1. No category

4
oktober 2012
36. årgang
BYVANDRING I CENTRUM
FYENS STIFTSTIDENDE
DET NYE HAVNEKONTOR
BONDESTUEN
11.
14.
20.
27.
oktober
november
november
november
side
side
side
side
5
11
13
19
W W W. O D E N S E BY FO R E N I N G . D K
BAG OM BYFORENINGEN
BESTYRELSESMØDER
BYFORENINGEN FOR ODENSE
FORMAND:
Bo Vietz
Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
Tlf.: 66 14 67 25
E-mail: [email protected]
NÆSTFORMAND:
Jarl Abrahamsen
Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV
Tlf.: 25 54 43 86
E-mail: [email protected]
Sommerens underholdning ved H.C. Andersen Paraden i Lotzes Have fanget af Flemming Wedell
SEKRETÆR:
Birte Landorph
Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 13 11 75
E-mail: [email protected]
KASSERER:
Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C
Tlf.: 65 91 01 42
E-mail: [email protected]
REDAKTØR: Blad og hjemmeside
Lennart Greig
Tlf.: 98 38 30 49
E-mail: [email protected]
ØVRIGE BESTYRELSE:
Andreas Isager
Thorslundsvej 6, 5000 Odense C
Tlf.: 66 13 92 10
E-mail: [email protected]
Viggo Johannsen
Filosofgangen 9, 3.th,
Tlf.: 21 16 12 09
E-mail: [email protected]
SUPPLEANTER:
Flemming Wedell
Tlf.: 66 14 18 14
E-mail: [email protected]
Forsidefoto:
Helga Brøndum
Tlf.: 66 11 68 18
E-mail: [email protected]
Bestyrelsen mødes typisk en gang
om måneden, hvor også foreningens
suppleanter deltager.
Møderne har været afholdt skiftende
steder f.eks. privat, Kulturmaskinen,
Bolbro Medborgerhus, og synes nu at
have fundet det rette sted i Odense
Seniorhus.
Hver gang udsendes forud en agenda
pr. e-mail. Denne følges nøje ved møderne, så der er en vis systematik i
tingene.
Første punkt på dagsordenen er godkendelse af mødereferat for seneste
møde, der ligeledes har været udsendt pr. portobesparende mail.
Derpå drøftes bladet med forslag til
indhold, herunder arrangementer.
Oftest debatteres ikke blot næste
blad, men også næste blad igen og
måske endnu et blad længere fremme.
Evaluering af afholdte arrangementer er også et fast punkt - hvad var
godt, og hvad kunne eventuelt have
være gjort bedre.
Nyeste lokalplaner og andre aktuelle
sager drøftes, og kommentarer aftales eller uddelegeres.
Som regel er det så tiden, at kaffen
og ostemaden kommer på bordet.
Der tales om løst og fast under Eventuelt, hvor også datoer for de næste
møder aftales.
Slut så og flere opgaver med hjem!
2
ARTIKEL
EN FUGL I HÅNDEN ER BEDRE END
TI SOLCELLER PÅ TAGET.
af Viggo Johannsen,
medlem af bestyrelsen
Vores by bliver nu belastet med den hastigt omsiggribende solcelleforurening,
og det er ganske bekymrende.
Der er på godt og ondt sagt og skrevet
meget om bæredygtighed, grøn energi,
krisetider mv, men på landsplan produceres angiveligt centralt grøn, bæredygtig el-energi i tilstrækkelig mængde, så
man må ikke forledes til at tro sig mere
frelst, samfundsnyttig og miljøbevidst
ved at etablere egen elforsyning fra solceller.
Montering af solcellepaneler på eksisterende tagflader indebærer ukendte risici
ved øget sneophobning og –belastning
samt tøvejrs-vandskader, og informationer om dette er endnu mangelfulde eller ikke-eksisterende, hvilket selvsagt er
bekymrende.
foto:By&Land
De solcellepaneler, der findes på markedet i dag, er et meget synligt fremmedelement, der er særdeles skæmmende,
især på smukke tage ”i øjenhøjde”. De
kan for så vidt uden visuelle gener blive
anbragt på tagflader udenfor almindeligt synsfelt, og de kan tolereres i industrikvarterer på større produktions- og
lagerbygninger, eller i større nybyggerier,
hvor panelfladerne i projektfasen bliver
indarbejdet arkitektonisk i bygningernes
udformning.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
3
ARTIKEL
Derudover kan der forekomme gener
ved blændende genskin og vindstøj, som
også naboer m. fl. må affinde sig med.
Her og nu kan man i nogle situationer
opnå en mindre besparelse ved at hoppe med på solcelle-bølgen, men heldigvis lader vi som bekendt ikke ubetinget
økonomien styre alt i vores hverdag.
De fleste af os vil gerne ofre lidt på en
præsentabel fremtoning, en ordentlig
påklædning og en pæn bolig, så hvorfor
i al verden skal muligheden for en beskeden besparelse dog have lov til at
spolere vores bygninger med fremmed,
malplaceret isenkram.
Den aktuelle situation med ukritisk påklistring af blanke solcellepaneler minder meget om de omfattende vinduesudskiftninger for ca. 40 år siden, hvor
talrige flotte dannebrogsvinduer brutalt
blev erstattet af skæmmende, store
isoleringsvinduer. Bagefter var der stor
enighed om, at det var en ærgerlig og
forhastet ”energimodernisering”.
Lad dog nu fornuften råde denne gang!
foto:Per Gotfredsen, By & Land
Problematikken kan sammenlignes med
de diskussioner og tiltag, der i de senere
år har været i forbindelse med vindmøller. De gener, disse påvirker omgivelserne med, har medført, at der nu primært
etableres vindmøller samlet i ”parker”
4
udenfor lands lov og ret. Såfremt der reelt er en økonomisk gevinst ved udnyttelse af solcelle-energi, kan der måske
anlægges tilsvarende ”panel-ørkener” i
øde egne uden natur- og kulturværdi.
Godkendende myndigheder står endnu
svagt og er i bekymrende vildrede ved
godkendelse af solcelleanlæg, for alle
vil jo gerne være miljøbevidste.
I denne sammenhæng er miljøbevidstheden dog tvivlsom og fejlagtig.
Det visuelle miljø er af stor betydning,
men ikke målbart, og det grønne miljø
bliver ikke tilgodeset væsentligt ved installering af små, lokale solcelleanlæg,
for den el-energi, vi i dag får leveret i
det nuværende forsyningsnet, er ikke i
nævneværdigt omfang produceret miljøbelastende.
Tilskudsordninger kan således forekomme ganske uforståelige og fejlagtige, og
denne miljøforurening bør standses politisk hurtigst muligt.
Forhåbentligt kan miljø- og kulturbevidste personer, foreninger og organisationer nå at påvirke de ansvarlige instanser
til at neddrosle denne ødelæggende kultur-, arkitektur- og designforurening, så
skaderne begrænses.
KOMMENDE AKTIVITETER
EN VANDRING I EN BY UNDER ÆNDRING!
foto:Lennart Greig
ved tidligere museumslærer Frede Madsen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Torsdag den 11. oktober klokken 1500 - ca. 17 00
Ulsteds Hjørne, Vestergade 1
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 40 deltagere
I centrum af Odense by er der stadig
ganske mange interessante steder, der
vidner om byens udvikling.
Stederne er der! - Ikke alle fremtræder,
som de gjorde engang.
Tidens tand, ejendommenes besiddere
og byens planlæggere har justeret, ombygget, ændret eller forbedret gadeforløb, huse, broer, bevoksning og vandløb
m.v. så den uundgåelige udvikling ikke
altid kan ses - men må fortælles!
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Vi har henvendt os til Frede Madsen, hvis
arbejde det har været at fortælle de små
og store historier, der knytter sig til byens centrale kvarterer.
Han har lovet at forestå en byvandring
i Odense Centrum Øst, så vi kan bese
stederne og høre historierne. Med lidt
fantasi kan vi forsøge at følge og forstå
byudviklingen - ikke bare gennem de
sidste årtier, men gennem de sidste århundreder.
Af hensyn til solnedgangen denne dag
kl. 18,17 er byvandringen sat til kl. 15
- ca. 17
5
ARTIKEL
EN SOMMERUDFLUGT MED ÅFARTEN TIL
LANGELINIE NR. 15
- af Birte Landorph, sekretær
Når man i april måned planlægger en
sommerudflugt, som skal løbe af stabelen i august, så er det altid med vejret
som den ”ubekendte”.
foto: Flemming Wedell
Men mandag den 20. august smilede
vejrguderne til os. Det blev en strålende
dag med sol fra en skyfri himmel. Der
var fin stemning allerede fra starten af
udflugten, hvor medlemmer af Byforeningen for Odense mødtes i Munke
Mose og gik ombord i båden, som sejlede os op ad åen til vendepladsen ved
Erik Bøghs sti, og som på tilbagevejen
lagde til ved huset Langelinie nr. 15.
Dannebrog var hejst og vajede blidt i
vinden mod en blå himmel, og de blå
På vej mod Fruens Bøge hilser vi på værtsparret første gang
6
hortensiaer i store krukker hilste os velkommen sammen med værtsparret, foreningens tidligere mangeårige formand
og æresmedlem Poul Karmdal og hans
hustru Hanni, som stod og tog imod, da
selskabet gik fra borde med de medbragte madkurve.
Hanni og Poul havde sørget for, at der
var siddeplads til alle på plænen. Og
med farverige duge på bordene og en
have i fuldt flor i sommersolen, kunne
alle nyde de medbragte klemmer og kaffen, hvortil Hanni havde bagt ”Lille Bakkehus” kagen, som alle nød, mens Poul
gik i gang med sin beretning om huset
og dets farverige historie.
ARTIKEL
foto: Jens Amtoft
Hanni og Poul har set de to bygninger,
som stadig eksisterer i Taarbæk nord for
Dyrehaven, og de ligner huset på Langelinie nr. 15. Modulopdelingen er også
den samme. Tidligere lå i Dyrehaven en
klynge lignende, men nu nedrevne huse
med tilnavnet ”Cottageparken”. Byggestilen var nøjagtig som i nr. 15.
Poul og Hanni’s ihærdige efterforskningsarbejde har været lidt af en oplevelse, idet arkiverne har afsløret, at
ejendommen har haft mange ejere, og
at den bl.a. har været udlejet til restauratører.
Poul Karmdal fortæller
Gaden, som oprindelig hed Elme Allé
og fulgte åen fra Mosen (Munke Mose),
ændrede navn til Langelinie omkring år
1905, hvor byen begyndte at vokse sydpå langs åen.
Ved hoveddøren til nr. 15 mødes man af
2 indmurede relieffer udført af Thorvald
Bindesbøll (21.07.1846 - 27.08.1908).
Det har givet anledning til gisninger om
arkitekt/bygherre.
Opførelsen af det oprindelige hus fortoner sig i det uvisse, men Hanni og Poul
er helt sikre på, at de ved en til stadighed ihærdig efterforskningsindsats nok
skal få indkredset hvem og hvornår!
Men at der er en forbindelse til familien
Bindesbøll er sikkert. Byggestilen stemmer overens med tegninger af arkitekt
M. G. Bindesbøll i Kunstakademiets
samling af arkitekturtegninger på Charlottenborg. Især er bindingsværket og
vinduesfagene identiske med Damebadeanstalten og det gamle lyststed ”Christiansro”.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Tidligere havde huset nemlig svalegang
hele vejen rundt på 1. sal, hvor byens
borgere kunne sidde og nyde søndagskaffen, når de var kommet sejlende inde
fra byen.
I 1889 køber tandlæge Viggo Christiansen, som havde sin praksis i Vestergade
61, huset for den nette sum af 8.000 kr.
Heraf for løsøre 700 kr. og 4.000 kr. til
Fyens Stifts Kreditforening 4 ½ %.
I skødet nævnes bl.a., at købet omfatter hus med indbo, kakkelovne, komfur,
træer og buske + lysthus i haven og
1 båd. Vilkår, - at ejendommen udstykket fra matr. nr. 4 a.
I 1904 sælges huset til dekoratør Henrik
Eduard Madsen. Her benævnes huset
”Villa Sommerly”.
I 1907 sælges huset til købmand Hinke
Nielsen.
I 1915 sælges huset igen. Denne gang
til restauratør Peter Jørgensen. Købesum 8.000 kr. !!
7
ARTIKEL
En lejer er resitator ( trafikassistent), en
er gæstgiver og en anden er repræsentant.
Undervejs støder Hanni og Poul på andre
oplysninger bl.a., at der i 1900 afholdes
den 18. Landsforsamling, - Landbrugsudstilling – fra den 28. juni til den 18.
juli. Udstillingen dækker 60 tønder land
ved Sdr. Boulevard. Dens kasserer er
forlagsboghandler Chr. Milo, som også
er godsejer. Han opførte slottet Hesbjerg. Han blev bl.a. valgt til kasserer
for foreningen Dannevirke, som i år kan
fejre 100 års jubilæum.
foto: Flemming Wedell
På side 44 i Fører til Landsbrugsudstillingen står: ”Muligt er det Overflødigt,
men forinden denne Afhandling afsluttes, må det dog bemærkes, at de givne
Oplysninger selvfølgelig ikke må gjøre
Fordring på at være udtømmende!” Det
gælder også nærværende.
Man nød det i det gode sensommervejr
8
Gamle kort og skitser viser sig ofte misvisende. Således omtales huset flere
gange som Eremitagen og er forkert
placeret på de gamle bykort.
Sidst i 1930’erne ejes huset af malermester Gierahn, som tillige har sit
værksted her.
I 1961 får Poul’s far Aage Jensen, der
er adm. direktør i Fyens Stifts Kreditforening, besøg af malermesterens døtre,
som gerne vil have et godt råd. Deres
far var død og huset skulle sælges,
men ejendomsmægleren sagde, at de
forlangte for meget for huset!
Deres far havde altid sagt til dem, at
de trygt kunne henvende sig til Aage
Jensen, hvis de manglede hjælp, for
han var til at stole på.
Mægleren ville sætte prisen betydeligt
ned, for huset kunne ikke sælges. Hvad
ville Aage Jensen råde dem til?
ARTIKEL
foto: Jens Amtoft
Nogle skillerum blev fjernet og varme
indlagt. Og når man nu havde åen så
tæt på, ville Aage Jensen også gerne
kunne se den.
Så Poul blev sat til at grave en rende,
så hans far kunne se åen, når han
sad i stuen og nød søndagscigaren.
Så blev jorden jævnet ud til siderne og
græsset sået!
Aage Jensen kiggede på huset og mente, at prisen tværtimod skulle op.
Poul og Hanni nyder huset det historiske
hus, hvor døren altid er åben for
familie og venner, og som beskrevet
også for Byforeningen for Odense den
smukke mandag i august, hvor mere
end 40 medlemmer bl.a. kunne nyde
”Lille Bakkehus” kagen, som vi hermed
giver opskriften på.
foto: Jens Amtoft
Da mægleren hørte det, sagde han, at
det havde Aage Jensen ikke forstand på.
Hertil svarede Aage Jensen, at han satte
værdien, som han selv ville betale som
ansvarlig køber! Jamen om han da ville
købe huset ? - Dermed var Aage Jensen
blevet ejer af Langelinie 15.
Med en dispensation fra Boligministeriet blev værkstedet og gården (1 meter
og 60 cm bred) til køkken og spisestue.
Aage Jensen døde i 1972, og i 1999
arvede Poul huset og kunne for anden
gang bygge om og til.
Husets forside mod Langelinie vises frem.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
9
ARTIKEL
”Lille Bakkehus” kagen
Fremgangsmåde:
Ingredienser:
Rør margarine med sukker og tilsæt æggene et efter et.
300 gram margarine
500 gram sukker
350 gram hvedemel
4 æg
75 gram kakao
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 ½ dl sødmælk
1 dl kogende vand
Revet skal og saft af 1 stor appelsin
(ca. 1 dl. saft)
1 kop grovhakkede nøddekerner (ca.
halvdelen i dejen)
Mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao
røres i skiftevis med mælken.
Den ene halvdel af nødderne samt skal
og saften af appelsinen tilsættes.
Til sidst røres det kogende vand i dejen,
som fordeles i 2 springforme, der er
drysset med rasp (vigtigt).
Dejen overdrysses med perlesukker og
resten af de hakkede nødder.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca. en
time.
Jeg tror, det er første gang at Byforeningens for Odense’s blad indeholder en
kageopskrift, men tro mig, den er værd
at prøve.
Folk lyttede andægtigt
Så er der afgang mod Munke Mose
foto: Jens Amtoft
God fornøjelse.
foto: Jens Amtoft
samt lidt perlesukker
10
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG PÅ FYENS STIFTSTIDENDE
foto: Lennart Greig
ved ansvarshavende chefredaktør, direktør Per Westergård
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 14. november klokken 1900 - ca. 2100
Banegårdspladsen , Odense, hovedindgangen
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 50 deltagere
’Fyens Stiftstidende er Danmarks tredjeældste avis og er udkommet uafbrudt
siden grundlæggelsen i 1772. Grundlæggeren var Christian Gormsen Biering, der
oprindeligt stammede fra Hjallese, men
som først og fremmest lærte sit kommende fag i København, hvor han arbejdede som fuldmægtig for Hans Holck,
der udgav en adresseavis, og som også
var ophavsmand til den københavnske
vejviser. Tilbage i Odense udsendte Biering den 3. januar 1772 avisens første
nummer med otte sider i det lille oktavformat, og avisen kom i begyndelsen
først en gang om ugen, senere med stigende hyppighed’ beretter stadsarkivar
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Jørgen Thomsen på www.historienshus.
dk.
Byforeningen har tidligere besøgt bladhuset på Banegårdspladsen senest i
februar 2006, og det er lykkedes at arrangere en helt ny tur.
Chefredaktør Per Westergård har lovet
selv at være vært for et oplæg og en diskussion om avisen, så det lover godt.
Stiftstidende giver også en kop kaffe
med kage til.
Book i god tid - der bliver rift om pladserne.
11
ARTIKEL
NOGLE NOTER TIL UDFLUGTEN TIL
HANNI OG POUL KARMDALS HAVE
VED ODENSE Å.
ved Niels Chr. Lind, tidligere formand
Åen passerer på sin vej mod Odense Fjord gennem Odense, der indtil
1870erne, stort set, havde Åen som sydgrænse.
Møllebroen, i 1844 ombygget til den af
Allerups Jernstøberi fremstillede støbejernsbro, kaldet Frederiksbroen (Kong
Frederik d. VII), var den eneste bro over
Åen.
Albanibroen/-gade anlægges i 1870erne
og kvarteret udbygges (Senere følger
Klaregadebroen). Vandkraften i Åen
udnyttes af Munke Mølle fra 1100tallet
indtil møllens flytning til Odense Havn i
1906.
Herefter opfyldtes møllekanalen med
jord fra bl.a. vikingeborgen på Nonnebakken, og Filosofgangen blev skabt…
Vandkraften og vandet udnyttedes fra
1870 af Dalum Papirfabrik, også Odense Kamgarnsspinderi blev storforbruger
af Åens vand til vask og farvning af garner. Overskydende farve sås tydeligt i
skyllevandet.
Ejby Mølle omdannes tidligt i 1900tallet
til et af Danmarks første spildevandsrenseanlæg. Åen brugtes også i nogen
grad som spildevandsmodtager, selvom
der var badeanstalt i mange år udfor Allerups Jernstøberi.
Skovforeningen Fruens Bøge af 1839
øgede odenseanernes lyst til at besøge
skoven. Flere gæstgiverier, pavilloner
og dansesteder opstod. Transporten til
skoven var til fods eller hestevogn (kapervogn).
Svendborgbanen åbnedes i juli 1876,
det gav nem transport til og fra Fruens
Bøge, sommersøndage kørtes flere særtog ud over de ordinære tog. Passagerantallet var betydeligt.
1881 åbnedes dampskibstrafikken på
12
Åen, der straks blev populær hos odenseanerne.
Sangen ”Sejle op ad Åen” hører til Odense Å. Sunget på Odense Sommerteater
1895. Tekst af Lauritz Steffen Petersen
(kaldte sig Lauritz Stephan). Melodi af
Emilius Wilhelmini (kapelmester ved
Odense Teater). Tekst og melodi anvendes fortsat med stor fornøjelse i festligt
lag.
I 1970erne berettede en ældre herre for
mig om sit sommersøndagsarbejde med
Åfartens skibe: Klargøring, opfyring,
servicering af publikum, pasning af ror
på båd i slæb efter dampskibene.
Dette skete i årene efter 1. Verdenskrig.
Sent søndag aften blev lønnen udbetalt:
4 kroner, der var en flot betaling, efter
beretterens erindring. Åfartens skibe
placeres i vinterhalvåret på pladsen tæt
ved Kastanievejsbroen.
Nutildags sker dette ved hjælp af lastbilkran, tidligere ved hjælp af beddingsvogn på skinner helt ud i Åen. Sejladsen på Åen er fortsat et udflugtsmål til
Odense Zoo og skoven ved Erik Bøghs
sti.
Sejlturen burde forlænges til Engen ved
Skovalléen. Et stridspunkt om fisk/fiskeyngel og lystfiskeri har indtil videre
hindret dette.
1903 – 1905 kørtes hesteomnibus til
Fionia etablissementet på Hunderupvej,
herfra var der et stykke vej til skoven.
Fra 1911 kørte Odense Sporveje til Gustav Johannsensvej og til Bülowsvej,
1924 til Hunderup Skov. Gode trafikmuligheder til skoven.
Åløbet nedenfor slusen ved Ny Vestergade blev besejlet med rojoller helt til Ejby
Mølle, joller udlejedes f.eks. af Jolle
Mads ved Frederiksbroen.
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG PÅ DET NYE HAVNEKONTOR
foto:Lennart Greig
ved havnedirektør Carsten Aa
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Tirsdag den 20. november klokken 1500 - ca. 1700
Havnegade ved Kanalforbindelsen (Noatunvej 2)
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 40 deltagere
Odense Havn opfører en ny administrations- og servicebygning. Bygningen opføres i forbindelse med kanalforbindelsen
over Odense Kanal.
Mågebroen med tilhørende bygning, der
er udarbejdet af ISC Rådgivende Ingeniører A/S, Bystrup, Orbicon og BVK, blev
valgt.
Den nye bygning skal huse Odense
Havns nuværende funktioner i Londongade 1 og Havnegade 13. Bygningen
skal desuden indeholde brovagtfunktionen for kanalforbindelsen.
Opførelsen af huset startede umiddelbart efter kontraktskrivningen med entreprenøren, således at byggeriet startedes primo maj 2011. Det forventes at
bygningen står færdig i efteråret 2012.
Den 9. september 2009 blev det besluttet, hvilket forslag til bro og administrationsbygning der skulle opføres, og dermed hvilken tilbudsgiver der tegnedes
kontrakt med.
Byforeningen har fået mulighed for at
besøge den spændende bygning tirsdag
d. 20. november kl. 15.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
13
ARTIKEL
ENFAMILIEHUSET I MORUD
ved familien Larsen, Jørgen Hartvig og Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell
Indkørsel og indgang i underetagen
I serien om arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011) er vi denne gang nået til det spændende hus i Morud.
Familien Larsens ønske var at bygge
eget hus på en byggegrund med en del
terrænforskydninger.
Grunden lå 100 meter fra Langesø skoven, og kontakten til Kristian Eistrup
blev skabt gennem bekendtskaber i Læseforeningen.
Der blev sat fokus på de to huse, som lå
på Hjallesegade i Odense, som Kristian
allerede havde færdiggjort.
Familien var begejstret. Det var det enkle udtryk, de rene linier og de sunde materialer, som skabte det positive indtryk.
Det var et helhedssyn, ja vel næsten et
livssyn, der var afgørende for familien
Larsens valg, som nu målrettet kunne
arbejde med de detaljer i en bolig, som
i sig selv skulle kunne give familien et
beriget dagligliv.
14
Kristian så på byggegrunden og efterfølgende kom der gang i skitsepapir og
blyant. Det var familiens ønske, at stue
og køkken kom til at ligge i tilknytning
til et værkstedsrum, hvor der kunne arbejdes med grafik. Der skulle samtidig
være plads til en stor, litografisk presse.
Desuden var det et krav, at der skulle
være masser af dagslys fra et stort lysindfald.
I 1972 var huset tegnet færdigt, og det
kunne afsættes på grunden. Der var
gode håndværkertraditioner i familien
Larsen, som således selv deltog i en del
af byggeprocessen.
En lokal murermester blev sat på opgaven med at afsætte og opmure hjørner
og andre mere komplicerede opgaver.
ARTIKEL
Familiemedlemmer murede så mellem
hjørnerne. På den måde blev alle inddraget i arbejdet og fik på den måde forståelse for byggeriets finurligheder.
Kristian kom ind imellem på cykel fra
Odense for at følge byggeriet. Når han
kom, tog han selv del i det praktiske arbejde. Han kunne lide at mure og glædede sig over nyt og godt murværk, og
han holdt af at indsnuse duften af frisk
kalkmørtel.
I oktober 1974 stod huset færdigt og familien Larsen kunne flytte ind i en bolig,
de kendte særdeles godt. De havde lært
at forstå samhørigheden mellem landskab, bygning og funktion, men også at
værdsætte detaljerne i den bolig, som
stadig er rammen om familien Larsens
dagligdag. Og så havde de fået en god
ven i arkitekt Kristian Eistrup.
Indgang med tilbageliggende hoveddør og skjult dørkarm.
Brostensbelagt indkørsel
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
15
ARTIKEL
Litografisk værksted
Åbent ildsted i køkken i forbindelse med spiseplads.Båndsavs skårne loftsbrædder stramt tilpasset krumme og lige
vægge.
16
Et sigt gennem huset fra værksted til vindue i gavlen
Indgang til badeværelse med murede, kalkede indervægge
og loft stramt tilpasset væg.
Der findes ikke skygge-/tilpasningslister i dette hus.
ARTIKEL
Opholdsstue med bred gennemgående muret hylde/vindueskarm,en rigtig Eistrup detalje.
Udgang til køkkenhaven gennem meget bred dør.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
17
ARTIKEL
Vindue ved køkken/spiseplads
Vindueskarm som siddeplads.
Havefacade med indbygget overdækket spise- og opholdsplads
18
Udvendig dør til terrasse udført med skjulte karme
KOMMENDE AKTIVITETER
foto:Lennart Greig
JULEARRANGEMENT PÅ BONDESTUEN
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Tirsdag den 27. november klokken 1900 - ca. 2100
Bondestuen, Søndre Boulevard 85
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
120 kr. - forud inden 15. nov. - bindende - max. 40 deltagere
Restaurant Bondestuen er rammen om
årets sidste arrangement og julehygge.
På de følgende sider kan man læse lidt
om stedet.
Traktementet ved julehyggen omfatter 3
små snitter, kaffe og småkager samt 1
øl eller vand, og er inkluderet i mødegebyret.
Hvad der ellers skal ske, når vi mødes,
arbejdes der på i skrivende stund.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Vi håber, at vi ligesom sidste år hos
Mime Gert kan få nogle hyggelige timer
sammen.
Arrangementet afholdes, som nævnt,
sidst i november måned, idet julemåneden er en travl tid, som erfaringsmæssigt bør friholdes for arrangementer i
foreningen.
Bindende tilmelding med betaling senest 15. november til foreningens konto: reg.nr.: 1551 kontonr.: 555 4985.
19
ARTIKEL
TRAKTØRSTEDET BONDESTUEN
foto:Lennart Greig
ved Lennart Greig
Bondestuen, Søndre Boulevard 85
Man kan næsten se det for sig!
Sommersøndage med godt vejr og det
bedrestillede borgerskab i Odense på
udflugt til det skønne Fruens Bøge i kapervogn for at promenere i den grønne
skov, hygge sig og måske få sig en svingom senere på dagen.
Nu var kapervognen ikke den eneste
mulighed - turen kunne også gøres til
fods, eller man kunne sejle derud på
Odense Å. Fruens Bøge var et attraktivt
udflugtsmål!
I 1876 kom Odense-Svendborgbanen og
i 1911 sporvognen, så det blev på sin vis
nemmere at komme frem og tilbage.
20
Når man havde nydt den grønne og fredfyldte skov, kunne man få sin tørst og
sult stillet i et af de små traktørsteder,
som efterhånden var skudt op, fordi her
var penge at tjene.
Skønt Bondestuen langfra var det første
sted, er den det ældste, som eksisterer
i dag.
Det stråtækte bindingsværkshus med
storkereden på taget har oprindeligt
ligget idyllisk i skovkanten ved vejen
fra Odense til Dalum. Huset er bygget
i 1856 og har været traktørsted siden
1908.
I 1930 åbnede Dyrehaven skråt overfor,
som fra en beskeden start udviklede sig
til den senere Odense Zoologiske Have.
ARTIKEL
Mange restauratører har igennem årene
drevet Bondestuen.
Stedet tilbyder god mad og drikke samt
kan huse selskaber op til 70 personer.
I dag er det Michelle Hagerup Lønfeldt,
som viderefører traditionerne på stedet.
Man kan også købe smørrebrød ud af
huset. Flotte stykker á kr. 22 tilbyder
”Misse Smørrebrød” - Misse er et kælenavn for værtinden.
Hun overtog forpagtning fra sin broder
Henrik Hagerup i december 2008 og er
ikke helt ukendt med faget, idet hun er
datter af Bente og Victor Hagerup, som
har Air Pub i Kongensgade. Hendes tidligere beskæftigelse har imidlertid været
at sælge fly- og helikopterreservedele i
mange år.
Byforeningen besøger det spændende
sted som julearrangement d. 27. november.
Hjemmeside:
www.bondestuen-odense.dk
foto:www.bondestuen-odense.dk
Bondestuen omfatter en hyggelig krostue, billardstue, to opdaterede mødeog festlokaler samt et moderne industrikøkken.
Bondestuen har Elite-smiley, så det er jo
også en fin anbefaling.
Værtinden Michelle Hagerup Lønfeldt
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
21
ARTIKEL
TÅRNET, DER BLEV VÆK
af Richard G. Nielsen i ’ODENSE træd varsomt’
Byforeningen for Odense 1982
Under opførelsen af et nyt rådhus i
Odense efter tegninger af arkitekterne
Herholdt, København og C. Lendorf,
Odense skete det beklagelige, at tårnet
revnede og måtte nedbrydes, inden byggeriet kunne afleveres og indvies.
Man tillagde den pinlige affære, at arbejdet havde været forceret, og at konstruktionerne var for spinkle.
Det første tårn blev nedbrudt og erstattet af et andet, sikret på alle måder.
Derefter kunne det efter tidens forhold
imponerende rådhuskompleks i italiensk-gotisk stil tages i brug i 1883.
Senere er tårnet igen nedrevet, og tyskerne ødelagde et andet af byens vartegn: Odintårnet. Mon vi nogensinde får
et nyt? Eller skal vi stedse nøjes med
sparekasse-siloen?
Illustration fra ODENSE - træd varsomt
Beretninger fra den tid vil vide, at murermesteren, Poul Hansen forinden opførelsen af tårnet havde sagt til arkitekten:
»Det går aldrig«, hvortil svaret lød: »De er
blevet for gammel, Poul Hansen«.
Da tårnet senere begyndte at revne, blev
gode råd dyre. Nu spurgte arkitekten
murermesteren, hvad der så var at gøre.
Hertil svarede den gamle håndværker:
»Jeg er blevet for gammel, hr. arkitekt«.
22
MEDLEMSSKAB
UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB
reg nr. 1551 kontonr. 555 4985
NAVN
enkelt medlemsskab
250 kr./år
VEJ
husstand
300 kr./år
ønsker ikke tidsskriftet
POSTNUMMER/BY
By & Land
kontingentet reduceres
50 kr./år
E-MAIL
Eventuelt indmeldt af

UNDERSKRIFT/DATO
Blanketten sendes til:
Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.
INTERNATIONALT MØDE I ODENSE
På opfordring af Den Europæiske organisation Heritage
Europe sammen med BYFO, By
og Land, Forening til Gl. Bygningers Bevaring og Foreningen
Stråtag blev der afholdt et internationalt
møde den 5. september 2012 med Odense
Kommune som vært.
Formålet med mødet var at fremme dansk
kulturarv - herhjemme og i udlandet - gennem deltagelse i det europæiske samarbejde
”Heritage Europe” skabt i 2000 af Europarådet.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Heritage Europes medlemmer fordeler sig
over 30 Europæiske lande. Medlemmerne er
typisk kommuner, organisationer, universiteter og institutioner.
Den 5. september sluttede Danmark sig som
det 31. land til kredsen og indtil videre varetager Isager Arkitekter i Odense rollen som
landskoordinator på vegne af de 4 danske
kulturarvsforeninger.
Læs mere om Heritage Europe på hjemmesiden www.historic-towns.org
23
BLIV MEDLEM!
Ønsker du at modtage bladet fast eller
deltage i foreningens aktiviteter, kan
du rekvirere yderligere materiale ved at
kontakte et medlem af bestyrelsen.
(Kontaktinformationer på side 2).
STAUPUDEVEJ 22
ved Bo Vietz
Når man bevæger sig rundt i ”yderkantOdense” kan man registrere, at der stadig er nogle smukke gamle bymiljøer
med bindingsværk, strå- eller tegltage
og en samhørighed med den verden,
som også var der for 50 år siden. Dette
kan man fryde sig over.
Med dette in mente var det virkelig en
negativ øjenåbner at komme forbi Staupudevej 22 ved Aasum by.
Byforeningen indstillede 5. februar
2010, under henvisning til ”Lov om bevaring af bygninger og by-miljøer”, at
anmodningen om nedrivningstilladelse
skulle afvises. De 3 længer burde ikke
nedrives, men istandsættes.
Hvad ser vi så nu i sommeren 2012?
De 3 længer er revet ned, og der er opført et nyt hus med grå stålplader på
facader og gavle samt et rødt stålpladetag.
!!
foto: www.kulturstyrelsen.dk
I foråret 2010 søgte ejeren af ejendommen om at nedrive de tre længer af en
firlænget gård. Bygningerne var opført
som bindingsværk og med bølgeeternit-
tag og delvis brolagt gårdsplads, alt som
en del af indkørsel til det gamle Aasum.
WWW.O DEN SEBYFORENI N G . D K