Brydebladet 18. Udgave August 2010 Forespørgsel Er der nogen som kan give Inge et svar? Jeg har i min svigermors gemmer fundet vedhæftede billede. Som tekst har hun angivet Rejsby Central. Jeg mener, kortet må stamme fra engang først i trediverne. Kan dette have sin rigtighed? På forhånd tak Inge Hvidberg, Pilevænget 27, 4654 Faxe Ladeplads, [email protected] Redaktionen består af: Redaktør: Kasserer/distribution: Majbritt Mærsk Lis Blaabjerg Skolevej 18, Brøns Tingvej 26, Brøns Mobil: 61 70 48 32 Tlf.: 74 75 30 10 Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn Indlæg til Brydebladet sendes på e-mail: [email protected] Indlæg sendes på ovennævnte mailadresse, og ej i maskinskrevet form. Brydebladet udkommer næste gang i november 2010 DEADLINE fredag d. 15. oktober 2010! Brydebladets indhold En fantastisk dag i Brøns – D. 29. maj .......................................................................................................................... 4 TAK ! ........................................................................................................................................................................... 6 Loppemarked i Brøns – Brøns Spejdere ....................................................................................................................... 8 Sommerferietanker..................................................................................................................................................... 9 NYT TIL BYFEST 2010 ................................................................................................................................................. 10 Sankt Hans i Brøns ................................................................................................................................................... 11 "Og de smukke unge mennesker....".......................................................................................................................... 13 OBS!!! Bestilling af BUIF – klubdragt.......................................................................................................................... 14 Progam for Brøns Byfest 2010 ................................................................................................................................... 15 Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!.......................................................................................... 19 Evt. den nye generation af Brøns Greatest ....................................................................................................... 19 Æ ma’ klub klar til sæson 10/11 Datoer for fællesspisning: ....................................................................................... 20 Info om fodboldsamarbejdet .................................................................................................................................... 21 Q-klub besøger Trapholt ........................................................................................................................................... 22 Søndernæsgård......................................................................................................................................................... 23 En tak til skolebestyrelsen for at kæmpe. .................................................................................................................. 26 Sponsorarrangement i Brøns UIF............................................................................................................................... 28 Opbakning til Brøns-Rejsby Friskole. ......................................................................................................................... 29 Brøns Rejsby Friskole – Skolens fremtid .................................................................................................................... 30 Aktivitetskalender ..................................................................................................................................................... 32 En fantastisk dag i Brøns – D. 29. maj 55.489 kroner blev cyklet ind på én time og 2 dygtige supersælgere indsamlede kr. 3.900 oveni ved at sælge dejlig vin til endnu dejligere priser. Lørdag var weekendens bedste dag, både rent vejrmæssigt og også for både Brøns Spejderne, der afholdt loppemarked og for de mange cykelryttere der stillede op, for at støtte Brøns Rejsby Friskole ved et sponsorcykelløb. Det er sjovt at samarbejde og når det så kan kombineres med en indsamling til er godt formål, så bliver det endnu sjovere. I Brøns har foreningerne fundet ud af, at planlægge flere arrangementer samtidig og på den måde få flere til at støtte flere gode formål på én gang og i lørdags blev det en rigtig stor succes. Skolen havde spurgt vidt og bredt og havde fået støtte af bl.a. byens Præst, Sten Vedstesen og lokalpolitiker Marian Gram fra Frifelt. I alt 21 cyklister havde meldt sig til og alle havde de, med skole-bestyrelsens hjælp, fundet frem til en lang række sponsorer, store som små. Det blev derfor til rigtig mange spændende spurter forbi skolen, hvor et vedholdende heppekor af klasse-kammerater, bedster og venner havde taget opstilling for at tælle omgange og agere ”heppere” og for på første parket at følge cyklisterne. Ja, der var god opbakning til cyklisterne – og ind i mellem skulle cyklisterne da også lige ind og have et lille hvil eller en tår vand i svinget foran skolen. Der blev talt omgange – og der var noget at holde styr på, når de motiverede ryttere kom susende i høj fart forbi. Skolebestyrelsen havde fået sponsoreret flotte gaver og præmier til de bedste og hurtigste cykelryttere og det blev Karen Lise Gad og Regina Seidel der på en tandem tog børnenes hovedpræmie med hjem, mens Jeppe Pedersen var bedst hos de voksne. TAK ! Lørdag d. 29. maj cyklede en masse glade mennesker MED HJELM OG HØJT HUMØR for at støtte Brøns Rejsby Friskole I alt indsamlede de kr. 55.489 Vil vil derfor gerne sende en tak til vore sponsorer: Skærbæk Avis Robert Erdman Henning Dransfeldt Anton Bladt Hansen Karin+James Kjærgaard Murermester Bent Højen Brøns Kro Skanderborg Bilsyn Brøns Antik og Genbrug RSM revision Revisor Jørn Schmidt Anna Schmidt Brdr. Karstoft Bjarne Beck Minna + Peter Lund Stinne Rasmussen Louis Lund Mie Schmidt + Nikolaj Rebsdorf Butik Elin Skærbæk Apotek SuperBrugsen Skærbæk Skærbæk Møbler og Tæpper Bager Andresen Matas Tønder bank Svenne Hansen Lorens Marianne McElheron Brøns Maskinforret-ning Zaza Olesen Mie Arnum Wilbur Freudendahl Knud Erik Hansen Dreamhorse.dk Brøns Kraftvarmeværk El-huset Skærbæk PRO-IT, Tønder NordSoft, Åbenrå Ingelise og Ole Gad Foreningshuset Brøns Brøns Caravan SøndernæsgaardL ea Hansen Mathiasen Ure Skærbæk Sparekasse Jakobsen Maskiner Per Kristensen Brøns Fiskeriforening Margit+Richard Kjær Æ-ma-klub Ulla + Flemming Arnum 12-mandsforening Arne Kristensen Pia Madsen Aase Aarhus Tøjeksperten, Skærbæk Hugo Lessow Digeposten Sydbank Lorenz + Helga Lorenzen Malerrullen Bilsyn Skanderborg Hos Dorte Kurt Juul – 1 2 3 Brøns Skov Johanne Ludvigsen Christian Jørgensen Frifelt El Brøns UIF Brøns Ingeniørfirma Lajla Jørgensen Gårdbutikken Vollum Gårdbutik Else Hansen En helt særlig TAK til alle der bakkede op, cyklede og heppede – og tak til Brøns Merethe Holm Bangsø Skærbæk Radio og TV Højer Marskhotel Holmgaard Palle Sørensen Perlen City Burger Brøns Jagt og Brøns Fiskeri Maskinforret-ning Skærbæk Cykler Christens og Scooter Planteskole SL-biler Døstrup Entreprenør Henning Have Skærbæk Taxi DLG – Land og Fritid VW Ribe Niels og Karsten Lausten Spejdere for at give os tid og plads til cykelløbet, midt i det flotte Loppemarked. Loppemarked i Brøns – Brøns Spejdere Den 29. maj afholdt vi loppemarked hos Poul Peter Gad, og vi må sige at også i år var det et godt besøgt marked. Vejret var rigtig godt , selvom fredag viste vejret godt nok tænder. Teltene rejste sig fra jorden, men med god hjælp fra naboerne fik vi styr på dem. Det er dejlig at arrangere noget og at så mange bakker op om det.Det var nogle hyggelige timer med mange mennesker, der bla. benyttede sig af at der var mulighed for at købe middagsmaden, og ellers var det bare en god dag hvor man fik snakket med folk fra nær og fjern. Vi glæder os allerede til næste år. Billeder fra Loppemarked d. 29. maj. 8 Sommerferietanker Dengang folkeskolen i Brøns stod foran en lukning, var vi indstillet p å, at vores børn måtte enten til Vodder skole eller Skærbæk. Vi mente ikke, det var muligt at mobilisere det engagement, der skulle til for at stable en friskole på benene. Heldigvis var der andre, der ikke så sådan på det, og efter et hårdt slid startede Brøns/Rejsby Friskole op. Vi har indtil nu haft 17 skoleår på friskolen fordelt på 4 børn; det har været år, hvor vi og vores børn har haft utroligt mange gode oplevelser. Vi mener, at vi er privilegerede i Brøns, da vi har både daginstitution og skole. Det er et stort aktiv i en tid hvor alt bliver lukket ned. Et aktiv som er dyrebart og absolut værd at værne om. Der er dygtigt og engageret personale og selvom der indimellem har været en del udskiftning i personale (hvilket også gælder hele det øvrige samfund) har der altid været nye dygtige lærere og pædagoger, der har taget over. At have en skole tæt på er en glæde og tryghed i det daglige, børnene lærer at være en del af det lille samfund, de kommer fra. Vi er ikke i tvivl om, at det faglige udbytte her på skolen fuldt ud er på højde med de krav, der stilles til alle skoler; det har vi set, når de kommer videre på andre skoler. Derudover lærer de at være sammen, kende hinanden og samarbejde på tværs af alder, at tage hensyn til hinanden fra den største til den mindste. Det er desuden værd at bemærke, at der aldrig har været ansættelsesstop, som ellers praktiseres rigeligt indenfor den offentlige sektor. Rigtig mange forældreønsker er gennem tiden blevet tilgodeset; tidlig sprogstart, klub, udlandsrejser for de store er kun en brøkdel af disse. Vist kan vi ikke altid få gennemført lige netop det tiltag, som vi selv synes kunne være alle tiders, men sådan er demokratiets spilleregler - dertil har vi valgt en bestyrelse, som varetager arbejdet på en meget ansvarlig måde. Vi håber – for Brøns bys og vores alles skyld – at der fortsat vil være engagerede forældre, der vil støtte og bakke op om skolen, og at nye forældre vil tage del i dette fællesskab. Som lille by i et udkantsområde er 9 det vores eget ansvar at bevare de ting vi ønsker skal kendetegne byen og gøre den et attraktivt sted at bo. Overalt er små skoler lukningstruede med de konsekvenser det uundgåeligt får for de mindre samfund - i Brøns er vi i den heldige situation, at vi selv bestemmer. Valget er vores - hvad vælger vi?! Mie Schmidt og Nikolaj Rebsdorf NYT TIL BYFEST 2010 Lørdag kl. 16.00 mødes vi i teltet og alle tilmeldte skal så bidrage med kreative og festlige bordpynte-løsninger. Er du til mexikansk gringo-tema, smukke lyserøde servietter eller en løsning med en klassisk hvid og sølv borddækning er underordnet, bare du deltager i løjerne og pynter bordet smukt – så kan du vinde flotte præmier. Bordpyntbedømmelsesudvalget, som er en del af festudvalget vil gøre sig umage, når den bedste pynt skal vælges og præmieres med flotte præmier. Held og lykke. 10 Sankt Hans i Brøns Skt. Hans må vi sige var lidt af et tilløbsstykke. Der var mange besøgende ca. 600 havde fundet Parken . Da vi i år kan fejre at vi i Brøns har haft spejdere i 65 år valgte vi at markere det ved vores Skt. Hans fest. Vi havde fået den ære at være vært ved BrønsXpress´s debut. Og vi må sige at det gjorde de til UG, derefter havde vi fornøjelsen at høre Allstars koret synge - det gjorde de rigtig godt. Det var dejlig at der var så mange mennesker der bakkede os op, når man stabler et større arrangement på benene. Alt overskuddet fra disse arrangementer går til spejderne i Brøns, det er med til at holde kontigentet nede og giver mulighed for at gøre nogle nye tiltag. Det lidt kedelige var, at vi havde indbrud dagen efter. De må have været tørstige og i pengenød op til Skærbæk byfest. Der blev stjålet øl og sodavand,og alt det tomme emballage der var i hytten. Det er træls når der er nogen der ikke kender forskel på dit og mit. Vi håber at der er 11 nogen der går rundt med rigtig dårlig samvittighed. I skrivende stund er der ved at blive lagt sidste hånd på spejdernes lejrtur. De store skal på Korpslejr i Skive og de mindste tager til Ribe og lærer lidt om Ribes historie igennem tiden. Vi starter igen med spejder møder tirsdag d. 17. august. Der er nye tider: Bæver starter kl 18.00 Ulve starter kl 18.30 Spejderne starter kl 18.30 BRØNS ALLSTARS VANDT LOKALOPGØRET I SKÆRBÆK D. 25. JUNI i VALHALLA TELTET STORT TILLYKKE 12 "Og de smukke unge mennesker...." Så blev det sidste skoledag for eleverne i 7. og 8. klasse på Brøns/Rejsby Friskole. Først nu begynder det virkeligt at gå op for dem, hvad en sidste skoledag indebærer udover barberskum, æggekast, flødeskum i (bogstaveligt talt) lange baner. Uanset om de bliver på skolen til næste år eller rejser ud til efterskole eller overbygning på andre skoler, er deres tid som klasse endegyldigt forbi. Som forældre til disse elever kan vi være sikre på, at de har fået en god ballast til at klare sig godt videre frem. Fagligt er der ingen tvivl om, at de nåede dét, der fra politisk side er udstukket som mål; de har haft dygtige og engagerede lærere med hver deres særlige kompetencer, som hver især har bidraget til dette. Men de lærte også andet: de fik en almen dannelse i den grundtvigske ånd; de fik en stor almen viden om mange af livets forhold; de lærte at tage hensyn til hinandens forskelligheder og til andre aldersgrupper; de lærte, at hvis man vil yde, kan meget lade sig gøre. Af dette skoleårs højdepunkter kan nævnes: En rystesammentur i starten af skoleåret, hvor de boede i spejderhytten og var på natløb i øsregnvejr iført sommertøj, små sko og højt humør En konkurrence i at skrive og opføre et teaterstykke om klima i anledning af COP15, hvor de frejdigt tog kampen op med bl.a. gymnasieklasser fra hele landet og havde besøg af den kendte skuespiller, Waage Sandø, der gav dem gode råd med arbejdet; En studietur til London hvor de fik ansvar for at være medtilrettelæggere og kom hjem med bagagen fuld af indtryk. Intet af dette kunne lade sig gøre uden en lærerstab med visioner og en skole med rammer, der er tilpas fleksible til at kunne gribe mulighederne, lige når de er der. "....gid de længe leve må." Skrevet på vegne af 7. og 8. klasse 13 OBS!!! Bestilling af BUIF – klubdragt Prisen alene for dragten er: Kr. 330 for børn Kr. 400 for voksne BUIF logo og eget navn på bryst = kr. 50,00 Dragten prøves, bestilles og betales i Tøjeksperten i Skærbæk. Der SKAL prøves og bestilles i perioden 2. august – 16. august Til levering kort tid efter. Mange sportslige sommerhilsner Bestyrelsen i BUIF og medarbejderne i Tøj-eksperten, Skærbæk 14 Progam for Brøns Byfest 2010 Den 6.-7.-8. august 15 Fredag den 06. August 2010: 18.30: Veteran/Oldtimertræf 18.45: Åbning af årets byfest – Salg af Banko Bingo plader 19.00: Gadekonkurrencer 20.00: Happy Hour - til kl. 21.00 20.30: Banko Bingo 21.30: All Stars 22.00: Diskotek 01.00: Slut og på gensyn i morgen Lagkage konkurrence: Kom med din bedste lagkage og få den bedømt på smag og udseende. Dømmes af kompetente personer. Der er præmier til 1. 2. & 3. pladsen. Ps. Lagkagen skal afleveres lørdag inden kl. 12.15 Professionel kontrol, samt natteravne er på pladsen, både fredag og lørdag aften. 16 Lørdag den 07. August 2010: 10.00: Motionstur: Løb/Gå eller Cykeltur – til kl. 12.00 11.00: Fodbold Landskamp - Brøns Veteran mod Holland 12.00: Tombola åbner 12.30: Firmafodbold Tilmelding til Johannes Bruun. Tlf. 74 75 34 64 senest mandag den 2.august 12.45: Lagkage konkurrence - alle kan deltage 13.30: Bankospil/m kaffebord 14.30: Seriefodbold/træningskamp 16.00: Pyntning af bord til fællesspisning – Præmie til flotteste dekorering (Se nærmere omtale) 18.15: Spisning i teltet: Helstegt pattegris m. flødekartofler, krydderkartofler samt salatbord – Pris: 150 kr. Der skal betales for maden i baren fredag aften. Husk tilmelding: Ulla – 24 48 78 10 Ring eller SMS Senest mandag d. 2. August kl. 18.00 Husk tallerken og bestik. 19.55: Lagkage auktion 20.00: Revy 2008, derefter musik og dans. Topextra 02.00: Slut og på gensyn i morgen 17 Søndag den 08. august 2010: Søndag den 08. august 2010: 09.30: Gratis morgenkaffe - til de morgenfriske 10.30: Raflekonkurrence 11.00: Kræmmermarked og ansigtsmaling – Til klokken 13.00 11.30: Agility opvisning 11.30: Havetraktorringridning 12.00: Børnefodboldstævne - til kl. 17 12.30: Cykelringridning 15.00: Miniplayback 19.00: Fidusbanko samt udtrækning af passive medlemskort 21.00: Slut for i år – på gensyn d. 12.-13.-14. August 2011 18 Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! Arne Kristensen Entreprenør SAF – Land og Fritid Atzens Tømrer og Husservice Skærbæk Sparekasse Brdr. Karstoft I/S Sydbank Brøns Caravan Skærbæk Møbler og Tæpper Brøns Ingeniør Firma APS SuperBrugsen, Skærbæk Brøns Jagt og Fiskeri Bygma –Skærbæk Brøns Kro Toyota Ribe Brøns Maskinforretning 1 + 2 + 3 v/ Kurt Juul – mekaniker Brøns Maskinstation ApS Stjerne Sign v/ Jørgen Pommer Gårdbutikken Frifelt El A/S Henning Dransfelt's V.V.S. Q-tjek - energirigtig rådgivning Malerrullen Palle Sørensen Evt. den nye generation af Brøns Greatest 19 Æ ma’ klub klar til sæson 10/11 Datoer for fællesspisning: Mandag d. 20/9 – 2010 Tirsdag d. 16/11 – 2010 Onsdag d. 26/1 – 2011 Torsdag d. 17/3 – 2011 Æ ma’ Klub er en åben spiseklub som arrangerer fællesspisning for alle borgere i Brøns sogn. Konceptet bygger på frivillige der melder sig til at stå for indkøb, madlavning og borddækning en aften i løbet af en vintersæson. Mange forskellige grupper har indtil nu været på banen. En cykelklub, festudvalget i idrætsforeningen, dagplejerne og en gade er eksempler på folk som har haft nogle hyggelige timer sammen i forbindelse med madlavningen. Ideen med Æ’ Ma klub er at folk i Brøns skal kunne mødes og få en hyggelig snak og udveksle nyheder om stort og småt samtidig med at man kan gå i byen og spise for billige penge. Økonomien skal løbe rundt dvs. der skal være penge til annoncering og indkøb af råvarer. Ind imellem har der været lidt penge til indkøb af køkkenredskaber, ligesom der skal være en mindre ”buffer” mhp. at dække evt. underskud. Derudover er det ikke hensigten at skaffe økonomiske midler til foreninger el. lign. Æ Ma’ klub er aldeles uafhængig og har ingen tilknytning til hverken skole, foreninger, politiske partier eller andre. De 4 bagkvinder Lis Blaabjerg, Majelise Mauritsen, Mie Schmidt og Vinni Bentsen arbejder alene ud fra et ønske om at Brøns skal være et levende lokalsamfund hvor det er godt at bo. Hvis du er blevet inspireret til sammen med andre at lave mad til en fællesspisning, er du altid velkommen til at henvende dig. Du kan sagtens være med til at lave mad uden at du har aftalt det med en gruppe på forhånd!! Henv. til Vinni på tlf. 74753679. 20 Info om fodboldsamarbejdet Siden det tidlige forår 2009 har Skærbæk IF med jævne mellemrum forespurgt om muligheden for samarbejde indenfor senior-fodbold. Frifelt var vældig interesseret, men Brøns´ bestyrelse var tilbageholdende, fordi det var lykkedes, med samarbejdet mellem Brøns og Frifelt at fastholde 2 gode fodboldhold lokalt. Da der i efteråret 2009 så kun dukkede få spillere op til træning, begyndte tvivlen at nage og BUIFs bestyrelse valgte at gå i dialog om samarbejdet. Det har betydet en lang række møder mellem foreningerne siden februar og i slutningen af maj blev der underskrevet en aftale om samarbejde mellem de 3 klubber. Samarbejdet betyder at der efter sommerferien løber 3 hold ind på træningsbanen til 2 trænere og 3 holdledere. Trænersituationen er afklaret frem til juleferien, og efterfølgende står klubsamarbejdet overfor at ansætte en meget kompetent træner som har givet mundtlig accept, men som i skrivende stund endnu ikke har underskrevet kontrakten. Så den endelige afsløring må Brydebladets læsere læse om i Skærbæk avis. Holdene bliver placeret flot i rækkerne, så der bliver plads til alle spillere, både dem der vil spille lidt hyggebold og dem der er mere ambitiøse. Der bliver i det nye Team Vest samarbejde et hold i hhv. Serie 2, serie 4 og serie 6. Derudover vil Brøns´ succesfulde Veteranhold naturligvis igen forsøge at sikre sig det sønderjyske mesterskab (for 5. Gang) og veteranholdet står naturligvis udenfor samarbejdet og bliver Brøns´ eget hold. På den økonomiske side vil de 3 moderklubber sørge for at seniorfodbolden for et godt afsæt, hvorefter samarbejdet kommer til at skulle klare sig selvstændigt, med egne sponsoraftaler og aftaler om trykning af trøjer, kampprogrammer mm. De 3 bestyrelser håber på stor lokal opbakning og glæder sig til at kunne byde på spændende fodboldkampe på alle 3 stadions. 21 Q-klub besøger Trapholt D. 17. april drog en flok kunstglade kvinder fra Brøns på tur til Kolding for at besøge kunstmuseet Trapholt. Efter en dejlig frokost på museets cafe fik deltagerne en rundvisning på museet hvor de blev præsenteret for en meget alsidig og spændende udstilling af museets veloplagte guide. Brøns kvinderne mødte værker af en af Danmarks mest ansete kunstnere Per Kirkeby hvis billeder bl.a. udtrykker kunstnerens store viden om og interesse for geologi. Trapholts særudstilling bestod af værker af Katrine Ærtebjerg som er blandt de kunstnere der har været benyttet i kronprinsparrets nyindrettede palæ. Hendes billeder er præget af en blanding af det naivistiske og det vulgære og gav anledning til en del diskussioner undervejs. Endelig skal Trapholts fantastiske skolesamling også nævnes. Fascinerende hvad designere kan skabe af spændende stole i mange forskellige udformninger. En lærerig, spændende og frem for alt meget hyggelig og social tur for den lille flok kunstinteresserede fra Brøns. Q- klubbens kunstgruppe håber at kunne fortsætte arbejdet med at skabe gode oplevelser med kunst i Brøns til efteråret. 22 Søndernæsgård Gastronomi landbrug Vadehav Åbner Søndag 29. august fra kl. 11-17 Køkkenhaven er fyldt med spændende krydderurter, salatsorter fra 1800-tallet, majroer, kålrabi, Bulls blood, Palmekål, Hestebønner, Uchiki Kuri, Aspargesært, Træspinat, Rævehale, Salsola, røde gulerødder, sorte radiser og meget meget mere. Udekøkkenet er ombyggede tivolivogne og i stenovnen bages fantastisk brød af frisk kværnet korn. Hele herligheden ligger på kanten af nationalpark Vadehavet med udsigt til Rømø og med sort sol i baghaven. Her er vores første efterårsprogram Søndag den 29. August kl. 11-17: Kom og vær med fra første dag, du kan købe gode sager fra køkkenhaven, se stenovnen og udekøkkenet, nyde de dejlige omgivelser, udsigten, de græssende vadehavsstude, fuglelivet og duften af krydderurter. Vi finder også på nogle overraskelser☺ Torsdag den 2. September kl 17-20: For alle der ikke har tid om søndagen, gentager vi arrangementet☺ Halloween – høstfest 16. og 17. oktober fra kl. 11-17: Græskar hoveder, græskar suppe, græskar kerner, græskar kage – bare kom og vær med – der sælges ud af alt – Butikken skal tømmes!! Køkkenskole arrangementer: Det betyder, at deltagerne guides igennem madlavningen helt fra jord til bord. Der høstes, snittes, skæres, skrælles, tilberedes og anrettes. Temaerne kan også være: Urtesalt/te, salturter fra vadehavet, kiks og kage, brændenælder og skvalderkål, lasagne, snapse-urter, vitaminbomber og meget andet. 23 Lørdag den 4. september kl. 11-15: Supersalat og lækkert madbrød– få inspiration til salatskålen og anderledes brød. Introduktionspris 200 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. [email protected] eller 40569649 Søndag den 5. september kl. 11-15: Rodfrugter – bliv overrasket over hvilke kulinariske fornøjelser du kan trylle frem af simple rodfrugter. Introduktionspris 200 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. [email protected] eller 40569649 Lørdag den 18. september kl. 11-15: Pizza og salat. Introduktionspris 200 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. [email protected] eller 40569649 Sort sol, Slowfood og solnedgang 15-30. september (Alle dage incl) kl. 17-20: Der høstes og tilberedes – det hele simrer og bager medens stærene danser – til sidst nydes mad og solnedgang. Introduktionspris 200 kr. Tilmelding nødvendig [email protected] eller 40569649 Der betales kontant ved ankomst. Ved tilmelding husk at opgive både navn og telefonnummer. Vi serverer vand, det er tilladt selv at medbringe andre drikkevarer. Ønsker du et lukket arrangement, så ring og hør nærmere. Se mere på www.soendernaesgaard.dk Vejbeskrivelse: Kør til Astrup banke og følg skiltene Hvem står bag: Lea Neuberg – husmor med hang til køkkenhave og udeliv, smag af gode råvare og duften af veltilberedt mad. Derudover fysioterapeut med en diplomuddannelse i ernæring og studerende i folkesundhedsvidenskab. Jannick Jørgensen – opvokset på gården, landmand med hang til livet i naturen, vadehavsstude og roer på marken, han er også elektriker. 24 Dagplejedag! Den anden onsdag i maj var det traditionen tro dagplejdag, og i år havde vi valgt cirkus som tema. Vi havde kreeret flotte plakater, som børnene havde været med til at lave, og så havde vi omdannet hallen i Brøns til et stort cirkus med trapez, balloner, heste mm., og både små og store var klædt ud som artister. Vi havde åbent hus om formiddagen, så flere bedsteforældre havde fundet vej til hallen. Midt på formiddagen kom Jan Jacobsen, og en flok elever og underholdt med sang og musik, og et par dagplejere gav også et lille artistnummer. 25 Da det blev middag fik børnene lækker mad, blandt andet frikadeller som Ellen fra kroen havde lavet, de var flot pyntet, så der gled lige en ekstra ned. Efter middagen blev alle børnene puttet, så de igen kunne være friske til mor/far og søskende kom til kaffe og kage om eftermiddagen. Godt trætte kunne alle tage hjem, og tænke tilbage på en dejlig dag. Brøns/Frifelt dagplejerne En tak til skolebestyrelsen for at kæmpe. Vi har netop været til møde på vores skole - når dette blad udkommer ved alle forhåbentlig meget mere om skolens fremtid og det er det alle ønsker: En fremtid for skolen. Jeg er sikker på, at det ikke kun er den kreds der sad på skolen, der ønsker en by med en skole. Der er så mange, der har lagt energi i det projekt, både alle dem der har og dem der har haft børn på skolen, men også borgere der ikke har børn i skolealderen, alle har bidraget på hver deres måde. Ingen har lyst til at miste skolen. 26 At drive en privat skole i et lokalsamfund som vores er en svær opgave. I større byer vælger forældre oftest privat skole til deres børn, fordi skolen har en bestemt retningslinie. I Brøns/Rejsby vil vi gerne have en skole til vores børn, primært fordi børnene kan gå i skole lokalt og fordi det skaber liv i byen og danner grundlag for andre fritidsforeninger og fordi byen bliver et mere atraktivt sted at bo. Det giver en udfordring, som retningsbestemte skoler ikke har - vi skal blive enige om retningen/formen, eller sagt på en anden måde: Hvordan skal hverdagen på vores skole se ud? Samtidig giver det også muligheden for indflydelse, som et klogt menneske på mødet sagde: Hvor har vi ellers så stor mulighed, for at have indflydelse? Vi kan stemme, når der er valg, alligevel bliver mange bestemmelser trukket ned over hovedet på os, så hvor meget betyder dét, i forhold til den indflydelse vi kan få, når vi benytter muligheden for at drive vores egen skole. Og den mulighed har vi endnu. Den energi bestyrelsen har brugt frem til nu og den stemning der var på mødet, håber jeg giver styrke nok til at komme igennem Brøns Rejsby Friskoles første alvorlige krise. Det bliver ikke nemt, men det er muligt og jeg håber mange forældre vil være med til at give skolen en ny chance, så alt det arbejde, der er lagt i skolen frem til nu, ikke er spildt. Udfordringer løses altid bedst, når man kikker i bagspejlet, men selvom vi skriver 2010, kan vi stadig ikke skrue tiden tilbage. Det har ikke været nogen kaffe klub at sidde i bestyrelsen - det har krævet blod, sved og tårer - så TAK, fordi I har kæmpet. Skrevet af Lea Neuberg 27 Sponsorarrangement i Brøns UIF Tirsdag d. 29. Juni havde Brøns Ungdoms og idrætsforening inviteret til en hyggelig aften for foreningens sponsorer. Aftenens indhold var en blanding af information om foreningens drift, om sponsorenes store indsats og om det nye fodboldsamarbejde som er etableret mellem Brøns, Frifelt og Skærbæk. Samarbejdet kommer i fremtiden til at hedde TeamVest, ligesom samarbejdet på ungdomssiden. Der var inviteret en repræsentant fra DGI, der fortalte om udviklingen i den danske idrætskultur og sponsorer og bestyrelse fik en perlerække af nye ideer og informationer om hvor de voksne fodboldspillere bliver af, når nu de ikke længere spiller fodbold. Den danske idrætsstruktur har ændret sig de seneste år, så der i dag blandt voksne dyrkes mere motion end tidligere, men at der er fokus på idrætsgrene der kan dyrkes alene eller med få venner eller bekendte. Sponsorerne bakkede godt op om info og vin-arrangementet og fik smagt på 6 forskellige vine fra Rienta vine - et vinimport-firma der importerer eksklusive vine, der kun forhandles direkte eller i specialbutikker. 28 Her et par glimt fra den dejlige sommeraften. Opbakning til Brøns-Rejsby Friskole. fra Wolfgang Seidel, Damvej 4, Brøns. I 12 år har vores familie nu boet i Brøns. Vi flyttede fra Tyskland her til Danmark for at opnå den optimale uddannelse og omfeldt for vore tre børn (dengang 5, 4 og 2 år). Vi var sikre på, at vi her i Brøns ville finde de bedste grundlag til vores børn. Efter en fremragende tid i Brøns børnehave var det en selvfølge for os at børnene skulle gå til byens skole og efterfølgende i Brøns / Rejsby Friskole. Der har aldrig været nogen integrationsproblemer, fordi alle lærere engagerede sig – langt ud over den sædvanlige undervisning – mht. børnenes uddannelse og trivsel. 29 Rigtig mange forældre – og mange ildsjæle – hjalp til - for at forbedre skoleområdet med en stor legeplads og en rigtig flot sportshal. Vi vil hermed med henblik på vores børns uddannelse (alle 3 har de bedste forudsætninger for at opnå en videregående uddannelse) sige tak til lærerne - og særlig sige tak til skolelederen Henny, som i årene - med en kæmpe indsats har været med til at skolen kunne bestå. Det er for os uforståeligt, hvorfor enkelte forældre prøver på at ødelægge hele opbygningsarbejdet med negativ omtale og ufaglig kritik. – Vi opfordrer alle beboere fra Brøns og Rejsby sogne til videre hen at støtte skolen aktivt og positivt. Forældre og beboere i Brøns og Rejsby har startet til videre at støtte skolen aktivt og positivt. Forældre og beboere i Brøns og Rejsby har startet projektet Friskolen efter lukningen af kommuneskolen – hold nu ved – det er det værd. Hvor vigtigt en skole er for beboerne i en lille by, har vi personligt erfaret i Tyskland. Først blev skolen lukket - derefter var der en tilbagegang i tilflytningen af børnefamilier - børnehaven blev lukke - og købmanden blev lukket. – Til sidst havde også sportsklubben problemer med at samle ungdomshold. Denne situation vil vi ikke opleve engang til, og vil derfor bede beboerne i Brøns og Rejsby om at videre hen at sende deres børn til vores lille lokale skole. Vi vil selvfølgelig også fremover gerne støtte vores lille nærsamfund, så alle får de samme gode minder som vores børn fra deres skoletid på en lille – men meget kompetent skole. Det må bare ikke ske, at nogen enkelte personer med uberettiget negativ propaganda ødelægger et så godt fungerende bysamfund, som det er i Brøns. Brøns Rejsby Friskole – Skolens fremtid Skrevet af Skolebestyrelsen Der er de sidste måneder af skoleåret blevet meldt rigtig mange børn ud af skolen og skolen har efter sommerferien 64 børn tilmeldt undervisning. 30 Sidste skoleår lagde vi ud med 82 elever. De forældre der har valgt at tage deres børn ud af skolen har taget en stor beslutning, som vi respekterer. Det er en stor nedgang og det betyder selvfølgelig forandringer på skolen, både på personalesiden, men også på undervisningssiden. Der er ingen tvivl om, at skolen har et højt fagligt niveau og det vægter vi fortsat højt. Fremover vil vi dele børnene op i større grupper, hvor der bliver inddeling af børnegrupperne efter, hvordan eleven lærer bedst eller passer bedst ind fagligt. Et nyt forældremøde den 2. juli har heldigvis resulteret i – at de fremmødte forældre fortsat bakker op om bestyrelsens beslutning. – At de vil støtte op om Friskolen i Brøns Rejsby. Flere i forældregruppen har meldt sig til at hjælpe bestyrelsen med at løfte denne opgave. Det betyder et stort arbejde over sommerferien for bestyrelsen og den ekstra arbejdsgruppe. Vi har søgt assistance ved Friskole Foreningen, som er en god hjælp i en presset situation og med deres bistand arbejdes der på, at få en sund økonomi i skolen igen. En af de store udfordringer er økonomien, da den allerstørste indtægt for vores skole er statstilskuddet pr. barn. Skolens budget var lagt efter et noget større børnetal end vi har nu, derfor mangler vi hjælp til at få skolen på ret kurs igen. Vi skal sikre skolens økonomi på et lavere indtægtsgrundlag. Vi vil sælge støttebeviser til sognenes beboere, som økonomisk støtte til fordel for skolens fremtid og overlevelse. Bestyrelsesmedlemmerne er meget bevidste om – hvad Friskolen og Foreningshuset betyder for vore samfund. – Konsekvenser kan næsten ikke tænkes til ende. Idet Friskolen er et af vort samfunds flagskibe. Henvendelse og gode ideer kan ske til skolens formand Johanne Ludvigsen [email protected] . Venlig hilsen Skolebestyrelsen 31 Aktivitetskalender August: 6.-8. 16. 17. 29. Brøns Byfest – Se program i midten af bladet Senest bestilling af klubdragt Spejder starter Søndernæsgårds første åbningsdag September: 20. Fællesspisning på skolen Oktober: 15. DEADLINE til brydebladet 16.-17. Halloween/høstfest på Søndernæsgård November: 16. Fællesspisning på skolen Vi ses igen til november 32
© Copyright 2025