om Spæd&småbørn NR. 3 / 19. ÅRGANG / EFTERÅR 2010 ARTIKLER I DETTE NUMMER KAN ASTMAMEDICIN HÆMME LÆNGDEVÆKST HOS BØRN? SYNSUDVIKLING HOS PRÆMATURE BØRN UDSTÅENDE ØRER OG ANDRE YDRE ØRE MISDANNELSER HVAD SVARER DU, NÅR FORÆLDRENE SPØRGER: “HVAD ER VIGTIGST, AMNING ELLER FARS SAMVÆR MED BARNET?” HORMONFORSTYRRENDE STOFFER 2 Indhold om Spæd&småbørn 3 Leder 4Invitation til temadage efterår 2010 6 Kan astmamedicin hæmme længdevækst hos børn? 10 Synsudvikling hos præmature børn 14 Udstående ører og andre ydre øre misdannelser 16 Hvad svarer du, når forældrene spørger: “Hvad er vigtigst, amning eller fars samvær med barnet?” 18 Hormonforstyrrende stoffer 22 Brevkasse Velkommen til nye temadage i november 2010 “Om Spæd- & Småbørn” Mad, sundhed og trivsel – i første leveår – det er et vigtigt fokus hos Beauvais Børnemad og samtidig overskriften for de kommende temadage i efteråret 2010. I denne udgave af bladet sætter vi fokus på andre emner, som også handler om sundhed og trivsel. Et af emnerne er hormonforstyrrende stoffer, som får mere bevågenhed i disse år. Det kan give anledning til bekymring og spørgsmål hos forældrene, eksempelvis i relation til amning. Vi har fornøjelsen af at invitere til nye temadage den 11. november i Herlev og den 22. november i Skejby. Programmet er sammensat med inspiration fra de gode input, som jeg har fået i dialogen med jer. På temadagen kan du blandt andet få den nyeste viden inden for følgende spørgsmål: Hvordan motiverer vi hele familien til en sund livsstil? Hvad kan vi gøre for at hjælpe børn med dårlig trivsel? Hvorfor er søvnen så vigtig for børns trivsel? På næste side kan du se hele programmet og læse nærmere om, hvad de tre foredragsholdere vil sætte fokus på. Husk, at tilmeldingen foregår efter “først til mølle” princippet! Som noget nyt kan du tilmelde dig elektronisk via vores hjemmeside for fagpersoner. Det er en nem og hurtig mulighed, hvor du straks får en bekræftelse på din tilmelding. Hvis du mangler et password til hjemmesiden, www.boernemad.dk, kan det rekvireres hos mig. Kolofon Målgruppe: Mad, sundhed og trivsel – i første leveår Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejer- Udgiver: Aktieselskabet Beauvais sker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbej- Hørsvinget 1-3, Postbox 139, 2630 Taastrup der professionelt med spæd- og småbørn Tlf. 4358 9350, Fax. 4358 9393 Distribution: Bladet udkommer 2 gange årligt – forår og efterår. Nyt fra ernæringskonsulenten Fra september kan vi byde Marlene Boiesen velkommen tilbage efter barselsorlov og samtidig ønske tillykke med, at hun er blevet udnævnt til Produktchef for Beauvais Børnemad. Jeg fortsætter som ernæringskonsulent og glæder mig til at møde jer ved besøg og efterårets spændende temadage. På gensyn inden for sundhedsvæsenet. Redaktion: Mathilde Østergård Lægekonsulenter: Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Udsendes gratis Layout: GURAMI Design Studio Odense Universitetshospital Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S Jens Kamper Oplag: 5600 Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Brevkassen: Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Glostrup Hospital omfang det er muligt Kontakt: Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til: [email protected] Sundhedsplejerske: Helen Lyng Hansen NetSundhedsplejerske.dk Beauvais: Mathilde Østergård / Kirsten Roding Abonnement: www.boernemad.dk – under sundhedspersonale Ernæringskonsulent hos Beauvais Børnemad, Mathilde Østergård, Cand. scient. i Human Ernæring. Du er altid velkommen til at kontakte mig eksempelvis vedrørende produktspørgsmål eller interesse for et besøg. Telefon 43 58 93 50 eller E-mail: [email protected] 3 Beauvais Børnemad inviterer til temadag: Mad, sundhed og trivsel – i første leveår Beauvais Modermælkserstatning – Ny dansk produceret modermælkserstatning med prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6 Torsdag d. 11. november 2010, Herlev Hospital, Store Aud., Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev Mandag d. 22. november 2010, Århus Universitetshospital, Skejby, Aud. A, indgang 6, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N Program 08.30 - 09.00 Ankomst, morgenkaffe og rundstykker 09.00 - 09.30 Velkomst ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård 09.30 - 10.30 Dårlig trivsel i første leveår - hvem, hvad og hvor? Ved Kasper Dalby, læge, PhD, H.C. Andersen Børnehospital. Der mangler konsensus om en specifik definition af dårlig trivsel, og årsagerne kan være mange, men hvad skal vi kigge efter, og hvad kan vi gøre? Gennem cases gives et indblik i den nyeste viden om dårlig trivsel, og sammenspil mellem sundhedsplejerske, almen praksis og børneafdeling beskrives. 10.30 - 11.00 Pause, kaffe og frugt. 11.00 - 12.00Søvnens betydning for barnets trivsel og udvikling. Ved Allan Hvolby, børnepsykiater, PhD, Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg. En god søvn er vigtig for barnets udvikling, såvel den psykologiske som den fysiologiske. Hvorfor skal vi sove, og hvordan påvirker søvnen vores trivsel? Hvad sker der, hvis søvnen er utilstrækkelig? Hvilke søvnforstyrrelser forekommer hyppigst - og hvad gør vi ved det? Der vil særligt være fokus på barnets første leveår, men der trækkes tråde til den senere udvikling. 12.00 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.15Sundhed, motivation og forvirring. Ernæringsekspert Per Brændgaard vil i dette foredrag sætte fokus på to spørgsmål: Hvad motiverer mennesker for sundhed? Hvorfor kan eksperterne ikke blive enige om, hvad der er sundt og usundt - f.eks. om mælk? Foredraget beskriver et nyt syn på motivation og et nuanceret perspektiv på den aktuelle mælkedebat. 14.15 - 14.45 Afrunding ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård Deltagelse sker efter ’først til mølle’ princippet og tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding til temadag i Herlev er den 1. november 2010 Sidste frist for tilmelding til temadag på Skejby er den 11. november 2010 TILMELDING: Elektronisk tilmelding via fagpersoners hjemmeside på www.boernemad.dk Du kan også sende en e-mail til [email protected] eller ringe på tlf: 4358 9350 / 3016 9329 Ved tilmelding bedes du oplyse: • Navn • Hvilken dato du ønsker at deltage (Herlev/Skejby) • Arbejdssted • Antal deltagere • E-mail adresse NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet Beauvais Børnemad lancerer en ny dansk produceret modermælkserstatning, som er udviklet på baggrund af den nyeste lovgivning og forskning inden for børneernæring. Beauvais Modermælkserstatning er tilsat nukleotider, prebiotiske sakkarider (FOS og GOS) og Omega 3 og 6 (DHA og ARA). Fælles for disse er at de alle naturligt indgår i modermælk og er fordelagtige for barnets udvikling i de første leveår. DANSK PRODUCERET NATURLIGVIS Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 4358 9350 eller gå ind på www.boernemad.dk. Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 4358 9300 6 Kan astmamedicin hæmme længdevækst hos børn? AF ARNE HØST, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Forekomst Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og forekommer hos 7-10% af børn i skolealderen. Ca. 80% starter før 5 års alderen. Hos småbørn kan det være svært at skelne mellem astmatisk bronchitis og astma. Betegnelsen astmatisk bronchitis anvendes ofte hos småbørn, når symptomer kun optræder i forbindelse med infektioner (især virusinfektioner i luftvejene). Astmadiagnosen anvendes også hos små børn, når der også er symptomer i perioder uden infektion i luftvejene, samt når der er tale om svære, vedvarende astmasymptomer. Blandt småbørn forekommer tilbagevendende astmatisk bronchitis hos op til 30% i de første 3 leveår. Ca. 1/3 af børnene med gentagne episoder af astmatisk bronchitis vil senere få konstateret astma. Hvad er astma? Astma er en lungesygdom med kronisk �betændelse” (irritationstilstand) i slimhinden i luftrørene. Derfor ses der hævelse af slimhinderne i luftrørene, slimdannelse og sammentrækning af musklerne omkring luftrørene. Derved kommer der en forsnævring af luftrørene, som varierer i sværhedsgrad over tid. Symptomer Astmasymptomer omfatter anfaldsvis åndenød med hvæsende og pibende vejrtrækning i udåndingsfasen samt hoste. Der kan også være tale om kroniske symptomer med Luftforurening Vejrskift Tobaksrøg Allergi Astma Behandling nedsat aktivitetsniveau. Ofte er der natlig hoste og langvarig hoste i forbindelse med forkølelser. Hvis hoste er det eneste symptom, er der næsten aldrig tale om astma. Næsten 2/3 af børn med astma har også helårshøfeber. Vigtige udløsende faktorer er fysisk anstrengelse, luftvejsinfektioner (oftest virus), kontakt med noget, som barnet er allergisk overfor, tobaksrøg/passiv rygning, luftforurening, fugt og kulde (se fig. 1). Behandling Behandlingen af astma omfatter undgåelse af de allergener og irritanter, der udløser astmasymptomer samt medicinsk behandling, som omfatter dels luftvejsudvidende anfalds medicin, dels forebyggende medicin. Medicinsk behandling Astma kan behandles effektivt og som regel uden bivirkninger. Målet med behandlingen er, at astmabørn kan leve og udvikle sig normalt med normalt aktivitetsniveau på lige fod med jævnaldrende og normal lungefunktion. Hvordan skal astmamedicinen tages? Der foretrækkes medicin, som kan inhaleres direkte ned i lungerne (inhalationsbehandling), fordi det virker bedst og giver færrest bivirkninger. Metoden afhænger også af alder og udvikling. Små børn under 5 år kan anvende spray på en spacer (åndingsbeholder) med ansigtsmaske. Fra 3-5 års alderen kan nogle børn anvende spacer uden ansigtsmaske. Fra 5 års alderen kan børnene ofte lære at bruge pulver inhalatorer. Fra 5-6 års alderen kan man også anvende freonfrie åndedrætsaktiverede sprays. Uanset hvilken form for inhalationsbehandling man vælger, er det nødvendigt at sikre en god og grundig instruktion og efterfølgende kontrol af, at inhalationsteknikken er korrekt. I dårlige perioder kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med astmamedicin i form af mikstur eller tabletter. Anfaldsbehandling Stress Infektioner Compliance Figur 1. Mange forskellige faktorer bestemmer tilsammen astmaens sværhedsgrad Alle børn med astma skal have en anfaldsbehandling, som de skal tage ved astmasymptomer og evt. før sport/gym nastik/svære fysiske anstrengelser for at forebygge anstreng elses-astma. Til anfaldsbehandling anvendes luftvejsud vidende medicin, som virker i løbet af få minutter med en virkningsvarighed på 3-4 timer. Hos nogle børn kan det være nødvendigt at supplere med langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin, som har en virkningsvarighed på op til 8-12 timer. Langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin må ikke anvendes som fast, daglig behandling uden samtidig behandling med forebyggende inhalationssteroid. Forebyggende behandling Til daglig forebyggende behandling anvendes oftest inhalationssteroider (binyrebarkhormon). I milde tilfælde kan behandling med en nyere type medicin (tabletter der indeholder leukotrien- receptor-antagonister) også anvendes. Denne medicin kan normalt ikke erstatte inhalationssteroidbehandlingen, men kan i nogle tilfælde have en inhala tionssteroid-besparende effekt. Behandling med leukotrienreceptorantagonister er ikke forbundet med risiko for væksthæmning. Forebyggende behandling med inhala tionssteroider anbefales i internationale retningslinier (1). Inhalationssteroidbehandling er meget effektiv, og dosis på op til 400 μg/dag kontrollerer astmasygdommen hos over 90% af alle børn med astma (2). Er der risiko for bivirkning ved behandling med inhalationssteroider? Forebyggende behandling med inhalationssteroid er ikke kurativ, og mange børn har behov for langvarig behandling. Dette har ofte givet anledning til frygt for bivirkninger, især væksthæmning, som er en veldokumenteret bivirkning ved behandling med systemisk binyrebarkhormon (f.eks. i form af langvarig tablet- eller injektionsbehandling) (1). Nyere undersøgelser har vist, at der ikke er nogen risiko for hverken osteoporose (knogleskørhed) eller væksthæmning ved inhalationssteroidbehandling, og at daglige doser af inhalationssteroid på op til 200 μg ikke påvirker barnets vækst. Ved højere doser kan væksten i en periode forbigående mindskes, men man har ikke i nogen undersøgelser påvist, at voksenhøjden påvirkes af langvarig inhalationssteroidbehandling (2). Det kan være vanskeligt at vurdere årsag (er) til væksthæmning, fordi der hos børn fra 8-10 års alderen og indtil puberteten ofte ses en forbigående nedsat væksthastighed pga. en fysiologisk betinget sen pubertet. Disse børn vil opnå en normal sluthøjde indenfor deres genetiske potentiale (sluthøjde for drenge: (mor’s + far’s højde)/2 + 6,5 cm; for piger: (mor’s + far’s højde)/2 -6,5 cm)). Nyere undersøgelser (1) har vist, at risikoen for væksthæmning hos børn behandlet med inhalationssteroider afhænger af dosis, administrationsregime (en eller to daglige doser), inhalationsform (spray eller tørpulver) og det specifikke steroid (den type steroid, der anvendes). Ved inhalation af steroider deponeres en stor del i mund og svælg. De fleste inhalationssteroider har en udtalt grad af førstepassagemetabolisme i leveren, dvs. at den mængde steroid, der bringes med det venøse blod til leveren, nedbrydes ved den første passage gennem leveren og derfor ikke får nogen systemisk effekt og heller ikke nogen systemisk bivirkning. Den mulige systemiske effekt af inhalation af store doser inhalationssteroid skyldes derfor den del, der deponeres i og absorberes fra lungerne til det systemiske kredsløb. I overensstemmelse hermed er der f.eks. ikke påvist nedsat væksthastighed ved anvendelse af budesonid i doser < 800 μg dagligt som inhalationsspray via spacer, mens der er observeret væksthæmning ved tørpulver budesoniddoser på 400 μg dagligt. Endvidere har undersøgelser vist, at tørpulver (beclometason-dipropionat) 300-400 μg og budesonid 400 μg dagligt kan nedsætte længdevæksthastigheden med 20-25% i det første behandlingsår (ca. 1,5 cm). Lavere dosis af budesonid og fluticasondipropionat medfører ikke væksthæmning. Efter 2 års behandlingsvarighed er der fundet normalisering af væksten og efter 4 år fortsat ikke nogen hæmning af længdevæksten (3). Dosering af inhalationssteroid Ud fra vores nuværende viden er det vigtigt, at man titrerer inhalationssteroiddosis ned til laveste effektive dosis under kontrol af symptomer og sikring af optimal lungefunktion. Startdosis af inhalationssteroid kan variere mellem 200 og 800 μg/døgn afhængig af sværhedsgrad og præparation. Efter ca. 3 måneders behandling kan man evt. reducere døgndosis, hvis astmasymptomerne er under kontrol. Efter yderligere 3 måneders behandling kan yderligere reduktion af inhalationssteroiddosis forsøges. Hvis der under aftrapningen af inhalationssteroiddosis opstår symptomer, øges dosis til det laveste trin, hvor der var symptomfrihed. 7 8 9 Ved utilstrækkelig effekt af anbefalet vedligeholdelsesdosis af steroid bør man overveje følgende: • Tager patienten den ordinerede medicin? • Anvendes korrekt inhalationsteknik? • Udsættes patienten for luftvejsirritanter, f.eks. tobaksrøg? • Udsættes patienten for allergener, der vedligeholder den allergiske reaktion i luftvejene og tendensen til symptomer? • Er hyppige luftvejsinfektioner årsag til vedvarende astmagener? Hvis ingen af disse faktorer kan forklare den utilstrækkelige effekt, må astmabehandlingen intensiveres med tillæg af langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin og/eller leukotrienreceptor- antagonister. Konklusion Der er ingen risiko for, at astmamedicin (inhalationsstero ider) hæmmer længdevæksten hos børn, hvis man over holder de internationalt anbefalede doser og sørger for, at inhalationssteroiddosis titreres ned til laveste effektive dosis under kontrol af symptomer og sikring af optimal lungefunktion. Ved utilstrækkelig effekt af forebyggende astma behandling skal der foretages en lægelig vurdering af mulige årsager hertil for at sikre en optimal og bivirkningsfri behandling. Referencer 1. GINA-guidelines: www.ginasthma.org 2010 2. Pedersen SE, Bisgaard H, Schiøtz PO. Ingen risiko for osteoporose og væksthæmning ved inhalationssteroidbehandling af astma hos børn. Ugeskr Læger 2005;167:2502-3. 3. Gradman J, Wolthers OD. Længevækst hos børn, der har astma og er i behandling med inhalerede glukokortikoider. Ugeskr Læger 2006;168(9):885-9. 10 Synsudvikling hos præmature børn 11 AF ELSE GADE, OVERLÆGE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Når et barn fødes præmaturt, kan udviklingen af synet påvirkes på mange måder. Synet omfatter mange aspekter, både synsstyrke (visus), synsfelt, farvesyn, kontrastsyn, afstandsbedømmelse og flere andre kvaliteter. Synet afhænger af en lang række strukturer, ikke kun i selve øjet, men også af synsnerven og synsbarken i hjernen, samt flere andre områder af hjernen, der har betydning for tolkning og bearbejdelse, af det man ser. Figur 1. Østerbergs tavle 6/60 6/18 6/12 6/9 6/6 histologisk er den først modnet, når barnet er mellem 15 og 45 måneder gammelt. Hos det nyfødte barn som er født til terminen, har nethinden kun 20% af det antal sanseceller (tappe), som en voksens nethinde har. Dannelse af myelinskeder omkring synsnerven er først færdig omkring 2 års alderen. Udvikling af synet og modning af synsbaner sker altså gradvist gennem barndommen. Tabel 1. Synsudvikling Når man måler hvor godt synet er, måler man synsstyrken (visus), som er et udtryk for øjets opløsningsevne eller evnen til at skelne 2 punkter fra hinanden, altså evnen til at skelne detaljer. Hos det lidt større barn, fra omkring 3 års alderen, kan man bruge en synstavle med symboler som f.eks. Østerbergs tavle (figur 1). For at vurdere hvor godt et lille barn uden sprog kan se, har man forskellige andre metoder. Ved �preferential looking” benytter man f.eks. Teller kort, som er store grå kort med striber i den ene side. Når kortet holdes op foran barnet, fanger striberne barnets opmærksomhed, så det kigger efter dem. Tykkelsen af striberne i mønsteret falder gradvist, så de bliver sværere og sværere at se, og på den måde kan man vurdere, hvor fine detaljer barnet kan se (figur 2a). Ved hjælp af �synskurver” kan man følge om barnet ligger alderssvarende (figur 2b). En anden metode, til bestemmelse af synsstyrken hos det helt lille barn, er VEP (Visual Evoked Potentials). Barnet ser Der sker en meget stor udvikling af øjet under den sidste del af graviditeten. Både øjets diameter og længde vokser meget, så det ved terminen er forholdsvis stort, men selve nervebanerne er langtfra færdigudviklede. Hornhindens diameter er ved terminen kun 1,7 mm mindre end hos en voksen, så det nyfødte barns øje ser forholdsvis �stort” ud. Figur 2a. Teller kort til visusmåling mærksomheden mellem 2 objekter. Når man skal fokusere og �stille skarpt” på noget gøres det ved at muskler i øjet krummer eller afslapper linsen og derved fokuserer. De første 2 måneder fokuserer barnet ikke så præcist. Synsfeltet udvikles også gradvist gennem barndommen. Det er først helt færdigudviklet i 11-12 års alderen, hvor det er svarende til en voksens. Synsudvikling Måling af synet Øjets udvikling Macula, den gule plet på nethinden, som repræsenterer det skarpe syn modnes først flere måneder efter terminen, og på en skærm med skiftende skakmønster mens elektroder, der sidder på barnets baghoved, over synsbarken, registrerer om barnet kan skelne mønsteret. Alder Figur 2b. Visuskurve for normalværdi af visus målt med Tellerkort i forhold til alder Synsudvikling Man har påvist, at barnet har blinkerefleks når det udsættes for kraftigt lys allerede fra 25. fosteruge, og det præmature barn kan reagere på synsstimuli, som f.eks. en kraftig farvet rød bold fra omkring uge 31-33, men formentlig ser det et meget sløret billede uden detaljer. Fra uge 29-31 kan man se, at pupillen begynder at reagere på lys ved at trække sig sammen. Man har overvejet, om det præmature barns syn udvikles hurtigere efter fødslen, idet det bliver udsat for synsstimuli tidligere, end barnet der er født til terminen. Det har man imidlertid ikke kunnet påvise. Det nyfødte barn der er født til terminen, kan se omkring ½ /60 dvs. det kan se store ting tæt på, svarende til at man kan se den store svane øverst på synstavlen på 1/2 m afstand (figur 1). Man mener, det nyfødte barn kan skimte sin mors ansigt og bryst, når hun holder det i favnen. Mellem 0 og 6 ugers alderen begynder barnet at se på sine forældres ansigt og give blikkontakt (tabel 1). Herefter bliver synet hurtigt bedre, og det lille barn bliver mere opmærksomt. Mellem 2 og 3 års alderen er synsstyrken tæt på 6/12, men udmålingen afhænger meget af barnets evne til at koncentrere sig og medvirke til udmålingen af synsstyrken. Mellem 2 og 4 måneders alderen udvikler barnet evnen til at flytte op- Syn Fødslen 6/60 linien på Østerberg på 1/2 m afstand 0-6 uger Kigger kortvarigt på forældrenes ansigt og efterhånden blikkontakt 6 mdr Synsmæssigt opmærksom både på kortere og længere afstand 2-3 år Knap 6/12 på Østerberg 4 år 6/12 5 år 6/9 eller bedre 7 år 6/6 ROP, Retinopathy Of Prematurity Nethindens blodkar begynder at vokse frem på nethinden fra synsnervepapillen ved udgangen af 16. fosteruge, de vokser ud på nethinden langs indersiden af øjeæblet. De når først periferien af nethinden og er udvokset omkring terminstidspunktet. Det præmature barn er derfor født med en umoden nethinde, der endnu ikke har kar ude i periferien. Blodkar Vold på nethinden, ROP forandringer Umoden nethinde uden blodkar 12 13 Synsnerven Hos præmature børn, kan man se en helt speciel øjensygdom, ROP (præmaturitetsretinopati). Ved denne sygdom opstår der forandringer på nethinden i overgangen mellem den modne del af nethinden, hvor blodkarrene er vokset ud, og den umodne del. Der kan opstå en lille vold på nethinden med unormal deling af karrene, som kan medføre, at der dannes bindevæv og træk på nethinden, der ubehandlet kan medføre nethindeløsning og svær synsnedsættelse eller blindhed (figur 3a). Denne sygdom ses kun hos børn, der er født præmature, og de vigtigste risikofaktorer for at udvikle den er lav gestationsalder og lav fødselsvægt. Derfor screenes alle præmature børn i Danmark, der er født før uge 32 og/ eller med en fødselsvægt under 1500 g. �crowding”, hvis det kun kan se de største billeder, når man måler synet på hele synstavlen, mens det kan se meget mindre billeder, hvis man kun viser et billede ad gangen. Brillebehov Laserspor efter behandling for ROP Figur 3b. Efter laserbehandling De fleste børn er lidt langsynede ved fødslen, og mange har også en bygningsfejl, begge dele aftager oftest gennem barndommen. Flere studier har vist, at der er øget hyppighed af brillebehov, blandt børn der er født præmature. Undersøgelser blandt børn i 10-12 års alderen, der er født præmaturt, har således vist at de har øget hyppighed af både nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Risikoen for refraktive fejl (brillebehov) har i nogle studier vist sig, at være 4 gange højere hos præmature børn, end hos børn der er født til tiden. Visus CVI (Cerebral Visual Impairment) Blodkar Vold på nethinden, ROP forandringer Umoden nethinde uden blodkar Synsnerven Figur 3a. Den umodne nethinde med ROP I forskellige opgørelser er der beskrevet varierende hyppighed af ROP. I en større undersøgelse fra Sverige er der beskrevet en hyppighed på 36,4% i en gruppe børn med fødselsvægt under 1500 g. I langt de fleste tilfælde fortager ROP forandringerne sig, og nethinden modnes uden behandling. Hvis forandringerne bliver tilstrækkelig udtalte, behandles børnene med diodelaser, hvor hele den perifere, Laserspor umodne del af nethinden laserbehandles (figurefter 3b). Denne behandling for ROP behandling kan I langt de fleste tilfælde stoppe udviklingen af ROP. Her i Danmark foregår behandlingen på Rigshos pitalet. I perioden fra 2001-2005 blev 3,5% af de præmature børn født i Danmark, der var født før uge 32 laser behandlet for ROP. Det præmature barn har også øget risiko for andre skader, der kan påvirke synet. Hvis der opstår skader på syns banerne eller andre steder i hjernen, kan det medføre nedsat synsstyrke og/ eller påvirket synsfelt. Der kan også opstå problemer med at orientere sig, registrere bevægelser, genkende farver og former eller ansigter. Ved CVI (cerebral visual impairment) er der tale om synsnedsættelse som følge af cerebrale skader. Disse børn kan have meget varierende symptomer, og ofte kan de have varierende synsformåen fra time til time, med store udsving gennem døgnet, så de nogle gange ser bedre og fungerer bedre synsmæssigt end andre gange. De fastholder også ofte kun blikkontakt og fixation meget kort. De kan typisk se på et stykke legetøj i et enkelt sekund, hvorefter de ser væk og rækker ud efter det uden at se på det, og måske leger med det uden at se på det. Man kan også have fornemmelse af, at man ikke har rigtig blikkontakt med børn med CVI, men at de ser �igennem en” eller på ens pande i stedet for. Der er større hyppighed af forskellige synsfeltsproblemer, især kan disse børn have indskrænket synsfelt nedad, som kan gøre dem mere utrygge, når de f.eks. skal gå ned ad bakker eller trapper. Præmature børn har også større risiko for at få nedsat synsstyrke både på afstand og nær, især hvis de har haft ROP eller cerebrale skader. Der er også øget hyppighed af �crowding”, dvs. barnet har svært ved at adskille, hvis der er for mange synsindtryk. Man kan få mistanke om, at et barn har Børn født præmaturt har oftere nedsat visus (synsstyrke) både på nær og afstand, samt dårligere kontrastopfattelse, end andre børn. Dvs. at barnet ikke kan skelne så små bogstaver eller billeder på synstavlen, som et normalt seende barn, selvom det har de bedst mulige briller på. Der er større risiko for dårligt visus hos børn, der har haft svær ROP eller cerebrale skader. Skelen Mange nyfødte børn har ukoordinerede øjenbevægelser i starten, men omkring 3 måneders alderen er øjnene oftest parallelle. Barnet udvikler dybdefornemmelse omkring 3-5 måneders alderen. Man regner med, at ca. 5% af alle børn skeler, mens mindst 20% af børn født præmature med en fødselsvægt under 1700 g udvikler skelen. Når et barn skeler, undertrykker det synet på det ene øje, for at undgå at se dobbelt. Hvis det altid er det samme øje, barnet undertrykker, er der risiko for, at det kan udvikle et dovent øje. Det er vigtigt, at det bliver opdaget hurtigt, da synet på det dovne øje ofte kan genoptrænes, ved at barnet går med klap for det gode øje en periode. Det er lettere at genoptræne synet på det dovne øje, jo mindre barnet er. Efter 8-10 års alderen vil det oftest være for sent at genoptræne synet. Konklusion Børn der er født præmaturt, har større risiko for at udvikle synsmæssige problemer, end børn der er født til terminen. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på, om de har brug for briller eller udvikler et dovent øje, der skal optrænes. De kan også have mange andre synsmæssige problemer, som kræver specielle hensyn både i børnehavealderen og skolealderen. En del af disse problemer viser sig først efterhånden, som barnet bliver ældre, og kravene til synet stiger. Referencer 1. Pediatric Ophthalmology and Strabismus, third edition; David Taylor, Greig S Hoyt 2. Visual function in low birthweight children. O’Connor AR et al. Br J Ophthalmol 2004; 88(9): 1149–1153 3. Short- and Long-Term Follow-up of Ophthalmological. Findings in Preterm Infants and Children; Eva Larsson, Thesis, Uppsala University 4. Pre-term delivery and subsequent ocular development. Hans Fledelius. Acta Ophthalmol. Scand.; 1996 5. Treatment for Retinopathy of Prematurity in Denmark in a TenYear Period (1996–2005): Is the Incidence Increasing? Slidsborg C et al. Pediatrics 2008; 121(1) 6. Ophthalmological problems associated with preterm birth. O’Connor AR et al. Eye 2007; 21: 1254–1260 14 Udstående ører og andre ydre øre misdannelser AF KARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. GLOSTRUP HOSPITAL Udstående ører, flyveører, stritører, Dumbo… Ja, der er mange navne for den velkendte misdannelse. Vi kender alle nogen med udstående ører. Cirka 8-10% af befolkningen har det mere eller mindre udtalt. De øvrige ydre øre misdannelser er: 1. Microtia (lille, deformt øre), 2. Præauriculær fordybning (lille hul foran øret) og 3. Præauriculært vedhæng (lille vedhæng, evt. flere) foran øret. Udstående ører Hvorfor stritter øret? Årsagen er: 1. Mangelfuld foldning med dan nelse af anthelix og/ eller 2. For dyb øreskål (cavum conchae) (figur 1 og 2). Figur 1. Normalt øre. De blå pile peger på anthelix, der er foldet normalt. Den røde pil peger på concha – øre skål, der er normal Forløb Langt de fleste har et fuldt udvokset ydre øre ved cirka 3 års alderen (85%). Hos de resterende 15% vokser øret lidt længere tid – i nogle tilfælde op til 10 års alderen. Herefter ændres ørets bredde og vinkel i forhold til hovedet ikke. Nogen fødes med udstående ører, andre udvikler det inden for første leveår. Nogle udstående ører rykker spontant på plads. Desværre kan man ikke komme med en sikker prog nose om forløbet. Dog er sandsynligheden for spontan helbredelse lille, hvis der er udstående ører i familien. Er der sammenhæng mellem udstående ører og andre misdannelser? Ved observation af en misdannelse, er det en god regel at overveje, om der kan være andre misdannelser, evt. om misdannelsen kan være en del af et syndrom. Denne sammenhæng er ved udstående ører meget svag. Det optræder ofte familiært og med en øget hyppighed ved visse syndromer f.eks. Down´s syndrom (cirka 50% har udstående ører), Turners syndrom og føtalt alkoholsyndrom. Der er endvidere en sammenhæng mellem ydre øre misdannelser og nyremisdannelser. Hvis udstående ører er den eneste umiddelbare misdannelse, skal man ikke undersøge for nyremisdannelse. Det bør imidlertid gøres, hvis der foreligger: 1. Andre misdannelser, 2. Familiehistorie med døvhed eller øre/ nyre misdannelse (dog ikke hvis øremisdannelsen kun er udstående ører) eller 3. Graviditetsdiabetes hos moderen. Kort fortalt – næsten alle med udstående ører har ikke andre misdannelser eller sygdomme, og kun hos et fåtal bør man overveje andre sygdomme end blot udstå ende ører! Symptomer Det største problem er af kosmetisk art og i barnealderen drillerier. Man skal være opmærksom på øget tendens til solskoldning. Det kan også genere med hjelme, der går ned over ørerne. Ved cykelhjelme er ørerne heldigvis fri, så her er ikke noget problem! Figur 2. Stritører. Bemærk at anthelix næsten ikke folder sammenlig net med figur 1 Behandling Man kan spørge – skal det overhovedet behandles? Nogle vil formentlig mene, at udstående ører kan være charmerende. Risiko for drillerier kan man reducere ved at støtte barnet psykisk og pædagogisk, så barnet har den fornødne robusthed. Hvis man synes, at det bør behandles er der to muligheder: 1. Operation. Det kan udføres fra 4 års alderen. Ved den metode dannes den manglende anthelix ved at slibe brusken tynd på ørets bagside, så brusken kan foldes til en anthelix. 2. Øretilretning ved hjælp af en ørebøjle og gennemsigtigt specialplaster. Denne metode danner også en anthelix fold. Bøjlen anvendes om natten og plasteret om dagen. Metoden minder om tandregulering. Effekten optræder efter uger/nogle måneder. Jo tidligere man starter jo hurtigere effekt. Figur 4. Præauriculær fordybning. Pilen peger på den lille fordybning foran øret Figur 3. Microtia. Lille deformt øre Andre ydre øre misdannelser De øvrige ydre øre misdannelser er: 1. Microtia (lille, deformt øre) (figur 3), 2. Præauriculær fordybning (lille hul foran øret) (figur 4) og 3. Præauriculært vedhæng (lille vedhæng, evt. flere) foran øret (figur 5). Disse misdannelser har især interesse, fordi de bl.a. kan være forbundet med nedsat hørelse. Ved alle disse misdannelser skal barnet derfor så tidligt som muligt undersøges bl.a. for hørenedsættelse. Misdannelserne kan også være et led i syndromer. Så konklusionen er: Ved disse ydre øremisdannelser skal vi alle være på vagt - også selvom misdannelsen ser nok så �uskyldig” ud f.eks. lille hul foran øret (figur 4) eller mindre ørevedhæng (figur 5). Referencer www.sundhed.dk. Udstående ører. www.uptodate.com. Congenital anomalies of the ear. Figur 5. Præauriculært vedhæng. Pilen peger på det 15 16 Hvad svarer du, når forældrene spørger: “Hvad er vigtigst, amning eller fars samvær med barnet?” AF HELEN LYNG HANSEN, NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK Vi er kommet rigtig langt med ligestillingen – far har nu mulighed for at blive en stor del af barnets liv fra det er ganske lille – til stor glæde for mange børn og forældre. Men det rejser en ny problemstilling, som jeg oplever at flere og flere forældre søger vejledning om. Når et lille barn bliver født, har moderen i dag ret til 14 ugers barselsorlov, og i samme periode har faderen ret til to ugers barselsorlov. Når barnet er 14 uger gammelt, har moderen og faderen ret til 32 ugers forældreorlov hver, som de frit kan fordele mellem sig. De kan vælge at holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden. Når familierne vælger at holde orlov i forlængelse af hinanden, så far tager over, når mor starter på arbejde, så er det ofte ikke uden en klump i halsen og uden en vis ængstelse fra begge forældre. De fleste forældre begynder et par dage før mors orlov slutter med at give barnet flaske og få ’far kørt i stilling’ til at passe barnet. Det kommer for de fleste som en meget stor overraskelse, og det medfører dyb frustration, at overgangen fra bryst til flaske er meget svær. Familierne oplever fortvivlelse, når de forsøger at give barnet flaske og barnet konsekvent afviser den, fordi barnet naturligt foretrækker den ægte vare, foretrækker brystet som barnet er vant til at få. Nogle gange er der tale om et barn på 4 måneder, som stadig naturligt kun skal have mælk, andre gange er der tale om et barn på 6 måneder, som far godt kan give skemad og vand eller mælk af kop, når mor ikke er hjemme. Men uanset hvad, så er frustrationen i familien stor. For forældre er naturligt bekymrede for barnets trivsel, for gråden, de føler sig utilstrækkelige, når de ikke kan opfylde barnets behov – fordi brystet er behovet og brystet er der ikke. Det er meget hårdt for alle parter, hvis barnet skal kunne klare sig uden bryst fra kl. 8-16 og nogle gange i længere tid, og det er de færreste børn som kan det i den alder. Spørgsmålet er om man kan planlægge sig til en blidere overgang mellem bryst og flaske? Som sundhedsplejersker møder vi familien tidligt og har mulighed for at tale med Beauvais Grød – uden tilsat sukker og god for maven forældrene om hvordan de planlægger at holde barsel og forældreorlov. Er det en mulighed, at vi informerer forældrene om den problematik som overgangen fra bryst til flaske kan give? Bør vi vejlede disse familier i at introducere en flaske tidligt i forløbet, for at sikre at barnet vil acceptere flasken, når mor starter arbejde og far overtager orloven? Også selvom det går på kompromis med de officielle retningslinjer om at amme barnet fuldt ud til 6 måneder… Jeg ser en ny generation af familier, som gerne vil give deres barn modermælk og følge alle anbefalinger heromkring, men som samtidig også gerne vil udnytte de muligheder der er for at far holder barsel. Det er familier, der står overraskede og rådvilde, når barnet ikke vil acceptere flasken og far skal tage over. Hvad er så vigtigst �amning eller at far og barn kan holde orlov sammen?” Hvad synes du? Hvordan vil du vejlede de nye forældre, som ønsker at dele forældreorloven ligeligt og som samtidig gerne vil amme barnet fuldt ud så længe som muligt? Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smagspræferencer og ernæringsbehov. Beauvais grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på 30-45 fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 43 58 93 50. www.boernemad.dk Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 58 93 00 18 Hormonforstyrrende stoffer 19 AF CHRISTINE WOHLFAHRT VEJE*, LÆGE OG KATHARINA M. MAIN*, FORSKNINGSLEKTOR, OVERLÆGE, PH.D *AFDELING FOR VÆKST OG REPRODUKTION, RIGSHOSPITALET Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der findes i vores miljø, mad og forbrugerprodukter, som kan påvirke kroppens hormonsystemer. Nogle af disse stoffer er �østrogen-lignende” og �anti-androgene , men de menes også at kunne indvirke på andre hormonsystemer, f.eks. stofskiftehormon. Danske piger får bryster ca. et år tidligere i dag, end de gjorde for 15 år siden (2). Samme tendens ses også i andre vestlige lande. Dette og den øgede forekomst af overvægt i de samme lande mistænkes også for at hænge sammen med øget eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Indtil videre er vores viden herom dog meget sparsom. Hvilke effekter er det vi frygter? Hvor kommer mistanken fra? Danske drenge har en høj forekomst af kønsmisdannelser. Samtidig har unge danske mænd en høj og stigende forekomst af testikelkræft og en alarmerende dårlig sædkvalitet. Disse tendenser mistænkes for at hænge sammen med vores livsstil og derved øget udsættelse for hormonforstyrrende stoffer (1). Mistanken om at kemikalier i vores miljø påvirker menneskers evne til at reproducere sig kom blandt andet fra studier af disse fænomener blandt vilde dyr og fra undersøgelser af befolkningsgrupper, der har været specielt udsat for hormonforstyrrende stoffer. Man fandt effekter på børn af mødre, der fik et syntetisk østrogenlignende præparat (Diethylstilbestrol) brugt forebyggende mod spontane aborter til gravide op til 1970erne og befolkninger omkring katastrofeudslip af kemiske stoffer (f.eks. udslip af dioxin ved en fabriksbrand i Seveso Italien). Efterfølgende har flere og flere studier indikeret, at der er sammenhænge mellem eksponering for en lang række forskellige stoffer og skadelige effekter – ikke kun på dyr, men også på mennesker. Figur 1. Sædcellekoncentration hos unge danske mænd fra Københavns området. Lidt mere end 20 % er ifølge WHO’s kriterier subfertile og endnu godt 22 % har en sædkoncentration, der øger ventetid til opnået graviditet (3). Danske piger 2006-2008 Danske piger 1991-1993 Figur 2. Sandsynlighed (%) for brystudvikling overfor alder (år) baseret på studier af danske piger undersøgt i 1991-1993 (rød kurve) og 20062008 (blå kurve). Gennemsnitsalder for brystudvikling var 10,88 i 199193 og 9,86 i 2006-08. Modificeret fra Aksglæde et al (2). kunne have østrogenlignende og/eller anti-androgene virkninger. Vi omgives af mange tusinde kemikalier, som ofte ikke er undersøgt grundigt for eventuelle hormonforstyrrende virkninger. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere og finde EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer: www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier Fokus+paa+saerlige+stoffer/Hormonforstyrrende+stoffer /EUs+liste+over+hormonforstyrrende+stoffer. Phthalater findes vidt udbredt i vores miljø og forbrugerprodukter. Phthalat-metabolitter er f.eks. målelige i alle skolebørns urin. Endnu er der ikke lavet studier, der viser noget om, hvordan man kan nedsætte sin eksponering. Derfor giver det selvfølgeligt alligevel god mening, at søge at undgå mulige eksponeringskilder, så godt man kan. I tabel 1 ses nogle af de stoffer, der mistænkes for at virke hormonforstyrrende og hvorfra, vi muligvis eksponeres. Nogle kemikalier ophobes i kroppen Hvorfor er fostre og børn specielt følsomme overfor hormonforstyrrende stoffer? Phthalater og parabener er stoffer med en kort halveringstid og kommer derfor hurtigt ud af kroppen igen, men vores eksponering for disse stoffer er konstant. Andre kemikalier hober sig op i bl.a. fedtvæv både på dyr og mennesker, fordi de kun langsomt eller slet ikke kan nedbrydes. Dyr der spiser andre dyr (f.eks. store rovfisk) vil derfor have et højt indhold. Nogle af stofferne er blevet forbudt at anvende, men vi har stofferne i kroppen, fordi vi selv har fået dem fra vores mødre, og fordi vi spiser f.eks. fisk og kød med højt indhold. Fostre bliver i livmoderen udsat for stoffer, som moderen har ophobet gennem livet og måske endda har fået fra sin egen mor. Påvirkning af hormonsystemer i perioder hvor hormoners feedback mekanismer udvikles, mistænkes for at give permanente forandringer. Man taler om en programmering i kroppen, som ikke nødvendigvis kan repareres senere. Påvirkning senere i livet derimod formodes kun at have en �her og nu virkning�. Meget tyder på, at den helt tidlige udvikling af reproduktionsorganer (testikler) er betydende for senere sædkvalitet (fertilitet) og risiko for testikelkræft. F.eks. ved man, at hanlige afkom af gravide rotter udsat for phthalater i den periode hvor testiklerne dannes, fødes med misdannelser og får dårlig sædkvalitet. Vi mangler fortsat viden Stofferne findes også i modermælk – men det betyder ikke at amning er farligt Trods øget forskningsaktivitet på området er det stadig begrænset, hvad vi ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen. Både internationalt og i Danmark arbejdes der på at øge vores viden. Man kan selvsagt ikke udsætte mennesker for kemikalier og derefter afvente effekterne. Mennesker er desuden udsat for mange kemikalier samtidigt gennem hele livet, hvilket kan sløre billedet. Effekterne kan være diskrete hos det enkelte individ og derfor vanskelige at spore, medmindre man undersøger store grupper af personer. Derfor er man i høj grad afhængig af dyrestudier. Store, grundige befolkningsundersøgelser og undersøgelser af specielt udsatte grupper kan også i nogen grad belyse problemstillingen. For at få et skøn over hvor meget fostre udsættes for gennem graviditeten, har man bl.a. undersøgt moderens blod, navlesnorsblod, moderkager og modermælk for nogle af disse stoffer. Stofferne findes i sådanne prøver i højere eller mindre grad. Niveauet af stoffer, som pesticider og bromerede flammehæmmere i dansk modermælk, har vist sig at være højere hos drenge med medfødte kønsmisdannelser end hos raske drenge. Det skal dog ikke tolkes sådan, at det er indholdet i modermælken, der er farlig. Indholdet i modermælk skal ses som et spejl af det, barnet har været udsat for i fostertilværelsen, fordi moderen har været udsat for disse stoffer i løbet af livet. Alle studier tyder på, at amning klart er sundt for barnet. Eksempler på hormonforstyrrende stoffer Hvordan undgår man eksponering? Hvordan skal man forholde sig hvis man er gravid eller har børn Parabener og phthalater omtales ofte i medierne, men de er langt fra de eneste (eller vigtigste) stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Pesticider (bekæmpelsesmidler), bromerede flammehæmmere, dioxiner, PCBer og Bisphenol A er andre eksempler på stoffer, som er vist at Nogle af stofferne er svære at undgå for den enkelte, selv om man prøver at anvende så få kemikalier som muligt i dagligdagen. Udover det vi får fra vores mor i fostertilværelsen, eksponeres vi formentligt både via indtagelse i kost, gennem huden og gennem inhalation. I virkeligheden bør alle undgå stofferne, da nogle af stofferne ophobes i tiden, inden man bliver gravid. Når det er sagt, giver det god mening, at man tænker mere end normalt over, hvad man udsætter sig selv for af kemikalier, når man er gravid, f.eks. fra maling, kosmetik, fødevarer etc. Nogle hormonforstyrrende stoffer påvirker fødselsvægten (vist både på forsøgsdyr og i befolkningsstudier). Dette kan også have betydning for sygdomme senere i livet, idet fosterets og spædbarnets vækstmønster påvirker mange livsstilssygdomme. F.eks. kan lav fødselsvægt være forbundet med senere overvægt, sukkersyge og hjertekarsygdomme samt tidlig pubertet. Som ved andre risikofaktorer for sygdomme, vil ikke alle, der udsættes for hormonforstyrrende stoffer, nødvendigvis få symptomer. Dette afhænger mest sandsynligt også af, om man er disponeret til disse sygdomme af andre grunde, f.eks. genetisk, og om man bliver udsat for flere risikofaktorer samtidigt eller i løbet af livet. 20 21 Tabel 1. Eksempler på stoffer, der mistænkes for at virke hormonforstyrrende på mennesker og eksempler på mulige eksponeringskilder. Stofgruppe Mulige eksponeringskilder Phthalater (plastikblødgørere) Legetøj til de mindste fra før 2007 Mærker på tøj Kosmetik (f.eks. neglelak) Byggematerialer, maling Husholdningsprodukter Medicinsk udstyr (slanger, sonder) Parabener (kun visse) Kosmetik, mad Pesticider (bekæmpelsesmidler) Erhvervsmæssig eksponering (f.eks. i gartnerier), kost (grønt, fisk, kød, morgenmadsprodukter) Bromerede flammehæmmere Findes i elektronik, møbler, tekstiler. Eksponering sker i høj grad gennem kosten: Fisk, kød, fede mælkeprodukter Dioxiner Vores kost (især fisk, kød og fede mælkeprodukter) PFOS, PFOA Kost der er indpakket i fedtskyende indpakning: Færdigretter, micropopcorn PCBer Vores kost (især fisk, kød og fede mælkeprodukter) Bisphenol A I polycarbonat plast (hård plast) f.eks. vanddunke, belægning i konservesdåser, tandfyldninger, bøjler Phytoøstrogener (planteøstrogener) Kost (soyaprodukter, bønner, bælgfrugter) Man kan købe miljømærkede produkter, når det er muligt, vaske tekstiler før brug og undgå at bruge parfumeholdige produkter til sig selv og sit barn. Produkter med parfume indeholder ofte små koncentrationer af hver af flere forskellige phthalater (i så små koncentrationer, at hvert stof ikke skal deklareres). På hjemmesiden www.babykemi.dk kan man læse miljøstyrelsens anbefalinger i �9 gode råd til gravide og ammende” og på www.65000.dk om sikring af god kemi omkring mindre børn (�65000 grunde til bedre kemi – Tumlingens kemiske cocktail”). Generelt er fisk sundt – også når man er gravid, men ønsker man at undgå hormonforstyrrende stoffer, kan man med fordel undlade at spise store rovfisk som helleflynder, sværd fisk, gedde, sildehaj, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tunbøf (tun på dåse er ok, da det generelt laves af mindre tunfisk). Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser mere end 100 g om ugen af disse fiskearter, når man er gravid. Da andre faktorer, såsom rygning, højt BMI, alkohol og medicinforbrug i graviditeten også må mistænkes for at spille en rolle for fosterets risiko for at udvikle sygdomme, giver det god mening også at gribe ind overfor disse. Hvad gør myndighederne? Ifølge ny EU lovgivning (REACH) er det kemikalieproducenter/importørers opgave at dokumentere, at et nyt stof ikke er farligt. Dette er en stor fordel, idet man så ikke bare kan indføre et nyt lignende (måske lige så farligt) stof, når et gammelt forbydes. Med hensyn til de stoffer, der allerede er i brug, baserer de danske myndigheder deres lovgivning på den indtil nu givne viden på området. Grænseværdier for hvad der skønnes sikkert baseres generelt på dyrestudier af enkelte stoffer ad gangen (+ en ekstra sikkerhedsmargin for mennesker). Nyere forskning viser dog, at det er vigtigt også at se på kom binationer af forskellige stoffer. Dyrestudier med kombi neret eksponering (flere stoffer ad gangen) har forårsaget misdannelser, selvom alle de enkelte stoffer var under deres sikkerhedsgrænser. Der er nu stigende opmærksomhed på dette både inden for forskningen og hos de danske myn digheder. De studier, der er nødvendige for at belyse området bedre, tager tid, og i mellemtiden søger myndighederne at lovgive så forsigtigt og alligevel vidensbaseret som muligt. Indtil mere sikker viden foreligger, må det derfor i nogen grad være op til den enkelte, hvor forsigtig man ønsker at være. Referencer 1. Wohlfahrt-Veje C, Main KM, Skakkebaek NE. Testicular Dysgenesis Syndrome; Fetal origin of adult reproductive problems. Clin Endocrinol (Oxf) 2009;Oct;71(4):459-65. 2. Aksglaede L, Sorensen K, Petersen JH, Skakkebaek NE, Juul A. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics 2009; May 123(5):e932-e939. 3. Jørgensen N, Jensen TK, Anderson AM, Jensen MB, Joensen U, Skakkebæk NE. Sædkvaliteten hos unge danske mænd fra normalbefolkningen 5. rapport. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet i samarbejde med Miljøstyrelsen og Sundhedsmini steriet. 2009; Jan. 22 Brevkasse Skriv gerne til brevkassen, hvis du har et spørgsmål til vores ekspertpanel. Spørgsmål sendes til [email protected]. Spørgsmål Svesker til børn? Hvad er det for et stof i svesker, der kan være vanedannende? Er der god begrundelse for at fraråde lidt svesker/sveskemos til overgangskosten til spædbørn? Flere mødre har læst på nettet, at svesker frarådes til spædbørn, der kan have lidt fast afføring i forbindelse med start af overgangskost. Et godt råd fra sundhedsplejersker har ofte været at tilsætte en skefuld sveskemos til eksempelvis havregrøden i perioder med fast afføring. Selvfølgelig kombineret med kostvejledning og rigelig væske. Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Svar Der er ingen tvivl om, at der kan forekomme meget små mængder af forskellige mycotoxiner i mange planter og tørrede frugter, herunder også svesker, som jo er tørrede blommer. Kontamineringen af sådanne tørrede frugter med mycotoxiner vil afhænge af høst, tørring, opbevaring og pakning. Dette er beskrevet i en nylig oversigtsartikel (se reference nedenfor). Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med indtagelse af svesker i normale mængder. Der er ingen holdepunkter for at der findes stoffer i svesker, som skulle være vanedannende. Konklusion: Der er ingen sag lige begrundelser for at fraråde lidt svesker/sveskemos til overgangskosten til spædbørn. Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Reference: Trucksess MW, Scott PM. Mycotoxins in botanicals and dried fruits: a review. Food Addit Contam Part A Chem Anal Control Expo Risk Assess. 2008 Feb;25 (2): 181-92 Aktieselskabet Beauvais · Hørsvinget 1-3 · 2630 Taastrup · Postboks 139 DDFDDFDFAFTAFAFAAAFDTAADTATFTADADDTDFFDDFDDFFDTATDTADDTFAFDTAFFFFF om Spæd&småbørn Information kun til sundhedspersonale