1. No category

Teknisk Skole Silkeborg
Projektkonkurrence
Opførelse af ny teknisk skole i Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
TEKNISK SKOLE SILKEBORG
BEDØMMELSESKOMITÉENS BETÆNKNING
Udarbejdet af
01
07. november 2013
Fagdommere og Rambøll som konkurrencesekretær
Ref.
1100005964
Revision
Dato
LD00133-3-LB.docx
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
7.
7.1
7.2
7.1
7.2
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
9.
9.1
9.2
9.3
9.4
Indledning
Visionen
Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen
Vinderne
Projekt med kendingstal 17133
Arkitektur og funktionalitet
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Økonomi
Konklusion
Projekt med kendingstal 21112
Arkitektur og funktionalitet
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Økonomi
Konklusion
Projekt med kendingstal 27277
Arkitektur og funktionalitet
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Økonomi
Konklusion
Projekt med kendingstal 37449
Arkitektur og funktionalitet
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Økonomi
Konklusion
1
2
3
3
4
6
6
9
10
10
11
11
13
14
15
16
16
18
19
20
21
21
24
24
25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
1.
INDLEDNING
Teknisk Skole Silkeborg offentliggjorde den 28. maj 2013 en projektkonkurrence i henhold til EUdirektiv 2004/18/EF vedrørende opførelse af en ny teknisk skole i Silkeborg.
Projektkonkurrencen blev annonceret som udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 101-173010.
5 ansøgere blev efter prækvalifikationskriterierne udvalgt til at komme med forslag til løsning af
opgaven.
De 5 prækvalificerede teams var:

C. F. Møller Danmark A/S
Underrådgiver: Alectia
- kendingstal 37449

3XN A/S
Underrådgivere: Buro Happold, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

Henning Larsen Architects
- kendingstal 21112
Underrådgivere: Moe A/S, LIW planning ApS

Bjarke Ingels Group
- kendingstal 27277
Underrådgivere: aarhus arkitekterne, Lemming & Eriksson, d.a.i arkitekter ingeniører, Vibeke
Rønnow Landskab.

Årstiderne Arkitekter A/S
- kendingstal 17113
Underrådgivere: Søren Jensen Rådgivende Ing. A/S, Autens
I konkurrenceperioden, efter modtagelse af konkurrenceprogram med bilag, valgte 3xN A/S, med
Buro Happold og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue som underrådgiver, at trække sig fra
projektkonkurrencen.
Udbudsmaterialet for projektkonkurrencen, med konkurrenceprogram og tilhørende bilag, blev
udsendt den 15. august 2013 og de 4 konkurrencedeltagere afleverede alle deres
konkurrenceforslag inden fristens udløb den 17. oktober 2013 kl. 12.00.
Alle 4 konkurrenceforslag blev vurderet som konditionsmæssige.
1/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
2.
VISIONEN
I konkurrenceprogrammet er de overordnede visioner for den nye skole beskrevet og visualiseret
således:
2/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
3.
BEDØMMELSESKRITERIER
Vinderne af projektkonkurrencen er blevet udpeget efter bedømmelseskriterierne i
konkurrenceprogrammet beskrevet i uprioriteret rækkefølge:
Kvalitet af konkurrenceforslaget i forhold til arkitektur, funktionalitet og teknisk
kvalitet af forslaget til den nye skole, herunder bæredygtighed
Der vil blive lagt vægt på, i hvor høj grad forslaget lever op til de konkrete ønsker der er angivet
i konkurrenceprogrammet. Vurderingen vil blive foretaget med udgangspunkt i projektets
visioner beskrevet i konkurrenceprogrammets afsnit 2 og underopdeles derfor i:
-
Arkitektur og funktionalitet, herunder den fleksible skole, den bevægelsesfremmende
skole, den åbne skole og branding af skolen.
-
Teknisk kvalitet og bæredygtighed, herunder energieffektivt bygningsdesign, valg af
materialer og tekniske løsninger, drift og vedligehold, arealanvendelse samt
indarbejdelse af social bæredygtighed i forslaget.
Økonomi (økonomisk overslag, bygbarhed og honorar)
Der vil blive lagt vægt på, at forslaget overholder budgetrammen og udviser gennemsigtighed og
troværdighed i den økonomiske kalkulation sammenlignet med det foreslåede byggeri.
Der vil blive lagt vægt på de tilbudte honorarsatser, der ønskes så lave som muligt, inden for
realistiske rammer i forhold til ydelsesbeskrivelsen.
4.
BEDØMMELSEN
Bedømmelseskomitéen bestod af:


John Staal
Svend Skov Jensen

Peter Stampe



Erling Bräuner
Orla Madsen
Johannes Flensted-Jensen






Niels Thorslund
Dennis Rafn
Christine Grevsen
Anna Mette Exner
Kim Holst Jensen
Mogens Møller
Administrerende Direktør, Teknisk Skole Silkeborg
Formand Dansk Metal Bjerringbro-Silkeborg
Bestyrelsesformand, Teknisk Skole Silkeborg
Adm. Direktør Virklund Sport, Bygningsingeniør (fagdommer)
Næstformand i bestyrelsen, Teknisk Skole Silkeborg
Økonomichef, Teknisk Skole Silkeborg
Konsulent, Medlem af styregruppen Ny Teknisk Skole Silkeborg
Bestyrelsesformand, Via University College, Bestyrelsesformand,
Moesgaard Museum, Bestyrelsesformand, Lungeforeningen
Områdedirektør i Nordea, Bestyrelsesformand Erhverv Silkeborg
Medarbejderrepræsentant, faglærer Hotel og Restaurantskolen
Elevrepræsentant, 3. års elev på Teknisk Gymnasium
Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
Ingeniør, fagdommer udpeget af Foreningen af Rådg. Ingeniører
Bedømmelseskomitéen og de tilknyttede rådgivere har afholdt to bedømmelsesmøder
henholdsvis den 24. oktober 2013 og den 28. oktober 2013.
Forud for bedømmelsesmøderne har der været afholdt et arbejdsmøde den 22. oktober 2013.
På møderne er alle projekter gennemgået, drøftet og vurderet nøje i henhold til
konkurrenceprogrammet.
3/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
På bedømmelsesmødet den 28. oktober 2013 blev en enstemmig bedømmelseskomité enige om
at udpege to forslag som ligeværdige vindere. Bedømmelsen foregik anonymt, idet
forsalgsstillerens identitet først blev afsløret efter valget af vinderforslagene.
5.
VINDERNE
De to forslag der udpeges som vindere af konkurrencen, og som går videre i udbud med
forhandling uden offentliggørelse, er følgende:

Projekt med kendingstal 17113 udarbejdet af:
Totalrådgiver:
Underrådgivere:

Årstiderne Arkitekter
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Autens, Møller og Grønborg
Projekt med kendingstal 21112 udarbejdet af:
Totalrådgiver:
Underrådgivere:
Henning Larsen Architects
Moe A/S, LIW planning
Der henvises i øvrigt til bedømmelseskomitéens underskrevne afgørelse på næste side.
4/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
6.
PROJEKT MED KENDINGSTAL 17133
6.1
Arkitektur og funktionalitet
Forslaget præsenterer en skole, der tydeligvis er tænkt både inde- og udefra, hvor hovedvægten
er lagt på fællesskaber og et nytænkt læringsmiljø. Skolen brander sig godt og har ved en
bearbejdning potentiale for at opfylde bygherrens visioner.
Fysisk set er skolen en kvadratisk bygning med en hesteskoformet fløj med afdelinger, som
omkranser selve skolens hjerte, et toetagers ude- og inderum, der sammenbinder alle skolens
funktioner og orienterer skolen mod byen.
Afdelingerne ligger side ved side og danner en toetagers karré langs skolens tre sider.
Værkstederne er placerede i grundplan med direkte adgang fra en udvendig arbejdszone via
porte, og med en zone med supportfunktioner og teorilokaler som bindeled mellem værksted og
det centrale fællestorv.
Elevhuset i 2-4 etager er placeret over teorilokalerne og har direkte adgang til fællesfaciliteter og
afdelinger døgnet rundt. HTX, med egen indgang, og Hotel & Restaurant er placeret i hver ende
af funktionsstrengen ud mod Bredhøjvej.
Skolen åbner sig fysisk mod vejen med den brede ankomstzone, hvor fællestorvet, som med
glasfacader og skråt tag vippet op mod ankomsten, markerer huset på afstand.
Bygningen fremtræder i sit ydre som sammensat bebyggelse i 1-6 etager med flade tage, facader
i betonelementer i grå og hvide farver og glaspartier i varierende størrelser.
Den fleksible skole
Der er på skolen et bredt udbud af rum, steder og sammenhænge, inde og ude, som befordrer
forskellige måder at lære og arbejde på som individ og som team. Desuden er rum, som kan
bruges af flere, i videst muligt omfang placerede i tilknytning til fællestorvet, så de er let
tilgængelige og synlige for alle 24/7.
Fællestorv og fællesgård rummer tilsammen faciliteter for bl.a. studier, møder, foredrag,
udstillinger, fremstilling og udstilling af større fysiske arbejder etc.
Den fleksible tanke er ført ud i afdelingerne, så teori- og flexrum også er let tilgængelige og i
direkte kontakt med fællesarealerne, og således kan bruges af elever fra andre afdelinger.
6/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Beliggenheden af afdelingerne side om side giver ligeledes mulighed for at de indbyrdes kan
udvides og indskrænkes.
Elevhuset er en velintegreret del af skolen, og elever, som bor på skolen, vil døgnet rundt kunne
anvende skolens faciliteter, -studere, arbejde, spise, slappe af og mødes, hvilket vil tilføre skolen
et andet liv.
Placering af HTX på kanten og med egen indgang er god. Dog ønskes en langt større integration
med den øvrige skole. Det samme gør sig gældende for Kokkeskole og Restaurant.
En teknisk skole indrettet som dette forslag vil give vide rammer for læring og bidrage til øget
forståelse og indsigt mellem afdelingerne, fremme det tværfaglige samarbejde og knytte
eleverne sammen i én skole. Den enkelte elev i den enkelte afdeling oplever samhørighed med
elever i andre afdelinger, og opnår herigennem fælles identitet.
Den bevægelsesfremmende skole
Skolens miljø er ude og inde robust og opfordrer til brug af kroppen. Dagligdagen foregår rundt i
hele skolens område, fra værksteder og teorirum til de store fællesarealer, café og kantine etc.,
og elever og lærere tilskyndes til at bevæge sig rundt mellem hinanden, mødes, inspireres, få
pulsen op eller smutte ud på tagterrassen og få frisk luft.
Forslaget rummer gode muligheder for udearbejde.
Fra værkstederne er der direkte adgang til udearealer og fra 1. sal kan eleverne trække arbejdet
med ud på den velplacerede og meget anvendelige taghave. Taghaven og dens sammenhæng
med fællestorv og afdelinger, og visuel kontakt til elevhuset, rummer et virkelig stort potentiale,
som kan udvikles og forbedres, så det bliver endnu bedre.
Den åbne skole
Som en ny lille bydel kobler skolen sig på Silkeborg ved Bredhøjvej med et offentligt tilgængeligt
system af større og mindre ude- og inderum (fællesområderne), som forbinder ’husene’
(værkstederne, boligerne etc.) til en samlet enhed. ’Husene’ er mere eller mindre åbne for
indblik, eller de promoverer sig som butiksfacader mod de offentlige zoner.
At skolen er åben for offentligheden understreges af fællestorvet, som med glasfacade og
skrånende tag bryder ud af karréen og inviterer til indkig til det treetagers høje rum, hvor også
hovedindgangen befinder sig.
7/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Ved siden af hovedindgangen er rampen til fællesgården lagt ud for den forbipasserende som en
løber, som inviterer til en spadseretur hen over tagfladen, mod passagen til naturen mod nord,
eller op på udsigtsrampen med udsigt tilbage mod Silkeborg.
Via hovedindgangen befinder den besøgende sig omgående i skolens indre hjerte, fællestorvet,
hvorfra man hurtigt kan danne sig en fornemmelse af skolens ånd.
Både ind mod fællestorvet og fællesgården, hvorfra der er direkte indblik og adgang til
værkstederne, har afdelingerne mulighed for at promovere sig. Også via aktiviteterne i
fællesarealerne kan gæster komme tæt på de arbejdende elever.
Rent fysisk er Fællestorvet et varieret rum med et højloftet område omkranset af en lavere del
med lysgårde med opgang til fællesgården og indkig til de forskellige afdelinger. Forslaget
beskriver primært den højloftede del af fællestorvet, som rummer mange fine tiltag. Den lavere
del ud mod afdelingerne er mere problematisk primært hvad angår rumhøjde, udkig og dagslys.
Dette kan bearbejdes i et videre forløb, bl.a. ved yderligere at styrke sammenhængen med
fællesgården, så de to rum opleves mere sammenflettede, og det bliver mere tillokkende at
bevæge sig mellem etagerne.
Med disse mange faciliteter og rumligheder levner forslaget gode muligheder for, at skolen kan
blive et sted, hvor alt fra den nysgerrige udefrakommende til den generte elev kan føle sig både
velkommen, informeret og inspireret.
Branding af skolen
Forslaget leverer i sit indre et godt og nytænkt bud på en teknisk skole for fremtiden, og
udtrykker her på bedste vis visionen. Skolen er i sin organisering veldisponeret og velplaceret på
grunden.
Selve den arkitektoniske og æstetiske bearbejdning lever dog i sit udtryk (form, komposition,
materialer, detaljer etc.) ikke op til det ønskede niveau og er langt fra færdig.
Der er tale om opførelse af en ny teknisk skole med en banebrydende vision, som orienterer sig
mod såvel ind- som udland, og derfor bør den nye skoles arkitektur også hæve sig langt over den
eksisterende og omgivende kontekst.
Der ønskes ikke et ikonbyggeri, som dominerer og råber på opmærksomhed. Der ønskes et
enestående, poetisk og formfuldendt byggeri, som udtrykker, hvad og hvorfor det er, - både det
rå og det bløde.
8/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Arbejdet med overflader, detaljer og overgange i billige materialer må vendes fra det ordinære til
det raffinerede. Bygningen som arkitektonisk komposition og helhed bør i den næste runde løftes
til et langt højere arkitektonisk niveau.
6.2
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Bygningen opføres som et robust elementbyggeri i beton med velkendte principper.
Tag- og etagedæk udføres i forspændte betonhuldæk, som understøttes af henholdsvis bærende
facadeelementer, bærende skillevægge samt standardelementer af bjælker og søjler.
Konstruktioner over torvet udføres som et pladsstøbt paddehattedæk, som understøttes af
betonsøjler.
I ankomst-, administrations- og foyerbygning understøttes tagdækket af skråtstillede stålsøjler.
Bygningsstabiliteten sikres ved hjælp af afstivende betonelementer i bagmuren og afstivende
vægfelter i bygningskerner.
Konstruktionsprincipperne virker velovervejede og robuste. Dæk over fællesgård og
konstruktionerne ved indgangsområdet og multisalen kræver en særlig opmærksomhed ved en
videre bearbejdning.
Der udføres mekanisk ventilation på basis af højenergieffektive, centrale ventilationsanlæg med
varmegenvinding. Ventilationsanlægget udføres generelt som et VAV anlæg med luftmængder
tilpasset det aktuelle behov. Ventilationsaggregaterne placeres i teknikrum i kælderen, og der
suppleres med procesventilation i værkstederne. Der er afsat arealer til teknikrum i kælderen,
men der vil være behov for en viderebearbejdning af de lodrette føringsveje.
Bygningen opvarmes primært med fjernvarme og suppleres med solfangeranlæg på tag og
jordvarmeanlæg. Der anvendes lavtemperatur radiator og konvektorer. De tekniske anlæg styres
via CTS anlæg. Der udføres elinstallationer og belysningsanlæg med effektive
lysstofrørsarmaturer / LED med dagslysstyring.
Forslagets bæredygtighed for både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske
bæredygtighed samt proceskvalitet er grundigt beskrevet.
Der vurderes dog, at beskrivelserne af bæredygtigheden bærer præg af at være generiske og
kun i få tilfælde projektorienterede, så der vil være behov for at tydeliggøre projektspecifikke
valg af bæredygtighedsløsninger.
Som beskrevet i ovenstående afsnit vedr. Arkitektur og Funktionalitet er der store kvaliteter i
forslaget omkring læring og interaktion med lokalsamfundet, hvilket er emner der henføres under
den sociale bæredygtighed.
9/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
6.3
Økonomi
Der er afleveret en økonomisk kalkulation, som viser at budgettet for det foreslåede byggeri
ligger på ca. 305 mio. kr. dvs. et højere beløb end budgetrammen på de 290 mio. kr.
Idet projektet har et forholdsvis højt bruttoareal på 25.090 m2 bliver den samlede
kvadratmeterpris dog forholdsvis lav på ca. 12.100 kr.
I den successive metode er der anvendt minimums- og maksimumsværdier (Pmin og Pmax) som
samlet giver en spredning på 1,43 % af totalen. Denne procentsats virker meget lav set i lyset
af, at budgettet er lavet i denne tidlige fase af projektets udvikling. Måske er den lave
procentsats et billede af, at der er anvendt forholdsvis traditionelle byggetekniske løsninger, hvor
markedspriserne er kendte for rådgiverne.
Den økonomiske kalkulation udviser generelt en rimelig troværdighed i forhold til det foreslåede
byggeri, men særligt delposter for bygningen bør behandles mere detaljeret i en evt. 2. fase.
De tilbudte honorarsatser vurderes at være acceptable.
6.4
Konklusion
Der er i bedømmelseskomitéen enighed om, at forslaget rummer meget overbevisende og
grundlæggende kvaliteter i forhold til Teknisk Skole Silkeborgs visioner og ønsker, særligt vedr.
funktionaliteten og fleksibiliteten.
Disse kvaliteter udgør et attraktivt udgangspunkt for en videre bearbejdning af projektet.
10/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
7.
PROJEKT MED KENDINGSTAL 21112
7.1
Arkitektur og funktionalitet
Forslaget udtrykker sig ved en stærk formmæssig arkitektur. Udadtil i en stor samlende cirkulær
form, og indadtil en tæt og mangfoldig blokstruktur.
Et tydelig og let opfattelig koncept, hvor værksteder placeres i den cirkulære lave bygningsdel,
og teori/administrative dele i den sammensatte blokstruktur. Elevhuset placeres i 2 fritliggende
vinkel formede bygninger.
Landskabet bearbejdes som en flade med hårde belægninger til værkstedsgårdene mod øst, og
som et grønt areal mod vest. Dertil foreslås et sympatisk grønt strøg, der forbinder skolen til
byen mod syd, og mod nord til den beliggende Kjelstrup plantage, der på denne vis giver adgang
til et rekreativt hverdags landskab.
Værkstedsdelen har mulighed for visuel kontakt til fællestorvet/området, og området for hotel og
restaurant fremstår uhensigtsmæssigt fastlåst i geometrien og bør bearbejdes.
Fællesområdets idé, - dynamisk/mangfoldigt/varieret i skala (højde og flader), udtrykker et klart
visionært bud på et levende og sammenbindende læringsrum. På den måde at integrere
håndværksfag, HTX, teori og skolens administration i en dynamisk fremtidstænkende helhed.
Anlæggets materialevalg er enkel og robust. For den lave cirkelformede del er det et hvidmalet
stålmesh, og blokstrukturen er en gylden varmebehandlet træbeklædning (såvel indvendigt som
udvendigt). Formater på flader og vinduer fremstår skematiske.
Den Fleksible skole
Forslaget ønsker med en klar adskillelse mellem den ydre ring og den indre del, der dog er tæt,
at have en umiddelbar stor nærhed til teorilokaler. Derved opstår muligheden for flexrums-ideen.
Ved at have teorilokalerne samlet i fællesområdet opnås der dynamik/synlighed. Elever og lærer
har derved i krydsningen mellem værksteder, teorilokaler og fællesområdet mulighed for
11/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
udveksling af praksis og teori. Værkstederne har indbyrdes fleksibel adgang via porte, og lette
vægge der kan omkonfigureres. Dertil har værkstedsområderne udvidelsesmulighed udadtil. Den
tværgående fleksibilitet synes dog at kunne styrkes.
Elevhusets selvstændige status udenfor skolen understøtter ikke muligheden for en direkte
adgang, for at anvende skolens faciliteter døgnet rundt. Dette forhold vil kunne give forslaget en
ekstra dimission.
Forslagets koncept bygger som helhed på, at skabe rammerne for en fleksibilitet i såvel
planlægning/design og brugen af skolen, og til et fysisk sted med stor vidensdeling og
tværfaglighed.
Den bevægelsesfremmende skole
Projektet tilbyder stor indlevelse af bevægelsesfremmende arkitektur. Det udtrykker sig ved de
anviste rekreative tiltag i det ”grønne link” mellem skolen, byen og skoven. Dertil kommer også
nærområdet mellem elevhusene og skolen.
Der er anvist fine muligheder for udendørsaktivitet, sport, læringsarealer etc.
Indenfor giver den fleretagers blokstruktur rig mulighed for bevægelse mellem etagerne og på
tagterrasser er der mulighed for et frikvarter med frisk luft.
Den Åbne Skole
Projektet vil, med sit viste hovedanslag til det grønne link, give besøgende og daglige brugere en
større identitet i byen.
Hovedadgangen udtrykker ligeledes en stor åbenhed, og viser skolen frem som en
værkstedsskole. Konkurrenceforslagets perspektiv af dette, synes ikke retfærdigvis at
understøtte den kvalitet.
Indenfor slår åbenheden ud i stor grad - mellem værksteder, teorilokaler og til fællesområderne,
og denne åbenhed vil medvirke til inspiration og oplevelse for alle.
Dette vurderes til at kunne udfoldes til noget unikt ved en bearbejdning.
Branding af skolen
Projektet har, ved sin tolkning af programmet, et ønske om at skabe en tværfaglig skole med
rum for praksis og teori, men også at kunne tilbyde rammer for ekstern brug af skolen, som
f.eks. kulturarrangementer og mødested for erhvervslivet.
12/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Sammenholdt med et forslag i et stærk arkitektonisk udtryk kan projektet blive en katalysator for
uddannelserne, fremtidens elever og de enkle håndværks faglige udvikling, og derved kan
arkitekturen og indholdet i skolens hverdag, blive et nationalt og globalt brand.
7.2
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Der arbejdes med 2 hovedprincipper for bygningens konstruktioner: hallerne og de
administrative bygninger.
Hallernes hovedkonstruktion består af stålgitterdragere, der spænder fra den indvendige til den
udvendige facade. Taget udføres i profilerede trapezplader, der spænder mellem
stålgitterdragerne og udgør en stabiliserende tagskive. Stågitterdragerne understøttes af
stålsøjler, og stålsøjlerne anvendes til fastgørelse af præfabrikerede facadepartier og porte.
Stabiliteten sikres ved vindkryds og tagskive.
De administrative bygninger har et bærende hovedsystem som en bjælke-/søjlekonstruktion i
præfabrikerede betonelementer. Konstruktionen stabiliseres af trappe- og elevatorskakte samt
enkelte vægge udført i betonelementer. Etageadskillelsen udføres som præfabrikerede huldæk på
vægelementer eller kompositbjælker.
Multisalens facade udgøres af høje gitterdragere, der fremstår delvist synlige fra både indvendig
og udvendig side. Gitterdragerne understøttes af et grid af søjler/bjælker, og stabiliteten af
multisalen sikres ved at forbinde den konstruktivt til den omkringliggende hovedbygning.
Forslagsstilleren udnytter på en fin måde de materialemæssige forskelligheder til at vælge
konstruktionsprincip efter bygningens funktionsbehov. De forskellige sammensætninger og
sammenbygninger kræver dog en særlig opmærksomhed ved den videre bearbejdning.
Ventilation i værksteder udføres som en kombination af mekanisk og naturlig ventilation om
sommeren. Den mekaniske ventilation etableres med synlige VAV-aggregater med
varmegenvinding over depoterne med aftræk op over tag. Den naturlige ventilation etableres
13/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
med oplukkelige vinduer i facaden og med tagopluk. Herudover udføres der procesventilation i
værkstederne.
Ventilation til kontor og teori udføres som mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Anlæggene placeres på tag og der suppleres med køl for at tilgodese indeklimakravene.
Det er positivt, at der arbejdes med naturlig ventilation for derved at mindske anlægs- og
driftsomkostningerne. Ved en viderebearbejdning bør det overvejes, om det differentierede
anlægskoncept med fordel kan reduceres til mere centrale anlæg.
Opvarmningen baseres på fjernvarme. I værkstederne som strålevarme ved lofterne og med
mulighed for at undlade strålevarme i værksteder med høj ventilationsmængde.
Opvarmningen i kontor og teori udføres som radiatoranlæg.
Det primære teknikrum er placeret i kælderen og herudover er der anvist decentrale teknikrum.
De tekniske anlæg styres af et fælles CTS anlæg.
Opvarmningsprincippet virker velovervejet og forslaget om undladelse af strålevarme i
værkstederne vil være oplagt at viderebearbejde.
Forslagsstilleren har arbejdet systematisk med bæredygtighed inden for særligt energidesign og
indeklima og dette er meget veldokumenteret.
Bygningsformen fordrer dog en grundig bearbejdning og formidling af dagslyssimuleringerne.
Forudsætningerne forekommer realistiske, men grundet ovenlys vil blænding fra kontraster være
et forhold, som kræver bearbejdning.
Den sociale bæredygtighed der vedrører læring, nærmiljø, interaktion med lokalsamfund og
personsikkerhed er ikke direkte beskrevet, men som nævnt i afsnittet vedr. Arkitektur og
funktionalitet har forslaget flere kvaliteter indenfor disse emner.
7.1
Økonomi
Der er afleveret en økonomisk kalkulation, som viser at budgettet for det foreslåede byggeri
ligger på ca. 289 mio. kr. dvs. et beløb der svarer til budgetrammen på de 290 mio. kr.
Med et bruttoareal på 22.452 m2 bliver den samlede kvadratmeterpris på ca. 12.900 kr.
I den successive metode er der anvendt minimums- og maksimumsværdier (Pmin og Pmax) som
samlet giver en spredning på 4,44 % af totalen. Denne procentsats virker lidt lav set i lyset af, at
budgettet er lavet i denne tidlige fase af projektets udvikling. Måske er den lidt lave procentsats
et billede af, at de to forskellige byggesystemer der er anvendt i forslaget er forholdsvis
traditionelle, og at markedspriserne er kendte for rådgiverne.
14/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Den økonomiske kalkulation udviser generelt en rimelig troværdighed i forhold til det foreslåede
byggeri, men særligt delposter for bygningen bør behandles mere detaljeret i en evt. 2. fase.
De tilbudte honorarsatser vurderes at være acceptable.
7.2
Konklusion
Der er i bedømmelseskomitéen enighed om, at forslaget rummer meget overbevisende og
grundlæggende kvaliteter i forhold til Teknisk Skole Silkeborgs visioner og ønsker, særligt vedr.
nytænkning af skolens indretning og brand.
Disse kvaliteter udgør et attraktivt udgangspunkt for en videre bearbejdning af projektet.
15/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
8.
PROJEKT MED KENDINGSTAL 27277
8.1
Arkitektur og funktionalitet
Forslaget tager afsæt i en analytisk tilgang med programmets 5 hovedafsnit, hvor
hovedafsnittene udlægges parallelt og samles i en ringform, hvilket giver en markant/ikonisk
hvirvelformet bygningsstruktur.
Denne formmæssige tilgang udgør det designparameter som fremadrettet styrer hele projektets
udvikling og design.
Projektideen videreføres i tanken om en ”kreativfabrik”, en robust værkstedsagtig
bygningskonstruktion, et homogent facadeprincip/tagprofil der kan bruges overalt etc.
Som designudviklings-strategi efterlader det forslaget, som et meget formstærkt anlæg - måske
konkurrencens mest originale arkitektur.
Funktionelt indplaceres der et 5 strenget cirkulations system, som går fra den ydre kreds til
anlæggets center, hvor der etableres et lukket grønt cirkulært rum. Hvirvelformens frie ender
tiltænkes som udvidelsesmuligheder.
De enkelte afdelinger ”indpasses” i strukturen, såvel ud på flader og som stablet funktioner.
Hvor anlæggets hovedide er stærk, er det indre funktionslayout svagt, og det er her projektet
udstiller sin svaghed.
Elevhuset placeres udenfor, som et selvstændigt krumt længehus.
Landskabet er udformet som en stor flade i grundens udstrækning. Hjørnerne udstikkes med
træbeplantninger. I sin enkelhed en klar ide, men fremstår skitsemæssigt og ubearbejdet.
Den fleksible skole
Forslaget anslår, i en tilgang med det generelle basishus, at have en naturlig fleksibilitet, som
måske kan tilskrives i designfasen, men som helhed mangler der en strategi for, hvordan man
kan have effekt af flexrums-tænkningen. Således ser de enkle afsnit ud, som om de lever deres
eget liv.
Layout fremstår traditionelt og understøtter ikke den mere frie tilgang i hovedideen.
16/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Således er der et meget fastlåst bevægelsesmønster, med næsten kun ensrettet færdsel og
således udebliver den synergi, som en moderne skole bør have.
Fleksibilitet i forhold til en kommende udvidelse er skitsemæssige anvist. Det stiller dog
spørgsmål til, om man skal bygge hen forbi andre skoleafsnit, og derved også kræver ombygning
eller om disponering.
Den bevægelsesfremmende skole
Projektet tilbyder i sin bygningsform, muligheder for at understøtte et skoleliv der er
bevægelsesfremmende, og det vil naturligt foregå i kraft af bevægelse imellem etagerne, dog
synes programmets tiltag med en multisal, at måtte lide under den strenge geometri.
Der synes også at mangle udearealer for rekreation og arealet mellem elevhuset og skolen er en
værkstedsgård for autodelen.
På dette området synes forslaget ikke at have fundet sin optimale form.
Den åbne skole
Anlægget giver sine perspektiver i opfattelsen af en indadvendt skole, der dog åbner op i
hvirvlens åbne ender.
Det centrale uderum har en stor grad af åbenhed og vil kunne blive sted, hvor man følger
årstidernes skiften.
Kantinen og dele af teoriafsnittene gør stor brug af glasvægge, hvilket naturligt vil give mulighed
for indsigt og derved give en oplevelse af skolens forskellige funktioner.
Dette ændrer dog ikke ved, at skolen med sin traditionelle opdeling og udtryk til omverden,
virker ikke-inkluderende.
Elevhusets selvstændige placering afskærer muligheden for at gøre brug af skolens faciliteter
døgnet rundt
Branding af skolen
Det stærke ikoniske udtryk vil kunne give skolen et stærkt fotogent billede, men skolens ønske
om at kunne skabe en integration af skolen i byens liv, synes ikke forløst.
17/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Derved får skolen ikke et brand som fremtidens håndværksskole, der kan sammenflette teori og
praksis, samt at blive den katalysator for uddannelse og håndværkets fremtid til kommende
elever, lære og brugere.
8.2
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Konstruktionsprojektet består af 2 uafhængige bygninger. Skolen i op til 3 plan og elevhuset i 6
plan.
Skolens hovedkonstruktion er bærende stålrammer. Hvor der bygges i flere plan, har
stålrammerne vandretliggende bjælker mellem rammebenene til understøtning for
etagedækkene, som udføres i præfabrikerede forspændte betonelementer.
Taget udføres med ståltrapezplader og etagedæk samt tag udføres som stabiliserende skiver.
Facaderne udføres som lette selvbærende etagehøje sektioner, som spænder mellem rammerne.
Trappekernerne udføres som stabiliserende kerne.
Elevbygningen udføres som et traditionelt elementbyggeri med bærende vægge og dæk i beton.
Stabiliteten sikres efter skiveprincipperne.
Der vurderes at forslagsstilleren har formået at omdanne et komplekst arkitektonisk udtryk til et
klart og enkelt konstruktionsprincip, hvor der med udgangspunkt i en stålrammeløsning skabes
et rationelt byggesystem.
Ventilationsanlæggene opstilles i teknikrum tæt på betjeningsområderne. Anlæggene udføres
med højeffektiv varmegenvinding og aktive varmepumper. Varmepumpedelen udføres reversibel,
således at den kan anvendes som kølemaskine.
Ventilationsanlæggene udføres som VAV-anlæg og anlæggene styres, reguleres og overvåges af
CTS-anlæg.
Der udføres teknikrum i stueplan for køle-, varme- og sprinklercentralerne, og installationerne
føres som synlige installationer. Vertikale føringsveje går gennem installationsskakte.
18/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Opvarmningen foretages med et traditionelt fjernvarmebaseret centralvarmeanlæg som et 2strenget system med vendt retur. Temperaturen styres af radiatortermostater koblet til CTS
anlægget.
Belysning udføres generelt med bevægelsesstyring for at sikre besparelser.
Opvarmnings- og ventilationsprincippet virker generelt velovervejet, men drift- og
vedligeholdelsen af de decentrale varmepumper bør nærmere overvejes.
Forslagets bæredygtighed for både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske
bæredygtighed samt proceskvalitet er fint beskrevet.
Den sociale bæredygtighed omkring læringsmiljøer, nærmiljøer og interaktion med lokalsamfund
synes dog ikke at være optimalt indarbejdet i arkitekturen som nærmere beskrevet i
ovenstående afsnit ”Arkitektur og Funktionalitet”.
Energimæssigt opføres bygningen efter kravene til Bygningsklasse 2020, og der arbejdes
primært med passive løsninger. Der udføres solcelleanlæg for at sikre, at kravene i
Bygningsklasse 2020 opfyldes.
8.3
Økonomi
Der er afleveret en økonomisk kalkulation, som viser at budgettet for det foreslåede byggeri
ligger på ca. 309 mio. kr. dvs. et højere beløb end budgetrammen på de 290 mio. kr.
Med et bruttoareal på 23.345 m2 bliver den samlede kvadratmeterpris på ca. 13.250 kr.
I den successive metode er der anvendt minimums- og maksimumsværdier (Pmin og Pmax) som
samlet giver en spredning på 0,86 % af totalen. Denne procentsats er meget lav set i lyset af, at
budgettet er lavet i denne tidlige fase af projektets udvikling og set i lyset af det utraditionelle
byggesystem, som dog er rationelt opbygget.
Den økonomiske kalkulation udviser en rimelig troværdighed under de enkelte delposer i forhold
til det foreslåede byggeri.
Beløb for uforudsete udgifter er medtaget under Byggeplads og drift, hvilket naturligvis giver et
betydeligt højere beløb.
De tilbudte honorarsatser vurderes at være acceptable.
19/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
8.4
Konklusion
Der er i bedømmelseskomitéen enighed om, at forslaget er originalt arkitektonisk og rummer
nogle æstetiske kvaliteter, men at forslagets løsning af særligt åbenhed og fleksibilitet ikke lever
op til Teknisk Skole Silkeborgs visioner og ønsker.
20/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
9.
PROJEKT MED KENDINGSTAL 37449
9.1
Arkitektur og funktionalitet
Forslagsstillerne beskriver mødet som den overordnede røde tråd i projektet; mødet, som
beskrevet i visionen om sammenlægning af forskelligartede skoler, undervisningsmiljøer og
fagligheder, hvor nye kulturer mødes og skaber en ny og mangfoldig uddannelsesinstitution.
Således skal alle afdelinger og fagligheder relatere sig til hinanden, og vidensudveksling og
inspiration skal stimuleres ved et naturligt og ubesværet fællesskab igennem mødet.
Bygningen sammenstilles i en krydsformet planstruktur omkring et fælles og centralt atrium, der
går igennem alle etager i huset. Planens krydsform etablerer to velfungerende nye byrum, der fra
nord og syd leder ind i bygningen, samt to udendørs værkstedspladser mod henholdsvis øst og
vest.
Udgangspunkt for den fysiske opbygning af afdelingerne er relationen mellem de dobbelthøje
værkstedsområder og et-etages undervisnings- og teoriområder. Grundarealets naturlige
terrænspring udnyttes ved, at skolen placeres i to naturlige kote-niveauer, hvorved der etableres
en flydende og oplevelsesrig bevægelse igennem huset samt fysiske og visuelle forbindelser på
tværs af skolens afdelinger.
Den fleksible skole
Afdelingerne er fordelt på skolen med de tungeste i bunden og de letteste øverst.
Enkeltvis er de meget velfungerende og indlevende indrettede. Bl.a. har overvejelser om
teoriundervisning medført indførelse af ’undervisningsøer’, som et rigtig godt tilskud i
læringsmiljøerne, og fra indskudte teoridæk er der visuel kontakt med værkstedsområderne.
Også hovedtrappen indgår som læringsmiljø og fra samtlige afdelinger er der adgang til uderum
eller tagterrasser.
Fællesområderne, hvor elever fra forskellige afdelinger skal mødes og inspireres af hinanden, er
organiseret omkring det ’vertikale fællestorv’, atrium-trappen, med reception og multisal i niveau
0, med mindre decentrale arealer op langs trappeforløbet, og med kantine, fællesområder og
administration på niveau 3.
Fordelingen i de fire stænger og på de adskilte etager betragtes af bedømmelseskomiteen som
en fysisk og psykisk barriere for fleksibiliteten og tværfagligheden.
21/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
Afdelingerne er for adskilte og isolerede, hvilket forringer mulighederne for kontakt og indbyrdes
inspiration, og man risikerer et utilsigtet hierarki. Også elevhuset er ikke integreret, hvilket ellers
kunne have medvirket til at løsne op.
Etagerne fastfrosne størrelser gør det vanskeligt at etablere et godt læringsmiljø, når der opstår
behov for nye og foranderlige uddannelsestilbud, og fællesområderne på de enkelte etager,
herunder også udearealerne, tilhører i for høj grad den enkelte afdeling og ikke hele skolen.
Der lægges således ikke tilstrækkeligt op til fællesskab mellem afdelingerne.
Den bevægelsesfremmende skole
Der lægges i forslaget vægt på det arkitektoniske greb med et ’stablet kryds’, trapperummet, i
hvis midte, der løber et vertikalt flow, en kombination af brede og smalle trappeløb, fra nederste
til øverste etage.
Den centrale hovedtrappe suppleres i afdelingerne af decentrale, mindre trappeløb i forbindelse
med bl.a. teorilokalerne, som f.eks. mellem grunddæk og indskudte teorietager i Auto, HD og
HR. Trapperne er fine tiltag, som vil blive brugt til ophold, undervisning og bevægelse fra én
etage til en anden.
Med henblik på at fremme bevægelse, havde det været en fordel, hvis etagerne var mindre
selvforsynende, så eleverne var tvunget til at bevæge sig mere rundt på skolen i løbet af en
undervisningsdag. Også husets højde (5 etager) tilskynder brug af elevator frem for trappe.
En anden ulempe ved det relativt høje hus er, at kun få afdelinger har direkte adgang til de
nærliggende udearealer, som kunne have indgået mere aktivt og tværfagligt i undervisningen.
Den åbne skole
Forslagets hensigt er, at efterleve skolens vision om et aktivt studiemiljø og kulturhus 24/7, at
bygningen skal være åben for eksterne partnere og netværk og at skolen skal være attraktiv og
tiltrækkende for såvel den forbigående borger som elever fra udlandet.
Fra skolens forplads kan man se hen og op til de enkelte afdelinger i bygningen og via glaspartier
ind i værksteder og teorilokaler. Hovedindgang og multihal skubber sig synligt ud af bygningen
og tager imod den besøgende. Fra hovedindgangen inviteres man ind i bunden af skolens
22/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
centralrum, det store smukke atrium, hvor receptionen befinder sig. Herfra kan man nyde de
flotte kig og visuelle sammenhænge op i huset.
Bunden af centralrummet er et gennemgangsrum til Auto og multisal, og adgangsvej til
hovedtrappen. Da størstedelen af skolens afdelinger og fællesområder, hvor de arbejdende og
aktive elever befinder sig, primært er placeret oppe i huset, er der ikke umiddelbar kontakt hertil.
Receptionen, hovedtrappen og etagehøjderne opleves som en barriere og den nysgerrige
besøgende vil næppe komme længere, og den erhvervsdrivende gæst vil tage elevatoren, og
derved passere afdelingerne uden kontakt.
Atrium-rummets skønhed er ikke nok til at pirre nysgerrigheden i en grad, hvor man uden at
overveje det bevæger sig op i huset.
Bedømmelseskomitéen vurderer derfor ikke at skolens vision for åbenhed er indfriet i forslaget.
Branding af skolen
Forslaget leverer en udmærket teknisk skole med fine og velfungerende afdelinger og
fællesområder. Bygningens arkitektoniske udtryk er et aktivt og levende uddannelseshus, hvor
bygningskompositionens grundmotiv er vingerne, der både rækker ud og mødes i et brændpunkt.
Skolens arkitektoniske og æstetiske udgangspunkt har i formsprog og materialer mindelser om
de nuværende omgivende erhvervsbygninger, bilforhandlere mv., om end det arkitektoniske
niveau naturligvis er langt højere.
Bygherren ønsker sig et byggeri af særlig høj arkitektonisk kvalitet, som løfter sig over det lokale
erhvervsbyggeri. Det skal være et fyrtårn for denne særlige skole og dens banebrydende vision.
Alt i alt leverer forslaget en funktionel skole, men ikke i tilstrækkelig grad det visionære hus, som
bygherren har ønsket sig.
23/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
9.2
Teknisk kvalitet og bæredygtighed
Konstruktionerne i bygningen udføres generelt som et traditionelt betonelementbyggeri
bestående af facadeelementer med indvendige pilastre og forspændte dækelementer.
De indre bærelinjer for de forspændte dækelementer består af konsolbjælker i beton og
stålbjælker af typen hatprofil og runde etagehøje søjler.
Stabiliteten sikres gennem skivestabilitet i tag, dæk, facader og trappekerner.
Elevbygningen udføres som et traditionelt betonelementbyggeri med etagedæk af
huldækelementer og bærende betonelementvægge.
Forslagsstillerens konstruktionsprincipper er enkle, robuste og virker veldokumenteret og
overbevisende til det arkitektoniske princip.
Der er placeret et stort centralt teknikrum i niveau 0, hvorfra installationerne fremføres vertikalt.
I værkstederne placeres teknikken decentralt, hvor ventilationsanlæggene placeres synligt.
I atrium og værksteder arbejdes der med naturlig ventilation. Anvendelse af naturlig ventilation
vurderes at være positivt for projektets drift- og anlægsøkonomi.
Forslagets bæredygtighed for både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske
bæredygtighed samt proceskvalitet er grundigt beskrevet, og det er tydeligt, at der er taget
udgangspunkt i bygherrens ønsker bæredygtighed, hvilket vurderes meget positivt.
Den sociale bæredygtighed omkring læringsmiljøer, nærmiljøer og interaktion med lokalsamfund
synes dog ikke at være optimalt indarbejdet i arkitekturen som nærmere beskrevet i
ovenstående afsnit ”Arkitektur og Funktionalitet”.
Bygningsformen sikrer et ret minimalt behov for vedvarende energikilder, og det er positivt at
Bygningsklasse 2020 opnås primært gennem passive tiltag. Det vidner om, at der er arbejdet
med integreret energidesign, og mængden af vedvarende energikilder (solceller) forekommer
passende og realistisk.
Anvendelse af teknologier og grønne arealer til undervisningen er tænkt ind i projektet på en
sober og overbevisende måde.
Bygningsformen kan give udfordringer for dagslyset, og det vil være nødvendigt at
viderebearbejde dette forhold.
9.3
Økonomi
Der er afleveret en økonomisk kalkulation, som viser at budgettet for det foreslåede byggeri
ligger på ca. 342 mio. kr. dvs. et beløb, der er betydeligt højere end budgetrammen på de 290
mio. kr.
Med et bruttoareal på 22.406 m2 bliver den samlede kvadratmeterpris på ca. 15.200 kr.
24/25
Teknisk Skole Silkeborg
Bedømmelseskomitéens betænkning
I den successive metode er der anvendt minimums- og maksimumsværdier (Pmin og Pmax) som
samlet giver en spredning på 2,26 % af totalen. Denne procentsats virker lidt lav set i lyset af, at
budgettet er lavet i denne tidlige fase af projektets udvikling. Måske er den lave procentsats et
billede af, at de valgte byggetekniske løsninger, der er anvendt i forslaget, er forholdsvis
traditionelle, og at markedspriserne er kendte for rådgiverne.
Den økonomiske kalkulation udviser generelt en rimelig troværdighed i forhold til det foreslåede
byggeri, men særligt delposter for bygningen bør behandles mere detaljeret i en evt. 2. fase.
Den økonomiske kalkulation viser et højt beløb for de primære bygningsdele, og ca. 57 mio. kr.
er anført under delposten Øvrige primære bygningsdele, hvortil der ikke er angivet nogen
nærmere forklaring for det forholdsvise høje beløb.
Der mangler et beløb til uforudsete udgifter, hvilket anses som meget væsentligt for det samlede
budget.
De tilbudte honorarsatser vurderes at være acceptable.
9.4
Konklusion
Der er i bedømmelseskomitéen enighed om, at forslaget rummer nogle kvaliteter, særligt i
forhold til indretning af de enkelte afdelinger, men at forslaget ikke viser overbevisende kvaliteter
inden for fleksibilitet og åbenhed, som er en stor del af Teknisk Skole Silkeborgs visioner.
25/25