1. No category

4
DRUIDERNES HUS
LILLEMØLLEN
SANDERUM KIRKE
IMT VÆRKSTEDET HOS MIME GERT
SVØMMEHALLEN
oktober 2011
19.
16.
02.
09.
23.
12.
oktober
oktober
november
november
november
januar
35. årgang
side
side
side
side
side
side
6
13
14
18
19
22
W W W. O D E N S E BY FO R E N I N G . D K
BAG OM BYFORENINGEN
BYFORENINGEN FOR ODENSE
AFHOLDTE
ARRANGEMENTER
FORMAND:
Bo Vietz
Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
Tlf.: 66 14 67 25
E-mail: [email protected]
NÆSTFORMAND:
Jens Ulrik Rasmussen
Søhusvej 49, 5270 Odense N
Tlf.: 66 18 64 38
E-mail: [email protected]
SEKRETÆR:
Birte Landorph
Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 13 11 75
E-mail: [email protected]
Sukkergården
Hesbjerg Slot
KASSERER:
Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C
Tlf.: 65 91 01 42
E-mail: [email protected]
REDAKTØR: Blad og hjemmeside
Lennart Greig
Tlf.: 98 38 30 49
E-mail: [email protected]
ØVRIGE BESTYRELSE:
Andreas Isager
Thorslundsvej 6, 5000 Odense C
Tlf.: 66 13 92 10
E-mail: [email protected]
Thomas B. Thriges Gade
OUH Patienthotel
Forsidefoto: Lennart Greig - Sanderum Kirke
Jarl Abrahamsen
Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV
Tlf.: 25 54 43 86
E-mail: [email protected]
SUPPLEANTER:
Flemming Wedell
Tlf.: 66 14 18 14
E-mail: [email protected]
Baggårdshaven
Helga Brøndum
Tlf.: 66 11 68 18
E-mail: [email protected]
Frederik Karmdal
Tlf.: 22 43 45 50
E-mail: [email protected]
Ejby Mølle
2
ARTIKEL
HVORFOR VENDER MAN TILBAGE TIL
ODENSE?
af Christian Majgaard
MAJGAARD - BRAND & BUSINESS DEVELOPMENT
Jeg er født i Odense, opvokset i Kerteminde, har studeret her og andre steder
for så at vende hjem i 50-årsalderen efter ophold i Jylland samt en del andre
smukke steder i verden.
Redaktøren af det gode blad har bedt
mig forklare, hvorfor jeg vendte tilbage.
Selvfølgelig med den bagtanke at det
har noget med Odense at gøre.
Lad mig begynde svaret et helt andet
sted.
Jeg tror vi alle har besøgt byer, hvor vi
måtte spørge os selv: ”Hvordan kan nogen holde ud at bo her?”
Til mit erfarings-register af den art hører Novosibirsk i Rusland. Snavset, kun
farven betongrå, hverken træ, busk eller
græsplæne, forsømte bygninger, intet
opløftende at se på, - med mindre man
kan lide 10 meter høje, rustne statuer
af arbejdere med knytnæver, hammer
og segl.
Eller hvad med Riyadh i Saudi Arabien i
43 graders varme?
Begge steder bor der langt flere end her
i Odense!
Min pointe er, at valget af bosted har
meget lidt med fornuft og rationel begrundelse at gøre! Vi mennesker er nu
en gang nogle sociale væsener, der i
barndommen bliver programmeret med
de omgivelser skæbnen har tildelt os.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
En programmering som, næsten uanset
hvor i verden man vokser op, har samme
facitliste:
”Her er godt at være og der er mange
dejlige mennesker omkring mig ”
Således programmeret kan vi besøge
virkeligt smukke steder med super lækkert klima, - møde pæne, dannede mennesker, blive betaget og alligevel mene
at hjemme trods alt er bedst!
Som konsekvens af dette hypno-subjektive barndoms-manipulerings-fænomen
kan end ikke følgende byer konkurrere
med Fyn eller Odense: San Diego i SydCalifornien, Windsor vest for London eller Lausanne i den fransktalende del af
Schweiz.
Har skribenten da mistet enhver sans for
objektiv bedømmelse?? Ja!!
- Og det har læseren sikkert også, - bare
på sin egen subjektive måde!
Har jeg nu skrevet mig ud af artiklens
færdiggørelse? Nej, jeg har bare forklaret, at min argumentation vil være 100%
subjektiv. Det betyder, at man ikke kan
gå i rette med den – den er ikke i stand
til at være forkert. - Eller måske er den
netop 100% forkert, blot på en menneskelig præmis?.
Sådan er det i øvrigt også med kultur: Vi
kan ikke bedømme forskellige kulturer
3
ARTIKEL
netop, fordi vi selv er født op i én – Vi er
derfor kulturblinde! Vi kan derimod bedømme, om vi er gode til at samarbejde
mellem dem, og vi kan sammenligne
karakteristika. Men altså ikke dømme!
Jo - for os selv, men udsagnet har ikke
gyldighed for andre!
Hvad er så det gode ved Odense?
- efter min mening!
Mange dejlige villakvarterer t-æ-t på bymidten. Ingen anden dansk storby matcher dette! Vi har et ligeså pænt antal
smukke by-hus kvarterer med de samme egenskaber.
(Tak til dem som har fredet eller gjort
en masse bygninger og gader bevaringsværdige, og tak fordi de holder fanen
højt!!)
Det betyder gå-afstand til arbejde og uddannelse. Vores datter kunne gå til Katedralskolen, og min kone kan gå til sit
arbejde i Skt. Anne bygningen.
Odense er midt i landet for mig, der alligevel skal køre til Jylland eller Sjælland
eller flyve – snart fra Billund snart fra
København.
Odense har en enestående, grøn å-bred
med ubrudte vandre-/cykelstier og uspoleret, eller i det mindste park-nydelig,
natur. Det er unikt for Danmark!
(husk lige at Munke Mose fylder 100 år
i 2012!)
Odense er stor nok til at rumme et bredt
udbud af det, man har brug for: teatre,
symfoniorkester, sangkor, kunstudstillinger, gågader og centre, speciallæger,
private og offentlige hospitaler osv. osv.
Men byen er stadig lille nok til at være
personlig, dvs. man kan møde de sam-
4
me søde mennesker på tværs af forskellige sammenhænge.
Odense er gammel – det emmer af historie her - spændende historie, - og
byen råder over folk, der er særdeles
kompetente til at fortælle den, uanset
om det gælder reformationen, klosteret,
den afmonterede katolske kirke, byens
kvarterer, kirkegården, Domkirken, Møntergården, Overgade, Sortebrødre, Gråbrødre, Nørregade, og sågar min egen
Kronprinsensgade. På samme måde
som en Moleskine notesbog giver mere
positiv vibration at bruge, fordi vi ved at
Hemmingway skrev på såden en, så giver det en masse ekstra at bo midt i al
den historie som velbevarede bygninger,
og kyndige historikere minder os om.
Odense er en vidensby! Især, men ikke
kun i kraft af SDU. Her er det let at få en
kyndig person i tale, og man mærker en
stor åbenhed og vilje til samarbejde.
Odenses jord er usædvanligt frugtbar.
Når man har haft have på den jyske
hede, er det et mirakel at opleve resultatet fra egen plantning eller såning her.
Odenseanere er flinke, muntre og åbne
mennesker. Det er andre folkeslag måske også, men fynboerne er så dejligt
uforbeholdne – de tør godt at tale, før
de tænker.
Odense er en idrætsby med fine muligheder for dem, som vil dyrke den – i
næsten alle tænkelige specialer. Vores
flagskib, OB, eller OS&E forekommer
godt ledet og står bag byens og øens
væsentligste netværk for erhvervsfolk.
Og så går det jo OB rimelig godt, og det
påvirker humøret og selvforståelsen i
hele byen!
ARTIKEL
Odense er ikke bare midten af landet,
men også midten af en lille ø. Vi har kort
køreafstand i alle kompassets retninger
til landets bedste udvalg af sommerhuse, badestrande, campingpladser og
havne.
Løsningen er næppe at ansætte endnu
flere under den fælles kasse!
På den parameter har vi allerede verdensrekord.
Vi ser nogle kedelige tendenser i samfundet i disse årtier. De er ikke specielle
for Odense, men vi har vores del af dem.
Kriminalitet i form af bl.a. røveriske
overfald i folks hjem er tiltaget.
Den store gruppe mennesker som bidrager alt for lidt til fællesskabet, selvom
de måske godt kunne, fylder lidt for meget i bybilledet i Odense. Løsningen er
ikke at fjerne dem for vores komforts
skyld, men måske at bringe dem i omgivelser, der indeholder mere fysisk og
menneskelig substans end døgnkiosker
og sagsbehandlere.
Svineri i form af knuste flasker, madrester , pizzabakker og øldåser flyder alt
for mange steder (min gravhund elsker
det) - garneret med graffiti og lettere
hærværk. Efter barnepige-stats-modellen har vi for fællesskabets midler betalt
professionelle til at rydde op, medens
ingen sætter konsekvens for svinemiklerne som bare fortsætter.
Færdselsanarkiet er i tiltag. Bedsteborgere i deres fine biler smider parkeringsbøden bort, eller truer parkeringsvagten
i stedet for at undskylde deres bevidste
lovovertrædelse. Unge mænd i biler med
fartstriber kører over for rødt, og alt for
mange cyklister er aldeles uforudsigelige. Brokker man sig til dem, får man
fingeren.
Vi har en skæv erhvervsstruktur i vores
del af landet. Vi har for få virksomheder
af den type, som kan beskæftige mange
og øge indbetalingen til den fælles kasse, som rigtigt mange ønsker at nyde
godt af.
Konklusionen er dog stadigvæk at Odense er en usædvanlig og dejlig by.
Hov, jeg glemte H.C. Andersen, men det
er jeg jo ikke ene om!
foto: Lennart Greig
De få minusser
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
5
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG I DRUIDERNES HUS
foto: Lennart Greig
ved René Jørgensen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 19. oktober klokken 1900 - ca. 2100
Druidernes hus, Dalumvej 96
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
50 kr. - incl. kaffe - max. 60 deltagere
VI BESØGER DRUIDERNES HUS OG LOGEN MERLIN
Druiderne var kelternes præster, lærere
og læger.
Derfor har der til alle tider været megen
mystik knyttet til druidernes historie.
Overleveringerne fortæller, at de kunne
føre deres slægt tilbage til Noa, og at de
var monoteister (troende på kun én gud).
Den 19. oktober besøger vi nutidens
druider, som hører hjemme på Dalumvej.
Druiderne havde stor magt over folket til
trods for, at de ikke bar våben. Magten
tilegnede de sig gennem kundskaber
på en række områder. Disse kundskaber blev overført mundtligt til eleverne
gennem mangeårige læreperioder. Intet
blev skrevet ned.
Vi skal se huset, og over en kop kaffe/
the med brød vil der være mulighed for
at stille spørgsmål.
6
Bindende tilmelding!
ARTIKEL
ALMENE BOLIGER
Ved Henning Kirk Christensen
Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup
Odense har i dag godt 90.000 boliger,
hvoraf de 25.000 er almene boliger. Det
er således mere end hver 4. odenseaner, der bor i det som i lovsproget kaldes almene boliger og omfatter almene
familieboliger, almene ældreboliger og
ungdomsboliger.
Historien om det, der i dag hedder almene boliger, skal søges langt tilbage i
historiebøgerne.. I 1853 blev København
ramt af en koleraepidemi, hvor godt
7.000 københavnere blev ramt af sygdommen, og knap 5.000 døde af den.
Det fik lægen Claus Jacob Emil Hornemann til at reagere. Allerede før koleraepidemien brød ud, havde læge Hornemann advaret det københavnske bystyre
om, at der var en påtrængende opgave
med at få fornyet Københavns boliger og
byens vandforsynings- og renovationssystemer.
Efter koleraepidemien igangsatte læge
Hornemann en indsamling og fik hermed samlet penge til opførelsen af Lægeforeningens Boliger på Østerbro.
Bystyret i København stillede en grund
til rådighed, men afviste i øvrigt at bidrage økonomisk. Argumentet var en
frygt for, at kommunen også i fremtiden
skulle sørge for husly til de fattigste københavnere.
Lægeforeningens boliger eksisterer den
dag i dag, men nu under navnet Brumleby. Hvis du kommer til København skulle
du lægge vejen forbi.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Efter en af danmarkshistoriens længst
varende og dyreste byfornyelsesopgaver, blev Brumleby fra 1990-96 byfornyet i samarbejde med beboerne, og
i 1997 blev Brumleby tildelt Europa
Nostra’s Pris for bevaring og renovering. Senere blev Brumleby solgt af
Københavns Kommunes byfornyelsesselskab og omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening, og endelig
blev Brumleby i 2004 medtaget i den
såkaldte kulturkanon under arkitektur.
Fra starten var det altså nogle velmenende læger, der samlede penge ind
blandt de københavnske velhavere,
for at kunne opføre sunde boliger til
byens fattigste.
Få år senere tog arbejdernes på Burmeister & Wain sagen i egen hånd og
stiftede Arbejdernes Byggeforening.
Foreningens formål var at være sparekasse og via de opsparede midler
finansiere boliger til foreningens medlemmer. Arbejdernes Byggeforening
nåede at bygge knap 4.000 boliger,
der alle er solgt som ejerboliger.
En af de mest berømte bebyggelser
fra den tid er de såkaldte Kartoffelrækker, som nu om dage er et at Københavns mest prominente kvarterer.
Tiden op til, og ikke mindst lige efter
århundredeskiftet, var et slaraffenland for boligspekulanterne. Særligt
i perioden 1902-1907 blev der opført
7
ARTIKEL
så mange boliger i København, at bunden gik ud af boligmarkedet og over
10.000 boliger stod tomme.
Århundredeskiftet var også den tid, hvor
de første kooperative virksomheder så
dagens lys. Det handlede både om mejerier, bagerier og bank, men også på
boligområdet dukkede de første kooperative foretagender op.
Et af de mere kendte byggerier fra krigsårene er ”Folkebo”.
Da krigen sluttede i 1945, var der derfor
et stort behov for nye boliger. Udover det
efterslæb, som det begrænsede antal
boliger opført under krigen medførte,
kunne der forudses et stort og stigende
behov.
Arbejdernes kooperative Byggeforening
blev stiftet i februar 1913. Et år tidligere, nemlig i marts 1912 blev Arbejdernes Boligforening stiftet i København.
I midten af 1940’erne oplevedes den
største befolkningstilvækst nogensinde.
I 10-året 1940 – 1950 voksede antallet
af danske med 440.000. Hertil kom den
store vandring fra land til by.
Initiativtageren var formanden for bygningssnedkerne, Jens Chr. Jensen, som
udover ønsket om at opføre spekulationsfrie boliger, også så en opgave i at få
gjort noget ved arbejdsløshedsprocenten, der var på 75 pct.
På Christiansborg tog man fat på at løse
opgaven, og i 1946 vedtog både Folketing og Landsting enstemmigt en række
nye love, der skulle sætte skub i nybyggeriet, og vel at mærke til huslejer, som
kunne betales af de fleste.
Og i Odense
Det skete bl.a. ved, at Staten påtog sig
renterisikoen og fritog nybyggeriet for
ejendomsskatter i de første 22 år!
Opgaven med at skaffe gode og sunde
boliger til almindelige menneskers pengepung nåede også til Odense.
I september 1916 stiftedes Arbejdernes
Boligforening, og i 1917 opførtes de første 24 boliger i Ørstedsgade og på Store
Glasvej.
I årene frem til starten på 2. Verdenskrig
stod Arbejdernes Boligforening og Det
borgerlige Byggeselskab stort set for
alle de almene boliger, der blev opført
i Odense. Undtagelsen var flere mindre
boligorganisationer, hvor boligerne dog
senere er solgt og selskaberne opløst.
Under 2. Verdenskrig var nybyggeriet
næsten gået i stå. I de 5 år under besættelsen, blev der opført knap 300 almene
boliger i Odense.
8
Det gav så stødet til oprettelse af rigtig mange nye boligforeninger og boligselskaber. I Odense blev således både
Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige
Boligselskab og Boligforeningen Kristiansdal startet i årene kort efter krigsafslutningen.
Siden er det så gået slag i slag og antallet af almene boliger i Odense er, som
nævnt indledningsvis, nu nået op på
25.000.
De største byområder med almene boliger findes omkring Middelfartvej og
Højstupvej i den vestlige del af Odense.
ARTIKEL
Fyns almennyttige Boligselskab har opført et stort antal boliger på sydsiden
af Nyborgvej og Odense AndelsBoligforening har stået for opførelsen af Ejerslykke, der ligger tæt på Rosengårdcentret.
Nævnes skal selvfølgelig også Vollsmose, der er opført i et samarbejde mellem Odense AndelsBoligforening, Fyns
almennyttige Boligselskab og Boligforeningen Højstrup.
Da Odense fejrede sit 1000-års jubilæum besluttede Odense Byråd at lave en
stor boligudstilling på Blangstedgaard,
og også her er der et stort antal almene
boliger.
Fremtidens almene boliger
Der bygges almene boliger på Odense
Havn, på den såkaldte slagterigrund og
i Skibhuskvarteret. Sideløbende arbejdes der tæt sammen med Odense Kommune for også at sikre et kvalitetsløft af
de allerede opførte almene boliger. Her
er nogle af de store udfordringer dels at
sikre den arkitektoniske kvalitet og dels
at indbygge energiøkonomiske løsninger.
Sidst, men ikke mindst, skal det sikres,
at de almene boligområder også er boligsocialt bæredygtige, og alt dette skal
ske i et tæt samarbejde med beboerne.
---------------------- o0o ----------------------En del af oplysningerne er hentet i Boligselskabernes Landsforenings 75-års jubilæumsskrift ”FolkeBolig & BoligFolk”.
Tegning: Boligforeningen Højstrup
Jeg er overbevist om, at de almene boliger også i fremtiden vil sætte deres
præg på det odenseanske bybillede.
Ikke mindst i disse byggekrisetider er
det nybyggeri af almene boliger, der er
med til at holde beskæftigelsen i byggebranchen i gang.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
9
ARTIKEL
MIN ALMENE BARNDOMSGADE
Ved Henning Kirk Christensen
foto: Lennart Greig
Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup
Boligforeningens start
I værelse 210 på Den Nye Forsamlingsbygning i Asylgade var medarbejderne
på Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik den 12. august 1947 indbudt til
stiftende generalforsamling.
Den nyvalgte bestyrelses første opgaver
var selvfølgelig, dels at komme i gang
med at få opført nogle boliger, og dels at
finde et navn til den nystiftede forening.
Da Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik havde købt byggegrund til den
nye fabrik i den vestlige del af Odense,
var opgaven for bestyrelsen selvfølgelig
også at finde et stykke jord i området.
Det fandt man så på arealet nordvest for
10
Odense Stadion. Jorden havde oprindelig været en del af Højstrupgaard, der senere blev en del af det militære anlæg,
og var placeret mellem bydelene Bolbro
og Tarup.
Den nye bydel blev herefter benævnt
Højstrup, og det var så også det navn,
som boligforeningen valgte.
I januar 1949 købte boligforeningen så
16.040 m2 jord af Odense Kommune.
Med en pris på kr. 8,70 pr. m2 løb det
op i den nette sum af kr. 139.500 for
hele arealet.
Nu om dage har Odense Byråd bemyndiget borgmester og stadsdirektør til at
underskrive skøder, når Odense Kom-
ARTIKEL
mune sælger jord. Så let gik det ikke i
1949. Her blev skødet sendt rundt i hele
byrådssalen og underskrevet af det samlede byråd med borgmester I. Vilhelm
Werner i spidsen.
Her blev der så opført 18 toetagers rækkehuse og 14 dobbelthuse, alt i alt 46
boliger, som i dag hedder Højstupløkken. Samtidig blev der opført 2 blokke
med i alt 24 boliger på Uffesvej, umiddelbart som nabo til Højstrupløkken.
Nu rådede Boligforeningen Højstrup så
over 70 boliger, men hermed var bolignøden ikke løst. Der kom fortsat nye
medlemmer, som også ønskede at flytte
fra deres små og utidssvarende boliger
til nye og moderne boligforeningsboliger.
Os fra Skibhuskvarteret
En af håndværksmestrene på byggeriet
i Højstrup dukkede op med og fortalte,
at han kunne skaffe boligforeningen en
byggegrund i Sct. Hans landsogn, hvor
der kunne opføres omkring 100 boliger.
Højstrups bestyrelse drøftede dette tilbud, og blev enig om at acceptere. Dels
var der jo stadig nye medlemmer, som
ønskede en bolig, og dels havde bestyrelsen fået blod på tanden, nu da man
allerede havde været igennem de spændende opgaver med opførelse af de 2
byggerier i Højstrup. Hertil kom, at formand Thorvald ikke havde svært ved at
overbevise familien om, at det var værd
at vente på den nye bolig, når den nu
kunne bygges ”hjemme” i Skibhuskvarteret, og kun kort fra Damhusvej.
Den 16. maj 1949 blev skødet så underskrevet. Det fremgår heraf, at enkefru
Martha J. M. Andersen solgte 101.727
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
kv. alen, skyldsat for hartkorn 0 tønder,
0 skæpper, 0 fold og 1½ album til Boligforeningen Højstrup.
Til at tegne boligerne antog boligforeningen arkitekt John Tommerup, og
selve byggeopgaven blev overdraget i
hovedentreprise til tømrermester Ernst
Andersen, der blev nok så kendt for
hans mange boliger og byggerier i Skt.
Klemens. Tømrermesteren skulle have
kr. 2.422.000 for at bygge de 99 boliger. Det svarer til kr. 24.500 pr. bolig, og
her er vi i tiden længe før indførelsen af
både oms og moms.
Varemangel og 99 kroner
Under, og også efter krigen, var der
mangel på mange forskellige varer. Det
gjaldt ikke mindst varer, som skulle
importeres. Ældre folk på egnen kan
formentlig endnu huske de rationeringsmærker, der skulle medbringes ved indkøb hos den lokale købmand.
Varemanglen var også et problem i byggeriet, hvor der skulle søges om en særlig tilladelse for at kunne importere byggematerialer.
Udover rationering af byggematerialer
var det også et mål for boligforeningens
bestyrelse at holde den månedlige husleje under kr. 100, der åbenbart var en
lidt magisk overgrænse for, hvad ansøgere kunne og ville betale. Det lykkedes,
og de første boliger blev udlejet for kr.
99 pr. måned.
Et af de steder, hvor der både kunne
spares på byggematerialerne og på huslejen, var på gulvbrædderne. Der var jo
ingen grund til at lægge de dyre brædder på steder, hvor der alligevel skulle
opsættes køkkenborde, så her blev de
sparet.
11
ARTIKEL
Det kom ganske vist som lidt af en overraskelse, da afdelingen blev så gammel,
at man gik i gang med at udskifte køkkener.
1950-boligstandard
Boligerne blev opvarmet med kakkelovne, og derfor blev der til hver bolig indrettet særlige rum til opbevaring af kul,
koks og cinders.
Boligerne havde eget toilet, bestående
af en håndvask og en toiletskål på et terrazzogulv, men et egentligt badeværelse
var endnu en ukendt luksus. Mange af
de nye beboere var dog håndværkere, og
de fik så rigget en bruser op i vaskehuset, og med en slange til gasgruekedlen
lykkedes det at få familien rengjort.
I vaskehuset var, udover gasgruekedlen,
også et betonvaskekar, som udmærket
kunne fungere som badekar. Jo, med
lidt fantasi og fingersnilde, blev mange
opgaver løst.
Indflytning
Det kneb ganske gevaldigt med at få
byggeriet gjort færdigt, og indflytningsdatoerne måtte flyttes flere gange.
I en periode samledes bestyrelsen
ugentligt for at holde arkitekt og håndværkere til ilden, og der blev truet med
at stoppe udbetalinger til både arkitekt
og håndværkere. Men færdige blev husene, eller næsten færdige, og de første
beboere flyttede ind på Agnetevej den
15. marts 1950.
I løbet af sommeren kom flere og flere
flyttevogne til Thorvaldsparken, og i
12
februar 1951 blev der så indkaldt til det
første beboermøde.
Aftenen gik med at snakke om de fejl
og mangler, der bl.a. havde været med
utætte kældervægge og revnede kakkelovne. I et af husene blev der indrettet et kombineret møde- og kontorlokale, og Mosegårdsvej 152 blev således
Højstrups første officielle kontoradresse.
Beboerne
Hvad var det så for mennesker, der flyttede ind i Thorvaldsparken?
Langt de fleste var kernefamilier, hvor
far gik på arbejde hver morgen og mor
var hjemme og passede familiens 2-3
eller 4 børn. Der var både faglærte og
ufaglærte fra byggepladser og fabrikker,
kontorfolk og ekspedienter, en fisker, en
pantefoged og en fængselsbetjent. Kort
sagt var det et bredt udsnit af datidens
middelklasse. Der var dog et par undtagelser, nemlig et par familier, der hver
havde 10 børn.
I dag kan man jo godt fundere lidt over,
hvordan 12 mennesker kunne få en
hverdag til at fungere på 90 m2 med
en stue, et soveværelse og to børneværelser – og et toilet. Til gengæld var der
godt salg af køjesenge, og de kunne købes med hele 3 etager.
Et kig i de gamle ansøgninger til boligerne viser også lidt om den tids omgangstone, hvor det ikke var usædvanligt, at
ansøgningerne sluttes af med ”Med højagtelse” eller med et ”Ærbødigst”.
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG PÅ LILLEMØLLEN
foto: Lennart Greig
ved Sevda Metin og Tommy Storm
tid
>
Søndag den 16 . oktober klokken 1300 - ca. 1500
sted
>
Lille Mølle, Lillemøllevej 14, Refsvindinge, 5853 Ørbæk
tilmelding
>
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
mødegebyr >
30 kr. incl. forfriskning - max. 40 deltagere
Ved tilmelding opgiv om du har plads i bilen, eller om du ønsker transport med andre.
Lillemøllen ligger i et yderst naturskønt
område ved Ørbæk Å ikke langt fra
Refsvindinge.
De stråtægte bygninger ligger smukt ved
en idyllisk møllesø og et frodigt overdrev.
”Året er 1999. Vi kører tilfældigt forbi
Lillemøllen og udbryder i kor: ”Der vil
jeg bo!. 11 år senere bød chancen sig
pludselig for at købe møllen, og i august
2008 blev vi de lykkelige ejere af stedet.
Foran os lå et stort restaureringsarbejde
af den fredede møllegård, hvilket har
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
været en både spændende og lærerig
udfordring” fortæller Sevda og Tommy,
som iøvrigt også er medlemmer af Byforeningen.
Nu er chancen der for at se stedet og få
et indblik i restaureringen, inden arbejdet er helt færdigt.
Møllehjulene kører til stadighed rundt,
men mølleriet er slået fra. Fornylig har
det været startet op igen, og der blev
malet korn til mel efter mere end 10 års
stilstand - Måske sker det igen, når vi
besøger møllen!
13
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG I SANDERUM KIRKE
foto: Lennart Greig
ved sognepræst John Pretzmark Ramskov
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 2 . november klokken 1930 - ca. 2100
Sanderum Kirke, Sanderum
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
20 kr. incl. kaffe/the - max. 50 deltagere
Sanderum Kirke har afsluttet en restaurering til 15 mill. kroner. Nationalmuseet blev ved med at finde nye ukendte
ting.
Den 6. marts 2002 besøgte Byforeningen Sanderum Kirke, men nu efter fuldført restaurering er det et stort ønske at
gøre det igen.
’Frække’ kalkmalerier fra før reformationstiden er nu igen synlige uden, at de
dog i dag kan forarge.
Sognepræst John Pretzmark Ramskov
viser rundt og fortæller - det gjorde han
også i 2002.
Udefra ligner den måske en almindelig
hvid dansk landsbykirke, men indvendig
er den noget ganske særligt - ikke bare
kalkmalerierne, men også Claus Bergs
gyldne alter - vist et forstadie til den i
Domkirken - hertil kommer den smukke
prædikestol m.m.
Der venter Byforeningen et meget spændende besøg.
14
www.sanderumkirke.dk og videoen:
http://jp.dk/jptv/nyheder_kultur/
kultur/article2395460.ece
ORIENTERING
THOMAS B. THRIGES GADE - KOMMENTARER
Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre
udvalgte forslag.
Aug. 2011
1)
Sønderport
Når trafikken på Albanigade neddrosles
bør overgangen mellem gaden/broen og
parken bearbejdes, således at terrænet
omformes til et stort landskabeligt trappeanlæg.
Parken og byen ”smelter sammen” i en
glidende overgang.
4)
Stålstræde
Som ved Adelgade bør en fremtidig lokalplan for området omkring Stålstræde
give mulighed for fortætning, således at
den oprindelige snævre gades krumme
forløb igen kan opleves hemmelighedsfuld og tiltrækkende for nysgerrigheden.
5)
Fisketorvet
Alle gader og stræder samles her i Odenses absolutte centrum.
Integreret i trappeanlægget, i krydsningspunktet mellem bro og å, kunne
opføres en bygning (”byport”) som markering af indgangen til middelalderbyen.
Krydset mellem den gamle historiske
øst-vest akse (Vestergade-Overgade) og
den nyere nord-syd akse (ThrigesgadeAlbanigade) skal have en ganske særlig
funktion.
Ligeledes kunne underføringen under
broen aktiveres med en cafefunktion
mod åen som det kendes fra Clemens
Bro i Aarhus.
Et sted for hele byen og alle dens gæster. En odenseansk Covent Garden, en
multimarkedshal som findes centralt i
enhver fransk og italiensk drømmeby.
2)
Albani Torv
Pladsen bør behandles med respekt for
pladsens bygninger.
Et mere seriøst/pompøst udtryk i stedet
for visse af forslagenes lidt pjankede legepladser.
En bygning, hvis 10m høje stueetage er
helliget byens borgere og gæster.
3)
Torvegade-Adelgade
I forbindelse med lokalplanlægningen af
området, bør der gives mulighed for at
bygge udenpå Torvegade 1 (mod Adelgade) - og for at sammenbygge Torvegade
1 med Adelgade 8.
En halvering af gaderummets (Adelgade) bredde vil klæde ”urbaniseringen” af
bymidten og styrke den rumlige kontrast
mellem pladser og stræder.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Et offentligt atrium, punktvist kranset af
servicefunktioner og små udsalgssteder.
Fiskemarked, kød og delikatesser, antikvitetsmarked, auktioner, sport, spil
og leg, promenadekoncerter, skøjteløb
om vinteren……
6)
Lotzes Have
Lotzes Have må meget gerne udvides og
integreres bedre i byen.
Fyrtøjet, indgangsglashuset og træet
opleves som samlingspunkter i den lille
kulturpark.
15
ORIENTERING
7)
Forbindelse gennem baggårde
(Nørregade/TBT Gade)
Skønheden i gårdrummet Nørregade 39
fortjener at blive en del af en spændende og smuk passage mellem T B Thriges
Gade og Nørregade.
Baghusene Nørregade 29 og 31 bør ligeledes fremhæves og ikke skjules – måske gøres til sydsiden af et nyt tætbygget stræde/torv, hvor nybyggeri mellem
Nørregade og Thriges Gade danner den
nordlige afgrænsning.
8)
Overraskelser og eventyr i
byplanen.
Flere af projekterne arbejder med et byområde mellem HCA-kvarteret og Skulkenborg, der er kendetegnet ved ultra
små karéer og meget snævre stræder.
Dette giver nogle anderledes og overraskende ”kik” – man får lyst til at bevæge
sig rundt om næste hjørne.
Odense havde engang mange overraskelser og eventyr indbygget i byplanen.
Disse er desværre næsten alle blevet
kvalt i for meget lys, luft og overskuelighed.
Vi ønsker os eventyret tilbage i byplanen.
9)
Nørreport
Som Sønderport (1) markerer indgangen
til middelalderbyen fra syd, markerer
Nørreport den fra nord.
Byforeningen finder de projekter, der
foreslår en markant pendant til Tigergården spændende – her må gerne bygges
ekstra højt.
16
10)
P-kældre
Det er vigtigt, at der i de store p-kældre
er en tydelig fortælling om, hvor vi er i
byen.
Gerne suppleret med Informationstavler
med aktuelle begivenheder.
Måske koordineret med infotavler ved
motorvejen og de store indfaldsveje.
Vigtigt med dagslys til kælderparkering.
Dagslys på mange måder. F. eks. i.f.m.
klatrevæg – god ide.
Cykelparkering i kanten af p-kældre - i
halvplan af p-kældre – den lyseste/yderste del.
Forbindelse mellem underjordiske pkældre nord-syd (Sivetrafik)..
ER VIGTIG..!
11)
Belægninger
De gule klinker med markering med toneskift som markering af centrale punkter.
12)
Renovation
Affaldssug – generelt. Off. skraldespande tilkobles hvis muligt.
13)
Pavilloner
Flytbare pavilloner (skurby) til billig udlejning i kortere perioder – gadehandel
og gløgg.
Pavilloner med køjer i baglokalet – Billig
bolig mod at give byen oplevelser – Tanker er gratis.
Skurbyen flytter i takt med udviklingen,
som forpost for byomdannelsen.
14)
Cykeltrafik
Sikkerheden mellem fodgængere og cykelhurtigruter skal undersøges.
Cykler i letbanetog – Problematikken
omkring stationer.
Basiskort: Grundkort Fyn
ORIENTERING
Oversigtsplan med numre til kommentarer indsat.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
17
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG INGER MARGRETES VÆRKSTED
foto: Lennart Greig
ved Inger Margrete Tommerup.
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 9. november klokken 1630 -1730
Vindegade 75 i gården
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
20 kr. - max. 25 deltagere - praktisk tøj pga. våd maling.
Diplommaler og medlem af Byforeningen Inger Margrete Tommerup inviterer
indenfor i sit værksted: IMT-RESTAURERING, Vindegade 75 i gården (ved Grønnegade)
Hun har en uddannelse fra Malerfagets
Videregående Uddannelse, Syddansk Erhvervsskole,
De materialer, der arbejdes med, er
både nye og gamle, som tones, blandes
og fremstilles til hver opgave.
Opgaverne har været mangeartede.
Således kan nævnes: Alt indvendigt i
18
Langesø Skovkapel, Skjoldet og viserne
på uret på Odense Rådhus, Alterbord fra
Grindløse kirke, Præstetavler med skrift,
stole, kommoder, kister og bornholmerure. Rensning af malerier, reparation af
rammer, fajance, lertøj og træfigurer.
Af opgaver væk fra værkstedet kan
nævnes: ”Sommerlyst” - havepavillon
på Sanderumgård, Brolykke Langeland
som assisterende konservator, diverse
malede ternede gulve i private hjem, Havestue i Humlemagasinet, Illusionsmaleri - vindue på hus m.m.
Hjemmeside: www.imt-restaurering.dk
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG HOS MIME GERT
foto: Lennart Greig
ved Gert Pedersen, Mimeteatret
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 23 . november klokken 1630 - ca. 1900
Mimeteatret, baghuset Vestergade 95 B
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
60 kr. - max. 70 deltagere
MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE
Mime, teatergenre, hvor dramaets handling og personkarakteristik skildres
uden ord vha. kropsbevægelser og mimik, siger Gyldendals leksikon, så er det
på plads.
Odense har Danmarks eneste mimeteater, og det skyldes Gert Pedersen alias
Mime Gert - læs omstående artikel.
Byforeningens seneste deciderede julearrangement skal vi helt tilbage til 2006
for at finde. Det var på ’Dannevirke’.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Vi genopliver traditionen, hvor vi nu skal
i Mimeteatret og møde Mime Gert.
Han vil fortælle lidt om sig selv og lidt
om huset. Derefter vil han lave en forestilling - Den med juletræet, som er en
opfordring fra et af vore medlemmer.
Der bliver et traktement, som består af
gløgg og æbleskiver.
NB! Bindende tilmelding.
19
ARTIKEL
MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE
foto: vvv.mimeteatret.dk
ved Jarl Abrahamsen
Gert Pedersen spreder smil og latter
over hele landet med sine humoristiske
mimeforestillinger.
Mange nyder stor glæde af hans mimiske foredrag og workshops i både store
og små forsamlinger, hvor humoren er
hans redskab og hvor en sund latter får
tingene til at glide lettere.
Sproget i mime er universelt og unikt,
og kan derfor forstås på tværs af sociale og nationale grænser. På Danmarks
eneste mimeteater i Odense bevares og
videreføres denne fantastiske verden af
drømme og illusioner, der bliver til virkelig ”virkelighed” kun ved brug af kroppen
og fantasien.
Gert er født i Herning og kom i 1977
til Odense, hvor han var medstifter af
teatret Ask og Embla, det senere Vintap20
perteater. Efter en mimeinstruktøruddannelse i England og USA (1981-1985)
med speciale i tegnsprogsteater stiftede
Gert Mimeteatret i 1986.
Mimeteatret har siden 1990 haft til
huse i et baghus i Vestergade 95 B (Bag
Skoringen, det tidligere Centrum Sko). I
de første år boede Mimeteatret til leje
på de to øverste etager. Allerede fra dag
1 begyndte Gert på en renovering og
ombygning af huset. 2.salen blev indrettet til en lille intimscene og loftrummet
fungerede som sminke-, værksted- og
pulterrum.
I 2004 købte Mime Gert hele huset, og
den løbende ombygning og renovering
fortsatte ufortrødent, med penge tjent
”på landevejene i Jylland”.
ARTIKEL
Gennem årene er huset blevet grundigt
isoleret, der er indlagt fjernvarme, varmt
vand samt toiletter og baderum som erstatning for det gamle das med indgang
fra gavlen. Overalt er der lagt nye gulve
eller eksisterende gulve er renoveret og
alle indvendige og udvendige overflader
er nænsomt renoveret.
Det er generelt for ombygningen, at så
meget som muligt af husets historiske
elementer er bevaret og der er i meget
høj grad blevet anvendt genbrugsmaterialer ved renoveringen.
Mimeteatret har i dag til huse i stueetagen, hvor en meget fin og hyggelig cafescene er indrettet.
I 2011 flyttede Gert med familie ind i
husets to øverste etager i en fantastisk
lys og luftig nyindrettet bolig med udsigt
over byens tage.
Da Odense Kommune i sin tid søgte (og
fik) økonomisk støtte til kulturdelen i
forbindelse med byfornyelsesprojektet
på Rosenbækkaréen (tidligere Didriksenkareen), blev Mimeteatret blev brugt
som den kulturelle løftestang for projektet.
riet, som bruger stedet til eksamener i
folkemusik, pga. rummets fine akustik.
I 2010 var huset i brug mere end 100
dage til offentlige arrangementer - foruden Mimeteatrets egne forestillinger.
Yderligere information om kommende
arrangementer kan ses på www.kultunaut.dk eller www.kulturodense.dk, under teatre, mimeteatret.
Mime Gert er endvidere en ofte brugt
ambassadør for Odense Kommune,
både lokalt, men også som byens kulturelle indslag ude i verden som fx ved den
store EXPO-udstilling sidste år i Shanghai, Kina.
Onsdag d. 23. november kl. 16.30 –
19.00 afholder Byforeningen sit julearrangement på Mimeteatret, hvor det
bliver muligt at stifte nærmere bekendtskab med Gert og Mimeteatret.
Der serveres gløgg og æbleskiver og
Gert har lovet at fortælle mere om sig
selv og Mimeteatret samt at give eksempler på sin mimekunst.
Jarl Abrahamsen
foto: mimeteatret
Mimeteatret fungerer i dag som et privatdrevet og –ejet kulturhus med et
væld af arrangementer.
Udover Mimeteatrets egne forestillinger
og workshops bruges huset jævnligt af
Odense Fortællekreds (sidste torsdag
i hver måned), Lyrikfestivalen (den første weekend i marts hvert år), Spoken
words festival (3.-5. nov.), diverse foredrag og ”skæve” musik-, teater- og småarrangementer som ikke kan finde rum
andre steder, samt af Musikkonservato-
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
21
KOMMENDE AKTIVITETER
SVØMMEHALLEN PÅ KLOSTERBAKKEN
foto:Lennart Greig
Ved Søren Damgaard, Idrætsparkleder
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Torsdag den 12. januar klokken 1900 - 20 30
Hovedindgangen, Klosterbakken 5
mail: [email protected] eller
Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38
20 kr. - max. 30 deltagere
BESØG I EN NYISTANDSAT ODENSE SVØMMEHAL
I skrivende stund er man ved at lægge
sidste hånd på renoveringen af Svømmehallen på Klosterbakken.
Byforeningen har formået Idrætsparkleder Søren Damgaard til at vise os rundt,
så det bliver spændende at se alt det
nye, og hvordan tingene virker nu.
I bladets augustnummer 2010 fortalte
Frede Madsen indgående om den tiltrængte opdatering.
Svømmehallen vil være i brug, så det giver nok en begrænsning af hvad vi kommer til at se.
Brugere af Svømmehallen glæder sig
nok til igen at kunne svømme frem og
tilbage i bassinet samt tage de nye faciliteter i brug.
Der skal naturligvis tages hensyn til de
badende, men vi vil alligevel få et godt
billede af, hvad der er blevet udført i
Odenses ældste svømmehal.
22
MEDLEMSSKAB
UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB
reg nr. 1551 kontonr. 555 4985
NAVN
enkelt medlemsskab
220 kr./år
VEJ
husstand
270 kr./år
POSTNUMMER/BY
ønsker ikke tidsskriftet
By & Land
kontingentet reduceres
50 kr./år
E-MAIL
Eventuelt indmeldt af

UNDERSKRIFT/DATO
Blanketten sendes til:
Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.
FOR 35 ÅR SIDEN . . .
Læserne har måske bemærket, at bladets forside reklamerer med 35. årgang.
Måske tænker man ikke nærmere over
det, men Byforeningen rundede faktisk
et jubilæum i foråret, idet datoen d. 8.
april 1976 var dagen, hvor foreningen
blev startet - altså 35 år i år.
Af vedtægterne fra dengang og uændret
op til i dag:
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Foreningens formål er at arbejde med
emner vedrørende Odense Bys liv i fortid, nutid og fremtid, øge interessen
herfor og fremme bevaring og udvikling
af kulturhistoriske og æstetiske værdier.
Foreningens formål søges blandt andet
realiseret gennem møder og ekskursioner samt dannelsen af interessegrupper. Disse sidste etableres af bestyrelsen efter foreliggende ønsker og behov
og samarbejder med denne.
23
BLIV MEDLEM!
Ønsker du at modtage bladet fast eller
deltage i foreningens aktiviteter, kan
du rekvirere yderligere materiale ved at
kontakte et medlem af bestyrelsen.
(Kontaktinformationer på side 2).
Den 10. august præsenterede partnerskabet bag omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade (Realdania og
Odense Kommune) de tre tværfaglige teams fra indog udland, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen ’Fra gade til by’.
Fra den 11. august – 19. august 2011 kunne byens borgere se og drøfte forslagene i
en bemandet udstilling på Odense Adelige Jomfrukloster. Vi valgte, at møde borgerne på ikke et eller to eller tre enkelte møder – men på ét månedlangt borgermøde.
Vi har besvaret spørgsmål, diskuteret og frem for alt: Lyttet. Borgerne, de handlende, erhvervslivet, kulturlivet og andre interessenter har alle skulle have mulighed
for at følge, kommentere og påvirke de tre forslag.
Vi kan med glæde konstatere, at rigtig mange har haft lyst til at involvere sig - heriblandt Byforeningen for Odense. I og andre besøgende er gået til projekterne med
stor seriøsitet og har brugt lang tid på både at sætte jer ind i de enkelte projekter og
dernæst taget jer tid til at gå i dialog med os fra Projektsekretariatet. Det vil vi gerne
sige tak for, det har været en fornøjelse.
I perioden mellem 11. og 19. august var der små 1000 besøgende til udstillingen på
Odense Adelige Jomfrukloster. Vi konstaterede, at interessen for udstillingen stadig
var stor og derfor valgte vi at holde åbent på Odense Adelige Jomfrukloster endnu
en uge.
De input, vi har modtaget, vil sammen med dommerkomitéens og interessenters
anbefalinger indgå i den videre bearbejdning af forslagene. Den endelige vinder
bliver offentliggjort i februar 2012. Efterfølgende vil vi i marts 2012 udstille vinderforslaget og igen gå i dialog med borgere og interessenter om, hvordan vinderforslaget kan gøres endnu bedre. Hvis du ikke har haft mulighed for at lægge vejen forbi
klosteret, kan du se konkurrenceforslagene på www.fragadetilby.dk
Venlig hilsen
Svend Heegaard, projektchef - Odense Kommune
WWW.O DEN SEBYFORENI N G . D K