1. No category

2012
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Indholdsfortegnelse
Billede, åbning af Rådnetank, oktober 2012 Kolding Spildevand as
Side 1
Indholdsfortegnelse
side 2
Indledning
side 5
Ledelsens beretning
side 5
Årets drifts- og anlægsakktiviteter
side 5
Generelle oplysninger
side 7
Kolding spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik
side 9
Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg
side 10
Miljøforhold
side 12
Recipientbeskrivelse
side 14
Krav til leverandører
side 14
Påvirkninger af miljøet
side 15
Aflastninger
side 16
Udløb
side 17
Tungmetaller
side 19
Slam
side 19
Affald
side 20
Emissioner
side 21
Ressourceforbrug
side 22
El
side 22
Vand
side 23
Kemikalier
side 24
[2]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Transport
side 24
Spildevandsafgift
side 24
Klager
side 25
Støj og lugt
side 25
Forureninger
side 25
Jord og grundvandsforurening
side 25
Risiko for driftsforstyrrelse
side 26
Driftsforstyrrelser 2012
side 26
Arbejdsmiljøredegørelse
side 27
Arbejdsmiljøpolitik
side 27
Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer
side 28
Arbejdsmiljøarbejde
side 28
Forholdsregler
side 29
Ledelsens evaluering
side 29
Ulykker og nærvedulykker
side 30
Sygestatistik
side 30
El – sikkerhed
side 31
Sundhedsfremme
side 31
Medarbejderinddragelse
side 31
Aktiviteter 2012
side 32
Opfølgning på mål og planer 2011
side 34
Vurdering/prioritering
side 35
[3]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Mål og planer for de kommende år
side 37
Bilagsoversigt
Bilag 1 – tungmetaller
side 39
Bilag 2 – overløb, bygværker med krav
side 39
Bilag 3 – Tilløb, PE belastning
side 40
Bilag 4 – næringssaltbalance
side 42
Bilag 5 – kravværdier
side 45
Bilag 6 – el
side 47
Bilag 7 – vand
side 49
Bilag 8 – kemikalier
side 50
Bilag 9 – udløbsmængder
side 52
Bilag 10 – transport
side 52
Bilag 11 – affald
side 53
Bilag 12 – Liste over leverandører
side 54
Bilag 13 – Recipientbedømmelse
side 54
Bilag 14 – slam
side 55
[4]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Indledning
Denne redegørelse er både en miljø- og en arbejdsmiljøredegørelse.
Nøgletallene omfatter 7 renseanlæg og 3 forrenseanlæg i Kolding Spildevand as. Derudover
spildevandstransport, det vil sige pumpestationer, sparebassiner, regnvandsbassiner mv.
Arbejdsmiljøredegørelsen omfatter drift og administration.
Redegørelsen anvendes til følgende
- Frivilligt grønt regnskab
- Arbejdsdokument internt i organisationen
- Arbejdsdokument for tilsynsmyndigheden
- Orientering til offentligheden
Redegørelsen kan læses på www.koldingspildevand.dk
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til redegørelsen er du velkommen til at kontakte
Kolding Spildevand A/S, på telefon 76 36 36 36.
Ledelsens beretning
2012 er virksomhedens tredje hele år som aktieselskab med Kolding Kommune som 100%
aktieholder. Alle aktiviteter med hensyn til adskillelse af opgaver mellem kommunen som
myndighed og selskabet som driftsenhed er nu afsluttet iht. gældende lovgivning. Kolding
Spildevand A/S fungerer og drives iht. selskabs- og årsregnskabslovgivningen indenfor de
særlige rammer Vandsektorloven sætter for virksomheden.
Bestyrelsen har i 2012 vedtaget en ny strategi for virksomheden på baggrund af formulering af
vision og mission udarbejdet i efteråret 2012. Strategien beskriver tre overordnede temaer,
effektivitet, drift og udvikling for virksomheden. Der er for hvert tema defineret en række
kritiske succesfaktorer, som virksomheden skal arbejde med at opfylde.
De overordnede strategiske temaer dækker endvidere over en række aktiviteter, der handler
om miljø og arbejdsmiljø. Det handler om vores fokus på miljøbelastning og -bevidsthed.
Derudover handler det om forbedring af arbejdsmiljøet.
Årets drifts- og anlægsaktiviteter
Alle driftsaktiviteter er i 2012 forløbet som planlagt. Der har ikke været forstyrrelser eller
utilsigtede hændelser, som har givet anledning til problemer. Udlederkravene er overholdt med
ganske få undtagelser bestående i forhøjet flow på renseanlæggene i Jordrup og Ødis. Begge
anlæg er små, og er udfordret under kraftig regn. Alle kravværdier med hensyn til udledning af
næringssalte er overholdt. Der henvises i øvrigt til miljøredegørelsen.
Anlægsaktiviteterne følger som udgangspunkt kommunens spildevandsplan.
Sanering og renovering samt klimasikring af kloaknettet
Klimasikringsbassin i Kolding Åpark: Et underjordisk rørbassin på ca. 970 kubikmeter, som skal
træde til under kraftig regn, og opmagasinere vandmængder, som ellers kunne medføre
oversvømmelser i Brændkærområdet.
Intelligent styresystem til kloaknettet: Et særligt styrings- og overvågningssystem, der sikrer
udnyttelse af ledningers og bassiners ledige kapacitet under regn er udbygget. Systemet sikrer
større forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af lednings- og bassinvolumen, således
belastningen af recipienterne bliver mindre, og klimagenerne hos borgeren er mindre.
[5]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Kloaksaneringsopgaver i Brændkærområdet: Som en del af en samlet saneringsplan for
Brændkærområdet er der udført såvel udskiftninger af gamle ledninger som strømpeforinger af
eksisterende kloakledninger.
Kloaksaneringsopgaver i Christiansfeld: Som en del af en samlet saneringsplan for
Christiansfeld er der udført udskiftninger af kloakledninger i Christiansfeld bymidte. Arbejdet er
udført samtidig med Kolding Kommunes renovering af gader i byen.
Strømpeforing af kloakledninger i Slotsøområdet: Som et led i en systematisk renovering af
kloakledninger, er Slotsøområdet gennemgået og renoveret for anden gang i en 20 års cyklus.
Første gang var i starten af 1990érne. gennemgangen har vist et fornyet behov for yderligere
strømperenoveringer, som er gennemført i 2012.
Kloakering i det åbne land: Arbejdet med at effektuere spildevandsplanen i forhold til kloakering
i det åbne land fortsatte i 2012. Der er således kloakeret ca. 180 ejendomme i 2012.
Nye kloakanlæg/byggemodninger: Der er udført kloakering i 1. etape af et nyt erhvervsområde
Nordic Synergipark. Samtidig er der etableret en ny ledning fra det nye område og frem til det
eksisterende kloaksystem ved Gejlhavegaard.
Eftersyn af biogasreaktor: På renseanlægget i Agtrup har biogasreaktoren (rådnetanken)
gennemgået et planlagt hovedeftersyn. Undersøgelserne viste at både betonkonstruktioner og
maskinelt udstyr er i god tilstand. Vi forventer derfor, at der går 8 – 10 år inden en
hovedrenovering bliver nødvendig.
Centralisering af slambehandling: Opstart af første trin i planen med centralisering
slambehandlingen af slam fra de mindre anlæg på Kolding Centralrenseanlæg, således
gaspotentialet udnyttes og udgifterne til slambortskaffelse bliver mindre.
Elektronisk overvågning af tekniske anlæg: Alle pumpestationer og renseanlæg er nu tilkoblet
fælles elektronisk overvågningsudstyr, og kan således styres og overvåges effektivt og sikkert
både i dagtimerne og af vagtpersonalet uden for almindelig arbejdstid.
Bassin i Vester Nebel: Et 1000 kubikmeter bassin ombygget fra åbent til selvrensende lukket
bassin. De hygiejniske forhold både ved og omkring bassinet er derved forbedret til glæde for
borgere og driftsmedarbejdere.
Varsling i forbindelse med badevandskvalitet: Overløbsbygværker er nu forsynet med et
varslingselement, således det er muligt at informere samt evt. forhindre overløb af urenset
spildevand til badevandsområderne i Kolding Kommune.
Per Holm
Direktør.
[6]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Generelle oplysninger
Virksomhedens navn:
Adresse:
Telefon:
Internet
CVR nummer
Ledelse:
Kolding Spildevand as
Kolding Åpark 1, st tv 6000 Kolding
Stenderupvej 95, 6091 Sdr. Bjert
76 36 36 36
www.koldingspildevand.dk
32767982
Kontaktperson:
Direktør: Per Holm
Driftsleder: John Gejlager
Miljøtekniker: Karin Refsgaard
Branche:
Kommunal driftsvirksomhed
Hovedaktivitet:
Transport af spildevand
Rensning af spildevand
Administration af spildevand
Planlægning og projektering af spildevand
Udledning af det rensede spildevand til Lillebælt,
Kongeåen og Hejlsminde Nor.
Produktion af elektricitet ved udrådning af slam i
rådnetank (biogasanlæg).
Produktion af varme ved udrådning af slam i rådnetank
(biogasanlæg).
Biaktivitet:
Antal ansatte:
23 medarbejdere i driften
16 medarbejdere i administrationen
Tilsynsmyndighed:
Miljøcenter Ribe.
Udledningstilladelse:
Kolding Renseanlæg renseanlæg har en
udledningstilladelse fra den 18. april 1989 med senere
revision af 1. januar 1993 og 1. januar 2001 udstedt af
Vejle Amt
Det til Kolding Rensanlæg knyttede
slammineraliseringsanlæg har en godkendelse af Vejle
Amt af den 28. oktober 1997.
Renseanlæggene i Christiansfeld og Trappendal har en
udledningtilladelse af 1. januar 1993 med seneste
revision henholdsvis 11-10-2004 og 1-1-2002.
[7]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Renseanlægget i Vamdrup har en udledningstilladelse af
16. februar 1998 og Ødis den seneste revision af
udledningstillladelse den 29. november 2002.
Lunderskov og Jordrup renseanlæg har
udledningstilladelser med seneste revision den 20.
november 2000.
Regnskabsperiode
1. januar 2012 – 31. december 2012.
Tidspunkt for aflevering
Af næste redegørelse
15. marts 2014
[8]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Kolding Spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik
Transport af spildevand
 Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandsanlæg udføres, drives og renoveres, så
der opnås optimal økonomi på lang sigt og færrest mulige gener på omgivelserne
Rensning af spildevand
 Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandet altid renses til det bedst mulige
niveau, og således at spildevandsrensningen i øvrigt ikke generer eller skader
omgivelserne.
Administration
 Kolding Spildevand as vil yde en service, så brugerne oplever let adgang til relevant
og kvalificeret information om planlægnings-, drifts- og betalingsforhold.
Tømningsordning
 Kolding Spildevand as vil ved en veltilrettelagt tømningsordning for ejendomme i det
åbne land sikre, at utilsigtede miljøbelastninger fra bundfældningstanke undgås.
Ud fra ovenstående har vi udarbejdet følgende hensigtserklæringer:
 at efterleve gældende love og regler
 at behandle spildevand inden for rammerne af bæredygtig udvikling
 at transportere spildevand til renseanlæggene uden at belaste miljøet unødigt
 at rense spildevandet uden at belaste miljøet unødigt
 at stræbe efter at minimere emission og affald fra spildevandsbehandlingen
 at stille krav til de virksomheder, der udleder industrispildevand
 at undersøge miljøforholdene ved nye projekter
 at forpligtige os til at informere ved større svigt og uheld
 at holde os opdateret inden for spildevandsområdet, så personalet hele tiden er på
forkant med udviklingen.
 at stræbe efter at borgere og ansatte for mindst mulig kontakt med spildevand
Med hensyn til arbejdsmiljøpolitikken henvises til side 28 i denne redegørelse.
[9]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg
Driftspersonalet på renseanlæggene i Kolding kommune varetager flere forskellige
arbejdsområder. Driften er delt op i to områder; renseanlæg og spildevandstransport.
Spildevandstransport:
Når spildevandet bortledes fra ejendomme, virksomheder mv. ledes det i det offentlige
kloaksystem. Ikke alle steder kommer vandet frem af egen drift, og det bliver derfor pumpet
videre i systemet. Kolding Spildevand as har derfor driften af 230 pumpestationer i byområder
og ca 700 pumpestationer i det åbne land. Visse steder er der bygget sparebassiner, således at
spildevandet opsamles ved større belastninger af kloaksystemet.
Afløbssystemet i Kolding kommune
Hoved- og detailkloakledninger
ca. 1.300 km
Stikledninger(skøn)
ca. 28.000 stk.
Pumpestationer
230 stk.
Sparebassiner
37 stk.
Kilde: Spildevandsplan 2007-2013
Forrenseanlægget,
Regnvandsbassiner Kolding
73 stk.
Forrenseanlægget i Østerbrogade samler det meste af spildevandet i Kolding. Derudover er der
stk.
enOverløbsbygværker
slammodtagestation, hvor virksomheder kan aflevere slam mod108
betaling.
På forrenseanlægget bliver spildevandet renset for større partikler (ristestof), sand og fedt.
Derefter pumpes vandet til Centralrenseanlægget i Agtrup. Dette anlæg blev bygget i starten af
1990’erne for at imødegå de krav, der var i vandmiljøplan I fra 1987.
Forrenseanlægget i Sdr Bjert
Anlægget blev fornyet i år 2000. Anlægget samler spildevand fra Sdr Bjert, Stenderuphalvøen
og Agtrup. Spildevandet bliver renset for større partikler (ristestof), sand og fedt, inden det
pumpes til centralrenseanlægget.
Centralrenseanlægget i Agtrup
Kolding Centralrenseanlæg er et mekanisk, kemisk, biologisk renseanlæg med kvælstof- og
fosforfjernelse. Fosfor fjernes delvis biologisk og delvis kemisk. Anlægget er fra 1991 og er i
2007 udbygget med en avanceret onlinestyring.
Lillebæltsledningen
Blev bygget i 1979. Den transporterer spildevand fra Kolding Forrenseanlæg til renseanlægget i
Agtrup. Og det rensede spildevand fra renseanlægget i Agtrup til Lillebælt.
Cristiansfeld Renseanlæg
Christiansfeld rensealæg er et mekanisk, biologisk, og kemisk renseanlæg med kvælstof og
fosforfjernelse. I 2005 er anlægget blevet udbygget og renoveret, så det fremstår som et
tidssvarende anlæg med gode arbejdsmiljøforhold. Anlægget har en kapacitet på 30.000 PE.
[10]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Der anvendes jernsulfat som fældningskemikalie.
Trappendal Renseanlæg
Trappendal Renseanlægs kapacitet er 3.000 PE. Anlægget er et mekanisk, biologisk kemisk
renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. I 2006 er anlægget blevet renoveret, således at
spildevandet kan overholde kravene i udledningstilladelsen. Der er sket en yderligere
ombygning i 2009 for at optimere på driften af anlægget.
Vamdrup Renseanlæg
Vamdrup Renseanlæg er opført i 1971, og er siden udbygget løbende, så anlægget i dag
fremstår som et moderne og velfungerende mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg.
Anlægget blev sidst moderniseret i 2005 med renovering af al beton på anlægget samt en
avanceret onlinestyring af processerne. Denne styring er blevet opgraderet i 2012 til en nyere
version.
Ødis Renseanlæg
Ødis Renseanlæg er et mekanisk, biologisk kemisk anlæg med ammoniak- og fosforfjernelse.
Anlægget har i 2002 gennemgået en gennemgribende renovering, som bl.a. omfattede
etablering af et udligningsbassin og slammineraliseringsanlæg.
Lunderskov Øst Forrenseanlæg
Lunderskov Kommune overtog pr. 1. januar 2006 et privat renseanlæg fra en virksomhed i
Lunderskov. Anlægget er opført i 1993 og er opbygget som Lunderskov renseanlæg med
biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget fungerer i princippet som forrensning af
procesvandet fra virksomheden, inden det ledes videre til Lunderskov renseanlæg. Der er ikke
tilsluttet sanitært spildevand eller overfladevand til anlægget.
Lunderskov Renseanlæg
Lunderskov Renseanlæg er et mekanisk, kemisk, og biologisk renseanlæg med ammoniak- og
fosforfjernelse. Det er bygget i 1975, udbygget i 1992 med en efterklaringstank og i 1997 med
et mikrofilter. Det har en kapacitet på 8200. I 2009 er anlæggets forbehandlingsdel blevet
udskiftet. Og der er indført en avanceret styring via onlinemålere.
Jordrup Renseanlæg
Renseanlægget modtager spildevand fra Jordrup og Fynslund. Anlægget renser spildevandet
mekanisk, kemisk og biologisk med ammoniak- og fosforfjernelse.
Kloakering i det åbne land
De ejendomme, der tilslutter sig den kommunale kloakforsyning, får enten etableret et
minirenseanlæg eller en minipumpestation.
Slam
Der slutdisponeres slam fra 7 af kommunens renseanlæg: Kolding Centralrenseanlæg, Vamdrup
renseanlæg, Ødis renseanlæg, Christiansfeld renseanlæg, Trappendal renseanlæg,
Lunderskov renseanlæg og Lunderskov Øst forrenseanlæg.
[11]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Miljøforhold
Renseanlæggenes produktion og væsentligste miljøparameter er rensning af det indkomne
spildevand inden det udledes til recipienten. En beskrivelse af recipienterne ses side 10 i denne
redegørelse.
Mængden af det indkomne spildevand er stærkt vejrafhængig idet en del af Koldings Kommunes
kloakopland er fælleskloakeret, det vil sige, at regnvand og spildevand er i samme
ledningssystem.
De kloakerede oplande er anlagt efter 3 forskellige kloakeringsprincipper: ” Fælles
kloaksystem”, ”separat kloaksystem” og ”spildevandskloak med bortskaffelse af overflade vand
på privat foranstaltning”
Nedenstående tabel viser status for kloakeret opland og fordeling af oplandstyper fra den
seneste spildevandsplan (arealer i ha)
Kloakopland
Areal i alt (ha)
I alt
5200
Fælles
1800
Separat
3400
kilde: Spildevandsplan 2013 - 2019
Spildevandets hovedbestanddele er organisk stof, kvælstof (i form af nitrat og ammoniak),
fosfor, samt i mindre grad tungmetaller (eksempelvis Hg, Pb) og miljøfremmede stoffer
(eksempelvis PAH og LAS). Der stilles ikke krav i udledningstilladelserne til måling af
miljøfremmede stoffer.
Et akkrediteret laboratorium tager analyser på tilløb og afløb fra renseanlæggene. Resultaterne
fra disse analyser anvendes af Naturstyrelsen for at se belastningen af anlæggene samt, om
udledningstilladelserne overholdes. Derudover foretager vi løbende analyser på spildevandet på
forskellige trin i renseprocessen, for at optimere på driften af anlæggene.
Det rensede spildevand fra Kolding Centralrenseanlæg og Vamdrup renseanlæg bliver endvidere
analyseret for tungmetaller i henhold til udledningstilladelserne.
På slammineraliseringsanlægget i Kolding måles tungmetaller i tilgangen til anlægget ifølge
slambekendtgørelsen. Indholdet af metaller bestemmer, hvor mange gange årligt, der skal
måles. Et gennemsnitligt indhold for 2012 ses i bilag 1.
De vigtigste ressourceforbrug for alle renseanlæggne er el- og kemikalieforbrug til rensning af
spildevandet samt vand og varme, der er knyttet til driften af anlæggene. Kemikalierne
anvendes som supplement til den biologiske fjernelse af fosfor på Kolding Renseanlæg. På de
øvrige anlæg er der kemisk fosforfældning.
Reststoffer fra spildevandsrensningen består af ristestof, sand, fedt og udskilt slam. Derudover
er der affaldsstoffer fra hjælpemidler, hovedsaligt kemikalieaffald.
Størstedelen af det biologiske slam på Kolding Centralrenseanlæg bliver ved hjælp af det
automatiske styresystem bragt ud på et slammineraliseringsanlæg, der ligger i forbindelse med
[12]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Centralrenseanlægget. Det resterende biologiske slam og slam, der har været igennem
råndetank, afvandes mekanisk.
Slam fra Jordrup køres til Kolding Forrenseanlæg. Derfor indgår mængderne under KJolding
Renseanlæg.
Slam fra Vamdrup afvandes mekanisk og opbevares kalkstabiliseret indtil udbringning på
landbrugsjord.
Slammet på Lunderskov Renseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det bringes på
landsbrugsjord.
Slam fra Lunderskov Øst forrenseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det udbringes på
landbrugsjord.
Slam fra Christiansfeld, Trappendal og Ødis Renseanlæg bringes på et mineraliseringsanlæg.
Efter mineralisering anvendes slammet som gødning på landbrugsjord.
Ristestof fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanlæg, Christiansfeld, Trappendal, Vamdrup,
Lunderskov, Ødis og Jordrup renseanlæg brændes på affaldsforbrændingen i Kolding, derved
anvendes ristestoffet til fremstilling af varme.
Sand fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanæg og Lunderskov Renseanlæg kan vi ikke selv rense
til en tilfredsstillende kvalitet. Derfor er sandet blevet henvist til et firma, der renser sandet
inden videre anvendelse.
Sand fra Vamdrup Renseanlæg blandes i slammet, mængden indgår derfor i slammængden fra
Vamdrup renseanlæg.
Sand fra Christiansfeld og Trappendal renseanlæg bliver afhentet af slamsuger og bortskaffes
via afhenter.
Kemikalieaffald transporteres til kommunekemi i Nyborg via Motas.
Tomme polymertanke bortskaffes via leverandøren eller via Motas.
Udskilt fedt fra forrenseanlæggene anvendes i Centralrenseanlæggets egen varme og el
produktion i et biogasanlæg. (Rådnetank). Udskilt fedt fra Christiansfeld Renseanlæg indgår i
gasproduktion i biogasanlægget i Kolding. Det samme gælder for udskilt fedt fra Vamdrup og
Lunderskov Renseanlæg.
På forrenseanlæggene i Kolding og Sdr. Bjert er det væsentlige ressourceforbrug el og vand.
Forrenseanlægget i Kolding er delt op i en udløbspumpestation og drift af forrenseanlægget.
Udløbspumpestationen er at betragte som spildevandstransport.
Forrenseanlægget i Sdr. Bjert er at medregne under spildevandstransport.
[13]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Indenfor den øvrige drift af spildevandstransport er det også el og vandforbrug, der er det
væsentlige ressourceforbrug. Der anvendes vand på pumpestationer, sparebassiner mv. til
rengøring af disse.
Recipientbeskrivelse
Kolding Centralrenseanlæg leder renset spildevand til Lillebælt. Det bliver ledt ud på ca.
30 m dybde og 150 m ude i Lillebælt. Der sker en hurtig opblanding af havvand og
spildevand på grund af strømforholdene.
Christiansfeld renseanlæg udleder til Hejls Nor via Taps Å/Aller Å. Målsætning for recipienten
er B2.
Trappendal Renseanlæg udleder til Lillebælt. Der udledes på 10 m vanddybde. Der sker en
hurtig opblanding af havvand og spildevand på grund af strømforholdene.
Vamdrup Renseanlæg udleder til Kongeåen. Der er krav op- og nedstrøms til faunaklasse 5.
Lunderskov Renseanlæg udleder til Drasbæk Mølleå og derfra til Kolding Å systemet.
Opstrøms har recipienten faunaklasse 5 som krav og nedstrøms faunaklasse 4.
Jordrup Renseanlæg udleder til Jordrup Bæk og derfra til Kolding Å systemet. Recipienten har
både opstrøms og nedstrøms faunaklasse 4 til krav.
Ødis Renseanlæg udleder til Søbæk og derfra videre til Fovs Å. Nedstrøms er der krav om
faunaklasse 4.
Bedømmelse i 2009 af recipienterne ses i bilag 13.
Krav til leverandører
Industrien er en stor leverandør, idet de udleder spildevand til det offentlige kloaksystem. Før
de opnår en tilladelse til dette, skal industrien søge om tilladelse ved Miljømyndigheden, Kolding
Kommune. Før tilladelsen bliver givet fra Miljømyndigheden, vil vi kunne komme med vores
kommentarer til spildevandstilladelsen og dermed påvirke de krav, der bliver stillet.
[14]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Påvirkninger af miljøet
I det følgende beskrives hvorledes, renseanlæggene og anlæggene inden for
spildevandstransport påvirker det ydre miljø.
For at drive renseanlæggene økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, et det vigtigt at vi kender
mængden, sammensætningen og forureningsbelastningen til renseanlægget. Belastningen mht
til vandmængde og PE ses i bilag 3 og næringssalte i bilag 4. Herunder ses en tabel over
Renseanlæg med recipient og belastningsgrad.
Renseanlæg
Bygget/renoveret Kapacitet PE
Belastninggrad i Recipient
2012 (PE)
Kolding
1992
125.000
62,3%
Lillebælt
Centralrenseanlæg
Sdr. bjert
2002
Forrenseanlæg
Kolding
1999
forrenseanlæg
Christiansfeld
2005
30.000
60,2%
Taps Å
renseanlæg
Trappendal
2005
3.000
48,9%
Lillebælt
renseanlæg
Vamdrup
2005
27.500
50,8%
Kongeåen
Renseanlæg
Ødis Renseanlæg
2002
1.000
71,0%
Søbæk/Fovså
Lunderskov
1975
8.200
123,8%
Drabæks Mølleå
Renseanlæg
Jordrup
1984
850
36,0%
Jordrup Bæk
Renseanlæg
Lunderskov, Øst
1993
forrenseanlæg
[15]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Aflastninger
Når spildevandsmængden bliver større end kloaksystemets og bassinernes kapacitet vil der
blive aflastet til recipienterne. Det er i forbindelse med store regnskyl at dette sker.
Sammenhængen mellem tilløbsmængder, regnmængder og aflastning til recipient ses i følgende
figur. Tilløbsmængderne er summen af mængderne fra Sdr Bjert og Agtrup.
Aflastning til recipient
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2008
2009
Tilløb
2010
Aflastning til recipient
2011
2012
mm regn
I 2010 er ombygningen af overdækket bassin på forrenseanlægget i Kolding færdiggjort.
Styringen af bassinet er blevet implementeret i løbet af foråret 2010. I 2011 er styringen af
bassinet endvidere koblet til et avanceret styresystem – STAR 2 afløb, hvor bassinet på
forrens og udvalgte bassiner i Kolding midtby bliver styret efter de aktuelle vandmængder i
bassinerne. Denne styring skal være med til at undgå belastning af recipienten. Ca 1,7% af
tilløbsvandmængden er aflastet til recipienten. I Kolding er der i 2012 faldet mere regn end
der gennemsnitligt er i Danmark – 912 mm i Kolding, hvor gennemsnittet i Danmark er målt
til 818 mm (kilde www.dmi.dk)
Der er krav fra det gamle Vejle Amt til 5 af overløbsbygværkerne om, hvor mange gange
der maximalt må være overløb til recipient. 4 bygværker på spildevandssystemet og
bassinet på forrenseanlægget Kolding ÅPark er der stillet krav til. I bilag 2 ses krav fra Vejle
Amt samt det antal overløb, der har været i 2012.
[16]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
En stor del af oplandet til Kolding Renseanlæg er fælleskloakeret. Det vil sige, at
regnvandet/overfladevand bliver behandlet på samme måde som spildevandet – gennemgår
den samme rensning som spildevandet.
Nedenstående figur viser procentvis andel af de typer vand, der bliver behandlet på Kolding
Renseanlæg.
Kilde: spildevandsplan 2005-2013
Udløb fra renseanlæggene
Rensegraderne for alle anlæg ses i bilag 4.
I den forrige redegørelse har vi haft et mål, der sagde, at alle kontrolværdier i udløbet skulle
ligge 30% under kravværdien. Alle anlæg overholder dette mål med god margin. Udviklingen
over udledninger i mg/l fra renseanlæggene ses i bilag 5.
Generelt er vandmængderne, der er blevet behandlet på renseanlæggene en smule større i
2012 end i 2011. Det skyldes, den noget højere nedbør, idet en del af kloaksystemet er
fælleskloakeret.
[17]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Kolding Centralrenseanlæg
Udledningen i mg/l ligger meget stabilt fra anlægget.
Christiansfeld Renseanlæg
Christiansfeld Renseanlæg har meget fine renseresultater med hensyn til næringssalte.
Trappendal Rensenalæg
Anlægget kører stabilt. Der er ikke de store udsving på anlægget.
Vamdrup Renseanlæg
Alle krav er overholdt med en god margin.
Lunderskov Vest Renseanlæg.
Alle krav er overholdt med en god margin
Ødis Renseanlæg
Alle krav med hensyn til næringssalte er overholdt med en god margin. Dog er anlægget
hydraulisk overbelastet.
Jordrup Renseanlæg
Anlægget hydraulisk overbelastet. PÅ trods af det overholdes kravværdierne i forhold til
næringssalte. Dog har der været en overskridelse på ph i tilløbet af anlægget. Sammen med
miljøafdelingen Kolding Kommune har vi undersøgt, hvem det kunne stamme fra, men har ikke
fundet ud af, hvor det kan stamme fra. Anlægget planlægges nedlagt - se spildevandsplan 2012
– 2020 udarbejdet af Kolding Kommune.
Lunderskov Øst Renseanlæg
Der er renset en større mængde på anlægget i 2012. Belastningen på anlægget er varierende i
forhold til produktionen på den virksomhed, der leder til Lunderskov Øst.
[18]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Nedenstående viser grafisk fremstilling af udledning af P på Christiansfeld og Kolding
Renseanlæg i forhold til myndighedernes krav.
1,6
1,4
1,2
Kolding
1
0,8
Christiansfeld
0,6
0,4
eget krav
0,2
0
2008
2009
2010
2011
2012
Myndighedskrav
Tungmetaller
Udviklingen af metaller i udledt spildevand og i det slam der bringes på landbrugsjord eller til
mineraliseringsanlæg følges nøje. Hvis et metal viser stigende tendenser vil vi i samarbejde
med miljøafdelingen, Kolding Kommune tage aktion på det. Værdierne for tungmetaller ses i
bilag 1. Alle værdier ligger langt under grænseværdien. Vi har krav til at måle for tungmetaller i
det udledte spildevand på Vamdrup og Kolding renseanlæg.
Sidst på året i 2008 var der en værdi på nikkel, der var for høj i slammet. der bliver ledt til
mineraliseringsanlægget i Kolding. Der var en svag stigning i tilløbet til Kolding Renseanlæg.
Men i samarbejde med miljøafdelingen i Kolding Kommune fandt vi virksomheden, der ledte
nikkel til kloaksystemet. Virksomheden har ændret deres procedurer, derved er problemet løst
mht nikkel i slammet.
Slam
Når spildevandet er renset og ledt ud i recipienten, skal det slam, der er i overskud bortskaffes.
Slammet på de forskellige anlæg behandles på forskellig vis. Se side 7 og 8 i denne
redegørelse.
Slammet fra de anlæg, hvor slammet bliver kørt direkte på landbrugsjord, overholder kravene i
slambekendtgørelsen.
Der er slammineralieringsanlæg på 4 af renseanlæggene i Kolding Spildevand as, Christiansfeld,
Trappendal, Ødis og Kolding. Slammineraliseringsanlægget i Kolding har ikke kapacitet til at
aftage hele slammængden fra Kolding Renseanlæg. Derfor er der ultimo 2007 investeret i en
slamafvander. Den er sat i drift primo 2008.
[19]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
I 2010 er der investeret i en ny type slamafvander på Lunderskov Øst renseanlæg. Den type
afvander, vi har investeret i, har givet et bedre arbejdsmiljø på stedet. Det er et lukket system
og den larmer mindre. Samtidig med har afkastet et højere tørstof. Det vil sige det afvandede
slam fylder mindre og det bliver dermed billigere, når vi skal af med det. Kemikalieforbruget er
samtidig med faldet fra 18 kg aktiv polymer/tons ts til ca 8 kg aktiv polymer/tons ts. Det er et
fald på 55,6 %.
Slammet, der bliver mekanisk afvandet på Kolding Renseanlæg, bliver bortskaffet af
entrepenøren. Det er entrepenørens afgørelse, hvortil slammet skal bringes.
Slammængderne, der er bortskaffet i 2012 er opgjort i bilag 15.
I 2012 har vi opstartet diverse målinger og forsøg i forhold til slamstrategi. Dette fortsætter vi
med i 2013.
Affald
Når spildevandet renses opstår der affaldsstoffer i form af ristestof, sand og fedt. Ristestof
består af større urenheder, som smides i kloakken. Det kan være klude, hygiejnebind med
videre.
Sand kommer hovedsalig fra utætte kloakledninger, men der kommer også sand fra vejbrønde
med videre.
Fedt og olie stammer fra almindelig husholdning, erhverv og eventuel oliespild på veje. Den
mængde, der er opgivet i tabellen i bilag 11 er en blanding af fedt og vand. Derfor varierer
tallet mellem de forskellige år.
Ristestof for de forskellige renseanlæg køres til forbrænding. Derved indgår ristestoffet i en
form af genanvendelse (varme).
Ristestof fra Kolding forrenseanlæg vejes, fra de øvrige anlæg er det anslåede tal.
Mængden af affald ses i bilag 11.
Derudover er der olie og kemikalieaffald, der bliver sendt til kommunekemi gennem Motas.
Nedenstående tabel viser mængderne. I 2005 har vi anskaffet et oliefilter, så en del af olien kan
genanvendes.
Endvidere er der dagrenovation, papir og pap, som bliver hentet af renovationsbiler. Der er ikke
mængder opgivet for denne type affald. Det bliver afhentet en gang om ugen.
På laboratorierne anvendes der hovedsaligt analysekuvetter med kemikalier fra Hach Lange. I
den aftale, der er indgået, er det aftalt, at brugte kuvetter sendes retur til Hach Lange, hvor
70% af kemikalierne bliver genbrugt. Der er ingen opgørelse over, hvor meget af disse, der er
brugt. Men da alt sendes tilbage er der ingen direkte påvirkning af miljøet på nogle af
renseanlæggene. Hach Lange er godkendt affaldsbehandler.
Polymertanke bliver bortskaffet via Motas eller leverandøren af polymer.
[20]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Tomme olietønder: afleveres på Bronzevej, som er Kolding Kommunes genbrugscentral.
Emissioner
Ved forbrug af brændstof udledes der CO2, SO2 og Nox til atmosfæren. Udledningen ses i
nedenstående tabel. Ved denitrifikationen udledes der kvælstof til atmosfæren. Denne opgørelse
har vi valgt at tage med fra 2005. Udledningen af kvælstof vil variere, den afhænger af
belastningen på renseanlæggene samt rensegrader for kvælstof.
Udledning
af CO2
Udledning
af SO2
Udledning
af Nox
Udledning
af kvælstof
til
atmosfæren
Enhed
Kg/år
2008
2009
2010
2011
2012
27.965
29.382
33.167
36.137
65.493
0,94
0,99
1,12
1,22
2.12
Kg/år
56,69
59,56
67,23
73,25
132.8
Kg/år
378.498
285.293
322.469
291.187
321.680
Kg/år
Til sammenligning udleder hver person i DK ca 10 ton CO2/år – det tal dækker samtlige
udledninger i DK på nær transport.
kilde: www.videnomenergi.dk
Nøgletallene, der er brugt til udregning af emissionerne:
CO2SO2NOxEnergiforbrug emission emission emission
kWh/km
g/km
g/km
g/km
Dieselbil
0,56
148
0,005
0,3
[21]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Ressourceforbrug
El
I 2009 er vi begyndt at udregne kwh/kg fjernet N. Danva har udarbejdet en rapport, hvor
følgende nøgletal er fundet:
Nøgletal for elforbrug på renseanlæg kWh/kg N fjernet
Anlæg <
20.000 PE
Anlæg 20.000 –
100.000 PE
Anlæg >
100.000 PE
9,4 - 37,3
10,0 - 15,3
5,7 - 15,6
Herunder diagram over kWh/ kg fjernet N på renseanlæggene i Kolding Spildevand as
kwh/kg fjernet N
90
80
70
60
50
2009
40
2010
30
20
2011
10
2012
0
Christiansfeld og Kolding Renseanlæg har et energiforbrug i kwh/kg fjernet N, som passer med
nøgletal fra Danva’s rapport. Lunderskov Renseanlæg ligger også rigtig flor energimæssigt i
forhold til det kvælstof der fjernes. Det samme gælder for Lunderskov Øst. På trods af at tallene
på Lunderskov Øst er det stadig et dyrt anlæg at drive, derfor vil vi i 2013 lave en
undersøgelse, om det kan svare sig at få en mere avanceret styring på anlægget.
Vamdrup Renseanlæg har et højt forbrug i kwh/kg fjernet N. I 2012 har vi fået STAR satellit på
anlægget – en avanceret styring, som forhåbentlig vil sænke energiforbruget yderligere
samtidig med at det ikke ændrer på kvaliteten af det rensede spildevand.
På transportsystemet varierer elforbruget mellem de enkelte år. Det er afhængigt af, hvor
meget spildevand, der skal transporteres. I 2011 er der ændret på områder i registreringen,
derfor er der en stor forskel på de målte tal. Derudover aflæser vi på alle pumpestationer i
[22]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Christiansfeld området, og vi tror, der har været fejl i det EDB program, der tidligere har hentet
data fra pumpestationerne. På diagrammet på følgende side ses det, hvordan elforbruget er
fordelt på de enkelte områder.
Elforbrug fordelt på anlæg
Christiansfeld
6%
Trappendal
1%
Spildevandstra
nsport
33%
Kolding
forrenseanlæg
8%
Sdr Bjert
3%
Lunderskov Øst
4%
Jordrup
1%
Kolding
centralrenseanl
æg
33%
Lunderskov
4%
Vamdrup
6%
Ødis
1%
Elforbruget i Kolding er både, det strøm vi selv producerer samt det vi køber. I 2011 har vi
produceret 15 % af den strøm, der bliver forbrugt på Kolding Renseanlæg. Driften af
rådnetank og gasmotor har indflydelse på, hvor meget strøm, vi producerer. Derfor vil vi
undersøge, om vi kan optimerer på driften, således at der kan produceres mere strøm.
I 2011 har vi købt grøn el – det vil sige, at ved at betale en smule mere for det antal kwh, vi
bruger, garanterer leverandøren, at elforbruget stammer fra vandkraft – det vil sige, det er
CO2 neutralt. Samtidig med er det strøm, vi fremstiller på Kolding Renseanlæg endvidere
CO2 neutralt.
Vand
Det samlede vandforbrug på renseanlæggene og inden for spildevandstransport kan ses i
bilag 7.
I Vamdrup har der i januar måned 2011 været et sprængt vandrør – halvdelen af forbruget
er fra januar. De øvrige måneder har vandbruget været normalt.
På Ødis Renseanlæg har vandbruget været højt i 2010. Det skyldtes problemer med en
magnetventil. Efter den er blevet skiftet er forbruget faldet væsentligt (med 90%).
[23]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Forbruget af renset spildevand på Kolding Renseanlæg vil variere fra år til år. Den er afhængig
af forbruget af Jernsulfat – jo mere jernsulfat, vi anvender, jo mere renset spildevand anvendes
der til opblanding med jernsulfat.
Forbrug af teknisk vand på forrenseanlægget i Kolding svinger. Det skyldes forsøg med at vaske
sand rent for kulbrinter, ændring af styring i forhold til vask af ristestof.
Kemikalier
I bilag 8 ses kemikalieforbruget på alle renseanlæg og spildevandstransport.
På Christiansfeld Renseanlæg har vi i 2011 lavet forsøg med et andet fældningskemikalie, Det
har dog ikke været nogen succes. Vi opnåede ikke bedre P resultater på trods af skiftet, derfor
er vi vendt tilbage til jern dosering igen. Der er et meget varierende indhold af phosphor i
tilløbet. Derfor vil vi i 2013 undersøge muligheden for, om der skal en mere avanceret styring
på anlægget.
Under spildevandstransport anvendes kemikaliet CAN til at fælde svovl, så der ikke dannes H2S
(svovlbrinte – lugter som rådne æg). Vi anvender dette kemikalie for at undgå lugtgener for
borgerne i kommunen samt for at undgå korrosion i kloaksystemet. Forbruget af CAN er
varierende, det skyldes, at der bliver flere steder, der tilsættes CAN i det åbne land. Der
nedlægges renseanlæg og kloakeres i flere områder. Samtidig med har vi øget fokus på
lugtproblemerne. Vi har indkøbt onlinemålere, så vi via internettet kan følge
svovlbrinteudviklingen og dermed bedre styre doseringen af kemikalier på udvalgte steder. Vi
vil fortsat måle for H2S (Svovlbrinte) forskellige steder i kloaksystemet for at forebygge
lugtproblemer for borgerne. Hvis vi måler svovlbrinte, arbejder vi på at fjerne det enten ved
kemikalietilsætning (CAN) eller ilt tilsætning.
Transport
Til at varetage driften af centralrenseanlægget og spildevandstransport er der 15 biler til
rådighed. Det samlede antal kørte km ses i bilag 10. Gennem de senere år er der kørt flere og
flere kilometer i Kolding Spildevands biler. Vi vil undersøge om, vi udnytter vognparken korrekt
i forhold til den måde vi planlægger arbejdet på.
Spildevandsafgift
Renseanlæggene betaler afgift til den danske stat afhængig hvor mange kg næringsstoffer, der
ledes til recipient. Afgiften er som følger; 1 kg N = 20 kr. 1 kg P = 110 kr. og 1 Kg organisk
stof målt som Bi5 = 11 kr. Endnu er afgiften ikke steget, men det forventes at den stiger inden
for de næste år med 50%, så fremadrettet vil spildevandsafgiften blive noget større.
Afgiften er afhængig af koncentrationen af den udledte mængde spildevand samt hvor stor en
mængde spildevand, der udledes.
[24]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Klager
I 2011 er der modtaget klager fra naboer, der har været plaget af sommerfuglemyg fra
mineraliseringsanlægget. Derfor har vi i 2011 med en dispensation fra miljøstyrelsen
behandlet minieraliseringsanlægget med Sprutzig Flüssig, som er et bekæmpelsesmiddel
indeholdende pyrethin.
For at forebygge gener for naboer til mineraliseringsanlægget vil vi behandle insekthegnet
gennem hele sommeren, behandle anlægget med et biologisk bekæmpelsesmiddel, der
rammer myggene (vectobac).
I 2012 har vi drevet belastningen på mineraliseringsanlægget på en anden måde. Det har
gjort, at vi ikke modtog nogle klager. Derfor vil vi i år forsøge det samme igen. Det vil sige
de øverste bassiner – tættest på naboerne, ikke bliver belastet i perioden medio maj –
medio august.
Støj og lugt
Kloakafdelingen modtager løbende opringninger fra borgere, der har problemer med
spildevandsssystemet. Det drejer sig oftest om forstoppelser i kloaksystemet eller dæksler
der ikke ligger som de skal. Disse bliver afhjulpet inden for acceptabelt tidsrum. Vi er
begyndt at anvende et registreringssystem i 2009. I 2011 har vi registreret 510 sager
Der har ikke været støj problemer, der har haft tilknytning til renseanlæg eller bygværker.
Forureninger
Der har i 2012 ikke været større forureninger, der har haft betydning for recipienten.
Dog har der været uheld på en virksomhed, som har betydet et højere elforbrug på
renseanlægget i Christiansfeld, men som ikke har påvirket recipienten.
Jord og grundvandsforurening
Der er ikke registreret nogle forureninger af jord og grundvand på spildevandsområdets
anlæg.
Der er ikke registreret forurening af jord og grundvand, som er foranlediget af
spildevandområdets personale i løbet af 2012. Det gælder for alle renseanlæg og
spildevandstransport.
[25]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Risiko for driftsforstyrrelser
Der er risiko for driftsforstyrrelser af renseanlæggene og driften af pumpestationer mv.
Dette forsøger vi at forebygge ved forskellige tiltag:








døgnvagt for kritiske alarmer
pH måler i indløb til KCRA
pH måler indløb, Christiansfeld
pH måler indløb, Lunderskov
pH måler indløb, Vamdrup
Ved forureninger; tilkald af vagten for spildevandstransport
Nødgenerator på forrenseanlægget i Østerbrogade
Beredskabsplan gældende for spildevandstransport og renseanlæg
Driftsforstyrrelser 2012
I 2012 har der flere gange været driftsuheld på en virksomhed i Christiansfeld, det bevirker,
at renseanlægget bliver højt belastet. Virksomheden informerer vagthavende.
[26]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Arbejdsmiljøredegørelse
Arbejdsmiljøpolitik
Målsætning:
Et godt arbejdsmiljø en forudsætning for, at Kolding Spildevand as kan rekruttere og fastholde
en dygtig og fleksibel medarbejderstab.
Kolding Spildevand as arbejder derfor systematisk på at skabe et sikkert og godt fysisk og
psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Kolding Spildevand as vil derfor - som en integreret
del af virksomhedens sociale ansvar - målrettet forbedre arbejdsmiljøindsatsen.
Det betyder, at Kolding Spildevand as vil:











overholde alle relevante love og bestemmelser
aktivt søge at forebygge alle arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser
prioritere arbejdsmiljø højt i forhold til produktivitetsmæssige hensyn
tilstræbe et udviklende og stimulerende arbejdsmiljø for alle ansatte
motivere medarbejdere til at søge medindflydelse og tage medansvar for egen og for
kollegers arbejdsmiljø
Dette forudsætter en systematisk indsats på følgende områder:
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
kulturen på arbejdspladsen, herunder omgangsform
det udviklende arbejde med større ansvar og medindflydelse, selvstændighed og
variation i arbejdet for den enkelte medarbejder
Kolding Spildevand as har følgende målsætning:
At nedbringe kontakt med spildevand for borgere og medarbejdere
At transportere og rense spildevandet på en forsvarlig måde i forhold til
arbejdsmiljøet
At tænke arbejdsmiljø ind i anlægsarbejder fra projekternes start
Ansvar
Direktionen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet i Kolding Spildevand as og for at
følge op på målsætninger og mål. Indsatsen koordineres gennem MED udvalget.
Alle ansatte har ansvar for at tage initiativ til og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det
skal ske dels ved samarbejde mellem kolleger og dels ved samarbejde mellem ledelse og
medarbejdere.
Indsatsområder
Hvert år udarbejder Kolding Spildevand as en miljø og arbejdsmiljøredegørelse. I denne
fastlægges mål og handleplaner inden for de næste år både inden for miljø og
arbejdsmiljøområdet.
Arbejdsmiljøgruppens rolle
Som udgangspunkt skal arbejdsmiljøforhold håndteres så tæt på den konkrete arbejdsplads
som muligt. Hermed bliver Arbejdsmiljøgrupperne til det centrale omdrejningspunkt for
arbejdet. MED udvalget inddrages i det omfang, det skønnes naturligt i arbejdet med
handleplanen for arbejdsmiljø.
[27]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Arbejdspladsvurderinger, APV, er det vigtigste værktøj i arbejdet med at styrke det fysiske og
psykiske arbejdsmiljø. APV indgår i Kolding Spildevand as styringsværktøjer på linie med
virksomhedsplaner, årsplaner og medarbejdersamtaler.
Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer
I forbindelse med, at vi er blevet selskabsgjort, er der blevet ændret på arbejdsmiljøorganisationen. Tidligere har den administrative del af Kolding spildevand as været en del af
sikkerhedsorganisationen hos By og udviklingsforvaltningen. Derfor har vi nu to
arbejdsmiljøgrupper. Dette er beskrevet nærmere i arbejdsmiljømanualen for Kolding
spildevand as.
Arbejdsmiljøgrupperne går sikkerhedsrunderinger, ligesom vi også foretager interne audits på
arbejdsmiljøledelsessystemet.
Den administrative arbejdsmiljøgruppe laver en sikkerhedsrundering årligt og i driften bliver der
lavet to sikkerhedsrunderinger årligt. Resultater fra disse fremlægges på personalemøder,
ligesom de lagres elektronisk, og hvis der er fundet punkter, der skal arbejdes videre med,
føres de over på handleplaner.
Arbejdsmiljøarbejde
Da Kolding Spildevand as var en del af Kolding kommune, var vi en del af Kolding Kommunes
arbejdsmiljøcertificering. I forbindelse med selskabsgørelsen har vi valgt selv at blive certificeret
i henhold til bekendtgørelse 923. I forbindelse med klargøring til certificering har alle
medarbejdere været involveret. Ifølge loven skal APV gennemgås og eventuelt fornyes hvert 3.
år. I arbejdsmiljømanualen har vi udarbejdet et skema, som medarbejderne kan udfylde og
sende til arbejdsmiljøgruppen. Disse vil blive taget med på personalemøder og blive overført til
handlingsplaner.
Ved nyanlæg er arbejdsmiljøgruppen med i planlægning af udførelsen, således at anlæggene
bliver udført hensigtsmæssigt.
Smittefare fra mikroorganismer udgør en del af dagligdagen, så diverse værnemidler er
tilgængelige for alle hele tiden. Udover den biologiske risici er der mulighed for påvirkning af
kulbrinter og svovlbrinte. Derfor måles der altid for disse inden nedstigning i brønde eller
bygværker.
I udløbspumpestationen på forrenseanlægget i Kolding er der krav om, at der skal anvendes
høreværn, for at undgå eventuelle høreskader.
Fremmede håndværkere, der skal arbejde på anlægget instrueres i forholdsregler og risici af
den leder, der bestiller håndværkerne.
Vi har udover arbejdsmiljøgruppen nedsat en hygiejnegruppe, hvor arbejdsopgaven er, at se,
hvor der kan gøres tiltag, der forbedrer hygiejnen indenfor driften. I 2010 har vi installeret
håndfri vandhaner forskellige steder. Derudover har arbejdsgruppen været på besøg hos Århus
Vand for at se på muligheder for at zoneinddele renseanlægggene i forhold til
bakteriepåvirkning. I 2011 har der været nedsat arbejdsgrupper, der sammen med
[28]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
hygiejnegruppen har opdelt anlæggene i zoner. Opmærkning samt implementering fortsætter i
2012.
Forholdsregler
Når der arbejdes med spildevand er der flere risici, der skal tages højde for.
- Spildevand indeholder bakterier – disse kan være sygdomsfremkaldende
- Der arbejdes med kemikalier
- Der kan være tunge løft
- Der kan være gasser til stede
Alle medarbejdere er vaccineret i mod stivkrampe, polio og Hepatitis A, hvilket er et lovkrav.
På spildevandsområdet stilles alt det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed, som det skal
ifølge lovgivningen, men derfor vil der stadig være områder, hvor man eventuelt kunne
minimere risikoen for at blive udsat for direkte kontakt med spildevand.
Alle medarbejdere har en sikkerhedskasse indeholdende personligt sikkerhedsudstyr. Denne
ordning omfatter alle medarbejdere inden for driftsafdelingen på spildevandsområdet. Kassen
medbringes i bilerne, idet personligt sikkerhedsudstyr altid vil være ved hånden.
Ledelsens evaluering
Ledelsen evaluerer arbejdsmiljøsystemet en gang årligt. Dette gøres efter årsafslutning hvor de
fastsatte målsætninger, nærvedulykker, ulykker, sygdom mv gennemgåes. Ledelsen kommer
med et oplæg til MED udvalget vedrørende hvilke målsætninger, der er for de næste år.
Områder, der skal arbejdes videre med i de kommende år er:
-
Handlingsplan/prioriteringsliste for det videre arbejde med pumpestationer ud fra
tilstandsrapport
[29]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Ulykker og nærvedulykker
I Kolding Spildevand bliver alle ulykker og nærved ulykker registreret.
fald/snuble
strøm
hoved
2012
stress
2011
fingre
2010
2009
ben, herunder knæ
2008
ryg/skuldre
fod
0
1
2
3
4
Fælles for både ulykker og nærved ulykker er, at det er i driften, de har fundet sted. Der er ikke
registreret nogle i administrationen.
Sygestatistik
På nedenstående figur ses sygdomsstatistikken for de sidste 5 år.
16,0
Sygefravær
14,0
12,0
sygedage/ansat i drift
10,0
8,0
Sygedage/ansat i
administration
6,0
Sygedage/ansat total
4,0
2,0
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
Kolding Kommune har i første halvår 2010 haft et sygefravær på 8,8 dage pr medarbejder og i
andet halvår 8,3 dage /medarbejder, hvor vi i Kolding Spildevand as har haft 6,4 dage/
medarbejder. På landsplan er fraværet inden for det offentlige12,0dage/medarbejder og inden
[30]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
for det private arbejdsmarked er det 7,0 dage medarbejder i 2010 (kilde: Danmarks statistik)
Tallene 2007 – 2009 dækker driftspersonalet, som også ses af farverne på kolonnerne.
I 2007 var sygdomsfraværet højt i driften. Det skyldes at nogle medarbejder har været
langtidsygemeldte. Langtidssygemeldingerne har ikke været arbejdsrelaterede.
For at være sikker på, at sygdomme ikke er arbejdsrelaterede afholdes en sygesamtale mellem
AMG og den ramte medarbejder. På denne måde vil vi forbygge arbejdsrelateret sygdom.
På trods af, at vi ligger under landsgennemsnittet er det hele tiden et område, vi vil være
fokuserede på. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde.
El-sikkerhed
I Kolding Spildevand as arbejdes der inden for el området efter et SKS system (Sikkerhed,
Kvalitets, - Sikringssystem). Derved sikres det at gældende regler overholdes, samt at arbejdet
udføres på den bedst tænkelige måde. Desuden ligger det i SKS systemet, at udstyr efterses og
vedligeholdes med en given frekvens. I november 2012 er systemet blevet efterprøves af en
uvildig instans – dette skal det hvert andet år.
Sundhedsfremme
Fra sommeren 2011 har alle medarbejdere fået adgang til Falck Healthcare. Derigennem er der
mulighed for forskellige behandlinger på skader, der er opstået i arbejdstiden.
Medarbejderindragelse
Med det formål at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være i stand
til at tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, og i erkendelse af, at de
gode idéer findes overalt i organisationen, inddrages alle medarbejdere i arbejdsmiljø- og
miljøarbejdet. Dette vil blandt andet foregå på personalemøder hvor arbejdsmiljø altid er et fast
punkt på dagsordenen. I 2011 er personalet i driften med til at udarbejde dagsorden til
personalemøder i driften. Der er nogle faste punkter, der skal med. Øvrige punkter bestemmes
af personalet.
[31]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Aktiviteter 2012
SRO Harmonisering pumpestationer
I 2012 er de sidste pumpestationer koblet på SYS2000, så alle pumpestationer tilgåes fra
samme server.
SRO Harmonisering Renseanlæg
Vamdrup og Ødis renseanlæg er i 2012 koblet på Iggs, så alle renseanlæg nu har samme
styresystem. Derudover er der lavet en STAR satellit på Vamdrup renseanlæg.
Badevandsvarsling
I forbindelse med badevandsdirektivet, har Kolding Kommune fået krav om varsling ved
forurening af badevandet. I den forbindelse lever vi data. De bygværker, det drejer sig om, er
koblet på vores STAR.
Benchmarking
I 2012 har Kolding Spildevand as deltaget i benchmarkingsprojekt under DANVA. Derudover
indberetter vi, som alle andre forsyninger, til forsyningssekretariatet.
Dosering af kemikalier i kloaknettet
Der optimeres løbende på tilsætning af kemikalier til kloaksystemet. Enkelte steder vælges det
at forebygge, at der opstår lugtgener for borgerne. Det kan enten være med kemikalie eller hvis
det er teknisk muligt med ilt via en kompressor.
Tryksat system
I Kolding kommune er udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret
spildevandsrensning. Derfor skal der på en del ejendomme etableres små pumpestationer,
minirenseanlæg eller lignende. I spildevandsplan 2012 – 2019 kortbilag, som findes på
www.kolding.dk kan indsatsplanerne for de kommende år findes.
Præstationsprøvning
Igen i 2012 har vi deltaget i Eurofins’ præstationsprøvning, hvor der er opnået et
tilfredsstillende resultat.
Pumpestationer
Der er lavet flere pumpestationer, blandt andet i Åparken
Sparebassin med skyl
I 2012 har vi bygget om på et lukket sparebassin (Vester Nebel), bassinet er blevet lavet med
skyl, således at arbejdsmiljøet er bedret og miljø for beboerne i området er blevet bedret.
Nyt bassin
For at undgå overløb i Syd Vest kvarteret og for at nedlægge nogle af de mindre
overløbsbygværker er der i 2012 påbegyndt et nyt rørbassin.
[32]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Regnvandsbassiner
Flere regnvandsbassiner i Kolding Spildevand as er blevet renoveret i 2012.
Arbejdsmiljø/sikkerhed
Vi har afholdt diverse temadage – se tidligere i denne redegørelse
Diverse lovpligtige eftersyn
Stinkskabe, punktudsug, løftegrej, gasdetektorer mv er blevet efterset.
Temadag
Der har været afholdt temadag for alle medarbejdere, hvor vi har været med til at komme med
input til strategiplan for Kolding Spildevand as ud fra den vision og mission bestyrelsen har
lavet. I 2013 arbejder vi videre med strategiplanen – der skal udarbejdes handleplaner inden
for de forskellige områder. Der afholdes flere seminar i løbet af 2013, hvor alle deltager.
[33]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Opfølgning på mål og planer fra Miljøredegørelse 2011
Mål
At nedsætte
kemikalieforbruget på
Christiansfeld Renseanlæg
med 20% målt i
kemikalie/kg fjernet P
Handlingsplan
At undersøge muligheden for at lavet
en styring, der evt kan nedsætte
kemikalieforbruget uden det påvirker
rensningen.
At nedsætte antal overløb
til Kolding Å.
Samstyringsprojekt: Lave en
handlingsplan for en bedre udnyttelse
af kloaksystemet i forbindelse med
regnskyl. Opstart på rørbassin ved
Kolding forrenseanlæg samt 2 mindre
rørbassiner ved Agtrupvej i 2012.
At zoneopdele alle renseanlæg
At zoneopdele
renseanlæggene
At undgå lugtgener for
borgerne. (Undgå H2S
emission)
Optimering på dosering af kemikalier i
kloaknettet/tilførsel af ilt.
Løbende forbedring af
arbejdsmiljø
Løbende gennemgang af APV
(driftsmøder), årlig temadag
indeholdende APV
Følge handlingsplanen i
spildevandsplan 2012 – 2019
At boliger i det åbne land
får renset spildevandet
Udledningsværdier for N, P og Løbende optimere på driften af
Bi5 ligger 30 % under
renseanlæggene.
kravværdierne fra
myndighederne og at
analyseresultatet skal være
stabile målt på kontrolværdien
med 2005 som referenceår.
Reducere fremmed vand i
kloaksystemet i
Kommunen.
At udarbejde en folder, der
omhandler arbejde med
spildevand.
At gennemgå kloaksystemet
systematisk og ud fra dette vurdere,
hvor der skal sættes ind.
Der laves arbejdsgrupper, der kommer
med input til folderen. Denne
udarbejdes af arbejdsmiljøgruppen.
[34]
Status
 Arbejdet er i gang, vi har
optimeret på kemidoseringen,
men vil undersøge om der
yderligere mulighed for at
optimere på forbruget.
Fortsætter i 2013.
 Er i gang. Fortsætter i
2013.
 Afsluttet – alle reneanlæg
er zoneopdelt, medarbejderne
har været indraget i
zoneopdelilng med hensyn til
smitterisici.
 Vi optimerer løbende på
tilsætningen af CAN udfra
onlinemålinger af H2S på
kloaksystemet.
 Der har været afholdt
diverse temadage.
 Handleplanen følges i 2012
Christiansfeld Syd-vest,
Dalby-Vonsild, Hejls,
Fauvstrup og Christiansfeld
Vest områder er afsluttede
 Alle værdier ligger 30%
under krav værdierne.
 Saneringsplanen følges
Der er lavet to foldere – en til
besøgende eks skoleklasser,
én til eksterne håndværkere.
Endnu en er under
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
At mindske antal overløb til At følge saneringsplan ifølge
recipient
spildevandsplan 2012 – 2019.
At minimere kontakten
At ombygge et sparebassin, så der
med spildevand for
bliver skyl, derved undgås at
medarbejderne
medarbejderne skal ned i bassinet for
at rengøre
Harmonisere
At færdiggøre handlingsplan for
pumpestationer.
harmonisering af pumpestationer.
udarbejdelse. Det er en
sikkerhedsfolder til
medarbejderne, denne er
knap færdig. Arbejdet med
denne afsluttes i 2013.
Saneringsplanen følges
 Et sparebassin er
ombygget.
 Er afsluttet.
Vurdering/Prioritering
Til vurdering af det fremtidige miljøarbejde indenfor spildevandområdet, har vi valgt at dele
kortlægningen op i nogle områder:
 Leverandører – herunder industrien i Kolding Kommune
 Forbrug af el
 Forbrug af kemikalier
 Forbrug af drikkevand
 Affald
 Støj
 Lugt
 Arbejdsmiljø
 Miljøledelse/miljøstyring
Ud fra





disse punkter har vi sat spørgsmålstegn ved følgende:
Overholder vi gældende lovkrav?
Har myndighederne og Green Network specielle fokusområder?
Er der umiddelbart nogen områder, der vil være en gevinst for os og miljøet?
Foreligger der krav fra Kolding Kommune?
Kan vi øge medarbejdertilfredsheden?
Ved at stille disse spørgsmål til alle områder, er der fremkommet en række områder, hvor vi
kan sætte ind.
1. Et af hjælpestofferne i spildevandsbehandlingen er kemikalier. Der anvendes
forrskellige kemikalier på renseanlæggene og doseres efter forskellige
styringsprincipper. Disse kan på nogle af anlæggene effektiviseres. Vi forventer, at
kemikalieforbruget derved kan sænkes på nogle af anlæggene.
2. Elforbruget på renseanlæggene og pumpestationer varierer meget. Derfor vil vi arbejde
videre med at optimere på energiforbruget, hvor det er muligt.
3. Et område, som der hele tiden skal fokuseres på er arbejdsmiljø. Det skal blandt andet
gøres for hele tiden at opretholde den gode standard, medarbejderne har. Når
virksomheden viser, det er et område der hele tiden bliver prioriteret, vil det
sandsynligvis øge medarbejdertilfredsheden.
4. Gennem de senere år har vi optimeret på regnstyringen. For yderligere at undgå
overløb til recipient skal der arbejdes videre med samstyringsprojektet.
[35]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
5. Tryksat system; i spildevandsplan 2012 – 2019 ses det, at der skal sættes ind for
nedsivning i det åbne land. Spildevandsplanen findes på www.kolding.dk Derfor skal
der laves spildevandsrensning disse steder.
6. Optimering på dosering af kemikalier i kloaksystemet for at undgå lugtgener for
borgerne samt tæring af kloaksystemet.
7. Kloakrenovering: at nedsætte indsivningen til kloaksystemet og derved minimere antal
overløb til recipient – se spildevandsplan 2012 – 2019 for saneringsplan.
Prioriteringen af områderne er foretaget ud fra, hvor vi får mest miljø for pengene. Hvor vi
opnår den største effekt på miljøet samt den største effekt på økonomien.
Ud fra ovenstående har vi valgt at lave følgende prioritering:
Prioritet
1
2
3
5
6
7
Aktivitet
Elforbruget
Optimering af regnstyring/samstyring af ledningsnet
Kemikalieforbrug
Effektivisering af arbejdsmiljøarbejdet
Kloakering i det åbne land
Kloakrenovering
[36]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Mål og Planer for de kommende år
Mål
Handlingsplan
Tidsramme Ansvarlig
At nedsætte
kemikalieforbruget på
Christiansfeld Renseanlæg
med 20% målt i
kemikalie/kg fjernet P
At nedsætte antal overløb
til Kolding Å.
At undersøge muligheden for at lavet
en styring, der evt kan nedsætte
kemikalieforbruget uden det påvirker
rensningen.
2013
JR/KR
Samstyringsprojekt: Lave en
handlingsplan for en bedre udnyttelse
af kloaksystemet i forbindelse med
regnskyl. Opstart på rørbassin ved
Kolding forrenseanlæg samt 2 mindre
rørbassiner ved Agtrupvej i 2012.
2015
JG/RS
At udarbejde hygiejne plan
for bilerne
Medarbejderne kommer med forslag
og ud fra disse udarbejder AMG en
hygiejne plan.
Optimering på dosering af kemikalier i
kloaknettet/tilførsel af ilt.
2013
Arbejdsmiljøgru
ppen
Løbende
EJ/KR
Løbende gennemgang af APV
(driftsmøder), årlig temadag
indeholdende APV
Følge handlingsplanen i
spildevandsplan 2012 – 2019
Løbende optimere på driften af
renseanlæggene.
Løbende
Alle
2019
RS/JG
Løbende
KR
At gennemgå kloaksystemet
systematisk og ud fra dette vurdere,
hvor der skal sættes ind.
At færdiggøre sikkerheds folderen til
medarbejderne.
Løbende
RS/EJ/JG
2013
Arbejdsmiljøgru
ppen
At følge saneringsplan ifølge
spildevandsplan 2012 – 2019.
Medarbejderne inddrages i
Løbende
RS
2015
PH
At undgå lugtgener for
borgerne. (Undgå H2S
emission)
Løbende forbedring af
arbejdsmiljø
At boliger i det åbne land
får renset spildevandet
Udledningsværdier for N, P
og Bi5 ligger 30 % under
kravværdierne fra
myndighederne og at
analyseresultatet skal være
stabile målt på
kontrolværdien med 2005
som referenceår.
Reducere fremmed vand i
kloaksystemet i
Kommunen.
At udarbejde en folder, der
omhandler arbejde med
spildevand.
At mindske antal overløb til
recipient
At få bygget et fælles hus
[37]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
for alle medarbejdere
At nedsætte det totale
elforbrug i Kolding
Spildevand med 10 %
byggeudvalg 1 halvår 2013, hvorefter
byggeri udbydes og sættes i gang.
At udarbejde en handlingsplan for,
hvordan og hvor vi hurtigst kan spare
el uden, at det går ud over kvaliteten
af vores arbejde
2016
JG
2016
JG
At undersøge muligheden
for solenergi på anlæggene
At udnytte eksisterende
biogas anlæg til en højere
udnyttelse og derved
mindske ”købt el” på
Kolding Renseanlæg med
10% (i kwh/kg fjernet N)
At lave forsøg med tilførsel af slam fra
eksterne anlæg og udfra resultaterne
lave en handleplan for det videre
forløb.
[38]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag
Bilag 1
Tabel 1 – tungmetaller i slam, tilgang
Parameter
Enhed
Grænseværdi
Cadmium
mg/kg P
100
Kviksølv
mg/kg P
2000
Bly
mg/kg P
10000
Nikkel
mg/kg P
2000
Chrom
mg/kg TS 100
Kobber
mg/kg TS 1000
Zink
mg/kg TS 4000
til mineraliseringsanlæg - Agtrup
2008
2009
2010
2011
22,3
20,4
19,2
15,8
15,0
15,4
17
15,7
1017
1044
882
827
1478
1466
764
605
24
21,8
23
22
233
232
194
168
788
707
662
582
Tabel 2 – tungmetaller i spildevand - Agtrup
enhed
Myndighedskrav(2000)
Kobber
g/l
50
Chrom
g/l
40
Bly
g/l
20
Zink
g/l
200
Nikkel
g/l
40
2008
1,66
2,44
0,36
26,2
4,58
Tabel 2a – tungmetaller i spildevand - Vamdrup
enhed
Myndighedskrav(2000) 2008
Kobber
g/l
50
2,20
Chrom
g/l
40
2,30
Bly
g/l
20
0,29
Zink
g/l
200
37,18
Nikkel
g/l
40
3,52
Bilag 2 - Overløb, bygværker med krav.
Bygværk
Antal overløb,
Antal
krav fra Vejle
overløb
Amt
2008
OB-00-03 – Jens
3,2
0
Holmsvej
OB-00-06 – Ågade
10,1
1
ved Kongebrogade
OB-00-07 –
20
45
Kongebrogade
OB-00-08 –
10,8
14
Klostergade
Forrenseanlæg,
20
43
Kolding
[39]
2012
23,2
14,0
900
605
23
178
633
2009
1,7
2,27
0,37
39,2
6,12
2010
2,13
1,72
0,47
37,3
1,6
2011
5,68
0,44
0,25
31,91
3,77
2012
1,07
0,32
0,31
17,18
2,78
2009
4,17
2,43
0,36
58,93
4,35
2010
2,37
1,85
0,37
38,0
3,03
2011
13,82
0,72
0,91
76,1
4,35
2012
3,61
1,34
0,46
53,70
7,58
Antal
overløb
2009
0
Antal
overløb
2010
0
Antal
Antal
overløb overløb
2011
2012
1
7
0
0
2
1
42
35
36
52
37
22
30
13
26
14
20
14
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 3, Tilløb og PE belastning
Centralrenseanlægget (125.000 PE)
Enhed
2008
3
Spildevand fra Sdr.
m
739.321
Bjert
Spildevand fra
m3
10.592.739
Østerbrogade
Spildevand total til
m3
11.332.060
Centralrenseanlægge
t
1.
Døgnbelastning
PE
71.591
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
%
57,3
Regnmængde
Mm
874
Christiansfeld (30.000 PE)
Enhed
Tilløb
m3/år
1.
Døgnbelastning
PE
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
%
2009
565.387
2010
527.071
2011
669.128
2012
678.960
8.965.173
9.151.929 10.137.672
10.582.320
9.530.560
9.679.000 10.806.800
11.261.280
72.113
89.022
89.408
77.861
57,7
713
71,2
671,2
71,5
797
62,3
912,8
2008
927.000
18.051
2009
689.000
20.100
2010
909.617
17.437
2011
864.064
15.599
2012
916.219
18.065
60,2
67,0
58,1
52,0
60,2
2008
482.000
1.873
2009
319.000
1.692
2010
476.438
2.445
2011
388.802
1.331
2012
313.711
1.466
62,4
56,4
81,5
44,4
48,9
2008
1.168.539
9.259
2009
874.060
18.909
2010
889.487
4.890
33,7
68,8
17,8
Trappendal (3000 PE)
Tilløb
1.
Døgnbelastning
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
Enhed
m3/år
PE
%
Vamdrup (27.500 PE)
Tilløb
1.
Døgnbelastning
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
Enhed
m3/år
PE
%
[40]
2011
2012
1.201.837 1.149.689
4.901
13.973
17,8
50,8
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Lunderskov (8.200 PE)
Enhed
Tilløb
m3/år
1.
Døgnbelastning
PE
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
%
2008
440.473
6.072
2009
509.106
6.454
2010
541.090
8.669
2011
574.371
14.108
2012
604.708
10.153
74,0
78,7
105,7
172,5
123,8
2008
179.827
408
2009
123.505
630
2010
121.705
405
2011
147.171
269
2012
176.996
710
40,8
63,0
40,5
26,9
71,0
2008
235.727
329
2009
136.804
554
2010
187.932
730
2011
171.255
416
2012
171.905
306
38,7
65,2
85,9
48,9
36,0
2008
119.956
2009
111.561
2010
94.190
2011
68.985
2012
87.975
Ødis (1000 PE)
Tilløb
1.
Døgnbelastning
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
Enhed
m3/år
PE
%
Jordrup (850 PE)
Tilløb
1.
Døgnbelastning
omregnet til
personækvivalenter
Belastningsgrad
Enhed
m3/år
PE
%
Lunderskov Øst
Tilløb
Enhed
m3/år
1.
En personenhed (PE) svarer til den forureningsmængde en person udskiller pr. døgn. Det
svarer til 60 g organisk stof/døgn.
[41]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 4 - næringssaltbalance
For at følge Renseanlæggenes evne til at rense spildevandet fra år til år, beregnes
reduktionen af kvælstof, fosfor og organisk stof.
Kvælstofbalance, Kolding Centralrenseanlæg
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Tilført kvælstof
kg
280.859
258.884
285.812
303.716
304.115
Fjernet kvælstof
Kg
233.942
218.859
228.187
251.086
252.444
Udledt kvælstof
Kg
46.917
40.025
57.625
52.630
51.671
Kvælstof reduktion
%
83,3
84,5
79,8
82,7
83,0
Fosforbalance, Kolding Centralrenseanlæg
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Tilført fosfor
Kg
54.150
52.773
59.510
61.962
55.253
Fjernet fosfor
Kg
45.111
48.370
55.052
53.564
45.917
Udledt fosfor
Kg
9039
4.409
4.458
7.398
9.336
Fosfor reduktion
%
83,3
91,7
92,5
86,4
83,1
Organisk stof, Kolding Centralrenseanlæg
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Tilført organisk stof
Kg
1.572.132 1.579.276 1.949.588 1.958.043 1.709.831
Fjernet organisk stof
Kg
1.532.889 1.545.492 1.912.045 1.931.775 1.672.232
Udledt organisk stof
Kg
39.242
33.784
37.543
26.268
37.599
Organisk stof
%
97,5
97,9
98,1
98,7
97,8
reduktion
Kvælstofbalance, Christiansfeld
Enhed
2008
Tilført kvælstof
kg
44.429
Fjernet kvælstof
Kg
41.302
Udledt kvælstof
Kg
3.127
Kvælstof reduktion
%
93,0
Fosforbalance, Christiansfeld
Enhed
2008
Tilført fosfor
Kg
10.502
Fjernet fosfor
Kg
9.384
Udledt fosfor
Kg
1.117
Fosfor reduktion
%
89,4
Organisk stof, Christianfeld
Enhed
2008
Tilført organisk stof
Kg
393.126
Fjernet organisk stof
Kg
385.957
Udledt organisk stof
Kg
7.169
Organisk stof
%
98,2
reduktion
2009
45.846
43.266
2.580
94,4
2010
45.554
43.749
1.805
96,0
2011
37.846
35.185
2.661
93,0
2012
42.263
38.845
3.418
91,9
2009
10.032
9.427
605
94,0
2010
13.830
13.215
615
95,6
2011
10.932
10.126
806
92,6
2012
11.538
10.676
862
92,5
2009
450.931
448.299
2.632
99,4
[42]
2010
392.160
389.129
3.031
99,2
2011
332.046
327.706
4.340
98,7
2012
387.580
383.914
3.666
99,1
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Fosforbalance, Trappendal
Enhed
Tilført fosfor
Kg
Fjernet fosfor
Kg
Udledt fosfor
Kg
Fosfor reduktion
%
Organisk stof, Trappendal
Enhed
Tilført organisk stof
kg Bi5
Fjernet organisk stof
kg Bi5
Udledt organisk stof
kg Bi5
Organisk stof
%
reduktion
2008
1.943
1.731
212
89,1
2009
1.478
1.371
107
92,8
2010
1.676
1.437
239
85,7
2011
1.141
1.014
127
88,9
2012
1.113
1.065
148
95,7
2008
40.520
37.353
3.167
92,2
2009
37.402
35.437
1.965
94,7
2010
55.281
53.943
1.338
97,6
2011
31.120
30.038
1.082
96,5
2012
31.931
29.446
2.485
92,2
Kvælstofbalance, Vamdrup
Enhed
2008
Tilført kvælstof
Kg
22.130
Fjernet kvælstof
Kg
20.484
Udledt kvælstof
Kg
1.646
Kvælstof reduktion
%
92,6
Fosforbalance, Vamdrup
Enhed
2008
Tilført fosfor
Kg
3.314
Fjernet fosfor
Kg
2.934
Udledt fosfor
Kg
380
Fosfor reduktion
%
88,5
Organisk stof, Vamdrup
Enhed
2008
Tilført organisk stof
Kg
203.318
Fjernet organisk stof
Kg
201.704
Udledt organisk stof
Kg
1.614
Organisk stof
%
99,2
reduktion
2009
25.011
23.168
1.843
92,6
2010
18.203
16.729
1.474
91,9
2011
21.647
19.646
2001
90,8
2012
26.791
24.391
2.400
91,0
2009
4.727
4.212
515
89,1
2010
2.888
2.532
356
87,7
2011
3416
3024
392
88,5
2012
5.049
4.540
509
90,0
2009
414.110
411.594
2.816
99,4
[43]
2010
107.101
104.355
2.746
97,4
2011
107.337
104.092
3.285
97,0
2012
306.857
302.611
4.246
98,6
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Fosforbalance, Lunderskov
Enhed
Tilført fosfor
Kg
Fjernet fosfor
Kg
Udledt fosfor
Kg
Fosfor reduktion
%
Organisk stof, Lunderskov
Enhed
Tilført organisk stof
kg Bi5
Fjernet organisk stof
kg Bi5
Udledt organisk stof
kg Bi5
Organisk stof
%
reduktion
Fosforbalance, Jordrup
Enhed
Tilført fosfor
Kg
Fjernet fosfor
Kg
Udledt fosfor
Kg
Fosfor reduktion
%
Organisk stof, Jordrup
Enhed
Tilført organisk stof
Kg Bi5
Fjernet organisk stof
Kg Bi5
Udledt organisk stof
Kg Bi5
Organisk stof
%
reduktion
Fosforbalance, Ødis
Enhed
Tilført fosfor
Kg
Fjernet fosfor
Kg
Udledt fosfor
Kg
Fosfor reduktion
%
Organisk stof, Ødis
Enhed
Tilført organisk stof
kg Bi5
Fjernet organisk stof
kg Bi5
Udledt organisk stof
kg Bi5
Organisk stof
%
reduktion
2008
8.096
7.770
326
96,0
2009
4.727
4.490
237
95,0
2010
9.241
9.104
137
98,5
2011
13.935
13.857
78
99,4
2012
14.531
14.242
289
98,0
2008
147.625
145.886
1.739
98,8
2009
141.347
139.691
1.656
98,8
2010
189.849
188.412
1.437
99,2
2011
308.962
307.592
1.370
99,6
2012
222.950
220.465
2.485
98,9
2008
587
510
77
86,9
2009
724
636
88
87,8
2010
697
554
143
79,5
2011
473
394
79
83,3
2012
710
479
231
67,5
2008
7.225
6.715
510
92,9
2009
12.122
11.774
348
97,1
2010
15.993
15.271
722
95,5
2011
9.117
8.565
552
93,9
2012
6.712
5.351
1.361
79,9
2008
888
835
53
94,0
2009
636
587
49
92,3
2010
484
466
18
95,5
2011
404
370
34
91,6
2012
569
500
69
87,9
2008
8.958
8.693
265
97,0
2009
13.791
13.506
285
97,9
2010
8.873
8.652
221
97,5
2011
5.899
5.622
277
95,3
2012
15.582
15.022
560
96,4
[44]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 5 Kravværdier
Kolding
Enhe Myndighedskra
2008
2009
2010
2011
d
v
Total-P
mg/l
1,5
0,69
0,38
0,49
0,55
Total – N
mg/l
8
3,45
3,46
4,20
4,16
BI5
mg/l
15
2,8
2,8
2,5
2,1
COD
mg/l
75
26,6
21,7
20,0
18,2
Suspenderet stof mg/l
20
11,2
5,5
5,5
4,5
Christiansfeld
Enhe Myndighedskra
2008
2009
2010
2011
d
v
Total-P
mg/l
1,5
0,7
0,50
0,50
0,60
Total – N
mg/l
8
1,75
1,57
2,03
2,02
BI5
mg/l
15
3
2
2
3
COD
mg/l
75
15
19
19
19
Suspenderet stof mg/l
20
3
3
4
6
Overskridelse på temperatur 19-7-2010 Kravværdi max 20°. Temp målt er 20,3°C
Trappendal
Enhe Myndighedskra
2008
2009
2010
2011
d
v
Total-P
mg/l
3
0,28
0,17
0,40
0,29
BI5
mg/l
150
4,1
2,8
2,0
2,1
Suspenderet stof mg/l
50
14,9
5,9
4,1
5
2012
0,67
3,92
2,4
21,3
7,0
2012
0,60
2,24
3
16
6
2012
0,28
3,3
8
Vamdrup
Enhe
d
Total-P
mg/l
Total – N
mg/l
BI5
mg/l
COD
mg/l
Suspenderet stof mg/l
Lunderskov
Enhe
d
Total-P
mg/l
Ammoniak-N
mg/l
BI5
mg/l
COD
mg/l
Suspenderet stof mg/l
Myndighedskra
v
1,0
8
10
75
25
2008
2009
2010
2011
2012
0,45
1,65
1,8
15,7
5,5
0,45
1,81
2,6
19,8
6,1
0,42
1,56
2,7
25,3
7,5
0,29
1,41
2,3
20,3
6,6
0,31
1,38
2,2
18,8
6,5
Myndighedskra
v
1
2
10
75
30
2008
2009
2010
2011
2012
0,52
0,33
3,1
25,8
4,7
0,36
1,49
2,8
25,2
4,8
0,24
0,40
2,5
25,8
3,8
0,14
0,41
2,2
21,6
4,6
0,35
0,50
2,5
23,8
4,7
[45]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Ødis
Enhe
d
Total-P
mg/l
Ammoniak-N
mg/l
BI5
mg/l
Suspenderet stof mg/l
Myndighedskra
v
1
2
10
20
2008
2009
2010
2011
2012
0,25
0,08
1,2
2,9
0,28
0,21
1,7
3,2
0,14
0,14
1,7
4,8
0,17
0,07
1,4
5,1
0,26
0,26
2,0
9,1
Myndighedskra
v
1
2
10
30
2008
2009
2010
2011
2012
0,40
0,30
2,4
5,5
0,41
0,17
1,8
7,2
0,40
0,16
2,0
8,5
0,32
1,13
2,2
9,6
0,42
0,94
3,0
11,0
Jordrup
Enhe
d
Total-P
mg/l
Ammoniak-N
mg/l
BI5
mg/l
Suspenderet stof mg/l
[46]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 6 – el
Renseanlæg
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Christiansfeld,Total
Christiansfeld,
Effektforbrug
Christiansfeld,
Effektforbrug
Trappendal,Total
Trappendal,
Effektforbrug
Trappendal,
Effektforbrug
Kolding, Køb af el
Kwh
Kwh/m3
606.295
566.139
553.812
591.851
565.872
0,654
0,822
0,609
0,684
0,618
68.618
13,08
130.883
12,66
162.372
16,82
136.206
14,57
135.434
0,142
Kwh/kg
fjernet N
Kwh
0,41
37,6
0,342
21,5
0,350
27,7
0,432
24,1
2.068.580
1.941.010 2.141.113 2.534.095
2.512.986
Kolding,
Egenproduktion
Kolding, Elforbrug,
total
Kolding,
effektforbrug
Kolding,
effektforbrug
Vamdrup, Total
Vamdrup,
Effektforbrug
Vamdrup,
Effektforbrug
Ødis, Total
Ødis, Effektforbrug
Ødis, Effektforbrug
Kwh
446.730
483.462
548.090
Kwh
2.515.310
2.424.472 2.551.309 2.980.837
3.061.076
Kwh/m3
0,222
0,254
0,264
0,276
0,295
11,07
11,18
11,87
12,13
Lunderskov, Total
Lunderskov,
Effektforbrug
Lunderskov,
Effektforbrug
Jordrup, Total
Jordrup,
Effektforbrug
Jordrup,
Effektforbrug
Lunderskov Øst,
Kwh/kg
fjernet N
Kwh
Kwh/m3
Kwh/kg
fjernet N
Kwh
Kwh/m3
Kwh/kg
fjernet
Kwh
Kwh/m3
Kwh/kg
fjernet
Kwh
Kwh/m3
Kwh/kg
fjernet N
Kwh
Kwh/m3
Kwh/kg
fjernet N
Kwh
410.196
446.742
568.397
531.921
603.832
634.988
593.084
0,486
0,609
0,679
0,5283
0,516
22,96
36,09
32,32
24,32
73.319
0,594
73.151
0,601
91.868
0,624
99.717
0,563
46,9
45,78
82,34
43,9
262.320
307.842
332.722
369.288
379.397
0,596
0,605
0,615
0,643
0,627
16,6
14,88
10,119
10,28
48.410
45.579
53.132
48.847
58.782
0,205
0,333
0,283
0,285
0,342
18,0
23,19
43,09
32,57
428.607
448.311
369.395
366.892
116.133
0,646
447.525
[47]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Total
Lunderskov Øst,
Total
Lunderskov Øst,
Effektforbrug
Kwh/kg
fjernet N
Kwh/m3
3,76
Østerbrogade, proces
Sted
Enhed
2008
Mekanisk
Kwh
763.680
rensning
Kwh/m3
0,073
Varme
Kwh
86.680
* Fejl på måler, derfor ingen opgørelse.
Spildevandstransport
Enhed
Pst, nord
Kwh
Pst, syd
Kwh
Sb, ob, pa, pb mv
Kwh
Østerbrogade,
Kwh
udløbspst
Christiansfeld, pst
Kwh
Vamdrup, pst
Kwh
Lunderskov, pst
Kwh
Vamdrup og
kwh
Lunderskov
Vester Nebel, pst
Kwh
Total
Kwh
spildevandstransport
Effektforbrug
Kwh/m3
Sdr. Bjert
Sted
Proces
Varme
Total
Enhed
Kwh
Kwh
Kwh
9,1
11,90
14,084
11,40
3,84
4,76
5,355
4,17
2009
2010
601.355
2011
667.260
2012
703.850
*
65.500
0,066
0,066
0,067
110.000
114.700
129.085
2008
406.339
320.693
23.254
1.587.800
2009
317.946
212.047
23.925
1.338.746
2010
361.117
287.315
2011
513.194
253.767
2012
571.593
294.372
1.388.953
1.552.425
1.592.515
59.835
185.968
55.967
40.951
163.011
44.230
39.697
151.916
44.450
373.105
164.128
50.031
325.431
209.988
35.105
29.383
28.537
2.397.921
1.933.615
2.301.985
0,210
0,189
2008
218.436
30.655
249.091
2009
158.893
35.090
193.983
[48]
2010
164.191
34.683
198.874
Er med i
nord
2.906.650
Er med i
nord
2.993.899
0,217
0,205
2011
212.056
33.754
245.810
2012
218.450
39.515
257.965
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 7 - vand
Sdr. Bjert
Enhed
m3
Østerbrogade
m3
Spildevandstransport
m3
3
2008
2009
2010
2011
2012
480
704
1246
1078
1340
205
2.166
1.546
127
2.196
3.500
1.657
1.610
1.600
1.600
Centralrenseanlæg
m
760
563
916
1457
1895
Vamdrup
m3
180
191
125
280
259
Ødis
m3
48
38
1004
116
331
Lunderskov
m3
2.140
1.794
1.502
1.341
1.940
62
762
239
387
329
3
1
1
6
5
2.965
911
2.056
4.959
2.131
1.336
91
329
240
217
12.031
8.857
Lunderskov, Øst
m3
Jordrup
m
3
Christiansfeld
m
3
Trappendal
m3
3
Total
m
Renset spildevand, Kolding
m3
810
860
1080
1170
900
Teknisk Vand, Østerbrogade
m3
10.132
5.005
12.678
6.246
4.241
[49]
12.584 11.591 12.243
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 8 - kemikalier
Kolding Centralrenseanlæg
Kemikalie
Enhed
2008
Jensulfat
Tons
Jernsulfat
Kg/kg fjernet P
Jernsulfat
Kg/m3 renset spildevand
PAX XL
Tons
PAX XL
Kg/kg fjernet P
Polymer
kg
Polymer
kg aktiv polymer/tons ts
2009
2010
2011
2012
153
190,7
238,8
265,8
204
3,39
3,492
4,338
4,962
4,4428
0,015
0,02
0,025
0,025
0,020
66
33,4
14,1
45,71
73,9
0,28
0,691
0,0003
0,853
1,609
13230
14730
8250
9,61
9,97
11,30
22685 ?
Christiansfeld Renseanlæg
Kemikalie
Enhed
Jernsulfat
Tons
2008
2009
2010
2011
2012
119
139
165
117,55
86
Jernsulfat
kg / kg fjernet P
12,68
14,74
12,49
11,61
8,06
Jernsulfat
Kg/m3 renset spildevand
0,128
0,202
0,181
0,136
0,094
PIX 316
Tons
46
0
PIX 316
kg / kg fjernet P
4,543
0
PIX 316
Kg/m3 renset spildevand
0,053
0
Trappendal renseanlæg
Kemikalie
Enhed
Jernchlorid
Tons
Jernchlorid
kg / kg fjernet P
Jernchlorid
Kg/m3 renset spildevand
2008
2009
2010
2011
2012
63
107
50,9
29,5
41,18
36,4
78
35,4
29,1
38,7
0,131
0,335
0,107
0,076
0,131
Lunderskov, Øst
Kemikalie
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Jernchlorid
Tons
46,5
85,2
59,25
50,2
44,7
Jernchlorid
kg/m3 renset spildevand
0,388
0,764
0,944
0,728
0,508
PAX 15
Tons
6,55
1,55
0
0,209
0,022
0
5300
5250
5400
6300
2008
2009
2010
2011
2012
m3
55,5
76,5
54,0
55,9
36,7
PAX
Tons
72,7 100,215
70,7
73,2
51,013
PAX 15
kg/m3 renset spildevand
Polymer
l
PAX 15
kg/m3 renset spildevand
Polymer
kg
2600
Kemikalie
Enhed
PAX
Lunderskov
[50]
0,126
0,197
0,131
0,097
0,084
3125
3200
2.100
6.175
2.030
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Jordrup
Kemikalie
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
PAX
Tons
8,94
5,93
6,42
10,71
9,94
PAX 15
kg / kg fjernet P
17,5
9,32
11,6
27,2
20,75
PAX 15
kg/m3 renset spildevand
0,074
0,044
0,034
0,062
0,058
2008
2009
2010
2011
2012
31
32
24,4
33,6
24,2
10,6
7,597
9,64
11,1
5,33
0,027
0,037
0,027
0,028
0,021
Vamdrup
Kemikalie
Enhed
Jernsulfat
tons
Jernsulfat
kg / kg fjernet P
Jernsulfat
kg/m3 renset spildevand
Polymer
kg
2700
3525
2.050
3.000
2.650
Kalk
tons
50,3
60
50
56,6
64
Kemikalie
Enhed
2008
2009
2010
2011
2012
Pax 15
m3
17
16
11,5
12
11,5
Pax 15
tons
22,3
20,96
15,1
Pax 15
kg/m3 renset spildevand
0,124
0,17
0,124
Ødis
15,72 15918,3
0,082
0,065
Spildevandstransport
Kemikalie
2008
Calciumnitrat (CAN)
kg
Superfloc
l
PIX113
kg
2009
2320
0
[51]
2010
2011
2012
1015
28.282
49,735
1200
375
0
0
0
0
0
6080
31,61
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 9 – udløbsmængder
Kolding
Christiansfeld
Trappendal
Vamdrup
Lunderskov
Ødis
Jordrup
2008
10.484.550
927.000
482.000
1.168.539
440.473
179.827
235.727
2009
9.523.230
689.000
319.000
874.060
509.106
123.505
136.804
2010
9.806.120
909.617
476.438
889.487
541.090
121.705
187.932
2011
10.822.020
865.064
388.082
1.201.837
574.371
147.171
171.255
2012
10.373.210
916.219
313.711
1.149.689
604.708
176.996
171.905
Bilag 10 - Transport
Kørt km
Kørt km/bil
km
km
2008
188.950
15.670
2009
198.527
15.271
[52]
2010
227.841
16.274
2011
244.167
17.441
2012
442.519
23.290
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 11 - affald
Kemikalieaffald
Sand
Enhed
Kg
Forrenseanlæg,
Østerbrogade
Forrenseanlæg,
Sdr. Bjert
Christiansfeld
og Trappendal
2008
5
2009
5
2010
5
2011
5
2008
238,9
2009
207,0
2010
140,73
2011
268,72
12,0
14,6
17,6
100
100
100
5,32
0
0
0
3,7
0
2010
42,43
2011
51,86
2012
59,43
Tons til
oprensning
Tons til
18,9
11,76
oprensning
m3 til
afvanding
hos
afhenter
Lunderskov
Tons
16,7
8,52
Jordrup
Tons
4,0
0
Sand fra Vamdrup og Ødis indgår i slammængderne.
Ristestof
2008
2009
Østerbrogade Tons
45,6
43,38
til
forbrænding
2012
5
2012
314,82
Fedt
Fedt fra
Østerbrogade
til rådnetank
Fedt fra Sdr
Bjert
Fedt fra
Christiansfeld
og Trappendal
Fedt fra
Vamdrup
Fedt fra
Lunderskov
m3
2008
34
2009
60
2010
127
2011
81
2012
63
m3
6
8
12
18
14
26
26
26
14
30,5
10
8
m3
[53]
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 12 – Liste over de vigtigste leverandører
Leverandør
Kemira Miljø AS
Stof
Jernsulfat, PAX 14,
CAN, CAB
Jernsulfat
Bliver brugt til
Fældning af blandt
andet fosfor og svovl
Fældning af fosfor
Analysekemikalier,
onlineudstyr
Gas, smøreolie
Drift af renseanlæg
Ole Stadsing
Diverse
rengøringsmidler
Rengøring
VWR
Laboratorieudstyr
På laboratoriet.
Trefor
El
Drift af pst, ob,
renseanlæg mv.
Flygt
Pumper, reservedele
Drift af pst,
renseanlæg mv.
Dankalk
Hach Lange
Shell
Til brug i gasmotor
Til vedligehold af
maskin udstyr
Bemærkning
Certificeret i henholdt
til ISO 14001
Certificeret i henhold
til ISO 14001
Genanvender 70% af
analysekemikalierne,
Certificeret i henhold
til ISO 14001, OHAS
18000 samt EMAS
registreret.
Certificeret i henhold
til ISO 14001. Nogle
af produkterne er
svanemærkede
Er kvalitetscertificeret
med miljøpolitik på
www.
Har modtaget Green
Network diplom for
miljøredegørelse
Er certificeret i
henhold til ISO 14001
Bilag 13 - recipientbedømmelse
Anlæg
Recipient
Målsætning
OS/NS
Lunderskov
Jordrup
Ødis
Vamdrup
Christiansfeld
Dragsbæk Mølleå
Jordrup bæk
Søbæk
Kongeåen
Taps Å/Aller Å
B1/D
B1/B2
-/D
B1/B1
B2/B2
NS= Nedstrøms udløb fra renseanlæg
OS = opstrøms udløb fra Renseanlæg
[54]
Faunaklasse
Målsætning
2009
opfyldt
OS/NS
OS/NS
4/5
Nej/ja
5/5
Ja/ja
-/3
-/nej
4/4
Nej/nej
4/5
Nej/ja
Kilde Spildevandsplan 2012-2019
Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2012
Bilag 14 – slam
2008
2009
2010
2011
2012
Slam til
mineraliseringsanlæg
Tons
tørstof
384,2
681,1
1081,9
1050,2
1214,7
Slam til afvanding – B slam
Tons
tørstof
1268,3
1094,5
688,7
738,7
582,4
Slam til afvanding – A slam
Tons
tørstof
Total
Tons
tørstof
Slam kørt på landbrugsjord
fra tømte bassiner
147,7
1653
1776
1770,6
1788,9
1944,8
2008
2009
2010
2011
2012
0
0
0
Tons
slam
13330
Slam til
mineraliseringsanlæg
0
2008
2009
2010
2011
2012
Christiansfeld
Tons
tørstof
266
186,5
228,5
219,0
164,1
Trappendal
Tons
tørstof
82,7
105,2
88,4
45,0
19,9
Ødis
Tons
tørstof
38,0
38,0
38,0
15,0
15,0
2008
2009
2010
2011
2012
Slam på landbrugsjord
Vamdrup
Tons
tørstof
248
250
186,63
185
252,62
Lunderskov
Tons
tørstof
163,8
195,9
125,07
123,80
96,93
Lunderskov, Øst
Tons
tørstof
136,1
147,2
163,6
146,6
105,41
Ødis (tømte bassiner)
Tons
tørstof
0
0
42,13
0
0
Christiansfeld (tømte
bassiner)
Tons
tørstof
0
0
511,62
0
0
[55]