3
august 2013
37. årgang
ODINPRISEN
MØNTERGÅRDEN
ODINS BRO
ODENSE IDRÆTSPARK
DEBATMØDE
23. august
03. oktober
ikke fastlagt
12. september
4. november
side 2
side 8
side 14
side 15
side 18
W W W. O D E N S E BY FO R E N I N G . D K
BAG OM BYFORENINGEN
VELKOMMEN TIL
PRISUDDELING
BYFORENINGEN FOR ODENSE
FORMAND:
Bo Vietz
Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
Tlf.: 66 14 67 25
E-mail: [email protected]
NÆSTFORMAND:
Jarl Abrahamsen
Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV
Tlf.: 25 54 43 86
E-mail: [email protected]
SEKRETÆR:
Birte Landorph
Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 13 11 75
E-mail: [email protected]
KASSERER:
Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C
Tlf.: 65 91 01 42
E-mail: [email protected]
REDAKTØR: Blad og hjemmeside
Lennart Greig
Tlf.: 98 38 30 49
E-mail: [email protected]
af Flemming Wedell
ØVRIGE BESTYRELSE:
Andreas Isager
Thorslundsvej 6, 5000 Odense C
Tlf.: 66 13 92 10
E-mail: [email protected]
Forsidefoto: Bebyggelsen SKOVBRYNET
Viggo Johannsen
Filosofgangen 9, 3.th,
Tlf.: 21 16 12 09
E-mail: [email protected]
SUPPLEANTER:
Flemming Wedell
Tlf.: 66 14 18 14
E-mail: [email protected]
Helga Brøndum
Tlf.: 66 11 68 18
E-mail: [email protected]
2
Odinprisen 2012 uddeles fredag den
23. august klokken 13.00!
Alle er velkommen - gratis og ingen
forudgående tilmelding.
Det bliver som sædvanlig en hyggelig
begivenhed med taler og musik mm.
Stedet er SKOVBRYNETs fælleshus
på Kranvejen 37, 5000 Odense C
Kranvejen kommer man til fra den
nordlige del af Skibhusvej via sidevejen Skibhusengen. Det er området
bag Rema1000 (Sandhusvej), når
man kommer inde fra byen.
På de følgende sider kan du læse om
den spændende bebyggelse, som er
en afdeling af Fyns Almennyttige Boligselskab.
Der var ingen Odinpris 2011, men
året før blev den tildelt Odense nye
Silopakhus ved byggeselskabet Olav
de Linde. Byforeningens plakette kan
ses indmuret ved hovedindgangen
Sverigesgade 5.
Plaketterne til Odinprisen 2008, der
gik til Saabyes Stryg og Center for
Rygkirurgi, kan ses henholdsvis på
en granitsøjle på selve broen i Munke
Mose og på Centeret ud mod Pantheonsgade.
BAG OM BYFORENINGEN
ODINPRISEN 2012 - SKOVBRYNET
af Lennart Greig - fotos: Flemming Wedell
ODIN-prisen er indstiftet af Byforeningen
for Odense i 1985 og blevet uddelt hvert
år siden, hvis der ellers har været værdige modtagere.
Gennem hele 2012 har flere gode projekter været i søgelyset, og den største
opmærksomhed har helt afgjort været
knyttet til den nu valgte prismodtager.
ODIN-prisen gives til en bygherre, der har
udvist initiativ, virkelyst og økonomisk
offervilje - samt vist sans for kvalitet i
forbindelse med et bevaringsværdigt eller nyt hus i Odense.
SKOVBRYNET - tæt på Skibhusskoven er navnet på bebyggelsen, og det er en
afdeling under Fyns Almennyttige Boligselskab.
Den består af 12 rækkehuse og 44 lejligheder på Kranvejen - også 12 rækkehuse på Skibhusvej hører med. Hertil kommer et yderst flot og rummeligt
fælleshus med en spændende tagetage
med bænke.
Prisen er fra 2009 en plakette til indmuring udført af kunstneren Eiler Madsen,
Odense. Tidligere var det en lille Odinfigur i keramik udført af keramikeren
Kirsten Emilie Petersen, Bregnemose.
Bestyrelsen er derfor altid på jagt efter
potentielle kandidater til ODINPRISEN.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Bygherren er som nævnt FAB, men med
assistance fra Arkitekt Pluskontoret
A/S, Oluf Jørgensen Ingeniører A/S og
rådgiver Dansk Boligbyg.
3
BAG OM BYFORENINGEN
Vi har ikke været ene om at være begejstret for dette bemærkelsesværdige
byggeri.
Odense Kommune præmierede i foråret
2013 bebyggelsen for: ’Godt og smukt
byggeri’. Dommerkomiteen begrundede
valget med:
Skovbrynets 56 almene boliger, der er
fordelt på 4 boligtyper i 1-3 plan, er opført i mindre blokke, der skaber rumlig
variation og trækker landskabet ind i
bebyggelsen og således på forbilledlig
vis udnytter nærheden til Skibhusskoven
som et allestedsnærværende motiv.
De enkelte boliger lader sig genkende
i bygningernes arkitektoniske udtryk,
hvorved skabes en variation, der peger
på hver enkelt boligs betydning i helheden, der overalt opleves helstøbt. Oplevelsen af at føle sig hjemme får man første gang, man besøger Skovbrynet.
Det er en sjælden kvalitet, der knytter
sig til oplevelsen af den omhu, hvormed
arkitektur og landskab er realiseret med
blik for skala, rumlig vekselvirkning, lys
og skygge samt materialesammenstillingen mellem tegl, zink og træ. Bebyggelsen fungerer som en lille by, hvor fælleshuset er integreret og skaber rammer
om fællesskab ude og inde, side om side
med private aktiviteter.
Bebyggelsen er opført i lavenergiklasse
1 og forener rationelt byggeri, genbrug
samt godt indeklima i en bæredygtig
profil, der rækker ud over bebyggelsen
som et eksempel til efterfølgelse.
Dette er en meget fin karakteristik af
bebyggelsen, som nok ikke kan gøres
meget bedre. Forud for valget til Odinpris havde bestyrelsen været på besøg
på stedet, hvor 3 familier i hver sin boligtype på fornemste vis havde åbnet
dørene for os til deres private hjem. Det
var en stor oplevelse, og vi er dem tak
skyldig. De kendte end ikke den egentlige grund til vort besøg.
http://skovbrynet-fab.dk/
4
BAG OM BYFORENINGEN
GENERALFORSAMLING 2013
Torsdag den 18. april på soldaterhjemmet Dannevirke
Referat af
Birte Landorph, sekretær
1. Valg af dirigent;
Erik Hansen valgtes til dirigent og konstaterede straks, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Herefter gav
han ordet til formanden.
2. Bestyrelsens beretning:
Formandens beretning var ledsaget af
en PowerPoint præsentation med billeder fra årets aktiviteter.
Foreningen har 275 medlemmer.
Bestyrelsen har afholdt 11 bestyrelsesmøder i det forløbne år.
Der er afholdt 18 arrangementer, hvoraf
2 var gentagelser.
Et enkelt arrangement måtte aflyses.
Der har været i gennemsnit 36 deltagende medlemmer pr. arrangement.
Der blev i 2012 udgivet 4 medlemsblade. Foreningens hjemmeside opdateres
løbende takket være redaktør Lennart
Greig.
Formanden rettede en tak til medlemmer, som bidrager med egne fotooptagelser.
Formanden opfordrede medlemmerne
til at meddele E-mail adresser. Det vil
sikre hurtig information f.eks. ved aflysninger eller ekstra arrangementer, som
kommer på programmet efter bladet er
udkommet, f.eks. arrangementer som
sker i samarbejde med IDA.
I 2011 blev der ikke fundet værdige
modtagere til Odinprisen, hvorfor der
ikke var nogen prisuddeling i 2012.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Vedrørende lokalplaner har Byforeningen kommenteret planerne for Rikkesminde, som blev reddet i denne omgang.
Formanden har deltaget i høring og
kommenteret planerne for en motocrossbane ved Sanderumgård. Byforeningen har kommenteret lokalplanen for området Seden Nord med nyt boligområde, ligesom foreningen har kommenteret planerne for en nedrivningssag
ved Kærbygade 10 ved Agedrup.
Bestyrelsen følger løbende udviklingen
omkring Ths. B. Thrigesgade, idet formanden påpegede, at foreningen støtter
lukningen af gaden. Foreningen har en
god kontakt til Bystrategisk Stab. Planerne for en evt. kommende letbane er
også et emne, bestyrelsen nøje følger.
Foreningen har søgt Odense Kommunes forstadspulje for 2013 om midler til
etablering af to projekter Kunst og Kanal
og Næsbyhoved Slotsbanke, desværre
uden at vi kom i betragtning.
Byforeningen er medlem af KREPO, som
holder til i Seniorhus Odense, hvor bestyrelsesmøderne også afholdes.
Byforeningen er medlem af DANNEVIRKE og deltog i Dannevirkes 100 års jubilæum i december 2012.
Byforeningen er medlem af BY og LAND.
Kassereren har deltaget i årsmødet,
som blev afholdt i Fredensborg 11-13
maj 2012.
5
BAG OM BYFORENINGEN
Formanden og bestyrelsesmedlem Viggo Johannsen deltog i debatmøde arrangeret af landsforeningen om solceller i
oktober 2012.
Af emner, som bestyrelsen nøje vil følge i kommende år, er bl.a. nyt bycenter
VIVA, det kommende nye OUH, Kunst- og
musikhus, samt kommende trafikplaner, ny placering af centralbibliotek inkl.
musikbibliotek og solceller på byens
gamle tage.
Formandens beretning blev godkendt.
3. Regnskab 2012
Kassereren gennemgik årets regnskab,
som udviste et beskedent overskud på
ca. 1.600,- kr.
Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag.
Der var intet under dette punkt.
5. Budget 2013
Kassereren gennemgik budgettet for
2013.
Budgettet blev godkendt.
Kontingentsatserne fastholdes i 2014.
Kassereren opfordrede medlemmerne
til at indbetale kontingent rettidigt. Det
vil spare tid og udgifter til udsendelse af
rykkerskrivelser! I 2012 var det nødvendigt at udsende 60 rykkerskrivelser!
6
6. Valg til bestyrelsen
På valg var Bo Vietz, Birte Landorph, Søren Michael Nielsen og Jarl Abrahamsen.
Der var ikke andre forslag fra forsamlingen. Alle blev genvalgt.
Suppleanterne Flemming Wedell og Helga Brøndum blev genvalgt.
Revisorerne Lis Andreasen og Erik Clemmensen genvalgtes ligeledes.
7. Eventuelt
Med henvisning til formandens beretning bemærkede et bestyrelsesmedlem,
Viggo Johannsen, at formandens oplysning om, at foreningen står fast på,
at Ths. B. Thrigesgade skal lukkes, forekommer kontroversiel, da det ikke synes
at stå helt klart, om og hvornår denne
beslutning er truffet. Der refereredes til
tidligere udmeldinger om, at foreningen
er imod lukning og trafikomlægning og
foreslår en boulevardløsning. Disse udmeldinger er angiveligt ikke dementeret
eller erstattet af andre. Viggo Johannsen oplyste, at gadelukningen ikke har været på dagsordenen
på bestyrelsesmøderne i det forløbne år.
Han er af den opfattelse, at der i bestyrelsen ikke er enighed om at bakke op
om gadelukningen. Viggo Johannsen udtrykker samtidig tvivl om, hvorvidt der er
flertal for eller imod gadelukningen hos
BAG OM BYFORENINGEN
foreningens medlemmer, og han opfordrede til udtalelser fra forsamlingen.
Foreningens tidligere formand Frede
Madsen redegjorde for de tidligere udmeldinger og henviste til bestyrelsens
deltagelse i workshops om byudvikling
samt i borgermøder bl.a. om mobilitetsplanen, men kommenterede ikke de
aktuelle oplysninger fra den nuværende
formand.
Formanden henviste til foreningens høringssvar til Odense Kommune, hvori
man påpeger, at foreningen gerne ser,
at det fortsat vil være muligt at køre under gaden og på den måde sikre, at trafikken kan afvikles på god vis.
Flere medlemmer udtrykte bekymring
over, at formanden ville bakke op om bebyggelser, hvis udformning ikke kendes,
på så centralt et sted i byen.
Et medlem fremførte således, at han
ikke kunne se, at Byforeningen kunne interessere sig for noget, som man endnu
ikke ved, hvad er eller bliver. Vedkommende så gerne en boulevardløsning.
Et medlem nævnte den nye plads på
Grønnegade og spurgte, om man fandt
pladsen køn, og om man kunne tænke
sig, at Ths. B. Thrigesgade endte med at
få samme stil?
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Formanden mente ikke, spørgsmålet
kunne besvares på nuværende tidspunkt, men måtte afhænge af de krav,
Odense Kommune stiller til området.
Formanden kunne således oplyse, at
på nuværende tidspunkt ligger det kun
fast, hvilke højdekrav der stilles til eventuelt kommende byggerier. Formanden nævnte, at han personligt gerne så en
slags ”Covent Garden” miljø i forbindelse med løsning af Ths. B. Thrigesgade
problematikken.
Et medlem gjorde opmærksom på en
nyligt udkommet bog Odense i Forvandling. Det er ti fortællinger om skabelsen af det moderne Odense - om den
grønne by, cyklisternes by, butikkerne,
forstæderne, havnen og Ths. B. Thrigesgade. Forfatterne kommer fra Odense
videns- og kulturinstitutioner samlet
af MASKOT-samarbejdet mellem Syddansk Universitet, Odense Bys Museer,
Odense Stadsarkiv og Landsarkivet for
Fyn.
Ordstyreren takkede for god ro og orden
og aftenen sluttede med kaffe, the og
snitter samt et foredrag af stadsarkivar Jørgen Thomsen, som i vanlig munter tone fortalte om transport til og fra
Odenses forlystelsessteder gennem tiderne.
7
KOMMENDE AKTIVITETER
MØNTERGÅRDEN
foto: Møntergården
ved museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Torsdag den 3. oktober klokken 17.00 og evt. igen 18.30
Møntergården, Overgade 48
Mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 30 deltagere pr. gang
I september 2012 besøgte vi Møntergårdens nye tilbygninger under opførelse. Nu har vi fået muligheden for at se
den enestående åbningsudstilling.
Udstillingen ”Fyn - midt i verden” trækker tråde fra den første fynbo, der levede for 10.000 år siden, til nutidens
moderne menneske. Det bliver fortællingen om en ø, hvor naturens vilkår
sammen med religion, krige og globale
forandringer har formet indbyggernes
liv. Fra istiden til jernalderen, hvor Gudme var en af Danmarks rigeste byer, til
svenskekrigene, guvernørtiden og frem
til nutiden, hvor det at være fynbo har
ændret sig markant.
8
Udstillingen vil fortælle om de begivenheder og personer, der har sat deres
præg på Fyn og den fynske identitet.
Kong Knud den Hellige, entreprenøren
Thomas B. Thrige og komponisten Carl
Nielsen er blot nogle få af de skikkelser, der har sat Fyn på verdenskortet.
”Fyn - midt i verden’” vil give et tankevækkende blik på Fyn og fynboerne i et
smukt scenograferet rum med hundredvis af unikke genstande fra museets samlinger, fortæller Møntergårdens
hjemmeside:
http://museum.odense.dk/museer/moentergaarden/udstillinger/fyn-midt-i-verden.
aspx
ARTIKEL
ODENSE OG FAMILIEN KLINT
Af Lennart Greig
Hvem er familien Klint? Mange odenseanere vil nok straks tænke
på arkitekten, som tegnede og byggede Fredens Kirke og KFUMbygningen på Klosterbakken - Andre vil måske tænke på Le Klint
lampeskærme, som fabrikeres i Næsby.
Hvem var egentlig denne Klint-familie, og hvad havde de egentlig
med Odense at gøre!
P.V. Jensen-Klint
Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint
blev født d. 21. juni 1853 på Minelyst
under Holsteinborg Gods ved Skælskør.
Faderen var mejeriforpagter Christen
Jensen og moderen Johanne Andersdatter, men hvor kom navnet Klint egentlig
fra? I den gamle kirkebog fra Holsteinborg sogn kan man se, at Peder Vilhelm
ikke er døbt Klint. Her fremgår det derimod, at han var en tvilling, og at tvillingbroderen var dødfødt.
I Gyldendals Danske Biografi Leksikon
kan man så læse, at Peder Vilhelm Jensen ved bevilling af 10.11. 1893 fik tilladelse til at føre navnet Jensen-Klint.
Navnet var valgt af kærlighed til de mange klinter på fødeegnen. Pudsigt nok var
hans 3 børn på dette tidspunkt allerede
navngivet Klint.
Han blev uddannet civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i København, men
arbejdede på mange fronter bl.a. som
underviser, billedkunstner, møbeldesigner m.m. Det var imidlertid først, da han
var i fyrrerne, at han begyndte at virke
som arkitekt.
Med hustruen Mathilde Caroline Pedersdatter Markussen fik han børnene: Tage
(1884) , Helle (1887) og Kaare (1888).
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Klint var kendt for at være en idealist og
også perfektionist. Man kan læse i flere
kilder, at han var en skræk for mange
håndværkere at arbejde sammen med.
Grundtvigskirken på Bispebjerg i Københan blev hans hovedværk. I. Hanne Hansens udmærkede bog om bygmesteren
fortæller hun, at han var 60 år, da kirken blev til i hans sind, og næsten 70,
da grundstenen blev nedlagt, og at han
døde i 1930, før kirken var færdig.
Skønt det var ret sent, inden han begyndte som arkitekt, nåede han alligevel
at bygge mange kirker og andre markante bygninger i sin levetid.
Fredens Kirke på Skibhusvej i Odense er
således et forstadie til giganten Grundtvigskirken i København.
Egentlig var den tegnet til en konkurrence om en kirke i Århus, men skønt den
var det bedste forslag, ønskede folkene i
komitéen ikke at samarbejde med Klint.
Odense overtog så projektet, hvor den
flotte kirke iflg. arkitekten skulle hedde
”Skt. Hans Tveje” - Skt. Hans var det oprindelige landsogn og ”Tveje” efter kirkens tredelte tårn.
9
ARTIKEL
Grundstenen blev nedlagt d. 4. juni
1918, og kirken blev indviet d. 26. september 1920, hvor den fik navnet Fredens Kirke i anledning af fredsslutningen for 1. Verdenskrig.
med til at præge kvarteret omkring Skt.
Knuds Kirke.
I 1969 måtte bygningen lade livet, da
Fyns Kommunale Telefonselskab gjorde
krav på en udvidelse af nabohuset.
Da Fredens Kirke i 1970 ved 50-års jubilæet skulle erstatte de gamle kirkebænke, blev det stole i lyst egetræ og med
blå polstrede sæder designet af barnebarnet arkitekten Esben Klint, som kom
ind i stedet. 10 år tidligere var de oprindelige lysekroner i kirken blevet erstattet med nye lamper, ligeledes tegnet af
Esben Klint.
Tiderne har ændret sig, og i dag har teleselskabet, nu TDC vel næppe brug for
denne udvidelse. Stor synd at KFUM-bygningen ikke fik lov til at blive stående!
KFUM-bygningen på Klosterbakken blev
derefter opført i perioden 1921-23 af
P.V. Klint, og den var i mange år en statelig bygning, der på fineste måde var
Datteren Helle Klint blev billedhugger og
forøvrigt gift med den meget fremtrædende arkitekt, Ivar Bentsen, som faderen arbejdede sammen med på den tid.
Af børnene er Kaare Klint nok den mest
kendte, han fortsatte direkte i sin faders
fodspor som arkitekt, kunstner og designer m.m..
Klint familien samlet hos forældrene i hjemmet på fjerde sal, Pilevænget 17A på Fredriksberg.
Øverst fra venstre:
Tages ældste søn Jan - sønnen Tage Klint - moderen Marthilde - datteren Helle Klint - Kaares søn, Naur - sønnen Kaare Klint.
På gulvet fra venstre:
Kaares søn Esben - Tages datter Le - Helles søn Peder Vilhelm -Tages søn Sejr - Kaares søn Morten.
Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint har fotograferet og er derfor ikke med på billedet!
10
ARTIKEL
P.V. Jensen-Klint
1853 - 1930
Tage Klint
1884-1953
Den ældste søn Tage ønskede, i modsætning til sine søskende, ikke at beskæftige sig med det kunstneriske. Han
ville være forretningsmand, men blev i
første omgang uddannet landinspektør.
Thomas B. Thrige hentede Tage Klint til
Odense, hvor han blev direktør for De
forenede Automobilfabrikker (1918 1933). Det var 3 mindre bilfirmaer, der
blev slået sammen til ”Triangel”, som lavede omnibusser, lastvogne og motortog
til private jernbaner.
Tage Klints lillebror Kaare fik også en
tjans med på ”Triangel”, idet han blev
inddraget i flere design- og reklameopgaver.
Automobilfabrikken havde til huse i
”Rytterkasernen”, hvor også Tage Klint
og hustruen Elisabeth Søe boede i en
lejlighed sammen med deres 3 børn: Jan
Tavsen Klint (1910), Sejr Tavsen Klint
(1918) og Lise Le Charlotte Klint (1920).
I årene 1933 - 42 var Tage Klint salgsdirektør hos Munke Mølle. Han etablerede virksomhederne Lactosan og Sanovo
samt en ostefabrik i Ringe. Mest kendt
er han vel nok for at grundlægge lampeskærmsfabrikken ”Le Klint” i 1943.
Han bestred derudover en lang række
tillidsposter: formand i bestyrelsen for
A/S Bolbrogaarden, Odense, medlem af
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Kaare Klint
1888-1954
Lise Le Charlotte Klint
1920-2012
bestyrelsen for A/S Munke Mølle, ejendomsaktieselskaberne Sct. Anne og Folkebo, A/S Odense Omnibusselskab, A/S
Hagen & Sivertsen og A/S Lactosan,
Odense. Han var vicekonsul for Estland
1926-36 og formand for Landsforeningen Dansk Motorkøretøjsindustri til
1927.
Tage Klint var altid på udkig efter nye
forretningsområder. Hans far havde engang foldet en papirskærm i karduspapir til en petroleumslampe i keramik,
Den var lavet til alteret i Grundtvigskirken. Her var måske et nyt forretningsområde!
Efter nogle forsøg med at folde skærme
af hvidt papir i god kvalitet, overlod han
det trælse arbejde til sin dengang 17-årige datter, Le.
Le - navnet havde hun fået efter Kaare
Klints første kone Magdalena kaldet
Le, som var død 2 år tidligere af spansk
syge,
Le beretter i sin bog ”Erindringstråde”om
forløbet:
Der var over to tusind små streger, der
skulle ridses, før skærmen kunne foldes.
Det tog hen ved et par timer at lave bare
en enkelt lampeskærm.
Hun fortæller også, at de havde en elektriker til at arbejde for sig. Han gav faderen idéen til, at ridsningerne kunne
gøres maskinelt.
11
ARTIKEL
Idéen bestod i, at man i en vridemaskine, som man brugte ved tøjvask, kunne
erstatte den øverste rulle med en tilsvarende af gummi og den underste rulle
med en kobbervalse, hvor mønstret var
præget i.
Herefter kunne arbejdet reduceres til 2
minutters prægning af papir og 10 minutters manuel foldning, hvilket muliggjorde en egentlig produktion.
Le arbejdede videre med skærmene og
forbedrede produktet. Ønsket fra hendes side var at få patent på sin del af
arbejdet. Hun må have gjort det godt, for
pludselig fremlagde faderen hende et
dokument, som hun måtte skrive under
på helt ubeset.
Med sin underskrift fraskrev hun sig reelt enhver rettighed og indflydelse på
lampeskærmene, som faderen opkaldte
efter hende - dog ville hun få en månedlig livslang og ureguleret ydelse på 850
kr.
Om det var hende eller faderen, som
udtænkte den geniale selvsnappende
krave på skærmene, hvor man ellers
have været henvist til at sy skærmen
foroven til indgreb på lampestativet, har
jeg ikke kunnet finde oplysning om på
noget sted, men faderen udtog patentet.
Lise Le Charlotte Klint måtte bogstaveligt talt i resten af sit liv leve i skyggen
af de lampeskærme, som bar hendes
navn.
Udelukket fra firmaet og familien levede
hun en traumatisk og nærmest nomadeagtig tilværelse herhjemme og i udlandet. Hun døde 92 år gammel i september sidste år i sit hus på Tåsinge.
Tv2/Fyn havde d. 28. august 2010 en
udsendelse: ”På job hos Le Klint”.
Udsendelsen giver en fint indblik i fremstillingen af Le Klint lamper og lampeskærme. Udsendelsen kan stadig ses på
nettet:
www.tv2fyn.dk/article/230198:Paa-job24---Le-Klint/
Kilder:
’Erindringstråde’ og
’Min tid som fårehyrde og andre erindringer.’
Af Le Klint, Forlaget Vindrose.
’P.V. Jensen Klint Grundtvigskirkens Bygmester ’
af Hanne Hansen, Forlaget Bonnie
’Le Klint Design - Håndværk - Historie’
af Mette Strømgaard Dalby, KreativGrafisk Forlag
’Som i ét stof’
af Anne-Marie Steen Petersen, Gyldendals forlag
Wikipedia, den frie encyklopædi m.fl.
Mange designere har i tidens løb lavet
nye skærmtyper for firmaet Le Klint også Kaare Klint har deltaget markant.
På firmaets hjemmeside: www.leklint.
dk kan man se de mange flotte modeller og deres designere.
Da Tage Klint døde overtog sønnen Jan
bedriften. Jan overlod i 1972 den blomstrende virksomhed i Næsby til et fond.
12
Le Klint lampeskærm model 1 (1942) gennemskåret for at
vise den unike gribekrave
foto: Odense Bys Museer
ARTIKEL
Postkort, farvelagt, KFUM bygningen set fra Klosterhaven ca. 1930
foto: Odense Bys Museer
Arkitekt Peder Vilhelm Jensen-Klints flotte bygninger i
Odense:
Til venstre Fredens Kirke,
Skibhusvej 162, fotograferet
af Arne Dydensborg i 1958 bemærk også trolleybussen.
Grundstenen til kirken blev
nedlagt 4. juni 1918, og kirken blev taget i brug 26. september 1920 - pris: 250.000
kr.
Øverst KFUM-bygningen på
Klosterbakken 3 - fotograf
ukendt. Det var før Telefonbygningen og Svømmehallen
kom til.
P.V.Jensen-Klint tegnede også
et hus på Sadolinsgade nr. 54
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
13
KOMMENDE AKTIVITETER
ODINS BRO
foto:Lennart Greig
Svingbroen hejses på plads
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
August /september - hold øje med hjemmesiden!
Havnegade/Noatunvej
Mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
Afhængig af arrangementet.
Tanken var, at vi skulle have et arrangement, når svingbroen blev hejst på plads
på betonkonsollerne. Det var værd at se
på!
Imidlertid har det været yderst svært at
få at vide, hvornår brofagene ankommer
fra Asien.
Måske er der fuld offentlighed, når det
så endelig sker og derfor ingen decideret Byforeningstur.
Ved redaktionens slutning arbejdes på
flere ideer til et arrangement i forbindelse med broens etablering.
Drejebroen bliver meget markant med
sine 2 store trekantede bærerammer,
som bærer de to ender af hvert brofag.
14
Når broen skal åbne, løftes brofaget fri
af lejerne, og 2 store hydrauliske stempler åbner broen.
Det tager ca. 2 minutter at åbne broen,
men den samlede tid, hvor der vil være
spærret for trafik, vil være omkring 10
minutter. Det skyldes, at der først skal
spærres for trafikken og broen skal rømmes, inden den kan åbne, og skibet kan
passere.
Er du interesseret i et evt. kommende
arrangement, kan du enten holde øje
med hjemmesiden eller tilkendegive din
interesse og få besked direkte, når der
foreligger noget konkret. Det kan gøres
på sædvanlig måde enten som mail eller
ved telefonisk henvendelse.
KOMMENDE AKTIVITETER
ODENSE IDRÆTSPARK
foto: Odense Idrætspark
ved idrætsparkleder Søren Damgaard
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Torsdag den 12. september klokken 1900 - ca. 2100
Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, 5200 Odense V
Mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 40 deltagere
Den kommunale ”Odense Idrætspark”
består af: Atletikstadion, Cricketstadion,
Cyklebanen, Gymnastikhallen, Idrætshallen, Isstadion og Fodboldstadion.
Organisatorisk hører de 5 svømmehaller
og Friluftsbadet også med.
I begyndelsen af 2012 havde vi 2 flotte
besøg i den nyrenoverede svømmehal
på Klosterbakken. Idrætsparkleder Søren Damgaard lovede os ved den lejlighed et besøg i Idrætsparken i Bolbro, og
det er dette besøg vi tager hul på nu.
Det er et meget stort område med meget at se på, og besøget er nok ikke egnet for gangbesværede.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Med et stort udvalg af idrætsanlæg er
Odense Idrætspark stedet, hvor idræt
under enhver form kan udfolde sig.
Udover at være Odense Kommunes opvisningsanlæg, benyttes de forskellige
anlæg til træning for såvel eliteidrætten
som breddeidrætten.
Odense Isstadion anvendes desuden til
offentligt skøjteløb.
Odense idrætshal blev i 2007 fuldstændig nyrenoveret. Den både lyse og venlige opvisningshal har en glimrende
akustik og egner sig især godt til mellemstore koncerter.
15
ARTIKEL
FACADEMISBRUG
af Viggo Johannsen, bestyrelsesmedlem
fotos: Flemming Wedell
Hvor er det dog ærgerligt at se nogle
af byens store, flotte gavle og facader forurenet med uvedkommende
reklamebannere/-duge med tilbud af
forskellig art.
Smukke, gedigne teglgavle misbruges
til skæmmende og visuelt ødelæggende
plamager, og det er en uskik.
Antageligt skal kun fastmonterede skilte
byggesagsbehandles, så mon ikke disse
blafrende bannere, der er fastgjort med
gummistropper eller lignende, luskes
uden om godkendelsesprocedurer mv.
16
Odenses Lokalplan 0-548 angiver, at
skiltning kun må finde sted med baggrund i et firmas fysiske tilstedeværelse
på den pågældende ejendom, at skiltning over stueplan skal have relation til
den aktuelle etages funktion og at skiltning over stueplan skal udføres afdæmpet og diskret. Det er noget at leve op til!
Skrevet står, at bannere kan godkendes
i afgrænsede perioder i forbindelse med
kulturelle arrangementer, fremstød o.l.,
og dette må fortsat være en gældende
begrænsning.
ARTIKEL
Endvidere kan læses, at skiltning i boligområder skal udføres diskret, og det må
så sandelig også gælde i boligområder
i city.
Beklageligt, at det ikke kun er erhvervsdrivende virksomheder, der skilter på
denne ’smarte’ måde, for efterhånden
kan manien også ses på bygninger til
undervisning, kulturaktiviteter o.l.
I forbindelse med opførelsen af mediehuset til Fyens Stiftstidende i 2004
havde Miljø- og Teknikudvalget sammen
med byplanarkitekterne og byrådet en
omfattende sagsbehandling og debat
vedrørende lysavisen, der som det kan
ses resulterede i, at denne blev tilladt.
Forvaltningen vurderede, at nærmiljøet
godt kunne tåle en lysavis. I dag er lysavisen en fin, velplaceret og tiltalende
by-detalje, som næppe generer nogen
(på det sted).
Selv om lokalplanteksten er klar nok,
har der gennem årene været udarbejdet
og vedtaget ’retningslinier’ og revision
af disse, hvilket nok har skabt nogen
tvivl, men som også har fastlagt rammer
for fortolkning af bestemmelserne. For
eksempel har Magasin og Symfoniorkesteret fået tilladelse til midlertidig opsætning af facadebannere i forbindelse
med egne kampagner og lignende. Måske har disse to lovlige bannere forledt
andre (rådhuset?) til at gøre ligeså.
Slottets embedsfolk foreslås en bytur og
en lovliggørelseskampagne.
Noget ganske andet er det med malede
gavlreklamer, der traditionelt har haft
kunstneriske og æstetiske kvaliteter –
og som i hvert fald tidligere altid har været ansøgt godkendt af embedsfolket.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Der kan i dag heldigvis stadigvæk ses
eksempler på disse gedigne gavlmalerier, og denne form for reklamer bør absolut bevares.
17
KOMMENDE AKTIVITETER
DEBATMØDE: BYGNINGSBEVARINGER I ODENSE
baggrundsfoto: Historiens Hus
ved Torben Lindegaard og Bo Vietz
tid
>
sted
>
tilmelding
>
mødegebyr >
Mandag den 4. november klokken 1900 - ca. 2130
Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense
Mail: [email protected] eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
20 kr. - max. 50 deltagere
Byforeningen har fået Torben Lindegaard Jensen fra Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur til at gennemgå og uddybe følgende emner med
efterfølgende debat. Emnerne er som
følger:
Fredede bygninger:
Hvor mange fredede bygninger er der?
Hvordan finder man ud af, om en bygning er fredet?
Hvad betyder en fredning ?
Hvilken myndighed sorterer bygningsfredning under?
Bevaringsværdige bygninger:
Hvad er definitionen på en bevaringsværdig bygning?
Hvordan finder man ud af, om en bygning er erklæret for bevaringsværdig?
Hvad er konsekvenserne af, at en bygning er bevaringsværdig?
18
Hvilken myndighed sorterer bevaringsværdige bygninger under?
Lokalplaner:
Hvad er en lokalplan?
Hvordan skaffer man sig viden om, hvorvidt en bygning/et område er omfattet
af en lokalplan?
Borgerens muligheder:
Hvis en borger ønsker at få indflydelse
på bestemmelser i en lokalplan, eller
mener at have konstateret brud på en
lokalplan (ulovligt byggeri, misligeholdelse o.l.), hvad kan borgeren da gøre?
Med ovennævnte dagsorden for dette
møde håber foreningen, at der kommer
en god debat.
ARTIKEL
ENFAMILIEHUSET I BOGENSE -
Et hus tegnet af Kristian Eistrup - af Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell
ved Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell
Huset blev tegnet i juli 1975 og opført i
1977 i yderkanten af Bogense by. Nabohusene er opført i samme periode.
Huset, som ligger på Stegøvej, er et hus
med et ydre, der fortæller noget om arkitekt Eistrup. Det markerer sig ved stor
enkelthed. Et stramt hus i røde tegl og
halvt valmet tegltag. Indervægge og
skillerum er udført som murede vægge.
En del gulve i huset er udført med tegl
fra Petersminde Teglværk.
Bygherre på huset var Ølholm Larsen,
som ønskede sig et hus, der kunne være
den ideelle ramme for familien, der var
på vej mod pensionsalderen.
I forbindelse med dette og andre byggerier skabte Eistrup et samarbejde med
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
det nu tidligere Veflinge Savværk, hvor
savværksejer Gotfred Nicolaisen havde
gode relationer til Langesø Skovene.
Således udså Kristian Eistrup og Gotfred
Nicolaisen sig de rette træer i skoven.
Efterfølgende var Kristian med, når de
store bjælker og planker skulle opskæres på savværket.
Nicolaisen fik tømrer- og snedkerarbejdet på huset i Bogense. Detaljerne og
arbejdet blev fulgt nøje af både Kristian
og bygherren Ølholm Larsen.
Familien Ølholm Larsen boede i huset
i 25 år. Den nuværende ejer Henrik
Nørgaard Petersen har ejet huset siden
2002.
19
ARTIKEL
Toilet/bad med bræddeloft, klinkegulv
og vandskurede vægge.
Entre, som et centralt rum i huset, med trappe til 1. sal.
Trætrappen er udført med detaljer, der er simple og enkle.
Stort opholdsrum på 1. sal
med udsigt til stranden og
Æbleø i det fjerne.
.
20
ARTIKEL
Facade mod vejen og stranden
Opholdsstue i gavl mod haven. Stuen er med markant synligt bjælkeloft, som Eistrup plejer at få det udført.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
21
ARTIKEL
foto:Bo Vietz
DET ULTRASMALLE HUS, SOM ALDRIG BLEV OPFØRT.
Arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011)
Kristian Eistrup var på udkig efter et ældre hus i nærheden af Helgavej 15.
I huset skulle der være plads til Kristian
og hans mor Anna samt en person mere,
da Anna gerne ville have lidt mere liv i
huset!
Det ældre hus fandt Kristian på Poppelvej nr. 3, hvor Kristian og hans mor
flyttede ind og straks begyndte at sætte
deres præg.
Der var et forholdsvis stort grundtilliggende, som Kristian nok mente, kunne
bruges til et nyt nabohus. I forvejen
havde han jo bygget det smalle hus på
Helgavej nr. 15.
I tegningsmaterialet til det planlagte
hus har jeg i Kristians dødsbo fundet
plan og længdesnit samt skitsetegning
over et hus som skulle være 22 meter
langt og 3,70 meter bredt.
22
Et hus i to etager, som lige ville kunne
presses ind på grunden ved siden af det
eksisterende hus på Poppelvej nr. 3.
Det fremgår af blyantskitsen, hvilke tanker og god fornemmelse Kristian havde,
når det handlede om rumvirkninger, lysindfald, buede lofter og skrå eller runde
vinduesfalse. Indervæggene var tænkt
opmuret med teglsten.
Meget karakteristisk er også detaljer
omkring de skjulte karme på udvendige
døre og dørpartier samt omkring vinduer. I tagkonstruktionen er markeret bærende bjælker og ovenlys, da naboerne
jo ville være tæt på.
Alt sammen tanker fra skitsepapiret,
som kunne være ført ud i livet, men forblev ved tankerne.
Se skitsetegningerne på:
www.odensebyforening.dk/eistrup
MEDLEMSSKAB
UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB
reg nr. 1551 kontonr. 555 4985
NAVN
enkelt medlemsskab
250 kr./år
VEJ
husstand
300 kr./år
ønsker ikke tidsskriftet
POSTNUMMER/BY
By & Land
kontingentet reduceres
50 kr./år
E-MAIL
Eventuelt indmeldt af
UNDERSKRIFT/DATO

Blanketten sendes til:
Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.
TILMELDING TIL ARRANGEMENTER
Stort set virker vores tilmeldingssystem
godt - der er fuld tryk på i dagene efter
at bladet er sendt ud. Nogle arrangementer må hurtigt melde udsolgt.
Ofte lykkes det så alligevel at få pladser
til folk, der er havnet på ventelister.
Af og til kan der også arrangeres et ekstra besøg - men det er ikke altid muligt
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
Byforeningens oktobernummer afleveres til postvæsenet den sidste fredag i
september måned, og dagen efter Lørdag d. 28. september er der åbent for
tilmeldinger til nye arrangementer, som
samme dag vil kunne ses på vor hjemmeside: www.odensebyforening.dk.
Benyt hjemmesiden til at være hurtigt
ude og få plads,, selvom Postvæsenet
ikke har nået at levere bladet.
23
BLIV MEDLEM!
Ønsker du at modtage bladet fast eller
deltage i foreningens aktiviteter, kan
du rekvirere yderligere materiale ved at
kontakte et medlem af bestyrelsen.
(Kontaktinformationer på side 2).
PISSOIR DOWNTOWN
tegning: Martin Marker / Copenhagen Food
af Viggo Johannsen
I København findes Pisserenden, der er
betegnelsen for kvarteret omkring Larsbjørnsstræde i den inderste del af det
gamle Nørre Kvarter. Navnet stammer
fra tidligere tider, hvor gaderne angiveligt flød med urin og andre efterladenskaber. Nogle af de lokale butikker og
cafeer vil dog nu hellere bruge den spøjse betegnelse Rue des Tisserands.
Odense vil jo gerne signalere storby, så
vi måtte også have en Pisserende - i den
overdækkede passage mellem Magasin
og det tidligere Irma, ved Platanpladsen.
Hvor er den dog uhumsk, og der er ofte
en frygtelig stank af ....
Fodtøj, barnevogns-/rollatorhjul o.l. bliver befængt med det værste skidt, inden man går eller triller ind i butikkerne.
Irmas frugt og grønt blev udstillet i passagen på vogne lige oveni nattens urin
–!
Angiveligt bliver fliserne kun spulet en
gang ugentligt - efter syv nætters ”trafik”.
WWW.O DEN SEBYFORENI N G . D K
På sin vis kan man godt forstå, at nogle
af nattens bygæster sniger sig til at strinte lidt i skjul, for det koster jo kassen at
blive grebet i at ”tisse i det åbne rum”,
som det hedder.
Ved besøg i blandt andet en del sydeuropæiske storbyer, f.eks. Barcelona, kan
observeres en særdeles effektiv renholdelse. Fortove, rendestene, pladser og
gågader fejes og vaskes tidligt hver morgen, og butiksdrivende starter hver dag
med rengøring og vask af egen facade
og eget indgangsområde.
Der er forståelse for krise-/sparetidernes konsekvenser, men mange arbejdsivrige mennesker venter forgæves på et
godt jobtilbud.
Nu mister Odense måske sin pisserende,
for Magasin vil inddrage passagen til butiksarealet – dog med fortsat gennemgang som nu, men selvfølgelig lukket
om natten.
Nattestrinterne må så nøjes med trappenedgangen til parkeringskælderen, så
der bliver nok trængsel.
Som gevinst får vi forhåbentligt venlige
udstillingsvinduer i stueetagen i stedet
for Irmas mørkelægningsfolie, og om alt
går vel, kan vi måske også slippe af med
de uvedkommende, heldagsparkerede
”håndværker”-biler ved østfacaden ud
mod Platanpladsen.