VINGESUSET - Tranegårdskolen
Tranegårdskolen Oktober 2012 VINGESUSET ET NYT SKOLEÅR ER I GANG PÅ TRANEGÅRD LINDS LEDER måde, at vi fra tid til anden vil kunne findes i fællesrummet kl. 8.00-8.30, at det altid er muligt at få lagt en aftale ind i vores kalender, og at vi deltager i alle forældremøder i efteråret. Desuden vil vi bestræbe os på at være i klasserne i hele lektioner 3-5 gange om ugen. Stine er både leder i GFO delen og skoledelen, så der vil være rig mulighed for at hilse på hende, hvis det ikke er sket endnu. Vi er kommet godt i gang igen, og hverdagen har bredt sig ud over skolen. Stine Kofoed Rasted er startet som ny GFO leder den 1. august. Jeg har derfor ikke længere æren af at være konstitueret som GFO leder. Flere har antydet, at konstitueringen som GFO leder var en avancementsstilling, men jeg er nu meget godt tilfreds med bare at være skoleleder på Tranegårdskolen. Den nye skolebestyrelse er på plads. Hvilket betyder et farvel til en række forældre, der har ydet en stor indsats for skolen, og velkommen til en række nye forældre, der skal i gang. Vi er meget glade for forældrenes store engagement og indsats for Tranegårdskolen. Uanset om det gælder skolebestyrelsesarbejde, forældrearbejdsdage eller arbejdet i klasserne. De nye medlemmer af skolebestyrelsen fik lov til at præsentere sig selv i det sidste Vingesus, hvor vi også fik sagt farvel til de afgående medlemmer. Ordentlighed er vores 3. værdi og den vanskeligst definerbare Vi er nu 3 personer i ledelsen, Stine, GFO leder, Anne, viceskoleleder og jeg selv. Vi vil stadig bestræbe os på at være synlige, tilgængelige og nærværende. Det betyder fx, at vi 2-4 gange om ugen går igennem 0.-3. klasse kl. 7.458.00, at vi prøver at holde vores kalender fri for møder kl. 8.008.30, så det er muligt at komme i kontakt med os på uformel Ny GFO leder 3 Skolebestyrelsen3 Økonomi4 Ny resurseallokeringsmodel 4 Økonomisk adm. leder 4 Turen går til Ganløsehytten 5 Elevkapacitetsproblemer 6 Frikommune7 GFO’en i fuld gang 8 Velkomstfest i GFO’en 9 Tidlig start i GFO’en 10 Tak til pædagogerne 10 Ledelsesnærvær11 Besøg i klasserne 11 Første skoledag 12 5. venner 13 Sundhed og motion 14 Der var engang... 16 Bygninger og udearealer 18 Evaluering af SKUB 18 Løbehjul og skateboards 19 Under havet i fællesrummet 19 Vi har også i år en række opmærksomhedspunkter bl.a. orden og ordentlighed, udearealer, skak, bevægelse, læsning, skriftlig dansk, fysik og Collaborative Learning. INDHOLD af vores tre værdier: Faglighed, fællesskab og ordentlighed. Vi har derfor besluttet, at vi vil prøve at indkredse, hvad ordentlighed betyder på og for Tranegård. Det betyder fx, at vi i løbet af året vil sætte ind med en fotokonkurrence, hvor man skal fotografere ordentlighed. Når vi så har fået en mængde bud på, hvad det dækker over, vil vi snævre det ind til 10 billeder, som vi vil lave om til plakater og hænge op, som ”ordentlighed 2012”. 2 Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældrene både det formelle samarbejde og det uformelle samarbejde. På det formelle plan har vi minimum 2 forældremøder i alle klasser, 1 socialt arrangement og to skole-/hjem samtaler. Vores grundholdning er, at der altid er tid til forældresamarbejdet i en erkendelse af, at vi kun kan lykkes sammen med jer. Økonomien har fyldt meget de sidste 5 år, da vi har skullet løbe gæld ind. Men nu er den på plads både i skoledelen og snart også i GFO delen. Vi regner således med, at GFO’en er gældfri i løbet af efteråret, så vi kan flytte vores fokus på noget mere konstruktivt og fremadrettet. Vi vil samtidig sikre strukturer, der mindsker risikoen for gældsætning. Men ellers er der bare at ønske alle en god arbejdslyst og så se at komme i gang. Udskolingsskoler20 Elevernes læringsudbytte 22 Forældremøder 22 SKAK-MAT23 Fritagelse fra undervisning på grund af sport 24 To nye traniees 24 Nyt fra elevrådet 25 Bistrup Skolemad 25 Nyt fra forældreforeningen 26 Formanden har ordet... 28 PRÆSENTATION AF VORES NY GFO LEDER GFO’en fik ny leder pr. 1. august. Hendes navn er Stine Kofoed Rasted, og hun får her lov til at præsentere sig selv. Af Stine Kofoed Rasted Jeg hedder Stine Kofoed og er 41 år og mor til 2 børn på 14 og 17 år. Jeg er et positivt menneske, der altid vælger at se muligheder frem for begrænsninger, og potentialer i stedet for mangler. Når jeg arbejder, er jeg beslutsom og handlekraftig. Jeg går efter målet og tager gerne enhver udfordring op. Min erfaring med at arbejde med børn, har jeg fra for specialområdet, hvor jeg har arbejdet henholdsvis på børnehjem og som støttepædagog. Derudover har jeg arbejdet i en daginstitution. Jeg har også i en periode arbejdet som frivillig på Børnetelefonen og Forældretelefonen hos Børns vilkår. Børn og deres trivsel er der, hvor mit hjerte brænder. Vores børn er dem, der skal styre fremtiden, og de fortjener, at vi som voksne gør vores for at give dem den bedste start. Jeg er optaget af at arbejde med det hele menneske. Dette var en af de ting der tiltrak mig ved Tranegårdskolen. Det, at fællesskab og faglighed går på lige lange ben, tror jeg, er af stor betydning for det samlede resultat. Hvis vi som mennesker ikke trives, så er der heller ikke meget andet, der fungerer, og læringen bliver vanskelig. Det, jeg vil arbejde for, er, at GFO´en et sted, der er rart at være for alle. Hvor vi kan tilbyde forskellige aktiviteter, der understøtter den læring, børnene i øvrigt er i gang med. GFO´en skal kunne tilbyde børnene en anden indgang til læring end skolen. Sådan at børnene i løbet af en hel dag oplever, at de bliver stimuleret og udfordret hele vejen rundt. Musik, bevægelse og udviklingen af den kreative sans, tror jeg på, er nogle af de områder, som er vigtige at styrke i børns liv. Meget forskning viser, at disse 3 områder er med til at understøtte den øvrige læring. Så et mål for mig er, at dette tilbydes hver dag. Jeg kommer fra et job som fællestillidsrepræsentant i BUPL Nordsjælland. Der har jeg været leder på et projekt, hvor vi arbejdede med at udvikle og opkvalificere tillidsmandsmøderne. Jeg gjorde her brug at min uddannelse som aktionslæringskonsulent. I BUPL var jeg ligeledes underviser på vores kurser, og har derigennem en del erfaring med voksenundervisning. Jeg har været glad for at starte på Tranegårdskolen, og jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med medarbejdere, børn og forældre. SKOLEBESTYRELSEN PÅ TRANEGÅRD Ann Irene Juel Jarlgaard Formand Carsten Hornecker Næstformand Eliane Wexøe-Mikkelsen Jonas Herman Melchior Pia Samuelsen Schütze Anne Sophie Gottlieb Michael Christian Jørgensen 3 ØKONOMI Skoles økonomi er i balance for 2. år i træk. Af Torben Lind Den første januar 2008 gik vi i gang med at høvle af vores underskud på godt 3 millioner kroner. Det lykkedes i december 2010, hvor vi gik vi i overskud for første gang. Året blev afsluttet med et overskud på ca. 287.000 kr., der endte i kommunekassen. Desværre blev der undervejs skabt et underskud på knapt 750.000 kr. i GFO delen, som vi fik lov til at beholde. Økonomistyring Ved stram økonomistyring lykkedes det os at afslutte 2011 med et overskud på ca. 10.000 kr. i skoledelen. I GFO delen har vi måttet bruge mange kræfter på at få arbejdet underskuddet væk. Her har ikke mindst medarbejderne i GFO’en måttet bide tænderne sammen og tage deres del af slæbet, hvad det har gjort med beundringsværdig tålmodighed. Men ledelsen har også påtaget sig sin del af byrden ved at arbejde som kon- stitueret leder af GFO’en i snart lang tid. Vi holder vores budget for 2012 i både skoledelen og GFO delen, så vi også bliver gældfrie i GFO delen i løbet af efteråret 2012, hvis vi fortsætter det nuværende niveau. Frihed Der er ingen frihed i underskud, så det har været en hård proces at arbejde underskuddene væk. Det er bl.a. sket ved at indarbejde styringsmodeller, som sikrer en løbende kontrol af vores økonomi, stram styring og forsigtig brug af penge incl. en ændring af kulturen omkring brug af penge. Det sidste er det sværeste. Nye besparelser Den kommunale udligningsordning betyder, at vi også skal spare til næste år formentlig i omegnen af 2 %, men samtidig er der besluttet en ny resurseallokeringsmodel for skolerne (omtalt andetsteds på denne side), og den vil fuldt implementeret om 2 år øge vores budget. Vi kan imidlertid endnu ikke sige noget om, hvor meget vi vil skulle spare i næste skoleår. ØKONOMISK ADMINISTRATIV LEDER Der er rokeret rundt på de økonomisk administrative ledere. Af Torben Lind Fremover er Pernille Skjoldager Helligkilde vores økonomiske administrative leder. Opgavefordelingen er samtidig ændret, så budgetter og løn på alle skolerne i fremtiden skal klares fra centralt hold. 4 Pernille Skoldager Helligkilde Vi har derfor inviteret Peter Askjær, økonomichef i Økonomi - Børn og Kultur, til at aflægge budgetopfølgning i skolebestyrelsen, hvilket han har takket ja til. NY RESURSEALLOKERINGSMODEL Vores resursetildelingsmodel er ændret. Af Torben Lind Skolerne i Gentofte Kommune har igennem flere år fået tildelt tid på baggrund af en klassetildelingsmodel suppleret med en elevtildelingsmodel over et vist antal. Det har favoriseret skoler med mange klasser og få elever. Mens skoler med få klasser og mange elever har fået for lidt. Da Tranegård har få klasser og mange elever i alle klasserne, har den hidtidige model været dyr for os set i forhold til andre skoler. Kommunalbestyrelsen har ændret resurseallokeringsmodellen, så den nu består af en fast del på 25 % og en variabel del på 75 %, som er elevtalsafhængig. Den model tilgodeser bedre mange elever i få klasser, samtidig med at den gør det muligt for 3-sporede skoler at ”tjene” penge. Som 3-sporet skole er det lettere at tjene penge end for 2-sporede skoler, da der er en række faste udgifter, der er uafhængigt af, om man er en 2.sporet eller 3-sporet skole. Til gengæld kompenserer den faste del for udsving og manglende indtjening på mange elever i kraft af et 3. spor. Modellen trådte i kraft fra 1. august, men er først implementeret i løbet af to år. Inden da skal den evalueres. TUREN GÅR TIL GANLØSEHYTTEN 6.a har været i Ganløsehytten sammen med Torben, Lynn og Elo. Af Josephine og Julie 6.a Tirsdag d. 29/8 tog vi en bus til Ganløsehytten, sammen med Torben, Lynn og Elo. Da vi kom der op, spiste vi vores madpakker. Imens vi sad og spiste, fortalte Lynn om reglerne, og om hvad vores program var. Efter vi havde spist, gik vi en tur. Elo og Torben var ikke de bedste vejvisere, så vi overtog styringen. Efter 10 minutter havde vi fundet vejen hjem. Flemming, Lynns mand, kom til Ganløse. Han skulle fortælle os noget om forskellige mennesketyper. Der findes ekstroverte, som er meget snaksaglige personer og har orden i deres ting. Introverte er en anden type: Det er personer, som holder problemerne for sig selv og tager tingene, som de kommer. Efter foredraget fik vi kage og saftevand. Om aftenen kom forældrene med meget lækkert mad, som kom på en buffet. De snakkede og snakkede, men til sidst tog de hjem. Efter forældrene var taget hjem, havde Elo og Lynn fundet på nogle sjove lege. Da vi både havde sunget og leget, skulle vi ind på sovesalene og gøre os klar til at sove. Kl. 12 kom Lynn ind og sagde godnat til alle og slukkede lyset. Men det var ikke alle, der faldt i søvn lige med det samme. Om morgenen fik vi dejlige varme boller og saftevand. Efter vi havde spiste skulle vi rydde op og feje hele huset, og så kom bussen. Vi satte os ind i bussen og var på vej mod Hellerup. Vi synes, det var en rigtig god tur og ville meget gerne gøre det igen. Det var en god ide, at vi skulle lære om forskellige mennesketyper. Det var en god måde at få klassen til at blive rystet sammen på lige efter sommerferien. Om der gemte sig en prins i denne frø, det ville Anna og Anna ikke fortælle... Vi giver turen 5 stjerner og håber Lynn vil gøre det med os igen ☺ 5 ELEVKAPACITETSPROBLEMER De næste 4 år har Gentofte Kommune et stigende antal børnehaveklassebørn, men de er ujævnt fordelt i kommunen. Derfor arbejdes der med nogle forslag til afhjælpning af kapacitetsproblemerne i de kommende 0. klasser. Af Torben Lind Elevtallet blandt børnehaveklassebørn er stigende de næste 4 år, hvorefter det falder fra 2017. Det giver et akut behov for at få placeret ca. 2-4 ekstra børnehaveklasser om året i 3-4 skoleår. Der er ca. 7.400 elever i Gentofte Kommune, men 8.200 elevpladser. Der er altså en væsentlig overkapacitet ift. behovet. Problemet er imidlertid, at børnene er geografisk ujævnt fordelt, så de ikke er, hvor pladsen er. Gentofte Kommune er allerede i gang med at arbejde løsninger på plads. 1.a er en af de klasser på Tranegård, hvor alle stole er optaget. skoledistrikter. Ekstra børnehaveklasse på nogle af skolerne på udvalgte årgange Flere skoler er bygget til at kunne rumme en ekstra klasse med mellemrum. Tranegårdskolen er fx skabt til at kunne rumme en ekstra klasse hvert 9.-10. år. For øjeblikket har vi derfor 3 klasser på 8. årgang. Eksempler på løsningsforslag 1. Hartmannsvej pædagogseminarium 2. Ekstra spor på Gentofte Skole 3. Ekstra børnehaveklasse på nogle af skolerne på udvalgte årgange 4. Ét skoledistrikt i stedet for 11 skoledistrikter 5. Udskolingsskoler Ét skoledistrikt i stedet for 11 skoledistrikter Gentofte Kommune har ansøgt om at ændre de 11 skoledistrikter til 1 stort skoledistrikt. Det betyder, at alle forældre kan søge om optagelse på alle Gentofte Kommunes folkeskoler. Kriteriet for optagelse vil i prioriteret rækkefølge være søskendekriteriet og derefter afstandskriteriet. Hartmannsvej pædagogseminarium Gentofte Kommune har købt det gamle pædagogseminarium på Hartmannsvej. Det vil kunne levere 20 (?) nye lokaler. Det er uklart, hvordan de skal bruges. Udskolingsskoler Der oprettes udskolingsskoler. Der er store kapacitetsgevinster ved at optimere klassekvotienten i udskolingen. Ekstra spor på Gentofte Skole Gentofte Kommune opretter permanent et ekstra spor på Gentofte Skole hvert 4 år. Skolen ligger centralt ift. øvrige 6 Sammenfatning Umiddelbart vil resultatet af punkterne 1-5 set som Tranegård være, at Tranegårdskolen optager en ekstra børnehaveklasse i 2013-2014 eller 2014-2015, og vi også i frem- tiden optager børn, der i dag hører til andre skoledistrikter. Det sidste gør ikke den store forskel, da Gentofte de sidste par år har reduceret vores skoledistrikt i betydelig grad og lagt det til Hellerup Skole, hvilket betyder, at vi ifølge prognosetallene ikke vil kunne fylde vores børnehaveklasser med elever fra vores resterende skoledistrikt, men alligevel er nødt til at optage elever fra andre skoledistrikter. Vi er ikke interesserede i at blive en udskolingsskole, men arbejder stadig for at være en helhedsskole fra 0.-9. klasse og have både indskoling og udskoling. Den politiske udmelding er, at der skal være plads til forskellighed, og dermed også plads til vores skoleforståelse. Det er vi glade for. Overkapacitet Købet af Hartmannsvej, det ekstra spor på Gentofte Skole og den strukturelle overkapacitet, der allerede er på skolerne betyder, at der om 4 år er en meget stor overkapacitet, men det vil ifølge politisk hold ikke blive brugt til at lukke skoler, men til at skabe bedre plads på skolerne. FRIKOMMUNE 9 kommuner bliver til frikommuner. Gentofte er en af dem. Af Torben Lind Indenrigsministeriet besluttede i 2011, at 9 ubureaukratiske og ambitiøse kommuner skulle have lov til at vise, hvad frit kommunalt selvstyre kan udrette ved at gøre dem til frikommuner, hvilket giver fritagelse for en række af de love og regler, der gælder i dag. Forsøget løber fra 2012 og fire år frem. Målet er at afskaffe unødige regler, krav og bureaukrati og videreudvikle den kommunale service. Områder Gentofte Kommune har ansøgt om at lave forsøg med udskolingen, organisering og faggrupper i folkeskolen og senest med skoledistrikter. Tranegårdskolen ønsker at deltage i forsøg Tranegårdskolen har fra starten af budt ind med idéer til forsøg i ansøgninger til Børne og Ungeforvaltningen, men da der åbenbart er en meget lang sagsbehandlingstid i Indenrigsministeriet, hvilket er en pudsighed, da et overordnet mål med hele frikommuneforsøget er regelforenkling og afskaffelse af unødigt bureaukrati, har vi endnu ikke fået godkendt vores forslag. Vi håber at få lov fra 1.8.2013. Skoledistrikter Gentofte Kommune har ansøgt om at ændre de 11 skoledistrikter til 1 stort skoledistrikt. Det betyder, at man kan søge på alle Gentofte Kommunes folkeskoler. Kriteriet for optagelse vil i prioriteret rækkefølge være søskendekriteriet og derefter afstand. Vi har budt ind med forslag til fx fagrækken, timetallet og uddannelse. RYGNING FORBUDT PÅ SKOLEN Det er ikke længere tilladt at ryge på skolens matrikel. Af Torben Lind Lovgivningen er netop blevet skærpet, så man nu skal uden for skolens matrikel uden mulighed for dispensation. Vi har kun tre steder, hvor der ville være mulighed for at ryge PRIVATE VIRKSOMHEDERS BRUG AF SKOLENS LOKALER og vi har derfor valgt, at det skal foregå på hjørnet af Gruts Allé og Lindorffs Allé. Det har så blot den afledte gene, at nu kan alle se det, hvor det før var knapt så synligt. Vi opsætter affaldsspand til rygerne og sørger for løbende at få ryddet op her. Meddelelse fra skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har haft spørgsmålet om private virksomheders brug af skolens lokaler til drøftelse og har besluttet, at de ikke kan bruge skolens lokaler i skoletiden. 7 GFO’EN ER LEVENDE OG I FULD GANG GFO’en er i fuld gang med endnu et år - jeg er i gang med mit første i GFO’en. Af Stine Kofoed Rasted Så er vi kommet godt i gang i GFO´en. Som ny GFO leder er der mange nye ting at forholde sig til. Alle børn, forældre og ikke mindst personale har været meget søde og imødekommende. Så det har været et dejligt sted at starte. GFO´en på Tranegårdskolen har alt, hvad der skal til for at være et godt sted at være. Skolens motto: ”Et godt sted at være – et godt sted at lære er en god beskrivelse af GFO´en. Der foregår i dag mange spændende og lærerige aktiviteter. Som med alt her i livet, kan man altid blive bedre og udvikle på det, man har. Det er også tanken med GFO´en. Som leder er jeg i gang med at afdække behovet fra de forskellige interessenter. Vi er i personale gruppen startet en proces, hvor vi ser på, hvad vi har, hvad vi godt kunne tænke os, hvad der kan lade sig gøre, hvilke krav og ønsker der er udefra osv. Dette arbejde vil vi bruge den kommende tid til, så vi får skabt et sted, der er endnu bedre end det, vi har i dag. Børnene For tiden holder jeg møder med børnene. Jeg tager et klassetrin af gangen, og har pigerne for sig og drengene for sig. Disse møder skal være med til at understøtte vores videre planlægning. Børn giver nogle andre input og ser ting fra andre vinkler, som er meget givende og lærerige. Jeg spørger også børnene om, hvad de tror, en leder er, og hvad man kan bruge 8 En aktiv eftermiddag i Tegne/Male en leder til. Her er hvad 3 klassernes piger svarede: ”En leder er en slags hjælpepædagog. En person, der er sød og kan hjælpe, når der er problemer. En leder kan også trøste, hvis man er ked af det og give omsorg. En leder er desuden en, der tager beslutninger, bestemmer og skærer igennem, man kan sige, at det er en slags advokat.” Og det er jo ikke helt ved siden af. Kreativitet I GFO´en er vi kommet med i et projekt, hvor vi skal arbejde med kreativitet. Projektet er stadig i sin spæde start. Hvordan vi i vores GFO vælger at arbejde med dette, indgår i den samlede planlægning. Sikkert er det, at dette projekt kommer til at involvere alle børn i GFO´en på den ene eller den anden måde. Kreativitet er et meget omdiskuteret emne i den pædagogiske verden. Der er forskere, der har bevist, at ved at arbejde målrettet med kreativitet (i forståelsen af 2. generations kreativitet, se neden for), er man med til at hjælpe børn til at udvikle evnen til at blive innovative borgere som voksne. 1. generations kreativitet: 1. Blød, ikke økonomisk 2. Singulær 3. Spontan- popper op fra det indre 4. Uden for boksen 5. Kunstbaseret 6. Naturlig og medfødt 7. Undervisning fremmer ikke kreativitet og kreativitet kan ikke måles 2. generations kreativitet 1. 2. 3. 4. 5. Hård drevet af økonomi Pluralistisk og temabaseret Dispositioner og miljø Kræver regler og grænser Kan findes inden for alle områder og domæner 6. Kan læres 7. Kreativitet kan fremmes igennem undervisning og evaluering Denne nye viden er med, når vi diskuterer, hvordan vi skal arbejde målrette med kreativitet i GFO´en. Så som leder ser jeg frem til et spændende efterår, hvor det vil syde og boble med nye ideer og initiativer. Jeg vil bestræbe mig på at være synlig, tilgængelig og nærværende, og jeg håber, at I løbende vil hilse på. VELKOMSTFEST FOR ALLE DE NYE BØRN I GFO TRANEGÅRD GFO Tranegård har mange traditioner. En af dem er velkomstfesten for de nye børnehaveklassebørn. Af Peter Svensson Det gjorde vi også sidste år, men det blev en helt anden fortolkning til denne lejlighed. Sidste år tog Klodshans sit afsæt i en familie på Nørrebro, som havde sin egen kiosk. og grine sammen på denne måde. Der blev også danset limbo til festen Programmet for de to timer, som festen varede, kørte på skinner. Det er vores årelange erfaring, som gør, vi er landet på præcist 2 timer. De små trolde har været oppe fra tidlig morgen og i skole. Og så er 2 timers fest lige tilpas, inden turen går hjem i puttekassen. Ellers bød aftenen på fælles spisning, diskotek med stopdans, chips, is og saftevand. Det er en årelang tradition, at vi afholder en velkomstfest for alle de små nye 0. klasser, som er startet efter sommerferien. Vi holder festen for de nye børn for at markere, at de er noget ganske særligt for os. Vi glæder os til at skulle have fornøjelsen af dem de næste 4 år hver eneste skoledag. I år blev stykket spillet af os pædagoger, der som en gruppe børn, spontant byggede en leg op, hvor legens røde tråd blev til historien om Klodshans. Der er mange indtryk, når man starter i skolen som 6-årig, og det ligger alle medarbejdere meget på sinde at lære de nye børn at kende, så de kan føle sig trygge og glade i de nye rammer. Her spiller de voksne naturligvis en meget vigtig rolle. Det er meningen, børnene skal kunne genkende lidt af sig selv fra deres egne lege i dagligdagen. Det er til tider en svær kunst at skabe en god leg. Der foregår en masse børnene imellem, når en god leg er i gang. Man skiftes til at komme med input, give and take. Der forhandles, grines, deles roller ud, der udstikkes retningslinjer for acceptabel adfærd, og et fælles univers bygges op i børnenes fantasi. Når vi inviterer til festen om aftenen, er det uden mor og far. Pædagogerne byder børnene velkomne udklædt som de roller, de kommer til at spille i det lille teaterstykke, som opsættes til lejligheden. Stykket er aldrig det samme 2 år i træk, og i år spillede vi Klodshans. Det plejer heller ikke at være kedeligt, når vi pædagoger spiller teater for børnene. Ikke at vi til dagligt er særligt formelle. Vi prøver altid at møde børnene med respekt og empati, hvor de er. Men det kan nu alligevel være ekstra sjovt og befriende, at se de voksne også kan pjatte Det blev en fest med masser af sjov, og vigtigst af alt - glade børn! 9 TIDLIG START I GFO’EN Som altid efter en sommerferie er der forventninger og ønsker til et nyt skoleår. I år var ingen undtagelse. Af Brian Tagmose Christensen Vi havde opfordret de nye forældre til at tage imod tilbuddet om at lade deres børn starte skolegangen på Tranegårdskolen små to uger inden egentlig skolestart. Dette tilbud var der forældre til 40 børn, der tog imod. Mange af dem havde knap nok set hinanden før, da børnene kom fra børnehaver spredt rundt i Gentofte Kommune. De havde nu mulighed for at lære deres nye sted at kende i fred og ro sammen med alle de andre børn, der til daglig har deres gang på Tranegårdskolen. Vi havde planlagt nogle aktiviteter og en udflugt og ville desuden fortælle de nye børn om vores – altså også snart deres – skole. Vi lavede mange forskellige aktiviteter. Vi bagte snobrød, viste børnene, hvor på skolens område, man må færdes, fangede krabber ved Fortet og så fred- agsfilm, ”Min søsters børn alene hjemme.” Mange års erfaring viser, at det giver god mening at give nye børn den tid, de behøver, til at afprøve sig selv i forhold til andre børn og voksne samt at få navne og ansigter på dem, de kommer til at trives med og indgå i relationer med. Dette plejer vi også at gøre, men vi prøver hele tiden at blive bedre. Derfor TAK til de forældre, der sendte deres børn til GFO i sommerferien. TAK TIL BRIAN TAGMOSE OG GFO PÆDAGOGERNE GFO’en har været udsat for en turbulent periode, som har stillet store krav til pædagogerne. Tak til jer alle, for det store indsats i har leveret. Af Torben Lind Vi har i en periode ikke haft en GFO leder, ligesom økonomien har været dårlig i GFO’en. En stor del af vores energi har derfor været brugt på at nedbringe GFO’ens gæld og på at finde en ny dygtig GFO leder. Medarbejderne i GFO’en har derfor skullet løbe hurtigere, hvilket de har gjort med godt humør og stor villighed. 10 Der er nu styr på økonomien og afviklingen af gælden burde være tilendebragt i løbet af efteråret. Jeg har været konstitueret GFO leder og Brian Tagmose, GFO pædagog, har varetaget den daglige koordination. Nu er der ansat en ny GFO leder, Stine Kofoed Rasted, så derfor stopper jeg som konstitueret GFO leder og Brian Tagmose som daglig koordinator. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak til GFO pædagogerne for deres store indsats og til Brian for gerne og dygtigt at have fungeret som daglig GFO koordinator. Peter er ved at bage boller i køkkenet LEDELSESNÆRVÆR Ledelsesnærvær handler ikke mindst om fysisk nærvær, synlighed og tilgængelighed. Forældremøder Ledelsen deltager også i mindst et forældremøde i hver klasse hvert år Af Torben Lind Ledelsens besøg i 0.-3. klasse Vi har gjort det til en del af vores praksis, at rundere om morgenen i indskolingen 2-4 gange om ugen. I praksis betyder det, at vi fra 7.45 – 8.00 går ind i 0.-3. klasse, siger god morgen og går videre, med mindre nogen ønsker at tale med os. Det gør det muligt at se os, hilse, spørge, kommentere og i det hele taget få opfattelsen af, at vi er optaget af skolens trivsel. 8.00-8.30 På samme måde er det en mulighed at komme i uformel kontakt med os fra 8.00 – 8.30 på kontoret, da vi prøver at undgå at lægge møder her. Det er ikke altid, det lykkes, men ofte gør det. Forældrerepræsentanterne Vi mødes med forældrerepræsentanterne to gange om året. Vi overvejer godt inspireret af en forælder, Mikala Faber, at mødes med forældrerepræsentanterne i 1-2 arbejdsmøder om året omkring et tema. Det kunne fx være trivsel, forældresamarbejde osv. Møder Det er selvfølgelig også muligt at aftale møder med os. VORES BESØG I KLASSERNE – HVORDAN GÅR DET PÅ TRANEGÅRDSKOLEN? • Vi har været i alle klasser og kan sige, at vi efter at have besøgt 21 klasser og oplevet 33 læreres undervisning, har set og oplevet følgende: • Af Torben Lind • • Lærerne leverer en god og varierende undervisning til eleverne. Der er noget for alle! Lærerne har styr på undervisningen og styr på klasserne. Der er ro i klasserne, • • når der skal være det, og der er plads til ”arbejdsstøj”, når det er påkrævet. Eleverne er overvejende meget positive, glade, og deltagende. Enkelte skal dog ”vækkes” engang imellem ☺ Lærer/elev relationen er præget af en gensidig respekt, og lærerne har en anerkendende og positiv tilgang til eleverne. Eleverne er tilsvarende glade for deres lærere. • • • • Lærerne stiller faglige krav og har forventninger til eleverne. Lærerne har en god fornemmelse for hver enkelt elev. Lærerne forbereder sig både fagligt, metodisk og pædagogisk til timerne. Der er både tænkt faglighed, formidling og læring ind i timerne. Ofte har lærerne flere parallelle undervisningsforløb i gang i samme klasse. Det betyder bl.a. ekstra forberedelse og et særligt menneskeligt overskud. Oftest er der i en enhver klasse en faglig og modenhedsmæssig forskel på eleverne på op til 3 klassetrin! Lærerne inkluderer rigtigt mange af de børn, der ”ikke har let ved at gå i skole”. Eleverne er generelt meget rummelige overfor de kammerater, der ”ikke har det let”. Jamen er der så ikke nogen problemer? – Jo, naturligvis. Men de er ikke større, end at vi også nok skal lykkes med dem. 11 FØRSTE SKOLEDAG Første skoledag er fyldt med traditioner på Tranegård - i år var ingen undtagelse. Af Torben Lind Første skoledag efter en sommerferie er fyldt med gensynsglæde og lyst til at være sammen. I mange uger har børn og voksne været spredt for alle vinde for at samle sig kræfter. Nu er de så samlet igen. Lysten til at høre om de mange oplevelser og selv at fortælle er stor. Igen i år mødtes børnene i klasserne i nye lokaler, fik nye pladser og for nogens vedkommende også nye fag og lærere. Der gik ikke lang tid førend relationerne var genoptaget. Fyldte med indtryk kom elever og lærere ned i fællesrummet, hvor vi havde en fælles velkomst med en kort velkomsttale og fællessange, og så var vi i gang igen. Dejligt! Børnehaveklassernes første skoledag Første skoledag er noget ganske særligt. Uanset hvilken klasse det drejer sig om. Men for børnehaveklasserne er der tale om noget særligt ud over det sædvanlige. I flere år har de glædet til sig til dette øjeblik. Nu skal de i skole. Inden de starter her, har de allerede været på skolen i forskellige sammenhænge. Introduktionsmøder, kiggeture med børnehaven og måske er der 12 Alle nye 0.-klasser bliver budt velkommen på scenen - et stort øjeblik ældre søskende, der har kunnet fortælle om skolen. Mange af børnehaveklassebørnene starter i vores GFO tidligere, end de starter i skolen. På den måde skabes der allerede tidligt en vis afdramatisering og indkøring inden det store øjeblik. Endelig i skole... På dagen stod 5. klasserne ved hver indgang og bød velkommen med flag og godt humør. Da alle vores nye elever og deres forældre var kommet ind, stillede 5. klasserne sig op på scenen, hvor de sang ”Buksevand” og ”Tranesangen” akkompagneret af Elo, Glenn og Rune. Stadig i godt humør og flagende forlod 5. klasserne så fællesrummet. Tilbage blev vores nye børnehaveklasseelever og deres forældre. Derpå blev eleverne kaldt op én ad gangen til scenen, hvor vi sagde goddag og samlede dem gruppevist, hvorefter de gik ned i børnehaveklasserne. Det er et stort øjeblik at mødes på scenen i et goddag, mens alle kigger. Turen over gulvet kan være lang. Men da vi ikke bare er en fagfaglig skole, men også et dannelsessted, tillægger vi det stor betydning. Skulle en eller anden have brug for fars eller mors hånd på vejen, kan det også lade sig gøre. Forældrene blev tilbage og fik mulighed for at tale med hinanden. Da klokken blev 11.00 gik forældrene ud i klasserne og fik lejlighed til at se deres børn i klassen samlet for første gang. Det var et stort øjeblik, der kaldte på kamera og stolte blikke. Nu starter et livslangt forløb fyldt med oplevelser og opdagelser i fællesskab. 0.- KLASSERNE HAR ALLEREDE VÆRET PÅ KONTORET! De nye børnehaveklassebørn bliver vist skolen rundt af deres nye 5. venner. De løser opgaver og hilser på. På billedet ses børnene på kontoret, hvor opgaven bl.a. var at finde ud af, hvad Maja og Ditte hedder. 5. VENNER Hvad er en 5. ven? Det ved alle 0.-klasser godt. Af Torben Lind Vores vision er, at Tranegård skal være et godt sted at være og et godt sted at lære. Det betyder, at vi konstant har fokus på vores trivsel. En måde at arbejde med trivsel på er vores ”5. venner”. Sidste skoleårs 4. klasser optræder for deres 5. venner, ved 9. klassernes dimission 5. vennerne dækker over, at vores elever i 5. klasse tager hånd om de nye elever i 0. klasse. De følges ad indtil 5. klassen bliver 9. klasse, dimitterer og går ud, hvorefter 0. klasserne, der har afsluttet sammen med 9. klasserne som 4. klasser selv er blevet 5. klasse og er blevet klar til at tage imod de nye 0. klasser. Hver for sig hjælper og fejrer klasserne hinanden. På den første skoledag for 0. klasse fejrer 5. klasserne de nye børnehaveklassebørn. Den sidste skoledag, dimissionen for 9. klasse, fejrer 4. klasserne 9. klasserne med sang. I år sang de fx ‘Buksevand’ og ‘I Danmark er jeg født’ under ledelse af Christina Brace, der er den engagerede og meget levende korleder. Seks 0. klasser med tre 5. venner fra 5.b 13 SUNDHEDSUGE O 14 OG MOTIONSDAG 15 DER VAR ENGANG... Tranegårdskolen har en lang historie. Officielt startede vi 1. september 1934. Og nogle gange mærker vi historiens vingesus, også her 78 år senere. GAMLE ELEVERS AFTEN Vanen tro holdt vi gamle elevers aften den første torsdag i september. Fremmødet var flot. Af Torben Lind I år fik vi bl.a. besøg af en gruppe fra årgang 47 og 48. Sammen fik vi bevæget os igennem historien og genopfrisket mange års skolegang. Den stod stadig lysende klar. men ikke mere end at årgang 47 og 48 stadig kan kende sig i det nye og stadig føler sig som gamle traner. Undervejs gik vi en tur skolen rundt for at genopleve nye og gamle dage. Navne på for længst glemte personer stod pludselig lyslevende og klare foran os. Det var andre tider, De kendte ikke tranesangen. Til gengæld kendte de skolens første skoleinspektør Stahlsmidt og kunne med enstemmig og fast stemme sige, at det billede vi har hængt op af salig Wilhelm Stahlsmidt slet ikke er Wilhelm Stahlsmidt på trods af vores påstand om det modsatte. Stemningen var frisk og glad. De 8 traner kom nok i en lettere grå udgave, men de er stadige fulde af liv og godt humør. Til sidst blev der fotograferet i det gamle klasseværelse, som er 9.a’s nuværende klasseværelse. LÆRERKOLLEGIET ANNO 1960 Øverst fra venstre ses: (tallet i parentes er fødeåret) Arne Høgelund (1934), Henning Larsen (1908), Juul, Knud E. Hammer Jacobsen (1917), Niels Chr. Betz (1926), dr. Schierbeck, Kjeld P. Aaby (1907), Rex 16 Midterste række fra venstre: Ernst Grüttner (1931), Keller, Fru Nielsen (skolebetjentens kone), Sygeplejersken, Nete Risum (1934), Bodil Branner (1907), Johanne Svendsen (1923), A. Büchmann Nederste række fra venstre: Schack, Meyer, Elisabeth Van (1919), Birgit Heckscher (1933), Hanne Rytter (egentlig Agnes Johanne Nielsen Rytter) (1910), Knud Gervil (1904), Agnes Wendelboe (1906), Kirsten Lykke (1914) EN HILSEN FRA EN GAMMEL ELEV I foråret modtog Vingesuset en hilsen fra en gammel elev: Kære Vingesus Med glæde hører jeg meget om Tranegårdsskolen, jeg har selv gået der og har haft en dejlig skoletid. Det var så langt tilbage som dengang Frk. Rytter var skoleleder. Mine brødre og jeg har alle gået på Tranegårdskolen, men den ene af mine brødre blev i 6. klasse flyttet til Hellerup Skole, sandsynligvis på grund af pladsmangel, men den mindste af mine brødre og jeg endte med 10. klasse på skolen for mit vedkommende blev det til realeksamen i 1960. Jeg havde nogle fantastiske lærere og ser tilbage på den viden, som de bibragte mig, og som jeg stadig i dag nyder godt af, med stor glæde. Jeg kan huske følgende lærere, som jeg satte meget stor pris på: Fru Lykke, som jeg havde til dansk, Hr. Krogager (pastor Krogagers bror), som jeg havde til tysk og fransk og Hr. Grütner (mener jeg navnet var) havde jeg til matematik Disse tre lærere står stadig klart i min erindring trods det, det er så mange år siden, jeg forlod skolen. De kunne lære fra sig, om nogen kunne. Fru Lykkes lille grammatikbog, som vi selv skulle skrive, samt Krogagers tyske har jeg bragt videre til mine børn, som også har brugt dem til deres børn. Den megen omtale af Tranegårdskolen på det sidste, har bragt en masse dejlige minder frem, og jeg vil ønske skolen held og lykke fremover. Med venlig hilsen Lizzie Schou (født Dahl) Kløvbakken 28 6855 Outrup 78-ÅRS FØDSELSDAG Og vi er her endnu - 78 år senere. En anseelig alder, men Tranen er stadig fyldt med energi, engagement mod på fremtiden. Vi maser på i ufortrødent tempo. Traditionen tro blev fødselsdagen fejret med sang og is til hele skolen. 17 BYGNINGER OG UDEAREALER Vi er i fuld gang med at arbejde med vores udearealer: Både Lillegård, Storegård, GFO gården og Multigården. Af Torben Lind Dels er vi ved at indsamle en bruttoliste over ønsker til dem, dels er vi i gang med at omsætte det til tegninger og ansøgninger, dels er vi i gang med at udarbejde en fondsstrategi. Vi er ikke mindst i en fondssøgningsproces, hvor vi vil være meget glade, hvis de af jer, der ved noget om fonde og fondsansøgninger, ville henvende jer til Jonas Melchior, der sidder i skolebestyrelsen for at synliggøre jer. Vi har meget brug for hjælp. Jeres hjælp. Lige nu har vi indsamlet ca. 200.000 kr., som bl.a. skal bruges på at gøre os projektklar og medfinansiering, da vi har forstået, at vi står os bedre, hvis vi også selv bidrager økonomisk. Vi har nu fået et skab til fællesrummet. Det er tegnet af arkitekt, Peter Zinck, og udført af snedker Christofer Eliasson. EVALUERING AF SKUB Af Torben Lind Alle de ombyggede skoler bliver evaluerede et par år efter ibrugtagelse. Forholdet mellem de fysiske rammer, pædagogik og organisering undersøges og eventuelle justeringer iværksættes. Evalueringer foretages af eksterne konsulenter i samarbejde med skolerne og bruges til at fastholde fokus på videre- udvikling og på at børnene skal have de bedste rammer for at lære. Der er endnu ikke fortaget en evaluering af Rum og Funktion på Tranegårdskolen. DENGANG OG I DAG Meget er forandet på Tranegård siden 1960, hvor billedet til venstre er fra. Men selve hovedbygningen ligner i høj grad sig selv, med enkelte undtagelser. Kan du se, hvad der er forandret siden billedet blev taget? 18 LØBEHJUL OG SKATEBOARDS Det er i høj grad på mode, at bevæge sig rundt på løbehjul og skateboards. Derfor har vi været nødt til at opstille nogle regler for dette, når man er på skolens område. Af Torben Lind Hvis skoleeleverne medbringer skateboards, løbehjul og lignende, gøres opmærksom på, at udstyret medbringes på eget ansvar, og at skolen ikke påtager sig ansvaret for tingene. Det er forældrenes ansvar, at børnene har det fornødne sikkerhedsudstyr og skolen kan ikke påtage sig ansvaret for, at børnene rent faktisk bruger det. Områder til brug for skateboards, løbehjul og lignende Vi har udpeget to områder til brug for skateboards, løbehjul og lignende. 4.-9. klasse skal bruge det afmærkede asfaltområde langs med multibanen foran musiklokalet. 0.-3. klasse skal bruge stykket mellem cykelskuret og Øregård Gymnasium. I GFO tid kan de Peter Svensson har bygget de nye løbehjulsholdere. Her fotograferet sammen med 6 GFO-børn bruge det afmærkede asfaltområde langs med multibanen foran musiklokalet. Opbevaring af løbehjul Løbehjul må ikke medbringes i skolens bygninger, men skal anbringes udenfor skolens bygninger i de opsatte holdere. Der er mulighed for at låse løbehjulet fast, hvis man selv medbringer en lås. For 0.-3. klasse: Holder står under cykelhalvtaget i Lillegård. For 4.-9. klasse: Holder står under halvtag for enden af Storegård. FAQ Kan skolen sige, at det er forældrenes ansvar, om deres børn har sikkerhedsudstyr, og så lade dem løbe på løbehjul uden sikkerhedsudstyr? Ja, hvis skolen har gjort forældrene opmærksomme på, at det er forældrenes ansvar, at børnene har det fornødne sikkerhedsudstyr og skolen kan ikke påtage sig ansvaret for, at børnene rent faktisk bruger det. Hvis forældrene ikke har udstyret deres børn med sikkerhedsudstyr, er det så skolens ansvar, hvis de kommer til skade? Nej, medmindre skolen(s ansatte) konkret har handlet uagtsomt – fx har været indblandet i uheldet eller skolen har nogle farlige/defekte skaterbaner e.l. Kan skolen kræve, at børnene er iført sikkerhedsudstyr? Ja, men vi gør opmærksom på, at vi ikke påtager os ansvaret for at påse, at børnene rent faktisk bruger det. (Noget andet er, at gårdvagten selvsagt bør påtale det, hvis han konkret ser, at der bliver kørt uforsvarligt i stor stil.) UNDER HAVET I FÆLLESRUMMET Fællesrummet er ved at blive indrettet. Af Torben Lind Fællesrummet er ved at blive indrettet. Dels er vi i gang med at møblere og sætte lamper op, dels er vi ved at smuksere rummet. Det sidste er Mikael Timm primus motor for. Vi har besluttet, at temaet i fællesrummet er: ”Under havet”. Mikael har allerede sammen med børnene fået lavet verdens flotteste spækhugger og sildestime og fået dem hængt op under loftet. Vi venter spændt på, hvad det næste bliver. 19 UDSKOLINGSSKOLER Der er en voldsom trang blandt embedsmænd og politikere i Danmark for øjeblikket til at ændre i skolernes organisation og lave indskolingsskoler og udskolingsskoler på trods af en solid viden om, at organisationsændringer ikke forbedrer undervisningseffekten. Trangen er som regel økonomisk funderet, men iklædt en pædagogisk begrundelse. Af Michael Jørgensen, medlem af skolebestyrelsen Hvad er styrende: Rammen eller pædagogikken? Tager man udgangspunkt i viden, der virker, baseret på pædagogiske forskning, vil man ikke lægge vægten på organisationsændringer, men på lærerens relation til eleven, lærerens feedback til eleven og lærerens evne til at skabe klarhed og struktur i sin undervisning. Det må altså være pædagogikken, der er styrende og ikke rammen. Opløsning af klassen I mange år har der været et Enhedsskolen skal opdeles i en indskoling og en udskoling I de sidste 10 år har det været den ”rigtige måde” at organisere skolen på, men man hører ikke så meget til den fleksible forståelse mere. Flere og flere steder har man da også valgt at nærme sig den gamle forståelse igen. Men nu har man igen fundet en ”rigtig måde” at organisere skolen på. Enhedsskolen skal opdeles i en indskoling og en udskoling. Kommunerne fattes penge Den væsentligste årsag til at samle skoler i indskolingsskoler og udskolingsskoler er ikke pædagogisk begrundet, men økonomisk begrundet. Det primære formål med forslaget til ny skolestruktur er de fleste steder alt overvejende økonomisk bæredygtighed. Skolerne er et udgiftstungt område, og der kan spares penge ved at presse klassekvotienten op gennem sammenlægninger af klasser og skoler. Men der er ikke noget, der garanterer, at frigivne penge bliver brugt på at udvikle pædagogikken og undervisningen. De Baglæns-regning Når man bruger det som begrundelse for overbygningsskoler, er det vel i virkeligheden det, man kunne kalde baglæns-regning. Man skal spare nogle penge, og så finder man en pædagogisk grund til det. Faglig evidens? John Hattie fastslog allerede i en af verdens største videnskabelige udredninger i 2009, at organisationsændringer ikke har nogen positiv undervisningseffekt. Der er med andre ord ingen faglig evidens eller forskningsmæssigt belæg for, at skolen bliver bedre ved at ændre organisationsformen - heller ikke i en skolestruktur organiseret som indskoling og udskoling. Tværtimod viser forskning, at sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse giver det bedste resultat. Indskolingsskoler og udskolingsskoler er allerede kendte i andre lande Vi kender allerede indskolingsskoler og udskolingsskoler fra England, hvor de hedder primary school og se- ... tværtimod viser forskning, at sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse giver det bedste resultat ... fokus på opløsning af klassen og indførelse af en fleksibel organisering af skolerne. Man skabte en ramme og fandt en pædagogik, der passede. Men utallige undersøgelser viser nu, at denne fleksible forståelse af undervisningens organisering ingen effekt har eller helt præcist kun har en effekt på 0,01 i forhold til den traditionelle klassedannelse (John Hattie, 2009). 20 sparede penge skal være med til at få udgifter og indtægter til at passe bedre sammen i kommunebudgetterne. Hvilket er legalt nok, men så burde man hellere melde rent ud. Omstruktureringen har til dato alle steder kostet lærerstillinger. Og ingen steder har man politisk villet garantere, at de sparede penge blev brugt andetsteds på undervisning. condary school, og i Sverige og Finland, hvor det hedder lavstadie og højstadie. Men ingen hverken England eller Sverige er højtpræsterende lande i skolemæssig sammenhæng. Danmark ligger på linje med Sverige og begge ligger bedre end England. Finland ligger bedre, men her er der masser af andre mulige forklaringer, man kunne tage fat i. Til gengæld ligger Kina meget bedre i Pisa- undersøgelserne end både England, Sverige og Danmark, men ingen forestiller sig vel, at vi skulle prøve at kopiere deres skoleforståelse? Andre begrundelser for ungeskoler Via ungeskoler målrettet særligt de ældste elever argumenteres for, at man i højere grad vil Vi har tilsvarende undersøgelser i Danmark, hvor Dansk Clearinghouse kommer frem til lignende resultater. skyldes det som regel, at vi har elever, der fx tager på udlandsrejse i et år. Men set over 5 år er stort set alle i gang. Det er derfor nærliggende at sætte ind i relationen mellem lærer og elev, lærerens feedback til eleven og lærerens klarhed og struktur i undervisningen, hvis man ønsker at mo- Det hører også med til historien, at vi dimitterer ca. 50 elever om året. Blot 1 elev ikke fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse, vil vores procent fremstå som 98 %. ... intet sted har man entydigt kunnet bevise, at indskolingsskoler og udskolingsskoler har præsteret bedre resultater end enhedsskoler ... kunne bevare motivationen hos de unge og få endnu flere til at tage en ungdomsuddannelse. Af dette kan vi se, at ungeskoler handler om motivation og flere i ungdomsuddannelse. Motivation Intet sted har man entydigt kunnet bevise, at indskolingsskoler og udskolingsskoler har præsteret bedre resultater end enhedsskoler. Tværtimod så viser forskningen, at organisationsændringer ingen effekt har. Professor John Hattie påviste allerede i 2009 i en af verdens største metaundersøgelser, at undervisningseffekt mere end noget andet handler om lærerens relation til eleven. Ændringer i organisation har stort set ingen effekt (0,01), mens relationen mellem lærer og elev (0,72), lærerens feed back til eleven (0,73) og lærerens klarhed og struktur i undervisningen (0,71) har en meget stor effekt (John Hattie, 2009). tivere eleven i det eksisterende og især de steder, hvor problemet er, snarere end at opløse enhedsskolen. Ungeuddannelse Hvad er succeskriteriet for en skole? Karaktererne? Hvor mange af eleverne, der tager en ungdomsuddannelse? Hvor mange af eleverne der udvikler sig som hele mennesker og får et godt liv, bliver gode medborgere der yder til samfundet? Hvis målet er, at flere elever skal tage en ungdomsuddannelse, bliver det nødvendigt at definere succeskriteriet. Er det 95 %, 98 % eller 100 % af en ungdomsårgang, der skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, for at vi er en succes? Tranegård Vi har kigget på vores egne tal og kan konstatere, at Tranegård svinger mellem 98 og 100 % set over et 5-årigt forløb. Når det ikke er 100 % fra starten af Konklusion Hvis man virkelig vil gøre noget for dé unge, der mister motivationen eller ikke kommer i en ungdomsuddannelse, hvorfor tager man så ikke målrettet fat i dem snarere end at drive en organisationsændring igennem hele skolesystemet og involvere alle elever, deres forældre og ansatte i kommunen, når den dokumenterede effekt er nærmest ikke eksisterende. Hvorfor udvikler man ikke lærerens relation til eleven, lærerens feedback til eleven og lærerens evne til at skabe klarhed og struktur i sin undervisning, når den dokumenterede effekt viser, at det er her muligheden for store resultater ligger! KILDER Hattie, John. (2009). Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. New York: Routledge Nordenbo, Sven Erik. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU ”Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering*.” *Ofte tilskrevet Cajus Petronius, embedsmand under den romerske kejser Nero, død år 66 e.Kr. 21 FORSKELLIGE FAKTORES BETYDNING FOR ELEVERNES LÆRINGSUDBYTTE Af Michael Jørgensen, medlem af skolebestyrelsen Der eksisterer i dag en omfattende international pædagogisk forskning, som ganske entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen. Professor John Hattie, The University of Auckland, har fx lavet en meta-analyse*, hvor han har brugt 15 år på at gennemgå 52.000 forskningsstudier med 83 millioner elever, som kildegrundlag. På baggrund af studierne har han afdækket forskellige faktorers betydning for elevernes læring. Konklusion Det er åbenlyst, at de faktorer, der har betydning for elevernes læringsudbytte, er: Relationen mellem lærer og elev, lærerens feedback til eleven og lærerens klarhed og struktur i undervisningen og ikke organiseringen. Professor John Hattie *En metaanalyse er en kvantitativ samling af data fra flere mindre forsøg, som sammenlignes og vurderes. Altså en slags systematisk undersøgelse og vurdering af forskningsresultater, som prøver at uddrage en samlet konklusion af flere undersøgelser. OmråderEffekt-størrelse Effekt-vurdering Reduceret klassestørrelse0.21Lille effekt Niveau-differentiering0.12Ingen effekt Traditionel klassedannelse/fleksible klasser 0.01 Ingen effekt Organisationsændringer0.01Ingen effekt Læreres feedback til eleverne 0.73 Stor effekt Læreres klarhed og struktur i undervisningen 0.71 Stor effekt Relationen mellem lærer og elev 0.72 Stor effekt Forældrenes socioøkonomiske baggrund 0.57 Middel effekt FORÆLDREMØDER Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældrene både det formelle samarbejde og det uformelle samarbejde. Af Torben Lind På det formelle plan har vi minimum 2 forældremøder i alle klasser, 1 socialt arrangement og to skole-/hjem samtaler. Vores grundholdning er, at der altid er tid til forældresamarbejdet i en erkendelse af, at vi kun kan lykkes sammen med jer. Ledelsen deltager i alle efterårets forældremøder. Grunden er den simple, at vi prioriterer forældresamarbejdet meget højt og derfor i vores praksis ønsker at vise det. Signalet er ikke mindst, at vi er synlige, tilgængelige og nærværende som ledelse. Af samme grund går vi derfor også rundt i 0.-3. klasse fra kl. 7.50-8.00 for at sige god morgen, holder vores kalendere fri for møder fra 8.00-8.30, så der er mulighed for at komme i kontakt med os uden aftale og vil kunne ses i fællesrummet fra tid til anden fra kl. 8.00-9.00. Vores erfaring er, at der i den uformelle kontakt ligger mange muligheder ikke mindst gode løsninger. Vi prøver at lægge forældremøderne årgangsvist af praktiske grunde. 22 SKAK-MAT PÅ SKOLESKEMAET Skolen har den glæde at kunne udvide sin undervisning i skak til at gælde fra 0.-6.klasse. Af Torben Lind Vi startede sidste år et forsøg i begge 2. klasserne med 2 ugentlige skakundervisningstimer, hvor underviserne var eksterne skakspillere, der var meget dygtige til at få eleverne til at forstå regler og spilleteknik. Desuden var de meget vellidte. Desuden supplerede vi med en frivillig skakklub i GFO’en, hvor alle elever var velkomne til at få undervisning og blot spille skak. Forsøget gik så godt, at vi i år har valgt at give: • • • 0. kl.: 1 ugentlig obligatorisk undervisningstime efter efterårsferien 1.-3. kl.: 1 ugentlig obligatorisk undervisningstime 4.-6. kl.: 6 x 2 timer obligatorisk (dag og tidspunkt er meldt ud, ugenummer kommer snarest) I 0. og 1. klasserne er det Mikael Timm, GFO pædagog, der står for undervisningen, i 2. klasserne er det Morten Gammelgaard Poulsen, matematiklærer, der står for undervisningen, og i 3. klasserne er det Nikolaj Mikkelsen, International Mester, på vej til at blive Stormester i skak, der står for undervisningen. Der spilles tit skak i GFO’en For de klasser, som har ugentlige timer, vil timerne kaldes SKAK-MAT, hvor lærebogen ”Skakmat” vil danne grundlag for, hvilke matematikopgaver og matematiksituationer, som klasserne vil blive introduceret til. Matematikken knyttet til skakundervisningen vil selvfølgelig være gradueret i sværhedsgrad, så det passer til de forskellige alderstrin. Derudover fortsætter den frivillige skakklub med base i GFO området torsdag i 7. lektion. Vi er ved at indrette et lokale som skaklokale med det nødvendige udstyr, ligesom vi er ved at udvikle en model for Nikolaj Mikkelsen, kommende stormester i skak forældreinvolvering, så forældrene kan lære de mest almindelige skakregler at kende og få mulighed for at prøve at spille skak. Formålet med skakken er, at børnene på en ny måde får udviklet deres forståelse for sammenhænge og matematikkens logik. Spillet skærper også koncentrationsevnen og tvinger børnene på en stille måde til at skulle overskue træk-konstellationer og reagere derefter. Undersøgelser viser, at skak positivt har indflydelse på matematikforståelsen og hurtigere får børn i gang med at læse bedre. Derudover er det en unik måde at få elever på forskellige klassetrin, køn samt aktivitetsniveau til at fordybe sig sammen. Alle kan være med! 23 FRITAGELSE FRA UNDERVISNING PÅ GRUND AF SPORT Tendensen til at søge om fritagelse på grund af sport har været stigende. Af Torben Lind Vi møder fra tid til anden et ønske om at blive fritaget for undervisning, fordi man dyrker en sport og derfor skal til træning eller kamp. Som regel har vi været imødekommende i undtagelsestilfælde, men vi har observeret et stigende ønske om fritagelse. Som skole finder vi det uheldigt, at klubberne lægger beslag på undervisningstid. Skolen har timer fra 1.-8. lektion og vores planlægning er ikke mere fast, end det kan være nødvendigt hen over året at bruge muligheden for at ændre i planlægningen. Spørgsmålet om elevers fritagelse fra undervisningen er reguleret af lovgivningen bl.a. folkeskoleloven og bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen med senere ændringer til bekendtgørelsen. Vi har haft spørgsmålet oppe i skolebestyrelsen og i den forbindelse fået følgende svar fra Undervisningsministeriet: ”I bekendtgørelsens § 5 er det fastsat, at skolens leder kan give en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skolen, og at afgørelsen træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. Det følger af § 5, stk. 1, at det er på grund af “særlige begivenheder i familien m.v.”, at der kan gives tilladelse til at holde fri. Det er IKKE hensigten med denne regel, at en elev skal kunne gives tilladelse til fritagelse for bestemte fag eller have tilladelse til at holde fri fx på bestemte tidspunkter hver uge. Der er mødepligt til undervisningen i folkeskolen, og elever har således ikke krav på fritagelse fra skolens undervisning.” TO NYE TRANIEES Kære alle Jeg hedder Sine og er ny trainee på Tranegårdskolen. Jeg er på skolen hver onsdag og fredag, hvor jeg har timer med 3. b, 5. a, 6. a, 8. x og 9. a, samt begge 5. og 6. klasser i bevægelse. Jeg læser på mit 4. og sidste år på Læreruddannelsen Zahle, hvor jeg har linjefagene dansk, biologi og kristendomskundskab. Hej, Mit navn er Jens Guldbrand Karstoft, jeg er en af to trainees på Tranegårdskolen i skoleåret 2012/2013. Jeg er lærerstuderende fra Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse, det tidligere Frederiksberg Seminarium. Her har jeg linjefagene dansk, historie og fysik/kemi, men er på nuværende tidspunkt i gang 24 med min praktik og bachelor sideløbende med min ansættelse på Tranegårdskolen. Jeg er primært i klasserne 8.X, 7.B og 4.A, hvor jeg underviser i mine linjefag og er desuden en del af bevægelses elementet. Med venlig hilsen Jens Guldbrand Karstoft Jeg glæder mig rigtig meget til at få et ordentligt indblik i, hvad det vil sige at være lærer, at forberede og forestå undervisning, at omsætte min teoretiske viden til praksis og sidst men ikke mindst at lære eleverne at kende. Med venlig hilsen Sine Kragelund NYT FRA ELEVRÅDET Kære Tranegård. Jeg blev i slutningen af august, valgt som elevrådsformand for Tranegårdskolen. Formandsposten er jeg meget taknemlig for. Det betyder meget for mig, fordi skolen interesserer mig. Hvorfor dog formand? Jeg er en helt almindelig dreng, som går på Tranegårdskolen. I mine 4 år på skolen har jeg formået en masse ting. I kender mig sikkert fra legebanden, og fra fredagens kald: ’’Petri her. Så er der legebande nede i lille gård om 5 minutter. Så kom forbi og leg.’’ Jeg har været med i elevrådet i 2 år nu. Jeg har altid gerne ville være formand, og forsøge at gøre skolen perfekt. Nu her i dag 2012, er det virkelighed, og det er stort. Skolen er for mange bare undervisning. Sådan er det ikke for mig. Det er mit andet hjem. Du bruger ca. 10% af dit liv i skolen med dine klassekammerarter. 10% af ens liv er ret meget. Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver dødsygt. De 10% af dit liv, skal være sjove og gode, noget du skal kunne huske tilbage på som et godt minde, det vil jeg gøre til en realitet. Det er vigtigt for mig, at dine meninger og ønsker kommer frem, så det bliver sjovere at gå i skole. På den måde kan jeg gøre din skolegang og undervisning sjovere, mere spændende og god. Derfor vil jeg være formand. Mine mål Formandsposten betyder bl.a. at jeg kan føre Tranegårdskolen frem, og gøre den til en endnu bedre skole. Bl.a. ved at lytte til jeres meninger og ønsker, så det hele ikke bare bliver et styre af forældre, lærer og bestyrelsen. Kom forbi Til eleverne derude, det er vigtig at I kommer med jeres mening og ønsker, så jeg kan føre dem videre til bestyrelsen og vi kan opfylde jeres ønsker. I er så meget som velkomne, til at komme over til mig i min klasse og komme med et ønske. Ellers, så er der hver måned elevrådsmøde, hvor I kan få klassens repræsentanter til at tage det op under mødet. Allerede mange (dejlige) ønsker Jeg har allerede fået en del ønsker. Bl.a. et fodboldsystem NY FORMAND OG NÆSTFOMAND I ELEVRÅDET I starten af skoleåret valgte årets elevråd deres formand og næstformand. Elevrådsformand blev Poul Martin Petri (tv.), 8y,og næstformand blev Johannes Gjerris (th.), 9b. til de to boldbaner, gøre morgensang mere moderne (også mit eget mål) og få bevægelse bedre stillet og gjort mere optimalt. Formålet med bevægelse var bl.a. at eleverne var mere klar og kunne fokusere bedre i timerne, men nogle af timerne er blevet lagt sidst på dagen. Jeg vil også gøre bevægelse til en endnu mere sjov aktivitet. Jeg vil gøre mit bedste! Jeg håber I bliver glade over valget af mig som formand, og at I kommer til at mærke forskel! Poul Martin Petri, 8y MADORDNING BISTRUP SKOLEMAD Vi er glade for at kunne byde Bistrup Skolemad velkommen til Tranegårdskolen. Af Anne Dalgaard Bunch I starten af september fik vi ny madordning på Tranegårdskolen. Bistrup skolemad har flere års erfaring med at levere mad til skoler, og de har allerede fået en flyvende start her hos os. Maden skal ses som et sundt supplement til madpakken, og det kan enten købes på inter- nettet frem til kl. 7.00 samme dag, eller børnene kan købe maden i en bod på skolen i spisefrikvarteret. Der har været stor interesse for Bistrup skolemad, hvilket er dejligt. Vi vil opfordre til, at I bestiller maden på internettet, da der kan være kø ved boden, og det er tid, som går fra frikvarteret. Vi håber på et godt og langt samarbejde med Bistrup Skolemad. I kan læse mere på Intra og på www.bistrupskolemad.dk 25 NYT FRA FORÆLDREFORENINGEN Forældreforeningen Tranefonden består af en gruppe forældre, som lægger tid og engagement i store og små projekter for vores unger på Tranegårdskolen. Og sammen med alle skolens forældre i øvrigt, ydes der hver dag en kæmpe indsats, som er med til at gøre Tranegård til ’Det bedste sted at være og det bedste sted at lære’. Af Mikala Betak Faber Forældreforeningen Tranefonden er kommet fantastisk fra start i det nye skoleår! Således blev antallet af medlemmer i bestyrelsen helt sensationelt fordoblet på bestyrelsesmødet!! Det er helt fantastisk, og vi er derfor nu 15 velmenende forældre rundt om bordet, når der skal arbejdes med spændende projekter og sjove tiltag for vores unger skønt!! Det er helt fantastisk, og vi glæder os til fortsat at arbejde med spændende projekter og sjove tiltag for vores unger – nu med dobbelt styrke og glæde… Lærerens Dag Fredag den 5. oktober er det i Danmark Lærerens Dag. Det vil vi naturligvis gerne markere fra Forældreforeningens side, så derfor havde vi sammen med elever fra 9. klasse pyntet lærerværelset op med balloner, disket op med en stor kurv med alskens lækker frugt samt sommerfugle chokolader fra Summerbird til alle lærerne. Vi har verdens bedste skole blandt andet pga. verdens bedste lærerog pædagog stab, og det er vi stolte af! Vi håber det hvert år må blive en fast tradition, som elever fra 9. klasserne vil hjælpe os med at føre ud i livet - som flyvefærdige sommerfugle står de klar til at flyve ud i verden, så sommerfugle chokolader til lærerne var på sin plads – med masser af taknemmelighed bag ☺. Stor TAK herfra. Egen ’pind’ på Forældreintra Jubiiii…så lykkedes det at få vores eget link på Forældreintra. Klik ind og se hvor fikst det virker. Men hav lidt tålmodighed med os… Vores website er langt fra opdateret - der arbejdes på sagen. De væsentligste nyheder vil være at finde på forsiden, når man klikker sig ind. Det er i øvrigt nu også muligt at finde forældreforeningen på Facebook… we like you like too?... Tid til indbetalinger Når det nye skoleår skydes i gang er det også blevet tid til forældreindbetalinger til Forældreforeningen. Flere og flere forældre vælger at indbetale et fast månedligt beløb, f.eks. kr. 40 – det er nemt at sætte i system via netbank. Men mange vælger også at indbetale ét beløb hvert år. Beløbets størrelse er frivilligt, dog min. kr. 100 pr. år. 26 Man deltager jo selvfølgelig i den tid og det omfang man kan… Vi sender en lille reminder når vi nærmer os. SKAK SKAK-MAT er sat i system og kommer nu ud i de forskellige klasser fra 0.-6. trin. Skakklubben fortsætter som hidtil, og en spændende turnering venter i det nye år… Uanset hvad man vælger, er vi meget taknemmelige. Husk, at forældreindbetalingen til til Forældreforeningen Tranefonden kun er pr. familie og ikke pr. barn. Tranefondens kontonummer: Reg. nr.: 1551 Kontonr.: 3336166101 Øverst: Ved en tidigere arbejdsdag blev der bl.a. malet store skakbrædder i skolegården. Herunder: Arbejdsdagene er ikke mindst hyggelige.. Sæt KRYDS i kalenderen til Arbejdslørdagen Efterårets arbejdslørdag er fastsat: Lørdag den 17. november kl. 8.30-12.00. Som altid knokles der med arbejdsopgaverne samtidig med at hyggen breder sig og snakken går, så vel mødt til et par skønne timer på skolen. Tranen siger: Efter en lang sommerferie med luft under vingerne og indtryk fra nær og fjern, er det nu dejligt at være tilbage på taget og nyde de hjemlige rammer. Der er paradis is til de første fem børn, der læser disse linjer og sender en mail til: [email protected] 27 VINGESUSET nyt fra skolebestyrelsen FAGLIGHED, FÆLLESSKAB OG …? For mantraet ”faglighed, fællesskab og ordentlighed” opsummerer de værdier, Tranegårdskolen gerne vil kendes på. ”Faglighed” fordi vi stræber efter at aflevere de fagligt dygtigste elever ved dimissionen i 9. klasse, og ”fællesskab” fordi vi tror på, at vi lykkes bedst som skole, når lærere, elever og forældre understøtter hinanden i at nå dette fælles mål. Men hvor faglighed og fællesskab er størrelser, der forholdsvist let lader sig definere, er det måske lidt anderledes med begrebet ”ordentlighed”, og derfor vil skoleledelse og -bestyrelse i den kommende tid prøve at sætte lidt flere ord på, hvad ordentlighed egentlig betyder som begreb her på Tranegård. Som overordnet mål vil vi med fokus på ordentlighed gerne opnå, at vores elever sættes i stand til at tackle hverdagens udfordringer på en både oplyst og ordentlig facon ved at gøre sin pligt og være der for andre. Allerede i 0. klasse lægges kimen til dette arbejde med elevernes introduktion til ”Fri for Mobberi”, der bygger på fire grundlæggende menneskelige værdier: TOLERANCE – som betyder at se og acceptere forskelligheder hos de andre børn og behandle hinanden som ligeværdige, samt at se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og børnegruppen som helhed. RESPEKT – som betyder at acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat over for alle, og at kunne rumme og respektere andres forskellighed og væremåde. OMSORG – som betyder at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for andre børn. MOD – som betyder at kunne sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænse, samt at være en god kammerat, der reagerer på uretfærdighed. Og temaet ordentlighed forbliver i fokus op igennem alle klassetrinene ved, at der sættes klare mål for undervisningen og for de resultater, der forventes af eleven. Men det går ikke uden, at vi forældre er med til at understøtte indsatsen, og da handling siger mere end ord, skal vi vise børnene, hvad ordentlighed er, i det vi gør, og det vi siger. Lad os prøve i fællesskab om det kan lykkes at mødes under overskriften ”En ordentlig omgang”. VIGTIGE DATOER 17. november 2012 - Arbejdslørdag, kl. 8.30 -12 21. december 2012 - Juleafslutning, alle møder fra 8.30 - 11.45. - GFO’en har åbent som normalt. 7. januar 2013 - Første skoledag efter nytår - Alle møder til normal skoledag Opsætning: Jacob Rützou er Ansvarshavende redaktør: Torben Lind ord VINGESUSET Rigtigt! Det tredje ”Ordentlighed”. Vingesus logo: Pernille Jakobsen Af Carsten Hornecker, skolebestyrelsesformand
© Copyright 2024