesbog, hvor Jakob let kan gemme den viden,
han høster,« forklarer Christian Rudebeck Holm og lader sønnen
vise med få klik, at han med musen fx kan tegne en ramme
om en artikel med billede på dr.dk. Herefter klikker han 'gem i
OneNote.' Så ryger tekst og foto ind i Jakobs notesbog og lader
samtidig et link stå i bunden med kildeangivelse. Jakob kan nu
let finde ud af, hvor han hentede sine oplysninger, og læreren
kan følge med i arbejdsgangen.
Faneblade og sidemapper oprettes uden større besvær,
nærmest per automatik, og så kan Jakob bruge computerens
almindelige søgefunktion til at finde sit stof frem.
Analyser intet problem
»I stedet for at Jakob starter på en blank side, så er der lavet
skabeloner og skemaer. Så hvis læreren beder om en analyse af
lyrik, så ligger skemaet med nøgleord klar til at udfylde. Uden
dette ville Jakob måske glemme noget om hovedpersonen hver
tredje gang,« siger Christian Rudebeck Holm.
Jakob kan også selv illustrere sine opgaver, idet iPhonens
kamera let kan tage billeder og derfra lægges over i OneNote.
Og skulle Jakob få lyst til selv at indtale en kommentar, så er
det blot at bruge computerens lille mikrofon, så ligger lydklippet i OneNote.
»Man kan bare skovle ind, når man samler viden, for du
skal kun tænke ’nu skal jeg lige fastholde det her,’ så er det
gemt. Og programmet gemmer automatisk hele tiden,« siger
Christian Rudebeck Holm, der på HITmesse 2010 vil fortælle
meget mere om programmets fortræffeligheder.
Se omtalen på side 23.
Hjælpemiddelbasens idé- og debatforum
Hjælpemiddelbasens nye idé- og debatforum, som gik i luften
i marts, er for alle med interesse for hjælpemidler og løsninger
til personer med nedsat funktionsevne. Formålet er at bidrage
til idé- og erfaringsudveksling samt debat mellem brugere af
hjælpemidler, pårørende til hjælpemiddelbrugere, forhandlere,
terapeuter og alle andre med interesse for hjælpemiddelområdet.
Alle kan gratis tilmelde sig Hjælpemiddelbasens idé- og
debatforum på www.hmi-basen.dk. Ved tilmelding oprettes en
brugerprofil, og man får adgang til at se de øvrige tilmeldtes
profil. I forbindelse med tilmeldingen tilkendegiver man sit
interesseområde, og man får mulighed for at modtage emails
ved indlæg, så man let kan følge med i debat og ideer inden
for ens interesseområde.
Alle indlæg i Hjælpemiddelbasen kategoriseres, dvs. der
tilknyttes links til relaterede produktgrupper, hvorfra der igen
findes links til relevant litteratur, principafgørelser mm.
Alle forhandlere, som vedligeholder produktinformation i
Hjælpemiddelbasen, tilmeldes automatisk idé- og debatforum
i takt med, at de logger sig ind i Hjælpemiddelbasen. I løbet af
2010 forventes tilmelding fra ca. 150-250 forhandlere. Se mere
på www.hmi-basen.dk.
»HITmesse 2010
18
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
En pris der fik produktet helt
frem i lyset
»At fremstille spil til en treårig, der ikke kan læse eller bruge en
mus, er en udfordring,« mener Hans Henrik Søllested og Søren Juhl
(th). Her modtager de prisen for Årets it-hjælpemiddel 2009.
MICHAEL WULFF HANSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
D
a prisen for Årets it-hjælpemiddel 2009 blev uddelt,
var det en pris, der trak vand i øjnene, i hvert fald på
den ene af modtagerne.
»Ja, tårer, det var hos min makker, jeg var hård,« lyder det
grinende fra Søren Juhl, der sammen med Hans Henrik Søllested stod på podiet sidste år ved HITmesse 2009. De to har
i samarbejde med IKT-gruppen, Region Midtjylland, udviklet
online-computerspillet ABCzoo for de tre- til femårige. Prisen
har været god som døråbner, fortæller Søren Juhl.
»Vi blev klare på, at vi godt kan det her. Vi er ret nye på
området, men vi håbede da på at vinde. Man kan sige, at vi
kom med et rent hjerte,« siger Søren Juhl.
Døråbner
Prisen har givet de to spiludviklere blod på tanden, for de kan
fornemme, at der måske er en god forretning forude.
Årets it-hjælpemiddel 2010
På HITmesse 2010 kåres Årets it-hjælpemiddel ligesom de
foregående år. Kåringen bliver foretaget af en dommerkomité
bestående af fem fagpersoner, der repræsenterer de forskellige
produktkategorier. Dommerkomiteen vil nøje gennemgå de indstillede produkter og sikre, at årets mest innovative og nyskabende
it-hjælpemiddel løber med titlen.
»Når vi kan sige til folk, at vi vandt den pris, så læser de
måske lidt mere om os. Så er vi ikke bare endnu et produkt på
markedet,« siger Søren Juhl, der netop er vendt hjem efter fire
dage i sommerhus med Hans Henrik Søllested. Ikke for at sidde
og nyde udsigten, men for at udvikle nye spil.
»Vi er helt bombet efter sådan nogle dage, men de er værdifulde,« siger Søren Juhl, der til daglig arbejder i Randers, hvor han
tegner animationer og illustrationer primært til hjemmesider.
Hans Henrik Søllested bor og arbejder på Fyn som allround
grafiker. ABCzoo-projektet er blot en nicheproduktion.
Den fysiske afstand er en klar fordel, mener Søren Juhl, der
normalt har et møde med Hans Henrik Søllested hver 14. dag
»Vi har mere energi, når vi mødes. Det giver utroligt meget,
når vi ikke til daglig sidder sammen. Man er lidt mere skarp,
når man så endelig sidder ved samme bord og udveksler ideer.«
Søren og Hans Henrik møder op på HITmesse 2010 med
nye funktioner til ABCzoo-spillet.
Årets it-hjælpemiddel vil blive kåret på udstillingen onsdag 22.
september kl. 14.00.
I udstilleroversigten på side 34 vil du kunne se en foreløbig liste
over indstillede produkter. Er du udstiller på messen, og har du et
produkt, du mener, er titlen som Årets it-hjælpemiddel værdig, så
kan du nå at indstille det helt frem til 30. august. Send en mail til
kursus- og konferencekoordinator Jannie Skeldrup, [email protected]
Program for
HITmesse
2010
»HITmesse 2010
20
Praktiske oplysninger
Arrangør
HITmesse 2010 afholdes af
Hjælpemiddelinstituttet,
P.P. Ørums Gade 11, bygning 3,
8000 Århus C,
tlf. 43 99 33 22,
e-mail [email protected],
web www.hmi.dk/hitmesse
Tid og sted
HITmesse 2010 afholdes
21. - 22. september på
Hotel Nyborg Strand,
Østerøgade 2, 5800 Nyborg
Tlf. +45 65 31 31 31,
Web: www.nyborgstrand.dk
Åbningstider 21. september
Registrering og morgenkaffe fra kl. 9.00
Åbningstale: 9.30
Udstilling åben fra kl. 10.00 – 17.00
Seminarer, workshops, foredrag fra kl.
10.00 – 17.00
Aftenarrangement kl. 19.00 – 24.00
Åbningstider 22. september
Registrering og morgenkaffe fra kl. 8.30
Udstilling åben fra kl. 9.00 – 16.00
Seminarer, workshops, foredrag fra kl.
9.00 – 16.00
Deltagelse, priser og rabat
Deltagelse på HITmesse sker via køb af en
dagsbillet eller en pakkeløsning.
Der opnås rabat ved tilmelding inden 9.
juli 2010.
Tilmeld dig på www.hmi.dk/hitmessen
Dagsbillet
Pakkeløsning
Pris
Pris
kr. 1.675,- ved tilmelding inden
9. juli 2010
(ved senere tilmelding kr. 1.950,-)
kr. 3.975,- ved tilmelding inden
9. juli 2010
(ved senere tilmelding kr. 4.375,-)
Indhold
Indhold
• Adgang til alle arrangementer
den pågældende dag (udstilling, seminarer, foredrag,
workshops)
• Morgenkaffe/-te m. brød,
frokostbuffét inkl. 1 øl/vand,
eftermiddagskaffe/-te m. brød.
Adgang til kildevand i alle lokaler.
• Adgang til alle arrangementer
begge dage (udstilling, seminarer, foredrag, workshops)
• Morgenkaffe/-te m. brød,
frokostbuffét inkl. 1 øl/vand,
eftermiddagskaffe/-te m. brød
begge dage. Adgang til kildevand i alle lokaler.
• Deltagelse i aftenarrangementet 21. september med 3-retters menu inkl. velkomstdrink,
vin, kaffe og musik.
• Overnatning på enkeltværelse,
Hotel Nyborg Strand inkl. morgenmad
Udstillingsbillet
Pris
kr. 150,- (købes på dagen)
Indhold
• Adgang til udstillingen, innovationsområde og demonstration af kognitive it-hjælpemidler
• Morgenkaffe/-te m. brød og
eftermiddagskaffe m. brød
Tilmeld dig før 9. juli
og få rabat
Yderligere information
Yderligere information og spørgsmål
vedr. tilmelding til HITmesse fås ved henvendelse til:
Kursus- og konferencekoordinator
Jannie Skeldrup, Hjælpemiddelinstituttet,
tlf. 41 91 81 63,
e-mail [email protected].
»HITmesse 2010
21
Tilmelding/afbud
Tilmelding skal ske elektronisk via www.
hmi.dk/hitmesse.
Af hensyn til lokaleplanlægningen bedes du ved tilmeldingen markere, hvilke
seminarer, workshops og foredrag du ønsker at deltage i.
Der vil blive fremsendt en bekræftelse på din tilmelding via den oplyste
e-mailadresse. Bekræftelsen fremsendes
efter sidste tilmeldingsfrist 6. september
2010 sammen med en faktura. Har du ved
tilmelding oplyst et EAN-nummer, vil fakturaen blive fremsendt elektronisk.
Eventuelt afbud skal meddeles skriftligt
til [email protected] inden sidste tilmeldingsfrist.
Ved afbud senere end tilmeldingsfristen
ydes der ingen refundering.
Tilmeldingsfristen er 6. september 2010.
Ekstra programmer
Bestilles via www.hmi.dk/hitmesse eller direkte hos Jannie
Skeldrup på tlf. +45 41 91 81 63,
e-mail [email protected]
pemiddelinstituttets stand i foyeren. Her
vil du få udleveret dit navneskilt, der vil
fungere som dit adgangskort til både udstilling, seminarer, foredrag, workshops,
frokost samt aftenarrangement og overnatning, hvis dette er bestilt.
Navneskiltet skal bæres synligt under
hele messen.
Forplejning
Registrering
Når du ankommer til Hotel Nyborg
Strand, skal du henvende dig ved Hjæl-
Ønsker du kun at deltage på udstillingen,
er der mulighed for at købe frokost på
stedet.
Morgen- og eftermiddagskaffe m. brød
er inkluderet i indgangsbilletten.
Aftenarrangement
Traditionen tro, afholdes der et aftenarrangement, hvor udstillere, foredragsholdere, deltagere og arrangører mødes til
en uhøjtidelig middag. Arrangementet
afholdes tirsdag 21. september kl. 19.00
i Glassalen på Hotel Nyborg Strand. Arrangementet består af en velkomstdrink,
en 3-retters menu m. vin, kaffe og musik.
Aftenarrangementet er inkluderet, hvis
du tilmelder dig ”pakkeløsningen.”
Under middagen vil der være levende
musik, og senere spiller Jesper Bauders
Trio op til dans.
Musikken sponsoreres i år af Instrulog.
»HITmesse 2010
22
Hovedforedrag
Temaforedrag
KAMPEN FOR ET GODT OG VÆRDIGT LIV – RESULTAT AF UNDERSØGELSE
TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER I HJEMMET FOR PERSONER MED KOGNI-
BLANDT UNGE OG VOKSNE AAC-BRUGERE OG DERES VURDERING AF
TIVE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER.
HVAD DER HAR BETYDNING FOR ET GODT LIV.
Inga-Lill Boman, ergoterapeut, PhD., Rehabiliteringsmedicinska Universi-
David McNaughton, Ph.d., Professor of Education, Pennsylvania State
tetsklinikken Stockholm.
University, Depatment of Educational and School Psychology and Special
Onsdag 22. september kl. 13.00 – 15.00, inkl. 15. min. pause.
Education.
Foredraget foregår på svensk.
Tirsdag 21. september kl. 13.30 – 16.30 inkl. ½ times pause.
Foredraget foregår på engelsk.
Deltagelse i samfundslivet kræver, at man kan kommunikere
med succes – at man kan interagere med andre, udtrykke behov
og ønsker, udveksle informationer, skabe social nærhed og deltage i sociale rutiner. Det skrev en af pionererne inden for AACområdet, Janice Light, allerede i 1997.
Adgangen til og brugen af alternative og supplerende kommunikationsformer er for nogle mennesker af allerstørste betydning for, at dette kan ske. Det slår David McNaughton fast
på baggrund af interviews med unge svært funktionshæmmede
AAC-brugere, der har fortalt ham om de ting i livet, de selv mener, har haft afgørende betydning for at skabe et godt liv.
Et andet vigtigt budskab er, at mennesker, der bruger alternative eller supplerende kommunikationsformer eller –udstyr gennem livet oplever en række særlige udfordringer i forbindelse
med valg af og adgang til uddannelse, bolig, job, fritidsaktiviteter, venner, kæreste mv., som det er vigtigt at tage hånd om for
at afhjælpe ensomhed og medvirke til at skabe et godt liv.
David McNaugthon vil i sit foredrag berette om oplevelser
fortalt af personer, der bruger alternativ kommunikation – oplevelser som relaterer sig til ovenstående udfordringer. Præsentationen vil indeholde personlige beretninger fra mennesker, der
bruger alternativ kommunikation samt beskrivelser af case-studier og resultater fra interventionsundersøgelser. Mange har fået
nye forventninger i forhold til at kunne deltage i samfundet, og
præsentationen vil illustrere nogle strategier, der kan bruges til
at støtte op om en positiv overgang fra ung til voksen for personer, der bruger alternativ kommunikation.
Læs interviewet med David McNaughton side 6-8.
Kognitive funktionsnedsættelser efter erhvervet hjerneskade er
almindeligt og kan påvirke evnen til at udføre personlig pleje,
daglige aktiviteter og arbejde. Udviklingen af nye teknologiske
løsninger har dog de sidste år medført, at personer med kognitive funktionsnedsættelser har fået bedre muligheder for at
udføre daglige aktiviteter selvstændigt.
Foredragsholderen har deltaget i et studie, hvor personer med
kognitive funktionsnedsættelser har lært at bruge forskellige
former for elektroniske hukommelsesstøttende hjælpemidler
som hjælp til at udføre daglige aktiviteter i hjemmet.
Resultaterne fra disse studier viser, at denne type af hjælpemidler har et stort potentiale i forhold til at støtte personer med
mildt til middelsvært nedsat hukommelsesfunktion efter erhvervet hjerneskade. Resultaterne peger på øget evne til at udføre
daglige aktiviteter, øget selvstændighed, tryghed og sikkerhed
samt øget tilfredshed med udførelsen af daglige aktiviteter og
livskvalitet.
Målgruppe
Fagpersoner der arbejder med mennesker med hjerneskade,
kommunale sagsbehandlere og andre interesserede
»HITmesse 2010
23
Seminarer
HITmessen byder i år på 16 faglige seminarer, som afholdes af
fagpersoner og andre videnshavere og eksperter på området.
Rigtig mange har i år indsendt forslag til seminar på baggrund
af Call for Papers, og det er der kommet et spændende, varieret
og meget omfattende fagligt program ud af. Vi håber, at du
finder præcis det, du leder efter.
De enkelte seminarer varer 1 time og 15 minutter, således at
der er tid til at skifte lokale og deltage i et andet arrangement i
umiddelbar forlængelse af det foregående.
IT-STØTTE TIL HJERNESKADET BARN
Christian Rudebeck Holm, it-chef og far til søn med hukommelsesvanskeligheder. Tirsdag 21. september kl. 10.00 – 11.15
Oplægsholderen er far til en søn, der som 8-årig fik en hjerneblødning og som følge heraf har fået hukommelsesvanskeligheder. Han vil vise eksempler på, hvordan sønnen, der i dag er
14 år, har brugt et standard computerprogram, OneNote, som
daglig støtte i forbindelse med sin skolegang.
OneNote er, efter oplægsholderens vurdering, et overset
værktøj i den billige udgave af Microsofts Office pakke, der giver en unik mulighed for at samle input fra bl.a. mail, internet,
elektroniske og indscannede dokumenter og billeder og organisere og bearbejde disse input på enkel vis.
Gennem seminaret vil tilhøreren få indsigt i, hvordan One­
Note kan bruges til at hjælpe personer med kognitive vanskeligheder med at få styr på skolematerialer, arbejdsopgaver eller private papirer. Dette gøres med et »mappesystem«, hvor
fx dansk, engelsk, matematik tildeles hver sin mappe. I disse
mapper kan eleven samle al information vedr. det enkelte fag,
eksempelvis materiale modtaget fra læreren pr. mail, billeder
fra fysikforsøg, indskannede dokumenter mv. Alt materiale kan
viderebearbejdes med egne noter og tegninger – hvilket tilmed
kan foregå med håndskrift, hvis man har en tablet PC (en særlig
type bærbar computer).
Målgruppe
Pædagoger, lærere og støttepersoner, der arbejder med børn,
unge eller voksne med kognitive vanskeligheder
SIKRING AF RETTEN TIL KOMMUNIKATION
Birgitte Brandt, ergoterapeut, Specialbørnehaven Platanhaven, Odense
og Vibe Lund Jensen, konsulent, Kommunikationscentret, Hillerød
Tirsdag 21. september kl. 10.00 – 11.15
At kommunikere er en fundamental menneskelig eksistensbetingelse, og FN’s Handicapkonvention understreger adgang til
kommunikationsmuligheder som en rettighed.
På seminaret vil oplægsholderne fremlægge synspunkter fra
unge med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog. De
efterspørger flere kommunikationsmuligheder end omgivelserne er i stand til at understøtte, og oplever, at deres mulighed for
selvstændig kommunikation og deltagelse er reduceret. Deres
nærpersoner, fagpersoner og bopælskommuner forholder sig til
deres synspunkter. Det viser sig uklart, hvem der egentlig har ansvaret for den fornødne viden/kompetence i deres hverdag.
Deltagerne i workshoppen vil få mulighed for at indgå i dialog om deres erfaringer og synspunkter vedrørende den viden
om alternativ og støttet kommunikation (ASK), de møder i de
faglige miljøer omkring borgere med komplekse kommunikationsbehov.
1. Hvem har ansvaret for fagligheden (viden, holdninger, tiltag)
så mennesker med komplekse kommunikationsbehov får adgang til ASK?
2. Hvordan sikrer vi, at den fornødne faglighed er til stede?
3. Hvordan bliver viden mindre personbåren og mere systembåren (forbliver i et miljø uafhængig af enkeltpersoner)?
Oplægsholderne foreslår, at den samlede viden fra seminaret
videreformidles til relevante brugerorganisationer og landsdækkende, offentlige instanser.
Målgruppe
Fagpersoner og pårørende, der er i kontakt med personer med
svære kommunikative funktionsnedsættelser
»HITmesse 2010
24
BEVILLINGSMULIGHEDER
Anita Klindt, jurist, Klindt Consult og Ulla Thisted, ergoterapeut, Hjælpemiddelcentralen, Esbjerg Kommune
Tirsdag 21. september kl. 10.30 – 11.45
Lovgivningen indeholder forskellige muligheder for at yde
støtte til ikt-hjælpemidler til personer med nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne. Fx kan der ydes støtte via serviceloven,
folkeskoleloven og sps-loven. I praksis er det ikke altid entydigt,
hvilke muligheder lovgivningen giver, og der kan opstå tvivl om,
hvorvidt det i et aktuelt tilfælde er den ene eller anden lovgivning, der har ansvaret – eller om der overhovedet er grundlag
for at yde støtte.
Oplægsholderne vil på seminaret præsentere de vigtigste regler i de enkelte lovgivninger, deres afgrænsning i forhold til hinanden, og give eksempler på, hvordan reglerne er blevet tolket
af Ankestyrelsen i konkrete sager.
Deltagerne vil også få indblik i, hvilke udfordringer man i
Esbjerg Kommune oplever og hvordan man samarbejder med
de forskellige sektorer med henblik på at sikre børn, unge og
voksne adgang til ikt-hjælpemidler i henhold til lovgivningen.
Målgruppe
Kommunale sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet, PPR, pædagogisk personale på dag- og døgninstitutioner for børn, unge
og voksne og andre med interesse for området.
SENSORBASERET INTERAKTION FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE
Gunnar Kramp, arkitekt og industriel designer, Alexandra Instituttet,
Århus
Tirsdag 21. september kl. 10.30 – 11.45
Sensorbaserede sanseoplevelser giver mulighed for at interagere
med det fysiske rum og skabe personlige sanse- og interaktionsoplevelser for personer med svære fysiske funktionsnedsættelser
og udviklingshæmning. Det er erfaringerne fra et projekt om
brugerdreven innovation, som oplægsholderen er involveret i.
I projektet – med navnet HandiVison – arbejdes der med,
hvordan aktiv inddragelse af beboere og medarbejdere i Lands-
byen Sølund kan medvirke til at udvikle sensorbaserede sanseoplevelser, så de bliver mere personlige i forhold til den enkelte
beboer. Ligeledes inddrages den enkelte medarbejder i tilpasning af sanseoplevelserne, så de kan anvendes i medarbejderens
arbejde med den enkelte beboer.
På seminaret vil oplægsholderen vise eksempler på, hvordan
det fysiske rum kan blive en aktiv medspiller i kommunikationen
mellem beboere og medarbejdere. Der vil blive demonstreret en
række spil og applikationer baseret på bevægelsessensorer, og
der vil blive orienteret generelt om arbejdet med brugerinddragelse i HandiVision projektet.
Målgruppe
Terapeuter, pædagoger og plejere, som arbejder med udviklingshæmmede
BILLEDKOMMUNIKATION OG CVI
Edda Medici, konsulent og Karin Rask, synskonsulent, begge ansat ved
Institut for Syn og Teknologi, Aalborg
Tirsdag 21. september kl. 10.30 – 11.45
John Costellos foredrag på HITmesse 2009 om billedkommunikation og hjernebetingede synsproblemer (CVI) hos personer med
funktionsnedsættelser har inspireret oplægsholderne og sat tankerne i gang i forhold til deres eget arbejde med børn og unge
uden talesprog og med synsproblemer af forskellig art.
Oplægsholderne vil i indlægget beskrive hvad man klinisk
oplever omkring CVI og sammenholde dette med eksempler på
praktiske tiltag for at øge kommunikationen og begrænse problemer med at »se«. Der vil blive sat fokus på valg af billedmateriale, udformning af tavler og kommunikationsbøger, opbygning
af et kommunikativt miljø, viden om CVI og hvilken påvirkning,
det har på kommunikationen med nærpersoner.
Indlægget vil blive suppleret med billeder og evt. video, og
der vil blive lagt op til diskussion med deltagerne.
Målgruppe
Pædagoger, lærere, terapeuter, talehørelærere, pårørende
»HITmesse 2010
WII TIL MENNESKER MED HJERNESKADE
Mads Vinter Quist, fysioterapeut og Mette Warming, sygeplejerske,
Center for Senhjerneskadede Assens (CSA)
Tirsdag 21. september kl. 13.00 – 14.15
På Center for Senhjerneskadede i Assens er husets bedste til
bowling på Nintendo Wii en beboer, som er svært kognitivt
skadet og halvsidigt lammet. Hans selvværd og selvopfattelse
påvirkes positivt, når han oplever, at der er noget, han faktisk er
bedre til end alle de andre.
Også til andre senhjerneskade, som var svære at motivere for
genoptræning, har Wii vist sig at kunne tilføre den nødvendige
motivation og skabe glæde og fællesskab.
Oplægsholderne vil fortælle om deres erfaringer med brug
af Nintendo Wii og Eye Toy som supplement i genoptræningen
af både voksne og børn med hjerneskade. Om valg at spiltype,
hvordan de anvender det, til hvem – og hvem ikke, og om de
muligheder og begrænsninger de oplever med brug af Wii i
sammenligning med andre aktiviteter.
Målgruppe
Fagpersoner der arbejder med mennesker med hjerneskade
AUDITIV STØTTE TIL ELEVER MED AUTISME
Lars Jakobsen, skoleleder og Heidi Jensen, lærer, Kollegievejens Skole,
Aalborg
Tirsdag 21. september kl. 15.00 – 16.15
En vigtig forudsætning for menneskelige relationer er opmærksomhedsfunktionen. Opmærksomhed dækker over at kunne
koncentrere sig og være vedholdende. Desuden handler det om
at kunne rette opmærksomheden mod og fokusere på specifikke stimuli og filtrere uvedkommende stimuli fra. Dette er en
af de helt store udfordringer, elever med autisme til stadighed
møder.
På Kollegievejens Skole har man i samarbejde med Center for
Autisme gennemført et forskningsprojekt om auditiv sanseforstærknings umiddelbare effekt på elever med autisme.
25
Projektet byggede på en hypotese om, at opmærksomhed og
koncentration skærpes ved at stimulere den auditive sans hos
elever med autisme. På seminaret vil oplægsholderne præsentere projektets resultater, der viser, at auditiv sanseforstærkning
bl.a. øger elever med autismes opmærksomhed og koncentration og hjælper dem til at deltage i sociale sammenhænge.
De vil desuden beskrive og vise hvordan, de benytter den
auditive sanseforstærkning i hverdagen.
Målgruppe
Undervisere, pædagoger, PPR, talehørelærere samt forældre til
elever med autisme
IT-STØTTE TIL BLINDE OG SYNSHÆMMEDE
Tanja Stevns, pædagogisk konsulent og Jette Lei, afdelingsleder SFO,
Synscenter Refsnæs, Kalundborg
Tirsdag 21. september kl. 15.00 – 16.15
HearSee er et nyt gratis it-værktøj til blinde og svagsynede børn
og unge med multiple funktionsnedsættelser (MDVI), deres
lærere, pædagoger og familie. Programmet kan bruges til synsstimulering, auditiv træning, kommunikation, undervisning
og underholdning. Programmet kan benyttes med alternative
inputredskaber, som fx touchscreen, enkelt-kontakter, flexiboard
eller andre keyboards. HearSee er udviklet på Synscenter Refs­
næs af en gruppe fagpersoner med lang erfaring med MDVI
børn og unge.
På seminariet vil der blive gjort rede for baggrunden for HearSee, og der vil blive vist eksempler på, hvordan programmet kan
bruges.
Oplægsholderne vil desuden fortælle om udfordringer og
muligheder i fremstilling og udviklingen af specialtilrettet pædagogisk materiale.
Målgruppe:
Lærere, pædagoger og familie til MDVI børn og unge samt fagpersoner, der arbejder med andre mennesker med svære fysiske
eller psykiske funktionsnedsættelser
»HITmesse 2010
26
KOMMUNIKATIVT MILJØ I SKOLEN
Edda Medici, konsulent, Institut for Syn og Teknologi, Aalborg og Vivi
Løkkegaard, talepædagog, Rolighedsskolen, Østermølleafdelingen, Thisted
Onsdag 22. september kl. 9.00 – 10.15
Med udgangspunkt i konkrete cases vil oplægsholderne fortælle
om deres erfaringer med brug af PODD-principperne på en skole
for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske vanskeligheder i varierende grad.
Skolen har ca. 50 elever med mange forskellige diagnoser, og
otte børn i forskellige klasser har fået deres egen PODD-bog inden for de sidste to år – og flere er på vej. Billedkommunikation
og enkelttavler bruges i mange situationer både på skolen og
ved aktiviteter uden for skolen for at støtte deltagelse og kommunikation.
Oplægsholderne vil fortælle om deres forventninger og overvejelser, inden de gik i gang og om de erfaringer, de har fået
med at anvende både generelle og særligt udformede kommunikationsbøger og -materialer. De vil beskrive de strategier, de
har benyttet i samarbejdet med forældre, skole, fritidsordning
og aflastningssteder for at alle skulle føle sig ansvarlige for børnenes kommunikation.
De vil desuden fortælle om de barrierer, de er stødt på, og
hvordan de har forsøgt at tackle dem, og hvordan de forventer
fortsat at have engagerede omgivelser samt nysgerrige og kommunikerende elever.
Målgruppe
Lærere, pædagoger, talehørelærere, terapeuter
til børn og voksne, som har behov for alternativ og supplerende
kommunikation. Herudover vil de komme ind på, hvilke overvejelser, der ligger til grund for valg af kommunikationsløsning,
og på hvad der skal til for at skabe holdbare løsninger, som i
hverdagen kan sikre en større grad af deltagelse for mennesker
med kommunikationsvanskeligheder.
Seminaret vil være målrettet fagpersoner med kun lidt kendskab til området og som ønsker større indblik i, hvad der forstås
ved alternativ og supplerende kommunikation, herunder større
kendskab til kommunikationshjælpemidler til mennesker med
behov for støtte i deres kommunikation.
Målgruppe
Lærere, pædagoger, talepædagoger, terapeuter, sagsbehandlere
og andre interesserede
KOGNITIV STØTTE TIL PERSONER MED ERHVERVET HJERNESKADE
Anders Voigt Lund, ikt-konsulent, IKT-gruppen, Region Midtjylland
Onsdag 22. september kl. 10.30 – 11.45
I 2009 gik Træningsgruppen på Høskoven og IKT-Gruppen i gang
med et ikt-projekt, hvor nye teknologiske løsninger afprøves i
relation til genoptræning og støtte af kognitive og teknologiske
færdigheder hos hjerneskadede. Formålet er at give personer,
der får en hjerneskade, mulighed for at fastholde sociale netværk.
Blandt de teknologiske løsninger, der er afprøvet i projektet,
er blandt andet iPhone og MEMOPlanner, og projektet har givet
indsigt i styrker og svagheder ved produkterne og ved implementeringen af disse hos borgere og personale i den professionelle genoptræning.
For at kortlægge funktionsnedsættelsen hos den hjerneskadede er der som udgangspunkt udarbejdet et skema til behovsvurdering i relation til ikt. Skemaet giver en god oversigt over den
information, der er relevant at inddrage set ud fra valg af udstyr
og genoptræningsbehov.
På seminaret vil oplægsholderen fortælle om projektets erfaringer.
KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER – INTRODUKTION
Dorte Uhrbrand, ergoterapeut, Hjælpemiddelcentralen, Esbjerg Kommune og Jette Bach, ergoterapeut, Center for Kommunikation og Undervisning, Viborg Kommune
Onsdag 22. september kl. 9.00 – 10.15
Med udgangspunkt i eksempler fra hverdagen vil oplægsholderne fortælle om brugen af forskellige kommunikationsløsninger
Målgruppe
Pædagoger, lærere, terapeuter og støttepersoner, der arbejder
med børn, unge eller voksne med hjerneskade eller andre kognitive vanskeligheder
»HITmesse 2010
UNDERVISNING AF VOKSNE I BRUG AF KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDDEL
Ragnhild Engen, audiologopæd, Center for Rehabilitering og Specialrådgivning – Odense, Region Syddanmark
Onsdag 22. september kl. 10.30 – 11.45
Oplægsholderen har stor erfaring med undervisning i brug af
kommunikationshjælpemidler. Primært af mennesker, der har
fået et kommunikationshandicap som følge af ALS, sclerose,
Parkinson eller erhvervet hjerneskade. De anvendte kommunikationshjælpemidler spænder vidt fra fx computer med
kommunikationsprogrammer, som kan bruges til afsendelse af
sms og e-mails, visualiseringstavler opsat efter PODD-principper
(Pragmatisk Organiseret Dynamisk Display), sætningstavler, bogstavtavlen mv.
Seminaret vil omhandle eksempler på denne undervisning
taget fra oplægsholderens hverdag, og der vil blive lagt op til
erfaringsudveksling blandt deltagerne om, hvordan man griber
undervisning an, når man arbejder med mennesker, der har mistet deres vanlige kommunikationsevne.
Målgruppe
Talehørelærere, lærere og andre der underviser voksne i brug af
kommunikationshjælpemidler
IT-STØTTET ADFÆRDSTRÆNING
Gerda Jensen, sprogkonsulent, PPR, Odense Kommune, og Helle Kjærhus
Nørgaard, afdelingsleder, Fåborg-Midtfyn Kommune.
Onsdag 22. september kl. 13.00 – 14.15
Oplægsholderne vil se på en række computerbaserede materialer, man kan anvende til at minimere Udfordrende adfærd.
De vil se på betydningen af at få visuel struktur i hverdagen. Fx
hvordan dagstavler, emnetavler og tavler for specifikke situationer kan ændre hverdagen, således at barnet eller den voksne
kan overskue den og få overskud til at arbejde mere målrettet.
Bl.a. vil de fortælle om deres arbejde med Contingency
Boards, som er en form for konsekvenstavler, hvor det tydeligt er visualiseret, hvad der sker, hvis man handler positivt, og
27
hvad der sker, hvis man prøver at undvige en situation. Til børn
med en form for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser har
oplægsholderne benyttet en tillempet form for Mind Reading,
hvor man via billeder trænes i at lære, hvordan andre føler.
Dette vil der også blive vist eksempler på.
Desuden viser oplægsholderne eksempler på programmer, der
kan hjælpe med at overskue situationer, fx Sequences, der træner forløbet i billedserier, SwitchIt Maker, hvor man kan lægge
billedserier ind og ChooseIt Maker, hvor man kan arbejde med
ansigtsudtryk.
Målgruppe
Talehørelærere, specialundervisere, ergoterapeuter, pædagoger,
psykologer m.v.
NATIONALE TEST – OGSÅ FOR ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV
Margit Holm Nielsen, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet,
Skolestyrelsen
Onsdag 22. september kl. 13.00 – 14.15
De nationale test er it-baserede test, der tegner et øjebliksbillede af, hvad elever på forskellige klassetrin kan og ved inden
for centrale områder af fagene matematik, engelsk, fysik/kemi,
biologi, geografi og dansk, læsning. Testene er obligatoriske for
alle elever i folkeskolen, herunder elever på for eksempel specialskoler, dagbehandlingshjem og heldagsskoler, der opfylder
elevernes undervisningsforpligtelse i henhold til folkeskoleloven.
For elever med funktionsnedsættelser og/eller indlæringsvanskeligheder kan der være nogle særlige udfordringer at tage
højde for. Men der er samtidig mange muligheder for at tilpasse
testsituationen og give eleverne en succesoplevelse: Testene er
adaptive, hvilket betyder, at de indretter sig efter den enkelte
elevs faglige niveau, og med de kendte hjælpemidler fra hverdagen har langt de fleste elever mulighed for at gennemføre
testene på lige fod med deres kammerater.
Oplægget berører både udfordringer og muligheder for elever, der benytter hjælpemidler og giver inspiration til, hvordan
man som lærer kan forberede eleverne på testen, støtte dem
undervejs og arbejde fremadrettet med deres testresultater.
Målgruppe
Lærere, ledere, skoleforvaltningsansatte mv.
»HITmesse 2010
28
Forhandlerworkshops
PC-LÆSNING
Erik Arendal, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet og Bent Saaby Jensen,
it- og læsekonsulent, LæseTek, Center for læsning og læseteknologi,
HITmessen kan i år byde på 12 forhandlerworkshops. Forhandlerworkshops består i, at forhandlerne præsenterer et eller flere
af deres produkter i et særskilt lokale. Det giver mulighed for en
mere grundig og systematisk demonstration og efterfølgende
diskussion, end der er mulighed for i udstillingen. De enkelte
workshops er af 50 minutters varighed.
LÆRINGSSTILE OG INTERAKTIVE BØRN
CSU-Holbæk.
Abcleg
Onsdag 22. september kl. 14.30 – 15.30
Tirsdag kl. 10.00 – 10.50
Projekt Pc-læsning er et landsdækkende projekt, der dokumenterer en meget stor effekt ved anvendelse at it-støtte til voksne
ordblinde. Både i forhold til meget svært ordblinde, der ikke
kan læse uden hjælp, og i forhold til studerende hvor it-støtten
gennem oplæsning og hjælp til skrivning markant kan forbedre
deres studiemuligheder. Samtidig viser projektet, at deltagernes
selvværd og tro på egne muligheder i forhold til uddannelse og
arbejdsliv øges. Projektets resultater og metoder vil blive præsenteret, og de markante perspektiver diskuteres i forhold til
både uddannelse, erhverv og privatliv. Der lægges op til diskussion af projektets perspektiver med seminardeltagerne.
Præsentation af materialekassen »Lær bogstaver med øjne, ører,
hænder og krop«
Hvert barn har sin egen optimale læringsstil at indlære på,
hvordan sikrer vi, at den formidlede viden lagres hos barnet.
Workshoppen sætter spot på læringsstile og interaktive læringsspil.
Målgruppe
Konsulenter, lærere, voksenundervisere og andre der arbejder
med voksne med læse- og skrivevanskeligheder
FRA TRYKT TEKST TIL OPLÆSNING
Instrulog Rehab a/s
Tirsdag kl. 11.00 – 11.50
Præsentation af en række muligheder for at indscanne tekst
hurtigt og problemfrit for læse- og synshandicappede. Følgende
ting vil blive gennemgået og demonstreret i workshoppen: Computer med tilsluttet scanner og Omnipage OCR program; Scanne-læsemaskine med indbygget Daisyafspiller og svagsynsfunktioner; Zoom-Ex og SOLO oplæsningsapparater; K-Mobillæseren
(tag et billede med din telefon og få læst teksten op).
DICTUS
Prolog Development Center A/S
Tirsdag kl. 13.00 – 13.50
DEL, DET DU HAR - BRUG, DET DU FÅR
RESSOURCESTEDER OG FREEWARE PÅ NETTET
Ole Wriedt, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
Onsdag 22. september kl. 14.30 – 15.30
Internettet indeholder en guldgrube af gratis programmer og
ressourcesteder, som kan være nyttige, når man arbejder med
mennesker med funktionsnedsættelser. Fx under overskrifterne
alternativ betjening af computeren, gratis elektroniske bøger
– både tekst- og lydbøger, gratis lyd og grafik, og meget mere.
Kunsten er at vide, hvor guldet ligger.
Seminaret vil indeholde en demonstration af et udvalg af relevante internetsteder, og der vil blive lagt op til, at deltagerne
også selv deler ud af egne erfaringer.
Målgruppe
Specialklasselærere og –pædagoger, tale-hørelærere og andre
interesserede
Præsentation af Dictus, som er et computerprogram, der gør det
muligt at få computeren til at skrive, hvad man siger - med 98%
præcision. Dictus er en løsning for folk, der ønsker at diktere
i stedet for at bruge hænderne til at skrive, og kan ud over til
tekstskrivning også bruges til at styre computerens funktioner
alene ved hjælp af stemmen. På workshoppen vil de forskellige
funktioner i Dictus blive gennemgået, og der vil blive fortalt om
muligheder og begrænsninger.
ROBOBRAILLE
Sensus Aps og Synscenter Refsnæs
Tirsdag kl. 14.00 – 14.50
Præsentation af RoboBraille, som er en gratis mail-tjeneste, der
kan oversætte tekstdokumenter til lydfiler i mp3- og DAISYformat. Det kan fx være en god hjælp for studerende, der er
ordblinde, eller som har svært ved at læse. Tjenesten kan også
»HITmesse 2010
29
lave visuel eller taktil punktskrift. Workshoppen sætter fokus på,
hvordan undervisere, studerende og andre får mest muligt gavn
af RoboBraille.
CLAROREAD PLUS V5 OG SYMWORD
SKOLEUNIVERS.DK
Præsentation af talesyntesen ClaroRead Plus V5 med en række
nye funktioner, fx muligheden for at få skrevne ord forklaret
med ord ved at pege på ordet med musen, og en ny og forbedret ordprædiktion. Der vil også være præsentation af SymWord,
der er et ordprædiktionsprogram med billedstøtte og en talende tekstbehandler, der bl.a. gør det muligt at få konverteret
skrevne ord til symboler.
Alinea
Tirsdag kl. 15.00 – 15.50
Præsentation af Skoleunviers.dk, hvor der er sat strøm til bøgerne, så eleverne kan se bogen på skærmen, få den læst højt
og skrive direkte i engangsmaterialerne – både når det foregår
i klassen, og når lektierne skal laves derhjemme. Alineas grundbogsmaterialer i dansk, matematik og historie fra 2.-5. kl. (6.-9.
kl. er på vej) bliver herved tilgængelige også for elever med
særlige forudsætninger.
TRYLLEDRIKKEN OG TEENAGELIV
Materialecentret, Center for Visuelle og Auditive Specialundervisningsmaterialer
Tirsdag kl. 16.00 – 16.50
Præsentation af programmerne Trylledrikken og Teenageliv.
Trylledrikken er et høretræningsprogram målrettet småbørn
med høretab herunder også CI-opererede småbørn. Teenageliv
bruges til begrebsdannelse og høretræning for teenagere med
høretab. Programmet kan også bruges af tegn-til-talebrugere
i teenageårene, da man kan til- og fravælge dansk med støttetegn.
SMARTPHONE-MULIGHEDER
Abilia ApS
Onsdag kl 09.00 – 09.50
Præsentaion af smartphonebaserede hjælpemidler til mennesker
med kognitive vanskeligheder. Herunder præsentation af Handifon og Memoactiv og perspektivering af brugen af de to hjælpemidler i forhold til mennesker med kognitive vanskeligheder
pga. autisme eller sindslidelser.
Svensk Talteknologi
Onsdag 11.00 – 11.50
NYE SYMBOLER OG NYE TALEMASKINER
ASK v/Robin Bredel
Onsdag kl. 13.00 – 13.50
Præsentation af både nye symbolsæt og nye talemaskiner. Der
vil blive gennemgang af symbolprogrammet SymbolMate, som
er en videreudvikling af Boardmaker og af Tobii S32 talemaskinen med bl.a. 60 timers indtaletid, MP3, 1 års batterilevetid
og indbygget omgivelseskontrol. Desuden vil der være en præsentation af Online symboler, og hvordan man som skole eller
institution kan abonnere på symboltjenester frem for at købe
symbolprogrammer.
BOARDMAKER
AB Handic Help Aps
Onsdag kl. 14.00 – 14.50
Præsentation af en række forskellige måder, hvorpå BoardMaker-symbolerne kan bruges i undervisningssammenhæng,
således at eleverne bliver mere selvstændige og får flere succesoplevelser. Endvidere ideer til at skabe et struktureret undervisningsmiljø samt mange forskellige print og skærmaktiviteter.
Workshoppen vil blive afholdt af en repræsentant fra DynaVos
Mayer-Johnson, og vil foregå på engelsk, men AB Handic Help
vil være til stede.
HUKOMMELSESLEG OG HUKOMMELSESSPIL
COMPUTEREN SOM LEGE–LÆREREDSKAB FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP
IKT-gruppen
Onsdag kl.10.00 – 10.50
Børn med handicap har ofte brug for en særlig vejledning i
forhold til valg af programmer, betjeningsmetode og arbejdspladsindretning. Workshoppen vil indeholde en præsentation
samt mulighed for afprøvning af forskellige programmer til
computer og TV. De viste programmer vil blive kategoriseret i
forhold til leg, læring, styremetode og udviklingsalder, og programlister vil blive udleveret i forbindelse med workshoppen.
Mikro Værkstedet A/S
Onsdag kl. 15.00 – 15.50
Præsentation af Hukommelsesleg og Hukommelsesspil, som
begge er programmer til træning af arbejdshukommelsen hos
personer med koncentrationsvanskeligheder. Programmerne
kan træne forskellige aspekter af arbejdshukommelsen, primært
på visuelle, spatiale og auditive områder. ”Hukommelsesleg”
henvender sig til børn mellem 5 og 11 år, ”Hukommelsesspil” til
personer fra 10 år og ældre.
»HITmesse 2010
30
Demonstration af kognitive it-hjælpemidler
Der er afsat 15 minutter til præsentation af de enkelte produkter og løsninger. Herefter vil der være en pause på 5 minutter, inden den næste forhandler kommer på podiet osv. Der vil
være en skarp tidsstyring således, at man vil kunne komme og gå
og være sikker på at få præsenteret den eller de løsninger, der
ifølge programmet er fastsat på de pågældende tidspunkter. Der
er i alt seks præsentationer pr. dag.
Det kræver ingen forudgående tilmelding at deltage, og demonstrationerne er åbne for alle besøgende på HITmessen.
21. september kl. 10.00 – 12.00
22. september kl. 10.00 – 12.00
10.00
Memoplanner/Memoactiv
10.00
Hukommelsesleg og hukommelsesspil
10.20
Handi
10.20
Herbor
10.40
Memomessenger
10.40
Teenageliv
11.00
Rolltalk
11.00
Kameraløsning som pædagogisk/visuelt værktøj
11.20
TimeTimer
11.20
The Grid 2
11.40
My-Time
11.40
ABCzoo
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
HITmessen har i år fokus på kognitive it-hjælpemidler. Det
foregår ved, at vi blandt andet har arrangeret en række demonstrationer af teknologiske løsninger, der har til formål at støtte
mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, fx i form af
problemer med at huske, at tage initiativ, at forstå årsag-virknings forhold, at planlægge og organisere, at motivere sig selv,
at fastholde opmærksomheden mv.
»HITmesse 2010
31
MEMOPLANNER/MEMOACTIV
MY-TIME
THE GRID 2
Abilia ApS (tidl. Fi Danmark)
My-Time
Mikro Værkstedet A/S
Tirsdag kl. 10.00-10.15
Tirsdag kl. 11.40-11.55
Onsdag kl. 11.20-11.35
Gør det enkelt at strukturere dagen,
skaber forudsigelighed og genkendelse,
støtter kommunikation mellem netværk
og bruger, hjælper med at huske aftaler
og struktur. Stationær og mobil løsning.
Individuelt tilpasset ur, der skaber overblik og støtte i hverdagen for personer
med kognitive funktionsnedsættelser.
Computerprogram, der både kan fungere
som et avanceret kommunikationshjælpemiddel og som et enkelt støttende og
trænende værktøj for personer med kognitive funktionsnedsættelser.
HANDI
Abilia ApS (tidl. Fi Danmark)
Tirsdag kl. 10.20-10.35
Mobiltelefon med kalender, kamera, sms,
notatfunktion, få og tydelige funktioner
pr. skærmbillede, guides og automatiserede funktioner til det, der er svært. Alt
er tilpasset mennesker med kognitive
funktionsnedsættelser.
MEMOMESSENGER
Abilia ApS (tidl. Fi Danmark)
Tirsdag kl. 10.40-10.55
Talende ur, aktivitetskalender med tale,
mulighed for programmering af fremtidige aktiviteter mv.
ROLLTALK
Abilia ApS (tidl. Fi Danmark)
Tirsdag kl. 11.00-11.15
Rolltalk kan fungere som kognitivt hjælpemiddel og giver mulighed for at lege,
spille musik, kommunikere, gå på internettet mv.
HUKOMMELSESLEG OG HUKOMMELSESSPIL
Kommunikationscenteret i Hillerød
Onsdag kl. 10.00-10.15
Computerprogrammer med fokus på træning af opmærksomhed og strategi som
støtte for nedsat hukommelse.
HERBOR
Flexsus Aps
Onsdag kl. 10.20-10.35
Internetbaseret kommunikationssystem
for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, der har behov for stor
visuel støtte, genkendelighed og overskuelighed, når de bruger computeren og
internettet.
»TEENAGELIV«
Materialecentret, Center for Visuelle og Auditive Specialundervisningsmaterialer
Onsdag kl. 10.40-10.55
Høretræningsprogram som gennem lytteog responsaktiviteter skærper og stimulerer den talesproglige forståelse.
KAMERALØSNING SOM PÆDAGOGISK/VISUELT
VÆRKTØJ
TIMETIMER
AB-Handi Help
Tirsdag kl. 11.20-11.35
Individuelt tilpasset ur, der skaber overblik og støtte i hverdagen for personer
med kognitive funktionsnedsættelser.
Tagarno A/S
Onsdag kl. 11.00.11.15
Eksternt kamera til støtte for begrebsdannelse, rumopfattelse, ansigtsmimik mv.
ABCZOO
ABCzoo
Onsdag kl. 11.40-11.55
Serie af online leg-lær programmer for
børn om former, farver, figurer, bogstaver
mv.
10.30
11.00
Foredrag
11.30
Fra trykt tekst til
oplæsning
Workshop
Demo
Åben for alle – oversigt side 30-31
v/ Instrulog Rehab
Demonstration af kognitive it-hjælpemidler
Læringsstile og
interaktive børn
v/ Anita Klindt og Ulla Thisted
Bevillingsmuligheder
v/ Birgitte Brandt og Vibe Lund
Jensen
v/ Abcleg
Seminar
Sikring af retten til
kommunikation
v/ Edda Medici og Karin Rask
Billedkommunikation og CVI
v/ Gunnar Kramp
Sensorbaseret interaktion for
udviklingshæmmede
v/ Christian Rudebeck Holm
It-støtte til hjerneskadet barn
10.00
Tirsdag 21. september
12.00
12.30
Frokost
14.00
v/ Prolog
Development Center
v/ Sensus Aps og
Synscenter Refsnæs
RoboBraille
15.30
16.00
v/ Alinea
Skoleunivers.dk
16.30
v/ Materialecentret
Trylledrikken og
Teenageliv
v/ Lars Jakobsen og Heidi Jensen
Auditiv støtte til elever med
autisme
v/ Tanja Stevns og Jette Lei
It-støtte til blinde og
synshæmmede
15.00
Hovedforedrag - engelsk, 13.30 – 16.30
½ times pause 14.30 – 15.00
v/ David McNaugton
v/ Mads Vinther Quist og
Mette Warming
Dictus
14.30
Sådan fik jeg et godt liv
13.30
Wii til mennesker med
hjerneskade
13.00
9.30
10.00
Foredrag
Seminar
11.00
11.30
Workshop
Åben for alle – oversigt side 30-31
Demonstration af kognitive it-hjælpemidler
v/ IKT-gruppen
v/ Svensk Talteknologi
v/ Abilia
Computeren som
lege – læreredskab
for børn og unge
ClaroRead Plus V5
og SymWord
v/ Ragnhild Engen
Undervisning af
voksne i brug af
kommunikationshjælpemiddel
v/ Anders Voigt Lund
Kognitiv støtte til personer
med erhvervet hjerneskade
10.30
Smartphonemuligheder
v/ Edda Medici og Vivi Løkkegaard
Kommunikativt miljø i skolen
v/ Dorthe Uhrbrand og Jette Bach
Kommunikations hjælpemidler
– introduktion
9.00
Onsdag 22. september
12.00
12.30
Frokost
Demo
13.30
14.00
14.30
v/ Mikro Værkstedet
v/ ASK
15.30
Hukommelsesleg og
Hukommelsesspil
Kåring af Årets
it-hjælpemiddel
v/ AB Handic Help
BoardMaker
v/ Erik Arendal og
Bent Saabye Jensen
Pc-læsning
v/ Ole Wriedt
Ressourcesteder og
freeware på nettet
15.00
Nye symboler og
nye talemaskiner
v/ Gerda Jensen og
Helle Kjærhus Nørgaard
It-støttet adfærdstræning
v/ Margit Holm Nielsen
Nationale test – også for elever
med funktionsnedsættelser
Temaforedrag – svensk, 13.00 – 15.00
15 min. pause 14.00 – 14.15
v/ Inga-Lill Boman
Teknologiske hjælpemidler i
hjemmet for personer med kognitive
funktionsnedsættelser
13.00
»HITmesse2010
34
Udstillere og standnumre
A/S Aabentoft.....................................22
Hjælpemidler For Handicappede ....B5
My-Time ..............................................B1
www.aabentoft.dk
www.synsnerven.dk
www.my-time.dk
AB Handic help .....................................1
IKT-Gruppen........................................13
www.handicstore.dk
www.ikt-gruppen.dk
Mærsk Mc-Kinney
Møller Instituttet ........................Foyer
Abcleg .................................................B2
Ingeniørhøjskolen i Århus
Videnscenter for sundhedsteknologier i hjemmet ............................Foyer
www.abcleg.dk
Indstillet produkt:Bobo'slegetøjskasse
ABCzoo ................................................14
www.abczoo.dk
Abilia ApS ..........................................23
www.abilia.dk
Indstillet produkt:Memoactiv
Alinea ..................................................35
www.iha.dk/SIH
Instituttet for Blinde og
Svagsynede ........................................30
www.ibos.dk
Instrulog Rehab A/S...........................28
www.Instrulog.dk
www.alinea.dk
Indstillet produkt:Superbog.dk
www.itech.dk
Arbejdsmarkedscenter Nord .............9
IT-universitetet i København ....Foyer
www.amcnord.dk
www.itu.dk
ASK v/ Robin Bredel .........................37
Jadea ...................................................25
www.ask-ikt.dk
Indstillet produkt:TobiiS32Talemaskine
www.jadea.dk
Center for Robotteknologi,
Odense ..........................................Foyer
www.jyskhandi.dk
Indstillet produkt:Dynamiskarm
www.teknologisk.dk/robot
Dal-Pres ApS .......................................36
www.boardmaker.dk
Doro AB ...............................................31
www.doro.com
Eschenbach Optik A/S........................33
www.eschenbach.dk
Fanø Soft.............................................12
www.fanoe-soft.dk
Flexsus ApS .........................................20
www.flexsus.dk
FLT Alarmer ApS / Teleteknik .......... A1
www.flt.dk
HandiKram ..........................................34
www.handikram.dk
Handivision –
Alexandra Instituttet ..................Foyer
www.handivision.dk
ITECH ApS .............................................5
Jysk Handi ...........................................19
www.intellicare.dk
On Sight Vision ApS ...........................15
www.onsightvision.dk
Permobil Danmark A/S......................32
www.permobil.dk
PM2G ..................................................24
www.pm2g.com
Indstillet produkt:HappyRehab-C1
Prolog Development Center ............10
www.pdc.dk
ScanDis A/S .........................................29
www.scandis.dk
Sensus ApS og
Synscenter Refsnæs ............................8
www.sensus.dk
Indstillet produkt:RoboBraille
Servicestyrelsen .........................Foyer
Kommunikationscentret Hillerød 17a
Specialskolen for voksne,
Vendsyssel ....................................Foyer
www.kc-hil.dk
www.mobilplanforalle.dk
LM-teknik ............................................B3
Studiebogservice ..............................16
www.lm-teknik.dk
www.studiebogservice.dk
LVI Danmark ApS ................................6
Svensk Talteknologi ..........................11
www.lvi.dk
www.svensktalteknologi.se
Indstillet produkt:SymWord
Lysoglup ...............................................4
www.lysoglup.dk
TAGARNO AS .......................................18
MAR SOFT............................................21
www.tagarno.dk
Indstillet produkt:IBIS
www.marsoft.dk
Materialecentret, Center for Visuelle
og Auditive Specialundervisningsmaterialer .................................................7
www.matcen.dk
Indstillet produkt:Trylledrikken
Mikro Værkstedet A/S .......................27
www.mikrov.dk
Tele Call Danmark .............................26
www.telecall.dk
TopVision ............................................17
[email protected]
»HITmesse 2010
35
Scene
35
34
33
17A
17
25
23
37
16
22
30
32
29
31
Innovationsområde
24
36
15
21
Indgang
28
14
20
1
19
13
27
26
18
2
12
Foyer
11
10
7
4
6
3
9
8
5
B6
B5
B4
B3
B2
B1
A1
»HITmesse 2010
36
Produktkategorier
Kommunikationshjælpemidler
AB Handic help
Synshjælpemidler
1
Bevægehandicap-Hjælpemidler
Abilia ApS
23
A/S Aabentoft
22
Abcleg
B2
Doro AB
31
AB Handic help
ABCzoo
14
Eschenbach Optik A/S
33
ASK v/ Robin Bredel
37
Abilia ApS
23
Hjælpemidler For Handicappede
B5
IKT-Gruppen
13
Instituttet for Blinde og Svagsynede
30
Jadea
25
28
Arbejdsmarkedscenter Nord
9
1
ASK v/ Robin Bredel
37
Instrulog Rehab A/S
Jysk Handi
19
Dal-Pres ApS
36
ITECH ApS
5
Mikro Værkstedet
27
Doro AB
31
LVI Danmark ApS
6
PM2G
24
Fanø Soft
12
On Sight Vision ApS
Prolog Development Center
10
Flexsus ApS
20
Sensus ApS og Synscenter Refsnæs
FLT Alarmer ApS/Teleteknik
A1
TAGARNO AS
18
HandiKram
34
TopVision
17
Hjælpemidler For Handicappede
B5
IKT-Gruppen
13
Instituttet for Blinde og Svagsynede
30
Instrulog Rehab A/S
28
ITECH ApS
5
Jysk Handi
19
LM-teknik
B3
MAR SOFT
21
Materialecentret
7
Mikro Værkstedet A/S
27
My-Time
B1
Prolog Development Center
10
ScanDis A/S
29
Sensus ApS og Synscenter Refsnæs
8
Studiebogservice
16
Svensk Talteknologi
11
Tele Call Danmark
26
Abilia ApS
23
ASK v/ Robin Bredel
37
Dal-Pres ApS
36
IKT-Gruppen
13
Instrulog Rehab A/S
28
Jadea
25
Høretekniske hjælpemidler
Doro AB
31
8
Spil og leg
AB Handic help
1
Undervisningshjælpemidler
Abcleg
B2
ABCzoo
14
Abilia ApS
23
Alinea
35
Abcleg
B2
ASK V/ Robin Bredel
37
ABCzoo
14
Dal-Pres ApS
36
Abilia ApS
23
Fanø Soft
12
Dal-Pres ApS
36
Instituttet for Blinde og Svagsynede
30
HandiKram
34
Instrulog Rehab A/S
28
Hjælpemidler For Handicappede
B5
Mikro Værkstedet
27
IKT-Gruppen
13
Prolog Development Center
10
Jadea
25
ScanDis A/S
29
Kommunikationscentret Hillerød
17a
Permobil Danmark A/S
32
PM2G
24
Kognitive hjælpemidler
Sensus ApS og Synscenter Refsnæs 8
Innovationsområdet
Center for Robotteknologi
Foyer
Handivision – Alexandra Instituttet
Foyer
Ingeniørhøjskolen i Århus
Foyer
Abcleg
B2
IT-universitetet i København
Foyer
Abilia ApS
23
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
Foyer
ASK v/ Robin Bredel
37
Specialskolen for voksne, Vendsyssel
Foyer
Dal-Pres ApS
36
Doro AB
31
Fanø Soft
12
Flexsus ApS
20
IKT-Gruppen
13
AB Handic Help
Smart-teknologi
15
1
Mikro Værkstedet
27
My-Time
B1
ScanDis A/S
29
Andet
Servicestyrelsen
Foyer
»HITmesse 2010
37
Innovationsområde
på HITmesse 2010
Hjælpemiddelområdet er under forandring. Under fællesbetegnelsen velfærdsteknologi arbejdes der rundt omkring i landets
kommuner, virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at udvikle, teste, afprøve eller implementere nye
teknologiske hjælpemidler. Aldrig før har der været så mange
projekter og aktiviteter i gang, og aldrig før har der været så
gode muligheder for at søge økonomisk støtte.
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi er ikke noget entydigt defineret begreb, og flere forskellige institutioner
har forsøgt sig med deres egen definition af
begrebet. Det samme har vi på Hjælpemiddelinstituttet.
Med velfærdsteknologi forstår vi teknologiske løsninger, der bidraget til at bevare eller
udvikle velfærdsydelser.
I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere
med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk
hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behand-
Resultatet af de mange aktiviteter vil løbende blive formidlet
på HITmessen og gennem andre af Hjælpemiddelinstituttets
formidlingskanaler, men i mange tilfælde er det konstruktivt
at komme i dialog med brugerne af de teknologiske løsninger,
allerede inden man er færdig med sit projekt. Det er baggrunden for, at vi ligesom sidste år har afsat et særligt område på
HITmessen til innovative projekter.
ling, genoptræning, vedligeholdelsestræning,
specialundervisning, beskyttet beskæftigelse
mv. Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse ydelser.
Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset
til én bestemt sektor, men rækker ind i alle
sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren.
Velfærdsteknologi omfatter teknologiske
løsninger, der anvendes af borgere, der er
modtagere eller forbrugere af de særlige
velfærdsydelser, og som enten kompenserer
for eller støtter en nedsat funktionsevne.
Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske
løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller
udfører velfærdsydelserne.
Velfærdsteknologi kan være i form af såvel
dedikerede hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig
primært i forhold til disse ved dets dobbelte
fokus.
Velfærdsteknologiske løsninger har både et
individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv.
»HITmesse 2010
38
Sanserummet giver oplevelser
Projektet HandiVision viser teknologier fra det interaktive
sanserum fra institutionen Landsbyen Sølund i Skanderborg.
Projektet har taget udgangspunkt i at involvere personale
og beboere i udviklingen af interaktive sanseoplevelser.
Teknologien spænder fra en passiv sanseoplevelse til aktiv deltagelse af beboere og personale. Sanseoplevelserne
baserer sig på elementer fra beboernes egen hverdag, og
kan tilpasses af personalet til at fremme pædagogiske eller
terapeutiske formål.
Præsenteres af Alexandra Instituttet, Århus.
Læs omtalen af projektet side 12.
Den selvkørende
Giraff
Giraff’en er en såkaldt ’telepresence-robot’. Opfinderen
Stephen von Rump fra den svenske virksomhed Giraff
er manden bag robotten, der via en selvkørende platform og en skærm kan sætte ældre og kronisk syge i
forbindelse med omverdenen – typisk plejepersonale og
familie. Dette ved hjælp af den nyeste teknologi inden
for telekommunikation og fjernstyring.
Præsenteres af Center for Robotteknologi, Odense.
»HITmesse 2010
39
Intelligent døråbner åbner døren
for hjemmehjælpen
To studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus, Jeppe Langhoff Sørensen
og Lasse Haugsted Rasmussen, har som led i deres afgangsprojekt på
diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi skabt fremtidens døråbner.
De studerendes døråbner har software, der kan genkende hjemmehjælperens ansigt. Her er det de to projektmagere, Jeppe
Langhoff Sørensen (th) og Lasse Haugsted Rasmussen, der afprøver systemet.
Døråbneren uden for boligen består af et kamera, som filmer
hjemmehjælperens ansigt og sender billederne til en computer.
Hvis ansigtet og hjemmehjælperens mobiltelefon genkendes
af computeren, åbner døren automatisk, uden at hjemmehjælperen skal finde nøglen frem fra nøgleskabet uden for boligen.
»Døråbneren øger sikkerheden for den ældre, som kan være
helt sikker på, at kun den rigtige hjemmehjælper kan komme
ind i boligen. Samtidig får hjemmehjælperen bedre arbejdsforhold, fordi han eller hun undgår at skulle håndtere en masse
nøgler,« siger Lasse Haugsted Rasmussen.
Den intelligente døråbner vil også lette adgangen for folk,
der benytter rollator eller folk, der sidder i kørestol.
Projektet er blevet til i samarbejde med Århus Kommune,
som har et tæt samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus om
udvikling af fremtidens ældrebolig. Som led i udviklingen har
de studerende interviewet ældre og hjemmehjælpere, som viste
stor tilfredshed med de fordele, som systemet giver.
Døråbneren indgår som en komponent i hjemmets sundheds- og velfærdsteknologiløsning, hvor informationen om,
hvem der netop har fået adgang til hjemmet, kan anvendes til
mange forskellige formål, f.eks. kan hjemmesygeplejersken få
information om den ældres tilstand via de målinger af fysiologiske parametre, der kunne være registreret siden sidste besøg.
Præsenteres af Ingeniørhøjskolen, Århus.
»HITmesse 2010
40
Kognitiv støtte
Projektet arbejder på at etablere en prototype af en mobil
løsning, som kan støtte en person med lettere kognitiv
svækkelse i forskelligt udvalgte situationer. Fx kan den
mobile enhed gennem lydstimuli støtte personen til at
udføre konkrete aktiviteter eller påminde om vigtige gøremål. Den mobile enhed kan arbejde sammen med mere
stationære informationsskærme, som enten kan støtte den
ældre i eget hjem eller plejebolig, eller mere centralt kan
give plejepersonalet et hurtigt overblik over, om enkelte
beboere har behov for hjælp.
Præsenteres af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet,
Syddansk Universitet.
NAO er fransk,
men taler dansk
NAO er en såkaldt humanoid (menneskelignende) robot.
NAO, der stammer fra den fransk-baserede robotvirksomhed Aldebaran Robotics, er programmerbar. Således
har Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi lært
den 58 centimeter høje fransktalende robot at forstå og
udtrykke sig på dansk. NAO er tænkt til at blive brugt
på blandt andet velfærdsområdet, hvor den kan operere
som et socialt input.
Præsenteres af Center for Robotteknologi, Odense.
»HITmesse 2010
41
Voldsomt styrt
førte til RoboTrainer
For 11 år siden styrtede en ung jægersoldat ned fra 26 meters højde, og lægerne
vurderede, at han skulle tilbringe resten
af sit liv i en kørestol. Siden da har han
gennemgået 15 større operationer, og har
gennem en speciel træningsform kæmpet
sig tilbage. I dag kan han mod alle odds
både gå og løbe.
Nu vil han sammen med danske
forskere hjælpe andre til at dyrke samme
genoptræning ved hjælp af en robot. Robotten erstatter fysioterapeutens arbejde
og betyder, at genoptræningen kan foregå
langt mere intensivt – med langt hurtigere
muskelopbygning som resultat.
Præsenteres af Mærsk Mc-Kinney
Møller Instituttet, Syddansk Universitet.
Når dagligdagen skal fungere
Mobilplanforalle.dk er et projekt, der har til formål at udvikle en teknologisk løsning til mennesker, der har behov
for kognitiv støtte for at holde styr på hverdagen. Løsningen består af en gratis online kalender, som synkroniseres
med brugerens egen mobiltelefon, hvorved brugeren kan
YouTube til alle
få støtte til at tage sin medicin, vaske, ringe til mor, gå til
lægen, stå op osv.
I første omgang er målgruppen mennesker med sindslidelser, men mange andre vil kunne have gavn af servicen.
Projektet er støttet af ABT-fonden.
Præsenteres af Specialskolen for Voksne, Hjørring.
Et nyt program, EasyTube, giver en forenklet grænseflade til YouTube, og gør
det muligt for udviklingshæmmede at
få adgang til enorme mængder af video
og lyd. Easytube inviterer til, at brugeren
selv laver søgninger med et enkelt tastatur
på en trykfølsom skærm og gemmer sine
favoritter til senere gensyn. Brugeren kan
abonnere på særlige kanaler, hvor det fx
er muligt for et bosted at lægge videoer
fra hverdagen eller instruktionsvideoer til
støtte for brugerens indlæring af daglige
rutiner ind. EasyTube kan betjenes med
mus/tastatur, berøringsskærm og øjenstyring. Programmet er gratis og fungerer på
HP´s Touch Smart Computere.
Præsenteres af IT Universitetet, København
»HITmesse 2010
42
»teknologi & handicap
Hjælpemiddelområdets tidsskrift
»teknologi & handicap er Hjælpemiddelinstituttets platform
Tidsskriftets teknologibegreb er rummeligt og dækker over
for de nyheder og problemstillinger, der kræver fordybelse
alt fra lavteknologiske til de allermest avancerede hjælpe-
og perspektivering. Tidsskriftet henvender sig til alle interes-
midler. Handicap forstås som de fysiske og kognitive forhold,
senter og aktører på hjælpemiddelområdet og giver læserne
der ekskluderer borgeren fra at deltage på lige vilkår i ud-
bred og sammenhængende viden med reportager, analyser,
dannelse, arbejde og privatliv. Teknologiske hjælpemiddel-
nyheder og anmeldelser. Tidsskriftet understøtter hjælpe-
løsninger kan kompensere borgerens handicap og dermed
middelområdet ved at formidle ny viden om praksis, ved at
fremme inklusion af det enkelte menneske. Læs mere om
skabe overblik og ved at undersøge hvilke konsekvenser,
tidsskriftet og tegn abonnement på www.hmi.dk
love, regler og principper har for fagpersoner og borgere.
Intelligent støtte til
læsning og skrivning!
CD-ORD 7 - Værktøjet til alle, der har brug for støtte til læsning eller skrivning
- i skolen, på jobbet, under uddannelse eller privat.
- med oplæsning af tekst, skærmlæsning, ordforslag
og alternative ordforslag
CD-ORD er et personligt læse- og skriveværktøj, der også kan anvendes som et pædagogisk
eller kompenserende redskab i undervisningen.
Oplæsning
I CD-ORD kan man vælge, hvordan teksten skal læses op. I programmer som
Word og i PDF-filer kan teksten fremhæves, efterhånden som den læses op.
Eller - i programmer som Symbolskrivning – kan man bruge Ctrl + C
(udklipsholderen) til at få læst op. CD-ORD har også oplæsning af
menuer og anden skærmtekst og kan læse op, mens man skriver.
Ordforslag
Ordforslagene i CD-ORD understøtter forskellig skrivestil og
ordforråd. Ordforslagene bliver vist i en liste, mens man skriver,
og kan indsættes i dokumentet med museklik eller tastetryk.
SkanRead til CD-ORD - værktøjet, der både skanner og tekstgenkender
1. Læg en tekst i skanneren
2. I programmet SkanRead
på din computer vælger
du ’Skan og Gem som’
(fx Word) eller ’Skan og
Åbn som PDF’.
Mikro Værkstedet
3. Du kan nu få læst
dokumentet op på
computeren via
programmet CD-ORD.
For yderligere information kontakt Mikro Værkstedet på 6591 8022
Se også www.mikrov.dk
Specialpædagogisk Aftale
Specialpædagogisk Aftale indeholder
programmer til støtte, læring og
kommunikation
Vælg programmer efter behov
Specialpædagogisk Aftale er en lejeaftale, der giver
adgang til en række kvalitetsprogrammer og -værktøjer til
støtte, læring og kommunikation.
Med aftalekonceptet får institutioner en fleksibel
mulighed for at sammensætte den programpakke, der
passer til de individuelle behov.
Altid de nyeste udgaver
til rådighed
Pædagogisk og støttende software er under stadig
udvikling og forbedring. Med en lejeaftale er der altid
adgang til de nyeste og bedste versioner af de valgte
programmer. Når der udkommer en ny version af
et program på Specialpædagogisk Aftale, sender vi
automatisk et eksemplar af programmet til brug på
institutionen.
De gode kendte og flere nye
Her ser du listen over de programmer, der kan vælges til din
Specialpædagogiske Aftale:
• Kommuniker: Gennem Valg
• Kommuniker: Symbolskrivning
• Kommuniker: På Tryk 2
• The Grid 2
• Galleriet
• Hukommelsesleg
• Hukommelsesspil
• Carsten
• SkanRead til CD-ORD
• CD-ORD 7
For yderl
igere
informati
on kontakt
Mikro Væ
rkstedet
på 6591
8022
Se også
www.m
ikrov.dk
Sådan gør du
Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at
vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal
licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges
mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan
således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet,
såfremt det passer bedst til det aktuelle behov.
Mikro Værkstedet