手册: 个人| 信件(丹麦语-丹麦语)

Læggekartofler
Så begynder tiden at nærme sig hvor vi skal begynde at
sætte kartofler i vores køkkenhaver.
HUSK:
1.
Brug ikke læggekartofler fra husholdningen, de kan være en
kilde til sygesmitte, idet at kartoffelsygdomme kan
overvintre i de levende knolde.
2.
Hvis De ikke allerede har nogle bestemte favoritter, så prøv
2-3
3 forskellige sorter. Til brug efter august er de tidlige
sorter mindre egnede.
Læggekartofler
( B = Resistent mod kartoffelbrok)
( N = Resistent mod nematoder (kartoffel-ål)
Tidlige sorter:
Hamlet. B/N
Meget tidlig med højt udbytte. Gule, ovale og middelstore knolde med flade øjne og
lysgult kød. Særdeles fin kogekvalitet i juni og juli.
Rosara.
Tidlig spisekartoffel af høj kvalitet. Knoldene er middelstore lang-ovale med rødt
skind, gult kød og overfladiske spireøjne. Sorten giver et middel til højt udbytte af
knolde. Rosara er en flot rød salatkartoffel med udsøgt smag.
Frieslander.B/N
Frieslander er en tidlig og robust sort. Gulkødet, ovale knolde. Stort udbytte ved
tidlig optagning. Kogefast med en særdeles god smag.
Arielle. N
Cremet og god. En fast, cremet kartoffel med aromatisk smag og milde mandeltoner.
God kogekartoffel som kan moses. Gul skrælfarve. Stort udbytte og god kvalitet.
Solist. N/B
Solist er en meget tidlig sort, restaurationskokkens favorit. Får relativt mange og
rundovale ensartede knolde, med lysegul kødfarve. Fast kød, tynd skæl og smagfuld,
god til fisk og grillmad. Modstandsdygtig mod skimmel.
Linzer.
Linzer er en tidlig sort med karakteristiske knolde af aspargestypen. Stort udbytte.
Lille langoval gulkødet kartoffel. - en rigtig delikatessekartoffel.
Borwina.
Tidlig sort som giver mange flotte rundovale knolde. Gulkødet kartoffel som holder
sig fast i kog.
Tip: Sorten har lang spirehvile, så påbegynd i god tid ved forspiring.
Princess.
En tidlig lækker spisekartoffel. Giver et højt udbytte af velformede ovale knolde med
en meget fin skindfinish. Knoldene har gule kød og er fastkogende. Danner mange
knolde.
Anna Belle
Anna Bella er en god salatkartoffel med langovale til lange knolde. En tidlig kartoffel
som har en fremragende smag. Er særlig velegnet til salg i vejboder
om sommeren på grund af dens ultimative gode smag. Er meget modtagelig for
skimmel i top og knolde bør derfor forspires. Nematode resistent
Agata.
Agata er en super spisekartoffel med middel til stort udbytte. Det er en kartoffel der
er god mod virus. Giver middel store ovale kartofler.
Flavia.
Flavia er en tidlig til middeltidlig sort. Rundovale kartoffel af medium til store
knolde. Har bedt af at blive dyrket i sandet til ler muldet jord.
Verona.
Verona er en meget tidlig kartoffel. Den giver ovale ensartet knolde med glat skind.
Har en god smag. Skal gødes svagt.
Middeltidlige/sene sorter:
Belena.
Ennsartet og runde knolde med et højt udbytte. En meget gogefast og
velsmagende kartoffel.
Allians.
Langoval og meget kogefast kartoffel. Særdeles velsmagende
gourmetkartoffel.
Estima.
Estima er en middeltidlig kartoffel. Har en flot gul kødfarve. Giver et middelstort
udbytte med flotte ovale knolde.
Salome.
Salome er en god stærk spisekartoffel med flotte ovale knolde,
Giver et flot udbytte.
Sava. B
Middelstore, ensartede knolde. Højt udbytte. God holdbarhed - særdeles god
spisekvalitet. Let at dyrke.
Folva. B/N
Dansk middeltidlig, gulkødet kartoffel. Stort udbytte. Fast i kog. God spisekvalitet.
En sort der ventes meget af.
Hansa.
Middeltidlig, gulkødet oval kartoffel. Stort udbytte, fast i kog. Mange middelstore
knolde. Udmærket salat kartoffel.
Bintje.
Velkendt og populær sort. Ensartede, middelstore knolde. God spise-kvalitet, mange
anvendelsesmuligheder.
Ballerina.
Spisekartoffel med ekstra god smag og velegnet til pommes frittes Ballerina er en
spisesort med en usædvanlig god smag og et meget flot skin. Kartoflen fremstår
meget gul efter kogning. Samlet præsenterer Ballerina sig som en kartoffel ud over
der sædvanlige. Den har en meget lang spirehvile, og en god kvalitet hen over
vinteren.
Sieglinde. B
Gulkødet, langoval. Velsmagende og fast i kog. Velegnet som salatkartoffel.
Nicola. N
Gulkødede, langovale, store og glatte knolde. Meget højt udbytte. Egnet til fed jord.
King Edward.
Hvidkødede, langovale, rødbrogede knolde. Let udkogende. God holdbarhed.
Jutlandia. B/N
Middeltidlig sort med højt knoldudbytte. Ovale med flade øjne og gulkødet.
Sorten er af salattypen, kogefast og med fin spisekvalitet hele året.
Exquisa. N
Middeltidlig med fint udbytte af middelstore knolde med mørkgul kødfarve.
Salatkartoffel, fastkogende og med let krumme og velsmagende knolde. Middel
udbytte i kg.
Asparges. B.
Langoval, fast luksuskartoffel. God som salatkartoffel.
Ditta, østrigsk sort
Middeltidlig spisesort, med langovale knolde, med gul kødfarve. Fast i kog og
velsmagende Salatkartoffel, har et tyndt skind og kan spises med skræl.
Gourmandine.
Middeltidlig sort. Knoldene er aflange. Lys, glat skind med flade øjne og gul
kødfarve. Har en meget god smag. Udbyttet er højt til meget højt.
Rafaela.
Middel-tidlig kvalitetsspisekartoffel. Giver et meget højt udbytte af velformede
knolde. Sætter knoldene dybt, hvorfor grønfarven normalt ikke er et problem.
Secura.
Middeltidlig god spisekartoffel Giver Ensartet ovale til langovale knolde med en flot
skindfinish. Giver et godt stort udbytte.
Allians.
Allians er en ny tysk sort med lange til langovale knolde. Meget gulkødet type, og en
typisk speciel salat kartoffel. Har en god knold og skimmelresistens.
Er en ny sort som der forventes en del af.
Kennebec.
Kulkødet kartoffel. Egner sig godt til bagekartoffel.
Godt udbytte.
Æggeblomme.
Æggeblomme er en lille rund fast kartoffel.
Gammel sort. Små helt runde kartofler – 4–6 cm store, faste og helt gule. Ikke så stort
udbytte.
Senna
Middeltidlig. Ny dybrød dansk spisekartoffel med gul kødfarve og særdeles gode
kogeegenskaber. God smag. Sorten producerer velformede ovale knolde. God
skurvresistens. Brok- og nematoderesistent.
Toscana
middeltidlig. Fastkogende premium spisekartoffel med god smag. Glatte og gule
rund ovale knolde der er lette at rengøre.
God resistens. Godt udbytte.
Romera
Middeltidlig/sen. Fastkogende kartoffel med rødt skind.
Farven inden i er kraftig gul. Ovale knolde med særdeles god smag. God resistens og
gode lagerings egenskaber.
Spunta
Spunta er en god spisekartoffel. Den kan blandt andet koges som skrællekartoffel,
anvendes til mos, hjemmefritning eller som bagekartoffel. Stort udbytte.
Estima.
Engelsk sort. Fantastisk bagekartoffel, der har lige den cremede blødhed man kan
ønske sig. Smelter på tungen – serveres gerne sammen med et lille gran
hvidløgssmør.
Blå Kongo.
Blå Kongo er en sen efterårs kartoffel, så knap så velegnet som tidlig kartoffel. Den
er kogefast, bliver ikke melet og smager ikke anderledes end andre kartofler. Blå
Kongo er til forskel fra andre blå kartofler gennemfarvet, både skrællen og kødet er
blåt og beholder den blå farve ved kogning, så man kan forsøge med blå
kartoffelmos.
Økologiske kartofler:
Princess.
En tidlig lækker spisekartoffel. Giver et højt udbytte af velformede ovale knolde med
en meget fin skindfinish. Knoldene har gule kød og er fastkogende. Danner mange
knolde.
Solist. N/B
Solist er en meget tidlig sort, restaurationskokkens favorit. Får relativt mange og
rundovale ensartede knolde, med lysegul kødfarve. Fast kød, tynd skæl og smagfuld,
god til fisk og grillmad. Modstandsdygtig mod skimmel.
Sava. B
Middelstore, ensartede knolde. Højt udbytte. God holdbarhed - særdeles god
spisekvalitet. Let at dyrke.
Ditta.
Middeltidlig spisesort, med langovale knolde, med gul kødfarve. Fast i kog og
velsmagende Salatkartoffel, har et tyndt skind og kan spises med skræl.
Dyrkningsvejledning af kartofler:
Kartoflen er en levende organisme som kræver omhu og pleje i både vækstperioden
og under opbevaringen.
Derfor er der lavet denne dyrkningsvejledning, som kan anbefales at følge..
Forspiring
I slutningen af februar og marts måned lægges knoldene til forspiring. Formålet med
at læggekartofler til spiring er ganske enkelt at give kartoflerne et vækstmæssigt
forspring. Kartoflerne lægges i bakker eller kasser i et enkelt lag med den ende med
de fleste øjne opad. Pas på at håndtere dem forsigtigt - stød kan være årsag til
efterfølgende svampeangreb. Så stilles de så lyst som muligt ved temperaturer
omkring 15 til 18 grader. Forspiringen tager 3 til 6 uger. Det vil sige, at med
forspiring fra begyndelsen af marts, er kartoflerne klar til lægning omkring april /
maj. Der er absolut stor forskel på om kartoflerne er forspiret. Der kan blive flere
ugers forspring i vækstperioden.
Lægning
Kartoflerne lægges fra sidst i marts til først i maj - afhængig af vejret. Afstand
mellem rækkerne ca. 70 cm. og afstand mellem knoldene ca. 30 cm. Efterhånden som
toppen vokser op, hyppes en god jordkam op over hver række.
Ekstra tidlige kartofler.
Knoldene forspires, og et par uger før lægningen dækkes jorden med klar plastfolie
for at få hævet jordtemperaturen. Efter lægningen dækkes rækkerne igen med folien
for at holde jorden lun og undgå skader ved sen nattefrost.
Sædskifte
Læg ikke kartoflerne samme sted hvert år. Læg nematode-resistente sorter mindst
hvert andet år.
Gødning
Før lægningen af kartoflerne gødes f.eks. NPK 14-3-15 pr,. 100 kvm. Der kan også
bruges organisk gødning. Når spirene begynder at vise sig, gives der yderligere 3-4
kg af samme gødning pr. 100 kvm. herefter gødes normalt.
Sygdomsbekæmpelse
Normalt ikke nødvendig. Skulle der komme et skimmelangreb, så klip toppen af
planterne med en hæksaks. Brænd affaldet.
Optagning
Kartofler til opbevaring tages op på en tør og lun efterårsdag. Knoldene må ikke blive
våde. Det anbefales at bruge de tidlige sorter straks ved opgravningen.
Opbevaring
Kartoflerne opbevares tørt, køligt, frostfrit og gerne et mørkt sted.. Helst ved en
temperatur på 3-4 gr. C.
Tørketålende kartofler
Folva er en rigtig heldig kartoffel, der er let at dyrke og også tåler mere tørke end
gennemsnittet.
Kartofler til lerjord
Kartofler trives bedst i sandet jord, men der er sorter der klarer sig nogenlunde i
lerjord. Det er især Nikola samt Ditta og Sava .
Kartoffelmos
Kartoflerne skal helst være lidt melede når de bruges til kartoffelmos. Det betyder, at
de skal have lov til at vokse helt færdige i haven. Modsat hvis du vil have faste
kartofler, der ikke koger ud. Så skal du kappe toppen af kartoffelplanterne så snart de
har fået den størrelse du ønsker.
King Edward, Estima, Desiree og Bintje er gode til kartoffelmos. Selve folva der
ellers er en ret fast kartoffel, giver en god kartoffelmos med en lækker luftig
konsistens.
Bagekartofler
For at få gode bagekartofler skal kartoflerne kunne vokse sig store og være rimeligt
faste. Læggekartoflerne skal have få spirer, sættes med god afstand (min. 30 x 60
cm), og høstes sent, så de kan udvikle sig optimalt. Alex, Jutlandia og Sava er gode
til bagekartofler.
Bedstes Kartoffelkage.
Ingredienser:
160 g. smør.
200 g. sukker. (2½ dl )
3 æg.
250 g. mandler.
2 spsk. mel 250 g kartofler.
Rør 160 g. smør godt med 200 g. sukker(ca. 2½ dl).
Rør 3 æg i, et af gangen.
Skræl og riv 250 g. Kartofler.
Tør dem i et klæde og vend dem i dejen med 250 g. malede eller finthakkede
mandler. Mandlerne behøver ikke være smuttede.
Tilsæt 2 spsk. mel og reven skal af 1 citron.
Kom dejen i en springform, ca. 21 cm. i diameter, foret med bagepapir eller smurt og
drysset med rasp.
Bag kagen i den nederste halvdel af ovnen ved 150 grader ca. 1¼ time.
Overtræk kagen med smeltet chokolade, når den er kold. Serveres med cremefraiche
eller flødeskum.
Kagen kan fryses uden chokolade.
Kartoffelboller
15 stk.
Tid ca. 1 ¼ time
200 g. Kartofler
3 dl. Vand
3 dl. Kærnemælk
70 g. Hvedeklid
Ca. 750 g Mel
50 g Flydende becel margarine
1 Æg
2 tsk. Salt
2 tsk. Sukker
Sammenpisket æg
Lidt sesamfrø
Skræl kartoflerne og riv dem på et groft rivejern. Giv dem et opkog i vandet. Tag
gryden af varmen og tilsæt kærnemælk.
Afkøl til fingervarmt og udrør gæren i væsken.
Tilsæt klid, 650 g. mel, margarine, æg, salt og sukker og ælt dejen grundigt, evt. med
resten af melet.
Sæt dejen til hævning et lunt sted under et klæde i ca. 20 min. Slå dejen ned og del
den i 2 kugler. Lad dem hæve igen i 5 min.
Form 15 boller af dejen og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem
efterhæve i ca. 20 min. Pensl bollerne
bollerne med æg og drys med sesamfrø. Bages ved 225
grader i 12-15 min.
Kartoffelsuppe.
4 pers.
Ingredienser
6 Kartofler i mindre stykker (500 g)
6 porrer i mindre stykker (ca. 459 g)
6 gulerødder i mindre stykker
1 l. hønsebouillon
4 små fed hvidløg
2 tsk groft salt
Kom porre, gulerødder, kartofler, hvidløg og bouillon i en gryde. Kog det i ca. 20
min. – eller til kartoflerne er møre. Kom grønsagerne og suppen i en blender og blend
det ved højeste hastighed i ca. 1 min.
Kom suppen tilbage i gryden og bring
bring det i kog under omrøring. Tilset salt og peber
og smag til.
Server med et godt brød til.
Fransk kartoffel salat.
4 pers.
Ingredienser:
800g
1 rødløg
Dressing:
2 spsk hvidvinseddike
½ tsk. Salt
Peber
1 tsk. Estragon (kan undlades)
3 spsk. Olivenolie eller rapsole
2 spsk. Vand
Pynt:
Hakket persille
Kog kartoflerne.
Bland ingredienserne
ngredienserne til dressingen.
Skræl og hak løget fint. Skær kartoflerne i skiver mens de endnu er varme. Læg
kartofler og løg i en skål og hæld dressingen over. Lad salaten stå køligt indtil
serveringen.
Drys persille over til pynt.
Tips:
Salaten serveres til kogt eller røget skinke sammen med grøn salat med
minimajs, haricots verts og tomater - og med en grovbolle til.
Kartoffelpandekager
Tilbehør til 4
3 skrællede mellemstore
kartofler
1 løg (ca. 75 g)
1sammenpisket æg
1 tsk groft salt
1 spsk hvedemel eller 2 spsk
rasp
2 dl vindruekerneolie
Riv såvel kartofler som løg på et råkostjern og bland dem grundigt i en skål med æg,
salt og mel (eller rasp).
p). Lad blandingen stå lidt og hæld derefter eventuelt
overskydende væske fra. Hæld 1 cm olie op i en stor støbejernspande og opvarm den,
til den næsten ryger. Sæt nu kartoffeldejen på panden som små (ca. 8 cm i diameter)
flade klatkager og steg dem gyldne på begge sider. Læg dem på fedtsugende papir et
øjeblik og server straks.
For de modige følger her et par forslag til ekstra krydring: Friskreven ingefær,
finthakkede friske chilipebre, finthakkede tørrede røde chilipebre (som bliver sorte
under stegningen og smager vidunderligt), finthakket bladselleri, finthakket grøn
peberfrugt. Lad bare fantasien råde, men husk at det, der skal tilsættes,
tilsættes, skal være
rimeligt tørt, da stegeprocessen ellers bliver ødelagt. Kartoffelpandekager skal være
sprøde.
Bagt rodfrugtmos
Ingredienser
350 g kartofler
200 g gulerødder
200 g knoldselleri
Ca. 2 spsk smør
2 æggeblommer
2 æggehvider
½ dl mælk eller fløde
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
Skræl alle grøntsagerne og skær dem i små tern. Put dem i en gryde og hæld vand på,
så det lige dækker. Tilsæt lidt salt, og sæt gryden over at koge. Kog grøntsagerne
godt møre, ca. 20 minutter. Tænd imens for ovnen på 225 grader.
Del æggene, så hvider og blommer er hver for sig. Sørg endelig for, at der ikke
kommer blommer med i hviderne, da de ellers ikke kan piskes stive.
stive.
Pisk hviderne helt stive.
Sluk for kogepladen, når grøntsagerne er møre. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage
for at dampe det sidste vand ud af grøntsagerne. Rør imens, så det ikke brænder på.
Tag gryden af. Tilsæt smør, og rør lidt i grøntsagerne, til smørret er smeltet. Tilsæt
mælk og pisk med en håndmikser. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen og pisk godt,
til grøntsagerne er pisket helt til mos. Tilsæt groft salt og et godt skud friskkværnet
peber.
Vend forsigtigt de stive æggehvider i mosen. Hæld mosen i 4-5
4 5 små smurte
ramakiner (alt efter hvor meget fyld man ønsker i hver form), og bag dem i den
nederste del af ovnen i 25 minutter.
Kartoffellasa
Kartoffellasagne
4 pers.
1-1/2 kg kartofler
½ løg
1 porre
3-4 dl. Piskefløde 38%
4 pakker cayenneper
2 fed hvidløg
Revet skal af 1 citron
100 g friskrevet parmesan
Sådan gør du:
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver, kom dem i en gryde med kogende vand
sammen med det finthakkede løg og lidt salt og giv det et opkog. Tag det op og gem
lidt af vandet.
Skær porren i skiver og vend den med løg og kartofler.
Bland fløden sammen med presset hvidløg, citronskal og parmesan. Hæld lidt af
flødeblandingen i et ovnfast fad eller en bradepande, læg et lag lasagneplader og et
lag kartoffelskiver på og derpå en ny omgang flødeblanding.
Fortsæt så fremdeles og spæd evt. med lidt af kartoffelvandet.
Slut af med lasagneplader
ader og dæk med sølvpapir. Bag lasagnen i en 200 C varm ovn i
45-60
60 min. Fjern sølvpapiret til sidst og lad lasagnen få en gylden overflade. Tag
lasagnen ud af ovnen og lad den trække i 5-10
5 10 min. før den skæres i blokke. Server
den som en selvstændig ret eller
e
som tilbehør til hvad som helst.
Grøn kartoffelmos
INGREDIENSER
til 4
1½ kg. kartofter
2 spsk. smør
1 dl. kartoffelvand
1 -1½ dl. mælk
2 store håndfulde brændenældetopskud
Salt
Og godt med peber
FREMGANGSMÅDE
Skræl og kog kartoflerne. De må godt være "gamle". Og kom de skyllede
brændenældetopskud i kogevandet 2-3
2 3 min før kartoflerne er møre.
Blend kartofler, brændenælder, smør, kartoffelvand, mælk. Tilsæt salt og peber efter
behag.