3 august 2013 37. årgang ODINPRISEN MØNTERGÅRDEN ODINS BRO ODENSE IDRÆTSPARK DEBATMØDE 23. august 03. oktober ikke fastlagt 12. september 4. november side 2 side 8 side 14 side 15 side 18 W W W. O D E N S E BY FO R E N I N G . D K BAG OM BYFORENINGEN VELKOMMEN TIL PRISUDDELING BYFORENINGEN FOR ODENSE FORMAND: Bo Vietz Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M Tlf.: 66 14 67 25 E-mail: [email protected] NÆSTFORMAND: Jarl Abrahamsen Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV Tlf.: 25 54 43 86 E-mail: [email protected] SEKRETÆR: Birte Landorph Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV Tlf.: 66 13 11 75 E-mail: [email protected] KASSERER: Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C Tlf.: 65 91 01 42 E-mail: [email protected] REDAKTØR: Blad og hjemmeside Lennart Greig Tlf.: 98 38 30 49 E-mail: [email protected] af Flemming Wedell ØVRIGE BESTYRELSE: Andreas Isager Thorslundsvej 6, 5000 Odense C Tlf.: 66 13 92 10 E-mail: [email protected] Forsidefoto: Bebyggelsen SKOVBRYNET Viggo Johannsen Filosofgangen 9, 3.th, Tlf.: 21 16 12 09 E-mail: [email protected] SUPPLEANTER: Flemming Wedell Tlf.: 66 14 18 14 E-mail: [email protected] Helga Brøndum Tlf.: 66 11 68 18 E-mail: [email protected] 2 Odinprisen 2012 uddeles fredag den 23. august klokken 13.00! Alle er velkommen - gratis og ingen forudgående tilmelding. Det bliver som sædvanlig en hyggelig begivenhed med taler og musik mm. Stedet er SKOVBRYNETs fælleshus på Kranvejen 37, 5000 Odense C Kranvejen kommer man til fra den nordlige del af Skibhusvej via sidevejen Skibhusengen. Det er området bag Rema1000 (Sandhusvej), når man kommer inde fra byen. På de følgende sider kan du læse om den spændende bebyggelse, som er en afdeling af Fyns Almennyttige Boligselskab. Der var ingen Odinpris 2011, men året før blev den tildelt Odense nye Silopakhus ved byggeselskabet Olav de Linde. Byforeningens plakette kan ses indmuret ved hovedindgangen Sverigesgade 5. Plaketterne til Odinprisen 2008, der gik til Saabyes Stryg og Center for Rygkirurgi, kan ses henholdsvis på en granitsøjle på selve broen i Munke Mose og på Centeret ud mod Pantheonsgade. BAG OM BYFORENINGEN ODINPRISEN 2012 - SKOVBRYNET af Lennart Greig - fotos: Flemming Wedell ODIN-prisen er indstiftet af Byforeningen for Odense i 1985 og blevet uddelt hvert år siden, hvis der ellers har været værdige modtagere. Gennem hele 2012 har flere gode projekter været i søgelyset, og den største opmærksomhed har helt afgjort været knyttet til den nu valgte prismodtager. ODIN-prisen gives til en bygherre, der har udvist initiativ, virkelyst og økonomisk offervilje - samt vist sans for kvalitet i forbindelse med et bevaringsværdigt eller nyt hus i Odense. SKOVBRYNET - tæt på Skibhusskoven er navnet på bebyggelsen, og det er en afdeling under Fyns Almennyttige Boligselskab. Den består af 12 rækkehuse og 44 lejligheder på Kranvejen - også 12 rækkehuse på Skibhusvej hører med. Hertil kommer et yderst flot og rummeligt fælleshus med en spændende tagetage med bænke. Prisen er fra 2009 en plakette til indmuring udført af kunstneren Eiler Madsen, Odense. Tidligere var det en lille Odinfigur i keramik udført af keramikeren Kirsten Emilie Petersen, Bregnemose. Bestyrelsen er derfor altid på jagt efter potentielle kandidater til ODINPRISEN. WWW.ODENSEBYFORENING.DK Bygherren er som nævnt FAB, men med assistance fra Arkitekt Pluskontoret A/S, Oluf Jørgensen Ingeniører A/S og rådgiver Dansk Boligbyg. 3 BAG OM BYFORENINGEN Vi har ikke været ene om at være begejstret for dette bemærkelsesværdige byggeri. Odense Kommune præmierede i foråret 2013 bebyggelsen for: ’Godt og smukt byggeri’. Dommerkomiteen begrundede valget med: Skovbrynets 56 almene boliger, der er fordelt på 4 boligtyper i 1-3 plan, er opført i mindre blokke, der skaber rumlig variation og trækker landskabet ind i bebyggelsen og således på forbilledlig vis udnytter nærheden til Skibhusskoven som et allestedsnærværende motiv. De enkelte boliger lader sig genkende i bygningernes arkitektoniske udtryk, hvorved skabes en variation, der peger på hver enkelt boligs betydning i helheden, der overalt opleves helstøbt. Oplevelsen af at føle sig hjemme får man første gang, man besøger Skovbrynet. Det er en sjælden kvalitet, der knytter sig til oplevelsen af den omhu, hvormed arkitektur og landskab er realiseret med blik for skala, rumlig vekselvirkning, lys og skygge samt materialesammenstillingen mellem tegl, zink og træ. Bebyggelsen fungerer som en lille by, hvor fælleshuset er integreret og skaber rammer om fællesskab ude og inde, side om side med private aktiviteter. Bebyggelsen er opført i lavenergiklasse 1 og forener rationelt byggeri, genbrug samt godt indeklima i en bæredygtig profil, der rækker ud over bebyggelsen som et eksempel til efterfølgelse. Dette er en meget fin karakteristik af bebyggelsen, som nok ikke kan gøres meget bedre. Forud for valget til Odinpris havde bestyrelsen været på besøg på stedet, hvor 3 familier i hver sin boligtype på fornemste vis havde åbnet dørene for os til deres private hjem. Det var en stor oplevelse, og vi er dem tak skyldig. De kendte end ikke den egentlige grund til vort besøg. http://skovbrynet-fab.dk/ 4 BAG OM BYFORENINGEN GENERALFORSAMLING 2013 Torsdag den 18. april på soldaterhjemmet Dannevirke Referat af Birte Landorph, sekretær 1. Valg af dirigent; Erik Hansen valgtes til dirigent og konstaterede straks, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Herefter gav han ordet til formanden. 2. Bestyrelsens beretning: Formandens beretning var ledsaget af en PowerPoint præsentation med billeder fra årets aktiviteter. Foreningen har 275 medlemmer. Bestyrelsen har afholdt 11 bestyrelsesmøder i det forløbne år. Der er afholdt 18 arrangementer, hvoraf 2 var gentagelser. Et enkelt arrangement måtte aflyses. Der har været i gennemsnit 36 deltagende medlemmer pr. arrangement. Der blev i 2012 udgivet 4 medlemsblade. Foreningens hjemmeside opdateres løbende takket være redaktør Lennart Greig. Formanden rettede en tak til medlemmer, som bidrager med egne fotooptagelser. Formanden opfordrede medlemmerne til at meddele E-mail adresser. Det vil sikre hurtig information f.eks. ved aflysninger eller ekstra arrangementer, som kommer på programmet efter bladet er udkommet, f.eks. arrangementer som sker i samarbejde med IDA. I 2011 blev der ikke fundet værdige modtagere til Odinprisen, hvorfor der ikke var nogen prisuddeling i 2012. WWW.ODENSEBYFORENING.DK Vedrørende lokalplaner har Byforeningen kommenteret planerne for Rikkesminde, som blev reddet i denne omgang. Formanden har deltaget i høring og kommenteret planerne for en motocrossbane ved Sanderumgård. Byforeningen har kommenteret lokalplanen for området Seden Nord med nyt boligområde, ligesom foreningen har kommenteret planerne for en nedrivningssag ved Kærbygade 10 ved Agedrup. Bestyrelsen følger løbende udviklingen omkring Ths. B. Thrigesgade, idet formanden påpegede, at foreningen støtter lukningen af gaden. Foreningen har en god kontakt til Bystrategisk Stab. Planerne for en evt. kommende letbane er også et emne, bestyrelsen nøje følger. Foreningen har søgt Odense Kommunes forstadspulje for 2013 om midler til etablering af to projekter Kunst og Kanal og Næsbyhoved Slotsbanke, desværre uden at vi kom i betragtning. Byforeningen er medlem af KREPO, som holder til i Seniorhus Odense, hvor bestyrelsesmøderne også afholdes. Byforeningen er medlem af DANNEVIRKE og deltog i Dannevirkes 100 års jubilæum i december 2012. Byforeningen er medlem af BY og LAND. Kassereren har deltaget i årsmødet, som blev afholdt i Fredensborg 11-13 maj 2012. 5 BAG OM BYFORENINGEN Formanden og bestyrelsesmedlem Viggo Johannsen deltog i debatmøde arrangeret af landsforeningen om solceller i oktober 2012. Af emner, som bestyrelsen nøje vil følge i kommende år, er bl.a. nyt bycenter VIVA, det kommende nye OUH, Kunst- og musikhus, samt kommende trafikplaner, ny placering af centralbibliotek inkl. musikbibliotek og solceller på byens gamle tage. Formandens beretning blev godkendt. 3. Regnskab 2012 Kassereren gennemgik årets regnskab, som udviste et beskedent overskud på ca. 1.600,- kr. Regnskabet blev godkendt. 4. Indkomne forslag. Der var intet under dette punkt. 5. Budget 2013 Kassereren gennemgik budgettet for 2013. Budgettet blev godkendt. Kontingentsatserne fastholdes i 2014. Kassereren opfordrede medlemmerne til at indbetale kontingent rettidigt. Det vil spare tid og udgifter til udsendelse af rykkerskrivelser! I 2012 var det nødvendigt at udsende 60 rykkerskrivelser! 6 6. Valg til bestyrelsen På valg var Bo Vietz, Birte Landorph, Søren Michael Nielsen og Jarl Abrahamsen. Der var ikke andre forslag fra forsamlingen. Alle blev genvalgt. Suppleanterne Flemming Wedell og Helga Brøndum blev genvalgt. Revisorerne Lis Andreasen og Erik Clemmensen genvalgtes ligeledes. 7. Eventuelt Med henvisning til formandens beretning bemærkede et bestyrelsesmedlem, Viggo Johannsen, at formandens oplysning om, at foreningen står fast på, at Ths. B. Thrigesgade skal lukkes, forekommer kontroversiel, da det ikke synes at stå helt klart, om og hvornår denne beslutning er truffet. Der refereredes til tidligere udmeldinger om, at foreningen er imod lukning og trafikomlægning og foreslår en boulevardløsning. Disse udmeldinger er angiveligt ikke dementeret eller erstattet af andre. Viggo Johannsen oplyste, at gadelukningen ikke har været på dagsordenen på bestyrelsesmøderne i det forløbne år. Han er af den opfattelse, at der i bestyrelsen ikke er enighed om at bakke op om gadelukningen. Viggo Johannsen udtrykker samtidig tvivl om, hvorvidt der er flertal for eller imod gadelukningen hos BAG OM BYFORENINGEN foreningens medlemmer, og han opfordrede til udtalelser fra forsamlingen. Foreningens tidligere formand Frede Madsen redegjorde for de tidligere udmeldinger og henviste til bestyrelsens deltagelse i workshops om byudvikling samt i borgermøder bl.a. om mobilitetsplanen, men kommenterede ikke de aktuelle oplysninger fra den nuværende formand. Formanden henviste til foreningens høringssvar til Odense Kommune, hvori man påpeger, at foreningen gerne ser, at det fortsat vil være muligt at køre under gaden og på den måde sikre, at trafikken kan afvikles på god vis. Flere medlemmer udtrykte bekymring over, at formanden ville bakke op om bebyggelser, hvis udformning ikke kendes, på så centralt et sted i byen. Et medlem fremførte således, at han ikke kunne se, at Byforeningen kunne interessere sig for noget, som man endnu ikke ved, hvad er eller bliver. Vedkommende så gerne en boulevardløsning. Et medlem nævnte den nye plads på Grønnegade og spurgte, om man fandt pladsen køn, og om man kunne tænke sig, at Ths. B. Thrigesgade endte med at få samme stil? WWW.ODENSEBYFORENING.DK Formanden mente ikke, spørgsmålet kunne besvares på nuværende tidspunkt, men måtte afhænge af de krav, Odense Kommune stiller til området. Formanden kunne således oplyse, at på nuværende tidspunkt ligger det kun fast, hvilke højdekrav der stilles til eventuelt kommende byggerier. Formanden nævnte, at han personligt gerne så en slags ”Covent Garden” miljø i forbindelse med løsning af Ths. B. Thrigesgade problematikken. Et medlem gjorde opmærksom på en nyligt udkommet bog Odense i Forvandling. Det er ti fortællinger om skabelsen af det moderne Odense - om den grønne by, cyklisternes by, butikkerne, forstæderne, havnen og Ths. B. Thrigesgade. Forfatterne kommer fra Odense videns- og kulturinstitutioner samlet af MASKOT-samarbejdet mellem Syddansk Universitet, Odense Bys Museer, Odense Stadsarkiv og Landsarkivet for Fyn. Ordstyreren takkede for god ro og orden og aftenen sluttede med kaffe, the og snitter samt et foredrag af stadsarkivar Jørgen Thomsen, som i vanlig munter tone fortalte om transport til og fra Odenses forlystelsessteder gennem tiderne. 7 KOMMENDE AKTIVITETER MØNTERGÅRDEN foto: Møntergården ved museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen tid > sted > tilmelding > mødegebyr > Torsdag den 3. oktober klokken 17.00 og evt. igen 18.30 Møntergården, Overgade 48 Mail: [email protected] eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 20 kr. - max. 30 deltagere pr. gang I september 2012 besøgte vi Møntergårdens nye tilbygninger under opførelse. Nu har vi fået muligheden for at se den enestående åbningsudstilling. Udstillingen ”Fyn - midt i verden” trækker tråde fra den første fynbo, der levede for 10.000 år siden, til nutidens moderne menneske. Det bliver fortællingen om en ø, hvor naturens vilkår sammen med religion, krige og globale forandringer har formet indbyggernes liv. Fra istiden til jernalderen, hvor Gudme var en af Danmarks rigeste byer, til svenskekrigene, guvernørtiden og frem til nutiden, hvor det at være fynbo har ændret sig markant. 8 Udstillingen vil fortælle om de begivenheder og personer, der har sat deres præg på Fyn og den fynske identitet. Kong Knud den Hellige, entreprenøren Thomas B. Thrige og komponisten Carl Nielsen er blot nogle få af de skikkelser, der har sat Fyn på verdenskortet. ”Fyn - midt i verden’” vil give et tankevækkende blik på Fyn og fynboerne i et smukt scenograferet rum med hundredvis af unikke genstande fra museets samlinger, fortæller Møntergårdens hjemmeside: http://museum.odense.dk/museer/moentergaarden/udstillinger/fyn-midt-i-verden. aspx ARTIKEL ODENSE OG FAMILIEN KLINT Af Lennart Greig Hvem er familien Klint? Mange odenseanere vil nok straks tænke på arkitekten, som tegnede og byggede Fredens Kirke og KFUMbygningen på Klosterbakken - Andre vil måske tænke på Le Klint lampeskærme, som fabrikeres i Næsby. Hvem var egentlig denne Klint-familie, og hvad havde de egentlig med Odense at gøre! P.V. Jensen-Klint Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint blev født d. 21. juni 1853 på Minelyst under Holsteinborg Gods ved Skælskør. Faderen var mejeriforpagter Christen Jensen og moderen Johanne Andersdatter, men hvor kom navnet Klint egentlig fra? I den gamle kirkebog fra Holsteinborg sogn kan man se, at Peder Vilhelm ikke er døbt Klint. Her fremgår det derimod, at han var en tvilling, og at tvillingbroderen var dødfødt. I Gyldendals Danske Biografi Leksikon kan man så læse, at Peder Vilhelm Jensen ved bevilling af 10.11. 1893 fik tilladelse til at føre navnet Jensen-Klint. Navnet var valgt af kærlighed til de mange klinter på fødeegnen. Pudsigt nok var hans 3 børn på dette tidspunkt allerede navngivet Klint. Han blev uddannet civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i København, men arbejdede på mange fronter bl.a. som underviser, billedkunstner, møbeldesigner m.m. Det var imidlertid først, da han var i fyrrerne, at han begyndte at virke som arkitekt. Med hustruen Mathilde Caroline Pedersdatter Markussen fik han børnene: Tage (1884) , Helle (1887) og Kaare (1888). WWW.ODENSEBYFORENING.DK Klint var kendt for at være en idealist og også perfektionist. Man kan læse i flere kilder, at han var en skræk for mange håndværkere at arbejde sammen med. Grundtvigskirken på Bispebjerg i Københan blev hans hovedværk. I. Hanne Hansens udmærkede bog om bygmesteren fortæller hun, at han var 60 år, da kirken blev til i hans sind, og næsten 70, da grundstenen blev nedlagt, og at han døde i 1930, før kirken var færdig. Skønt det var ret sent, inden han begyndte som arkitekt, nåede han alligevel at bygge mange kirker og andre markante bygninger i sin levetid. Fredens Kirke på Skibhusvej i Odense er således et forstadie til giganten Grundtvigskirken i København. Egentlig var den tegnet til en konkurrence om en kirke i Århus, men skønt den var det bedste forslag, ønskede folkene i komitéen ikke at samarbejde med Klint. Odense overtog så projektet, hvor den flotte kirke iflg. arkitekten skulle hedde ”Skt. Hans Tveje” - Skt. Hans var det oprindelige landsogn og ”Tveje” efter kirkens tredelte tårn. 9 ARTIKEL Grundstenen blev nedlagt d. 4. juni 1918, og kirken blev indviet d. 26. september 1920, hvor den fik navnet Fredens Kirke i anledning af fredsslutningen for 1. Verdenskrig. med til at præge kvarteret omkring Skt. Knuds Kirke. I 1969 måtte bygningen lade livet, da Fyns Kommunale Telefonselskab gjorde krav på en udvidelse af nabohuset. Da Fredens Kirke i 1970 ved 50-års jubilæet skulle erstatte de gamle kirkebænke, blev det stole i lyst egetræ og med blå polstrede sæder designet af barnebarnet arkitekten Esben Klint, som kom ind i stedet. 10 år tidligere var de oprindelige lysekroner i kirken blevet erstattet med nye lamper, ligeledes tegnet af Esben Klint. Tiderne har ændret sig, og i dag har teleselskabet, nu TDC vel næppe brug for denne udvidelse. Stor synd at KFUM-bygningen ikke fik lov til at blive stående! KFUM-bygningen på Klosterbakken blev derefter opført i perioden 1921-23 af P.V. Klint, og den var i mange år en statelig bygning, der på fineste måde var Datteren Helle Klint blev billedhugger og forøvrigt gift med den meget fremtrædende arkitekt, Ivar Bentsen, som faderen arbejdede sammen med på den tid. Af børnene er Kaare Klint nok den mest kendte, han fortsatte direkte i sin faders fodspor som arkitekt, kunstner og designer m.m.. Klint familien samlet hos forældrene i hjemmet på fjerde sal, Pilevænget 17A på Fredriksberg. Øverst fra venstre: Tages ældste søn Jan - sønnen Tage Klint - moderen Marthilde - datteren Helle Klint - Kaares søn, Naur - sønnen Kaare Klint. På gulvet fra venstre: Kaares søn Esben - Tages datter Le - Helles søn Peder Vilhelm -Tages søn Sejr - Kaares søn Morten. Stamfaderen Peder Vilhelm Jensen-Klint har fotograferet og er derfor ikke med på billedet! 10 ARTIKEL P.V. Jensen-Klint 1853 - 1930 Tage Klint 1884-1953 Den ældste søn Tage ønskede, i modsætning til sine søskende, ikke at beskæftige sig med det kunstneriske. Han ville være forretningsmand, men blev i første omgang uddannet landinspektør. Thomas B. Thrige hentede Tage Klint til Odense, hvor han blev direktør for De forenede Automobilfabrikker (1918 1933). Det var 3 mindre bilfirmaer, der blev slået sammen til ”Triangel”, som lavede omnibusser, lastvogne og motortog til private jernbaner. Tage Klints lillebror Kaare fik også en tjans med på ”Triangel”, idet han blev inddraget i flere design- og reklameopgaver. Automobilfabrikken havde til huse i ”Rytterkasernen”, hvor også Tage Klint og hustruen Elisabeth Søe boede i en lejlighed sammen med deres 3 børn: Jan Tavsen Klint (1910), Sejr Tavsen Klint (1918) og Lise Le Charlotte Klint (1920). I årene 1933 - 42 var Tage Klint salgsdirektør hos Munke Mølle. Han etablerede virksomhederne Lactosan og Sanovo samt en ostefabrik i Ringe. Mest kendt er han vel nok for at grundlægge lampeskærmsfabrikken ”Le Klint” i 1943. Han bestred derudover en lang række tillidsposter: formand i bestyrelsen for A/S Bolbrogaarden, Odense, medlem af WWW.ODENSEBYFORENING.DK Kaare Klint 1888-1954 Lise Le Charlotte Klint 1920-2012 bestyrelsen for A/S Munke Mølle, ejendomsaktieselskaberne Sct. Anne og Folkebo, A/S Odense Omnibusselskab, A/S Hagen & Sivertsen og A/S Lactosan, Odense. Han var vicekonsul for Estland 1926-36 og formand for Landsforeningen Dansk Motorkøretøjsindustri til 1927. Tage Klint var altid på udkig efter nye forretningsområder. Hans far havde engang foldet en papirskærm i karduspapir til en petroleumslampe i keramik, Den var lavet til alteret i Grundtvigskirken. Her var måske et nyt forretningsområde! Efter nogle forsøg med at folde skærme af hvidt papir i god kvalitet, overlod han det trælse arbejde til sin dengang 17-årige datter, Le. Le - navnet havde hun fået efter Kaare Klints første kone Magdalena kaldet Le, som var død 2 år tidligere af spansk syge, Le beretter i sin bog ”Erindringstråde”om forløbet: Der var over to tusind små streger, der skulle ridses, før skærmen kunne foldes. Det tog hen ved et par timer at lave bare en enkelt lampeskærm. Hun fortæller også, at de havde en elektriker til at arbejde for sig. Han gav faderen idéen til, at ridsningerne kunne gøres maskinelt. 11 ARTIKEL Idéen bestod i, at man i en vridemaskine, som man brugte ved tøjvask, kunne erstatte den øverste rulle med en tilsvarende af gummi og den underste rulle med en kobbervalse, hvor mønstret var præget i. Herefter kunne arbejdet reduceres til 2 minutters prægning af papir og 10 minutters manuel foldning, hvilket muliggjorde en egentlig produktion. Le arbejdede videre med skærmene og forbedrede produktet. Ønsket fra hendes side var at få patent på sin del af arbejdet. Hun må have gjort det godt, for pludselig fremlagde faderen hende et dokument, som hun måtte skrive under på helt ubeset. Med sin underskrift fraskrev hun sig reelt enhver rettighed og indflydelse på lampeskærmene, som faderen opkaldte efter hende - dog ville hun få en månedlig livslang og ureguleret ydelse på 850 kr. Om det var hende eller faderen, som udtænkte den geniale selvsnappende krave på skærmene, hvor man ellers have været henvist til at sy skærmen foroven til indgreb på lampestativet, har jeg ikke kunnet finde oplysning om på noget sted, men faderen udtog patentet. Lise Le Charlotte Klint måtte bogstaveligt talt i resten af sit liv leve i skyggen af de lampeskærme, som bar hendes navn. Udelukket fra firmaet og familien levede hun en traumatisk og nærmest nomadeagtig tilværelse herhjemme og i udlandet. Hun døde 92 år gammel i september sidste år i sit hus på Tåsinge. Tv2/Fyn havde d. 28. august 2010 en udsendelse: ”På job hos Le Klint”. Udsendelsen giver en fint indblik i fremstillingen af Le Klint lamper og lampeskærme. Udsendelsen kan stadig ses på nettet: www.tv2fyn.dk/article/230198:Paa-job24---Le-Klint/ Kilder: ’Erindringstråde’ og ’Min tid som fårehyrde og andre erindringer.’ Af Le Klint, Forlaget Vindrose. ’P.V. Jensen Klint Grundtvigskirkens Bygmester ’ af Hanne Hansen, Forlaget Bonnie ’Le Klint Design - Håndværk - Historie’ af Mette Strømgaard Dalby, KreativGrafisk Forlag ’Som i ét stof’ af Anne-Marie Steen Petersen, Gyldendals forlag Wikipedia, den frie encyklopædi m.fl. Mange designere har i tidens løb lavet nye skærmtyper for firmaet Le Klint også Kaare Klint har deltaget markant. På firmaets hjemmeside: www.leklint. dk kan man se de mange flotte modeller og deres designere. Da Tage Klint døde overtog sønnen Jan bedriften. Jan overlod i 1972 den blomstrende virksomhed i Næsby til et fond. 12 Le Klint lampeskærm model 1 (1942) gennemskåret for at vise den unike gribekrave foto: Odense Bys Museer ARTIKEL Postkort, farvelagt, KFUM bygningen set fra Klosterhaven ca. 1930 foto: Odense Bys Museer Arkitekt Peder Vilhelm Jensen-Klints flotte bygninger i Odense: Til venstre Fredens Kirke, Skibhusvej 162, fotograferet af Arne Dydensborg i 1958 bemærk også trolleybussen. Grundstenen til kirken blev nedlagt 4. juni 1918, og kirken blev taget i brug 26. september 1920 - pris: 250.000 kr. Øverst KFUM-bygningen på Klosterbakken 3 - fotograf ukendt. Det var før Telefonbygningen og Svømmehallen kom til. P.V.Jensen-Klint tegnede også et hus på Sadolinsgade nr. 54 WWW.ODENSEBYFORENING.DK 13 KOMMENDE AKTIVITETER ODINS BRO foto:Lennart Greig Svingbroen hejses på plads tid > sted > tilmelding > mødegebyr > August /september - hold øje med hjemmesiden! Havnegade/Noatunvej Mail: [email protected] eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 Afhængig af arrangementet. Tanken var, at vi skulle have et arrangement, når svingbroen blev hejst på plads på betonkonsollerne. Det var værd at se på! Imidlertid har det været yderst svært at få at vide, hvornår brofagene ankommer fra Asien. Måske er der fuld offentlighed, når det så endelig sker og derfor ingen decideret Byforeningstur. Ved redaktionens slutning arbejdes på flere ideer til et arrangement i forbindelse med broens etablering. Drejebroen bliver meget markant med sine 2 store trekantede bærerammer, som bærer de to ender af hvert brofag. 14 Når broen skal åbne, løftes brofaget fri af lejerne, og 2 store hydrauliske stempler åbner broen. Det tager ca. 2 minutter at åbne broen, men den samlede tid, hvor der vil være spærret for trafik, vil være omkring 10 minutter. Det skyldes, at der først skal spærres for trafikken og broen skal rømmes, inden den kan åbne, og skibet kan passere. Er du interesseret i et evt. kommende arrangement, kan du enten holde øje med hjemmesiden eller tilkendegive din interesse og få besked direkte, når der foreligger noget konkret. Det kan gøres på sædvanlig måde enten som mail eller ved telefonisk henvendelse. KOMMENDE AKTIVITETER ODENSE IDRÆTSPARK foto: Odense Idrætspark ved idrætsparkleder Søren Damgaard tid > sted > tilmelding > mødegebyr > Torsdag den 12. september klokken 1900 - ca. 2100 Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, 5200 Odense V Mail: [email protected] eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 20 kr. - max. 40 deltagere Den kommunale ”Odense Idrætspark” består af: Atletikstadion, Cricketstadion, Cyklebanen, Gymnastikhallen, Idrætshallen, Isstadion og Fodboldstadion. Organisatorisk hører de 5 svømmehaller og Friluftsbadet også med. I begyndelsen af 2012 havde vi 2 flotte besøg i den nyrenoverede svømmehal på Klosterbakken. Idrætsparkleder Søren Damgaard lovede os ved den lejlighed et besøg i Idrætsparken i Bolbro, og det er dette besøg vi tager hul på nu. Det er et meget stort område med meget at se på, og besøget er nok ikke egnet for gangbesværede. WWW.ODENSEBYFORENING.DK Med et stort udvalg af idrætsanlæg er Odense Idrætspark stedet, hvor idræt under enhver form kan udfolde sig. Udover at være Odense Kommunes opvisningsanlæg, benyttes de forskellige anlæg til træning for såvel eliteidrætten som breddeidrætten. Odense Isstadion anvendes desuden til offentligt skøjteløb. Odense idrætshal blev i 2007 fuldstændig nyrenoveret. Den både lyse og venlige opvisningshal har en glimrende akustik og egner sig især godt til mellemstore koncerter. 15 ARTIKEL FACADEMISBRUG af Viggo Johannsen, bestyrelsesmedlem fotos: Flemming Wedell Hvor er det dog ærgerligt at se nogle af byens store, flotte gavle og facader forurenet med uvedkommende reklamebannere/-duge med tilbud af forskellig art. Smukke, gedigne teglgavle misbruges til skæmmende og visuelt ødelæggende plamager, og det er en uskik. Antageligt skal kun fastmonterede skilte byggesagsbehandles, så mon ikke disse blafrende bannere, der er fastgjort med gummistropper eller lignende, luskes uden om godkendelsesprocedurer mv. 16 Odenses Lokalplan 0-548 angiver, at skiltning kun må finde sted med baggrund i et firmas fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom, at skiltning over stueplan skal have relation til den aktuelle etages funktion og at skiltning over stueplan skal udføres afdæmpet og diskret. Det er noget at leve op til! Skrevet står, at bannere kan godkendes i afgrænsede perioder i forbindelse med kulturelle arrangementer, fremstød o.l., og dette må fortsat være en gældende begrænsning. ARTIKEL Endvidere kan læses, at skiltning i boligområder skal udføres diskret, og det må så sandelig også gælde i boligområder i city. Beklageligt, at det ikke kun er erhvervsdrivende virksomheder, der skilter på denne ’smarte’ måde, for efterhånden kan manien også ses på bygninger til undervisning, kulturaktiviteter o.l. I forbindelse med opførelsen af mediehuset til Fyens Stiftstidende i 2004 havde Miljø- og Teknikudvalget sammen med byplanarkitekterne og byrådet en omfattende sagsbehandling og debat vedrørende lysavisen, der som det kan ses resulterede i, at denne blev tilladt. Forvaltningen vurderede, at nærmiljøet godt kunne tåle en lysavis. I dag er lysavisen en fin, velplaceret og tiltalende by-detalje, som næppe generer nogen (på det sted). Selv om lokalplanteksten er klar nok, har der gennem årene været udarbejdet og vedtaget ’retningslinier’ og revision af disse, hvilket nok har skabt nogen tvivl, men som også har fastlagt rammer for fortolkning af bestemmelserne. For eksempel har Magasin og Symfoniorkesteret fået tilladelse til midlertidig opsætning af facadebannere i forbindelse med egne kampagner og lignende. Måske har disse to lovlige bannere forledt andre (rådhuset?) til at gøre ligeså. Slottets embedsfolk foreslås en bytur og en lovliggørelseskampagne. Noget ganske andet er det med malede gavlreklamer, der traditionelt har haft kunstneriske og æstetiske kvaliteter – og som i hvert fald tidligere altid har været ansøgt godkendt af embedsfolket. WWW.ODENSEBYFORENING.DK Der kan i dag heldigvis stadigvæk ses eksempler på disse gedigne gavlmalerier, og denne form for reklamer bør absolut bevares. 17 KOMMENDE AKTIVITETER DEBATMØDE: BYGNINGSBEVARINGER I ODENSE baggrundsfoto: Historiens Hus ved Torben Lindegaard og Bo Vietz tid > sted > tilmelding > mødegebyr > Mandag den 4. november klokken 1900 - ca. 2130 Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense Mail: [email protected] eller Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18 20 kr. - max. 50 deltagere Byforeningen har fået Torben Lindegaard Jensen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur til at gennemgå og uddybe følgende emner med efterfølgende debat. Emnerne er som følger: Fredede bygninger: Hvor mange fredede bygninger er der? Hvordan finder man ud af, om en bygning er fredet? Hvad betyder en fredning ? Hvilken myndighed sorterer bygningsfredning under? Bevaringsværdige bygninger: Hvad er definitionen på en bevaringsværdig bygning? Hvordan finder man ud af, om en bygning er erklæret for bevaringsværdig? Hvad er konsekvenserne af, at en bygning er bevaringsværdig? 18 Hvilken myndighed sorterer bevaringsværdige bygninger under? Lokalplaner: Hvad er en lokalplan? Hvordan skaffer man sig viden om, hvorvidt en bygning/et område er omfattet af en lokalplan? Borgerens muligheder: Hvis en borger ønsker at få indflydelse på bestemmelser i en lokalplan, eller mener at have konstateret brud på en lokalplan (ulovligt byggeri, misligeholdelse o.l.), hvad kan borgeren da gøre? Med ovennævnte dagsorden for dette møde håber foreningen, at der kommer en god debat. ARTIKEL ENFAMILIEHUSET I BOGENSE - Et hus tegnet af Kristian Eistrup - af Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell ved Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell Huset blev tegnet i juli 1975 og opført i 1977 i yderkanten af Bogense by. Nabohusene er opført i samme periode. Huset, som ligger på Stegøvej, er et hus med et ydre, der fortæller noget om arkitekt Eistrup. Det markerer sig ved stor enkelthed. Et stramt hus i røde tegl og halvt valmet tegltag. Indervægge og skillerum er udført som murede vægge. En del gulve i huset er udført med tegl fra Petersminde Teglværk. Bygherre på huset var Ølholm Larsen, som ønskede sig et hus, der kunne være den ideelle ramme for familien, der var på vej mod pensionsalderen. I forbindelse med dette og andre byggerier skabte Eistrup et samarbejde med WWW.ODENSEBYFORENING.DK det nu tidligere Veflinge Savværk, hvor savværksejer Gotfred Nicolaisen havde gode relationer til Langesø Skovene. Således udså Kristian Eistrup og Gotfred Nicolaisen sig de rette træer i skoven. Efterfølgende var Kristian med, når de store bjælker og planker skulle opskæres på savværket. Nicolaisen fik tømrer- og snedkerarbejdet på huset i Bogense. Detaljerne og arbejdet blev fulgt nøje af både Kristian og bygherren Ølholm Larsen. Familien Ølholm Larsen boede i huset i 25 år. Den nuværende ejer Henrik Nørgaard Petersen har ejet huset siden 2002. 19 ARTIKEL Toilet/bad med bræddeloft, klinkegulv og vandskurede vægge. Entre, som et centralt rum i huset, med trappe til 1. sal. Trætrappen er udført med detaljer, der er simple og enkle. Stort opholdsrum på 1. sal med udsigt til stranden og Æbleø i det fjerne. . 20 ARTIKEL Facade mod vejen og stranden Opholdsstue i gavl mod haven. Stuen er med markant synligt bjælkeloft, som Eistrup plejer at få det udført. WWW.ODENSEBYFORENING.DK 21 ARTIKEL foto:Bo Vietz DET ULTRASMALLE HUS, SOM ALDRIG BLEV OPFØRT. Arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011) Kristian Eistrup var på udkig efter et ældre hus i nærheden af Helgavej 15. I huset skulle der være plads til Kristian og hans mor Anna samt en person mere, da Anna gerne ville have lidt mere liv i huset! Det ældre hus fandt Kristian på Poppelvej nr. 3, hvor Kristian og hans mor flyttede ind og straks begyndte at sætte deres præg. Der var et forholdsvis stort grundtilliggende, som Kristian nok mente, kunne bruges til et nyt nabohus. I forvejen havde han jo bygget det smalle hus på Helgavej nr. 15. I tegningsmaterialet til det planlagte hus har jeg i Kristians dødsbo fundet plan og længdesnit samt skitsetegning over et hus som skulle være 22 meter langt og 3,70 meter bredt. 22 Et hus i to etager, som lige ville kunne presses ind på grunden ved siden af det eksisterende hus på Poppelvej nr. 3. Det fremgår af blyantskitsen, hvilke tanker og god fornemmelse Kristian havde, når det handlede om rumvirkninger, lysindfald, buede lofter og skrå eller runde vinduesfalse. Indervæggene var tænkt opmuret med teglsten. Meget karakteristisk er også detaljer omkring de skjulte karme på udvendige døre og dørpartier samt omkring vinduer. I tagkonstruktionen er markeret bærende bjælker og ovenlys, da naboerne jo ville være tæt på. Alt sammen tanker fra skitsepapiret, som kunne være ført ud i livet, men forblev ved tankerne. Se skitsetegningerne på: www.odensebyforening.dk/eistrup MEDLEMSSKAB UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB reg nr. 1551 kontonr. 555 4985 NAVN enkelt medlemsskab 250 kr./år VEJ husstand 300 kr./år ønsker ikke tidsskriftet POSTNUMMER/BY By & Land kontingentet reduceres 50 kr./år E-MAIL Eventuelt indmeldt af UNDERSKRIFT/DATO Blanketten sendes til: Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C. TILMELDING TIL ARRANGEMENTER Stort set virker vores tilmeldingssystem godt - der er fuld tryk på i dagene efter at bladet er sendt ud. Nogle arrangementer må hurtigt melde udsolgt. Ofte lykkes det så alligevel at få pladser til folk, der er havnet på ventelister. Af og til kan der også arrangeres et ekstra besøg - men det er ikke altid muligt WWW.ODENSEBYFORENING.DK Byforeningens oktobernummer afleveres til postvæsenet den sidste fredag i september måned, og dagen efter Lørdag d. 28. september er der åbent for tilmeldinger til nye arrangementer, som samme dag vil kunne ses på vor hjemmeside: www.odensebyforening.dk. Benyt hjemmesiden til at være hurtigt ude og få plads,, selvom Postvæsenet ikke har nået at levere bladet. 23 BLIV MEDLEM! Ønsker du at modtage bladet fast eller deltage i foreningens aktiviteter, kan du rekvirere yderligere materiale ved at kontakte et medlem af bestyrelsen. (Kontaktinformationer på side 2). PISSOIR DOWNTOWN tegning: Martin Marker / Copenhagen Food af Viggo Johannsen I København findes Pisserenden, der er betegnelsen for kvarteret omkring Larsbjørnsstræde i den inderste del af det gamle Nørre Kvarter. Navnet stammer fra tidligere tider, hvor gaderne angiveligt flød med urin og andre efterladenskaber. Nogle af de lokale butikker og cafeer vil dog nu hellere bruge den spøjse betegnelse Rue des Tisserands. Odense vil jo gerne signalere storby, så vi måtte også have en Pisserende - i den overdækkede passage mellem Magasin og det tidligere Irma, ved Platanpladsen. Hvor er den dog uhumsk, og der er ofte en frygtelig stank af .... Fodtøj, barnevogns-/rollatorhjul o.l. bliver befængt med det værste skidt, inden man går eller triller ind i butikkerne. Irmas frugt og grønt blev udstillet i passagen på vogne lige oveni nattens urin –! Angiveligt bliver fliserne kun spulet en gang ugentligt - efter syv nætters ”trafik”. WWW.O DEN SEBYFORENI N G . D K På sin vis kan man godt forstå, at nogle af nattens bygæster sniger sig til at strinte lidt i skjul, for det koster jo kassen at blive grebet i at ”tisse i det åbne rum”, som det hedder. Ved besøg i blandt andet en del sydeuropæiske storbyer, f.eks. Barcelona, kan observeres en særdeles effektiv renholdelse. Fortove, rendestene, pladser og gågader fejes og vaskes tidligt hver morgen, og butiksdrivende starter hver dag med rengøring og vask af egen facade og eget indgangsområde. Der er forståelse for krise-/sparetidernes konsekvenser, men mange arbejdsivrige mennesker venter forgæves på et godt jobtilbud. Nu mister Odense måske sin pisserende, for Magasin vil inddrage passagen til butiksarealet – dog med fortsat gennemgang som nu, men selvfølgelig lukket om natten. Nattestrinterne må så nøjes med trappenedgangen til parkeringskælderen, så der bliver nok trængsel. Som gevinst får vi forhåbentligt venlige udstillingsvinduer i stueetagen i stedet for Irmas mørkelægningsfolie, og om alt går vel, kan vi måske også slippe af med de uvedkommende, heldagsparkerede ”håndværker”-biler ved østfacaden ud mod Platanpladsen.
© Copyright 2024