Fair– play opgørelsen for sæsonen 2010.
Københavnsk MAJ 2013 NR. 2 Fodbold TEMA: Klub-liv Valby Boldklub: - Første kvinde i bestyrelsen Fodboldens personlige sponsor: - Allan Mylius Thomsen Amager Fodbold Akadami: - AB Tårnbys talentsatsning ! Leder Af: Henrik Ravnild Udgiver: DBU København, Ved Sporsløjfen 10, 2 th, 2100 København Ø. Telefon: 3927 7144 Fax. 3927 7244 Email: [email protected] Hjemmeside: www.dbukoebenhavn.dk Kontorets åbningstider: Mandag til torsdag 09.00 – 16.00 Fredag 09.00 – 15.00. Telefontid: Mandag til fredag 10.00 – 15.00. Dommervagt: Telefon 2425 2778 i turneringsperioden: Lørdag 09.00 – 11.00. Dommerhjælpen: Ken Foltmar - email: [email protected] Redaktion: Administrationschef Jan Kristensen, salgsassistent Lise Skaaning, journalist Niels Jørgen Larsen, journalist Jan Løfberg og journalist Espen Bidstrup. (Ansvarshavende: Henrik Ravnild) Annoncer: Lise Skaaning Foto: BLJ-Foto v/Brian L. Jensen Fotograf Dan Møller Udgivelsesterminer: Ultimo februar, primo maj, medio september og ultimo november. Abonnement: Klubabonnement: Gratis Holdabonnement: kr. 50,- pr. år Privatabonnement: Kr. 100,- + moms Abonnementsperioden gælder 4 fortløbende blade Tilmelding via: [email protected] Oplag: 3.000 stk. Layout og tryk: Atlas-Plæhn Grafisk A/S, Kirstinehøj 63, 2770 Kastrup, www.atlas-plaehn.dk Forsidefoto: Malthe - Foto: Mikael Pedersen. 2 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Så er frosten ved at være afløst af forår, og græsplænerne begynder så småt at få farve. Det har været en lang vinter og mange programsatte kampe er udsat på grund af vejret, men det ville have været meget værre, hvis vi ikke havde fået kommunerne til at investere massivt i kunstgræsbaner. Der er dog fortsat lang vej førend vi kan sige, at banekapaciteten er tilfredsstillende. Navnlig i de nye by-udviklede dele af hovedstaden som Ørestaden, Sydhavnen og Nordhavnen mangler der i den grad idrætsfaciliteter, men jeg har en tyrkertro på, at vore politikere er opmærksomme på manglerne, og nu er der jo kommunevalg inden vi rigtig får set os om. Vær opmærksom på dine politikeres holdninger til idrætten inden du sætter krydset til november. Vi vil holde politikerne op på ethvert tilsagn, og vi vil forsøge at aftvinge politikerne holdninger og visioner for idrætten i hovedstaden, blandt andet ved at afholde møder med alle politikerne både i åbne fora og mere direkte. Sammen har vi en stor opgave foran os. Ellers er dagligdagen mens denne leder skrives fyldt helt op med den konflikt dommerne skabte i slutningen af marts måned. Tænk at en samarbejdspartner, DFU, kunne finde på at true med konflikt og strejke i bedste arbejdsmarkedsstil. For at forstå problematikken er der nogle grundlæggende forhold, der skal belyses. DBU og DFU har i mange år haft en samarbejdsaftale, hvor den vigtigste bestemmelse var, at DFU ville sikre, at der var dommere til rådighed for DBU og lokalunionerne. Yderligere var der en aftale om størrelsen af den omkostningsgodtgørelse, dommerne måtte modtage uden at skulle svare skat af beløbet. Begge aftaler var indgået til udløb i 2014, dog således, at begge parter kunne opsige aftalerne med 6 måneders varsel til udgangen af 2013. Endvidere var der mulighed for at drøfte størrelsen af omkostningsgodtgørelsen, hvis SKAT i perioden hævede maksimumsgrænserne. Det skete rent faktisk i efteråret 2012, og på DFU’s foranledning var der nogle korte drøftelser om regulering af vederlaget, dog således at DBU ønskede at fastholde niveauet i aftalen for 2013. Det var åbenbart ikke acceptabelt for DFU, der herefter opstillede ultimative krav til vederlagets størrelse, herunder at manglende accept fra DBU ville medføre konflikt samt en opfordring direkte til DFU’s medlemmer, alle landets dommere, om at gå i strejke pr. 1.april. Det er en klokkeklar misligholdelse af samarbejdsaftalen, hvorfor DBU valgte at ophæve aftalen, og i stedet tilbyde dommerne at de kunne dømme direkte under DBU’s lokalunioner som DBU-dommere. DBU har ingen udeståender med den enkelte dommer, alene med deres overordnede organ DFU, og det var derfor misforstået loyalitet, når visse dommere fortsat bakkede DFU op. Man kan ikke have respekt for en organisation med frivillige medlemmer, der opfordrer dens medlemmer til at strejke! Det er helt uforeneligt med frivillighedens idealer. DBU København respekterer fuldt ud, at dommerne ønsker at være medlem af den lokale dommerklub, KFD, og jeg forventer da, at vi kan fortsætte et godt og udbytterigt samarbejde i København på områder som udvikling, uddannelse og indrangering, men det fordrer naturligvis, at dommerne respekterer at være dommere under DBUK. Jeg er sikker på, at når denne konflikt har fundet sit naturlige leje, vil den enkelte dommer ikke kunne registrere forringelser, tværtimod. Heldigvis for fodbolddanmark mødtes DBU's og DFU's ledere fredag den 5. april og blev enige om en 21- punkts plan. Den skal nu forhandles endeligt på plads over sommeren, men det er skønt som unionsformand at kunne fortælle vore klubber, at dommerne nu ikke længere kan true med at strejke. De kan naturligvis fortsat være medlem af en dommerklub, og det opfordrer jeg da også dommerne til at være. Det er vigtigt at deltage i alle de sociale tiltag, en dommerklub kan tilbyde. Det har berettiget skabt stor frustration for alle klubber her i opstartfasen, men jeg håber, at I forstår nødvendigheden af DBU’s beslutninger. Og så må alle læserne have en rigtig god sommer. I dette nummer 02 Praktiske oplysninger 04 Første kvinde i Valby Boldklubs bestyrelse 06 Oasen på Nandrupsvej 08 Portræt af en Landsholdspiller 13 William Kvist udfordrer i sit spil 18 Ny medarbejder i DBU København 20 Fodbold fitness 22 Da der var søm i støvlerne 38 Fodboldens personlige sponsor 40 Lockout-fodbold i Boldklubben Union 42 DBU København skaber Career & Communication Camp for unge 44 Amager Fodbold Akademi 48 Rammerne for ny dommerfremtid på plads 50 Ex-landsholdsspiller U8 træner i Valby Boldklub 52 Nyt fra Historisk Udvalg 54 DBU Street CPH 58 Indkast 8 Foto: BK Union. Leder Foto: Anders Kjærbye. 02 40 TEMA 26 Når du ikke er en del af fællesskabet 29 Kløvermarken kæmper for klublivet 32 Klar - Parat - Fodbold 35 Portræt af Brønshøj Boldklub 48 Foto: Anders Kjærbye. ! Deadline til næste nummer: Den 14. august 2013. Indlæg kan fremsendes på e-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Københavnsk Fodbold behøver nødvendigvis ikke, at være sammenfaldende med DBU Københavns opfattelse og holdning. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 3 Første kvinde i Valby-bestyrelse: Mangfoldigheden giver bedre resultater Af: Niels Jørgen Larsen 23-årige Mariam Loubani meldte sig selv, da Valby Boldklub søgte en formand for klubbens fire damehold. Hun kalder sig selv en pige med meninger og er parat til at bidrage med nye kompetencer i bestyrelsesarbejdet. -Det er specielt, at jeg er det første kvindelige bestyrelsesmedlem i 100 år. Det er jeg meget stolt af, men man kan også sige, at det er på tide. For en bestyrelse skal være fuldendt, skal der være både mænd og kvinder og med forskellig alder og baggrund. For når forskellige typer er med - hvad enten det er etnisk baggrund, uddannelse eller lign. - er der flere kompetencer at trække på. Jeg tror at mangfoldigheden giver bedre resultater, idet man ser tingene med anden dimension, som vil resultere i positiv udvikling af fodboldklubben. Sådan forklarer 23-årige Mariam Lou- Foto: Dan Møller. Mariam Loubani. 4 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 bani, der er nyvalgt til bestyrelsen i Valby Boldklub af 1912 som dameformand. Hun meldte sig selv til tjansen i bestyrelse, hvorefter en anden kandidat i stedet tog en suppleantpost. Mariam Loubani er færdiguddannet handelsøkonom og i gang med en bachelor i international handel og markedsføring, samtidig med at hun arbejder hos Analyse Danmark. Om sin egen baggrund og indgang til at spille fodbold fortæller hun: -Jeg er oprindeligt palæstinenser, født i Libanon, men opvokset i Hjørring, så jeg er vendelbo! Jeg har selv spillet fodbold i lidt over 10 år, startede som lilleput i LUIF Hjørring, flyttede til København i 2009, startede med at spille hos Nørrebro United, men der faldt jeg ikke så godt ind, så kom jeg i april sidste år til Valby Boldklub og blev hurtigt glad for det. Ønsker ansvar og indflydelse Valby Boldklub har haft damefodbold på programmet i snart 25 år, i denne sæson råder man over fire 7-mandshold. Det er en overvejelse igen at skabe et 11-mandshold, men det har den ny formand endnu ikke drøftet med holdene. Om grunden til at gå ind i klubarbejdet, siger Mariam Loubani: -Fordi jeg er en pige med mange holdninger - jeg har en mening til alt og kan godt lide at have ansvar og indflydelse - så synes jeg at det kunne være rigtigt spændende at være med til at sætte dagsordenen for især dameafdelingen, som er vokset på det seneste. Derudover er bestyrelsen i besiddelse af nogle kompetente mænd, som jeg kan lære noget af, og bestyrelsesarbejdet vil give mig nogle kompetencer, som jeg vil kunne bruge både i sociale- og erhvervsmæssige sammenhænge. Mariam Loubani er klar til de opgaver, som venter: -Mit ansvar bliver at have kommunikationen på tværs af de fire hold, vi bruger meget hinanden, støtter og hjælper hinanden, hvis der mangler spillere. Og så opfylde de enkelte holds ønsker og behov og tage det med til bestyrelsen. Jeg skal sikre, at alle først og fremmest syntes det er sjovt og spændende at spille fodbold i Valby Boldklub og gerne finde og fastholde spillere og være vejviser for trænere og ledere. Usikker fremtid En særlig udfordring er faciliteterne: -Det er en af de ting, der fik mig med. Det startede med, at jeg brokkede mig, bl.a. over vores omklædningsfaciliteter, som vi nærmest ikke har. Det vil jeg gerne have lavet om på. Der er ikke omklædningsrum i klubhuset på Værkstedsvej, herrerne krydser vejen for at benytte faciliteter på Grønttorvet, og klubbens ønsker om forbedrede forhold bremses af tvivlen om hvor længe man kan få lov at blive på det nuværende areal og hvad der skal ske generelt omkring det store areal, grønttorvet ligger på. -Vi ved ikke hvad der kommer til at ske med vores placering og kan kun håbe på det bedste. Håbe på at kommunen kan se det gode klubben kan bidrage med hvad angår det sociale i Valby. Vi er en klub, der rummer forskelligheder. Her er der plads til alle, uanset køn, alder, etnisk baggrund, religiøse overbevisning og ikke mindst (ambitions) niveau. Spillerne på de fire damehold i Valby Boldklub bor spredt i København, selv bor Mariam Loubani på Amager. -Der er en grund til, at vi har valgt Valby Boldklub, fordi klubben har noget at byde på som vi ikke ser andre steder, vi er så tætte på hinanden, vi er alle venner og mødes også udenfor banen. Vi har fælles arrangementer med herrerne også, som samler hele klubben. Der bliver i Valby Boldklub taget hensyn til det enkelte individs ønsker hvad angår fodbold og skabt langvarige relationer/venskaber. Mariam Loubani føler sig godt hjemme i den ny funktion i klubben: -Jeg vil takke bestyrelsen for at have taget rigtig godt imod mig. Sjovt, at der i det seneste møde var blevet dækket op med pink pynt, det var meget sødt! Mariam Loubani vil udover at varetage dameafdelingen også meget gerne bidrage til det øvrige klubarbejde med at udforme målsætningen for klubben og få samlet et værdisæt. -Som den yngste i bestyrelsen er jeg også den eneste studerende, og her vil jeg kunne bidrage med en del i form af teori fra mit studie, hvad angår strategi og det organisatoriske som helhed. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 5 Oasen på Nandrupsvej Af: Espen Bidstrup Myldretiden på Frederiksberg er et organiseret kaos af busser, biler og cyklister, der kæmper en indædt kamp for at komme først. På Nordre Fasanvej slanger bilkøen sig langsomt af sted. Inde bag ruderne sidder utålmodige bilister med ét mål for øje – at komme hjem. Men blot få meter fra kaosset tæt på krydset mellem Nordre Fasanvej og Nyelandsvej gemmer sig en dejlig grøn oase. Her spilles der fodbold. Mellem højhuse, der beskytter banen mod larmende bilhorn, cykelhorn og tudende sirener fra gaden, ligger Oasen på Nandrupvej. Det er en kunstgræsbane med masser af plads til børn og unge. Den blev officielt indviet i september 2010 og skulle oprindeligt kun bruges til rugby. Si6 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Behov for flere fodboldbaner denhen er den også taget i brug til fodbold, og nu spilles der både med den ovale og runde bold til stor gavn for fodboldglade sjæle. Flere fodboldspillere i fremtiden At banen er taget i brug er også et udtryk for en stigende efterspørgsel på fodboldbaner. Befolkningstallet i København vokser frem mod år 2025 med 100.000 nye københavnere, samtidig er DBU Københavns medlemstal på blot fem år steget med knapt 10.000 aktive fodboldspillere. Behovet for at etablere nye baner, som den på Nand- rupsvej, er derfor stort. For banen er med til at give københavnerne et frirum fra storbyens pulserende liv. Og når man træder ind på området ved Nandrupsvej og oplever det liv der udfolder sig, kan man ikke lade være at tænke på, at politikkerne forhåbentlig i endnu højere grad vil afsætte økonomi på budgetterne til flere oaser rundt om i byen. For fodbold skaber glæde hos både børn og forældre. Institut for Idræt ved Københavns Universitet har de seneste år fremvist talrige videnskabelige undersøgelser, der byplanlægningsprocesserne rundt omkring i byen. Ørestaden er blot et eksempel på et område, hvor der ikke er nok fodboldbaner tilgængelige. Nyt initiativ I den forbindelse igangsatte DBU København for nylig et initiativ, hvor alle havde mulighed for at byde ind med input til, hvordan der kan etableres nye baner i København til glæde for klubber og spillere. Alle indslag er sidenhen indsamlet i et idékatalog, som vil blive præsenteret for de køben- havnske politikere. Os, der holder af fodbold, kan derfor kun håbe på, at de gode intentioner fra politikerne de seneste år, vil blive fuldt op med nye projekter, der imødekommer den stigende interesse og befolkningsvækst i København. Tilbage på Nandrupsvej går livet sin gang, her tænker man hverken på myldretid eller fremtidig befolkningsvækst. Her er børnenes fokus på driblinger, tacklinger og masser af mål. Foto: Brian Lindberg Jensen. i København dokumenterer sammenhæng mellem fodbold og sundhed. Også derfor er der god grund til at afsætte flere midler til etableringen af nye baner i København. Fodbold forbedrer sundhedstilstanden og livsglæden hos københavnerne. At få nye baner, som den på Nandrupsvej, har derfor betydning for langt mere end bare klubberne, men for byen som helhed. Selvom der i dag er mange positive tiltag fra politikernes side i forhold til at forbedre rammerne for fodbolden, kan man stadig savne, at idrætsfaciliteter bliver en mere integreret del af Foto: Brian Lindberg Jensen. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 7 Portræt af en landsholdspiller: Cecilie B. S På vej til EM i Sverige 2013 Af: Espen Bidstrup Cecilie B. Sørensen fra københavnerklubben B93/HIK/Skjold står foran en af de største oplevelser som fodboldspiller. Hun skal til EM-slutrunde. Da Cecilie blev ringet op af landstræneren, var det kulminationen på flere års hårdt arbejde på grønsværen. Hun startede med fodbold i Måløv som 6 årig. I dag, 20 år senere, er hun landsholdsmålmand. At spille for A-landsholdet er en drøm for mange unge mennesker i Danmark. I december 2012 blev den drøm til virkelighed for 26 årige Cecilie B. Sørensen, der til daglig spiller i klubben B93/HIK/Skjold. Opkald fra landstræner Det kom som noget af en overraskelse for københavneren, da hun fik et opkald fra landstræner Kenneth H. Møller, der fortalte, at hun var udtaget til en træningslejr i Brasilien. Cecilie taler om opkaldet, der kom for mere end et år siden, som om hun knap har forstået det endnu. Hun havde netop bestilt en rejse med kæresten til Mexico, og måtte med kort varsel aflyse ferien med solbadning og sombreros til fordel for en tur til fodboldens hjemland, Brasilien. ”Det var vildt at blive ringet op og få at vide, at jeg var udtaget til landsholdet. Jeg havde egentlig lagt drømmen om at komme med på A-landsholdet lidt på hylden. Men da Kenneth (landstræner, red.) ringede og spurgte, om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl.”, siger Cecilie B. Sørensen. 8 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Det valg har hun ikke fortrudt, for nu står hun foran en af de største oplevelser indenfor fodboldverdenen - deltagelse ved EM slutrunden 2013. Til juni drager hun sammen med resten af kvindelandsholdet til Sverige. EM bliver karrierens absolutte højdepunkt. Cecilie fortæller om hvordan hun som lille pige startede i Måløv. Sidenhen gik turen til Skovlunde, for derefter at ende, hvor hun er nu, nemlig i B93/HIK/Skjold. Som ganske ung viste det sig, at Cecilie havde et talent for at stå på mål. Det var derfor ganske naturligt, at hendes store forbillede blev Peter Schmeichel, der som bekendt imponerede under EM i Sverige i 1992. Her 21 år efter er det Cecilie’s tur til at gå i fodsporene på hendes store idol. Åbningskamp mod Sverige A-landsholdet tager til Sverige med en målsætning om at gå videre fra gruppespillet. I gruppen møder de Sverige, Italien og Finland. Der venter en særdeles vanskelig åbningskamp d. 10. juli, når de møder værterne fra Sverige, der foruden at være på hjemmebane, tilhører den absolutte verdenselite. ”Sverige er rigtig gode, så vi skal ramme dagen for at slå dem. Men omvendt er det en åbningskamp, og der er et større pres på de svenske værter, der skal præstere på hjemmebane. Det må vi se, om vi kan udnytte. Finland og Italien bør vi derimod vinde over.” Der forventes mange tilskuere på lægterne til åbningskampen mod værterne. Men Cecilie er sikker på, at de danske kvinder kan modstå presset fra tilskuerne. ”Træningslejren i Brasilien var en stor oplevelse. Vi mødte blandt andet Brasilien, der havde omkring 6.000 tilskuere på lægterne. Det var en lille forsmag på, hvad der kan være i vente i vores åbningskamp.” Eneste københavner på landsholdet Cecilie spiller til daglig i fusionsklubben B93/HIK/Skjold, der ligger i 3F ligaen. Klubben blev stiftet forrige sommer, og til trods for den unge alder, har de altså allerede fået deres første landsholdsspiller. Udover hende består landsholdet af spillere fra Brøndby, Fortuna Hjørring og fra udlandet. Klubben har således god grund til at være stolt af Cecilie, der til trods for en overvægt af spillere fra kontraktklubber på landsholdet, alligevel har formået at slå igennem. ”Fortuna Hjørring og Brøndby er kontraktklubber og kan derfor tilbyde bedre rammer for spillerne. Og de klubber er springbræt for at komme til udlandet. Derudover er vi en relativt ny klub, så vi skal have tid til at spille holdet ordentligt sammen, før vi måske ser flere landsholdsspillere herfra. For der er rigtig mange dygtige spillere også uden for disse to klubber.” ørensen Foto: Anders Kjærbye. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 9 At Cecilie skulle bryde igennem til Alandsholdet er derfor i sig selv en flot præstation. Hun træner fem til syv gange om ugen, samtidig med hun passer studiet ved siden af. Hendes travle hverdag vidner om, at hun er en pige, der arbejder hårdt for at nå sine mål. Det betyder derfor meget for hende, at hun har opbakning fra venner og kæreste. ”Mine studiekammerater har kun givet positive tilkendegivelser på, at jeg bruger så meget tid på fodbolden. De synes, at det er fedt at gå i klasse med én, der spiller for det danske landshold. Min kæreste kan godt synes, at det er hårdt, at vi skal undvære hinanden i længere perioder. Især på længere træningsophold, som det i Brasilien. Men der er stor opbakning fra baglandet”. Håber på støtte til EM Kvindelandsholdet får ikke samme opmærksomhed i medierne som herrerne. Og selvom Cecilie er blevet udtaget til A-landsholdet er det ikke sådan, at hun pludselig bliver genkendt på gaden. ”Jeg er ikke blevet stoppet på gaden endnu, og folk er ikke kommet over for at ville tage billeder. Der er vi slet ikke i Danmark”, siger hun grinende inden hun forsætter. ”Men vi er begyndt at mærke en stor interesse frem mod EM i Sverige. Derfor håber vi, at rigtig mange vil tage turen derover for at støtte os. Det får vi virkelig brug for”. I håbet om at få mest mulig støtte til kvinderne, har DBU arrangeret bustransport til de danske landskampe i Sverige, så tag og hop på bussen, for hvem ved om Cecilie og resten af kvindelandsholdet her 21 år efter triumfen på Nya Ullevi i ’92 vil gentage det historiske øjeblik og på ny løfte trofæet på vegne af Danmark. Herfra krydser vi fingre. 10 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Foto: Anders Kjærbye. Indstil Indst i en ffrivillig il r iv v illig trænerr, cha træner, chauffør, uf førr, kr kridtmand, idtmand, bolddreng, holdleder, kasserer, fformand, ormand ho ormand, oldlederr, kassere err, pølsemand ... og v vind in nd et sp sponsorat ponsora at Vi uddeler Vi uddeler e 100 100 sponsorater sponsorate er ttil il danske danske fodboldklubber f odboldk klubber Frivillige gør Frivillige gør en en kæmpe kæmpe indsats for for dansk ffodbold. odbold. Indstil Indstiil den frivillige, frivillige, der gør gør mest ffor or klubben. Så å kan kan det være, være, at I vinder træneruddannelse, tr æneruddann nelse, en fodbold fodboldevent, event, spilspillertøjj eller træningsudstyr lertø træningsudstyr til en værdi værdi af 15.000 kr. 1 5.000 k r. På d danskebank.dk/100frivillige anskeb ank . dk /10 0 f r i v i l l ig e kan k an du se mere merre om sponsoraterne, sponsoraterne, øvrige præmier, juryen hvordan ø vrige pr æmie er jury er, en og h vordan du landsdækkenindstiller en frivillig frrivillig i den landsdækk enkonkurrence. de k onkurrenc ce. danskebank .dk//100 f r iv i l l ige danskebank.dk/100frivillige p ræsenteres i s amarbejde med me d præsenteres samarbejde D BU o g DBU D BU L okalunioner DBU og Lokalunioner KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 11 12 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 William Kvist udfordrer i sit spil Den 27-årige landsholdsspiller har sat sig nye mål for fodboldkarrieren. Mindre fokus på frygten for at lave fejl og en mere offensiv tilgang til spillet, er de næste udviklingstrin for William Kvist. Af: Kristian Boye, Sport Executive To gange valgt til årets fodboldspiller i Danmark, styrmand og viceanfører på det danske landshold, samt stamspiller på VfB Stuttgarts bundesligahold. Mange vil nok mene, at det kører ganske fint for William Kvist og hans karriere. Det gør det, men det er ikke nok for William Kvist. Inde i ham brænder en evig nysgerrig ild efter at udvikle sig til en endnu bedre spiller. Sammen med mentaltræner Christian Engell evaluerer midtbanestyrmanden jævnligt på karrieren. Efter halvandet år i Stuttgart er han klar til at udfordre sig selv mere i Stuttgart og på landsholdet. ”Jeg har haft fokus på at finde min plads på holdet i Stuttgart. Jeg er rigtig god på de defensive områder, men nu har jeg lyst til at udvikle mig mere som fodboldspiller, så jeg kan udvikle mig til en bedre version,” siger William Kvist til Sport Executive. fejl. Det vil den 27-årige dansker nu lave om på. Ikke fordi han har planer om at lave flere fejl. Men han vil mentalt set have en anden tilgang på banen. Definere, dyrke og forbedre de ting ved fodboldspillet, der gør ham glad. ”Det handler om at få flere direkte løb med bolden ind i mit spil. Prøve at styre spillet mere fra midten af banen og få sendt flere gode afleveringer frem i banen,” siger han. Bange for fejl Fokus har været på at undgå at lave Det er tydeligt at høre på William Kvist, Foto: Anders Kjærbye. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 13 Foto: Anders Kjærbye. 14 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 at han har lagt en plan. Det har han været god til, lige siden han som 19årig blev en del af FCK-truppen og mødte mentaltræneren Christian Engell. Det vender vi tilbage til. Men først skal vi høre om, hvorfor det der med at lave fejl spiller en stor rolle for midtbanedynamoen på det danske landshold. Hvorfor spiser du det? Hvorfor træner du det? Pludselig blev jeg langt mere bevidst om de valg, jeg foretager mig. Før fulgte jeg bare med holdet ind, når de gik ind. Nu havde jeg selv en plan, så jeg blev ude bagefter og selvtrænede,” siger William Kvist med tydelig begejstring i stemmen. Så skal vi tilbage til barndommens grønsvær. Ikke de første mange år med børnefodbold i Thorsager Rønde Idrætsforening og de første ungdomsår i KB, hvor fodbold bare var en leg. Men efter et udtagelsesstævne i Vejle begyndte fodbold at blive alvor for den da 14årige William. ”Det vækkede min nysgerrighed, og den har jeg haft lige siden.” ”Efter udtagelsesstævnet i Vejle kom jeg på U15-landsholdet, og så blev fodbold lige pludselig meget vigtigt og mere end bare en leg. Det var egentlig ikke specielt sjovt, men mere en karriere,” fortæller han. Misforstå nu ikke William Kvist. Han er glad og stolt over sin fodboldkarriere. Men når han nu i dag får chancen for at sidde og se tilbage på ungdomsårene og kampen for at blive udtaget til ungdomslandsholdene, så er der ting, han ærgrer sig over. Det er sin egen lidt defensive indstilling til tingene, som ramte ham mentalt og har forfulgt ham gennem årene. ”I stedet for at have en yes-følelse, så tænkte jeg hele tiden meget på ikke at lave fejl. Frygten for at ryge af holdet gjorde, at jeg hele tiden passede på. Jeg kunne godt have tænkt mig at have nydt det mere og haft en mere glad og offensiv indstilling til det. Indstillingen udviklede mig ikke nok,” siger han. ”Spiller for spiller er Stuttgart individuelt stærkere end FCK. Men det har overrasket, at der mangler noget på det taktiske område. Nogle gange kan det godt virke, som om de tyske hold bare går ud og spiller,” siger han. ”Til gengæld er niveauet utrolig højt. Hver kamp i Tyskland er virkelig en kraftanstrengelse hele vejen. Der kunne godt være nogle kampe i Superligaen, hvor vi kunne sætte den på cruise control, når vi var foran 2-0 eller 3-0.” For lidt taktik De to lagde også sammen en plan, da William Kvist skiftede FCK-trøjen ud med VfB Stuttgarts i Bundesligaen i sommeren 2011. Et klubskifte, der har budt på mange overraskelser for en dansker, som er professionel med stort P, og nogle gange kan undre sig over den tyske tilgang til tingene. ”Det har været en stor omvæltning at komme til tysk fodbold, og det første halvandet år har været meget krævende. Dels har jeg skulle lære at acceptere, at man hernede stadig tror mere på kvantiteten af træningen i stedet for kvaliteten,” siger han. Den første tid brugte William Kvist meget tid på at komme rundt og tale med alle spillerne, så han følte, at de havde en relation til hinanden, og det, føler han selv, har givet en nemmere start. Det gør det også nemmere, når han i dag hundser rundt med sine medspillere under kampene. Det er tydeligt at se, at der bliver lyttet til danskeren under kampene. Måske det skyldes, han kommer fra en anden taktisk skoling i Danmark end i Tyskland, hvor spillerne ikke virker så stærke på det felt. Med hvidt brød En hverdag på Stuttgarts træningsanlæg i vinterpausen er hård kost, og William Kvist har haft svært ved at vænne sig til det. Personligt tror han mere på kvalitet frem for kvantitet i træningen. Det har været en hård omstillingsproces i det sydtyske med en opstart, som dagligt byder på næsten fem timers træning seks ud af ugens syv dage. ”Man kan mærke det i led, muskler og i hovedet. Folk har spurgt, om jeg er kommet i bedre form, og det synes jeg faktisk ikke,” siger han. Det kræver masser af energi til kroppen med den store mængde træning. Det ses også på Williams morgenmad, som består af en kombination af nødder, æg og kød - samt yoghurt med müsli. Gerne tilsat en kop te. Til daglig kan han derfor godt undre sig over, hvordan de tyske spillere spiser. ”De er ikke så asketiske i deres kostvaner. De er meget glade for hvidt brød og nutella, og så bliver vi også tit tilbudt kage.” På trods af den hårde træning og ty- Sæt da spørgsmålstegn Det er lidt af et paradoks, for der er sikkert mange tilskuere, der nyder den store sikkerhed i William Kvists spil. Udviklet af den store fokus på at undgå fejl. Men det er også et billede på en dansk fodboldspiller, som i sit voksne fodboldliv hele tiden stiller spørgsmålstegn ved tingene og prøver at rykke ved sine egne grænser. Det tog for alvor en drejning, da William Kvist som 19-årig mødte Christian Engell. Mentaltræneren var i gang med studieopgave i idrætspsykologi. Her fandt drengen fra Rønde en helt ny verden, som har haft en afgørende betydning for hans karriere. ”Christian Engell lærte mig at stille spørgsmålstegn til at de ting, jeg gjorde. En træningsdag på Stuttgart anlæg i opstartsfasen 7:30: En times fysisk træning i styrkerummet, hvor der arbejdes med stabilitetsøvelser. 10:30: 1,5 til 2 timers træning med sprint, løb og andre øvelser med bevægelse. Det kan være med vægte i form af slæder med ekstra kilo, der skal løbes med over 10-15 banelængder. Herefter frokost. Derefter 1-2 timers spiltræning. Træningstid: Op til 5 timer hver dag 6 ud af 7 dage om ugen. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 15 Fravalgte den sikre vej Nu er han midtbanestyrmand i en stor klub. Men han har ikke glemt, at det ikke er så længe siden, at mange sagde til ham, at han kun kunne nå landsholdet og udlandet som højre back. Både klubtræner Ståle Solbakken og landstræner Morten Olsen rådede William Kvist til at satse på pladsen som højre back. ”Det var en hård tid, men jeg er utrolig stolt af, jeg stod fast og ville lykkes med at spille på den centrale midtbane. Jeg gik og overvejede det meget i et halvt år for at finde ud af, hvilket sæt værdier jeg ville leve efter,” fortæller William Kvist. mest stolt over i min karriere. At jeg turde stå ved mit mål og fik det til at lykkes.” Igen giver han en del af æren til mentaltræner Christian Engell. Fordi William Kvist nu var i stand til at sætte ord på, hvad han ville med sin fodbold. ”For mig handler det ikke om penge og prestige. Det handler om glæden ved fodbold. Det havde måske været en nemmere vej at sige ja til at satse på backpladsen. Men nu vidste jeg, hvad jeg ville. Havde de spurgt mig to år, før jeg begyndte at arbejde med Christian Engell, så havde jeg nok sagt ja.” ”Men det var heller ikke uden risiko, Hvis jeg nu kun spillede i Hjørring i dag, så havde folk nok sagt, at det var dumt af mig. Det er nok det, jeg er FAKTA Foto: Anders Kjærbye skernes mærkværdige kostvaner nyder William Kvist fodboldtilværelsen i Stuttgart med stor intensitet og masser af tilskuere. Født: 24. februar 1985 i Rønde. A-landskampe: 35. U-landskampe: 42. VfB Stuttgart: 59 kampe. FC København: 219 kampe. Har du brug for at komme videre med Nyt design Ny profil Rådgivning Nye ideer eller bare en ny tryksagsleverandør Så har vi et stærkt 7-mands hold der kan hjælpe med, at sparke jeres virksomhed i den rigtige retning: Grafisk rådgivning Tryksagsløsninger Kopi- og printløsninger Internetløsninger Vi leverer naturligvis svanemærket og klimakompenceret tryksager. Udstillings- og eventmateriale KIRSTINEHØJ 63 2770 KASTRUP TEL.: 32 55 77 77 WWW.ATLAS-PLAEHN.DK 16 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Træningsklar på 2 minutter! SELECT tilbyder nu en helt ny serie af udstyr til fodboldtræning på alle niveauer. Udstyret er fremstillet i høj kvalitet, og er velegnet til brug på både græs- og kunstbaner. Vi har sammensat fire forskellige træningspakker, der dækker de fleste behov. Herudover kan produkterne bestilles enkeltvis som supplement til pakkerne. Alle priser er ekskl. moms. TRÆNINGSPAKKE TRÆNINGS SP PAKKE A 1 TRÆNINGSPAKKE TRÆNINGSP PA AKKE 3 2 stk. agilitystiger agilitystiger,, 6 me meter eter . 1 stk. markeringssæt, 24 kegler . 6 stk. multitrænerstang g . 12 stk. markeringskegler 2 stk. agilitystiger, agilitystiger, 6 meter . 6 st stk. tk. træningshække, Junior 15 cm . 6 stk. træningshække, seniorr 30 cm . 12 stk. koor dinationskoordinationsringe, Ø60 cm . 12 stk. aflever ringsporte . 12 stk. slalomstæn afleveringsporte slalomstæn-ger . 1 stk. markeringssæt, 24 k kegler . 36 stk. multitrænerstang . 24 stk. multitrænerstangholde multitrænerstangholder mar-er med kliksystem . 24 stk. mar keringskegler 999,TRÆNINGSPAKKE TRÆNINGS SP PAKKE A 2 2 stk. agilitystiger agilitystiger, r, 6 meter mete er . 6 stk. træningshække, junior 15 cm. . 6 stk. træningshække,, senior 30 cm . 1 stk. markeringssæt, multitrænerstang multitrænerstang-24 kegler . 24 stk. multit rænerstang . 12 stk. multitrænerstang . holder med kliksystem 24 stk. markeringskegler 2.299,- NB: Gummibase til afleveringsp afleveringsporte orte og slalomstang er ikke inkluinkluder et i pakken, disse kan købess separat, så udstyr et kan bruges deret udstyret på kunstgræsbaner. 3.499,TRÆNINGSPAKKE TRÆNINGSP PA AKKE 4 5 stk. figur figurer er med spyd, vælg mellem 160 og 180 cm. NB: Gummibaser er ikke inklude inkluderet eret i pakken, disse kan købes se se-p arat, så så u dstyret kan bruges g p å kunstgræsbaner g . parat, udstyret på kunstgræsbaner. 2.199,- Træningspakkerne fås hos din lokale Sport Direct forhandler. WWW.SELECT.DK WWW .S SELECT.DK KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 17 Ny medarbejder i DBU København DBU København har ansat Dan Pedersen som koordinator for udvikling og uddannelse. Han afløser Allan Kofoed, der bliver administrationschef hos DBU Bornholm. Dan Pedersen kommer fra en stilling som koordinator i FC Nordsjælland, hvor han har været ansat de sidste 4 år. Hos FC Nordsjælland har Dan opbygget og udviklet FC Nordsjællands klubnetværk, Fodbold Samarbejde Nordsjælland, hvor han har arbejdet med klub- og talentudvikling i Nordsjælland samt haft den daglige kontakt til FC Nordsjællands netværksklubber. Dan har bl.a. stået for FC Nordsjællands trænerkurser, fodboldstævner og fodboldskoler. Udover det daglige arbejde med netværksklubberne har Dan været en fast del af FC Nordsjællands medieafdeling. Tidligere har Dan Pedersen arbejdet som freelancejournalist for en række danske medier som Viasat Sport, Tipsbladet og fodboldmagasinet GOAL. Dan Pedersen er oprindeligt fra Mariager, men flyttede til København for 12 år siden. I dag bor han i Valby sammen med sin kæreste, Lene. Dan er 33 år gammel og har en kandidatgrad i Historie fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med dansk fodbold og idrætshistorie. '#"'#! "" ""!"###!$ "!"###!$ 0'*16(#!)!((!):!-!7-*!/-6*%*#..6/.5(%#!*!/+, 0'*16(#!)!((!): :!-!7-*!/-6*%*#..6/.5(%#! !*!/+, !/!$+1 !-.'( 6'' 6''!.'*%)7 '!.'*%)7 !'+))!./%(!3!,/%+*!((!(1! !'+))!./%(!3!, ,/%+*!((!(1! ),#*!,-%.!- ),#*!,-%.!%'*/%(4 !/-!/4,!-"'(0.6//%(7-*!/-6*%*#8 $&$"98$ !98!#"9 % '* /%(4 ! %'*/%(4 !/-!/4,!- /-! /4,!- " '(0.6/ /%( 7-*!/-6*%*# 8 $ "'(0.6//%(7-*!/-6*%*# $ $&$"98$ $&$" $ ! !9 8!#"9 !#" &) * &) * &)* & )* ./'%3+ ./'%3+( ./'(+(+( ./'+( *!/ ./'+( ,0),! ./''1(%/!/.+( ! ./'/-6*%*#./+,,! ./'/-6*%*#.1!./! ./'%3+( ./'%3+( ./' +( *!/ ./'+( ./' +( ,0),! ./'+( ./''1(%/!/.+( ./' ''1(%/!/.+( ! ./' '/-6*%*#./+,,! ./'/-6*%*#./+,,! ./'/-6*%*#.1!./! ./' '/-6*%*#.1!./! &)* &) * ./'%3+ ./'%3+( + ./'(+(+( &#%##" !$# ! %3+(!-0 1%'(!/%!/.)-!& 1%'(!/%!/.)-!& !)! 7!*$1*,5##-0* 7!*$ $1*,5##-0* " !*4!%* "7-/!.,%((!"+-)!-"+-7-*!+#0*# "7-/!.,%((!"+-)!-"+-7-*!+# #0*# +)..,%((!-! +)..,%((!-! %3+(!-!*)!#!/./6-')5('+*./-0'/%+*)! %3+(!-!*)!#!/./ /6-')5('+*./-0'/%+*)! (*# (*#$+( $+( -$! +#.+)!-#+ '!* //%(/0-*!-%*#.-0#+#/%(-0#, //%(/0-*!-%*#.-0#+#/%(-0#,5'0*./#-6. ,5'0*./#-6. &+!"#(!!"! &+!"#(!! "! )5(%./7--!(.!-!-!#*!/"+-$$1)* .)* %3+($-(%#!(! !.0 0 -!& !/"+ +( )5(%./7--!(. .!-!-!#*!/"+-$$1)* . )* .+#)* ."+ +( %..!!-!-(%#!(! !.#+ + '!* //%(/0-*!-%*#-0#+#/%(-0#,5'0*./#-6.0* //%(/0-*!-%*#-0#+#/%( -0#,5'0*./#-6.0* !-(# 6.)!-!+)%3+(,57!*$1*.$&!))!.% !.)0(%#$! "+-/!./%((!5 !)5(+#,''!(7.*%*#!- 6.)!-!+)%3+( ,57!*$1*.$&!))!..% !+#$!-!- !-(%#!(! !.)0( (%#$! "+/!./%((!5 !)5(+ +#,''!(7.*%*#!/%('),#*!,-%.!- /%('),#*!,-%.! !- & & " -%+1!& (4 (4 %(%*"+)%3#+( ' (" (" 222 222)%3#+( )%3#+( ' 18 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 "" "" TI LM D EL N DI E OL SK DE RE LE AL ! NU 2013-2014 Ekstra Bladet og DBU er både glade og stolte over at præsentere verdens største og ældste skolefodboldturnering, der hvert år giver over 21.000 fodboldspillende drenge og piger store oplevelser over hele landet. På ekstrabladet.dk/skolefodbold kan du allerede tilmelde din skole til den 52. udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold, der giver bolden op efter sommerferien. Vi glæder os til en endnu en forrygende sæson med Ekstra Bladet Skolefodbold. Find os også på Tilbage i 1961 fik Ekstra Blade Bladets ets spor sportsredaktør tsreedaktør Julius Larsen,, idéen til at at etab etablere lere en fodboldturnering fodbold dturnering for skolehold. sk kolehold. o . Siden daa har de fleste af landets koner o s turneringen med de erees klassekammerater. klassekammeraterr. I dag spilles spilles skolefodbold sk ko olefodbold overalt overalt i landett – ca.. 21.500 drenge dreenge og og aller største fodbold-ik fodbold-ikoner spillet med i turneringen deres neringen sskaber på tværs af sk ko olernes klassetrin. klasssetrin.. Følg med i Ekstra Bladett o ekstrabladet.dk. piger stiller op o ogg tager del i det sammenhold tur turneringen skolernes ogg på ekstrabladet.dk. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 19 Fodbold fitn - et alternativt tilbud Af: Jan Løfberg Indimellem kan fodboldens verden virke lidt for stram og rigid. På et hold skal man naturligvis indgå på lige vilkår med andre, men det er ikke altid, at man føler, at man har samme behov som sidemanden. Fitnessbølgen har i de seneste år tiltalt vores individuelle drift, så vi kan træne, uden tanke for om vi er en del af en helhed. Det har givet en enorm fleksibilitet, så det er ikke længere noget særsyn at se folk træne kl. 6 om morgenen eller kl. 23 om aftenen. Nu har DBU i samarbejde med lokalunionerne startet Fodbold Fitness. Det er et tilbud om en ny og anden sportslig og organisatorisk opbygning for både mænd og kvinder. Man vil simpelt hen tage ved lære af fitnesscentrenes fleksibilitet og kombinere det med fodboldspillets allerbedste sider. Fodboldens motions- og sundhedsmæssige kvaliteter er indiskutable. Fodbold Fitness vil endvidere have den fordel, at den nemt kan optage smågrupper. Som man har set det i forbindelse med Parkinson-projektet i Fremad Valby, vil det være oplagt for kommuner at rette fokus imod sygdomsforebyggelse indenfor de meget vide rammer, som Fodbold Fitness kan tilbyde. Fodbold Fitness lægger op til både alternativ og kreativ tænkning, når de gælder om at få fat i nye målgrupper. I Nordjylland har AaB henvendt sig til de lokale virksomheder og tilbudt to 3- og 5-mandsbaner til Fodbold Fitness. På Sjælland er Virum-Sorgenfri gået i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om et projekt for kontanthjælpsmodtagere. I Frederikssund samler man mødrene til klubbens ungdomsspillere. Og en enkelt klub har forsøgt at samle overvægtige på +30. Det er med andre ord kun fantasien, der sætter grænser. 20 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Fodbold kan sagtens spilles på andre måder, end den vi kender fra turneringerne. Man kan spille i mindre grupper og på andre tidspunkter. Fodbold Fitness forsøger at ramme blandt knapt så oplagte målgrupper. ess Fodbold Fitness passer perfekt til kvinder, og det har fået Østerbro-klubben HB til at starte et projekt for netop kvinder: ”Vi har lige startet fodbold fitness den 3. april,” siger den ansvarlige Gitte Andersen. ”Vi har været rundt i lokalområdet – og det vil sige i nærheden af Fælledparken – og uddelt brochurer. Min datter på 21 år spiller i forvejen seniorfodbold i HB, og her blev hun opmærksom på det, og nu er jeg så blevet tovholder for det. Jeg vil virkelig gøre en indsats for at starte det op,” siger Gitte Andersen. I HB vil de kombinere fitness og foldboldtræning, og det er målrettet til kvinder uden stor fodbolderfaring. De første 15 minutter opvarmes med fitness, men styrkeøvelser så fitnesscenteret ikke bliver en nødvendighed. Derefter spilles fodbold og øves teknik på mindre baner. Der er ingen forpligtelser med hensyn til hverken kampe eller træning. Det eneste man bliver bedt om at have med, er det gode humør. Fremgang i København DBU’s projektleder for Fodbold fitness Kenneth Grønlund Rasmussen oplyser Om Fodbold Fitness • Fodbold Fitness er et landsdækkende koncept skabt af DBU og lokalunionerne. Nøgleordene er fleksibilitet og lokal klubtilpasning. • Ifølge DBUs seneste registrering er Fremad Valby, Østerbro IF, Nørrebro United og GVI de eneste klubber, der tilbyder Fodbold Fitness. • Fodbold Fitness kan give den enkelte klub mulighed for nytænkning indenfor seniorfodbolden; sigte efter nye målgrupper; være fleksibel i klubstruktur og kluborganisation; få nye medlemmer; fremstå stærkere overfor kommunen; skabe et bredere klubmiljø; finde frem til alternativ frivillig arbejdskraft. Det får en Fodbold Fitness Klub • • • • • • Sparring med en udviklingskonsulent Markedsføringsmateriale for op til 1.000 kr. Trøjer til kontaktperson Banner og overtræksveste Økonomisk tilskud (1. år 2.500 kr.; 2. år op til 5.000 kr.) Mulighed for deltagelse i seminar om en fremgang på syv-otte københavnske klubber her ved forårsstart 2013. Især det at skaffe tovholdere rundt omkring i klubberne kan være med til at gøre Fodbold Fitness til en succes: værksmail, som sendes til alle forældre, så er sandsynligheden for en positiv respons meget stor. Derfor passer det perfekt til alle klubber, hvor der også er børnefodbold,” siger Kenneth Grønlund Ramussen. ”Som udgangspunkt vil formanden eller bestyrelsesmedlemmerne nok tænke, at Fodbold Fitness giver mere arbejde. Vores opgave i den forbindelse er at pege på de mange muligheder som DBU og DBU København tilbyder, så det kan afhjælpe arbejdsbyrden i forbindelse med at starte projektet. Det gælder især om at finde en enkelt eller to tovholdere, for en eksempel en mor eller far, der står på sidelinjen og ser børnene spille. Ved at starte en net- DBU’s projektleder gør opmærksom på, at mange mænd ikke har tid til at spille kamp hver weekend, og så er Fodbold Fitness en god mulighed, når de trods alt har lyst til at både motionere og lidt sparke til bolden. Og med hensyn til mødrene, er det de færreste klubber, der kan få dem til at spille fodbold på deres præmisser. Mange af dem har måske aldrig prøvet at spille fodbold. Det er netop her Fodbold Fitness har vist sig at være et fantastisk tilbud, sådan som Handelstandens Boldklub på Østerbro nu har lagt det ud til en bredere kreds i lokalområdet. ”Vores konsulenter laver en forventningsaftale med klubberne velvidende, at det ikke er alle projekter, der kommer til at køre. Det bliver vi ikke sure over. Vi forsøger bare at skabe rammerne for det nye tiltag. Og frygten for fiasko må i hvert fald ikke afholde klubberne fra at kontakte os. Vi står parat til at hjælpe alt det, vi kan. Når Fodbold Fitness kører i klubberne, vil det skabe det en ekstra gevinst. Det giver et bedre klubmiljø, fordi folk føler sig mere hjemme, når de kommer oftere, og det bliver også nemmere at trække på frivillige fremover, fordi man har kontakt til en gruppe, som man ikke har involveret tidligere,” forudser Kenneth Grønlund Rasmussen. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 21 Jens-Carl Kristensen nåede meget som fodboldspiller i løbet af få år i 1950’erne. Nu runder den tidligere AB’er og topscorer i 1. division 80 år. Vi har mødt ham for at høre om gamle fodbolddage i København. Da der var søm i støvlerne Af: Jan Løfberg Når en aktiv divisionsspiller havde sin storhedsperiode i 1950’erne, må nutidens digitale medier give fortabt. Heldigvis kan mange fodboldspillere på +60 huske navnet Jens-Carl Kristensen fra AB. Såfremt de har set ham spille er de enige om, at han både var målfarlig og en af de hurtigste danske fodboldspillere gennem tiderne. Mange fodboldinteresserede på omkring de 40 år kan erindre ham som en særdeles kyndig fodboldkommentator på Berlingske Tidende. Denne indledende snak om Jens-Carl – efternavnet bruges kun sjældent – skyldes, at den gamle AB’er rundede 80 år 2. marts. Jeg ringede til ham og fik ham overtalt til at stille op for Københavnsk Fodbold. Samtalen skal naturligvis stå i nostalgiens tegn. Jens-Carl kender historierne og anekdoterne, som han er en mester i at gengive. De fleste historier blev afsluttet med en hjertelig latter. Fodboldkarrieren blev indledt i KFUM omkring 1942, fordi Jens-Carls forældre ikke ville have, at han kørte på cykel til AB på Nørre Allé. Det var trods alt under krigen: ”Jeg fik lov til at spille i den nærmeste klub, men jeg ville helst have spillet i AB, for det var mine helte – særligt Knud Lundberg. Jeg blev nok præget af min far, der var skakspiller. 22 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 AB’s Jens-Carl Kristensen runder KB’s centerhalf Henning Hellbrandt i en kamp i Idrætsparken. Han nød Lundbergs intelligente måde at spille fodbold på.” I 1943 stod Jens-Carl ret og rank i KFUM’s fodboldtøj sammen med den jævnaldrende Arthur Jensen, der var iført Ben Hurs atletikdragt. KFUM’s klubhus blev indviet af kronprinsesse Ingrid, og i ugerevyen kan man se, de to knægte byde den kongelige højhed velkommen. Som dreng var Jens-Carl fra bageste række på Idrætsparkens billige langside særligt imponeret af to højre wings; Alex Friedmann fra B1903 og Helmuth Søbirk fra B93. Da krigen var overstået, og Jens-Carl blev junior, meldte han sig i AB. Beslutningen blev ikke modtaget med begejstring af KFUM’s ungdomsleder K.K. Hansen. Og i kvartererne rundt om Emdrupparken blev Jens-Carl kaldt klubforræder. Dengang var det ikke velset at skifte klub. Men det blev også Jens-Carls sidste klubskifte. Han blev medlem af AB i 1947, så han har nu været AB’er i over 65 år. Medlemskabet er intakt, men det er sjældent, at Jens-Carl kommer forbi Bagsværd. Hans interesse for klubben dalede efter udflytningen: ”Jeg levede hele min ungdom på Nørre Allé. Jeg var inde på AB hver dag og spillede udover fodbold også bordtennis og cricket. Jeg var ikke den store cricketspiller, men jeg var god til at løbe, så jeg var god at have i marken.” Jens-Carl var generelt god til idræt, gymnastik og boldspil. Hans gymnastiklærer blev rasende da han hørte, at Jens-Carl var begyndt at prioritere fodbold: ”Så bliver du aldrig dansk mester i gymnastik.” Til gengæld blev han dansk mester med AB’s fodboldhold. Håndbold blev dengang betragtet som fortrinlig vintertræning for fodboldspillerne, og den senere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen skrev, at Jens-Carl var den bedste spiller i Aftenbladets ungdomsturnering. Efterhånden vandt fodbolden i AB afgørende over håndbolden i Efterslægten fordi Jens-Carl Kristensen syntes, at han var lille i forhold til de andre håndboldspillere. Som ungdomsspiller i AB konkurrerede han med Ove Bech Nielsen om at lave flest mål. Folk tog ofte fejl af dem, fordi de begge var lyshårede og meget hurtige i det. KFUM måtte ikke spille i kirketiden. Derfor spillede de ofte klokken kvart over otte søndag morgen. Normalt cyklede ungdomsspillerne i samlet flok til deres kampe. Dengang havde forældrene jo ikke bil. Men så var det, at Jens-Carls holdkammerat Ejler Koch fik den idé, at de kunne låne ”ministerbilen” til morgenkampen i Emdrupparken. Hans mor Bodil Koch var kirkeminister og hun syntes, at det kunne være meget sjovt. Hun blev for øvrigt engang kaldt for ”det eneste mandfolk i regeringen”. Hendes chauffør kørte ud til Nørre Allé og hentede 11 omklædte spillere, der lige kunne presses ind i bilen. KFUM’erne kiggede, da et helt AB-hold spang ud af bilen. De vidste heldigvis ikke, at det var kirkeministerens bil, ellers havde det været en forfærdelig skandalehistorie. Chaufføren ventede, og så blev ABspillerne kørt retur til Nørre Allé. Lundberg var som en far ”Jeg debuterede som 18-årig på 1. senior til B1901’s 50 års jubilæum den 4. august på Nykøbing Falster Stadion. Jeg husker datoen tydeligt, for min far døde om natten, og jeg ville naturligvis melde afbud, men det ville min mor ikke høre tale om: ”Du spiller. Det vil være i fars ånd.” Vi kørte i bus derned, og mine holdkammerater kunne sagtens se, at jeg ikke var mig selv. Men jeg spillede og scorede fire mål. Det var naturligvis meget bevægende. Til banketten på Guldborgsund Pavillonen kom vores ynglingetræner Henning Westergaard hen til Ove Bech og mig: ”Nu må I gerne sige du til mig, for nu er I blevet 1. holds-spillere.” Og så drak vi dus på gammeldags manér." Jens-Carl Kristensen brækkede fodrodsbenet i en seminariekamp kort tid før, AB skulle på sin store tur til Hong Kong. I de glade amatørdage var sådan en Østen-tur noget af det største, man kunne opnå. Derfor var der kamp om de blot 18 pladser. Jens-Carl fik gipsen af og blev udtaget: Han blev spurgt, om det stadig gjorde ondt. Det sagde han nej til, selv om han havde voldsomme smerter. Det endte med at blive en af hans allerstørste oplevelser som fodboldspiller. ”Det var ganske få år efter krigen, og jeg havde aldrig prøvet at flyve før. Vi var væk i en hel måned, og min mor var rædselsslagen. Uden jeg vidste det, kontaktede hun Knud Lundberg og spurgte, om han kunne passe på mig. Først 25 år senere fortalte ”Doktoren” mig historien: ”Jeg turde ikke sige det til dig, for så havde du været uforskammet overfor din mor.” Lundberg passede godt på mig, og det er vel ikke for meget sagt, at han har været som en far for mig.” En anden af de store oplevelser var kampen i 1954 mod Dynamo Moskva foran 50.000 tilskuere i Københavns Idrætspark: ”Det var noget helt særligt. Det var første gang, at en kamp i Parken blev spillet en hverdagseftermiddag, og det var første gang russerne tog på turné i Vesten. De blev betragtet som mennesker af en helt anden verden, og de havde legenden Lev Jasjin på mål. Kampen blev spillet en onsdag, og de store københavnske arbejdspladser med B&W gav arbejderne tidlig fyraften, så de kunne tage i Parken. Vi tabte 1-2, og jeg var lige ved at score på Jasjin, men det værste var, at jeg opdagede, at jeg ikke var så hurtig, som jeg troede. Jeg kunne ikke følge med deres centerhalf – han kunne næsten løbe fra mig baglæns,” griner Jens-Carl Kristensen. Kort tid efter landsholdsdebuten i 1955 blev Jens-Carl professionel i den schweiziske mesterklub La Chaux-deKØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 23 Poul Koch, Jens-Carl Kristensen og Knud Lundberg er klar til at spille for Bagsværd IF. Fonds, og da han to år senere vendte tilbage til dansk fodbold blev han – som alle andre hjemvendte professionelle – idømt to års udelukkelse fra ”entréindtægtsgivende kampe”, som det hed. På holdkammeraten Knud Lundbergs opfordring blev han i denne periode journalistelev. ”Jeg droppede ud af studenterkurset, for som Lundberg sagde: ”Det er ligegyldigt med den eksamen, for du har jo kundskaberne!” Jeg startede på United Press i København, og herefter blev det ikke til ret mange kampe på AB’s 1. hold. Jeg har aldrig været god til at multitaske, sådan som kvinder siges at kunne. Jeg fokuserede på én ting ad gangen. Og det blev så journalistikken, der vandt. 24 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Alligevel nåede jeg sjovt nok at få nogle 1. holdskampe for Bagsværd IF i 1960erne. AB og Bagsværd IF var lige blevet slået sammen og det var noget med, at de skulle blive hængende i en bestemt serie, ellers ville det betyde at divisionsreserverne skulle hentes nede i serie 3. Derfor blev Knud Lundberg, Poul Koch og jeg bedt om at hjælpe Bagsværds 1. hold. John Bjørklund var træner – og han var jo noget for sig selv. Han gik ind for holdånd og kammeratskab, så før kampene mødtes vi hos ham for at spise morgenmad. Det var jo ikke noget for os gamle drenge, så det sprang vi over. På det tidspunkt havde jeg arbejdet som journalist i flere år, så vægten var ikke helt som den skulle være.” Åndshovmod på Nørre Allé AB’erne var noget for sig selv. Dengang havde de fleste klubber deres afsæt i arbejderklassen. Ifølge Jens-Carl medførte det et forfærdeligt åndshovmod på Nørre Allé. Det lå i kortene, at man var klogere end andre. Der var simpelt hen noget, som man ikke nedværdigede sig til, når man var AB’er. ”Jeg havde det svært med mange af vores attituder på AB. På den anden side fik vi også tørt på, når vi spillede i arbejderklubberne. Som ungdomsspillere måtte vi ikke juble efter en scoring. Vi måtte heller ikke miste besindelsen, og her var Knud Lundberg naturligvis det store forbillede. Dog kunne han finde på ”skælde” dommeren ud ved at henvende sig på en særlig måde: Lad nu være med at rulle gardinerne ned.” AB tiltrak dengang adskillige af samfundets spidser, sådan som det er i FCK nu. De spillede dog selv fodbold og kaldte deres ”klub” for DOF – De Over Fyrre. Departementschef Palle Christensen, chefredaktør Harry Bendixen, overlæge Otto Kabel og billedhuggeren Knud Nellemose var blandt kendisserne. Hver lørdag spillede de til to mål, og de syntes at det var sjovt, hvis nogle af de unge spillede med: ”På det tidspunkt var der stålsvang i støvlerne, og knopperne blev slået i med søm, som du kunne risikere at få op i foden, hvis banerne var dårlige. Nellemose havde atelier i Rom og boede der tit, og en dag forærede han mig et par italienske støvler. Sammenlignet med det, de andre spillede i, var der nærmest tale om fodboldsko – en slags forløber for Adidas-støvlen. Det var jeg ham meget taknemmelig for,” siger Jens-Carl. Vi lærte at drikke i klubberne AB’s ledere værnede om amatørreglerne, og det var strengt forbudt for spillerne at tale om betalt fodbold. Steen Blicher, en af klubbens mange landsholdsspillere, undrede sig lidt for højlydt over, at det ikke kom spillerne til gode, at man fyldte Idrætsparken søndag efter søndag uden at få en klink for det. Herefter blev hele spillertruppen krydsforhørt af bestyrelsen. ”Jeg vil gerne have en forklaring.” Dommerne kunne ikke lide at diskutere med ham. AGF havde nogle hårdtspillende forsvarsspillere – Jørgen Olesen og Sigurd Iversen – som forsøgte at sparke Lundberg ned, når de kunne komme til det. ”Doktoren” gav ikke selv igen, men jeg ”hævnede” ham. Det var sandelig ikke noget, som han havde bedt om. Tværtimod. Han bad mig altid om ikke ”at rulle gardinerne ned”. På Aarhus Stadion fik jeg ram på Jørgen Olesen, da jeg med ham i hælene sparkede bolden ind over og slog bagud med hånden. Alle kiggede efter bolden og så ikke, at Jørgen Olesen faldt til jorden. Han blev ramt i solar plexus. Lundberg så det, naturligvis. Jeg fik en skideballe: ”Ungtyr, du skal ikke blande dig i, at de sparker mig. Penge kunne spillerne ikke få. Til gengæld kunne de få lov til at drikke sig fra sans og samling. For noget skulle spillerne jo have. Til de store kampe fik anføreren udbetalt 1.200 kroner, og så kunne holdet gå i byen og drikke puljen op. Havde spillerne hver fået 100 kroner, var de blevet erklæret for professionelle. Helt frem til 1970 var professionel et skældsord i dansk fodbold. ”Jeg vil vove den påstand, at vi på den måde lærte at drikke. Jeg var engang med til en B-landskamp, hvor en af spillerne blev sendt til udpumpning. Man sagde, at det var de morsomme, der spillede på B-landsholdet, men alligevel. Det var jo latterligt, at vi ikke i stedet måtte købe noget med hjem til kæresten.” Vi er ikke færdige med anekdoterne, men vi bevæger os længere og længere væk fra emnet, så jeg slukker for diktafonen. FAKTA Jens-Carl Kristensen Født 2. marts 1933 på Frederiksberg; søn af grosserer K. A. Kristensen og Anna Sofie, født Jørgensen. Gift 23. november 1955 med Hanne Clemensen (død 22. oktober 2000). Far til Pernille og morfar til Emilia og Laurits. Journalistelev UPI 1959, journalist på Aktuelt 1960-72 (sportsredaktør 1966-72), Ekstra Bladet 197278, sportsredaktør på Berlingske Tidende 1978-1995, hvor han blandt andet skrev den ugentlige søndagsklumme Sportsspejlet. Tillidsposter: Medlem af justitsministeriets udvalg til revision af reglerne for afholdelse af offentlige boksekampe i Danmark 198789, pressens repræsentant i Dansk Boldspil-Unions 100-årsjubilæumsudvalg 1986-89. Har skrevet bøgerne flere bøger, bl.a. ”Gentleman Chris”. Medforfatter til kulturministeriets ”Eliteidrættens Kanon” i 2007. Fodboldkarriere: KFUM som drengespiller, fra juniortiden AB (110 1. holds-kampe og DM-guld 1951-52) ubesejret i seks landskampe, 1 A-, 1 B-, 3 U- og 1 Y. Topscorer i 1. division i 1954. Professionel i La Chaux de Fonds, Schweiz 1955-56 og måtte derfor ikke længere spille på landshold ifølge DBU’s daværende amatørregler. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 25 TEMA Foto: Mikael Pedersen. Når du ikke er en del af fællesskabet På det seneste har en række kendte danskere stillet sig frem og fortalt, at de blev mobbet i skolen. Debatten har også skabt øget fokus på mobning uden for skolen. Fodboldklubberne er opmærksomme på problemet. Foto: Brian Lindberg Jensen. 26 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Fra DBU’s antimobning-program: • Alle har pligt til at skride ind, når man oplever mobning. Det være sig den mobbede, holdkammerater, trænere, ledere og forældre. Bliver man mobbet, så kræver det meget stort mod at stille sig ansigt til ansigt med problemet og der er brug for hjælp. • Den mobbede, kan og, skal altid henvende sig til en træner eller leder omkring holdet, alternativt til andre voksne eller ledere i klubben. Der findes en løsning på problemet. • Holdkammerater kan tage problemet op med gruppen af spillere eller med trænere og ledere. • Forældre kan påtale problemet over for trænere og ledere samt som minimum forsøge at lære sine egne børn om, at mobning ikke er i orden. Er man forældre til et mobbet barn, så skal man ligeledes henvende sig til trænere og ledere. Af: Jan Løfberg Det er ikke sjovt at stå i skolegården som den sidste, som de to holdvælgere har forsøgt at undgå at få med på holdet: ”Nå, hvis det ikke kan være anderledes, så kan han spille med hos os, selv om han ikke kan spille fodbold.” De færreste ønsker at stå uden for eller blive fravalgt, for det er her mobningen for alvor tager fart. På det seneste har skuespillerne Peter Mygind og Anders W. Berthelsen samt danseren Silas Lund fortalt deres stærkt personlige historier i en række fjernsynsprogrammer. Det har sat debatten i gang – også indenfor idræts- og fritidslivet. Center for Uddannelsesstudier har for Red Barnet og Mary Fonden offentliggjort en undersøgelse, der viser at hvert fjerde barn i 3.-5. klasse har oplevet at blive holdt uden for, drillet eller mobbet af andre børn i aktiviteterne efter skoletid. De høje tal kommer bag på Red Barnet, der kører projektet ”Fri For Mobberi”. Man kender til mobbe-problemerne i børnehaven og skolen, men man opfattede faktisk ikke mobberi som et større problem i fritiden. Undersøgelsen afslører, at hver ottende stopper med at gå til sport eller spejder, fordi de føler sig ekskluderet fra fællesskabet. Mange holder op i klubberne uden at angive en grund. Det er en af årsagerne, at problemet har levet godt • Trænere og ledere kan direkte gå ind og påtale problemerne og tage en snak om holdninger med gruppen af spillere. Dernæst kan man tage en snak med forældre til den mobbede og mobberen. • Alle kan henvende sig til Ungdomsledelsen eller ledere i klubben med en problemstilling omkring mobning. • Husk på, at mobning er ikke fedt og alle har et ansvar for, at man i klubben optræder høfligt og med respekt over for enhver klubkammerat. Det er enhver spillers pligt at hjælpe sine holdkammerater, det er også bedst for den enkelte og for holdet: Vi spiller, vinder og taber som ét hold i det skjulte. Undersøgelsen viser, at problemet har været så skjult, at omtrent halvdelen af forældrene er uvidende om, at deres barn stopper fritidsaktiviteten på grund af mobning. B 1908 fra Sundbyvester på Amager var på forkant. Allerede for tre år siden startede klubben på eget initiativ et antimobning-program: ”Vi havde ikke noget problem, men vi ville hellere være på forkant. Heller ikke i dag har vi problemer. Skulle der vise sig det mindste, slår vi hårdt ned med det samme, så det ikke bliver selvforstærkende,” siger B 1908s ungdomsformand Jan Amtrup. ”Vi har de overordnede værdier, som vores medlemmer lever op til. Nu har vi ligesom lagt linjen. Antimobningprogrammet var en del af ”code of conduct”, som vi lavede for ungdomsafdelingen. Det er nemmere at vide, hvordan du skal opføre dig, hvis der er nogle klare regler. Derfor lagde vi en plan, så forældre, trænere og ledere satte sig ind i problematikken. Det tog lang tid at udforme, for det ene tema tog det andet, lige fra hvordan man skal opføre sig under træning til busrejsen. Antimobning er en nødvendighedspolitik, og heldigvis nedsætter mange klubber regler og rammer for, hvordan man kommer problemet til livs,” siger Jan Amtrup. DBU har også tidligt været opmærksom på de farer der opstår, når udvælgelsen af den enkelte sker, og det beskrev man i detaljer i DBU’s Niveaudeling & Selektion. Fremad Valby er en blandt flere klubber, der har lagt mobbepolitikken ud på sin hjemmeside, så antimobning-programmet er tilgængelig for alle. De fleste klubber har en række kerneværdier, som de forsøger at hævde i hverdagen. Amager Fodbold Akademi KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 27 TEMA har oplistet værdierne, når man er med i fællesskabet, og selv om der er tale om en talentsatsning med elitært præg, så har det ikke givet anledning til problemer: ”Vi har som sådan ikke noget kodeks om mobning. Til gengæld har vi som en kerneværdi, at ingen skal stå uden for fællesskabet. Og man skal tale ordentligt til hinanden,” siger træner Casper Aamodt fra Amager Fodbold Akademi. I bund og grund er ”respekt for hinanden” en del af kulturen i AFA og AB Tårnby. Hvis trænerne opdager, at der er optræk til noget, så standser de det med det samme. ”Selvfølgelig kan vi ikke undgå, når vi har et 1. hold på U13- eller U14-niveau, at der ryger en finke af fadet. Men der forsøger vi at lære vores spillere, at det bliver de nødt til at se igennem fingre. Og det synes jeg, at de er enormt gode til,” siger Peter Winther. ”På et tidspunkt fik jeg en spiller, som jeg ikke var vant til at træne. Han bandede rigtig meget, men så havde jeg lige fat i ham og fortalte, at sådan gør vi ikke her. Men selvfølgelig skulle han lige vænne sig til, hvem vi er. Hvis vi hører det, som man kan høre i skolegården: ’Vi spiller lige, du kan ikke være med her’ så får de at vide, at sådan gør vi ikke her, for hos os er alle med. De skal vænne sig til, at vi har respekt for hinanden – og ingen står uden for. De andre kender os, så de kender værdierne. Vi har jo også en opdragende rolle, fordi drengene tilbringer rigtig mange timer her. Vi trænere er næsten mere sammen med knægtene end deres egne forældre, så derfor er det ekstremt vigtigt, at alle lærer at opføre sig ordentligt. De lærer også selv at tage ansvar. Gennem Facebook, som de alle er på, så kender de træningstiderne og melder afbud, hvis de ikke kan. Det kan de selv klare, selv om de ikke mere end 12-13 år,” siger Peter Winther. . Foto: Brian Lindberg Jensen. 28 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Kløvermarken kæmper for klublivet Af: Niels Jørgen Larsen En af årets absolut bedste aprilsnar i medierne var Berlingske-historien om, at stjerne-restauranten Noma’s medarbejdere i de tidlige morgentimer uden tilladelse høstede græs og firkløvere fra fodboldbanerne på Kløvermarken til brug for retterne på Noma! Det var nu ikke mad fra Noma, der blev reserveret et par dage efter, da superveteraner fra Kløvermarkens FB havde bordtennistræf. I stedet for græs og firkløvere var det klassisk dansk smørrebrød, der fik øllet og snapsen til at glide bedre ned. Ungdomslejr, brunch-sammenkomster, herrefrokoster og andre festligheder skaber sammenhold og aktivitet hos Kløvermarkens Forenede Boldklubber, hvor man værner om både klubhus og klubliv. -De får én på hatten i dag, og historierne bliver bedre og bedre gang for gang, men flere af dem er, selv om de er 75 år, også med til at drive klubben, for- tæller en af de store ildsjæle i Kløvermarkens Forenede Boldklubber, Ole Nygaard, da vi har sat os sammen med formand Finn Nørgaard og kasserer Foto: Dan Møller. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 29 TEMA Bjarne Nielsen i klubhusets nyeste fløj, taktik- og mødelokalet, der blev føjet til for to-tre år siden. Første del af den røde træbygning, der ligger for enden af de ligeledes røde omklædningsbarakker på Kløvermarksvej, blev færdig i 2001, og klubhuset er i dag ramme om mange aktiviteter udover at det først og fremmest handler om at holde åbent på alle træningsog kampdage for både børn, voksne og ikke mindst de mange ældre, inklusiv den gruppe der er samlet om både mad- og bordtennisbordets glæder, mens Københavnsk Fodbold er på besøg. Klubhuset krævede en kamp for at få tilladelse, tilskud og lån fra kommunen til byggeriet. Langt det meste er lavet med frivillig arbejdskraft og for egne optjente penge bl.a. fra fem år i træk på Roskilde-festivalen. Med den seneste udvidelse har man samtidig fået en dejlig solterrasse med læ for østenvinden, og et af sidste års frivillige tiltag var at få malet bænkebordene i klubfarverne blå og rød. Farver der gør, at man – med Ole Nygaards ord – drømmer om Barcelona uden at have noget at have det i! -Det vi har her, er rigtig vigtigt for os, og vi er en del frivillige, som vedligeholder og driver det, passer baren og vi har sågar også nogle, der gør rent her frivilligt. Det er rigtig imponerende, samtidig med at det at have et træhus kræver ekstra i vedligeholdelse indvendigt og udvendigt. Der skal bruges noget energi på det, siger formand Finn Nørgaard. Hadeklubber forenet Kløvermarkens Forenede Boldklubber blev stiftet i 1990 som en fusion af de to gamle Amager-klubber Standard og Sylvia, nogle år efter kom den nyere Lejerbo til, hvorefter man valgte at skifte til Lejerbo’s ”Barcelona-farver”. I dagligdagen tænker man her, efter lidt over 20 år, ikke meget over at det er tre sammenbragte klubber. Selv om de gamle klubnavne nogle gange ryger ud af munden, hvis snakken bliver ivrig. -Alle tre klubber har haft det gode gammeldags klubliv, med kammeratskab, hvor man mødtes til nogle sociale ting. Kulturen har været i det hele allerede fra dengang, hvor sammenholdet var vigtigt og det handlede om at få nogle oplevelser sammen. Det er stadig det vi gerne vil, men tiderne er noget anderledes, man har meget mere travlt osv., konstaterer Finn Nørgaard. Blandt de ældre i klubben er den overvejende del, som er tilbage oprindelig fra Standard, men der er også en del fra Lejerbo, mens der ikke er så mange fra Sylvia tilbage. Tidligere var det ”hadeklubber”, som tog nogle gevaldige dyster på banen. Arrangementskalenderen for 2013 viser en række aktiviteter, der har til formål at styrke klublivet og sammenholdet: Five-a-side-vinterstævne, arbejdsdage i klubhuset, herrefrokost, takkefest, passive medlemmers dag m.v. Der er også en årlig ”glasfest” for holdere af eget ølglas: -Det er en idé vi har stjålet fra en anden klub, man giver 100 kr. om året, får eget glas over baren og en årlig sammenkomst med flæskesteg. Vi er 72 som er med nu, men gennemsnitsalderen er +50, fortæller Bjarne Nielsen. Nogle af de unge førsteholdsspillere meldte sig ellers sidste år, men da de så hvem der ellers var med, har de holdt sig væk siden. Til gengæld har en gruppe, som kalder sig KFB Support, taget initiativ til brunch-sammenkomst fem gange om året før førsteholdets hjemmekampe i serie 1. Det trækker gerne 20-30 deltagere, som bagefter går ud og bakker holdet op og bl.a. er med til at kåre kampens spiller. I sidste sæson var det med til at bringe KFB frem til en flot fjerdeplads i rækken. I dette forår bliver der også brug for opbakningen, da man ligger i den tungere ende af tabellen. Tidligere kunne man have høje tilskuertal til kampene på Kløvermarken, ikke mindst når der var besøg fra Bornholm og bornholmere fra hele hovedstaden myldrede til. Foto: Dan Møller. 30 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 -I dag skal vi være glade, hvis vi kan samle 100 til et lokalopgør. Når Chri- stiana spiller kan der komme flere, især når solen kommer og de har fået en pibe derovre, så er der gang i den, lyder det fra Ole Nygaard! Noget andet, som kan samle de voksne spillere, er de 7-mandsturneringer man afvikler hver onsdag aften i november-december på kunstgræs, med efterfølgende suppe eller andet at varme sig på i klubhuset. Ungdomslejr på Lolland En særlig aktivitet med en ungdomslejr blev genoptaget sidste år. I mange år havde Standard en påskelejr ved Borrevejle Vig med olympiade, lege, quiz, historiefortælling, fodboldturneringer, natløb og meget mere. Og Sylvia havde tilsvarende ture til Gudme på Fyn. Sidste år var man så 42 drenge og 15 voksne afsted til Kappel ved Nakskov, og weekendlejren gentages i år den sidste weekend i maj. På lejren blandes de yngste spillere med de ældste for at styrke sammenholdet på tværs – noget som tidligere også var med til at lette den svære overgang fra ungdom til senior, da senior- og oldboys-spillere var med på turene som ledere, og man kendte de, som var rykket op nogle år før. Mønstret på Kløvermarken er ellers det samme som andre steder: Det er de ældre, der bliver ”hængende” lidt længere i klubhuset end andre. Men man gør en indsats for at børnene også kommer der. -Vi sagde for nogle år siden, at hvis man vandt en kamp kunne de komme i klubhuset og få en sodavand, for at lokke dem herover. De fleste tager så bare vanden og går igen. Man sætter sig ikke ned. Det handler også om at de unge ikke længere går i bad mere efter træning og kamp. Forældrene holder i bilerne og venter på dem. Det er ellers netop i omklædningsrummet, at sammenholdet bliver skabt, siger Bjarne Nielsen. En positiv historie lige i øjeblikket er U10, hvor trænerne arrangerer fællesspisninger for børn og forældre efter træning. Eller U19-truppen, som to andre trænere har formået at holde sammen på og få tilgang til. Bl.a. fordi trænerne kan være der på skift efter skoletid og træne med drengene allerede fra kl.15. De unge gider ikke holde fest med os Problemerne med at fastholde et klubliv er generelt de samme alle steder, og efter de tre KFB-lederes vurdering gør det ikke den store forskel, at man ligger i et arbejderkvarter. -Alle medlemmer kender og bruger vores klubhus og umiddelbart skal vi være tilfredse hos os, men jo mere klubhuset bliver brugt, jo bedre, konstaterer Finn Nørgaard. Til sommer prøver man at genoplive tidligere tiders klubfester. -Før var det i mange år en tradition, at alle voksne var med til en kæmpe fest med koner m.v.. Det har vi ikke kunne en del år. Tiderne er lidt anderledes, de unge gider ikke holde fest med os, der har passeret 40. De er meget interesserede i at holde noget indenfor deres egen kreds, selv 1. og 2.holdet synes måske ikke det er så sjovt, hvis 3. holdet er med, så når vi har arrangementer er der ikke så mange unge, der kommer med, forklarer Finn Nørgaard. På sigt tror man på at bl.a. ungdomslejren er en af mulighederne for at få en klubfølelse bygget op. Og Finn Nørgaard, Bjarne Nielsen og Ole Nygaard – med god støtte af fru Brita – vil fortsætte med gøre deres for at skabe klubliv på Kløvermarken. Vidste du at -Kløvermarkens Forenede Boldklubber også har en Lacrosse-afdeling? Den særlige amerikansk-canadiske sport dyrkes af få klubber herhjemme. På Kløvermarken har man spillet det i 810 år og vundet DM to gange. Til sommer venter et nyt træf med gæster fra USA. -I år også har startet det amerikanske Flag Football for kvinder? -Siden 2004 har udgivet en flot årbog i farver med beretning om klubbens aktiviteter. -Har medlemmer fra fire et halvt år til 78 år og med 323 medlemmer i 2012 var nummer 35 i størrelse blandt 124 klubber under DBU København. At der er stor udskiftning i medlemsskaren fremmer ikke ligefrem klublivet. KFB havde sidste år blandt 323 medlemmer 119 udmeldelser og 100 nytilkomne! -For 10 år siden havde man været medlem af samme klub hele sit liv, nu spiller de en hel eller en halv sæson og så er det videre. Da vi før havde klublokale i Nürnberggade kunne alle tage derover efter at have trænet her to gange om ugen for at få en bajer. I dag skal de gå 20 skridt for at komme i klubhuset, men de tager direkte hjem i stedet, siger Bjarne Nielsen. Alligevel sker der altså en del mere på det sociale felt i KFB end de fleste andre klubber af den størrelse, og man er altid parat til at tage imod nye idéer og til at finde frivillige hjælpere til at støtte op omkring det. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 31 TEMA Uddannelse: Klar, parat fodbold Af: Espen Bidstrup Klar, Parat Fodbold er et samarbejde mellem klubberne Fremad Valby, Hvidovre IF, Nørrebro United, FC Damsø, Brønshøj BK, Klar, Parat – Husum, DIF og DBU København. Sammen uddanner de piger i alderen 15-18 år i at blive fremtidens trænere og ledere i klubberne. Uddannelsen består af syv moduler og en studietur. Rundt om i Danmark spilles der rigtig meget fodbold. Lige fra Frederikshavn til Fælledparken har den lille runde samlet folk på tværs af generationer, kulturer og køn. Nu er pigerne også kommet med, for fodbold er den største pigesport i Danmark. Men bag de seneste års flotte tilgang af pigemed- DBU København blæser til udvikling af pigefodbold lemmer gemmer sig et frafald hos pigerne. Frafaldet sker, når de kommer i teenagealderen. Kompetenceudvikling forhindrer frafald Pilotprojektet Klar, Parat Fodbold vil uddanne unge pigetrænere og –ledere. Pigerne skal udstyres med en række kompetencer, så de bliver i stand til at håndtere den brede palet af udfordringer, de møder ude i klubberne. Håbet er, at det medvirker til at undgå frafaldet af teenagepiger og at man kan fastholde dem i foreningslivet. ”Kompetenceudvikling er afgørende i forhold til fastholdelse og rekruttering af de unge piger i foreningslivet. Alternativet er, at vi mister mange af pigerne ude i klubberne. Foreningslivet skal konkurrere med alt det andet, der ellers præger en ung piges teenageliv. Pigerne skal mærke, at de udvikler sig, og bliver værdsat og anerkendt, hvis vi vil beholde dem i fodboldens verden.”, siger projektansvarlig Maria Holmstrøm. Maria er fra Klar, Parat Husum og har i samarbejde med klubberne, DIF og DBU København udarbejdet uddannelsesforløbet, der består af syv moduler og en studietur. I sin fritid er hun aktiv spiller i FC Damsø og kender til klubbernes udfordringer med at fastholde teenagepiger. ”Det er ingen hemmelighed, at pigefodbold bliver nedprioriteret i nogle klubber. Det er ærgerligt, for pigerne har brug for opbakning. Jeg har mødt mange teenagepiger, der brænder for at dygtiggøre sig. Den efterspørgsel vil vi imødekomme med vores uddannelse”, forsætter hun. Mentorer bygger bro Undervisningen har tilknyttet voksne mentorer fra klubberne, som skal støtte pigerne under og efter uddannelsesmodulerne. De er bindeleddet mellem pigerne og den lokale fodboldklub. Med mentorer forsøger man at bane vejen for, at pigernes nye redskaber i højere grad tages i brug ude i klubberne. ”Klubberne er afgørende aktører i projektet, og de har leveret en fantastisk opbakning. Blandt andet har de spillet en stor rolle i udformningen af uddannelsen. For de ved om nogen, hvilke 32 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 udfordringer pigerne kan stå overfor som trænere og ledere. Opbakning til projektet har således betydet en bedre faglig uddannelse og en bedre overgang mellem uddannelsen og brugen af kompetencerne i klubberne.” Håbet er, at den nye inspiration kan brede sig som ringe i vandet, ned igennem pigerækkerne. Og at de nyuddannede piger kan blive rollemodeller og skabe grobund for at fastholde de kommende generationer i fodboldens verden. Etniske piger skal ind i kampen I Lokalområderne Husum, Brønshøj, Nørrebro, Valby, Hvidovre og Vanløse, bor en stor procentdel af piger med anden etnisk baggrund end dansk. Det er en målgruppe, der længe har været svær at rekruttere til foreningslivet. I disse områder er der altså en større procentdel, end landsgennemsnittet, der ikke er aktive i idrætslivet. Det forsøger uddannelsen også at tage hånd om, omend projektet ikke direkte handler om etnicitet. ”Nogle af pigerne vi underviser har en anden etnisk baggrund end dansk. Ved at udstyre dem med de redskaber, som vores uddannelse tilbyder, har de gode forudsætninger for at rekruttere og fastholde yngre piger med anden etnisk baggrund. For de kan genkende nogle af de udfordringer, som piger har i forhold til at være en del af foreningslivet. Jo tættere træneren eller lederen er på pigerne, jo bedre mulighed er der for, at de føler sig forstået”. Udannelsen bygger på, at en dygtig træner og leder har kompetencer indenfor andre ting end lige netop det fodboldfaglige, blandt andet det sociale sammenhold på holdet. Derfor indeholder uddannelsen et bredt spektrum af moduler, herunder ”Kommunikation”, ”Rollemodeller”, ”Trænerkursus”, ”Førstehjælpskursus”, ”Streetevents”, ”Lederkursus” og ”Foreningsorganisation”. ”Det er en udfordring at være træner eller leder for en pigegruppe. En god træner forstår de unge og taler med pigerne i øjenhøjde. De har en berøring med, hvad der sker i andre områder af pigernes liv end blot det fodboldmæssige. Ved at ruste pigerne til opgaver, der ikke kun har med fodbold at gøre, opnår vi ”hele” trænere og ledere, der har bedre betingelser for at fastholde og rekruttere de næste ungdomsårgange”. Studietur En af måderne at skaffe trænere på, er at tilbyde dem kompetencegivende studieture. Uddannelsen indeholder derfor en studietur, som pigerne var på i januar. De var i Northhampton, USA og boede hos amerikanske familier. De deltog i en amerikansk træneruddannelse, kaldet ”Project Coach”, hvilket viste sig at blive en stor inspirationskilde til uddannelsen i Danmark. ”Pigerne blev undervist på Smith College og fik indblik i en anden trænerkultur. I USA er pigefodbold rigtig stort, så der var et højt fagligt niveau. Pigerne lærte derudover at bo og færdes i en anden kultur, leve hos en anden familie og tale et andet sprog. Det giver selvtillid KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 33 TEMA og tro på egne evner, hvilket pigerne kan bruge som trænere og ledere i Danmark”. Klar, parat fodbold er et pilotprojekt, der i første omgang udløber i juni 2013. Herefter skal der evalueres. Undervejs i projektet udarbejdes en drejebog, der kan medvirke til retningslinjer og anbefalinger for uddannelsen af unge piger i fremtiden. ”Klubberne i København er forskellige i forhold til størrelse, ressourcer, antal frivillige m.m. Men i forhold til at fastholde pigerne er det mange af de samme udfordringer. De positive tilbagemeldinger fra klubberne gør, at den viden og erfaring vi har fået bør bruges i pigefoldbolden de næste år.”, slutter hun. 34 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Portræt af Brønshøj Boldklub Af: Espen Bidstrup Historien om den lille klub, der kæmper blandt større pengestærke klubber for at opnå succes, kunne være starten på et godt eventyr. Det er virkeligheden for Brønshøj Boldklub, der i øjeblikket er med i opløbet om, at komme i den bedste danske række. Men kan virkeligheden følge trit med fantasien i en fodboldverden, der ellers er styret af ”kolde kontanter”? Københavnsk Fodbold tog til Tingbjerg for at tale med cheftræner, Bo Henriksen. Brønshøj Boldklub ligger placeret på adressen ”Ruten 2”. Symbolik eller ej! Når man træder ind i klubhuset mærker man tydeligt en klub, der har taget en anden vej. Der er langt til FCK’s og Brøndbys bonede direktørgange. Her er ingen designermøbler, PH-lamper eller fladskærme. En salgsglad ejendomsmægler kunne i mangel af bedre bruge beskrivelsen ”patina” om klubhuset i Tingbjerg. Men her er intet til salg. For væggene i klubhuset har langt større værdi end markedsprisen. De kan fortælle mange ”historier”, oplevet gennem tiderne i dansk fodbold. Interview med cheftræner Bo Henriksen Fællesskab er nøglen til oprykning Moderne fodbold ser ikke længere ud som i gamle dage, hvor mange spillere var mere loyale overfor samme klub, og enkelte blev der hele deres fod- KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 35 TEMA boldkarriere. De dage er forbi, og det har man for længst erkendt i Brønshøj Boldklub. ”I Brønshøj forsøger vi ikke at vende tilbage til en svunden tid. Men vi forsøger at overføre brøkdele af tidligere tiders troskab og ansvarsfølelse overfor klubben til vores spillere. Det er værdier vi kan bruge uden for kridtstregen, men også når det handler om at vinde fodboldkampe”, siger Bo Henriksen, mens han sætter sig til rette og lægger benene op på bordet i lokalet med fyldte pokalskabe på væggene. Det er ingen hemmelighed, at Brønshøj ikke har samme økonomiske forudsætninger som sine nærmeste konkurrenter i 1. division. Derfor er det i sig selv værd at bemærke, at klubben 36 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 kan spille med om oprykningspladser til Superligaen. ”En oprykning for Brønshøj til Superligaen er en større sensation i dansk fodbold, end da Herfølge vandt det danske mesterskab tilbage i 1999/2000. Men selvfølgelig tror vi på det, for vi kan noget, de andre ikke kan”, forsætter cheftræneren. Og nogle gange opstår de scenarier, man ellers ikke tror er realistiske. Måske ikke i år, men så næste år. Det kan Bo Henriksen selv tale med om. For han var med til at vinde guld til ”fuglene” fra Herfølge, og som træner for ”hvepsene” i Brønshøj, er den karismatiske træner stærk i troen på at nå nye og højere tinder, heriblandt Superligaen. Medlemmerne er med i udviklingen I Brønshøj vil man styrke og vedligeholde det fællesskab, der er internt på 1. holdet og i klubben som helhed. I mange topklubber i Danmark ser man ofte en klar distance mellem den professionelle del af klubben og de menige medlemmer. Men ikke i Brønshøj. Det skyldes blandt andet, at foreningen og medlemmerne har den største andel i aktieselskabet. Dermed er medlemmerne i højere grad en integreret del af udviklingen i klubben og gør dem repræsentative i beslutningsprocesserne. ”Vi kæmper benhårdt for resultaterne til 1. holdet i klubben, men udviklingen i Brønshøj Boldklub skal foregå i et tempo, hvor alle kan være med. Vores oprykning må ikke være på bekostning af klubben. Det giver udfordringer, som vores konkurrerende klubber ikke slås med. Vi har eksempelvis spillere, der til tider har svært ved at få fri fra arbejde, når der skal trænes eller spilles kamp.” Foreningskulturen med at involvere medlemmerne ligger i tråd med klubbens historie og DNA. Og indeholder anderledes potentialer. ”Den åbner op for en fantastisk evne til at rekruttere og fastholde frivillige, fordi medlemmerne føler et medejerskab i klubben. Vi har mange, der gerne vil løfte de forskellige opgaver i klubben. Det være sig hjælp i kiosken, vagter til vores kampe, holdledere osv. På den front får vi meget ud af det tætte bånd mellem forening og 1. senior”, forsætter Bo Henriksen. Man mærker et tydeligt engagement, når Bo Henriksen taler om klubben. Med sit lange hår og afslappede facon er han ikke arketypen på en dansk toptræner. Han skiller sig ud fra feltet af strømlinede danske trænere. Men hans resultater taler for sig selv. Derfor har han også i fodboldkredse høstet ros for at få det optimale ud af de rammer, der stilles til rådighed. Opbakning i modgang Bo Henriksen blev træner i Brønshøj Boldklub for ca. syv år siden. Dengang havde klubben ikke vundet en fodboldkamp i næsten et år og lå på daværende tidspunkt i 2. div. Situationen var kritisk, og der måtte handles for at vende skuden. ”Det var et hold uden tro på fremtiden, de havde ikke vundet fodboldkampe i lang tid. Min fornemste opgave var at genskabe en tro hos spillerne. Her indførte vi en kultur, der handlede om hårdt arbejde. En tilgang vi har holdt ved lige siden. Vi har aldrig været fine cafe-laté-drikkende københavnere.” Det var, da situationen var mest kritisk at klubben fra Tingbjerg langsomt begyndte at vinde fodboldkampe igen. Det kulminerede efterfølgende med en tilbagevenden til 1. div. i 2010. ”Det var da tingenes tilstand så sort ud, at vi mærkede en opbakning blandt medlemmer og fans. Når man oplever vanskelige tider på fodboldbanen, handler det om at finde ind til kernen af det man står for, og i en klub som Brønshøj er det hårdt arbejde og sammenhold.” Det er ikke kun på banen at 1. holdet forsøger at skabe opmærksomhed til klubben. Når tiden tillader det, bidrager de uden for stregerne. Blandt andet har spillere fra 1. holdet taget ud på den lokale skole i Tingbjerg for at skabe opmærksomhed og synlighed om klubben. Dette for at bidrage til, at klubben får nye medlemmer i ungdomsafdelingen. Øl og røverhistorier Tilhørsforholdet til klubben illustreres bedst, når gamle spillere og landsholdspillere fra Brønshøj Boldklub en gang om måneden mødes i klubhuset til øl og kortspil. Der er dog ikke ren idyl, når Bo møder dem i klubhuset. ”De hygger sig med en øl og fortæller mange gode røverhistorier, selvom deres aktive karriere for længst er slut. De her drenge holder mig til ilden, for hvis det skulle ske, at jeg foretager nogle dispositioner under 1. holdets kampe som de ikke er enige i, kan jeg være sikker på at høre for det i klubhuset”, slutter han med et glimt i øjet. Da Københavnsk Fodbold forlader Ruten 2 efter interviewet er det stadig uvist, hvorvidt Brønshøj rykker op. Så hvordan ”eventyret” med den lille klub ender, må I selv følge med i, eventuelt på Tingbjerg Park. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 37 Fodboldens personlige sponsor Af: Jan Løfberg Han er landskendt for sin historiske indsigt og byvandringer i København. Inden for voldene ses han adskillige gange om ugen både travende og fortællende om byen og byens indbyggere. Hans navn er Allan Mylius Thomsen. Man kan se navnet mange forskellige steder. Det optræder både på stemmesedlen til kommunalvalget, hvor han står under Enhedslisten, og det kan spottes på et skilt i Frem’s klubhus eller på et par trøjer på B1908s divisionshold. Allan Mylius Thomsen er vel det, man vil betegne som idealist. I disse år er idealisterne trængt i baggrunden af mere egoistiske kræfter. Men ”Mylle”, som han populært kaldes, ser dog alligevel en positiv fortælling blandt de mindre fodboldklubber: Lokalhistorikeren og lokalpolitikeren Allan Mylius Thomsen støtter af egen lomme tre fodboldklubber økonomisk. Uden støtte fra de små selvstændige erhvervs- og næringsdrivende ville det københavnske kultur- og idrætsliv have det meget svært, mener han. ”Det er i virkeligheden alle de små selvstændige, næringsdrivende og lokale handlende, der bærer idræts- og kulturlivet herhjemme. Det sker ved lokale arrangementer og i den daglige drift, hvor de udviser et hjerte så stort. De støtter foreningerne økonomisk, ligesom de ansætter trænere eller skaffer spillerne en læreplads i deres virksomheder. Der er en stor social ansvarlighed blandt de små virksomheder og selvstændige. Kredsen af sponsorer hjælper også til, hvis en spiller eller et klubmedlem mangler et sted at bo. De 38 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Foto: Brian Lindberg Jensen. Allan Mylius Thomsen med sin karakteristiske hat foreviget i Larslejsstræde under en byvandring. mindre klubber er karakteriseret ved at have mange små sponsorer – og det er både godt og heldigt. Det farlige for en klub er jo at kun have en enkelt storsponsor, for hvis den stopper støtten, kan det i værste fald koste klubben livet. I Frem sidder alle ved siden af hinanden i VIP-loungen. Det er ikke delt op i klasser, sådan som man ser det i store klubber. Jeg har et stort netværk, og jeg har trukket en del nye sponsorer til, blandt andre Toga Vinstue,” siger Allan Mylius Thomsen. Han bruger sit netværk aktivt og tilbyder som en del af sine sponsorater også foredrag og byvandringer: ”I marts i år havde Frem Old Boys og Frem Support et arrangement, hvor der var 90 deltagere. Jeg fortalte i en time om Frem’s historie. Derefter havde jeg en time om øllets historie med smagsprøver, hvor øldistributøren Sjøbeck gav øllet. Deltagerne gav 50 kroner som gik ubeskåret til klubkassen. Jeg laver både byvandringer og foredrag for B 1908 og Frem, og det er med til at udbygge min egen forretning, fordi folk får kendskab til mig. Jeg kører konsekvent kun med mit navn, og det har den sidegevinst, at jeg som lokalpolitiker også blev kendt gennem fodbolden.” Hvert år støtter han KB’s Venner med 2.500 kroner, B1908 får 25.000 kroner og Frem 30.000 kroner. Han blev sponsor første gang, da han skrev en bog om KB’s 125 års jubilæum og snakkede med ”rødderne på Peter Bangs Vej”. Store Verner fra KB’s Venner fik ham overtalt til at tegne et sponsorat til KB’s Venner, der støtter klubbens ungdomsarbejde. Det tiltalte ”Mylle” at være med til at hjælpe ungdommen, og i næsten samme moment blev han af Carlsberg hyret til at holde et ølforedrag i sponsorloungen i Frem. Her fortalte han om mit livslange kærlighedsforhold til klubben: ”Frem er klubben for mig; det er den, jeg er medlem af. I 1953, da jeg var fem år, så ville mor slippe ”for øgleungen”, og så skulle jeg med far i Parken. Far var fremmer. Og når du først får de røde og blå farver på hjertet, er de ikke til at fjerne,” siger Allan Mylius Thomsen. ”Det blev en hyggelig aften, hvor jeg blev hængende alt for længe bagefter. Det endte med, at jeg tegnede et lignende sponsorat for Frem. Jeg er min egen lille forretning med byvandringer og tv-udsendelse, og så kan jeg på en god måde gøre opmærksom på det. De lavede også nogle folkeaktier, som jeg købte. Stille og roligt voksede mit fattelse, at man skal gøre det langt lettere for de lokale næringsdrivende at støtte kultur, idræt og fritid. Det er som oftest penge der er betalt skat af en gang tidligere. Derfor er det lidt pudsigt at se, hvordan myndighederne jager frivillig arbejdskraft i klubberne. Og nu er skattevæsenet begyndt at gå efter sponsorater: ’Hvilken gavn har jeres firma af det sponsorat? I sælger jo ingen produkter til klubben.’ Skattevæsenet forstår ikke netværksdannelsen, som er utrolig vigtig i lokalsamfundet,” siger Allan Mylius Thomsen. Hvordan har fodbolden det generelt i København? Han er fortsat som sponsor, men nu ”blot” med 30.000 kroner om året. På et tidspunkt var han trøjesponsor, men bortset fra Carlsberg har man nu hverken sponsor- eller spillernavne på trøjerne, og så var det, at John Maegaard fra B 1908 slog til og fik ham overtalt til at tegne to trøjesponsorater. Frem’s historiske arkiv har et skærm kørende i klubhuset, og der har ”Mylle” fået lavet en lille reklamevideo for sine københavnerture, og det betaler han sideløbende 250 kroner for om året. Han har også købt et skilt i klubhuset til samme pris. ”De mange bække små” er en sjov måde at yde støtte på, synes han. ”Den behandles som et stedbarn. Mange københavnske stadions ligner nogle, man har stjålet i Østtyskland. Og tro mig: Jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg har været der. Problemet er jo, at vi for længe har ladet tingene forfalde. I kommunerne har vi fået særdeles snævre rammer af Folketinget, og inden for dem skal vi sørge for børn, unge, pensionister og syge. Når det er sket, er der meget få penge tilbage. Det er trist,” siger Allan Mylius Thomsen, der rejser sig og ifører sin karakteristiske hat. En ny byvandring med interesserede tilhørere er nært forestående. Og bagefter? Så er der stegt flæsk og persillesovs på Teglkroen. Allan Mylius Thomsen er svoren socialist, og han ser det som sin opgave at kæmpe for foreningslivet i hovedstanden: ”Hvis man vil bekæmpe ungdomskriminalitet og bandekrig, så er en af metoderne at have nogle attraktive sports- og kulturmiljøer. Og som lokalpolitiker ser jeg det som min opgave, at disse aktiviteter modtager en langt større forståelse og får mere opmærksomhed fra de kommunalpolitiske myndigheder. Mylles bog-hattrick Som politiker er det min helt klare op- Foto: Brian Lindberg Jensen. Han fulgte Frem troligt i mange år. Hver anden søndag cyklede han og en kammerat over til Valby Boldklubs klubhus, hvor de varmede op med en tredje kammerat. Så gik de over og så Frem spille, inden de returnerede til Valbys klubhus for at hygge videre. Efter den første tvangsnedrykning fulgte ”Mylle” ikke Frem så ofte, men ølforedraget fik ham tilbage i folden: engagement i Frem, og det kulminerede med, at jeg gik ind i redningsforsøget med en halv million kroner. De penge, jeg investerede, ventede jeg ikke at se igen. Jeg håbede, at de kunne være med til at redde klubben. Jeg var næstformand i den professionelle afdeling i det første år, men jeg må erkende, at vi ikke var dygtige nok. Og det andet problem var, at for mange lig i lasten dukkede op. Da Hans Hermansen røg som direktør, så forsvandt en masse hverdags knowhow. Ingen af os havde tænkt på, at vi skulle forny sponsoraterne i sommerpausen. Pludselig manglede de penge i kassen,” fortæller Allan Mylius Thomsen uden bitterhed. Allan Mylius Thomsens hovedfag er Københavns historie, og to af hans klubber er blandt Danmarks ældste. KB er fra 1876, og den er kontinentets ældste fodboldklub, og Frem er fra 1886. Sammen med KBeren Karl Aage Dalgaard har han skrevet begge klubbers 125 års jubilæumsbøger. De begår nu et hattrick og er begyndt at skrive bogen om ABs 125 års jubilæum næste år. Det er de tre gamle giganter i københavnsk fodbold, der på den måde komme til at indtage boghylderne. Allan Mylius Thomsen fremviser med stolthed sin Fremtrøje med nr. 60, som han fik i forbindelse med sin runde fødselsdag. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 39 Fodbold, fællesskab og socialt ansvar Af: D. Dinesen Foto: BK Union Det er næppe fløjet ubemærket hen over huen på nogen, at landet i skrivende stund er ramt af en lærer-lockout, som har gjort adskillige forældre, til især yngre skolebørn, et par grå hår rigere før tid. Hvor en stor del af landets børn er efterladt til sig selv 40 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Mens landets skolebørn er lockoutramt, snører gennemsnitligt 40 børn støvlerne i Nordvest-klubben BK Union og får sportsligt indhold i hverdagen, indtil lærerne igen må undervise eller trylles rundt i pasningsordninger hos familiemedlemmer, kan BK Unions ungdomsmedlemmer imidlertid fylde de lange dage ud med lektiehjælp og ikke mindst fodbold. Som den første boldklub i København, hvis ikke i landet, tog BK Union nemlig et initiativ, der ikke alene betød en løsning for medlemmerne og deres forældre, men også liv og glade dage i klubben i et tidsrum, hvor lokalerne ellers stod tomme. Som David Toni Lindholm Nielsen, ung- BK Union har eksisteret siden år 1900 og har adresse på Genforeningspladsen 53 i København NV. Klubben har 200 voksne medlemmer og rundt regnet 400 ungdomsmedlemmer. domsformand i BK Union og initiativtager til lockout-løsningen, siger: Herfra rullede snebolden. Og den blev stor. - Det lå egentlig lige for, da lockouten så ud til at blive en realitet. Som boldklub har vi faciliteterne og med beliggenhed i et område, hvor en del familier ikke har det store overskud, var det oplagt, at vi gik ind og tog et socialt ansvar. - Rigtig mange forældre syntes, det var helt fantastisk, og vi fik i de første to dage mellem 20 og 30 forhåndstilmeldinger. Kun en enkelt forælder stillede sig negativt. Hun var lærer, del af konflikten, og som sådan kunne jeg godt forstå hende. Men som jeg forklarede fra start, både til forældre og til pressen, som så opslaget og henvendte sig, er det ikke vores opgave at tage nogens funktioner her. Vi hjælper med lektier og læsning i et par timer om formiddagen, og så gør vi ellers det, vi gør bedst resten af tiden - vi spiller bold, siger David Toni Lindholm Nielsen. Tanken udviklede sig herefter til et logistisk puslespil, der bestod i at lave "vagtplan" med frivillige voksne, som kunne føre opsyn med børnene, hjælpe med lektier og træne dem på banerne. Og siden lagde ungdomsformanden et beskedent opslag på klubbens hjemmeside. Især den massive pressedækning, klubben pludselig blev udsat for, kom lidt bag på ungdomsformanden. - Ja, det kan man roligt sige. Men jeg mener jo bare, at med vores beliggenhed er det helt naturligt ikke alene at tage et sportsligt ansvar, men også et socialt, når man kan. Og så har jeg et helt fantastisk hold af trænere og teamledere i klubben, som får ting til at ske, siger han. På lockoutens første dag mødte 36 børn i alderen 7 – 14 år op i BK Union. I skrivende stund render over 40 børn stadig rundt på banerne og fylder dagen ud med noget de elsker, indtil hverdagen i skolen starter igen. Fodbold, der er råd til Med BK Unions beliggenhed i et belastet område af København er det vigtigt for ungdomsformand David Toni Lindholm Nielsen at være i tråd med medlemmerne og det sted, de og deres familier befinder sig. Derfor har klubben bl.a. en frugtordning sponsoreret af Unions Venner (en afdeling bestående af gamle spillere i klubben, red.), så alle børn får noget sundt indenbords efter træning. Det betyder også, at klubben bestræber sig på at lave arrangementer der er til at betale, så også mindre bemidlede familier har råd til at tilmelde deres børn. BK Union, der er en Get2Sport-klub, afholder derfor fodboldskole, der koster rundt regnet det halve af, hvad en uge med bold i sommerferien koster i resten af København. Og indholdet, det er det samme. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 41 Når fritid fører til fremtid – DBU København skaber Career & Communication Camp for unge mellem 17-22 år. Af: Anne Porskær ’Frivillighed’ handler om engagement i det frivillige foreningsliv og om den enkeltes frihed til at vælge til og fra. Frivillighed skal bygge på lyst, engagement, fællesskaber, ansvarsfølelse og begejstring. Det frivillige foreningsliv en uvurderlig samfundsressource. Foreningslivet skaber fællesskaber, der holder sammen på samfundet, men uden frivillige dør foreningslivet og dermed fællesskaberne. Derfor skal værdien af det frivillige arbejde synliggøres mest muligt – både i forhold til samfundet og i forhold til den enkeltes personlige udvikling. Det er vigtigt, at de frivilliges indsats tages seriøst, så de stadig ønsker at yde til fællesskabet. Derfor etablerer DBU København nu Career & Communication Camp 13/14 i tæt samarbejde med erhvervslivet i Storkøbenhavn, hvor der med fokus på alt det som fodbolden skaber, etableres erhvervsnetværk til nye og kommende unge ledere mellem 17-22 år. Uddannelsen er et parallelt løb mellem de unges fodbold og de kompetencer, der kan tages med derfra over i et karriere forløb, når de unge bruger deres idræt som et springbræt. ”I foreningslivet lærer de unge at planlægge, organisere og lede aktiviteter. Det er kompetencer, som erhvervslivet og hele samfundet kan bruge”, siger Lise Vestergaaard fra konsulentfirmaet Abrahamsson & Vestergaard, som også er sparringspartneren på den kommunikations-og ledelses uddannelse på 4 moduler, som igangsættes hen i sensommeren i år. Ifølge tidligere undersøgelser indenfor netop dette emne viser der sig en holdning blandt erhvervsledere om, at der i høj grad skeles til ansøgerens fritidserfaringer, når der ansættes nye medarbejdere. Med den kommende Career & Communication Camp binder DBU København de unge sammen med erhvervslivet i et systematiseret networking-forløb, samtidig med at der i ud42 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 dannelsen arbejdes målrettet med kommunikation, hvad der kræves for at drive godt lederskab, at arbejde med eget brandmanifest og dermed gøre sig mere kommuniker-bar. DBU Københavns Erhvervsnetværk ønsker således en optimal udnyttelse af potentialet for de involverede i fodbolden under DBU´s kerneværdier ”Passion. Udvikling. Fællesskab”. Med ønsket om at styrke de unges tilknytning til fodbolden yderligere, og bibeholde dem i idrættens verden, vil DBU København skabe grobund og netværk for de unges uddannelses- og job muligheder. DBU København favner alle børn og unge i Storkøbenhavn, og oplever stor forskel på de muligheder, de unge står med. ”Lige for alle disse unge mennesker er det, at hvis vi gennem DBU Københavns Erhvervsklub kan vise dem vejen for de værdier og kompetencer der skabes ved frivilligt arbejde, så tager både vi hos DBU København samt det danske erhvervsliv noget af ansvaret samfundsansvaret for at vise flere unge vejen frem”, siger Anne Porskær fra DBU København, som er drivkraften bag projektet. ”Fodbolden er unik som isbryder, og der er rigtigt mange gaver ved denne brede idrætsform, som de unge kan tage med ind i erhvervslivet. Et job kan på nogle punkter sammenlignes med holdsporten. Der mødes til tiden, holdet regner med en, der er nogle gange, du skal gå forrest – og andre gange du skal støtte op”, siger hun fortsat. Career & Communication Camp er i høj grad etableret for at bevidstgøre endnu mere tydeligt overfor de unge morgendagens ledere i de Københavnske fodboldklubber, hvad det er man får ud af at være foreningsaktiv, samt hvordan man bruger det fremadrettet. At være skarp på ledelses- og kommunikations værktøjerne gavner ikke kun den enkelte, men skaber også i høj grad en værdi, når de unge tager disse værktøjer med tilbage til deres eget klubliv. I sammenhæng med campen er der ligeledes etableret tre net- værksevents for de virksomhedsfolk, som bakker op omkring initiativet. I løbet af juni måned samles den endelige trup, som skal gennemgå Career & Communication Camp 2013/14. Alle medlemsklubber under DBU København er meget velkomne til at indstille unge mellem 17-22 år fra deres egen klub. Ansøgning samt yderligere oplysninger omkring campen fås hos Anne Porskær [email protected] Undervisningsmodulerne i DBU Købe Modul 1: Du og dit talent – hvordan spiller I bedst sammen på den bane, du er blevet tildelt? Emne: Psykologi, kommunikation & samarbejde • At forstå din egen personlighed og kommunikationsform • At forstå andres personlighed og kommunikationsform • At kunne arbejde med din kommunikationsform (som træner, i hverdagen og andre samarbejdssammenhænge) • At nå ind til talent: Hvad kan du blive verdens bedste til (fagligt/personligt)? enhavns ”Career & Communication Camp 2013/14” Modul 2: Modul 3: Modul 4: Fremtidens leder – hvordan træder hun/han i karakter? Kundeoplevelsen er altafgørende – hvordan bliver vi verdensmestre i at score højt på den i en ny verden? Drømmejobbet/praktikpladsen er lige om hjørnet – hvordan dribler du derhen? Emner: Ledelse, kommunikation & præsentation • At forstå, hvad der i dag kræves for at være bedrive godt lederskab (klubliv såvel som arbejdsliv) • At kunne identificere, hvor og i hvilke sammenhænge, du kan tage ledertrøjen på og gå foran • At kunne tilpasse dit eget lederskab efter situationen (situationsbestemt ledelse) • At kunne drive og facilitere forskellige slags møder – igen værdi også til klubberne • At kunne præsentere et budskab foran en større forsamling (præsentationsteknik/videotræning) Emner: Salg, service & innovation • At forstå, hvad der i dag kræves for at være en god sælger og servicemedarbejder • At kunne identificere, hvor og i hvilke sammenhænge, du kan arbejde med salg, service, innovation af ‘oplevelser’ i din hverdag • At få en sælgers basisværktøjskasse (salgsteknik/forhandlingstræning) • At få nogle værktøjer til at blive innovativ omkring de løsninger som man kommer med i forskellige sammenhænge Emner: Personlig Branding, Networking, Sociale Medier • At forstå hvad Personlig Branding handler om, og hvorfor det er smart at tænke sig som et ‘Brand’ • At arbejde med dit eget Brandmanifest for dermed at kunne gøre dig kommunikerbar ift. dine omgivelser • At bygge og arbejde taktisk/strategisk med dit netværk - igen stor værdi for klubberne • At bruge bl.a. LinkedIn og Facebook som dine kommunikationskanaler • At skrive det gode CV/LinkedIn Profil/Ansøgning KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 43 Amager Fodbold Akademi er AB Tårnbys talentsatsning. Det skal blandt andet være med til at holde talenterne i længere tid på ”Øen”. Akademiet gør også en dyd ud af, at fodboldtalenterne husker at tænke i boglige baner. Bold bøger og på samme fødder Af: Jan Løfberg Amager har i langt over 60 år været ”udklækningsanstalt” for nogle af de største talenter i dansk fodbold. Sådan er det stadig, selv om gamle fodboldromantikere på ”Øen”, som amagerkanerne med stolthed benævner deres flade ø, har svært ved at forlige sig med tanken om, at man end ikke er repræsenteret i den næstbedste række herhjemme. AB Tårnby tilbød deres drengemedlemmer mellem otte og 12 år at deltage i ”lockout-fodbold” på klubbens træningsbaner på Gemmas Allé. Talenterne findes dog stadig rundt omkring i Amagers klubber. Men det kan stadig være en stor udfordring at samarbejde klubberne imellem. I forbindelse med oprettelsen af Amager Fodbold Akademi (AFA) fik AB Tårnby tildelt DBU’s T-licens for U13 til U15-spillere. T-licensen skal medvirke til, at Amagers bedste talenter får en fodbolduddan- Om AFA • AFA har lavet en aftale med agentbureau, så Manchester United Soccer School, der er kommet på besøg her. • AFA er egentlig AB Tårnbys A-trupper for 13, 14 og 15 år. I AFA betaler man for tøj, vask, frugt, undervisning og specifiktræning samt nogle faste ture til forskellige cupturneringer, blandt andet til Berlin. Hvis de ikke kan komme med til Berlin, så får de pengene retur. 44 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Hvad er T-licens? En klub med T-licens skal løfte niveauet for udviklingen af aldersgrupperne U13, U14 og U15 i nærområdet gennem målrettet træning og samarbejde med andre klubber. Det skal være med til at skabe et større overblik over talentmassen for de enkelte årgange. Det er hensigten, at de største talenter skal videre til højere rangerende A- og B-licensklubber. Endvidere skal spillerne kunne udvikles til DBU’s talentcentre. Det er håbet, at Tlicensen kan være med til at undgå unødvendige klubskifter, fordi man har et større overblik over talentmassen. DBU tildelte AB Tårnby T-licens sidste år. nelse, uden at de behøver at skulle flytte fra deres faste miljø og trygge rammer i skole og klubber. For DBU har bemærket de mange negative følgevirkninger på et ungt talents udflytning til en større klub – langt væk fra kammerater og tryghed. A-træner Peter Winther har det overordnede sportslige ansvar for AFA, og han erkender udfordringerne, når man samle forskellige klubinteresser under fælles hat, men han ser lyst på fremtiden: ”Amager er et fodboldkraftcenter, selv om vi ikke har formået at samle det hele. Der har dog ikke skortet på forsøg. Problemet har været, at vi ikke har kunnet arbejde sammen, fordi der er for mange lig i lasten. Der er stadig mange gode intentioner, men følelser tager alligevel over. Det fantastiske er så, at det lykkedes os at rykke sammen i AB 1970 – opkomlingen – og Tårnby Boldklub. Nu er det min opfattelse, at vi har en fin dialog klubberne imellem. Det handler om, at det er drengenes udvikling – ikke enkeltpersoners følelser. Talentudvikling til fælles bedste. Den oprindelige plan var, at vi kunne tiltrække spillere ude fra, så vi kunne få spillere fra for eksempel B1908, Fremad Amager eller Kastrup til også at komme her og derefter gå i egen klub for at holdtræne. Der er stadig åbent for det, men det kræver, at tingene får sat sig her i akademiet, og så kræver det, at man kan se igennem fingrene med klubtilhørsfold,” siger Peter Winther. Foto: Jan Løfberg. Peter Winther kan sagtens se problemet fra for eksempel Kastrup Boldklubs side, hvis en af deres dygtige U13-spillere træner på akademiet. Det kan være svært for den anden klub at forlige sig med: ”Men på AFA har vi også dygtige spillere, der træner i de store klubber. Vi har en spiller, der træner med i FC Nordsjælland én gang om ugen, og så havde vi to spillere, der trænede med hos KB – altså FC København – og de er nu skiftet. Spillerne har været dygtige nok, og vi skal være ærlige og indse, at vi ikke kan tilbyde dem det ekstra, som der skal til. Vores træning er lige så god, men niveauet blandt spillerne er langt højere, så de bliver matchet endnu bedre. Vi er stolte og glade for, at vi kan være en del af fødekæden til de store klubber. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvis andre Amagerklubber føler, at de er ligeværdige med os. Det kan man så altid diskutere, men vi har forskellige meninger, og hvis man synes det, så er det ikke rart, hvis ens spillere søger over til os,” siger Peter Winther. Lockoutfodbold AB Tårnby var hurtigt ude, da Kommunernes Landsforenings lockout af lærerne startede umiddelbart efter påskeferien. Klubben tilbød fodbold i formiddagstimerne, og 20-25 af klubbens glade drenge benyttede sig straks af det alternative ”pasningstilbud”. Og under fodboldspillet så de i hvert fald ikke ud til at savne skolen spor! ”Jeg så et indslag i fjernsynet, hvor BSV lavede et lignende tiltag. Det var her jeg fik ideen. I stedet for at jeg passede knægten derhjemme, så havde vi mulighed for at sætte gang i det her. I BSV tog de også ikkemedlemmer ind, men det valgte vi at undlade, for vi har trænere på kontrakter, og drenge er forsikret gennem klubben. Vi tilbyder udelukkende fodbold – altså træning og tekniske øvelser. Vi kan jo ikke gå ind og give almindelig skoleundervisning. De yngste spillere er ned til U8, og de ældste er U12. Det er et midlertidigt tilbud, men det giver os en enestående mulighed for at vise drengene, hvad vores fodboldakademi står for,” siger Peter Winther fra AB Tårnby. AFA bestræber sig på at opføre sig ordentligt, så de andre Amagerklubber kan se, at deres spillere ikke bliver hugget af AFA. Peter Winther fornemmer, at det i det lange løb nok skal lykkes: ”Lad mig give et eksempel: Om fredagen har vi for de allerbedste noget træning, som vi har haft i længere tid end licensen. Her inviterer vi spillere udefra, og de behøver ikke at skifte til vores klub. Vi har Dragør-spillere, der har trænet med i over et år, men de spiller stadig i Dragør Boldklub.” Startskuddet for opbygningen af AFA KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 45 var T-licensen, som AB Tårnby fik i 2012. Meningen var at give drengene et tilbud om at komme her på Gemmas Allé efter skoletid, så de kunne træne noget fodbold, derefter få en pause med lektielæsning blandt andet, inden de skulle træne med deres sædvanlige hold. Hen ad vejen har AFA måttet justere, fordi de ældste elever havde svært ved at nå det efter skoletid. ”U14 og U15-spillerne havde svært ved at komme til træning, så tog vi U12 med. De er ikke underlagt T-licensen, men der er et enormt fokus på dem hos de store klubber. De har mulighed for at komme her, og vi har også taget nogle piger på prøve med. Vi har en lektiemaster, som sidder parat her, så drengene får lavet deres lektier. Vi har lavet et program fra kl. 14.15 til 15.15, hvor vi har forskellige moduler de forskellige dage: pasninger, hovedstød, første berøring, afslutninger, boldkontrol, en mod en offensivt og en mod en defensivt,” siger Peter Winther. Hvis en spiller for eksempel ikke skal træne om onsdagen, så kommer han alligevel i AFA og laver lektier i en time med lektiemasteren Anders Bloch. Har han ikke lektier for, får han ikke lov til at slænge sig. Enten får han opgaver af lektiemasteren, eller også kan han læse bøger. AFA har lavet en aftale med Tårnby Bibliotek, som udskifter bøger jævnligt. Drengene har mulighed for at sidde i et lokale, hvor der er fred og ro, og så kan de spørge lektiemasteren, hvis der er i tvivl om noget. Efter kl. 15.15 har spillerne pause, inden de træner med deres hold. Casper Aamodt står for den daglige træning, og han opfatter talenterne som både træningsparate og ikke mindst læringsparate. Men i AFA kan man forudse en problematik, som man agter at gøre noget ved i opløbet: ”Når U13-spillerne står overfor at blive U14 og ifølge den ny skolereform skal gå i skole til kl. 15 eller 15.30, så skal vi søge at finde nye løsninger. Derfor skal vi rundt og tale med skoler i Tårnby Kommune for at høre om muligheden for morgentræning. Det er klart, at heldagsskole fra 8 til 16, bliver en stor udfordring. Måske kan vi inkorporere AFA i heldagsskolen, men det kræver noget ekstraordinært fra de kommunale myndigheder. Jeg er ikke bange for, at vi ikke kan indordne os, men kan skolerne? Det er udfordringen,” siger Peter Winther. AFA føler sig forpligtet til, at ingen spillere ryger ud af systemet: ”Vi har at gøre med drenge, der har ambitioner. Og ikke mindst forældre, der har ambitioner. Det bliver tidligere og tidligere, at talenterne spottes. De store klubber satser på at få dem ind i systemet så tidligt som muligt. Jeg føler, at vi har rammerne her til at holde spillerne længe i deres eget miljø, fordi vi har god træning. Det vil passe fint, at de træner i de store klubber en gang eller to om ugen. Hvis de så er dygtige nok som 15-årige, så ryger de af sted, og skulle de ikke være gode nok, kan de vende tilbage, fordi de hele tiden har været en del af vores akademi. For man se tit, at spillere skifter til de store klubber tidligt. Når de så ikke klarer den, så skal de i hvert fald ikke tilbage til deres tidligere klub, for så er det et nederlag. I stedet flakker de rundt mellem forskellige klubber – i værste tilfælde holder de helt op med at spille fodbold. Langsomt får vi bygget på, så det bliver kendt, at AFA er kvalitet. Vi er kommet for at blive. Det er jeg ret sikker på. Og jeg er glad for, at vi har fået det boglige med, så vi er sikre på, at de kun spiller fodbold. For ikke alle bliver landsholdsspillere,” siger Peter Winther. Trænerne på Amager Fodbold Akademi Casper Aamodt (til venstre) og Peter Winther er i færd med planlægge udviklingen af talentmassen. Foto: Jan Løfberg. 46 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Matchsaver - et beskyttelsessystem, som også kan anvendes i kombination med jordvarme. Matchsaver er et unikt system som, med fjernbetjening, kan aktiveres til hurtigt at tildække fodboldbanen, og beskytte mod regn, frost og sne – således alle planlagte kampe kan spilles året rundt. En motoriseret rulle styres med en fjernbetjening og ved et enkelt tryk på knappen til- eller afdækkes banen med en speciel designet vejrfast beskyttelsesdug. En traditionelt til- eller afdækning af fodboldbanen tager ofte 3 timer for op til 12 personer. Med Matchsavers automatiserede system behøves der kun tre personer i mindre end 30 minutter for at klare en til- eller afdækning af fodboldbanen. Matchsaver er bredt anerkendt som det mest effektive baneskyttelsessystem i verden og allerede installeret på mere end 50 af Europas mest prestigefyldte stadioner og træningsbaner. Paul Burgess – Baneansvarlig, Real Madrid FC "Hos Real Madrid stræber vi altid efter at holde fodboldbanen i verdensklasse, derfor valgte vi Matchsaver system. Vi har virkelig fået værdi for pengene, både med hensyn til de lave investeringsomkostninger og funktionaliteten. Vores mange holds træningstider betyder vi har en stram kalender, og derfor ønsker vi ikke at være begrænset af de svingende vejrforhold Jeg har været så imponeret over systemet, at jeg planlægger at etablere yderligere to systemer til vores træningsbaner. Matchsaver gør det nu muligt for os at træne uden afbrydelser, da banen kan beskyttes året rundt mod regn, frost og sne - ved blot et tryk på knappen." Ing. Giancarlo Revelchione. Torino Kommune: "Vores første Matchsaver fik vi installeret på Delle Alpi Stadium (Juventus). Da vi oplevede de store fordele ved banens tilstand når der var dårligt vejr, fik vi installeret yderligere et system på Stadio Olimpico (Torino FC). Systemets har mange kvaliteter, blandt andet at banen kan til- eller afdækkes på under 15 minutter, hvilket betyder optimale forhold for Torinos fodboldhold, der spiller på det højeste niveau." p Matchsaver kan let fyldes med varm luft for at forhindre jorden fryser. p Understøtter at banens kan vedligeholdelse, kvalitet og tilgængelighed. p Det meste af den varme luft der genereres af Matchsaver varmekanoner forbliver under beskyttelsesdugen. Dr. Tim Lodge, PhD, Storbritanniens førende ekspert indenfor fodboldbaner: p Energiforbruget reduceres væsentligt, hvilket betyder investeringen i Matchsaver i længden kan finansiere sig selv. p For klubber, der allerede har installeret jordvarme, kan den isolerende effekt fra Matchsavers beskyttelsesdug betyde en besparelse af varmeudgifterne med op til 70%. p Matchsaver er ikke kun billig i investering og driftsomkostninger, "Efter at have set Matchsaver i aktion, er jeg overbevist om at systemet radikalt vil ændre vores syn på hvorledes en fodboldbane skal konstrueres. Den hurtige og nemme til- og afdækning betyder at den plæneansvarlige endelig kan få kontrol over den mest uforudsigelige faktor – vejret. Hvis man betragter det som et redskab til at kunne styre jordfugtigheden er mulighederne uanede." men er også mere eller mindre vedligeholdelsesfri. p Den isolerende effekt fra Matchsaver er også med til at mindske CO2-emissionen betydeligt. Let at opbevare Styres med fjernbetjening Banen kan til- eller afdækkes på 30 minutter Sne kan let fjernes fra afdækningsdugen MatchSaver® Tel: +44 (0) 1642 718945 Fax: +44 (0) 1642 718947 E-mail: [email protected] Matchsaver Ltd. Ellerbeck Way, Stokesley Business Park, Stokesley, North Yorkshire TS9 5JZ Matchsaver is patented and manufactured exclusively by Matchsaver Ltd, an MMC Group Company. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 47 Rammerne for ny dommerfremtid på plads Af: Jan Kristensen DBU og DFU blev fredag aften den 5. april enige om de principielle rammer for en ny fremtid på dommerområdet. DBU København udtrykker stor glæde over, at der er fundet løsning på dommersituationen og DFU har ophævet sin strejke overfor fodboldklubberne. DBU præsenterede på mødet DFU’s repræsentanter for en 21-punktsplan. Blandt alle 21 punkter, som partnerne er nået til enighed om, er nedsættelsen af en arbejdsgruppe, som får til opgave senest 31. juni 2013 at beskrive relationer og fora for samarbejdet på såvel nationalt som regionalt niveau. DBU vil fremover sikre, at dommernes skattefri omkostningsgodtgørelse indeksreguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks indeks for lønudviklingen for privat ansatte indtil det til enhver tid gældende skatteloft nås. Denne regulering foretages med udgangspunkt i den af DBU foreslåede sats på 207 kroner for 2013, som efter aftale med DFU på forhånd vil stige til 218 kroner i 2014. DBU og lokalunionerne vil ligeledes sikre de økonomiske og administrative ressourcer til en fortsat udvikling af dommeruddannelsen og dommerarbejdet på alle niveauer. DBU og lokalunionerne investerer alene i år 7,5 millioner kroner i dommerarbejdet. DBU anerkender, at dommerne er frit stillet til også at dømme kampe i andre turneringer og for andre organisationer end dem, der arrangeres af DBU og DBU’s lokalunioner. Ligesom DBU anerkender DFU som en dommerfaglig interesseorganisation. 48 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Som led i målsætningen om et tættere samarbejde mellem fodboldforbundet og de aktive dommere, vil DBU og de seks lokalunioner sikre dommerne repræsentation i DBU’s og lokalunionernes dommergrupper og samarbejdsgrupper. Blandt de afgørende punkter i den nye 21-punktsplan indgår også, at DBU fremdeles respekterer og anerkender dommernes ret til at organisere sig i DFU og lokale dommerklubber, men – og det har været et kardinalpunkt for DBU - at det ikke længere er et krav for at dømme kampe i DBU’s og lokalunionernes turneringer, at den pågældende dommer skal være medlem af en dommerklub. 21-punkts erklæring for dommerområdet: • DBU/DBU’s LU vil sikre de økonomiske og administrative ressourcer, der er nødvendige for en fortsat udvikling af dommeruddannelsen og dommerarbejdet på alle niveauer. • DBU respekterer og anerkender dommernes ret til at organisere sig i DFU henholdsvis lokale dommerklubber. Selvom der ikke er pligt til at være medlem af en dommerklub, opfordrer DBU dommerne til at være medlem af en dommerklub under DFU. • DBU respekterer, at dommerne også kan dømme kampe i andre turneringer end dem, der arrangeres af DBU og DBU’s lokalunioner. • DBU anerkender DFU som dommerfaglig interesseorganisation, og vil også uden indgåelse af en traditionel samarbejdsaftale sikre, at DFU tages med på råd og vejledning gennem dialog og involvering baseret på gensidig respekt. • DBU/DBU’s LU vil sikre dommerne repræsentation i DBU/DBU’s LU dommergruppe/undergruppe og samarbejdsgrupper. Den nuværende sammensætning af DBU’s udvalg/grupper fortsætter frem til marts/april 2014, hvorefter alle udvalg og grupper fortsat vil blive sammensat ud fra fair og demokratiske principper i overensstemmelse med den i 2012 vedtagne DBU model, hvor udvælgelsen baseres på personlige og faglige kvalifikationer efter en åben ansøgningsproces, hvor også personer med tilknytning til DFU og øvrige interessenter kan deltage. • Der nedsættes en arbejdsgruppe med reference til DBU’s dommergruppe som får til opgave senest 30. juni 2013 på både bredde- og eliteområdet at beskrive relationer, økonomi (herunder modeller for omkostningsgodtgørelse, når SKAT ændrer takster), kompetencer og fora for samarbejdet på såvel nationalt som regionalt niveau herunder dommerpåsætningsmodeller. Hvis arbejdsgruppen kommer frem til, at der måtte være opgaver, der med fordel kan løses i regi af dommerklubber, vil DBU indenfor budgetrammerne sikre midler til dette arbejde. • Aldersgrænsen for DBU-dommere og DBU-linjedommere er 45 år og dommeren/ linjedommeren må virke det turneringsår, hvor han/ hun bliver 45 år. Dog vil en FIFA-dommer/ linjedommer, som stopper på FIFAlisten pr 31.12 på grund af alder, kunne dømme den igangværende danske turnering færdig d.v.s. foråret med. • Der gennemføres en forsøgsordning, som er gældende til den 30.06.2014. Maksimalt to Superligadommere må være ældre end 45 år. Dog kan disse to kun forblive aktive indtil udgangen af det år, hvor de fylder 50. Samtidig tillades det, at maksimalt 20% af linjedommerne i Superligaen kan være ældre end 45 år. Dog kan disse kun forblive aktive indtil udgangen af det år, hvor de fylder 50. • DBU og DFU gennemfører en forsøgsordning gældende til 31.12.2014, hvor en aktiv dommer over 70 år får mulighed for at fort- • • • • • sætte som aktiv dommer. Dommere skal følge de krav, der fastsættes af DBU’s breddedommergruppe om teoretisk og praktisk test. Dommere og linjedommere til kampene i de af DBU og DBU’s LU udskrevne turneringer/stævner påsættes i overensstemmelse med de retningslinjer, der er godkendt af DBU’s og DBU’s LU dommerudvalg/grupper samt i henhold til de til enhver tid gældende propositioner. 11-mands kampe hvortil DBU’s og DBU’s LU administrationer ikke er i stand til at påsætte dommere som følge af mangel på DBU-dommere (“døm selv kampe”), ligeledes kan dømmes af lokaldommere. Kampe i de af DBU og DBU’s LU udskrevne turneringer/stævner kan dømmes af lokaldommere. Kun DBU og DBU’s LU administrationer kan foretage dommerpåsætning til kampe som administreres af DBU og DBU’s LU. Dommernes, udviklernes m.fl. skattefri omkostningsgodtgørelse indeksreguleres med udviklingen i Danmarks Statistiks indeks for lønudviklingen for privat ansatte indtil det til enhver tid gældende skatteloft nås. Der tages udgangspunkt i 207 • • • • • • • kroner for 2013. Beløbet for 2014 vil være 218 kroner. Kamplederkurserne fastholdes som et inspirationskursus. DBU vil via de til enhver tid indgåede reklameaftaler på dommerområdet sikre, at provenuet anvendes i overensstemmelse med FIFA’s cirkulære nr. 1230 til dommerudvikling. DBU vil udstede partoutkort til aktive dommere og dommernes repræsentanter med udgangspunkt i de nugældende retningslinjer. DBU og DFU arbejder for fælles ordninger for dommerbeklædning. DBU anerkender og respekterer, at DFU på vegne af elitedommerne indgår en selvstændig honoraraftale med Divisionsforeningen herunder, at den nugældende aftale fortsætter på uændrede vilkår i 2013. DBU/DBU’s LU har kompetencen vedrørende dommeruddannelsen og dommerarbejdet i Danmark, og efterfølgende kompetencen vedrørende egne turneringer i henhold til FIFA’s cirkulære nr. 1230. DBU og DFU vil i fællesskab søge risikoen for trussel om strejke og konflikt elimineret. Der etableres et dialogforum for at håndtere de fremtidige udfordringer. PRØV NOGET NYT! Hold firmafesten, fødselsdagen eller polterabend hos os. Statuett 9970 ca. 12 c cm. høj Mad og drikkevarer må medtages og kan indtages på terrassen eller i ”stalden”. 1-49 stk 32,50 (40,62 me med d moms) mom ms) 50 stk KUN 29,50 (336,90 me m med d moms) Anden leverandør 41,00 (uden moms) Gildesalen med plads til ca. 60 personer, kan benyttes mod forudbestilling. EGEN PRÆGED PRÆ ÆGED MEDALJE TILBUD TIL LBUD Ex. Ø 32 mm 1000 10 000 stk: 3 3,95 (4,95 med moms) + startgebyr Anden leverandør leverandørr 9,35 stk (uden moms) + startgebyr Ring og få et godt tilbud! Booking på tlf. 20 15 50 86 , eller på mailadr.: [email protected] Alle kan være med! www.fodboldgolfen.dk Fodbold F odbold 9510 9510 32 mm m Ø 1-99 stk: 7,50 0 (9,38 me med d moms) m 100 stk: 6,50 0 (8,13 me med d moms) mo o.dk form ww. w Anden leverandør 11,55 stk (uden moms) Priserne i rød = eksklusive moms KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 49 Ex-landsholdsspiller U8-træner i Valby Boldklub Af: Niels Jørgen Larsen -Man kan se på drengene at de elsker at komme til træning, det er meget inspirerende, siger tidligere landsholdspiller Claus Jensen, der er blevet U8træner i Valby Boldklub, hvor man er gået i gang med at bygge en ungdoms- Her er fokus på de gode ting afdeling op nedefra med en klar social fokus. I 2003 havde han med tre mål i en ven- skabskamp i Egypten sit målmæssige højdepunkt for det danske fodboldlandshold. Her 10 år efter er flertallet af holdkammerater fra den kamp en- Foto: Dan Møller. 50 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 ten ekspertkommentatorer eller trænere. Claus Jensen er begge dele, men hans trænerrolle er noget anderledes. Hvor andre spillere fra dengang, hvor det blev til både en VM- og en EMslutrunde i 2002 og 04, i dag er at finde på trænerbænke i superliga og sågar Premier League, så skal man til en lille hyggelig oase mellem trafikårerne Folehaven og Gammel Køge Landevej og grønttorvet i Valby for at finde 36årige Claus Jensen. Som U8-træner i den lille Valby Boldklub af 1912. -Vi flyttede til Valby, Matteo, vores dreng, gik en klasse med 3-4 drenge, som spillede her. Så det var oplagt. I løbet af ikke så langt tid, så stoppede den daværende træner, og så blev det sådan, fortæller Claus Jensen, mens syv-årige Matteo tjekker op om der er mere kage tilbage efter eftermiddagens orienteringsmøde for forældrene i klubhuset. At opbygge en børneafdeling fra bunden er et forholdsvis nyt projekt i Valby Boldklub, som ikke alle for nogle år siden spåede ville nå de 100 år, som blev fejret i 2012 – truet som man har været i årevis af Københavns kommune om at miste det ”midlertidige” tilholdssted man har haft i omkring 40 år og blive tvangsforflyttet til Valby Idrætspark eller et andet sted. Jubilæumsåret gav ny motivation, og nu er man med formand Jesper Dyjak og ungdomsformand Martin Sørensen i spidsen ved at formulere en 2020plan for udvikling af en ungdomsafdeling. Her får de god støtte af ”Mr. Valby Boldklub” Finn Holm og andre engagerede klubfolk – herunder altså siden sidste år Claus Jensen. Foto: Dan Møller. arrangementer man har fået stor ros for. -Vi skal ikke være en klub med 1200 medlemmer, undervejs skal vi vurdere hvor mange det kan bære, men vi vil gerne lave klubmennesker, hvad der er sjældent i dag, hvor de voksne spillere er pendlere, siger formand Jesper Dyjak. Det sociale er i højsædet i klubben, hvor man lægger vægt på at mødes på tværs af alder og køn. Det sker med bl.a. en årlig børnedag, der sidste år trak omkring 300 besøgende. Børnene på U6- og U8-holdene kommer til fra de nærliggende institutioner, bl.a. Valby skole og andre hører om klubben, så der også er dukket spillere op fra Frederiksberg. Forældrene inddrages på forskellig vis, som i Claus Jensens tilfælde også som trænere, og man har en plan for at uddanne trænerne via bl.a. DBU’s nye C-licens, hvor Valby Boldklub lægger klubhus til en del af uddannelse og satser på at have fire trænere med. -Det er en skøn klub at være i. Der er fokus på de gode ting, det sociale fællesskab og at være del af en fodboldklub. Det minder lidt om min egen gamle klub. Det er smaddersjovt, vi har et godt team omkring holdet og et drive og engagement hele vejen rundt i klubben, fortæller den tidligere landsholdsspiller, der selv begyndte i Stubbekøbing på Falster og fortsatte i B1901. Claus Jensen, der også indimellem har tid til at hygge sig med et oldboysfodbold med de gamle venner i Lyngby, har dog ingen store trænerambitioner. Valby Boldklub har til denne sæson tilmeldt et U8- og to U6-hold, ellers handler det om seniorfodbold herunder fire dame 7-mandshold, men planen er at det skal vokse nedefra, og man er glade for at kunne være vært for stævneafvikling under DBU København, -C-licensen tager vi, det vil klubben gerne have, og det er fint at lære nogle ting. Det er noget helt andet at træne drenge i denne alder, men det er ikke noget stort ambitiøst projekt for mig, men jeg nyder det og synes det er hyggeligt. Der er fokus på at det skal være sjovt. Det er ikke overdrevent ambitiøst, selvfølgelig vil vi gerne lære drengene noget, men det skal primært være sjovt at komme til fodbold, og så længe drengene og forældrene synes jeg skal være træner, så er jeg med på at fortsætte, siger Claus Jensen og tilføjer: -Den glæde, man ser i drengene, er så umiddelbar, og som det skal være. Man kan se på dem at de elsker at komme til træning, det er meget inspirerende! Foto: Dan Møller. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 51 Nyt fra Historisk Udvalg I anledning af at DBU København d. 29. april fylder 110 år, åbner vi i denne forbindelse vor historiske hjemmeside med indtil nu følgende indhold: 1. 2. 3. 4. 5. Klubbernes historie 1903-2013 Spillestedernes/anlæggenes historie Statistik over følgende: 1. hold herre 1903 - 2012 1. hold kvinder 1970 – 2012 Overbygningsrækker Dr. – Pige – Kvinder – Herre Klubbernes medlemstal 1949/50 – 2010 Rækkevindere 1903 – 2012 Fodboldens Danmarkshistorie Gode fodbold historier Dette er bare begyndelsen på en forhåbentlig meget dynamisk hjemmeside. Vi har selvfølgelig planer om at grave dybere ned i historien, og gør det også løbende. Konstant dukker nye historier op og nye vinkler på gamle historier. I takt med, at dette kommer til overfladen bliver det selvfølgelig opdateret på hjemmesiden, det gælder både tekst og billeder. Fremtidige planlagte temaer der vil blive tilføjet hjemmesiden er: 1. 2. 3. 4. 5. DBU Københavns historie 1903 – 2013 Fodboldlovens historie og udvikling Spillerudstyrets udvikling (bolden – spilletøjet – støvlerne) Gamle fodboldplakater og deres historie Wall of Fame Københavnske division/seriespillere med mange kampe på CV’et. Har Du/I input til hjemmesiden, gammelt klubmateriale, helst jubilæums-skrifter eller lign., så kontakt Leif Wettendorff mail: [email protected] eller mobil: 61305742. Adressen på hjemmesiden følger senere og bliver rundsendt via e-mail og DBU-Københavns hjemmeside, hvor der også bliver indsat link forneden på forsiden. DBU Københavns historiske udvalg. 52 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 53 DBU STREET – Deltag i DBU Street Liga Foto: Mikael Pedersen. Street Liga er tilbage Efter stor succes med Street Ligaen i 2012 er DBU København nu klar til en ny sæson. I år kan U/14 drenge, U/17 drenge og +17 drange deltaget i Street Ligaen Du kan læse meget mere om tilmelding og praktisk information på Streetsoccer.dk. Tilmelding til 17+ ligaen kan ske på telefon nr.: 29 62 59 77.Tilmeldingsfrist den 15. maj 2013. 54 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 T CPH a 2013 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 55 Nye Street-afdelinger DBU Street CPH ser frem til at kickstarte streetafdelinger i samarbejde med Boldklubben Vestia, Boldklubben Union, CPHYouth og Vanløse IF i den kommende tid. Foto: Mikael Pedersen. Status Lige nu er der træning i: Folehaven / Frem BK Sundholmskvarteret / Sundby BK Voldparken / Husum boldklub Lundtoftegade / Nørrebro United Blågårdsplads / Nørrebro United (starter op igen. Mere info snarest). Foto: Mikael Pedersen. 56 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Officielle Københavnermesterskaber 2013 KM i Streetsoccer i Juni måned. Følg med på facebook gruppen: facebook.com/dbustreetcph og få mere information omkring spillested, dato og deltagere. INTERNATIONALT IN TERNA ATIONALT AT LT FODBOLDSTÆVNE F ODB BOLDS 1.-4. AUGUST AUGUS ST 2013 SAMLET S AMLE T PRÆMIESUM PR ÆMIESUM K KR. R. • • • • 800.000 8 00 9500 9500 deltagere deltagere e ffra ra he hele le v verden erden Piger og drenge alderen 7-17 Piger o gd renge eia lderen 7 -17 år 700 700 hold hold • 31 31 spillerækker spillerækker 38 baner på 38 b aner p å samme sam mme anlæg anlæg Ring R ing eller eller mail mail til til os, os, for for at få få tilsendt tilsendt en en indbydelse indbyd VILDBJERG V ILDBJJERG CUP CUP Stadionvej 3 · D Stadionvej DK K7 7480 4 80 V Vildbjerg ildbjerg · tlf. tlf. 97 97 13 13 38 20 [email protected] · www.vildbjerg-cup.dk BRDR BRDR. R. MARKUSSENS METALVAREFABRIK MET TA AL LVA AREFA ABRIK A/S KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 57 INDKAST En foreningspakke fra Københavns Kommune på 9,7 mio. kr. skal styrke det københavnske foreningsliv. Foreningspakken omfatter forbedring af foreningsfaciliteter, herunder en omklædningsbygning i Mimersparken. Har klubben tegnet et abonnement på Københavnsk Fodbold til klubbens trænere? Hvis ikke, så husk at alle der er involveret i fodboldens verden, vil have glæde af at læse bladet. Læs mere via hjemmesiden. Fra kommende turnering bliver det muligt at anvende spillere på dispensation i Fællesrækkerne med DBU Sjælland – U15, U17, U18 og U19. Der vil kunne benyttes to spillere som ikke opfylder alderskriterierne. DBU København og DBU Sjælland har indgået aftale om en overbygning på unionernes bedste oldboys og veteranrække. Rækkerne vil bestå af 12 hold - 6 fra hver lokalunion. De to dårligst placerede rykker ud. DBU sætter igen i 2013 fokus på dårlig opførsel med årets landsdækkende radiokampagne målrettet fodboldforældrene og andre ’højlydte’ tilskuere. Negativt engagerede fodboldforældre og andre højtråbende tilskuere skal nemlig tænke sig godt om, når de er på sidelinjen ved børne- og ungdomskampe landet over. Den landsdækkende radiokampagne kører i denne tid over hele landet. Fair Match Day afvikles i forået i S2P4, S3P7 og S4P12 herefter slutter ordningen for denne gang. Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune besluttede på sit møde den 12. marts d.å. at ændre i retningslinjerne for tilskud til foreninger for børn og unge. Ændringerne træder i kraft fra 1. januar 2014, og indebærer at tilskud til holdtimer bortfalder og tilskuddet til medlemmerne ændres sådan: Aldersgrupperne 0 – 12 år og 19 – 24 år modtager tilskud med faktor 1 x antal tilskudsberettigede medlemmer Aldersgruppen 13 – 18 år modtager tilskud med faktor 2 x antal tilskudsberettigede medlemmer Hvem i din klub ligger inde med gl. historisk materiale?. Medlemmerne af DBU Københavns historiske udvalg vil meget gerne i kontakt med personer, som ligger inde med dette. Vi er specielt ude efter følgende: jubilæumsskrifter, gamle billeder og klubblade med historiske indlæg. Tjek kælderrum og pulterrum. Kontakt museumskustode, Leif Wettendorff via mail [email protected]. Husk at du på Face Book kan blive ven med DBU København – så kan du dele dine erfaringer med andre, som også har interesse for fodbolden i Københavnsområdet. 58 KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 Torben Friberg fra Østerbro IF er valgt som ny formand Fælledklubbernes Sammenslutning (FS), han afløser Uffe Møller fra Boldklubben Heimdal. DBUs bestyrelse har på sit møde fredag den 1. marts behandlet en ansøgning om en forlængelse af dispensationen til at benytte en lettere type fodbold, og bestyrelsen besluttede at forlænge dispensationen til og med den 30. juni 2014. Dispensationen omfatter alle LUrækker for henholdsvis U/18 Pige og Kvindesenior. Lørdag den 9. juni inviterer DBU og DBU København til Beach Soccer stævne på Amager Strand. Tilmelding er åben. Der er efterfølgende finalestævne den 31. august i Kerteminde. DBU Københavns formand, Henrik Ravnild, runder den 13. maj et skarpt hjørne – nemlig 60 år. Hvem sagde alderen trykker ☺ Brøndby IF er fortsat dansk fodbolds medlemsrigeste klub med 1.993 aktive fodboldspillere. På anden pladsen følger B93 med 1.828 spillere. Finalerne i ungdomspokalfinalerne – FAXE KONDI UNGDOMSPOKALEN – afholdes for første gang den 29. juni i Odense. Vinderne af de lokale finaler kan via kvalifikationskampe sikre sig en tur til Fyn. Vinteren har været hård ved fodbolden. Hele 250 kampe i DBU Københavns turnering er udsatte og skal nu genbesættes. Polo – ikke vandpolo – men på hesteryg invaderer Fælledparken i uge 26. Københavns Kommune havde lige glemt, at DBU Københavns fodboldturnering i denne uge går ind i sidste og afgørende fase, da man gav tilladelse til dette arrangement. Det vil kun være muligt at afvikle forholdsvis få kampe i denne uge. Klubberne må forvente at en række kampe flyttes til andre spillesteder. Hvordan ser baner mon ud efter mange hundrede hesteklove? Næsten 200 formænd fra hele landet deltager i de kommende to år i DBU’s formandsklubber. Der er i alt oprettet 12 klubber. I København er 17 formænd med i netværket. KØBENHAVNSK FODBOLD 2/2013 59 Al henvendelse til DBU København Ved Sporsløjfen 10, 2 th. 2100 København Ø
© Copyright 2024