1. No category

1
januar 2012
SVØMMEHALLEN
SENIORHUS ODENSE
ODENSE MODELJERNBANE
ODENSE VANDVÆRK SYDDANSK ERHVERVSSKOLE
GENERALFORSAMLING
12. januar
01. februar
08. februar
13. marts
17. april
26. april
36. årgang
side
side
side
side
side
side
5
6
14
16
17
4
W W W. O D E N S E BY FO R E N I N G . D K
BAG OM BYFORENINGEN
FORMAND:
Bo Vietz
Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
Tlf.: 66 14 67 25
E-mail: [email protected]
NÆSTFORMAND:
Jens Ulrik Rasmussen
Søhusvej 49, 5270 Odense N
Tlf.: 66 18 64 38
E-mail: [email protected]
SEKRETÆR:
Birte Landorph
Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 13 11 75
E-mail: [email protected]
KASSERER:
Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C
Tlf.: 65 91 01 42
E-mail: [email protected]
REDAKTØR: Blad og hjemmeside
Lennart Greig
Tlf.: 98 38 30 49
E-mail: [email protected]
ØVRIGE BESTYRELSE:
Andreas Isager
Thorslundsvej 6, 5000 Odense C
Tlf.: 66 13 92 10
E-mail: [email protected]
Forsidefoto: Lennart Greig - Torvedag i Odense
Jarl Abrahamsen
Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV
Tlf.: 25 54 43 86
E-mail: [email protected]
SUPPLEANTER:
Flemming Wedell
Tlf.: 66 14 18 14
E-mail: [email protected]
Helga Brøndum
Tlf.: 66 11 68 18
E-mail: [email protected]
Frederik Karmdal
Tlf.: 22 43 45 50
E-mail: [email protected]
2
ET LILLE HJERTESUK
FRA BESTYRELSEN!
I bestyrelsen er vi rigtig glade for
den interesse, der altid udvises for
de arrangementer, foreningen har
på programmet.
Men, vi er samtidig rigtig kede af,
at vi ofte oplever, at tilmeldte medlemmer undlader at melde afbud,
når de af forskellige årsager bliver
forhindret i at deltage i et arrangement.
Det er rigtig ærgerligt. Dels fordi vi
ofte oplever, at nogle står på venteliste og dels fordi, vi ofte kommer
til at betale for kaffe og brød, hvor
det ikke havde været nødvendigt.
Så kære medlemmer, vi skal hermed minde om, at det er venligt at
huske at melde fra, når man bliver
forhindret i at deltage i et arrangement, man ellers havde meldt sig
til.
Venlig hilsen
Birte Landorph
sekretær
foto:Jens Amtoft
BYFORENINGEN FOR ODENSE
ARTIKEL
NYTÅRSHILSEN
ved Byforeningens formand
Bo Vietz
Med tak for rigtig godt samvær i det
gamle år ønsker bestyrelsen hermed
alle et godt nytår.
Vi har en stor vifte af emner på programmet for 2012, hvor vi glæder os til at
møde foreningens mange trofaste medlemmer og samtidig håber på at se nye
interesserede.
Byforeningen vil i det nye år fortsat arbejde med Thomas B. Thrigesgade projektet ”fra GADE til BY”.
Vi har været inviteret til at sidde med
ved bordet ved gennemgang af de nu
3 udvalgte projekter som deltager i den
endelige konkurrence, hvis resultat bliver offentliggjort i første kvartal af det
nye år.
Byforeningens kommentarer til de tre
projekter kan læses i blad nr.4/2011.
I det forløbne år er der blevet arbejdet
med en række artikler og billeder omkring arkitekt Kristian Eistrup.
Efter mange forsøg lykkedes det i 2011
at få gang i en god dialog med Kristian
Eistrup om hans lange liv i arkitekturens
tjeneste og de tanker, der lå i hvert eneste hus, han tegnede. Vi fik tilladelse til
at fotografere husene ude og inde og
enedes med Eistrup om, at Byforeningens blad skulle bringe en artikelrække
netop om hans huse.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Det var således med stort vemod, at vi
modtog nyheden om, at Kristian Eistrup
var afgået ved døden den 13. august
2011, 91 år gammel.
Artikelserien om denne usædvanlige
arkitekt og hans arbejder glæder vi os
imidlertid til at indvie vore medlemmer i
via foreningsbladene i 2012.
Trafik- og mobilitetsplanen er stadig aktuel og har foreningens bevågenhed, og
en letbane i Odense er et projekt, som
foreningens bestyrelse støtter op om. Vi
så meget gerne, at banen også nåede
den vestlige del af byen, således at ringen kunne lukkes.
Det ville også være meget ønskeligt, om
det blev muligt at medbringe cykler,
ligesom det er tilfældet i S-togene i
København.
Indkøbscenter og boliger på den gamle
slagterigrund har også foreningens bevågenhed.
Bestyrelsen har i det forløbne år ligeledes sat fokus på Platanpladsen (pladsen
mellem Magasin og Domkirken).
Som bekendt var det Byforeningens initiativ, der resulterede i opstillingen af
de nuværende bænke på pladsen med
H.C. Andersen motiver i bronze udført af
kunstneren Eiler Madsen.
3
ARTIKEL
Vi mener, at pladsen kan gøres endnu
mere ”brugervenlig”, og arbejder med
idéer og tanker, som skal danne grundlag for et forslag til et godt ”opholdsrum”
for borgere og turister på den centrale
plads, idet vi bl.a. har et ønske om at tydeliggøre Eiler Madsens H. C. Andersen
skulpturer endnu mere, end tilfældet er
i dag.
Byforeningen i Odense har til stadighed
god kontakt til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, ligesom foreningen har glæde af medlemskabet af
Realia Erhvervsgruppen. Og i det daglige
arbejde glæder vi os også over et godt
samarbejde med forvaltningerne i Odense Kommune.
I det forløbende år har bestyrelsen med
tilfredshed kunnet konstatere, at der
fortsat er stor tilslutning til de planlagte
arrangementer.
Vi modtager meget gerne input fra foreningens medlemmer og glæder os til
arbejdet og gensynet i 2012.
Som tiden går, ja, så smutter vi også ind
i et nyt regnskabsår. Det betyder, at der
er vedlagt et kontingentindbetalingskort
i denne udgave af bladet.
Som altid udkommer der 4 blade i løbet
af året med artikler om emner fra fortid,
nutid og noget af alt det, vi skal have fat
i fremover.
foto:Flemming Wedell
GENERALFORSAMLING
Årets generalforsamling afholdes
på Soldaterhjemmet Dannevirke
torsdag den 26. april kl. 19
Deltagelse er gratis - ingen tilmelding.
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab 2011
4. Indkomne Forslag
5. Budget 2012
6. Valg til bestyrelsen
På valg er:
Lennart Greig, Andreas Isager, Jens
Ulrik Rasmussen.
(Jens Ulrik modtager ikke genvalg).
4
Suppleanter:
Frederik Karmdal, Flemming Wedell
og Helga Brøndum
Revisorer:
Lis Andreasen og Erik Clemmensen
7. Eventuelt
Kaffe/te og snitter.
Causeri ved Jørgen Thomsen
Oles boglade åbner ½ time før
generalforsamlingen.
KOMMENDE AKTIVITETER
SVØMMEHALLEN PÅ KLOSTERBAKKEN
foto:Lennart Greig
ved idrætsparkleder Søren Damgaard
tid
sted
tilmelding
>
>
>
Torsdag den 12. januar klokken 1900 - 20 30
Hovedindgangen, Klosterbakken 5
Besøget er udsolgt - venteliste
mødegebyr
>
20 kr. - max. 30 deltagere
BESØG I EN NYISTANDSAT ODENSE SVØMMEHAL
Svømmehallen Klosterbakken har gennemgået en omfattende modernisering
og byder velkommen til MOTION og VELVÆRE.
På relaxbalkonen finder man nu spabad,
dampbad og saunaer.
Af andre faciliteter finder man ligeledes
brusebade, motionsrum, samt cafeteria
og gode tilskuerfaciliteter.
Svømmehallen blev bygget i 1938. Den
har en kapacitet på 220 gæster i timen.
Det centrale i anlægget er bassinet på
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
25 x 12 meter med vanddybde fra 0,9 til
3,05 meter. Der er også 1 meter vippe i
hallen. Vandtemperaturen er 26°C.
Med sin meget centrale placering lige
i centrum af Odense, er Klosterbakken
den mest besøgte af hallerne.
Byforeningen har formået idrætsparkleder Søren Damgaard til at vise os rundt,
så det bliver spændende at se alt det
nye, og hvordan tingene virker nu.
Besøget blev omtalt i vort oktobernummer. Der er desværre ikke flere pladser.
5
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG I SENIORHUS ODENSE
foto:Lennart Greig
ved personalet
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 1. februar klokken 1900 - ca. 2100
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7 - parkering i gården
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
30 kr. - incl. kaffe - max. 30 deltagere
VI BESØGER DET NYINDRETTEDE SENIORHUS
Velkommen
Seniorhus Odense er et nyt kulturhus for
seniorer, som ønsker at blive udfordret i
hjernen, hænderne, lattermusklerne og
benene. Her er der undervisning, håndarbejde, cykelture og hyggeligt samvær.
Til daglig bor 12 foreninger i Seniorhus
Odense, der alle har et særligt fokus på
gruppen 60+.
Du er hjertelig velkommen til at besøge
vores hus, så kig indenfor!
6
siger Seniorhusets hjemmeside: www.
seniorhusodense.dk
Det gør vi så onsdag d. 1. februar, hvor
personalet viser rundt og fortæller.
I efteråret 2006 blev Ældrerådet bedt
om at være tovholder på processen med
at beskrive vilkår og muligheder for et
bofællesskab i et kommende seniorhus.
Håndværkerne gik i gang med ombygningen i sommeren 2010, og nu kan vi
se det færdige resultat.
ARTIKEL
ARKITEKT KRISTIAN EISTRUP (1920 - 2011)
foro: Bo Vietz
ved Bo Vietz
Arkitekt Kristian Eistrup
Arkitekt Kristian Eistrup har med sit
virke igennem mange år sat et meget
stærkt aftryk i form af sin egen arkitektur som særlige huse og særlige detaljer, der taler i al deres enkelthed.
Efterfølgende flyttede familien til
Adamsgade for igen at købe en gård
lige uden for Odense, hvor Julius
begyndte at handle med kreaturer og
heste.
Med stor respekt for materialer og deres
rette brug i de huse han opførte, eller lod
andre opføre efter hans egne tegninger
og visioner.
Forløbet sluttede, da familien Eistrup i
1950 købte Hjallesegade 9 i Odense.
Det var derfor med stor sorg, at Byforeningen modtog nyheden om, at Kristian
Eistrup var afgået ved døden den 13.
august 2011, 91 år gammel.
Kristian var født og opvokset i Marstal
på Ærø, hvor faderen Julius og moderen
Anna Eistrup havde en slagterforretning.
Familien brød op i slutningen af 1945 og
flyttede til Odense. De drev herefter en
slagterforretning på Nørrebro.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Efter faderens død blev Kristian og hans
mor Anna boende i nr. 9.
Kristian kom i tømrerlære ved tømrermester Poulsen i Wichmandsgade og
blev udlært.
Kristian ville imidlertid mere end lige
tømrerarbejdet, derfor påbegyndte han i
starten af 50’erne en videregående uddannelse på Odense Tekniske skole for
at blive bygningskonstruktør.
7
ARTIKEL
Efter endt eksamen besluttede Kristian at se nærmere på Europas arkitektur. Midlerne var små og lysten stor,
og hvad gør man så. Jo, man tager sin
cykel og og kører ned gennem Tyskland.
Det gjorde Kristian og sluttede turen i
en af kulturens højborge, Firenze, hvor
han studerede de mange interessante
bygninger.
idéer med de særlige krav til spartansk
indretning og livsførelse, som var karakteristisk for dem begge.
Hjemturen gik stadig på cykel op gennem Frankrig.
Der blev skruet ned for arbejdstiden hos
arkitekt Jørgen Stærmose, og ansættelsen sluttede i 1971.
Kristian søgte ind på akademiet i København, men uden resultat.
Tegnestue blev det imidlertid til. I en
periode ved Odensearkitekterne Vagn
O. og Per Kyed i Gerthasminde - efterfølgende med ansættelse ved arkitekt
Jørgen Stærmoses tegnestue - først ved
satellittegnestuen ved det nye Odense
Amts og Bys Sygehus og siden på tegnestuen i Benediktsgade.
foro: Flemming Wedell
Hjallesegade 9 fra 1920 skulle nu under
Kristians kyndige hænder. Han lyttede
meget til sin mor. Huset skulle indrettes efter hendes og Kristians tanker og
Hjallesgade 9
8
Tiden gik, og der kom flere projekter på
tegnebordet i huset på Hjallesegade 9
samtidig med, at Kristians store interesse for litteratur blev dyrket i en lokal
læsekreds.
Kristian og hans mor Anna flyttede nu
ind i et nyopført hus på Hjallesegade 9B
i 1972.
Der var stor aktivitet, for i 1973 gik
Kristian igang med endnu et nyt hus på
Helgavej, som han og moderen flyttede
til i 1976.
Da husene til stadig blev for store, sluttede flytterejsen på Poppelvej, hvor
Kristian byggede om til 8 dage før sin
død.
Bo Vietz
ARTIKEL
EISTRUPS HUS PÅ HJALLESEGADE 9B, ODENSE
ved Jørgen Hartvig Hansen og Bo Vietz - foto: Flemming Wedell
Meget stor tagflade med naturskifer. Inddækninger tag/skorsten er udført uden løskanter, Skifertag er ført ind i skorsten og
efterfølgende forskellet ned til tag.
Enfamiliehuset er opført i perioden
1970-1972.
Opført i røde facadesten både udvendigt
og indvendigt.
De indvendige vægge er henmuret med
bagsiden som facade. Dette giver et udtryk som en væg, der er opbygget af små
petringer (kvarte sten). Der er afsluttet
med kalkning i mange lag.
Alt murerarbejde er udført af Eistrup
selv.
I forbindelse med at Eistrup tegnede
dette hus, tog han rundt for at registrere,
om der var gode brugte bygningskomponenter, der kunne genbruges.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Etagehuset med HB Brugsen ved Albani kirke var ved at blive brudt ned. Her
fandt Eistrup nogle gode materialer.
Fuldtømmer 10x10 tommer i nutidig
mål 25x25 cm, og det kunne vel nok
holde til det nye hus som bjælkelag med
80 cm imellem.
Efterfølgende håndhuggede Eistrup alle
disse etagebjælker med en håndholdt
bredbil.
Nu kunne etagedækket lægges op og
rejsning af spær og udførelse af grater
udføres.
Det blev et meget stort og flot tagværk
med spær, der blev udført som heltømmer og tæt lægtet for senere skiferdækning.
9
ARTIKEL
Et meget stort vindue der spænder i halvanden etage i højden og forbinder hal og have. Indtrykket bliver, at haven bliver trukket med ind i dette store rum.
Graterne er udført som skarpe kanter uden zinkinddækninger. men med skjult bly indskud.
Hvis Anna skulle flytte med Kristian over i det nye hus, var
betingelsen at også dette hus blev indrettet med separat
rum til hende.
Det meget store udhæng på 120cm. og med fuldtømmer
som spær. Det skal nok holde også til en gynge.
10
ARTIKEL
På dette tidspunkt i byggefasen ønskede
Eistrup ikke, der skulle nogen tagbelægning på. Det var så smukt at se på, som
det nu var.
Det var jo besluttet, at der skulle naturskifer på, og graterne skulle være skarpe og rene. Altså uden brede zinkkanter.
Jeg hjalp med at finde gode brugte naturskifersten i Østjylland samt at løse
detaljerne omkring graterne som skjult
blyindskud i stedet for zink.
Huset er i 2 etager med et indvendigt
trapperum/hal, som går i hele højden og
hele husbredden
Der blev på den måde brug for en meget
stor termorude (den største der kunne
produceres på daværende tidspunkt).
Da huset så blev færdigt, kunne Kristian
Eistrup og moderen Anna Eistrup flytte
ind i den smukke bolig.
Der skulle også være et stort udhæng, så en udvendig gynge
kunne opsættes til Anna.
Den hænger der endnu!
Til et stort hus hører også et stort udhæng samt tagrender som en kraftig markering af tagafslutning.
Her er bagindgang til huset som er meget beskyttet og er en understregning af, at man går ind i huset.
Ydervæg er her ikke som normalt 24cm.eller 35cm. nej den er 47.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
11
ARTIKEL
Imponerende trappe og hal.
Opholdsstue med genbrugs etagebjælker på 25x25 cm.og alle bjælker er blevet håndhugget af Eistrup inden oplægning.
12
ARTIKEL
Murrem og vinduesoverligger 27,5x27,5 cm fuldtømmer og naturligvis håndhugget.
Åbent ildsted på 1.sal placeret i en meget stor murstens
konstruktion lige over ildstedet i stuen.Alt dette er afsluttet med stor skorstenspibe.
Rund håndhugget træstolpe som bærende element
for bjælkelag,
Ved siden af stod et lille bord med en stor hammer og
kasser med søm. Kristian ønskede, at børn på besøg
kunne muntre sig med at slå søm i stolpen.
Åbent ildsted i stueetagen i forbindelse med spisestuen.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
13
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG HOS ODENSE MODELJERNBANE KLUB
foto:Jens Amtoft
ved formand Søren Jensen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Onsdag den 8. februar klokken 1900 - ca. 2100
Blangstedgårds Allé 95, 2.sal, Odense SØ
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 50 deltagere
Byforeningen besøgte i februar 2011
modeljernbaneklubben. Nu gentager vi
successen. Måske fik du ikke set banen
og klubben første gang, så her er altså
en mulighed for at se eller gense stedet.
Odense Model Jernbane Klub blev startet den 23. november 1949 af tegneren
Richard Juul Jacobsen.
Man mødtes på Park Hotel, senere blev
det loftet over SFJ-remisen på Kildemosevej. Herefter fik man lokale i den
gamle toldbygning, senere igen kælderen i Vesterbro 1 for i 1992 at havne i
tagetagen på det nedlagte frugtlager på
Blangstedgård.
14
Her er der 400 m 2 til rådighed, og et
imponerende baneanlæg er opført og
under stadig udbygning. Hertil kommer
bibliotek og meget andet.
Togene er størrelse 0 (1:45), og banen er
elektronisk styret fra en hævet platform
i lokalet.
Tidsmæssigt befinder man sig i perioden 1945-72, og landskabet er fra Lillebæltsbroen til Nyborg færgehavn.
Der venter Byforeningen endnu et spændende besøg.
ARTIKEL
ODENSE HAR MISTET EN STOR KUNSTNER
OG ET FINT MENNESKE
Det var med sorg,
at
Byforeningens
bestyrelse modtog
meddelelsen
om
billedhugger Eiler
Madsens død.
Eiler Madsen
I bestyrelsen husker vi med stor glæde
det fine samarbejde, vi havde med Eiler
i forbindelse med tilblivelsen af de 13
bænke, som i dag står på Klingenberg.
De var, takket være en række sponsorers gavmildhed, Byforeningens gave til
Odense By i anledning af 200 året for H.
C. Andersens fødsel. Bænkene er alle
udsmykket med relieffer af H. C. Andersens eventyr. Relieffer som alle er formet og støbt i bronze af Eiler Madsen.
Da foreningens bestyrelse for et par år
siden besluttede at forny symbolet for
Odinprisen, var der hurtigt enighed om,
at det var Eiler Madsen, som skulle udforme den nye pris. Den skulle være
synlig og have en kunstnerisk og kraftfuld fremtoning, og den skulle kunne anbringes på det bygningsværk, som man
hædrede. Eilers forslag med et bronzerelief med årstal, Byforeningens navn og
en ravnevinge blev det fine kunstværk,
som fremtidige modtagere af Odinprisen vil kunne glæde sig over.
I Byforeningens blad nr. 3, august
2010 kan man læse den lille beretning
skrevet af foreningens sekretær Birte
Landorph, som sammen med foreningens tidligere formand Poul Karmdal tog
en spadseretur gennem byen i selskab
med Eiler Madsen. Det var en lærerig
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
og udbytterig tur, hvor Eiler fortalte om
de tanker og det arbejde, der lå i de
skulpturer, som byens borgere dagligt
kan glæde sig over. Hvem kender ikke
Den standhaftige Tinsoldat på hjørnet
mellem Overgade og Nedergade, de fornemme portrætter af store dramatikere
på Odense Teater, busterne af store ånder på Nordfyns Gymnasium i Søndersø
eller udsmykningen ved kollegiet i Rosenbækkarréen af fem store kulturpersonligheder. Når der ikke står navne på
de fem, som er Charles Darwin, Tycho
Brahe, Albert Einstein, Pablo Picasso og
Sokrates, skyldes det, at Eiler mente, at
hvis man går på en højere uddannelse,
så bør man kende de fem.
Eiler kendte sine klassikere. Det var en
ren fryd at møde ham i værkstedet på
Astrupvej og høre ham berette om oplevelser og indtryk fra et rigt og udfordrende kunstnerliv i et levende sprog, som
netop vidnede om stor kulturel og historisk indsigt og kunstnerisk følsomhed.
I 2009 udgav forlaget Odense Bys Museer en bog om Eiler Madsen skrevet af
Niels Thommasen og Anne Christiansen.
Bogen, på 207 sider, er rigt illustreret
og er en fin indføring i det kunstneriske univers, der var Eilers og de mange
kunstværker, der i tidens løb blev skabt
gennem et langt og farverigt kunstnerliv.
Vi vil mindes Eiler Madsen med stor taknemmelighed.
Bestyrelsen
Byforeningen for Odense
15
KOMMENDE AKTIVITETER
BESØG PÅ ODENSE VANDVÆRK
foto: Lennart Greig
ved teamleder, ’Produktion af vand’ Dennis Arnsfeldt Pedersen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Tirsdag den 13. marts klokken 1200
Vandværksvej 7 ved den store port med 3 flagstænger
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 35 deltagere
VandCenter Syd er ét af Danmarks største vandselskaber. Vi sikrer rent vand
af høj kvalitet i din vandhane og sørger
samtidig for, at det brugte vand - spildevandet - bliver renset og sendt forsvarligt tilbage til naturen.
VandCenter Syds 185 medarbejdere
leverer drikkevand og håndterer spildevand for vores mange kunder, der bor
i og omkring Odense. Siden 1. januar
2011 håndterer vi også spildevand i
Nordfyns Kommune. Derudover stiller
vi vores knowhow til rådighed for andre
forsyningsselskaber i både ind- og udland. Vi løser opgaver i hele Danmark og
16
hjælper med at sikre det rene vand så
langt væk som i Asien, kan man læse på
www.vandcenter.dk
Byforeningen havde et flot besøg på
Ejby Mølle i september 2011, hvor det
drejede sig om spildevand. Nu har vi aftalt et besøg på Odense Vandværk, og
det bliver nok ikke mindre spændende
end det første besøg.
VandCenter Syd ser gerne at man kender lidt til vand forud for besøget, derfor
kan I på bagsiden læse lidt om grundvand. Teksten er forøvrigt også hentet
fra samme hjemmeside.
KOMMENDE AKTIVITETER
CENTER FOR BYGNINGSRESTAURERING, SDE
foto fra Mogens Victor Andersen, SDE
ved Projektleder Mogens Victor Andersen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Tirsdag den 17. april klokken 1900 - ca. 2100
Billedskærervej 11-13, Odense M gennem gitterport og til højre
mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 40 deltagere
I efteråret 2007 etablerede Syddansk
Erhvervsskole (tidligere Odense Tekniske Skole) en ny efteruddannelse i bygningsrestaurering og byfornyelse.
Uddannelsen er rettet mod bygningshåndværkere og er bygget op af en række moduler på 5 ugers varighed.
De første moduler går på tværs af faggrænserne, så kursisterne arbejder sammen om de samme opgaver. Senere i uddannelsesforløbet bliver arbejdet mere
fagspecifikt.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Der arbejdes med en række emner
inden for restaurering som bygningsanalyse, opmåling, materiallære, byggeskikke og byggestil, praktisk restaureringsarbejde. Ud over håndværkere er
der i forbindelse med hver ekspertise
f. eks, bygningsarkæologer, arkitekter,
konservatorer og museumsfolk.
Centret vil ved besøget fortælle om uddannelsens opbygning og indhold og
vise eksempler på de opgaver, som kursisterne arbejder med gennem forløbet.
17
Uddannelsen er blevet etableret i samarbejde med byggeriets organisationer:
Dansk Byggeri, Realdania BYG, 3F, Træ
Industri Byg, Teknisk Landsforbund,
Odense Kommune, Håndværker- og Industriforeningen i Odense, Malerforbundet, Danske Malermestre og Bygningskultur Danmark.
Det første hold kursister fik diplom som
restaureringshåndværkere i 2010.
3 fotos fra Mogens Victor Andersen, SDE
ARTIKEL
6 fotos: :Jens Amtoft
TIDLIGERE BESØG PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE
Byforeningen besøgte ”Malerteknikker og Renovering” på Malerskolen, Risingsvej 60 den 16. februar 2010.
Byforeningen besøgte afdelingerne på Munkerisvej 130 den 14. september 2010.
18
ARTIKEL
LØVEMOR - Løveapothekets have in memoriam
ODENSE - træd varsomt - bogens forside (maleri: Odense Bys Museer)
af Harald Langberg i Byforeningens publikation ”ODENSE - træd varsomt” ca. 1982
Mange mærkelige huse har jeg set, og
ikke sjældent er det faldet i min lod, at
stå over for ærværdige bygninger, som
var dømt til nedrivning. Stundom fortalte de mig lidt af deres historie, og
kunne samtidig se underligt håbløse og
forrådte ud. Ofte fremtrådte de i så forkommen og elendig en tilstand, at man
syntes, de var som forberedte på den
skæbne, der var dem tiltænkt. Men det
er hændt, at husene har rejst sig for en,
ranke og sikre uden anelse om det, der
forestod.
Pludselig kom det da. Døre og vinduer
bragtes bort, tagværket blottedes, og
spærene strakte sig nøgne mod himlen
for snart at splittes. Murene begyndte at
synke under larmen og buldren.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Jeg kender et fantastisk kompleks, som
jeg netop har genset, og som står i ro og
venter på tilintetgørelsen.
Den læser, der har lejlighed dertil, bør
ikke forsømme at tage dette kompleks
i øjesyn, før det falder - måske om et år,
måske om to. Dømt er det. En bred motorvej skal føres hen over grunden.
Det er Løveapoteket i Odense med ”Lotzes Have”.
Set fra Overgaden fanger bygningerne
næppe manges interesse, men gå ind i
gården - eller rettere gårdene! Og se det
hele fra haven! Værdige bygninger med
knejsende gavle over rige facader rejser
sig her i et fantastisk pragt.
19
ARTIKEL
Det er ægte, uforfalsket renæssance fra
den rigtige tid, da renæssancen stod på
det højeste, moden og festlig, d. v. s. i
1870’erne og 1880’erne. Begrebet er
lidt ældre. Man talte herhjemme om ”renæssance” allerede i 1840’erne, og der
er skabt udmærkede ting i 50’erne, men
70’erne er den store tid, og 80’erne er
bestemt ikke til at kimse af.
Manden bag storværket i Odense var
etatsråd Gustav Lotze, som købte Løveapoteket i 1853 og siden erhvervede
store naboejendomme til udvidelse af
sin virksomhed. Lotze tog skridtet fra
apotekerhåndtering til moderne kemisk
industri og storfabrikation af medicinalvarer. Samtidig udviklede han en betydelig handel og stillede endog beredvilligt
sine evner til rådighed for det offentlige.
Han kom ind i byrådet, hvor han vandt
alles agtelse for sin værdifulde indsats
for byens og navnlig for havnens udvikling. Lærd var han tillige. Kemiker og humanist. Latiner og kunstelsker. Arkæologisk interesseret. Mæcen.
Af det gamle apotek og de forskellige
bygninger omkring det ikke umiddelbart
kunne bruges af denne mand, der måtte ønske en ramme om sin tilværelse
svarende til, hvad han i 1870’erne var
blevet - nemlig renæssance-menneske kan ikke undre, uagtet flere af husene
var opført i det 16. århundrede af den
sagnomspundne storkøbmand Oluf Bager.
Apoteket, Lotze købte i 1853, var indrettet i et stort stenhus prydet med mærkelige terrakotta-relieffer, udført omkring
1560 i Stattius von Dürrens værksted i
Lübeck. Straks efter overtagelsen blev
det moderniseret med en lys og let facade i Schinkels manér, men derved skulle
20
det ikke forblive. I 1871 fik huset en rigtig renæssancefacade (med røde sten
og sandstensdetaljer, det hele udført i
cement).
Den første renæssancegavl viste sig
samtidig til gården knejsende over en
helt ny sidefløj med Oluf Bagers og
Lotzes våben. Siden gik det løs, og hus
efter hus, gavl efter gavl skød i vejret.
Oluf Bagers gård ”Jordan” fra 1582 fik
i 1889 den nødvendige omformning, så
den blev ren renæssance i cement med
et helt nyt imponerende portparti.
Apotekets gamle urtehave gik en tilsvarende forvandling i møde. Eksotiske
vækster bredte sig over sammenstablede kunstige tufstensklipper. En sø fik
man også med mærkelige vandplanter
og sjældne fisk. I volierer og drivhuse
sås spraglede tropefugle mellem sælsomme planter.
Den mærkelige have, hvor lægeurter og
prydplanter trivedes mellem hverandre,
viste Lotze med stolthed frem, forklarede, hvorledes alt var til nytte for videnskaben og virksomheden, og han lod sit
eventyrrige afmale i al dets pragt, sådan
som det tog sig ud set netop fra denne
have.
På billedet ser man etatsråden stå ved
klipperne, hvor husets damer har taget
plads. Bagved knejser de mange gavlbygninger omkring gårdene, der er adskilt fra haven ved det endnu bevarede
kunstfærdige smedejernsgitter (med
stenpiller kronet af bronzeløver). Og over
det hele rejser byens tårne sig. Tårnet
over Sct. Knuds Kirke, hvis fattigkasse
etatsråden bestyrede, og tårnet over
rådhuset, som han selv havde været
med til at få rejst i ”gotisk” stil.
ARTIKEL
Lotze tog i november 1853 højtidelig og under megen hyldest - afsked med
byrådet. Umiddelbart efter ramtes han
af en hjertelammelse og døde 68 år
gammel. Etatsrådinden fik nu hele det
rige og blomstrende foretagende i arv,
og hun styrede det efter bedste evne i
Lotzes ånd.
Etatsråden havde været Sophus Michaélis’ velgører, og hjemmet stod altid
åbent for digteren. Da han giftede sig
med ”Trold”, tog etatsrådinden parret til
sig med stor hjertelighed, og Karin Michaélis har givet en fornøjelig skildring
af forholdene i halvfemserne hos Løvemor.
Man kendte ikke til at ”gå ærinder”.
Skulle man forlade huset, blev en af vognene sagt til, og med kusk og tjener på
bukken kørtes der fra sted til sted.
Alle betalinger foretoges af tjeneren. Løvemor gav sig ikke af med sligt.
Hendes bolig var enorm. Det vrimlede
med tjenestefolk, måltiderne var overdådige, og de mere officielle selskabelige former meget strenge.
I den retning var Løvemor ”en slave af
omstændighederne”, som hun sagde.
Skal vi tro Karen Michaélis, er en forunderlig replik engang i fortrolighed
undsluppet den gamle dame under
forevisning af haven, der den dag i dag
ved tætte plankeværker er adskilt fra
en række småejendomme ud til Hans
Jensens Stræde og ”Bangs Boder”: Se
lille Trold, i gyden dér boede i sin tid den
her H. C. Andersen, som der blev gjort
sådant postyr af. Han endte jo med at
komme både hos konger og kejsere, og
engang, da han besøgte Odense, fore-
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
slog Lotze mig, at vi skulle bede ham
til middag, hvad vi også gjorde. Men det
blev ved den ene gang. Ikke for det, han
stødte såmænd ikke an, hverken ved
måden at spise på eller andet. Alligevel,
man mærkede tydeligt, at han ikke hørte til, så vi bad ham aldrig siden”.
Ordene er først sat på prent et halvt
århundrede efter, at de skal være sagt
(Karen Michaélis: Vidunderlige Verden,
1949, s. 96), og man har vel lov at spørge, om den gamle dame virkelig har
udtalt sig sådan, men at forfatterinden,
der selv var gift med en forfatter, som
var inspireret af H. C. Andersen, har hørt
en sårende replik, der markerede en ”afstand” mellem Løvemors vidunderlige
verden og Andersens, behøver vi vel ikke
at betvivle. De to verdener var og er vist
uforenelige.
I ”Hyldemor” fabulerer Andersen over
forskellen mellem en historie og et eventyr. Derom kan litterater skrive lærde afhandlinger. Andersens egen mor havde
samlet urter til Løveapoteket, og sønnen, der fulgte hende, når hun kom og
afleverede sin høst, havde leget med
apotekerbørnene i borgerstuen. Siden
hen tyede Andersen selv til planterigets
velgørende vækster, når det gjaldt.
I et brev til Colin fra 1843 fortæller han,
hvorledes han har fået våde fødder ude
i Glorups enge og derfor hver aften drikker hyldete. Inden måneden var ude, har
han skrevet fortællingen om den lille
dreng, der er kommet hjem med våde
fødder og bliver lagt i seng af sin mor,
der straks sætter vand på til hyldete.
Det er historie.
Da vandet kommer på bladene, begynder låget at løfte sig, og bladene titter
21
ARTIKEL
frem! Men det er friske, hvide hyldeblomster, og op af potten skyder grene
med grønne blade, og det bliver til en
stor hyldebusk, hvori Hyldemor sidder.
Det er eventyr.
Afkog af indsamlede urter og blomster
var en gammel historie. Hvad der skete
på Lotzes Løveapotek var imidlertid noget andet. Det var det 19. århundredes
videnskabelige og industrielle eventyr.
Ud af apoteket med urtehaven var der
vokset en storindustri og et renæssancepalads med tårne og spir i en signoral
stad, hvor Løvemor kørte rundt i blåforet
glas-karet med silkegardiner.
”Ud af det virkelige voxer just det forunderligste Eventyr; ellers kunde jo min
dejlige Hyldebusk ikke været sprunget
ud af The-Potten”, sagde Hyldemor.
Andersen kaldte sit eget livs historie et
eventyr.
Etatsrådinde Lotze udgav i 1903 et
skrift til Gustav Lotzes minde. Det hedder ”Odense Løveapoteks Historie”, og
er forfattet af E. Dam,
Nu er bogen glemt, men det eventyr,
hvori Lotze og Løvemor var med, skyder
stadig friske skud.
Borte er Løvemor og glas-kareten, borte
er de mange tjenere og de store penge,
borte er etatsråden og det signorale tårn
over rådhuset, hvor han i rådet med held
satte al sin kraft ind for havnens udbygning og bedre gader.
Nu kommer den sekssporede autobane
fra havnen ind over byen med vældige
broer, udfletninger og forgreninger. Meget er allerede ryddet af vejen, og stadig
fremefter går det. Vejmaskinerne maser
kun få hundrede meter fra Lotzes palads.
Nogle kalder mig ”Hyldemor”, andre kalder mig ”Dryade”, men egentlig hedder
jeg ”Erindring”, det er mig, der sidder i
Træet, som voxer og voxer, jeg kan huske, jeg kan fortælle. Lad mig se , om du
har din Blomst endnu”.
Blomsten var givet barnet og gemt gennem mange år. Jeg ledte efter den, da
jeg sidst var i Odense.
Snip snap, snude . . .
Billedet:
Overgade 8
Apoteker Gustav Lotze foran
indgangen til Lotzes have.
Foto: H. Lønborg 1895
Copyright:
Odense Bys Museer
22
MEDLEMSSKAB
UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB
reg nr. 1551 kontonr. 555 4985
NAVN
enkelt medlemsskab
250 kr./år
VEJ
husstand
300 kr./år
ønsker ikke tidsskriftet
POSTNUMMER/BY
By & Land
kontingentet reduceres
50 kr./år
E-MAIL
Eventuelt indmeldt af

UNDERSKRIFT/DATO
Blanketten sendes til:
Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.
ODINPRISEN 2011
Bestyrelsen søger efter egnede emner
til Odinprisen 2011.
Uddelingen af prisen vil først ske i
løbet af 2012.
Kender du til en bygning, som fortjener denne udmærkelse, hører vi gerne
fra dig!
foro: Flemming Wedell
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Det skal naturligvis være en bygning
i Odense, og byggeriet skal være afsluttet i 2011.
23
BLIV MEDLEM!
Ønsker du at modtage bladet fast eller
deltage i foreningens aktiviteter, kan
du rekvirere yderligere materiale ved at
kontakte et medlem af bestyrelsen.
(Kontaktinformationer på side 2).
HVAD ER GRUNDVAND I GRUNDEN?
Du bor på dit drikkevand
Godt drikkevand er en livsvigtig ressource, som vi alle skal passe på.
I Danmark er vi så heldige, at vi kan bruge rent grundvand som drikkevand.
Det betyder, at uanset hvor du bor her
i landet, kan du uden problemer drikke
det vand, der kommer ud af vandhanen.
Men en god drikkevandskvalitet kommer
ikke af sig selv, og vi skal alle sammen
være med til at passe på grundvandet.
For eksempel ved ikke at forurene de
vandressourcer, der findes under jorden.
Du bor på dit drikkevand
Du bor måske selv ovenpå det indvindingsområde, der leverer vand til dit
vandværk, og du har derfor også en stor
indflydelse på kvaliteten af det vand, du
selv skal drikke i fremtiden.
Undgå gift i haven
Kvaliteten af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand, bestemmes nemlig i
høj grad af, hvad vi foretager os på jordoverfladen, herunder hvad vi som private haveejere spreder i haven af sprøjtegifte. Rester af sprøjtegifte opløses af
regn og vanding og følger med ned til
grundvandet. Og der skal blot 1 gram
spildt sprøjtegift til at gøre 10 mio. liter
drikkevand udrikkeligt.
Sådan beskytter vi grundvandet
I VandCenter Syd har vi til opgave at sikre fremtidens drikkevandsressourcer, og
vi er naturligvis meget optaget af at beskytte jorden, der ligger omkring vores
boringer. Alle forbrugskunder, der får leveret vand fra VandCenter Syd, bidrager
til dette ved at betale en såkaldt grundvandskrone – en krone pr. kubikmeter
vand, og disse penge bruges til at plante
skov i områder, hvor det er særligt vigtigt at beskytte grundvandet.
Grundvandet er dannet af nedbør, der er
sivet fra overfladen gennem jordlagene.
Godt 99 % af det vand, vi drikker i Danmark, er grundvand som vi henter op fra
undergrunden via dybe boringer.
HVAD ER GRUNDVAND I GRUNDEN? fra
www. http://www.vandcenter.dk
VandCenter Syd
WWW.O DEN SEBYFORENI N G . D K