1. No category

Tranegårdskolen
Marts / April
2014
Vingesuset
fastelavn - er mit navn!
Indhold
Tranegårdskolens
flotte resultater
3
Skolebestyrelsen3
5.b opsatte ‘Snow White’
4
Feriekoloni på Tranegård
5
Planlægning,
skolereform og hverdag
6-7
10 år på Tranegård
8-9
Lærerens
genfundne autoritet
10
Skolekomedie11-13
Nyt fra 3.b
14
Udearealer15
Skak-nyt16-17
Valgfag18
Tranegård bliver 80 år!
19
Fastelavn20
Opgavesider21
Nyt fra
forældreforeningen22-23
Formanden har ordet...
24
Vingesuset
Ansvarshavende redaktør:
Torben Lind
Layout og opsætning:
Jacob Rützou
Vingesus logo:
Pernille Jakobsen
Forsidebilleder:
Festlig påklædning
fastelavn
Linds Leder
Tranegårdskolens flotte resultater
Tranegårdskolen har ved afgangsprøverne i 2013 placeret
sig som den bedste folkeskole i
Danmark. Det kan vi godt være
stolte over.
Tranegårdskolens 9. klasser endte i sommer 2013
med at sætte et fantastisk
fingeraftryk på listen over
de bedste afgangseksaminer i landet.
Det er ikke fordi, det har kastet
meget af sig. Ingen bonus, ingen
rosende omtale, ingen notitser,
intet. Men så må vi nøjes med
at klappe os selv på skuldrene
og sige: ”Godt gået Tranegård”.
Når ingen andre vil sige det, så
gør jeg det gerne.
Resultatet er båret af mange. Indlysende er det selvfølgeligt at
fremhæve lærerne på årgangen.
Tak til jer for indsatsen. Men vi
må ikke glemme, at mange andre lærere og pædagoger har
bidraget undervejs, så resultatet
er følgen af manges indsats. Så
også tak til de mange andre, der
har båret igennem.
Det er skønt at være et sted,
hvor det er en mulighed. Ikke
at vi skal blive nummer ét hver
gang, men vi kan godt stræbe
efter at være konstant gode – og
helst fantastiske.
Udearealer
Det er endelig efter års håb
og stræben lykkedes at finde
penge og energi til at lave udearealer. Vi håber på, at Lillegård
står færdig den 1. august fuldt
udbygget. Mens vi håber på, at
vi vil være nået meget langt med
Storegård den 1. august. Her fik
vi ikke alle ønsker opfyldt, men
Af Jonas Melchior, medlem af
skolebestyrelsen
så må vi prøve igen og igen.
Nu sker der endelig noget med
vores udearealer.
Internat
I slutningen af januar var ledelsen afsted på internat med alle
lærere og pædagoger. Det gav
os mulighed for, i nogle gode
rammer, at arbejde os i bund i
nogle problemstillinger, samtidig
med at vi havde tid til os selv og
hinanden.
Ny viceskoleleder
Efter en længere proces, er der
nu fundet en erstatning for Anne
Bunch. Vores nye viceskoleleder hedder Vibeke Borrisholt.
Hun har allerede været på besøg
et par gange og starter for alvor
den 1. april. I næste Vingesus vil
hun få lov at præsentere sig selv
nærmere.
Tilbage er der blot at ønske alle
et dejligt forår på Tranegård!
Klasserne fik det bedste resultat blandt samtlige folkeskoler
i Danmark, med et karaktergennemsnit på 9,2. Det fortjener opmærksomhed både for at
anerkende den store indsats,
som samtlige lærere og skolens andre ansatte har udvist
igennem det 9-årige forløb, men
også en stor ros til eleverne, der
er og har været en inspirations.
kilde for resten af skolen.
Ved et kig på listen over landets
bedste skoler er der 3 privatskoler med et bedre gennemsnit, hvoraf 2 er Mensa-skoler,
dvs. privatskoler for børn med
særlig gode forudsætninger.
Og der er kun én anden kommuneskole blandt de 10 bedst
placerede skoler.
Og
eleverne
havde
en
grundlæggende respekt for hinanden, der gjorde, at de kunne
arbejde sammen. I klasserne
var det grupper, der var forbilleder for andre elever, hvilket
skabte en god stemning med
fokus på det faglige.
Lærerne understreger det samstemmende, at det er en meget,
meget vigtig forudsætning for
det gode resultat, at forældreop-
bakningen har været så stærkt
tilstede, som tilfældet har været
i 9. klasserne. Forældrene bakkede op omkring de linjer, som
lærerne har udstukket. Der har
været et godt sammenhold mellem forældrene, og en stor opbakning til lærerne.
På listen kan man se, at den indsats som skolen har prioriteret
igennem de seneste år i forhold
til et udvidet fokus på fysik og
kemi har båret frugt.
En stor ros til eleverne og lærerne for at skabe disse flotte
resultater!
SkoleBestyrelsen
på Tranegård
Bestyrelsesformanden kan kontaktes på:
[email protected]
Man kan naturligvis godt begynde at fortolke eller analysere
resultaterne nærmere, men i
stedet har jeg valgt at spørge
nogle af lærerne, hvilke grunde
der ligger bag skolens topkarakterer.
Deres forklaring på de gode resultater er, at der er blevet stillet store krav til eleverne med
en forventning om, at de altid
møder velforberedt til undervisningen, og at der ikke må være
uro i klassen. Er der støj i klassen, bliver det centrale at skabe
ro fremfor at undervise.
Lærerne nævner også elevernes
undervisningsparathed
som en vigtig faktor. Sidste års
9. klasser fik det optimale ud af
deres evner, fordi de altid var
2
klar og velforberedte til at modtage undervisning. De havde de
rette bøger med i tasken; der var
ikke rod, men orden!
Carsten Hornecker
Formand
Eliane Wexøe-Mikkelsen
Næstformand
Jonas Herman Melchior
Anne Sophie Gottlieb
Pia Samuelsen Schütze
Ann Irene Juel Jarlgaard
Michael C. Jørgensen
3
5.B opsatte ‘Snow white’
5.b har spillet teaterstykket “Snow White” på
engelsk for forældrene.
Feriekoloni på tranegård
Hver sommer er der tilbud om feriekoloni til
alle elever på Tranegård.
GFO’en har deres egen
koloni, for de øvrige
elever i 4.- 8. klasse er der
et andet tilbud.
Af Augusta og Emilie,5.b.
Alle fra klassen havde en rolle,
hvor de skulle sige noget. Eleverne havde selv fundet og syet
kostumer og lavet kulisser til
stykket.
Af Louise Lund
Gentofte Kommunelærerforening ejer tre kolonier sammen
med Gentofte Kommune. Vesterhavsgården i Nordjylland,
Solgården ved Snogebæk på
Bornholm og Broager i Sønderjylland.
Dronningen giver jægeren et skrin og siger, at han skal putte Snehvides
hjerte i skrinet, når han har slået hende ihjel. Spejlet kan ses i baggrunden.
Alle tre kolonier har en fantastisk beliggenhed ned til vandet,
alle tre kolonier er moderne og
har mange dejlige faciliteter og
alle tre kolonier har dygtigt køkkenpersonale.
I løbet af skoleåret bliver kolonierne benyttet til lejrskoler af
skolerne i kommunen, men bliver også lejet ud til andre kommuner. I sommerferien fungerer
de som feriekoloni for kommunens skoler.
Alle fortællerne fra teaterstykket havde sort tøj
på.
Skolens egne lærere arrangerer
og flere lærere har været med
på koloni i en del år - lærernes
børn er nemlig også velkomne.
Men vigtigere er det, at en del af
eleverne er med år efter år!
Gud giver Snehvide nogle gode råd og siger,
at hun skal tage sig sammen.
Her ses de fire dværge i dyb sorg.
Den forgiftede Snehvide ligger livløs foran dem.
4
Roller blev spillet af:
• Snehvide: Albert, Tobias og Cordelia
• Kongen: Mads
• Prinsen: Isabel
• Dværgene: Sofie, Augusta, Andrei og Philip
• Jæger: Emilie
• Gud: Nicolai W
• Dronning: Josefine og Mathilde
• Spejl: Luna
• Fortællere: Nikolaj B, Niels, Simon, Jacob, William,
Cassandra, Sigrid, Gabriele, Jonathan og Silas.
Sommeren 2013 havde vi fantastisk vejr, den uge vi var på
Vesterhavsgården i Nordjylland.
Vi var på bustur til Skagen, Råbjerg Mile og Fårup Sommerland, gik tur i klitter og ved bunkers på stranden.
Kolonikassens aktiviteter bød
på ansigts- og stenmaling og
der blev knyttet perlearmbånd
på gårdspladsen i solen. På
stranden byggede vi sandslotte
og badede og Nørlev Strandkiosk solgte ekstra mange is og
postkort den uge.
I år går turen til Broager i
Sønderjylland. Perioden er uge
31 fra lørdag den 26/7 til lørdag
den 2/8, begge dage inkl.
Der vil blive arrangeret forskellige ture i nærområdet, Dybbøl Mølle og Dybbøl Centeret,
Sønderborg og da Sommerland
Syd er gået konkurs arbejdes der
på en heldagstur til Hansapark i
Tyskland. Bål og badning, hvis
vejret forhåbentlig tillader det.
Gåture langs vandet til kiosken, løbeture for de aktive, rundbold, bordtennis, fodbold, quiz
og godnathistorier.
Eleverne sover på firemandsværelser, og det er derfor en
fordel at flere fra samme klasse
tilmelder sig kolonien. Det
hjælper også på evt. hjemve,
at man er sammen med venner
og veninder fra klassen. Der er
dog god tradition for, at eleverne rystes sammen allerede
på togturen og lærer hinanden
at kende på tværs af alder og
klasser.
Det er sommerferie, og på koloni har man derfor ingen faglige
pligter, men værelserne skal
holdes og bliver tjekket dagligt.
Desuden er der pligter i form af
borddækning og – afrydning.
Madlavningen sørger det faste
køkkenpersonale for, og forplejningen er i top.
Tilmeldingsfristen er i skrivende
stund overskredet, men hvis
dit barn har fortrudt og gerne
vil med alligevel, så kontakt
klasselæreren, nedenstående
lærere eller henvend dig på kontoret. Vi kan nok godt presse et
par ekstra deltagere ind.
I år deltager indtil videre Birgitte
Slot, Helle Samuel, Lone Fuhr,
Lone Tingskov, Anne Dorte
Hansen og Louise Lund.
5
Planlægning, skolereform og hverdag
Næste års planlægning er
i fuld gang.
Af Torben Lind
Vi skal implementere en ny
folkeskolereform og en ny arbejdstidslov, som har haft en
svær fødsel og efterladt lærerforsamlingen noget tyndhudet.
Vi har derfor brugt en del tid på
at arbejde os ind på hinanden
igen.
I januar tog hele Tranegård på
internat for at få sat gang i processen. Iført gode omgivelser
og en fødselshjælper talte vi om
nogle af de ting, der har bekymret forsamlingen. Noget er givet
som vilkår, som vi ikke kan ændre på, men noget kan vi gøre
noget ved. Det er fx et vilkår, at
hver lærer skal undervise 3 lektioner mere i gennemsnit, men
vi kan selv bestemme organisering og placering af tid. Det er
et vilkår, at børnene skal være
længere tid i skole, men vi kan
bestemme over en del af indholdet osv. Vi bør altså koncentrere os om de ting, vi har indflydelse på, og lade være med
at ærgre os over det, vi ikke har
indflydelse på.
Tilstedeværelse
Tilstedeværelsespligten har optaget lærerne en del. Ville arbejdstidsaftalen
betyde,
at
lærerne skulle være til stede
på skolen i 42 timer i 40 uger,
hvilket er en mulighed?
På Tranegård har vi besluttet,
at lærerne som udgangspunkt
skal være på skolen, men i det
omfang at det er aftalt med
ledel-sen, og det i øvrigt giver
mening, kan lærerne også være
andre steder. Det betyder fx, at
en lærer sagtens kan have sin
forberedelse hjemme.
Nogle skoler kræver fuld tilstedeværelse. Lærerne møder
fx kl. 8.00 og har fri kl. 16.00.
Al forberedelse foregår på sko-
6
len. Men for mig at se er det
ikke hverken et udtryk for tillid
eller fleksibilitet. Lærerne kan
sagtens selv. Så lad det komme
an på en prøve.
Tranegård leverer allerede de
ønskede resultater styret af tillid
og en fælles forståelse på målet,
hvorfor så pludselig indføre
kontrol og flexkort?! Jeg kalder
det frihedsligningen: Hvad befordrer frihed? Jeg håber på at
have regnet det ud inden min
pension, men at der indgår elementer som ansvarlighed, resultater, initiativ og engagement er
tydeligt nok.
Differentiering
Et andet emne, der har optaget lærerforsamlingen, er muligheden for at differentiere
tiden. Personligt mener jeg,
at tid givet til forberedelse og
progression bør differentieres,
idet jeg mener, det er muligt
at opstille kriterier for tildeling
af tid, som sagtens kan være
enkle, gennemskuelige og relativt objektive – eller i det mindste
konsekvent uretfærdige.
Det er et sårbart område, da tidstildelingen også er en prioritering af fx fag og vilkår. Er dansk
fx vigtigere end billedkunst
osv.? For mig at se burde der
prioriteres på alle 10 årgange
på samtlige fag og vilkår. Med
vilkår mener jeg, at det fx er en
større ”belastning” at undervise
25 elever end 1 elev, og der derfor skal differentieres på både
forberedelse og progression.
Men da jeg også tror på ”små,
men sikre skridt”, har jeg villigt indgået et kompromis i år
1. Det betyder, at vi kun differentierer på forberedelsen i udskolingen i nogle af fagene og i
forhold til progression har valgt
at koncentrere os om dansk
og matematik, indtil vi har lært
at arbejde med progression og
elevplan. I år 2 vil vi differentiere
på progression, altså individuelle læringsmål, feedforward
og feedback, og evaluerer om
vi differentierer nok på forberedelsen og ser, om der skal differentieres mere.
Centrale punkter i
skolereformen
Folkeskolereformen har nogle
centrale nyheder. Jeg har allerede i tidligere numre af Vingesuset redegjort for folkeskolereformen, så jeg skal spare jeg for
en ny gennemgang, men blot
fremhæve nogle enkelte dele:
• Progression (individuelle
læringsmål, feedforward og
feedback)
• Understøttende undervisning
• Flere timer i sprog
• Flere valgfagstimer
• Flere timer i skole (minimum 30, 33 og 35 klokketimer i indskoling/mellemtrin
og udskoling)
klasse skal de minimum være
33 timer i skole per uge og i 7.9. klasse skal de være minimum
35 timer i skole per uge. Da der
er tale om gennemsnit per år,
kan der sagtens være udsving i
de enkelte uger.
Progression
Jeg anser progressionsdelen for
at være en af de mest centrale
dele i folkeskolereformen overhovedet. Lærerne skal nu til at
sætte individuelle læringsmål
og give individuel feedback til
hver elev. Det bliver svært. Undervisningsdifferentiering blev
besluttet i 1993, og der er ikke
mange skoler i Danmark, der
mestrer det endnu. Så jeg regner med, at der vil gå en del
år, inden vi mestrer opgaven
med progression. Dels skal den
enkelte lærer uddannes til at
kunne varetage opgaven, dels
skal udstyr, organisation og kultur geares til at gøre det muligt.
Elevplan og progression
Forvaltningen har udviklet en
ny digital elevplansløsning. Den
skal bruges på alle Gentoftes
skoler. Vi er i fuld gang med
at lære det digitale program at
kende, men lærerne er endnu
ikke uddannede til at kunne
løse progressionsdelen og da
slet ikke i kombination med den
digitale elevplan. Vi regner med
at bruge hele det næste skoleår
på at forstå elevplanen og progression. I bliver derfor nødt til
at have tålmodighed med elevplanen og tempoet.
Det betyder bl.a., at hver lærer i
første omgang kun skal arbejde
med ét fag. Dansk og matematik
er obligatoriske. Langt de fleste
lærere har dansk eller matematik. Nogle få har ikke. De vælger
selv et fag. For jer som forældre
vil elevplanen i skoleåret 20142015 derfor få et tyndt udtryk,
da der kun vil være dansk og
matematik i de fleste tilfælde.
Men vi har brug for at øve os.
Små, men sikre skridt, som sagt.
Understøttende undervisning
Tranegårdskolen har siden 2008
arbejdet med en række tiltag
for at forbedre vores læring og
ændre strategien fra mere helbredende til mere forebyggende. Mange af tiltagene beskrives
i folkeskolereformen 2014, så vi
kan nu forstå, at vi er gået hen
og er blevet moderne.
Reformen taler fx om understøttende undervisning og fremhæver bevægelse, lektiehjælp
og ”fremmede faggrupper”. Vi
indførte bevægelse, lektiehjælp
og skak i 2009. Vi har pædagoger til at arbejde med fx skak
og bevægelse. Så vi er med
andre ord godt med og vil ikke
opleve den store forandring,
hvad understøttende undervisning angår.
Sprog og valgfag
Der vil være engelsk fra 1.
klasse og tysk/fransk fra 5.
klasse. Desuden skal alle elever
i 7.-9. klasse skal have valgfag.
Flere timer i skole
Alle elever kommer til at opleve,
at de er flere timer i skole. I 0.3. klasse skal de minimum være
30 timer i skole per uge, i 4.-6.
Antal lektioner per lærer
Næste skoleår skal hver lærer
undervise 3 lektioner mere. Det
betyder, at lærerne vil være
mere tid på skolen. I gennemsnit regner vi med, at hver lærer
skal undervise 25 lektioner, men
der vil være store udsving.
Nogle af lærerne har funktioner
som fx IT, PUC, vejledning, tillids.
repræsentant, aldersreduktion
osv. De vil have færre lektioner.
Det betyder følgelig, at andre
lærere vil have flere lektioner.
Jeg arbejder med et loft på 28
lektioner. Lige nu er det ikke til
at sige præcist, hvordan det falder ud, men jeg regner med, at
ca. 1/3 af lærerne vi få under 20
lektioner, 1/3 har mellem 20-25
lektioner og 1/3 vil få 26-28 lektioner.
Normering
Vi har ikke fået meldt årets
normering ud fra forvaltningen
endnu. Vi kan selvfølgelig godt
regne noget af normeringen ud
selv, men kun i grove træk.
Vi venter derfor spændt på udmeldingen. Timingen kunne
godt have været bedre, da alt nu
støder sammen i marts måned:
Implementering af folkeskolereform og arbejdstidslov, næste
års planlægning, justering af
normering osv. Det gør det vanskeligt at skille tingene ad.
Planlægning
Vi er med andre ord klar til at gå
i luften i planlægning og implementering af folkeskolereform
og arbejdstidslov.
Grundforståelserne er på plads.
Resten er teknik og hårdt arbejde. Vi er godt på vej. Der er
både vilje, lyst og talent til at
løse opgaven, og vi gør det.
7
10 år på tranegård
Jule traditioner
Her på Tranegårdskolen har
vi mange traditioner. En del af
dem ligger i julen. Vi har bl.a.
sneboldskampe, julebingo, juleafslutning, Santa Lucia og nissevenner.
Foråret er på vej og det
varsler altid en snarligt
farvel til eleverne i 9.
klasse.
Denne årgang er dog helt
særlig - for der er kommet
en klasse mere til gennem
de 10 år på Tranegård.
Skolen er også altid fint pyntet
op i juletiden, og der er altid
æbleskivebod. Man har forskellige traditioner alt efter hvilket
klassetrin, man går i. Det har
gjort, at vi altid har haft noget
godt at se frem til.
For eksempel har vi altid glædet os til 8. klassernes årlige
æbleskivebod.
Af Josephine Langer og
Christoffer Palsbøll, 9.z.
Vi er i gang med vores sidste
år på Tranegårdskolen. Vi har
oplevet mange ting i vores 10
år på skolen. Vi har b.la. været
igennem de efterhånden rigtig
mange brandalarmer, forskellige ombygninger af skolen, en
klassedeling, ny skoleleder, ti
skolefotos, ti af skolens fødselsdage og mange andre ting.
Det har været 10 gode år fyldt
med mange uforglemmelige
minder.
Forandringer
Vi har været igennem forskellige ændringer i løbet af årende.
Vores forrige klasser, 4. a og
4.b, blev delt i tre nye klasser,
4.x, 4.y og 4.z. Det var en stor
forandring, da vi pludselig skulle
have andre kassekammerater,
end dem vi var vant til at omgås
med.
I starten var det mærkeligt pludselig at skulle vænne sig til en
ny klasse, men i dag er vi alle
rigtig gode venner på kryds og
tværs af klasserne.
Vi har også været igennem andre forandringer. For eksempel
har skolen ikke altid set ud, som
den gør i dag.
Da vi gik i de mindre klasser, gik
a- og b-klasserne ikke i samme
GFO. Der var heller ikke de
samme legefaciliteter, som der
er i dag.
Gersonshallen har heller ikke
altid eksisteret for os. Vi havde
gymnastik i den nuværende
PUC. PUC’en lå dengang, der
hvor lærerværelset ligger nu og
læreværelset lå dengang, der
hvor 0. klasserne har lokaler i
dag. Så der er også sket mange
forandringer med hensyn til
ombygning af skolen igennem
vores ti år.
Fødselsdag
Skolens fødselsdage er heller
ikke altid blevet fejret, som de
bliver i dag. Før i tiden fik vi
en is af skolen og sang Tranesangen. I dag bliver den fejret
med en stor fest i Storegård.
Det må siges at være en god
ny tradition, som forhåbentlig vil
fortsætte.
To klasser blev til tre
De nuværende 9. klasser på
Tranegård startede i 2004, lige
som alle andre årgange, som to
klasser. En 0.a og en 0.b.
Men i begyndelsen af 4. klasse
var der kommet 28 elever i den
ene klasse og 29 elever i den
anden. Dette betød at det var
nødvendigt, at dele klasserne
op og fordele eleverne i 3 nye
klasser: 4.x, 4.y og 4.z.
Siden da er der kommet rigtig
mange nye ansigter til i de tre
klasser. I dag går der i alt 62
elever i 9.x, 9.y og 9.z. Af dem
har de 31 gået der siden starten.
Kan du finde dem på billederne
fra 0. klasse?
8
Juleafslutningen starter som
regel med, at vi spiser morgenmad sammen, og derefter går i
Hellerup Kirke.
Nu er det så skiftet til Helleruplund Kirke, men det er stadig
den samme hyggelige tradition.
Sidste skoledag
Det er altid trist, når nogle forlader skolen, men 9. klassernes
sidste skoledag har altid været
en sjov og festlig begivenhed,
som alle ser meget frem til.
Vi har spist rigtig mange karameller og set nogle virkelig gode
shows, så vi vil selvfølgelig levere et brag af en fest til sommer, når det bliver vores tur. Det
glæder vi os alle rigtig meget til!
Det har været en uforglemmelig
tid, og det bliver trist, når vi går
ud af skolen efter sommerferien.
Vi kommer til at savne alle de
fantastiske minder og gode
mennesker, der har fuldt os fra
0.- til 9. klasse.
Alt det vi har lært af vores 10 år
på Tranegårdskolen, vil vi tage
med os i fremtiden, og vi vil altid
huske skolen som et godt sted
at være!
9
lærerens genfunde autoritet
Refleksioner om læreren
som autoritet i den danske
folkeskole set over 30 år.
Af Torben Lind
Det reformpædagogiske ideal
har i mange år været, at læreren
er antiautoritær og ikke skælder
ud, men i stedet hjælper eleverne til at blive gode personer
med højt selvværd, der har
ansvar for egen læring og lærer
at styre sig selv gennem selvevalueringer.
At læreren fokuserer på elevernes følelser for at styre dem
i en retning, der fremstår som
værende i elevens egen interesse. Idealet er, at eleverne ikke
bare gør, hvad der bliver sagt,
men at de selv har lyst til at gøre
det.
Det har udviklet en form for
blød og venlig magtudøvelse
og styring, der virker indirekte
muligt at undervise. Skolen har
brug for, at læreren vedkender
sig sin magt og autoriet. Og
eleverne har brug for klarere
rammer for at kunne orientere
sig i ”klassens rum og tid”. Det
drejer sig om simple ting som:
Hvornår starter og slutter undervisningen? Hvem sætter dagsordenen? Rammesætning af
undervisningen, klasserumsledelse og klare slut- og trinmål.
Behovet for autoritet er fundamentalt. Børn har brug for autoriteter til at lede og forsikre
dem og til sidst slippe dem fri. Og
autoriteten er altid nødvendigvis til stede i det asymmetriske
pædagogiske forhold mellem
lærer og elev. Spørgsmålet er
mere, hvordan autoriteten skal
udøves.
Vi er i gang med at skifte autoritetstype. I dag ser vi en ny
autoritetsform vokse frem. Ikke
... fagligt dygtige lærere, fagligt højt niveau
og flotte resultater har givet og giver lærerautoriteten på Tranegård en solid ballast...
og nærmest usynligt. Men det
har haft en pris. Al ting skal
begrundes, og alt skal forstås
med omsorg og samtale. Alt for
meget ansvar er blevet overladt
til eleverne. Og når det går galt,
har man ikke noget at falde tilbage på. Og det bliver uklart,
hvem der har ansvaret.
For lærerne har ikke længere
de disciplinære håndtag, de
tidligere kunne dreje på, når
eleverne selv skal styre, og lærerne skal arbejde efter demokratiske principper og respekt
for individet. Forsøger de at
udøve ”gammeldags magt” og
bruge håndfaste sanktioner opfattes det som illegitimt.
Men skolen har stadig brug for
autoritet og brug for, at eleverne
tilpasser sig regler, der gør det
10
den institutionelle - der udøver
sig med magt og virker gennem
regler og systemkontrol - ikke
den personlige, der virker via
et personligt overskud- og underskud - men den faglige professionelle autoritet, hvor den
faglige autoritet udtrykker sig i
en kunnen, dvs. i en adfærd, der
henviser til faget. Fordelen er, at
autoritetslageret er eksternt og
i princippet uudtømmeligt. Den
faglige autoritet er ikke truet af
konstant udmattelse som den
personlige autoritet og udøves
ikke ”terroristisk” som den institutionelle.
I dag ser vi de nye autoritetstendenser som fokus på classroom
management og på læreren
som leder. I forholdet mellem
skole og hjem hører man i stig-
ende grad den opfattelse, at
forældrene ikke bør blande
sig i alt det, skolen giver sig af
med fra undervisningsindhold til
pædagogiske metoder.
Læreren bør kunne sætte sin
autoritet ind og alene med henvisning til sin merviden erklære,
at på skolen og i klasselokalet
bestemmer læreren, fuldstændig ligesom patienter - som
regel - ikke blander sig i lægens
dispositioner.
Pædagoger og lærere kan generobre deres autoritet i forhold
til børnene, forældrene og offentligheden, hvis de generobrer deres fag, nemlig at være
eksperter i undervisning, dvs.
i at formidle et fagligt stof. Det
forudsætter et fagligt og et
pædagogisk overskud. Denne
faglige autoritet skal lærerne
erobre i kraft af deres faglige uddannelse, dvs. ved at der skabes en læreruddannelse, hvis
grundydelse er, at lærerne bliver
eksperter i undervisning.
Til gengæld skal alle andre både
have tillid til og udvise respekt
for lærerne. Men den tillid har vi
kun, og den respekt viser vi kun,
hvis lærerne generobrer deres
autoritet i form af en lærerprofessionalitet, som vi kan anerkende som en indiskutabel faglig professionalitet.
Tranegård
Tranegård har i årevis haft fokus
på lærernes faglige professionelle autoritet. Fagligt dygtige
lærere, fagligt højt niveau og
flotte resultater har givet og giver
lærerautoriteten på Tranegård
en solid ballast. Men ikke mere
end at vi som ledere hele tiden
arbejder for at understøtte den.
”Læreren skal turde være den
bedste lærer og vise det.” Gør
de det, er det vores erfaring, at
de også får pladsen til at være
det – af elever og forældre.
8.a og 8.b opfører:
Ali Baba
&
De fyrretyve røvere
Tirs. d. 11/3 - kl. 1830
Ons d. 12/3 - kl. 1830
Billetpris: 30,Der sælges
snacks og drikkevarer
i pausen
11
Ali Baba
&
De fyrretyve røvere
12
13
Teatertur til Østre Gasværk TEater
3.b har været i teatret.
Der er godt nyt angående
skolens udearealer.
Af Willads T, Thomas, Martha
og Laura, 3.b
Af Jonas Melchior, medlem af
bestyrelsen
Den 9. januar skulle vi på tur
med vores klasselærer Malene.
Hun var lige kommet tilbage fra
barsel. Vi skulle i teatret og se
Skammerens datter 1.
Vi tog toget ind til Nordhavn og
gik derfra videre til Østre Gasværk Teater. Da vi var inde i teatret, så vi os lidt omkring. Det var
et helt særligt sted. Rummet var
rundt, og der var en masse boder
ved indgangen. Her kunne man
købe bøgerne fra Skammerserien, plakater og alt muligt
andet. Vi spiste frokost udenfor
salen ved lange træborde. Forestillingen varede nemlig 2 ½
time!
Da vi kom ind i teatersalen, var
der helt mørkt og man kunne
næsten ikke se noget. Vi fandt
vores pladser og satte os ned.
Der gik lidt tid før teaterstykket
gik i gang. Der gik cirka 10 min.
Men så gik forstillingen i gang.
Deres kostumer så rigtig seje
ud, og de var lidt gammeldags.
status for udearealerne
Som det sikkert er de fleste
bekendt har skolen, forældre
og især eleverne haft et ønske
om, at der sker nogle markante
forbedringer af skolens udearealer.
Skammerens datter hed Dina i
teaterstykket. Dinas mor skulle
ud i borgen. Hun skulle se Niko i
øjnene, for at se om han havde
begået et mord. Det havde Niko
ikke. Men så blev Dinas mor
fanget og Drakan gik over til Dinas hus og lod som om at hendes mor var i fare.
Drakan sagde at Dina skulle se
Niko i øjnene, fordi at Drakan
havde ikke troet på Dinas mor.
Men Dina kunne heller ikke se
at Niko havde gjort noget galt.
Så kom der en stor drage og så
dræbte Niko den.
Vi syntes at det var en rigtig god
forestilling, fordi den var spændende og musikken var god.
Bagefter talte vi med to af skuespillerne, Morten og Amalie.
De spillede Drakan og Dina. Vi
spurgte, om de tit lavede fejl på
scenen. Det havde de faktisk
gjort den dag. Morten havde
glemt en flaske med drageblod
ude bag scenen, som han var
nødt til at hente.
Vi tog toget hjem efter en
hyggelig og sjov dag. Måske
skal vi i teatret en anden dag.
Det håber vi.
Våbenskjold
Dette ser nu ud til at ske, idet
Gentofte kommune for budgetåret 2014 har afsat et beløb til
forbedring af udearealerne på
Tranegård og Munkegård. Den
endelige beslutning træffes af
lokalpolitikerne medio marts, og
derefter er det planen, at Gentofte Ejendomme som bygherre
går i gang med en betydelig
opgradering af udearealerne i
Lille Gård og forhåbentlig også
i Store Gård. Beslutningen er
derfor endnu ikke endelig, men
vi krydser fingre!
Såfremt at beslutningen træffes
politisk er det planen, at byggeriet starter den 1. maj og at
udearealerne står færdige den
1. august til brug for børnene
efter sommerferien.
Projektet er udarbejdet af landskabsarkitekt Marianne Levinsen, og hun spurgte for ca. 1 år
I vores klasse arbejder vi i
sjak. Et sjak er en gruppe,
der arbejder sammen.
Udfoldelsesmulighederne i den nuværende Lille Gård er begrænsede, men spillet
OST er dog en daglig favorit for mange.
siden eleverne, der tilhører Lille
Gård, om de ikke kunne komme
med forslag og ønsker. Og det
er på baggrund af de utroligt
mange fantastiske tegninger,
som eleverne lavede, at projektet er blevet udarbejdet.
Der var desværre nogle af
ideerne fra børnenes tegninger,
som ikke kommer med i projektet, idet Lille Gård så var blevet
til det mest fantastiske vandland!
Men der er heldigvis endnu flere
af ideerne fra tegningerne, som
bliver en del af det endelige projekt.
Marianne Levinsen har betydelig
erfaring med at lave skolegårde,
ligesom hun har erfaring fra sam.
arbejde med Gentofte Ejendomme.
En af de ting, der desværre
fortsat udestår, er at få økonomien til at hænge sammen for
det samlede projekt. Der er en
mindre projektgruppe, som arbejder med Gentofte Kommune,
således at Store Gård forhåbentlig også kan blive forbedret
samtidig med forbedringen af
Lille Gård. Men den endelige afgørelse udestår.
Der vil naturligvis komme mere
information efterhånden som
projektet skrider frem.
Et udsnit af den
foreløbige tegning for
Lille Gård
Af Emilie O og Adam, 3.b
Vores lærer har dannet grupper,
med både drenge og piger. For
at vi kan få et bedre sammenhold. Hvert sjak fik en opgave.
Opgaven gik ud på at lave et
våbenskjold, hvor man skulle
finde ud af, hvad der var vigtigt
for en selv.
I våbenskjoldene skulle vi lave
tegninger af det, vi syntes er
vigtigt i livet. Vi skrev om noget
forskelligt.
14
Adam skrev om natur og Emilie
O skrev om familie. Alle var med
og tegnede på en gang, og derfor var det sjovt.
Et udvalg af de flotte
våbenskjold, som 3.b har
lavet i deres sjak.
15
Tranegårdskolen suveræn ved
kredsmesterskaberne i holdskak
Tranegård gjorde rent
bord ved kredsmesterskaberne!
skolernes skakdag
Hele indskolingen samt 4.
klasserne deltog i Skolernes Skakdag fredag før
vinterferien.
skaklege, hvor alle vores skakvante elever kunne afprøve
andre indfaldsveje til skakkens
verden, end dem de til hverdag
bliver kastet ud i.
Dagen indledtes med en introduktion, hvor Jan Andersen
fortalte om det norske skakfænomen, Magnus Carlsen,
der for et par måneder siden
blev den første skandinaviske
skakverdensmester.
Der blev kreeret brikker til Kong
Gulerod og spillet Lille-per,
Jorden rundt med springeren,
Peters hjul, Babyskak, Stafetskak og den udvidede version
Stafetbabyskak samt løst diverse skakopgaver ved computerne.
Resten af dagen var der dækket op med et bredt spektrum af
4. klasserne sluttede dagen
af med en gang simultanskak
Af Mikael Timm
Af Mikael Timm
I begyndelsen af februar afholdt
Københavns Skoleskak mesterskaber for hold på Skolen ved
Sundet på Amager.
Tranegård stillede med tre hold
i kategorien 0. – 3. klasse.
Via godt spil og super teamsamarbejde magede tingene sig
således, at Tranegård satte sig
på de tre første pladser i gruppen og således hjemførte guld,
sølv og bronze!
Sådan så “podiet” ud ved turneringen.
I begyndelsen af april sender vi
således et hold til DM i Pandrup i Nordjylland. Almindeligvis må man stille med et hold
bestående af 4 spillere plus 2
reserver, men vi har fået dispensation til at stille med 3 reserver
på grund af den store skak-entusiasme på Tranegårdskolen.
Det bliver 3 af gulddrengene:
Jacob Rønde Berggren, Casper
Yukun Liu og Christian Mingdong Wang – desværre kan
Jonas Velasco Andersen ikke
deltage – samt hele sølvholdet:
Julius Bruun Rasmussen, Conrad Kjær Clasen, Tobias og Julius Lekach Bryld.
Bronzeholdet bestod af:
Carl Riis, Silas Sveistrup, Alfred
Kragh Hjerl og Fabian Reyes
Lopez.
På billedet ovenfor er alle de 12
stolte medaljetagere fotograferet efter deres sejre.
4.a og Per kirkeby udstiller på biblioteket
Det var sjovt. Jeg
synes, det var dejligt,
at vi samarbejdede i
stafetskak.
- Rosemarie, 2.b
Jeg synes, at det var
meget godt. Det var
sjovt at spille skak på
computer. Også det der,
hvor vi sad oppe på
trappen og skulle ned af
trappen og rykke en brik
og op igen.
- William, 1.a
Fredag den 17. januar var der
fernisering på Hovedbiblioteket,
hvor Per Kirkebys og 4. a’s glasmalerier blev udstillet.
Borgmester Hans Toft bød
velkommen kl. 9, og vi var
naturligvis inviteret til rundvisning og en lille forfriskning.
mod Jan Andersen, og ifølge
pålidelige kilder holdt han stand
til det sidste og tabte ikke et eneste af de ca. 40 partier.
Vi sluttede af med flødeboller og
skakkage til alle.
Set fra et arrangør-synspunkt
var det en vellykket dag, men
her er nogle udpluk fra nogle af
de deltagende lærere og elever,
der fik spørgsmålene ”Hvad
synes du om skakdagen?” og
”Hvilke lege ku´ du bedst li´?”:
Den var rigtig god. Det
der, hvor man skulle
løbe frem og tilbage.
Det synes jeg godt, man
kunne lave igen.
- Mads, 3.a
Den var god. Lille-per
var sjovt. Det der skakspil, hvor man skulle
løbe hen og trykke på
uret var også godt.
- Ellen, 0.b
Jeg er dybt imponeret over mine skolebørns begejstring, fordybelse og iver efter at spille skak… Børnene var simpelthen så
glade for skakaktiviteterne og nød udfordringerne i fulde drag og
med stor koncentration. Det der efterlader mig med mest forundring er, at alle aktiviteterne foregik med fuldt fokus og at ALLE
var med! Håber at det bliver en tradition fremadrettet.
- Nina Fremming
Den var sjov og lidt kedelig. Det var sjovt
at løbe hen og fjerne de der brikker. Det
var også sjovt i computerrummet.
Til venstre: Savannah peger på sit maleri.
Ovenfor: Hele 4.a fotograferet sammen med Hans Toft.
16
Hvad var så kedeligt?
Ja, det kan jeg faktisk ikke huske.
- Fiona, 1.b
17
valgfag i næste skoleår
Fra næste skoleår vil både
7., 8. og 9. klasse kunne
vælge valgfag. Ikke bare
på Tranegårdskolen, men
på tværs af kommunen.
Det ska’ fejres!
Af Torben Lind
fredag den 5. september 2014
Det vil således være muligt for
en elev på Tranegård at vælge
et valgfag på fx Skovgårdsskolen.Der går 2.300 elever på 7.9. årgang i Gentofte, så der vil
være rig mulighed for at møde
andre mennesker og komme
omkring.
Det bliver obligatorisk at have
valgfag i minimum to lektioner,
men man kan godt vælge flere
valgfag, hvis man skulle have
lyst til det.
Tre tilbud på Tranegård
Lige nu er vi i gang med at udvikle vores eget valgfagstilbud.
Foreløbigt har vi følgende tilbud
og ideer under udarbejdelse:
• Skolekomedie i 8. klasse
• Præsentation og debat
• Programmering
Skolekomedie er allerede kendt.
Resultatet af dette års skolekomedie kan ses på midtersiderne i dette blad. Præsentation
og debat handler om at udvikle
elevernes evne til at kunne stille
sig op og lave en præsentation
og/ eller til at kunne argumentere. Vi tænker, at det både burde
være en indsats fra 0. klasse og
frem, hvor eleverne opdrages
til at stille sig op og fremlægge
systematisk, samtidig med at vi
arbejder på det som et tilbud i
7.-9. klasse. Vi har haft tilløb til
det i et par år, hvor vi med hjælp
af dygtige eksterne lærere, bl.a.
professionelle virksomhedsfolk
og stand-up’er, har arbejdet
med præsentation i 9. klasse.
Det vil vi gerne videreudvikle.
Programmering handler om
undervisning og leg. Eleverne
18
Tranegård bliver 80 år!
Har du lyst til at være med i planlægningen?
Man kan næsten få NAO til hvad som helst. Den kan både bevæeg sig og tale. Men
det gør ingenting, før du har programmeret den til det!
vi lære at programmere robotten NAO, men de vil også få
mulighed for at bruge robotten,
med alt hvad det indebærer af
muligheder.
•
Robotten NAO
Robotten NAO er en fuldt ud
programmerbar, 58 cm høj humanoid robot med sensorer
som for eksempel kamera, mikrofoner og trykfølsomhed såvel
som en stemmegenerator og to
højttalere.
•
Man kan altså komme i kontakt
med NAO både via lyd og visuelt
– og ved at programmere den.
NAO kan nemlig programmeres;
oven i købet på flere niveauer
alt efter elevernes dygtighed og
alder.
NAO giver nye muligheder for på
en sjov og motiverende måde at
forbinde teori og praksis inden
for en bred vifte af fag og emner:
•
Den kan skabe nye metoder for kommunikation
og læring, ved at forankre
abstrakte begreber i fysisk
interaktioner og kropslig
erfaring på en motiverende
måde.
•
•
Den kan hjælpe eleverne
i arbejdet med forskellige
fagdidaktiske emner indenfor fysik og matematik,
dansk, sprog og kommunikation.
Den kan hjælpe eleverne
med at opbygge generelle
færdigheder inden for fx
formidling, projektplanlægning, problemløsning og
samarbejde.
Den giver mulighed for opdagelser og eksperimenter
via bevægelse, gribning,
lyd- og videobehandling og
stemmegenkendelse overfor hele fagrækken.
NAO vil helt sikkert udfordre
elevernes kreativitet og innovative evner.
Så meld dig til udvalget,
som kommer til at bestå af medarbejdere og forældre.
Henvendelse hos Torben.
Vi glæder os til et brag af en fest!
NAO kan på den måde både
differentiere undervisningen og
samle eleverne i fællesskaber
og få fat i en større elevgruppe,
end vi ellers ville kunne.
Vi er i fuld gang med at uddanne
lærere, der kan integrere NAO i
undervisningen på alle klassetrin. Kim Mårtensson kommer
til at varetage valgfagsundervisningen for 7.-9. klasse.
19
fastelavn - er mit navn!
20
opgavesider
21
Arbejdslørdag
Forårets arbejdslørdag nærmer sig! Så frem med arbejdshandskerne
og brug et par hyggelige timer sammen med forældre,
klassekammerater og personale – der er nok at tage fat på!
Lørdag den 26. april kl. 8.30-12
Projekter og opgaver:
• Et skur skal bygges ved boldbanen i GFO gård. Ca. 15-20 m2.
Halvdelen skal være et lukket skur til materialer, resten skal overdækkes, så ventende børn, banevagter og forældre kan sidde ved
borde/bænke.
• Male toiletter i GFO området – 5 stk. Væggene er forberedt med
spartling og pudsning.
• Træbeskyttelse af diverse udeting i alle gårdene.
• Male GFO køkkenet: Karme + diverse vægge op i 2,5 meters højde.
• Renovering af skater-ramper.
• Nedtagning af træ-rækværk, der deler Lille gård. Forberedelse til
byggeri i gården.
• Opfriske/male rækværk mod Gersonsvej efter grafitti.
• Male vægge i udendørs trappenedgang til sportsrum v/Lindorffs
Allé.
• Renovering af lærernes materialeskab på 1. sal.
• Forskønnelse af indgang til GFO v/Lindorffs Allé med nye krukker +
beplantning. Skolen sætter en ekstra lampe op, så lyset er bedre i de
mørke perioder.
• Generel fejning.
Din støtte er afgørende for hvilke aktiviteter
Tranegårdskolens forældreforening kan gennemføre...
Først en rigtig stor tak til dig der allerede har ydet et bidrag til Tranefonden i skoleåret
2013-14.
Vi vil rigtig gerne have de sidste med...
Hvis du er en af dem der endnu ikke har indbetalt dit kontingent vil vi opfordre dig til hurtigst muligt at overføre det til:
Tranefonden: Danske Bank reg. 3336 konto 3336 166 101
I år har de fleste indbetalt 500,- per familie, og nogle har betalt mere, men du kan godt
nøjes med ned til 100,- det er op til dig.
Tranefondens aktiviteter dækker i det omfang ressourcerne strækker til det:
Skolens fødselsdagsfest og andre aktiviteter der samler skolen
Skolepatrulje
Kolonistøtte
Arbejdsdage på skolen
Inspirerende foredrag for elever og lærere
Fokus på motion og kost
…og meget andet
Læs mere om Tranefonden på www.tranefonden.dk
Har du en idé eller et initiativ så kontakt Tranefonden: Peter Møller Hansen 40 75 54 44
Vi håber så mange af jer har lyst og tid til at være med – man er
selvfølgelig kun med i dét omfang man har mulighed for det, al slags
hjælp er STOR hjælp!!
Vi glæder os til at se jer!
Mange forårshilsener
Forældreforeningen Tranefonden
Stemningsbillede fra sidste arbejdslørdag - vil du virkelig gå glip af det?
22
23
Vingesuset
nyt fra skolebestyrelsen
Faglighed,
Fællesskab og …?
Af Carsten Hornecker, afgående formand for skolebestyrelsen
Vi skal snart vælge forældre til
skolebestyrelsen. Der er i alt 4
pladser, som skal besættes af
forældre til børn på skolen, og
det kan kun anbefales, at du
overvejer at stille op.
Skolebestyrelsen er stedet at
gøre en forskel – for vores unge
poder, for vores dygtige og
engagerede lærere og pædagoger, samt for skoleledelsen,
der understøtter læringen og
kæmper en daglig kamp for at
gøre Tranegårdskolen til et endnu bedre sted at være – og et
fantastisk sted at lære!
Som omtalt andetsteds i Vingesuset præsterede Tranegårdskolen i 2013 at lægge sig i
spidsen for landets folkeskoler
med højeste gennemsnit blandt
dimitterende 9. klasser.
Det kommer ikke af sig selv,
men kræver en dedikeret indsats – hver dag. Uden midler, ingen skole. Det gælder også på
Tranegård. Selvom vi ligger i en
af Danmarks rigeste kommuner,
er midlerne begrænsede. Alle
kommunens skoler kæmper
Valg –
hvordan?
Frem til 3.
april
kan
du stille op
som kandidat til en af
de 4 pladser i skolebestyrelsen.
Du kan enten melde dig via
Genvej eller møde op på skolens kontor.
Selve valget finder sted mellem
24. april og 6. maj på Genvej eller i stemmeboksene på skolen.
således om den samme pose
penge at lave skole for, og det
kræver derfor engagement fra
skolens bestyrelse at sikre, at
det er de rigtige sager, der lægges frem for politikere og forvaltning, så vi får mest mulig skole
for bevillingerne.
Derudover er det op til
skolebestyrelsen at aftale med
ledelsen, hvordan børnenes
skoleskema skal se ud. Skal
der lægges vægt på dansk eller drama? Hvor mange engelsk
lektioner skal 1. klasse have?
Skal der være bevægelse fra 4.
klasse? Og hvilke valgfag skal
lægges på Tranegård?
Skemaet er noget af det, der
har fyldt meget i debatten om
skolereformen, og det bliver op
til den kommende bestyrelse at
implementere alle de nye tanker
i en meningsfyldt hverdag, der
kan få en 8 timers skoledag
forenet med børnenes fritidsliv
og familiernes andre gøremål.
Og så er der en masse andre
spændende opgaver at kaste
sig over. I skrivende stund er vi
for eksempel ved at forhandle
med kommunen om den nye
legeplads i Lille Gård – og mon
ikke vi også lykkes med at få
renoveret Store Gård oveni.
Men hvad kunne du tænke dig
at gøre for at skabe en endnu bedre skole? Stil op og få
medindflydelse.
Hvis du gerne vil vide lidt mere,
inden du bestemmer dig, kan du
skrive til os på:
[email protected]
Vigtige Datoer
12. - 21. april:
24. april - 6. maj:
5. - 14. maj:
16. maj:
28. maj:
29. maj - 1. juni:
Påskeferie
Skolebestyrelsesvalg
Skriftlige prøve, 9. kl.
St. Bededag
Sidste skoledag, 9. kl.
Kr. Himmelfart
2. juni - 24. juni:
Mundtlige prøver, 9. kl.
5. juni:Grundlovsdag
9. juni:
2. Pinsedag
25. juni:
Dimission, 9. kl
26. juni:
Traniske Lege
27. juni:Sommerferieafslutning